Siden Ruslands uprovokerede og uberettigede, omfattende invasion af Ukraine er Ruslands gasforsyninger til EU blevet afbrudt i et bevidst forsøg på at bruge energi som et politisk våben. Rusland har i mange år været EU's største gasleverandør. Historisk set har EU været afhængigt af Rusland for mere end 40 % af sin gasforsyning. Denne gasforsyning er faldet konstant siden februar 2022. Strømmen af gas via rørledninger fra Rusland udgjorde mindre end 10 % af EU's gasimport i første halvdel af 2023. Tolv medlemsstater aktiverede første eller andet kriseniveau i henhold til den fælles EU-klassificering som fastsat i forordning (EU) 2017/1938 om gasforsyningssikkerhed.

Dette forsyningschok har haft betydelige konsekvenser for prisniveauet og prissvingningerne for gas og el, for inflationen, for den generelle finansielle og makroøkonomiske stabilitet i EU og for alle borgerne. Engrosprisen i 2022 var i gennemsnit over fem gange højere end niveauet før krisen og nåede endda op over 300 EUR/MWh, da krisen var på sit højeste i sommeren 2022. Priserne ligger fortsat på et markant højere niveau end i tiden før krisen og udviser store svingninger. Virksomheder, navnlig energiintensive industrier, har tabt konkurrenceevne, mens borgerne står over for en mindsket købekraft.

På denne baggrund vedtog Rådet den 19. december 2022 Rådets forordning (EU) 2022/2576 for at styrke solidariteten gennem bedre koordinering af indkøb af gas, pålidelige prisbenchmarks og udveksling af gas på tværs af grænserne.

Forordning (EU) 2022/2576 udgør et midlertidigt retsgrundlag for:

Formålet med forordning (EU) 2022/2576 er at afbøde indvirkningen på prisen på gas ved at håndtere efterspørgsel og udbud, sørge for forsyningssikkerhed i hele Den Europæiske Union og styrke solidariteten. Forordningen indeholder forskellige elementer, der er udformet til på en sammenhængende måde at undgå meget høje priser og styrke solidariteten og forsyningssikkerheden.

Formålet med dette forslag er at forlænge anvendelsesperioden for bestemmelserne i forordning (EU) 2022/2576 med et år i lyset af de vedvarende risici for energiforsyningen i Unionen.

Unionens reaktion under REPowerEU og efterfølgende initiativer, herunder de foranstaltninger, der er fastsat i forordning (EU) 2022/2576, bidrog til at afbøde virkningerne af Ruslands invasion af Ukraine på gasforsyningen og de efterfølgende konsekvenser for prisniveauerne, inflationen, den finansielle og makroøkonomiske stabilitet og alle borgere.

De globale gasmarkeder er imidlertid fortsat meget stramme, og markedsbalancerne forventes at forblive usikre i den nærmeste fremtid. Situationen har negative konsekvenser for gaspriserne, som er lavere end toppunktet i sommeren 2022, men fortsat mere end dobbelt så høje som før krisen. I dette stramme og skrøbelige marked kan en række risici potentielt give næring til en frygt for knaphed, som kan udløse store reaktioner med alvorlige konsekvenser for priserne. Disse risici omfatter et opsving i den asiatiske LNG-efterspørgsel, som kan reducere tilgængeligheden af gas på det globale gasmarked, en kold vinter, der kan føre til en stigning i gasefterspørgslen på op til 30 mia. m³, ekstremt vejr, der potentielt kan påvirke vandkraftlagringen og atomkraftproduktionen på grund af lave vandstande og efterfølgende skabe en stigning i efterspørgslen efter gasfyret elproduktion, yderligere afbrydelser af kritisk infrastruktur samt en forværring af det geopolitiske miljø og trusselsbilledet i forsyningsregioner, f.eks. som følge af krisen i Mellemøsten.

Hvis de relevante EU-foranstaltninger ophører med at finde anvendelse, vil det ændre den stabiliserede, men skrøbelige, situation, som Unionen har opnået indtil nu, og forringe modstandsdygtigheden over for sandsynlige udviklinger i fremtiden, f.eks. et fuldstændigt stop for importen fra Rusland.

I henhold til forordning (EU) 2022/2576 udformede og gennemførte Kommissionen med støtte fra en serviceleverandør "AggregateEU"-mekanismen, som gør det muligt at aggregere efterspørgslen, tilrettelægge udbudsrunder med hensyn til internationale gasleverandører og tilpasse efterspørgslen til leverandørernes bud. Mekanismen er åben for deltagelse som købere for virksomheder med hjemsted i EU eller i kontraherende parter i Energifællesskabet.

Forordningen indeholder bestemmelser om obligatorisk efterspørgselsaggregering og pålægger medlemsstaterne en forpligtelse til at kræve, at indenlandske virksomheder anvender serviceleverandøren til at aggregere efterspørgslen med tilstrækkeligt store gasmængder. Virksomhederne i medlemsstaterne skal deltage i processen for aggregering af efterspørgslen med mængder svarende til mindst 15 % af målene for lagerfyldning (ca. 13,5 mia. m3 for Unionen som helhed).

For at forhindre at målet om diversificering væk fra gas leveret fra Den Russiske Føderation bringes i fare, er virksomheder eller andre organer, der kontrolleres af russiske fysiske eller juridiske personer eller virksomheder, der er etableret i Den Russiske Føderation, udelukket fra at deltage i henhold til forordning (EU) 2022/2576. Derudover er naturgas med oprindelse i Den Russiske Føderation udelukket fra mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb, herunder naturgasforsyninger, der indføres til medlemsstaterne eller de kontraherende parter i Energifællesskabet gennem en liste over indgangssteder.

Forordning (EU) 2022/2576 indeholder bestemmelser, der skal sikre en bedre koordinering af gasindkøb i Unionen og energisolidaritet mellem medlemsstaterne. Med henblik herpå har forordningen til formål at give Kommissionen et overblik over kommende udbud eller kontrakter vedrørende salg og køb af gas. Naturgasvirksomheder eller gasforbrugende virksomheder skal derfor underrette Kommissionen om alle kommende udbud eller kontrakter på over 5 TWh/år. Kommissionen kan herefter udstede henstillinger til disse virksomheder i tilfælde, hvor sådanne udbud eller kontrakter kan have en negativ indvirkning på mekanismen for fælles indkøb, markedets funktion, forsyningssikkerheden eller solidariteten.

Forordning (EU) 2022/2576 styrker også den effektive drift af rørledninger og LNG-terminaler.

Diversificeringen af forsyningskilderne væk fra russisk gas har ændret mønstrene for gasstrømmene i EU. Ruterne fra LNG-terminaler til forbrugscentre er derfor blevet mere relevante end de tidligere fremherskende strømme fra øst mod vest. Disse ændringer i gasstrømmene har imidlertid ført til en særlig høj grad af overbelastning på sammenkoblingspunkter, navnlig i Nordvesteuropa.

For at styrke gassystemets evne til at reagere på overbelastninger og forbedre systemets fleksibilitet indeholder artikel 14 i forordning (EU) 2022/2576 bestemmelser, der forpligter transmissionssystemoperatører til at tilbyde underudnyttet aftalt uafbrydelig kapacitet til alle sammenkoblingslinjer, ikke kun de overbelastede, enten ved hjælp af i) gennemførelse af en ny månedlig "use it or lose it"-procedure (UIOLI-procedure) eller ii) udvidelse af eksisterende procedurer med samme formål.

Større gennemsigtighed giver et bedre og mere omfattende overblik over markederne for LNG og oplagring i EU. Det gør også, at disse infrastrukturer udnyttes mere effektivt, og at potentialet for at tiltrække yderligere leverandører øges.

Mekanismen til styring af intradagsprisvolatilitet

Den finansielle lovgivning (MiFID II) kræver allerede, at markedspladserne indfører en række mekanismer til at dæmme op for betydelig volatilitet på de finansielle markeder, og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har arbejdet på, hvordan automatiske afbrydere af handelen kan fungere bedre på tværs af alle aktivklasser, hvilket vil have en mere permanent positiv indvirkning på handelen med alle aktivklasser, herunder energiderivater. Den netop afsluttede revision af MiFIR-forordningen omfattede udtrykket nødsituation og gav ESMA yderligere beføjelser med hensyn til automatiske afbrydere af handelen. Disse ændringer skal være gennemført i national lovgivning senest i anden halvdel af 2025. Den mekanismen til styring af intradagsprisvolatilitet, der er fastsat i forordning (EU) 2022/2576, er blevet indført, for at markedspladserne indfører mekanismer til at forhindre uforholdsmæssigt store prisudsving inden for samme handelsdag, enten ved at tilpasse eksisterende automatiske afbrydere af handelen eller ved at oprette en supplerende mekanisme. Stor volatilitet på gas- og elmarkederne gør det vanskeligt for energivirksomhederne fortsat at deltage på disse markeder og opfylde deres behov for risikoafdækning og samtidig garantere slutbrugernes energiforsyningssikkerhed.

Forordning (EU) 2022/2576 indeholder derfor et krav om, at markedspladserne indfører en midlertidig mekanisme til styring af intradagsvolatilitet, der begrænser store prisudsving i energirelaterede derivatkontrakter inden for samme handelsdag. Markedspladserne kan gennemføre mekanismen til styring af intradagsprisvolatilitet ved enten at integrere den i deres eksisterende automatiske afbrydere af handelen, som allerede er indført i overensstemmelse med direktiv 2014/65/EU, eller ved at gennemføre den som en supplerende mekanisme.

Den nuværende solidaritetsforpligtelse, som hidrører fra forordning (EU) 2017/1938, finder anvendelse mellem medlemsstater, som er forbundet direkte eller via et tredjeland. Med den foreslåede forlængelse opretholdes udvidelsen af denne forpligtelse til at omfatte medlemsstater med LNG-faciliteter, som kan yde solidaritet til en medlemsstat i en nødsituation, hvis denne udstyres med den nødvendige infrastruktur til at modtage denne LNG, selv om de to medlemsstater ikke er direkte forbundne.

Unionens reaktion under REPowerEU og efterfølgende initiativer, herunder de foranstaltninger, der er fastsat i forordning (EU) 2022/2576, var med til at afbøde konsekvenserne af krisen og forberedte EU på en forringet gasforsyningssikkerhedsmæssig situation. I rapporten om de vigtigste resultater af gennemgangen af Rådets forordning (EU) 2022/2576 i lyset af den generelle situation for gasforsyningen til Unionen 1 konkluderede Kommissionen, at forordningens bestemmelser har spillet en vigtig rolle med hensyn til at stabilisere situationen på gasmarkedet og sikre en tilstrækkelig gasforsyning til Unionen, og at forordningen er en vigtig del af EU's værktøjskasse til sikring af gasforsyningssikkerhed.

Hvis forordningen ikke forlænges, ophører den med at finde anvendelse den 30. december 2023.

På tidspunktet for vedtagelsen af dette forslag er der dog fortsat alvorlige vanskeligheder med hensyn til gasforsyningen til Unionen.

På grund af det betydelige fald i importen af russisk rørledningsgas i det seneste år er tilgængeligheden af gasforsyninger til Unionen betydeligt reduceret i forhold til før krisen. Med det nuværende importniveau for rørledningsgas forventes Unionen at modtage omkring 20 mia. m³ import fra russiske rørledninger i 2023, og denne upålidelige import kan endda blive yderligere reduceret eller helt afbrudt. Dette tal vil være ca. 110 mia. m³ mindre end i 2021.

De globale gasmarkeder er fortsat meget stramme og forventes at forblive sådan i nogen tid, da kun en meget begrænset ny kapacitet til LNG-flydendegørelse på verdensplan forventes at komme i drift før 2026.

Denne situation har negative konsekvenser for gaspriserne, som er lavere end toppunktet i sommeren 2022 (da priserne nåede op over 300 EUR/MWh), men fortsat mere end dobbelt så høje som niveauet før krisen. I løbet af det foregående årti havde priserne bevæget sig inden for et interval på mellem 5 EUR/MWh til 35 EUR/MWh og lå i gennemsnit på ca. 20 EUR/MWh. I begyndelsen af efteråret 2023 lå priserne på mellem 40 EUR/MWh og 50 EUR/MWh. Dette prisniveau har stadig uundgåelige konsekvenser for EU-borgernes købekraft og de europæiske virksomheders konkurrenceevne.

Markedsvolatilitet er også en konsekvens af et marked, der er stramt, og udgør en yderligere risiko for EU's økonomi. I sommeren og efteråret 2023 var der en række episoder med betydelig volatilitet, hvor priserne steg med mere end 50 % i løbet af få uger. Dette viser, at gasmarkederne stadig er skrøbelige og kan reagere voldsomt på ethvert uventet og pludseligt chok i udbuddet og efterspørgslen, som det var tilfældet efter strejken på australske LNG-faciliteter, krisen i Mellemøsten og afbrydelsen af Balticconnector. Under disse omstændigheder kan frygten for knaphed udløse større reaktioner med alvorlige konsekvenser for priserne.

I dette stramme og skrøbelige marked kan en række risici potentielt give næring til en frygt for knaphed, som kan udløse store reaktioner med alvorlige konsekvenser for priserne. Disse risici omfatter: et opsving i den asiatiske LNG-efterspørgsel, som kan reducere tilgængeligheden af gas på det globale gasmarked yderligere, en kold vinter, der kan føre til en stigning i gasefterspørgslen på op til 30 mia. m³, ekstreme vejrforhold, der potentielt kan påvirke vandkraftlagringen og atomkraftproduktionen og dermed skabe en stigning i efterspørgslen efter gasfyret elproduktion og/eller en øget efterspørgsel efter gas, samt eventuelle yderligere afbrydelser af gasforsyningen, herunder et fuldstændigt stop for gasimporten fra Rusland eller afbrydelser af eksisterende kritisk gasinfrastruktur.

Siden vedtagelsen af rapporten om de vigtigste resultater af gennemgangen af forordning (EU) 2022/2576 er trusselsbilledet desuden blevet forværret. Væbnede højintensive konflikter rammer nu flere af EU's vigtigste forsyningsregioner, foruden Ruslands angrebskrig mod Ukraine (Aserbajdsjan, Mellemøsten).

Nylige eksempler illustrerer sandsynligheden for og relevansen af de risici, der er forbundet med afbrydelse af kritisk gasinfrastruktur. I september 2022 blev Nord Stream 1-rørledningen beskadiget ved sabotagehandlinger i en sådan grad, at den i øjeblikket ikke kan transportere gas og ikke vil være i stand til det inden for en overskuelig fremtid. I oktober 2023 blev Balticconnector, en vigtig rørledning, der forbinder Finland med Estland, afbrudt. Undersøgelser pågår for at afdække, om skaden var ekstern og forårsaget af et fartøjs anker. Som følge af afbrydelsen af Balticconnector er Finland nu ikke længere i stand til at opfylde N-1-kriteriet som en del af den infrastrukturstandard, der er defineret i artikel 5 i forordning (EU) 2017/1938. N-1-kriteriet sikrer, at medlemsstaterne træffer foranstaltninger, således at de i tilfælde af en afbrydelse af den største enkeltstående gasinfrastruktur stadig har den tekniske kapacitet til at dække deres samlede efterspørgsel på en spidsbelastningsdag. Som følge af afbrydelsen af Balticconnector hævede Finland den 27. oktober 2023 sit kriseniveau, jf. artikel 11 i forordning (EU) 2017/1938, fra "tidlig varsling" til "alarm", som er det sidste kriseniveau inden en nødsituation. Denne nye infrastrukturhændelse illustrerer sandsynligheden for og relevansen af de risici, der er forbundet med nye afbrydelser af kritisk gasinfrastruktur.

Det bør bemærkes, at den betydelige reduktion i efterspørgslen efter naturgas (-18 % mellem august 2022 og september 2023) bidrager til at bevare balancen på gasmarkedet i EU. Denne reduktion er et resultat af økonomiske faktorer (f.eks. høje priser) og administrative foranstaltninger, som medlemsstaterne har vedtaget i henhold til forordning (EU) 2022/1369 om koordineret reduktion af efterspørgslen efter gas og forordning (EU) 2023/706, som forlængede den. En mulig stigning i efterspørgslen, enten som følge af en stigning i gasforbruget i bolig-, erhvervs- og industrisektorerne, eller hvis de administrative foranstaltninger, der har til formål at reducere efterspørgslen, ikke forlænges yderligere, udgør en yderligere risiko, der i betragtning af den nuværende situation med stramme globale gasmarkeder kan underminere EU's gasforsyningssikkerhed.

I tre efterfølgende rapporter fra december 2022 og februar og juli 2023 har Det Internationale Energiagentur (IEA) konsekvent fremhævet risiciene for EU's gasforsyningssikkerhed og advaret mod at tage for let på situationen, selv om den er blevet bedre i forhold til krisens højdepunkt i sommeren 2022. Ifølge rapporten fra februar 2023 vil "gasforsyningen på verdensplan fortsat være stram i 2023, og den globale balance er underlagt en usædvanlig bred vifte af usikkerheder og udefrakommende risikofaktorer. Dette omfatter muligheden for en fuldstændig indstilling af russiske leverancer af rørledningsgas til Den Europæiske Union samt et opsving i Kinas LNG-import i tråd med landets langsigtede LNG-kontrakter, og at en potentielt mindre LNG-forsyning vil være tilgængelig". IEA advarede om, at "de forbedrede udsigter ikke bør fjerne fokus fra de foranstaltninger, der er nødvendige (...) for at afbøde Den Europæiske Unions eksponering for udefrakommende risici" 2 . IEA udarbejdede stressscenarier, der omfattede et stop for russiske gasforsyninger, fortsat stramme LNG-forsyninger og vejrrelaterede stigninger i efterspørgslen, hvilket ville kunne resultere i en potentiel kløft mellem udbud og efterspørgsel på 40 mia. m³ i EU. IEA fremhævede i sin rapport fra juli 2023, at "der fortsat er risici og usikkerheder forud for vinteren 2023/24 på den nordlige halvkugle", og at "fyldte lagre ikke er nogen garanti mod vintervolatilitet og risikoen for ny usikkerhed på markedet" 3 .

Desuden offentliggjorde det europæiske net af transmissionssystemoperatører (ENTSOG) sin årlige vinterprognose for forsyningen sammen med en sommeroversigt i overensstemmelse med artikel 8 i forordning (EF) nr. 715/2009. ENTSOG konkluderede, at selv om EU's forsyningssikkerhedsmæssige situation generelt er betydeligt forbedret, kan der være behov for yderligere foranstaltninger i tilfælde af en fuldstændig afbrydelse af de russisk forsyninger. Desuden er der behov for en omhyggelig forvaltning af lagrene i løbet af vinteren 2023-2024, da der sandsynligvis er behov for et fyldningsniveau på 46 % i begyndelsen af fyldningssæsonen for at nå det mål om 90 %, der er fastsat i forordning (EU) 2022/1032 4 .

I lyset af de vedvarende alvorlige vanskeligheder og risici kan det konkluderes, at situationen med hensyn til gasforsyningerne, selv om den er forbedret i forhold til krisens højdepunkt i sommeren 2022, fortsat er skrøbelig. Unionens reaktion under REPowerEU og efterfølgende initiativer, herunder de foranstaltninger, der er fastsat i forordning (EU) 2022/2576, har været medvirkende til at forbedre situationen. Hvis de relevante EU-foranstaltninger ophører med at finde anvendelse, vil det ændre den stabiliserede, men skrøbelige, situation, som Unionen har opnået indtil nu, og forringe modstandsdygtigheden over for sandsynlige udviklinger i fremtiden, f.eks. et fuldstændigt stop for importen fra Rusland.

I lyset af disse vedvarende alvorlige vanskeligheder og risici for EU's gasforsyningssikkerhed og for ikke at ændre den nuværende skrøbelige balance er det nødvendigt og presserende at forlænge anvendelsen af forordning (EU) 2022/2576. Derfor har dette forslag til formål at forlænge forordning (EU) 2022/2576 om styrkelse af solidariteten gennem bedre koordinering af indkøb af gas, pålidelige prisbenchmarks og udveksling af gas på tværs af grænserne med et år. Forlængelsen med et år er nødvendig og forholdsmæssig på grund af den vedvarende karakter af de alvorlige vanskeligheder, de yderligere risici og usikkerheden omkring den nuværende situation, som forventes at fortsætte i hele 2024.

De forskellige bestemmelser i forordning (EU) 2022/2576, som dette forslag har til formål at forlænge, er nødvendige for at imødegå ovennævnte alvorlige vanskeligheder og risici for EU's gasforsyningssikkerhed af følgende grunde:

Bedre koordinering af gasindkøb (kapitel II — afdeling 1 og 2)

Generelt bidrager aggregering af efterspørgslen og bedre koordinering af gasindkøb til at sikre en mere lige adgang for virksomheder på tværs af medlemsstaterne, navnlig virksomheder i indlandsstater eller uden direkte adgang til internationale markeder, til nye eller supplerende gaskilder i akutte situationer, hvor der er behov for solidaritet. Det kan i solidaritetens ånd mindske den skadelige virkning af at give overbud, hvilket presser priserne op, og hjælpe navnlig mindre virksomheder med at drage fordel af mere fordelagtige købsvilkår som følge af den aggregerede efterspørgsel.

I henhold til forordning (EU) 2022/2576 udformede og iværksatte Kommissionen med bistand fra en serviceleverandør mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb under navnet "AggregateEU". Medlemsstater og naturgasvirksomheder samt gasforbrugende virksomheder har deltaget effektivt i den mekanisme for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb, der er oprettet i henhold til forordning (EU) 2022/2576 ("AggregateEU"), og havde pr. oktober 2023 bidraget til at opnå en samlet aggregering af efterspørgsel efter gas på 44,04 mia. m³, hvilket svarer til mere end tre gange de obligatoriske efterspørgselsaggregeringsmængder. De tilpassede mængder i samme periode udgjorde 34,77 mia. m³, hvilket svarer til ca. 10 % af forbruget i EU i 2022. Dette viser, at "AggregateEU" har vakt betydelig interesse blandt markedsdeltagerne.

Kommissionen gennemførte også støtteforanstaltninger som foreskrevet af forordningen, herunder om gennemsigtighed og udveksling af oplysninger, forvaltning af EU's energiplatform og obligatorisk anvendelse af "AggregateEU". I henhold til forordningens bestemmelser om gennemsigtighed og udveksling af oplysninger fremsatte Kommissionen to henstillinger i juli 2023. I disse tilfælde fandt Kommissionen, at der var behov for yderligere koordinering med hensyn til udbud om køb af gas, da det kunne forbedre den måde, fælles indkøb fungerer på, eller forhindre en negativ indvirkning på det indre marked, forsyningssikkerheden eller energisolidariteten.

I rapporten om de vigtigste resultater af gennemgangen af forordning (EU) 2022/2576 konkluderede Kommissionen, at "AggregateEU"-mekanismen, som er baseret på forordningens bestemmelser om efterspørgselsaggregering, gav europæiske købere (virksomheder med hjemsted i EU eller i kontraherende parter i Energifællesskabet) yderligere mulighed for at købe gas fra pålidelige leverandører på konkurrencedygtige vilkår samt sikrede markedsgennemsigtighed med hensyn til efterspørgsel og udbud og dermed bidrog til at mindske volatiliteten på markederne.

I lyset af ovenstående er aggregering af efterspørgslen og bedre koordinering af gasindkøb fortsat et værdifuldt redskab til at imødegå ovennævnte alvorlige vanskeligheder og risici for EU's gasforsyningssikkerhed. De relevante bestemmelser bør derfor forlænges med et år.

Foranstaltninger til forbedring af anvendelsen af LNG-faciliteter, gaslagerfaciliteter og rørledninger (kapitel II — afdeling 3)

Forordning (EU) 2022/2576 kræver, at der er indført use it or lose it-mekanismer på alle sammenkoblingspunkter i Europa, mens dette tidligere kun var et krav for visse sammenkoblingspunkter. Disse mekanismer gør det muligt for systemet hurtigt og fleksibelt at reagere på en eventuel overbelastning som følge af ændrede gasstrømme.

Foranstaltninger til forbedring af anvendelsen af LNG-faciliteter, gaslagerfaciliteter og rørledninger er fortsat et værdifuldt redskab til at imødegå ovennævnte alvorlige vanskeligheder og risici for EU's gasforsyningssikkerhed, og de relevante bestemmelser bør derfor forlænges med et år.

Foranstaltninger til forebyggelse af uforholdsmæssigt høje gaspriser og uforholdsmæssigt stor intradagsprisvolatilitet på markederne for energiderivater (kapitel III)

På grund af vanskelighederne med at vurdere nøjagtigheden af LNG-priserne på markedet pålægger forordning (EU) 2022/2576 Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) at indsamle alle de data om transaktioner vedrørende LNG-leverancer til Unionen, der er nødvendige for at udarbejde en daglig LNG-prisvurdering og et dagligt LNG-benchmark, der fastsættes som forskellen mellem den daglige LNG-prisvurdering og afviklingsprisen for TTF-front-month-futures.

Med hensyn til handel indeholder forordning (EU) 2022/2576 en foranstaltning til håndtering af uforholdsmæssigt stor volatilitet på markederne for gas- og elderivater, samtidig med at prisdannelsesprocesserne bevares. Intradagsprisspiralen har til formål at undgå overdreven prisvolatilitet og forhindre ekstreme prisstigninger på energiderivatmarkedet inden for samme handelsdag.

Som det blev konkluderet i rapporten om de vigtigste resultater af gennemgangen af forordning (EU) 2022/2576, kan bestemmelserne i kapitel III i forordning (EU) 2022/2576, da gasmarkederne stadig er præget af episoder med betydelig volatilitet, spille en rolle med hensyn til at forhindre overdrevne prisstigninger og stabilisere markedet. De episoder med udprøget volatilitet, der blev observeret i sommeren og efteråret 2023, styrker konklusionen om, at gasmarkederne fortsat er skrøbelige og sårbare over for ekstreme prisstigninger. Intradagsprisvolatilitetsmekanismen kan fortsat være et værdifuldt redskab til at imødegå ovennævnte alvorlige vanskeligheder og risici for EU's gasforsyningssikkerhed, og de relevante bestemmelser bør derfor forlænges med et år.

Foranstaltninger i tilfælde af en nødsituation på gasområdet (kapitel IV)

Forordning (EU) 2022/2576 supplerede midlertidigt forordningen om gasforsyningssikkerhed, navnlig ved at gøre solidaritetsmekanismen gældende som standard i mangel af bilaterale aftaler samt ved at udvide solidaritetsmekanismen til at omfatte flydende naturgas (LNG) og kritiske gasmængder til elektricitet. Desuden blev der tilføjet en bestemmelse for at gøre det lettere for beskyttede kunder at reducere efterspørgslen samt en bestemmelse for at sikre grænseoverskridende strømme.

I december 2022 gennemførte Kommissionen en fælles solidaritetsøvelse med EU's medlemsstater og ENTSOG, hvor reglerne og procedurerne for nødsituationer og solidaritetsmekanismen blev afprøvet. Desuden rundsendte Kommissionen et spørgeskema til Gaskoordinationsgruppen for at indhente feedback om f.eks. bestemmelserne i forordning (EU) 2022/1576. Resultaterne af øvelsen og spørgeskemaet er nærmere beskrevet i rapporten om de vigtigste resultater af gennemgangen af forordning (EU) 2022/2576.

På grundlag af resultaterne i rapporten om de vigtigste resultater af gennemgangen af forordning (EU) 2022/2576 og det nye trusselsbillede konkluderer Kommissionen, at begreberne i kapitel IV fortsat er afgørende for at afbøde mulige gaskriser og reducere de kollektive omkostninger ved en sådan krise og for at lette igangværende eller fremtidige bestræbelser på at reducere efterspørgslen. Navnlig er manglen på bilaterale aftaler en strukturel sårbarhed, der er vedvarende, hvilket betyder, at en forlængelse af standardreglerne er nødvendig. Ligeledes er kritiske gasmængder til elproduktion fortsat afgørende for at forhindre, at en eventuel gaskrise ikke spreder sig til elsystemet. Værdierne for kritiske gasmængder i bilag I forbliver gyldige i den forlængede anvendelsesperiode for forordningen indtil udgangen af 2024.

Derudover har EU's forsyningslandskab ændret sig betydeligt, og LNG var den vigtigste forsyningskilde i 2023. Solidariteten bør derfor stadig være udvidet til at omfatte medlemsstater med LNG-faciliteter for at afspejle den ændrede virkelighed. Endelig blev begreberne ikkevæsentligt forbrug hos beskyttede kunder og de yderligere beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med grænseoverskridende strømme i en nødsituation vurderet til at være gavnlige med hensyn til at forebygge og afbøde kriser og derfor nyttige bestemmelser at forlænge.

Den foreslåede retsakt indeholder midlertidige, forholdsmæssige og ekstraordinære foranstaltninger. Den supplerer eksisterende relevante EU-initiativer og -lovgivning, som sikrer, at borgerne kan drage fordel af sikre gasforsyninger, og at kunderne beskyttes mod omfattende forsyningsafbrydelser. Den fremmer også målet om diversificering af naturgasforsyningen.

Bestemmelserne i forordning (EU) 2022/2576 er i overensstemmelse med eksisterende initiativer, som f.eks. REPowerEU-meddelelsen, forslaget om en pakke om dekarbonisering af brint- og gasmarkedet og forordningen om reduktion af efterspørgslen med den ledsagende meddelelse "Spar på gassen til en sikker vinter". De supplerer EU-lovgivningen om det indre marked og forsyningssikkerhed.

Forordning (EU) 2022/2576 styrker og supplerer forordning (EU) 2017/1938 om gasforsyningssikkerhed. Sidstnævnte indeholder allerede en forpligtelse til at yde solidaritet samt begrebet solidaritetsbeskyttede kunder, som omfatter husholdninger og under visse omstændigheder væsentlige sociale tjenester og fjernvarme. Forordning (EU) 2022/2576 udvider denne solidaritetsforpligtelse til at sikre forsyningen af kritiske mængder til gasfyrede kraftværker og operationaliserer den gennem en standardmekanisme i tilfælde af manglende bilateralt aftalte solidaritetsordninger, som nu også omfatter medlemsstater med LNG-faciliteter.

Forslaget afspejler også fuldt ud målet i forordning (EU) 2022/1369 om koordinerede foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen efter gas med henblik på proaktivt at reducere efterspørgslen efter gas for at afbøde potentielle forsyningsafbrydelser som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Reduktion af efterspørgslen er fortsat en central søjle i EU's indsats for at styrke forsyningssikkerheden, og med forslaget styrkes denne søjle, idet medlemsstaterne gives mulighed for at opnå besparelser på ikkevæsentligt forbrug hos beskyttede kunder, samtidig med at sårbare kunder beskyttes.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1775/2005 indeholder i bilag 1, punkt 2.2.5, bestemmelser om en "use it or lose it"-mekanisme for langfristet kapacitet. Disse bestemmelser er blevet vedtaget for at forhindre, at markedsdeltagere blokerer transportkapacitet på tidspunkter, hvor de ikke kan eller ikke har planer om at udnytte den. På grund af krisesituationen mindsker forordning (EU) 2022/2576 den administrative byrde og sikrer anvendelsen af disse bestemmelser. Forordningen reducerer navnlig den tid, der går, når kapaciteten ikke udnyttes, fra seks måneder til én måned.

Efter Ruslands omfattende invasion af Ukraine har EU udarbejdet REPowerEU-planen med det formål at bringe EU's afhængighed af russisk fossilt brændsel til ophør så hurtigt som muligt og senest i 2027. For at opnå dette fastsætter REPowerEU-planen EU's energiplatform og bebudede en mekanisme for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb. Forordning (EU) 2022/2576, hvis bestemmelser dette forslag har til formål at forlænge, indførte denne mekanisme. Det foreslåede initiativ er fuldt ud i overensstemmelse med de mål, der er fastsat i REPowerEU.

Dette forslag om forlængelse af anvendelsesperioden for forordning (EU) 2022/2576 supplerer således eksisterende bestemmelser og de seneste initiativer i energisektoren, som garanterer gasforsyningssikkerhed, er medvirkende til at stabilisere markedet og holde priserne under kontrol og bidrager til diversificeringen af gasforsyningen.

Endelig supplerer dette forslag Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds (ESMA's) indsats, idet ESMA den 12. oktober 2023 udsendte en tilsynsbriefing om afstemning af automatiske afbrydere af handelen som krævet af direktiv 2014/65/EU, der har til formål at styrke måden, hvorpå sådanne automatiske afbrydere af handelen fungerer på tværs af alle aktivklasser.

Den europæiske grønne pagt

Forordning (EU) 2022/2576, hvis bestemmelser dette forslag har til formål at forlænge, sigter grundlæggende mod at styrke forsyningssikkerheden og håndtere høje og svingende energipriser. Den er også i overensstemmelse med de langsigtede mål i den grønne pagt. Bestemmelserne om aggregering af efterspørgsel og fælles indkøb, som fastlægger metoder til indkøb af gas på en mere koordineret måde, er også i overensstemmelse med den dekarboniseringskurs, der er udstukket i den grønne pagt og REPowerEU.

Politikken for det indre marked

Forslaget er foreneligt med reglerne for det indre marked for energi. Velfungerende grænseoverskridende energimarkeder er afgørende for at sikre forsyningssikkerheden i en situation med forsyningsknaphed.

Konkurrencepolitik

Reglerne om aggregering af efterspørgslen og fælles indkøb kan anvendes på en måde, der er forenelig med EU's konkurrenceregler, og som giver mulighed for, at konkurrerende virksomheder kan foretage fælles indkøb på visse betingelser, og som anvendes i lyset af de aktuelle markedsforhold.

Retsgrundlaget for denne retsakt er artikel 122, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

Den nuværende og vedvarende gasforsyningsknaphed udgør en alvorlig forsyningsvanskelighed med hensyn til et energiprodukt i henhold til artikel 122 i TEUF. Som forklaret ovenfor er der vedvarende alvorlige vanskeligheder og risici for EU's gasforsyningssikkerhed. På grund af det betydelige fald i importen af russisk rørledningsgas i det seneste år er tilgængeligheden af gasforsyninger til Unionen betydeligt reduceret i forhold til før krisen. De globale gasmarkeder er fortsat meget stramme og forventes at forblive sådan i nogen tid, da kun en meget begrænset ny kapacitet til LNG-flydendegørelse på verdensplan forventes at komme i drift før 2026. I sommeren og efteråret 2023 var der en række episoder med betydelig volatilitet, hvilket viser, at gasmarkederne fortsat er skrøbelige og kan reagere voldsomt på ethvert uventet og pludseligt chok i udbuddet og efterspørgslen, som det var tilfældet efter strejken på australske LNG-faciliteter, krisen i Mellemøsten og afbrydelsen af Balticconnector.

I dette stramme og skrøbelige marked kan en række risici potentielt give næring til en frygt for knaphed, som kan udløse store reaktioner med alvorlige konsekvenser for priserne. Disse risici omfatter et opsving i den asiatiske LNG-efterspørgsel, som kan reducere tilgængeligheden af gas på det globale gasmarked, ekstreme vejrforhold, der potentielt kan påvirke vandkraftlagringen og atomkraftproduktionen og dermed skabe en stigning i efterspørgslen efter gasfyret elproduktion samt eventuelle yderligere afbrydelser af gasforsyningen, herunder et fuldstændigt stop for gasimporten fra Rusland eller afbrydelser af eksisterende kritisk gasinfrastruktur.

Der er således et presserende behov for fortsatte foranstaltninger med henblik på en mere koordineret og øjeblikkelig indsats for at være bedre forberedt på eventuelle yderligere gasafbrydelser og perioder med markedsvolatilitet i løbet af det kommende år. De foranstaltninger, der skal videreføres inden for rammerne af instrumentet i en begrænset periode, gør det muligt for alle medlemsstater og markedsdeltagere at forberede sig på og håndtere eventuel yderligere forsyningsknaphed og markedsvolatilitet på en koordineret måde. De foranstaltninger i forordning (EU) 2022/2576, der skal forlænges, træffes i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne. Aggregering af efterspørgslen og fælles indkøb kan for eksempel styrke solidariteten i Unionen ved at navnlig de virksomheder, der tidligere udelukkende eller hovedsagelig købte gas fra russiske leverandører støttes og bliver hjulpet med at få forsyninger fra alternative naturgasleverandører på konkurrencedygtige vilkår. Derudover er de prisvurderinger og benchmarks, der offentliggøres i henhold til forordning (EU) 2022/2576, afgørende for at skabe større solidaritet mellem medlemsstaterne i forbindelse med indkøb af knappe LNG-forsyninger. Endvidere fastsættes der ved forordning (EU) 2022/2576 midlertidige foranstaltninger i tilfælde af en nødsituation på gasområdet med henblik på at distribuere gas retfærdigt på tværs af grænserne, garantere gasforsyninger til de mest kritiske kunder og sikre, at der træffes solidaritetsforanstaltninger på tværs af grænserne. Dette sikrer, at en lokal gaskrise ikke spreder sig over flere medlemsstater.

Det er derfor berettiget at basere den foreslåede retsakt på artikel 122, stk. 1, i TEUF.

Bestemmelserne i forordning (EU) 2022/2576 og den foreslåede forlængelse heraf er i fuld overensstemmelse med nærhedsprincippet. På grund af omfanget og de betydelige virkninger af de alvorlige vanskeligheder og risici for EU's gasforsyningssikkerhed er der behov for handling på EU-plan. Det er nødvendigt med en EU-omfattende tilgang ved hjælp af aggregering af efterspørgslen, bedre koordinering af forsyninger og en mere effektiv anvendelse af LNG-terminaler, gaslagre og rørledninger i en ånd af solidaritet for at minimere risikoen for potentielle større afbrydelser. Dette kan reguleres effektivt på EU-plan i stedet for på nationalt plan.

En koordineret tilgang på EU-plan er også nødvendig med hensyn til forsyningssikkerhedsmæssige foranstaltninger. En sådan koordinering er afgørende for at sikre, at medlemsstaterne har mulighed for at reagere effektivt og rettidigt på solidaritetsanmodninger. Medlemsstaterne vil fortsat have mulighed for at indgå bilaterale solidaritetsordninger, men der vil gælde standardregler, indtil sådanne ordninger er indgået, hvilket giver alle EU-medlemsstater mulighed for at drage fordel af solidaritet. Dette vil i sidste ende sikre, at tilvejebringelsen af bilateral solidaritet ikke hindres af manglen på administrative og finansielle ordninger mellem medlemsstaterne, samtidig med at medlemsstaterne får mulighed for at supplere standardreglerne med forhandlede betingelser.

I betragtning af gasforsyningskrisens hidtil usete karakter og de grænseoverskridende virkninger heraf samt integrationsniveauet på EU's indre energimarked er en indsats på EU-plan berettiget, da medlemsstaterne alene ikke kan håndtere risikoen for alvorlige økonomiske vanskeligheder som følge af prisstigninger eller betydelige forsyningsafbrydelser effektivt. Kun med en vedvarende EU-indsats motiveret af en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne kan det sikres, at forsyningsafbrydelser og markedsvolatilitet ikke påfører borgerne og økonomien varig skade.

På grund af omfanget og virkningerne kan foranstaltningen bedre gennemføres på EU-plan, hvorfor Unionen kan vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union.

Forordningens bestemmelser og den foreslåede forlængelse heraf er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Foranstaltningen står i et rimeligt forhold til omfanget og karakteren af de konstaterede problemer og opfyldelsen af de fastsatte mål.

I betragtning af den hidtil usete geopolitiske situation og den betydelige trussel mod borgerne og EU's økonomi er der et klart behov for en koordineret indsats. Foranstaltningerne i forslaget går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå deres mål, og står i et rimeligt forhold til disse mål.

Mere specifikt skal de bestemmelser om aggregering af efterspørgslen og fælles indkøb, som dette forslag har til formål at forlænge, generelt gennemføres på frivillig basis, og der er blot en begrænset undtagelse for så vidt angår obligatorisk deltagelse i efterspørgselsaggregeringen for en bestemt gasmængde. Det står private virksomheder frit for, om de vil indgå gasforsyningskontrakter eller ej.

Udvidelsen af solidariteten til at omfatte kritiske gasfyrede kraftværker medfører restriktioner for markedsoperatører, som er nødvendige for at garantere gasforsyningssikkerhed i en situation med en reduceret gasforsyning og en øget efterspørgsel i vintersæsonen. De bygger på eksisterende foranstaltninger, der er fastsat i forordning (EU) 2022/1369 og (EU) 2017/1938, og har til formål at gøre disse foranstaltninger mere effektive under de aktuelle omstændigheder.

Forpligtelsen for markedsoperatører til at give ACER oplysninger om LNG-transaktioner stemmer overens med markedsoperatørernes eksisterende forpligtelser i henhold til REMIT-forordningerne, og ACER vil holde forretningsmæssigt følsomme oplysninger fortrolige.

Foranstaltningen til begrænsning af intradagsprisvolatilitet fastsætter krav til markedspladser og handlere, for at energiselskaberne fortsat kan deltage på gas- og elmarkederne og opfylde deres behov for risikoafdækning og dermed garantere energiforsyningssikkerheden for de endelige forbrugere. Samtidig giver forordningens bestemmelser markedspladserne skønsbeføjelser til at fastlægge den beregningsmetode, der anvendes til bestemmelse af prisgrænserne i forhold til en referencepris.

Forlængelsens varighed er forholdsmæssig på grund af den vedvarende karakter af de alvorlige vanskeligheder for energiforsyningen og de deraf følgende risici for priser og forsyningssikkerheden, som forventes at fortsætte mindst hele 2024, mens mere strukturelle ændringer af markedsvilkårene kun forventes i løbet af 2025.

I betragtning af energikrisens dimension og omfanget af dens sociale, økonomiske og finansielle virkninger er de bestemmelser, som dette forslag har til formål at forlænge, indeholdt i en forordning, som har et generelt anvendelsesområde og finder direkte og umiddelbar anvendelse. Forlængelsen af anvendelsesperioden for disse bestemmelser bør derfor også ske gennem vedtagelse af en forordning.

I betragtning af det presserende behov for at forberede forslaget om forlængelse af forordning (EU) 2022/2576, så det kan vedtages i tide af Rådet, kunne der ikke gennemføres en høring af interesserede parter. Spørgsmål vedrørende gennemførelsen af forordningen, herunder behovet for fortsat anvendelse af dens bestemmelser, er imidlertid blevet drøftet i relevante fora såsom ad hoc-styringsrådet og den rådgivende industrielle gruppe.

Dette forslag om at forlænge forordningen om gassolidaritet er en nødforanstaltning baseret på artikel 122, stk. 1, i TEUF for at imødegå vedvarende alvorlige vanskeligheder og risici for EU's gasforsyningssikkerhed. Der kunne derfor ikke gennemføres en konsekvensanalyse. Forslaget bygger imidlertid på konklusionerne i rapporten om de vigtigste resultater af gennemgangen af forordning (EU) 2022/2576.

Der er ikke påvist nogen negativ indvirkning på de grundlæggende rettigheder. Foranstaltningerne i henhold til denne retsakt vil ikke påvirke rettighederne for kunder, der kategoriseres som beskyttede i henhold til forordning (EU) 2017/1938, herunder alle privatkunder. Retsakten vil gøre det muligt at mindske de risici, der er forbundet med gasknaphed, som ellers ville få store konsekvenser for økonomien og samfundet.

Virkningerne for budgettet er begrænset til behovet for at finansiere forlængelsen af tjenesteydelseskontrakten mellem Kommissionen og den serviceleverandør, der driver platformen for efterspørgselsaggregering "AggregateEU".

De budgetmæssige virkninger for EU-budgettet, der er forbundet med dette forslag, vedrører også menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter i Europa-Kommissionens Generaldirektorat (GD) for Energi og i ACER. Forslaget har til formål at forlænge bestemmelser, der oprettede en forbedret arkitektur for gasforsyningssikkerhed, med nye forpligtelser for medlemsstaterne og tilsvarende en styrket rolle for GD for Energi på en lang række områder i forhold til tiden før den oprindelige forordning, nemlig:

Den overordnede forvaltning og gennemførelse af forordningen (3 fuldtidsækvivalenter)

Arbejde med at udforme et konsortium for gennemførelse af gasindkøb, der er i overensstemmelse med konkurrencereglerne, og som kræver udvekslinger med industrien (2 fuldtidsækvivalenter)

Vurdering af medlemsstaternes anmodninger om kvoter for større kritiske gasmængder, opfølgning på anmodninger om solidaritet og fremme af gennemførelsen af solidaritetsaftaler (1 fuldtidsækvivalent)

Administrativ bistand (2 fuldtidsækvivalenter)

Forslaget fastsætter også nye opgaver for ACER vedrørende indsamling af LNG-transaktionsdata med henblik på at fastsætte et LNG-benchmark (5 fuldtidsækvivalenter).

Dette forslag kræver ingen budgetmidler ud over dem, der allerede er tildelt i forbindelse med vedtagelsen af forordning (EU) 2022/2576 og fastsat i den finansieringsoversigt, der ledsager forordning (EU) 2022/2576.

De foreslåede ændringer er målrettede og begrænsede til at forlænge anvendelsesperioden for bestemmelserne i forordning (EU) 2022/2576 med et år.

I artikel 31 foreslås det, at forordningens anvendelsesperiode ændres fra den 30. december 2023 (datoen ét år fra ikrafttrædelsen af forordning (EU) 2022/2576) til den 31. december 2024.