EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 25.10.2023

COM(2023) 587 final

2023/0359(NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om fastsættelse for 2024, 2025 og 2026 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande og om ændring af forordning (EU) 2023/194 for så vidt angår dybhavsbestande

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Meningen med enhver forordning om fastsættelse af fiskerimuligheder er at begrænse udnyttelsen af fiskebestandene til niveauer, der er i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks overordnede målsætninger. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 1 om den fælles fiskeripolitik ("grundforordningen") fastlægger målsætningerne for fangst- og fiskeriindsatsbegrænsningerne for at sikre, at EU's fiskeri er miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtigt. Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget forordning (EU) 2018/973 2 og forordning (EU) 2019/472 3 om flerårige planer for bestande i Nordsøen og de vestlige farvande, hvori det fastlægges, hvordan fastsættelsen af fangstbegrænsninger kan bidrage til at nå disse målsætninger for visse bestande.

Fiskerimulighederne skal fastsættes hvert år for de fleste bestande og hvert tredje år for visse bestande.

Nogle af fiskerimulighederne skal fastsættes af EU, mens andre skal fastsættes efter afholdelsen af multilaterale eller bilaterale konsultationer med lande uden for EU. Både de fiskerimuligheder, der fastsættes af EU, og de fiskerimuligheder, der fastsættes efter afholdelsen af multilaterale eller bilaterale konsultationer, fordeles mellem medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om relativ stabilitet.

Formålet med dette forslag er at fastsætte fiskerimuligheder for visse:

–bestande, som EU fastsætter fiskerimuligheder for

–bestande, der: i) forvaltes i fællesskab med Det Forenede Kongerige i Nordsøen og de nordvestlige farvande, herunder dybhavsbestande i disse områder, ii) forvaltes i fællesskab med Norge og Det Forenede Kongerige i Nordsøen iii) forvaltes i fællesskab med Norge i Skagerrak-Kattegat iv) eller er underlagt samråd mellem kyststaterne i Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC),

–bestande, der forvaltes af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er), og

–bestande i farvande uden for EU.

En række af fiskerimulighederne i dette forslag er anført som "pm" (pro memoria), enten:

–fordi den videnskabelige rådgivning for visse EU-bestande, som der skal træffes autonome afgørelser om, ikke forelå på tidspunktet for forslagets vedtagelse, eller

–fordi visse fangstbegrænsninger og andre henstillinger fra de relevante RFFO'er ikke foreligger endnu, eftersom deres årsmøder endnu ikke har fundet sted, eller

–fordi de multilaterale eller bilaterale konsultationer med visse lande uden for EU endnu ikke er afsluttet, hvorefter der vil foreligge tal for: i) bestande i farvande tilhørende lande uden for EU, ii) bestande, der forvaltes i fællesskab lande uden for EU, og iii) fiskerimuligheder, der udveksles med lande uden for EU.

Tilgang til fastsættelsen af fiskerimuligheder

Kommissionen offentliggør hvert år en meddelelse med en oversigt over bestandenes tilstand, der er udarbejdet på grundlag af den videnskabelige rådgivning, og hvori den gøre rede for sin tilgang til fastsættelsen af fiskerimuligheder. Den seneste årlige meddelelse har titlen "Bæredygtigt fiskeri i EU: status og retningslinjer for 2024" (COM(2023) 303).

Kommissionens forslag om fiskerimuligheder er baseret på den videnskabelige rådgivning og er i overensstemmelse med den tilgang, der er beskrevet i den årlige meddelelse.

I perioden den 31. maj-30. juni 2023 forelagde Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) efter anmodning fra Kommissionen sin årlige og flerårige videnskabelige rådgivning vedrørende en række af de bestande, som EU træffer autonome afgørelser om, og som er omfattet af nærværende forslag 4 .

Den videnskabelige rådgivning fra ICES er i alt væsentligt afhængig af, at der indberettes data:

i) For bestande, som der foreligger omfattende datasæt for, der giver mulighed for fuldstændige analytiske og alders- og længdebaserede vurderinger, udarbejder ICES skøn over bestandenes størrelse og prognoser for, hvordan forskellige udnyttelsesscenarier vil påvirke disse bestandes størrelse (fangstscenarietabeller). På dette grundlag fremlægger ICES skøn over de justeringer af fiskerimulighederne, som vil bringe bestanden op på det niveau, der kan give det maksimale bæredygtige udbytte (MSY)

ii) For bestande, som der foreligger færre data om, fremlægger ICES ikke fangstscenarier, men udpeger langsigtede tendenser inden for rekruttering, biomasse og fiskeridødelighed. På dette grundlag anslår ICES fiskerimulighederne i overensstemmelse med MSY på grundlag af referenceværdier, og

iii) For andre bestande, som der foreligger begrænsede data om, baserer ICES sin rådgivning om fiskerimuligheder på forsigtighedstilgangen og anvender en bestemt metode 5 .

De bestandsvurderinger, som ICES fremlægger i henhold til nr. i) og ii), benævnes "analytiske vurderinger", og rådgivningen benævnes "MSY-rådgivning". Vurderes bestandene i henhold til nr. iii) benævnes vurderingerne "forsigtighedsbaserede vurderinger", og rådgivningen benævnes "forsigtighedsbaseret rådgivning".

For de bestande, der er omhandlet i nr. i), offentliggør ICES hvert år rådgivning. For de bestande, der er omhandlet i nr. ii) og iii), foretager ICES imidlertid hverken en bestandsvurdering eller offentliggør rådgivning på årsbasis.

For de bestande, der er omhandlet i nr. ii), vurderer ICES tendenserne på længere sigt. Det er således ICES's opfattelse, at bestandssituationen som vurderet ikke vil ændre sig væsentligt i løbet af rådgivningsperioden. For de bestande, der er omhandlet i nr. iii), anvender ICES en forsigtighedstilgang. For bestande omfattet af både nr. ii) og iii) er den rådgivning, som ICES offentliggør, den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning for hele rådgivningsperioden. For de bestande, som EU træffer autonome afgørelser om, og for hvilke ICES offentliggør rådgivning, der er gyldig i flere år, foreslår Kommissionen derfor, at der fastsættes samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) for hvert år i hele rådgivningsperioden, dvs. en periode på to til tre år (flerårige TAC'er).

Der vil blive foreslået fiskerimuligheder for de bestande, som EU træffer autonome afgørelser om, og for hvilke der endnu ikke foreligger videnskabelig rådgivning, så snart denne rådgivning foreligger.

Der vil ligeledes blive fremsat forslag om fiskerimuligheder for andre bestande, når resultatet af konsultationerne med lande uden for EU eller af årsmøderne i RFFO'erne foreligger. Hvad angår nævnte konsultationer og årsmøderne i RFFO'erne fremsætter Kommissionen forslag til og Rådet vedtager den holdning, som skal indtages på EU's vegne, i overensstemmelse med den tilgang, der er beskrevet i den årlige meddelelse. Hvad angår de bilaterale konsultationer med Det Forenede Kongerige om fælles bestande og årsmøderne i RFFO'erne fremsætter Kommissionen forslag til og Rådet vedtager de nærmere bestemmelser om de flerårige holdninger 6 .

Så længe der føres konsultationer, og så længe årsmøderne i RFFO'erne ikke er afholdt, og den videnskabelig rådgivning endnu ikke foreligger, inkluderes teksten til de relevante betragtninger og bestemmelser i Rådets forordning (EU) 2023/194 7 i dette forslag med firkantede parenteser omkring, og fiskerimulighederne angives som pm.

Når konsultationerne med lande uden for EU er afsluttet, og årsmøderne i RFFO'erne har fundet sted, eller den seneste videnskabelige rådgivning foreligger, vil dette forslag blive ajourført, ved at Kommissionens tjenestegrene fremsender uofficielle dokumenter, som vil blive en integreret del af dette forslag. 

TAC'erne for 2024 for dybhavsbestande, der deles med Det Forenede Kongerige, blev medtaget i forordning (EU) 2023/194, men markeret som "fastsættes senere". Dette forslag har derfor til formål at ændre forordning (EU) 2023/194 for så vidt angår disse TAC'er. Der vil blive fremsat forslag til TAC'er for disse bestande, når konsultationerne vedrørende 2024 mellem EU og Det Forenede Kongerige er afsluttet.

Landingsforpligtelsen

I henhold til grundforordningens artikel 15 har alle bestande, for hvilke der er fastsat fangstbegrænsninger, siden den 1. januar 2019 været omfattet af landingsforpligtelsen, hvilket betyder, at alle fangster skal tages om bord og beholdes om bord på fiskerfartøjerne, registreres, landes og modregnes i kvoterne, hvis det er relevant. Grundforordningen indeholder dog visse undtagelser fra landingsforpligtelsen. Kommissionen har på grundlag af fælles henstillinger, der er forelagt af medlemsstaterne, vedtaget delegerede forordninger med de nærmere bestemmelser om gennemførelsen af landingsforpligtelsen i visse fiskerier, i henhold til hvilke udsmid er tilladt på grundlag af de minimis-undtagelser og undtagelser begrundet i en høj overlevelsesrate.

Med indførelsen af landingsforpligtelsen skal de foreslåede fiskerimuligheder i henhold til artikel 16, stk. 2, i grundforordningen i stedet for at afspejle de mængder, der landes, nu afspejle de mængder, der fanges, eftersom udsmid i princippet ikke længere er tilladt. De foreslåede fiskerimuligheder fastsættes desuden i overensstemmelse med andre relevante bestemmelser, dvs. artikel 16, stk. 1, der omhandler princippet om relativ stabilitet, og artikel 16, stk. 4, der omhandler den fælles fiskeripolitiks målsætninger og reglerne i de relevante flerårige planer.

Under hensyntagen til anvendelsen af landingsforpligtelsen fremsætter Kommissionen sit forslag til TAC'er på grundlag af fangstrådgivningen fra ICES. Der tages i forbindelse med de foreslåede EU-kvoter hensyn til det udsmid, der finder sted i henhold til de fastsatte undtagelser. Disse mængder landes ikke og modregnes ikke i kvoterne og er derfor trukket fra EU's kvoter. Indtil de delegerede forordninger, der præciserer de nærmere bestemmelser for gennemførelsen af landingsforpligtelsen for visse fiskerier i 2024, træder i kraft, er EU's kvoter markeret med pm i dette forslag. Hvad angår bestande, for hvilke ICES kun yder landingsrådgivning, fremsætter Kommissionen sit forslag til TAC'er på grundlag af denne rådgivning.

Fleksibilitet fra år til år

Der skal også tages hensyn til forbindelserne mellem grundforordningen og Rådets forordning (EF) nr. 847/96 8 . Artikel 3 og 4 i sidstnævnte forordning indeholder bestemmelser om fleksibilitet fra år til år i forbindelse med kvoter for bestande, der er omfattet af henholdsvis en præventiv eller en analytisk TAC. I henhold til artikel 2 i forordning (EF) nr. 847/96 skal Rådet ved fastsættelsen af TAC'er navnlig på grundlag af bestandenes biologiske tilstand beslutte, hvilke bestande der ikke skal være omfattet af artikel 3 og 4. Kommissionen foreslår, at fleksibiliteten fra år til år i henhold til artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 hverken finder anvendelse på bestande, der er omfattet af en analytisk TAC, og hvis biomasse ligger under Blim 9  , eller på bestande, der er omfattet af en præventiv TAC, og for hvilke ICES anbefaler enten nulfangst eller indstilling af det målrettede fiskeri.

Artikel 15, stk. 9, i grundforordningen indeholder bestemmelser om yderligere fleksibilitet fra år til år i forbindelse med kvoter. For at undgå en uforholdsmæssig høj grad af fleksibilitet, der ville være til skade for opfyldelsen af den fælles fiskeripolitiks målsætninger, bør artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 og artikel 15, stk. 9, i grundforordningen imidlertid ikke finde anvendelse kumulativt.

Den fleksibilitet fra år til år i forbindelse med kvoter, der er fastsat i artikel 15, stk. 9, i grundforordningen, bør heller ikke anvendes, hvis den er til hinder for realiseringen af den fælles fiskeripolitiks målsætninger, navnlig hvis der er tale om: i) bestande omfattet af en analytisk TAC, hvis biomasse ligger under Blim, og som kun må tages som bifangst eller i videnskabeligt fiskeri, og ii) bestande, der er omfattet af en præventiv TAC, og som kun må tages i et sådanne former for fiskeri. Fleksibiliteten bør heller ikke finde anvendelse på bestande, for hvilke EU og det eller de relevante lande uden for EU ikke er blevet enige om anvende fleksibiliteten fra år til år, eller for hvilke de har besluttet, at en sådan fleksibilitet ikke bør anvendes som følge af bestandenes biologiske tilstand.

De foreslåede fiskerimuligheder og begrundelsen herfor

Bestande, som Unionen træffer autonome afgørelser om

Bestande opført i tabel F i handels- og samarbejdsaftalens bilag 36

Kommissionen fremsætter desuden forslag til fiskerimuligheder for visse bestande, der er opført i tabel F i bilag 36 til handels- og samarbejdsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side 27 (handels- og samarbejdsaftalen). Nævnte bilag indeholder en liste over bestande, der kun forekommer i en parts farvande.

Ål

ICES fremlægger rådgivning for hele det naturlige udbredelsesområde for europæisk ål (Anguilla anguilla), hvilket omfatter det nordøstlige Atlanterhav og Middelhavet. I lyset af europæisk åls kritiske tilstand har ICES i de sidste to årtier anbefalet, at den menneskeskabte dødelighed for denne art holdes så tæt på nul som muligt i hele dens naturlige udbredelsesområde. I november 2021 og november 2022 anbefalede ICES 31 navnlig, at der i henhold til forsigtighedstilgangen bør gælde nulfangst af ål i alle habitater. Dette gælder både fangster, der tages i det rekreative og i det erhvervsmæssige fiskeri, herunder fangster af glasål til udsætning og til opdræt i akvakultur. Den 30. maj 2022 meddelte ICES 32 desuden, at der til trods for medlemsstaternes bestræbelser ikke er gjort generelle fremskridt med hensyn til at nå målet om, at mindst 40 % af biomassen af blankål undslipper tilbage til havet i hele EU som krævet i artikel 2, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1100/2007 33 . ICES anbefalede også, at bevaringsindsatsen bør fokuseres på de foranstaltninger, der pr. definition har stor sandsynlighed for at reducere dødeligheden og øge mængden af blankål, der undslipper. ICES-rådgivningen for 2024 vil blive offentliggjort den 1. november 2023.

Der er i de årlige fiskerimulighedsforordninger fastsat en sammenhængende forbudsperiode for ålefiskeri på tre måneder, der finder anvendelse i EU' marine farvande og brakvande i det nordøstlige Atlanterhav (2018-2022) og i alle marine farvande, brakvande og ferskvandsområder i Middelhavet (2019-2022). Ved Rådets forordning (EU) 2023/194 blev forbudsperioden for ålefiskeri forlænget til seks måneder i EU's marine farvande og brakvande i det nordøstlige Atlanterhav og Middelhavet og for EU-fartøjer i alle marine farvande i Middelhavet. En seksmåneders forbudsperiode blev anset for at beskytte bestanden bedre end de hidtil gennemførte EU-foranstaltninger og nationale foranstaltninger. Desuden indeholder Rådets forordning (EU) 2023/194 et forbud mod alt rekreativt ålefiskeri i nævnte farvande.

I betragtning af den europæiske åls fortsat kritiske tilstand foreslår Kommissionen, at forbudsperioden på seks måneder og forbuddet mod rekreativt ålefiskeri i EU's marine farvande og brakvande i det nordøstlige Atlanterhav og i alle marine farvande, brakvande og ferskvandsområder i Middelhavet opretholdes i 2024. Dette forslag vil blive ajourført, når ICES har offentliggjort sin videnskabelige rådgivning om europæisk ål i det nordøstlige Atlanterhav og Middelhavet for 2024. Kommissionen foreslår desuden, at det for 2024 præciseres, at forbudsperioden i det nordøstlige Atlanterhav bør omfatte den vigtigste vandringsperiode for det respektive livsstadium i det pågældende fiskeriområde, og at forbudsperioderne i ICES-underområde 3 (Skagerrak, Kattegat og Østersøen) bør aftales mellem de berørte medlemsstater for at sikre beskyttelsen af ål, der vandrer fra Østersøen til Nordsøen. Dette forslag vil ligeledes blive ajourført efter årsmødet i 2023 i Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) for at tage hensyn til eventuelle yderligere foranstaltninger for Middelhavet, der blev vedtages på det nævnte årsmøde.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

De foreslåede foranstaltninger er i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks målsætninger og regler.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

De foreslåede foranstaltninger er i overensstemmelse med andre EU-politikker, navnlig på miljøområdet.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 43, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Unionen har enekompetence på det område, som forslaget vedrører, jf. artikel 3, stk. 1, litra d), i TEUF. Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse.

•Proportionalitetsprincippet

Forslaget tildeler fiskerimuligheder til medlemsstaterne i overensstemmelse med målsætningerne i grundforordningen, de gældende flerårige planer og resultaterne af konsultationerne med lande uden for EU og af RFFO'ernes årsmøder. I henhold til artikel 16, stk. 6 og 7, og artikel 17 i grundforordningen skal medlemsstaterne beslutte, hvordan de fiskerimuligheder, som de har fået tildelt, fordeles til fartøjer, der fører deres flag, i overensstemmelse med visse kriterier, der er fastsat i nævnte artikler. Medlemsstaterne har derfor den nødvendige skønsmargen ved fordelingen af de tildelte kvoter i overensstemmelse med deres foretrukne sociale/økonomiske model for udnyttelse af de fiskerimuligheder, de har til rådighed.

•Reguleringsmiddel/reguleringsform

En forordning anses for at være det bedst egnede instrument, da den gør det muligt at fastsætte krav med umiddelbar virkning for medlemsstaterne og de relevante operatører. Dette vil bidrage til at sikre, at kravene gennemføres rettidigt og på en harmoniseret måde, hvilket skaber større retssikkerhed.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

•Høringer af interessenter

a)Høringsmetoder, hovedmålgrupper og respondenternes overordnede profil

Kommissionen har hørt interessenterne, navnlig via de rådgivende råd, ligesom de er blevet hørt på grundlag af den årlige meddelelse "Bæredygtigt fiskeri i EU: status og retningslinjer for 2024".

b)Sammenfatning af svarene og af, hvordan der er taget hensyn til dem

Interessenternes svar på ovennævnte årlige meddelelse indeholder deres holdning til Kommissionens vurdering af ressourcernes tilstand og til, hvordan man kan sikre sig en passende forvaltning. Kommissionen har taget hensyn til svarene ved udarbejdelsen af dette forslag.

•Indhentning og brug af ekspertbistand

Den videnskabelige rådgivning fra ICES udarbejdes på grundlag af rammer, der er udviklet af organisationens ekspertgrupper og beslutningsorganer, og forelægges i overensstemmelse med den partnerskabsrammeaftale, der er indgået med Kommissionen.

Den fælles fiskeripolitiks målsætning er at genoprette bestandene til og opretholde dem på det niveau, der giver MSY. Denne målsætning er udtrykkeligt fastsat i grundforordningen artikel 2, stk. 2, som har følgende ordlyd: "[...] skal udnyttelsesgraden for det maksimale bæredygtige udbytte [...] nås [...] senest inden udgangen af 2020 for alle bestande". Dette afspejler det tilsagn, som Unionen har afgivet i forbindelse med tiltrædelsen af konklusionerne af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002 og den tilhørende gennemførelsesplan.

Fiskerimulighederne for målbestandene i Nordsøen og de vestlige farvande 34 , som der foreligger MSY-rådgivning for, skal fastsættes på grundlag af de relevante flerårige planer, hvori der er fastlagt et interval for de fiskeridødelighedsværdier, der resulter i MSY ("FMSY-interval"), hvilket giver en vis grad af fleksibilitet på visse betingelser. Kommissionen har anmodet ICES om at yde videnskabelig rådgivning, der kan danne grundlag for anvendelsen af denne fleksibilitet, herunder for vurdering af, om betingelserne for at anvende den er opfyldt. De øvre FMSY-værdier kan anvendes til at fastsætte TAC'er, forudsat at den pågældende bestands biomasse ligger over MSY Btrigger, og kun hvis det på grundlag af den videnskabelige rådgivning er nødvendigt for at:

–nå målene i den relevante flerårige plan, hvis der er tale om blandet fiskeri, eller

–undgå at forårsage alvorlig skade på en bestand som følge af samspillet inden for en bestand eller mellem bestande, eller

–begrænse store udsving fra år til år i fiskerimulighederne.

MSY Btrigger er det biomasseniveau, under hvilket der skal træffes forvaltningsforanstaltninger for at gøre det muligt for en bestand at genoprette sig til over det niveau, der kan give MSY på lang sigt. Hvis en bestands biomasse ligger under MSY Btrigger, bør fiskerimulighederne fastsættes på det niveau, der svarer til en fiskeridødelighed, der er reduceret proportionalt for at tage hensyn til nedgangen i bestandens biomasse.

Dette forslag bygger derfor på MSY-rådgivningen, i det omfang en sådan rådgivning foreligger. I de tilfælde, hvor TAC'erne er foreslået på grundlag af MSY-rådgivning, svarer de til det niveau, som ifølge nævnte rådgivning sikrer MSY, hvilket er i overensstemmelse målsætningerne i den fælles fiskeripolitik. Denne tilgang følger de principper, der er beskrevet i den årlige meddelelse "Bæredygtigt fiskeri i EU: status og retningslinjer for 2024".

I henhold til artikel 4, stk. 6, i forordningen om den flerårige plan for Nordsøen og artikel 4, stk. 7, i forordningen om den flerårige plan for de vestlige farvande skal fiskerimulighederne for målbestandene under alle omstændigheder fastsættes på en sådan måde, at sandsynligheden for, at biomassen falder til under Blim, er mindre end 5 %. Hvis der foreligger MSY-rådgivning, kan ICES angive en sådan sandsynlighed på kort sigt i sin rådgivning. For at sikre, at målet om en sandsynlighed på mindre end 5 % nås, kan det være nødvendigt at reducere målbestandens fiskeridødelighed i overensstemmelse hermed, eller det kan blive nødvendigt at indstille det målrettede fiskeri.

For så vidt angår målbestande, som der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger om, indeholder den videnskabelige rådgivning fra ICES kvantitative retningslinjer for fangster, som er blevet anvendt til at fastsætte niveauet for de foreslåede TAC'er.

Fiskerimulighederne for bifangstbestandene i Nordsøen og de vestlige farvande skal også fastsættes på grundlag af de relevante flerårige planer. TAC'erne for bifangstbestandene foreslås på grundlag af MSY-rådgivningen, hvis den foreligger. Der bør ved fastsættelsen af fiskerimulighederne for bifangstbestande også tages hensyn til blandet fiskeri.

For bifangstbestande, som der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger om, foreslås der TAC'er på grundlag af den kvantitative fangstvejledning, der er fastsat i den videnskabelige rådgivning fra ICES.

•Konsekvensanalyse

Anvendelsesområdet for forordningen om fiskerimuligheder er nøje afgrænset i artikel 43, stk. 3, i TEUF.

Der tages med forslaget sigte på at undgå kortsigtede strategier til fordel for langsigtet bæredygtighed. Der tages hensyn til interessenternes og de rådgivende råds initiativer, hvis ICES har afgivet positiv udtalelse herom. Kommissionens forslag til en reform af den fælles fiskeripolitik blev baseret på en konsekvensanalyse (SEC(2011) 891), hvori det blev fastslået, at selv om realiseringen af målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) var en nødvendig betingelse for miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed, kan disse tre mål ikke nås hver for sig.

•Målrettet regulering og forenkling

Forslaget indebærer en forenkling af de administrative procedurer for de offentlige myndigheder i EU og medlemsstaterne, navnlig hvad angår kravene til af indsatsforvaltningen.

•Grundlæggende rettigheder

Forslaget respekterer de grundlæggende rettigheder, navnlig dem, der er knæsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslaget har ingen virkninger for budgettet.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

2023/0359 (NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om fastsættelse for 2024, 2025 og 2026 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande og om ændring af forordning (EU) 2023/194 for så vidt angår dybhavsbestande

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)I henhold til artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 36 skal der vedtages bevarelsesforanstaltninger under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder, hvis det er relevant, rapporter fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) og andre rådgivende organer, samt enhver rådgivning fra de rådgivende råd.

(2)Rådet skal vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder, herunder, hvis det er relevant, visse funktionelt tilknyttede betingelser. I henhold til artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal fiskerimulighederne fastsættes i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks målsætninger, som er fastsat i samme forordnings artikel 2, stk. 2. I henhold til artikel 16, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal fiskerimulighederne fordeles blandt medlemsstaterne på en sådan måde, at de sikrer de enkelte medlemsstater relativ stabilitet i fiskeriet efter de enkelte bestande eller i de enkelte fiskerier.

(3)De samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) bør derfor i henhold til artikel 3 i forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning under hensyntagen til biologiske og socioøkonomiske aspekter, idet der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer, og under hensyntagen til de holdninger, som er kommet til udtryk under høringen af interessenter.

(4)I henhold til artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013 har alle bestande, der er underlagt fangstbegrænsninger, været omfattet af landingsforpligtelsen siden den 1. januar 2019, om end der gælder visse undtagelser. I overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013 vedtager Kommissionen på grundlag af fælles henstillinger fra medlemsstaterne delegerede forordninger med de nærmere bestemmelser om gennemførelsen af landingsforpligtelsen i visse fiskerier.

(5)Ved fastsættelsen af fiskerimulighederne for bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen, bør der tages hensyn til, at udsmid i princippet ikke længere er tilladt. De bør derfor fastsættes på grundlag af det tal for samlede fangster, som Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har angivet i sin rådgivning. De mængder, der som en undtagelse fra landingsforpligtelsen fortsat må smides ud, bør trækkes fra nævnte tal for de samlede fangster. Hvad angår bestande, for hvilke ICES kun yder landingsrådgivning, bør fiskerimulighederne desuden fastsættes på grundlag af nævnte rådgivning.

(6)Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/973 og (EU) 2019/472 37 opstilles flerårige planer for henholdsvis Nordsøen og de vestlige farvande. I de flerårige planer fastsættes mål og foranstaltninger for den langsigtede forvaltning af de bestande, der er omfattet af disse flerårige planer. Fiskerimulighederne for de bestande (målbestande), der er anført i nævnte forordningers artikel 1, stk. 1, bør fastsættes i overensstemmelse med værdierne i det fiskeridødelighedsinterval, der resulterer i det maksimale bæredygtige udbytte (MSY) (FMSY-intervallet), eller på et lavere niveau, og i overensstemmelse med de beskyttelsesforanstaltninger, der er fastsat i nævnte forordninger. Værdierne i FMSY-intervallet er angivet i den relevante rådgivning fra ICES. Når der ikke foreligger fyldestgørende videnskabelige oplysninger, bør fiskerimulighederne for de bestande, der er nævnt i forordningernes artikel 1, stk. 1, eller artikel 1, stk. 4, (bifangster) fastsættes i overensstemmelse med forsigtighedstilgangen som anført i nævnte forordninger. I henhold til artikel 5, stk. 3, i nævnte forordninger bør der ved fastsættelsen af fiskerimuligheder for bifangstbestande også tages hensyn til blandet fiskeri.

(7)I henhold til artikel 7 i forordningen om den flerårige plan for Nordsøen og artikel 8 i forordningen om den flerårige plan for de vestlige farvande skal der — hvis den videnskabelige rådgivning viser, at gydebiomassen for en bestand, der er opført i nævnte forordningers artikel 1, stk. 1, ligger under grænsereferencepunktet for biomasse (Blim) 38 — træffes yderligere afhjælpende foranstaltninger for at sikre en hurtig genopretning af bestanden til over de niveauer, der giver MSY. De afhjælpende foranstaltninger kan navnlig omfatte en indstilling af det målrettede fiskeri efter den pågældende bestand og en passende reduktion af fiskerimulighederne for disse eller andre bestande i fiskeriet.

(8)I henhold til artikel 4, stk. 6, i forordningen om den flerårige plan for Nordsøen og artikel 4, stk. 7, i forordningen om den flerårige plan for de vestlige farvande skal fiskerimulighederne for målbestandene under alle omstændigheder fastsættes på en sådan måde, at sandsynligheden for, at biomassen falder til under Blim, er mindre end 5 %. For at sikre, at målet om en sandsynlighed på mindre end 5 % nås, kan det derfor i nogle tilfælde være nødvendigt at reducere fiskeridødeligheden for målbestandene, eller at indstille det målrettede fiskeri.

(9)Der er visse bestande, for hvilke ICES anbefaler nulfangst, eller målbestande omfattet af de flerårige planer for henholdsvis Nordsøen og de vestlige farvande, hvor målet om, at der skal være mindre end 5 % sandsynlighed for, at biomassen falder til under Blim ifølge ICES: i) ville kræve lave fangstniveauer, ii) ville kræve nulfangst, eller iii) ikke engang ville kunne nås med nulfangst. Hvis TAC'erne imidlertid fastsættes på de niveauer, der er angivet i den videnskabelige rådgivning, vil forpligtelsen til at lande alle fangster, herunder bifangster af de pågældende bestande i blandet fiskeri, blive en hindring for fiskeriet som følge af "choke species-effekten". En "choke species" eller "choke-art" er en art, for hvilken kvoten hurtigt er opbrugt, hvilket resulterer i, at et eller flere fiskerfartøjer indstiller fiskeriet, selv om de stadig har kvoter for andre arter. For at finde den rette balance mellem opretholdelsen af fiskeriet (i betragtning af de potentielt alvorlige socioøkonomiske konsekvenser af en afbrydelse) og behovet for at opnå en god biologisk status for de pågældende bestande, bør der under hensyntagen til de vanskeligheder, der er forbundet med at befiske alle bestande i et blandet fiskeri på det niveau, der giver det maksimale bæredygtige udbytte (MSY), fastsættes specifikke TAC'er for bifangster af disse bestande. Disse bifangst-TAC'er bør fastsættes på niveauer, der sikrer en reduktion af dødeligheden for nævnte bestande og tilskynder til at forbedre selektiviteten og undgå uønskede bifangster af disse bestande. For at reducere fangsterne af bestande, som der er fastsat bifangst-TAC'er for, bør fiskerimulighederne for de fiskerier, hvori der fanges fisk fra disse bestande, fastsættes på et niveau, som bidrager til, at sårbare bestandes biomasse genoprettes til bæredygtige niveauer.

(10)For så vidt muligt at sikre udnyttelsen af fiskerimulighederne i det blandede fiskeri i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013 bør der etableres en pulje til kvoteudveksling for medlemsstater, der ikke har en kvote til dækning af deres uundgåelige bifangster.

(11)TAC'erne for almindelig tun (Thunnus thynnus) i den østlige del af Atlanterhavet og Middelhavet bør fastsættes i overensstemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1627 39 .

(12)I henhold til artikel 2, stk. 2, og artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 gælder følgende for bestande, der ikke er omfattet af den flerårige plan for Nordsøen eller den flerårige plan for de vestlige farvande: i) hvis der foreligger tilstrækkelige videnskabelige oplysninger, bør fiskerimulighederne fastsættes i overensstemmelse med den fiskeridødelighed, der resulterer i MSY, og ii) hvis der ikke foreligger sådanne oplysninger, bør fiskerimulighederne fastsættes i overensstemmelse med forsigtighedstilgangen i fiskeriforvaltningen som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 8), i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(13)For visse bestande gælder ICES-rådgivningen i flere år, og denne rådgivning er fortsat den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning for hele rådgivningsperioden. I sådanne tilfælde bør der fastsættes årlige TAC'er for hele rådgivningsperioden (flerårige TAC'er). Hvis ICES imidlertid fremlægger ny rådgivning i løbet af nævnte periode, bør det dog sikres, at den flerårige TAC er i overensstemmelse med den nye rådgivning. For at tage hensyn til undtagelserne fra landingsforpligtelsen bør det desuden sikres, at de mængder, der hvert år trækkes fra de tal for samlede fangster, der fremgår af rådgivningen, fortsat er i overensstemmelse med de foreliggende data.

(14)Havbars (Dicentrarchus labrax) i ICES-afsnit 8a og 8b (Biscayabugten) er en målbestand, der er omfattet af den flerårige plan for de vestlige farvande. I henhold til rådgivningen fra ICES 40 for 2024 er biomassen for nævnte bestand faldet til under MSY Btrigger i 2023, og den forventes at falde yderligere i 2024, men at ligger over Blim. Der bør derfor vedtages passende afhjælpende foranstaltninger for at sikre, at denne bestand hurtigt genoprettes til over de niveauer, der kan give MSY. Frankrig og Spanien bør derfor sikre, at de fiskerimuligheder for denne bestand, som de skal fastsætte for 2024, resulterer i en fiskeridødelighed, der ligger under FMSY-værdien 41 , dvs. reduceret forholdsmæssigt for at tage højde for nedgangen i biomassen, og vedtage yderligere foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1380/2013. Ifølge ICES' rådgivning for 2024 bør fiskerimulighederne for erhvervsfiskeriet derfor ikke overstige 1 906 ton.

(15)I betragtning af den faldende biomasse bør de foranstaltninger, der finder anvendelse på det rekreative fiskeri efter havbars i ICES-afsnit 8a og 8b styrkes, eftersom dette fiskeri har en betydelige indvirkning på bestandens biomasse. Fangstbegrænsningen bør derfor reduceres, således at der kun må fanges og beholdes én fisk pr. fisker pr. dag. Det bør også være forbudt at anvende faststående garn, da disse redskaber ikke er tilstrækkeligt selektive og sandsynligvis fanger flere fisk, end det er tilladt i henhold til den fastsatte fangstbegrænsning.

(16)[I maj 2022 meddelte ICES 42 , at der til trods for medlemsstaternes bestræbelser på at genoprette bestanden af europæisk ål (Anguilla anguilla) overordnet set ikke er gjort nogen fremskridt hen imod målet om, at mindst 40 % af biomassen af blankål undslipper tilbage til havet i hele EU, således som krævet i artikel 2, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1100/2007 43 , og at der ikke er observeret nogen tydelige dødelighedsmønstre. I november 2022 anbefalede ICES 44 endnu en gang, at der i henhold til den forsigtighedsbaserede tilgang skulle fastsættes nulfangst for europæisk ål (Anguilla anguilla) i alle habitater og på alle livsstadier i hele dens naturlige udbredelsesområde, som omfatter det nordøstlige Atlanterhav og Middelhavet. Dette gælder både fangster, der tages i det rekreative og i det erhvervsmæssige fiskeri, herunder fangster af glasål til udsætning og til opdræt i akvakultur.] [Betragtningen vil blive ajourført, når ICES har offentliggjort sin videnskabelige rådgivning for ål for 2024].

(17)Ved Rådets forordning (EU) 2023/194 45 blev forbudsperioden for det erhvervmæssige ålefiskeri forlænget til seks måneder i EU's marine farvande og brakvande i det nordøstlige Atlanterhav og Middelhavet og for EU-fartøjer i alle marine farvande i Middelhavet. Ved samme forordning forbydes desuden alt rekreativt fiskeri efter ål i disse farvande. En seksmåneders forbudsperiode blev anset for at beskytte bestanden bedre end de EU-foranstaltninger og nationale foranstaltninger, der var blevet gennemført indtil 2022. Meningen med den forlængede forbudsperiode var også, at den skulle gøre det muligt at fortsætte udsætningsforanstaltningerne, bidrage til genopretningen af ålebestanden og fremme opfyldelsen af målet i artikel 2, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1100/2007 om, at mindst 40 % af blankålene undslipper tilbage til havet. I betragtning af den europæiske åls fortsat kritiske tilstand bør nævnte foranstaltninger opretholdes i 2024. [Betragtningen og de relevante bestemmelser vil blive ajourført, når ICES har offentliggjort sin videnskabelige rådgivning for europæisk ål for 2024].

(18)Ålen vandringsperiode påvirkes af en lang række miljømæssige og biologiske faktorer og kan derfor variere afhængigt af ålens livsstadium, habitat og geografiske område, navnlig stræder. Der bør derfor fastsættes forskellige forbudsperioder, navnlig for de forskellige fiskeriområder i en medlemsstat, og for de forskellige former for fiskeri i disse fiskeriområder, for at tage hensyn til disse elementer og ålens tidsmæssige og geografiske vandringsmønstre på henholdsvis glas- og blankålsstadiet. De berørte medlemsstater bør fastlægge den eller de relevante forbudsperioder på grundlag af nævnte elementer.

(19)[På det 45. årsmøde i 2022 vedtog Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) henstilling GFCM/45/2022/1 om en flerårig forvaltningsplan for europæisk ål i Middelhavet og om ændring af henstilling GFCM/42/2018/1. De kontraherende parter kan beslutte at indføre en forbudsperiode på seks på hinanden følgende måneder eller en forbudsperiode, der gælder fra den 1. januar til den 31. marts, samt yderligere tre måneder, der skal ligge i perioden fra den 1. april til den 30. november, i overensstemmelse med forvaltningsplanen eller -planerne for ål og ålens tidsmæssige vandringsmønstre. Forbudsperioden for erhvervsfiskeriet efter ål og forbuddet mod det rekreative fiskeri bør gælde for alle marine farvande, brakvande, som omfatter flodmundinger, kystlaguner og overgangsvande, samt ferskvandsområder i Middelhavet, jf. henstilling GFCM/45/2022/1. Nævnte foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen. Da henstilling GFCM/45/2022/1 ikke finder anvendelse på Sortehavet, og da Sortehavet og de dermed forbundne flodsystemer ikke er et naturligt levested for den europæiske ål med henblik på anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1100/2007, bør foranstaltningerne vedrørende ål ikke finde anvendelse på Sortehavet (GFCM's geografiske underområder 29).] [Betragtningen og de relevante bestemmelser vil blive ajourført efter GFCM's årsmøde i 2023.]

(20)[I EU's marine farvande og brakvande i det nordøstlige Atlanterhav bør forbudsperioden eller forbudsperioderne dække den eller de vigtigste vandringsperioder for henholdsvis glasål og blankål. I betragtning af de potentielt alvorlige socioøkonomiske konsekvenser af et fuldstændigt forbud mod fiskeriet efter glasål og blankål i den eller de vigtigste vandringsperioder kan medlemsstaterne give tilladelse til, at der fiskes efter ål i en periode på én måned i løbet af de vigtigste vandringsperioder. For at sikre en effektiv beskyttelse af blankål, der vandrer fra Østersøen til Nordsøen, bør kystmedlemsstaterne i ICES-underområde 3 (dvs. Danmark, Tyskland, Estland, Finland, Letland, Litauen, Polen og Sverige) aftale konsistente forbudsperioder for blankål. Hvis de berørte medlemsstater ikke kan nå til enighed, bør forbudsperioden for fiskeriet efter blankål i Østersøen gælde fra den 1. august til den 31. januar.] [Betragtningen og de relevante bestemmelser vil blive ajourført, når ICES har offentliggjort sin videnskabelige rådgivning for europæisk ål for 2024].

(21)I henhold til forordning (EF) nr. 1100/2007 er udsætning af glasål en bevarelsesforanstaltning, som visse medlemsstater har valgt i deres åleforvaltningsplaner. For at gøre det muligt for disse medlemsstater at fortsætte gennemførelsen af denne foranstaltning kan det være nødvendigt at fange glasål i EU' marine farvande og brakvande i det nordøstlige Atlanterhav på et passende tidspunkt af året og eventuelt i deres vigtigste vandringsperiode eller -perioder. Medlemsstaterne kan derfor give tilladelse til, at der fortsat fiskes efter glasål i yderligere en måned i den eller de vigtigste vandringsperioder for glasål. [Betragtningen og de relevante bestemmelser vil blive ajourført, når ICES har offentliggjort sin videnskabelige rådgivning for europæisk ål for 2024].

(22)I sin videnskabelige rådgivning for bestandene af Elasmobranchii (hajer, rokker osv.) anbefaler ICES nulfangst som følge af deres ringe bevaringsstatus. Desuden udviser sådanne arter høje overlevelsesrater, når de smides ud. Derfor bør fangster af disse bestande smides ud og ikke landes, da udsmid ikke anses for at øge fiskeridødeligheden væsentligt og endda vil kunne bidrage til bevarelsen af disse bestande. Fiskeriet efter sådanne arter bør derfor forbydes, da landingsforpligtelsen i henhold til artikel 15, stk. 4, litra a), i forordning (EU) nr. 1380/2013 ikke finder anvendelse på arter, som det er forbudt at fiske efter. Når disse arter fanges utilsigtet, må de ikke skades, men bør straks genudsættes.

(23)For visse arter, som f.eks. bestemte hajarter, vil selv et begrænset fiskeri kunne udgøre en alvorlig risiko for deres bevarelse. Fiskerimulighederne for sådanne arter bør derfor begrænses helt i form af et generelt forbud mod fiskeri efter de pågældende arter.

(24)På den 12. konference mellem parterne i konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr, som blev afholdt den 23.-28. oktober 2017 i Manila, blev en række arter tilføjet til konventionens lister over beskyttede arter i konventionens tillæg I og II. Disse arter bør derfor beskyttes i forbindelse med EU-fiskerfartøjers aktiviteter i alle farvande og tredjelandsfiskerfartøjers aktiviteter i EU-farvande.

(25)For at maksimere udnyttelsen af fiskerimulighederne bør det være tilladt at benytte en vis fleksibilitet mellem visse TAC-områder for så vidt angår den samme biologiske bestand.

(26)Artikel 3 og 4 i Rådets forordning (EF) nr. 847/96 46 indeholder bestemmelser om fleksibilitet fra år til år i forbindelse med kvoter for bestande, der er omfattet af henholdsvis en præventiv eller en analytisk TAC. I henhold til nævnte forordnings artikel 2 skal Rådet, når det fastsætter TAC'erne, beslutte, hvilke bestande der ikke skal være omfattet af nævnte forordnings artikel 3 og 4, navnlig på grundlag af deres biologiske tilstand. Ved artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 er der desuden indført endnu en årsbaseret fleksibilitetsmekanisme for alle bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen. For at undgå en uforholdsmæssig høj grad af fleksibilitet, der ville være til skade for opfyldelsen af den fælles fiskeripolitiks målsætninger, bør den årsbaserede fleksibilitet i forbindelse med kvoter i henhold til artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 og artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 imidlertid ikke finde anvendelse kumulativt. Endelig bør anvendelsen af fleksibiliteten fra år til år i henhold til grundforordningens artikel 15, stk. 9 udelukkes, hvor det er relevant, på grundlag af bestandenes biologiske tilstand.

(27)Hvis en TAC kun tildeles én medlemsstat, bør den berørte medlemsstat i henhold til artikel 2, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bemyndiges til at fastlægge den pågældende TAC. En sådan bemyndigelse er hensigtsmæssig, forudsat at medlemsstaten ved fastsættelsen af TAC-niveauet overholder principperne og reglerne i den fælles fiskeripolitik. For at sikre, at medlemsstaterne anvender principperne og reglerne i den fælles fiskeripolitik korrekt, evaluerer Kommissionen de oplysninger, som medlemsstaten har forelagt den vedrørende fastsættelsen af TAC-niveauet, og de data, der er anvendt som grundlag for fastsættelsen.

(28)Der bør fastsættes fiskeriindsatsbegrænsninger for tunge i den vestlige del af Den Engelske Kanal (ICES-afsnit 7e) i overensstemmelse med artikel 12 i forordningen om den flerårige plan for de vestlige farvande.

(29)Den maksimale tilladte fiskeriindsats for 2024 bør fastsættes i overensstemmelse med artikel 5, 6, 7 og 9 i og bilag I til forordning (EU) 2016/1627 om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet.

(30)De fiskerimuligheder for EU-fiskerfartøjer, der fastsættes ved denne forordning, skal udnyttes i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 47 , særlig nævnte forordnings artikel 33 og 34 om registrering af fangster og fiskeriindsats og om indberetning af data om opbrugte fiskerimuligheder. Det er derfor nødvendigt at fastsætte de koder, som medlemsstaterne skal benytte til at sende data til Kommissionen om landinger af bestande, der er omfattet af denne forordning.

(31)[På årsmødet i 2022 bekræftede Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC) de bevarelsesforanstaltninger for de to bestande af rødfisk (Sebastes mentella) (lavvandspelagiske og dybvandspelagiske) i Irmingerhavet og tilstødende farvande, ifølge hvilke målrettet fiskeri efter disse bestande er forbudt, ligesom den forbød enhver form for støtteaktiviteter. NEAFC har desuden for at minimere bifangster udstedt forbud mod fiskeri i det område, hvor rødfisk samles. Nævnte foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen. NEAFC har ikke vedtaget henstillinger om rødfisk (Sebastes spp.) og hellefisk (Reinhardtius hippoglossoides) i ICES-underområde 1 og 2. EU-kvoterne bør derfor fastsættes i overensstemmelse med den EU-holdning, der er givet udtryk for i NEAFC.] [Betragtningen og de relevante bestemmelser vil blive ajourført efter årsmødet i NEAFC.]

(32)[EU-kvoten for hellefisk i internationale farvande i ICES-underområde 1 og 2 for 2023 bør fastsættes til 1 711 ton. Denne EU-kvote svarer til 9,25 % af TAC'en for hellefisk i ICES-underområde 1 og 2 for 2023, jf. Unionens forslag til NEAFC, dvs. 18 494 ton, hvilket er i overensstemmelse med rådgivningen fra ICES.] [Betragtningen og de relevante bestemmelser vil blive ajourført efter årsmødet i NEAFC.]

(33)[EU-kvoten for rødfisk i internationale farvande i ICES-underområde 1 og 2 for 2023 bør fastsættes på grundlag af gennemsnittet af de tre højeste årlige EU-fangster af rødfisk i internationale farvande i ICES-underområde 1 og 2 i perioden 2013-2022.] [Betragtningen og de relevante bestemmelser vil blive ajourført efter årsmødet i NEAFC.]

(34)[Makrel (Scomber scombrus), blåhvilling (Micromesistius poutassou) og atlanto-skandisk sild (Clupea harengus) i det nordøstlige Atlanterhav er omfattet af kyststaternes konsultationer om forvaltningen af fiskeriet efter disse bestande. Unionen deltog i disse konsultationer på grundlag af den holdning, som blev godkendt af Rådet den 20. oktober 2022. Konsultationerne blev afsluttet den 6. december 2022. NEAFC's henstillinger om bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger for disse bestande for 2023 blev vedtaget på NEAFC's årsmøde i 2022. De relevante fiskerimuligheder bør derfor fastsættes på det niveau, der er fastsat i NEAFC's henstillinger, og i overensstemmelse med de øvrige bestemmelser i nævnte henstillinger.] [Betragtningen og de relevante bestemmelser vil blive ajourført efter årsmødet i NEAFC.]

(35)[På årsmødet i 2022 besluttede Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) i 2023 at bibeholde de TAC'er, der blev fastsat i 2022 for middelhavssværdfisk og nordatlantisk sværdfisk (Xiphias gladius), hvid tun i Middelhavet (Thunnus alalunga), blå marlin (Makaira nigricans), hvid marlin (Tetrapturus albidus), gulfinnet tun (Thunnus albacares), storøjet tun (Thunnus obesus) og blåhaj (Prionace glauca). ICCAT fastsatte også TAC'er for 2023 for almindelig tun (Thunnus thynnus) og for sydatlantisk sværdfisk på henholdsvis 40 570 ton og 10 000 ton. ICCAT vedtog også de kvoter, der tildeles for hvid tun i Middelhavet for 2023 og 2024. Nævnte foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen.] [Betragtningen og de relevante bestemmelser vil blive ajourført efter årsmødet i ICCAT.]

(36)[For første gang vedtog ICCAT også en forvaltningsprocedure for atlantisk tun. Denne foranstaltning har til formål at sikre et bæredygtigt og rentabelt fiskeri på lang sigt efter både den vestlige bestand og bestanden i det østlige Atlanterhav og i Middelhavet. Ved forvaltningsproceduren gennemføres forvaltningsmålene for østlig og vestlig almindelig tun, herunder vedtagelsen af treårige forvaltningscyklusser, og en gennemførelsesplan frem til 2028. I henhold til forvaltningsproceduren er TAC'en for perioden 2023-2025 på 40 570 ton pr. år for bestanden i det østlige Atlanterhav og i Middelhavet. Nævnte foranstaltninger bør derfor gennemføres i EU-lovgivningen.] [Betragtningen og de relevante bestemmelser vil blive ajourført efter årsmødet i ICCAT.]

(37)[ICCAT vedtog en forvaltningsplan for sydatlantisk makohaj (Isurus oxyrinchus), der fanges i forbindelse med andre ICCAT-fiskerier; planen iværksættes i 2023 for omgående at sætte en stopper for overfiskning og gradvis opnå et biomasseniveau, der er tilstrækkeligt til at understøtte MSY. Planen giver mulighed for at beholde bifangster af sydatlantisk makohaj om bord på i alt 1 295 ton, heraf 503 ton til Unionen. Ifølge henstillingen fra ICCAT betragtes den begrænsede mængde, der må beholdes om bord, ikke som en langsigtet rettighed og berører ikke en eventuel fremtidig tildelingsproces. Denne foranstaltning bør derfor gennemføres i EU-lovgivningen ved at fastsætte en TAC for bifangster og en dertil svarende EU-kvote.] [Betragtningen og de relevante bestemmelser vil blive ajourført efter årsmødet i ICCAT.]

(38)[For at reducere fiskeridødeligheden for ungfisk af arterne storøjet tun og gulfinnet tun fastholdt ICCAT desuden en maksimal grænse på 300 anordninger til tiltrækning af fisk (FAD'er) pr. fiskerfartøj i 2023 og en forbudsperiode på 72 dage for anvendelsen af FAD'er. Nævnte foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen.] [Betragtningen og de relevante bestemmelser vil blive ajourført efter årsmødet i ICCAT.]

(39)[På årsmødet i 2021 vedtog ICCAT en 15-årig genopretningsplan for hvid tun i Middelhavet, som skal finde anvendelse i perioden 2022-2036. For 2023 fastsatte ICCAT TAC'en for hvid tun i Middelhavet til 2 500 ton. Desuden fastsatte ICCAT på grundlag af fangstreglen en TAC for nordatlantisk hvid tun på 37 801 ton for perioden 2022-2023 med henblik på at vedtage en langsigtet forvaltningsplan for denne bestand. Nævnte foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen.] [Betragtningen og de relevante bestemmelser vil blive ajourført efter årsmødet i ICCAT.]

(40)[I henhold til flere ICCAT-henstillinger kan Unionen efter anmodning overføre en procentdel af sin uudnyttede kvote for bestande i ICCAT-konventionsområdet fra det næstsidste eller det foregående år til et givet år i henhold til de regler for hver bestand, som ICCAT har vedtaget. Disse henstillinger bør snarest muligt gennemføres i EU-lovgivningen på grundlag af et forslag fra Kommissionen, således at medlemsstaterne fuldt ud kan udnytte de EU-kvoter for ICCAT-bestande, som ICCAT har fastsat for 2024.] [Betragtningen og de relevante bestemmelser vil blive ajourført efter årsmødet i ICCAT.]

(41)[Unionens kvoter for bestande i ICCAT-konventionsområdet for 2023 blev justeret på ICCAT's årsmøde i november 2022 i overensstemmelse med flere ICCAT-henstillinger, i henhold til hvilke Unionen efter anmodning kan overføre en bestemt procentdel af sin uudnyttede kvote af fiskerimuligheder fra 2021 til 2023. Der bør i forbindelse med de enkelte medlemsstaters kvoter for disse bestande for 2023 tages hensyn til de overførsler af uudnyttede EU-kvoter, som ICCAT har tilladt, inden fangstperioderne for disse bestande begynder. Derfor bør kvoterne for nordlig hvid tun (Thunnus alalunga) (ALB/AN05N), sydlig hvid tun (ALB/AS05N) og storøjet tun (Thunnus obesus) i Atlanterhavet (BET/ATLANT) samt for sværdfisk (Xiphias gladius) i Atlanterhavet nord for 5°N (SWO/AN05N) og for sværdfisk i Atlanterhavet syd for 5°N (SWO/AS05N) afspejle sådanne justeringer under hensyntagen til princippet om relativ stabilitet. Desuden bør visse foranstaltninger, der er funktionelt knyttet til fiskerimulighederne, bibeholdes for at overholde Unionens internationale forpligtelser.] [Betragtningen og de relevante bestemmelser vil blive ajourført efter årsmødet i ICCAT.]

(42)[På årsmødet i 2022 vedtog parterne i Kommissionen for Bevarelse af de Marine Levende Ressourcer i Antarktis (CCAMLR) fangstbegrænsninger for både mål- og bifangstarter for perioden den 1. december 2022-30. november 2023. Nævnte foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen.] [Betragtningen og de relevante bestemmelser vil blive ajourført efter årsmødet i CCAMLR.]

(43)På årsmødet i 2023 opretholdt Tunkommissionen for Det Indiske Ocean (IOTC) de begrænsninger, den har fastsat for fiskerikapaciteten og antallet af FAD'er og forsyningsfartøjer, samt fangstbegrænsningen for gulfinnet tun i IOTC-kompetenceområdet. Desuden fastsatte IOTC for første gang en fangstbegrænsning for storøjet tun i dette område. Nævnte foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen.

(44)Årsmødet i Den Regionale Fiskeriforvaltningsorganisation for det Sydlige Stillehav (SPRFMO) finder sted den 29. januar-2. februar 2024. De gældende foranstaltninger i SPRFMO-konventionsområdet, der er funktionelt knyttet til TAC'erne bør derfor opretholdes foreløbigt, indtil årsmødet har fundet sted, og der er truffet afgørelse om TAC'erne for 2024.

(45)På årsmødet i 2023 besluttede Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk (IATTC) at bibeholde de gældende foranstaltninger, der finder anvendelse i konventionsområdet. Nævnte foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen.

(46)[På årsmødet i 2022 bekræftede Kommissionen for Bevarelse af Sydlig Tun (CCSBT) den TAC for sydlig tun (Thunnus maccoyii) for 2023, som blev vedtaget på årsmødet i 2020 for en treårig periode (fra 2021-2023). Denne foranstaltning bør gennemføres i EU-lovgivningen.] [Betragtningen og de relevante bestemmelser vil blive ajourført efter årsmødet i CCSBT.]

(47)På årsmødet i 2022 besluttede Organisationen for Fiskeriet i det Sydøstlige Atlanterhav (SEAFO), at de fleste af TAC'erne for 2022 for arterne i dens kompetenceområde skulle bibeholdes i 2023 indtil afholdelsen af årsmødet i 2023.] [Betragtningen og de relevante bestemmelser vil blive ajourført efter årsmødet i SEAFO.]

(48)[På årsmødet i 2022 besluttede Fiskerikommissionen for det Vestlige og Centrale Stillehav (WCPFC) at bibeholde de gældende foranstaltninger, der finder anvendelse i WCPFC-konventionsområdet. Nævnte foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen.] [Betragtningen og de relevante bestemmelser vil blive ajourført efter årsmødet i WCPFC.]

(49)På det 44. årsmøde i 2022 vedtog Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO) fiskerimulighederne for 2023 for visse bestande i NAFO-konventionsområdets underområde 1-4. Nævnte foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen.] [Betragtningen og de relevante bestemmelser vil blive ajourført efter årsmødet i NAFO.]

(50)På det 10. møde mellem parterne i fiskeriaftalen for det sydlige Indiske Ocean (SIOFA), der fandt sted i 2023, blev det besluttet at bibeholde de fiskerimuligheder, der tidligere var blevet vedtaget for de bestande, der er omfattet af aftalen. Der blev også vedtaget en bifangstbegrænsning for portugisisk fløjlshaj (Centroscymnus coelolepis), og grænserne for forvaltningsområderne for isfiskarter (Dissostichus spp.) Del Cano og Williams Ridge blev ændret, samtidig med at kravene til observatører og mærkning af isfiskarter i resten af aftaleområdet blev udvidet. Nævnte foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen.

(51)I henhold til artikel 498, stk. 2, i handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side 48 (handels- og samarbejdsaftalen) skal Unionen og Det Forenede Kongerige årligt afholde konsultationer med henblik på senest den 10. december hvert år at nå til enighed om TAC'erne for det følgende år for de bestande, der er opført i bilag 35 til handels- og samarbejdsaftalen. Hvis parterne ikke når til enighed om sådanne TAC'er senest den 10. december, skal de omgående genoptage konsultationerne med det formål at nå til enighed om TAC'erne, jf. aftalens artikel 499, stk. 1. 

(52)[I 2022 afholdt Unionen og Det Forenede Kongerige bilaterale konsultationer om fastsættelsen af en lang række TAC'er for 2023 for de bestande, der er opført i bilag 35 til handels- og samarbejdsaftalen. Konsultationerne blev gennemført i henhold til handels- og samarbejdsaftalens artikel 498, stk. 2, 4, og 6, og Unionen deltog i disse konsultationer på grundlag af den nærmere præcisering af Unionens holdning, som Rådet i henhold til artikel 2 i Rådets afgørelse (EU) 2021/1875 49 godkendte den 21. oktober 2022. Konsultationerne blev afsluttet den 16. december 2022, og resultatet heraf blev dokumenteret i et skriftligt protokollat. De relevante fiskerimuligheder bør derfor fastsættes på det niveau, der er anført i nævnte skriftlige protokollat, ligesom de øvrige foranstaltninger, der er funktionelt knyttet til fiskerimulighederne, og som også er anført i nævnte protokollat, bør gennemføres i EU-lovgivningen.] [Betragtningen og de relevante bestemmelser vil blive ajourført, når konsultationerne mellem Unionen og Det Forenede Kongerige er afsluttet.]

(53)[TAC'erne for 2024 for de dybhavsbestande, der er opført i bilag 35 til handels- og samarbejdsaftalen, blev taget med i forordning (EU) 2023/194, men blev angivet som "fastsættes senere". Forordning (EU) 2023/194 bør derfor ændres og fiskerimulighederne for nævnte bestande for 2024 fastsættes på det niveau, der er anført i det skriftlige protokollat fra fiskerikonsultationerne mellem Unionen og Det Forenede Kongerige.] [Betragtningen og de relevante bestemmelser vil blive ajourført, når konsultationerne mellem Unionen og Det Forenede Kongerige er afsluttet.]

(54)[Unionen og Det Forenede Kongerige blev enige om, at almindelig pighaj (Squalus acanthias) i betragtning af den vurderede forbedring af bestandens status ikke længere bør være en forbudt art. Det er mere hensigtsmæssigt at forhindre målrettet fiskeri efter stimer af kønsmodne hunner med henblik på at beskytte en del af bestanden, der er særlig sårbar over for fiskeridødelighed. Med henblik herpå blev Unionen og Det Forenede Kongerige enige om, at en maksimal størrelse på 100 cm bør overholdes, når der fiskes efter almindelig pighaj. En sådan foranstaltning er funktionelt knyttet til TAC'en for bestanden, da TAC-niveauet alene uden en sådan foranstaltning ikke ville sikre tilstrækkelig beskyttelse af ynglende hunner, som udgør en særlig sårbar del af bestanden. Denne maksimale størrelse bør ophøre med at finde anvendelse fra den dato, hvor en delegeret retsakt, der indfører tilsvarende foranstaltninger og regulerer behandlingen af fangster af disse bestande på over 100 cm, træder i kraft.] [Betragtningen og de relevante bestemmelser vil blive ajourført, når konsultationerne mellem Unionen og Det Forenede Kongerige er afsluttet.]

(55)[Unionen og Det Forenede Kongerige er blevet enige om at give hinanden gensidig adgang i 2023 med ret til i første omgang at fiske i alt 280 ton nordlig hvid tun i medlemsstaternes og Det Forenede Kongeriges eksklusive økonomiske zoner. Dette udelukker adgang til områder, der er omfattet af artikel 5, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013.] [Betragtningen og de relevante bestemmelser vil blive ajourført, når konsultationerne mellem Unionen og Det Forenede Kongerige er afsluttet.]

(56)[Forbudsperioderne for fiskeri efter tobisarter med visse trukne redskaber i ICES-afsnit 2a og 3a og ICES-underområde 4 bør videreføres for at gøre det muligt at beskytte gydepladser og begrænse fangsterne af ungfisk.] [Betragtningen og de relevante bestemmelser vil blive ajourført, når konsultationerne mellem Unionen og Det Forenede Kongerige er afsluttet.]

(57)[I 2022 afholdt Unionen, Det Forende Kongerige og Norge trilaterale konsultationer om seks delte og i fællesskab forvaltede bestande, der forekommer i EU-farvande og farvande henhørende under Det Forenede Kongeriges og Norges jurisdiktion, med henblik på at nå til enighed om forvaltningen af disse bestande, herunder om fiskerimulighederne for 2023. Unionen deltog i disse konsultationer på grundlag af den holdning, som blev godkendt af Rådet den 20. oktober 2022. Konsultationerne blev afsluttet den 9. december 2022, og resultatet heraf blev dokumenteret i et aftalt protokollat. De relevante fiskerimuligheder bør derfor fastsættes på det niveau, der er aftalt med Det Forende Kongerige og Norge, under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i det aftalte protokollat.] [Betragtningen og de relevante bestemmelser vil blive ajourført, når konsultationerne mellem Unionen, Det Forenede Kongerige og Norge er afsluttet.]

(58)[De afhjælpende foranstaltninger for torsk (Gadus morhua) i Nordsøen, der blev aftalt i 2022 med Det Forenede Kongerige og Norge, opretholdes for at muliggøre en genopretning og en bæredygtig forvaltning af bestanden på lang sigt, jf. artikel 13 i forordning om den flerårige plan for Nordsøen.] [Betragtningen og de relevante bestemmelser vil blive ajourført, når konsultationerne mellem Unionen, Det Forenede Kongerige og Norge er afsluttet.]

(59)[I 2022 og 2023 afholdt Unionen og Norge bilaterale konsultationer om: i) delte og i fællesskab forvaltede bestande i Skagerrak med henblik på at nå til enighed om forvaltningen af disse bestande, herunder fiskerimulighederne for 2023, ii) adgang til farvande i 2023 og iii) udveksling af fiskerimuligheder for 2023. Unionen deltog i disse konsultationer på grundlag af den holdning, som blev godkendt af Rådet den 21. oktober 2022. Konsultationerne blev afsluttet den 16. marts 2023, og resultatet heraf blev dokumenteret i to aftalte protokollater. De relevante fiskerimuligheder bør fastsættes på det niveau, der er anført i de aftalte protokollater, ligesom de øvrige bestemmelser i de aftalte protokollater bør gennemføres i EU-lovgivningen.] [Betragtningen og de relevante bestemmelser vil blive ajourført, når konsultationerne mellem Unionen og Norge er afsluttet.]

(60)[Den Blandede Komité har efter proceduren i partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union på den ene side og Naalakkersuisut og Danmarks regering på den anden side og den tilhørende gennemførelsesprotokol 50 fastsat niveauet for Unionens fiskerimuligheder i grønlandske farvande i 2023. Niveauet for Unionens fiskerimuligheder i grønlandske farvande i 2023 blev fastsat i referatet af mødet i Den Blandede Komité den 23. og 24. november 2022 i Bruxelles. De relevante fiskerimuligheder bør derfor fastsættes på det niveau, der er anført i dette referat, under hensyntagen til de forventede overførsler til Norge inden for rammerne af den årlige udveksling af fiskerimuligheder.] [Betragtningen og de relevante bestemmelser vil blive ajourført, når konsultationerne mellem Unionen, Naalakkersuisut og Danmarks regering er afsluttet.]

(61)Ved traktaten af 9. februar 1920 angående Spitzbergen (Svalbard) ("Paristraktaten af 1920") indrømmes alle parter i denne traktat lige og ikkeforskelsbehandlende adgang til ressourcerne i området omkring Svalbard, herunder også med hensyn til fiskeri. Unionens holdning til denne adgang er fastlagt i flere verbalnoter til Norge, hvoraf de seneste er dateret den 26. februar 2021, den 28. juni 2021 og den 1. august 2022. For så vidt angår fiskerimulighederne for arktiske krabber (Chionoecetes spp.) i området omkring Svalbard bør det fastsættes, hvor mange fartøjer der har tilladelse til at udøve det pågældende fiskeri, for at sikre, at udnyttelsen af arktiske krabber i området omkring Svalbard sker i overensstemmelse med de forvaltningsregler om ikkeforskelsbehandling, der eventuelt fastsættes af Norge, under hvis højhedsområde og jurisdiktion området hører i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i De Forenede Nationers havretskonvention og Paristraktaten af 1920. Fordelingen af disse fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne er begrænset til 2024. Der mindes om, at hovedansvaret i Unionen for at sikre overholdelsen af gældende ret ligger hos flagmedlemsstaten.

(62)[Der indsættes en betragtning og relevante bestemmelser om bestandene i det nordøstlige Arktis på et senere tidspunkt.]

(63)I overensstemmelse med Unionens erklæring til Den Bolivariske Republik Venezuela om tildeling af fiskerimuligheder til fiskerfartøjer, der fører Venezuelas flag, i EU-farvande i den eksklusive økonomiske zone ud for Fransk Guyanas kyst, som godkendt på Unionens vegne ved Rådets afgørelse (EU) 2015/1565 51 bør det fastsættes, hvor mange tilladelser til fiskeri efter snapperarter i EU-farvande der højst må udstedes til Venezuela.

(64)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår bemyndigelse af de enkelte medlemsstater til at benytte sig af ordningen med fiskeriindsatstildelinger i overensstemmelse med en kW-dage-ordning, tildele ekstra havdage med henblik på endeligt ophør med fiskeriaktiviteter og øget videnskabelig observatørdækning samt fastlægge formatet for regneark til indsamling og fremsendelse af oplysninger om overførsel af havdage mellem fiskerfartøjer, der fører en medlemsstats flag. Kommissionen bør udøve disse beføjelser i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 52 .

(65)Eftersom visse bestemmelser bør anvendes kontinuerligt, bør bestemmelserne i denne forordning vedrørende forbud og fiskeriforbudsperioder fortsat finde anvendelse i begyndelsen af 2025, indtil forordningen om fastsættelse af fiskerimulighederne for 2025 træder i kraft, for at undgå juridisk usikkerhed i perioden mellem udgangen af det foregående år og ikrafttrædelsesdatoen for forordningen om fastsættelse af fiskerimuligheder for det følgende år. Af samme årsag bør de bestemmelser, der finder anvendelse fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2025 eller den 31. december 2026, fortsat finde anvendelse i begyndelsen af 2026 eller 2027, indtil forordningen om fastsættelse af fiskerimulighederne for 2026 henholdsvis 2027 træder i kraft.

(66)For at undgå afbrydelser i fiskeriet og sikre EU-fiskernes udkomme bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2024. Bestemmelserne om fiskeriindsatsbegrænsninger bør dog finde anvendelse fra den 1. februar 2024. Desuden bør bestemmelserne om erhvervsmæssigt fiskeri efter europæisk ål i EU's marine farvande og brakvande i ICES-underområde 3, 4, 6, 7, 8 og 9 og i tilstødende EU-brakvande finde anvendelse fra den 1. april 2024 for at undgå overlapning med bestemmelserne i forordning (EU) 2023/194 om samme genstand. Denne forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft på dagen for offentliggørelsen.

(67)Visse internationale foranstaltninger, der skaber eller begrænser fiskerimuligheder for Unionen, blev vedtaget af de relevante regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er) ultimo 2023 og fandt anvendelse før ikrafttrædelsen af denne forordning. De bestemmelser i denne forordning, der gennemfører nævnte foranstaltninger i EU-lovgivningen, bør derfor finde anvendelse med tilbagevirkende kraft. Da fangståret i CCAMLR-konventionsområdet løber fra den 1. december til den 30. november, og visse fiskerimuligheder eller -forbud i CCAMLR-konventionsområdet derfor fastsættes for den periode, der begynder den 1. december 2023, bør de relevante bestemmelser i denne forordning finde anvendelse fra nævnte dato. Desuden løber fangståret for isfiskarter i SIOFA-aftaleområdet fra den 1. december til den 30. november, og da TAC'erne for denne gruppe af arter er fastsat for en periode, der begynder den 1. december 2023, bør TAC'erne anvendes fra nævnte dato. En sådan anvendelse med tilbagevirkende kraft berører ikke princippet om berettigede forventninger, da det er forbudt for fartøjer, der fører en kontraherende parts flag, at fiske i CCAMLR-konventionsområdet og SIOFA-aftaleområdet uden tilladelse.

(68)Desuden bør medlemsstaterne i overensstemmelse med ICCAT's regler sikre, at deres fiskerfartøjer ikke anvender FAD'er i de sidste 15 dage før forbudsperiodens begyndelse, dvs. fra den 17. december 2023 og frem. De bestemmelser i denne forordning, der gennemfører nævnte foranstaltning i EU-lovgivningen, bør derfor finde anvendelse med tilbagevirkende kraft —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1
Genstand

1.Ved denne forordning fastsættes fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande.

2.Fiskerimulighederne i stk. 1 omfatter:

a)fangstbegrænsninger for 2024 og, hvor det er anført i denne forordning, også for 2025 og 2026

b)fiskeriindsatsbegrænsninger for 2024, undtagen fiskeriindsatsbegrænsningerne i bilag II, som finder anvendelse fra den 1. februar 2024 til den 31. januar 2025

c)fiskerimuligheder for perioden fra den 1. december 2023 til den 30. november 2024 for visse bestande i CCAMLR-konventionsområdet og for visse bestande i SIOFA-aftaleområdet.

Artikel 2
Anvendelsesområde

1.Denne forordning finder anvendelse på følgende fiskerfartøjer:

a)EU-fiskerfartøjer og

b)tredjelandsfiskerfartøjer i EU-farvande.

2.Denne forordning finder også anvendelse på:

a)visse former for rekreativt fiskeri, når dette udtrykkeligt er nævnt i de relevante bestemmelser i denne forordning, og

b)erhvervsfiskeri, der udøves fra kysten uden brug af fartøj.

Artikel 3
Definitioner

Med henblik på denne forordning finder definitionerne i artikel 4 i forordning (EU) nr. 1380/2013 anvendelse. Derudover forstås ved:

a)"tredjelandsfiskerfartøj": et fiskerfartøj, der fører et tredjelands flag og er registreret i et tredjeland

b)"rekreativt fiskeri": ikkekommercielt fiskeri, der udnytter havets biologiske ressourcer i forbindelse med rekreation, turisme eller sport

c)"internationale farvande": farvande, der ikke er omfattet af nogen stats højhedsområde eller jurisdiktion

d)"samlet tilladt fangstmængde" (TAC):

i)i fiskerier, der er omfattet af den undtagelse fra landingsforpligtelsen, der er omhandlet i artikel 15, stk. 4-7, i forordning (EU) nr. 1380/2013, den mængde fisk, der hvert år må landes af hver bestand

ii)i alle andre fiskerier den mængde fisk, der hvert år må fanges af hver bestand

e)"kvote": en andel af den TAC, som er tildelt Unionen, en medlemsstat eller et tredjeland

f)"analytisk vurdering": kvantitativ evaluering af udviklingen i en given bestand på grundlag af data om bestandens biologi og udnyttelse, herunder på grundlag af indikatorer, som ifølge videnskabelige undersøgelser er af den fornødne kvalitet til, at der kan forelægges videnskabelig rådgivning om fremtidige fangstmuligheder

g)"analytisk TAC": en TAC, for hvilken der foreligger en analytisk vurdering

h)"præventiv TAC": en TAC, for hvilken der ikke foreligger en analytisk vurdering, men snarere en vurdering baseret på forsigtighedstilgangen, eller for hvilken der ikke foreligger nogen vurdering

i) "maskestørrelse: maskestørrelsen i fiskenet som defineret i artikel 6, nr. 34), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241 53

j)"EU-fiskerflåderegister": det register, der er oprettet af Kommissionen i henhold til artikel 24, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013

k)"fiskerilogbog": den logbog, der er omhandlet i artikel 14 i forordning (EF) nr. 1224/2009

l)"instrumenteret bøje": en bøje, der er tydeligt mærket med et entydigt referencenummer, der gør det muligt at identificere dens ejer, og som er udstyret med et satellitovervågningssystem til overvågning af dens position

m)"bøje i drift": enhver instrumenteret bøje, der i forvejen er aktiveret, tændt og sat ud på havet på en drivende anordning til tiltrækning af fisk (FAD) eller flydende genstand, som sender positioner og andre tilgængelige oplysninger såsom ekkolodsestimater.

Artikel 4
Fiskeriområder

I denne forordning forstås ved følgende fiskeriområder:

a)"ICES-områder" (Det Internationale Havundersøgelsesråd): de geografiske områder, der er specificeret i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 218/2009 54

b)"Skagerrak": det geografiske område, der afgrænses mod vest af en ret linje fra Hanstholm fyr til Lindesnes fyr og mod syd af en ret linje fra Skagen fyr til Tistlarna fyr og herfra til det nærmeste punkt på den svenske kyst

c)"Kattegat": det geografiske område, der afgrænses mod nord af en ret linje fra Skagen fyr til Tistlarna fyr og derfra til det nærmeste punkt på den svenske kyst og mod syd af en ret linje fra Hasenøre til Gnibens Spids, fra Korshage til Spodsbjerg og fra Gilbjerg Hoved til Kullen

d)"funktionel enhed 16 i ICES-underområde 7": det geografiske havområde, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende punkter:

–53°30'N 15°00'V

–53°30'N 11°00'V

–51°30'N 11°00'V

–51°30'N 13°00'V

–51°00'N 13°00'V

–51°00'N 15°00'V

e)"funktionel enhed 25 i ICES-afsnit 8c": det geografiske havområde, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende punkter:

–43°00'N 9°00'V

–43°00'N 10°00'V

–43°30'N 10°00'V

–43°30'N 9°00'V

–44°00'N 9°00'V

–44°00'N 8°00'V

–43°30'N 8°00'V

f)"funktionel enhed 26 i ICES-afsnit 9a": det geografiske havområde, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende punkter:

–43°00'N 8°00'V

–43°00'N 10°00'V

–42°00'N 10°00'V

–42°00'N 8°00'V

g)"funktionel enhed 27 i ICES-afsnit 9a": det geografiske havområde, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende punkter:

–42°00'N 8°00'V

–42°00'N 10°00'V

–38°30'N 10°00'V

–38°30'N 9°00'V

–40°00'N 9°00'V

–40°00'N 8°00'V

h)"funktionel enhed 30 i ICES-afsnit 9a": det geografiske havområde, der er omfattet af Spaniens jurisdiktion i Cadizbugten og i de tilstødende farvande i ICES-afsnit 9a

i)"funktionel enhed 31 i ICES-afsnit 8c": det geografiske havområde, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende punkter:

–43°30'N 6°00'V

–44°00'N 6°00'V

–44°00'N 2°00'V

–43°30'N 2°00'V

j)"Cadizbugten": den geografiske del af ICES-afsnit 9a, der ligger øst for længdegrad 7°23'48"V

k)"CCAMLR-konventionsområdet" (CCAMLR: Kommissionen for Bevarelse af de Marine Levende Ressourcer i Antarktis): det geografiske område, der er defineret i konvention om bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis 55

l)"CECAF-områder" (CECAF: Komitéen for Fiskeriet i Det Østlige Centrale Atlanterhav): de geografiske områder, der er specificeret i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2009 56

m)"IATTC-konventionsområdet" (IATTC: Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk): det geografiske område, der er defineret i konventionen om styrkelse af Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk, der blev oprettet ved konventionen af 1949 mellem Amerikas Forenede Stater og Republikken Costa Rica (Antiguakonventionen) 57

n)"ICCAT-konventionsområdet" (ICCAT: Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet): det geografiske område, der er defineret i den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet 58

o)"IOTC-kompetenceområdet" (IOTC: Tunkommissionen for Det Indiske Ocean): det geografiske område, der er defineret i aftalen om oprettelse af Tunkommissionen for Det Indiske Ocean 59

p)"NAFO-områder" (NAFO: Organisationen for Fiskeriet i Det Nordvestlige Atlanterhav): de geografiske områder, der er specificeret i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 217/2009 60

q)"SEAFO-konventionsområdet" (SEAFO: Organisationen for Fiskeriet i det Sydøstlige Atlanterhav): det geografiske område, der er defineret i konventionen om bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne i det sydøstlige Atlanterhav 61

r)"SIOFA-aftaleområdet" (SIOFA: fiskeriaftale for det sydlige Indiske Ocean): det geografiske område, der er defineret i fiskeriaftalen for det sydlige Indiske Ocean 62

s)"SPRFMO-konventionsområdet" (SPRFMO: Den Regionale Fiskeriforvaltningsorganisation for det Sydlige Stillehav): det geografiske område, der er defineret i konventionen om bevarelse og forvaltning af højsøfiskeressourcer i det sydlige Stillehav 63

t)"WCPFC-konventionsområdet" (WCPFC: Fiskerikommissionen for det Vestlige og Centrale Stillehav): det geografiske område, der er defineret i konventionen om bevarelse og forvaltning af stærkt vandrende fiskebestande i det vestlige og centrale Stillehav 64

u)"Beringshavets højsøområde": det geografiske højsøområde i Beringshavet uden for 200 sømil fra de basislinjer, hvorfra bredden af Beringshavskyststaternes territorialfarvande måles

v)"overlapning mellem IATTC- og WCPFC-konventionsområderne": det geografiske område, der er afgrænset som følger:

–længdegrad 150°V

–længdegrad 130°V

–breddegrad 4°S

–breddegrad 50°S

w)"GFCM's geografiske underområder": de områder, der er defineret i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011 65

AFSNIT II
FISKERIMULIGHEDER FOR EU-FISKERFARTØJER

Kapitel I
Almindelige bestemmelser

Artikel 5
TAC'er og tildelinger

1.I bilag I fastsættes TAC'erne for EU-fiskerfartøjer i EU-farvande og i visse andre farvande, fordelingen heraf blandt medlemsstaterne og, hvis det er relevant, de funktionelt tilknyttede betingelser.

2.De berørte kyststater kan med forbehold af de TAC'er, der er fastsat i bilag I til denne forordning, give EU-fiskerfartøjer tilladelse til at fiske i farvande henhørende under Færøernes, Grønlands og Norges fiskerijurisdiktioner og i fiskeriområdet omkring Jan Mayen på de betingelser, der er fastsat i artikel 20 i og del A i bilag V til denne forordning og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2403 66 samt de dertil hørende gennemførelsesbestemmelser.

3.De berørte kyststater kan med forbehold af de TAC'er, der er fastsat i bilag I til denne forordning, give EU-fiskerfartøjer tilladelse til at fiske i farvande henhørende under Det Forenede Kongeriges fiskerijurisdiktion på de betingelser, der er fastsat i artikel 20 i denne forordning og i forordning (EU) 2017/2403 samt de dertil hørende gennemførelsesbestemmelser.

Artikel 6
TAC'er, som skal fastsættes af medlemsstaterne

1.De TAC'er, der er fastsat i bilag I til denne forordning, fastsættes af den berørte medlemsstat, hvis det er angivet i nævnte bilag.

2.De TAC'er, der skal fastsættes af en medlemsstat som omhandlet i stk. 1, skal:

a)være i overensstemmelse med principperne og reglerne i den fælles fiskeripolitik, navnlig princippet om bæredygtig udnyttelse af bestanden, og

b)resultere i en udnyttelse af bestanden, der:

i)med den størst mulige sandsynlighed er i overensstemmelse med det maksimale bæredygtige udbytte, hvis der foreligger en analytisk vurdering, eller

ii)er i overensstemmelse med forsigtighedstilgangen i fiskeriforvaltningen, hvis der ikke foreligger en analytisk vurdering, eller denne er ufuldstændig.

3.Hver af de berørte medlemsstater indgiver senest den 15. marts 2024 følgende oplysninger til Kommissionen:

a)de TAC'er, som den har fastsat

b)de data, som den har indsamlet, vurderet og lagt til grund for fastsættelsen af TAC'erne

c)nærmere oplysninger om, hvordan de fastsatte TAC'er opfylder kravene i stk. 2.

Artikel 7
Betingelser for landing af fangster og bifangster

1.Fangster, der ikke er omfattet af landingsforpligtelsen i henhold til artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013, må kun opbevares om bord eller landes, hvis:

a)de er taget af fiskerfartøjer, der fører en medlemsstats flag, og den pågældende medlemsstat har en kvote, og denne kvote ikke er opbrugt, eller

b)de udgør en del af en EU-kvote, der ikke er blevet fordelt på medlemsstaterne, og denne EU-kvote ikke er opbrugt.

2.De bestande af ikkemålarter, der er inden for sikre biologiske grænser som omhandlet i artikel 15, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013, er anført i bilag I til nærværende forordning med henblik på den undtagelse fra forpligtelsen til at modregne fangster i de relevante kvoter, der er fastsat i nævnte artikel.

Artikel 8
Kvoteudvekslingsmekanisme i forbindelse med TAC'er for uundgåelige bifangster

1.For at tage hensyn til landingsforpligtelsen og stille kvoter til rådighed for visse bifangster for medlemsstater uden en kvote finder den kvoteudvekslingsmekanisme, der er fastsat i stk. 2-5, anvendelse på de TAC'er, der er angivet i bilag IA.

2.Seks procent af hver kvote fra TAC'erne for torsk (Gadus morhua) i Det Keltiske Hav (COD/7XAD34), torsk vest for Skotland (COD/5BE6A), hvilling i Det Irske Hav (WHG/07A.) og rødspætte i ICES-afsnit 7h, 7j og 7k (PLE/7HJK.), og 3 % af hver kvote fra TAC'en for hvilling vest for Skotland (WHG/56-14), der tildeles hver medlemsstat, stilles til rådighed for en pulje for kvoteudveksling ("puljen"), som åbner den 1. januar 2024. Medlemsstater uden kvote har eksklusiv adgang til puljen indtil den 31. marts 2024.

3.De mængder, der trækkes af puljen, må ikke udveksles eller overføres til det følgende år. Efter den 31. marts 2024 tilbageføres eventuelle uudnyttede mængder til den medlemsstat, der oprindeligt bidrog til puljen.

4.Medlemsstater uden kvote stiller til gengæld herfor kvoter for bestande, der er opført i bilag IA, del C, til rådighed, medmindre den medlemsstat, der ingen kvote har, og den medlemsstat, der bidrager til puljen, aftaler andet.

5.De kvoter, der er omhandlet i stk. 4, skal have en tilsvarende handelsværdi fastlagt på grundlag af en markedskurs eller andre gensidigt acceptable udvekslingskurser. I mangel af alternativer bestemmes den tilsvarende handelsværdi på grundlag af de gennemsnitlige EU-priser i det foregående år som oplyst af Det Europæiske Markedsobservatorium for Fiskevarer og Akvakulturprodukter.

6.Hvis den kvoteudvekslingsmekanisme, der er fastsat i stk. 2-5, ikke sætter medlemsstaterne i stand til at dække deres uundgåelige bifangster i et tilsvarende omfang, bestræber medlemsstaterne sig på at nå til enighed om kvoteudveksling i henhold til artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013, idet de sikrer sig, at de kvoter, der udveksles, har tilsvarende handelsværdi.

Artikel 9
Fiskeriindsatsbegrænsninger i ICES-afsnit 7e

1.I bilag II er fastsat fiskeriindsatsbegrænsninger for tunge i ICES-afsnit 7e for den periode, der er omhandlet i denne forordnings artikel 1, stk. 2, litra b).

2.På anmodning af en medlemsstat i overensstemmelse med bilag II, punkt 7.4, kan Kommissionen vedtage en gennemførelsesretsakt, hvorved den tildeler denne medlemsstat et antal ekstra havdage ud over dem, der er omhandlet i bilag II, punkt 5, hvor den kan give et fiskerfartøj, der fører dens flag, tilladelse til at være til stede i ICES-afsnit 7e med regulerede redskaber om bord. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakten efter undersøgelsesproceduren i denne forordnings artikel 55, stk. 2.

3.På anmodning af en medlemsstat kan Kommissionen vedtage en gennemførelsesretsakt, hvorved den tildeler denne medlemsstat op til højst tre dage i perioden fra den 1. februar 2024 til den 31. januar 2025 ud over dem, der er omhandlet i bilag II, punkt 5, hvor et fiskerfartøj må være til stede i ICES-afsnit 7e, på grundlag af et forbedret program for videnskabelig observatørdækning, jf. bilag II, punkt 8.1. Den foretager tildelingen på grundlag af den beskrivelse, som medlemsstaten forelægger i overensstemmelse med bilag II, punkt 8.3, og efter høring af STECF. Gennemførelsesretsakten vedtages efter undersøgelsesproceduren i denne forordnings artikel 55, stk. 2.

[Artikel 10, 15, 16 og 18 i denne forordning vil blive ajourført, når konsultationerne mellem Unionen og Det Forenede Kongerige er afsluttet.]

[Artikel 10
Foranstaltninger gældende for havbarsfiskeriet
i ICES-afsnit 4b, 4c og 6a samt ICES-underområde 7

1.Det er forbudt for EU-fiskerfartøjer samt erhvervsfiskere, der fisker fra kysten, at fiske efter havbars (Dicentrarchus labrax) i ICES-afsnit 4b og 4c og i ICES-underområde 7 og at opbevare om bord, omlade, flytte eller lande havbars, der er fanget i nævnte område.

2.Forbuddet i stk. 1 finder ikke anvendelse på bifangster af havbars, der tages i det erhvervsmæssige fiskeri med vod og garn fra kysten uden brug af fartøj. Denne undtagelse gælder kun for et historisk antal strandvod, der er fastsat på niveauet før 2017. Der må i det erhvervsmæssige fiskeriet med vod og garn fra kysten ikke fiskes målrettet efter havbars, og det er kun tilladt at lande havbars, der er taget som uundgåelige bifangster.

3.Uanset stk. 1 må EU-fiskerfartøjer i januar 2024 og fra den 1. april til den 31. december 2024 i ICES-afsnit 4b, 4c, 7d, 7e, 7f og 7h fiske efter, opbevare om bord, omlade, flytte eller lande havbars, der er fanget i nævnte områder, med følgende redskaber og inden for følgende begrænsninger:

a)ved anvendelse af bundtrawl 67 : for uundgåelige bifangster på ikke over 3,8 ton pr. fiskerfartøj og pr. år og 5 % af vægten af de samlede fangster af marine organismer om bord, der er fanget af det pågældende fiskerfartøj pr. fangstrejse

b)ved anvendelse af vod 68 : for uundgåelige bifangster på ikke over 3,8 ton pr. fiskerfartøj og pr. år og 5 % af vægten af de samlede fangster af marine organismer om bord, der er fanget af det pågældende fiskerfartøj pr. fangstrejse

c)ved anvendelse af kroge og liner 69 : ikke over 6,2 ton pr. fiskerfartøj

d)ved anvendelse af faststående garn 70 : for uundgåelige bifangster på ikke over 1,6 ton pr. fiskerfartøj.

De i første afsnit, litra c), fastsatte undtagelser gælder for EU-fiskerfartøjer, der har registreret fangster af havbars ved anvendelse af kroge og liner i perioden fra den 1. juli 2015 til den 30. september 2016.

De i første afsnit, litra d), fastsatte undtagelser gælder for EU-fiskerfartøjer, der har registreret fangster af havbars ved anvendelse af faststående garn i perioden fra den 1. juli 2015 til den 30. september 2016.

I tilfælde af udskiftning af et EU-fiskerfartøj kan medlemsstaterne lade undtagelserne gælde for et andet EU-fiskerfartøj, forudsat at antallet af EU-fiskerfartøjer, der er omfattet af hver af undtagelserne, og deres samlede fiskerikapacitet ikke øges.

4.Fangstbegrænsningerne i stk. 3 kan ikke overdrages mellem fiskerfartøjer.

5.I det rekreative fiskeri, herunder fra kysten, uden brug af fartøj, i ICES-afsnit 4b, 4c, 6a og 7a-7k gælder følgende:

a)fra den 1. februar til den 31. marts 2024:

i)er det kun tilladt at fiske efter havbars med stang eller håndline, og fangsten skal genudsættes

ii)er det forbudt at beholde om bord, flytte, omlade eller lande havbars, der er fanget i nævnte område

b)i januar og fra den 1. april til den 31. december 2024:

i)må der højst fanges og beholdes to havbars pr. fisker pr. dag

ii)er mindstestørrelsen for havbars, der beholdes, 42 cm

iii)må der ikke benyttes faststående garn til hverken at fange eller beholde havbars.

6.Stk. 5 berører ikke strengere nationale foranstaltninger for det rekreative fiskeri.]

Artikel 11
Foranstaltninger gældende for havbarsfiskeriet i ICES-afsnit 8a og 8b

1.Frankrig og Spanien sikrer, at fiskerimulighederne for havbars i ICES-afsnit 8a og 8b for deres erhvervsfiskeri i 2024 ikke overstiger i alt 1 906 tons.

2.I det rekreative fiskeri, også fra kysten, i ICES-afsnit 8a og 8b:

a)må der højst fanges og beholdes én havbars pr. fisker pr. dag

b)må der ikke benyttes faststående garn til hverken at fange eller beholde havbars.

3.Stk. 2 finder anvendelse, uden at dette berører strengere nationale foranstaltninger for det rekreative fiskeri.

[Artikel 12 i denne forordning vil blive ajourført, når ICES har offentliggjort sin videnskabelige rådgivning for europæisk ål for 2024].

[Artikel 12
Foranstaltninger gældende for fiskeriet efter europæisk ål i EU-farvande i ICES-underområde 3, 4, 6, 7, 8 og 9

1.Denne artikel finder anvendelse på EU's marine farvande og brakvande i ICES-underområde 3, 4, 6, 7, 8 og 9 og på tilstødende EU-brakvande. Brakvande omfatter flodmundinger, kystlaguner og overgangsvande.

2.Det er forbudt at udøve erhvervsfiskeri efter europæisk ål (Anguilla anguilla), både som målart og som utilsigtet bifangst, i alle ålens livsstadier i en periode på mindst seks måneder mellem den 1. april 2024 og den 31. marts 2025. Med henblik herpå fastsætter hver berørt medlemsstat en eller flere forbudsperioder med forbehold af følgende:

a)hvis det er relevant, kan forbudsperioden eller forbudsperioderne inden for en medlemsstat være forskellige for de enkelte fiskeriområder for at tage hensyn til ålens geografiske og tidsmæssige vandringsmønstre på de forskellige livsstadier

b)forbudsperioden eller forbudsperioderne varer i en fortløbende eller ikke-fortløbende periode på mindst seks måneder og

c)    forbudsperioden eller forbudsperioderne skal være i overensstemmelse med bevaringsmålene i forordning (EF) nr. 1100/2007, med nationale forvaltningsplaner og dække den eller de vigtigste vandringsperioder for europæisk ål, herunder den periode, hvor vandringsaktiviteten for det respektive livsstadium er størst i den berørte medlemsstat.

3.Uanset stk. 2, litra c), kan hver berørt medlemsstat tillade fiskeri efter europæisk ål med en samlet længde på 12 cm eller derover i op til i alt 30 dage i løbet af den vigtigste vandringsperiode. I så fald fastsætter den pågældende medlemsstat en yderligere forbudsperiode af tilsvarende varighed i den vigtigste vandringsperiode eller subsidiært lige før eller efter denne periode.

4.For ICES-underområde 3 indgår de berørte medlemsstater en aftale om den undtagelse, der er fastsat i stk. 3, for at sikre en konsistent og effektiv beskyttelse af ål under dens vandring fra Østersøen til Nordsøen. Hvis der ikke foreligger en sådan aftale senest den 1. marts 2024, er forbudsperioden fra den 1. august 2024 til den 31. januar 2025 i Danmark, Tyskland, Estland, Finland, Letland, Litauen, Polen og Sverige.

5.Uanset stk. 2, litra c), kan hver berørt medlemsstat desuden tillade fiskeri efter europæisk ål med en samlet længde på mindre end 12 cm i op til i alt 30 dage i løbet af den vigtigste vandringsperiode. Derudover kan hver berørt medlemsstat tillade fiskeri udelukkende med henblik på udsætning i op til yderligere 30 dage i den vigtigste vandringsperiode. I begge tilfælde fastsætter den pågældende medlemsstat en yderligere forbudsperiode af tilsvarende varighed i den vigtigste vandringsperiode eller subsidiært lige før eller efter denne periode.

6.Rekreativt fiskeri efter europæisk ål i alle dens livsstadier er forbudt.

7.Hver berørt medlemsstat underretter Kommissionen:

a)senest den 1. marts 2024, om den eller de forbudsperioder, som den har fastsat i overensstemmelse med stk. 2-5, samt dokumentation til begrundelse for den eller de valgte perioder

b)om de nationale foranstaltninger vedrørende den eller de forbudsperioder, som den har fastsat i overensstemmelse med stk. 2-5, senest to uger efter vedtagelsen.]

[Artikel 13 i denne forordning vil blive ajourført, når ICES har offentliggjort sin videnskabelige rådgivning for europæisk ål for 2024, og GFCM har afholdt sit årsmøde i 2023].

[Artikel 13
Foranstaltninger gældende for fiskeriet efter europæisk ål i Middelhavet

1.Denne artikel finder anvendelse på brakvande og ferskvandsområder i GFCM's geografiske underområder 1-27. Brakvande omfatter flodmundinger, kystlaguner og overgangsvande.

2. Det er forbudt at udøve erhvervsfiskeri efter europæisk ål, både som målart og som bifangst, i alle dens livsstadier i en periode på mindst seks måneder. Med henblik herpå fastsætter hver berørt medlemsstat en eller flere forbudsperioder med forbehold af følgende:

a)hvis det er relevant, kan forbudsperioden eller forbudsperioderne inden for en medlemsstat være forskellige for de enkelte fiskeriområder for at tage hensyn til ålens geografiske og tidsmæssige vandringsmønstre på de forskellige livsstadier

b)forbudsperioden eller forbudsperioderne skal vare i enten mindst seks på hinanden følgende måneder eller i alt seks måneder i overensstemmelse med betingelserne i stk. 3 og

c)forbudsperioden eller forbudsperioderne skal være i overensstemmelse med bevaringsmålene i forordning (EF) nr. 1100/2007, med nationale forvaltningsplaner og med de tidsmæssige vandringsmønstre for europæisk ål for det respektive livsstadium i den berørte medlemsstat.

3.Forbudsperioden gælder fra den 1. januar til den 31. marts 2024 samt en yderligere forbudsperiode på tre måneder, som hver berørt medlemsstat fastsætter i perioden mellem den 1. april og den 30. november 2024.

4.Rekreativt fiskeri efter europæisk ål i alle dens livsstadier er forbudt.

5.Hver berørt medlemsstat underretter Kommissionen:

a)om den eller de forbudsperioder, som den har fastsat i overensstemmelse med stk. 2 og 3, senest den 1. marts 2024

b)om de nationale foranstaltninger vedrørende den eller de forbudsperioder, som den har fastsat i overensstemmelse med stk. 2 og 3, senest to uger efter vedtagelsen.]

Artikel 14
Særlige bestemmelser om fordeling af fiskerimulighederne

1.Den fordeling af fiskerimulighederne mellem medlemsstaterne, der er fastsat ved denne forordning, er ikke til hinder for:

a)udvekslinger i henhold til artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013

b)nedsættelser og omfordelinger i henhold til artikel 37 i forordning (EF) nr. 1224/2009

c)omfordelinger i henhold til artikel 12 og 47 i forordning (EU) 2017/2403

d)yderligere landinger i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 og artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013

e)tilbageholdte mængder i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 og artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013

f)nedsættelser i henhold til artikel 105, 106 og 107 i forordning (EF) nr. 1224/2009

g)kvoteoverførsler og -udvekslinger i henhold til artikel 21 og 49 i nærværende forordning.

2.De bestande, der er underlagt præventive eller analytiske TAC'er med henblik på forvaltningen fra år til år af TAC'er og kvoter som omhandlet i forordning (EF) nr. 847/96, er anført i bilag I til nærværende forordning.

3.Medmindre andet er fastsat i bilag I til nærværende forordning, finder artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendelse på bestande, der er underlagt en præventiv TAC, og artikel 3, stk. 2 og 3, samt artikel 4 i nævnte forordning finder anvendelse på bestande, der er underlagt en analytisk TAC.

4.Artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse, hvis en medlemsstat benytter sig af den fleksibilitet fra år til år, der er fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

[Artikel 15
Fiskeriforbudsperioder for tobisarter

Erhvervsfiskeri efter tobisarter (Ammodytes spp.) med bundtrawl, vod eller lignende trukne redskaber med en maskestørrelse på under 16 mm er forbudt i ICES-afsnit 2a og 3a og i ICES-underområde 4 fra den 1. januar til den 31. marts 2024 og fra den 1. august til den 31. december 2024.]

[Artikel 16
Afhjælpende foranstaltninger for torsk i Nordsøen

1.De områder, der er lukket for fiskeri, med undtagelse af fiskeri med pelagiske redskaber (not og trawl) og de perioder, hvor lukningen finder anvendelse, er fastsat i bilag IV.

2.Fartøjer, der fisker med bundtrawl og vod med en mindstemaskestørrelse på mindst 70 mm i ICES-afsnit 4a og 4b eller mindst 90 mm i ICES-afsnit 3a eller med langline 71 , må ikke fiske i EU-farvande i ICES-afsnit 4a nord for breddegrad 58°30'00"N og syd for breddegrad 61°30'00"N og i EU-farvande i ICES-afsnit 3a.20 (Skagerrak), 4a og 4b nord for breddegrad 57°00'00"N og øst for længdegrad 5°00'00"Ø.

3.Uanset stk. 2 kan de fiskerfartøjer, der er omhandlet i nævnte stykke, fiske i de områder, der er omhandlet i nævnte stykke, forudsat at de opfylder mindst et af følgende kriterier:

a)fangsterne af torsk udgør ikke mere end 5 % af deres samlede fangster pr. fangstrejse; fiskerfartøjer, hvis torskefangster ikke oversteg 5 % af deres samlede fangster i perioden 2017-2019, formodes at opfylde dette kriterium, forudsat at de stadig anvender de samme redskaber, som de anvendte i den pågældende periode; denne formodning kan afkræftes

b)der anvendes et reguleret og meget selektivt bundtrawl eller vod, der ifølge en videnskabelig undersøgelse medfører en reduktion af torskefangsterne på mindst 30 % i forhold til fartøjer, der fisker med minimumsstandarden for maskestørrelse for trukne redskaber som angivet i del B, punkt 1.1, i bilag V til forordning (EU) 2019/1241; sådanne undersøgelser kan vurderes af STECF, og hvis STECF's vurdering er negativ, anses redskaberne ikke længere for at være egnede til anvendelse i de områder, der er omhandlet i denne artikels stk. 2

c)for fiskerfartøjer, der fisker med bundtrawl og vod med en maskestørrelse på 100 mm eller derover (TR1), anvendes følgende meget selektive redskaber:

i)trawl, hvis krop har en mindstemaskestørrelse på 600 mm

ii)hævet overtælle (0,6 m)

iii)horisontalt selektionspanel med et stormasket sorteringsvindue

d)for fiskerfartøjer, der fisker med bundtrawl og vod med en maskestørrelse på 70 mm eller derover i ICES-afsnit 4a og 90 mm eller derover i ICES-afsnit 3a, og under 100 mm (TR2), anvendes følgende meget selektive redskaber:

i)en horisontal sorteringsrist med højst 50 mm mellem tremmerne, der adskiller fladfisk og rundfisk, med en ublokeret åbning, hvor rundfisk kan slippe ud

ii)et Seltra-panel med en maskestørrelse på 300 mm (kvadratmasker)

iii)en sorteringsrist med højst 35 mm mellem tremmerne med en ublokeret åbning, hvor fisk kan slippe ud

e)fiskerfartøjerne er omfattet af en national torskeundgåelsesplan med henblik på ved hjælp af geografiske eller tekniske foranstaltninger eller en kombination heraf at holde torskefangsterne på de niveauer, der er i overensstemmelse med en fiskeridødelighed svarende til de fiskerimuligheder, der er fastsat på grundlag af videnskabelig rådgivning; sådanne planer skal vurderes senest to måneder efter gennemførelsen heraf, enten af STECF, hvis der er tale om medlemsstater, eller af landets relevante nationale videnskabelige organ, hvis der er tale om tredjelande, og skal, hvis det skønnes nødvendigt, revideres igen, hvis vurderingerne viser, at målet for den nationale torskeundgåelsesplan ikke vil blive nået.

4.Medlemsstaterne styrker tilsynet med samt kontrollen og overvågningen af de fiskerfartøjer, der er omhandlet i stk. 2, for at sikre overholdelsen af betingelserne i stk. 3.

5.Denne artikel finder ikke anvendelse på fiskeri, der udelukkende udøves med henblik på videnskabelige undersøgelser, forudsat at disse undersøgelser gennemføres i overensstemmelse med artikel 25 i forordning (EU) 2019/1241.]

Artikel 17
Afhjælpende foranstaltninger for torsk i Kattegat

1.EU-fiskerfartøjer, der fisker i Kattegat med bundtrawl 72 med en mindstemaskestørrelse på 70 mm, skal anvende et af følgende selektive redskaber:

a)en sorteringsrist med højst 35 mm mellem tremmerne med en ublokeret åbning, hvor fisk kan slippe ud

b)en sorteringsrist med højst 50 mm mellem tremmerne, der adskiller fladfisk og rundfisk, med en ublokeret åbning, hvor rundfisk kan slippe ud

c)et Seltra-panel med en maskestørrelse på 300 mm (kvadratmasker)

d)et reguleret, meget selektivt redskab, hvis tekniske specifikationer ifølge en videnskabelig undersøgelse vurderet af STECF resulterer i, at der fanges mindre end 1,5 % torsk, forudsat at det er det eneste redskab, fiskerfartøjet medfører om bord.

2.De EU-fiskerfartøjer, der deltager i et projekt, der gennemføres af en medlemsstat, og som råder over fungerende udstyr til fuldt dokumenteret fiskeri, kan anvende et redskab, der opfylder betingelserne i del B i bilag V til forordning (EU) 2019/1241. De pågældende medlemsstater meddeler Kommissionen en liste over disse fartøjer senest den 31. marts 2024.

3.Denne artikel finder ikke anvendelse på fiskeri, der udelukkende udøves med henblik på videnskabelige undersøgelser, forudsat at disse undersøgelser gennemføres i overensstemmelse med artikel 25 i forordning (EU) 2019/1241.

Artikel 18
Forbudte arter

1.Det er forbudt for EU-fiskerfartøjer at fiske efter, opbevare om bord, omlade eller lande følgende arter:

a)tærbe (Amblyraja radiata) i Det Forenede Kongeriges farvande og EU-farvande i ICES-underområde 4 og afsnit 7d, Det Forenede Kongeriges farvande i afsnit 2a og EU-farvande i afsnit 3a

b)pragtberyx (Beryx splendens) i NAFO-underområde 6

c)brun pighaj (Centrophorus squamosus) i Det Forenede Kongeriges farvande og EU-farvande i ICES-underområde 4, Det Forenede Kongeriges farvande i afsnit 2a og internationale farvande i ICES-underområde 1 og 14

d)portugisisk fløjlshaj (Centroscymnus coelolepis) i Det Forenede Kongeriges farvande og EU-farvande i ICES-underområde 4, Det Forenede Kongeriges farvande i afsnit 2a og internationale farvande i ICES-underområde 1 og 14

e)chokoladehaj (Dalatias licha) i Det Forenede Kongeriges farvande og EU-farvande i ICES-underområde 4, Det Forenede Kongeriges farvande i afsnit 2a og internationale farvande i ICES-underområde 1 og 14

f)næbhaj (Deania calceus) i Det Forenede Kongeriges farvande og EU-farvande i ICES-underområde 4, Det Forenede Kongeriges farvande i afsnit 2a og internationale farvande i ICES-underområde 1 og 14

g)skade (Dipturus batis)-artskomplekset (Dipturus cf. flossada og Dipturus cf. intermedia) i Det Forenede Kongeriges farvande og EU-farvande i ICES-underområde 4 og 6-8, Det Forenede Kongeriges farvande i afsnit 2a og underområde 5 og EU-farvande i underområde 3, 9 og 10

h)lyshaj (Etmopterus princeps) i Det Forenede Kongeriges farvande og EU-farvande i ICES-underområde 4, Det Forenede Kongeriges farvande i afsnit 2a og internationale farvande i ICES-underområde 1 og 14

i)almindelig gråhaj (Galeorhinus galeus), der fanges med langliner i Det Forenede Kongeriges farvande og EU-farvande i ICES-underområde 4, Det Forenede Kongeriges farvande i afsnit 2a Det Forenede Kongeriges farvande og internationale farvande i underområde 5, Det Forenede Kongeriges farvande, EU-farvande og internationale farvande i underområde 6-8 og internationale farvande i 12 og 14

j)sildehaj (Lamna nasus) i alle farvande

k)sømrokke (Raja clavata) i EU-farvande i ICES-afsnit 3a

l)broget rokke (Raja undulata) i Det Forenede Kongeriges farvande og EU-farvande i ICES-underområde 6 og EU-farvande i ICES-underområde 10

m)hvalhaj (Rhincodon typus) i alle farvande

n)almindelig guitarfisk (Rhinobatos rhinobatos) i Middelhavet.

2.    Når individer af de arter, der er omhandlet i stk. 1, fanges utilsigtet, må de ikke skades og skal straks genudsættes.

Artikel 19
Dataoverførsel

Når medlemsstaterne indgiver data om landinger til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 33 og 34 i forordning (EF) nr. 1224/2009, anvendes de bestandskoder, der er fastsat i bilag I til nærværende forordning.

Kapitel II
Fiskeritilladelser i tredjelandes farvande

Artikel 20
Fiskeritilladelser

1.Det maksimale antal fiskeritilladelser, der eventuelt tildeles EU-fiskerfartøjer, der fisker i tredjelandes farvande, er fastsat i bilag V, del A.

2.Hvis en medlemsstat i medfør af artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013 efter at have underrettet Kommissionen herom overfører kvoter til en anden medlemsstat i de fiskeriområder, der er anført i del A i bilag V til nærværende forordning, ledsages overførslen, hvis det er relevant, af en passende overdragelse af fiskeritilladelser. Det samlede antal fiskeritilladelser for hvert fiskeriområde, jf. del A i bilag V til nærværende forordning, må ikke overskrides. Den overførende medlemsstat giver Kommissionen meddelelse om overdragelsen af fiskeritilladelser, når den underretter Kommissionen om kvoteoverførslen.

Kapitel III
Fiskerimuligheder, der forvaltes af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer

Afdeling 1
Almindelige bestemmelser

Artikel 21
Kvoteoverførsler og -udvekslinger

1.Hvis det i henhold til en regional fiskeriforvaltningsorganisations (RFFO's) regler er tilladt at foretage kvoteoverførsler eller -udvekslinger mellem kontraherende parter i denne RFFO, kan en medlemsstat ("den berørte medlemsstat") drøfte dette med en kontraherende part i RFFO'en og udarbejde et udkast til en påtænkt kvoteoverførsel eller -udveksling, hvis det er relevant. Den berørte medlemsstat sender udkastet til Kommissionen.

2.Kommissionen kan, efter at have fået meddelelse herom i overensstemmelse med stk. 1, godkende udkastet til den påtænkte kvoteoverførsel eller -udveksling. Hvis Kommissionen godkender udkastet, giver den uden unødigt ophold sit samtykke til at være bundet af en sådan kvoteoverførsel eller -udveksling. Kommissionen underretter RFFO'ens sekretariat om kvoteoverførslen eller -udvekslingen i overensstemmelse med den pågældende RFFO's regler.

3.Kommissionen underretter medlemsstaterne om enhver aftalt kvoteoverførsel eller -udveksling.

4.De fiskerimuligheder, der modtages fra eller overføres til den berørte medlemsstat i forbindelse med kvoteoverførslen eller -udvekslingen, anses for at være kvoter, der er tildelt eller fratrukket den berørte medlemsstats tildeling fra det tidspunkt, hvor kvoteoverførslen eller -udvekslingen får virkning i henhold til betingelserne i aftalen med den relevante kontraherende part i RFFO'en eller i henhold til reglerne i den relevante RFFO, alt efter tilfældet. Sådanne overførsler og udvekslinger må i overensstemmelse med princippet om relativ stabilitet i fiskeriet ikke ændre den bestående fordelingsnøgle for fordeling af fiskerimuligheder blandt medlemsstaterne.

[Afdeling 2-4 og 8 og 9 i denne forordning vil blive ajourført, når RFFO'erne har afholdt deres årsmøder.]

[Afdeling 2
NEAFC-konventionsområdet

Artikel 22
Rødfisk i Irmingerhavet

1.Alt fiskeri er forbudt i det område, der afgrænses af følgende koordinater målt efter WGS84-systemet:

2.Fiskerfartøjer må ikke fiske efter, opbevare om bord, omlade eller lande lavvandspelagiske og dybvandspelagiske dybhavsrødfisk (Sebastes mentella), der er taget i Irmingerhavet og de tilstødende farvande (ICES-underområde 5, 12 og 14 og NAFO-underområde 1 og 2); nævnte fisk må ikke landes i EU-havne, og EU-fiskerfartøjer må ikke lande dem i tredjelandshavne.

3.Det er forbudt for EU-fiskerfartøjer at deltage i omladninger, hvori der indgår de bestande, der er omhandlet i stk. 2.]

[Afdeling 3
ICCAT-konventionsområdet

Artikel 23
Begrænsninger af fiskeri-, opdræts- og opfedningskapaciteten

1.Antallet af EU-stangfartøjer og EU-dørgefartøjer med tilladelse til at fiske aktivt efter almindelig tun (Thunnus thynnus) på mellem 8 kg/75 cm og 30 kg/115 cm i det østlige Atlanterhav begrænses som fastsat i bilag VI, punkt 1.

2.Antallet af EU-fiskerfartøjer til kystnært ikkeindustrielt fiskeri med tilladelse til at fiske aktivt efter almindelig tun på mellem 8 kg/75 cm og 30 kg/115 cm i Middelhavet begrænses som fastsat i bilag VI, punkt 2.

3.Antallet af EU-fiskerfartøjer med tilladelse til at fiske aktivt efter almindelig tun på mellem 8 kg/75 cm og 30 kg/115 cm i Adriaterhavet til opdrætsformål begrænses som fastsat i bilag VI, punkt 3.

4.Antallet af EU-fiskerfartøjer med tilladelse til at fiske efter, opbevare om bord, omlade, transportere eller lande almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet begrænses som fastsat i bilag VI, punkt 4.

5.Antallet af faststående tunfiskenet, der anvendes i fiskeriet efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, begrænses som fastsat i bilag VI, punkt 5.

6.Det maksimale antal EU-fiskerfartøjer med tilladelse til at fiske efter nordlig hvid tun (Thunnus alalunga) som målart, jf. artikel 17 i Rådets forordning (EU) 2017/2107 73 , begrænses som fastsat i nærværende forordnings bilag VI, punkt 7.

7.Det maksimale antal EU-fiskerfartøjer med en længde på mindst 20 m, som fisker efter storøjet tun (Thunnus obesus) i ICCAT-konventionsområdet, begrænses som fastsat i bilag VI, punkt 8.

Artikel 24
Rekreativt fiskeri

Medlemsstaterne afsætter eventuelt en særlig andel af de kvoter, de har fået tildelt som fastsat i bilag ID, til rekreativt fiskeri.

Artikel 25
Hajer

1.Det er forbudt at opbevare om bord, omlade eller lande dele af eller hele kroppe af arten storøjet rævehaj (Alopias superciliosus), der er fanget i enhver form for fiskeri.

2.Det er forbudt at fiske målrettet efter rævehajarter af slægten Alopias.

3.Det er forbudt at opbevare om bord, omlade eller lande dele af eller hele kroppe af arten hammerhaj af familien Sphyrnidae (undtagen Sphyrna tiburo), der er fanget i ICCAT-konventionsområdet.

4.Det er forbudt at opbevare om bord, omlade eller lande dele af eller hele kroppe af arten hvidtippet haj (Carcharhinus longimanus), der er fanget i enhver form for fiskeri.

5.Det er forbudt at opbevare om bord silkehaj (Carcharhinus falciformis), der er fanget i enhver form for fiskeri.

6.Det er forbudt at opbevare om bord, omlade eller lande dele af eller hele kroppe af arten nordatlantisk makohaj (Isurus oxyrinchus), der er fanget i ICCAT-konventionsområdet.

Artikel 26
FAD'er til tropisk tunfisk

1.Det er forbudt at anvende FAD'er i ICCAT-konventionsområdet fra den 1. januar til den 13. marts 2024.

2.Medlemsstaterne sikrer, at deres fiskerfartøjer ikke anvender FAD'er i perioden fra den 17. december 2023 til den 31. december 2023. Hvert fiskerfartøj må højst anvende 300 FAD'er med bøjer i drift ad gangen i ICCAT-konventionsområdet.

3.Medlemsstaterne skal senest den 30. juni 2024 indberette historiske data til Kommissionen om de fiskeredskaber, som deres notfartøjer har udsat omkring FAD'er. Hvis en medlemsstat ikke indberetter disse data inden nævnte dato, må fiskerfartøjer, der fører dens flag, ikke udsætte fiskeredskaber omkring FAD'er, før Kommissionen har modtaget disse data fra den pågældende medlemsstat med henblik på videre indberetning til ICCAT.]

[Afdeling 4
CCAMLR-konventionsområdet

Artikel 27
Underretninger om forsøgsfiskeri efter isfiskarter

1.Medlemsstaterne kan i 2024 deltage i eller give deres fartøjer tilladelse til at deltage i forsøgsfiskeri med langline efter isfisk (Dissostichus spp.) i FAO-underområde 88.1 og 88.2 og FAO-afsnit 58.4.1, 58.4.2 og 58.4.3a uden for områder under national jurisdiktion, jf. artikel 7, stk. 2-(7), i forordning (EF) nr. 601/2004.

2.Uanset de frister, der er fastsat i artikel 7, stk. 5 og 6, i forordning (EF) nr. 601/2004, underretter de medlemsstater, der har til hensigt at gøre dette, CCAMLR's sekretariat herom senest den 1. juni 2024.

Artikel 28
Yderligere begrænsninger af forsøgsfiskeriet efter isfiskarter

1.I tillæg til de særlige krav til forsøgsfiskeri, der er fastsat i artikel 7a i forordning (EF) nr. 601/2004, begrænses fiskeriet efter isfiskarter i fangståret 2023-2024 til de medlemsstater, de underområder og det antal fiskerfartøjer, der er fastsat i bilag VII, tabel A, og de TAC'er og bifangstbegrænsninger, der er fastsat i nævnte bilags tabel B, finder anvendelse.

2.Målrettet fiskeri efter hajarter til andre formål end videnskabelig forskning er forbudt. Enhver bifangst af hajer, især ungfisk og drægtige hunner, der fanges utilsigtet i fiskeriet efter isfiskarter, genudsættes levende.

3.Hvis det er relevant, indstilles fiskeriet efter isfiskarter i en hvilken som helst lille forskningsenhed (SSRU), når den rapporterede fangst når op på den fastsatte TAC, og den pågældende SSRU lukkes for fiskeri i resten af fangståret.

4.Fiskeriet skal foregå over så stort et geografisk og batymetrisk område som muligt for at få de nødvendige oplysninger til bestemmelse af fiskeripotentialet og for at undgå en overkoncentration af fangst og fiskeriindsats. Hvis det i henhold til artikel 27 i denne forordning er tilladt at fiske i FAO-underområde 48.6 og 88.1 og i FAO-afsnit 58.4.3a, er det dog forbudt at fiske på mindre end 550 meters dybde.

Artikel 29
Fiskeri efter antarktisk lyskrebs i fangståret 2023-2024

1.Med henblik på artikel 5a i forordning (EF) nr. 601/2004 skal medlemsstater, der agter at fiske efter antarktisk lyskrebs (Euphausia superba) i CCAMLR-konventionsområdet i fangståret 2023-2024, senest den 1. maj 2024 meddele Kommissionen dette ved brug af formularen i del B i tillægget til bilag VII. Uanset de frister, der er fastsat i artikel 7, stk. 5 og 6, i forordning (EF) nr. 601/2004, skal Kommissionen senest den 30. maj 2024 sende CCAMLR's sekretariat en meddelelse på grundlag af oplysningerne i medlemsstaternes meddelelser.

2.Den meddelelse, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, skal for hvert fiskerfartøj, som får tilladelse til at deltage i fiskeriet efter antarktisk lyskrebs, indeholde de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 601/2004.

3.En medlemsstat, der agter at fiske efter antarktisk lyskrebs i CCAMLR-konventionsområdet, meddeler kun sin hensigt herom for fiskerfartøjer med tilladelse, der på det tidspunkt, hvor medlemsstaten fremsender meddelelsen:

a)fører medlemsstatens flag, eller

b)fører en anden CCAMLR-medlemsstats flag og forventes at føre den pågældende medlemsstats flag på det tidspunkt, hvor fiskeriet finder sted.

4.Hvis et fiskerfartøj med tilladelse, der er givet meddelelse om til CCAMLR's sekretariat i overensstemmelse med stk. 1, 2 og 3, er forhindret i at deltage i fiskeriet efter antarktisk lyskrebs af legitime driftsmæssige årsager eller som følge af force majeure, kan den berørte medlemsstat give tilladelse til, at fiskerfartøjet erstattes med et andet. I sådanne tilfælde skal de berørte medlemsstater straks underrette CCAMLR's sekretariat herom med Kommissionen i kopi og samtidig forelægge:

a)alle oplysninger om det (de) påtænkte erstatningsfiskerfartøj(er), herunder de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 601/2004, og

b)en udførlig redegørelse for årsagerne til udskiftningen, herunder eventuel relevant dokumentation eller relevante henvisninger.

Afdeling 5
IOTC-kompetenceområdet

Artikel 30
Begrænsning af fiskerikapaciteten
for fartøjer, der fisker i IOTC-kompetenceområdet

1.Det maksimale antal EU-fiskerfartøjer, der må fiske efter tropisk tunfisk i IOTC-kompetenceområdet og den tilsvarende bruttotonnagekapacitet, er fastsat i bilag VIII, punkt 1.

2.Det maksimale antal EU-fiskerfartøjer, der må fiske efter sværdfisk (Xiphias gladius) og hvid tun (Thunnus alalunga) i IOTC-kompetenceområdet og den dertil svarende bruttotonnagekapacitet, er fastsat i bilag VIII, punkt 2.

3.Medlemsstaterne kan foretage en omfordeling af de fiskerfartøjer, der er udpeget til en af de to typer fiskeri, der er omhandlet i stk. 1 og 2, til den anden type fiskeri, forudsat at de over for Kommissionen kan godtgøre, at en sådan ændring ikke fører til en øget fiskeriindsats for de berørte fiskebestande.

4.Hvis der foreslås overførsel af kapacitet til en medlemsstats flåde, sørger denne medlemsstat for, at de fiskerfartøjer, der skal overføres, er opført i IOTC's register over fartøjer med tilladelse eller i fartøjsregistre fra andre RFFO'er, der forvalter tunfiskeri. Det er ikke tilladt at overføre fiskerfartøjer, der er opført på en RFFO's liste over fartøjer, der udøver IUU-fiskeri.

5.Medlemsstaterne må kun øge deres fiskerikapacitet ud over de lofter, der er henvist til i stk. 1 og 2, inden for de grænser, der er fastsat i de udviklingsplaner, som er forelagt IOTC.

Artikel 31
Drivende FAD'er og forsyningsfartøjer

1.Drivende FAD'er skal være udstyret med instrumenterede bøjer. Det er forbudt at anvende andre bøjer såsom radiobøjer.

2.Et notfartøj må højst følge 300 bøjer i drift ad gangen.

3.Der må højst anskaffes 500 instrumenterede bøjer om året til hvert enkelt notfartøj. Intet notfartøj må på noget tidspunkt have mere end 500 instrumenterede bøjer (bøjer på lager og bøjer i drift).

4.Der må højst være tre forsyningsfartøjer til støtte for mindst ti notfartøjer, og de skal alle føre en medlemsstats flag. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på medlemsstater, der kun anvender ét forsyningsfartøj.

5.Et enkelt notfartøj må til enhver tid højst støttes af ét forsyningsfartøj, der fører en medlemsstats flag.

6.Unionen registrerer hverken nye eller supplerende forsyningsfartøjer i IOTC's liste over fartøjer med tilladelse.

Afdeling 6
SPRFMO-konventionsområdet

Artikel 32
Pelagisk fiskeri

1.Kun de medlemsstater, der aktivt har udøvet pelagisk fiskeri i SPRFMO-konventionsområdet i 2007, 2008 eller 2009, må fiske efter pelagiske bestande i nævnte område i overensstemmelse med de TAC'er, der er fastsat i bilag IH.

2.De i stk. 1 omhandlede medlemsstater må kun udnytte de fiskerimuligheder, der er fastsat i bilag IH, på betingelse af, at de senest den femtende dag i den følgende måned sender Kommissionen følgende oplysninger, således at denne kan videreformidle dem til SPRFMO-sekretariatet:

a)en liste over fartøjer, der fisker aktivt eller deltager i omladning i SPRFMO-konventionsområdet

b)månedlige fangstrapporter.

Afdeling 7
IATTC-konventionsområdet

Artikel 33
Fiskeri med notfartøjer

1.Det er i en af følgende forbudsperioder forbudt for notfartøjer at fiske efter gulfinnet tun (Thunnus albacares), storøjet tun (Thunnus obesus) og bugstribet bonit (Katsuwonus pelamis):

a)enten fra kl. 00.00 den 29. juli 2024 til kl. 24.00 den 8. oktober 2024 eller fra kl. 00.00 den 9. november 2024 til kl. 24.00 den 19. januar 2025 i det område, der afgrænses af følgende:

–de amerikanske stillehavskystlinjer

–længdegrad 150°V

–breddegrad 40°N

–breddegrad 40°S

b)fra kl. 00.00 den 9. oktober 2024 til kl. 24.00 den 8. november 2024 i det område, der afgrænses af følgende:

–længdegrad 96°V

–længdegrad 110°V

–breddegrad 4°N

–breddegrad 3°S.

2.For hvert af de i stk. 1 omhandlede fiskerfartøjer, som fører en medlemsstats flag, meddeler flagmedlemsstaten inden den 1. april 2024 Kommissionen, hvilken af de i stk. 1, litra a), omhandlede forbudsperioder fiskerfartøjet har valgt.

3.Notfartøjer, der fisker efter tun i IATTC-konventionsområdet, skal opbevare om bord og omlade eller lande hele deres fangst af gulfinnet tun, storøjet tun og bugstribet bonit.

4.Stk. 3 finder ikke anvendelse:

a)hvis fiskene af andre årsager end størrelsesmæssige årsager anses for uegnede til konsum

b)hvis der under det sidste træk på en fangstrejse eventuelt ikke er tilstrækkelig plads tilbage til at opbevare alle de tun, der er fanget i det pågældende sæt.

Artikel 34
Drivende FAD'er

1.Et notfartøj må ikke på noget tidspunkt have mere end 400 aktive FAD'er i IATTC-konventionsområdet. En FAD anses for at være aktiv, når den sættes ud på havet, begynder at udsende information om, hvor den befinder sig, og spores af fartøjet, dets ejer eller operatøren. En FAD må kun aktiveres om bord på et notfartøj.

2.I de 15 dage frem til begyndelsen af den forbudsperiode, der er valgt i henhold til denne forordnings artikel 33, stk. 1, litra a), skal notfartøjer i IATTC-konventionsområdet:

a)afholde sig fra at sætte FAD'er ud

b)opsamle samme antal FAD'er, som de oprindeligt har sat ud.

Artikel 35
Fangstbegrænsninger for storøjet tun i langlinefiskeriet

I bilag IL fastsættes de samlede årlige fangster af storøjet tun, som hver medlemsstats langlinefartøjer må tage i IATTC-konventionsområdet.

Artikel 36
Forbud mod fiskeri efter hvidtippet haj

1.Det er forbudt at fiske efter hvidtippet haj (Carcharhinus longimanus) i IATTC-konventionsområdet og at beholde om bord, omlade, lande, lagre, udbyde til salg eller sælge dele af eller hele kroppe af arten hvidtippet haj, der er fanget i nævnte område.

2.Når individer af hvidtippet haj fanges utilsigtet, må de ikke skades og skal straks genudsættes af fiskerfartøjets operatør.

3.Fiskerfartøjets operatør sørger for at registrere antallet af genudsætninger med angivelse af status (død eller levende) og at rapportere disse oplysninger til den medlemsstat, hvor vedkommende er hjemmehørende. Medlemsstaterne sender senest den 31. januar 2024 Kommissionen de oplysninger, der er indsamlet i løbet af 2023.

Artikel 37
Forbud mod fiskeri efter djævlerokker

Det er i IATTC-konventionsområdet forbudt for EU-fiskerfartøjer at fiske efter djævlerokker (familien Mobulidae, herunder arterne Manta og Mobula) og at beholde om bord, omlade, lande, lagre, udbyde til salg eller sælge dele af eller hele kroppe af djævlerokker fanget i nævnte område. Så snart de bemærker, at de har fanget djævlerokker, genudsætter de dem straks, om muligt levende og uskadte.

[Afdeling 8
NEAFC-konventionsområdet

Artikel 38
Forbud mod fiskeri efter dybvandshajer

Målrettet fiskeri efter følgende dybhavshajer i SEAFO-konventionsområdet er forbudt:

a)spøgelseskattehaj (Apristurus manis)

b)større glat lanternehaj (Etmopterus bigelowi)

c)korthalet lanternehaj (Etmopterus brachyurus)

d)lyshaj (Etmopterus princeps)

e)glat lanternehaj (Etmopterus pusillus)

f)rokker (Rajidae)

g)fløjlshaj (Scymnodon squamulosus)

h)hajer af overordenen Selachimorpha

i)almindelig pighaj (Squalus acanthias).]

[Afdeling 9
WCPFC-konventionsområdet

Artikel 39
Betingelser for fiskeriet efter storøjet tun, gulfinnet tun,
bugstribet bonit og sydlig hvid tun

1.Medlemsstaterne sikrer, at der højst tildeles 403 fiskedage til notfartøjer, der fisker efter storøjet tun (Thunnus obesus), gulfinnet tun (Thunnus albacares) og bugstribet bonit (Katsuwonus pelamis) i den del af WCPFC-konventionsområdet, der ligger syd for 20°S.

2.EU-fiskerfartøjer må ikke fiske efter sydlig hvid tun (Thunnus alalunga) i WCPFC-konventionsområdet syd for 20°S.

3.Medlemsstaterne sikrer, at fangsterne af storøjet tun (Thunnus obesus), der tages af langlinefartøjer i 2024, ikke overstiger de begrænsninger, der er fastsat i tabel 1 i bilag IG.

Artikel 40
Forvaltning af fiskeriet med FAD'er

1.I den del af WCPFC-konventionsområdet, der ligger mellem 20°N og 20°S, er det forbudt for notfartøjer at udsætte og efterse FAD'er og at sætte net i forbindelse med disse mellem kl. 00.00 den 1. juli 2024 og kl. 24.00 den 30. september 2024.

2.I tillæg til forbuddet i stk. 1 er det forbudt at sætte net i forbindelse med FAD'er i WCPFC-konventionsområdets højsøområde, der ligger mellem 20°N og 20°S i yderligere to måneder: dvs. enten fra kl. 00.00 den 1. april 2024 til kl. 24.00 den 31. maj 2024 eller fra kl. 00.00 den 1. november 2024 til kl. 24.00 den 31. december 2024.

3.Hver berørt medlemsstat beslutter, hvilken af forbudsperioderne i stk. 2 der skal gælde for notfartøjer, der fører dens flag. Medlemsstaterne underretter senest den 15. februar 2024 Kommissionen om den valgte forbudsperiode. Kommissionen underretter inden den 1. marts 2024 WCPFC's sekretariat om de forbudsperioder, som medlemsstaterne har valgt.

4.Hver medlemsstat sikrer, at ingen af dets notfartøjer på noget givet tidspunkt har sat flere end 350 FAD'er med aktiverede instrumenterede bøjer ud på havet. Bøjerne aktiveres udelukkende om bord på et notfartøj.

Artikel 41
Det maksimale antal EU-fiskerfartøjer med tilladelse til at fiske efter sværdfisk

Det maksimale antal EU-fiskerfartøjer, der må fiske efter sværdfisk (Xiphias gladius) i WCPFC-konventionsområdet syd for 20°S, er fastsat i bilag IX.

Artikel 42
Fangstbegrænsninger for sværdfisk i langlinefiskeriet syd for 20°S

Medlemsstaterne sikrer, at fangsterne af sværdfisk (Xiphias gladius), der tages i 2024 syd for 20°S med langlinefartøjer, ikke overstiger den begrænsning, der er fastsat i tabel 2 i bilag IG. De sikrer også, at dette ikke resulterer i, at fiskeriindsatsen for sværdfisk flyttes til området nord for 20°S.]

Afdeling 10
Beringshavet

Artikel 43
Forbud mod fiskeri efter alaskasej i Beringshavets højsøområde

Det er forbudt at fiske efter alaskasej (Gadus chalcogrammus) i Beringshavets højsøområde.

Afdeling 11
SIOFA-aftaleområdet

Artikel 44
Begrænsning af bundfiskeriet

Medlemsstaterne sikrer, at fiskerfartøjer, der fører deres flag og fisker i SIOFA-aftaleområdet:

a)begrænser deres årlige bundfiskeriindsats til det niveau, der er fastsat i bilag X

b)ikke udøver bundfiskeri, medmindre der anvendes langliner til bundfiskeri og

c)ikke fisker i de midlertidigt beskyttede områder Atlantis Bank, Coral, Fools Flat, Middle of What og Walter's Shoal som defineret i bilag IK, undtagen med langline til bundfiskeri og på betingelse af, at de har en videnskabelig observatør om bord i al den tid, der fiskes i disse områder.

Artikel 45
Foranstaltninger vedrørende fiskeriet efter isfisk

Medlemsstaterne sikrer, at fiskerfartøjer, der fører deres flag og fisker efter isfisk (Dissostichus spp.) i SIOFA-aftaleområdet:

a)ikke fisker på mindre end 500 meters dybde

b)til enhver tid har mindst én videnskabelig observatør om bord, der skal have et mål om at observere 25 % af de kroge, der hales ind pr. line, i hele fiskeriets varighed, og

c)mærker og genudsætter eksemplarer af isfisk i et omfang på mindst 5 fisk pr. ton levende vægt, der fanges. Der skal anvendes et minimum af overlappende statistikker på 60 % for genudsætning af mærkede fisk, når der er fanget mindst 30 isfisk.

Artikel 46
Forbud mod målrettet fiskeri efter dybhavshajer

Målrettet fiskeri efter følgende dybhavshajer i SIOFA-aftaleområdet er forbudt:

(a)portugisisk fløjlshaj (Centroscymnus coelolepis), undtagen i forbindelse med den bifangst-TAC, der er fastsat i bilag IK

(b)næbhaj (Deania calceus)

(c)ru pighaj (Centrophorus granulosus)

(d)chokoladehaj (Dalatias licha)

(e)Bachs rødhaj (Bythaelurus bachi)

(f)sortmundet havmus (Chimaera buccanigella)

(g)Didiers havmus(Chimaera buccanigella)

(h)sømandshavmus (Chimaera willwatchi)

(i)langsnudet fløjlshaj (Centroscymnus crepidater)

(j)Plunkets fløjlshaj (Centroscymnus plunketi)

(k)fløjlshaj (Scymnodon squamulosus)

(l)hvidkindet lanternehaj (Etmopterus alphus)

(m)småbuget kattehaj (Apristurus indicus)

(n)smalnæset havmus (Harriotta raleighana)

(o)smalhovedet rødhaj (Bythaelurus tenuicephalus)

(p)kravehaj (Chlamydoselachus anguineus)

(q)storøjet seksgællet haj (Hexanchus nakamurai)

(r)glat lanternehaj (Etmopterus pusillus)

(s)sydlig havkal (Somniosus antarcticus)

(t)troldhaj (Mitsukurina owstoni)

(u)blåøjet lanternehaj (Etmopterus viator)

(v)større glat lanternehaj (Etmopterus bigelowi)

(w)brun pighaj (Centrophorus squamosus)

(x)lille pighaj (Centrophorus uyato)

(y)kortpigget pighaj (Squalus mitsukurii)

(z)langsnudet næbhaj (Deania quadrispinosa)

aa)    spidssnudet næbhaj (Deania profundorum)

ab)    smalnæset havmus (Harriotta raleighana)

ac)    Tunas rokke (Bathyraja tunae)

ad)    brednæset havmus (Rhinochimaera africana).

AFSNIT III
FISKERIMULIGHEDER FOR TREDJELANDFISKERSFARTØJER, DER FISKER I EU-FARVANDE

Artikel 47
Fiskerfartøjer, der fører norsk flag, og fiskerfartøjer, der fører Færøernes flag

Fiskerfartøjer, der fører norsk eller færøsk flag, kan af Kommissionen få tilladelse til at fiske i EU-farvande med forbehold af de i bilag I fastsatte TAC'er og under overholdelse af betingelserne i denne forordning og i afsnit III i forordning (EU) 2017/2403 og de tilhørende gennemførelsesbestemmelser.

Artikel 48
Fiskerfartøjer, der fører Det Forenede Kongeriges flag og er registreret i Det Forenede Kongerige, Bailiwick of Guernsey, Bailiwick of Jersey eller Isle of Man, og som har licens fra en fiskeriforvaltning i Det Forenede Kongerige

Fiskerfartøjer, der fører Det Forenede Kongeriges flag, er registreret i Det Forenede Kongerige, Bailiwick of Guernsey, Bailiwick of Jersey eller Isle of Man, og har licens fra en fiskeriforvaltning i Det Forenede Kongerige, må af Kommissionen få tilladelse til at fiske i EU-farvande med forbehold af de i bilag I fastsatte TAC'er og under overholdelse af betingelserne i denne forordning og i forordning (EU) 2017/2403 og de tilhørende gennemførelsesbestemmelser.

Artikel 49
Kvoteoverførsler og -udvekslinger med Det Forenede Kongerige

1.Eventuelle kvoteoverførsler eller -udvekslinger mellem Unionen og Det Forenede Kongerige skal finde sted i overensstemmelse med denne artikel.

2.En medlemsstat, der har til hensigt at overføre eller udveksle kvoter med Det Forenede Kongerige, kan drøfte et udkast til en sådan kvoteoverførsel eller -udveksling med Det Forenede Kongerige. Den berørte medlemsstat sender udkastet til Kommissionen.

3.Hvis Kommissionen godkender et udkast til en kvoteoverførsel eller -udveksling som omhandlet i stk. 2, som den berørte medlemsstat har meddelt, giver Kommissionen uden unødigt ophold sit samtykke til at være bundet af en sådan kvoteoverførsel eller -udveksling. Kommissionen underretter Det Forenede Kongerige og medlemsstaterne om den aftalte kvoteoverførsel eller -udveksling.

4.De fiskerimuligheder, der modtages fra eller overføres til Det Forenede Kongerige i henhold til den aftale kvoteoverførsel eller -udveksling, anses for at være kvoter, der er tildelt eller fratrukket den berørte medlemsstats tildeling fra det tidspunkt, hvor der er givet meddelelse om kvoteoverførslen eller -udvekslingen i overensstemmelse med stk. 3. Sådanne overførsler og udvekslinger må i overensstemmelse med princippet om relativ stabilitet i fiskeriet ikke ændre den bestående fordelingsnøgle for fordeling af fiskerimuligheder blandt medlemsstaterne.

Artikel 50
Fiskerfartøjer, der fører Venezuelas flag

Fiskerfartøjer, der fører Venezuelas flag, skal overholde betingelserne i denne forordning og i afsnit III i forordning (EU) 2017/2403.

Artikel 51
Fiskeritilladelser

Det maksimale antal fiskeritilladelser, der må tildeles tredjelandsfiskerfartøjer, der udøver deres aktiviteter i EU-farvande, er fastsat i bilag V, del B.

Artikel 52
Betingelser for landing af fangster og bifangster

Betingelserne i artikel 7 i denne forordning finder anvendelse på fangster og bifangster taget af tredjelandsfiskerfartøjer, der fisker i henhold til de fiskeritilladelser, der er omhandlet i artikel 51 i denne forordning.

[Artikel 53 i denne forordning vil blive ajourført , når Unionens konsultationer med tredjelande er afsluttet.]

Artikel 53
Forbudte arter

1.Det er forbudt for tredjelandsfiskerfartøjer at fiske efter, opbevare om bord, omlade eller lande følgende arter i EU-farvande:

a)tærbe (Amblyraja radiata) i EU-farvande i ICES-afsnit 3a og 7d og EU-farvande i underområde 4

b)skade (Dipturus batis)-artskomplekset (Dipturus cf. flossada og Dipturus cf. intermedia) i EU-farvande i ICES-underområde 3, 4 og 6-10

c)almindelig gråhaj (Galeorhinus galeus), der fanges med langliner i EU-farvande i ICES-underområde 4 og 6-8

d)chokoladehaj (Dalatias licha), næbhaj (Deania calceus), brun pighaj (Centrophorus squamosus), lyshaj (Etmopterus princeps) og portugisisk fløjlshaj (Centroscymnus coelolepis) i EU-farvande i ICES-underområde 4

e)sildehaj (Lamna nasus) i alle EU-farvande

f)sømrokke (Raja clavata) i EU-farvande i ICES-afsnit 3a

g)broget rokke (Raja undulata) i EU-farvande i ICES-underområde 6 og 10

h)almindelig guitarfisk (Rhinobatos rhinobatos) i EU-farvande i Middelhavet

i)hvalhaj (Rhincodon typus) i alle EU-farvande

2.Når individer af de arter, der er omhandlet i stk. 1, fanges utilsigtet, må de ikke skades og skal straks genudsættes.

AFSNIT IV
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 54
Ændring af forordning (EU) 2023/194

Del F i bilag IA til forordning (EU) 2023/194 ændres i overensstemmelse med bilag XI til denne forordning.

Artikel 55
Udvalgsprocedure

1.Kommissionen bistås af Komitéen for Fiskeri og Akvakultur, der er nedsat ved forordning (EU) nr. 1380/2013. Denne komité er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 56
Overgangsbestemmelser

Artikel 9-13, 15-18, 22, 25, 36-38, 43, 46 og 53 finder fortsat tilsvarende anvendelse i 2025, indtil forordningen om fastsættelse af fiskerimuligheder for 2025 træder i kraft.

Artikel 57
Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2024. Dog:

(a)finder artikel 12, stk. 1, og artikel 12, stk. 6, anvendelse fra den 1. januar 2024 til den 31. marts 2025

(b)finder artikel 12, stk. 2-5, anvendelse fra den 1. april 2024 til den 31. marts 2025

(c)finder artikel 21 anvendelse fra den 1. januar 2024 til den 31. januar 2025

(d)finder artikel 27, 28 og 29 og bilag VII anvendelse fra den 1. december 2023 til den 30. november 2024

(e)finder artikel 26, stk. 2, anvendelse fra den 17. december 2023 til den 31. december 2024

(f)finder artikel 33, stk. 1, litra a), anvendelse fra den 1. januar 2024 til den 19. januar 2025

(g)finder bilag I også anvendelse for 2025 og 2026 i de tilfælde, hvor det er angivet i nævnte bilag

(h)finder bilag IK anvendelse fra den 1. december 2023 til den 30. november 2024 i de tilfælde, hvor det er angivet i nævnte bilag

(i)finder bilag II anvendelse fra den 1. februar 2024 til den 31. januar 2025

(j)[Den bevarelsesmæssige maksimumreferencestørrelse for almindelig pighaj (DGS/03A-C, DGS/2AC4-C og DGS/15X14) ophører med at finde anvendelse på den dato, hvor en delegeret retsakt, der indfører tilsvarende foranstaltninger og regler for behandlingen af fangster af disse bestande på over 100 cm, træder i kraft.]

(k)De fangst- og indsatsbegrænsninger, der er fastsat ved denne forordning for 2024 og, hvor det er fastsat i denne forordning, også for årene 2025 og 2026, finder fortsat anvendelse i 2025 og, hvor det er relevant, i 2026 og 2027, udelukkende med henblik på:

i)udvekslinger i henhold til artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013

ii)nedsættelser og omfordelinger i henhold til artikel 37 i forordning (EF) nr. 1224/2009

iii)tilbageholdte mængder i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 og artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 og

iv)nedsættelser i henhold til artikel 105, 106 og 107 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

(1)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).

(2)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/973 af 4. juli 2018 om en flerårig plan for demersale bestande i Nordsøen og fiskeriet efter disse bestande med nærmere bestemmelser for gennemførelsen af landingsforpligtelsen i Nordsøen og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 676/2007 og (EF) nr. 1342/2008 (EUT L 179 af 16.7.2018, s. 1).

(3)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/472 af 19. marts 2019 om en flerårig plan for bestande, der befiskes i de vestlige farvande og tilstødende farvande, og for fiskeriet efter disse bestande, om ændring af forordning (EU) 2016/1139 og (EU) 2018/973 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007 og (EF) nr. 1300/2008 (EUT L 83 af 25.3.2019, s. 1).

(4)     https://www.ices.dk/advice/Pages/Latest-Advice.aspx .

(5)    Se navnlig dokumentet ICES approach to advice on fishing opportunities,  https://doi.org/10.17895/ices.advice.22240624.v1 .

(6)    Rådets afgørelse (EU) 2021/1875 af 22. oktober 2021 om den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i de årlige konsultationer med Det Forenede Kongerige med henblik på at nå til enighed om de samlede tilladte fangstmængder (EUT L 378 af 26.10.2021, s. 6).    Rådets afgørelse (EU) 2019/865 af 14. maj 2019 om den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC), og om ophævelse af afgørelsen af 26. maj 2014 om den holdning, som skal indtages på Unionens vegne i NEAFC (EUT L 140 af 28.5.2019, s. 60).    Rådets afgørelse (EU) 2019/868 af 14. maj 2019 om den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT), og om ophævelse af afgørelsen af 8. juli 2014 om den holdning, som skal indtages på Unionens vegne i ICCAT (EUT L 140 af 28.5.2019, s. 78).Rådets afgørelse (EU) 2019/867 af 14. maj 2019 om den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i Kommissionen for Bevarelse af de Marine Levende Ressourcer i Antarktis (CCAMLR), og om ophævelse af afgørelsen af 24. juni 2014 om den holdning, som skal indtages på Unionens vegne i CCAMLR (EUT L 140 af 28.5.2019, s. 72).Rådets afgørelse (EU) 2019/860 af 14. maj 2019 om den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i Tunkommissionen for Det Indiske Ocean (IOTC), og om ophævelse af afgørelsen af 19. maj 2014 om den holdning, som skal indtages på Unionens vegne i IOTC (EUT L 140 af 28.5.2019, s. 33).Rådets afgørelse (EU) 2019/859 af 14. maj 2019 om den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i Den Regionale Fiskeriforvaltningsorganisation for det Sydlige Stillehav (SPRFMO), og om ophævelse af afgørelsen af 12. juni 2017 om fastlæggelse af den holdning, som Unionen skal indtage i SPRFMO (EUT L 140 af 28.5.2019, s. 27).Rådets afgørelse (EU) 2019/812 af 14. maj 2019 om den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk (IATTC) og på mødet mellem parterne i aftalen om det internationale program for bevarelse af delfiner, og om ophævelse af afgørelsen af 12. juni 2014 om den holdning, som skal indtages på Unionens vegne i IATTC (EUT L 133 af 21.5.2019, s. 13).Rådets afgørelse (EU) 2019/861 af 14. maj 2019 om den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i Organisationen for Fiskeriet i det Sydøstlige Atlanterhav (SEAFO), og om ophævelse af afgørelsen af 12. juni 2014 om den holdning, som skal indtages på Unionens vegne i SEAFO (EUT L 140 af 28.5.2019, s. 38).Rådets afgørelse (EU) 2019/862 af 14. maj 2019 om den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i Fiskerikommissionen for det Vestlige og Centrale Stillehav (WCPFC), og om ophævelse af afgørelsen af 12. juni 2014 om den holdning, som skal indtages på Unionens vegne i WCPFC til bevarelse og forvaltning af stærkt vandrende fiskebestande (EUT L 140 af 28.5.2019, s. 44).Rådets afgørelse (EU) 2019/866 af 14. maj 2019 om den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages på den årlige konference for parterne i konventionen om bevarelse og forvaltning af sejbestandene i det centrale Beringshav, og om ophævelse af afgørelsen af 12. juni 2017 om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på den nævnte årlige konference (EUT L 140 af 28.5.2019, s. 66).Rådets afgørelse (EU) 2019/858 af 14. maj 2019 om den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i partsmødet for fiskeriaftalen for det sydlige Indiske Ocean (SIOFA), og om ophævelse af afgørelsen af 12. juni 2017 om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i SIOFA's partsmøde (EUT L 140 af 28.5.2019, s. 21).    Rådets afgørelse (EU) 2019/863 af 14. maj 2019 om den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO), og om ophævelse af afgørelsen af 26. maj 2014 om den holdning, som skal indtages på Unionens vegne i NAFO (EUT L 140 af 28.5.2019, s. 49).Rådets afgørelse (EU) 2019/824 af 14. maj 2019 om den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i Den Udvidede Kommission for Konventionen om Bevarelse af Sydlig Tun (CCSBT), og om ophævelse af afgørelsen af 12. juni 2014 om den holdning, som skal indtages på Unionens vegne i CCSBT (EUT L 134 af 22.5.2019, s. 19).Rådets afgørelse (EU) 2019/859 af 14. maj 2019 om den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i Den Regionale Fiskeriforvaltningsorganisation for det Sydlige Stillehav (SPRFMO), og om ophævelse af afgørelsen af 12. juni 2017 om fastlæggelse af den holdning, som Unionen skal indtage i SPRFMO (EUT L 140 af 28.5.2019, s. 27).

(7)    Rådets forordning (EU) 2023/194 af 30. januar 2023 om fastsættelse for 2023 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande og om fastsættelse af sådanne fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2023 og 2024 (EUT L 28 af 31.1.2023, s. 1).

(8)    Rådets Forordning (EF) nr. 847/96 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra år til år (EFT L 115 af 9.5.1996, s. 3).

(9)    I de flerårige planer defineres "Blim" som referencepunktet for en bestands gydebiomasse, under hvilket der er risiko for en reduceret reproduktionsevne.

(10)     https://doi.org/10.17895/ices.advice.21840942.v1 . https://doi.org/10.17895/ices.advice.21840912.v1 .

(11)    I forordningerne om de flerårige planer defineres FMSY-værdien som værdien af den anslåede fiskeridødelighed, som giver MSY på lang sigt med et givent fiskerimønster og under de aktuelle gennemsnitlige miljøforhold.

(12)     https://doi.org/10.17895/ices.advice.21840726.v1 . https://doi.org/10.17895/ices.advice.21840951.v1 .  

(13)     https://doi.org/10.17895/ices.advice.21864336.v1 .

(14)     https://doi.org/10.17895/ices.advice.21840897.v1 .

(15)     https://doi.org/10.17895/ices.advice.21532947.v1 .

(16)     https://doi.org/10.17895/ices.advice.19453487.v2 .

(17)     https://doi.org/10.17895/ices.advice.21840969.v1 .

(18)     https://doi.org/10.17895/ices.advice.21820533.v1 .

(19)     https://doi.org/10.17895/ices.advice.21840984.v1 .

(20)     https://doi.org/10.17895/ices.advice.21841002.v1 .

(21)     https://doi.org/10.17895/ices.advice.21841014.v1 .

(22)     https://doi.org/10.17895/ices.advice.21840984.v1 .

(23)     https://doi.org/10.17895/ices.advice.21864309.v1 .

(24)     https://doi.org/10.17895/ices.advice.21864312.v1 .

(25)     https://doi.org/10.17895/ices.advice.21907971.v1 .

(26)     https://doi.org/10.17895/ices.advice.21840756.v1 .

(27)    Handels- og samarbejdsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side (EUT L 149 af 30.4.2021, s. 10).

(28)    Bestande opført i tabel F i handels- og samarbejdsaftalens bilag 36.

(29)     https://doi.org/10.17895/ices.advice.19754485.v1 . https://doi.org/10.17895/ices.advice.19754488.v1 .

(30)     https://doi.org/10.17895/ices.advice.19754491.v1 .

(31)     https://doi.org/10.17895/ices.advice.7752 . https://doi.org/10.17895/ices.advice.19772374.v1 .

(32)     https://doi.org/10.17895/ices.advice.19902958 .

(33)    Rådets forordning (EF) nr. 1100/2007 af 18. september 2007 om foranstaltninger til genopretning af bestanden af europæisk ål (EUT L 248 af 22.9.2007, s. 17).

(34)    Bestande, der er opført i artikel 1, stk. 1, i den flerårige plan for henholdsvis Nordsøen og de vestlige farvande.

(35)    Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).

(36)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).

(37)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/973 af 4. juli 2018 om en flerårig plan for demersale bestande i Nordsøen og fiskeriet efter disse bestande med nærmere bestemmelser for gennemførelsen af landingsforpligtelsen i Nordsøen og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 676/2007 og (EF) nr. 1342/2008 (EUT L 179 af 16.7.2018, s. 1).

(38)    Blim er den biomasse, under hvilken der er risiko for, at bestandens reproduktionskapacitet er reduceret.

(39)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1627 af 14. september 2016 om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 302/2009 (EUT L 252 af 16.9.2016, s. 1).

(40)     https://doi.org/10.17895/ices.advice.21840756.v1 .

(41)    FMSY-værdien er værdien af den anslåede fiskeridødelighed, som giver MSY på lang sigt med et givent fiskerimønster og under de aktuelle gennemsnitlige miljøforhold.

(42)     https://doi.org/10.17895/ices.advice.19902958  .

(43)    Rådets forordning (EF) nr. 1100/2007 af 18. september 2007 om foranstaltninger til genopretning af bestanden af europæisk ål (EUT L 248 af 22.9.2007, s. 17).

(44)     https://doi.org/10.17895/ices.advice.19772374.v1 .

(45)    Rådets forordning (EU) 2023/194 af 30. januar 2023 om fastsættelse for 2023 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande og om fastsættelse af sådanne fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2023 og 2024 (EUT L 28 af 31.1.2023, s. 1).

(46)    Rådets Forordning (EF) nr. 847/96 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra år til år (EFT L 115 af 9.5.1996, s. 3).

(47)    Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).

(48)    Handels- og samarbejdsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side (EUT L 149 af 30.4.2021, s. 10).

(49)    Rådets afgørelse (EU) 2021/1875 af 22. oktober 2021 om den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i de årlige konsultationer med Det Forenede Kongerige med henblik på at nå til enighed om de samlede tilladte fangstmængder (EUT L 378 af 26.10.2021, s. 6).

(50)    EUT L 175 af 18.5.2021, s. 3.

(51)     Rådets afgørelse (EU) 2015/1565 af 14. september 2015 om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af erklæringen om tildeling af fiskerimuligheder i EU-farvande til fiskerfartøjer, der fører Den Bolivariske Republik Venezuelas flag, i den eksklusive økonomiske zone ud for Fransk Guyanas kyst (EUT L 244 af 19.9.2015, s. 55).

(52)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(53)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241 af 20. juni 2019 om bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af marine økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013, (EU) 2016/1139, (EU) 2018/973, (EU) 2019/472 og (EU) 2019/1022 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 894/97, (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2549/2000, (EF) nr. 254/2002, (EF) nr. 812/2004 og (EF) nr. 2187/2005 (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 105).

(54)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 218/2009 af 11. marts 2009 om indberetning af statistiske oplysninger om fangster taget af medlemsstater, der driver fiskeri i det nordøstlige Atlanterhav (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 70).

(55)    EFT L 252 af 5.9.1981, s. 27. Unionen godkendte CCAMLR-konventionen ved Rådets afgørelse 81/691/EØF af 4. september 1981 om indgåelse af konventionen om bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis (EFT L 252 af 5.9.1981, s. 26).

(56)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2009 af 11. marts 2009 om indberetning af statistiske oplysninger om fangster taget af medlemsstater, der driver fiskeri i visse områder uden for det nordlige Atlanterhav (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 1).

(57)    EUT L 224 af 16.8.2006, s. 24. Unionen godkendte konventionen om styrkelse af ICCAT ved Rådets afgørelse 2006/539/EF af 22. maj 2006 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af konventionen om styrkelse af Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk, der blev oprettet ved konventionen af 1949 mellem Amerikas Forenede Stater og Republikken Costa Rica (EUT L 224 af 16.8.2006, s. 22).

(58)    EFT L 162 af 18.6.1986, s. 34. Unionen tiltrådte ICCAT-konventionen ved Rådets afgørelse 86/238/EØF af 9. juni 1986 om Fællesskabets tiltrædelse af den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet som ændret ved den protokol, der er knyttet som bilag til slutakten fra konferencen af befuldmægtigede for stater, der er parter i konventionen, undertegnet den 10. juli 1984 i Paris (EFT L 162 af 18.6.1986, s. 33).

(59)    EFT L 236 af 5.10.1995, s. 25. Unionen tiltrådte aftalen om oprettelse af IOTC ved Rådets afgørelse 95/399/EF af 18. september 1995 om Fællesskabets tiltrædelse af aftalen om oprettelse af Tunkommissionen for Det Indiske Ocean (EFT L 236 af 5.10.1995, s. 24).

(60)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 217/2009 af 11. marts 2009 om indberetning af statistiske oplysninger om medlemsstaternes fangster og fiskeriaktivitet i det nordvestlige Atlanterhav (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 42).

(61)    EFT L 234 af 31.8.2002, s. 40. Unionen godkendte SEAFO-konventionen ved Rådets afgørelse 2002/738/EF af 22. juli 2002 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af konventionen om bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne i det sydøstlige Atlanterhav (EFT L 234 af 31.8.2002, s. 39).

(62)    EUT L 196 af 18.7.2006, s. 15. Unionen godkendte SIOFA-aftalen ved Rådets afgørelse 2008/780/EF af 29. september 2008 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af fiskeriaftalen for det sydlige Indiske Ocean (EUT L 268 af 9.10.2008, s. 27).

(63)    EUT L 67 af 6.3.2012, s. 3. Unionen godkendte SPRFMO-konventionen ved Rådets afgørelse 2012/130/EU af 3. oktober 2011 om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af konventionen om bevarelse og forvaltning af højsøfiskeressourcer i det sydlige Stillehav (EUT L 67 af 6.3.2012, s. 1).

(64)    EUT L 32 af 4.2.2005, s. 3. Unionen tiltrådte WCPFC-konventionen ved Rådets afgørelse 2005/75/EF af 26. april 2004 om Fællesskabets tiltrædelse af konventionen om bevarelse og forvaltning af stærkt vandrende fiskebestande i det vestlige og centrale Stillehav (EUT L 32 af 4.2.2005, s. 1).

(65)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011 af 13. december 2011 om visse bestemmelser for fiskeri i aftaleområdet for GFCM (Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet) og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet (EUT L 347 af 30.12.2011, s. 44).

(66)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2403 af 12. december 2017 om en bæredygtig forvaltning af de eksterne fiskerflåder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 (EUT L 347 af 28.12.2017, s. 81).

(67)    Alle typer bundtrawl (OTB, OTT, PTB, TBB, TBN, TBS og TB).

(68)    Alle typer vod (SSC, SDN, SPR, SV, SB og SX).

(69)    Alle typer stænger og snører (LHP, LHM, LLD, LL, LTL, LX og LLS).

(70)    Alle faststående garn og ruser (GTR, GNS, GNC, FYK, FPN og FIX).

(71)    Redskabskoder: OTB, OTT, OT, TBN, TBS, TB, TX, PTB, SDN, SSC, SX, LL, LLS.

(72)    Redskabskoder: OTB, OTT, OT, TBN, TBS, TB, TX, PTB.

(73)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2107 af 15. november 2017 om fastsættelse af de forvaltnings-, bevarelses- og kontrolforanstaltninger, der skal anvendes i konventionsområdet for Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT), og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1936/2001, (EF) nr. 1984/2003 og (EF) nr. 520/2007 (EUT L 315 af 30.11.2017, s. 1).

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 25.10.2023

COM(2023) 587 final

BILAG

til

Forslag til Rådets Forordning

om fastsættelse for 2024, 2025 og 2026 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande og om ændring af forordning (EU) 2023/194 for så vidt angår dybhavsbestande

LISTE OVER BILAG

BILAG I

TAC'ER GÆLDENDE FOR EU-FISKERFARTØJER I OMRÅDER, HVOR DER ER FASTSAT TAC'ER, ANGIVET PR. ART OG PR. OMRÅDE

I tabellerne i bilagene fastsættes TAC'er og kvoter (i ton levende vægt, medmindre andet er angivet) for hver bestand samt, hvor det er relevant, de funktionelt tilknyttede betingelser.

Alle de fiskerimuligheder, der er fastsat i bilagene, er omfattet af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1224/2009, særlig forordningens artikel 33 og 34.

Medmindre andet er angivet, er henvisningerne i bilagene til fiskeriområder henvisninger til ICES-områder. Fiskebestandene er for hvert område anført i alfabetisk rækkefølge efter arternes videnskabelige navn. I lovgivningsøjemed er det kun de videnskabelige navne, der gælder.

Med henblik på anvendelsen af denne forordning opstilles nedenfor til orientering en sammenlignende oversigt over de videnskabelige navne og almindeligt anvendte navne på de arter, der er anført i bilagene til denne forordning. Bilag IA-IL udgør en del af bilag I.

Sammenlignende oversigt over de videnskabelige navne og de almindeligt anvendte navne på de arter, der er anført i bilagene til denne forordning

BILAG IA

SKAGERRAK, KATTEGAT, ICES-UNDEROMRÅDE 1-10, 12 OG 14, EU-FARVANDE I CECAF OG FRANSK GUYANAS FARVANDE

DEL A

Bestande, som Unionen træffer autonome afgørelser om