52023PC0532

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

BEFIT-forslaget blev bebudet i meddelelsen om erhvervsbeskatning i det 21. århundrede i maj 2021 1 . Forslaget indgår også i Kommissionens arbejdsprogram for 2023 2 , og det er også relevant ud fra et perspektiv om egne indtægter, jf. meddelelsen fra 2021 om næste generation af egne indtægter til Unionens budget 3 .

Visionen om en fælles ramme for selskabsbeskatning til støtte for det indre marked har altid været en del af EU og dukkede for første gang op i Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs politikdokumenter allerede i 1960'erne. Nu hvor vi fejrer 30 år med det indre marked, er der imidlertid stadig ingen fælles regler for beregning af den skattepligtige indkomst for virksomheder, der opererer i Unionen. Virksomhederne skal derfor overholde (op til) 27 forskellige nationale skattesystemer, hvilket gør det vanskeligt og dyrt for virksomheder at drive forretning i hele Unionen. Kompleksiteten af og uoverensstemmelserne i samspillet mellem de forskellige skattesystemer skaber ulige vilkår og øger skatteusikkerheden og efterlevelsesomkostningerne for virksomheder, der opererer i mere end én medlemsstat. Dette har en negativ indvirkning på det indre markeds virkemåde, da det afskrækker Unionens virksomheder fra at foretage grænseoverskridende investeringer og giver dem en konkurrencemæssig ulempe i forhold til virksomheder, der opererer på markeder af en tilsvarende størrelse andre steder i verden.

Desuden medfører armslængdeprincippet i forbindelse med intern prisafregning, som anvendes til at værdiansætte transaktioner mellem forbundne foretagender, ikke blot højere omkostninger og langvarige tvister, men bygger også på, at der findes sammenlignelige transaktioner, hvilket gør det mindre nøjagtigt, især for transaktioner i forbindelse med immaterielle aktiver (patenter, varemærker, goodwill osv.), da disse er af enestående karakter. Dette gør medlemsstaternes skattegrundlag mindre stabilt, og virksomhederne risikerer at værdiansætte en vigtig del af deres aktiviteter helt vilkårligt.

For at løse de identificerede problemer kan værdifuld indsigt fra mange års forhandlinger og relaterede analyser af skattesager nu anvendes i udformningen af BEFIT. Navnlig gav forslagene fra 2011 4 og 2016 5 om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag anledning til en grundig udveksling af synspunkter, og medlemsstaterne konvergerede betydeligt i deres tekniske tilgange under disse forhandlinger. Dette forslag erstatter Kommissionens forslag om et fælles selskabsskattegrundlag og et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, som trækkes tilbage. BEFIT vil afspejle den opnåede indsigt og ændringerne i den moderne økonomi, der er kendetegnet ved stigende globalisering og digitalisering.

Konteksten for EU's skattepolitik har ændret sig betydeligt i de seneste år. Centrale begreber i selskabsskatteinitiativer og opfølgende drøftelser er blevet taget op i andre og bredere sammenhænge end tidligere. I 2020 blev Rådet, Parlamentet og Kommissionen enige om, at et fælles selskabsskattegrundlag kunne danne grundlag for en ny egen indtægt, som Kommissionen vil fremsætte forslag til 6 . I 2021 blev over 135 lande som led i OECD's/G20's inklusive ramme om en løsning med to søjler 7 enige om at beregne den effektive skattesats for en stor multinational koncern med udgangspunkt i koncernens konsoliderede regnskab (søjle 2) og anvende fordelingsnøglen til delvis omfordeling af skattepligtige overskud (søjle 1). Aftalen om søjle 2 blev godkendt af medlemsstaterne, som enstemmigt vedtog direktivet om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner og nationale koncerner i Unionen (søjle 2-direktivet) i december 2021 8 . EU's politikker kan således bygge på ikke blot egne erfaringer, men også på denne udvikling inden for selskabsbeskatning, der finder sted på internationalt plan.

Teknologiske fremskridt og øget administrativ kapacitet hos skattemyndighederne i medlemsstaterne har også gjort muligheden for at gennemføre og forvalte en EU-dækkende skatteramme til et mere effektivt og gennemførligt forslag. I kølvandet på covid-19-krisen og i lyset af den økonomiske usikkerhed som følge af den russiske angrebskrig mod Ukraine er pålidelige regler og stabile offentlige indtægter desuden vigtigere end nogensinde før. Ikke desto mindre ændrer medlemsstaternes skattegrundlag sig som følge af megatendenser såsom globalisering, digitalisering, klimaændringer, miljøforringelse, en aldrende befolkning og et arbejdsmarked under forandring. Navnlig har globaliseringen og digitaliseringen banet vejen for overførsel af overskud gennem skatteplanlægningspraksis, som tidligere er blevet håndteret af Unionen og medlemsstaterne ved at vedtage foranstaltninger til bekæmpelse af skatteunddragelse og skatteundgåelse. Disse foranstaltninger har hjulpet med at løse specifikke problemer, men har også øget kompleksiteten af de skattesystemer, som virksomhederne skal navigere i. Det er derfor blevet mere presserende for EU's skattepolitik at sikre, at medlemsstaternes skattegrundlag er robuste, bæredygtige og beskyttet mod misbrug, samtidig med at kompleksiteten i det indre marked mindskes.

Dette forslag skal udgøre en løsning, der forener alle aspekter ved at indføre en fælles ramme for selskabsbeskatning i Unionen. Den fælles ramme vil forenkle skattemiljøet i det indre marked, da den vil erstatte de nuværende 27 forskellige metoder til fastsættelse af beskatningsgrundlaget for koncerner med en samlet årlig indtægt på over 750 mio. EUR. Den fælles ramme vil derfor skabe lige vilkår, øge retssikkerheden, reducere efterlevelsesomkostningerne, tilskynde virksomhederne til at operere på tværs af grænserne og stimulere investeringer og vækst i Unionen.

Sammen med dette forslag vedtog Kommissionen et særskilt forslag om transfer pricing, som er omfattet af samme konsekvensanalyserapport.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Dette direktiv er i overensstemmelse med og supplerer en række nyere forslag fra Kommissionen, som også blev bebudet i meddelelsen om erhvervsbeskatning i det 21. århundrede. Navnlig "DEBRA"-forslaget, der har til formål at fremme vækst og innovation ved at afhjælpe skævheden mellem gæld og egenkapital i selskabsbeskatningen gennem et kvotesystem 9 , og "UNSHELL"-forslaget, der har til formål at bekæmpe misbrug af skuffeselskaber til skattemæssige formål gennem nye foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse 10 .

Dette initiativ er også i fuld overensstemmelse med eksisterende EU-politikker for direkte beskatning. Moder-/datterselskabsdirektivet 11 , rente- og royaltydirektivet 12 og fusionsdirektivet 13 havde til formål at bekæmpe dobbeltbeskatning af selskaber. BEFIT bygger videre på denne politik og har til formål at tilvejebringe en mere helhedsorienteret løsning. Desuden sikrer direktivet om administrativt samarbejde (DAC) 14 samarbejde og udveksling af forskellige typer oplysninger mellem medlemsstaternes skattemyndigheder. Navnlig har DAC4-revisionen 15 i 2017 krævet, at de ultimative moderselskaber i multinationale koncerner indsender land for land-rapporter med oplysninger om indtægter, overskud, skatter, ansatte og materielle aktiver og deres koncernenheder. Disse oplysninger udveksles mellem medlemsstaterne. BEFIT's forvaltningssystem vil drage fordel af dette eksisterende samarbejde og gøre det mere effektivt.

Dette forslag er også foreneligt med direktivet om bekæmpelse af skatteundgåelse (ATAD) 16 , der blev vedtaget i 2016 for at imødegå metoder til skatteundgåelse. BEFIT er ikke i strid med disse regler. Virksomheder, der er omfattet af BEFIT, kan endda drage fordel af større skattesikkerhed i denne henseende. Deres skattemæssige situation vil være mere gennemsigtig og klarere sammenlignet med en situation, hvor de skal strukturere deres aktiviteter ud fra flere nationale retlige rammer, samtidig med at de sikrer, at de respekterer hovedformålet med hver enkelt ramme og undgår mismatch. Den eneste bestemmelse, hvor BEFIT-forslaget skal sikre sammenhæng, er reglen om begrænsning af rentebetalinger (artikel 4 i ATAD). Derfor indeholder forslaget en specifik bestemmelse, der tager højde for denne foranstaltning inden for rammerne af en grænseoverskridende koncern og ikke som en regel, der finder anvendelse på hvert enkelt selskab (artikel 13).

Forslaget er også i overensstemmelse med gennemførelsen af OECD/G20's inklusive ramme for tosøjleløsningen. Som en udvidelse af OECD/G20-projektet vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS) i 2015 og navnlig BEPS-aktion-1-rapporten om håndtering af de skattemæssige udfordringer i den digitale økonomi blev OECD/G20's inklusive ramme oprettet for at tackle de skattemæssige udfordringer, der opstår som følge af digitaliseringen. Tilgangen fokuserede på to forskellige, men relaterede arbejdsgange, og i 2021 nåede jurisdiktioner på verdensplan frem til en historisk aftale om en løsning med to søjler. Søjle 1 omfatter en delvis omfordeling af beskatningsrettigheder til markedsjurisdiktioner (beløb A) og en forenkling af armslængdeprincippet for visse aktiviteter (beløb B). Søjle 2 består af de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget (GloBE), som er to indbyrdes forbundne nationale regler, der sikrer en effektiv minimumsbeskatning på 15 %, og skattepligtsreglen, som er en traktatbaseret regel, der giver mulighed for en minimumssats på 9 % for visse betalinger. Den 15. december 2022 vedtog Unionen søjle 2-direktivet med henblik på at gennemføre GloBE-reglerne på en ensartet måde i Unionen. Det videre arbejde i OECD/G20's inklusive ramme om de resterende elementer i løsningen med to søjler blev vedtaget af 138 lande og jurisdiktioner den 11. juli 2023 17 . Forslaget bygger på resultaterne af de to søjler for at give virksomhederne i Unionen enkelhed og sikkerhed på en omfattende måde.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, meddelte i sin tale om Den Europæiske Unions tilstand i 2022, at Kommissionen vil fremlægge en "hjælpepakke" for SMV'er. Hjælpepakken for SMV'er skal yde hårdt tiltrængt støtte til SMV'er med henblik på at sikre likviditet og forenkle samt at investere og vokse. Dette vil gøre det lettere for SMV'er at drive forretning i det indre marked. I den forbindelse forventes et tilhørende forslag til direktiv for SMV'er med begrænset skattepligtig tilstedeværelse i udlandet (kun gennem faste driftssteder i en eller flere andre medlemsstater) at supplere Kommissionens mange initiativer til forenkling af selskabsbeskatningen. Dette vil sikre, at SMV-koncerner også tilskyndes til at ekspandere på tværs af grænserne, og at høje omkostninger til overholdelse af skattereglerne ikke forhindrer SMV'er i fuldt ud at udnytte mulighederne i det indre marked.

BEFIT og hjælpepakken for SMV'er supplerer hinanden. Begge initiativer har til formål at forbedre forenklingen for virksomhederne. På beskatningsområdet har hjælpepakken for SMV'er til formål at skabe forenkling for SMV'er med begrænset tilstedeværelse i udlandet, mens BEFIT fokuserer på store koncerner, som allerede har omfattende grænseoverskridende aktiviteter. BEFIT indeholder imidlertid valgfrie regler for SMV'er, som er en del af en koncern, der indgiver konsoliderede regnskaber. Valgfriheden vil give dem mulighed for at vælge den enkleste og mest omkostningseffektive løsning baseret på deres individuelle behov.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Dette forslag falder ind under artikel 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Forslagets bestemmelser har til formål indbyrdes at tilnærme medlemsstaternes love og administrative bestemmelser til hinanden, da disse direkte indvirker på det indre markeds oprettelse eller funktion. Det skal derfor vedtages efter en særlig lovgivningsprocedure i overensstemmelse med denne artikel og i form af et direktiv. Unionens kompetence på dette område deles med medlemsstaterne.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Selskaberne i Europa opererer i stigende grad på tværs af grænserne i det indre marked, men den nuværende skatteramme i Unionen består af 27 forskellige selskabsskattesystemer. Denne mangfoldighed af regler fører til fragmentering og udgør en alvorlig hindring for forretningsaktiviteten i det indre marked. Grænseoverskridende virksomheder står faktisk over for høje omkostninger til overholdelse af skattereglerne i det indre marked, da de skal overholde forskellige retlige rammer. Desuden skaber forskellene mellem medlemsstaterne misforhold, der kan føre til dobbelt-ikkebeskatning eller utilsigtede skattefordele.

Disse problemer er fælles for alle medlemsstater og kan ikke løses effektivt gennem nationale foranstaltninger. Da de i første omgang er resultatet af forskellige skattesystemer, vil en ukoordineret national indsats have utilstrækkelig virkning. Selv om bedre samarbejde også kan være gavnligt, har denne tilgang også primært været bilateral og er begrænset til navnlig koncerner, der opererer i mere end to medlemsstater.

I lyset heraf kan kun et EU-dækkende initiativ med et fælles regelsæt være effektivt. Denne kompleksitet og konsekvenserne heraf ville blive væsentligt reduceret, hvis der blev indført et fælles EU-dækkende sæt selskabsskatteregler for koncerner. Mismatch kan også kun fjernes og ikke kun afhjælpes, når problemet løses ved hjælp af fælles regler.

Foranstaltninger på EU-plan vil have en klar merværdi. For eksempel vil en sammenlægning af koncernmedlemmers beskatningsgrundlag i en enkelt pulje kombineret med en enkel metode til fordeling af overskud inden for koncernen udgøre en metode til fastsættelse af koncerners skatteforpligtelser på en mere objektiv og mindre bekostelig måde. Medlemsstaterne kan imidlertid ikke anvende denne metode effektivt på egen hånd, fordi risikoen for dobbeltbeskatning og tvister fortsat ville bestå, hvis metoden til overskudsfordeling ikke er ensartet for hele koncernen, og koncernens allokerbare beskatningsgrundlag ikke beregnes i overensstemmelse med et enkelt regelsæt.

Fælles materielle regler kan også forvaltes ved hjælp af en fælles ramme, som vil have endelige fordele for selskaber og skattemyndigheder i Unionen. I stedet for at indgive oplysninger i hver medlemsstat kan en one-stop-shop gøre det muligt for koncerner at opfylde kravene gennem en enkelt enhed. For skattemyndighederne, som i øjeblikket ansætter de samme grænseoverskridende virksomheder separat, men hver især kun med deres egne ressourcer, vil det give mulighed for at udnytte disse ressourcer i fællesskab på en mere effektiv og målrettet måde. Desuden kan grænseoverskridende spørgsmål kræve enighed mellem forskellige medlemsstater og ofte føre til langvarige tvister eller procedurer. En fælles administrativ ramme vil således også gøre det muligt for selskaber i Unionen at opnå en vis grad af sikkerhed på et tidligt tidspunkt på visse områder.

Dette initiativ er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5, stk. 3, i TEUF, i betragtning af at målene ikke i tilstrækkelig grad kan nås af medlemsstaterne, og at en fælles tilgang for alle medlemsstater vil have størst chance for at nå de tilsigtede mål.

•Proportionalitetsprincippet

De påtænkte foranstaltninger går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at opfylde deres formål, er de derfor i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Forslaget foreskriver ikke fuld harmonisering af selskabsbeskatningssystemerne, men fastsætter kun fælles regler for fastsættelse af den skattepligtige indkomst for (store) koncerner i Unionen. Dette er nødvendigt for at kunne nå initiativets mål, og reglerne er nøje begrænset til, hvad der er strengt nødvendigt.

Skatteprocenten og håndhævelsespolitikkerne vil forblive i medlemsstatsregi. De foreslåede foranstaltninger vedrører kun beskatningsgrundlaget. Mere specifikt vil forslaget kun indføre regler, hvor dette er nødvendigt for at gøre det muligt for selskaber i Unionen at beregne deres beskatningsgrundlag i hele Unionen på grundlag af et fælles regelsæt. Det betyder, at det nye BEFIT-beskatningsgrundlag primært vil være baseret på eksisterende finansielle regnskabsregler, som allerede er godkendt i henhold til EU-retten, dvs. enten medlemsstaternes almindeligt anerkendte regnskabsprincipper eller de internationale regnskabsstandarder (IFRS). Forslaget harmoniserer ikke reglerne for beskatningsgrundlaget generelt, men kun hvor dette er nødvendigt, og det giver mulighed for yderligere justeringer efter fordeling af BEFIT-beskatningsgrundlaget under hensyntagen til nationale politiske behov.

For at sikre, at initiativet ikke går ud over, hvad der er nødvendigt, vil reglerne også være valgfrie for de fleste selskaber, som fortsat kan anvende de eksisterende regler i medlemsstaterne. Det obligatoriske anvendelsesområde er begrænset til Unionens undergruppe af store koncerner, der også er omfattet af søjle 2-direktivets anvendelsesområde, medmindre en stor koncern har hovedsæde uden for Unionen, men har begrænset aktivitet i det indre marked (væsentlighedstærskel). Denne målrettede tilgang anvendes for at sikre konsekvens og sammenhæng i Unionen, og fordi de fælles regler i henhold til dette direktiv navnlig vil være til gavn for disse selskaber. De har derfor størst sandsynlighed for at have en stærk grænseoverskridende tilstedeværelse, og de nye regler er så tæt som muligt på linje med tilgangen med to søjler.

Anvendelse af BEFIT-reglerne på en ensartet måde på disse koncerner vil sikre sammenhæng med søjle 2-direktivet. Det vil gøre det muligt at udnytte samspillet og holde gennemførelsesomkostningerne på et minimum. Både BEFIT-beskatningsgrundlaget og søjle 2-minimumsskattesatsen vil blive behandlet på samme niveau, dvs. på koncernniveau på EU-plan. Processerne kan også tilpasses hinanden. F.eks. anvender de begge regnskabet som udgangspunkt, og selskaberne skal anvende de EU-dækkende skattejusteringer for begge. Dette er derfor et rimeligt skridt fremad med hensyn til at forenkle vores skatteregler og øge skattesikkerheden i Unionen.

Indførelse af en ny selskabsskatteramme i Unionen vil indebære nogle indledende tilpasningsomkostninger og administrative byrder. Disse omkostninger skønnes imidlertid at blive opvejet af besparelser i efterlevelsesomkostningerne samt forenklede administrative procedurer og på lang sigt en forbedret ressourceallokering fra selskabernes og skatteforvaltningernes side.

Dette initiativ er følgelig også i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5, stk. 3, i TEUF, da dets indhold og form ikke går ud over, hvad der er nødvendigt og står i rimeligt forhold til de tilsigtede mål.

•Valg af retsakt

Forslaget er et forslag til direktiv, idet det er den eneste mulige retsakt i henhold til retsgrundlaget (artikel 115 i TEUF).

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Høringer af interessenter

Strategien for høring af interessenter i forbindelse med dette initiativ bestod af både offentlige og målrettede høringer. I forbindelse med den offentlige høring blev der offentliggjort en indkaldelse af feedback 18 og en onlineundersøgelse den 13. oktober 2022 efterfulgt af en høringsperiode på 12 uger indtil den 26. januar 2023. Formålet hermed var at indsamle interessenternes synspunkter om de centrale principper, der definerer kendetegnene ved et fælles selskabsbeskatningsgrundlag i Unionen. Der indkom i alt 123 bidrag bestående af 46 feedbackbidrag og 77 svar på den offentlige høringsundersøgelse, hvoraf 29 omfattede skriftlige indlæg, der enten var vedlagt feedback eller sendt pr. e-mail. 54 ud af de 123 bidrag blev indsendt af erhvervssammenslutninger, der repræsenterer generelle erhvervsinteresser, skatterådgivere, advokater eller specifikke erhvervssektorer såsom forsikring. Respondenterne omfattede også borgere og både større og mindre selskaber samt akademiske institutioner og forskningsinstitutioner, ikkestatslige organisationer og fagforeninger. Der blev ikke modtaget input fra de nationale myndigheder.

Alle bidrag blev taget i betragtning i konsekvensanalysen. En sammenfattende rapport findes i bilaget til konsekvensanalyserapporten, og Kommissionen offentliggjorde input fra interessenter og en faktuel sammenfattende rapport på høringssiden. Sidstnævnte giver et detaljeret overblik over respondenternes profiler og de modtagne input.

Der er også blevet afholdt målrettede høringer og bilaterale møder med de relevante interessenter (selskabsskattepligtige skattesubjekter, som forventes at falde ind under BEFIT, akademikere og medlemsstater). Bilaget til konsekvensanalyserapporten indeholder en sammenfatning af interviewrapporterne fra målrettede høringer. Medlemsstaterne blev også orienteret gennem møder i Kommissionens arbejdsgruppe IV (direkte beskatning) og Rådets Gruppe på Højt Plan.

Af alle disse udvekslinger og input fra forskellige interessenter kan det konkluderes, at selv om synspunkterne er forskellige, er der bred enighed om de problemer, der opstår som følge af forskellene mellem de nationale skattesystemer, og om behovet for handling i Unionen for at tackle den fragmenterede og ineffektive situation.

Synspunkterne om de vigtigste elementer i et nyt system var mere delte. Forslaget indeholder imidlertid de løsningsmodeller, der blev foretrukket af respondenterne i den offentlige høring, såsom et hybridt anvendelsesområde, beregning af skattegrundlaget ved at foretage så få justeringer som muligt af finansielle konti, tillade grænseoverskridende underskudsudligning og en forenkling af indberetningsforpligtelserne. Med hensyn til transaktioner med forbundne foretagender uden for BEFIT-koncernen vil transfer pricing-reglerne fortsat finde anvendelse, men forslaget indeholder benchmarks for en forenklet risikovurderingsramme. Sidstnævnte blev foretrukket af de fleste respondenter.

•Indhentning og brug af ekspertbistand

Kommissionen har baseret sig på ekspertisen i Det Fælles Forskningscenter, som anvendte CORTAX-modellen til at undersøge initiativets mulige virkninger. CORTAX-modellen er en generel ligevægtsmodel til at vurdere virkningerne af selskabsskattereformer i 27 medlemsstater under anvendelse af detaljerede data fra forskellige kilder.

Kommissionen benyttede sig ikke af ekstern ekspertise ved udarbejdelsen af dette forslag.

•Konsekvensanalyse

Der blev foretaget en konsekvensanalyse for at forberede dette initiativ og forslaget til direktiv om transfer pricing. Udkastet til konsekvensanalyserapporten blev forelagt for Kommissionens Udvalg for Forskriftskontrol den 26. april, og der blev afholdt et møde den 24. maj 2023. Udvalget for Forskriftskontrol afgav en positiv udtalelse 19 med forbehold den 26. maj 2023 og foreslog områder, hvor der kunne ske yderligere forbedringer. De vigtigste områder, hvor der kunne ske forbedringer, var: at skabe en klarere forbindelse til tidligere forslag og den igangværende internationale skatteudvikling, give en mere detaljeret beskrivelse af overslagene over efterlevelsesomkostningerne, give en bedre forklaring af omkostninger og fordele og en klarere beskrivelse af overvågningsordningerne.

Der blev udarbejdet en revideret konsekvensanalyserapport, der tog hensyn til disse forbehold. F.eks. er erfaringerne fra tidligere selskabsskatteinitiativer blevet præciseret, og forbindelserne med OECD's tilgang med to søjler er blevet tilføjet. Skønnene over efterlevelsesomkostningerne er også så vidt muligt blevet forstærket på grundlag af tilgængelige data.

Det blev fundet nødvendigt at fremsætte initiativerne i rapporten, hvorom Udvalget for Forskriftskontrol afgav positiv udtalelse med forbehold, som særskilte forslag. Derfor omhandler den nævnte konsekvensanalyserapport kun virkningen af forslagene til Rådets direktiv om BEFIT og Rådets direktiv om transfer pricing.

Rapporten vedrørende dette forslag gengiver nøjagtigt analysen vedrørende BEFIT og transfer pricing i det undersøgte udkast til konsekvensanalyse og integrerer i den forbindelse henstillingerne fra Udvalget for Forskriftskontrol.

I rapporten vurderes virkningen på grundlag af en række politiske løsningsmodeller. For så vidt angår anvendelsesområdet for BEFIT omfatter løsningerne obligatoriske, valgfrie og hybride, dvs. obligatoriske for nogle grupper, mens det fortsat er frivilligt for andre. Ved beregningen af beskatningsgrundlaget omfatter løsningerne begrænsede justeringer af årsregnskabet og et omfattende sæt skatteregler. Med henblik på fordeling af beskatningsgrundlaget omfatter løsningerne en formel uden immaterielle aktiver, en formel, der omfatter immaterielle aktiver, og en overgangsfordelingsmetode. For transaktioner med nærtstående parter uden for BEFIT-koncernen omfatter løsningsmodellerne opretholdelse af status quo og indførelse af et "trafiklyssystem" som et risikovurderingsværktøj. For administrationen omfatter løsningerne en avanceret one-stop-shop, en begrænset one-stop-shop og en hybrid one-stop-shop.

For at vurdere de forskellige løsninger undersøger rapporten tre "versioner" af BEFIT, dvs. tre kombinationer af de forskellige løsningsmuligheder. Da vurderingen af løsningsmulighederne for transfer pricing vil indgå i et særskilt forslag, vil den ikke blive sammenfattet med henblik på dette direktiv.

Løsningsmodel 1 – "Omfattende" BEFIT:

Anvendelsesområde	Beregning af beskatningsgrundlaget	Fordeling af beskatningsgrundlaget	Risikovurdering af koncerninterne afregningspriser	Administration
Obligatorisk for alle koncerner	Omfattende regelsæt	Formel, der omfatter immaterielle aktiver	Trafiklyssystem	Avanceret one-stop-shop

Med denne løsningsmodel foreslås regler, der er obligatoriske for alle skattesubjekter, og den indebærer den højeste grad af harmonisering samt øjeblikkelig anvendelse. Denne kombination vil sikre det bredest mulige anvendelsesområde og dermed den mest omfattende forenkling for selskaber i Unionen og medlemsstaternes skattemyndigheder, da den vil erstatte de eksisterende nationale regler om koncernbeskatning i Unionen.

Løsningsmodel 2 – BEFIT "Light":

Anvendelsesområde	Beregning af beskatningsgrundlaget	Fordeling af beskatningsgrundlaget	Risikovurdering af koncerninterne afregningspriser	Administration
Valgfri for alle koncerner	Begrænsede skattemæssige justeringer	Overgangsregel for fordeling	Bibeholdelse af de nuværende regler	Begrænset one-stop-shop

Med denne løsningsmodel foreslås regler, der hovedsagelig er valgfrie med den mindst mulige grad af harmonisering, og der er planlagt en gradvis anvendelse. Denne kombination vil medføre visse ændringer af status quo, men vil have et snævrere anvendelsesområde, være mindre omfattende og finde gradvis anvendelse.

Løsningsmodel 3 – "Kombineret" BEFIT:

Anvendelsesområde	Beregning af beskatningsgrundlaget	Fordeling af beskatningsgrundlaget	Risikovurdering af koncerninterne afregningspriser	Administration
Hybrid	Begrænsede skattemæssige justeringer	Overgangsregel for fordeling	Trafiklyssystem	Hybrid one-stop-shop

Dette er en tredje mellemløsning, der samler elementer af obligatorisk harmonisering og gradvis anvendelse. "Kombineret "BEFIT giver mulighed for en hybrid tilgang med hensyn til anvendelse og anvendelsesområde. Denne løsning vil sikre og obligatoriske regler rettet mod store koncerner, der med størst sandsynlighed har grænseoverskridende strukturer og aktiviteter, og som derfor kan forventes at drage størst fordel af den forenkling, som BEFIT medfører.

•Målrettet regulering og forenkling

Forslaget har til formål at mindske regelbyrden for både skattesubjekter og skatteforvaltninger. Omkostningerne til overholdelse af skattereglerne er en byrde for selskaberne, og en nedbringelse heraf vil derfor være en stor fordel ved gennemførelsen af initiativet. Den anslåede nedbringelse af efterlevelsesomkostningerne er beskrevet i konsekvensanalyserapporten.

Den foretrukne løsning i initiativet til at opfylde målene om at forenkle skattereglerne, stimulere vækst og investeringer og samtidig sikre retfærdige og holdbare skatteindtægter på en forholdsmæssig måde er et hybridt anvendelsesområde for grænseoverskridende selskaber i Unionen. Andre selskaber i Unionen end undergruppen bestående af de største koncerner, som også er omfattet af søjle 2-direktivet, er undtaget fra initiativets obligatoriske anvendelsesområde. BEFIT-reglerne vil være obligatoriske for de største koncerner for at sikre konsekvens og sammenhæng. Andre koncerner under tærsklen, herunder SMV-koncerner, vil have mulighed for at anvende BEFIT-reglerne afhængigt af deres selskabsstruktur. Dette frivillige anvendelsesområde bør sikre, at forslaget effektivt reducerer de reguleringsmæssige byrder. Selskaberne forventes at vælge at deltage i ordningen, når de kan drage fordel af den forenkling, som reglerne tilbyder. Hvis dette ikke er tilfældet, kan de fortsat anvende de eksisterende regler. På denne måde sikrer forslagets anvendelsesområde, at SMV'ernes overholdelsesomkostninger holdes på et lavt niveau. Endelig vil mange mikrovirksomheder reelt ikke være omfattet af anvendelsesområdet, da forslaget primært har til formål at imødekomme behovene for grænseoverskridende virksomheder, der har en skattepligtig tilstedeværelse i mere end én medlemsstat.

Skattemyndighederne ventes også at drage fordel af det forventede fald i transfer pricing-spørgsmål, da behovet for grundige vurderinger af overensstemmelsen med armslængdeprincippet vil blive reduceret for koncerninterne transaktioner i henhold til BEFIT-reglerne. Efter overgangsperioden kan behovet for at prissætte sådanne koncerninterne transaktioner i overensstemmelse med armslængdeprincippet endda blive overflødigt i skattemæssig henseende. Der forventes også færre tvister, i det omfang oprettelsen af BEFIT-teams gør det muligt for skattemyndighederne at nå til enighed om en vis grad af sikkerhed på et tidligt tidspunkt og løse de problemer, der opstår, på en mere effektiv måde gennem høring og koordinering.

•Grundlæggende rettigheder

Det forventes ikke, at der vil være en betydelig indvirkning på de grundlæggende rettigheder, og de foreslåede foranstaltninger er forenelige med rettighederne, frihederne og principperne i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder 20 . Ved at skabe lige vilkår, fjerne grænseoverskridende hindringer og øge den skattemæssige sikkerhed vil forslaget også bidrage til at forhindre enhver form for forskelsbehandling eller uberettiget begrænsning af den frie erhvervsudøvelse.

Databeskyttelsesrettigheder, der er omfattet af chartret og den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) 21 , beskyttes. Personoplysninger, f.eks. oplysninger om ejerandele i en BEFIT-koncern, må behandles af skattemyndighederne, men kun med henblik på anvendelsen af kapitel IV samt for at undersøge og opnå enighed om indholdet af BEFIT-oplysningsskemaet og behandle og vurdere individuelle selvangivelser i henhold til kapitel V. Personoplysninger må kun udveksles mellem skattemyndigheder, der er involveret i administrationen af en bestemt BEFIT-koncern. Mængden af personoplysninger, der skal udveksles, vil være begrænset til, hvad der er nødvendigt for at sikre overholdelse og afsløre skattesvig, -undgåelse, eller -unddragelse, i overensstemmelse med kravene i GDPR. Personoplysninger opbevares kun, så længe det er nødvendigt til dette formål, men under ingen omstændigheder længere end 10 år.

•Andre virkninger

Der er ingen andre væsentlige virkninger. Forslaget vedrører koncerner i alle sektorer, der er underlagt selskabsskat i en medlemsstat. Forslaget påvirker ikke som sådan den nuværende måde at drive forretning på og forventes ikke at have en direkte indvirkning på målene i den europæiske grønne pagt eller den europæiske miljølovgivning. Indirekte kan det antages, at de ressourcer, der er frigjort fra omkostninger til overholdelse af skattereglerne, kan anvendes af selskaberne til at investere i mere miljømæssigt bæredygtige produktionsmetoder, hvis de ønsker det.

Forslaget fastholder principperne om "digital betjening som standard" og bidrager til at opnå den europæiske vej for et digitalt samfund og en digital økonomi.

De relevante mål for bæredygtig udvikling, der delvis behandles i forslaget, er nummer 8 (Anstændigt arbejde og økonomisk vækst) og 9 (Industri, innovation og infrastruktur), jf. bilag 3 til konsekvensanalysen.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Initiativet vil få budgetmæssige konsekvenser for Kommissionen i relation til BEFIT-samarbejdsværktøjet. Skattemyndighederne vil skulle koordinere tæt og anvende kommunikationsværktøjer til BEFIT-teams under dette initiativ. For at lette BEFIT-teamets arbejde og kommunikationen mellem embedsmændene i hvert BEFIT-team skal Kommissionen fastlægge de nødvendige praktiske ordninger, herunder en standardmetode til udveksling af oplysninger mellem medlemmerne af et BEFIT-team, som bygger på et BEFIT-samarbejdsværktøj. Kommissionen vil være ansvarlig for udviklingen af dette værktøj (engangudgift) samt for hosting, indholdsstyring, kryptering og årlig vedligeholdelse. Omkostningerne til et sådant BEFIT-samarbejdsværktøj anslås til en engangsudgift på ca. 300 000 EUR (for det første år) og ca. 600 000 EUR årligt til drift af BEFIT-samarbejdsværktøjet. Udgifterne finansieres gennem det planlagte rammebeløb til Fiscalis-programmet. Nærmere oplysninger findes i finansieringsoversigten til dette forslag.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Med henblik på at overvåge og evaluere gennemførelsen af direktivet vil det i første omgang være nødvendigt at give medlemsstaterne tid og al nødvendig bistand til at gennemføre EU-reglerne korrekt. Fem år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv vil Kommissionen foretage en evaluering af anvendelsen og rapportere herom til Rådet. Medlemsstaterne bør meddele Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de vil vedtage på det område, der er omfattet af dette direktiv, og de bør også give alle relevante oplysninger, som de er i besiddelse af, og som Kommissionen måtte have brug for med henblik på evaluering.

Ud over en evaluering vil initiativets virkningsfuldhed og effektivitet blive overvåget regelmæssigt og løbende ved hjælp af følgende foruddefinerede indikatorer: gennemførelses- og første BEFIT-driftsomkostninger; antallet af selskabskoncerner, der er omfattet af forslagets obligatoriske anvendelsesområde, samt antallet af virksomheder, der frivilligt har valgt at deltage; udviklingen i efterlevelsesomkostninger og antallet af tvister om dobbeltbeskatning. Dette er beskrevet nærmere i den konsekvensanalyserapport, der ledsager forslaget.

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Forslaget indfører et fælles sæt regler for fastsættelse af beskatningsgrundlaget for selskaber, som indgår i en koncern, der udarbejder konsolideret regnskab og er underlagt selskabsbeskatning i en medlemsstat.

De væsentligste elementer i forslaget er følgende:

Et hybridt anvendelsesområde med obligatorisk og valgfri anvendelse

I henhold til de generelle bestemmelser i kapitel I definerer forslaget et hybridt anvendelsesområde for anvendelsen af reglerne i dette direktiv. Det obligatoriske anvendelsesområde omfatter de samme koncerner som søjle 2 (dvs. koncerner med en årlig samlet indtægt på mindst 750 mio. EUR), men er begrænset til den undergruppe af enheder i Unionen, der opfylder tærsklen på 75 % ejerskab (artikel 5-6). For koncerner med hovedsæde i tredjelande skal deres EU-undergruppe desuden rejse mindst 50 mio. EUR i årlige samlede indtægter i mindst to af de fire regnskabsår umiddelbart forud for det regnskabsår, hvor koncernen begynder at anvende dette direktiv, og dette skal tegne sig for mindst 5 % af koncernens samlede indtægter (artikel 2, stk. 4). Denne væsentlighedstærskel sikrer endvidere, at kravene i forslaget står i et rimeligt forhold til dets fordele.

Valget om at tilpasse det obligatoriske anvendelsesområde til søjle 2 blev truffet med viden om, at disse skattesubjekter allerede gennemfører flere relevante elementer som led i søjle 2-direktivet, f.eks. med hensyn til beregningen af det skattepligtige resultat. Der skaber således en balance mellem på den ene side at opnå de nødvendige ændringer på en konsekvent måde og på den anden side at gøre systemet enkelt.

Andre mindre koncerner kan vælge at deltage, hvis de ønsker det, forudsat at de udarbejder et koncernregnskab. Dette frivillige anvendelsesområde kan være af særlig interesse for mindre koncerner, der opererer på tværs af grænserne, da de har færre ressourcer at bruge på at overholde flere nationale selskabsskattesystemer.

Når en koncern anvender eller vælger at anvende reglerne i dette direktiv, finder rammen anvendelse på hele "BEFIT-koncernen", dvs. undergruppen af alle selskaber, der er skattemæssigt hjemmehørende i Unionen, og faste driftssteder i Unionen, der opfylder ejerskabstærsklen på 75 %, kaldet "BEFIT-koncernmedlemmer". Anvendelsesområdet dækker disse enheder.

Forslaget udelukker ikke nogen sektorer fra dets anvendelsesområde. Sektorspecifikke karakteristika afspejles i relevante dele af forslaget. Dette gælder især for international transport og udvindingsaktiviteter. Indtægter fra skibsfart er f.eks. ofte underlagt særlige skatteordninger, som er skræddersyet til de faktiske forhold i denne sektor. Forslaget anerkender dette og udskiller rederiindtægter, der er omfattet af en tonnageskatteordning, fra BEFIT-beskatningsgrundlaget.

Beregning af det foreløbige skatteresultat for hvert BEFIT-koncernmedlem ved hjælp af en forenklet metode

Kapitel II indeholder reglerne for bestemmelse af det foreløbige skatteresultat for hvert enkelt medlem af BEFIT-koncernen. Dette gøres ved at anvende justeringerne i afsnit 2 og 3 og reglerne i afsnit 4 om tids- og kvantificeringsspørgsmål på nettoindkomst eller nettotab som opført i regnskabet.

Ligesom i søjle 2 er udgangspunktet regnskabsresultatet fra regnskabet, som skal bestemmes i henhold til en enkelt regnskabsstandard for BEFIT-koncernen. Med henblik herpå skal hvert BEFIT-koncernmedlems regnskab afstemmes med det ultimative moderselskabs regnskabsstandard eller, hvis koncernen har hovedsæde uden for Unionen, den indberettende enheds regnskaber. Regnskabsstandarden skal være accepteret i henhold til EU-retten, hvilket i det væsentlige betyder, at den skal være enten de nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper (GAAP) i en af medlemsstaterne eller de internationale regnskabsstandarder (IFRS), jf. artikel 7.

Af forenklingshensyn begrænses justeringerne til det nødvendige minimum i stedet for at etablere en detaljeret ramme for selskabsbeskatning. BEFIT omfatter derfor færre skattejusteringer end søjle 2, som har et andet formål, nemlig at beregne den relevante kvalificerede indkomst for den skyldige skat.

BEFIT-justeringerne er anført i afsnit 2. Følgende poster medtages, dvs. tilbageføres, hvis de er fratrukket eller ikke allerede er registreret i regnskabet: finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje (artikel 11), låneomkostninger, der betales til parter uden for BEFIT-koncernen ud over reglen om begrænsning af rentebetalinger i ATAD (artikel 13), dagsværdireguleringer og kapitalgevinster modtaget af livsforsikringsselskaber i forbindelse med unit-linked/indeksregulerede aftaler (artikel 14), bøder, strafgebyrer og ulovlige betalinger såsom bestikkelse (artikel 16) og selskabsskatter, der allerede er betalt, eller ekstraskatter i henhold til søjle 2 (artikel 17).

Følgende poster medtages ikke, dvs. fratrækkes de regnskabsmæssige nettoindtægter eller nettotab, hvis de var opført i regnskabet: udbytte og kapitalgevinster eller -tab på aktier eller ejerandele, hvis der er tale om et betydeligt ejerskab, og medmindre de besiddes med henblik på handel eller af et livsforsikringsselskab (artikel 8-11 og artikel 14), overskud eller tab i faste driftssteder (artikel 12), rederiindtægter, der er omfattet af en national tonnageskatteordning (artikel 15), skattelempelse for gevinster på erstatningsaktiver (artikel 18), omkostninger til erhvervelse, opførelse og forbedring af afskrivningsberettigede aktiver, fordi disse omkostninger allerede vil være en del af afskrivningsgrundlaget, samt subsidier, der er direkte forbundet hermed, fordi tilskud hverken bør indgå i afskrivning eller skattegrundlag (artikel 19), urealiserede gevinster eller tab fra valutakursudsving på anlægsaktiver (artikel 20). Reglen i artikel 21 udelukker også ethvert beløb, der vedrører de justeringer efter tildelingen, der er anført i artikel 48 (forklaret nedenfor). Disse poster er derfor ikke en del af det foreløbige skatteresultat, hvilket forhindrer en risiko for, at de bogføres to gange.

Derudover indeholder afsnit 3 et fælles sæt skattemæssige afskrivningsregler. Dette er en vigtig skattemæssig justering, men forslaget ligger tættere på reglerne for regnskabsføring end de nationale skattemæssige afskrivningsregler. Materielle anlægsaktiver med en værdi på under 5 000 EUR vil straks blive udgiftsført. Andre aktiver afskrives altid lineært, dvs. fordeles ligeligt over aktivets løbetid. I princippet svarer varigheden til brugstiden i regnskabet. For fast ejendom, herunder industribygninger, er varigheden dog som hovedregel fastsat til 28 år. For immaterielle anlægsaktiver svarer dette til varigheden af den retlige beskyttelse, f.eks. intellektuelle ejendomsrettigheder, eller, hvis dette ikke er tilfældet, 5 år. Goodwill afskrives også, hvis den erhverves og dermed opføres i regnskaberne.

I afsnit 4 omhandler forslaget tidsmæssige og kvantificeringsmæssige spørgsmål, som er nødvendige af skattemæssige årsager for at undgå misbrug. Forskelle i varebeholdningernes kostpris bør f.eks. opgøres ensartet på grundlag af princippet om først ind først ud eller den vejede gennemsnitsmetode (artikel 29). Hensættelser er udelukket, hvis de ikke er lovpligtige eller ikke kan anslås pålideligt (artikel 30). Uerholdelige fordringer kan kun fradrages, hvis alle rimelige skridt til at opnå betaling fra debitor er udtømt, eller hvis det beløb, der vil gå tabt, kan anslås pålideligt, aldrig hvis skyldneren er et forbundet foretagende (artikel 31). Indtægter og omkostninger fra langfristede kontrakter tæller kun for det år, hvor de blev optjent eller pådraget (artikel 32). Behandlingen af sikringsinstrumenter skal følge den skattemæssige behandling af den sikrede post (artikel 33).

Endelig indeholder forslaget i afsnit 5 også regler, der er nødvendige for enheder, der indtræder i eller udtræder af BEFIT-koncernen. F.eks. bør tab, der opstod, før det nye medlem indtrådte i BEFIT-koncernen, ikke medregnes på bekostning af andre medlemsstaters beskatningsgrundlag, hvor BEFIT-koncernen har medlemmer. Disse tab bør modregnes i den tildelte andel, så efter aggregering og fordeling (artikel 38 sammenholdt med 48, stk. 1, litra a)). Reglerne omhandler også virksomhedsomstruktureringer, f.eks. for at præcisere, at fusionsdirektivet har forrang (artikel 40). Der findes også en regel om bekæmpelse af misbrug for at sikre, at kapitalgevinster af aktiver medtages i det foreløbige skatteresultat, når aktiverne overføres inden for koncernen uden skattemæssige konsekvenser til et koncernmedlem, som derefter afhændes ud af koncernen. Dette ville normalt være omfattet af en skattefritagelse for aktieoverdragelser, men bør ikke tillades, medmindre det kan begrundes ud fra et kommercielt synspunkt (artikel 41).

Aggregering af de foreløbige skatteresultater i et enkelt beskatningsgrundlag og fordeling af dette aggregerede beskatningsgrundlag til berettigede BEFIT-koncernmedlemmer

Kapitel III indeholder reglerne for aggregering og fordeling af beskatningsgrundlaget. For det første samles de foreløbige skatteresultater for alle BEFIT-koncernmedlemmerne i en enkelt "pulje" på EU-koncernniveau, som vil være "BEFIT-beskatningsgrundlaget". Dette er beskrevet i artikel 42-44 og har flere vigtige fordele:

·Grænseoverskridende underskudsudligning: det vil gøre det muligt for koncerner at udligne tab på tværs af grænserne. I dag er dette kun sjældent muligt, hvilket kan føre til overbeskatning af koncernens overskud og afskrække selskaber fra at operere på tværs af grænserne i det indre marked, og

·Lette overholdelsen af transfer pricing-reglerne: i overgangsperioden vil resultatet af koncerninterne BEFIT-transaktioner være en afgørende faktor for, hvordan det (aggregerede) BEFIT-beskatningsgrundlag vil blive fordelt til BEFIT-koncernens medlemmer. I betragtning af betydningen af prisfastsættelsen af koncerninterne BEFIT-transaktioner i skattemæssig henseende vil kravet om, at de skal være i overensstemmelse med armslængdeprincippet, blive bibeholdt, men samtidig vil BEFIT-koncernens medlemmer drage fordel af øget skattesikkerhed (en komfortzone), hvis deres udgifter eller indtægter som følge af deres transaktioner inden for BEFIT-koncernen holder sig inden for en stigning på mindre end 10 % i forhold til gennemsnittet for de foregående tre regnskabsår. En sådan ordning giver en vis sikkerhed og baner vejen for en mulig fjernelse af behovet for prisfastsættelse af koncerninterne BEFIT-transaktioner i overensstemmelse med armslængdeprincippet, hvis der vedtages en faktorbaseret formel som en permanent metode til fordeling af BEFIT-beskatningsgrundlaget.

·Der vil heller ikke være kildeskat på transaktioner såsom rente- og royaltybetalinger inden for BEFIT-koncernen, så længe den retmæssige ejer af betalingen er medlem af BEFIT-koncernen. I BEFIT-koncernen er der i princippet ikke behov for at beskatte disse transaktioner individuelt, da de vil indgå i det aggregerede BEFIT-beskatningsgrundlag, men det er også afgørende at sikre, at sådanne betalinger ikke anvendes til at flytte overskud ud af koncernen til lav skat. Derfor vil de nationale kompetente myndigheder bevare retten til at kontrollere, om deres modtager er en reel ejer.

Der er dog to undtagelser fra aggregeringen. Indtægter og tab fra udvindingsaktiviteter udskilles af BEFIT-beskatningsgrundlaget, fordi de altid henføres til deres oprindelsesjurisdiktion. Rationalet er i overensstemmelse med OECD/G20's inklusive ramme med to søjler, at beskatningen af disse aktiviteter bør baseres på oprindelsen, dvs. udvindingsstedet (artikel 46). Indtægter og udgifter fra skibsfart, som ikke er omfattet af en tonnageskatteordning eller fra lufttransport, fordeles heller ikke. I overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 8 i OECD's modelbeskatningsoverenskomst beskattes sådanne aktiviteter kun i den stat, hvor det selskab, der driver skibene eller flyene, er beliggende (artikel 47).

Dernæst vil det aggregerede beskatningsgrundlag blive fordelt på medlemmerne af hver BEFIT-koncern på grundlag af en overgangsfordelingsregel, som anvender hver BEFIT-gruppemedlems procentdel af et aggregeret skattegrundlag beregnet som gennemsnittet af de skattepligtige resultater i de foregående tre regnskabsår. Dette kan bane vejen for en permanent tildelingsmetode, der kan baseres på en fordelingsnøgle. Et forslag, der fastlægger en overgangsløsning, vil have den fordel, at der i udformningen af en permanent tildelingsmetode anvendes nyere data for hvert enkelt land (CbCR) og de oplysninger, der er indsamlet fra de første år af anvendelsen af BEFIT. Det vil også gøre det muligt at foretage en grundigere vurdering af den indvirkning, som OECD/G20's inklusive ramme med to søjler forventes at have på de nationale beskatningsgrundlag og BEFIT-koncernens beskatningsgrundlag.

Forslaget tager også højde for distributionsbaserede skattesystemer og indeholder med henblik herpå den nødvendige tilpasning, som vil gøre det muligt for selskaber at deltage i en BEFIT-koncern. I dette tilfælde beskattes selskabsindkomsten ikke årligt, men ved udlodning af overskuddet. Den tildelte del af det samlede beskatningsgrundlag vil således blive fremført hvert år i forhold til de indtægter, der ikke er blevet udloddet det pågældende år (artikel 49).

Endelig vil hvert BEFIT-koncernmedlem have en del efter tildelingen. Koncernmedlemmet foretage yderligere justeringer af denne del i sin skatteansættelse (artikel 48, stk. 1). Disse omfatter hovedsagelig tekniske justeringer, der er nødvendige af hensyn til sammenhængen i systemet. For eksempel bør flere poster ikke medtages i det foreløbige skatteresultat for at undgå, at de deles mellem alle medlemsstater, men disse poster bør stadig bogføres (f.eks. tab før BEFIT-medlemskab). Andre beløb, såsom gaver, donationer og pensionshensættelser, afhænger i høj grad af nationale lovkrav og er derfor mest hensigtsmæssige for den tildelte del.

Det er vigtigt at bemærke, at for at sikre medlemsstaternes fulde kompetence med hensyn til deres skattesatspolitikker vil medlemsstaterne frit kunne anvende eventuelle fradrag, skatteincitamenter eller stigninger i grundlaget på deres tildelte andele uden begrænsninger (artikel 48, stk. 2). Det eneste krav, som medlemsstaterne skal overholde i denne henseende, er reglerne i søjle 2-direktivet om et globalt effektivt minimumsafgiftsniveau.

"Trafiklyssystem" for at lette prisfastsættelsen ved transaktioner med forbundne foretagender uden for BEFIT-koncernen

For så vidt angår transaktioner med forbundne selskaber uden for BEFIT-koncernen, dvs. enheder i koncernen, som ikke er beliggende i Unionen, eller som ikke opfylder tærsklen på 75 % ejerskab, har kapitel IV til formål at lette overholdelsen ved at stille et risikovurderingsværktøj ("trafiklyssystem") til rådighed med benchmarks.

Dette træk ved BEFIT fokuserer på at forenkle prisfastsættelsen i forbindelse med koncerninterne transaktioner og griber ikke ind i de materielle regler, der afgør, om en bestemt transaktion er blevet prissat på armslængdevilkår. Desuden er dens materielle anvendelsesområde begrænset til aktiviteter med lav risiko, som normalt ikke indebærer et vidt skøn med hensyn til prisfastsættelsen, da de ikke giver anledning til store restoverskud. Dette er en klar sondring fra direktivet om transfer pricing, som vedrører de materielle regler og har et bredere anvendelsesområde, der potentielt dækker hele spektret af emner vedrørende interne afregningspriser, og som har en særskilt funktion. Direktivet om transfer pricing tilslutter sig således OECD's retningslinjer for transfer pricing og udgør et springbræt for medlemsstaterne til at nå til enighed om fælles tilgange til specifikke emner vedrørende transfer pricing, navnlig dem, hvor den administrative praksis hidtil har været forskellig i EU.

Trafiklyssystemet finder anvendelse på lavrisikoaktiviteter som defineret i artikel 50: i) distributionsaktiviteter udført af lavrisikodistributører og ii) kontraktproducenters produktionsaktiviteter. For at blive omfattet skal distributøren eller producenten anvende en pålidelig og ensidig metode baseret på OECD's retningslinjer for transfer pricing, og de kan under alle omstændigheder ikke komme i betragtning, hvis de besidder de intellektuelle ejendomsrettigheder eller nogle af de risici, der er forbundet med produkterne. Dette skyldes, at immaterielle aktiver og risici ofte mangler sammenlignelige transaktioner.

For disse aktiviteter foreslås det i forslaget at anvende "offentlige benchmarks", som vil være overskudsmarkører, der fastsættes på EU-plan med hjælp fra en ekspertgruppe (artikel 53). Hvis fortjenesten hos en distributør eller kontraktproducent med lav risiko er lav i forhold til de gennemsnitlige intervaller i dette benchmark, vil dennes transaktioner blive vurderet som "højrisikobetonede" og omvendt. På denne måde kan transaktionerne falde inden for tre risikoområder (lav/middel/høj). Det forventes, at medlemsstaternes skattemyndigheder koncentrerer deres indsats om højrisikoområderne (artikel 51). Det betegnes derfor som et "trafiklyssystem".

Som sådan vil værktøjet gøre det muligt for medlemsstaterne at anvende deres ressourcer mere effektivt, og det vil give selskaberne en højere grad af forudsigelighed med hensyn til accepten af deres afregningspriser på betingelse af, at de overholder forud fastsatte margener.

Administration af systemet: en "one-stop-shop" og et "BEFIT-team"

I kapitel V skitseret administrationen af systemet. Fælles materielle regler kræver også en fælles administrativ ramme. Dette vil muliggøre yderligere forenkling af de nuværende systemer og bør gradvist frigøre ressourcer for forvaltninger og virksomheder.

En one-stop-shopvil gøre det muligt for selskaber at henvende sig til en enkelt myndighed i Unionen med hensyn til indberetningsforpligtelser, når det er muligt. Den "indberettende enhed", som i princippet er det ultimative moderselskab, indgiver et oplysningsskema for hele BEFIT-koncernen ("BEFIT-oplysningsskemaet") udelukkende til sin egen skatteforvaltning ("indberetningsmyndigheden"), som deler dette med de øvrige medlemsstater, hvor koncernen opererer (artikel 57). Hvert BEFIT-koncernmedlem indgiver også en individuel selvangivelse til deres lokale skatteforvaltning for at kunne anvende indenlandsk fastsatte justeringer af deres tildelte del (artikel 62). Sammen med BEFIT-oplysningsskemaet vil dette gøre det muligt for hver skatteforvaltning at vurdere deres BEFIT-koncernlemmers skattetilsvar så effektivt som muligt (artikel 64).

For hver BEFIT-koncern vil der også være et såkaldt "BEFIT-team", som samler repræsentanter for hver relevant skatteforvaltning fra de medlemsstater, hvor koncernen opererer (artikel 60). I stedet for, at hver medlemsstat hver især afsætter menneskelige ressourcer til at vurdere den samme grænseoverskridende koncerns skattetilsvar, vil medlemmerne af hvert BEFIT-team udveksle oplysninger, koordinere, give en vis grad af sikkerhed på et tidligt tidspunkt om specifikke emner og løse problemer gennem et onlinesamarbejdsværktøj (artikel 61).

Kontroller vil forblive på medlemsstatsniveau, og det vil være muligt for medlemsstaterne at anmode om fælles kontrol og skabe en forpligtelse for den anden side til at acceptere dem. Efter resultatet af en kontrol vil BEFIT-teamet også lette korrektioner (artikel 65).

Forslaget sikrer også, at klager over indholdet af BEFIT-oplysningsskemaet kan indbringes for et administrativt organ i den medlemsstat, hvor "indberetningsmyndigheden" er beliggende. På samme måde kan klager over de individuelle skatteansættelser indbringes for et administrativt organ i den medlemsstat, hvor medlemmet af BEFIT-koncernen er skattemæssigt hjemmehørende. Når en sådan klage påvirker BEFIT-beskatningsgrundlaget, kan de nødvendige ændringer foretages på tværs af koncernen gennem en koordineret proces, der fastlægges af "BEFIT-teams" (artikel 66-70).

2023/0321 (CNS)

Forslag til

RÅDETS DIREKTIV

Erhverv i Europa: en ramme for indkomstbeskatning (BEFIT)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 115,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet 22 ,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 23 ,

efter en særlig lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)I Unionen findes der i øjeblikket ingen fælles tilgang til beregning af selskabers beskatningsgrundlag. Selskaber i EU er derfor nødsaget til at overholde et særskilt selskabsskattesystem i hver medlemsstat, hvor de opererer.

(2)Det forhold, at der findes 27 forskellige selskabsskattesystemer i Unionen, giver anledning til kompleksitet med hensyn til overholdelsen af skattereglerne og fører til ulige konkurrencevilkår for selskaberne. Dette er blevet desto tydeligere, efter at globaliseringen og digitaliseringen af økonomien i væsentlig grad har ændret opfattelsen af landegrænser og forretningsmodeller. Regeringernes forsøg på tilpasning til denne nye virkelighed har resulteret i uensartede reaktioner i medlemsstaterne, hvilket har ført til yderligere forvridninger i det indre marked. De forskellige retlige rammer fører uundgåeligt til divergerende skatteforvaltningspraksis i medlemsstaterne. Dette indebærer ofte langvarige procedurer, der skaber uforudsigelighed, inkonsekvens og høje efterlevelsesomkostninger.

(3)Selv om skattesystemerne er udformet forskelligt, bygger de på de samme grundlæggende elementer, da de fastsætter regler med samme mål for øje, nemlig at nå frem til et beskatningsgrundlag for selskaber. Det vil derfor være vigtigt for selskaber, der opererer i det indre marked, at medlemsstaterne indfører en fælles retlig ramme for at harmonisere de grundlæggende elementer af selskabsskattesystemerne med henblik på at forenkle skattereglerne og sikre fair konkurrence.

(4)Den 9. juni 2023 tilsluttede 139 jurisdiktioner, som er medlemmer af OECD's/G20's inklusive ramme, sig erklæringen fra oktober 2021 om en "tosøjleløsning til håndtering af de skattemæssige udfordringer, der opstår som følge af digitaliseringen af økonomien" 24 . Med denne erklæring blev medlemsstaterne enige om i) inden for rammerne af søjle 2 at foretage en gennemgang, hvor store multinationale koncerners potentielle minimumsskattetilsvar beregnes med udgangspunkt i regnskabet, og ii) inden for rammerne af søjle 1 delvist at omfordele skattepligtige overskud på grundlag af en fordelingsnøgle. Udformningen af en fælles ramme for håndtering af de skattemæssige udfordringer, der opstår som følge af digitalisering og globalisering, bør være inspireret af resultaterne af denne gennemgang. Eftersom gennemførelsen af søjle 2 er blevet enstemmigt vedtaget af medlemsstaterne ved Rådets direktiv (EU) 2022/2523 25 , bør en fælles ramme for selskabsbeskatning i Unionen bygge på begreber såsom omfanget og beregningen af beskatningsgrundlaget, som både selskaberne og medlemsstaterne allerede er bekendt med.

(5)Erhvervslivets rammebetingelser i det indre marked bør gøres mere attraktive for at fremme vækst og investeringer i Unionen. Med henblik herpå bør indførelsen af en fælles ramme for selskabsbeskatning prioriteres for at gøre det lettere for selskaber at overholde sådanne regler, når de opererer på tværs af grænserne, og for at tilskynde dem, der ønsker at ekspandere yderligere i udlandet, til at gøre det. Et enkelt sæt selskabsskatteregler for internationale aktiviteter forventes at føre til øget skattesikkerhed og færre skattetvister, da det vil tackle forvridninger og mindske antallet af tilfælde af dobbeltbeskatning og overbeskatning. Eftersom holdbare skatteindtægter er helt afgørende for medlemsstaternes budgetter, bl.a. for at kunne investere i infrastruktur, forskning og udvikling og levere offentlige tjenester, vil det desuden være afgørende for fremtiden at sikre, at fordelingen af indtægter sker i overensstemmelse med et værktøj baseret på solide parametre, der ikke kan misbruges.

(6)Det er vigtigt at skabe et system, der sikrer en vis grad af ensartethed i hele Unionen, i det mindste for de skattesubjekter, som det primært er rettet mod. I betragtning af den indsats, som både skattemyndighederne og selskaberne har ydet for at gennemføre rammen for en global minimumsskattesats, vil det derfor være vigtigt at bygge videre på disse resultater og udforme regler, der lægger sig så tæt som muligt op ad OECD/G20's modelregler og direktiv (EU) 2022/2523. På dette grundlag bør de fælles regler være obligatoriske for koncerner med en skattepligtig tilstedeværelse i Unionen, forudsat at de har en årlig samlet indtægt på mere end 750 000 000 EUR baseret på deres konsoliderede regnskab. På denne måde vil anvendelsesområdet være rettet mod de selskaber, der med størst sandsynlighed har grænseoverskridende aktiviteter, og som dermed kan drage fordel af den forenkling, som en fælles retlig ramme ville medføre. Tærsklen vil også være i overensstemmelse med direktiv (EU) 2022/2523 og således sikre en konsekvent tilgang i Unionen.

(7)Selv om tærsklen fastsættes på grundlag af koncernens samlede indtægter på globalt plan, bør bestemmelserne kun gælde for de koncernmedlemmer, der opererer i det indre marked, da EU-retten kun finder anvendelse inden for Unionen og ikke er bindende for tredjelande. Det er derfor kun de dele af en koncern, der er beliggende i Unionen, der bør være omfattet. Dette vil omfatte selskaber, som er skattemæssigt hjemmehørende i en medlemsstat, og deres faste driftssteder, der opererer i en medlemsstat, såvel som faste driftssteder i Unionen for tredjelandsselskaber, der tilhører den samme koncern. Skønt begrebet "fast driftssted" behandles i bilaterale skatteaftaler og i national lovgivning, og selv om definitionen indeholder nogle fælles principper, er der stadig en vis forskel på verdensplan. Det vil derfor være mere pragmatisk at basere sig på de eksisterende dobbeltbeskatningsoverenskomster og medlemsstaternes nationale regler i stedet for at forsøge at opnå fuld harmonisering gennem afledt EU-ret.

(8)For at sikre proportionalitet og en velfungerende fælles ramme bør koncernmedlemmer – herunder selskaber hjemmehørende i en medlemsstat, deres faste driftssteder såvel som faste driftssteder i Unionen – der indgår i en koncern med hovedsæde uden for Unionen, som udøver begrænset aktivitet i det indre marked, udelukkes fra anvendelsesområdet gennem en væsentlighedstærskel.

(9)Målet om at forenkle de nuværende regler understreger det påtænkte initiativ. Derfor bør reglerne for beregning af beskatningsgrundlaget tage udgangspunkt i en begrænset række skattemæssige justeringer af hvert koncernmedlems regnskab. Disse begrænsede justeringer vil være fælles justeringer, som er nødvendige for at omdanne regnskabet til et beskatningsgrundlag. I betragtning af behovet for ensretning med direktiv (EU) 2022/2523 bør justeringerne være i overensstemmelse med denne ramme, hvilket også bør lette gennemførelsen for medlemsstaterne og selskaberne, der allerede er fortrolige med de generelle principper.

(10)Da regnskabet af forenklingshensyn vil blive anvendt som udgangspunkt for beregningen af hvert koncernmedlems beskatningsgrundlag, bør skattereglerne udarbejdes således, at de lægger sig så tæt som muligt op ad regnskabsføring. Hvor dette er muligt, ændres den regnskabsmæssige behandling af et aktiv eller en forpligtelse ikke i forbindelse med beskatning, og der vil derfor ikke være behov for justeringer. I overensstemmelse med formålet med beskatningen er det imidlertid også nødvendigt at behandle andre elementer i beskatningsgrundlaget på en anden måde i forbindelse med beskatning end i regnskabsføringen.

(11)Det er derfor vigtigt at tage hensyn til specifikke brancher, navnlig international skibsfart, som kræver visse sektorspecifikke tilpasninger. For koncernmedlemmer i denne sektor vil regnskabet skulle justeres for at udelukke beløb (overskud eller tab), der er omfattet af en tonnageskatteordning. Særlige skatteordninger for international skibsfart, ofte benævnt "tonnageskatteordninger", giver normalt mulighed for beskatning på grundlag af tonnagen (dvs. lastekapaciteten) af skibe, der opereres af et koncernmedlem, snarere end på basis af koncernmedlemmets faktiske overskud eller tab i forbindelse med aktiviteter, der er omfattet af tonnageskatteordningen. En udelukkelse af dette beløb vil derfor tage hensyn til de forskellige anerkendte tilgange til beregning af beskatningsgrundlaget og sikre en passende sammenhæng med de forskellige politiske mål for det indre marked.

(12)For at nå det centrale mål om at skabe en forenklet ramme for selskabsbeskatning bør det foreløbige skatteresultat for hvert medlem af koncernen aggregeres til ét fælles beskatningsgrundlag med henblik på efterfølgende at fordele dette grundlag til de relevante koncernmedlemmer. De skattemæssige justeringer af regnskabet vil give de foreløbige skatteresultater for hvert koncernmedlem. Disse resultater vil derefter blive aggregeret, hvilket vil give mulighed for grænseoverskridende underskudsudligning mellem BEFIT-koncernmedlemmer, og derefter vil det aggregerede beskatningsgrundlag blive fordelt til de enkelte koncernmedlemmer på grundlag af en overgangsregel for fordeling; dette vil bane vejen for en permanent mekanisme. Denne permanente mekanisme kunne baseres på en fordelingsnøgle og ville overflødiggøre behovet for, at koncerninterne BEFIT-transaktioner er i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Det ville have den fordel, at der anvendes nyere data for landeopdelte rapporteringer og oplysninger, der er indsamlet i overgangsperioden. Dette ville også gøre det muligt at foretage en grundigere vurdering af den indvirkning, som gennemførelsen af tosøjletilgangen forventes at have på de nationale beskatningsgrundlag og BEFIT-koncernens beskatningsgrundlag. På denne måde ville det stadig være muligt at realisere hovedmålet om skattemæssig neutralitet i det indre marked, hvilket vil mindske tilfælde af dobbeltbeskatning og overbeskatning og øge skattesikkerheden med henblik på at reducere antallet af skattetvister.

(13)For visse sektorer såsom udvindingsindustrien samt inden for international skibsfart, transport ad indre vandveje og lufttransport vil en aggregering af koncernmedlemmers skatteresultater ikke være en egnet foranstaltning. Det vil derfor være vigtigt at udelukke disse fra aggregeringen, da deres karakteristika ikke passer ind i en sådan sammenhæng. Ethvert overskud eller tab i selskaber, der beskæftiger sig med international trafik, og som ikke er omfattet af en tonnageskatteordning (og dermed udelukket fra de foreløbige skatteresultater), vil skulle holdes ude af aggregeringen og beregnes ved anvendelse af de fælles selskabsskatteregler.

(14)For at skabe plads til vækst og investeringer vil medlemsstaterne også selv kunne foretage yderligere justeringer efter fordelingen (f.eks. skattemæssig behandling af pensionsbidrag) på områder, der ikke er omfattet af den fælles ramme. For at sikre, at medlemsstaterne kan træffe egne nationale politiske valg på området, vil de også frit kunne foretage yderligere justeringer af deres tildelte andel uden anvendelsen af et loft. Under alle omstændigheder vil direktiv (EU) 2022/2523 effektivt fastsætte et loft, der vil sikre en effektiv skattesats på mindst 15 %.

(15)Nogle medlemsstater anvender selskabsskattesystemer, der bygger på principper, som adskiller sig fra den mest almindelige tilgang, f.eks. beskatningssystemer baseret på udlodning. Det er derfor yderst vigtigt at foretage de nødvendige justeringer for at sikre en brugbar interaktion med disse systemer. Løsningen kunne ligge i at foretage visse justeringer efter fordeling. Dette indebærer, at den andel, der fordeles til et koncernmedlem inden for rammerne af et beskatningssystem baseret på udlodning, skal ændres i forhold til de udlodninger, der er foretaget i løbet af regnskabsåret. Selve essensen af et beskatningssystem baseret på udlodning ville blive bibeholdt fuldt ud, idet udlodningen markerer et tidspunkt for beskatning af den tildelte andel og dermed afgør, hvor meget af denne der skal beskattes. I den forbindelse bør det overvejes at anvende en fremførselsmekanisme for at sikre, at den tildelte andel, der ikke beskattes i indeværende år, beskattes i de følgende år.

(16)Da forbindelser inden for en koncern kun udgør en del af en koncerns kommercielle aktivitet, er det også vigtigt at se på transaktioner mellem medlemmerne af en koncern og forbundne foretagender uden for koncernen. For at kunne tage hensyn til dette eksterne aspekt, og da antallet af tvister om transfer pricing er steget betydeligt i den seneste tid, navnlig i forbindelse med prisfastsættelsen af rutineaktiviteter, vil det være meget nyttigt at indføre en forenklet tilgang til sikring af overholdelsen af transfer pricing-reglerne, hvilket vil mindske selskabernes efterlevelsesomkostninger og forbedre skattemyndighedernes effektivitet med hensyn til udnyttelsen af human kapital. Med henblik herpå vil det være vigtigt at indføre en fælles risikovurderingsramme for transfer pricing baseret på en almindeligt accepteret benchmarkanalyse. Denne vurdering vil tage udgangspunkt i resultatet før renter og skat for enheder, der opererer uafhængigt i det indre marked. De således opnåede resultatmarkører vil derefter blive offentliggjort, så de kan anvendes som et værktøj til selvevaluering af risici og dermed give koncerner, der opererer i det indre marked, mulighed for på forhånd at vide, hvilke (markedsbaserede) armslængdeafkast de forventes at opnå i transaktioner med forbundne foretagender. Hver transaktion inden for systemets anvendelsesområde bør vurderes som værende forbundet med lav, middel eller høj risiko ud fra en sammenligning med resultatmarkørerne, som vil blive fastsat ved en gennemførelsesretsakt, der offentliggøres på Kommissionens websted.

(17)En fælles ramme for selskabsbeskatning vil nødvendigvis skulle omfatte et forvaltningssystem, som ideelt set bør sikre en vis grad af skattemæssig sikkerhed og forenkling. Af hensyn til ensartetheden bør forvaltningssystemet tage udgangspunkt i vigtigheden af et centralt referencepunkt til håndtering af en række fælles spørgsmål, f.eks. oplysningsskemaet for hele koncernen, og sikring af en passende grad af koordinering og samarbejde mellem de nationale skattemyndigheder. Samtidig bør forvaltningssystemet fuldt ud respektere den nationale suverænitet på skatteområdet, da lokale selvangivelser, revision og tvistbilæggelse primært skal forblive på medlemsstatsniveau.

(18)For at sikre, at reglerne i den fælles ramme gennemføres og håndhæves korrekt, bør medlemsstaterne fastsætte regler om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages i medfør af dette direktiv. Disse sanktioner bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning.

(19)For at optimere fordelene ved at have en fælles retlig ramme for beregning af beskatningsgrundlaget for selskaber i det indre marked bør koncerner, herunder SMV-koncerner, med årlige samlede indtægter på under 750 000 000 EUR frivilligt kunne vælge at anvende reglerne, så længe de udarbejder et konsolideret regnskab og har en skattepligtig tilstedeværelse i Unionen. Ved at give mindre koncerner mulighed for at anvende reglerne kan flere koncerner med grænseoverskridende strukturer og aktiviteter drage fordel af den forenkling, som den fælles ramme giver.

(20)For at kunne supplere eller ændre, alt efter omstændighederne, visse ikkevæsentlige bestemmelser i dette direktiv bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår i) ændring af bilag I og II, hvis det er relevant, og ii) supplering ved at fastsætte supplerende regler for forsikringsselskaber, navnlig med hensyn til den nye internationale regnskabsstandard (IFRS) 17 Forsikringskontrakter. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning 26 . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(21)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af og arbejdet i de såkaldte BEFIT-teams, der indføres ved dette direktiv for at samle repræsentanter for hver relevant skattemyndighed fra de medlemsstater, hvor koncernen opererer, og for at fastsætte avancerne for visse rutinetransaktioner mellem BEFIT-koncernmedlemmer og deres forbundne foretagender uden for BEFIT-koncernen, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 27 .

(22)Enhver behandling af personoplysninger inden for rammerne af dette direktiv bør ske i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 28 . Medlemsstaterne må behandle personoplysninger i henhold til dette direktiv udelukkende med henblik på anvendelsen af kapitel IV samt for at undersøge og opnå enighed om indholdet af BEFIT-oplysningsskemaet og behandle og vurdere individuelle selvangivelser i henhold til kapitel V.

(23)Opbevaringsperioden på 10 år er berettiget for at give medlemsstaterne mulighed for at overholde de fleste forældelsesfrister.

(24)For at give selskaber mulighed for direkte at nyde godt af fordelene ved det indre marked uden at pådrage sig en unødvendig yderligere administrativ byrde bør oplysninger om skattebestemmelserne i dette direktiv gøres tilgængelige via den fælles digitale portal i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1724 29 . Den fælles digitale portal udgør en kvikskranke, hvor grænseoverskridende brugere har onlineadgang til oplysninger, procedurer og bistandstjenester, der er relevante for det indre markeds virkemåde.

(25)Målet for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af de eksisterende udfordringer, der skyldes samspillet mellem 27 forskellige selskabsskattesystemer, bedre nås på EU-plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(26)Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 og afgav uformel udtalelse den 18. august 2023 —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1
Genstand

1.Ved dette direktiv fastsættes en fælles ramme for selskabsbeskatning i Unionen for visse koncerner.

2.Med henblik på stk. 1 fastsættes i dette direktiv regler vedrørende:

a)afgrænsning af en koncern i forbindelse med dette direktiv ("BEFIT-koncern")

b)beregning af et aggregeret beskatningsgrundlag for selskaber og faste driftssteder i BEFIT-koncernen ("BEFIT-koncernmedlem" og "BEFIT-beskatningsgrundlag")

c)fordeling af BEFIT-beskatningsgrundlaget mellem berettigede BEFIT-koncernmedlemmer

d)forenkling af vurderingen af risici ved interne afregningspriser i transaktioner med forbundne foretagender uden for koncernen

e)forvaltning af den fælles retlige ramme.

3.Medmindre andet er angivet i dette direktiv, ophører et selskab eller et fast driftssted, der er omfattet af direktivet, med at være undergivet den nationale selskabsskattelov i alle de medlemsstater, hvor det er etableret, for så vidt angår alle spørgsmål, der er reguleret ved dette direktiv.

Artikel 2
Anvendelsesområde

1.Dette direktiv finder anvendelse på selskaber, der er skattemæssigt hjemmehørende i en medlemsstat, herunder deres faste driftssteder beliggende i andre medlemsstater, samt på faste driftssteder beliggende i medlemsstater for enheder, der er skattemæssigt hjemmehørende i et tredjeland ("tredjelandsenheder"), som opfylder følgende kriterier:

a)de tilhører en national koncern eller en multinational koncern, der udarbejder et konsolideret regnskab, og som har haft en årlig samlet indtægt på 750 000 000 EUR eller derover i mindst to af de seneste fire regnskabsår

b)derudover, for så vidt angår selskaber:

i)de er organiseret i en af de former, der er anført i bilag I

ii)de er underlagt en af de i bilag II anførte selskabsskatter eller en tilsvarende skat, der er indført efterfølgende

iii)de er det ultimative moderselskab, eller deres aktiver, passiver, indtægter, udgifter og pengestrømme konsolideres post for post af det ultimative moderselskab

c)derudover, for så vidt angår faste driftssteder:

i)de er underlagt en af de i bilag II anførte selskabsskatter eller en tilsvarende skat, der er indført efterfølgende

ii)de er et fast driftssted for det ultimative moderselskab eller for en enhed, hvis aktiver, passiver, indtægter, udgifter og pengestrømme konsolideres post for post af det ultimative moderselskab.

2.Uanset stk. 1 finder dette direktiv ikke anvendelse på selskaber eller faste driftssteder med et ultimativt moderselskab uden for Unionen, når koncernens samlede indtægter i Unionen enten ikke overstiger 5 % af koncernens samlede indtægter baseret på dens konsoliderede regnskab eller et beløb på 50 mio. EUR inden for mindst to af de seneste fire regnskabsår. Dette berører ikke den i stk. 7 omhandlede ret til at vælge at deltage i ordningen.

3.Hvis to eller flere koncerner fusionerer for at danne én samlet koncern, anses den i stk. 1 nævnte tærskel på 750 000 000 EUR for at være opfyldt for ethvert regnskabsår forud for fusionen, hvis summen af de fusionerende koncerners samlede indtægter – som indregnet i hvert af deres konsoliderede regnskaber – for det pågældende regnskabsår er 750 000 000 EUR eller derover. Selskaber og faste driftssteder, der er medlem af den nyoprettede koncern, bliver omfattet af dette direktiv, hvis tærsklen var opfyldt i mindst to af de seneste fire regnskabsår.

4.Hvis et selskab, der ikke er medlem af en koncern ("målselskabet"), erhverves af et andet selskab eller en anden koncern ("den overtagende enhed"), og enten målselskabet eller den overtagende enhed ikke havde et konsolideret regnskab i nogen af de fire regnskabsår, der ligger umiddelbart før regnskabsåret for overtagelsen, anses den i stk. 1 nævnte tærskel for den årlige samlede indtægt på 750 000 000 EUR for at være opfyldt for det pågældende år, hvis summen af indtægter, der er indregnet i målselskabets og den overtagende enheds regnskab eller konsoliderede regnskab for det pågældende år, er 750 000 000 EUR eller derover. Den overtagende enhed bliver omfattet af dette direktiv, hvis tærsklen var opfyldt i mindst to af de fire regnskabsår, der ligger umiddelbart før det regnskabsår, hvor direktivet begyndte af finde anvendelse på den overtagende enhed.

5.Hvis en koncern spaltes i to eller flere koncerner ("de spaltede koncerner"), anses den i stk. 1 nævnte tærskel på 750 000 000 EUR for at være opfyldt for hver af de spaltede koncerner, hvis

a)hver af de spaltede koncerner i det første regnskabsår, som slutter efter spaltningen, har en samlet årlig indtægt på 750 000 000 EUR eller derover i det pågældende regnskabsår

b)hver af de spaltede koncerner i det andet til fjerde regnskabsår, som slutter efter spaltningen, har en samlet årlig indtægt på 750 000 000 EUR eller derover i mindst to af disse regnskabsår.

6.Hvis et eller flere af de i denne artikel omhandlede fire regnskabsår er længere eller kortere end 12 måneder, justeres de omhandlede indtægtstærskler proportionalt for hvert af disse regnskabsår.

7.Medlemsstaterne sikrer, at selskaber, der er skattemæssigt hjemmehørende i en medlemsstat og opfylder betingelserne i stk. 1, litra b), herunder deres faste driftssteder beliggende i andre medlemsstater, samt faste driftssteder beliggende i medlemsstater for tredjelandsenheder, som opfylder betingelserne i stk. 1, litra c), kan vælge at være omfattet af dette direktiv, hvis de tilhører en multinational koncern eller en national koncern, der udarbejder et konsolideret regnskab, men ikke opfylder betingelserne i stk. 1, litra a), vedrørende tærsklen på 750 000 000 EUR.

8.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 74 for at ændre bilag I og II med henblik på at tage hensyn til ændringer af medlemsstaternes love vedrørende selskabsformer og selskabsbeskatning.

Artikel 3
Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1)"koncern":

a)en gruppe af enheder, der er forbundet med hinanden gennem ejerskab eller kontrol som defineret i den almindeligt anerkendte regnskabsstandard for det ultimative moderselskabs udarbejdelse af et konsolideret regnskab, herunder enhver enhed, der alene på grund af sin lille størrelse, ringe væsentlighed eller med den begrundelse, at den besiddes med henblik på salg, er udeladt af det ultimative moderselskabs konsoliderede regnskab, eller

b)en enhed, der indregner et eller flere faste driftssteders nettoindkomst eller -tab i sit regnskab ("hovedkontor"), forudsat at det ikke er en del af en anden koncern som defineret i litra a)

2)"national koncern": en koncern, hvor alle enheder er beliggende i den samme medlemsstat

3)"multinational koncern": en multinational koncern, der omfatter mindst én enhed eller ét fast driftssted, som ikke er beliggende i det ultimative moderselskabs jurisdiktion

4)"regnskabsår": den regnskabsperiode, som det ultimative moderselskab udarbejder et konsolideret regnskab for

5)"konsolideret regnskab": et regnskab, hvor aktiver, passiver, indtægter, udgifter og pengestrømme i en enhed og i de datterselskaber, der kontrolleres af denne, vises som var der tale om en enkelt økonomisk enhed

6)"enhed": ethvert retligt arrangement, der udarbejder separat regnskab, eller enhver juridisk person

7)"ultimativt moderselskab":

a)en enhed, der direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over en eller flere andre enheder, og som ikke direkte eller indirekte ejes af en anden enhed med bestemmende indflydelse over den, eller

b)hovedkontoret for en koncern som defineret i nr. 1), litra b)

8)"ejerandel": egenkapitalandel, som indebærer rettigheder til en enheds eller et fast driftssteds overskud, kapital eller reserver

9)"bestemmende indflydelse": en ejerandel i en enhed, hvor indehaveren deraf er forpligtet til at konsolidere enhedens aktiver, passiver, indtægter, udgifter og pengestrømme post for post

10)"indberettende enhed": enten

a)det ultimative moderselskab, når det er beliggende i en medlemsstat, eller

b)hvis det ultimative moderselskab ikke er beliggende i en medlemsstat, den enhed, der er beliggende i en medlemsstat, og som er udpeget af BEFIT-koncernen til på vegne af denne at opfylde dens forpligtelser med hensyn til BEFIT-oplysningsskema, jf. artikel 57

11)"anerkendt regnskabsstandard i Unionen": internationale regnskabsstandarder som vedtaget af Unionen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 30 og de almindeligt anerkendte regnskabsprincipper i medlemsstaterne

12)"regnskabsmæssig nettoindkomst eller regnskabsmæssigt nettotab": den nettoindkomst eller det nettotab, der fastsættes for et BEFIT-koncernmedlem i henhold til en enkelt fælles anerkendt regnskabsstandard i Unionen, før eventuel konsolideringsjustering med henblik på at eliminere BEFIT-koncerninterne transaktioner i overensstemmelse med artikel 7

13)"forsikringsselskab": et forsikringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF 31

14)"unit-linked/indeksreguleret livsforsikring": livsforsikringspolicer, hvor investeringsgevinster og -tab eller renter/udbytte på forsikringsselskabets underliggende investeringer fuldt og helt tildeles forsikringstageren over tid

15)"økonomisk ejer": den person, som i det væsentlige modtager alle fordele og bærer alle risici i forbindelse med et anlægsaktiv, uanset om vedkommende er den retmæssige ejer. Et skattesubjekt, som har ret til at eje, bruge og disponere over et anlægsaktiv og bærer risikoen for tab eller ødelæggelse heraf, anses i alle tilfælde for at være den økonomiske ejer

16)"basisfordeling": den metode, der anvendes til fordeling af BEFIT-beskatningsgrundlaget mellem BEFIT-koncernmedlemmerne i hvert regnskabsår i overgangsperioden, jf. artikel 45

17)"indberetningsmyndighed": den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den indberettende enhed er skattemæssigt hjemmehørende eller, hvis der er tale om et fast driftssted for et ikkehjemmehørende skattesubjekt, den medlemsstat, som det faste driftssted er beliggende i.

KAPITEL II
BESTEMMELSE AF DET FORELØBIGE SKATTERESULTAT

Afdeling 1
Almindelige bestemmelser

Artikel 4
Generelle principper

1.De enkelte BEFIT-koncernmedlemmers foreløbige skatteresultat bestemmes, for hvert regnskabsår, på grundlag af deres regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab justeret i overensstemmelse med dette direktivs artikel 8-41.

2.Udgifter, der indregnes i et BEFIT-koncernmedlems regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab, kan alene fradrages i det foreløbige skatteresultat, hvis de er opstået som led i koncernmedlemmets direkte erhvervsinteresse.

Artikel 5
BEFIT-koncernens struktur

1.Der dannes en BEFIT-koncern, når to eller flere selskaber eller faste driftssteder, som er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, opfylder følgende betingelser:

a)selskabet er enten koncernens ultimative moderselskab eller et andet selskab i koncernen, hvori det ultimative moderselskab enten direkte eller indirekte besidder mindst 75 % af ejerrettighederne eller af rettighederne til del i overskuddet

b)det faste driftssteds hovedkontor er enten det ultimative moderselskab i koncernen eller et andet koncernmedlem (et selskab eller en enhed), hvori det ultimative moderselskab enten direkte eller indirekte besidder mindst 75 % af ejerrettighederne eller af rettighederne til del i overskuddet.

2.Ved beregningen af den i stk. 1, litra a) og b), omhandlede tærskel beregnes ejerrettighederne og rettighederne til del i overskuddet i et selskab, der tilhører en koncern, ved at multiplicere de kapitalinteresser, der besiddes direkte og indirekte på hvert niveau.

Artikel 6
Krav til besiddelsesperiode

1.Et BEFIT-koncernmedlem skal opfylde de i artikel 5, stk. 1, nævnte tærskler uden afbrydelse i hele regnskabsåret.

2.Et selskab eller et fast driftssted bliver medlem af BEFIT-koncernen på den dato, hvor de i stk. 5, litra 1, nævnte tærsker er opfyldt. Tærsklerne skal være opfyldt i mindst ni på hinanden følgende måneder. Hvis et selskab eller, alt efter omstændighederne, et fast driftssted ikke opfylder tærsklerne i den krævede periode, behandles det, som havde det aldrig været medlem af BEFIT-koncernen.

3.Et selskab eller et fast driftssted ophører med at være et BEFIT-koncernmedlem dagen efter den dato, hvor det ikke længere opfylder tærsklerne i artikel 5, stk. 1.

Artikel 7
Regnskabet som basis for beregning af det foreløbige skatteresultat

1.Et BEFIT-koncernmedlems foreløbige skatteresultat beregnes ved at foretage de i artikel 8-41 omhandlede justeringer af dets regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab i regnskabsåret som fastsat i henhold til en fælles almindeligt anerkendt regnskabsstandard i Unionen før eventuelle konsolideringsjusteringer med henblik på at eliminere BEFIT-koncerninterne transaktioner.

2.Den anerkendte regnskabsstandard i Unionen, som BEFIT-koncernmedlemmerne anvender med henblik på stk. 1, er den anerkendte regnskabsstandard i Unionen, der anvendes til udarbejdelsen af det ultimative moderselskabs konsoliderede regnskab, når dette er skattemæssigt hjemmehørende i en medlemsstat.

Hvis det ultimative moderselskab ikke er skattemæssigt hjemmehørende i en medlemsstat, er den anerkendte regnskabsstandard i Unionen den standard, der anvendes i den medlemsstat, hvor den indberettende enhed er skattemæssigt hjemmehørende.

3.Når et BEFIT-koncernmedlem er et fast driftssted, er dets regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab enten:

a)den nettoindkomst eller det nettotab, der fremgår af dets eget særskilte regnskab som fastsat i overensstemmelse med stk. 1 og 2, eller

b)når der ikke aflægges særskilt regnskab, den nettoindkomst eller det nettotab, der ville fremgå af dets særskilte regnskab, hvis et sådant blev udarbejdet på et selvstændigt grundlag og i overensstemmelse med den anerkendte regnskabsstandard i Unionen som fastsat i overensstemmelse med stk. 1 og 2.

4.Når en medlemsstat anvender nationale regler, der giver koncerner mulighed for at udarbejde, foretage revision af og offentliggøre regnskaber på jurisdiktionelt grundlag, kan det foreløbige skatteresultat og fordelingen af BEFIT-beskatningsgrundlaget på de BEFIT-koncernmedlemmer, der er skattemæssigt hjemmehørende i den pågældende medlemsstat, uanset stk. 1 også beregnes på jurisdiktionelt grundlag, forudsat at koncernen for hvert BEFIT-koncernmedlem særskilt kan identificere de data, der er nødvendige for beregningen af det foreløbige skatteresultat og af justeringerne efter fordelingen i overensstemmelse med dette direktiv.

Afdeling 2

Justeringer af regnskabsmæssig nettoindkomst eller regnskabsmæssigt nettotab

Artikel 8
Udbytte og andre udlodninger

Bortset fra finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje, jf. artikel 11, stk. 1, og investeringer foretaget inden for rammerne af en unit-linked/indeksreguleret livsforsikring, jf. artikel 14, til fordel for livsforsikringstagere, der bærer investeringsrisikoen, justeres et BEFIT-koncernmedlems regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab med henblik på at udelade 95 % af det udbytte eller andre udlodninger, der er modtaget eller tilskrevet i løbet af regnskabsåret, forudsat at BEFIT-koncernmedlemmet på udlodningstidspunktet har haft ejerandelen i mere end et år, og at denne ejerandel giver ret til mere end 10 % af overskuddet, kapitalen, reserverne eller stemmerettighederne.

Artikel 9
Gevinster eller tab ved afhændelse af aktier

Bortset fra finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje, jf. artikel 11, stk. 1, og investeringer foretaget inden for rammerne af en unit-linked/indeksreguleret livsforsikring, jf. artikel 14, til fordel for livsforsikringstagere, der bærer investeringsrisikoen, justeres et BEFIT-koncernmedlems regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab med henblik på at udelade 95 % af gevinsten eller tabet ved afhændelse af en ejerandel, forudsat at BEFIT-koncernmedlemmet på afhændelsestidspunktet har haft ejerandelen i mere end et år, og at denne ejerandel giver ret til mere end 10 % af overskuddet, kapitalen, reserverne eller stemmerettighederne.

Artikel 10
Ændringer i dagsværdi

Bortset fra finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje, jf. artikel 11, stk. 1, og investeringer foretaget inden for rammerne af en unit-linked/indeksreguleret livsforsikring, jf. artikel 14, til fordel for livsforsikringstagere, der bærer investeringsrisikoen, justeres et BEFIT-koncernmedlems regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab med henblik på at udelade gevinster eller tab som følge af ændringer i en ejerandels dagsværdi, forudsat at BEFIT-koncernmedlemmet på afhændelsestidspunktet har haft ejerandelen i mere end et år, og at denne ejerandel giver ret til mere end 10 % af overskuddet, kapitalen, reserverne eller stemmerettighederne.

Artikel 11
Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje

1.Et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse behandles som værende besiddet med handel for øje af et BEFIT-koncernmedlem, når det opfylder følgende betingelser:

a)det er primært erhvervet eller indgået med henblik på salg eller tilbagekøb på kort sigt

b)det er del af en portefølje af identificerede finansielle instrumenter, herunder derivater, som forvaltes samlet, og hvor der kan påvises en nylig tendens til kortsigtet gevinsthjemtagelse.

2.Hvis et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse, der besiddes af et BEFIT-koncernmedlem, overgår til at være et aktiv eller en forpligtelse, der besiddes med handel for øje, eller omvendt, justeres den regnskabsmæssige nettoindkomst eller det regnskabsmæssige nettotab med henblik på at medtage en eventuel forskel mellem dagsværdien beregnet i begyndelsen af regnskabsåret eller på erhvervelsesdatoen, hvis denne ligger senere, og dagsværdien beregnet ved udgangen af det samme regnskabsår.

Dagsværdien af et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse ved udgangen af det regnskabsår, hvor det/den overgår til at blive et aktiv eller en forpligtelse, der besiddes med handel for øje, eller omvendt, er også dets/dens dagsværdi ved begyndelsen af det regnskabsår, der følger efter overgangen.

3.Den i artikel 9 omhandlede besiddelsesperiode begynder eller ophører, når et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse ikke længere besiddes med handel for øje, eller når det/den overgår til at være et aktiv eller en forpligtelse, der besiddes med handel for øje.

Artikel 12
Indtægter eller tab i et fast driftssted

Et BEFIT-koncernmedlems regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab justeres med henblik på at udelukke indtægter eller tab, der kan henføres til dets faste driftssteder.

Artikel 13
Regel om begrænsning af rentebetalinger

1.Et BEFIT-koncernmedlem justerer sin regnskabsmæssige nettoindkomst eller sit regnskabsmæssige nettotab med henblik på at indregne overstigende låneomkostninger som omhandlet i artikel 2 i Rådets direktiv (EU) 2016/1164 af 12. juli 2016 om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion 32 , som ikke er skattemæssigt fradragsberettigede i henhold til reglerne om begrænsning af rentebetalinger i den nationale selskabsskattelov i den medlemsstat, hvor det er skattemæssigt hjemmehørende.

2.Stk. 1 finder ikke anvendelse på overstigende låneomkostninger i forbindelse med en transaktion mellem BEFIT-koncernmedlemmer.

Artikel 14
Forsikringsselskaber

1.Når et BEFIT-koncernmedlem er et forsikringsselskab, der har tilladelse til at drive virksomhed i en medlemsstat i henhold til direktiv 2009/138/EF, finder reglerne i stk. 2-4 anvendelse.

2.De forsikringsmæssige hensættelser i forsikringsselskaber, der er etableret i overensstemmelse med Rådets direktiv 91/674/EØF 33 , som er blevet fradraget i et BEFIT-koncernmedlems regnskabsmæssige nettoindkomst og -tab, gennemgås og justeres ved udgangen af hvert regnskabsår. Ved beregningen af det foreløbige skatteresultat for kommende år tages der hensyn til beløb, der allerede er fradraget.

3.Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 74 for at supplere dette direktiv med henblik på at fastsætte nærmere regler for tilpasning af det foreløbige skatteresultat for forsikringsselskaber i lyset af virkningerne af den nye IFRS-standard 17 om forsikringskontrakter.

4.Livsforsikringsselskaber skal i forbindelse med unit-linked/indeksregulerede livsforsikringer værdiansætte aktiverne til markedsværdi og oprette en reserve i overensstemmelse med værdiansættelsen af de underliggende aktiver.

Artikel 15
Skibsfartsaktiviteter, der er omfattet af en tonnageskatteordning

Den regnskabsmæssige nettoindkomst eller det regnskabsmæssige nettotab for et BEFIT-koncernmedlem, der udfører aktiviteter inden for skibsfart, justeres med henblik på at udelukke indtægter, udgifter og andre fradragsberettigede poster hidrørende fra sådanne aktiviteter, som er omfattet af en tonnageskatteordning.

Artikel 16
Bøder, strafgebyrer og ulovlige betalinger

Et BEFIT-koncernmedlems regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab justeres med henblik på at indregne skyldige omkostninger i forbindelse med betalinger, der er fundet ulovlige efter en revision eller undersøgelse foretaget af den kompetente myndighed, samt bøder og strafgebyrer, herunder gebyrer for for sen betaling, der skal betales til en offentlig myndighed for brud på lovforskrifter.

Artikel 17
Selskabsskat

Et BEFIT-koncernmedlems regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab justeres med henblik på at indregne eventuelle påløbne selskabsskatter, lignende skatter af overskud og udskudte skatter i regnskabsåret samt eventuelle beløb, der er opført i regnskabet som løbende skatter i forbindelse med betaling af skyldig ekstraskat i henhold til direktiv (EU) 2022/2523 eller under anvendelse af en kvalificeret indenlandsk ekstraskat som omhandlet i nævnte direktivs artikel 11.

Artikel 18
Skattelettelse for erstatningsaktiver

1.Hvis provenuet ved afhændelse, inklusive skadeserstatning, af et afskrivningsberettiget anlægsaktiv eller jord inden udgangen af det andet regnskabsår efter det regnskabsår, hvor afhændelsen fandt sted, skal geninvesteres i et lignende aktiv, der anvendes til samme eller lignende erhvervsformål, kan det beløb, hvormed provenuet overstiger aktivets skattemæssige værdi, fradrages i året for afhændelsen. Et aktiv, som frivilligt afhændes, skal have været ejet i en periode på minimum tre år inden afhændelsen.

2.Det erstatningsaktiv, der er nævnt i stk. 1, kan være anskaffet i regnskabsåret før afhændelsen. Hvis erstatningsaktivet ikke anskaffes inden udgangen af det andet regnskabsår efter det år, hvor afhændelsen af aktivet fandt sted, og med undtagelse af tilfælde af force majeure, indregnes det beløb, der blev fradraget i året for afhændelsen, forøget med 10 % i det foreløbigt skatteresultat i det andet regnskabsår, efter at afhændelsen fandt sted.

Artikel 19
Indtægter og udgifter i forbindelse med afskrivningsberettigede anlægsaktiver

1.Et BEFIT-koncernmedlems regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab justeres med henblik på at udelukke følgende:

a)anskaffelses- eller konstruktionsomkostninger samt omkostninger i forbindelse med forbedring af anlægsaktiver, som er fradragsberettigede i henhold til reglerne i afdeling 3, og

b)tilskud, der er direkte knyttet til anskaffelse, konstruktion eller forbedring af sådanne aktiver.

2.Et BEFIT-koncernmedlems regnskabsmæssige nettoindkomst og -tab justeres med henblik på kun at indregne det fradragne beløb i forbindelse med afskrivningen af anlægsaktiver som fastsat i artikel 22-28.

Artikel 20
Valutakursgevinster eller -tab

Et BEFIT-koncernmedlems regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab justeres med henblik på at udelukke følgende:

a)eventuelle urealiserede valutakursgevinster eller -tab i forbindelse med anlægsaktiver og forpligtelser

b)eventuelle hensættelser til urealiserede valutakursgevinster eller -tab.

Artikel 21
Justeringer i forbindelse med visse poster (poster, som medlemsstaterne kan administrere efter fordeling)

Et BEFIT-koncernmedlems regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab justeres med henblik på at udelukke beløb i forbindelse med poster, der er opført i artikel 48, stk. 1, litra a)-j), fra det foreløbigt skatteresultat.

Afdeling 3
Afskrivning

Artikel 22
Afskrivningsmetode og -periode

1.Et BEFIT-koncernmedlems regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab justeres med henblik på at udelukke eventuelle materielle anlægsaktiver med en bogført værdi før afskrivninger på under 5 000 EUR i det regnskabsår, hvor de anskaffes.

2.Hvis stk. 1 ikke finder anvendelse, afskrives anlægsaktiver individuelt og lineært i hele deres brugstid. Brugstiden for et anlægsaktiv fastsættes, som følger:

a)alle bygninger samt andre typer fast ejendom og strukturer, der anvendes i driften: 28 år

b)alle andre materielle anlægsaktiver: brugstiden som vurderet i overensstemmelse med den i artikel 7 omhandlede anerkendte regnskabsstandard i Unionen

c)immaterielle anlægsaktiver, herunder erhvervet goodwill: den periode, hvor aktivet nyder retsbeskyttelse, eller som retten er givet for, eller, hvis denne periode ikke kan fastsættes, fem år.

3.Brugte anlægsaktiver afskrives i overensstemmelse med stk. 2, medmindre BEFIT-koncernmedlemmet godtgør, at aktivets forventede resterende brugstid er kortere, i hvilket tilfælde det afskrives over denne kortere periode.

Uanset første afsnit afskrives brugte immaterielle anlægsaktiver over fem år, medmindre det er muligt at fastslå den resterende periode, hvor aktivet nyder retsbeskyttelse, eller som retten er givet for, i hvilket tilfælde det afskrives over denne periode.

4.Afskrivning fradrages på månedlig basis fra den måned, hvor anlægsaktivet tages i brug. Der foretages ingen afskrivning i måneden for afhændelse.

5.Den skattemæssige værdi af et anlægsaktiv, der afhændes eller er skadet i et sådant omfang, at det ikke længere kan anvendes i driften, og den skattemæssige værdi af alle omkostninger til forbedring, der er påløbet i forbindelse med dette aktiv, fradrages i det foreløbige skatteresultat i måneden for afhændelsen eller i den måned, hvor skaden er sket.

Artikel 23
Ret til afskrivning

1.Afskrivninger fradrages af den økonomiske ejer, jf. dog stk. 3.

2.Ved kontrakter, hvor det økonomiske og det retmæssige ejerskab ikke er sammenfaldende, er det den økonomiske ejer, der har ret til at fradrage renteelementet af betalingerne i sit foreløbige skatteresultat, medmindre dette element ikke er indregnet i den retmæssige ejers foreløbige skatteresultat eller beskatningsgrundlag, alt efter omstændighederne, afhængigt af om den retmæssige ejer er et andet BEFIT-koncernmedlem eller ej.

3.Hvis den økonomiske ejer af et aktiv ikke kan identificeres, er det den retmæssige ejer, der har ret til at fradrage afskrivningen. Ved leasingkontrakter indregnes både rente- og kapitalelementet af leasingbetalingerne i den retmæssige ejers foreløbige skatteresultat, og hvis leasingtageren er et BEFIT-koncernmedlem, udelukkes disse betalinger fra dennes foreløbige skatteresultat.

4.Et anlægsaktiv må ikke afskrives af mere end ét skattesubjekt inden for et regnskabsår, medmindre enten det retmæssige eller det økonomiske ejerskab er delt mellem flere skattesubjekter eller det økonomiske eller retmæssige ejerskab er ændret.

5.Et BEFIT-koncernmedlem må ikke frasige sig afskrivning.

Artikel 24
Afskrivningsgrundlag

1.Afskrivningsgrundlaget omfatter omkostninger, der har direkte tilknytning til anskaffelse, konstruktion eller forbedring af et anlægsaktiv. Disse omkostninger omfatter ikke fradragsberettiget moms, renter eller resultatet af en eventuel omvurdering eller værdiforringelse.

2.Afskrivningsgrundlaget for et aktiv, der er modtaget som gave, er dets markedsværdi som indregnet i BEFIT-koncernmedlemmets regnskab.

3.Afskrivningsgrundlaget for et afskrivningsberettiget anlægsaktiv reduceres med eventuelle offentlige tilskud, som er direkte knyttet til anskaffelse, konstruktion eller forbedring af aktivet, jf. artikel 19, stk. 1, litra b).

4.Afskrivning af anlægsaktiver, der ikke er disponible for brug, eller som ikke er blevet brugt i mere end 12 måneder af årsager, der ikke ligger uden for BEFIT-koncernmedlemmets kontrol, medregnes ikke.

Afskrivning ophører fra måneden efter den måned, hvor den i første afsnit omhandlede periode slutter, og genoptages fra måneden efter den måned, hvor aktivet atter tages i brug.

5.Hvis et afskrivningsberettiget anlægsaktiv er blevet afhændet og erstattet i overensstemmelse med reglerne i artikel 18, reduceres afskrivningsgrundlaget for erstatningsaktivet med det samme beløb som det, der blev fradraget i året for afhændelsen.

Artikel 25
Register over anlægsaktiver

1.For hvert enkelt anlægsaktiv registreres omkostninger ved anskaffelse, konstruktion eller forbedring samt dato for ibrugtagning efter anskaffelse, konstruktion eller forbedring i et register over anlægsaktiver.

2.Når et anlægsaktiv afhændes, registreres diverse oplysninger vedrørende afhændelsen, herunder afhændelsesdatoen, samt eventuelt provenu eller kompensation som følge af afhændelsen i registret over anlægsaktiver.

3.Registret over anlægsaktiver føres på en sådan måde, at der sikres tilstrækkelige oplysninger, herunder afskrivningsdata, til at beregne det foreløbige skatteresultat, og det skal som minimum indeholde følgende oplysninger:

a)identifikation af aktivet

b)måned for ibrugtagning

c)afskrivningsgrundlag

d)brugstid, jf. artikel 22

e)akkumuleret afskrivning i indeværende skatteperiode

f)samlet akkumuleret afskrivning

g)afskrivningsgrundlag, eksklusive samlet akkumuleret afskrivning og eksklusive ekstraordinære fald i værdien

h)måned for ophør eller genoptagelse af skattemæssige afskrivninger

i)måned for afhændelse.

Artikel 26
Afskrivning af omkostninger til forbedring

1.Omkostninger til forbedring afskrives i overensstemmelse med de regler, der gælder for det anlægsaktiv, der er blevet forbedret, som vedrørte de et nyanskaffet anlægsaktiv, inklusive dets brugstid, jf. artikel 22, stk. 2.

Uanset første afsnit afskrives omkostninger til forbedring af anlægsaktiver, der lejes, i overensstemmelse med artikel 22, stk. 3, og artikel 23.

2.Hvis skattesubjektet kan godtgøre, at et afskrivningsberettiget anlægsaktivs forventede resterende brugstid er kortere end den brugstid for et aktiv, der er anført i artikel 22, stk. 2, afskrives omkostningerne til forbedring af dette aktiv over denne kortere periode.

Artikel 27
Ikkeafskrivningsberettigede aktiver

Der foretages ikke afskrivning af følgende aktiver:

a)materielle anlægsaktiver, som ikke udsættes for slid og forældelse, f.eks. jord, kunst, antikviteter eller smykker

b)finansielle aktiver.

Artikel 28
Ekstraordinært fald i værdi

1.Hvis et BEFIT-koncernmedlem kan godtgøre, at et ikkeafskrivningsberettiget materielt anlægsaktiv som omhandlet i artikel 27, litra a), er faldet i værdi ved udgangen af regnskabsåret på grund af force majeure eller kriminelle handlinger fra tredjemands side, kan der fradrages et beløb svarende til dette fald i værdi i det foreløbige skatteresultat.

2.Hvis værdien af et aktiv, hvorpå der i et foregående regnskabsår har været foretaget afskrivning i henhold til stk. 1, efterfølgende stiger, forhøjes det foreløbige skatteresultat i det år, hvor stigningen finder sted, med et beløb svarende til denne stigning.

En sådan forhøjelse må dog samlet set ikke overstige det beløb, som der oprindeligt blev givet fradrag for.

Afdeling 4
Frister og beløbsfastsættelse

Artikel 29
Varebeholdninger

1.Et BEFIT-koncernmedlems regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab justeres med forskellen mellem værdien af varebeholdninger i begyndelsen og i slutningen af regnskabsåret, bortset fra varebeholdninger relateret til langfristede kontrakter, jf. artikel 32.

2.Varebeholdningernes kostpris opgøres ensartet på grundlag af princippet om først-ind-først-ud eller den vejede gennemsnitsmetode.

3.Kostprisen for varebeholdninger, der omfatter artikler, som normalt ikke kan substitueres, og varer eller tjenesteydelser, der henholdsvis fremstilles eller leveres til specifikke projekter, opgøres individuelt.

4.Et BEFIT-koncernmedlem skal anvende den samme metode til værdiansættelsen af varebeholdninger, når deres art og anvendelse er den samme.

5.Varebeholdningernes kostpris omfatter alle købsomkostninger, direkte forarbejdningsomkostninger samt andre direkte omkostninger, som er påløbet for at bringe dem til den lokalitet og i den tilstand, som de forefindes i i det pågældende regnskabsår. Kostprisen er opgjort eksklusive fradragsberettiget moms.

6.Varebeholdningerne værdiansættes på den sidste dag i regnskabsåret til kostprisen eller nettorealisationsværdien, alt efter hvad der er lavest. Nettorealisationsværdien er den forventede salgspris som led i normal drift minus forventede færdiggørelsesomkostninger samt de omkostninger, som skønnes at være nødvendige for at effektuere salget.

Artikel 30
Hensættelser

1.Et BEFIT-koncernmedlems regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab justeres med henblik på at udelukke eventuelle hensatte beløb.

2.Uanset stk. 1 indregnes et hensat beløb, hvis følgende betingelser er opfyldt ved udgangen af regnskabsåret:

a)BEFIT-koncernmedlemmet har en retlig forpligtelse eller kan med rimelighed forventes at få en retlig forpligtelse

b)denne forpligtelse følger af aktiviteter eller transaktioner, der er gennemført i det indeværende regnskabsår eller i tidligere regnskabsår

c)det er muligt pålideligt at anslå størrelsen af det hensatte beløb som følge af denne forpligtelse

d)beløbet vil, når det betales, udgøre en udgift, der er fradragsberettiget i henhold til dette direktiv.

Uanset første afsnit justeres et BEFIT-koncernmedlems regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab altid med henblik på at udelukke eventuelle hensatte beløb, der er bogført i forbindelse med eventualtab eller fremtidige omkostningsstigninger.

3.Vedrører den i stk. 1, andet afsnit, litra a), omhandlede forpligtelse en aktivitet eller en transaktion, som fortsætter i efterfølgende regnskabsår, fordeles det hensatte beløb proportionalt over aktivitetens eller transaktionens forventede varighed.

Hensættelser i henhold til denne artikel gennemgås og justeres ved udgangen af hvert regnskabsår. Ved beregningen af det foreløbige skatteresultat for fremtidige regnskabsår tages der hensyn til beløb, der allerede er blevet fradraget i medfør af denne artikel.

Artikel 31
Uerholdelige fordringer

1.Et BEFIT-koncernmedlems regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab justeres med henblik på at udelukke eventuelle fradrag for uerholdelige fordringer, medmindre BEFIT-koncernmedlemmet ved udgangen af året ikke har foretaget fradrag i henhold til artikel 28, og én af følgende betingelser er opfyldt:

a)koncernmedlemmet har truffet alle rimelige foranstaltninger, jf. stk. 2, til at opnå betaling og har grund til at tro, at fordringen ikke vil blive helt eller delvis indfriet, eller

b)koncernmedlemmet har et stort antal ensartede fordringer, der alle hidrører fra samme erhvervssektor, og er i stand til at foretage et pålideligt skøn over størrelsen af den uerholdelige fordring på procentuelt grundlag, forudsat at værdien af hver ensartet fordring udgør mindre end 0,1 % af værdien af samtlige ensartede fordringer. For at nå frem til et pålideligt skøn tager BEFIT-koncernmedlemmet alle relevante forhold i betragtning, herunder tidligere erfaringer.

2.Ved afgørelsen af, om der er truffet alle rimelige foranstaltninger til at opnå betaling, tager BEFIT-koncernmedlemmet et eller flere af følgende elementer i betragtning, forudsat at de baseres på objektiv dokumentation:

a)om det kræver urimelige omkostninger at inddrive fordringen

b)om der er udsigt til vellykket inddrivelse, herunder i tilfælde hvor skyldneren er blevet erklæret insolvent, der er anlagt sag, eller sagen er gået til inkasso

c)om det omstændighederne taget i betragtning er rimeligt at forvente, at skattesubjektet fortsætter inddrivelsen.

3.Når den uerholdelige fordring vedrører et tilgodehavende fra salg, skal der, foruden opfyldelse af betingelserne i stk. 1, ske indregning af et beløb svarende til fordringen i det foreløbige skatteresultat som en indtægt.

4.Uanset stk. 1 justeres et BEFIT-koncernmedlems regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab med henblik på at udelukke en eventuel uerholdelig fordring, hvis skyldneren er et andet BEFIT-koncernmedlem, ethvert andet forbundet foretagende, eller – når skyldneren er en enkeltperson – hvis skyldneren eller dennes ægtefælle eller slægtning i opstigende eller nedstigende linje deltager i ledelsen af eller kontrollen over BEFIT-koncernmedlemmet eller direkte eller indirekte besidder kapital i BEFIT-koncernmedlemmet.

5.Hvis et BEFIT-koncernmedlem tidligere har fradraget en uerholdelig fordring, som er blevet betalt i et efterfølgende regnskabsår, forøges dets regnskabsmæssige nettoindtægt eller -tab for det regnskabsår, hvor betalingen er foretaget, med det inddrevne beløb.

Artikel 32
Langfristede kontrakter

1.I denne artikel forstås ved langfristet kontrakt en kontrakt, der opfylder følgende betingelser:

a)den er indgået med henblik på fremstilling, installering eller konstruktion eller udførelse af tjenesteydelser

b)dens løbetid overstiger eller forventes at overstige tolv måneder.

2.Et BEFIT-koncernmedlems regnskabsmæssig nettoindkomst eller -tab justeres med henblik på kun at indregne de optjente indtægter i forbindelse med langfristede kontrakter svarende til den del af den langfristede kontrakt, der er blevet gennemført i det pågældende regnskabsår.

I den forbindelse fastsættes gennemførelsesprocenten for den langfristede kontrakt på grundlag af forholdet mellem omkostningerne i det pågældende regnskabsår og de samlede anslåede omkostninger ved den langfristede kontrakt.

3.Et BEFIT-koncernmedlems regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab justeres med henblik på at indregne alle omkostninger i forbindelse med langfristede kontrakter, der er opstået i et regnskabsår.

Artikel 33
Sikring

1.Gevinster og tab på et sikringsinstrument som følge af værdiansættelse eller afhændelse behandles af BEFIT-koncernmedlemmet på samme måde som de tilsvarende gevinster og tab på den sikrede post.

Der er et sikringsforhold, når begge følgende betingelser er opfyldt:

a)sikringsforholdet er formelt tilrettelagt og dokumenteret på forhånd

b)sikringen forventes at være meget effektiv, og dens effektivitet kan måles med pålidelighed.

2.Hvis sikringsforholdet ophæves, eller hvis et finansielt instrument, der allerede besiddes, efterfølgende behandles som et sikringsinstrument, så det overgår til en anden skatteordning, indregnes den eventuelle forskel mellem sikringsinstrumentets nye markedsværdi ved udgangen af regnskabsåret og markedsværdien ved begyndelsen af det samme regnskabsår i BEFIT-koncernmedlemmets foreløbige skatteresultat.

Sikringsinstrumentets markedsværdi ved udgangen af det regnskabsår, hvor instrumentet overgik til en anden skatteordning, skal stemme overens med dets markedsværdi ved begyndelsen af det skatteår, der kommer efter overgangen.

Afdeling 5
Indtræden i og udtræden af en BEFIT-koncern og selskabsomstrukturering

Artikel 34
Indregning, værdiansættelse og tidspunkt for afskrivning af aktiver og forpligtelser
ved indtræden i eller udtræden af en BEFIT-koncern

1.Alle aktiver og forpligtelser indregnes til den værdi, der fastsættes i henhold til den i artikel 7 omhandlede anerkendte regnskabsstandard i Unionen umiddelbart før den dato, hvor dette direktiv begynder at gælde for BEFIT-koncernmedlemmet.

2.Aktiver og forpligtelser, der besiddes af et selskab eller et fast driftssted, som dette direktiv ikke længere gælder for, indregnes til den værdi, der fastsættes i henhold til dette direktiv.

3.Afskrivningen af aktiver tilhørende et selskab eller et fast driftssted, der indtræder i eller udtræder af en BEFIT-koncern i løbet af et regnskabsår, beregnes i forhold til antallet af kalendermåneder, hvor selskabet eller det faste driftssted var medlem af BEFIT-koncernen i det pågældende regnskabsår.

Artikel 35
Kvalificering af anlægsaktiver ved indtræden i en BEFIT-koncern

Uanset reglerne i kapitel II, afdeling 3, gælder følgende, når et selskab eller et fast driftssted overgår fra en medlemsstats selskabsskattesystem og indtræder i en BEFIT-koncern:

a)for et anlægsaktiv med en regnskabsmæssig værdi på under 5 000 EUR, for hvilket der på datoen for indtræden i BEFIT-koncernen ikke er foretaget fuld eller delvis afskrivning, justerer BEFIT-koncernmedlemmet den regnskabsmæssige nettoindtægt eller det regnskabsmæssige tab med henblik på at udelade et beløb svarende til den resterende nettoværdi af anlægsaktivet, som fremgår af det individuelle regnskab på indtrædelsesdagen

b)hvis et eller flere anlægsaktiver på datoen for indtræden i BEFIT-koncernen er opført i det individuelle regnskab til en anden nettoværdi end nettoskatteværdien, samles det samlede beløb svarende til denne forskel for alle berørte anlægsaktiver i en pulje for hvert BEFIT-koncernmedlem i regnskabsåret for indtræden i BEFIT-koncernen og fordeles over en periode på fem år i det foreløbige skatteresultat. Hvert BEFIT-koncernmedlems regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab justeres i overensstemmelse hermed.

Artikel 36
Langfristede kontrakter ved indtræden i en BEFIT-koncern

1.Et selskab eller et fast driftssted, der indtræder i en BEFIT-koncern, justerer med henblik på i sin andel af BEFIT-beskatningsgrundlaget som fastsat i overensstemmelse med reglerne i kapitel III at indregne, i overensstemmelse med de gældende frister i national ret, indtægter og udgifter, der i henhold til artikel 32 betragtes som værende optjent eller påløbet, før dette direktiv begyndte at gælde, men som endnu ikke var indregnet i beskatningsgrundlaget efter den tidligere gældende nationale selskabsskattelov.

2.Et selskab eller et fast driftssted, der indtræder i en BEFIT-koncern, fratrækker i det første regnskabsår i sin andel af BEFIT-beskatningsgrundlaget som fastsat i overensstemmelse med reglerne i kapitel III de indtægter i forbindelse med en langfristet kontrakt, der tidligere er blevet beskattet efter en national selskabsskattelov med et højere beløb end det, der ville være indregnet i dets foreløbige skatteresultat i henhold til artikel 32.

3.Hvis et BEFIT-koncernmedlems andel af BEFIT-beskatningsgrundlaget i et regnskabsår er mindre end de i henhold til stk. 1 og 2 fradragsberettigede beløb, fremføres eventuelle uudnyttede beløb og modregnes af BEFIT-koncernmedlemmet i dets andel af BEFIT-beskatningsgrundlaget i de følgende regnskabsår.

Artikel 37
Hensættelser, indtægter og fradrag ved indtræden i en BEFIT-koncern

1.Hensættelser og fradrag for uerholdelige fordringer, jf. artikel 30 og 31, er kun fradragsberettigede, hvis de kan henføres til aktiviteter eller transaktioner, der er udført, efter at dette direktiv begyndte at gælde for BEFIT-koncernmedlemmet.

2.Indtægter, som ifølge den gældende anerkendte regnskabsstandard i Unionen, jf. artikel 7, anses for at være optjent, før dette direktiv begyndte at gælde for et BEFIT-koncernmedlem, men som endnu ikke var indregnet i dets beskatningsgrundlag i henhold til den tidligere gældende nationale selskabsskattelov, indregnes i dets tildelte andel i overensstemmelse med de gældende frister i den pågældende nationale selskabsskattelov.

3.Udgifter, som er påløbet, efter at dette direktiv begyndte at gælde for et BEFIT-koncernmedlem, men som kan henføres til aktiviteter eller transaktioner, der blev udført forinden, og som ikke er blevet fradraget i henhold til den gældende nationale selskabsskattelov, fradrages i dets tildelte andel.

Hvis udgifter som omhandlet i første afsnit er påløbet mere end fem år, efter at et selskab eller et fast driftssted er indtrådt i en BEFIT-koncern, fradrages de pågældende udgifter i dets foreløbige skatteresultat før aggregering og overskudsfordeling.

Udgifter, som er påløbet i henhold til national selskabsskattelov, og som endnu ikke var blevet fradraget, da dette direktiv begyndte at gælde for et BEFIT-koncernmedlem, er alene fradragsberettigede i medlemmets tildelte andel af BEFIT-beskatningsgrundlaget som beregnet i overensstemmelse med kapitel III med lige store beløb fordelt over fem år. Udgifter, der omfatter låneomkostninger, fradrages i overensstemmelse med artikel 13.

Hvis den andel af BEFIT-beskatningsgrundlaget, der er blevet fordelt til et BEFIT-koncernmedlem i et regnskabsår, ikke er tilstrækkeligt til at foretage fuldt fradrag af de beløb, der er omhandlet i første og tredje afsnit, fremføres de uudnyttede beløb og modregnes af BEFIT-koncernmedlemmet i dets andel af BEFIT-beskatningsgrundlaget i de følgende regnskabsår.

4.Alle beløb, der er blevet fradraget, før dette direktiv begyndte at gælde for et BEFIT-koncernmedlem, må ikke fradrages på ny.

Artikel 38
Underskud før indtræden

Et selskab eller et fast driftssted, der indtræder i en BEFIT-koncern, fratrækker i sin andel af BEFIT-beskatningsgrundlaget som fastsat i overensstemmelse med kapitel III eventuelle uudnyttede underskud, der er oparbejdet før indtrædelsesdatoen, i overensstemmelse med selskabsskatteloven i den medlemsstat, hvor det er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende.

Artikel 39
Ophør af en koncern

1.Ved ophør af en BEFIT-koncern afsluttes regnskabsåret, og BEFIT-beskatningsgrundlaget for det pågældende regnskabsår fordeles på hvert BEFIT-koncernmedlem i henhold til reglerne i kapitel III.

2.Afskrivningen af BEFIT-koncernmedlemmernes aktiver i det regnskabsår, hvor koncernen ophører, beregnes i forhold til antallet af kalendermåneder, som BEFIT-koncernen i det pågældende regnskabsår har været aktiv i.

Artikel 40
Virksomhedsomstruktureringer

1.Uanset artikel 9 indregner et BEFIT-koncernmedlem, der afhænder aktiver og forpligtelser i et regnskabsår, gevinster og tab ved sådanne afhændelser i sit foreløbige skatteresultat.

Hvis et BEFIT-koncernmedlem erhverver aktiver eller forpligtelser, bestemmes indtægterne og tabet på afhændelsestidspunktet på grundlag af markedsværdien af de erhvervede aktiver og forpligtelser på tidspunktet for erhvervelsen.

2.Uanset stk. 1 gælder følgende, hvis der sker overførsel af aktiver og forpligtelser i forbindelse med en omstrukturering som defineret i artikel 2 i Rådets direktiv 2009/133/EF 34 :

a)det BEFIT-koncernmedlem, der afhænder aktiverne og forpligtelserne, udelukker deraf følgende gevinster eller tab i sit foreløbige skatteresultat

b)det BEFIT-koncernmedlem, der erhverver aktiverne og forpligtelserne, beregner sit foreløbige skatteresultat i det indeværende og de efterfølgende regnskabsår ved at anvende den skattemæssige værdi på overførselstidspunktet som defineret i artikel 4 i direktiv 2009/133/EF.

Artikel 41
Udelukket fritagelse ved afhændelse af andele

1.Uanset artikel 9, hvis et BEFIT-koncernmedlem som følge af en afhændelse af andele udtræder af BEFIT-koncernen, og det pågældende BEFIT-koncernmedlem i indeværende eller det foregående regnskabsår ved en BEFIT-koncernintern transaktion har erhvervet et eller flere anlægsaktiver, indregnes et beløb svarende til gevinsten eller tabet som følge af den BEFIT-koncerninterne afhændelse af anlægsaktiverne i den regnskabsmæssige nettoindkomst eller det regnskabsmæssige nettotab for det BEFIT-koncernmedlem, der ejede aktiverne før den BEFIT-koncerninterne afhændelse.

Første afsnit finder ikke anvendelse, hvis BEFIT-koncernmedlemmet godtgør, at den BEFIT-koncerninterne transaktion blev gennemført af velbegrundede kommercielle årsager.

2.Beløbet svarende til gevinsten eller tabet som følge af den BEFIT-koncerninterne afhændelse, jf. stk. 1, er anlægsaktivets markedsværdi på det tidspunkt, hvor BEFIT-koncernmedlemmet udtræder af koncernen, minus anlægsaktivets skattemæssige værdi eller kostpris, jf. artikel 29.

3.Eventuelle gevinster eller tab som følge af den BEFIT-koncerninterne afhændelse anses for at være modtaget af det BEFIT-koncernmedlem, der ejede aktivet eller aktiverne før den i stk. 1 omhandlede BEFIT-koncerninterne transaktion.

KAPITEL III
AGGREGERING AF FORELØBIGE SKATTERESULTATER og FORDELING AF BEFIT-BESKATNINGSGRUNDLAGET

Afdeling 1
BEFIT-beskatningsgrundlaget

Artikel 42
Beregning af BEFIT-beskatningsgrundlaget

1.Alle BEFIT-koncernmedlemmernes foreløbige skatteresultater som fastlagt i overensstemmelse med reglerne i kapitel II aggregeres for at opnå et BEFIT-beskatningsgrundlag.

2.Når BEFIT-beskatningsgrundlaget i et givet år er:

a)positivt, fordeles overskuddet i overensstemmelse med artikel 45

b)negativt, fremføres tabet og modregnes i det næste positive BEFIT-beskatningsgrundlag.

3.Med henblik på stk. 1 omregnes hvert BEFIT-koncernmedlems foreløbige skatteresultat til euro (EUR) til vekselkursen som fastsat af Den Europæiske Centralbank på den sidste dag i kalenderåret eller, hvis regnskabsåret ikke er sammenfaldende med kalenderåret, den sidste dag i regnskabsåret.

Hvis den indberettende enhed er skattemæssigt hjemmehørende i en medlemsstat, der ikke har indført euroen, omregnes hvert BEFIT-koncernmedlems foreløbige skatteresultat uanset første afsnit til den valuta, der anvendes om lovligt betalingsmiddel i den pågældende medlemsstat.

Artikel 43
Indeholdelse af kildeskat

1.Medlemsstaterne indeholder ikke kildeskat af BEFIT-koncerninterne transaktioner, medmindre den retmæssige ejer af betalingen ikke er et BEFIT-koncernmedlem.

2.Hvis en medlemsstat i overensstemmelse med de gældende regler i national ret og gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster indeholder kildeskat af et BEFIT-koncernmedlems betaling af royalties eller renter til en modtager, der ikke er medlem af den samme BEFIT-koncern, eller indeholder kildeskat i henhold til stk. 1, deles kildeskatten for det regnskabsår, hvor den opkræves, mellem medlemsstaterne ved hjælp af den fordelingsmetode, der er fastsat i artikel 45.

Artikel 44
Nedslag for kildeskat

1.Hvis et BEFIT-koncernmedlem oppebærer indkomst, der er blevet beskattet i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, gives der et skattenedslag i overensstemmelse med den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst eller med national ret, som deles mellem BEFIT-koncernmedlemmerne i overensstemmelse med metoden for basisfordeling i artikel 45.

2.Uanset stk. 1 gives der ikke skattenedslag, hvis BEFIT-koncernmedlemmets indkomst ikke er indregnet i dets regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab i overensstemmelse med artikel 8, 9 eller 12.

3.Skattenedslaget i stk. 1 beregnes særskilt for hver enkelt medlemsstat eller hvert enkelt tredjeland samt for hver type indkomst. Det må ikke overstige det beløb, der fremkommer ved, at den til et BEFIT-koncernmedlem tilskrevne indkomst underkastes selskabsbeskatning efter den gældende sats i den medlemsstat, hvor BEFIT-koncernmedlemmet er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted.

Ved beregningen af skattenedslaget i stk. 1 nedjusteres indkomstbeløbet med tilknyttede fradragsberettigede udgifter.

Afdeling 2
Fordeling af BEFIT-beskatningsgrundlaget

Artikel 45
Overgangsregel for fordeling

1.For hvert regnskabsår mellem den 1. juli 2028 og senest den 30. juni 2035 ("overgangsperioden") fordeles BEFIT-beskatningsgrundlaget til BEFIT-koncernmedlemmerne i overensstemmelse med basisfordelingsprocenten.

For koncerner, der bliver omfattet af dette direktiv efter udgangen af det første regnskabsår, hvor direktivet begynder at finde anvendelse, skal den i første afsnit nævnte overgangsperiode være afsluttet senest den 30. juni 2035.

2.Basisfordelingsprocenten for hvert BEFIT-koncernmedlem er resultatet af følgende beregning:

Basisfordeling = *100

hvor:

a)et BEFIT-koncernmedlems skattepligtige resultat er gennemsnittet af de skattepligtige resultater i de tre foregående regnskabsår.

I det første regnskabsår, hvor BEFIT-koncernmedlemmet er omfattet af dette direktiv, fastsættes de skattepligtige resultater i henhold til de nationale selskabsskatteregler i den medlemsstat, hvor BEFIT-koncernmedlemmet er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted.

I det andet regnskabsår, hvor BEFIT-koncernmedlemmet er omfattet af dette direktiv, fastsættes de skattepligtige resultater for det første regnskabsår, hvor BEFIT-koncernmedlemmet er omfattet af direktivet, i henhold til dette direktivs kapitel II, og for de to foregående regnskabsår i henhold til de nationale regler i den pågældende medlemsstat.

I det tredje regnskabsår, hvor BEFIT-koncernmedlemmet er omfattet af dette direktiv, fastsættes de skattepligtige resultater for de første to regnskabsår, hvor BEFIT-koncernmedlemmet er omfattet af direktivet, i henhold til dette direktivs kapitel II, og for det regnskabsår, der kommer umiddelbart før disse to år, i henhold til de nationale regler i den pågældende medlemsstat.

Fra det fjerde regnskabsår, hvor BEFIT-koncernmedlemmet er omfattet af dette direktiv, fastsættes de skattepligtige resultater i henhold til dette direktivs kapitel II

b)BEFIT-koncernens samlede skattepligtige resultat er summen af gennemsnittet af alle BEFIT-koncernmedlemmernes skattepligtige resultater, jf. litra a), i de tre foregående regnskabsår.

Med henblik på dette stykke tildeles et BEFIT-koncernmedlem med et negativt skattepligtigt resultat en basisfordelingsprocent på nul.

3.Med henblik på stk. 2 strukturerer medlemsstaterne deres risikovurderingssystem for prisfastsættelse af BEFIT-koncerninterne transaktioner således:

a)lavrisikoniveau: når et BEFIT-koncernmedlems udgifter eller indtægter i forbindelse med BEFIT-koncerninterne transaktioner i et regnskabsår stiger med mindre end 10 % i forhold til gennemsnittet af udgifter eller indtægter i forbindelse med BEFIT-koncerninterne transaktioner for de tre foregående regnskabsår

b)højrisikoniveau: når et BEFIT-koncernmedlems udgifter eller indtægter i forbindelse med BEFIT-koncerninterne transaktioner i et regnskabsår stiger med 10 % eller mere i forhold til gennemsnittet af udgifter eller indtægter i forbindelse med BEFIT-koncerninterne transaktioner for de tre foregående regnskabsår.

4.Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at strukturere deres tilgang til risikovurdering i overensstemmelse med følgende principper:

a)lavrisikoniveau: de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater antager, at prisen på et bestemt BEFIT-medlems BEFIT-koncerninterne transaktioner er fastsat i overensstemmelse med armslængdeprincippet

b)højrisikoniveau: de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater antager, at prisen på et bestemt BEFIT-koncernmedlems BEFIT-koncerninterne transaktioner ikke er fastsat i overensstemmelse med armslængdeprincippet, og den del af stigningen, der ligger over de 10 %, medtages ikke i beregningen af basisfordelingsprocenten for det pågældende BEFIT-koncernmedlem.

Uanset reglen i første afsnit, litra b), har et BEFIT-koncernmedlem mulighed for over for den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor det er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted, at dokumentere, at prisen på de relevante BEFIT-koncerninterne transaktioner er fastsat i overensstemmelse med armslængdeprincippet. I givet fald medtages hele udgiftsbeløbet hidrørende fra den berørte BEFIT-koncerninterne transaktion som dokumenteret i beregningen af basisfordelingsprocenten for det pågældende BEFIT-koncernmedlem.

5.Uanset artikel 13, stk. 2, medtages overstigende låneomkostninger, jf. artikel 2 i Rådets direktiv (EU) 2016/1164, der kan henføres til en transaktion mellem BEFIT-koncernmedlemmer, ikke i beregningen af basisfordelingsprocenten for det BEFIT-koncernmedlem, der har pådraget sig sådanne omkostninger.

6.Hvis BEFIT-koncernstrukturen ændrer sig i løbet af den i stk. 1 omhandlede overgangsperiode, fordi nye medlemmer indtræder i koncernen eller medlemmer udtræder af koncernen, genberegnes basisfordelingsprocenten i overensstemmelse med stk. 2. For hvert BEFIT-koncernmedlem fordeles BEFIT-beskatningsgrundlaget i overensstemmelse med den nye basisfordelingsprocent for den resterende tid indtil overgangsperiodens udløb, medmindre efterfølgende ændringer af BEFIT-koncernstrukturen kræver endnu en genberegning af basisfordelingsprocenten.

7.Hvis BEFIT-koncernstrukturen ændrer sig i løbet af den i stk. 1 omhandlede overgangsperiode, fordi der etableres et eller flere nye selskaber, der kvalificeres som BEFIT-koncernmedlemmer, gælder de i stk. 2 fastsatte regler for fordeling af BEFIT-beskatningsgrundlaget ikke for de nye BEFIT-koncernmedlemmer i det første regnskabsår. For efterfølgende regnskabsår og indtil overgangsperiodens udløb beregnes basisfordelingsprocenten for de nye BEFIT-koncernmedlemmer i overensstemmelse med stk. 2.

8.Hvis en koncern bliver omfattet af reglerne i dette direktiv efter den 1. juli 2028, beregnes basisfordelingsprocenten i overensstemmelse med stk. 2. Uanset stk. 1 og 2 fordeles BEFIT-beskatningsgrundlaget til BEFIT-koncernmedlemmerne for den resterende del af den i stk. 1 omhandlede overgangsperiode.

9.Kommissionen foretager en udførlig gennemgang af overgangsreglen, og i den forbindelse udarbejder den en undersøgelse af den mulige sammensætning og vægtning af udvalgte faktorer i formlen og forelægger Rådet en rapport inden udgangen af det tredje regnskabsår af den i stk. 1 omhandlede overgangsperiode. Hvis Kommissionen i lyset af konklusionerne i rapporten finder det hensigtsmæssigt, kan den vedtage et lovgivningsforslag i overgangsperioden med henblik på at ændre dette direktiv og indføre en metode for fordeling af BEFIT-beskatningsgrundlaget med udgangspunkt i en fordelingsnøgle baseret på faktorer.

10.Reglerne i stk. 1-8 fortsætter med at finde anvendelse, indtil en eventuel ændring heraf er trådt i kraft.

Artikel 46
Aktiviteter i forudgående omsætningsled

1.Hvis et BEFIT-koncernmedlem primært beskæftiger sig med udvindingsaktivitet henføres indtægter, udgifter og andre fradragsberettigede poster fra denne aktivitet uanset artikel 42-45 til det BEFIT-koncernmedlem, der er beliggende i den medlemsstat, hvor udvindingen finder sted.

Hvis mere end ét BEFIT-koncernmedlem er skattemæssigt hjemmehørende i den medlemsstat, hvor udvindingen finder sted, henføres indtægter, udgifter og andre fradragsberettigede poster fra denne aktivitet til hvert af disse BEFIT-koncernmedlemmer i forhold til deres basisfordelingsprocent.

2.Hvis ingen BEFIT-koncernmedlemmer er beliggende i udvindingsmedlemsstaten, eller hvis udvindingen finder sted i en tredjelandsjurisdiktion, henføres indtægter, udgifter og andre fradragsberettigede poster fra denne aktivitet uanset artikel 42-45 til de BEFIT-koncernmedlemmer, som har optjent dem.

Artikel 47
Undtagelse for skibsfart, der ikke er omfattet af en tonnageskatteordning, transport ad indre vandveje og lufttransport

1.Uanset artikel 42-45, og uden at dette berører artikel 15, udelukkes indtægter, udgifter og andre fradragsberettigede poster fra nedenstående aktiviteter fra BEFIT-beskatningsgrundlaget i alle følgende tilfælde:

a)international skibsfart, hvor det skattepligtige resultat ikke er omfattet af en tonnageskatteordning

b)international lufttrafik

c)skibstransport ad indre vandveje.

Indtægter, udgifter og andre fradragsberettigede poster som omhandlet i første afsnit henføres til det pågældende BEFIT-koncernmedlem på transaktionsbasis og underlægges justeringer med henblik på prisfastsættelse i overensstemmelse med armslængdeprincippet.

2.Alle kapitalinteresser i det i stk. 1 omhandlede BEFIT-koncernmedlem, såvel som dets kapitalinteresser i andre selskaber, indregnes med henblik på artikel 5.

Artikel 48
Fradragsberettigede poster i den tildelte andel

1.Et BEFIT-koncernmedlem forøger eller reducerer sin tildelte andel med følgende poster:

a)uudnyttede underskud, der er blevet oparbejdet, før det blev omfattet af reglerne i dette direktiv, jf. artikel 38

b)indtægter og udgifter, der er optjent eller påløbet, før dette direktiv begyndte at gælde for BEFIT-koncernmedlemmet, men som endnu ikke var indregnet i dets beskatningsgrundlag i henhold til den tidligere gældende nationale selskabsskattelov, jf. artikel 36, stk. 1

c)indtægter i forbindelse med en langfristet kontrakt, der tidligere er blevet beskattet efter en national selskabsskattelov med et højere beløb end det, der ville være indregnet i dets foreløbige skatteresultat i henhold til artikel 32, jf. artikel 36, stk. 2

d)indtægter, der er optjent, før dette direktiv begyndte at gælde for BEFIT-koncernmedlemmet, men som ikke var indregnet i dets beskatningsgrundlag i henhold til den tidligere gældende nationale selskabsskattelov, jf. artikel 37, stk. 2

e)udgifter, som er påløbet, efter at dette direktiv begyndte at gælde for BEFIT-koncernmedlemmet, men som kan henføres til aktiviteter eller transaktioner, der blev udført forinden, og som ikke er blevet fradraget i henhold til den gældende nationale selskabsskattelov, jf. artikel 37, stk. 3, første afsnit

f)udgifter, som er påløbet i henhold til national selskabsskattelov, men som endnu ikke var blevet fradraget på det tidspunkt, hvor dette direktiv begynder at gælde for BEFIT-koncernmedlemmet, jf. artikel 37, stk. 3, tredje afsnit

g)eventuelle uudnyttede beløb, der er blevet fremført i henhold til artikel 36, stk. 3, og artikel 37, stk. 3, fjerde afsnit

h)gaver og donationer til velgørenhedsorganisationer, for så vidt som de er fradragsberettigede i henhold til den nationale selskabsskattelov i den medlemsstat, hvor BEFIT-koncernmedlemmet er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted

i)pensionshensættelser, for så vidt som de er fradragsberettigede i henhold til den nationale selskabsskattelov i den medlemsstat, hvor BEFIT-koncernmedlemmet er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted

j)lokale skatter og afgifter, for så vidt som de er fradragsberettigede i henhold til den nationale selskabsskattelov i den medlemsstat, hvor BEFIT-koncernmedlemmet er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted.

2.Foruden de justeringer, der er nævnt i stk. 1, kan en medlemsstat tillade en forøgelse eller en reduktion af den tildelte andel med yderligere poster for BEFIT-koncernmedlemmer, der er skattemæssigt hjemmehørende dér eller beliggende dér i form af et fast driftssted.

Artikel 49
Beskatningssystemer baseret på overskudsudlodning

1.Hvis et BEFIT-koncernmedlem er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted i en medlemsstat, der anvender et selskabsskattesystem, hvorved der kun pålignes skat på overskud, når sådant overskud udloddes eller skønnes at skulle udloddes til aktionærer, eller når selskabet afholder visse udgifter, der er beskatningspligtige i henhold til national ret ("beskatningssystem baseret på overskudsudlodning"), justeres den andel, der fordeles til det pågældende BEFIT-koncernmedlem i henhold til artikel 45, med de udlodninger, der er foretaget i løbet af regnskabsåret.

2.Justeringen af den tildelte andel beregnes som følger:

hvor:

a)den finansielle indtægt er den indtægt, der kan udloddes i et beskatningssystem baseret på overskudsudlodning, herunder reserver, i regnskabsåret

b)den tildelte andel er den andel, der fordeles til BEFIT-koncernmedlemmet for regnskabsåret i overensstemmelse med artikel 45, herunder eventuelle resterende andele fra tidligere regnskabsår, der er beregnet for BEFIT-koncernmedlemmet i overensstemmelse med stk. 4

c)udlodninger er de udlodninger og andre udgifter, som BEFIT-koncernmedlemmet har foretaget i løbet af regnskabsåret, og som er beskatningspligtige i henhold til et beskatningssystem baseret på udlodning.

3.Hvis et BEFIT-koncernmedlems justerede tildelte andel som beregnet i overensstemmelse med stk. 2 er lavere end den tildelte andel, fremføres forskellen mellem de to beløb til det efterfølgende regnskabsår og lægges til den andel, der fordeles til det pågældende BEFIT-medlem i dette efterfølgende regnskabsår i henhold til denne artikel.

4.Den justerede tildelte andel som beregnet i overensstemmelse med stk. 2 forøges med ikkefradragsberettigede udgifter, der straks skal beskattes i det indeværende regnskabsår i henhold til et beskatningssystem baseret på overskudsudlodning i den medlemsstat, hvor BEFIT-koncernmedlemmet er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted.

KAPITEL IV
Forenklet tilgang til overholdelse af transfer pricing-reglerne

Artikel 50
Anvendelseskriterier

1.Medlemsstaterne anvender en forenklet tilgang til sikring af overholdelsen af transfer pricing-reglerne for følgende aktiviteter, når disse udøves som led i transaktioner mellem et BEFIT-koncernmedlem og et forbundet foretagende uden for BEFIT-koncernen:

a)distributionsaktiviteter, der udføres af en lavrisikodistributør som beskrevet i stk. 2, der er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted i en medlemsstat

b)produktionsaktiviteter, der udføres af en kontraktproducent som beskrevet i stk. 3, der er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted i en medlemsstat.

2.Med henblik på stk. 1, litra a), er en lavrisikodistributør en enhed, der distribuerer varer indkøbt hos forbundne foretagender. Distributionsaktiviteten skal være kendetegnet ved følgende:

a)den skal være resultatet af en nøjagtig afgrænsning af transaktionen og udvise økonomisk relevante kendetegn, der kan prissættes pålideligt ved hjælp af en ensidig transfer pricing-metode, hvor distributøren er den testede part

b)distributøren må ikke være retlig eller økonomisk medejer af den intellektuelle ejendomsret, der knytter sig til de produkter og/eller tjenester, der distribueres

c)distributionsaktiviteten skal være distributørens hovedaktivitet

d)distributøren må ikke bære nogen eller kun en begrænset risiko med hensyn til marked, lagerbeholdninger og uerholdelige fordringer.

3.Med henblik på stk. 1, litra b), er en kontraktproducent et forbundet foretagende, der udfører produktionsaktivitet under kontrol af en ordregiver, og som er kendetegnet ved følgende:

a)produktionsaktiviteten, som er resultatet af en nøjagtig afgrænsning af transaktionen, skal udvise økonomisk relevante kendetegn, der kan prissættes pålideligt ved hjælp af en ensidet metode for intern afregning, hvor produktionsenheden er den testede part

b)producenten må ikke være retlig eller økonomisk medejer af den intellektuelle ejendomsret, der knytter sig til de produkter, der produceres

c)produktionsaktiviteten skal være producentens hovedaktivitet

d)producenten må ikke bære nogen eller kun en begrænset risiko med hensyn til marked, lagerbeholdninger, kapacitetsudnyttelse og uerholdelige fordringer.

4.Hvis et forbundet foretagende har mere end én økonomisk aktivitet, forbliver det omfattet af den forenklede kontrol, forudsat at én eller flere af følgende betingelser gør sig gældende:

a)de øvrige økonomiske aktiviteter udover distribution og produktion kan holdes tilstrækkeligt adskilt og prissættes separat

b)de øvrige økonomiske aktiviteter udover distribution og produktion kan betragtes som accessoriske og er enten uvæsentlige eller tilfører ikke distributionen eller produktionen nogen væsentlig værdi.

Artikel 51
Overholdelsesramme

1.Medlemsstaterne strukturerer deres risikovurderingssystem i forbindelse med de i artikel 50 nævnte aktiviteter således, at det omfatter tre risikozoner for transfer pricing.

2.Risikozonerne fastsættes ud fra det interval mellem kvartilerne for rentabiliteten, der følger af Unionens offentlige benchmarks, jf. artikel 53.

3.De i artikel 50 nævnte aktiviteter risikoklassificeres som værende behæftet med lav, middel eller høj risiko, afhængigt af deres rentabilitet i et givet år som fastsat i overensstemmelse med artikel 52 set i forhold til det interval mellem kvartilerne for det seneste sæt offentlige benchmarks, der er udarbejdet inden udgangen af det pågældende år.

4.Medlemsstaterne anvender følgende risikovurderingssystem:

Risikozone	Den testede parts rentabilitet i forhold til EU's resultatmarkører
lav	over den 60. percentil i fordelingen af resultaterne af det offentlige benchmark
middel	under den 60. percentil, men over den 40. percentil i fordelingen af resultaterne af det offentlige benchmark
høj	under den 40. percentil i fordelingen af resultaterne af det offentlige benchmark

5.Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at strukturere deres tilgang til risikovurdering i overensstemmelse med følgende principper:

a)lavrisikozone: medlemsstaternes kompetente myndigheder kan undlade at afsætte flere ressourcer til yderligere kontrol af transfer pricing-resultaterne. Medlemsstaternes kompetente myndigheder bevarer dog retten til at foretage transfer pricing-relaterede justeringer af avancer for skattesubjekter, der ligger i lavrisikozonen

b)middelrisikozone: medlemsstaternes kompetente myndigheder kan overvåge resultaterne ved hjælp af tilgængelige data og kan kontakte skattesubjektet med henblik på at opnå bedre indsigt i relevante forhold, før de beslutter, om de vil afsætte ressourcer til at gennemføre risikovurderinger eller kontroller

c)højrisikozone: medlemsstaternes kompetente myndigheder kan henstille, at skattesubjektet reviderer sin transfer pricing-politik, og kan beslutte at indlede en undersøgelse eller kontrol.

Artikel 52
Resultatmåling

1.Medlemsstaterne fastlægger passende retlige rammer, så deres kompetente myndigheder kan måle rentabiliteten af de i artikel 50, stk. 2, nævnte distributionsaktiviteter under anvendelse af rentabilitetsindikatoren "resultat før renter og skat i forhold til salg".

2.Medlemsstaterne fastlægger passende retlige rammer, så deres kompetente myndigheder kan måle rentabiliteten af de i artikel 50, stk. 3, nævnte produktionsaktiviteter under anvendelse af rentabilitetsindikatoren "resultat før renter og skat i forhold til samlede omkostninger".

Artikel 53
Offentlige benchmarks

1.Risikozonen for de i artikel 50 nævnte aktiviteter fastsættes ud fra offentlige benchmarks for henholdsvis distributionsaktiviteter og produktionsaktiviteter.

2.De offentlige benchmarks for distributionsaktiviteter skal være repræsentative for rentabiliteten hos uafhængige enheder, der er aktive i det indre marked, og som hovedsagelig udfører distributionsaktiviteter med kendetegn svarende til de i artikel 50, stk. 2, nævnte aktiviteter.

3.De offentlige benchmarks for produktionsaktiviteter skal være repræsentative for rentabiliteten hos uafhængige enheder, der er aktive i det indre marked, og som hovedsagelig udfører produktionsaktiviteter med kendetegn svarende til de i artikel 50, stk. 3, nævnte aktiviteter.

4.Risikozonen fastsættes ud fra det interval mellem kvartilerne for den gennemsnitlige rentabilitet over fem år for uafhængige enheder, der følger af offentlige benchmarks.

5.Kommissionen fastsætter ved hjælp af en gennemførelsesretsakt om den praktiske gennemførelse søgekriterierne for at identificere sammenlignelige indikatorer til fastlæggelse af passende benchmarks for distributions- og kontraktproduktionsaktiviteter med lav risiko. Resultaterne af benchmarksene offentliggøres på Kommissionens websted, således at skattesubjekterne kan fastslå, hvilken risikozone deres aktiviteter ligger i. Benchmarksene opdateres hvert tredje år. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 73.

KAPITEL V
ADMINISTRATION OG PROCEDURER

Afdeling 1
Almindelige bestemmelser

Artikel 54
Oprettelse og ophør af en BEFIT-koncern

1.En BEFIT-koncern er omfattet af dette direktiv i fem år, og denne periode fornys automatisk ved udgangen af det femte år, medmindre der indgives en erklæring om ophør med den begrundelse, at koncernen ikke længere opfylder betingelserne i artikel 2, stk. 1.

2.En koncern, der har valgt at være omfattet af dette direktiv, jf. artikel 2, stk. 7, er omfattet af bestemmelserne heri i fem år. Ved udgangen af femårsperioden ophører reglerne med at finde anvendelse, medmindre den indberettende enhed meddeler indberetningsmyndigheden, at koncernen ønsker fortsat at være omfattet af direktivet. I den forbindelse forelægger den indberettende enhed indberetningsmyndigheden dokumentation for, at betingelserne i artikel 2, stk. 7, er opfyldt, og at der ikke er nogen grund til at afslå forlængelse.

Artikel 55
Regnskabsår

1.Alle BEFIT-koncernmedlemmer skal have det samme regnskabsår, som er en periode på 12 måneder. I det år, hvor et BEFIT-koncernmedlem indtræder i en BEFIT-koncern, bringes dets regnskabsår på linje med BEFIT-koncernens regnskabsår.

2.Den tildelte andel for et BEFIT-koncernmedlem i det år, hvor det indtræder i en BEFIT-koncern, beregnes i forhold til det antal kalendermåneder, hvor BEFIT-medlemmet har været en del af BEFIT-koncernen.

3.Den tildelte andel for et BEFIT-koncernmedlem i det år, hvor det udtræder af en BEFIT-koncern, beregnes i forhold til det antal kalendermåneder, hvor BEFIT-medlemmet har været en del af BEFIT-koncernen.

Artikel 56
Udskiftning af indberettende enhed

Den indberettende enhed må ikke udskiftes, medmindre den ophører med at opfylde betingelserne i artikel 3, nr. 10). I givet fald udpeger koncernen en ny indberettende enhed i overensstemmelse med betingelserne i artikel 3, nr. 10). Hvis koncernen ikke udpeger en indberettende enhed senest to måneder efter at den foregående indberettende enhed ophørte med at opfylde betingelserne, udpeger BEFIT-teamet, jf. artikel 60, en indberettende enhed for BEFIT-koncernen.

Afdeling 2
BEFIT-oplysningsskema

Artikel 57
Indberetning af BEFIT-oplysningsskema

1.Den indberettende enhed indberetter BEFIT-oplysningsskemaet for BEFIT-koncernen til indberetningsmyndigheden, medmindre BEFIT-koncernen er en national koncern.

2.BEFIT-oplysningsskemaet indberettes til indberetningsmyndigheden senest fire måneder efter regnskabsårets udgang.

3.BEFIT-oplysningsskemaet skal indeholde følgende oplysninger:

a)identifikation af den indberettende enhed og de øvrige BEFIT-koncernmedlemmer, herunder deres eventuelle skatteregistreringsnumre, samt af den medlemsstat, hvor BEFIT-koncernmedlemmerne er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted

b)oplysninger om BEFIT-koncernens overordnede selskabsstruktur, herunder BEFIT-koncernmedlemmers ejerandel i andre BEFIT-koncernmedlemmer

c)angivelse af, hvilket regnskabsår BEFIT-oplysningsskemaet vedrører

d)oplysninger om og beregning af følgende:

i)resultatet af hvert BEFIT-koncernmedlems foreløbige skatteresultat

ii)BEFIT-beskatningsgrundlaget

iii)hvert BEFIT-koncernmedlems tildelte andel

iv)oplysninger om "basisfordelingsprocenten" som beregnet i henhold til artikel 45.

4.Indberetningsmyndigheden sender straks BEFIT-oplysningsskemaet til de kompetente myndigheder i alle de medlemsstater, hvor BEFIT-koncernmedlemmerne er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted.

Artikel 58
Underretning om fejl i BEFIT-oplysningsskemaet

1.Den indberettende enhed underretter indberetningsmyndigheden om fejl i BEFIT-oplysningsskemaet senest to måneder efter rettidig indberetning af skemaet.

2.Indberetningsmyndigheden sender straks et revideret BEFIT-oplysningsskema til de kompetente myndigheder i alle de medlemsstater, hvor BEFIT-koncernmedlemmerne er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted.

Artikel 59
Manglende indberetning af et BEFIT-oplysningsskema

Hvis den indberettende enhed undlader at indberette et BEFIT-oplysningsskema, udsteder indberetningsmyndigheden i konsultation med de kompetente myndigheder i alle de medlemsstater, hvor BEFIT-koncernmedlemmerne er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted, et BEFIT-oplysningsskema baseret på skøn under hensyn til de foreliggende oplysninger. Derudover anvender indberetningsmyndigheden sanktionsreglerne, jf. artikel 72. Den indberettende enhed kan gøre indsigelse mod BEFIT-oplysningsskemaet.

Afdeling 3
BEFIT-team

Artikel 60
Nedsættelse af et BEFIT-team

1.Senest en måned efter indberetning af BEFIT-oplysningsskemaet, jf. artikel 57, samles et BEFIT-team med henblik på at varetage de opgaver, der er anført i artikel 61. BEFIT-teamet udgør desuden en ramme for kommunikation og konsultation mellem de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor medlemmer af samme BEFIT-koncern er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted. Når et medlem af BEFIT-teamet konsulterer andre medlemmer, modtager det et svar inden for en rimelig frist.

2.For hver medlemsstat, hvor der er BEFIT-koncernmedlemmer, består BEFIT-teamet af en eller flere repræsentanter fra hver relevant skattemyndighed, der fungerer som delegerede. BEFIT-teamet ledes af indberetningsmyndighedens delegerede.

3.Udveksling af oplysninger mellem medlemmerne af et BEFIT-team sker i videst muligt omfang elektronisk ved hjælp af et BEFIT-samarbejdsværktøj.

4.For at lette BEFIT-teamets arbejde og kommunikation fastlægger Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter en standardmetode til udveksling af oplysninger mellem medlemmerne af et BEFIT-team, som bygger på et BEFIT-samarbejdsværktøj. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 73.

Artikel 61
BEFIT-teamets rolle i forbindelse med BEFIT-oplysningsskemaet

1.BEFIT-teamet undersøger fuldstændigheden og nøjagtigheden af de oplysninger, der indberettes i BEFIT-oplysningsskemaet, jf. artikel 57, bortset fra resultatet af beregningen af hvert BEFIT-koncernmedlems foreløbige skatteresultat, jf. artikel 57, stk. 3, litra d), nr. i).

2.BEFIT-teamet bestræber sig på at opnå konsensus om indholdet af BEFIT-oplysningsskemaet, senest fire uger efter at alle de oplysninger, der kræves efter artikel 57, er indberettet. Uanset artikel 65 betyder konsensus i BEFIT-teamet for så vidt angår artikel 57, stk. 3, litra a), b) og c), samt litra d), nr. iv), at disse punkter ikke kan anfægtes efterfølgende. Den endelige beslutning vedrørende de oplysninger, der er omhandlet i artikel 57, stk. 3, litra d), nr. i)-iii), henhører fortsat under enekompetencen for den medlemsstat, hvor koncernmedlemmet er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted.

3.Hvis der i BEFIT-teamet opnås konsensus om indholdet af BEFIT-oplysningsskemaet, meddeler den indberetningsmyndighed, som det oprindelige BEFIT-oplysningsskema blev indberettet til, den indberettende enhed BEFIT-oplysningsskemaet.

4.Hvis der i BEFIT-teamet ikke er opnået konsensus, jf. stk. 2, inden for fire måneder fra den dato, hvor alle de krævede oplysninger, jf. artikel 57, var indberettet, anses en sådan konsensus for opnået, hvis medlemmerne af BEFIT-teamet ved simpelt flertal blandt de tilstedeværende medlemmer, jf. stk. 5, godkender BEFIT-oplysningsskemaet ved udgangen af den femte måned efter datoen for indberetning af oplysningerne. Den indberetningsmyndighed, som BEFIT-oplysningsskemaet blev indberettet til, meddeler den indberettende enhed BEFIT-oplysningsskemaet.

5.Med henblik på at opnå et simpelt flertal som omhandlet i stk. 4 fordeles stemmerettighederne på hver kompetent myndighed i BEFIT-teamet i forhold til størrelsen af indtægter, der er optjent i det relevante regnskabsår af de BEFIT-koncernmedlemmer, der er skattemæssigt hjemmehørende på dennes område eller beliggende dér i form af et fast driftssted. Ved stemmelighed har indberetningsmyndigheden den afgørende stemme. Mindst to tredjedele af medlemmerne af BEFIT-teamet skal være til stede for at opnå beslutningsdygtighed. Hvis der ikke er nok tilstedeværende til at opnå beslutningsdygtighed, udgør det oprindeligt indberettede BEFIT-oplysningsskema grundlaget for de individuelle selvangivelser, jf. artikel 62, og de individuelle skatteansættelser, jf. artikel 64. Den indberetningsmyndighed, som BEFIT-oplysningsskemaet blev indberettet til, underretter den indberettende enhed om, at der ikke blev opnået beslutningsdygtighed.

Afdeling 4
Individuelle selvangivelser og skatteansættelser

Artikel 62
Indgivelse af individuelle selvangivelser

1.Hvert BEFIT-koncernmedlem indgiver sin individuelle selvangivelse til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor BEFIT-koncernmedlemmet er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted, senest tre måneder efter modtagelse af indberetningsmyndighedens meddelelse, jf. artikel 61, stk. 3, 4 eller 5, eller, hvis der er tale om en national koncern, senest otte måneder efter regnskabsårets udgang.

2.Den individuelle selvangivelse skal indeholde følgende oplysninger:

a)beregningen af BEFIT-koncernmedlemmets foreløbige skatteresultat

b)den til BEFIT-koncernmedlemmets tildelte andel, jf. artikel 45

c)hvilke poster der skal anvendes til justering af den tildelte andel, jf. artikel 48, i den medlemsstat, hvor BEFIT-koncernmedlemmet er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted

d)nedslag for skat betalt i udlandet i den medlemsstat, hvor BEFIT-koncernmedlemmet er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted.

3.Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan medlemmer af den samme BEFIT-koncern, der er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted i den samme medlemsstat, beslutte at indgive én samlet individuel selvangivelse i den pågældende medlemsstat.

Artikel 63
Underretning om fejl i den individuelle selvangivelse

1.Et BEFIT-koncernmedlem underretter den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor det er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted, om fejl i den individuelle selvangivelse senest to måneder efter rettidig indgivelse af selvangivelsen.

2.Hvis fejlene kræver justeringer, som påvirker BEFIT-koncernens BEFIT-beskatningsgrundlag, underretter den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor BEFIT-koncernmedlemmet har indgivet sin individuelle selvangivelse, straks via BEFIT-teamet indberetningsmyndigheden og de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater, hvor medlemmer af samme BEFIT-koncern er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted.

3.Indberetningsmyndigheden udsteder et revideret BEFIT-oplysningsskema inden for en måned og sender det straks via BEFIT-teamet til de kompetente myndigheder i alle de medlemsstater, hvor BEFIT-koncernmedlemmerne er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted. Indberetningsmyndigheden og de kompetente myndigheder i alle de medlemsstater, hvor medlemmer af samme BEFIT-koncern er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted, udsteder ændrede skatteansættelser i overensstemmelse med artikel 64, hvor det er relevant.

4.Uanset stk. 3 udstedes der ikke ændrede skatteansættelser for at justere BEFIT-beskatningsgrundlaget, hvis forskellen mellem det oprindeligt angivne BEFIT-beskatningsgrundlag og det reviderede BEFIT-beskatningsgrundlag ikke overstiger 10 000 EUR eller 1 % af BEFIT-beskatningsgrundlaget, alt efter hvad der er lavest.

Artikel 64
Individuelle skatteansættelser

1.Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor et BEFIT-koncernmedlem har indgivet sin individuelle selvangivelse, udsteder en individuel skatteansættelse i overensstemmelse med den individuelle selvangivelse. Håndhævelsen af skattepligten sker i overensstemmelse med loven i den pågældende medlemsstat.

2.Hvis det er nødvendigt udsteder den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor et BEFIT-koncernmedlem har indgivet sin individuelle selvangivelse, en ændret skatteansættelse. Hvis justeringerne påvirker BEFIT-beskatningsgrundlaget, underretter den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor BEFIT-koncernmedlemmet har indgivet sin individuelle selvangivelse, straks via BEFIT-teamet indberetningsmyndigheden og de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater, hvor de øvrige medlemmer af samme BEFIT-koncern er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted.

3.Efter modtagelse af en ændret skatteansættelse, jf. stk. 2, udsteder indberetningsmyndigheden et revideret BEFIT-oplysningsskema inden for en måned og sender det straks via BEFIT-teamet til de kompetente myndigheder i alle de medlemsstater, hvor BEFIT-koncernmedlemmerne er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted. Indberetningsmyndigheden og de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater, hvor medlemmer af samme BEFIT-koncern er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted, udsteder ændrede skatteansættelser i overensstemmelse med stk. 2, hvor det er relevant.

Afdeling 5
Kontrol

Artikel 65
Kontrol

1.Den kompetente myndighed i en medlemsstat kan indlede og koordinere kontroller af BEFIT-koncernmedlemmer, der er skattemæssigt hjemmehørende i den pågældende medlemsstat eller beliggende dér i form af et fast driftssted.

2.Den kompetente myndighed i en medlemsstat, hvor et BEFIT-koncernmedlem er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted, kan af den kompetente myndighed i en anden medlemsstat, hvor der findes mindst ét medlem af samme BEFIT-koncern, blive anmodet om at indgå i en fælles kontrol med sidstnævnte myndighed. Den fælles kontrol gennemføres i overensstemmelse med artikel 12 i Rådets direktiv 2011/16/EU 35 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet. Uanset denne regel skal den anmodede kompetente myndighed acceptere en sådan anmodning og underrette BEFIT-teamet herom.

3.En kontrol (herunder fælles kontrol) gennemføres i overensstemmelse med den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor den gennemføres, med forbehold af sådanne tilpasninger, der måtte være nødvendige for at sikre en korrekt gennemførelse af dette direktiv. En kontrol kan omfatte undersøgelser, inspektioner og afhøringer af enhver art med henblik på at undersøge, om skattesubjektet overholder reglerne i dette direktiv.

4.Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor der foretages kontrol eller fælles kontrol, meddeler BEFIT-teamet resultater af kontrollen eller den fælles kontrol, som påvirker resultatet af fordelingen af BEFIT-beskatningsgrundlaget for det regnskabsår, kontrollen vedrører. De øvrige medlemmer af BEFIT-teamet fremsætter deres holdninger inden for tre måneder.

5.Efter en kontrol eller fælles kontrol, der påvirker resultatet af fordelingen af BEFIT-beskatningsgrundlaget, jf. stk. 4, udsteder indberetningsmyndigheden inden for en måned et revideret BEFIT-oplysningsskema og sender det straks via BEFIT-teamet til de kompetente myndigheder i alle de medlemsstater, hvor BEFIT-koncernmedlemmerne er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted. Indberetningsmyndigheden og de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater, hvor medlemmer af samme BEFIT-koncern er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted, udsteder ændrede skatteansættelser i overensstemmelse med artikel 64, hvor det er relevant.

6.Uanset stk. 5 foretages der ikke ændringer af skatteansættelsen for at justere BEFIT-beskatningsgrundlaget, hvis forskellen mellem det oprindeligt angivne BEFIT-beskatningsgrundlag og det reviderede BEFIT-beskatningsgrundlag ikke overstiger 10 000 EUR eller 1 % af BEFIT-beskatningsgrundlaget, alt efter hvad der er lavest.

Afdeling 6
Klageadgang

Artikel 66
Administrativ klageadgang i forbindelse med BEFIT-oplysningsskemaet

1.Den indberettende enhed kan inden for to måneder efter udstedelse eller meddelelse af BEFIT-oplysningsskemaet indgive klage, jf. artikel 59. Klagen behandles af et administrativt organ, der i henhold til lovgivningen i indberetningsmyndighedens medlemsstat har kompetence til at behandle sager i første instans. Den administrative klagesag er undergivet loven i indberetningsmyndighedens medlemsstat. Hvis der ikke findes et sådant administrativt organ i indberetningsmyndighedens medlemsstat, kan BEFIT-koncernmedlemmet direkte anlægge søgsmål.

2.Ved indgivelse af indlæg til det administrative organ hører indberetningsmyndigheden eventuelt via BEFIT-teamet de øvrige kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor medlemmer af samme BEFIT-koncern er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted.

3.Det i stk. 1 omhandlede administrative organ træffer afgørelse om klagen inden for to måneder. Afviger afgørelsen fra det oprindelige BEFIT-oplysningsskema, erstatter afgørelsen det oprindelige BEFIT-oplysningsskema. Har den indberettende enhed ikke modtaget en afgørelse inden for denne frist, anses BEFIT-oplysningsskemaet for at være bekræftet.

4.Uanset artikel 62, stk. 1, begynder fristen for indgivelse af en individuel selvangivelse at løbe, når der er truffet afgørelse om klagen, eller når BEFIT-oplysningsskemaet anses for at være bekræftet, jf. stk. 3.

Artikel 67
Administrativ klageadgang i forbindelse med individuelle skatteansættelser

1.Et BEFIT-koncernmedlem kan inden for to måneder efter meddelelse af den individuelle skatteansættelse, der udstedes i henhold til artikel 64, indgive klage til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor BEFIT-koncernmedlemmet er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted. Den administrative klage behandles af et administrativt organ, der i henhold til lovgivningen i BEFIT-koncernmedlemmets medlemsstat har kompetence til at behandle sager i første instans. Den administrative klagesag er undergivet lovgivningen i den medlemsstat, hvor BEFIT-koncernmedlemmet er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted. Hvis der ikke findes et sådant administrativt organ i den medlemsstat, hvor BEFIT-koncernmedlemmet er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted, kan BEFIT-koncernmedlemmet direkte anlægge søgsmål.

2.Ved indgivelse af indlæg til det administrative organ hører den kompetente myndighed for et BEFIT-koncernmedlem via BEFIT-teamet eventuelt de øvrige kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor medlemmer af samme BEFIT-koncern er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted.

3.Hvis en afgørelse truffet efter stk. 1 påvirker BEFIT-beskatningsgrundlaget, underretter den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor BEFIT-koncernmedlemmet har indgivet sin klage, via BEFIT-teamet indberetningsmyndigheden og de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater, hvor medlemmer af samme BEFIT-koncern er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted. Indberetningsmyndigheden og de øvrige kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor medlemmer af samme BEFIT-koncern er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted, foretager ændringer af skatteansættelserne i overensstemmelse med artikel 64, hvor det er relevant.

Artikel 68
Søgsmål i forbindelse med BEFIT-oplysningsskemaet

1.Når en afgørelse truffet efter artikel 66 er blevet bekræftet eller adskiller sig fra det oprindelige oplysningsskema, har den indberettende enhed ret til at indbringe sagen direkte for domstolene i den medlemsstat, hvor den er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted, inden for to måneder efter meddelelse af det administrative klageorgans afgørelse. Søgsmålet er undergivet lovgivningen i den medlemsstat, hvor den indberettende enhed er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted.

2.Ved indgivelse af indlæg til domstolen hører indberetningsmyndigheden eventuelt via BEFIT-teamet de øvrige kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor medlemmer af samme BEFIT-koncern er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted.

3.Når der er truffet en afgørelse efter stk. 1, sender indberetningsmyndigheden straks via BEFIT-teamet et ændret BEFIT-oplysningsskema til de kompetente myndigheder i alle de medlemsstater, hvor medlemmer af samme BEFIT-koncern er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted. Indberetningsmyndigheden og de øvrige kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor medlemmer af samme BEFIT-koncern er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted, foretager ændringer af skatteansættelserne i overensstemmelse med artikel 64, hvor det er relevant.

Artikel 69
Søgsmål i forbindelse med individuelle skatteansættelser

1.Når en afgørelse truffet efter artikel 67 er blevet bekræftet eller adskiller sig fra den oprindelige individuelle skatteansættelse, har et BEFIT-koncernmedlem ret til at indbringe sagen for domstolene i den medlemsstat, hvor den er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted, inden for to måneder efter meddelelse af det administrative klageorgans afgørelse, jf. artikel 67. Søgsmålet er undergivet lovgivningen i den medlemsstat, hvor BEFIT-koncernmedlemmet er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted.

2.Ved indgivelse af indlæg til domstolen hører den kompetente myndighed for et BEFIT-koncernmedlem eventuelt via BEFIT-teamet de øvrige kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor medlemmer af samme BEFIT-koncern er skattemæssigt hjemmehørende eller beliggende i form af et fast driftssted.

Artikel 70
Forældelsesregler

Hvis resultatet af en administrativ klage eller et søgsmål kræver, at der ændres i et eller flere BEFIT-koncernmedlemmers individuelle skatteansættelse, træffer medlemsstaterne passende foranstaltninger til at sikre, at der kan foretages sådanne ændringer uanset de gældende frister i medlemsstaternes nationale lovgivning.

Afdeling 7
Afsluttende bestemmelser

Artikel 71
Videregivelse af oplysninger og dokumenter

1.Oplysninger, der udveksles mellem medlemsstaterne i en hvilken som helst form i henhold til dette direktiv, er omfattet af tavshedspligt som fastsat i den nationale lovgivning i den eller de medlemsstater, der modtager oplysningerne. Oplysningerne kan anvendes i forbindelse med administration og håndhævelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende de skatter, der er omfattet af dette direktiv.

2.Endvidere kan de anvendes i forbindelse med retslige og administrative procedurer, som kan medføre anvendelse af sanktioner, og som indledes på grund af overtrædelse af skattelovgivningen, med forbehold af generelle regler og bestemmelser om sagsøgtes og vidners rettigheder i sådanne procedurer.

Artikel 72
Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af de nationale regler, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres og håndhæves. Sanktionerne og overholdelsesforanstaltningerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

KAPITEL VI
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 73
Udvalgsprocedure

1.Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 36 .

2.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 74
Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, stk. 8, og artikel 14, stk. 3, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for dette direktivs ikrafttræden].

3.Delegationen af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.

5.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den Rådet meddelelse herom.

6.En delegeret retsakt træder kun i kraft, hvis Rådet ikke har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Rådet, eller hvis Rådet inden udløbet af denne frist har informeret Kommissionen om, at det ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Rådets initiativ.

Artikel 75
Underretning af Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet underrettes af Kommissionen om vedtagelsen af delegerede retsakter, om enhver indsigelse, der fremsættes over for dem, og om Rådets tilbagekaldelse af delegationen af beføjelser.

Artikel 76
Databeskyttelse

1.Medlemsstaterne må behandle personoplysninger i henhold til dette direktiv udelukkende med henblik på anvendelsen af kapitel IV samt for at undersøge og opnå enighed om indholdet af BEFIT-oplysningsskemaet og behandle og vurdere individuelle selvangivelser i henhold til kapitel V. Ved behandlingen af personoplysninger med henblik på dette direktiv betragtes medlemsstaternes kompetente myndigheder som dataansvarlige, jf. artikel 4, stk. 7, i forordning (EU) 2016/679, for så vidt angår deres respektive aktiviteter i henhold til dette direktiv.

2.Oplysninger, herunder personoplysninger, der behandles i henhold til dette direktiv, opbevares kun så længe, det er nødvendigt for at opfylde direktivets formål, i overensstemmelse med hver enkelte dataansvarliges nationale regler om forældelsesfrister, dog under alle omstændigheder højst 10 år.

Artikel 7
Kommissionens undersøgelse af anvendelsen af BEFIT

1.Fem år efter at dette direktiv begynder at finde anvendelse, undersøger og evaluerer Kommissionen dets anvendelse og aflægger rapport herom til Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten ledsages, hvis det er relevant, af et forslag til ændring af dette direktiv.

2.Medlemsstaterne meddeler Kommissionen alle relevante oplysninger med henblik på evalueringen af direktivet, jf. stk. 3, herunder aggregerede data om BEFIT-koncernmedlemmer, der er skattemæssigt hjemmehørende i deres jurisdiktion, og faste driftssteder heraf, der opererer i deres jurisdiktion, for at muliggøre en reel vurdering af virkningen af overgangsreglen for fordeling og af direktiv (EU) 2022/2523 samt vurdering af situationen vedrørende første søjle i den erklæring om en løsning med to søjler for at imødegå skattemæssige udfordringer, der opstår som følge af digitaliseringen af økonomien, som OECD's inklusive ramme vedrørende BEPS har vedtaget den 8. oktober 2021.

3.Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter, hvilke oplysninger medlemsstaterne skal fremsende i forbindelse med evalueringen af anvendelsen af dette direktiv, jf. stk. 2, samt formatet og betingelserne for meddelelsen af disse oplysninger.

4.Kommissionen behandler oplysninger, der videregives den, jf. stk. 2, fortroligt i overensstemmelse med de bestemmelser, der gælder for Unionens institutioner, og dette direktivs artikel 76.

5.Oplysninger, der videregives til Kommissionen af en medlemsstat, jf. stk. 2, og enhver rapport eller ethvert dokument, som Kommissionen udarbejder under anvendelse af sådanne oplysninger, kan videresendes til andre medlemsstater. De videresendte oplysninger er omfattet af tavshedspligt, jf. bestemmelserne vedrørende tilsvarende oplysninger i den modtagende medlemsstats nationale ret.

Artikel 78
Gennemførelse

1.Medlemsstaterne vedtager og offentliggør de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv senest den 1. januar 2028. De meddeler straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

2.De anvender disse bestemmelser fra den 1. juli 2028.

3.Disse love og administrative bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

4.Fra dette direktivs ikrafttræden drager medlemsstaterne omsorg for, at Kommissionen underrettes om ethvert forslag til love og administrative bestemmelser, som de påtænker at udstede på det af dette direktiv omfattede område, i så god tid, at Kommissionen kan fremsætte sine bemærkninger dertil.

Artikel 79
Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 80
Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Rådets vegne

Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

Rådets direktiv (EU) 2023/XXX af XX. september 2023 om Erhverv i Europa: en ramme for indkomstbeskatning (BEFIT)

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

Skattepolitik 1.3.Forslaget/initiativet vedrører

 en ny foranstaltning

 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 37

 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning

 en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning

1.4.Mål

1.4.1.Generelt/generelle mål

Forslaget har til formål at udvikle en fælles selskabsskatteramme til støtte for det indre marked. Der findes i øjeblikket ikke noget fælles selskabsskattesystem til beregning af EU-virksomheders skattepligtige indkomst, men 27 forskellige nationale systemer, hvilket gør det vanskeligt og dyrt for virksomhederne at drive forretning i det indre marked. Forslaget imødekommer behovet for og giver en vis grad af skattesikkerhed og forenkler overholdelsen af skattereglerne for større virksomheder, der har en skattepligtig tilstedeværelse i flere medlemsstater. Med henblik herpå bygger forslaget navnlig på de internationalt aftalte resultater af OECD/G20's inklusive ramme med to søjler.

1.4.2.Specifikt/specifikke mål

Specifikt mål nr.

1) BEFIT-forslagets første specifikke mål er at reducere efterlevelsesomkostningerne for EU-selskaber. Da forslaget vil forsyne EU-selskaber med et forenklet sæt skatteregler i forhold til det nuværende miljø, bør det indebære færre ressourcer for virksomhederne at overholde reglerne.

2) For det andet har BEFIT-forslaget til formål at tilskynde til grænseoverskridende ekspansion, navnlig af SMV'er.

3) Derudover vil BEFIT-forslaget bidrage til at mindske forvridninger, der påvirker forretningsmæssige beslutninger, og mindske fragmenteringen i det indre marked. Flere aspekter af BEFIT-forslaget kan bidrage til at nå dette mål. Element 1 vil sikre fair konkurrence for selskabskoncerner inden for dets anvendelsesområde ved at indføre et ensartet sæt selskabsskatteregler for virksomheder, der opererer i det indre marked.

4) Endelig sigter BEFIT-forslaget også mod at mindske risikoen for dobbeltbeskatning og overbeskatning og skattetvister. Forslaget vil omfatte flere aspekter, der opfylder dette mål.

1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.

Med forslaget indføres et fælles selskabsskatteregelværk, der vil erstatte de nuværende nationale selskabsskattesystemer for de omfattede selskaber. Det vil først og fremmest sigte mod at skabe forenkling for skattesubjekterne og fremme vækst og investeringer i det indre marked, samtidig med at der skabes lige vilkår for selskaberne.

1.4.4.Resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.

Specifikke mål

Indikatorer

Måleværktøjer

Reducere efterlevelsesomkostningerne for EU-selskaber

Implementerings- og første BEFIT-driftsomkostninger for koncerner under element 1 i forhold til omsætning

Udgifter til uddannelse af menneskelige ressourcer i selskaber og skattemyndigheder

Antal koncerner, der har tilvalgt element 1

Antal og omkostninger ved dobbeltbeskatningstvister mellem medlemsstaterne, der optræder som "nye registreringer" (efter at BEFIT er trådt i kraft) i gensidige aftaleprocedurer og voldgift

Efterlevelsesomkostninger for SMV'er under element 2 i forhold til deres omsætning og sammenlignelige SMV'er, der ikke anvender reglerne for hovedkontorsbeskatning

Undersøgelse/spørgeskema til store koncerner foretaget af GD TAXUD, eventuelt med ekstern bistand, i samarbejde med medlemsstaternes skattemyndigheder

Data modtaget af GD TAXUD fra medlemsstaternes skattemyndigheder, der som "indberetningsmyndigheder" har adgang til disse oplysninger

Data indsamlet af GD TAXUD om nye gensidige aftaleprocedurer og antallet af sager i henhold til voldgiftskonventionen og direktivet om mekanismer til bilæggelse af skattetvister

Undersøgelse/spørgeskema til SMV'er foretaget af Europa-Kommissionen, eventuelt med ekstern bistand, i samarbejde med medlemsstaternes skattemyndigheder

Tilskynde navnlig SMV'er til grænseoverskridende ekspansion

Antal SMV'er, der kan tilvælge element 2

Antal SMV'er, der har tilvalgt element 2

Antal SMV'er, der har ekspanderet på tværs af grænserne ved at oprette et fast driftssted

Antal SMV'er, der efter at have oprettet et datterselskab ikke længere er omfattet af element 2

Antal store koncerner, der falder ind under det obligatoriske anvendelsesområde for element 1

Undersøgelse ud fra aggregerede data foretaget af GD TAXUD til medlemsstaternes skattemyndigheder, som vil have disse oplysninger til rådighed

Undersøgelse/spørgeskema til SMV'er foretaget af Europa-Kommissionen, eventuelt med ekstern bistand, i samarbejde med medlemsstaternes skattemyndigheder

Data modtaget af GD TAXUD fra medlemsstaternes skattemyndigheder, der som "indberetningsmyndigheder" har adgang til disse oplysninger

Mindske forvridninger, der påvirker forretningsmæssige beslutninger i det indre marked, og derved skabe lige vilkår for EU-selskaber

Antal tilfælde, hvor medlemsstaterne må lukke kunstige skatteordninger

Udviklingen i EU's BNP

Oplysninger, som skattemyndighederne skal give via en undersøgelse, der vil blive rundsendt af GD TAXUD

Nationalregnskabs- og BNP-statistikker udarbejdet af Eurostat

Mindske risikoen for dobbelt- eller overbeskatning samt tvister

Antal dobbeltbeskatningstvister mellem medlemsstaterne, der optræder som "nye registreringer" (efter at BEFIT er trådt i kraft) i gensidige aftaleprocedurer og voldgift

Data indsamlet af GD TAXUD om nye gensidige aftaleprocedurer og antallet af sager i henhold til voldgiftskonventionen og direktivet om mekanismer til bilæggelse af skattetvister

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

Efter at BEFIT-oplysningsformularen er indberettet, og det vides, hvilke enheder der indgår i BEFIT-koncernen, vil repræsentanterne for indberetningsmyndigheden sammen med repræsentanterne for de andre relevante lokale skattemyndigheder danne et BEFIT-team for den pågældende BEFIT-koncern. Det betyder, at der for hver BEFIT-koncern vil være et sådant BEFIT-team.

For at lette BEFIT-teamets arbejde og kommunikationen mellem embedsmændene i hvert BEFIT-team skal Kommissionen fastlægge de nødvendige praktiske ordninger, herunder en standardmetode til udveksling af oplysninger mellem medlemmerne af et BEFIT-team, som bygger på det BEFIT-samarbejdsværktøj. Med hensyn til tidsplanen for oprettelsen af BEFIT-samarbejdsværktøjet vil medlemsstaterne og Kommissionen have brug for en periode efter vedtagelsen af forslaget for at være i stand til at indføre systemerne for at muliggøre drift og kommunikation af BEFIT-teamsene.

1.5.2.Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

Individuelle foranstaltninger fra medlemsstaternes side vil ikke give nogen effektiv og virkningsfuld løsning til at sikre en gennemførlig fælles selskabsskatteramme. I stedet for, at hver medlemsstat hver for sig afsætter menneskelige ressourcer til ansættelse af de samme grænseoverskridende koncerners skattetilsvar, vil disse disponible ressourcer nu blive anvendt kollektivt på en mere virkningsfuld og målrettet måde gennem BEFIT-teams. En EU-tilgang synes at være at foretrække, da den kan lette arbejdet og kommunikationen i disse BEFIT-teams, skabe større sammenhæng og mindske den administrative byrde for skattesubjekter og skattemyndigheder.

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

Initiativet er en ny mekanisme. Den foretrukne løsning i konsekvensanalysen er en hybrid kvikskranke. Denne mulighed betyder, at BEFIT-oplysningsformularen vil blive behandlet centralt via indberetningsmyndigheden, mens individuelle selvangivelser, revisioner og tvistbilæggelse primært vil foregå lokalt i overensstemmelse med den nationale skattesuverænitet. Denne løsning prioriterer forenkling og holder den administrative byrde for skattemyndighederne på et rimeligt lavt niveau, samtidig med at den skaber den bedst mulige balance mellem enkeltheden af en kvikskranke og den rolle, som medlemsstaternes nationale myndigheder spiller.

BEFIT-teamsene vil spille en vigtig rolle i denne balance. De vil søge at nå til enighed på et tidligt tidspunkt om centrale elementer af BEFIT-oplysningsformularen og skabe en vis grad af skattesikkerhed, hvilket i det mindste gradvist ventes at mindske efterlevelsesomkostningerne og fremme det indre marked som et miljø for vækst og investeringer.

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

I Kommissionens meddelelse om erhvervsbeskatning i det 21. århundrede forpligtede Kommissionen sig til at fremsætte et lovgivningsforslag om EU-regler for selskaber i Europa: en ramme for indkomstbeskatning (BEFIT). Forslaget vil om muligt anvende procedurer, ordninger og IT-værktøjer, der allerede er etableret, eller som er under udvikling inden for rammerne af direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

Omkostningerne ved gennemførelsen af initiativet vil kun blive finansieret over EU-budgettet, i det omfang de vedrører de centrale elementer BEFIT-samarbejdsværktøjet. Dette vil blive finansieret gennem omfordelinger fra Fiscalis-rammen. Ellers vil det være op til medlemsstaterne at gennemføre de påtænkte foranstaltninger.

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

 Begrænset varighed

– gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

1. finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger

 Ubegrænset varighed

–iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

1.derefter gennemførelse i fuldt omfang

1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r) 38

 Direkte forvaltning ved Kommissionen

– i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

2. i forvaltningsorganerne

 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

 Indirekte forvaltning ved at overdrage budgetgennemførelsesopgaver til:

– tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

3. internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)

– Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

4. de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 64 og 65

– offentligretlige organer

5. privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

– privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

6. organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt

–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

For så vidt angår BEFIT-samarbejdsværktøjet, som vil lette arbejdet og kommunikationen i BEFIT-teamsene, er Kommissionen ansvarlig for udviklingen og driften af et sådant værktøj. Medlemsstaterne forpligter sig til at etablere en passende national infrastruktur, der gør det muligt at kommunikere oplysningerne mellem medlemmerne af BEFIT-teamsene gennem BEFIT-samarbejdsværktøjet.

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

Kommissionen vil løbende overvåge forslagets effektivitet og virkningsfuldhed ved hjælp af følgende foruddefinerede indikatorer: gennemførelses- og første BEFIT-driftsomkostninger; antallet af selskabskoncerner, der er omfattet af forslagets obligatoriske anvendelsesområde, samt antallet af virksomheder, der frivilligt har valgt at deltage; udviklingen i efterlevelsesomkostningerne for både store koncerner og SMV'er i EU; og antallet af tvister om dobbeltbeskatning.

Derudover vil Kommissionen regelmæssigt gennemgå situationen i medlemsstaterne og offentliggøre en rapport. Overvågningsrammen vil blive yderligere tilpasset i overensstemmelse med de endelige retlige krav og gennemførelseskrav og den tilhørende tidsplan.

Der vil blive foretaget en evaluering fem år efter forslagets gennemførelse, hvilket vil gøre det muligt for Kommissionen at gennemgå resultaterne af politikken med hensyn til dens mål samt de samlede virkninger for så vidt angår skatteindtægter, virksomheder og det indre marked.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

Gennemførelsen af forslaget vil afhænge af de kompetente myndigheder (skattemyndighederne) i medlemsstaterne. De vil være ansvarlige for at finansiere deres egne nationale systemer og de tilpasninger, der er nødvendige for at muliggøre kommunikationen af oplysninger mellem medlemmerne af BEFIT-teamsene gennem BEFIT-samarbejdsværktøjet.

Kommissionen vil oprette infrastrukturen, selve BEFIT-samarbejdsværktøjet, som vil lette BEFIT-teamsenes arbejde og kommunikation. BEFIT-samarbejdsværktøjet vil således blive gennemført ved direkte forvaltning i betragtning af arten af den infrastruktur, der er nødvendig for BEFIT-teamsene, som forklaret ovenfor. Kommissionen er bedst i stand til at levere dette. Der er ikke behov for indirekte forvaltning. Under delt forvaltning ville hvert medlem udvikle sit eget værktøj, hvilket ikke ville være praktisk, navnlig fordi der vil være mange BEFIT-teams, der spænder over mange forskellige kombinationer af medlemsstater. På kommissionsniveau er der oprettet IT-systemer, som vil blive anvendt i forbindelse med dette forslag. Kommissionen vil finansiere udviklingen af dette BEFIT-samarbejdsværktøj og stå for hosting, indholdsstyring, kryptering og årlig vedligeholdelse af værktøjet.

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

Der er ikke identificeret nogen risici, da BEFIT-samarbejdsværktøjet vil være en ny infrastruktur og derfor ikke har nogen præcedens. Det interne kontrolsystem vil bygge på de systemer, der allerede findes for eksisterende finansieringsprogrammer under direkte forvaltning af GD TAXUD (f.eks. Fiscalis). Som sådan bør dette ikke medføre yderligere risici.

Det overordnede interne kontrolsystem i GD TAXUD for indkøb (baseret på grundig forudgående kontrol af 100 % af de tilknyttede transaktioner) har gjort det muligt at holde fejlprocenterne for tidligere finansieringsprogrammer (f.eks. Fiscalis) et godt stykke under væsentlighedstærsklen (dvs. på et anslået niveau på 0,5 %). Dette kontrolsystem vil også blive anvendt i forbindelse med BEFIT-samarbejdsværktøjet, hvorved det sikres, at fejlprocenterne ligger et godt stykke under væsentlighedstærsklen.

Hovedelementerne i kontrolstrategien er:

Indkøbskontrakter

Finansforordningens kontrolprocedurer for indkøb: Alle indkøbskontrakter indgås i henhold til Kommissionens tjenestegrenes sædvanlige kontrolprocedure for betalinger under hensyntagen til kontraktlige forpligtelser og krav om forsvarlig finansforvaltning og almindelig forvaltning. Forholdsregler mod svig (kontrol, rapporter osv.) indgår i alle kontrakter, som indgås mellem Kommissionen og støttemodtagere. Der udarbejdes detaljerede programbetingelser, som udgør grundlaget for hver enkelt kontrakt. Godkendelsesproceduren følger strengt TAXUD TEMPO's metode: Foranstaltningerne gennemgås, ændres om nødvendigt og accepteres (eller afvises) udtrykkeligt. Fakturaer betales aldrig uden et "godkendelsesbrev".

Teknisk kontrol i forbindelse med indkøb

GD TAXUD kontrollerer de leverede ydelser og overvåger operationer og tjenester, der udføres af kontrahenter. Generaldirektoratet udfører også jævnligt kvalitets- og sikkerhedsrevision af deres kontrahenter. I forbindelse med kvalitetskontrollerne sikres det, at de processer, som kontrahenterne rent faktisk anvender, overholder regler og procedurer i deres kvalitetsprogrammer. Sikkerhedsrevisioner sætter fokus på specifikke processer, procedurer og konstruktioner.

GD TAXUD udfører ud over ovennævnte kontroller traditionel finanskontrol.

Forudgående verifikation af forpligtelser

Alle GD TAXUD's forpligtelser kontrolleres af lederen af økonomiafdelingen og HR-afdelingen. Derfor omfattes 100 % af forpligtelserne af den forudgående verifikation. Proceduren giver stor sikkerhed for, at transaktionerne er lovlige og formelt rigtige.

Forudgående verifikation af betalinger

100 % af betalingerne verificeres forudgående. Desuden udvælges mindst én betaling (fra alle udgiftskategorier) pr. uge tilfældigt til ekstra forudgående verifikation. Denne udføres af lederen af økonomiafdelingen og HR-afdelingen. Der er ikke noget mål med hensyn til dækning, idet formålet med verifikationen er at foretage stikprøver for at kontrollere, om alle betalinger er foretaget i overensstemmelse med bestemmelserne. De øvrige betalinger behandles dagligt i overensstemmelse med gældende regler.

Erklæringer fra de ved subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede

Alle de ved subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede underskriver erklæringer, hvori de giver deres støtte til den årlige aktivitetsrapport for det pågældende år. Disse erklæringer dækker foranstaltningerne i programmet. Den ved subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede erklærer, at foranstaltningerne i forbindelse med budgetgennemførelsen er udført i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning, at forvaltningen og de indførte kontrolsystemer har givet tilstrækkelig sikkerhed for transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed, og at risiciene i tilknytning til disse foranstaltninger er blevet grundigt kortlagt og rapporteret, samt at der er gennemført modvirkende foranstaltninger.

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

De etablerede kontrolforanstaltninger gør det muligt for GD TAXUD at opnå tilstrækkelig sikkerhed for kvaliteten og den formelle rigtighed af udgifterne og mindske risikoen for manglende overholdelse. Foranstaltningerne i ovennævnte kontrolstrategi mindsker de potentielle risici til under målet på 2 % og når ud til alle støttemodtagere. Eventuelle ekstraforanstaltninger for yderligere at nedbringe risikoen ville medføre uforholdsvis store omkostninger og er derfor ikke planlagt. De samlede omkostninger, der skal til for at gennemføre ovennævnte kontrolstrategi – for alle udgifter under Fiscalis-programmet – er begrænset til 1,6 % af de samlede indgåede betalinger. Det samme forventes at være tilfældet for dette initiativ. Programmets kontrolstrategi begrænser risikoen for manglende overholdelse til næsten nul og står til enhver tid i et rimeligt forhold til de aktuelle risici.

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet, i overensstemmelse med de bestemmelser og procedurer, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/964, for at fastslå, om der har været tale om svig, korruption eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle interesser, i forbindelse med en aftale eller afgørelse om tilskud eller en kontrakt finansieret i henhold til denne forordning.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet

(1)Eksisterende budgetposter

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme	Budgetpost	Udgiftens art	Bidrag
		OB/IOB 39	fra EFTA-lande 40	fra kandidatlande og potentielle kandidatlande 41	fra andre tredjelande	andre formåls-bestemte indtægter
1 - Indre marked, innovation og det digitale område	03 04 01 – Samarbejde på beskatningsområdet (Fiscalis)	OB	NEJ	NEJ	NEJ	NEJ

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

– Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

2. Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Nummer 1

Det indre marked, innovation og det digitale område

GD: TAXUD						2025 42		2026			2027							I ALT
□ Aktionsbevillinger
03 04 01 – Samarbejde på beskatningsområdet (Fiscalis)	Forpligtelser				(1a)				0,6			0,6			.	.	.
	Betalinger		(2a)			0,3


Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer 43

Bevillinger I ALT til DG TAXUD	Forpligtelser				=1a+1b+3				0,6			0,6
	Betalinger		=2a+2b +3			0,3
□ Aktionsbevillinger I ALT		Forpligtelser		4)						0,6			0,6	0,6
		Betalinger		5)			0,3
□ Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT				6)
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE <….> i den flerårige finansielle ramme		Forpligtelser		=4+6						0,6			0,6	0,6
		Betalinger		=5+6			0,3

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

"Administrationsudgifter"

Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten (bilag 5 til Kommissionens afgørelse om de interne regler for gennemførelse af afsnittet om Kommissionen i Den Europæiske Unions almindelige budget), som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.

i mio. EUR (tre decimaler)

		År n	År n+1	År n+2	År n+3	Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)	I ALT
GD: <…….>
□ Menneskelige ressourcer
□ Andre administrationsudgifter
I ALT GD <…….>	Bevillinger

Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme

(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)

i mio. EUR (tre decimaler)

		År n 44	År n+1	År n+2	År n+3	Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)	I ALT
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-7 i den flerårige finansielle ramme	Forpligtelser
	Betalinger

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

Angiv mål og resultater



2025

2026

2027

Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)

I ALT

RESULTATER

Type 45

Gnsntl. omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal resultater i alt

Omkostninger i alt

SPECIFIKT MÅL NR. 1 46

- Hosting og support

0,6

- Resultat

Subtotal for specifikt mål nr. 1

0,6

SPECIFIKT MÅL NR. 2

- Resultat

Subtotal for specifikt mål nr. 2

I ALT

0,6

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

– Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

– Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

År
n 47

År
n+1

År
n+2

År
n+3

Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)

I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme
Menneskelige ressourcer
Andre administrationsudgifter
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme

uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 48 i den flerårige finansielle ramme
Menneskelige ressourcer
Andre administrationsudgifter
Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme

I ALT

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som det ansvarlige generaldirektorat tildeles i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure og under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.3,1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

– Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

3. Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

		2025	2026	2027
□ Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
20 01 02 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer)		0,2	0,1	0,1
20 01 02 03 (i delegationerne)
01 01 01 01 (indirekte forskning)
01 01 01 11 (direkte forskning)
Andre budgetposter (angiv nærmere)
□ Eksternt personale (omregnet til fuldtidsbeskæftigede: årsværk) 49
20 02 01 (KA, UNE og V under den samlede bevillingsramme)
20 02 03 (KA, LA, UNE, V og JMD i delegationerne)
XX 01 xx yy zz 50	- i hovedsædet
	- i delegationerne
01 01 01 02 (KA, UNE, V – indirekte forskning)
01 01 01 12 (KA, UNE, V – direkte forskning)
Andre budgetposter (angiv nærmere)
I ALT		0,2	0,1	0,1

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som det ansvarlige generaldirektorat tildeles i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure og under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte	Driftsleder af BEFIT-samarbejdsværktøjet
Eksternt personale

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

Forslaget/initiativet:

– kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)

De operationelle udgifter finansieres gennem det planlagte rammebeløb til Fiscalis-programmet under FFR-udgiftsområde 1.

– kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen

– kræver en revision af FFR

3.2.5.Bidrag fra tredjemand

Forslaget/initiativet:

– indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

4. indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

	År n 51	År n+1	År n+2	År n+3	Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)	I alt
Angiv det organ, der deltager i samfinansieringen
Samfinansierede bevillinger I ALT

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

– Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

5. Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

(a) for egne indtægter

a. for andre indtægter

(b)Angiv, om indtægterne er formålsbestemte 

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet	Bevillinger til rådighed i det indeværende regnskabsår	Forslagets/initiativets virkninger 52
		År n	År n+1	År n+2	År n+3	Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)
Artikel …

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.

[…]

Andre bemærkninger (f.eks. om, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

[…]

(1) COM(2021) 251 final.

(2) COM(2022) 548 final.

(3) COM(2021) 566 final.

(4) COM(2011) 121/4 final.

(5) COM(2016) 685 final; COM(2016) 683 final.

(6)

Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter

(7) Statement on a Two-Pillar Solution to Address the Tax Challenges Arising from the Digitalisation of the Economy af 8. oktober 2021 (foreligger ikke på dansk), OECD/G20 Base Erosion and Profit Shifting Project.

(8) Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 14. december 2022 om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen (EUT L 328 af 22.12.2022, s. 1).

(9) Forslag til Rådets direktiv om fastsættelse af regler om et fradrag til reduktion af skævvridningen mellem gæld og egenkapital og om begrænsning af fradragsretten for renter i forbindelse med selskabsskat (COM(2022) 216 final).

(10) Forslag til Rådets direktiv om regler til forebyggelse af misbrug af skuffeselskaber til skattemæssige formål og om ændring af direktiv 2011/16/EU (COM/2021/565 final).

(11) Rådets direktiv 2011/96/EU af 30. november 2011 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (omarbejdning) (EUT L 345 af 29.12.2011, s. 8).

(12) Rådets direktiv 2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater (EUT L 157 af 26.6.2003, s. 49).

(13) Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. oktober 2009 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater og ved flytning af et SE’s eller SCE’s vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater

(14) Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1).

(15) Rådets direktiv (EU) 2016/881 af 25. maj 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet (EUT L 146 af 3.6.2016, s. 8).

(16) Rådets direktiv (EU) 2016/1164 af 12. juli 2016 om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion (EUT L 193 af 19.7.2016, s. 1).

(17) OECD/G20 Base Erosion and Profit Shifting Project Outcome Statement on the Two-Pillar Solution to Address the Tax Challenges Arising from the Digitalisation of the Economy of 11 July 2023 (foreligger ikke på dansk).

(18) Indkaldelse af feedback med henblik på en konsekvensanalyse — Ares (2022) 7086603.

(19) Ares(2023)3669156 af 26. maj 2023.

(20)

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (EUT C 326 af 26.10.2012, s. 391).

(21) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(22) EUT C af , s. . .

(23) EUT C af , s. . .

(24) Statement on a Two-Pillar Solution to Address the Tax Challenges Arising from the Digitalisation of the Economy af 8. oktober 2021 (foreligger ikke på dansk), OECD/G20 Base Erosion and Profit Shifting Project.

(25) Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 14. december 2022 om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen (EUT L 328 af 22.12.2022, s. 1).

(26) Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).

(27) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(28) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(29) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 om oprettelse af en fælles digital portal, der giver adgang til oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 1).

(30) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1).

(31) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).

(32) Rådets direktiv (EU) 2016/1164 af 12. juli 2016 om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion (EUT L 193 af 19.7.2016, s. 1).

(33) Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 om forsikringsselskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (EFT L 374 af 31.12.1991, s. 7).

(34) Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. oktober 2009 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater og ved flytning af et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater (EUT L 310 af 25.11.2009, s. 34).

(35) Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1).

(36) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(37) Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(38) Forklaringer vedrørende budgetgennemførelsesmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BUDGpedia: https://myintracomm.ec.europa.eu/corp/budget/financial-rules/budget-implementation/Pages/implementation-methods.aspx .

(39) OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(40) EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(41) Kandidatlande og, hvis det er relevant, potentielle kandidater på Vestbalkan.

(42) Det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder, er ukendt. Derfor tages der udgangspunkt i 2025.

(43) Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning og direkte forskning.

(44) År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. Erstat "n" med det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Erstat på lignende vis for de efterfølgende år.

(45) Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

(46) Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikt/specifikke mål".

(47) År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. Erstat "n" med det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Erstat på lignende vis for de efterfølgende år.

(48) Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning og direkte forskning.

(49) KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V:vikarer og JMD: juniormedarbejdere i delegationerne.

(50) Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(51) År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. Erstat "n" med det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Erstat på lignende vis for de efterfølgende år.

(52) Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.