This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52023PC0197
Proposal for a COUNCIL DECISION on the position to be taken on behalf of the European Union, in the Joint Committee established by the Agreement between the European Union and the Swiss Confederation on the linking of their greenhouse gas emissions trading systems, as regards amendments to Annex I and clarification in Annex IV of the Agreement
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i det fælles udvalg, der er nedsat i henhold til aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner for så vidt angår ændring af bilag I og præcisering af bilag IV til aftalen
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i det fælles udvalg, der er nedsat i henhold til aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner for så vidt angår ændring af bilag I og præcisering af bilag IV til aftalen
COM/2023/197 final
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 17.4.2023
COM(2023) 197 final
2023/0096(NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i det fælles udvalg, der er nedsat i henhold til aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner for så vidt angår ændring af bilag I og præcisering af bilag IV til aftalen
(EØS-relevant tekst)
BEGRUNDELSE
1.Forslagets genstand
Dette forslag vedrører afgørelsen om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i det fælles udvalg, der er nedsat i henhold til aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner i forbindelse med den planlagte vedtagelse af en afgørelse om ændring efter 2021 af bilag I og præcisering af bilag IV til aftalen.
2.Baggrund for forslaget
2.1.Aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner
Aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner ("aftalen") har til formål at forbinde EU's emissionshandelssystem med det schweiziske emissionshandelssystem ved at tillade, at kvoter udstedt i det ene system kan handles og anvendes i det andet med henblik på at overholde lovgivningen, hvilket således vil forbedre mulighederne for at modvirke klimaforandringerne. Aftalen trådte i kraft den 1. januar 2020.
2.2.Det fælles udvalg
Det fælles udvalg, der er nedsat ved aftalens artikel 12, har ansvaret for at forvalte aftalen og sikre dens gennemførelse. Udvalget kan beslutte at vedtage nye bilag til aftalen eller ændre eksisterende bilag. Det kan også drøfte ændringer af artiklerne i aftalen, fremme udveksling af synspunkter angående parternes lovgivning og foretage evalueringer af aftalen.
Det fælles udvalg er et bilateralt organ, der består af repræsentanter for begge parter (EU og Schweiz). Afgørelser, der træffes af det fælles udvalg, accepteres af begge parter.
2.3.Det fælles udvalgs påtænkte retsakt
Det fælles udvalg skal på sit sjette møde, der vil blive afholdt i 2023, eller tidligere ved skriftlig procedure i henhold til artikel 8, stk. 4, i det fælles udvalgs forretningsorden 1 vedtage en afgørelse vedrørende ændring efter 2021 af bilag I og præcisering af bilag IV til aftalen ("den påtænkte retsakt").
Formålet med den påtænkte retsakt er at tilpasse bilag I til den ajourførte lovgivning i både Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund samt at give en præcisering i bilag IV.
Den påtænkte retsakt får bindende virkning for parterne i henhold til transportfællesskabstraktatens artikel 13, stk. 2, hvori følgende fastsættes: "Det fælles udvalg kan træffe afgørelse om at vedtage et nyt bilag eller ændre et eksisterende bilag til denne aftale". Endvidere, og i overensstemmelse med aftalens artikel 12, stk. 3, er afgørelser truffet af det fælles udvalg i de tilfælde, der er omhandlet i denne aftale, efter deres ikrafttræden bindende for parterne.
3.Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne
Rådets afgørelse, som bygger på dette forslag fra Kommissionen, fastlægger Den Europæiske Unions holdning til det fælles udvalgs afgørelse, der skal træffes om at ændre bilag I og give en præcisering af bilag IV til aftalen.
Ændringer af bilag I til aftalen er nødvendige i betragtning af de ændringer i de lovgivningsmæssige rammer, der har udviklet sig i både Den Europæiske Union og Schweiz siden aftalens ikrafttræden. I 2021 indledtes en ny handelsperiode i begge systemer. For Unionens vedkommende medførte den nye handelsperiode en række relevante ændringer af direktiv 2003/87/EF 2 , hvoraf nogle kræver præcisering (væsentligt kriterium 5 i del A, væsentligt kriterium 14 i bilag I, del B) eller ajourfører de relevante bestemmelser, herunder deres juridiske henvisninger (væsentligt kriterium 10 i del A og væsentligt kriterium 2, 9, 10 og 13 i bilag I, del B) i del A i kolonnen i bilag I til EU's emissionshandelssystem. Af hensyn til klarheden bør den forældede tekst desuden slettes i de væsentlige kriterier i EU-kolonnen (væsentligt kriterium 8, 9, 12 og 13 i del A og væsentligt kriterium 9, 10 og 12 i del B), herunder indledningen til del A.
Anvendelsen af de retlige bestemmelser fra begyndelsen af den nye handelsperiode er afspejlet i både EU-kolonnen (væsentligt kriterium 10 og12 i del A og væsentligt kriterium 2 og 12 i del B) og Schweiz (2, 3, 4, 5, 10, 11, 12 og 13 i del A og væsentligt kriterium 2, 4, 5, 6, 7, 8, 11, 12, 13, 14 og 15 i del B).
Endelig er der foretaget en præcisering for den schweiziske kolonne, (væsentligt kriterium 5 og 10 i del A samt 7, 11 og 14 i del B) ud over, hvordan der kan opretholdes kompatibilitet mellem de to systemer med hensyn til lige konkurrencevilkår og konkurrenceforvridning (væsentligt kriterium 8, 9 og 10 i del A, væsentligt kriterium 9 og 10 i del B). Ajourføringen af henvisningerne til retsforskrifter, der til dels sker for at afspejle årlige ajourføringer af relevant schweizisk lovgivning, medfører ændringer af væsentligt kriterium 4, 5, 10 og12 i del A samt 7, 8, 11 og 15 i del B i bilag I.
Ændringerne af de væsentlige kriterier i bilag I, del C, vedrørende "Væsentlige kriterier for registre" afspejler de lovgivningsmæssige rammer i den handelsperiode, der begyndte den 1. januar 2021, tager hensyn til de forskellige tilgange, der anvendes i de to uafhængige, men forbundne registre, eller indfører en ordlyd, der er mere hensigtsmæssig i den givne sammenhæng og tilpasset den relevante lovgivning.
Endelig er der i bilag IV indsat en fodnote som præcisering.
Udviklingen af et velfungerende internationalt CO2-marked gennem en bottom up-sammenkobling af emissionshandelssystemer er et af EU's og det internationale samfunds langsigtede politiske mål, navnlig som middel til at nå klimamålene i Parisaftalen. I denne forbindelse kan EU's emissionshandelssystem i henhold til artikel 25 i direktivet om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (EU's emissionshandelssystem - EU ETS) kobles sammen med andre emissionshandelssystemer, hvis de er obligatoriske, omfatter absolutte emissionslofter og er kompatible, som det er tilfældet med det schweiziske system. Efter aftalens ikrafttræden den 1. januar 2020 udgør genoprettelse af forenelighed og sammenhæng, herunder med faktiske og gældende retlige bestemmelser for de to parter i aftalen, et vigtigt element for aftalens korrekte og effektive gennemførelse og funktion.
4.Retsgrundlag
4.1.Proceduremæssigt retsgrundlag
4.1.1.Principper
I henhold til artikel 218, stk. 9, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) vedtager Rådet afgørelser om "fastlæggelse af, hvilke holdninger der skal indtages på Unionens vegne i et organ nedsat ved en aftale, når dette organ skal vedtage retsakter, der har retsvirkninger, bortset fra retsakter, der supplerer eller ændrer den institutionelle ramme for aftalen".
Begrebet "retsakter, der har retsvirkninger" omfatter retsakter, der har retsvirkninger i medfør af de folkeretlige regler, der gælder for det pågældende organ. Det omfatter også retsforskrifter, der ikke har bindende virkning i henhold til folkeretten, men som "vil kunne få afgørende indflydelse på indholdet af de regler, der vedtages af EU-lovgiver". 3
4.1.2.Princippernes anvendelse på det foreliggende tilfælde
Det fælles udvalg er et organ nedsat ved artikel 12 i aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner.
Den retsakt, som det fælles udvalg skal vedtage, er en retsakt, der har retsvirkninger. Den påtænkte retsakt får bindende virkning i henhold til folkeretten, jf. artikel 12, stk. 3, i aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner.
Den påtænkte retsakt supplerer eller ændrer ikke den institutionelle ramme for aftalen.
Det proceduremæssige retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er derfor artikel 218, stk. 9, i TEUF.
4.2.Materielt retsgrundlag
4.2.1.Principper
Det materielle retsgrundlag for en afgørelse i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF afhænger hovedsagelig af formålet med og indholdet af den påtænkte retsakt, hvortil der skal indtages en holdning på Unionens vegne. Hvis den påtænkte retsakt har et dobbelt formål eller består af to elementer, og det ene af disse formål eller elementer kan bestemmes som det primære, mens det andet kun er sekundært, skal den afgørelse, der vedtages i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF, have et enkelt materielt retsgrundlag, nemlig det, der kræves af det primære eller fremherskende formål eller element.
4.2.2.Princippernes anvendelse på det foreliggende tilfælde
Den påtænkte retsakts primære formål og indhold vedrører miljøet.
Det materielle retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er derfor artikel 192, stk. 1, i TEUF.
4.3.Konklusion
Retsgrundlaget for den foreslåede afgørelse bør være artikel 192, stk. 1, sammenholdt med artikel 218, stk. 9, i TEUF.
5.Offentliggørelse af den påtænkte retsakt
Da den retsakt, der skal vedtages af det fælles udvalg, ændrer bilag I og IV til aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner, bør den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende efter vedtagelsen.
2023/0096 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i det fælles udvalg, der er nedsat i henhold til aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner for så vidt angår ændring af bilag I og præcisering af bilag IV til aftalen
(EØS-relevant tekst)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner ("aftalen") 4 blev undertegnet den 23. november 2017 i overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2017/2240 5 .
(2)Aftalen blev indgået ved Rådets afgørelse (EU) 2018/219 6 og trådte i kraft den 1. januar 2020.
(3)I henhold til aftalens artikel 12, stk. 3, kan det fælles udvalg træffe afgørelser, der efter deres ikrafttræden er bindende for parterne.
(4)I henhold til aftalens artikel 13, stk. 2, kan det fælles udvalg ændre bilagene til aftalen.
(5)Sammenhængen med de retlige bestemmelser, der gælder for Den Europæiske Unions og Det Schweiziske Forbunds emissionshandelsordninger efter starten på den nye handelsperiode den 1. januar 2021 og præcisering af bilag IV til aftalen, bør genskabes.
(6)Det fælles udvalg skal på sit sjette møde eller tidligere ved skriftlig procedure i henhold til artikel 8, stk. 4, i det fælles udvalgs forretningsorden vedtage en afgørelse med hensyn til ændringen af bilag I og IV til aftalen.
(7)Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i det fælles udvalg med hensyn til ændringen af bilag I og IV til aftalen, bør fastlægges, da de ændrede bilag får bindende virkning for Unionen.
(8)Den holdning, som Unionen skal indtage i det fælles udvalg, bør derfor baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på det sjette møde i det fælles udvalg eller tidligere ved skriftlig procedure i henhold til artikel 8, stk. 4, i det fælles udvalgs forretningsorden, baseres på det udkast til afgørelse vedtaget af det fælles udvalg, der er knyttet til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
Formand
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 17.4.2023
COM(2023) 197 final
BILAG
til
forslag til Rådets afgørelse
om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i det fælles udvalg, der er nedsat i henhold til aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner for så vidt angår ændring af bilag I og præcisering af bilag IV til aftalen
AFGØRELSE nr. 1/2023 TRUFFET AF DET FÆLLES UDVALG, DER ER NEDSAT I HENHOLD TIL AFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DET SCHWEIZISKE FORBUND OM SAMMENKOBLING AF DERES SYSTEMER FOR HANDEL MED DRIVHUSGASEMISSIONER
af …
for så vidt angår ændringer til bilag I og præcisering i bilag IV til aftalen
DET FÆLLES UDVALG HAR —
under henvisning til aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner 1 (herefter "aftalen") og artikel 13, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Vedtagelsen af det fælles udvalgs afgørelse nr. 2/2019 af 5. december 2019 opfyldte betingelserne for sammenkobling i aftalen og gjorde det muligt for aftalen at træde i kraft den 1. januar 2020.
(2)I henhold til aftalens artikel 13, stk. 2, kan det fælles udvalg ændre bilagene til aftalen.
(3)Den 1. januar 2021 begyndte en ny handelsperiode i EU's emissionshandelssystem og Schweiz' emissionshandelssystem.
(4)Med den nye handelsperiode blev der indført lovgivningsmæssige ændringer i begge systemer.
(5)I overensstemmelse med aftalens artikel 13, stk. 7, bør de reguleringsmæssige ændringer, herunder nødvendige præciseringer i de væsentlige kriterier, der er fastsat i bilag I til aftalen, afspejles, således at de to emissionshandelssystemers kompatibilitet opretholdes, markedets integritet sikres, og konkurrenceforvridning udelukkes.
(6)Ved Det fælles udvalgs afgørelse nr. 1/2022 af 9. december 2022 blev bilag IV ændret for så vidt angår sikkerhedsmærkning.
(7)Betydningen af følsomme oplysninger med en høj vurdering af fortrolighed og integritet i forbindelse med aftalen bør præciseres for at undgå misforståelser og forvirring —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilag I og IV til aftalen erstattes af tillægget til denne afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget på engelsk i [Bruxelles][Bern], den [XX 2023].
På vegne af det fælles udvalg
|
Sekretær for Den Europæiske Union |
Formanden |
Sekretær for Schweiz |
TILLÆG
BILAG I
VÆSENTLIGE KRITERIER
A. Væsentlige kriterier for stationære anlæg
|
Væsentlige kriterier |
I EU's emissionshandelssystem |
I Schweiz' emissionshandelssystem |
|
|
1 |
Obligatorisk karakter af deltagelsen i emissionshandelssystemet |
Deltagelse i emissionshandelssystemet er obligatorisk for anlæg, der udfører de aktiviteter og udleder de drivhusgasser, der er anført nedenfor. |
Deltagelse i emissionshandelssystemet er obligatorisk for anlæg, der udfører de aktiviteter og udleder de drivhusgasser, der er anført nedenfor. |
|
2 |
Emissionshandelssystemet skal omfatte mindst de aktiviteter, der er fastsat i: |
- Bilag I til direktiv 2003/87/EF som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. |
- CO2-bekendtgørelsen, artikel 40, stk. 1, og bilag 6 som gældende den 1. januar 2022. |
|
3 |
Emissionshandelssystemet skal omfatte mindst de drivhusgasser, der er fastsat i: |
- Bilag II til direktiv 2003/87/EF som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. |
- CO2-bekendtgørelsen, artikel 1, stk. 1 som gældende den 1. januar 2022. |
|
4 |
Et loft skal gælde for emissionshandelssystemet, der er mindst lige så restriktivt som loftet fastsat i: |
- Artikel 9 og 9a i direktiv 2003/87/EF som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. Den lineære reduktionsfaktor på 1,74 % pr. år forhøjes fra 2021 til 2,2 % pr. år og vil blive anvendt på alle sektorer i overensstemmelse med direktiv (EU) 2018/410, som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. |
- CO2-loven, artikel 18, stk. 1 og 2 - CO2-bekendtgørelsen, artikel 45, stk. 1, og bilag 8, punkt 1 som gældende den 1. januar 2022. Den lineære reduktionsfaktor er 2,2 % pr. år fra 2021. |
|
5 |
Markedsstabilitetsmekanismen |
I 2015 indførte EU markedsstabilitetsreserven (afgørelse (EU) 2015/1814), hvis funktionsmåde blev styrket med direktiv (EU) 2018/410. Det fastslås i EU-lovgivningen, at Kommissionen fra og med 2017 senest den 15. maj hvert år offentliggør den samlede mængde kvoter i omsætning. Dette tal afgør, hvorvidt kvoter, der efter planen skal auktioneres i det efterfølgende år, skal overføres til reserven eller frigives herfra. |
- CO2-loven, artikel 19, stk. 5 - CO2-bekendtgørelsen, artikel 48, stk. 1a, og artikel 5, og bilag 8, punkt 2 som gældende den 1. januar 2022. Ifølge den schweiziske lovgivning skal auktionsmængden mindskes på betingelse af det samlede antal kvoter i omsætning. Desuden annulleres de emissionskvoter, der ikke er tildelt en auktion, ved udgangen af handelsperioden. |
|
6 |
Omfanget af markedsovervågningen af emissionshandelssystemet skal mindst være lige så restriktiv som fastsat i: |
- Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (MIFID II) - Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (MIFIR) - Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF - Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/57/EU af 16. april 2014 om strafferetlige sanktioner for markedsmisbrug (direktivet om markedsmisbrug) - Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. |
- Forbundslov om den schweiziske finanstilsynsmyndighed af 22. juni 2007 - Forbundslov om finansielle markedsinfrastrukturer og markedsadfærd i handelen med værdipapirer og derivater af 19. juni 2015 - Forbundslov om finansielle institutioner af 15. juni 2018 - Forbundslov om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme af 10. oktober 1997 som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. I den schweiziske regulering af de finansielle markeder defineres emissionskvoternes retlige karakter ikke. Navnlig klassificeres emissionskvoterne ikke som værdipapirer i loven om finansielle markedsinfrastrukturer og kan derfor ikke handles på regulerede markedspladser. Da emissionskvoter ikke klassificeres som værdipapirer, finder den schweiziske værdipapirregulering ikke anvendelse på OTC-handel med emissionskvoter på sekundære markeder. Derivatkontrakter klassificeres i henhold til loven om finansielle markedsinfrastrukturer som værdipapirer. Disse kontrakter omfatter også derivater, hvis underliggende instrument er emissionskvoter. Derivater vedrørende emissionskvoter, der er genstand for OTC-handel mellem ikke-finansielle og finansielle modparter, er omfattet af bestemmelserne i loven om finansielle markedsinfrastrukturer. |
|
7 |
Samarbejde om markedsovervågning |
Parterne træffer passende samarbejdsforanstaltninger med henblik på markedsovervågningen. Disse samarbejdsforanstaltninger omfatter udveksling af oplysninger og håndhævelse af de forpligtelser, der følger af deres respektive markedsovervågningsordning. Parterne underretter det fælles udvalg om sådanne foranstaltninger. |
|
|
8 |
De kvalitative grænser for internationale kreditter skal være mindst lige så restriktive som fastsat i: |
I EU-retten fra 2021 og fremefter foreskrives ingen rettigheder til anvendelsen af internationale kreditter. |
I schweizisk lovgivning fra 2021 og fremefter foreskrives ingen rettigheder til anvendelsen af internationale kreditter. |
|
9 |
De kvantitative grænser for internationale kreditter skal være mindst lige så restriktive som fastsat i: |
I EU-retten fra 2021 og fremefter foreskrives ingen rettigheder til anvendelsen af internationale kreditter. |
I schweizisk lovgivning fra 2021 og fremefter foreskrives ingen rettigheder til anvendelsen af internationale kreditter. |
|
10 |
Gratiskvoter beregnes på grundlag af benchmarks og tilpasningsfaktorer. Kvoter, som ikke tildeles gratis, auktioneres eller ugyldiggøres. I den forbindelse skal emissionshandelssystemet mindst opfylde: |
- Artikel 10, 10a, 10b og 10c i direktiv 2003/87/EF - Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447 af 12. marts 2021 om fastsættelse af reviderede benchmarkværdier for gratistildeling af emissionskvoter for perioden fra 2021 til 2025 i henhold til artikel 10a, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og som er gældende i perioden fra den 1. januar 2021 - Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/410 af 14. marts 2018 om ændring af direktiv 2003/87/EF for at styrke omkostningseffektive emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer - Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/331 af 19. december 2018 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF - Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2019/708 af 15. februar 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF vedrørende fastlæggelsen af, hvilke sektorer og delsektorer, der anses for at være udsat for en risiko for kulstoflækage for perioden 2021-2030 - enhver tværsektoriel korrektionsfaktor i EU's emissionshandelssystem i perioden 2021‑2025 eller 2026‑2030 - Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) 2019/1842 af 31. oktober 2019 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår yderligere regler for justeringer af gratistildelingen af emissionskvoter som følge af ændringer i aktivitetsniveauet som gældende den 1. januar 2021. |
- CO2-loven, artikel 18, stk. 3, og artikel 19 - CO2-bekendtgørelsen, artikel 45, stk. 2-6, og artikel 46, 46a, 46b, og 48, samt bilag 9 som gældende den 1. januar 2022. I perioden fra 2021 til 2025 overstiger gratistildelingerne ikke niveauerne for gratis tildelinger til anlæg i EU's emissionshandelssystem. |
|
11 |
Emissionshandelssystemet skal omfatte sanktioner under de omstændigheder og af det omfang som dem, der er fastsat i: |
- Artikel 16 i direktiv 2003/87/EF som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. |
- CO2-loven, artikel 21 - CO2-bekendtgørelsen, artikel 56 som gældende den 1. januar 2022. |
|
12 |
Overvågning og rapportering inden for emissionshandelssystemet skal være mindst lige så restriktiv som fastsat i: |
- Direktiv 2003/87/EF, artikel 14 og bilag IV - Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 af 19. december 2018 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og om ændring af Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 som gældende den 1. januar 2021. |
- CO2-loven, artikel 20 - CO2-bekendtgørelsen, artikel 50-53 og bilag 16, punkt 1, samt bilag 17, punkt 1 som gældende den 1. januar 2022. |
|
13 |
Verifikation og rapportering inden for emissionshandelssystemet skal være mindst lige så restriktiv som fastsat i: |
- Direktiv 2003/87/EF, artikel 15 og bilag V - Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067 af 19. december 2018 om verifikation af data og om akkreditering af verifikatorer i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. |
- CO2-bekendtgørelsen, artikel 51-54 som gældende den 1. januar 2022. |
B. Væsentlige kriterier for luftfart
|
Væsentlige kriterier |
På EU's vegne |
For Schweiz |
|
|
1 |
Obligatorisk karakter af deltagelsen i emissionshandelssystemet |
Deltagelse i emissionshandelssystemet er obligatorisk for luftfartsaktiviteter i overensstemmelse med kriterierne nedenfor. |
Deltagelse i emissionshandelssystemet er obligatorisk for luftfartsaktiviteter i overensstemmelse med kriterierne nedenfor. |
|
2 |
Luftfartsaktiviteter og ‑drivhusgasser og fordelingen af flyvninger og deres respektive emissioner efter flyafgangsprincippet er omhandlet som fastsat i: |
- Direktiv 2003/87/EF, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2392 af 13. december 2017, om midlertidig fravigelse for så vidt angår flyvninger til og fra lande, med hvilke der ikke er indgået en aftale i henhold til artikel 25 i direktiv 2003/87/EF. - Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2020/1071 af 18. maj 2020 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår udelukkelsen af flyvninger, der ankommer fra Schweiz, fra EU's emissionshandelssystem - Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1122 af 12. marts 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår driften af EU-registret som gældende den 1. januar 2021. Fra den 1. januar 2020 er flyvninger fra en flyveplads, der er beliggende inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), til flyvepladser, der er beliggende på Schweiz' område, omfattet af EU's emissionshandelssystem, hvorimod flyvninger fra flyvepladser, der er beliggende på Schweiz' område, til flyvepladser, der er beliggende i EØS-området, udelukkes fra EU's emissionshandelssystem, jf. artikel 25a i direktiv 2003/87/EF. |
1. Omfang af dækning Flyvninger, der afgår fra eller ankommer til en flyveplads, der er beliggende på Schweiz' område, bortset fra flyvninger fra en flyveplads, der er beliggende inden for EØS-området. Midlertidige undtagelser med hensyn til anvendelsesområdet for emissionshandelssystemet, f.eks. undtagelser som fastsat i artikel 28a i direktiv 2003/87/EF, kan finde anvendelse for så vidt angår Schweiz' emissionshandelssystem i overensstemmelse med de undtagelser, der er indført i EU's emissionshandelssystem. Kun CO2-emissioner er omfattet af luftfartsaktiviteter. 2. Begrænsning af dækning Den generelle dækning nævnt i punkt 1 omfatter ikke: 1. flyvninger, der udelukkende foretages med det formål at befordre en regerende monark og dennes nærmeste familie, statsoverhoveder, regeringschefer eller ministre, når vedkommende er på en officiel tjenesterejse, og når dette formål fremgår af den pågældende statusindikator i flyveplanen 2. militære og toldmyndighedernes og politiets flyvninger 3. eftersøgnings- og redningsflyvninger, brandslukningsflyvninger, humanitære flyvninger og medicinske nødflyvninger 4. flyvninger, der udelukkende udføres efter visuelflyvereglerne som defineret i bilag 2 til konventionen angående civil luftfart af 7. december 1944 5. flyvninger, der afsluttes på den flyveplads, hvorfra luftfartøjet er startet, og som ikke indebærer nogen mellemlanding 6. træningsflyvninger, der udføres udelukkende med det formål at opnå et certifikat eller, hvis der er tale om flyvebesætningsmedlemmer, en rating af certifikat, når dette fremgår af en passende bemærkning i flyveplanen, forudsat at flyvningen ikke tjener til transport af passagerer og/eller fragt eller til positionering eller transport af luftfartøjet 7. flyvninger, der udføres udelukkende som led i videnskabelig forskning 8. flyvninger, der udføres udelukkende med det formål at kontrollere, afprøve eller certificere et luftfartøj eller udstyr, uanset om dette er luftbårent eller jordbaseret 9. flyvninger, der udføres med luftfartøjer med en højst tilladt startmasse på under 5 700 kg 10. flyvninger, som foretages af erhvervsmæssige lufttransportoperatører med samlede årlige emissioner på under 10 000 ton, som er omfattet af Schweiz' emissionshandelssystem, eller under 243 flyvninger pr. periode i tre på hinanden følgende perioder på fire måneder inden for rammerne af det Schweiz' emissionshandelssystem, hvis disse operatører ikke er omfattet af EU's emissionshandelssystem 11. flyvninger, som foretages af ikke-erhvervsmæssige lufttransportoperatører, som er omfattet af Schweiz' emissionshandelssystem, med samlede årlige emissioner på under 1 000 ton i overensstemmelse med den undtagelse, der finder anvendelse i EU's emissionshandelssystem, hvis disse operatører ikke er omfattet af EU's emissionshandelssystem. Disse begrænsninger af dækningen er fastsat i: - CO2-loven, artikel 16a - CO2-bekendtgørelsen, artikel 46d og artikel 55, stk. 2, samt bilag 13 som gældende den 1. januar 2022. |
|
3 |
Udveksling af relevante data vedrørende anvendelsen af begrænsninger af dækningen af luftfartsaktiviteter |
De to parter samarbejder om anvendelsen af begrænsningerne af dækningen i Schweiz' emissionshandelssystem og EU's emissionshandelssystem for erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige operatører i overensstemmelse med dette bilag. De to parter sikrer navnlig rettidig overførsel af alle relevante data for at muliggøre korrekt identifikation af flyvninger og luftfartøjsoperatører, der er omfattet af Schweiz' emissionshandelssystem og EU's emissionshandelssystem. |
|
|
4 |
Loft (samlet mængde kvoter, der kan tildeles luftfartøjsoperatør) |
Artikel 3c i direktiv 2003/87/EF som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. Artikel 3c, i direktiv 2003/87/EF tildelte oprindelig kvoter på følgende måde: - 15 % blev auktioneret - 3 % blev sat til side i en særlig reserve - 82 % blev tildelt gratis. Tildelingerne blev ændret ved forordning (EU) nr. 421/2014, hvorved tildelingen af gratis kvoter blev reduceret i forhold til den reducerede returneringsforpligtelse (artikel 28a, stk. 2 i direktiv 2003/87/EF). Forordning (EU) 2017/2392, som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden, har forlænget denne fremgangsmåde indtil 2023 og anvender en lineær reduktionsfaktor på 2,2 % fra den 1. januar 2021. |
Loftet skal være lige så restriktivt som loftet i EU's emissionshandelssystem, navnlig med hensyn til procentsatser for reduktion fra år til år og fra handelsperiode til handelsperiode. Kvoterne, der er til rådighed under loftet, fordeles på følgende måde: - 15 % auktioneres - 3 % sættes til side i en særlig reserve - 82 % tildeles gratis. Denne tildeling kan revideres i henhold til denne aftales artikel 6 og 7. Indtil 2020 foretages en bottom up-beregning af kvotemængden under loftet på grundlag af de kvoter, der skal tildeles gratis i overensstemmelse med ovennævnte fordeling. Midlertidige undtagelser med hensyn til anvendelsesområdet for emissionshandelssystemet kræver tilsvarende forholdsmæssige justeringer af de mængder, der skal fordeles. Fra 2021 fastlægges mængden af kvoter under loftet, ud fra loftet i 2020 under hensyntagen til en mulig procentsats for reduktion i overensstemmelse med EU's emissionshandelssystem. Dette er foreskrevet i: - CO2-loven, artikel 18 - CO2-bekendtgørelsen, artikel 46e og bilag 15 som gældende den 1. januar 2022. |
|
5 |
Metode til tildeling af kvoter til luftfarten ved auktion |
- Artikel 3d og artikel 28a, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. |
De schweiziske emissionskvoter, som skal auktioneres, auktioneres af de schweiziske kompetente myndigheder. Schweiz modtager provenuet fra auktionering af schweiziske kvoter. Dette er foreskrevet i: - CO2-loven, artikel 19a, stk. 2 og 4 - CO2-bekendtgørelsen, artikel 48 og bilag 15 som gældende den 1. januar 2022. |
|
6 |
Særlig reserve for visse luftfartøjsoperatører |
- Artikel 3f i direktiv 2003/87/EF som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. |
Kvoter sættes til side i en særlig reserve for nytilkomne og hurtigt voksende operatører, dog således at Schweiz indtil 2020 ikke har en særlig reserve, eftersom referenceåret for erhvervelse af data om schweiziske luftfartsaktiviteter er 2018. Denne særlige reserve er foreskrevet i: - CO2-loven, artikel 18, stk. 3 - CO2-bekendtgørelsen, artikel 46e og bilag 15 som gældende den 1. januar 2022. |
|
7 |
Benchmark for gratis tildeling af kvoter til luftfartøjsoperatører |
- Artikel 3e i direktiv 2003/87/EF som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. Det årlige benchmark er 0,000642186914222035 kvoter pr. tonkilometer. |
Benchmarket må ikke være højere end benchmarket i EU's emissionshandelssystem. Det årlige benchmark er 0,000642186914222035 kvoter pr. tonkilometer. Dette benchmark er foreskrevet i: - CO2-bekendtgørelsen, artikel 46f, stk. 1, og bilag 15 som gældende den 1. januar 2022. |
|
8 |
Gratis tildeling af emissionskvoter til luftfartøjsoperatører |
- Artikel 3e i direktiv 2003/87/EF som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. I henhold til direktiv 2003/87/EF, artikel 25a, bør udstedelsen af kvoter justeres i forhold til de tilsvarende rapporterings- og returneringsforpligtelser, der følger af den faktiske dækning af flyvninger mellem EØS og Schweiz under EU's emissionshandelssystem. |
Det antal emissionskvoter, der gratis tildeles luftfartøjsoperatører, beregnes ved at gange operatørens tonkilometerdata i referenceåret med det gældende benchmark. Denne gratis tildeling er foreskrevet i: - CO2-loven, artikel 19a, stk. 3 og 4 - CO2-bekendtgørelsen, artikel 46f, stk. 1 og 3, samt bilag 15 som gældende den 1. januar 2022. |
|
|
De kvalitative grænser for internationale kreditter skal være mindst lige så restriktive som fastsat i: |
I EU-retten fra 2021 og fremefter foreskrives ingen rettigheder til anvendelsen af internationale kreditter. |
I schweizisk lovgivning fra 2021 og fremefter foreskrives ingen rettigheder til anvendelsen af internationale kreditter. |
|
10 |
Kvantitative grænser for anvendelsen af internationale kreditter |
I EU-retten fra 2021 og fremefter foreskrives ingen rettigheder til anvendelsen af internationale kreditter. |
I schweizisk lovgivning fra 2021 og fremefter foreskrives ingen rettigheder til anvendelsen af internationale kreditter. |
|
11 |
Erhvervelse af tonkilometerdata for referenceåret |
-Artikel 3e i direktiv 2003/87/EF som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. |
Med forbehold af nedennævnte bestemmelse foretages erhvervelsen af ny tonkilometerdata på samme tidspunkt og med samme metode som erhvervelsen af tonkilometerdata for EU's emissionshandelssystem. Indtil erhvervelsen af ny tonkilometerdata er foretaget og i henhold til bekendtgørelsen om erhvervelse af tonkilometerdata og udarbejdelse af overvågningsplaner ved vedrørende luftfartøjsstrækninger som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden er referenceåret for erhvervelse af data om schweizisk luftfartsaktiviteter 2018. Dette er foreskrevet i: - CO2-loven, artikel 19a, stk. 3 og 4 CO2-bekendtgørelsen, artikel 46f, stk. 1, og bilag 15 som gældende den 1. januar 2022. |
|
12 |
Overvågning og rapportering |
- Direktiv 2003/87/EF, artikel 14 og bilag IV - Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 af 19. december 2018 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og om ændring af Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012. - Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1603 af 18. juli 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår foranstaltninger vedtaget af Organisationen for International Civil Luftfart om overvågning, rapportering og verifikation af emissioner fra luftfarten med henblik på gennemførelsen af en global markedsbaseret foranstaltning som gældende den 1. januar 2021. |
Bestemmelser om overvågning og rapportering skal være lige så restriktive som bestemmelserne i EU's emissionshandelssystem. Dette er foreskrevet i: - CO2-loven, artikel 20 - CO2-bekendtgørelsen, artikel 50-52 og bilag 16 og 17 som gældende den 1. januar 2022. |
|
13 |
Verifikation og akkreditering |
- Direktiv 2003/87/EF, artikel 15 og bilag V - Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067 af 19. december 2018 om verifikation af data og om akkreditering af verifikatorer i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. |
Bestemmelser om verifikation og akkreditering skal være lige så restriktive som bestemmelserne i EU's emissionshandelssystem. Dette er foreskrevet i: - CO2-bekendtgørelsen, artikel 52, stk. 4 og 5, og bilag 18 som gældende den 1. januar 2022. |
|
14 |
Forvaltning |
Kriterierne i artikel 18a i direktiv 2003/87/EF finder anvendelse. I denne forbindelse og i henhold til artikel 25a i direktiv 2003/87/EF anses Schweiz for en administrerende medlemsstat med hensyn til tilskrivningen af administrationen af luftfartøjsoperatører mellem Schweiz og EU-medlemsstater (EØS-medlemsstater). I henhold til artikel 25a i direktiv 2003/87/EF er de kompetente EU-myndigheder (EØS-myndigheder) ansvarlige for alle opgaver vedrørende administrationen af de luftfartøjsoperatører, de er tilskrevet, herunder også opgaverne vedrørende Schweiz' emissionshandelssystem (f.eks. modtagelse af verificerede emissionsrapporter, der dækker både Unionens og schweiziske luftfartsaktiviteter, forvaltning af luftfartøjsoperatører og konti, opfyldelse af krav og håndhævelse). Europa-Kommissionen indgår bilateral aftale med de schweiziske kompetente myndigheder om overdragelse af relevante dokumenter og oplysninger. Navnlig sikrer Europa-Kommissionen, at den mængde EU-kvoter, der er til gratis tildeling, overdrages til luftfartøjsoperatører, der administreres af Schweiz. I tilfælde af en bilateral aftale om administration af flyvninger til og fra EuroAirport Basel-Mulhouse-Freiburg, som ikke indebærer en ændring af direktiv 2003/87/EF, vil Europa-Kommissionen i relevant omfang støtte gennemførelsen af en sådan aftale, såfremt den ikke fører til dobbelttælling. |
Schweiz er ansvarlig for forvaltningen af luftfartøjsoperatører: - med en gyldig licens udstedt af Schweiz eller - med de største skønsvist tilskrevne luftfartsemissioner i Schweiz under det sammenkoblede emissionshandelssystem. De schweiziske kompetente myndigheder er ansvarlige for alle opgaver vedrørende administrationen af de luftfartøjsoperatører, der er tilskrevet Schweiz, herunder også opgaverne vedrørende EU's emissionshandelssystem (f.eks. modtagelse af verificerede emissionsrapporter, der dækker både Unionens og schweiziske luftfartsaktiviteter, forvaltning af luftfartøjsoperatører og konti, opfyldelse af krav og håndhævelse). De schweiziske kompetente myndigheder indgår bilateral aftale med Europa-Kommissionen om overdragelse af relevante dokumenter og oplysninger. De schweiziske myndigheder overdrager navnlig den mængde schweiziske kvoter, der er til gratis tildeling, til luftfartsoperatører, som administreres af EU-medlemsstater (EØS-medlemsstater). Dette er foreskrevet i: - CO2-loven, artikel 39, artikel 39, stk. 1a - CO2-bekendtgørelsen, artikel 46d og bilag 14 som gældende den 1. januar 2022. |
|
15 |
Returnering |
Ved vurderingen af luftfartøjsoperatørers overholdelse af kravene på grundlag af mængden af returnerede kvoter tager EU/EØS-medlemsstaternes kompetente myndigheder først hensyn til emissioner, der er omfattet af Schweiz' emissionshandelssystem, og anvender den resterende mængde returnerede kvoter for at tage hensyn emissioner, der er omfattet af EU's emissionshandelssystem. |
Ved vurderingen af luftfartøjsoperatørers overholdelse af kravene på grundlag af mængden af returnerede kvoter tager de kompetente myndigheder i Schweiz først hensyn til emissioner, der er omfattet af EU's emissionshandelssystem, og anvender den resterende mængde returnerede kvoter for at tage hensyn til emissioner, der er omfattet af Schweiz' emissionshandelssystem. Dette er foreskrevet i: CO2-bekendtgørelsen, artikel 55, stk. 2a som gældende den 1. januar 2022. |
|
16 |
Retshåndhævelse |
Parterne håndhæver bestemmelserne i deres respektive emissionshandelssystemer over for luftfartøjsoperatører, som ikke opfylder forpligtelserne under det respektive emissionshandelssystem, uanset om operatøren administreres af en kompetent EU-myndighed (EØS-myndighed) eller af en schweizisk kompetent myndighed, hvis den håndhævelse, der foretages af den myndighed, som administrerer operatøren, kræver yderligere tiltag. |
|
|
17 |
Administrativ tilskrivning af luftfartøjsoperatører |
I henhold til artikel 25a i direktiv 2003/87/EF angives den administrerende stat, herunder Schweiz, for hver luftfartøjsoperatør på listen over luftfartøjsoperatører, som Europa-Kommissionen offentliggør i overensstemmelse med artikel 18a, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF. Luftfartøjsoperatører, der første gang tilskrives Schweiz efter denne aftales ikrafttræden, administreres af Schweiz efter den 30. april i tilskrivningsåret, og så snart den foreløbige registerforbindelse er operationel. De to parter samarbejder om at dele relevante dokumenter og oplysninger. Tilskrivningen af en luftfartøjsoperatør påvirker ikke det forhold, at denne luftfartøjsoperatør er dækket af det pågældende emissionshandelssystem. Det betyder, at en operatør, der er dækket af EU's emissionshandelssystem, som administreres af den schweiziske kompetente myndighed, har samme forpligtelsesniveau under EU's emissionshandelssystem ved siden af dens dækning af Schweiz' emissionshandelssystem og omvendt. |
|
|
18 |
Fremgangsmåder ved gennemførelse |
Eventuelle yderligere fremgangsmåder, der er nødvendige for tilrettelæggelsen af arbejdet og samarbejdet inden for one-stop-shoppen for luftfartskontohavere, udvikles og vedtages af det fælles udvalg efter denne aftales undertegnelse i henhold til denne aftales artikel 12, 13 og 22. Disse fremgangsmåder finder anvendelse fra datoen for denne aftales anvendelse. |
|
|
19 |
Bistand fra Eurocontrol |
I forbindelse med luftfartsdelen af denne aftale medtager Europa-Kommissionen Schweiz i det mandat, der er tildelt Eurocontrol med hensyn til EU-emissionshandelssystemet. |
|
C Væsentlige kriterier for registre
Hver parts emissionshandelssystem skal omfatte et register og en transaktionsjournal, der skal opfylde følgende væsentlige kriterier med hensyn til sikkerhedsforanstaltninger og -procedurer og med hensyn til åbning og forvaltning af konti:
Væsentlige kriterier med hensyn til sikkerhedsforanstaltninger og -procedurer
Registrene og transaktionsjournalerne skal beskytte fortroligheden, integriteten, tilgængeligheden og ægtheden af de data, der er lagret i systemet. Til det formål gennemfører parterne følgende sikkerhedsforanstaltninger:
|
Væsentlige kriterier |
|
For at vurdere konti kræves der en autentificeringsmekanisme baseret på to faktorer for alle brugere med adgang til kontoen. |
|
Der kræves en mekanisme til undertegnelse af transaktioner ved både igangsætning og godkendelse af transaktioner. Bekræftelseskoden sendes separat til brugerne. |
|
Følgende transaktioner igangsættes af én person og godkendes af en anden ("fire øjne-princippet"): |
|
–alle transaktioner, der gennemføres af en administrator, medmindre begrundede undtagelser fastsat i de tekniske standarder for sammenkobling finder anvendelse |
|
–alle overdragelser af enheder, medmindre de er begrundet af en alternativ foranstaltning, som sikrer det samme sikkerhedsniveau. |
|
Der skal forefindes et meddelelsessystem, som underretter brugerne, når transaktioner, der involverer deres konti og beholdninger, gennemføres. |
|
Der skal overholdes en frist på mindst 24 timer mellem igangsættelsen af en overdragelse og dens gennemførelse, således at alle brugerne kan modtage oplysninger og standse en overdragelse, der mistænkes for at være ulovlig, medmindre et system af betroede konti giver samme sikkerhedsniveau. |
|
Den schweiziske administrator og Unionens centrale administrator træffer foranstaltninger for at oplyse brugerne om deres ansvar for deres systemers sikkerhed (f.eks. PC, netværk) og i forbindelse med håndtering af data og navigation på internettet. |
|
Med hensyn til overholdelse og med forbehold af parternes respektive love og forskrifter kan emissioner kun dækkes af kvoter, der er udstedt i samme periode eller tidligere. |
Væsentlige kriterier med hensyn til åbning og forvaltning af konti
|
Væsentlige kriterier |
|
Åbning af en driftslederkonto/driftslederkvotekonto |
|
Driftslederens eller den kompetente myndigheds ansøgning om åbning af en driftslederkonto/driftslederkvotekonto indgives til den nationale administrator (FOEN for Schweiz). Ansøgningen skal indeholde tilstrækkelige oplysninger til at identificere anlægget i emissionshandelssystemet og et passende ID for anlægget. |
|
Åbning af en luftfartsoperatørkonto/luftfartsoperatørkvotekonto |
|
Alle luftfartøjsoperatører, som er dækket af Schweiz' og/eller EU's emissionshandelssystem, skal have en luftfartsoperatørkonto/luftfartsoperatørkvotekonto. For luftfartøjsoperatører, der administreres af den schweiziske kompetente myndighed, føres en sådan konto i det schweiziske register. Ansøgningen fra luftfartøjsoperatøren eller en bemyndiget repræsentant for luftfartøjsoperatøren indgives til den nationale administrator (FOEN for Schweiz) senest 30 dage efter godkendelsen af luftfartøjsoperatørens overvågningsplan eller dens overdragelse fra en EU-medlemsstat til de schweiziske myndigheder. Ansøgningen skal indeholde de unikke luftfartøjskoder for de luftfartøjer, som ansøgeren driver, og som er omfattet af Schweiz' emissionshandelssystem og/eller EU's emissionshandelssystem. |
|
Åbning af en personkonto/handelskonto |
|
Ansøgningen om åbning af en personkonto/handelskonto indgives til den nationale administrator (FOEN for Schweiz). Ansøgningen skal indeholde tilstrækkelige oplysninger til at identificere kontohaveren/ansøgeren og som minimum: |
|
–for en fysisk person: ID-bevis og kontaktoplysninger |
|
–for en juridisk person: |
|
–en kopi af handelsregistret eller |
|
–et dokument, der beviser registreringen af den juridiske enhed og i givet fald retsakten om oprettelse af den juridiske enhed |
|
–straffeattest for den fysiske person eller, hvis det er relevant, for en juridisk person for ledelsen. |
|
Bemyndigede repræsentanter/kontorepræsentanter |
|
Hver konto skal have mindst én bemyndiget repræsentant/kontorepræsentant, som udpeges af den kommende kontohaver. Den bemyndigede repræsentant/kontorepræsentanten igangsætter transaktioner og andre processer på kontohaverens vegne. Når den bemyndigede repræsentant/kontorepræsentanten udpeges, indgives følgende oplysninger om den bemyndigede repræsentant/kontorepræsentanten: |
|
–navn og kontaktoplysninger |
|
–ID-bevis |
|
–straffeattest. |
|
Kontrol af dokumenter |
|
En kopi af et dokument, der indgives som dokumentation for åbning af en personlig konto/personkvotekonto eller udpegelsen af en bemyndiget repræsentant/kontorepræsentant, skal være en bekræftet kopi. For dokumenter, der er udstedt uden for den stat, der anmoder om en kopi, skal kopien være legaliseret, med mindre andet er fastsat i national lovgivning. Datoen for certificeringen og, hvor det er relevant, for legaliseringen må ikke ligge mere end tre måneder forud for ansøgningsdatoen. |
|
Afvisning af at åbne eller ajourføre en konto eller at udpege en kontorepræsentant/bemyndiget repræsentant |
|
En national administrator (FOEN for Schweiz) kan afvise at åbne eller ajourføre en konto eller at udpege en bemyndiget repræsentant/kontorepræsentant, såfremt dette er rimeligt og begrundet. En national administrator kan afvise at åbne en konto: |
|
–hvis de forelagte oplysninger og dokumenter er ufuldstændige, uaktuelle eller på anden måde unøjagtige eller falske |
|
–hvis den potentielle kontohaver eller, i tilfælde af en juridisk person, en blandt ledelsen er genstand for efterforskning eller inden for de seneste fem år er dømt for svig med kvoter eller Kyotoenheder, hvidvask af penge, finansiering af terrorisme eller andre former for alvorlig lovovertrædelse, hvortil kontoen kan anvendes |
|
–af andre grunde fastsat i national ret eller EU-retten. |
|
Regelmæssig revision af kontooplysninger |
|
Kontohavere skal meddele ændringer af konto- eller brugerdata til den nationale administrator (FOEN for Schweiz) inden for 10 arbejdsdage, og de skal være dokumenteret ved hjælp af de oplysninger, der kræves af den nationale administrator, som er ansvarlig for godkendelsen af ajourføringen af oplysninger inden for rimelig tid. |
|
Mindst hvert tredje år vurderer den nationale administrator, om oplysningerne vedrørende en konto stadig er fuldstændige, aktuelle, nøjagtige og korrekte, og anmoder kontohaveren om at meddele enhver ændring, alt efter hvad der er relevant. Gennemgangen finder sted mindst hvert femte år for driftkonti/driftslederkonti, luftfartøjsdriftkonti/luftfartøjsoperatørkonti og verifikatorer. |
|
Suspension af adgang til konto |
|
Overtrædes bestemmelser i henhold til aftalens artikel 3, eller er en mulig overtrædelse af disse bestemmelser under efterforskning, kan adgangen til konti suspenderes. |
|
Fortrolighed og videregivelse af oplysninger |
|
Oplysninger, herunder beholdningen på alle konti, alle gennemførte transaktioner, den entydige enhedsidentifikationskode for kvoterne og den entydige numeriske værdi af enhedsserienummeret på Kyotoenheder, som indgår i beholdningen eller påvirkes af en transaktion, som indgår i EUTL eller SSTL, EU-registret, det schweiziske register eller et andet Kyotoprotokol-register, betragtes som fortrolige. |
|
Sådanne fortrolige oplysninger kan videregives til relevante offentlige myndigheder efter disses anmodning, forudsat at sådanne anmodninger er berettigede, nødvendige og forholdsmæssige (med henblik på efterforskning, afsløring, retsforfølgning, skatteforvaltning eller -inddrivelse, revision og finansielt tilsyn med svig med kvoter eller Kyotoenheder, hvidvask af penge, finansiering af terrorisme eller andre former for alvorlig lovovertrædelse, markedsmisbrug eller andre overtrædelser af EU-retten eller national ret i en EØS-medlemsstat eller Schweiz og for at sikre, at EU's emissionshandelssystem og Schweiz' emissionshandelssystem fungerer efter hensigten). |
D. Væsentlige kriterier for auktionsplatforme og auktionsaktiviteter
Enheder, der gennemfører kvoteauktioner i parternes emissionshandelssystemer, skal opfylde følgende væsentlige kriterier og gennemføre auktionerne i overensstemmelse dermed.
|
Væsentlige kriterier |
|
|
1 |
Den enhed, der gennemfører auktionen, skal udvælges gennem en procedure, der sikrer gennemsigtighed, proportionalitet, ligebehandling, ikkeforskelsbehandling og konkurrence mellem forskellige potentielle auktionsplatforme på grundlag af Unionens eller den nationale udbudsret. |
|
2 |
Den enhed, der gennemfører auktionen, skal være bemyndiget til denne aktivitet og tilvejebringe de nødvendige garantier for sine aktiviteter. Disse garantier omfatter bl.a. ordninger for identifikation og håndtering af potentielle negative konsekvenser af interessekonflikter, identifikation og håndtering af risici, som markedet er eksponeret for, indførelse af gennemsigtige og ikkediskriminerende regler og procedurer for rimelig og korrekt auktionering og tilstrækkelige finansielle ressourcer til at fremme systemets rette funktion. |
|
3 |
Adgangen til auktioner er med forbehold af mindstekrav vedrørende tilstrækkelig kundelegitimation for at sikre, at deltagere ikke hindrer gennemførelsen af auktionerne. |
|
4 |
Auktionsprocessen skal være forudsigelig, navnlig hvad angår auktioners tidsmæssige forløb og rækkefølge og de anslåede kvotemængder, der skal stilles til rådighed. Hovedelementerne i auktioneringsmetoden, herunder tidsplanen, datoerne og de anslåede salgsmængder, offentliggøres på webstedet for den enhed, der er ansvarlig for auktionen mindst en måned før auktionernes start. Enhver betydelig ændring annonceres så tidligt som muligt. |
|
5 |
Kvoter auktionereres med henblik på at minimere indvirkningerne på hver parts emissionshandelssystem. Den enhed, der er ansvarlig for auktionen, sikrer, at de resulterende auktionspriser ikke afviger betydeligt fra den relevante kvotepris på det sekundære marked i auktionsperioden, i hvilket tilfælde auktionerne ikke fungerer efter hensigten. Metoden til bestemmelse af den afvigelse, der er omhandlet i foregående sætning, bør meddeles de kompetente myndigheder, der udøver markedsovervågningsfunktionerne. |
|
6 |
Alle ikkefortrolige oplysninger vedrørende auktionerne, herunder lovgivning, retningslinjer og formularer, offentliggøres på en åben og gennemsigtig måde. Resultaterne af hver auktion offentliggøres så hurtigt som muligt og skal omfatte alle relevante ikkefortrolige oplysninger. Rapporter om resultaterne af auktionerne offentliggøres mindst en gang om året. |
|
7 |
Kvoteauktioner er omfattet af hensigtsmæssige regler og procedurer med det formål at afbøde risikoen for konkurrenceforvridning, hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i forbindelse med auktioner. Sådanne regler og procedurer må så vidt muligt ikke være mindre restriktive end de regler og procedurer, der finder anvendelse på de finansielle markeder i henhold til parternes lovgivning. Den enhed, der er ansvarlig for auktionen, er navnlig ansvarlig for at indføre foranstaltninger, procedurer og processer, der sikrer auktionernes integritet. Enheden skal også overvåge markedsdeltagernes adfærd og underrette de kompetente offentlige myndigheder i tilfælde af konkurrenceforvridning, hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme i forbindelse med auktioner. |
|
8 |
Den enhed, der gennemfører auktionerne og kvoteauktionerne, er underlagt de kompetente myndigheders tilsyn. De pågældende kompetente myndigheder skal have de nødvendige retlige kompetencer og tekniske ordninger, som er nødvendige for at føre tilsyn med: –organiseringen af og adfærden for operatører af auktionsplatforme –organiseringen af og adfærden for professionelle formidlere, der handler på vegne af klienter –markedsdeltagernes adfærd og transaktioner for at forhindre insiderhandel og markedsmanipulation –markedsdeltagernes transaktioner for at forhindre hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Så vidt muligt må tilsynet ikke være mindre restriktive end tilsynet med de finansielle markeder i henhold til parternes lovgivning. |
Schweiz tilstræber at anvende en privat enhed til at auktionere landets kvoter i overensstemmelse med de offentlige udbudsregler.
Indtil der er indgået kontrakt med en sådan enhed, og hvis det antal kvoter, der skal auktioneres i et år, er under en fast tærskel, kan Schweiz fortsat bruge de nuværende auktionsordninger, dvs. auktioner gennemført af FOEN, på følgende betingelser:
1.Tærsklen skal være 1 000 000 kvoter, inklusive kvoter, der auktioneres til luftfartsaktiviteter.
2.De væsentlige kriterier 1-8 finder anvendelse med undtagelse af kriterium 1 og 2, mens sidste sætning i kriterium 5 og kriterium 7 og 8 så vidt muligt kun gælder for FOEN.
Væsentligt kriterium 3 finder anvendelse sammen med følgende bestemmelse: Adgang til at byde på auktioner af schweiziske kvoter under de auktionsordninger, der blev anvendt på tidspunktet for denne aftales undertegnelse, garanteres for alle enheder i EØS, som har adgang til at byde på auktioner i Unionen.
Schweiz kan give mandat til enheder, der gennemfører auktionen, som er beliggende i EØS.
BILAG IV
DEFINITION AF ETS-FØLSOMHEDSGRADER
A.1 – Vurdering af fortrolighed og integritet
Ved "fortrolighed" forstås den forbeholdne karakter af oplysninger eller af et helt informationssystem eller dele deraf (såsom algoritmer, programmer og dokumentation), som kun er tilgængelige for beføjede personer, organer og procedurer.
Ved "integritet" forstås garantien for, at informationssystemet og de behandlede oplysninger kun kan ændres ved forsætlig og legitim handling, og at systemet producerer det forventede resultat nøjagtigt og fuldstændigt.
For enhver ETS-oplysning, der anses for følsom, skal fortrolighedsaspektet vurderes i forhold til den potentielle indvirkning på forretningsniveau, hvis disse oplysninger videregives, og integritetsaspektet skal vurderes i forhold til den potentielle indvirkning på forretningsniveau, hvis disse oplysninger uforsætligt ændres eller destrueres helt eller delvist.
Fortrolighedsniveauet af oplysninger og integritetsniveauet af et informationssystem vurderes på grundlag af kriterierne i afsnit A.2. Disse vurderinger gør det muligt at vurdere oplysningernes globale følsomhedsgrad ved hjælp af tabellen i afsnit A.3.
A.2 – Vurdering af fortrolighed og integritet
A.2.1 – "Lav"
Vurderingen "lav" gives til oplysninger vedrørende ETS, hvis videregivelse til ubeføjede personer og/eller tab af integritet vil medføre moderat skade for parterne eller andre institutioner, som for sit vedkommende kan forventes at:
–være til begrænset skade for politiske eller diplomatiske forbindelser
–have lokal negativ betydning for parternes eller andre institutioners image eller omdømme
–medføre problemer for enkeltpersoner
–påvirke personalets moral/produktivitet
–forårsage begrænsede økonomiske tab eller i begrænset omfang gøre det lettere at opnå en uberettiget gevinst eller fordel for enkeltpersoner eller virksomheder
–hindre en effektiv udvikling eller gennemførelse af parternes politikker i begrænset omfang
–påvirke den korrekte forvaltning af parterne og deres aktiviteter i begrænset omfang.
A.2.2 – "Middel"
Vurderingen "middel" gives til oplysninger vedrørende ETS, hvis videregivelse til ubeføjede personer og/eller tab af integritet vil medføre skade for parterne eller andre institutioner, som for sit vedkommende kan forventes at:
–medføre problemer for politiske eller diplomatiske forbindelser
–være til skade for parternes eller andre institutioners image eller omdømme
–skabe problemer for enkeltpersoner
–forringe personalets moral/produktivitet
–være til ugunst for parterne eller andre institutioner i handelsmæssige eller politiske forhandlinger med andre
–forårsage økonomiske tab eller gøre det lettere at opnå en uberettiget gevinst eller fordel for enkeltpersoner eller virksomheder
–påvirke efterforskningen af kriminalitet
–være i strid med juridiske eller kontraktlige fortrolighedskrav
–hindre en effektiv udvikling eller gennemførelse af parternes politikker
–påvirke den korrekte forvaltning af parterne og deres aktiviteter.
A.2.3 – "Høj" 2
Vurderingen "høj" gives til alle oplysninger vedrørende emissionshandelssystemet, hvis videregivelse til ubeføjede personer og/eller tab af integritet vil medføre katastrofal og/eller uacceptabel skade for parterne eller andre institutioner, og som kan forventes at:
–forvolde skade på diplomatiske forbindelser
–skabe alvorlige problemer for enkeltpersoner
–vanskeliggøre opretholdelsen af parternes eller andre bidragyderes driftsmæssige effektivitet eller sikkerhed
–forårsage økonomiske tab eller gøre det lettere at opnå en uberettiget gevinst eller fordel for enkeltpersoner eller virksomheder
–at det vil være et brud på garanteret tavshedspligt med hensyn til oplysninger fra tredjepart
–være i strid med lovmæssige begrænsninger for videregivelse af oplysninger
–vanskeliggøre efterforskningen af eller gøre det lettere at begå kriminalitet
–være til ugunst for parterne i handelsmæssige eller politiske forhandlinger med andre
–hindre en effektiv udvikling eller gennemførelse af parternes politikker
–undergrave den korrekte forvaltning af parterne og deres aktiviteter.
A.3 – Vurdering af følsomme ETS-oplysninger
På grundlag af vurderingerne af fortrolighed og integritet i henhold til afsnit A.2 og i overensstemmelse med sikkerhedsgradueringen i henhold til bilag III til nærværende aftale fastlægges den samlede følsomhedsgrad ud fra følgende tabel:
|
Vurdering af fortrolighed Vurdering af integritet |
Lav |
Middel |
Høj |
|
Lav |
Klassificering EU:
SENSITIVE: ETS Joint Procurement
|
Klassificering EU: SENSITIVE: ETS
(eller (*)
|
Klassificering EU/Schweiz: SPECIAL HANDLING: ETS Critical |
|
Middel |
Klassificering EU: SENSITIVE: ETS (eller (*)
Klassificering EU:
Klassificering Schweiz:
|
Klassificering EU: SENSITIVE: ETS (eller (*)
Klassificering EU/Schweiz:
|
Klassificering EU/Schweiz: SPECIAL HANDLING: ETS Critical |
|
Høj |
Klassificering EU/Schweiz:
SPECIAL HANDLING:
|
Klassificering EU/Schweiz: SPECIAL HANDLING: ETS Critical |
Klassificering EU/Schweiz: SPECIAL HANDLING: ETS Critical |
|
(*) Eventuel variation vurderes i det enkelte tilfælde. |
|||
