Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52023PC0063

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE)

COM/2023/63 final

Bruxelles, den 7.2.2023

COM(2023) 63 final

2023/0025(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om ændring af direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE)

(EØS-relevant tekst)


BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

Forslagets begrundelse og formål

Den 25. januar 2022 erklærede Den Europæiske Unions Domstol i sin dom i sag C-181/20 1 , at artikel 13, stk. 1, i direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr ("WEEE-direktivet") er delvist ugyldig på grund af uberettiget tilbagevirkende kraft, for så vidt som den fastsætter, at producenterne skal påtage sig finansieringen af omkostningerne ved indsamling, behandling, nyttiggørelse og miljørigtig bortskaffelse af affald fra fotovoltaiske paneler, der er bragt i omsætning mellem den 13. august 2005 og den 13. august 2012. Sidstnævnte dato trådte et nyt WEEE-direktiv i kraft, som dermed erstattede direktiv 2002/96/EF. Fra ikrafttrædelsen har fotovoltaiske paneler hørt under WEEE-direktivets anvendelsesområde. Desuden gennemførtes der med direktivet fra 2012 et bredere "åbent anvendelsesområde" pr. 15. august 2018, hvilket i denne henseende ændrede direktivets anvendelsesområde sammenlignet med det tidligere direktiv 2002/96/EF.

Domstolen anførte, at medlemsstaterne forud for vedtagelsen af direktiv 2012/19/EU havde ret til at beslutte, i medfør af artikel 14 i direktiv 2008/98/EF om affald 2 , om omkostningerne ved håndtering af affald fra fotovoltaiske paneler skulle afholdes af nuværende eller tidligere affaldsindehavere eller af producenten eller distributøren af de fotovoltaiske paneler. Ifølge Domstolen må den senere fastsatte regel, som omhandlet i artikel 13, stk. 1, i direktiv 2012/19/EU, hvorefter det i alle medlemsstater gælder, at producenterne sørger for finansiering af omkostningerne ved behandling af udrangerede fotovoltaiske paneler fra andre brugere end private husholdninger, også når produkterne allerede var blevet bragt i omsætning på et tidspunkt, hvor den tidligere lovgivning var gældende, anses for at finde anvendelse med tilbagevirkende kraft. Den kan derfor være i strid med retssikkerhedsprincippet.

Dommen kræver opfølgning i form af en målrettet ændring af WEEE-direktivet og dets artikel 13, stk. 1, om finansiering af indsamling og behandling af WEEE fra andre brugere end private husholdninger.

Desuden blev det vurderet, at artikel 12, stk. 1, i WEEE-direktivet også bør ændres, da den indeholder en lignende bestemmelse om elektrisk og elektronisk udstyr (EEE) fra private husholdninger. Selv om denne artikel ikke blev inddraget i den konkrete sag og derfor ikke blev udtrykkeligt omhandlet i Domstolens dom, kan den også anses for at have tilbagevirkende kraft i lyset af Domstolens ræsonnement, og der skal derfor foretages en lignende ændring.

Kommissionens målrettede forslag imødegår også konsekvenserne af Domstolens dom for andre produkter, der er omfattet af det "åbne anvendelsesområde", der er gældende fra 15. august 2018, jf. artikel 2, stk. 1, litra b), i WEEE-direktivet, hvor situationen svarer til den situation for fotovoltaiske paneler, som Domstolens dom udtrykkeligt er rettet mod. Det "åbne anvendelsesområde" kan navnlig omfatte både EEE til private husholdninger og EEE til andre brugere end private husholdninger 3 . I begge tilfælde er der efter Domstolens dom behov for en præcisering af, at producenterne først fra den 15. august 2018 er forpligtet til at finansiere håndteringen af affald fra "åbent anvendelsesområde"-EEE.

Kommissionens forslag omfatter derfor også en ændring af artikel 12, stk. 1. Der foreslås desuden en ændring af artikel 12, stk. 3 og 4, for at præcisere det tidspunkt, hvorfra producenternes finansieringsforpligtelse finder anvendelse.

For at korrigere, hvad der ifølge Domstolens ræsonnement ellers ville kunne anses for tilbagevirkende kraft, har Kommissionens forslag endvidere til formål at ændre artikel 15, stk. 2, der henviser til mærkning af EEE.

Desuden omfatter forslaget ajourføring af artikel 14, stk. 4, og artikel 15, stk. 2, i WEEE-direktivet, hvor der henvises til den europæiske standard EN 50419 om mærkning af EEE for så vidt angår særskilt indsamling af WEEE, ved at erstatte henvisningen til 2006-udgaven af denne standard med 2022-udgaven.

Sammenhæng med de gældende regler på samme område

De nuværende EU-regler om håndtering af WEEE er fastsat i direktiv 2012/19/EU.

Forslaget har til formål at ændre artikel 12, stk. 1, 3 og 4, artikel 13, stk. 1, og artikel 15, stk. 2, i WEEE-direktivet som konsekvens af dommen afsagt af Den Europæiske Unions Domstol i sag C-181/20. Disse bestemmelser vedrører princippet om udvidet producentansvar, som er et centralt princip i WEEE-direktivet, der allerede blev nedfældet i det første direktiv 2002/96/EF, og som gennemfører forureneren betaler-princippet, som nedfældet i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Princippet om udvidet producentansvar er nærmere beskrevet i direktiv 2008/98/EF om affald (affaldsrammedirektivet). Med forslaget bevares den fulde virkning af bestemmelserne om udvidet producentansvar. I lyset af Domstolens dom skal princippet om ikketilbagevirkende kraft og de økonomiske aktørers dermed forbundne interesser imidlertid respekteres for så vidt angår det tidsrum, hvor WEEE-direktivet endnu ikke fandt anvendelse på fotovoltaiske paneler og andre produkter, der først efterfølgende er blevet omfattet af dets anvendelsesområde.

Forslaget har også til formål at ændre artikel 14, stk. 4, og artikel 15, stk. 2, for at ajourføre henvisningen til den europæiske standard EN 50419 ved at erstatte henvisningen til standard EN 50419, der blev vedtaget af Cenelec i marts 2006, med den reviderede udgave af denne standard, som blev vedtaget i 2022, og ajourføre henvisningerne i standarden til WEEE-direktivet (EN 50419:2022).

De foreslåede målrettede ændringer vedrører ikke andre politiske bestemmelser på WEEE-området.

Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

De foreslåede målrettede ændringer bevarer sammenhængen mellem direktivet og dets bestemmelser om udvidet producentansvar og andre EU-politikker.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

Retsgrundlag

Forslaget er baseret på artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende miljøbeskyttelse, som er retsgrundlaget for den retsakt, der skal ændres.

Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Som omhandlet i betragtning 36 i direktiv 2012/19/EU kan målet for dette direktiv ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af problemets omfang bedre gennemføres på EU-plan. Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union.

Eftersom den målrettede ændring har til formål at ændre allerede eksisterende bestemmelser i direktivet i overensstemmelse med Domstolens dom, respekteres nærhedsprincippet og merværdien ved handling på EU-plan, således som det oprindeligt var hensigten ved vedtagelsen af direktiv 2012/19/EU. Da medlemsstaterne desuden kunne have forskellige fortolkninger af, hvornår det udvidede producentansvar finder anvendelse på fotovoltaiske paneler og nytilkommet EEE i anvendelsesområdet, er der behov for en ændring.

Proportionalitetsprincippet

Som omhandlet i betragtning 36 i direktiv 2012/19/EU og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union, går WEEE-direktivet ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dets mål.

Eftersom den målrettede ændring har til formål at ændre allerede eksisterende bestemmelser i direktivet i overensstemmelse med Domstolens dom, er proportionalitetsprincippet overholdt, således som det oprindeligt var hensigten ved vedtagelsen af direktiv 2012/19/EU.

Valg af retsakt

Eftersom den målrettede ændring har til formål at ændre allerede eksisterende bestemmelser i WEEE-direktivet i overensstemmelse med Domstolens dom, udformes dette forslag som et direktiv til ændring af direktiv 2012/19/EU.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Ikke relevant.

Høringer af interesserede parter

Medlemsstaternes eksperter blev orienteret om konsekvenserne af Domstolens dom i sag C-181/20 og på et møde i ekspertgruppen om affald den 7. april 2022 om gennemførelsen af direktiv 2012/19/EU om WEEE 4 , hvor Kommissionen fremlagde hovedelementerne i den målrettede ændring og anmodede om feedback. Der blev ikke gjort indsigelse mod de foreslåede ændringer, og der blev heller ikke fremsat specifikke bemærkninger.

Da Kommissionen pålægges at gennemføre Domstolens dom uden unødig forsinkelse og under hensyntagen til forslagets begrænsede karakter, blev der ikke afholdt yderligere høringer af interesserede parter.

Indhentning og brug af ekspertbistand

I betragtning af, at dette forslags klart fastlagte, afgrænsede formål er at gennemføre en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, var det ikke nødvendigt at indhente ekstern ekspertbistand.

Konsekvensanalyse

Der blev ikke foretaget nogen konsekvensanalyse, da Kommissionen ikke havde andet valg end at ændre specifikke artikler i WEEE-direktivet for at bringe det i overensstemmelse med EU-Domstolens dom i sag C-181/20.

Målrettet regulering og forenkling

Forslagets formål begrænser sig til at ændre artikel 12, stk. 1, 3 og 4, artikel 13, stk. 1, og artikel 15, stk. 2, i WEEE-direktivet som konsekvens af dommen afsagt af Den Europæiske Unions Domstol i sag C-181/20, og at ændre artikel 14, stk. 4, og artikel 15, stk. 2, for at ajourføre henvisningen til den europæiske standard EN 50419. Forslaget er derfor underlagt en retlig ramme og et anvendelsesområde, som er nøje definerede.

Grundlæggende rettigheder

Forslaget har ingen konsekvenser for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder. Som følge af Den Europæiske Unions Domstols dom i sag C-181/20 skal der følges op med dette målrettede forslag fra Kommissionen om ændring af WEEE-direktivet.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Den foreslåede foranstaltning har ingen budgetmæssige konsekvenser for Europa-Kommissionen. Derfor forelægges der ikke en finansieringsoversigt.

5.ANDRE FORHOLD

Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

De allerede fastsatte rapporteringsordninger i artikel 16 i WEEE-direktivet berøres ikke af dette målrettede forslag fra Kommissionen.

Desuden er reglerne for beregning, kontrol og rapportering af data med henblik på WEEE-direktivet fastsat i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/2193 af 17. december 2019.

Der er ikke behov for yderligere foranstaltninger eller mekanismer i forbindelse med dette forslag.

Forklarende dokumenter (for direktiver)

Kommissionen finder, at der bør foreligge dokumenter, der gør rede for medlemsstaternes foranstaltninger til gennemførelse af direktivet i national ret for at forbedre kvaliteten af oplysningerne om gennemførelsen af direktivet.

Hovedformålet med de foreslåede bestemmelser er at sikre overensstemmelse med EU-Domstolens dom og dermed præcisere, fra hvilket tidspunkt producenterne af forskelligt elektrisk og elektronisk udstyr til både private husholdninger og andre brugere end private husholdninger skal sørge for finansiering af håndteringen af affald fra deres produkter. Derfor er en fuldstændig og korrekt gennemførelse af den nye lovgivning afgørende for at garantere, at dette mål nås, og at tilgangen harmoniseres på tværs af medlemsstaterne.

Kravet om fremlæggelse af forklarende dokumenter vil kunne betyde, at der lægges en ekstra administrativ byrde på visse medlemsstater. Forklarende dokumenter er imidlertid nødvendige for at muliggøre en reel kontrol af, om direktivet er fuldstændigt og korrekt gennemført, hvilket er afgørende af ovennævnte årsager, og det er ikke muligt at sikre en effektiv kontrol ved hjælp af mindre byrdefulde foranstaltninger. Desuden kan forklarende dokumenter bidrage væsentligt til at nedbringe Kommissionens administrative byrde i forbindelse med overvågningen af overholdelsen. Uden disse ville Kommissionen få brug for betydelige ressourcer og omfattende kontakt med de nationale myndigheder for at få styr på gennemførelsesmetoderne i alle medlemsstaterne.

På denne baggrund er det rimeligt at bede medlemsstaterne om at lade deres meddelelser om gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der gør rede for forholdet mellem bestemmelserne i direktivet om ændring af WEEE-direktivet og de tilsvarende dele af de nationale gennemførelsesinstrumenter.

Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Artikel 1 indeholder bestemmelser om ændring af følgende artikler i direktiv 2012/19/EU om WEEE:

Artikel 12, stk. 1:

Den foreslåede ændring har til formål at præcisere, fra hvilket tidspunkt producenter af fotovoltaiske paneler og andet elektrisk og elektronisk udstyr til private husholdninger, som først falder ind under WEEE-direktivets anvendelsesområde fra den 15. august 2018 ("åbent anvendelsesområde"-EEE), skal sørge for finansiering af omkostningerne ved indsamling, behandling, nyttiggørelse og miljørigtig bortskaffelse af WEEE fra private husholdninger. Navnlig præciseres det, at producenter af fotovoltaiske paneler til private husholdninger sørger for finansiering af indsamling, behandling, nyttiggørelse og miljørigtig bortskaffelse af WEEE fra fotovoltaiske paneler, når sådanne fotovoltaiske paneler er blevet bragt i omsætning fra den 13. august 2012.

Det fastsættes også, at producenter af "åbent anvendelsesområde"-EEE til private husholdninger sørger for finansiering af ovennævnte omkostninger i forbindelse med det resulterende WEEE, hvor EEE'et blev bragt i omsætning fra den 15. august 2018.

Artikel 12, stk. 3:

Formålet med denne bestemmelse er at lade første del af første punktum "For så vidt angår produkter, der bringes i omsætning efter den 13. august 2005" udgå af direktivets tekst, da henvisningen til 13. august 2005 er forældet som følge af Domstolens dom.

Artikel 12, stk. 4:

Den foreslåede ændring præciserer, at dette stykke kun henviser til WEEE fra andre produkter end fotovoltaiske paneler, som er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), i WEEE-direktivet.

Artikel 13, stk. 1:

Den foreslåede ændring har til formål at præcisere, fra hvilket tidspunkt producenter af fotovoltaiske paneler og andet elektrisk og elektronisk udstyr til andre brugere end private husholdninger, som først falder ind under WEEE-direktivets anvendelsesområde fra den 15. august 2018 ("åbent anvendelsesområde"-EEE), skal sørge for finansiering af omkostningerne ved indsamling, behandling, nyttiggørelse og miljørigtig bortskaffelse af WEEE.

Navnlig præciseres det, at producenter af fotovoltaiske paneler til andre brugere end private husholdninger mindst sørger for finansiering af indsamling, behandling, nyttiggørelse og miljørigtig bortskaffelse af WEEE fra fotovoltaiske paneler, når sådanne fotovoltaiske paneler er blevet bragt i omsætning fra den 13. august 2012.

Det præciseres også, at producenter af "åbent anvendelsesområde"-EEE til andre brugere end private husholdninger sørger for finansiering af ovennævnte omkostninger i forbindelse med det resulterende WEEE, hvor EEE'et blev bragt i omsætning fra den 15. august 2018.

Artikel 14, stk. 4:

Dette ændringsforslag omfatter en ajourføring af henvisningen i WEEE-direktivet til den europæiske standard EN 50419. Da denne standard er blevet revideret i 2022, bør henvisningen til 2006-udgaven af standarden erstattes med en henvisning til den ajourførte udgave fra 2022.

Artikel 15, stk. 2:

Den foreslåede ændring følger af ændringerne af artikel 12 og 13 for at præcisere, at producenternes forpligtelse til at mærke EEE først finder anvendelse fra den 13. august 2012 for så vidt angår fotovoltaiske paneler og først fra den 15. august 2018 for så vidt angår "åbent anvendelsesområde"-EEE. Den foreslåede ændring omfatter også en ajourføring af henvisningen til den europæiske standard EN 50419 for at sikre sammenhæng med ændringen af artikel 14, stk. 4.

Artikel 2 indeholder bestemmelser om medlemsstaternes gennemførelse af direktivet.

Artikel 3 indeholder bestemmelser om foranstaltningens ikrafttræden.

I Artikel 4 rettes foranstaltningen til medlemsstaterne.

2023/0025 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om ændring af direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 5 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 6 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) trådte i kraft den 13. august 2012 og erstattede direktiv 2002/96/EF.

(2)Fotovoltaiske paneler, som ikke var omfattet af direktiv 2002/96/EF, omfattedes af anvendelsesområdet for direktiv 2012/19/EU fra den 13. august 2012, da de blev tilføjet til kategori 4 i bilag I og II, som der henvises til i artikel 2, stk. 1, litra a), i direktiv 2012/19/EU.

(3)I henhold til artikel 13, stk. 1, i direktiv 2012/19/EU skal producenter af elektrisk og elektronisk udstyr (EEE) bære omkostningerne ved indsamling, behandling, nyttiggørelse og miljørigtig bortskaffelse af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) fra andre brugere end private husholdninger, hvis disse produkter er bragt i omsætning efter den 13. august 2005.

(4)Den 25. januar 2022 erklærede Den Europæiske Unions Domstol i sin dom i sag C-181/20 7 , at artikel 13, stk. 1, i direktiv 2012/19/EU er ugyldig, for så vidt som den vedrører fotovoltaiske paneler, der blev bragt i omsætning mellem den 13. august 2005 og den 12. august 2012, på grund af uberettiget tilbagevirkende kraft. Domstolen anførte, at for det første har EU-lovgivningen forud for vedtagelsen af direktiv 2012/19/EU, i henhold til artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald 8 , ladet medlemsstaterne vælge mellem at pålægge enten de nuværende eller tidligere affaldsindehavere eller producenten eller distributøren af de fotovoltaiske paneler at afholde omkostningerne i forbindelse med håndtering af affald fra fotovoltaiske paneler, og for det andet indførtes der efterfølgende med artikel 13, stk. 1, i direktiv 2012/19/EU en regel, hvorefter disse omkostninger i alle medlemsstater skal afholdes af producenten, herunder også i forbindelse med produkter, som producenten allerede havde bragt i omsætning på et tidspunkt, hvor den førstnævnte lovgivning var i kraft, og den sidstnævnte regel må anses for at finde anvendelse med tilbagevirkende kraft og kan derfor være i strid med retssikkerhedsprincippet. Domstolen fastslog, at en sådan tilbagevirkende kraft finder anvendelse på fotovoltaiske paneler, der blev bragt i omsætning, inden direktiv 2012/19/EU trådte i kraft den 13. august 2012.

(5)Domstolens dom, hvorved artikel 13, stk. 1, i direktiv 2012/19/EU erklæres delvis ugyldig, indebærer direkte, at artiklen bør ændres, således at den ikke finder anvendelse på affald af fotovoltaiske paneler fra andre brugere end private husholdninger, der blev bragt i omsætning mellem den 13. august 2005 og den 13. august 2012. I lyset af betragtningerne i Domstolens dom er det desuden nødvendigt at ændre direktiv 2012/19/EU også for så vidt angår finansiering i forbindelse med affald af fotovoltaiske paneler fra private husholdninger, som artikel 12 i direktiv 2012/19/EU finder anvendelse på, og i forbindelse med andet EEE, både for så vidt angår affald fra private husholdninger og fra andre brugere end private husholdninger, hvor situationen kan sammenlignes med situationen for fotovoltaiske paneler.

(6)Artikel 2, stk. 1, litra b), i direktiv 2012/19/EU udvider fra den 15. august 2018 direktivets anvendelsesområde til at omfatte alt EEE. Ligesom for fotovoltaiske paneler var EEE, som ikke var omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2012/19/EU i henhold til direktivets artikel 2, stk. 1, litra a), men som blev omfattet af dets anvendelsesområde fra den 15. august 2018 i henhold til direktivets artikel 2, stk. 1, litra b) ("åbent anvendelsesområde"-EEE), heller ikke tidligere omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2002/96/EF. Derfor havde medlemsstaterne forud for vedtagelsen af direktiv 2012/19/EU ret til at beslutte, i medfør af artikel 14 i direktiv 2008/98/EF, om omkostningerne ved håndtering af affald fra dette EEE skulle afholdes af nuværende eller tidligere affaldsindehavere eller af producenten eller distributøren af udstyret. Det ville derfor være i strid med retssikkerhedsprincippet at anvende artikel 13, stk. 1, i direktiv 2012/19/EU på "åbent anvendelsesområde"-EEE af de grunde, der er anført i Domstolens dom i sag C-181/20. Da direktiv 2012/19/EU imidlertid først omfatter "åbent anvendelsesområde"-EEE fra den 15. august 2018, bør artikel 13, stk. 1, ændres, således at den ikke finder anvendelse på "åbent anvendelsesområde"-EEE, der bringes i omsætning mellem den 13. august 2005 og den 15. august 2018.

(7)Som en afspejling af artikel 13, stk. 1, i direktiv 2012/19/EU, som finder anvendelse på andre brugere end private husholdninger, pålægger artikel 12, stk. 1, sammenholdt med artikel 12, stk. 3, i direktiv 2012/19/EU producenterne, for så vidt angår produkter, der bringes i omsætning fra den 13. august 2005, at finansiere omkostningerne ved indsamling, behandling, nyttiggørelse og miljørigtig bortskaffelse af WEEE fra private husholdninger. Af de grunde, der er anført i Domstolens dom i sag C-181/20, vil disse bestemmelser, for så vidt som de finder anvendelse på finansiering af affaldshåndteringen for fotovoltaiske paneler, der er bragt i omsætning mellem den 13. august 2005 og den 13. august 2012, og for "åbent anvendelsesområde"-EEE, der er bragt i omsætning mellem den 13. august 2005 og den 15. august 2018, ligeledes finde anvendelse med tilbagevirkende kraft på en måde, der er i strid med retssikkerhedsprincippet. Artikel 12 i direktiv 2012/19/EU bør derfor ændres således, at den hverken finder anvendelse på fotovoltaiske paneler, der er bragt i omsætning mellem den 13. august 2005 og den 13. august 2012, eller på "åbent anvendelsesområde"-EEE, der er bragt i omsætning mellem den 13. august 2005 og den 15. august 2018.

(8)I henhold til artikel 14, stk. 4, og artikel 15, stk. 2, i direktiv 2012/19/EU skal EEE, der er bragt i omsætning, mærkes, fortrinsvis i overensstemmelse med den europæiske standard EN 50419, der blev vedtaget af Cenelec i marts 2006. Denne standard er blevet revideret for at ajourføre henvisningerne i den til direktiv 2012/19/EU. Artikel 14, stk. 4, og artikel 15, stk. 2, bør derfor ajourføres for at henvise til den ajourførte udgave af standard EN 50419, som blev vedtaget af Cenelec i juli 2022.

(9)Med henblik på entydigt at kunne fastslå tidspunktet for, hvornår EEE er bragt i omsætning, fastsættes det i artikel 15, stk. 2, i direktiv 2012/19/EU, at medlemsstaterne skal sikre, at en særlig mærkning på EEE specificerer, at det pågældende EEE er bragt i omsætning efter den 13. august 2005. Som følge af ændringerne af artikel 12 og 13 bør artikel 15, stk. 2, konsekvensændres for så vidt angår fotovoltaiske paneler og "åbent anvendelsesområde"-EEE, således at det præciseres, at mærkningsforpligtelsen først finder anvendelse fra den 13. august 2012 for så vidt angår fotovoltaiske paneler og først fra den 15. august 2018 for så vidt angår "åbent anvendelsesområde"-EEE.

(10)I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter 9 forpligter medlemsstaterne sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændring af direktiv 2012/19/EU

I direktiv 2012/19/EU foretages følgende ændringer:

(1)I artikel 12 foretages følgende ændringer:

(a) stk. 1 affattes således:

"1. Medlemsstaterne sikrer, at producenterne mindst sørger for finansiering af indsamling, behandling, nyttiggørelse og miljørigtig bortskaffelse af WEEE fra private husholdninger, afleveret til indsamlingsanlæg, jf. artikel 5, stk. 2, for følgende kategorier af WEEE:

(a)for WEEE fra EEE, bortset fra fotovoltaiske paneler, som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), hvor sådant EEE er bragt i omsætning efter den 13. august 2005

(b)for WEEE fra fotovoltaiske paneler, hvor sådanne fotovoltaiske paneler er bragt i omsætning fra den 13. august 2012 samt

(c)for WEEE fra EEE som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), og som ikke er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 2, stk. 1, litra a), hvor sådant EEE er bragt i omsætning fra den 15. august 2018."

(b) stk. 3, første afsnit, affattes således:

"3. Hver enkelt producent er ansvarlig for at finansiere de processer, der er anført i stk. 1 vedrørende affald fra producentens egne produkter. Producenten kan vælge at opfylde denne forpligtelse enten individuelt eller ved at deltage i en kollektiv ordning."

(c)stk. 4 affattes således:

"4. Ansvaret for at finansiere omkostningerne ved håndteringen af WEEE fra andre produkter end fotovoltaiske paneler, som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), der er bragt i omsætning senest den 13. august 2005 ("historisk affald"), varetages gennem en eller flere ordninger, som alle de producenter, der er på markedet, når de respektive omkostninger påløber, bidrager forholdsmæssigt til, f.eks. i forhold til deres markedsandel per type apparat."

(2)Artikel 13, stk. 1, affattes således:

"1. Medlemsstaterne sikrer, at producenterne sørger for finansiering af omkostningerne ved indsamling, behandling, nyttiggørelse og miljørigtig bortskaffelse af WEEE fra andre brugere end private husholdninger for følgende kategorier af WEEE:

(a)for WEEE fra EEE, bortset fra fotovoltaiske paneler, som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), hvor sådant EEE er bragt i omsætning efter den 13. august 2005

(b)for WEEE fra fotovoltaiske paneler, hvor sådanne fotovoltaiske paneler er bragt i omsætning fra den 13. august 2012 samt

(c)for WEEE fra EEE som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), som ikke er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 2, stk. 1, litra a), hvor sådant EEE er bragt i omsætning fra den 15. august 2018."

(3)Artikel 14, stk. 4, affattes således:

"4. Med henblik på at minimere bortskaffelse af WEEE som usorteret husholdningsaffald og at lette særskilt indsamling heraf sikrer medlemsstaterne, at producenterne på passende måde — fortrinsvis i overensstemmelse med den europæiske standard EN 50419:2022 — mærker EEE, som bringes i omsætning, med piktogrammet som vist i bilag IX. Piktogrammet kan anbringes på emballage for EEE samt på brugsvejledningen og garantibeviset, hvis dette undtagelsesvis er nødvendigt som følge af produktets størrelse eller funktion."

(4)Artikel 15, stk. 2, affattes således:

"2. Med henblik på entydigt at kunne fastslå tidspunktet for, hvornår EEE er bragt i omsætning, skal medlemsstaterne sikre, at en særlig mærkning på EEE specificerer, at det pågældende EEE er bragt i omsætning efter den 13. august 2005. Den europæiske standard EN 50419:2022 anvendes fortrinsvis til dette formål.

For fotovoltaiske paneler finder den forpligtelse, der er omhandlet i første afsnit, kun anvendelse på fotovoltaiske paneler, der bringes i omsætning fra den 13. august 2012.

For EEE, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), og som ikke er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 2, stk. 1, litra a), finder den forpligtelse, der er omhandlet i første afsnit, kun anvendelse på EEE, der bringes i omsætning fra den 15. august 2018."

Artikel 2

Gennemførelse

1.Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den [et år efter ikrafttrædelsen]. De meddeler straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne    På Rådets vegne

Formand    Formand

(1)    EUT C 222 af 6.7.2020.
(2)    EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3.
(3)    Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om revurderingen af anvendelsesområdet for direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (det nye WEEE-direktiv) og om den fornyede undersøgelse af fristerne for at nå de indsamlingsmål, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, i det nye WEEE-direktiv, og om muligheden for at fastsætte mål for særskilt indsamling for en eller flere kategorier af elektrisk og elektronisk affald i bilag III til direktivet (COM(2017) 171 final).
(4)    Dagsordenen og mødereferatet kan findes i registret over Kommissionens ekspertgrupper og lignende enheder (europa.eu) . Se især dagsordenens punkt 3.
(5)    EUT C af , s. .
(6)    EUT C af , s. .
(7)    Domstolens dom (Store Afdeling) af 25. januar 2022 (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Nejvyšší soud — Den Tjekkiske Republik) – VYSOČINA WIND a.s. mod Česká republika – Ministerstvo životního prostředí (sag C-181/20), EUT C 222 af 6.7.2020.
(8)    EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3.
(9)    EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
Top