EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 24.1.2023

COM(2023) 53 final

2023/0018(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om ændring af afgørelse (EU) 2022/563 for så vidt angår størrelsen af den makrofinansielle bistand til Republikken Moldova

{SWD(2023) 25 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

I 2022 forværredes den globale økonomiske situation. De omstændigheder, der lå til grund for Moldovas første anmodning om makrofinansiel bistand, som blev fremsat i 2022, forværredes yderligere. Moldova er både direkte og indirekte berørt af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, som kom oven i den energikrise, landet har stået over for siden oktober 2021. Siden krigens begyndelse har over en halv mio. mennesker desuden krydset den moldoviske grænse, og omkring 90 000 mennesker er forblevet i landet. Dette har lagt yderligere pres på Moldovas offentlige finanser. Den samlede makroøkonomiske situation svækkedes derfor betydeligt i 2022. Efter en markant genopretning oven på pandemien i 2021 styrtdykkede væksten i de første 9 måneder af 2022, og landet ramtes af en dyb recession. Moldovas egne stødpuder til at afbøde krisen var begrænsede, og landet anmodede derfor om yderligere bistand fra internationale partnere. Den foreslåede stigning i den makrofinansielle bistand er således en del af den mere omfattende EU-bistand og internationale bistand til Moldova.

Moldova anmodede om den igangværende makrofinansielle bistandstransaktion den 19. november 2021. Den makrofinansielle bistand på 150 mio. EUR (i form af lån på lempelige vilkår og gavebistand) blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 6. april 2022 og trådte i kraft den 18. juli 2022. Den første udbetaling fandt sted den 1. august 2022, efter at de politiske betingelser, der var knyttet til den, var opfyldt. Inden for rammerne af denne igangværende transaktion er 100 mio. EUR (i form af lån på lempelige vilkår og gavebistand) fortsat til rådighed for Moldova indtil januar 2025. Den anden udbetaling forventes i første kvartal 2023.

I overensstemmelse med de almindelige MFA-procedurer blev transaktionen stillet til rådighed for Moldova sammen med en ny ordning under Den Internationale Valutafond (IMF), som blev vedtaget i december 2021 og udvidet i maj 2022. IMF's udvidede støtte under programmet for den udvidede kreditfacilitet/udvidede lånefacilitet beløber sig til 795 mio. USD.

Uanset den igangværende bistand til Moldova udgør den aktuelle energikrise og virkningerne af krigen i Ukraine fortsat betydelige udfordringer. Ifølge IMF's seneste skøn (december 2022) er Moldovas samlede eksterne finansieringsunderskud i 2023 steget med 430 mio. EUR (ca. 3 % af bruttonationalproduktet (BNP)) sammenlignet med IMF's første programgennemgang (september 2022). Dette svarer til et samlet finansieringsunderskud på ca. 803 mio. EUR (5 % af BNP) i 2023. På denne baggrund og i overensstemmelse med princippet om retfærdig byrdefordeling forelægger Kommissionen Parlamentet og Rådet et forslag om at øge den igangværende makrofinansielle bistand til Moldova med 145 mio. EUR, heraf 100 mio. EUR i lån og 45 mio. EUR i gavebistand.

Den supplerende makrofinansielle bistand vil blive udbetalt i to nye rater, der er knyttet til: i) yderligere politisk konditionalitet, ii) gode fremskridt med gennemførelsen af associeringsaftalen og det vidtgående og brede frihandelsområde (DCFTA) samt iii) positive resultater med gennemførelsen af IMF-programmet. De politiske betingelser, der er knyttet til de to nye rater, vil bygge på dem, der er aftalt i aftalememorandummet om den igangværende makrofinansielle bistand. Dette vil styrke programmets fokus og sikre overensstemmelse med EU's og Moldovas politiske prioriteter og den moldoviske regerings dagsorden. Den yderligere støtte er også i overensstemmelse med de styrkede forbindelser mellem EU og Moldova som følge af den status som kandidatland, som Moldova fik tildelt den 23. juni 2022.

Gennemførelsen af det foreslåede tiltag forventes at gå hånd i hånd med supplerende EU-støtte gennem budgettransaktioner, som finansieres over instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI).

Som nærmere beskrevet i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager dette forslag, har Kommissionen taget hensyn til EU-Udenrigstjenestens vurdering af den politiske situation og finder, at de politiske og økonomiske forudsætninger for den foreslåede makrofinansielle bistandstransaktion er opfyldt.

•Generel baggrund

Ruslands invasion af Ukraine havde en stærk negativ indvirkning på den moldoviske økonomi i en stadig mere udfordrende global kontekst. I januar-september 2022 skrumpede den moldoviske økonomi med 4 %, hvilket peger i retning af en dyb recession for året som helhed. Nedgangen skyldtes hovedsagelig et fald i husholdningernes forbrug og investeringerne. På produktionssiden havde landbruget en meget negativ indvirkning på væksten efter en tørke i sommeren 2022. Energikrisen, som blev intensiveret i 2022, har lagt et yderligere pres på Moldovas offentlige finanser. Den kraftige stigning i energipriserne gav næring til den høje inflation og skabte et behov for yderligere udgifter i form af subsidier til de mest sårbare forbrugere.

I 2023 er udsigterne for Moldova fortsat dystre. De ventes at blive yderligere påvirket af Ruslands intensiverede angreb på Ukraine og af den økonomiske afmatning i EU (Moldovas vigtigste handelspartner). Ifølge en prognose fra IMF (november 2022) forventes det, at der i 2023 kun bliver tale om en beskeden vækst på 1,5 %, og at denne først vender tilbage til niveauet fra før krisen i 2024-2025.

Inflationen ventes i 2023 at falde markant, men med et gennemsnit på 13,7 % sammenlignet med 28,5 % i 2022 stadig at være tocifret. Den høje inflation i 2022, som toppede med 34 % i oktober, var forårsaget af den voldsomme stigning i energi- og fødevarepriserne. Som reaktion på det kraftige inflationspres hævede centralbanken den officielle rentesats tre gange sidste år (med i alt 9 procentpoint) til 21,5 %. Ved årets udgang begyndte inflationen at aftage, om end moderat (til 31 % i november), hvilket medførte en mindre nedjustering af basisrentesatsen til 20 %.

Der forventes et fortsat stigende budgetunderskud i 2023, nemlig på 6 % af BNP sammenlignet med 4,2 % af BNP i 2022. En stor del af stigningen skal tilskrives højere udgifter til de mest sårbare forbrugere som følge af den kraftige stigning i energitaksterne og visse offentlige lønstigninger, der anses for nødvendige på grund af den voldsomme stigning i inflationen. Moldovas offentlige gældskvote er lav sammenlignet med de fleste andre lande i regionen, men ventes at stige til 38 % i 2023 i forhold til 36 % af BNP ved udgangen af 2022. Moldova har opnået en forlængelse af ca. 95 % af sin offentlige udlandsgæld hos multilaterale kreditorer på lempelige vilkår. På grund af landets store følsomhed over for eksterne chok har IMF ikke desto mindre opjusteret vurderingen af Moldovas gældskriserisiko fra lav til mellemhøj.

På den eksterne side er underskuddet på betalingsbalancens løbende poster fortsat højt, nemlig 13,7 % af BNP i tredje kvartal 2022, og forventes med 11,8 % af BNP at holde sig på et tilsvarende niveau i 2023. Dette skyldes hovedsagelig en stor negativ handelsbalance på ca. 32 % af BNP i tredje kvartal 2022. Pengeoverførslerne holdt sig med 14,2 % af BNP stort set stabile trods indledende prognoser om, at overførsler fra udlandet, navnlig Rusland og Fællesskabet af Uafhængige Stater, ville falde markant. De udenlandske direkte nettoinvesteringer udviste en vis modstandsdygtighed i første halvår af 2022 (hovedsagelig på grund af et højt niveau for virksomhedernes reinvesterede indtjening). På grund af usikkerheden som følge af krigen forventes de imidlertid ifølge en IMF-prognose (november 2022) at falde kraftigt til 0,4 % af BNP for 2022 samlet set.

Siden Ruslands invasion af Ukraine begyndte, har Moldovas valutareserver været meget svingende, hvilket har medført betydelige indgreb fra centralbankens side. I begyndelsen faldt Moldovas valutareserver betydeligt fra 3,9 mia. USD ved udgangen af 2021 (svarende til fem en halv måneders import) til et lavpunkt på 3,3 mia. USD (svarende til fire en halv måneders import) i april 2022. Dette skyldtes hovedsagelig en hurtig hævning af bankindskud. Den moldoviske leu faldt også med ca. 7 % over for den amerikanske dollar i første halvår af 2022. Selv om reserverne blev genoprettet ved udgangen af 2022, er der fortsat en nedadgående risiko, hovedsagelig i forbindelse med den igangværende krig i Ukraine. Centralbanken forventer et fald i reserverne i begyndelsen af 2023, hvilket til dels skyldes et mildt økonomisk opsving og større importefterspørgsel samt yderligere udsving på valutamarkedet.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Den foreslåede forhøjelse af den makrofinansielle bistand vil supplere de midler, der er tildelt Moldova under den eksisterende transaktion i henhold til afgørelse (EU) 2022/563 om makrofinansiel bistand til Moldova på 150 mio. EUR i form af lån og gavebistand, som Parlamentet og Rådet vedtog den 6. april 2022. De yderligere betingelser, der er knyttet til det forhøjede beløb, vil bygge på de reformprioriteter, der er skitseret i det eksisterende aftalememorandum, og fortsat have fokus på forvaltning af de offentlige finanser, retsstatsprincippet, bekæmpelse af korruption, forbedring af erhvervsklimaet og fremme af yderligere reformer af energisektoren.

•Sammenhæng med EU's politik på andre områder

Kandidatlande og lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, kan komme i betragtning til makrofinansiel bistand (hvis de opfylder forskellige betingelser). Den øgede makrofinansielle bistand vil supplere den gavebistand, der mobiliseres inden for rammerne af NDICI, og som styrkes med yderligere midler på 55 mio. EUR i 2023, samt andre EU-programmer. Den øgede makrofinansielle bistand vil også supplere de betingelser, der er fastsat i de budgetstøttepakker, der i øjeblikket gennemføres af EU. EU's makrofinansielle bistand øger merværdien og effektiviteten af EU's samlede finansielle interventioner, herunder gennem andre finansielle instrumenter, idet den støtter indførelsen af passende rammer for den makroøkonomiske politik og strukturreformer.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 212 i TEUF.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Der tages hensyn til nærhedsprincippet. Målsætningerne om at genskabe den kortsigtede makroøkonomiske stabilitet i Moldova kan ikke i tilstrækkelig grad kan nås af medlemsstaterne på egen hånd og kan bedre nås af EU. De vigtigste årsager er de budgetmæssige begrænsninger på nationalt plan og behovet for en stærk koordinering mellem donorerne for at maksimere bistandens omfang og virkning.

•Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Det er begrænset til det minimum, der er nødvendigt for at nå målsætningerne om kortsigtet makroøkonomisk stabilitet, og går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

Kommissionens har på grundlag af IMF's skøn i forbindelse med den udvidede lånefacilitet opgjort det foreslåede beløb til den øgede makrofinansielle bistand samt det eksisterende beløb — 295 mio. EUR — til 33 % af Moldovas anslåede resterende finansieringsunderskud i 2022-2024. Dette er i overensstemmelse med den almindelige praksis for byrdefordeling i forbindelse med makrofinansielle bistandsforanstaltninger. Ifølge Økofinrådets konklusioner af 8. oktober 2002 er den øvre grænse 60 % for et kandidatland og et land med en associeringsaftale. Andelen tager også hensyn til den bistand, som andre bilaterale og multilaterale donorer har givet tilsagn om til Moldova.

•Valg af retsakt

Projektfinansiering eller teknisk bistand vil ikke være egnet eller tilstrækkeligt til at opfylde de makroøkonomiske mål. Den største merværdi ved makrofinansiel bistand i forhold til andre EU-instrumenter er, at den vil lette det eksterne finansieringspres og bidrage til at skabe en stabil makroøkonomisk ramme, bl.a. ved at fremme en holdbar betalingsbalance- og budgetsituation, samt en passende ramme for strukturreformer. Ved at bidrage til indførelsen af en passende overordnet politisk ramme kan den makrofinansielle bistand øge effektiviteten af de aktioner, der finansieres i Moldova under andre finansielle EU-instrumenter med et mere snævert sigte.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Høringer af interesserede parter

Den makrofinansielle bistand ydes som en integrerende del af den internationale støtte til økonomisk stabilisering i Moldova. Under udarbejdelsen af dette forslag har Kommissionens tjenestegrene konsulteret IMF og Verdensbanken, som allerede har iværksat større finansieringsprogrammer. Den 12. januar 2023 hørte Kommissionen Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (suppleanter), som tilsluttede sig udkastet til forslag. Kommissionen har desuden været i løbende kontakt med de moldoviske myndigheder.

•Indhentning og brug af ekspertbistand

I forbindelse med pakken vedrørende makrofinansiel bistand i tilknytning til covid-19 foretog Kommissionens tjenestegrene i overensstemmelse med finansforordningens krav en operationel vurdering af Moldovas finansielle og administrative kredsløb. Formålet var at sikre, at de procedurer, der er indført til forvaltningen af programbistanden, herunder makrofinansiel bistand, giver tilstrækkelig sikkerhed. I juni 2020 modtog Kommissionen den endelige rapport om den operationelle vurdering, som blev udarbejdet af et konsulentfirma. I rapporten bemærkes det, at der er gjort tydelige fremskridt med hensyn til systemer til forvaltning af de offentlige finanser og andre finansielle kredsløb siden 2015, hvor den sidste øvelse blev gennemført. I rapporten konkluderes det, at status for Moldovas finansielle kredsløb og procedurer anses for at være positiv med hensyn til en efterfølgende makrofinansiel bistandstransaktion. Udviklingen på dette område vil fortsat blive fulgt nøje blandt andet via de regelmæssige statusrapporter om reformer af forvaltningen af de offentlige finanser, som udarbejdes af EU's delegation i Chisinau.

•Konsekvensanalyse

EU's makrofinansielle bistand er et ekstraordinært nødinstrument, der tager sigte på at håndtere alvorlige betalingsbalanceproblemer i ikke-EU-lande. Da det er en politisk nødvendighed at kunne handle her og nu i en situation, der kræver en hurtig reaktion, er dette forslag om makrofinansiel bistand ikke underlagt krav om gennemførelse af en konsekvensanalyse, jf. Kommissionens retningslinjer for bedre regulering (SWD(2015) 111 final).

Mere generelt bygger Kommissionens forslag om makrofinansiel bistand på erfaringer fra efterfølgende evalueringer foretaget i forbindelse med tidligere foranstaltninger i EU's naboskabsområde. Den øgede makrofinansielle bistand og det økonomiske tilpasnings- og reformprogram, der er knyttet til den, vil bidrage til at lette Moldovas finansieringsbehov på kort sigt. Den vil også støtte politiske foranstaltninger, der tager sigte på at styrke betalingsbalancen og den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt, befordre bæredygtig vækst og supplere det igangværende IMF-program med Moldova. De politiske betingelser bør være rettet mod nogle af de grundlæggende svagheder, der i årenes løb har vist sig i Moldovas økonomi og økonomiske styring.

•Grundlæggende rettigheder

4)VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Den foreslåede forhøjelse på 145 mio. EUR af Moldovas igangværende makrofinansielle bistandstransaktion forventes udbetalt i to lige store rater, som frigives i 2023, hvis betingelserne er opfyldt. I henhold til den finansielle programmering for perioden 2022-2024 kan en gavebistandskomponent på 45 mio. EUR finansieres af de disponible midler på budgetpost 14 20 03 01 Makrofinansiel bistand — gavebistand. For lånekomponenten på 100 mio. EUR vil den nødvendige tilførsel på 9 % til garantien for foranstaltninger udadtil blive programmeret under NDICI svarende til et samlet beløb på 9 mio. EUR (budgetpost 14 02 01 70 NDICI — Et globalt Europa — tilførsler til den fælles hensættelsesfond).

5)ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

EU vil stille forhøjelsen af den makrofinansielle bistand på i alt 145 mio. EUR til rådighed for Moldova i form af mellem- til langfristede lån samt en gavebistandskomponent. Dette vil bidrage til at dække Moldovas resterende finansieringsbehov i 2023. Udbetalingen af de to yderligere rater vil være betinget af, at der gennemføres yderligere politiske foranstaltninger.

Bistanden vil blive forvaltet af Kommissionen. Der vil gælde specifikke bestemmelser om forebyggelse af svig og andre uregelmæssigheder i overensstemmelse med finansforordningen.

Kommissionen og de moldoviske myndigheder har vedtaget et aftalememorandum, der fastlægger de strukturelle reformforanstaltninger, der er knyttet til den igangværende makrofinansielle bistandstransaktion, herunder tidsplan og rækkefølge. Som følge af forhøjelsen af den makrofinansielle bistand vil yderligere politiske foranstaltninger blive forhandlet med myndighederne og føjet til det eksisterende memorandum.

Hertil kommer, at udbetalingerne, som det normalt er tilfældet med makrofinansiel bistand, vil være betinget af bl.a. vellykkede evalueringer i forbindelse med IMF-programmet og fremskridt med gennemførelsen af associeringsaftalen mellem EU og Moldova og DCFTA-aftalen. Kommissionen vil arbejde tæt sammen med myndighederne for at overvåge fremskridtene med de politiske tiltag og forudsætningerne, jf. ovenfor.

2023/0018 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om ændring af afgørelse (EU) 2022/563 for så vidt angår størrelsen af den makrofinansielle bistand til Republikken Moldova

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 212,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Den 6. april 2022 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet afgørelse (EU) 2022/563 1 om makrofinansiel bistand til Moldova på 150 mio. EUR i form af mellemfristede lån og gavebistand. Den makrofinansielle bistand trådte i kraft den 18. juli i to et halvt år. Den 1. august 2022 blev første rate på 50 mio. EUR udbetalt efter en vellykket gennemførelse af alle de politiske foranstaltninger, der var aftalt med Unionen i aftalememorandummet.

(2)Den makrofinansielle bistand blev vedtaget sideløbende med et nyt IMF-program for Moldova den 20. december 2021 (udvidet kreditfacilitet/udvidet lånefacilitet til en værdi af 564 mio. USD). Den 11. maj 2022 vedtog IMF som følge af det voksende finansieringsbehov, der hovedsagelig skyldtes konsekvenserne af krigen i Ukraine for Moldovas økonomi, en afgørelse om at øge ordningen med 267 mio. USD. Den 9. januar 2023 meddelte IMF, at Moldova med succes havde afsluttet den anden programgennemgang, hvilket muliggjorde øjeblikkelig udbetaling af yderligere 27 mio. USD under ordningen.

(3)Unionens vejledende tildeling til Moldova under det europæiske naboskabsinstrument beløb sig i perioden 2014-2020 til 518,15 mio. EUR inklusive budgetstøtte og teknisk bistand. I de fælles støtterammer for 2014-2017 og 2017-2020 blev det samarbejde med Moldova, der blev finansieret af det europæiske naboskabsinstrument i foregående budgetperiode, udpeget som prioriteret område. Prioriteterne for perioden 2021-2027 fastsættes i det nye, flerårige vejledende program, der er udarbejdet i tæt samarbejde med alle relevante interessenter.

(4)Da der stadig er et betydeligt resterende eksternt finansieringsunderskud på Moldovas betalingsbalance for 2023 ud over de midler, der stilles til rådighed af IMF og andre multilaterale institutioner, er det nødvendigt at øge den makrofinansielle bistand, der ydes til Moldova i overensstemmelse med afgørelse (EU) 2022/563. Denne forhøjelse anses under de nuværende ekstraordinære omstændigheder for, sammen med IMF-programmet, at være en passende reaktion på Moldovas anmodning om støtte til den økonomiske stabilisering. Unionens makrofinansielle bistand vil bidrage til Moldovas økonomiske stabilisering og strukturreformdagsorden, idet den udgør et supplement til midler, der stilles til rådighed under IMF's finansielle ordning. Afgørelse (EU) 2022/563 bør derfor ændres.

(5)Fastsættelsen af beløbet for Unionens yderligere makrofinansielle bistand er baseret på en ajourført kvantitativ vurdering af Moldovas resterende behov for ekstern finansiering og tager hensyn til landets evne til selvfinansiering, navnlig med de internationale reserver, det råder over. Ved fastsættelsen af bistandsbeløbet er der taget højde for den forventede finansielle støtte fra multilaterale donorer, herunder IMF og Verdensbanken, og nødvendigheden af at sikre en rimelig byrdefordeling mellem Unionen og andre donorer samt for den allerede eksisterende anvendelse af Unionens andre eksterne finansieringsinstrumenter i Moldova og merværdien af Unionens samlede engagement.

(6)Forhøjelsen af Unionens makrofinansielle bistand bør være underlagt økonomisk-politiske betingelser, som skal føjes til det eksisterende aftalememorandum, som derfor skal ændres. Desuden skal de nærmere finansielle vilkår for Unionens makrofinansielle bistand fastlægges i en allonge til den låneaftale og den gavebistandsaftale, der blev undertegnet af Kommissionen og Moldova den 22. juni 2022 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.I afgørelse (EU) 2022/563 foretages følgende ændringer:

(1)Artikel 1, stk. 1, affattes således:

"1. Unionen stiller makrofinansiel bistand på højst 295 mio. EUR til rådighed for Moldova ("Unionens makrofinansielle bistand") for at støtte Moldovas økonomiske stabilisering og omfattende reformdagsorden. Af dette maksimumbeløb ydes op til 220 mio. EUR i form af lån og op til 75 mio. EUR i form af gavebistand. Frigivelsen af Unionens makrofinansielle bistand er betinget af, at Europa-Parlamentet og Rådet godkender Unionens budget for det relevante år. Bistanden skal bidrage til at dække Moldovas betalingsbalancebehov som angivet i IMF-programmet."

(2)I artikel 4 foretages følgende ændringer:

(a)Stk. 1 affattes således:

2."1. På de i stk. 3 omhandlede betingelser stiller Kommissionen Unionens makrofinansielle bistand til rådighed i fem rater, hver bestående af et låne- og et gavebistandselement. Raternes størrelse fastsættes i det aftalememorandum, der er omhandlet i artikel 2."

(b)Stk. 4 affattes således:

"4. Anden rate frigives i princippet tidligst tre måneder efter frigivelsen af første rate. Tredje rate frigives i princippet tidligst tre måneder efter frigivelsen af anden rate. Fjerde rate frigives i princippet tidligst tre måneder efter frigivelsen af tredje rate. Femte rate frigives i princippet tidligst tre måneder efter frigivelsen af fjerde rate."

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1Forslagets/initiativets betegnelse

1.2Berørt(e) politikområde(r)

1.3Forslaget/initiativet vedrører:

1.4Mål

1.4.1Generelt/generelle mål

1.4.2Specifikt/specifikke mål

1.4.3Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

1.4.4Resultatindikatorer

1.5Begrundelse for forslaget/initiativet

1.5.1Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien ved et EU-tiltag" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.

1.5.3Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

1.5.4Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

1.6Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

1.7Planlagt(e) forvaltningsmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1Bestemmelser om overvågning og rapportering

2.2Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

2.3Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet

3.2Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne

3.2.1Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.2Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger

3.2.3Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.4Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5Bidrag fra tredjemand

3.3Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen 2  

1.3.Forslagets/initiativets art

Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning 

 Forslaget vedrører en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 3  

 Forslaget/initiativet vedrører en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

X Forslaget/initiativet vedrører en omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning 

1.4.Mål

1.4.1.Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

1.4.2.Specifikt/specifikke mål

1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.

·Bidrage til at dække Moldovas behov for ekstern finansiering i en situation med en betydelig forværring af landets eksterne balance forårsaget af virkningerne for Moldovas økonomi af Ruslands invasion af Ukraine og den aktuelle energikrise.

·Lette partnerlandets budgetfinansieringsbehov.

·Støtte den finanspolitiske konsolideringsindsats og den eksterne stabilisering som led i IMF-programmet.

·Støtte strukturreformer rettet mod at forbedre den generelle makroøkonomiske forvaltning, styrke den økonomiske styring og gennemsigtighed og forbedre betingelserne for bæredygtig vækst.

1.4.4.Resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet 

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2.Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien ved et EU-tiltag" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

X begrænset varighed

–    gældende fra 2022 til 2024

–    Finansielle virkninger fra 2022 til 2024 for forpligtelsesbevillinger og fra 2022 til 2025 for betalingsbevillinger

 Ubegrænset varighed

–iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

–derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.Planlagt(e) forvaltningsmetode(r) 4   

X Direkte forvaltning ved Kommissionen

–X i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–    i forvaltningsorganerne

 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

 Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

– tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

– internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)

– Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

– de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

– offentligretlige organer

– privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

– privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

– personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt

–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering 

Angiv hyppighed og betingelser.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er) 

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning) 

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet 

·Eksisterende budgetposter

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

·Nye budgetposter, som der er søgt om / Ikke relevant

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne 

–    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Hvis flere aktionsrelaterede udgiftsområder berøres af forslaget/initiativet, indsættes der et tilsvarende afsnit for hvert udgiftsområde (i mio. EUR (tre decimaler))

Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten (bilag V til de interne regler), som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger 

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne 

–X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter bliver dækket af bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet.

3.2.3.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

–X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme 

Forslaget/initiativet:

–X    kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)

3.2.5.Bidrag fra tredjemand 

Forslaget/initiativet:

–X    indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne 

–X    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

(1)    Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/563 af 6. april 2022 om makrofinansiel bistand til Republikken Moldova (EUT L 109 af 8.4.2022, s. 6).

(2)    ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse) – ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).

(3)    Jf. finansforordningens artikel 54, stk. 2, litra a) hhv. b).

(4)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx  

(5)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(6)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(7)    Kandidatlande og, hvis det er relevant, potentielle kandidater på Vestbalkan.

(8)    Ifølge den officielle budgetkontoplan.

(9)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(10)    Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

(11)    Som beskrevet i punkt 1.4.2 "Specifikt/specifikke mål".

(12)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(13)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JMD: juniormedarbejdere i delegationerne.

(14)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).