1.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker med bekymring, at børnefattigdom er en af vores tids alvorligste sociale udfordringer. Omkring 20 % af EU’s befolkning består af børn, og ca. hver fjerde af dem er i risiko for fattigdom og social udstødelse. Børn er således det mest sårbare befolkningssegment og det segment, hvor fattigdom og social udstødelse er mest udbredt. Denne situation er blevet forværret af pandemiens økonomiske konsekvenser og de stigende leveomkostninger;

2.

bemærker, at fattigdom i Europa således er tæt forbundet med alder og familiesammensætning, og at der findes meget forskellige udfordringer, sårbare grupper og indikatorer på tværs af medlemsstaterne og de forskellige regioner i EU. Udvalget opfordrer under alle omstændigheder til, at der lægges særlig vægt på politikker til støtte for familier med mindreårige børn og på en fælles indsats, så man ikke rammer ved siden af målene om mindskelse af fattigdom i den europæiske søjle for sociale rettigheder;

3.

bekræfter den betydelige forskel i andelen af børnefattigdom mellem medlemsstaterne, hvilket understreger kompleksiteten af de udfordringer, som findes i forskellige regioner og byer, og som derfor kræver en helhedsorienteret og diversificeret politisk reaktion. Udvalget bemærker endvidere, som det bekræftes af Unicefs seneste Report Card 18, at et lands nationale velstand ikke er nogen garanti for en lav børnefattigdom, og at visse af de rigeste lande tværtimod har oplevet en betydelig stigning i børnefattigdommen gennem de seneste ti år;

4.

værdsætter de øgede sociale investeringer i Den Europæiske Union og navnlig indsatsen for at fremme etableringen af vuggestuer og børnepasningsordninger i hele EU. Disse investeringer forbedrer ikke bare de europæiske borgeres livskvalitet, men har også en positiv indvirkning på økonomien, idet de bidrager til at skabe arbejdspladser, støtte forældre og mindske ulighederne mellem kønnene;

5.

påpeger, at der er reel risiko for ikke at nå målene i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder med hensyn til at mindske børnefattigdommen i Europa med 5 millioner børn. Endelig opfordrer udvalget indtrængende til, at der foretages en revision af de finanspolitiske regler for at fremme de investeringer, der er nødvendige for at støtte familier og mindreårige i usikre situationer;

6.

understreger den strategiske betydning af investeringer i de tidlige leveår, navnlig i barnets første 1.000 dage, for at skabe fundamentet for udvikling af sunde mennesker og velstående samfund, og påpeger behovet for en passende økonomisk og reguleringsmæssig indsats fra EU’s og medlemsstaternes side. En sådan indsats inden for børnepasning er således ikke en udgift, men en investering, dvs. en strategisk indsats for at sikre en bedre udvikling for hele samfundet og skabe lige muligheder for alle ved at udfylde den uddannelsesmæssige kløft mellem børn fra familier med forskellige indkomstniveauer og fremme lige uddannelsesmuligheder fra en tidlig alder;

7.

understreger endvidere, at foranstaltninger til bekæmpelse af børnefattigdom, navnlig adgang til førskoleundervisning og børnepasning, også er vigtige med henblik på at mindske uligheder mellem kønnene og bidrager til at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, som ofte hæmmes af utilstrækkelig hjælp til børnepasning;

8.

minder om, at der især er grund til bekymring for børn i nødsituationer. Det gælder krigssituationer, som har direkte indvirkning på medlemsstaternes økonomier og samfund, såsom krisen i Ukraine og Mellemøsten, og som i endnu højere grad bringer mindreårige i fare for misbrug, udnyttelse og mangel på basale sundhedsydelser, hvilket gør målrettede og tilstrækkeligt finansierede foranstaltninger endnu mere presserende;

9.

minder blandt de foranstaltninger, der er iværksat af EU under den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig om den europæiske børnegaranti – Rådets henstilling af 14. juni 2021 – hvis hovedformål er at øge adgangen for børn i nød til grundlæggende tjenester som undervisning, passende bolig, ordentlig ernæring og sundhedsbeskyttelse for at sikre en helhedsorienteret tilgang til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse blandt børn;

10.

glæder sig over både den tredje testfase for børnegarantien (der er blevet gennemført med støtte og teknisk bistand fra Unicef) og alle medlemsstaternes fremlæggelse af nationale handlingsplaner for børnegarantien, som – på trods af store forskelle – har som fælles træk, at de lokale myndigheder spiller en hovedrolle. Det lokale niveau er afgørende for forvaltningen af mange væsentlige tjenester som førskoleundervisning og børnepasning og social- og sundhedsbistand samt for målbare mål, udarbejdelse og indsamling af data, udveksling af bedste praksis og overvågning samt mindreåriges og civilsamfundsorganisationers deltagelse i politikudformningen;

11.

beklager, at nogle medlemsstater har fremlagt de nationale planer næsten to år efter den oprindelige frist for fremlæggelse, og at offentliggørelse af planen i andre medlemsstater ikke er blevet fulgt op med implementering og konkrete gennemførelsesforanstaltninger. Udvalget håber desuden, at de lokale myndigheder – sammen med EU-institutionerne – kan tilskynde medlemsstaterne til at gå videre med gennemførelsen af planerne, og efterlyser en effektiv og konsekvent overvågning fra Kommissionens side af gennemførelsen af politikkerne vedrørende børnegarantien, navnlig af effektiv og sammenhængende udnyttelse af de midler, der er afsat til at bekæmpe børnefattigdom inden for rammerne af ESF+;

12.

opfordrer i lyset af de store konsekvenser af covid-19-pandemien og krigen i Ukraine for børn og familier derfor Kommissionen til at øge den andel af ESF+, der er afsat til initiativet, og fortsat at finansiere hjælpepakker for børn i nødsituationer, navnlig ved at støtte lokale myndigheder i forbindelse med krisestyring.

13.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at EU-institutionerne med henblik på Kommissionens overvågning af gennemførelsen af de nationale planer for børnegarantien hvert andet år (marts 2024) bør sørge for, at medlemsstaterne har de nødvendige ressourcer til at kunne skabe resultater med hensyn til den centrale opgave med at investere i børn og kan fokusere på gennemførelsesfasen for de nationale planer for børnegarantien og de lokale myndigheders centrale rolle, ikke mindst med tanke på det kommende valg til Europa-Parlamentet;

14.

anerkender de lokale myndigheders strategiske rolle med hensyn at forstå de særlige territoriale forhold, der fører til børnefattigdom i deres lokalsamfund, og opfordrer Kommissionen, Europa-Parlamentet, medlemsstaterne og de lokale myndigheder til at støtte gennemførelsen af lokale og regionale handlingsplaner for børnegarantien, som tager højde for de enkelte regioners og lokalsamfunds særlige karakteristika, fremmer børns sociale inklusion og sigter mod at levere en mindstepakke af væsentlige tjenester, der skal være garanteret for børn, herunder de mest sårbare børn. Det omfatter bl.a. førskoleundervisning og børnepasning, skolemåltidsordninger, social omsorg og sundhedsydelser;

15.

mener, at kampen mod børnefattigdom kræver forståelse af de bagvedliggende årsager, som er komplekse og varierede. Der skal derfor gøres bestræbelser på flere indsatsområder, som rækker ud over den lokale kontekst. Det er derfor vigtigt at have detaljerede data om forekomsten af fattigdom i forskellige områder, både for at afsætte passende ressourcer og støtte og for at gennemføre fælles handlingsstrategier;

16.

støtter en decentraliseret forvaltningsmodel på flere niveauer, der tager hensyn til nærhedsprincippet og respekterer de nationale kompetencer, og hvor de lokale myndigheder spiller en stadig mere aktiv og beslutningstagende rolle i forvaltningen af ressourcerne og planlægningen af effektive social-, sundheds- og uddannelsespolitikker, navnlig som direkte reaktion på børns behov;

17.

opfordrer til at fremme samarbejde og partnerskaber, herunder offentlig-private partnerskaber under tilsyn af et offentligt ansvarligt organ, på lokalt niveau vedrørende levering af offentlige tjenesteydelser med henblik på at gøre disse tjenesteydelser mere tilgængelige og bedre tilpasset til børns behov, og understreger, at det er nødvendigt at sørge for løbende uddannelse af og støtte til personalet i de lokale myndigheder, så de kan forbedre deres kompetencer og effektivitet i forbindelse med gennemførelsen af programmer for børn;

18.

opfordrer til at lette den direkte adgang for de lokale myndigheder til EU-midler, der er øremærket til børn, gennem forenklede procedurer og færre administrative byrder og anerkender betydningen af lokal inddragelse i beslutninger vedrørende udgifter og i gennemførelsen af initiativer med særlig henvisning til Den Europæiske Socialfond+, men også til instrumentet for teknisk støtte og NextGenerationEU;

19.

understreger behovet for at yde mere teknisk bistand til de lokale myndigheder med hensyn til børnepolitikker både gennem udveksling af lokal og regional bedste praksis og gennem kapacitetsopbyggende aktiviteter og overvågningsaktiviteter. Den tekniske bistand kunne finansieres gennem Den Europæiske Socialfond og bør have som hovedmål at skabe netværk for europæisk bedste praksis, som stilles til rådighed for de lokale og regionale myndigheder, som har mindre kapacitet og færre kompetencer, men vilje til at investere ressourcer i børnepolitikken, navnlig førskoleundervisning og børnepasning;

20.

opfordrer til fortsat opmærksomhed og større koordinering i forbindelse med de europæiske og nationale programmer med hensyn til at investere i udvikling og kvalificering af tjenester for børn i områder internt i regionerne, navnlig i områder med højere risiko for affolkning.

21.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver blandt de forskellige tjenester, der henvises til i børnegarantien, de tjenester, der forvaltes direkte af de lokale myndigheder, såsom børnepasning og førskoleundervisning (som i visse medlemsstater er direkte integreret i uddannelsessystemet), ernæring og sundhed. Udvalget mener, at målet om at udarbejde en mindstepakke af væsentlige tjenester fra de lokale myndigheder – som er garanterede, til rådighed for alle og gratis, og som omfatter børnepasning, økonomisk overkommelige skolemåltider, der er af høj kvalitet og gratis for socialt dårligt stillede børn, og et passende sundhedssystem – er den bedste måde til at sikre lige muligheder for børn, der bor i Europa, og bemærker samtidig, at dette har betydelige finansielle virkninger;

22.

mener, at det især er af strategisk betydning at investere i at øge udbuddet af børnepasnings- og skoleordninger og gøre dem gratis (eller, hvis dette ikke er muligt, økonomisk overkommelige) for alle børn, der bor i Europa, med henblik på at nå Barcelonamålet (dvs. 50 % offentlig dækning inden 2030) og således navnlig mindske ulighederne i adgang for især de mest udsatte børn for at bekæmpe fænomenet uddannelsesfattigdom;

23.

mener, at det er en prioritet at garantere passende sund kost af høj kvalitet gennem adgang til skolemåltider for alle børn, der bor i Europa, og at anerkende økonomisk overkommelige skolemåltider (der skal være gratis for socialt dårligt stillede børn) som en væsentlig rettighed, der gælder for alle børnepasnings- og skoleordninger for aldersgruppen 0-6 år og i folkeskolen fra (6-11 år);

24.

mener, at det er afgørende at øge de målrettede investeringer til støtte for børns fysiske og mentale sundhed med programmer, der rækker ud over sundhedsområdet, herunder sport og fritidsaktiviteter, navnlig dem, der er tilgængelige for børn med handicap;

25.

mener med hensyn til sundhedsområdet, at det er vigtigt at indføre målrettede og inklusive tilgange for at imødegå de specifikke udfordringer for børn med handicap og deres familier. Børn med handicap skal have særlig adgang til tjenester, familiestøtte, deltagelse og uddannelse og det samme gælder de lokale myndigheder, som de i stadig højere grad henvender sig til, og som ofte ikke råder over de nødvendige instrumenter og ressourcer til at sikre grundlæggende rettigheder;

26.

understreger betydningen af at inkludere og støtte visse særlige kategorier, såsom børn uden retlig status, som tilhører et mindretal, eller hjemløse børn, børn i alternativ pleje, børn med handicap eller mindreårige flygtninge eller børn med migrantbaggrund, men også at sikre målrettede foranstaltninger for sårbare børn i grænseoverskridende sammenhænge og støtte til de lokale myndigheder i forbindelse med koordineringen af modtagetjenester for mindreårige flygtninge.

27.

Det Europæiske Regionsudvalg efterlyser en styrkelse af instrumenterne for inddragelse af børn og af borgerne generelt for at øge bevidstheden om børns rettigheder og inklusiv deltagelse af børn og unge i samfundslivet og i udformningen af politikken på børneområdet. Med henblik herpå bør den udvidede dialog mellem lokale myndigheder, uddannelsesinstitutioner, civilsamfundet og repræsentanter for børn og unge styrkes for at sikre, at børnene bliver hørt i alle de faser af beslutningstagningen, der vedrører dem;

28.

bakker op om Europa-Parlamentets forslag om at oprette en europæisk børnehovedstad på linje med Den Europæiske Kulturhovedstad, men med særligt fokus på børn, deres rettigheder og muligheder for demokratisk deltagelse, i anerkendelse af at det er vigtigt at fremme børns rettigheder og velfærd på lokalt og regionalt plan. Udvalget anerkender samtidig, at initiativer som Den Europæiske Kulturhovedstad har haft succes med at fremme kulturel udveksling og udvikling;

29.

understreger behovet for at tilrettelægge oplysningskampagner og uddannelsesinitiativer om børn rettigheder med økonomisk og logistisk støtte fra EU, og øge kommunikationsindsatsen og -strategierne;

30.

anerkender komplementariteten mellem den europæiske børnegaranti og ungdomsgarantien og opfordrer medlemsstaterne til at sikre sammenhæng og synergi mellem politikkerne for bekæmpelse af fattigdom og de aktive arbejdsmarkedspolitikker, som dækker hele livsforløbet fra barn til voksen;

31.

opfordrer medlemsstaterne til at inddrage alle relevante interessenter i gennemførelsen af de nationale handlingsplaner. De lokale børnegarantiplaner skal understøttes af solide lokale partnerskaber, som omfatter de offentlige myndigheder, der leverer tjenesterne, samt andre aktører i lokalsamfundet, herunder forældre, skoler og aktører fra den private sektor;

32.

mener, at det er afgørende også at inddrage de lokale aktører i behovsvurderings- og overvågningsfasen, eftersom undersøgelser om fattigdom og social udstødelse blandt børn og om deres livskvalitet på nationalt og regionalt plan ikke nødvendigvis indeholder udtømmende data om fænomenet på lokalt plan, bl.a. fordi stikprøver ofte er af begrænset omfang;

33.

understreger, at Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på en mere effektiv overvågningsindsats er nødt til løbende at offentliggøre en opdatering af arbejdet i og resultaterne fra Udvalget for Social Beskyttelse og dets undergruppe for indikatorer med hensyn til definitionen af de overvågnings- og evalueringsindikatorer, der vedrører især gennemførelsen af børnegarantien.