—

der henviser til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og til den aftale, der blev vedtaget på den 21. partskonference under UNFCCC (COP21) i Paris den 12. december 2015 (»Parisaftalen«),

—

der henviser til Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringers sjette vurderingsrapport, dets sammenfattende rapport herom og navnlig til den seneste og mest omfattende videnskabelige dokumentation om klimaændringernes skadelige virkninger, som fremlægges i denne rapport,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen »Den europæiske grønne pagt« (COM(2019)0640),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/591 af 6. april 2022 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030 (1),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet (»den europæiske klimalov«) (2) og til Den Europæiske Unions mål om at opnå klimaneutralitet senest i 2050,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. februar 2021 med titlen »Opbygning af et klimarobust Europa — den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer« (COM(2021)0082),

—

der henviser til sin beslutning af 17. december 2020 om EU-strategien for tilpasning til klimaændringer (3),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A.

der henviser til, at klimaændringerne har en omfattende og gennemgribende indvirkning på økosystemer, mennesker, bebyggelser, infrastruktur, landbrug og fødevareforsyningskæder og lægger pres på naturlige og menneskeskabte systemer i hele verden, herunder i Europa, for at tilpasse sig de nye vejr- og klimamæssige ekstremer;

B.

der henviser til, at klimaændringer fører til mere uforudsigelige vejrfænomener, eksempelvis hyppigere og mere intense hedebølger, naturbrande og oversvømmelser, til trusler mod fødevareforsyning, vandsikkerhed og -sikring og til fremkomsten og spredningen af smitsomme sygdomme, som intensiveres og koster stadigt flere menneskeliv både på verdensplan og i Europa;

C.

der henviser til, at det er passende at mindes ofrene for klimakrisen og samtidig øge bevidstheden om det stigende tab af menneskeliv, konsekvenserne for den fysiske og mentale sundhed, de voksende trusler mod menneskers livsgrundlag og de humanitære kriser som følge af klimaændringer, der driver mennesker på flugt fra deres hjem;

D.

der henviser til, at den europæiske grønne pagt og det generelle EU-handlingsprogram har til formål at værne om, bevare og styrke Unionens naturkapital og beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede trusler og konsekvenser;

E.

der henviser til, at der også er behov for at øge bevidstheden om de konkrete foranstaltninger, der kan træffes for at forebygge, forberede sig på og reagere på sådanne katastrofer; der henviser til, at de personer, der er involveret i dette arbejde, bør hyldes;

F.

der henviser til, at indførelsen af en årlig »EU-dag for ofrene for den globale klimakrise« ville bidrage til at øge bevidstheden om disse spørgsmål;