This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52023IP0238
European Parliament resolution of 14 June 2023 on ensuring food security and long-term resilience of the EU agriculture (2022/2183(INI))
Europa-Parlamentets beslutning af 14. juni 2023 om sikring af fødevaresikkerhed og langsigtet modstandsdygtighed i EU's landbrug (2022/2183(INI))
Europa-Parlamentets beslutning af 14. juni 2023 om sikring af fødevaresikkerhed og langsigtet modstandsdygtighed i EU's landbrug (2022/2183(INI))
EUT C, C/2024/483, 23.1.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/483/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Tidende |
DA Serie C |
C/2024/483 |
23.1.2024 |
P9_TA(2023)0238
Fødevaresikkerhed og langsigtet modstandsdygtighed i EU's landbrug
Europa-Parlamentets beslutning af 14. juni 2023 om sikring af fødevaresikkerhed og langsigtet modstandsdygtighed i EU's landbrug (2022/2183(INI))
(C/2024/483)
Europa-Parlamentet,
— |
der henviser til artikel 39 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), ifølge hvilken den fælles landbrugspolitik har til formål at sikre forsyningerne, stabilisere markederne og sikre forbrugerne rimelige priser på landbrugsvarer, |
— |
der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt (1), |
— |
der henviser til artikel 25 i verdenserklæringen om menneskerettighederne og artikel 11 i den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, der anerkender retten til fødevarer som en del af retten til en tilstrækkelig levestandard, |
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. oktober 2012 med titlen »EU's strategi til styrkelse af resiliens: anvendelse af erfaringer fra fødevaresikkerhedskriser« (COM(2012)0586), |
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. november 2021 med titlen »Beredskabsplan til sikring af fødevareforsyningen og fødevaresikkerheden i krisetider« (COM(2021)0689), |
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. marts 2022 om beskyttelse af fødevaresikkerheden og styrkelse af fødevaresystemernes modstandsdygtighed (COM(2022)0133), |
— |
der henviser til sin beslutning af 24. marts 2022 om behovet for en hurtig EU-handlingsplan for at sikre fødevaresikkerheden i og uden for EU i lyset af den russiske invasion af Ukraine (2), |
— |
der henviser til sin beslutning af 6. juli 2022 om kapacitetsopbygning i udviklingslandene (3), |
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2557 af 14. december 2022 om kritiske enheders modstandsdygtighed og om ophævelse af Rådets direktiv 2008/114/EF (4), som føjer produktion, tilvirkning og distribution af fødevarer til de berørte sektorer, |
— |
der henviser til rapporten om temaet »The state of food security and nutrition in the world« (status for fødevaresikkerheden og ernæring i verden), den globale rapport om fødevarekriser og den globale ernæringsrapport, herunder 2021-udgaven heraf, FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisations (FAO's) retningslinjer for retten til fødevarer, de frivillige retningslinjer for fødevaresystemer og ernæring fra FAO's Komité for Verdens Fødevaresikkerhed, agroøkologiens (FAO's) ti principper for styring af omstillingen til bæredygtige fødevare- og landbrugssystemer (»10 elements of agroecology, guiding the transition to sustainable food and agricultural systems«) og til rammen for indsatsen for fødevaresikkerhed og ernæring i langvarige kriser (»Framework for Action for Food Security and Nutrition in Protracted Crises«) fra 2014, |
— |
der henviser til FN's Generalforsamlings resolution af 25. september 2015 med titlen »Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling«, |
— |
der henviser til FN's Generalforsamlings resolution af 1. april 2016 med titlen »FN's tiår for ernæring (2016-2025)«, som har til formål at iværksætte en stærkere indsats for at udrydde sult og udrydde fejlernæring på globalt plan, og sikre, at alle mennesker, uanset hvem de er, og hvor de bor, får adgang til en sundere og mere bæredygtig ernæring, |
— |
der henviser til de frivillige retningslinjer fra Komitéen for Verdens Fødevaresikkerhed (CFS) for ansvarlig forvaltning af jordbesiddelser, fiskebanker og skove i forbindelse med national fødevaresikkerhed (2012) og CFS' principper for ansvarlig investering i landbrugs- og fødevaresystemer fra 2015, |
— |
der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling (SDG) og til, hvor tæt deres forbindelse og integration er, navnlig mål 1 (om at afskaffe alle former for fattigdom i verden), og mål 2 (om at stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug), |
— |
der henviser til rapport fra FN's særlige rapportør om retten til fødevarer af 30. december 2021 med titlen »Seeds, right to life and farmers' rights« (A/HRC/49/43), |
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. november 2022 »Sikring af adgang til gødning til overkommelige priser« (COM(2022)0590), |
— |
der henviser til Kommissionens rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om udviklingen af planteproteinsektoren i Den Europæiske Union af 22. november 2018 (COM(2018)0757), |
— |
der henviser til sin beslutning af 13. december 2022 om en langsigtet vision for EU's landdistrikter — Hen imod stærke, forbundne, modstandsdygtige og fremgangsrige landdistrikter i 2040 (5), |
— |
der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, |
— |
der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget, |
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 54, |
— |
der henviser til udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udviklingsudvalget, |
— |
der henviser til initiativbetænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A9-0185/2023), |
A. |
der henviser til, at Den Russiske Føderation den 24. februar 2022 ulovligt invaderede Ukraine, hvilket har haft katastrofale konsekvenser, herunder en alvorlig trussel mod den globale fødevaresikkerhed i alvorlig grad, hvilket er gået værst ud over de mest sårbare lande; der henviser til, at Ruslands fuldtonede invasion af Ukraine alvorligt har forværret en allerede vanskelig og udfordrende situation inden for landbrugsfødevaresektoren, der stadig er i gang med at komme sig efter covid-19-pandemien og lider under den igangværende klimakrise og stigninger i priserne på energi og gødning; |
B. |
der henviser til, at konsekvenserne af den krise, der er forårsaget af den russiske aggression mod Ukraine, har sat fødevaresikkerheden og det globale fødevaresystems modstandsdygtighed højt på den politiske dagsorden; der henviser til, at europæisk fødevareproduktion derfor skal betragtes som en strategisk sektor og rangere på linje med energisikkerhed, forsvar og bekæmpelsen af klimaændringer på EU-plan og internationalt set; |
C. |
der henviser til, at Ukraine og Rusland ifølge FAO i begyndelsen af 2022 tegnede sig for næsten 30 % af den globale eksport af hvede og majs, mens Rusland var verdens største eksportør af gødningsstoffer; der henviser til, at mere end 30 lande, hovedsagelig i Afrika, Mellemøsten og Centralasien, er afhængige af Ukraine og Rusland for over 30 % af deres behov for import af hvede; der henviser til, at Ruslands invasion af Ukraine forværrer denne globale manglende fødevaresikkerhed og kan føre til, at yderligere 8-13 millioner mennesker ifølge FAO's simuleringer kommer til at lide under fødevareusikkerhed; |
D. |
der henviser til, at den fælles landbrugspolitik har bidraget positivt til at styrke den fælles landbrugspolitiks rolle i det europæiske landbrug i de 60 år, den har eksisteret; der henviser til, at EU fortsat bør gøre dette i fremtiden med tilstrækkelig og omfattende budgetstøtte til at garantere fødevaresikkerheden og -forsyningen i Europa; |
E. |
der henviser til, at krigen mod Ukraine og de betydelige stigninger i inputpriserne såsom gødning, energi og foder som følge af konflikten sammen med fødevarespekulation fører til betydelig kumulativ forvridning og spændinger på de globale landbrugs-, fiskeri- og akvakulturmarkeder, navnlig på markederne for korn og vegetabilsk olie samt husdyrbesætning; der henviser til, at fødevareproduktionen og adgangen til fødevarer ikke må bringes yderligere i fare eller under nogen omstændigheder anvendes som et geopolitisk våben, da det vil have konsekvenser for hele verdensøkonomien, navnlig for borgere og de mest udsatte i samfundet; |
F. |
der henviser til, at de første opstande under sultkrisen i de arabiske lande i 2008 viste, hvor effektivt fødevarer kan bruges som et våben til at forårsage geopolitisk ustabilitet; |
G. |
der henviser til, at ikke bare forbrugerpriserne på fødevarer, men også husholdningernes indkomster, er afgørende drivkræfter for fødevaresikkerhed; der henviser til, at husholdninger med lavere indkomster, der bruger en stor del af deres budget på fødevarer, kan blive tvunget til at vælge mere usunde og mindre forskelligartede fødevarer, når de står over for hidtil uset høje fødevarepriser, hvilket gør dem særligt sårbare over for risikoen for ikkesmitsomme sygdomme, der tilskrives dårlig kost; |
H. |
der henviser til, at selv om fødevarepriserne er høje, udligner de ikke produktionsomkostningerne for EU's landbrugere og landbrugskooperativer; der henviser til, at deres produktionsomkostninger har været eksponentielt stigende over det forgangne år som følge af skyhøje energi- og emballeringspriser samt tilgængeligheds- og prisproblemer med hensyn til gødning og maskiner; |
I. |
der henviser til, at ifølge Det Internationale Kornråd stod Rusland og Ukraine for 8,6 % af den globale kornproduktion (ekskl. ris) og 24 % af eksporten af høsten i 2021; der henviser til, at som følge af Ruslands krig mod Ukraine begrænser forstyrrelser og flaskehalse i kritisk infrastruktur, navnlig transport- og oplagringsfaciliteter for landbrugsprodukter, bevægeligheden af fødevarer, foder og andre landbrugsprodukter, navnlig korn og oliefrø fra Sortehavet; der henviser til, at priserne på de globale landbrugsmarkeder allerede var steget inden den russiske invasion af Ukraine, delvist på grund af klimavirkninger og virkningerne af covid-19-pandemien; |
J. |
der henviser til, at transport- og lagerinfrastrukturer er afgørende for at sikre effektive og sikre handelsstrømme, forsyninger og markedsstabilitet; enhver forstyrrelse af disse kan påvirke tidligere rimelige forbrugerprisniveauer; der henviser til, at fødevaresikkerhed rækker ud over landbrug og fødevareproduktion og har virkninger på adskillige områder, ikke kun for de primære producenter og forbrugerne, men også for den bredere økonomi, handel, udvikling og humanitære indsatser og på den sociale og regionale samhørighed; |
K. |
der henviser til, at Kommissionen bør anvende alle mulige midler til at sikre, at EU's indre marked fungerer godt; der henviser til, at Kommissionen intensiverer sine anstrengelser for at fjerne alle hindringer for landbrugsfødevarer i det indre marked, herunder fjernelse af transportflaskehalse; |
L. |
der henviser til, at begrebet fødevaresikkerhed ifølge FAO ikke er begrænset til fødevareproduktion, men også omfatter dimensionerne tilgængelighed, adgang og stabilitet samt den internationalt anerkendte menneskeret til fødevarer og stabil adgang til sund og nærende kost til en overkommelig pris for alle; der henviser til, at ingen menneskerettigheder så ofte krænkes; |
M. |
der henviser til, at en sund og balanceret ernæring gør en positiv forskel i folks liv og giver mulighed for en rimelig og bæredygtig udvikling af samfundet; der henviser til, at forbrugere i stigende grad vælger sunde og sikre fødevarevalg, bæredygtige varer, gennemsigtighed i forsyningskæden, bedre sporbarhed i alle produktions- og distributionsprocesser på grundlag af deres ret til at få mere information om oprindelse af og produktionsmetoder for de fødevarer, de indtager; |
N. |
der henviser til, at adgang til sikre og sunde fødevarer for alle er en internationalt anerkendt rettighed; der henviser til, at det er en afgørende samfundsopgave at sørge for, at alle har adgang til fødevarer til en overkommelig pris, når man tager de sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser samt deres indvirkning på menneskers sundhed i betragtning; |
O. |
der henviser til, at retten til fødevarer er en grundlæggende menneskerettighed; der henviser til, at verdensmål 2 for bæredygtig udvikling tager sigte på at udrydde sult inden 2030; der henviser til, at EU kæmper for retten til tilstrækkelige fødevarer som en prioritet for fødevaresystemerne med henblik på at opnå fødevaresikkerhed og forbedre ernæringen; |
P. |
der henviser til, at ifølge rapporten fra FN's særlige rapportør om retten til fødevarer med titlen »Seeds, right to life and farmers' rights« er retten til fødevarer uløseligt forbundet med landbrugernes såmetoder og deres udelelige ret til frit at redde, anvende, udveksle og sælge udsæd af egen avl; der henviser til, at Team Europe støtter programmer, der tager hensyn til landbrugernes såmetoder eller uformelle såmetoder, og støtter såsædsbanker eller såsædsbiblioteker, der gør det muligt for landbrugere og gartnere at indsamle, bevare og dele oprindelig såsæd, landracer og landbrugssorter; |
Q. |
der henviser til, at fødevarekrisen ikke respekterer grænser, og at intet land kan overvinde den alene; der henviser til, at der er et presserende behov for en fælles indsats og solidaritet; |
R. |
der henviser til, at FAO skønner, at som følge af den globale forsyningskrise er de internationale fødevare- og foderpriser steget til et hidtil uset niveau, siden FAO begyndte at foretage prisanalyser, og over deres allerede høje niveau, selv for produkter, hvis prisstigning ikke har været retfærdiggjort; der henviser til, at inflationen i fødevarepriserne nåede op på 17,26 % i oktober 2022; der henviser til, at mange mennesker i verden risikerer fødevaremangel, sult og fødevarer, der ikke er økonomisk overkommelige; der henviser til, at for at fastslå, forebygge og eliminere fødevarespekulation, der bidrager til udsving i fødevarepriserne, er det nødvendigt, at aktørerne i fødevareforsyningskæden er mere gennemsigtige med hensyn til deres andel af merværdien, hvilket vil øge den generelle gennemsigtighed på markedet; |
S. |
der henviser til, at global fødevareusikkerhed ikke primært skyldes forsyningsknaphed, men konflikter, ulige fødevaredistribution og økonomiske uoverkommelige fødevarer samt forstyrrelser i den globale forsyningskæde; der henviser til, at stigende fødevarepriser hovedsagelig påvirker familier med lave indkomster, som bruger den største del af deres indkomst på fødevarer; der henviser til, at det er afgørende at analysere de faktorer, der presser priserne på landbrugsinput, og den indvirkning, dette har på stigningen i fødevarepriserne; |
T. |
der henviser til, at en ud af tre mennesker på verdensplan stadig ikke har adgang til passende, tilstrækkelige fødevarer og sund ernæring; der henviser til, at 2,3 mia. mennesker i verden var moderat eller alvorligt ramt af fødevareusikkerhed i 2021; der henviser til, at mange af disse mennesker er beskæftiget i landbruget; der henviser til, at ifølge WFP blev et rekordstort antal på 349 millioner mennesker i 2022 ramt af akut manglende fødevaresikkerhed; |
U. |
der henviser til, at sult og manglende fødevaresikkerhed er et stigende fænomen i hele verden, og at mange lande er langt fra at nå målet om nul sult inden 2030; der henviser til, minder om, at fejlernæring udgør en livslang byrde for enkeltpersoner og samfund, da den forhindrer børn i at nå deres fulde potentiale og derfor begrænser den menneskelige og nationale økonomiske udvikling; |
V. |
der henviser til, at Marrakeshaftalen fra 1994 og navnlig WTO-aftalen om landbrug har bidraget til, at landbrugsregionerne har specialiseret sig i produktionen af specifikke råvareafgrøder, og dermed skabt afhængighed i produktionssystemerne; der henviser til, at denne situation ikke er modstandsdygtig over for kriser, navnlig da den navnlig gør fødevareimporterende lande sårbare over for prischok; |
W. |
der henviser til, at natur og biodiversitet interagerer med landbruget, fødevarer og ernæring på en række vigtige områder ved at sikre et udvalg af planter og dyr fra både opdrættede og vilde kilder; |
X. |
der henviser til, at afgrødernes biodiversitet er vigtig, da den giver de enkelte landbrugere mulighed for at tilpasse deres landbrugsplanlægning til klimaforholdene og gøre fødevaresystemerne naturligt mere modstandsdygtige over for klimaændringer, skadegørere og patogener; der henviser til, at denne naturbaserede tilgang samtidig bidrager til at øge biodiversiteten; der henviser til, at nogle tredjelande har iværksat en række innovative projekter såsom initiativet Den Store Grønne Mur i Afrika, som fremmer agroøkologiske projekter; der henviser til, at EU-støtte til bæredygtige fødevaresystemer er en af prioriteterne i de flerårige vejledende programmer, der er vedtaget med omkring 70 partnerlande under instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) — et globalt Europa for perioden 2021-2027; |
Y. |
der henviser til, at tilgængeligheden af fødevarer varierer på grund af økonomiske chok, klimatiske sæsonudsving og forstyrrelser; der henviser til, at EU er nødt til at investere i landbrugsfødevaresektorens modstandsdygtighed og opnå en omstilling til et mere bæredygtigt landbrug, hvilket vil styrke fødevaresikkerheden på lang sigt og kan udgøre alternative indtægtskilder for landbrugerne; der henviser til, at kampen mod den globale opvarmning er nødvendig for at sikre en landbrugssektor, som er modstandsdygtig og bæredygtig på lang sigt; |
Z. |
der henviser til, at 63 % af lavindkomstbefolkningen på verdensplan er beskæftiget inden for landbrug, og at et overvældende flertal af dem arbejder på små og mellemstore bedrifter, hvis økonomiske bæredygtighed i øjeblikket er truet; |
AA. |
der henviser til, at ifølge Verdensorganisationen for Dyresundheds (WOAH) vurdering, stiger konkurrencen vedrørende udnyttelsen af landbrugsarealer og skove i takt med væksten i verdens befolkning fra 8 mia. til 9,5 mia. i 2050; |
AB. |
der henviser til, at den nuværende og fremtidige fødevaresikkerhed i Den Europæiske Union er direkte forbundet med ambitionerne i jord til bord-strategien og biodiversitetsstrategien; der henviser til, at jord til bord-strategien skitserede flere vigtige initiativer, herunder en EU-beredskabsplan til sikring af fødevareforsyningen og fødevaresikkerheden i krisetider; |
AC. |
der henviser til, at ambitionerne i den grønne pagt kan gøre EU's fødevaresystem mere retfærdigt, sundere og mere miljøvenligt, da EU's og den globale fødevaresikkerhed afhænger af robuste og bæredygtige fødevaresystemer på kort og lang sigt; der henviser til, at den kumulative virkning af gennemførelsen af lovgivning vedrørende den grønne pagt skal være at bevare EU's fødevareproduktionskapacitet, indebære en gnidningsløs overgang med hensyn til både tidsplan og krav og ikke må øge afhængigheden af import fra tredjelande, hvilket alt sammen kan bringe fødevaresikkerheden i EU i fare; der henviser til, at det er afgørende at øremærke tilstrækkelige offentlige midler til afgrøde- og husdyrsektoren for at beskytte dem mod negative virkninger og forhindre en nedgang i EU's fødevareproduktion; |
AD. |
der henviser til, at gennemførelsen af den grønne pagt bør sikre en retfærdig omstilling, der garanterer tilstrækkelig beskyttelse af landbrugere, navnlig små og mellemstore landbrugere, og tilstrækkelige mængder sikre og økonomisk overkommelige landbrugsprodukter til forbrugerne i overensstemmelse med EU's langsigtede mål for modstandsdygtighed og bæredygtighed; der henviser til, at et bæredygtigt levegrundlag for de primære producenter, hvis indkomst stadig halter bagefter, danner grundlaget for en bæredygtig håndtering af de aktuelle kriser på landbrugsmarkederne og for at opnå målene for den grønne pagt på en bæredygtig måde; |
AE. |
der henviser til, at næsten 34 % af de europæiske landbrugere var 65 eller ældre i 2016; der henviser til, at det forhold, at mange landbrugere vil gå på pension i den nærmeste fremtid, giver anledning til stor bekymring i en række medlemsstater; der henviser til, at generationsskifte er en af de største udfordringer for en fortsat modstandsdygtig landbrugssektor og modstandsdygtige fødevaresystemer i EU; der henviser til, at selv om den indsats, der er gjort gennem den fælles landbrugspolitik, er en prioritet for EU, har den hidtil vist sig at være utilstrækkelig til at vende udviklingen, og der vil derfor være behov for et bredere sæt politiske værktøjer; |
AF. |
der henviser til, at navnlig unge landbrugere er innovative, navnlig hvad angår anvendelsen af nye teknologier; der henviser til, at de er villige til at foretage investeringer, der kan øge landbrugets bæredygtighed, produktionskapacitet og konkurrenceevne, hvis de aflønnes ordentligt, motiveres og styrkes; der henviser til, at der er afgørende for moderniseringen af landbrugsbedrifterne at blive tilsluttet til bredbåndsnet med høj kapacitet for at modernisere og øge deres produktivitet og effektivitet; der henviser til, at der er behov for incitamenter til at fremme IT-uddannelse for landbrugere; |
AG. |
der henviser til, at den drastiske og markante stigning i de globale gødnings- og energipriser sammen med den drastiske stigning i andre inputomkostninger skaber vanskeligheder for landbrugerne og truer den fremtidige afgrødeproduktion og dermed fødevaresikkerheden og prisoverkommeligheden; der henviser til, at priserne på kvælstofgødning i september 2022 steg med 149 % i forhold til priserne på EU's gødningsmarked i det foregående år; der henviser til, at Kommissionen i lyset af den nuværende input- og energikrise skal være meget opmærksom på de europæiske landbrugeres økonomiske situation; |
AH. |
der henviser til, at de nuværende geopolitiske udfordringer viser, at fødevaresikkerhed ikke er et permanent resultat, at den europæiske fødevareproduktion bør betragtes som en strategisk sektor og bør bevares og styrkes i denne henseende; der henviser til, at et velfungerende europæisk indre marked er en forudsætning for at sikre fødevaresikkerheden; der henviser til, at der bør gøres noget ved alle toldmæssige og ikketoldmæssige hindringer inden for fødevareindustrien; der henviser til, at stærkere, levende, modstandsdygtige og velstående landdistrikter og landbosamfund er afgørende for EU's fødevaresikkerhed og selvstændighed og velstanden i Den Europæiske Union; |
AI. |
der henviser til, at landbruget er af stor betydning for økonomien i regionerne i EU's yderste periferi, som ofte står over for en særlig skrøbelig fødevaresikkerhedssituation; der henviser til, at på grund af fødevaresikkerhedens art er omkostningerne ved at reagere efter dette forhold højere end ved at gribe ind tidligere; |
AJ. |
der henviser til, at hvis EU ønsker at undgå destabilisering, fødevarefattigdom, hungersnød, social og politik uro i andre lande, skal Unionen fremkomme med en vision for at sikre fødevare- og ernæringssikkerheden i EU og bidrage til fødevaresikkerheden på internationalt plan; |
AK. |
der henviser til, at det anslås, at 20 % af alle fødevarer, der produceres, går tabt eller går til spilde; der henviser til, at mere end 36 mio. mennesker ikke har råd til et kvalitetsmåltid hver anden dag; der henviser til, at den hårdest trængte befolkningsgruppe i øjeblikket bliver større som følge af den nuværende økonomiske krise; |
AL. |
der henviser til, at fødevarevirksomhederne inden for logistik og engrosdistribution og inden for produktion og industriel forarbejdning i stor målestok er blevet fastlagt som kritiske aktører, hvis modstandskraft bør styrkes, da de er leverandører af væsentlige tjenester; der henviser til, at engrosmarkederne udgør aktører af offentlig interesse, der for store regionale og interregionale områder yder en væsentlig tjeneste med hensyn til forsyning og distribution til den endelige forbruger af friske og forgængelige landbrugsprodukter og fiskevarer til konsum og garanterer, at disse er i overensstemmelse med kvalitets- og sundhedsstandarder; der endvidere henviser til, at engrosmarkederne under covid-19-pandemien beviste deres modstandsdygtighed og afgørende rolle ved at sikre kontinuiteten i forsyningen og distributionen af fødevarer; |
AM. |
der henviser til, at kun 11,9 % af alle EU's landbrugere i 2020 var under 40 år, mens 33,2 % var 65 eller derover; der henviser til, at gennemsnitsalderen for landbrugerne i EU er steget til 57 år; der henviser til, at der i 2020 var 5,3 mio. færre landbrug i EU end i 2005, hvilket er en nedgang på 37 %; der henviser til, at antallet af landbrugere faldt med 11,2 % mellem 2016 og 2020; der henviser til, at de fleste af EU's medlemsstater har oplevet en nedgang i antallet af landbrugere; |
AN. |
der henviser til, at kvinder spiller en afgørende rolle i landdistrikterne; der henviser til, at med henblik på at imødekomme den forudsete nedgang i disse områder er det afgørende, at kvinder gives anerkendelse, og at deres arbejde og andel i landbrugsbedrifterne synliggøres; der henviser til, at der er behov for tiltag og foranstaltninger for også at udligne den kønsbestemte forskel i landbrugsfødevaresektoren, og at det er bydende nødvendigt at inddrage kvinder i beslutningsprocessen på alle niveauer, når der udarbejdes planer og politikker; |
Udfordringer for fødevaresikkerheden i EU
1. |
fremhæver den modstandsdygtighed, fødevareindustrien har udvist i løbet af de seneste kriser, og dens evne til at bevare velfungerende fødevarekæder og garantere fødevaresikringen under særdeles svære forhold; bemærker, at covid-19-pandemien og den ulovlige russiske invasion af Ukraine ikke desto mindre har blotlagt strukturelle problemer i den europæiske landbrugssektor og udgør en betydelig risiko for medlemsstaternes landbrugsmarkeder, navnlig dem, der geografisk er tættest på krigen; opfordrer derfor Rådet til i forbindelse med revisionen af den flerårige finansielle ramme at overveje at fremskynde processen med at udjævne støtten til den fælles landbrugspolitik i retning af EU-gennemsnittet for at styrke landbrugerne i de medlemsstater, hvor denne proces endnu ikke er afsluttet, med henblik på at håndtere de nuværende udfordringer; understreger, at der er behov for en øjeblikkelig indsats fra Den Europæiske Unions side for at beskytte fødevaresikringen mod trusler såsom klimaændringer og tab af biodiversitet; understreger, at såvel sikring af funktionelle økosystemer som afbødning af klimaændringer er afgørende for fødevaretilgængeligheden og prisoverkommeligheden samt for livsgrundlaget i landdistrikterne; |
2. |
fremhæver behovet for, at EU styrker sin fødevaresikkerhed, sin strategiske selvstændighed og sin landbrugssektors og hele forsyningskædens modstandsdygtighed ved at mindske afhængigheden af import fra lande uden for EU og ved at diversificere udbuddet af import af kritiske produkter såsom gødning, foder og råstoffer; understreger, at forsyningskæderne ikke må blive til et geopolitisk våben til på verdensplan at destabilisere og skabe usikkerhed på fødevareområdet, navnlig i de mest sårbare og ugunstigt stillede lande; fremhæver, at der bør ske en varig styrkelse af korte og regionale forsyningskæder; |
3. |
glæder sig over, at der grundet de ekstraordinære omstændigheder er blevet vedtaget midlertidige foranstaltninger til at støtte EU's landbrugere, som bør bevares, hvis den russiske invasion af Ukraine fortsætter; understreger, at disse foranstaltninger vil gøre det muligt for landbrugerne på bæredygtig vis at øge EU's landbrugsproduktion og sikre bedrifternes overlevelse i høståret 2022-2023, hvilket vil bidrage til at beskytte fødevaresikkerheden; opfordrer Kommissionen til hurtigst mulig at fremlægge en holistisk strategiplan for at garantere fødevaresikkerheden i EU, hvilken kan omfatte brugen af strategiske fødevarelagre; fremhæver behovet for at øge stabiliteten over for uforudsigelige udbytte som følge af klimaændringer og andre faktorer, som kan forværres af spekulation; |
4. |
opfordrer Kommissionen til at præcisere de sektorer, der er hårdest ramt af krisen, og til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at muliggøre hurtig og øget støtte til disse; |
5. |
understreger, at fødevareafhængighed forværrer udviklingslandenes gældsætning og dermed bringer de opnåede resultater inden for fødevaresikkerhed i fare; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at evaluere alle tilgængelige midler for at undgå enhver misligholdelse af betalingsbalancen i lande, der importerer fødevarer, herunder gældslettelse inden for rammerne af internationale initiativer, direkte finansiering og omstrukturering af gæld; gentager betydningen af tilskudsbaseret finansiering, navnlig for de mindst udviklede lande; |
6. |
glæder sig over de midlertidige kriserammebestemmelser, der skal hjælpe EU's producenter med at håndtere konsekvenserne af krigen i Ukraine, men understreger behovet for at afsætte yderligere finansiel støtte til at sikre fødevaresikkerheden i EU og i tredjelande; understreger den kritiske situation for markederne for svinekød og mejeriprodukter i visse medlemsstater og efterlyser direkte og øjeblikkelig finansiel støtte til disse sektorer; |
7. |
minder om princippet om udviklingsvenlig politikkohærens, der er nedfældet i artikel 208 i TEUF, som præciserer, at »Unionen tager hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene«, og betydningen af at sikre sammenhæng mellem alle EU's politikker med henblik på at garantere effektiviteten af udviklingssamarbejdet til gavn for udviklingslandene og øge effektiviteten af EU's engagement i den globale fødevaresikkerhed; insisterer på, at det er vigtigt at sikre udviklingsvenlig politikkohærens for fødevaresikkerhed for at bidrage til at beskytte de grundlæggende menneskerettigheder og forebygge humanitære kriser; |
Bæredygtigt og modstandsdygtigt landbrug
8. |
fremhæver den centrale betydning, som landbrugs- og fødevaresektorerne har for økonomien og med hensyn til at skabe anstændige og holdbare jobmuligheder med sikre arbejdsforhold i landdistrikterne; bemærker, at de stigende udgifter til landbrugsinput kommer oven i allerede høje produktionsomkostninger og truer landbrugernes indkomster; opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sørge for planlægningssikkerhed for landbrugernes produktion samt tilstrækkelige finansielle ressourcer og garantier, der gør det muligt at opretholde og om nødvendigt øge fødevareproduktionen, styrke bæredygtige landbrugssystemer, øge diversiteten af EU's fødevareafgrøder og øge produktkvaliteten, samtidig med at kunstige industrielle efterligninger afvises; |
9. |
opfordrer Kommissionen til at sikre, at landbrugsjord primært er til rådighed til bæredygtig produktion af fødevarer og foder, da denne jord bidrager til bevarelse af biodiversiteten og samtidig bidrager til fødevaresikkerhed og også kan bidrage til at mindske EU's energiafhængighed; understreger, at dette skal tages i betragtning i alle relevante lovgivningsforslag, som skal tage hensyn til både behovet for at reducere drivhusgasemissionerne og vende tabet af biodiversitet i overensstemmelse med jord til bord-strategien og biodiversitetsstrategien og behovet for at sikre fødevaresikkerhed på lang sigt og være i overensstemmelse med målene for den fælles landbrugspolitik; opfordrer derfor Kommissionen til i forbindelse med gennemførelsen af den grønne pagt at sikre de forskellige landbrugsmodeller i EU og sikre, at iværksætteri og aktivitet inden for landbruget fastholdes i Unionen ud fra et strategisk hensyn til fødevaresikkerheden; |
10. |
opfordrer Kommissionen til at tage særligt hensyn til højeffektive landbrugsmodeller i områder med frugtbar landbrugsjord, hvor fødevarer produceres bæredygtigt; understreger behovet for specifikke gennemførelsesbetingelser for landbruget i urbaniserede områder, hvor familielandbrug står over for højere omkostninger og andre udfordringer; |
11. |
bemærker, at der som følge af den stigende urbanisering og den globale befolkningstilvækst er sket en enorm indskrænkning i arealerne, som landbruget råder over, og at det er muligt at producere betydeligt mere på mindre arealer ved hjælp af bæredygtig intensivering eller landbrug i byerne; |
12. |
fremhæver potentialet i vertikalt landbrug til fødevareproduktion, som er uafhængig af vejret og årstiderne, og som kan opnå højere udbytter med mindre brug af vand og pesticider; opfordrer til større anerkendelse af denne praksis i EU's politik og til initiativer til at øge investeringerne i forskning og udvikling (FoU) inden for vertikalt landbrug; |
13. |
minder om, at en lovgivning til fordel for et kulstoffattigt landbrug, som skal være let at gennemføre for aktørerne, kan bidrage til fødevaresikkerheden i Europa ved at sikre stigende indtægter til landbrugerne og samtidig give landbrugssektoren mulighed for at spille en vigtig rolle i reduktionen af drivhusgasudledningerne; beklager ikke desto mindre, at Kommissionen i sit forslag ikke har valgt også at tage hensyn til emissionsreduktioner på landbrugsbedrifterne, men udelukkende binding; |
14. |
understreger betydningen af at beskytte og fremme lokalsamfundenes ret til fødevaresikkerhed; beklager i den forbindelse, at land grabbing er udbredt i mange lande, hvilket undergraver fødevaresuveræniteten; opfordrer EU til kraftigt at støtte forebyggelsen af land grabbing; fremhæver vigtigheden af at iværksætte en inkluderende proces med sigte på at garantere civilsamfundsorganisationers og lokalsamfunds reelle deltagelse i udviklingen, gennemførelsen og overvågningen af politikker og foranstaltninger vedrørende land grabbing; opfordrer til, at de frivillige retningslinjer for ansvarlig forvaltning af jordbesiddelser (VGGT) gennemføres i alle projekter, der fremmer beskyttelsen af jordrettigheder, herunder i forbindelse med handel, og til, at der træffes foranstaltninger til at sikre, at projekter ikke bringer smålandbrugeres jordrettigheder i fare; |
15. |
opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU's fremtidige rammelovgivning om bæredygtige fødevaresystemer fremmer sociale hensyn og gunstige fødevaremiljøer, hvor sunde og bæredygtige fødevaremuligheder er de mest tilgængelige, overkommelige, annoncerede og attraktive, og at den fremmer korte forsyningskæder og forbrug af lokale og sæsonbestemte produkter; |
16. |
henviser til, at indkomsten i landbruget i EU stadig ligger under det halve af bruttolønnen i EU, og at det derfor er nødvendigt at fokusere endnu mere på den økonomiske bæredygtighed i lyset af inflationsudviklingen; |
17. |
understreger, at værdien af fødevarer, som også skal forstås som langt mere end blot en vare, men som en ret for mennesker, der skal opretholdes, og at økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger og eksterne virkninger skal vurderes bedre og afbødes eller mobiliseres efter behov; |
18. |
bemærker, at den europæiske grønne pagt kan være en milepæl i EU's omstilling til en grønnere, mere bæredygtigt og modstandsdygtig økonomi og landbrug; påpeger imidlertid, at nogle af de foreslåede foranstaltninger kan have utilsigtede virkninger, som endnu ikke er blevet ordentligt vurderet og identificeret på bedriftsniveau, navnlig med hensyn til behovet for at sikre fødevaresikkerheden på lang sigt og bedrifternes levedygtighed, navnlig små og mellemstore bedrifter; opfordrer derfor Kommissionen til at foretage en omfattende vurdering af den kumulative indvirkning af lovgivningsforslag om den grønne pagt på EU's landbrugssektor på en holistisk og systematisk måde, der dækker alle dimensioner af bæredygtighed, navnlig miljømæssige, økonomiske og sociale, med henblik på at sikre fødevare- og ernæringssikkerhed, bedrifternes levedygtighed og landbrugsproduktionen i Unionen; opfordrer Kommissionen til at undgå en situation, hvor europæiske landbrugere udsættes for illoyal konkurrence fra import, der ikke lever op til vores standarder; |
19. |
insisterer på behovet for forholdsmæssige foranstaltninger, en retfærdig omstilling, en passende tidsramme for tilpasning og en retfærdig aflønningsmekanisme med henblik på at opretholde konkurrenceevnen, produktiviteten og den sociale modstandsdygtighed i EU's landbrugsfødevaresektor; |
20. |
understreger, at landbrugsmiljømæssige klimapraksisser såsom agroøkologi, skovlandbrug, integreret bekæmpelse af skadegørere (IPM), økologisk landbrug, præcisions- og kulstoflandbrug har potentiale til at tackle klima- og biodiversitetsudfordringer samt miljømæssige, økonomiske og sociale udfordringer; understreger betydningen af at foretage effektive og målrettede investeringer i afbødning samt tilpasningsforanstaltninger for at reducere risici og undgå betydelige omkostninger på lang sigt; |
21. |
opfordrer Kommissionen til at give landbrugerne flere redskaber, der gør det muligt for dem i stigende grad at bidrage til den grønne omstilling, som vi bevæger os i retning af; fremhæver, at det i den forbindelse er det nødvendigt, at landbrugerne kan bidrage (ud over egetforbrug) til energiproduktionen i EU, navnlig vedvarende energi, ved at producere mere energi end de selv kan bruge, således at der kan sættes skub i udviklingen af praksis for den cirkulære økonomi og for ren energi; mener, at det ligeledes er nødvendigt at inddrage landbrugerne og deres repræsentative organisationer aktivt i udpegningen af egnede områder; |
22. |
understreger, at fødevaresikring også omfatter fødevaresikkerhed og ernæring og bør ses i et kort-, mellem- og langsigtet perspektiv; |
23. |
opfordrer til, at der tages hensyn til sammenhængen mellem folkesundhed og biodiversitet i overensstemmelse med »One Health-modellen«; |
24. |
opfordrer til en streng anvendelse af One Health-princippet, som forbinder spørgsmål om menneskers sundhed, dyresundhed og miljø i alle politikker, der påvirker tilgængeligheden af og adgangen til fødevarer; understreger, at fødevaresikkerheden aldrig må bringes i fare, og understreger betydningen af at styre politikkerne på en retfærdig og socioøkonomisk retfærdig måde med henblik på at fremme ernæringsmæssige og økonomisk overkommelige fødevarer, der produceres på en måde, der er bæredygtig på lang sigt, i overensstemmelse med bevarelse af biodiversitet og agroøkologiske løsninger; understreger betydningen af korrekt og gennemsigtig mærkning, som gør det lettere for forbrugerne at træffe sunde valg; |
Generationsskifte
25. |
er dybt bekymret over nedgangen i antallet af landbrug og landbrugere kombineret med den øgede gennemsnitsalder for EU's landbrugere er bekymrende; understreger, at den vigtigste prioritet for at sikre den europæiske fødevaresikkerhed på lang sigt er et generationsskifte; |
26. |
opfordrer Kommissionen til at udforme en ambitiøs og omfattende EU-strategi for generationsskifte inden for landbrugssektoren, der sigter mod at øge antallet af unge landbrugere og forbedre deres kompetencer og evner, navnlig for at fuldt ud udnytte mulighederne ved intelligent landbrug og kunstig intelligens fuldt ud; opfordrer Kommissionen til at medtage en »socioøkonomisk undersøgelse af unge landbrugere« i al kommende landbrugs-, klima- eller miljølovgivning; |
27. |
påpeger, at manglende adgang til jord, utilstrækkelig aflønning, som ikke giver mulighed for en anstændig tilværelse, bedre beskæftigelsesmuligheder uden for landbruget og en stigende regelbyrde er centrale faktorer, der forklarer, hvorfor flere og flere landbrugere føler sig tvunget til at forlade sektoren, og hvorfor færre mennesker er tilbøjelige til at begynde at drive landbrug; fremhæver betydningen af at sikre, at landbrugerne har en forudsigelig indtægtskilde og kan leve af deres erhverv; |
28. |
henleder opmærksomheden på behovet for at fremme investeringer, herunder digitalisering; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til i tæt samarbejde med medlemsstaterne at udarbejde retningslinjer, der sigter mod at fremme synergieffekter mellem finansieringsmulighederne i henholdsvis den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikken; |
29. |
opfordrer Kommissionen til at kommunikere konsekvent og koordineret om foranstaltninger vedrørende fødevaresikkerhed; minder Kommissionen om, at den skal evaluere indvirkninger på procedurer og fødevaresikkerhed i sine lovgivningsforslag; |
EU's proteinstrategi
30. |
opfordrer Kommissionen til at fremlægge en omfattende EU-protein- og foderstrategi, der skal omfatte effektive foranstaltninger til at øge den europæiske produktion på kort, mellemlang og lang sigt; mener, at denne strategi bør fokusere på indenlandsk produktion for fuldt ud at udnytte dens potentiale og mindske afhængigheden af import fra tredjelande; mener ligeledes, at strategien skal sikre eller øge landbrugernes indkomst fra bæredygtig produktion; |
31. |
mener, at Kommissionen bør vurdere potentialet for at maksimere synergieffekterne med EU's produktion af vedvarende energi for at øge tilgængeligheden af foder med højt proteinindhold; understreger, at en stor afhængighed af import af fødevarer og foder udsætter befolkningen for udsving på det globale marked; understreger, at der på grund af afbrydelserne af de globale produktionskæder og den øgede prisvolatilitet er behov for at udvikle åben strategisk autonomi for EU med henblik på at sikre adgang til vigtige markeder og mindske afhængigheden af import af kritisk vigtige varer såsom plantebaserede proteinkilder og plantebaseret foder; |
Nye forædlingsmetoder
32. |
anerkender betydningen af at gøre afgrøder mere modstandsdygtige over for klimaændringer og nye patogener, af at øge og opretholde udbyttet på kort og lang sigt, navnlig i lyset af den tørke og vandmangel, der påvirker et stigende antal EU-medlemsstater; understreger, at dette afhænger af genopretningen og bevarelsen af biodiversitet, jordbundens sundhed samt af anvendelsen af agroøkologiske og økologiske metoder, og understreger betydningen af sikkerhed og mangfoldighed, når det kommer til frø; understreger, at forædlere og landbrugere skal sikres adgang til frø af høj kvalitet fra plantesorter, der er tilpasset belastningen fra klimaændringer og landbrugssystemer med lavt input, herunder traditionelle og lokalt tilpassede sorter og heterogent materiale; understreger deres behov for at have garanteret adgang til de genetiske ressourcer, der er nødvendige for yderligere avl; |
33. |
fremhæver, at innovative og ressourceeffektive dyrkningsmetoder i kontrollerede og lukkede miljøer kræver en sikker forsyning af råmaterialer til vækstmedier; mener, at EU's produktion og levering af disse materialer skal sikres; |
34. |
opfordrer Kommissionen til at slå til lyd for målrettet anvendelse og videreudvikling af nye forædlingsteknikker i landbruget; opfordrer EU til at fremskynde vedtagelsen af lovgivning om anvendelse af nye avlsteknikker i partnerskab med medlemsstaterne samtidig med, at de overholder forsigtighedsprincippet for at på bæredygtig vis at øge udbyttet og gøre planter mere modstandsdygtige over for klimaændringer og nye patogener, navnlig på baggrund af skadegører, tørke, oversvømmelse og vandmangel og andre vejrforhold, som et stadig stigende antal lande i EU kæmper med; understreger, at nye avlsteknikker kan fremme bæredygtighed, da bæredygtigt landbrug ikke er muligt uden innovation; |
35. |
understreger betydningen af at sikre, at forskningsresultaterne overføres til landbrugspraksis, da dette vil spille en vigtig rolle for at nå målene i den europæiske grønne pagt ved at udvikle et mere bæredygtigt landbrug, herunder ved at give europæiske landbrugere alternativer til at reducere brugen af kunstgødning og pesticider; |
36. |
understreger betydningen af at give lige adgang til teknologiske og videnskabelige innovationer, der kan forbedre sorternes modstandsdygtighed og fremme diversiteten af genetiske ressourcer og fødevareproduktionssystemer i henhold til EU's forordninger om fødevaresikkerhed; |
37. |
opfordrer Kommissionen til at foretage en korrekt og bedre vurdering af genetisk modificerede organismers indvirkning på sundhed, biodiversitet og social inklusion samt på landbrugernes og forbrugernes valgfrihed; |
38. |
opfordrer til, at der iværksættes en omfattende analyse af den socioøkonomiske og miljømæssige påvirkning af fødevaresystemet af patenter på forædlingsprocesser og planteformeringsmateriale og dele heraf, herunder deres potentiale for at øge markedskoncentration og monopolisering i fødevarekæden, samt af, hvordan overkommelige fødevarepriser og adgangen til fødevarer påvirkes af dem; |
39. |
mener, at målrettet anvendelse af nye genomteknikker og godkendelse af frø, der anvender disse teknikker i EU, er vigtige foranstaltninger for at gøre landbruget bæredygtigt i forbindelse med den europæiske grønne pagt og jord til bord-strategien; |
40. |
opfordrer Kommissionen til at fremme en dialog i hele Europa om mulighederne ved nye avlsmetoder for at håndtere klimaændringer og til at uddanne befolkningen i forskellen mellem transgenetiske planter og de nye avlsmetoder; |
41. |
understreger betydningen af sikkerhed og mangfoldighed med hensyn til frø og navnlig ved at fremme EU-dyrkede planteproteiner til lokalt producerede fødevarer og foder med høj næringsværdi, idet landbrugerne får adgang til kvalitetsfrø til plantesorter, der er tilpasset presset fra klimaændringer og landbrugssystemer med lave input, herunder traditionelle og lokalt tilpassede sorter og heterogent materiale; |
42. |
opfordrer EU og dets medlemsstater til ikke at udstede patenter på biologisk materiale; opfordrer dem til at værne om friheden til at drive landbrug og avlernes fritagelse for sorter; |
Kunstig intelligens og præcisionslandbrug
43. |
understreger, at digitale teknologier og præcisionslandbrug kan levere fremadrettede løsninger på centrale udfordringer, da de kan muliggøre overvågning af skovrydning, reducere brugen af pesticider, gødningsmidler og vandforbrug i landbruget, øge udbyttet og forbedre de økonomiske og miljømæssige resultater; påpeger, at disse teknologier ofte indebærer høje opstartinvesteringsomkostninger, og at der derfor er behov for passende løsninger og yderligere finansiering til landbrugerne for at gøre dem økonomisk overkommelige og tilgængelige for familiebedrifter og små bedrifter; fremhæver, at disse teknologier bør være tilgængelige for mindre landbrugere, og at landbrugerne altid bevarer rettighederne til deres data; |
44. |
opfordrer Kommissionen til at øge anvendelsen af bæredygtig digital innovation til at modernisere EU's landbrug, så landbrugerne kan nå deres fulde produktionspotentiale og beskytte deres indkomster i forbindelse med den grønne omstilling, herunder gennem optimeret næringsstofcykling, samtidig med at der sikres digital inklusion; understreger, at disse nye teknologier også kan give alternative løsninger til europæiske landbrugere over for nye krav, navnlig med hensyn til reduktion af pesticider og input; |
45. |
fremhæver, at rumdata og kunstig intelligens kan være en kilde til værdifulde oplysninger for landbruget og hele fødevarekæden med teknologi, der gør det muligt at flytte oplysninger fra producenten til forbrugeren og omvendt, hvilket forbedrer hele værdikæden, mindsker spild og mindsker logistikomkostningerne; understreger dog, at på nuværende tidspunkt er anvendelsen af sådanne data fortsat meget begrænset, da de i de fleste tilfælde ikke er frit tilgængelige eller for komplekse til at blive anvendt af landbrugsbedrifter eller lokale myndigheder; opfordrer til øget anvendelse og tilrådighedsstillelse af disse data og teknologier for at støtte landbrugerne i den grønne og den digitale omstilling og sikre modstandsdygtigheden i EU's landbrug; opfordrer til udvikling af et sikkert og pålideligt dataområde, hvor landbrugssektoren kan dele og tilgå data, hvilket vil forbedre de økonomiske og miljømæssige resultater i marken; |
Logistik
46. |
opfordrer EU til at anerkende logistikcentrenes rolle, navnlig de engrosmarkeder, som strategisk vigtig, da de er en integreret og komplementær del af den primære landbrugsproduktion, uden hvilken landbrugere og transportvirksomheder ikke ville være i stand til at forsyne forbrugerne ligeligt og imødekomme deres behov; |
47. |
opfordrer til investeringer i infrastruktur til mere bæredygtige transport- og oplagringsfaciliteter for friske eller andre landbrugsprodukter, hvilket også bidrager til at reducere madspild og sektorens miljøaftryk; opfordrer EU til i denne sammenhæng at anerkende regionale forskelle, stimulere lokal fødevareproduktion og til at tage hensyn til tyndt befolkede områder og deres behov; |
Pesticider
48. |
anerkender, at nye regler til reduktion af risikoen ved og anvendelsen af pesticider i EU med det formål at have et mere retfærdigt, sundere og mere miljømæssigt forsvarligt fødevaresystem i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt er en vigtig samfundsmæssig efterspørgsel; |
49. |
understreger, at antallet af bestøvere har været faldende i hele Europa, og fremhæver det presserende behov for at beskytte bier og bestøvere, navnlig ved at fremme biologisk bekæmpelse af skadegørere og mindske anvendelsen af og risikoen ved pesticider; fremhæver imidlertid, at Kommissionen forelagde et lovgivningsforslag med bindende reduktionsmål for pesticider, herunder et forbud mod anvendelse heraf i såkaldte følsomme områder, uden først at tilbyde landbrugere økonomisk overkommelige og tilstrækkeligt effektive skadedyrsbekæmpelsesalternativer eller tage hensyn til den indvirkning, som manglen på værktøjer til at beskytte planter mod skadegørere kan have på EU's fødevaresikkerhed, dens afhængighed af import fra tredjelande og evnen til at opretholde en ordentlig plantesundhed; fremhæver, at dette forslag ikke tager hensyn til de særlige regionale forhold i det europæiske landbrug og ikke omfatter en overordnet konsekvensanalyse med kvantificerede konsekvenser for fødevareproduktionen, EU-landbrugets konkurrenceevne, den potentielle indvirkning på landbrugerne, afhængigheden af fødevareimport, fødevarepriser og spredningen af skadegørere; minder om, at begrænsning af brugen af pesticider i sårbare områder allerede er reguleret i nogle medlemsstaters lovgivning; |
50. |
understreger den centrale rolle, som integreret bekæmpelse af skadegørere (IPM) spiller med hensyn til at mindske afhængigheden af pesticider, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre korrekt anvendelse heraf; opfordrer Kommissionen til at sikre, at landbrugerne støttes finansielt og på anden måde i overgangen til disse praksisser; |
51. |
udtrykker bekymring over Kommissionens tvetydige definition af »følsomme områder« og anvendelsen af plantebeskyttelsesprodukter i disse områder, som i praksis kan føre til et fald i landbrugsproduktionen og dermed faldende indtægter til landbrugerne, og på mellemlang til lang sigt kan betyde, at små og mellemstore agerbrugsbedrifter vil forsvinde, øget risiko for nedlæggelse af landbrugsbedrifter, stigende unfair konkurrence, stigende fødevarepriser og stigende import fra tredjelande, hvilket alt sammen påvirker fødevaresikkerheden direkte; |
52. |
opfordrer Kommissionen til at sikre adgangen til tilstrækkeligt effektive plantebeskyttelsesmidler ved at fremskynde tilladelsesprocessen og undgå forsinkelser, give adgang til en hensigtsmæssig værktøjskasse over for skadegørere og sygdomme og sikre en videnskabeligt baseret og harmoniseret tilgang til adgangen til plantebeskyttelsesmidler over hele EU; |
53. |
understreger, at tilstrækkeligt effektive plantebeskyttelsesmidler fortsat er uundværlige for at beskytte afgrøderne mod nye skadegørere og sygdomme og dermed forhindre tab i fødevareproduktionen; udtrykker bekymring over, at yderligere restriktioner vedrørende tilgængeligheden af plantebeskyttelsesmidler kan underminere den indsats, der er gjort for at implementere en holistisk tilgang med integreret bekæmpelse af skadegørere (IPM); |
54. |
fordømmer EU's dobbeltstandarder for pesticider, som tillader eksport fra EU af farlige stoffer, der er forbudt i EU; opfordrer Kommissionen til at sikre gensidighed i internationale handelsaftaler, navnlig for landbrug og landbrugsprodukter, og til at gå foran med et godt eksempel ved at sikre, at farlige pesticider, der er forbudt i EU, ikke eksporteres til partnerlande, og således forhindrer, at rester af forbudte pesticider tolereres i fødevarer på EU-markedet, og styrke håndhævelsesmekanismen for kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling; |
Uddannelse og videndeling
55. |
opfordrer Kommissionen til at notere sig betydningen af aktiv livslang uddannelse af landbrugere og af støtte til nye afbødnings- og landbrugspraksisser med henblik på at øge landbrugssektorens og landdistrikternes tiltrækningskraft; understreger, at peer-to-peer-videndeling og -overførsel om spørgsmål såsom arealforvaltning, tilpasning til og modvirkning af klimaændringer, agroøkologiske praksisser og retfærdige og modstandsdygtige værdikæder kan være en nøglefaktor for at fremme en mere bæredygtig landbrugsfødevareproduktion og samtidig sikre landbrugets produktivitet; |
Fødevareforsyningskæden
56. |
understreger, at Kommissionen skal træffe yderligere foranstaltninger for at udvikle en mere modstandsdygtig, gennemsigtig og retfærdig fødevarekæde, navnlig ved at styrke primærproducenternes position i hele fødevareforsyningskæden; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre en effektiv håndhævelse af direktivet om urimelig handelspraksis og til at overveje foranstaltninger til bekæmpelse af spekulation i fødevarer; mener, at producentorganisationer, som kan omfatte kooperativer, kan bidrage til at styrke landbrugernes rolle som virksomhedsejere i fødevarekæden ved at tilføre værdi gennem innovative foranstaltninger og optimere produktionsomkostningerne ved at samle tjenesteydelser og indkøb; |
57. |
understreger behovet for fuld anvendelse af skoleordninger for at sikre, at socialt dårligt stillede børn har adgang til mad; fremhæver endvidere, at offentlige indkøbsprogrammer er nyttige med hensyn til at fremme offentlig støtte til indkøb fra mindre landbrugere og lokale producenter, når der købes næringsrige fødevarer til distribution, for at beskytte mod fødevareusikkerhed; |
Kvinder i landdistrikterne
58. |
understreger betydningen af at mindske den kønsbestemte forskel i landbrugsfødevaresektoren ved at investere i kvinder og fremme foranstaltninger til at tiltrække flere kvinder til sektoren; påpeger behovet for at støtte kvinders iværksætteri, beskæftigelse og politiske repræsentation; understreger behovet for at sikre inddragelse af et kønsperspektiv i forvaltningen af fødevaresikkerheden og sikre kvinders deltagelse i beslutningsprocesserne på dette område; |
59. |
understreger, at bæredygtighed betyder, at der skal være en balance mellem økonomisk udvikling, miljøpåvirkninger og social ligestilling, herunder ligestilling mellem kønnene; fremhæver de negative kønsmæssige virkninger af stigende fødevareusikkerhed, da kvinder har tendens til at skære ned på deres fødevareforbrug i tider med fødevaremangel, og kvinder og piger tegner sig for 60 % af de underernærede; bemærker, at 60 % af de kvinder, der bor i Afrika syd for Sahara, arbejder i landbrugssektoren og er meget sårbare over for virkningerne af et klima i forandring på fødevare- og vandsikkerheden; |
Gødningsstrategi
60. |
understreger, at gødningssektoren er afgørende for at garantere fødevaresikkerheden på globalt plan; glæder sig over, at Kommissionen i sin meddelelse om sikring af adgang til gødning til overkommelige priser (COM(2022)0590) fastlagde en strategi for at hjælpe landbrugerne med at klare de usædvanligt høje omkostninger; mener imidlertid, at meddelelsen, selv om den indeholder visse gyldige politiske henstillinger på mellemlang og lang sigt, indeholder den ikke foranstaltninger til at mindske afhængigheden af stadig mere omkostningskrævende eksterne input, at fastlægge konkrete skridt og at foreslå passende øjeblikkelige foranstaltninger til støtte for landbrugerne i den nuværende krise, hvilket kan have meget alvorlige konsekvenser for fødevaresikkerheden; understreger i denne forbindelse betydningen af den kommende revision af den flerårige finansielle ramme (FFR); |
61. |
opfordrer Kommissionen til at fastlægge en langsigtet vision for opnåelse af strategisk autonomi inden for gødningsstoffer med henblik på at tilskynde industrien til at omdirigere til mere bæredygtige produktionsmetoder; understreger, at landbrugspraksis og alternative kilder til næringsstoffer kan forbedre næringsstofkredsløbet og mindske afhængigheden af kunstgødning og dermed mindske afhængigheden af importeret gødning; understreger i denne forbindelse behovet for yderligere at støtte forskning og innovation på EU-plan; understreger, at ressourcer, der er let tilgængelige og produceret i EU, f.eks. organisk gødning, bør udnyttes og udvikles fuldt ud for at sikre fødevareproduktionen på lang sigt; |
62. |
opfordrer Kommissionen til at hæve grænseværdierne for brugen af kvælstofgødning fra husdyrgødning, f.eks. RENURE (REcovered Nitrogen from manURE), fermentat fra bioaffald og alle andre effektive og verificerede instrumenter; opfordrer Kommissionen til indtil videre at tillade midlertidig undtagelse med det formål at reducere omkostningerne til gødning og at arbejde hen imod en langsigtet ramme for at øge cirkulariteten på bedrifterne og mindske afhængigheden af ressourcer fra tredjelande; påpeger, at disse mere langsigtede foranstaltninger bør omfatte udarbejdelse af landbrugsinterventionsstrategier, herunder faktorer vedrørende planer for forvaltning af næringsstoffer, genopretning af jordbunden, præcisionslandbrug, økologisk landbrug og anvendelse af bælgfrugter i vekseldriftsordninger, og at de bør ledsages af tilstrækkelige og retfærdige overgangsperioder; |
63. |
anerkender, at gødningsindustrien i EU skal have adgang til de råmaterialer, der er nødvendige for at producere gødning i EU, og for at sikre, at udsigterne for EU-høsten ikke bringes i fare; |
64. |
glæder sig over Kommissionens hensigt om at hente centrale næringsstoffer som fosfat og kaliumkarbonat fra andre kilder og opfordrer til, at denne proces fremskyndes for at imødegå fremtidige mangelsituationer; |
Bekæmpelse af fødevaretab og madspild
65. |
gentager, at omkring en tredjedel af alle fødevarer, der produceres på verdensplan, går tabt eller går til spilde på et eller andet tidspunkt i fødevareforsyningskæden fra jord til bord; henleder opmærksomheden på, at fødevaretab og madspild kan undgås, hvis der gennemføres en holistisk tilgang, herunder foranstaltninger vedrørende anvendelsen af bæredygtig og genanvendelig emballage, og hvis dyresygdomme forebygges og håndteres; mener, at fødevaretab og madspild også kan minimeres, hvis det — bl.a. gennem god hygiejnepraksis og forbedrede teknologier i hele værdikæden — lykkes at reducere forekomsten af patogener i fødevarer; |
66. |
understreger de positive virkninger, som støtte til lokal produktion og forbrug af sæsonbestemte, lokale produkter fra korte og ægte fødevareforsyningskæder kan have med hensyn til at reducere madspild; understreger de positive virkninger i denne henseende af forbrugeroplysning på dette område; minder om, at reduktion af madspild vil være et vigtigt bidrag i retning af fødevaresikkerhed på verdensplan; opfordrer derfor Kommissionen til at fremme oplysningskampagner rettet mod producenter, forbrugere og forhandlere, som skal bevidstgøre om vigtigheden af at undgå enhver form for madspild samt om konsekvenserne af madspild set i et økonomisk, socialt og miljømæssigt perspektiv; opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i gennemførelsen af effektive programmer til forebyggelse af madspild; understreger, at medlemsstaterne også bør forbedre målingen af mængderne af madspild og overvåge madspildet gennem hele forsyningskæden; opfordrer navnlig supermarkeder til hurtigst muligt at tage fat på problemet med madspild, der kan forebygges, ved hjælp af alternative muligheder f.eks. samarbejde med lokalsamfundsprojekter såsom fødevarebanker for at afhjælpe lokal fødevarefattigdom og -usikkerhed; |
67. |
mener, at det haster med at træffe de nødvendige foranstaltninger for at ændre opfattelsen af »ikkeperfekte fødevarer«, dvs. produkter med udseende, der ikke opfylder markedsstandarderne, selv om dette ikke påvirker deres smag eller næringsværdi, og at lovgivningen vedrørende bedst før/anbefalet på fødevareetiketter ændres; |
68. |
påpeger, at OIE vurderer, at ca. 20 % af den globale produktion af fødevarer går tabt på grund af sygdomme hos husdyr, og at en reduktion af forekomsten af disse sygdomme derfor er en af de prioriteter, der skal overvejes for at brødføde verdens befolkning; |
Biobrændsel
69. |
opfordrer Kommissionen til at udvikle et realistisk perspektiv for produktionen af biobrændstoffer, der tager hensyn til EU's proteinstrategi, da en indstilling af biobrændstofsproduktionen også vil eliminere proteinrige biprodukter og dermed forværre fødevarekrisen i stedet for at bidrage til en lempelse af den; opfordrer EU til at prioritere fødevareproduktion frem for afgrødebaseret produktion af biobrændsel; |
70. |
understreger landbrugernes vigtige rolle i produktionen af vedvarende energi i EU og behovet for at fjerne de nuværende begrænsninger på egetforbrug for at muliggøre et konkret bidrag til udviklingen af bedste praksis i den cirkulære økonomi og en ren energiproduktion; |
Husdyr
71. |
opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de økonomiske aktører til at gøre sig strategiske overvejelser om husdyrbrugets plads i alle EU's regioner og navnlig tage hensyn til dets betydning for nitrogenkredsløbet, forsyningen af organiske jordforbedringsmidler til afgrøder, anvendelsen af alle typer landbrugsjorde og fremme af en varieret og afbalanceret kost; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øremærke tilstrækkelige offentlige midler til alle landbrugssektorer for at forebygge negative virkninger, herunder en nedgang i EU's fødevareproduktion, der kan bringe fødevaresikkerheden i fare; |
72. |
minder om betydningen af et dyrevelfærdssystem af høj kvalitet, herunder vedrørende transport og slagtning; glæder sig over den planlagte revision af EU's dyrevelfærdslovgivning, herunder ajourføring af den nuværende dyrevelfærdslovgivning, samt behovet for udvikling, gennemførelse og håndhævelse af en styrket og ny artsspecifik lovgivning, eftersom der generelt er en mangel på effektiv gennemførelse og håndhævelse af den nuværende lovgivning; understreger vigtigheden af at tage hensyn til de seneste videnskabelige fremskridt inden for dyrevelfærd og af at reagere på offentlig og politisk efterspørgsel samt markedsefterspørgsel efter højere standarder for dyrevelfærd og for ajourføring af staldsystemer og produktionspraksis; |
Naturressourcer
73. |
fremhæver det bidrag, som et mere bæredygtigt og effektivt landbrug, der bevarer naturressourcer såsom jord, vand og skove og udnytter de muligheder, som vedvarende bioenergi og vedvarende bioøkonomi giver, yder til fødevaresikkerheden; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed, der skaber balance og skaber synergier i forbindelse med gennemførelsen af lovgivning, der vedrører landbrugssektoren; |
74. |
opfordrer Kommissionen til at oprette et særligt program til støtte for medlemsstaterne i deres bestræbelser på at forbedre vandforvaltningen i landbruget, vandbesparelser og vandlagringskapacitet ved at færdiggøre, modernisere og optimere eksisterende kunstvandingsfaciliteter og fremme ny infrastruktur, samtidig med at de gældende miljøregler overholdes, og jordens vandlagringskapacitet forbedres, landbrugssystemets modstandsdygtighed øges, og vandforsyningen garanteres; opfordrer Kommissionen til at støtte udvikling, oplagring og anvendelse af behandlet spildevand i landbruget; opfordrer til en hurtigere gennemførelse af samhørighedspolitikken og specifikke infrastrukturudviklingsforanstaltninger for at bekæmpe ekstrem tørke i Europa; |
75. |
fremhæver, hvordan konflikter, klima- og biodiversitetskrisen og pandemien har været vendepunkter for en sult i verden, som tidligere havde været i tilbagegang, men som nu påvirker omkring 10 % af verdens befolkning; understreger behovet for fortsat at gøre bestræbelser på at genoptage og at opretholde den ukrainske korneksport, hvilket bør lette presset i det globale syd; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at intensivere sin indsats inden for »fødevarediplomati«, også i betragtning af at EU i dag er en af de største globale hvedeproducenter, og at mangel på fødevarer i det globale syd kan gøre disse tredjelande mere sårbare over for indflydelse fra autoritære regimer; |
76. |
understreger, at innovative digitale teknologier ikke bør skabe nye afhængighedsforhold, og understreger, at de ikke føre til endnu større koncentration af bedrifterne, men bør være tilgængelige for mindre landbrugere; |
77. |
mener, at små energiproduktionsanlæg på bedrifter har et enormt potentiale for energiproduktionen i landdistrikterne og for at øge cirkulariteten på bedrifterne ved at omdanne affaldsstrømme og reststrømme fra bedrifterne, bl.a. gødning, til varme og elektricitet; understreger, at alle hindringer således bør fjernes for at tilskynde landbrugerne til at investere i disse cirkulære landbrugsteknologier såsom små biogasanlæg; opfordrer Kommissionen til at støtte indførelsen af disse innovative anlæg; understreger behovet for at gøre brug af restprodukterne fra denne proces, f.eks. RENURE, som bør kunne kategoriseres og anvendes som kemisk gødning; |
78. |
mener, at der også kan ydes et bidrag til fødevaresikkerhed gennem projekter, der finansieres under det nye REPowerEU-kapitel, og tilskynder til gennemførelse af projekter, der er til gavn for både energisektoren og landbrugssektoren; |
79. |
understreger behovet for fortsat støtte til udbudsstyring gennem støtte til producentorganisationer og tværfaglige organisationer; |
80. |
understreger, at europæiske landbrugere overholder de strengeste produktionskrav i verden, og understreger, at politikker ikke må føre til udflytning af produktion eller ulige konkurrencevilkår; |
Den fælles landbrugspolitik og landbrugernes fremtid
81. |
gentager, at den fælles landbrugspolitik fortsat skal sikre fødevaresikkerheden og samtidig forbedre reaktionen på nye samfundsmæssige krav om bæredygtige fødevarer og sundere ernæring; fremhæver betydningen af at sikre, at landbrugerne har en forudsigelig indtægtskilde og kan leve af deres erhverv; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at revidere budgettet for den fælles landbrugspolitik i FFR for at sikre både omstillingen af fødevaresikkerheden og den grønne omstilling og samtidig tilbyder de nødvendige investeringsmuligheder; |
82. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bekæmpe nedgangen i antallet af landbrugsbedrifter i landdistrikterne og understreger behovet for at fokusere på støtte til videreførelse af landbruget og til innovation; fremhæver små bedrifters bidrag til EU's bæredygtige fødevareautonomi og -sikkerhed, navnlig i lokale fødevaresystemer, og understreger betydningen af at sikre, at små producenter inddrages behørigt i beslutningsprocesserne, når de er berørt; |
83. |
opfordrer Kommissionen til, når den udarbejder sin meddelelse om den fremtidige fælles landbrugspolitik, at overveje at gøre den til en politik, der integrerer fødevareproduktion og fødevaresikkerhed på en sammenhængende måde, samtidig med at dens sammenhæng med handelspolitik, miljøpolitik og humanitære og internationale udviklingspolitikker sikres; |
84. |
bifalder og støtter bemærkningerne fra landbrugskommissæren, som har erklæret, at det nuværende budget for den fælles landbrugspolitik på mindre end 0,4 % af EU's BNP er utilstrækkeligt til at levere fødevaresikkerhed, og at det derfor bør hæves betydeligt senest i den næste FFR; opfordrer til, at reserven til kriser i landbrugssektoren tildeles yderligere midler ud over de nuværende midler under den fælles landbrugspolitik, og at krisereserven, hvis den anvendes, genopfyldes med andre midler end budgetdisciplin, da dette ville betyde, at landbrugerne fratages de EU-midler, der stilles til rådighed til at håndtere krisen (den direkte støtte); |
85. |
understreger betydningen af at finde frem til en mere fleksibel måde at anvende den fælles landbrugspolitiks krav på gennem inddragelse af forskudsbetalinger til producenter og ved at hæve niveauet for disse betalinger; |
86. |
understreger imidlertid, at det er nødvendigt, at EU's bistand når ud til de mest sårbare befolkningsgrupper så hurtigt som muligt og bliver tilpasset situationen med kriser med flere dimensioner, og vigtigheden af en styrket humanitær tilgang; understreger, at Kommissionen i 2022 tildelte over 900 mio. EUR til humanitær fødevarebistand, hvilket var 60 % mere end i 2021 og næsten 80 % mere end i 2020; |
87. |
opfordrer EU til at sikre kontinuitet mellem humanitær bistand, udviklingssamarbejde og fredsforanstaltninger med henblik på at tackle de dybt rodfæstede årsager til manglende fødevaresikring og afhjælpe svaghederne i fødevaresystemerne i udviklingslandene i overensstemmelse med neksustilgangen; |
Modstandsdygtige og forskelligartede økosystemer som drivkraft for fødevaresikkerheden
88. |
bemærker, at klimaændringernes indvirkning på landbrugsproduktionen bliver stadig tydeligere, idet høst og udbytte påvirkes negativt med stadig hyppigere tørker, oversvømmelser og andre ekstreme vejrforhold; |
89. |
minder om, at forringelse af biodiversiteten, navnlig mod bestøvere, bidrager til at reducere landbrugsudbytterne og dermed vores fødevaresikkerhed; fremhæver, at landbruget er afhængig af modstandsdygtige økosystemer, navnlig funktionelle jordøkosystemer, og tilstrækkelige populationer af bestøvere og skadedyrsrovdyr; understreger, at en forøgelse af det europæiske landbrugs modstandsdygtighed over for klimaændringer vil gøre det muligt for sektoren at forblive konkurrencedygtig på det globale marked og skabe beskæftigelse og økonomisk vækst; |
90. |
glæder sig over Kommissionens omfattende analyse af drivkræfterne bag fødevaresikring; understreger dens konklusioner, hvori det påpeges, at det haster med at overgå til et bæredygtigt fødevaresystem, der kan sikre fødevaresikkerheden på både kort og lang sigt; |
Den internationale dimension af fødevaresikkerhed
91. |
understreger det presserende behov for at bringe EU's handelspolitik i overensstemmelse med europæiske standarder for bæredygtige fødevarer for ikke at hæmme EU's konkurrenceevne; konstaterer, at EU spiller en vigtig rolle i verdenshandelen med landbrugs- og fødevareprodukter, og at det er grundlæggende for EU's handelspolitik, at den lever op til de europæiske bæredygtighedsmål; |
92. |
opfordrer til, at fødevarer og landbrugsprodukter får et dedikeret kapitel i bilaterale og multilaterale handelsforhandlinger og -aftaler, og at de ikke blot behandles som brikker i disse forhandlinger; udtrykker bekymring over den indvirkning, som mangedoblingen af frihandelsaftaler uden stærke bæredygtighedsbestemmelser har haft på den europæiske landbrugssektor, som ofte står over for illoyal konkurrence fra producenter fra tredjelande, der er underlagt langt mindre streng lovgivning; opfordrer endvidere til større gensidighed mellem europæiske producenter og producenter i tredjelande med hensyn til produktionsstandarder; |
93. |
understreger, at fødevaresikkerhed er et komplekst og mangefacetteret emne og forudsætter en sammenhængende og integreret tilgang, der tager hensyn til de nuværende udfordringerne fra forskellige perspektiver: de økonomiske, handelsmæssige, miljømæssige, regionale perspektiver og international udvikling; |
94. |
understreger, EU's ansvar for ikke blot at sikre sin egen fødevareforsyning, men også at bidrage til at bekæmpe sult i andre ugunstigt stillede dele af verden; understreger, at EU bør støtte partnerlandene med at indføre høje miljømål samt bistå og vejlede dem gennem denne omstilling, hvor det er nødvendigt; understreger, at man bør tage behørigt hensyn til partnere fra udviklingslande og lande, der befinder sig i en udsat situation med hensyn til fødevaresikkerhed, hvor der vil være behov for særbehandling og differentieret behandling; |
95. |
mener, at EU som en vigtig global aktør inden for landbrugsfødevaresektoren på mellemlang til lang sigt bør gøre sig til fortaler for strengere globale bæredygtighedskriterier og samarbejde med internationale partnere om i fællesskab at udvikle benchmarks og internationale standarder til bæredygtige fødevaresystemer i overensstemmelse med WTO-reglerne; |
96. |
understreger, at humanitær bistand og udviklingsfinansiering samt andre foranstaltninger til bekæmpelse af sult og fejlernæring i og uden for Europa skal øges drastisk for at håndtere den globale fødevaresikkerhedskrise, som er blevet forværret af krigen i Ukraine; |
97. |
understreger, at Kommissionen bør udvikle en ægte integreret strategi sammen med partnerlande for at tilskynde til udvikling, styrkelse og opskalering af den lokale fødevareproduktionskapacitet, mindske de sårbarheder, der er forbundet med international afhængighed, navnlig af gødningsstoffer og korn, samtidig med at de lokale og regionale markeder styrkes gennem infrastrukturprogrammer såsom markedsinfrastruktur, kølesystemer og veje, og også onlinemarkeder for landbrugere, navnlig med henblik på at styrke mindre landbrugernes modstandsdygtighed, særligt inden for rammerne af Global Gateway-initiativet; |
98. |
beklager finansiel spekulation i landbrugs- og fødevareråvarer, som forværrer prisudsvingene og øger engrospriserne; bemærker med bekymring, at finansiel spekulation i fødevarer især påvirker udviklingslandene og de mest sårbare befolkningsgrupper, navnlig i forbindelse med krig; opfordrer Kommissionen og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed til at evaluere spekulationens rolle og omfang i fastsættelsen af råvarepriserne; |
99. |
understreger, at gennemsigtige statistikker om kornlagre fra både offentlige og private interessenter er afgørende; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og fødevarevirksomhedslederne til at intensivere deres bestræbelser på at styrke gennemsigtighedsreglerne for de globale landbrugspriser og -lagre, navnlig ved at styrke og udvide landbrugsmarkedsinformationssystemet; |
100. |
påpeger, at udviklingslandene er de mest sårbare over for stigende globale fødevare- og landbrugspriser, hvilket truer fødevarernes prisoverkommelighed; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde på FAO's forslag, der sigter mod at oprette en finansieringsfacilitet for import af fødevarer for at hjælpe lavindkomstlande, der er de mest afhængige af fødevareimport, med at få adgang til de globale fødevaremarkeder; understreger endvidere behovet for at udvikle handelsregler, herunder regler inden for WTO's kompetenceområde, med det formål at hjælpe lavindkomstlande med at opbygge stærkere lokale fødevaresystemer; |
101. |
understreger behovet for større fokus på foranstaltninger inden for landbruget for at sikre udviklingslandenes ret til fødevaresikkerhed som en prioritet og øge deres evne til at opfylde deres befolkningers ernæringsmæssige beho; opfordrer Kommissionen til at anlægge en mere systematisk tilgang til at fastlægge og vurdere virkningen af EU's politikker i forhold til målene for udviklingsvenlig politikkohærens; |
102. |
glæder sig over EU's og dets medlemsstaters tilsagn om at afsætte næsten 8 mia. EUR i humanitær bistand og udviklingsbistand til global fødevaresikkerhed i perioden 2021-2024, herunder yderligere 600 mio. EUR til at hjælpe landene i Organisationen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (OACSS) med at håndtere konsekvenserne af Ruslands invasion af Ukraine; opfordrer Kommissionen til hvert år indtil 2024 at aflægge rapport til Parlamentet om målene, foranstaltningerne og resultaterne af denne forpligtelse; |
103. |
opfordrer Den Europæiske Union og dens medlemsstater til at øge udviklingssamarbejdet, den humanitære bistand og fødevarebistanden, til at opskalere vigtige ernæringstjenester og til at vedtage andre kort- og langsigtede tilstrækkelige foranstaltninger i de mest sårbare lande og regioner, navnlig de 19 »hunger hotpots«, som FAO og WFP har identificeret, og som fortsat lider under mangel på humanitær finansiering til bekæmpelse af sult og fejlernæring; |
104. |
opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de europæiske udviklingsfinansieringsinstitutioner til at skabe synergier mellem instrumentet NDICI — et globalt Europa og den nye Global Gateway-strategi ved hjælp af Team Europe-tilgangen med henblik på at koordinere investeringer i fødevaresikkerhed i partnerlande; opfordrer indtrængende Kommissionen til i midtvejsrevisionen af instrumentet NDICI — et globalt Europa nøje at undersøge de beløb og projekter, der er forbundet med fødevaresikkerhed i partnerlandene, og til fuldt ud at vurdere effektiviteten af de støttede foranstaltninger; |
105. |
glæder sig over lanceringen af flere multilaterale fødevaresikringsinitiativer; opfordrer imidlertid Kommissionen og medlemsstaterne til at spille en ledende rolle i koordineringen af de forskellige initiativer for at sikre et effektivt internationalt engagement i den globale fødevaresikkerhed; opfordrer EU og dets medlemsstater til at støtte oprettelsen af en international mekanisme for fødevarekriseberedskab og -indsats under FAO's og WFP's auspicier med henblik på at indkredse risici og sårbarheder, navnlig i kritiske fødevareinfrastrukturer og forsyningskæder, og forbedre koordineringen af reaktionerne under en krise; støtter endvidere udviklingen af strategiske fødevarereserver i betragtning af den rolle, som lagre kan spille med hensyn til at afbøde virkningerne af fødevarekriser; opfordrer til, at den rolle, som det globale netværk til bekæmpelse af fødevarekriser spiller, styrkes; |
106. |
opfordrer Kommissionen til at sikre, at en betydelig del af de 30 % af midlerne fra NDICI — et globalt Europa, der er afsat til bekæmpelse af klimaændringer, tildeles projekter, der forbedrer landbrugets modstandsdygtighed og tilpasning til klimaændringer, herunder gennem stabilisering af skråninger, landindvinding, genplantning af skov, kunstvanding, forvaltning af afvandingsområder og støtte til uddannelsestiltag vedrørende dette spørgsmål; insisterer på, at disse investeringer bør være i overensstemmelse med 2030-dagsordenen, Parisaftalen om klimaændringer og konventionen om den biologiske mangfoldighed og tage hensyn til FAO's og CFS VGGT's og FAO's og CFS' principper for ansvarlige investeringer i landbrug og fødevaresystemer; |
107. |
bemærker, at kvinder ifølge FAO udgør 43 % af den globale arbejdsstyrke i landbruget, spiller en vigtig rolle i landdistrikterne og alligevel udsættes for betydelig forskelsbehandling med hensyn til ejerskab af jord og husdyr, ligeløn, deltagelse i beslutningstagende enheder og adgang til kredit og finansielle tjenesteydelser; understreger, at børn og kvinder er de mest sårbare over for fødevareusikkerhed; |
108. |
understreger, at den kønsbestemte globale forskel i fødevareusikkerhed er blevet større i de seneste år, navnlig på grund af den herskende ulighed mellem kønnene og forskelsbehandling i de berørte lande; opfordrer derfor til, at der gøres tiltag og træffes foranstaltninger til støtte for ligestilling mellem kønnene i landbrugssektoren, og påpeger, at sikring af fødevaresikkerhed er en måde at mindske ulighederne mellem kvinder og mænd på; opfordrer Kommissionen og de lokale og regionale myndigheder i partnerlandene til at sikre, at kvinder, herunder kvindeorganisationer, inddrages i udformningen af programmer og gennemførelsen af projekter samt i beslutningsprocesserne til bekæmpelse af manglende fødevaresikkerhed; |
109. |
understreger, at skabelsen af levedygtige arbejdspladser i landbruget er afgørende for at sikre denne sektors langsigtede levedygtighed på globalt plan; minder om, at investeringer i sektoren for små landbrugere giver det bedste udbytte med hensyn til fattigdomsbekæmpelse og vækst og forbedrer indkomsterne for små landbrugere, navnlig mindre kvindelige landbrugere; |
110. |
opfordrer Kommissionen til at udforme en politik, der integrerer fødevareproduktion og fødevaresikkerhed på en sammenhængende måde og samtidig sikrer sammenhængen med handelspolitikken, miljøpolitikken, den humanitære politik og politikken for international udvikling; |
o
o o
111. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen. |
(1) EUT C 270 af 7.7.2021, s. 2.
(2) EUT C 361 af 20.9.2022, s. 2.
(3) EUT C 47 af 7.2.2023, s. 149.
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/483/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)