EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 20.6.2023

COM(2023) 390 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Langsigtet prognose for EU-budgettets ind- og udgående pengestrømme (2024-2028)

{SWD(2023) 218 final}

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse    

1.    Indledning    

2.    Prognose for udgående pengestrømme fra EU-budgettet 2024-2028    

2.1.    Betalinger i forbindelse med forpligtelserne i FFR for 2021-2027    

2.2.    Betalinger til opfyldelse af forpligtelser fra før 2021    

2.3.    Frigørelser    

2.4.    NextGenerationEU    

2.5.    Udviklingen i de uindfriede forpligtelser    

3.    Prognose for indgående pengestrømme til EU-budgettet 2024-2027    

4.    Konklusioner    

Bilag II — Resultater af prognosen    

Alle værdier er i mia. EUR i løbende priser, medmindre andet er angivet. Nogle af de samlede tal stemmer måske ikke overens på grund af afrunding.    

Tabel 1.1 — Langsigtet prognose for FFR's fremtidige udgående pengestrømme i perioden 2024-2028    

Tabel 1.2 — Betalinger i forbindelse med forpligtelserne i FFR for 2021-2027    

Tabel 1.3 — Betalinger til opfyldelse af forpligtelser fra før 2021    

Tabel 2 — Prognose over frigørelser for 2024-2027    

Tabel 3 — Langsigtet prognose for udgående pengestrømme for NextGenerationEU    

Tabel 4 — Ændring i de samlede uindfriede forpligtelser for perioden 2024-2027    

Tabel 5 — Langsigtet prognose for fremtidige indgående pengestrømme i EU-budgettet for perioden 2024-2027    

1.Indledning

Denne rapport viser fremskrivninger for EU-budgettets ind- og udgående pengestrømme for de næste fem år i overensstemmelse med finansforordningens artikel 247, stk. 1, litra c) I . I denne tredje II udgave anslås de indtægter og udgifter III , der stammer fra den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027 og NextGenerationEU IV i perioden 2024-2028 V .

Betalinger fra EU-budgettet følger indgåede forpligtelser. Overslagene over betalinger i denne rapport er baseret på forpligtelsesbevillingerne i den finansielle programmering, der ledsager budgetforslaget for 2024 (BF 2024) VI , hvilket omfatter de programspecifikke justeringer, der følger af artikel 5 i FFR-forordningen VII , samt genanvendelse af frigørelser i henhold til finansforordningens artikel 15, stk. 3 VIII . For så vidt angår indtægter er prognosen baseret på indtægtssystemet i afgørelsen om egne indtægter IX . Indtægtsfremskrivningerne tager også hensyn til aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab X  ("udtrædelsesaftalen").

Sammen med skønnene i henhold til FFR fremskriver denne prognose betalinger for alle programmer under NextGenerationEU. Disse udgifter, der supplerer udgifterne under FFR, finansieres af indtægter fra lånoptagelsestransaktioner på kapitalmarkederne.

I denne prognose anslås de udestående betalinger som følge af forpligtelser indgået i programmer under FFR for 2021-2027 og tidligere, mens betalinger vedrørende FFR-programmer efter 2027 ligger uden for denne prognose. Rapporten indeholder ikke fremskrivninger af scenarier for finansieringsomkostningerne for NextGenerationEU og tager hensyn til beløbene i henhold til den finansielle programmering.

2. Prognose for udgående pengestrømme fra EU-budgettet 2024-2028

Betalingerne i perioden 2024-2028 forventes at nå op på 1 042 mia. EUR, herunder 824 mia. EUR under FFR-betalingsloftet og 216 mia. EUR fra ikketilbagebetalingspligtig støtte under NextGenerationEU.

Prognosen omfatter de fremtidige programspecifikke justeringer, der er baseret på artikel 5 i FFR-forordningen, og genanvendelse af frigørelser i henhold til finansforordningens artikel 15, stk. 3, for perioden 2025-2027. De programspecifikke justeringer forventes at resultere i en automatisk opjustering af FFR-lofterne for forpligtelser og betalinger på 12,6 mia. EUR i perioden 2022-2027 XI . Den nøjagtige årlige tilpasning vil afhænge af indtægterne fra bøder i konkurrencesager i det foregående år med et samlet beløb på 11 mia. EUR (i 2018-priser) frem til 2027.

Diagram 1 — Betalingsprognose efter kategori

Betalingerne fra EU-budgettet er ikke ligeligt fordelt over perioden 2024-2028. Prognosen afhænger af udviklingen i: 1) betalinger fra udgiftsprogrammer finansieret over FFR for 2021-2027 (75 % af de samlede betalinger), 2) udbetalinger fra NextGenerationEU (21 % af betalingerne) og 3) betalinger, der stammer fra uindfriede forpligtelser under FFR for 2014-2020 og tidligere (4 % af betalingerne). Det anslåede årlige gennemsnit for udgående pengestrømme i EU-budgettet er 208 mia. EUR, hvoraf 43 mia. EUR finansieres ved at låne på kapitalmarkederne til NextGenerationEU-programmerne. Prognosen for 2028 svarer til de udestående betalinger som følge af forpligtelser indgået i programmer under FFR for 2021-2027 og tidligere, mens betalinger vedrørende FFR-programmer efter 2027 ligger uden for denne prognose.

De samlede betalinger forventes at falde i 2025 og stige i 2026. Fremskrivningerne for betalingerne fra FFR for 2021-2027 viser en gradvis stigning i årene 2025-2026 og mindre i det næste, mens NextGenerationEU-betalingerne forventes at falde i 2025 og 2026 sammenlignet med 2024. Med afslutningen af gennemførelsen af NextGenerationEU i 2026 svarer størstedelen af betalingerne i de sidste to prognoseår til FFR-programmerne for 2021-2027.

Med hensyn til udgifterne under FFR for 2021-2027 og dens forgængere er den årlige gennemsnitlige betalingsprognose på 165 mia. EUR, idet årene 2024, 2025 og 2028 ligger under dette tal, og årene 2026 og 2027 ligger over dette tal. Selv om dette mønster blev tydeligere på grund af større forsinkelser i gennemførelsen, blev dette mønster konstateret i tidligere FFR'er som følge af den gradvise reduktion af betalinger og afslutningen af den foregående programmeringsperiode og indfasningen af nye programmer, der først nåede fuldt igang i anden halvdel af FFR.

Den anslåede margen for 2024-2027, der defineres som forskellen mellem de forventede betalinger under FFR-loftet og det betalingsloft, der er fastsat i den tekniske årlige justering for 2024 (TAJU 2024), anslås til 11 mia. EUR. I 2024 og 2025 anslås den årlige margen at udgøre henholdsvis 31 mia. EUR og 9 mia. EUR, mens de anslåede margener for 2026 og 2027 er negative, idet betalingerne overstiger loftet med et anslået beløb på 16 mia. EUR og 12 mia. EUR. Tilstedeværelsen af positive eller negative margener er en konsekvens af et stabilt betalingsloft i faste priser og den variable kurs for programmerne under EU-budgettet, som hovedsagelig er drevet af gennemførelsen af samhørighedspolitikken. I henhold til den automatiske tilpasningsmekanisme for det fælles margeninstrument i medfør af FFR-forordningens artikel 11, stk. 1, litra b), forhøjer de uudnyttede beløb i løbet af et år de fremtidige årlige lofter fra 2022. De positive margener før 2024 øger derfor lofterne i 2025-2027 inden for de grænser, der er fastsat i artikel 11, stk. 3, i FFR-forordningen. I betragtning af disse justeringer samt den fremtidige programspecifikke justering af artikel 5 i FFR-forordningen (som vil øge betalingslofterne med yderligere 7,7 mia. EUR) forventes betalingsloftet i FFR for 2021-2027 at tage højde for de samlede forventede betalinger. I 2026 kunne det maksimale betalingsloft imidlertid overskrides med 0,8 mia. EUR, som skulle betales under betalingsloftet for 2027. Dette skyldes hovedsagelig det forventede betalingsmønster for samhørighedsprogrammerne, som vil tage fart i det år, og at Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) toppede på grund af overlapningen mellem afslutningen af programmerne fra 2014-2022 og den nuværende FFR's fulde hastighed. En fremskyndelse af betalingerne til samhørighedsprogrammer ud over det centrale prognosescenarie, der antages i denne rapport, kan føre til en større overskridelse af det maksimale betalingsloft i det pågældende år (se afsnit 2.1 og 2.3).

Diagram 2— Betalingsprognose i forhold til FFR-betalingsloftet for perioden 2024-2027

3.Betalinger i forbindelse med forpligtelserne i FFR for 2021-2027

Samhørighed og den fælles landbrugspolitik udgør mere end halvdelen af de forventede betalinger, der stammer fra FFR for 2021-2027. Gennemførelsen af disse to politikker ligger i vid udstrækning til grund for overslagene over den langsigtede betalingsprognose.

Udgiftsområde 2a — Samhørighedspolitik

Efter godkendelsen af alle programmerne ved udgangen af 2022 begyndte gennemførelsen af samhørighedsprogrammerne for 2021-2027 sidste år med udbetalingen af forfinansieringen for 2021 og 2022 samt den yderligere forfinansiering til FAST-CARE. I 2023 og 2024 vil der blive udbetalt yderligere forfinansiering og de første mellemliggende betalinger, om end i et langsommere tempo end i den foregående programmeringsperiode, hvilket hovedsagelig skyldes den forsinkede programmering og de nationale myndigheders bestræbelser på at færdiggøre programmerne for 2014-2020 og fremskynde gennemførelsen af NextGenerationEU. Sammenlignet med den foregående programmeringsperiode udgør akkumuleringen af forsinkelser en gennemførelsesefterslæb på et år.

Som i den foregående rapport foreslår denne prognose tre scenarier for gennemførelsen af samhørighedsprogrammerne. Under hensyntagen til de seneste tilgængelige oplysninger om gennemførelsen antages det, at medlemsstaterne vil fremskynde gennemførelsen i 2025 og 2026, om end i forskelligt omfang, for at indhente de akkumulerede forsinkelser og dermed mindske risikoen for frigørelser. I det centrale scenarie antages det, at medlemsstaterne vil fremskynde gennemførelsen i 2025 og nå op på gennemførelsestempoet for FFR for 2014-2020 i 2026 og 2027 og være i fuld gang fra 2028 og fremefter. I det positive scenarie forventes gennemførelsen i 2025 og 2026 som i FFR for 2014-2020 og derefter er den i fuld gang i de følgende år. I det negative scenarie antages det, at medlemsstaterne ikke er i stand til at mindske forsinkelsen på et år i prognoseperioden.

I disse tre scenarier antages det, at medlemsstaterne vil udnytte alle tilgængelige muligheder for at undgå frigørelser i betragtning af de højere risici sammenlignet med sidste års rapport. Det forventes i prognosen, at medlemsstaterne fra 2025, som er fristen for 2022-forpligtelserne, vil indgive betydelige betalingsanmodninger inden årets udgang, som skal behandles i det følgende år. Denne indgivelse af betalingsanmodninger vil reducere mængden af frigørelser i samme år, og som følge heraf bliver kun 20 % af de forventede frigørelser realiseret. De resterende 80 % antages at blive inddrevet som interne formålsbestemte indtægter i lige store beløb i de næste to år.

De forventede betalinger til programmerne under samhørighedspolitikken for 2021-2027 i det centrale scenarie beløber sig til 220 mia. EUR for perioden 2024-2028, mens sidste års prognose for perioden 2023-2027 var på 177 mia. EUR. Hvis dette centrale scenario for årene 2023-2027 forventes at give et resultat svarende til sidste års prognose, vil betalingerne beløbe sig til 165 mia. EUR, hvilket bekræfter, at gennemførelsen er forsinket. 2026 viser virkningen af den sene indgivelse af betalingsanmodninger.

På trods af disse antagelser viser de tre prognosescenarier, at der kan ske betydelige frigørelser fra 2025, medmindre medlemsstaterne gør en yderligere indsats for at indhente det etårige gennemførelsesefterslæb (se afsnit 2.3 om frigørelser). For at undgå denne risiko vil medlemsstaterne være nødt til yderligere at øge gennemførelsesindsatsen i de kommende år i et meget hurtigere tempo end i perioden 2014-2020.

Diagram 3 — Betalingsprognose for udgiftsområde 2a (FFR-forpligtelser for 2021-2027) og positive og negative scenarier

Udgiftsområde 3 — Den fælles landbrugspolitik og Fonden for Retfærdig Omstilling

Betalingsprognosen for søjle I i den fælles landbrugspolitik, markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger beløber sig til 163 mia. EUR i perioden 2024-2027, hvilket afspejler den seneste finansielle programmering.

Efter forelæggelsen og godkendelsen af alle de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik begyndte gennemførelsen af søjle II i den fælles landbrugspolitik for 2023-2027 — ELFUL — til tiden. Overgangsbestemmelserne om forlængelse af programmerne for 2014-2020 gjorde det muligt at fortsætte gennemførelsen i 2021 og 2022.

Prognosen over betalinger fra FFR 2021-2027 omfatter betalingerne fra planerne under den fælles landbrugspolitik for 2023-2027 samt betalingerne knyttet til forlængelsen til 2021 og 2022 (jf. punkt 2.2 betalinger vedrørende forpligtelser indgået før 2021), som vil være afsluttet i 2026. I denne prognose tages der også hensyn til de overførsler mellem søjlerne i den fælles landbrugspolitik, som medlemsstaterne XII har meddelt, hvilket resulterede i en nettooverførsel på 4,8 mia. EUR fra søjle I (EGFL) til søjle II (ELFUL) for årene 2024-2027.

Da ELFUL-programmerne for 2014-2022 fortsætter deres forløb, og gennemførelsen af de nye planer under den fælles landbrugspolitik begynder rettidigt, forventes betalingerne at forløbe støt i de kommende år og toppe i 2026. Dette skyldes overlapningen af udestående betalinger fra programmerne for 2014-2020 og overgangsperioden mellem 2021-2022, som begge fungerer i henhold til N+3-frigørelsesreglen, sammen med indfasningen af planerne under den fælles landbrugspolitik for 2023-2027, som følger en N+2-frigørelsesregel.

Der er ikke planlagt betalinger under FFR-lofterne til Fonden for Retfærdig Omstilling i budgettet for 2023 og i budgetforslaget for 2024, da anvendelsen af de midler fra NextGenerationEU, der er til rådighed frem til 2026, prioriteres. Det antages i denne prognose, at betalingerne vil begynde i 2025 for at undgå frigørelser fra forpligtelserne for 2022.

Andre programmer og udgiftsområder

Betalingsprognosen er forhøjet i forhold til sidste år, navnlig i forbindelse med udgiftsområde 1 — Det indre marked, innovation og det digitale område — udgiftsområde 5 — Sikkerhed og forsvar — og udgiftsområde 6 — Naboområder og verden. Dette skyldes den forbedrede gennemførelsesprognose, selv om gennemførelseshastigheden er faldet en smule. Det forventes, at forsinkelserne indhentes i 2026.

4.Betalinger til opfyldelse af forpligtelser fra før 2021

Betalingerne af forpligtelser fra før 2021 (UF for uindfriede forpligtelser) anslås til 47,8 mia. EUR for perioden 2024-2028.

Udgiftsområde 2a — Samhørighedspolitik

De fleste betalinger vedrørende forpligtelser fra før 2021 (37 %) vedrører samhørighedspolitikkens programmer, som er i fuld gang. Betalingsfremskrivningerne er baseret på medlemsstaternes seneste prognose (januar 2023) og oplysninger om gennemførelsen på stedet. Med samhørighedsaktionen for flygtninge i Europa (CARE) og SAFE XIII forventes medlemsstaterne at fremskynde gennemførelsen af midlerne for perioden 2014-2020.

Det sidste regnskabsår for de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) slutter i juni 2024, og de fleste betalinger forventes ved udgangen af 2023. Der forventes begrænsede betalinger efter 2024 i betragtning af tilbageholdelsessatsen og afslutningen af forfinansieringen.

Udgiftsområde 3 — Den fælles landbrugspolitik

Som i det foregående overslag forventes afslutningen af de operationelle programmer for udvikling af landdistrikterne for 2014-2022 i 2026, og de fleste mellemliggende betalinger vil blive betalt i 2025.

Andre programmer og udgiftsområder

Størstedelen af de udestående betalinger for de resterende dele af budgettet er næsten ligeligt fordelt mellem udgiftsområde 1 — Det indre marked, innovation og det digitale område og udgiftsområde 6 — Naboområder og verden. Selv om færdiggørelsen under udgiftsområde 1 nu forventes tidligere end tidligere skøn, forventes projekterne under udgiftsområde 6 at være udskudt til 2025-2027.

5.Frigørelser

Prognosen for frigørelser fra programmerne under de nuværende og tidligere FFR'er over perioden 2024-2027 er på 8,1 mia. EUR, hvilket er stigende i forhold til fremskrivningerne i sidste års prognose for årene 2023-2027, og der er betydelige ændringer i sammensætningen. Stigningen skyldes hovedsagelig samhørighedsprogrammerne under den nuværende FFR.

Udgiftsområde 2a — Samhørighedspolitik

De beløb, der er i fare for at blive frigjort i forbindelse med afslutningen af programmerne for 2014-2020, er reduceret sammenlignet med den tidligere prognose på grund af den betydelige fleksibilitet, der letter den fulde absorption af samhørighedsfondene og minimerer risikoen for frigørelser ved afslutningen af programmerne.

Derimod forventes samhørighedsprogrammerne for perioden 2021-2027 at stå over for store risici fra 2025, når frigørelsesmålene for de forpligtelser, der blev indgået i 2022 og 2023, finder anvendelse. Det anslås, at indgivelsen af betalingsanmodninger vil ske langsommere sammenlignet med 2014-2020 på grund af den forsinkede godkendelse af programmerne og den lave udnyttelse i budgettet for 2023 og budgetforslaget for 2024. Frigørelsesrisikoen kan kun mindskes, hvis gennemførelsen fremskyndes i 2025 og 2026 ud over det centrale scenario. Hvis denne fremskyndelse imidlertid ikke finder sted, og gennemførelsesmønstret fortsat ligger tæt på det negative scenarie, vil de beløb, der er i fare for frigørelse, være betydeligt større. I dette scenarie, hvor medlemsstaterne ikke er i stand til at indhente den etårige forsinkelse, kan en stor del af de omprogrammerede forpligtelser for 2021 gå tabt. Hvis frigørelserne ikke reduceres som beskrevet i punkt 2.1 og antages for de tre scenarier, vil det forventede frigørelsesbeløb for samhørighedspolitikkens programmer desuden blive ganget med 5 (se tabel 2).

Udgiftsområde 3 — Den fælles landbrugspolitik og Fonden for Retfærdig Omstilling

Prognosen over frigørelser i forbindelse med ELFUL-programmerne for 2014-2022 er i overensstemmelse med resultaterne fra sidste år. De forventes at føre til en betydelig forbedring af resultaterne fra 2007-2013 ved afslutningen af programmerne i 2026. Eventuelle frigørelser i forbindelse med de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik for 2023-2027 forventes ved afslutningen (dvs. hen imod 2029-2030), hvilket ligger uden for denne rapports anvendelsesområde.

Som det er tilfældet med Samhørighedsfonden, bringer forsinkelsen i godkendelsen af de relevante retsakter og programmer under Fonden for Retfærdig Omstilling sammen med udsættelsen af gennemførelsen betydelige beløb i fare for frigørelser fra 2025 på grund af tidsfristen for de forpligtelser, der blev indgået i 2022 og 2023. Ud fra de samme antagelser som for de andre samhørighedsprogrammer, der er beskrevet i punkt 2.1, skal medlemsstaterne fremskynde gennemførelsen i 2025 og 2026 for at undgå frigørelser, der kan forekomme fra 2025.

Andre programmer og udgiftsområder

For de programmer, der forvaltes direkte af Kommissionen, er prognosen for frigørelser baseret på de seneste oplysninger på projektniveau. Som i den foregående rapport er fremskrivningerne for frigørelser i forbindelse med FFR-programmerne for 2021-2027 baseret på frigørelsessatserne for de foregående programmer. Det præcise frigørelsesår vil afhænge af afslutningen af de enkelte projekter og tiltag, og det kan ikke forudsiges med nøjagtighed.

6.    NextGenerationEU

NextGenerationEU er et midlertidigt kriseinstrument til kriseberedskab, genopretning og resiliensforanstaltninger. Den del af NextGenerationEU, der ikke skal tilbagebetales, udgør eksterne formålsbestemte indtægter og anvendes til hurtigt at støtte reform og investeringsprioriteter, navnlig gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten, samt styrke en række centrale programmer for genopretningen. For at præsentere virkningen af NextGenerationEU på en gennemsigtig måde udarbejdes overslagene over den forventede gennemførelse af de eksterne formålsbestemte indtægter særskilt for hvert program (jf. tabel 3). Prognosen er baseret på de årlige forpligtelsestrancher i den finansielle programmering, der ledsager budgetforslaget for 2024.

Det centrale element i NextGenerationEU er genopretnings- og resiliensfaciliteten, som tegner sig for 80 % af de ikketilbagebetalingspligtige tildelinger XIV . De udgående pengestrømme i forbindelse med NextGenerationEU afhænger i vid udstrækning af tempoet i udbetalingerne til genopretnings- og resiliensfaciliteten. Faciliteten gik ind i gennemførelsesfasen og skrider frem i overensstemmelse med den tidsplan for reformer og investeringer, som medlemsstaterne har fastsat i deres planer.

Fra maj 2023 har alle 27 medlemsstater vedtaget nationale genopretnings- og resiliensplaner. Der blev vedtaget 22 genopretnings- og resiliensplaner i 2021, som udløste forfinansieringsbetalinger og undertegnelsen af finansierings- og låneaftalerne, og de resterende fem blev vedtaget i 2022. Nogle planer blev ændret i 2023 for at tage hensyn til den ajourførte tildeling (i overensstemmelse med artikel 11 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten). I alt blev 153,4 mia. EUR udbetalt (106,3 mia. EUR i ikketilbagebetalingspligtig støtte og 47,1 mia. EUR i tilbagebetalingspligtig støtte fra lån) ud af omkring 500 mia. EUR i bevilgede tilskud og lån fra genopretnings- og resiliensfaciliteten. Dette omfatter forfinansiering på 56,5 mia. EUR. Afhængigt af fremskridtene med gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner forventes de årlige udbetalinger af tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten at nå op på 96 mia. EUR i 2024, hvorefter de forventes at falde til 39 mia. EUR i 2025, før de igen stiger til ca. 47 mia. EUR i 2026. Sammenlignet med sidste års prognose er profilen for udbetalinger lidt mindre fremskyndet, da der opstod visse forsinkelser for gennemførelsen i forbindelse med komplekse investeringer og reformer. Der er ikke anslået frigørelser i denne prognose.

Som fastsat i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten vil de nationale genopretnings- og resiliensplaner blive ændret i løbet af 2023 for at tage hensyn til det ajourførte maksimale finansielle bidrag. Ajourføringen af planerne vil også omfatte de særlige REPowerEU-kapitler med det formål at blive mere energiuafhængig af Rusland og dermed fremme energiomstillingen til bæredygtige og vedvarende energikilder.

Medlemsstaterne prioriterede generelt genopretnings- og resiliensplanerne med hensyn til at anvende ikketilbagebetalingspligtig støtte til at finansiere investeringer og reformer. I betragtning af låneforpligtelsernes omfang og hastighed indebærer dette, at medlemsstaterne har 225 mia. EUR i lånestøtte til rådighed til forpligtelser i 2023. 10 medlemsstater har udtrykt interesse for (yderligere) lån fra genopretnings- og resiliensfaciliteten på i alt ca. 145 mia. EUR i overensstemmelse med artikel 14, stk. 6, i den ændrede forordning om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Medlemsstaterne har indtil den 31. august 2023 til at anmode om en sådan lånestøtte.  XV

REACT-EU er det næststørste instrument i NextGenerationEU og tegner sig for 12 % af den ikketilbagebetalingspligtige støtte og fordeler yderligere midler i 2021 og 2022 gennem nogle af de eksisterende samhørighedspolitiske fonde (EFRU og ESF). REACT-EU-forpligtelserne fandt sted mellem 2021-2022. Mellemliggende og endelige betalinger finder hovedsagelig sted i perioden 2022-2024 i overensstemmelse med REACT-EU's mål om at fremskynde gennemførelsen ved at anvende allerede eksisterende programmer og gøre gennemførelsesbestemmelserne fuldt fleksible. Sammenlignet med sidste års prognose er REACT-EU-betalingerne under ESF rykket frem til 2023 for at imødekomme de øgede betalingsbehov som følge af yderligere midler, der blev overført fra EFRU til ESF i 2022, men også i overensstemmelse med ESF-foranstaltningernes kortsigtede karakter. REACT-EU-betalingerne under EFRU forventes at stige i 2024 sammenlignet med sidste års prognose på grund af virkningerne af højere energiomkostninger og manglen på råstoffer.

Medlemsstaterne kan anvende midler under REACT-EU til at håndtere flygtningestrømme som følge af den russiske invasion af Ukraine. For at lette presset på de nationale budgetter og muliggøre en hurtigere og lettere gennemførelse af foranstaltninger vedrørende integration af tredjelandsstatsborgere foreslog Kommissionen øget forfinansiering og forenklede omkostningsmuligheder i 2022 XVI . Der forventes visse begrænsede afsluttende betalinger under både ESF og EFRU inden udgangen af 2025.

De øvrige fem programmer, der støttes gennem NextGenerationEU, tegner sig for de resterende 8 % af den ikketilbagebetalingspligtige tildeling. I betalingsprognosen inddrages erfaringerne med tidligere programmer, idet der tages hensyn til den kortere forpligtelsesperiode og fokuseringen på umiddelbare inddrivelsesbehov. Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO), er blevet påvirket af forsinkelserne i vedtagelsen af FFR og den programspecifikke lovgivning. Ved udgangen af 2022 var alle de programmer, der var indsendt af FRO, vedtaget (alle medlemsstater undtagen Bulgarien, som endnu ikke har indsendt sit FRO-program). Gennemførelsesfasen begyndte umiddelbart efter vedtagelsen af programmerne, og alle udbetalinger forventes at finde sted i perioden 2023-2026. For InvestEU afspejler prognosen den forventede tidsplan for tilførsel af midler til budgetgarantien, udgifter til rådgivningsplatformen og støtteudgifter.

7.    Udviklingen i de uindfriede forpligtelser

De samlede uindfriede forpligtelser for perioden 2021-2027 og tidligere FFR'er forventes at stige gradvist i perioden 2024-2027 fra 274 mia. EUR til 322 mia. EUR. Da samhørighedspolitikken tegner sig for en stor andel, vil gennemførelsen af denne politik i henhold til N+3-frigørelsesreglen være afgørende for den samlede udvikling i beholdningen af uindfriede forpligtelser med udskydelse af betalinger hen imod slutningen af FFR og derefter (jf. punkt 2.1). Med hensyn til NextGenerationEU vil de uindfriede forpligtelser gradvist blive afviklet indtil udgangen af 2026, hvor alle betalinger skal være afsluttet.

Prognosen for udviklingen i de uindfriede forpligtelser fra FFR'erne for 2021-2027 og tidligere (undtagen NextGenerationEU) som en andel af BNI for EU-27 vil falde fra 1,8 % til 1,6 % i 2027, hvilket forklares ved stigningen i uindfriede forpligtelser, som opvejes af væksten i BNI for EU-27. Fremskrivningerne for 2028 tages ikke i betragtning, da denne prognose ikke forudser nye forpligtelser efter 2027.

Diagram 4 — Udviklingen i de uindfriede forpligtelser (UF) i perioden 2024-2027, målt i procent af Unionens bruttonationalindkomst

8.Prognose for indgående pengestrømme til EU-budgettet 2024-2027

EU-budgettet finansieres med egne indtægter og andre indtægter. Derudover har Unionen fået beføjelse til at låne midler til finansiering af NextGenerationEU. Kommissionen mobiliserer midlerne gennem transaktioner på de internationale kapitalmarkeder i overensstemmelse med finansieringsbehovene i NextGenerationEU's udgiftsprogrammer (jf. punkt 2.4). Med henblik herpå følger Kommissionen en diversificeret finansieringsstrategi XVII og offentliggør som led i denne strategi årlige lånebeslutninger og halvårlige finansieringsplaner. I denne prognose fokuseres der på de indtægter, der er nødvendige for at finansiere budgetudgifterne inden for FFR.

De egne indtægter, der er nødvendige for at finansiere budgettet, er altså lig med de samlede udgifter fratrukket "andre indtægter". Prognosen for EU-budgettets indtægter for 2024-2027 er således baseret på princippet om, at udgifter skal modsvares af indtægter. De samlede indtægter modsvarer derfor de samlede udgifter.

Siden 2021 har Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med udtrædelsesaftalen (del V) bidraget til EU-budgettet i forbindelse med uindfriede forpligtelser i tidligere finansielle rammer. Dette omfatter de uindfriede forpligtelser ved udgangen af 2020 samt pensioner og andre forpligtelser, der er fastsat i den finansielle afregning. Det Forenede Kongeriges bidrag udgør "andre indtægter" på EU-budgettet og indgår ikke i Unionens egne indtægter. Det vil gradvist blive udfaset, efterhånden som de uindfriede forpligtelser indfries.

Andre diverse indtægter, der ikke indgår i Unionens egne indtægter, antages at forblive nominelt konstante på det niveau, der fandtes i budgetforslaget for 2024.

Egne indtægter — nationale bidrag og toldafgifter — tegner sig for størstedelen af de indtægter, der er nødvendige for at finansiere budgetudgifterne. Fremskrivningerne er baseret på den gældende afgørelse om egne indtægter XVIII . De tager ikke hensyn til Kommissionens forslag om nye egne indtægter af 20. juni 2023. De nationale bidrag for perioden 2024-2027 forventes i gennemsnit at udgøre 144 mia. EUR om året eller 0,76 % af EU's bruttonationalindkomst. Det er primært udgiftscyklussen og i mindre grad udfasningen af Det Forenede Kongeriges bidrag, som er bestemmende for udviklingen i de nationale bidrag i prognoseperioden. På grund af den forsinkede gennemførelse af vigtige udgiftsprogrammer ligger de nationale bidrag fortsat på et forholdsvis lavt niveau i 2024. Øgede udgifter som følge af en fremskyndet programgennemførelse og Det Forenede Kongeriges faldende bidrag til de uindfriede forpligtelser vil føre til øgede nationale bidrag i 2025 og 2026. Bidragene forventes at forblive stort set stabile i 2027.

Diagram 5 — Indtægtsoverslag til finansiering af FFR 2024-2027

I et givet år må de samlede egne indtægter, der opkræves af Unionen, ikke overstige det loft for egne indtægter, der er fastsat i afgørelsen om egne indtægter, på 1,40 % af EU-medlemsstaternes bruttonationalindkomst, med en yderligere midlertidig stigning på 0,6 % af EU's BNI til dækning af alle Unionens forpligtelser fra låntagning på kapitalmarkederne til finansiering af NextGenerationEU. Selv om de egne indtægter forventes at stige støt i 2025 og 2026 og derefter stabilisere sig i 2027, forventes den disponible margen under inddelingen af egne indtægter (det såkaldte "frirum") at forblive stort set stabil, da Unionens bruttonationalindkomst forventes at stige gradvist i løbet af referenceperioden XIX . Frirummet er i gennemsnit på 207 mia. EUR i perioden, heraf 113 mia. EUR til stigningen i NextGenerationEU.

EU-budgettet giver mulighed for betaling af renter af de midler, der er lånt og afsat til ikketilbagebetalingspligtig støtte under NextGenerationEU, siden låntagningen begyndte i 2021. De egne indtægter, der skal til for at finansiere disse omkostninger, medregnes i den midlertidige stigning på 0,6 % af EU's BNI i loftet for egne indtægter. De planlagte omkostninger følger en udskudt profil for at afspejle den gradvise udrulning af lån. Samtidig er der usikkerhed med hensyn til finansieringsomkostningerne ved NGEU i lyset af den hurtige og betydelige rentestigning på de finansielle markeder siden december 2021.

9.Konklusioner

Denne prognose er udarbejdet i en situation med stor usikkerhed grundet den geopolitiske og økonomiske ustabilitet som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine. De initiativer, der blev fremsat for at støtte medlemsstater, tredjelande og specifikke sektorer, fremskyndede betalingerne til de udestående og nye programmer, mens de eksterne finansieringsinstrumenter stiller flere midler til rådighed for Ukraine og de tilgrænsende partnerlande.

Den forsinkede gennemførelse af samhørighedspolitikkens programmer for 2021-2027 og Fonden for Retfærdig Omstilling øger risikoen for frigørelser. De nationale myndigheders fokus på at færdiggøre programmer fra den foregående FFR og NextGenerationEU kan i betragtning af deres kortere tidsrammer også bidrage til disse forsinkelser, og det samme kan den sene godkendelse af de relevante retsgrundlag og programmer. Medlemsstaterne vil skulle fremskynde gennemførelsen væsentligt i 2025 og 2026 for at undgå tab af midler som følge af frigørelsesreglerne. For andre midler, navnlig under udgiftsområde 1 og 6, er risiciene reduceret, hvilket afspejler presset på disse programmer.

FFR-betalingsloftet er fortsat tilstrækkeligt til at dække de forventede betalinger, undtagen i 2026, hvor prognosen peger i retning af en overskridelse. Betalingerne forventes at ligge et godt stykke under FFR-betalingsloftet i 2024 og 2025, hvilket gør det muligt at overføre uudnyttede beløb inden for visse grænser hen imod slutningen af den periode, hvor behovet for kredit vil være højere. Samlet set anslås nettomargenen i perioden 2024-2027, inklusive justeringer, til 18,5 mia. EUR, hvilket omfatter stigningen fra det fælles margeninstrument samt den automatiske justering af loftet som følge af de supplerende bevillinger baseret på artikel 5 i FFR-forordningen på 7,7 mia. EUR mellem 2025 og 2027, som medtaget i TAJU 2024. I henhold til de nuværende antagelser vil de anslåede betalingsbehov overstige FFR-betalingsloftet i 2026 og 2027. Selv under hensyntagen til det maksimale loft på 13 mia. EUR (i 2018-priser) under det fælles margeninstrument som beskrevet i artikel 11, stk. 1, litra b), og artikel 11, stk. 3 XX , i FFR-forordningen vil betalingerne i 2026 overstige det maksimale betalingsloft. Dette skyldes i høj grad den forventede udvikling i betalingerne under samhørighedspolitikken og de underliggende antagelser, som er behæftet med stor usikkerhed. Selv om risikoen synes at være mindre i 2027, er forskellen mellem det anslåede betalingsniveau og det maksimale betalingsloft fortsat lille. Det er vigtigt at bemærke, at det på grund af loftet ikke vil være muligt i anden halvdel af FFR at anvende den anslåede margen under betalingsloftet for 2024 og 2025 fuldt ud, som ligger tæt på 40 mia. EUR. En del af margenen kan forblive uudnyttet.

NextGenerationEU's målrettede investeringer og reformer støtter fortsat EU's økonomi og omstillingen til ren, grøn energi. I de kommende år vil medlemsstaterne skulle gennemføre NextGenerationEU-midlerne inden fristen for udbetalinger i 2026 og samtidig fremskynde gennemførelsen af midlerne fra samhørighedspolitikken.

De forventede uindfriede forpligtelser er i overensstemmelse med den forventede udvikling for den økonomiske vækst. Mens de uindfriede forpligtelser nominelt stiger ved udgangen af FFR sammenlignet med 2023, reduceres de uindfriede forpligtelser målt som en andel af EU's bruttonationalindkomst, hvilket viser, at den nominelle vækst i EU's økonomi opvejer akkumuleringen af uindfriede forpligtelser fra EU-budgettet. NextGenerationEU har en midlertidig indvirkning på niveauet for EU's uindfriede forpligtelser, som vil toppe ved udgangen af 2023 og derefter gradvist vende tilbage til et niveau, der svarer til begyndelsen af FFR-perioden inden udgangen af 2027.

De egne indtægter, der er nødvendige for at finansiere budgettet, vil stige i overensstemmelse med FFR-udgifterne. Størrelsen af den disponible margen under loftet for egne indtægter vil dog forblive forholdsvis stabil, da det stigende indtægtsbehov matcher den forventede nominelle vækst i EU's økonomi.

 Bilag II — Resultater af prognosen

Alle værdier er i mia. EUR i løbende priser, medmindre andet er angivet. Nogle af de samlede tal stemmer måske ikke overens på grund af afrunding.

Tabel 1.1 — Langsigtet prognose for FFR's fremtidige udgående pengestrømme i perioden 2024-2028

Tabel 1.2 — Betalinger i forbindelse med forpligtelserne i FFR for 2021-2027

Tabel 1.3 — Betalinger til opfyldelse af forpligtelser fra før 2021

* De samlede forpligtelser og anslåede betalinger omfatter bevillinger fra artikel 5 i FFR-forordningen og artikel 15, stk. 3, i finansforordningen. Ikketildelte margener er ikke medtaget.

** Beløbene til særlige instrumenter dækker solidaritets- og nødhjælpsreserven, Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, brexittilpasningsreserven og fleksibilitetsinstrumentet. I de efterfølgende tabeller er de betalinger, der vedrører mobiliseringen af fleksibilitetsinstrumentet, omfattet af de respektive udgiftsområder.

Tabel 2 — Prognose over frigørelser for 2024-2027

Tabel 3 — Langsigtet prognose for udgående pengestrømme for NextGenerationEU

Tabel 4 — Ændring i de samlede uindfriede forpligtelser for perioden 2024-2027

Tabel 5 — Langsigtet prognose for fremtidige indgående pengestrømme i EU-budgettet for perioden 2024-2027

* Loft over egne indtægter — beregnet på grundlag af den økonomiske forårsprognose 2023 for bruttonationalindkomsten for EU-27 i 2023-2027.

** Traditionelle egne indtægter anslås på grundlag af en tilbageholdelsessats på 25 % for opkrævningsomkostninger.

*** De nationale bidrag omfatter de BNI-baserede egne indtægter, de ændrede momsbaserede egne indtægter og de nye egne indtægter baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald.

(I)

I.Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(II)

II.COM(2021)343 af 30.6.2021.

(III)

III.Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (EUT L 433I af 22.12.2020, s. 11).

(IV)

IV.Rådets forordning (EU) 2020/2094 om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-krisen (EUT L 433I af 22.12.2020, s. 23) ("NextGenerationEU").

(V)

V.Medmindre andet er angivet, angives alle beløb i rapporten i løbende priser.

(VI)

VI. Budgetforslag for 2024, budgetoverslag SEC (2023) 250 — juni 2023.

(VII)

VII.Artikel 5 i FFR-forordningen indeholder bestemmelser om yderligere tildelinger i forpligtelses- og betalingsbevillinger til en på forhånd fastlagt liste over programmer på et beløb, der svarer til visse typer bøder.

(VIII)

VIII.I henhold til finansforordningens artikel 15, stk. 3, kan forpligtelsesbevillinger svarende til frigørelser, der er indgået i forbindelse med forskningsprojekter, genopføres.

(IX)

IX.Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU, Euratom (EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1).

(X)

X.EUT C66 I af 19.2.2019, s. 1.    

(XI)

XI.COM(2021)365 af 7.6.2021, COM(2022)2093 af 7.6.2022 og COM (2023)320 af 6.6.2023).

(XII)

XII.Medlemsstaterne besluttede at overføre midler mellem direkte betalinger og udvikling af landdistrikter. Resultatet er fastsat i Kommissionens delegerede forordning 2023/813 af 8. februar 2023.

(XIII)

XIII.Forordning (EU) 2022/562 om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 223/2014 for så vidt angår samhørighedsaktionen for flygtninge i Europa (CARE), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/613 af 12. april 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 223/2014 for så vidt angår øget forfinansiering fra REACT-EU-midlerne og fastsættelse af en enhedsomkostning og forordning (EU) 2022/2039 om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 og (EU) 2021/1060 for så vidt angår yderligere fleksibilitet til håndtering af konsekvenserne af Den Russiske Føderations militære aggression FAST (fleksibel bistand til områder) — CARE.

(XIV)

Som følge af den efterspørgselsdrevne leveringsmekanisme er der ingen prognoser for genopretnings- og resiliensfacilitetens lånekomponent (i lighed med andre lånebaserede instrumenter, der gennemføres uden for budgettet).

(XV)

  Overview of Member States' intentions to request RRF loan support.pdf (europa.eu)

(XVI)

COM(2022) 145 final af 23.3.2022.

(XVII)

COM(2021) 250 final af 14.4.2021.

(XVIII)

Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 (EUT L 424/1 af 15.12.2020).

(XIX)

Europa-Kommissionens økonomiske forårsprognose 2023.

(XX)

Det fælles margeninstrument i medfør af artikel 11, stk. 1, litra b), i FFR-forordningen fører direkte til en justering af FFR-betalingsloftet, som foretages årligt af Kommissionen i forbindelse med den tekniske justering, med den uudnyttede betalingsmargen og med forbehold af lovgivningsmæssige lofter i 2025-2027.