EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52023DC0283

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er tillagt Kommissionen i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/53/EU af 20. november 2013 om fritidsfartøjer og personlige fartøjer og om ophævelse af direktiv 94/25/EF

COM/2023/283 final

Bruxelles, den 31.5.2023

COM(2023) 283 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om udøvelse af de beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er tillagt Kommissionen i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/53/EU af 20. november 2013 om fritidsfartøjer og personlige fartøjer og om ophævelse af direktiv 94/25/EF


INDLEDNING

I direktiv 2013/53/EU 1 fastlægges krav til konstruktion og fremstilling af fritidsfartøjer og personlige fartøjer og regler for deres frie bevægelighed inden for Unionen. Det fremgår af direktivets artikel 47, at Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende ændring af følgende:

-Bilag I, afsnit 2, punkt 2.3, 2.4, 2.5, samt del B, afsnit 3, og del C, afsnit 3, der vedrører henholdsvis prøvningscyklusser for marine motorer, anvendelsen af motorfamilien og valget af stammotor, prøvningsbrændstof og motorernes levetid med hensyn til udstødnings- og støjemissioner (artikel 47, litra a), nr. i)) for at tage hensyn til udviklingen inden for teknisk viden og nye videnskabelige resultater.

-Bilag VII og IX, der vedrører henholdsvis "vurdering af produktionens overensstemmelse med hensyn til udstødnings- og støjemissioner" og "teknisk dokumentation" (artikel 47, litra a), nr. ii)) for at tage hensyn til udviklingen inden for teknisk viden og nye videnskabelige resultater

-Bilag V om krav til "ækvivalent overensstemmelse på grundlag af vurdering efter bygning" (artikel 47, litra b)) for at tage hensyn til udviklingen inden for teknisk viden, tilstrækkelig sikring af ækvivalent overensstemmelse og nye videnskabelige resultater.

RETSGRUNDLAG

Denne rapport forelægges i medfør af artikel 48, stk. 2, i direktiv 2013/53/EU, hvori Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i en periode på fem år fra den 17. januar 2014 og pålægges at udarbejde en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af den femårige periode. Delegationen af beføjelser blev allerede forlænget én gang for en periode på fem år indtil den 17. januar 2024.

UDØVELSE AF DE DELEGEREDE BEFØJELSER

Siden ikrafttrædelsen af direktiv 2013/53/EU har Kommissionen ikke gjort brug af beføjelsen. Der er hidtil ikke vedtaget nogen delegeret retsakt.

Begrundelsen for, at medlovgiverne har delegeret beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter til Kommissionen er dog fortsat gyldig, og Kommissionen kan rent faktisk en dag få behov for at gøre brug af bemyndigelsen For eksempel fastlægger direktivet prøvningscyklusser for marine motorer til både benzin og diesel, dog omfatter det ikke en prøvningscyklus for marine hybridmotorer. Dette er en ny teknologi til brug i skibe, som kombinerer forbrændingsmotorer med elektrisk fremdrift. Kommissionen vil derfor eventuelt gøre brug af beføjelsen for at introducere testcyklusser for marine hybridmotorer.

KONKLUSION

Kommissionen mener, at selv om den endnu ikke har vedtaget nogen delegeret retsakt, bør delegationen af beføjelser i henhold til artikel 47 i direktiv 2013/53/EU stiltiende forlænges for en periode på fem år i overensstemmelse med direktivets artikel 48, stk. 2.

Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at tage denne rapport til efterretning.

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/53/EU af 20. november 2013 om fritidsfartøjer og personlige fartøjer og om ophævelse af direktiv 94/25/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 90).

Top