EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 19.9.2022

COM(2022) 459 final

2022/0278(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af et nødinstrument for det indre marked og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2679/98

(EØS-relevant tekst)

{SEC(2022) 323 final} - {SWD(2022) 288 final} - {SWD(2022) 289 final} - {SWD(2022) 290 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Det indre marked er et af EU's største aktiver og udgør rygraden i EU's økonomiske vækst og velfærd. Nylige kriser såsom covid-19-pandemien eller Ruslands invasion af Ukraine har vist en vis sårbarhed på det indre marked og i dets forsyningskæder i tilfælde af uforudsete forstyrrelser, og samtidig har kriserne vist, hvor meget den europæiske økonomi og alle dens interessenter er afhængige af et velfungerende indre marked. Ud over geopolitisk ustabilitet kan klimaændringer og deraf følgende naturkatastrofer, tab af biodiversitet og global økonomisk ustabilitet i fremtiden føre til andre, nye nødsituationer. Det er derfor nødvendigt at sikre, at det indre marked fungerer i nødsituationer.

En krise kan påvirke det indre marked på to måder: På den ene side kan en krise føre til, at der opstår hindringer for den frie bevægelighed på det indre marked, hvilket forstyrrer dets funktion. På den anden side kan en krise forstærke manglen på kriserelevante varer og tjenesteydelser, hvis det indre marked er fragmenteret og ikke fungerer. Som følge heraf kan forsyningskæderne hurtigt forstyrres, og virksomhederne får vanskeligt ved at købe, levere eller sælge varer og tjenesteydelser. Forbrugernes adgang til vigtige produkter og tjenesteydelser forstyrres. Mangel på oplysninger og juridisk klarhed forværrer virkningerne af disse forstyrrelser yderligere. Ud over de direkte samfundsmæssige risici, der er forårsaget af krisen, står borgerne, og navnlig sårbare grupper, over for store negative økonomiske virkninger. Forslaget har derfor til formål at løse to særskilte, men indbyrdes forbundne problemer: hindringer for den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser og personer i krisetider og mangel på kriserelevante varer og tjenesteydelser.

I tæt samarbejde med alle medlemsstater og andre eksisterende EU-kriseinstrumenter vil nødinstrumentet for det indre marked tilvejebringe en stærk, smidig forvaltningsstruktur samt målrettede værktøjer til at sikre et velfungerende indre marked i enhver form for fremtidig krise. Det er sandsynligt, at der ikke vil være brug for alle værktøjer i dette forslag samtidig. Formålet er snarere at forberede EU på til fremtiden og udstyre EU med, hvad der kan vise sig at være nødvendigt i en given krisesituation, der i alvorlig grad påvirker det indre marked.

Det Europæiske Råd anførte i sine konklusioner af 1.-2. oktober 2020 1 , at EU vil tage ved lære af covid-19-pandemien og tackle resterende fragmentering, hindringer og svagheder på det indre marked i nødsituationer. I meddelelsen om ajourføring af industristrategien 2 bebudede Kommissionen et instrument, der skal sikre den frie bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser samt større gennemsigtighed og koordinering i krisetider. Initiativet indgår i Kommissionens arbejdsprogram for 2022 3 . Europa-Parlamentet glædede sig over Kommissionens plan om at præsentere et nødinstrument for det indre marked og opfordrede Kommissionen til at udvikle det som et juridisk bindende strukturelt værktøj til at sikre den frie bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser i tilfælde af fremtidige kriser 4 .

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

En række EU-retsakter indeholder bestemmelser, der er relevante for krisestyring generelt. Samtidig fastsætter visse EU-rammer og nyligt vedtagne forslag fra Kommissionen mere målrettede foranstaltninger, som fokuserer på visse aspekter af krisestyring, eller som er relevante for specifikke sektorer. Nødinstrumentet for det indre marked finder anvendelse med forbehold af bestemmelserne i disse målrettede krisestyringsinstrumenter, der skal betragtes som lex specialis. Finansielle tjenesteydelser, lægemidler, medicinsk udstyr eller andre medicinske modforanstaltninger og navnlig fødevaresikkerhedsprodukter er udelukket fra initiativets anvendelsesområde, da der findes en særlig kriserelevant ramme på disse områder.

Samspil med horisontale kriseresponsmekanismer

Den integrerede mekanisme for politisk kriserespons (IPCR) 5 er blandt de horisontale kriseresponsmekanismer 6 . Formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union anvender IPCR til at lette udvekslingen af oplysninger og den politiske koordinering mellem medlemsstaterne som reaktion på komplekse kriser. IPCR gennemgik for første gang i oktober 2015 flygtninge- og migrationskrisen, og den har været medvirkende til at overvåge og støtte reaktionen på krisen og aflægge rapport til Coreper, Rådet og Det Europæiske Råd. IPCR håndterede EU-reaktionen på større kriser forårsaget af cyberangreb, naturkatastrofer eller hybride trusler. For nylig har IPCR også fungeret efter udbruddet af covid-19-pandemien og den russiske brutale aggression mod Ukraine.

En anden EU-mekanisme for generel kriserespons er EU-civilbeskyttelsesmekanismen og dens katastrofeberedskabskoordineringscenter (ERCC) 7 . ERCC er Kommissionens centrale operationelle knudepunkt 24/7 for første kriseforanstaltning, etablering af strategiske beredskabslagre på EU-plan for katastrofeberedskab ("rescEU"), katastroferisikovurderinger, opstilling af scenarier, mål for katastrofemodstandsdygtighed, EU-dækkende overblik over natur- og menneskeskabte katastroferisici og andre forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger såsom uddannelse og øvelser.

Samspil med horisontale mekanismer for det indre marked

Når det er hensigtsmæssigt og nødvendigt, bør der sikres koordinering mellem nødinstrumentet for det indre marked og aktiviteterne i taskforcen for håndhævelse for reglerne for det indre marked (SMET). Kommissionen skal navnlig forelægge anmeldte hindringer, der i væsentlig grad forstyrrer den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser for strategiske varer og tjenesteydelser, for taskforcen for håndhævelse af det indre marked (SMET) med henblik på drøftelse/revision.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Samspil med foranstaltninger rettet mod specifikke aspekter af krisestyring

Ovennævnte horisontale kriseresponsmekanismer suppleres af andre mere målrettede foranstaltninger, der fokuserer på specifikke aspekter af det indre marked såsom varernes frie bevægelighed, fælles regler for eksport eller offentlige indkøb.

En sådan ramme er forordning (EF) nr. 2679/98 om oprettelse af en responsmekanisme til at imødegå hindringer for den frie bevægelighed for varer, der kan tilskrives en medlemsstat, og som fører til alvorlige forstyrrelser og kræver øjeblikkelig handling ("jordbærforordningen") 8 . Denne forordning indeholder bestemmelser om en underretningsmekanisme og et system til udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen. (Se afsnit 8.1 og 8.2 for yderligere oplysninger).

Forordningen om fælles regler for eksport 9 giver Kommissionen mulighed for at underkaste visse kategorier af produkter et eksporttilsyn uden for EU eller en eksporttilladelse til lande uden for EU. Kommissionen underkastede visse vacciner og aktive stoffer, der anvendes til fremstilling af sådanne vacciner, eksporttilsyn 10 på dette grundlag.

Andre økonomiske foranstaltninger omfatter udbud med forhandling og lejlighedsvise fælles indkøb foretaget af Kommissionen på vegne af medlemsstaterne 11 .

Samspil med sektorspecifikke kriseforanstaltninger

Visse EU-rammer fastsætter mere målrettede foranstaltninger, som kun fokuserer på visse specifikke aspekter af krisestyring eller kun vedrører visse specifikke sektorer.

I Kommissionens meddelelse "Beredskabsplan til sikring af fødevareforsyningen og fødevaresikkerheden" 12 drages erfaringer fra covid-19-pandemien og tidligere kriser med det formål at øge koordineringen og krisestyringen, herunder beredskabet. Med henblik herpå indeholder beredskabsplanen centrale principper, der skal følges for at sikre fødevareforsyningen og fødevaresikkerheden i tilfælde af fremtidige kriser. For at sikre gennemførelsen af beredskabsplanen og de centrale principper heri oprettede Kommissionen sideløbende den europæiske kriseberedskabs- og indsatsmekanisme for fødevaresikkerhed (EFSCM), en gruppe bestående af repræsentanter for medlemsstaterne og tredjelande samt interessenter i fødevareforsyningskæden under ledelse af Kommissionen, for at styrke koordineringen samt udveksle data og praksis. EFSCM blev indkaldt for første gang i marts 2022 for at drøfte virkningerne af stigningerne i energi- og inputpriserne og konsekvenserne af Ruslands invasion af Ukraine for fødevaresikkerheden og -forsyningen. Markedsobservatorierne og grupperne for civil dialog er andre fora, der sikrer gennemsigtighed og informationsstrømmen i fødevaresektoren.

Kommissionens meddelelse "Beredskabsplan for transport" 13 har til formål at sikre kriseberedskab og forretningskontinuitet i transportsektoren. Planen indeholder en "krisehåndbog", der omfatter en værktøjskasse med ti værktøjer til at afbøde eventuelle negative konsekvenser for transportsektoren, passagererne og det indre marked i tilfælde af en krise. Disse omfatter bl.a. foranstaltninger, der sikrer tilpasning af EU's transportlovgivning til krisesituationer og sikrer tilstrækkelig støtte til transportsektoren, fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser og personer, udveksling af transportoplysninger, afprøvning af transportberedskab i virkelige situationer osv 14 .

Forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter 15 (forordningen om den fælles markedsordning) og søsterforordningen om den fælles markedsordning for fiskeri 16 udgør retsgrundlaget for indsamling af relevante oplysninger fra medlemsstaterne med henblik på at forbedre gennemsigtigheden på markedet 17 .

Forordning (EU) 2021/1139 om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond 18 (EHFAF-forordningen) udgør retsgrundlaget for støtte til fiskeri- og akvakultursektoren i tilfælde af ekstraordinære begivenheder, der forårsager betydelige markedsforstyrrelser.

Forordning (EU) 2021/953 om oprettelse af EU's digitale covidcertifikat 19 fastsætter en fælles ramme for udstedelse, kontrol og accept af interoperable covid-19-vaccinations-, test- eller restitutionscertifikater for at lette den frie bevægelighed for EU-borgere og deres familiemedlemmer under covid-19-pandemien. På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet desuden specifikke henstillinger om den koordinerede tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på covid-19-pandemien 20 . Kommissionen bebudede også i rapporten om unionsborgerskab 2020 21 , at den vil gennemgå retningslinjerne fra 2009 om den frie bevægelighed for at forbedre retssikkerheden for EU-borgere, der udøver deres ret til fri bevægelighed, og for at sikre en mere effektiv og ensartet anvendelse af lovgivningen om fri bevægelighed i hele EU. De ajourførte retningslinjer bør bl.a. omfatte anvendelsen af restriktive foranstaltninger vedrørende fri bevægelighed, navnlig dem, der skyldes bekymring for folkesundheden.

Forordning (EU) 2022/123 om styrkelse af Det Europæiske Lægemiddelagenturs rolle i forbindelse med kriseberedskab og krisestyring med hensyn til lægemidler og medicinsk udstyr udgør en ramme for overvågning og afbødning af potentiel og faktisk mangel på centralt og nationalt godkendte humanmedicinske lægemidler, der betragtes som kritiske for at håndtere en given "folkesundhedsmæssig krisesituation" eller "større hændelse" 22 .

Endelig blev Myndigheden for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet oprettet ved Kommissionens afgørelse af 16. september 2021 23 med henblik på en koordineret indsats på EU-plan for at reagere på sundhedskriser, herunder overvågning af behovene, hurtig udvikling, fremstilling, indkøb og ligelig fordeling af medicinske modforanstaltninger.

Samspil med igangværende initiativer

Sideløbende hermed vedrører en række initiativer, som for nylig er blevet foreslået, og som i øjeblikket drøftes, aspekter, der er relevante for kriseresponsen og -beredskabet. Disse initiativer har imidlertid et begrænset anvendelsesområde, der omfatter specifikke typer krisescenarier, og har ikke til formål at etablere en generel horisontal krisestyringsramme. I det omfang disse initiativer omfatter en sektorspecifik kriserespons- og beredskabsramme, vil denne ramme have forrang for nødinstrumentet for det indre marked som lex specialis.

Kommissionens forslag til en forordning om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af afgørelse 1082/2013/EU ("afgørelsen om grænseoverskridende sundhedstrusler") 24 har til formål at styrke EU's ramme for sundhedssikkerhed og styrke centrale EU-agenturers kriseberedskabs- og indsatsrolle med hensyn til alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler 25 . Når den er vedtaget, vil den styrke beredskabs- og responsplanlægningen og styrke den epidemiologiske kontrol og overvågning, forbedre dataindberetningen og styrke EU's interventioner.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 851/2004 om oprettelse af et europæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme 26

Kommissionens forslag til Rådets forordning om en ramme for foranstaltninger til sikring af forsyningen af kriserelevante medicinske modforanstaltninger i tilfælde af en folkesundhedsmæssig krisesituation på EU-niveau 27 indeholder bestemmelser om kriseresponsværktøjer såsom fælles indkøb, obligatoriske anmodninger om oplysninger til virksomheder om deres produktionskapacitet og omlægning af produktionslinjer i tilfælde af folkesundhedskriser, når der er erklæret en folkesundhedsmæssig krisesituation. Erklæring af en nødsituation på EU-niveau vil udløse en øget koordinering og muliggøre udvikling, lageropbygning og indkøb af kriserelevante produkter. Forslaget omfatter medicinske modforanstaltninger defineret som humanmedicinske lægemidler, medicinsk udstyr og andre varer eller tjenesteydelser, der er nødvendige med henblik på beredskab og respons over for alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler.

Kommissionens forslag til forordningen om europæiske mikrochips 28 har til formål at styrke Europas økosystem for halvledere. En vigtig søjle i denne strategi er at oprette en mekanisme for koordineret overvågning og respons over for mangel på halvledere med henblik på at foregribe og reagere hurtigt på eventuelle fremtidige forstyrrelser i forsyningskæden ved hjælp af en særlig nødværktøjskasse sammen med medlemsstaterne og internationale partnere. Den planlagte mekanisme er specifik for en mulig halvlederkrise og vil udelukkende finde anvendelse, hvis krisetilstanden aktiveres.

Kommissionens forslag til en dataforordning 29 vil gøre det muligt for offentlige myndigheder at få adgang til oplysninger, som den private sektor er i besiddelse af, og som er nødvendige i ekstraordinære tilfælde, navnlig for at gennemføre et retligt mandat, hvis oplysninger ikke er tilgængelige på anden måde, eller i tilfælde af en offentlig nødsituation (dvs. en ekstraordinær situation, der påvirker Unionens befolkning, en medlemsstat eller en del heraf negativt, med risiko for alvorlige og varige konsekvenser for levevilkårene eller den økonomiske stabilitet eller en betydelig forringelse af de økonomiske aktiver i Unionen eller den/de relevante medlemsstat(er)).

Kommissionens forslag om ændring af Schengengrænsekodeksen 30 har til formål at sikre en fælles respons ved de indre grænser i situationer med trusler, der berører et flertal af medlemsstaterne. Den foreslåede ændring vil også indføre proceduremæssige garantier i tilfælde af ensidig genindførelse af kontrol ved de indre grænser og sikre anvendelse af afbødende foranstaltninger og specifikke garantier for grænseregioner i tilfælde, hvor kontrollen ved de indre grænser genindføres. En sådan kontrol berører navnlig personer, der krydser grænsen i deres dagligdag (arbejde, uddannelse, sundhedspleje, familiebesøg), som det fremgik af covid-19-pandemien. Forslaget fremmer øget brug af effektive alternative foranstaltninger til at imødegå de konstaterede trusler mod den indre sikkerhed eller den offentlige orden i stedet for kontrol ved de indre grænser, f.eks. politiets eller andre myndigheders øgede kontrol i grænseregioner, på visse betingelser. Forslaget giver også Rådet mulighed for hurtigt at vedtage bindende regler om midlertidige rejserestriktioner for tredjelandsstatsborgere ved de ydre grænser i tilfælde af en trussel mod folkesundheden. Det præciserer også, hvilke foranstaltninger medlemsstaterne kan træffe for at kontrollere EU's ydre grænser effektivt i en situation, hvor migranter udnyttes af tredjelande til politiske formål.

Forslaget til direktiv om kritiske enheders modstandsdygtighed, som Kommissionen vedtog i december 2020 31 , har til formål at øge modstandsdygtigheden hos enheder, der leverer tjenester, der er afgørende for opretholdelsen af vitale samfundsmæssige funktioner eller vigtige økonomiske aktiviteter i EU. Formålet med dette initiativ er at skabe en omfattende ramme for at støtte medlemsstaterne i at sikre, at kritiske enheder, der leverer væsentlige tjenester, er i stand til at forebygge, beskytte mod, reagere på, modstå, afbøde, absorbere, tilpasse sig og komme på fode igen efter væsentlige forstyrrende hændelser såsom naturkatastrofer, ulykker eller terrorisme. Direktivet vil dække 11 nøglesektorer, herunder energi, transport, bankvæsen og sundhed.

I den fælles meddelelse af 18. maj 2022 om analyse af investeringsunderskud på forsvarsområdet og vejen frem blev der peget på en række spørgsmål, herunder evnen hos EU's forsvarsteknologiske og -industrielle base (samt den globale forsvarsteknologiske og -industrielle base) til at imødekomme medlemsstaternes kommende indkøbsbehov på forsvarsområdet, og der blev foreslået en række foranstaltninger.

I forbindelse med revisionen af direktiv 2001/95/EF om produktsikkerhed i almindelighed har Kommissionen til hensigt at undersøge, om og i hvilket omfang eller på hvilke måder de produktionsspørgsmål, der behandles i omnibusreglerne, for så vidt angår varer, der er omfattet af forskellige harmoniserede ordninger, kan behandles i en særskilt sammenhæng med ikke-harmoniserede varer.

Sammenhæng med EU's optræden udadtil

Tjenesten for EU's Optræden Udadtil vil støtte den højtstående repræsentant i dennes funktion som næstformand for Kommissionen for at koordinere Unionens optræden udadtil i Kommissionen. Unionens delegationer under den højtstående repræsentants myndighed udøver deres funktioner som eksterne repræsentanter for Unionen og bistår, hvor det er relevant, i eksterne dialoger.

Samspil med andre instrumenter

Kommissionen kan støtte medlemsstaterne i udformningen og gennemførelsen af reformer med henblik på at foregribe, forberede og reagere på virkningerne af naturlige eller menneskeskabte kriser på det indre marked gennem instrumentet for teknisk støtte (TSI) 32 .

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Forslaget er baseret på artikel 114, 21 og 45 i TEUF.

I forbindelse med en krise kan det indre marked blive påvirket både af fremkomsten af de specifikke forstyrrelser og mangler, der er forbundet med den nævnte krise, og af de mulige restriktioner inden for EU for den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser og personer, som kan opstå i et forsøg på at tackle den nævnte krise. Det overordnede mål med initiativet er at fastlægge mekanismer og procedurer, som vil gøre det muligt at forberede sig på og håndtere potentielle kriser og forstyrrelser i det indre markeds funktion. Sådanne foranstaltninger har også til formål at minimere hindringerne for den frie bevægelighed inden for EU i krisetider. Selv om foranstaltningerne vedrørende den frie bevægelighed for varer og den frie udveksling af tjenesteydelser er omfattet af retsgrundlaget for det indre marked, kræver bestemmelserne om fri bevægelighed for personer, at forordningen også baserer sig på artikel 21 og 45 i TEUF. I tilfælde af en krise, der påvirker forsyningskæderne på det indre marked, skal der træffes foranstaltninger til at afhjælpe eventuelle konstaterede mangler og sikre tilgængeligheden af krisekritiske varer og tjenesteydelser i hele EU.

En række foranstaltninger i dette forslag afviger fra eller supplerer eksisterende EU-harmoniseringslovgivning baseret på det generelle retsgrundlag for det indre marked. Foranstaltninger såsom fremme af opskalering af produktionskapaciteten for kriserelevante varer og tjenesteydelser, fremskyndelse af tilladelsesprocedurer, prioritering af ordrer og opbygning og distribution af strategiske reserver er af ekstraordinær karakter og har til formål at sikre en sammenhængende respons på fremtidige kriser og undgå fragmentering af det indre marked. I tilfælde, hvor der er betydelige risici for det indre markeds funktion, eller hvor der er alvorlig mangel på eller en usædvanlig stor efterspørgsel efter varer af strategisk betydning, kan foranstaltninger på EU-plan, der har til formål at sikre tilgængeligheden af kriserelevante produkter, såsom strategiske reserver eller prioriterede ordrer, vise sig at være nødvendige for at vende tilbage til det indre markeds normale funktion. Sådanne foranstaltninger har en gradvis og trinvis tilgang, hvor anvendelsen af mere bindende foranstaltninger følger de økonomiske aktørers passivitet med henblik på at tackle krisen.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

De økonomiske aktiviteter på hele det indre marked er dybt integrerede. Samspillet mellem virksomheder, tjenesteudbydere, kunder, forbrugere og arbejdstagere i forskellige medlemsstater, der er afhængige af deres ret til fri bevægelighed, bliver stadig mere udbredt. Erfaringerne fra tidligere kriser har vist, at fordelingen af produktionskapaciteten i EU ofte er ujævn. Samtidig kan efterspørgslen efter kriserelevante varer eller tjenesteydelser i hele EU i tilfælde af en krise også være ujævn, da nogle af EU's regioner er uforholdsmæssigt sårbare og udsat for forstyrrelser i forsyningskæden, navnlig de regioner i EU's yderste periferi 33 , der ligger tusindvis af kilometer fra det europæiske fastland. Målet om at sikre et velfungerende og uforstyrret indre marked kan ikke nås ved hjælp af ensidige nationale foranstaltninger. Selv om foranstaltninger, der vedtages af medlemsstaterne hver for sig, i et vist omfang kan afhjælpe de mangler, der skyldes en krise på nationalt plan, er de faktisk mere tilbøjelige til at forværre den nævnte krise yderligere i hele EU ved at tilføje yderligere hindringer for den frie bevægelighed og/eller yderligere pres på produkter, der allerede er ramt af knaphed.

Indførelsen af regler for det indre markeds funktion er en delt kompetence mellem EU og medlemsstaterne. Der findes allerede et betydeligt antal EU-rammer for forskellige aspekter, og de bidrager til et velfungerende indre marked ved at fastsætte sammenhængende regelsæt, der gælder på alle medlemsstaternes områder. De eksisterende EU-rammer fastsætter dog generelt regler for det indre markeds daglige funktion uden for specifikke krisescenarier. Der findes i øjeblikket ingen horisontale regler eller mekanismer, der omhandler aspekter som beredskabsplanlægning, kriseforegribelse og -overvågning og kriseresponsforanstaltninger, som vil finde anvendelse på en sammenhængende måde på tværs af økonomiske sektorer og hele det indre marked.

Formålet med nødinstrumentet er at sikre en koordineret tilgang til at foregribe, forberede sig på og reagere på kriser, der har betydelige virkninger på tværs af grænserne eller specifikt i grænseregioner eller begge dele og truer det indre markeds funktion, og hvor der ikke allerede findes EU-instrumenter, eller hvor de eksisterende instrumenter ikke indeholder kriserelevante bestemmelser. Indførelse af beredskabs- og overvågningsforanstaltninger på hele det indre marked kan lette koordineringen af responsforanstaltningerne i tilfælde af en krise. Desuden kan sådanne foranstaltninger suppleres af en effektiv koordinering og et effektivt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne under krisen for at sikre, at der træffes de mest hensigtsmæssige foranstaltninger til at håndtere krisen.

Nødinstrumentet for det indre marked har ikke til formål at fastlægge et detaljeret sæt bestemmelser på EU-plan, som udelukkende bør anvendes i tilfælde af kriser. I stedet har instrumentet til formål at fastlægge og sikre en sammenhængende anvendelse af mulige kombinationer af bestemmelser, der er truffet på EU-plan, sammen med regler om koordinering af de foranstaltninger, der træffes på medlemsstatsniveau. I den forbindelse vil de foranstaltninger, der kan træffes på EU-plan på grundlag af nødinstrumentet for det indre marked, blive koordineret med og supplere de responsforanstaltninger, som medlemsstaterne har vedtaget. For at muliggøre en sådan koordinering og komplementaritet fastsætter nødinstrumentet for det indre marked specifikke foranstaltninger, som medlemsstaterne bør afholde sig fra at indføre, når en nødsituation for det indre marked er blevet aktiveret på EU-plan.

I denne forbindelse vil EU-merværdien ved dette instrument være at fastlægge mekanismerne for en hurtig og struktureret kommunikationsmetode mellem Kommissionen og medlemsstaterne, koordinering og informationsudveksling, når det indre marked er under pres, og gøre det muligt at træffe de nødvendige foranstaltninger på en gennemsigtig og inklusiv måde - samt at fremskynde eksisterende mekanismer og tilføje nye målrettede værktøjer til krisesituationer. Det vil også sikre gennemsigtighed på hele det indre marked og sikre, at virksomheder og borgere, der er afhængige af deres ret til fri bevægelighed, har adgang til passende oplysninger om de gældende foranstaltninger i alle medlemsstaterne. Dette vil øge retssikkerheden og gøre det muligt for dem at træffe informerede beslutninger.

En yderligere fordel ved en indsats på dette område vil være at udstyre EU med de værktøjer til modstandsdygtighed, der er nødvendige for at opretholde EU-industriens konkurrenceevne i en geopolitisk kontekst, hvor vores internationale partnere og konkurrenter allerede kan forlade sig på retlige instrumenter, der giver mulighed for en struktureret overvågning af forstyrrelser i forsyningskæden og for vedtagelse af mulige responsforanstaltninger såsom strategiske reserver.

•Proportionalitetsprincippet

Foranstaltningerne i denne forordning er omhyggeligt skræddersyede for at sikre, at de ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå målet om at sikre, at det indre marked fungerer gnidningsløst og uforstyrret. Foranstaltningerne supplerer medlemsstaternes indsats, når forordningens mål ikke kan nås ved ensidig handling fra medlemsstaternes side. De tager hensyn til behovet for, at de økonomiske aktører er i stand til at styre de normale forretningsrisici, have deres egne beredskabsplaner og udarbejde initiativer til løsning af problemer i forsyningskæden. Dette er navnlig omfattet af Kommissionens forpligtelser til at høre de økonomiske aktører, inden der træffes obligatoriske nødforanstaltninger for det indre marked, såsom obligatoriske anmodninger om oplysninger og prioriterede ordrer.

•Valg af retsakt

Nødinstrumentet for det indre marked har form af et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning. I betragtning af at der i forbindelse med bestemmelser i en forordning ikke er behov for, at medlemsstaterne gennemfører dem i deres respektive nationale lovgivning, vil denne specifikke retsakt gøre det muligt at sikre, at bestemmelserne anvendes konsekvent.

Den foreslåede forordning vil indføre procedurer, der supplerer direktivet om gennemsigtighed på det indre marked eller tjenesteydelsesdirektivet, og som skal anvendes i nødsituationstilstand. Forordningen præciserer forholdet mellem de relevante retlige rammer, men uden at ændre de respektive retlige rammer.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Forordning (EF) nr. 2679/98 om oprettelse af en reaktionsmekanisme til imødegåelse af hindringer for den frie bevægelighed for varer, der kan tilskrives en medlemsstat, og som fører til alvorlige forstyrrelser og kræver øjeblikkelig handling ("jordbærforordningen"), ophæves. Ifølge den evaluering, der blev afsluttet i oktober 2019, og som understøttes af en ekstern undersøgelse, anvendes denne mekanisme sjældent, og dens informationsudvekslingssystem er utilstrækkeligt, da det er for langsomt og forældet 34 .

•Høringer af interessenter

Interessenterne er i vid udstrækning enige i behovet for at sikre fri bevægelighed samt større gennemsigtighed og koordinering i krisetider. De fleste af de erfaringer, som interessenterne beskriver, stammer fra covid-19-krisen. Med hensyn til at sikre tilgængeligheden af kriserelevante varer har medlemsstaterne udtrykt støtte til foranstaltninger såsom koordinering af offentlige indkøb, hurtig overensstemmelsesvurdering og forbedret markedsovervågning. En række medlemsstater har givet udtryk for bekymring over at medtage brede kriseberedskabsforanstaltninger, når der ikke er udsigt til krise, uden at specificere hvilke forsyningskæder der er tale om Nogle interessenter i erhvervslivet gav udtryk for bekymring over obligatoriske foranstaltninger rettet mod økonomiske aktører, mens har andre givet udtryk for støtte til større koordinering og gennemsigtighed, foranstaltninger til sikring af arbejdskraftens frie bevægelighed, hurtige meddelelser om nationale foranstaltninger, hurtige procedurer for udvikling og offentliggørelse af europæiske standarder, centrale informationssteder på EU-plan og nationalt plan samt simuleringer af nødsituationer for eksperter.

•Indhentning og brug af ekspertbistand

Den dokumentation og de oplysninger, der blev anvendt til udarbejdelsen af konsekvensanalysen, omfattede:

–"The impact of COVID-19 on the Internal Market", undersøgelse på anmodning af Europa-Parlamentets IMCO-udvalg

–evaluering af "jordbærforordningen" (EF) nr. 2679/98 og den tilhørende eksterne undersøgelse

–evaluering af den nye lovgivningsramme

–relevante oplysninger og/eller dokumentation indsamlet i forbindelse med forberedelsen af eksisterende eller foreslåede EU-kriseresponsinitiativer og -mekanismer, herunder gennem høringsaktiviteter eller konsekvensanalyser (f.eks. dataretsakten, markedsinformationsværktøjet for det indre marked (SMIT), EU's ramme for sundhedssikkerhed, Schengengrænsekodeksen, beredskabsplanen til sikring af fødevareforsyning og fødevaresikkerhed, den integrerede politiske kriseresponsmekanisme (IPCR), beredskabsplanen for transport, forordningen om EU's digitale covidcertifikat, Rådets henstilling (EU) 2020/1475 om en koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på covid-19-pandemien og tilpasningerne heraf)

–akademiske undersøgelser og litteratur om tidligere krisers indvirkning på det indre markeds funktion samt eksisterende positionspapirer og andre dokumenter udarbejdet af relevante interessenter

–avisartikler og pressemateriale.

Konsekvensanalysen byggede endvidere på oplysningerne fra høringsaktiviteterne som beskrevet i den sammenfattende rapport i bilag 2 til konsekvensanalysen.

Rapportens dokumentationsgrundlag er stærkt begrænset på grund af det relativt lave antal svar på indkaldelsen af dokumentation og den offentlige høring og manglen på en støtteundersøgelse. For at rette op på denne situation afholdt Kommissionen den 6. maj 2022 en workshop for interessenter med deltagelse af et stort antal interessenter og gennemførte en række målrettede høringer, navnlig af medlemsstater og interessenter.

•Konsekvensanalyse

I overensstemmelse med sin politik for bedre regulering foretog Kommissionen en konsekvensanalyse 35 . I konsekvensanalysen blev der evalueret tre politiske løsningsmodeller om oprettelse af et forvaltningsorgan og en ramme for beredskabs-, overvågnings- og nødsituationstilstand. Både overvågningstilstanden og nødsituationstilstanden for det indre marked vil blive aktiveret i henhold til specifikke kriterier og udløsende mekanismer. Visse foranstaltninger i værktøjskassen vil kræve yderligere aktivering.

På grundlag af en analyse af årsagerne til problemerne og manglerne i den relevante sektorspecifikke lovgivning blev der defineret otte byggeblokke af foranstaltninger ved at gruppere foranstaltningerne i blokke, der finder anvendelse på forskellige tidspunkter (hele tiden, i overvågningstilstand og i nødsituationstilstand). For hver byggeblok blev der analyseret tre politiske tilgange, lige fra ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger (tilgang 1) til en hybrid tilgang (tilgang 2) til en mere omfattende lovgivningsmæssig ramme (tilgang 3). På grundlag af denne analyse blev nogle eller alle tilgange valgt for hver byggeblok og blev samlet i tre realistiske politiske løsningsmodeller, der afspejler forskellige niveauer af politisk ambition og interessenternes støtte:

Konsekvensanalysen indeholdt ikke en foretrukken løsning, men overlod i stedet valget til en politisk beslutning. De foranstaltninger, der er valgt i lovforslaget, svarer til løsningsmodel 3 for alle byggeblokke med undtagelse af byggeblok 8. For byggeblok 8 er der valgt en kombination af løsningsmodel 1 (øge produktionen), løsningsmodel 2 (distribution af lagerprodukter og fremskyndelse af tilladelsesprocedurer) og løsningsmodel 3 (virksomhedernes forpligtelser til at acceptere og prioritere ordrer og levere kriserelevante oplysninger).

Den 15. juni 2022 forelagde Kommissionen konsekvensanalysen for Udvalget for Forskriftskontrol. Udvalget for Forskriftskontrol afgav en negativ udtalelse, idet det navnlig bemærkede 1) behovet for at give klare og detaljerede oplysninger om den planlagte nødsituationstilstand for det indre marked, herunder en definition, kriterierne og beslutningsmekanismerne for at oprette og afslutte den og de foranstaltning(er), der ville blive gennemført i den forbindelse, 2) behovet for at foretage en grundig vurdering af virkningerne af de politiske løsningsmodeller og 3) behovet for at fremlægge alternative kombinationer af relevante politiske løsningsmodeller ud over de politiske tilgange og at knytte sammenligningen til konsekvensanalysen. For at imødegå disse resultater gav Kommissionen en klar definition af en nødsituation for det indre marked, specificerede kriterierne og beslutningsmekanismerne, forklarede de tre tilstande, som nødinstrumentet for det indre marked fungerer på, og præciserede, hvilken byggeblok i nødinstrumentet for det indre marked der vil blive aktiveret under hvilken tilstand. Den uddybede konsekvensanalysen yderligere for at dække flere typer virkninger, dvs. økonomiske virkninger for centrale interessenter (virksomheder, medlemsstater og Kommissionen), virkninger for SMV'er, indvirkning på konkurrenceevne, konkurrence og international handel, og differentierede, hvilke virkninger der kunne forventes umiddelbart, og hvilke der kunne forventes i overvågnings- og nødsituationstilstand. Konsekvensanalysen definerede desuden tre alternative løsningsmodeller baseret på en kombination af forskellige tilgange til nogle af byggeblokkene og indeholdt en vurdering af virkningerne af disse løsningsmodeller, ligesom den udvidede sammenligningen af løsningsmodellerne til at omfatte proportionalitet og subsidiaritet.

Den 29. juli 2022 forelagde Kommissionen konsekvensanalysen for Udvalget for Forskriftskontrol. Udvalget afgav derefter en positiv udtalelse med bemærkninger. Disse bemærkninger vedrørte behovet for yderligere at undersøge de forskellige typer kriser, der kan påvirke det indre markeds funktion, for mere klart at beskrive samspillet med eventuelle foranstaltninger, der træffes på grundlag af artikel 4, stk. 2, i TEUF, og for i tilstrækkelig grad at begrunde nogle af de foreslåede foranstaltninger ud fra nærheds- og proportionalitetssynspunktet. For at imødekomme disse bemærkninger blev der tilføjet oplysninger om virkningerne af potentielle fremtidige kriser, samspillet med potentielle foranstaltninger i henhold til artikel 4, stk. 2, i TEUF blev forklaret bedre, og der blev tilføjet yderligere oplysninger om de obligatoriske foranstaltninger, der er planlagt i nødsituationstilstand.

Yderligere oplysninger om, hvordan henstillingerne fra Udvalget for Forskriftskontrol er afspejlet i konsekvensanalysen, kan ses i punkt 3 i bilag I til konsekvensanalysen.

•Målrettet regulering og forenkling

Ifølge Kommissionens program for målrettet og effektiv regulering (REFIT) bør alle initiativer, som har til formål at ændre den eksisterende EU-lovgivning, sigte mod at forenkle og nå de anførte politiske mål mere effektivt (dvs. mindske unødige reguleringsrelaterede omkostninger).

Forslaget indeholder en værktøjskasse med foranstaltninger til håndtering af nødsituationer for det indre marked, der består af en række foranstaltninger, der til enhver tid finder anvendelse, samt visse foranstaltninger, der kun finder anvendelse i overvågnings- eller nødsituationstilstand, og som skal aktiveres separat. Der er ingen administrative omkostninger for virksomheder og borgere, som ville finde anvendelse med øjeblikkelig virkning og under det indre markeds normale funktion.

For så vidt angår foranstaltninger, der sandsynligvis vil betyde store indvirkninger på og potentielle omkostninger for SMV'er, navnlig foranstaltninger såsom obligatoriske anmodninger om oplysninger, anmodninger om at øge produktionen og acceptere prioriterede ordrer, vil Kommissionen under den yderligere aktivering af sådanne foranstaltninger foretage en specifik analyse og vurdering af deres indvirkning og proportionalitet, navnlig deres indvirkning på SMV'er. Denne vurdering vil indgå i processen med yderligere aktivering af disse specifikke foranstaltninger ved en gennemførelsesretsakt fra Kommissionen (ud over den samlede aktivering af nødsituationstilstanden). Afhængigt af krisens art og de berørte strategiske forsyningskæder og kriserelevante produkter vil der blive stillet særlige tilpasninger til rådighed for SMV'er. Selv om det ikke er muligt helt at undtage mikrovirksomheder fra anvendelsesområdet for foranstaltninger såsom obligatoriske anmodninger om oplysninger, da disse virksomheder kan have specifik unik knowhow eller patenter af afgørende betydning i en krise, vil specifikke tilpasninger omfatte forenklede undersøgelsesdesign, mindre byrdefulde indberetningskrav og længere frister for svar, i det omfang det er muligt i betragtning af behovet for en hurtig indsats i forbindelse med en specifik krise.

Forordning (EF) nr. 2679/98 om oprettelse af en reaktionsmekanisme til imødegåelse af hindringer for den frie bevægelighed for varer, der kan tilskrives en medlemsstat, og som fører til alvorlige forstyrrelser og kræver øjeblikkelig handling ("jordbærforordningen"), ophæves. Dette vil føre til en forenkling af de retlige rammer.

•Grundlæggende rettigheder

Denne forordning og navnlig de prioriterede ordrer og de foranstaltninger, der letter omlægningen af produktionslinjer, samt de foranstaltninger, der letter udvidelsen af produktionskapaciteten, påvirker friheden til at oprette og drive egen virksomhed, jf. artikel 16 i EU's charter om grundlæggende rettigheder, for de økonomiske aktører, der er aktive på det indre marked i en nødsituation for det indre marked. Sådanne begrænsninger er blevet tilpasset omhyggeligt og afvejet mod samfundets vitale interesser. Bestemmelserne om prioriterede ordrer indeholder en række garantier for de økonomiske aktører, der er omfattet af sådanne ordrer, med henblik på at bringe intensiteten af begrænsningen i balance.

De obligatoriske anmodninger om oplysninger til økonomiske aktører kan også påvirke beskyttelsen af forretningshemmeligheder og andre følsomme oplysninger om økonomiske aktører. Forordningen indeholder imidlertid garantier for, at sådanne anmodninger om oplysninger kun vil blive fremsat, hvis de relevante oplysninger er uundværlige for at løse nødsituationen på det indre marked og ikke er tilgængelige på frivillig basis eller fra offentligt tilgængelige kilder, og de indhentede oplysninger behandles omhyggeligt, således at det sikres, at følsomme forretningsoplysninger hemmeligholdes og ikke videregives, og sådanne begrænsninger er forholdsmæssige og berettigede.

Endelig udgør de sanktioner, der er fastsat for overtrædelser af de obligatoriske anmodninger om oplysninger til økonomiske aktører, og de prioriterede ordrer begrænsninger af ejendomsretten som fastsat i artikel 17 i EU's charter om grundlæggende rettigheder. I betragtning af at bødernes størrelse er blevet fastsat på et tilstrækkeligt afskrækkende niveau, men ikke for højt, og at varigheden af deres anvendelse er tidsbegrænset, med mulighed for at anfægte dem ved EU-Domstolen, udgør de forholdsmæssige og berettigede begrænsninger af ejendomsretten.

Forordningen respekterer retten til effektive retsmidler og til en retfærdig rettergang som fastsat i chartrets artikel 47. Den gentager retten for de økonomiske aktører, der er genstand for anmodninger om oplysninger og prioriterede ordrer, til at forsvare deres rettigheder ved EU-Domstolen og giver mulighed for at anfægte sådanne anmodninger fra Kommissionen i administrative procedurer forud herfor.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

De budgetmæssige virkninger af forslagene vil vedrøre tre udgiftskategorier. De løbende personaleomkostninger i Kommissionen afholdes i princippet over posten "Administrative udgifter", mens udgifterne til de planlagte uddannelsesaktiviteter og den nødvendige udvidelse af det IT-værktøj, der anvendes til anmeldelsessystemet, vil være dækket af programmet for det indre marked. Under den nuværende struktur vil omkostningerne i forbindelse med nødsituationstilstanden, dvs. opbygning af strategiske reserver, sikker forsyning, såsom indkøb af varer og tjenesteydelser af strategisk betydning og kriserelevante varer, eller prioriterede ordrer udelukkende blive afholdt af medlemsstaterne, og der vil ikke være nogen indvirkning på Unionens ressourcer. De yderligere forvaltningsomkostninger i Kommissionen som følge af en krise, der i sagens natur er uforudsigelige, vil i princippet være omfattet af intern omfordeling af EU-midler under udgiftsområde 1 "Det indre marked, innovation og det digitale område" og/eller udgiftsområde 7 "Administrative udgifter".

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Kommissionen vil foretage en evaluering af dette lovgivningsinitiativs effektivitet, sammenhæng, relevans og EU-merværdi og forelægge en rapport om de vigtigste resultater for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget fem år efter anvendelsesdatoen for retsakterne. Kommissionen kan på grundlag af evalueringsrapporten foreslå, hvordan nødinstrumentet for det indre marked kan forbedres.

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) høres om alle kontrakter og finansieringsaftaler, der udstedes på grundlag af denne forordning, for at sikre, at bestemmelserne om bekæmpelse af svig integreres på passende vis.

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Nødinstrumentet for det indre marked har til formål at etablere en omfattende beredskabs- og kriseresponsstruktur bestående af følgende hovedkomponenter:

–en rådgivende gruppe

–en ramme for beredskabsplanlægning

–en ramme for overvågning af det indre marked og

–en ramme for nødsituationer for det indre marked.

1.Den rådgivende gruppe

Denne gruppe vil have til opgave at rådgive Kommissionen om passende foranstaltninger til forebyggelse eller håndtering af krisens konsekvenser for det indre marked. Den kan inddrages i aktiveringen og i fastlæggelsen af anvendelsesområdet for overvågningstilstand og nødsituationstilstand for det indre marked og analysere de relevante oplysninger, der er indsamlet på frivillig eller obligatorisk vis, herunder fra de økonomiske aktører. Dette centrale organ vil bestå af en repræsentant for hver medlemsstat med ekspertise i spørgsmål vedrørende det indre marked som permanente medlemmer og observatører, der repræsenterer andre kriserelevante organer såsom Rådets integrerede gruppe for politisk kriserespons, Sundhedskriseudvalget, Udvalget for Sundhedssikkerhed, Det Europæiske Halvlederråd, Ekspertgruppen vedrørende Kriseberedskab og -indsats i Den Europæiske Fødevaresikkerhedspolitik osv. Kommissionen vil tilrettelægge og lede møderne.

2.Rammen for beredskabsplanlægning

I normale tider, hvor der ikke er sandsynlighed for, at en pludselig begivenhed vil få eller allerede har alvorlige forstyrrende virkninger for det indre marked, sikrer markedskræfterne, at virksomhederne og det indre marked fungerer. Rammerne for beredskabsplanlægning kræver ikke et aktiveringstrin og består af:

a)ordninger for kriseprotokoller og krisekommunikation og -uddannelse og simuleringer af nødsituationer med henblik på at sikre rettidigt samarbejde og udveksling af oplysninger mellem Kommissionen, medlemsstaterne og relevante organer på EU-plan og tilrettelægge uddannelse og afprøvning af potentielle scenarier for nødsituationer for det indre marked.

b)ad hoc-varslinger til systemet for tidlig varsling af hændelser, der i væsentlig/alvorlig grad forstyrrer eller har potentiale til i væsentlig/alvorlig grad at forstyrre det indre markeds funktion og dets forsyningskæder for varer og tjenesteydelser. Ved fastlæggelsen af betydningen eller alvoren af forstyrrelsen vil der blive taget hensyn til forud fastsatte parametre såsom antallet af berørte økonomiske aktører, det geografiske område eller forstyrrelsens varighed.

3.Rammen for overvågning af det indre marked

Dette vil være rammen for virkningerne af væsentlige hændelser, der endnu ikke er eskaleret til en fuldstændig nødsituation for det indre marked. Det kræver aktivering, når en hændelse, der er indtruffet, har potentiale til i væsentlig grad at forstyrre forsyningskæderne for varer og tjenesteydelser af strategisk betydning, som er afhængige af ikkediversificerbare og ikke-substituerbare input, eller som forårsager tydelige tegn på alvorlig mangel på sådanne varer og tjenesteydelser. Denne ramme omfatter en række foranstaltninger såsom:

a)Overvågning af forsyningskæderne for varer og tjenesteydelser af strategisk betydning, der er blevet identificeret i den risikovurdering på EU-plan, der er omhandlet i rammen for beredskabsplanlægning, og hvis levering kan blive væsentligt forstyrret som følge af en hændelse. Medlemsstaterne vil foretage en sådan overvågning på grundlag af frivillige anmodninger om oplysninger om faktorer, der påvirker tilgængeligheden af de udvalgte varer og tjenesteydelser af strategisk betydning (såsom produktionskapacitet, lagre, begrænsninger for leverandører, muligheder for diversificering og substitution, efterspørgselsforhold, flaskehalse) for alle aktører i den relevante forsyningskæde for varer og tjenesteydelser af strategisk betydning og andre relevante interessenter, der er etableret på medlemsstaternes nationale område.

b)Opbygning af strategiske reserver, som er en foranstaltning, der er genstand for yderligere aktivering ved hjælp af yderligere gennemførelsesretsakter fra Kommissionen. Kommissionen kan udarbejde lister over individuelle og ikkebindende mål for de strategiske reserver, som medlemsstaterne bør opretholde. De medlemsstater, der handler i fællesskab i en ånd af solidaritet, gør deres bedste for at opbygge strategiske reserver af de varer, der anses for at være af strategisk betydning. Kommissionen kan under særlige omstændigheder og på eget initiativ eller efter anmodning fra 14 medlemsstater vurdere behovet for at træffe yderligere foranstaltninger for at opbygge strategiske reserver af sådanne varer. Efter en sådan vurdering understøttet af objektive data kan Kommissionen vedtage en gennemførelsesretsakt for at gøre det individuelle mål for en eller flere medlemsstater obligatorisk.

c)Offentlige udbud: i) Kommissionens indkøb af varer og tjenesteydelser af strategisk betydning på vegne af medlemsstaterne og ii) medlemsstaternes indkøb af varer og tjenesteydelser af strategisk betydning.

4.Rammen for nødsituationer for det indre marked

Aktiveringen af nødsituationen for det indre marked vil straks aktivere anvendelsen af en række kriseresponsforanstaltninger, som omfatter følgende:

a)Foranstaltninger til at forbedre gennemsigtighed: Medlemsstaternes forpligtelser til at meddele ethvert udkast til foranstaltninger vedrørende kriserelevante varer og tjenesteydelser og varer og tjenesteydelser af strategisk betydning samt kriserelevante restriktioner for den frie bevægelighed for personer sammen med årsagerne til disse foranstaltninger.

b)Foranstaltninger til genetablering og fremme af den frie bevægelighed: generelle krav til restriktioner for den frie bevægelighed i en nødsituation for det indre marked (liste over centrale principper) samt bestemmelser om forbudte restriktioner.

c)Forbud mod restriktioner for retten til fri bevægelighed i en nødsituation for det indre marked kræver, at medlemsstaterne f.eks. afholder sig fra at indføre forbud mod eksport af kriserelevante varer eller tjenesteydelser inden for EU og enhver form for eksportrestriktioner for varer eller tjenesteydelser, der

–hindrer deres frie bevægelighed,

–afbryder deres forsyningskæder og

–skaber eller øger knaphed på det indre marked.

d)Offentlige udbud: i) Kommissionens indkøb af kriserelevante varer på vegne af medlemsstaterne og ii) medlemsstaternes indkøb af kriserelevante varer.

e)Foranstaltninger til sikring af tilgængeligheden og forsyningen af kriserelevante varer og tjenesteydelser

–fremme af udvidelse eller omlægning af eksisterende eller etablering af ny produktionskapacitet for kriserelevante varer

–fremme af udvidelse af eksisterende eller etablering af ny kapacitet i forbindelse med aktiviteter

–indførelse af foranstaltninger, der sikrer lovgivningsmæssig fleksibilitet, herunder vedrørende tilladelser, med henblik på at lette produktionen og omsætningen af kriserelevante varer.

f)Målrettet og koordineret fordeling af strategiske reserver

Kommissionen kan henstille til medlemsstaterne at fordele Unionens strategiske reserver og, hvis disse ikke er tilgængelige eller tilstrækkelige, medlemsstaternes strategiske reserver på en målrettet måde, hvor der er konkret og pålidelig dokumentation for alvorlige forstyrrelser i forsyningskæden for kriserelevante varer, der fører til alvorlig mangel på varer af strategisk betydning, herunder i geografiske områder, der er særligt sårbare over for sådanne forstyrrelser såsom regionerne i EU's yderste periferi.

g)Ekstraordinære hasteforanstaltninger, der kræver yderligere aktivering:

–anmodninger om oplysninger til økonomiske aktører

Kommissionen anmoder om nødvendigt i tilfælde af alvorlig mangel på kriserelevante varer eller tjenesteydelser eller en umiddelbar trussel herom, og efter høring af den udpegede rådgivende gruppe, repræsentative organisationer for økonomiske aktører eller om nødvendigt individuelle økonomiske aktører i kriserelevante forsyningskæder om at forelægge Kommissionen målrettede oplysninger om deres produktionskapacitet og nuværende forstyrrelser i forsyningskæden.

Kommissionen forelægger den udpegede rådgivende gruppe aggregerede oplysninger baseret på målrettede anmodninger om oplysninger til økonomiske aktører eller repræsentative organisationer for økonomiske aktører.

–Prioriterede ordrer

I første fase kan Kommissionen opfordre økonomiske aktører til at acceptere og prioritere en ordre på input til fremstilling af kriserelevante varer eller ordrer på produktion eller levering af kriserelevante varer som slutprodukter.

I anden fase kan Kommissionen under ekstraordinære omstændigheder på eget initiativ eller efter anmodning fra 14 medlemsstater vurdere nødvendigheden og proportionaliteten af at anvende prioriterede ordrer på sådanne varer under hensyntagen til den økonomiske aktørs og de potentielle berørte parters stilling. Efter en sådan vurdering kan Kommissionen vedtage en gennemførelsesretsakt, der pålægger en økonomisk aktør at acceptere og prioritere ordrer på input til produktionen eller leveringen af kriserelevante varer eller ordrer på kriserelevante varer som slutprodukter. Økonomiske aktører kan inden for 10 arbejdsdage afvise at acceptere en sådan forpligtelse og give en forklaring med behørigt begrundede årsager hertil. Kommissionen kan offentliggøre en sådan begrundet forklaring eller dele heraf. Forpligtelsen har, hvis den accepteres, forrang frem for enhver leveringsforpligtelse i henhold til privat eller offentlig ret.

–Kommissionen tager hensyn til sagens omstændigheder, herunder principperne om nødvendighed og proportionalitet. Den prioriterede ordre skal placeres til en retfærdig og rimelig pris, målrettede ændringer af harmoniseret produktlovgivning.

b)Denne foranstaltning vil gøre det muligt at fremskynde omsætningen af de identificerede kriserelevante varer ved at indføre hasteprocedurer for overensstemmelsesvurdering, vedtagelse af fælles tekniske specifikationer og markedsovervågning i forbindelse med en nødsituation for det indre marked.

2022/0278 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af et nødinstrument for det indre marked og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2679/98

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114, 21 og 45,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 39 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 40 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Tidligere kriser, navnlig de første dage af covid-19-pandemien, har vist, at det indre marked (og dets forsyningskæder) kan blive hårdt ramt af sådanne kriser, og at passende krisestyringsværktøjer og koordineringsmekanismer enten mangler, ikke dækker alle aspekter af det indre marked eller ikke giver mulighed for en rettidig respons på sådanne virkninger.

(2)Unionen var ikke tilstrækkeligt forberedt til at sikre effektiv fremstilling, indkøb og distribution af kriserelevante ikkemedicinske varer såsom personlige værnemidler, navnlig i den tidlige fase af covid-19-pandemien, og de ad hoc-foranstaltninger, som Kommissionen har truffet for at genoprette det indre markeds funktion og for at sikre tilgængeligheden af kriserelevante ikkemedicinske varer under covid-19-pandemien, var nødvendigvis reaktive. Pandemien afslørede også et utilstrækkeligt overblik over produktionskapaciteten i hele Unionen samt sårbarheder i forbindelse med de globale forsyningskæder.

(3)Kommissionens foranstaltninger blev forsinket med flere uger på grund af manglen på beredskabsplanlægningsforanstaltninger på EU-plan og på klarhed over, hvilken del af de nationale myndigheder der skulle kontaktes for at finde hurtige løsninger på indvirkningerne på det indre marked som følge af krisen. Desuden blev det klart, at ukoordinerede restriktive foranstaltninger truffet af medlemsstaterne ville forværre krisens indvirkning på det indre marked yderligere. Det viste sig, at der er behov for ordninger mellem medlemsstaterne og EU-myndighederne med hensyn til beredskabsplanlægning, koordinering på teknisk niveau og samarbejde og informationsudveksling.

(4)Repræsentative organisationer af økonomiske aktører har antydet, at de økonomiske aktører ikke havde tilstrækkelige oplysninger om medlemsstaternes kriseresponsforanstaltninger under pandemien, dels fordi de ikke vidste, hvor de skulle indhente sådanne oplysninger, dels på grund af sprogbegrænsninger og den administrative byrde, der er forbundet med at foretage gentagne undersøgelser i alle medlemsstaterne, navnlig i et lovgivningsmiljø i konstant forandring. Dette forhindrede dem i at træffe informerede forretningsbeslutninger om, i hvilket omfang de kan forlade sig på deres ret til fri bevægelighed eller fortsætte grænseoverskridende forretningsaktiviteter under krisen. Det er nødvendigt at forbedre tilgængeligheden af oplysninger om kriseresponsforanstaltninger på nationalt plan og EU-plan.

(5)Den seneste tids begivenheder har også fremhævet behovet for, at Unionen er bedre forberedt på mulige fremtidige kriser, navnlig i betragtning af de fortsatte virkninger af klimaændringer og deraf følgende naturkatastrofer samt global økonomisk og geopolitisk ustabilitet. Da det ikke vides, hvilken type kriser der vil kunne opstå næste gang og få alvorlige konsekvenser for det indre marked og dets forsyningskæder i fremtiden, er det nødvendigt at indføre et instrument, som kan anvendes, hvis det indre marked rammes af forskellige kriser.

(6)En krise kan påvirke det indre marked på to måder: På den ene side kan en krise føre til hindringer for den frie bevægelighed på det indre marked og dermed forstyrre dets normale funktion. På den anden side kan en krise forstærke manglen på kriserelevante varer og tjenesteydelser på det indre marked. Forordningen bør omhandle begge typer af virkninger på det indre marked.

(7)Da eventuelle specifikke aspekter af fremtidige kriser, der kan påvirke det indre marked og dets forsyningskæder, er vanskelige at forudsige, bør denne forordning fastlægge en generel ramme for foregribelse, forberedelse, afbødning og minimering af de negative virkninger, som en krise kan have for det indre marked og dets forsyningskæder. .

(8)Den ramme for foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning, bør anvendes på en sammenhængende, gennemsigtig, effektiv, forholdsmæssig og rettidig måde under behørig hensyntagen til behovet for at opretholde vitale samfundsmæssige funktioner, dvs. den offentlige sikkerhed, tryghed, den offentlige orden eller folkesundheden, idet medlemsstaternes ansvar for at beskytte den nationale sikkerhed og deres beføjelse til at beskytte andre væsentlige statslige funktioner, herunder sikring af statens territoriale integritet og opretholdelse af lov og orden, respekteres.

(9)Med henblik herpå fastsætter denne forordning:

–de nødvendige midler til at sikre det indre markeds fortsatte funktion, de virksomheder, der opererer på det indre marked, og dets strategiske forsyningskæder, herunder den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser og personer i krisetider og tilgængeligheden af kriserelevante varer og tjenesteydelser for borgere, virksomheder og offentlige myndigheder i krisetider

–et forum for passende koordinering, samarbejde og udveksling af oplysninger og

–midlerne til rettidig adgang til og tilgængelighed af de oplysninger, der er nødvendige for en målrettet respons og passende markedsadfærd fra virksomhedernes og borgernes side under en krise.

(10)Hvor det er muligt, bør denne forordning gøre det muligt at foregribe hændelser og kriser på grundlag af igangværende analyser vedrørende strategisk vigtige områder af det indre markeds økonomi og Unionens løbende fremsynsarbejde.

(11)Denne forordning bør ikke overlappe den eksisterende ramme for lægemidler, medicinsk udstyr eller andre medicinske modforanstaltninger inden for rammerne af EU's ramme for sundhedssikkerhed, herunder forordning (EU).../... om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler [SCBTH-forordningen (COM/2020/727)], Rådets forordning (EU).../... om en ramme for foranstaltninger til sikring af forsyninger af kriserelevante medicinske modforanstaltninger [beredskabsrammeforordning (COM/2021/577)], forordning (EU).../... om det udvidede mandat for ECDC [ECDC-forordningen (COM/2020/726)] og forordning (EU) 2022/123 om EMA's udvidede mandat [EMA-forordningen]. Derfor er lægemidler, medicinsk udstyr eller andre medicinske modforanstaltninger, når de er opført på den liste, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, i beredskabsrammeforordningen, udelukket fra denne forordnings anvendelsesområde, undtagen i forbindelse med bestemmelserne om fri bevægelighed under nødsituationen på det indre marked, og navnlig dem, der har til formål at genetablere og lette den frie bevægelighed, samt underretningsmekanismen.

(12)Denne forordning bør supplere den integrerede ordning for politisk kriserespons, der forvaltes af Rådet i henhold til Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1993, for så vidt angår dets arbejde med virkninger på det indre marked af tværsektorielle kriser, der kræver politisk beslutningstagning.

(13)Denne forordning bør ikke berøre EU-civilbeskyttelsesmekanismen. Denne forordning bør supplere EU-civilbeskyttelsesmekanismen og bør, hvor det er nødvendigt, støtte den for så vidt angår tilgængeligheden af kritiske varer og den frie bevægelighed for civilbeskyttelsesarbejdstagere, herunder deres udstyr, under kriser, der falder ind under denne mekanismes ansvarsområde.

(14)Denne forordning bør ikke berøre artikel 55-57 i forordning (EF) nr. 178/2002 om den generelle plan for krisestyring på fødevare- og foderområdet, der blev gennemført ved Kommissionens afgørelse (EU) 2019/300.

(15)Forordningen bør ikke berøre den europæiske kriseberedskabs- og indsatsmekanisme for fødevaresikkerhed (European Food Security Crisis preparedness and response Mechanism (EFSCM)). Ikke desto mindre bør fødevarer være omfattet af bestemmelserne i denne forordning, herunder bestemmelserne om underretningsmekanismen og om restriktioner for retten til fri bevægelighed. De foranstaltninger vedrørende fødevarer, der meddeles i henhold til denne forordning, kan også tages op til fornyet overvejelse med hensyn til, om de er i overensstemmelse med andre relevante bestemmelser i EU-lovgivningen.

(16)For at tage hensyn til den ekstraordinære karakter af og de potentielle vidtrækkende konsekvenser for det indre markeds grundlæggende funktion af en nødsituation for det indre marked bør Rådet undtagelsesvis tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på aktivering af nødsituationstilstanden for det indre marked i henhold til artikel 291, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(17)I artikel 21 i TEUF fastsættes det, at enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i traktaterne og i gennemførelsesbestemmelserne hertil. De detaljerede betingelser og begrænsninger er fastsat i direktiv 2004/38/EF. I dette direktiv fastsættes de generelle principper, der gælder for disse begrænsninger, og de grunde, der kan anvendes som begrundelse for sådanne foranstaltninger. Disse grunde er hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller folkesundheden. I denne forbindelse kan begrænsninger af den frie bevægelighed begrundes, hvis de er forholdsmæssige og ikkediskriminerende. Denne forordning har ikke til formål at fastsætte yderligere grunde til begrænsning af retten til fri bevægelighed for personer ud over dem, der er fastsat i kapitel VI i direktiv 2004/38/EF.

(18)For så vidt angår foranstaltningerne til genetablering og fremme af den frie bevægelighed for personer og alle andre foranstaltninger, der påvirker den frie bevægelighed for personer, og som er fastsat i denne forordning, er de baseret på artikel 21 i TEUF og supplerer direktiv 2004/38/EF, uden at det berører dets anvendelse i nødsituationer for det indre marked. Sådanne foranstaltninger bør ikke føre til, at der gives tilladelse til eller begrundes begrænsninger af den frie bevægelighed i strid med traktaterne eller andre bestemmelser i EU-retten.

(19)I artikel 45 i TEUF fastsættes arbejdstagernes ret til fri bevægelighed med de restriktioner og på de betingelser, der er fastsat i traktaterne og i gennemførelsesbestemmelserne hertil. Denne forordning indeholder bestemmelser, der supplerer de eksisterende foranstaltninger for at styrke den frie bevægelighed for personer, øge gennemsigtigheden og yde administrativ bistand i nødsituationer forå det indre marked. Sådanne foranstaltninger omfatter oprettelse og tilrådighedsstillelse af de centrale kontaktpunkter for arbejdstagere og deres repræsentanter i medlemsstaterne og på EU-plan i overvågnings- og nødsituationstilstanden for det indre marked i henhold til denne forordning.

(20)Hvis medlemsstaterne vedtager foranstaltninger, der påvirker den frie bevægelighed for varer eller personer, varer eller den frie udveksling af tjenesteydelser som forberedelse på og under nødsituationer for det indre marked, bør de begrænse sådanne foranstaltninger til, hvad der er nødvendigt, og fjerne dem, så snart situationen tillader det. Sådanne foranstaltninger bør overholde principperne om proportionalitet og ikke-forskelsbehandling og bør tage hensyn til den særlige situation i grænseregioner.

(21)Aktiveringen af nødsituationstilstanden for det indre marked bør udløse en forpligtelse for medlemsstaterne til at meddele kriserelevante restriktioner for den frie bevægelighed.

(22)Når Kommissionen undersøger, om anmeldte udkast til eller vedtagne foranstaltninger er forenelige med proportionalitetsprincippet, bør den tage behørigt hensyn til udviklingen i krisesituationen og ofte begrænsede oplysninger, der er til rådighed for medlemsstaterne, når de søger at mindske de nye risici i forbindelse med krisen. Når omstændighederne gør det berettiget og nødvendigt, kan Kommissionen på grundlag af alle tilgængelige oplysninger, herunder specialiserede eller videnskabelige oplysninger, overveje berettigelsen af medlemsstaternes argumenter, der bygger på forsigtighedsprincippet, som begrundelse for at indføre restriktioner for den frie bevægelighed for personer. Det er Kommissionens opgave at sikre, at sådanne foranstaltninger er i overensstemmelse med EU-retten og ikke skaber uberettigede hindringer for det indre markeds funktion. Kommissionen bør reagere på medlemsstaternes meddelelser så hurtigt som muligt under hensyntagen til omstændighederne i forbindelse med den pågældende krise og senest inden for de frister, der er fastsat i denne forordning.

(23)For at sikre, at de specifikke nødforanstaltninger for det indre marked, der er fastsat i denne forordning, kun anvendes, når dette er nødvendigt for at reagere på en særlig nødsituation for det indre marked, bør sådanne foranstaltninger kræve individuel aktivering ved hjælp af Kommissionens gennemførelsesretsakter, som angiver årsagerne til en sådan aktivering og de kriserelevante varer eller tjenesteydelser, på hvilke sådanne foranstaltninger finder anvendelse.

(24)For at sikre, at gennemførelsesretsakterne står i et rimeligt forhold til formålet, og at der tages behørigt hensyn til de økonomiske aktørers rolle i krisestyring, bør Kommissionen desuden kun ty til aktivering af nødsituationstilstanden for det indre marked, hvis de økonomiske aktører ikke er i stand til at levere en løsning på frivillig basis inden for en rimelig frist. Det bør i hver enkelt sådan retsakt og i forbindelse med alle særlige aspekter af en krise angives, hvorfor dette er tilfældet.

(25)Kommissionen bør kun anvende anmodninger om oplysninger til økonomiske aktører, hvis de oplysninger, der er nødvendige for at reagere hensigtsmæssigt på nødsituationen på det indre marked, såsom oplysninger, der er nødvendige for Kommissionens indkøb på vegne af medlemsstaterne eller skøn over produktionskapaciteten hos producenter af kriserelevante varer, hvis forsyningskæder er blevet afbrudt, ikke kan indhentes fra offentligt tilgængelige kilder eller som følge af frivillige oplysninger.

(26)Aktiveringen af nødsituationstilstanden for det indre marked bør, hvor det er nødvendigt, også udløse anvendelsen af visse kriseresponsprocedurer, som indfører tilpasninger af reglerne for design, fremstilling, overensstemmelsesvurdering og omsætning af varer, der er omfattet af Unionens harmoniserede regler. Disse kriseresponsprocedurer bør gøre det muligt hurtigt at markedsføre produkter, der betegnes som kriserelevante varer, i en nødsituation. Overensstemmelsesvurderingsorganerne bør prioritere overensstemmelsesvurderingen af kriserelevante varer frem for andre igangværende ansøgninger vedrørende andre produkter. På den anden side bør de nationale kompetente myndigheder i tilfælde, hvor der er unødige forsinkelser i overensstemmelsesvurderingsprocedurerne, kunne udstede tilladelser for produkter, der ikke har været underkastet de gældende overensstemmelsesvurderingsprocedurer, der skal bringes i omsætning på deres respektive marked, forudsat at de opfylder de gældende sikkerhedskrav. Sådanne tilladelser er kun gyldige på den udstedende medlemsstats område og er begrænset til varigheden af nødsituationen for det indre marked. For at lette stigningen i udbuddet af kriserelevante produkter bør der desuden indføres en vis fleksibilitet med hensyn til mekanismen for formodning om overensstemmelse. I forbindelse med en nødsituation for det indre marked bør producenter af kriserelevante varer også kunne forlade sig på nationale og internationale standarder, som giver et beskyttelsesniveau svarende til de harmoniserede europæiske standarder. I tilfælde, hvor sidstnævnte ikke eksisterer, eller hvor det er uforholdsmæssigt vanskeligt at overholde dem på grund af forstyrrelserne af det indre marked, bør Kommissionen kunne udstede fælles tekniske specifikationer med frivillig eller obligatorisk anvendelse med henblik på at stille brugsklare tekniske løsninger til rådighed for fabrikanterne.

(27)Indførelsen af disse kriserelevante tilpasninger af de relevante sektorspecifikke EU-harmoniserede regler kræver målrettede tilpasninger af følgende 19 sektorspecifikke rammer: Direktiv 2000/14/EF, direktiv 2006/42/EU, direktiv 2010/35/EU, direktiv 2013/29/EU, direktiv 2014/28/EU, direktiv 2014/29/EU, direktiv 2014/30/EU, direktiv 2014/31/EU, direktiv 2014/32/EU, direktiv 2014/33/EU, direktiv 2014/34/EU, direktiv 2014/35/EU, direktiv 2014/53/EU, direktiv 2014/68/EU, forordning (EU) 2016/424, forordning (EU) 2016/425, forordning (EU) 2016/426, forordning (EU) 2019/1009 og forordning (EU) nr. 305/2011. Aktiveringen af nødprocedurerne bør være betinget af, at nødsituationstilstanden for det indre marked aktiveres, og bør begrænses til de produkter, der betegnes som kriserelevante varer.

(28)I tilfælde, hvor der er betydelige risici for det indre markeds funktion, eller hvor der er alvorlig mangel på eller en usædvanlig stor efterspørgsel efter varer af strategisk betydning, kan foranstaltninger på EU-plan, der har til formål at sikre tilgængeligheden af kriserelevante produkter, såsom prioriterede ordrer, vise sig at være nødvendige for at kunne vende tilbage til det indre markeds normale funktion.

(29)For at udnytte Kommissionens købekraft og forhandlingsposition under overvågningstilstanden for det indre marked og nødsituationstilstanden for det indre marked bør medlemsstaterne kunne anmode Kommissionen om at foretage indkøb på deres vegne.

(30)Hvis der er en alvorlig mangel på kriserelevante produkter eller tjenesteydelser på det indre marked i en nødsituation for det indre marked, og det er klart, at de økonomiske aktører, der opererer på det indre marked, ikke producerer sådanne varer, men i princippet vil være i stand til at omlægge deres produktionslinjer eller have tilstrækkelig kapacitet til at levere de nødvendige varer eller tjenesteydelser, bør Kommissionen som en sidste udvej kunne anbefale medlemsstaterne at træffe foranstaltninger til at lette eller anmode om, at fabrikanternes produktionskapacitet øges eller omlægges, eller at tjenesteydernes kapacitet til at levere kriserelevante tjenester fremmes. I den forbindelse vil Kommissionen informere medlemsstaterne om, hvor alvorlig manglen er, og hvilken type kriserelevante varer eller tjenesteydelser der er behov for, og yde støtte og rådgivning i forbindelse med fleksibiliteten i gældende EU-ret til sådanne formål.

(31)De foranstaltninger, der sikrer lovgivningsmæssig fleksibilitet, vil gøre det muligt for Kommissionen at henstille til medlemsstaterne at fremskynde procedurerne for udstedelse af tilladelser, der er nødvendige for at øge kapaciteten til at producere kriserelevante varer eller levere kriserelevante tjenesteydelser.

(32)For at sikre, at kriserelevante varer er tilgængelige under nødsituationen for det indre marked, kan Kommissionen desuden opfordre de økonomiske aktører, der opererer i kriserelevante forsyningskæder, til at prioritere de ordrer på input, der er nødvendige for fremstillingen af slutprodukter, der er kriserelevante, eller ordrerne på selve slutprodukterne. Hvis en økonomisk aktør nægter at acceptere og prioritere sådanne ordrer efter objektive beviser for, at tilgængeligheden af kriserelevante varer er absolut nødvendig, kan Kommissionen beslutte at opfordre de berørte økonomiske aktører til at acceptere og prioritere visse ordrer, hvis opfyldelse så vil have forrang frem for andre privatretlige eller offentligretlige forpligtelser. I tilfælde af manglende accept bør den pågældende aktør redegøre for sine legitime grunde til at afvise anmodningen. Kommissionen kan offentliggøre en sådan begrundet redegørelse eller dele af den under behørig hensyntagen til forretningshemmeligheder.

(33)For at sikre tilgængeligheden af kriserelevante varer under nødsituationen på det indre marked kan Kommissionen desuden anbefale, at medlemsstaterne fordeler strategiske reserver under behørig hensyntagen til principperne om solidaritet, nødvendighed og proportionalitet.

(34)Hvis de aktiviteter, der skal udføres i henhold til denne forordning, omfatter behandling af personoplysninger, bør en sådan behandling være i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning om beskyttelse af personoplysninger, nemlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 41 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 42 .

(35)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser, for så vidt angår muligheden for at vedtage støtteforanstaltninger til fremme af den frie bevægelighed for personer med henblik på at opstille en liste over individuelle mål (mængder og frister) for de strategiske reserver, som medlemsstaterne bør opretholde, således at initiativets mål nås. Endvidere bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser, for så vidt angår aktivering af overvågningstilstanden og overvågningsforanstaltninger med henblik på nøje at overvåge de strategiske forsyningskæder og koordinere opbygningen af strategiske reserver for varer af strategisk betydning. Kommissionen bør endvidere tillægges gennemførelsesbeføjelser, for så vidt angår aktivering af specifikke nødresponsforanstaltninger i forbindelse med en nødsituation for det indre marked for at muliggøre en hurtig og koordineret respons. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011.

(36)Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der er anerkendt i navnlig Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("chartret"). Den respekterer navnlig retten til privatlivets fred for de økonomiske aktører, der er fastsat i chartrets artikel 7, retten til databeskyttelse, der er fastsat i chartrets artikel 8, friheden til at oprette og drive egen virksomhed og aftalefriheden, som er beskyttet ved chartrets artikel 16, ejendomsretten, der er beskyttet ved chartrets artikel 17, retten til kollektive forhandlinger og søgsmål, der er beskyttet ved chartrets artikel 28, og retten til adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol som fastsat i chartrets artikel 47. Da målet for denne forordning ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men på grund af handlingens omfang og virkninger bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. Forordningen bør ikke berøre arbejdsmarkedets parters autonomi som anerkendt i TEUF.

(37)Unionen er fortsat fuldt engageret i international solidaritet og støtter kraftigt princippet om, at alle foranstaltninger, der anses for nødvendige i henhold til denne forordning, herunder foranstaltninger, der er nødvendige for at forebygge eller afhjælpe kritiske mangler, gennemføres på en måde, der er målrettet, gennemsigtig, forholdsmæssig, midlertidig og i overensstemmelse med WTO-forpligtelserne.

(38)EU-rammen skal omfatte interregionale elementer med henblik på at etablere sammenhængende, tværsektorielle, grænseoverskridende overvågnings- og nødresponsforanstaltninger for det indre marked, navnlig under hensyntagen til ressourcer, kapaciteter og sårbarheder i naboregioner, navnlig grænseregioner.

(39)Kommissionen indleder også, hvor det er relevant, konsultationer eller samarbejde på Unionens vegne med relevante tredjelande med særlig vægt på udviklingslande med henblik på at finde samarbejdsløsninger for at håndtere forstyrrelser i forsyningskæden i overensstemmelse med internationale forpligtelser. Dette omfatter koordinering i relevante internationale fora, hvis det er hensigtsmæssigt.

(40)For at etablere en ramme af kriseprotokoller bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med henblik på at supplere den lovgivningsmæssige ramme, der er fastsat i denne forordning, ved yderligere at præcisere de nærmere bestemmelser for medlemsstaternes og EU-myndighedernes samarbejde i forbindelse med overvågnings- og nødsituationstilstand for det indre marked, sikker udveksling af oplysninger og risiko- og krisekommunikation. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(41)Rådets forordning (EF) nr. 2679/98, der indeholder bestemmelser om en mekanisme for bilaterale drøftelser om hindringer for det indre markeds funktion, er sjældent blevet anvendt og er forældet. Evalueringen viste, at de løsninger, der er fastsat i nævnte forordning, ikke tager højde for realiteterne i forbindelse med komplekse kriser, som ikke er begrænset til hændelser, der finder sted ved grænserne mellem to nabomedlemsstater. Den bør derfor ophæves —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Del I
Almindelige bestemmelser

Afsnit I
Anvendelsesområde

Artikel 1
Genstand

1.Denne forordning fastlægger en ramme for foranstaltninger med henblik på at foregribe, forberede sig på og reagere på virkningerne af kriser for det indre marked med det formål at sikre den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser og personer og sikre tilgængeligheden af varer og tjenesteydelser af strategisk betydning og kriserelevante varer og tjenesteydelser på det indre marked.

2.De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger omfatter:

a)en rådgivende gruppe til at rådgive Kommissionen om passende foranstaltninger til foregribelse, forebyggelse eller håndtering af krisens konsekvenser for det indre marked

b)foranstaltninger til indsamling, deling og udveksling af relevante oplysninger

c)beredskabsforanstaltninger med henblik på foregribelse og planlægning

d)foranstaltninger til håndtering af virkningerne for det indre marked af væsentlige hændelser, der endnu ikke har resulteret i en nødsituation for det indre marked (overvågning af det indre marked), herunder en række overvågningsforanstaltninger og

e)foranstaltninger til håndtering af nødsituationer for det indre marked, herunder en række nødresponsforanstaltninger.

3.Medlemsstaterne udveksler regelmæssigt oplysninger om alle spørgsmål, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde, indbyrdes og med Kommissionen.

4.Kommissionen kan indhente al relevant specialiseret og/eller videnskabelig viden, der er nødvendig for anvendelsen af denne forordning.

Artikel 2
Anvendelsesområde

1.Foranstaltningerne i denne forordning finder anvendelse i forbindelse med en krises væsentlige indvirkning på det indre markeds funktion og dets forsyningskæder.

2.Denne forordning finder ikke anvendelse på:

a)lægemidler som defineret i artikel 1, stk. 2, i direktiv 2001/83/EF

b) medicinsk udstyr som defineret i artikel 2, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/123 43

c) andre medicinske modforanstaltninger som defineret i artikel 3, nr. 8), i forordning (EU).../... om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler [SCBTH-forordningen] 44 og opført på den liste, der er opstillet i henhold til artikel 6, stk. 1, i forslaget til] Rådets forordning (EU).../... om en ramme for foranstaltninger til sikring af forsyningen af kriserelevante medicinske modforanstaltninger 45

d)halvledere som defineret i artikel 2, stk. 1, i Rådets og Europa-Parlamentets forordning om en ramme for foranstaltninger til styrkelse af det europæiske økosystem for halvledere (mikrochipforordningen) 46  

e)energiprodukter som defineret i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2003/96/EF 47 , elektricitet som defineret i artikel 2, stk. 2, i nævnte direktiv og andre produkter som omhandlet i artikel 2, stk. 3, i nævnte direktiv

f)finansielle tjenesteydelser såsom bank-, kredit-, forsikrings- og genforsikringsvirksomhed, arbejdsmarkedsrelaterede eller personlige pensionsordninger, værdipapirer, investeringsfonde, betalings- og investeringsrådgivning, herunder de tjenesteydelser, der er anført i bilag I til direktiv 2013/36, samt afregnings- og clearingvirksomhed og rådgivning, formidling og andre finansielle hjælpetjenester.

3.Uanset stk. 2 finder denne forordnings litra a), b) og c), artikel 16-20 og artikel 41 anvendelse på de produkter, der er omhandlet i disse litraer.

4.Denne forordning berører ikke EU-civilbeskyttelsesmekanismen i afgørelse nr. 1313/13/EU og den generelle plan for krisestyring på fødevare- og foderområdet i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 178/2002.

5.Denne forordning berører ikke Unionens konkurrenceregler (artikel 101-109 i TEUF og gennemførelsesforordninger), herunder kartel-, fusions- og statsstøtteregler.

6.Denne forordning berører ikke Kommissionen:

a)ved indledning af konsultationer eller samarbejde på Unionens vegne med relevante tredjelande, med særlig vægt på udviklingslande, med henblik på at finde samarbejdsløsninger for at undgå forstyrrelser i forsyningskæden i overensstemmelse med internationale forpligtelser. Dette kan omfatte koordinering i relevante internationale fora, hvis det er hensigtsmæssigt, eller

b)vurdering af, om det er hensigtsmæssigt at indføre restriktioner for eksport af varer i overensstemmelse med Unionens internationale rettigheder og forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/479 48 .

7.Enhver foranstaltning i henhold til denne forordning skal være i overensstemmelse med Unionens forpligtelser i henhold til folkeretten.

8.Denne forordning berører ikke medlemsstaternes ansvar for at beskytte den nationale sikkerhed eller deres beføjelser til at beskytte væsentlige statslige funktioner, herunder sikring af statens territoriale integritet og opretholdelse af lov og orden.

Artikel 3
Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)"krise": en usædvanlig uventet og pludselig, naturlig eller menneskeskabt begivenhed af ekstraordinær karakter og omfang, der finder sted i eller uden for Unionen

2)"overvågningstilstand for det indre marked": en ramme for håndtering af en trussel om betydelig forstyrrelse af forsyningen af varer og tjenesteydelser af strategisk betydning, som har potentiale til at udvikle sig til en nødsituation for det indre marked inden for de næste seks måneder

3)"nødsituation for det indre marked": en vidtrækkende indvirkning af en krise på det indre marked, som i alvorlig grad forstyrrer den frie bevægelighed på det indre marked eller forsyningskædernes funktion, og som er uundværlig for opretholdelsen af vitale samfundsmæssige eller økonomiske aktiviteter i det indre marked

4)"strategisk vigtige områder": områder af afgørende betydning for Unionen og dens medlemsstater, idet de er af systemisk og vital betydning for den offentlige sikkerhed, den offentlige tryghed, den offentlige orden eller folkesundheden, og hvis forstyrrelse, sammenbrud, tab eller ødelæggelse vil have en betydelig indvirkning på det indre markeds funktion

5)"varer og tjenesteydelser af strategisk betydning": varer og tjenesteydelser, der er uundværlige for at sikre et velfungerende indre marked på strategisk vigtige områder, og som ikke kan erstattes eller diversificeres

6)"kriserelevante varer og tjenesteydelser": varer og tjenesteydelser, der er nødvendige for at reagere på krisen eller håndtere krisens konsekvenser for det indre marked i en nødsituation for det indre marked

7)"strategiske reserver": en beholdning af varer af strategisk betydning, for hvilke det kan være nødvendigt at opbygge en reserve for at forberede sig på en nødsituation for det indre marked under en medlemsstats kontrol.

Afsnit II
Forvaltning

Artikel 44
Rådgivende gruppe

1.Der oprettes en rådgivende gruppe.

2.Den rådgivende gruppe sammensættes af én repræsentant for hver medlemsstat. Hver medlemsstat udpeger en repræsentant og en suppleant.

3.Kommissionen leder den rådgivende gruppe og varetager dens sekretariat. Kommissionen kan indbyde en repræsentant for Europa-Parlamentet, repræsentanter for de EFTA-stater, der er kontraherende parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde 49 , repræsentanter for økonomiske aktører, interesseorganisationer, arbejdsmarkedets parter og eksperter til at deltage i den rådgivende gruppes møder som observatører. Den indbyder repræsentanter for andre kriserelevante organer på EU-plan som observatører til de relevante møder i den rådgivende gruppe.

4.Med henblik på beredskabsplanlægning i henhold til artikel 6-8 bistår og rådgiver den rådgivende gruppe Kommissionen i forbindelse med følgende opgaver:

a)foreslå ordninger for administrativt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne i forbindelse med den overvågnings- og nødsituationstilstand for det indre marked, der er indeholdt i kriseprotokollerne

b)vurdere væsentlige hændelser, som medlemsstaterne har advaret Kommissionen om.

5.Med henblik på overvågningstilstanden for det indre marked, jf. artikel 9, bistår den rådgivende gruppe Kommissionen med følgende opgaver:

a)fastslå, om den trussel, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, er til stede, og omfanget af en sådan trussel

b)indsamle fremsynsviden, dataanalyser og markedsoplysninger

c)foretage høringer af repræsentanterne for økonomiske aktører, herunder SMV'er, og industrien med henblik på indsamling af markedsoplysninger

d)analysere aggregerede data modtaget fra andre kriserelevante organer på EU-plan og internationalt plan

e)lette udveksling og deling af oplysninger, herunder med andre relevante organer og andre kriserelevante organer på EU-plan samt tredjelande, hvor det er relevant, med særlig vægt på udviklingslande og internationale organisationer

f)vedligeholde et register over nationale kriseforanstaltninger og EU-kriseforanstaltninger, der er blevet anvendt under tidligere kriser, som har haft en indvirkning på det indre marked og dets forsyningskæder.

6.Med henblik på nødsituationstilstanden for det indre marked, jf. artikel 14, bistår den rådgivende gruppe Kommissionen med følgende opgaver:

a)analysere kriserelevante oplysninger indsamlet af medlemsstaterne eller Kommissionen

b)fastlægge om kriterierne for aktivering eller deaktivering af nødsituationstilstanden er opfyldt

c)rådgive om gennemførelsen af de foranstaltninger, der er valgt som reaktion på nødsituationen for det indre marked på EU-plan

d)foretage en gennemgang af nationale kriseforanstaltninger

e)lette udveksling og deling af oplysninger, herunder med andre kriserelevante organer på EU-plan samt tredjelande, hvor det er relevant, med særlig vægt på udviklingslande, samt med internationale organisationer.

7.Kommissionen sikrer deltagelse af alle organer på EU-plan, der er relevante for den respektive krise. Den rådgivende gruppe samarbejder og koordinerer, hvor det er relevant, tæt med andre relevante kriserelaterede organer på EU-plan. Kommissionen sikrer koordinering med de foranstaltninger, der gennemføres gennem andre EU-mekanismer, såsom EU-civilbeskyttelsesmekanismen eller EU's ramme for sundhedssikkerhed. Den rådgivende gruppe skal sikre udveksling af oplysninger med Katastrofeberedskabskoordinationscentret under EU-civilbeskyttelsesmekanismen.

8.Den rådgivende gruppe mødes mindst tre gange om året. På sit første møde vedtager den rådgivende gruppe på forslag af og efter aftale med Kommissionen selv sin forretningsorden.

9.Den rådgivende gruppe kan vedtage udtalelser, henstillinger eller rapporter inden for rammerne af sine opgaver, jf. stk. 4-6.

Artikel 5
Centrale forbindelseskontorer

1.Medlemsstaterne udpeger centrale forbindelseskontorer med ansvar for kontakter, koordinering og informationsudveksling med de centrale forbindelseskontorer i andre medlemsstater og det centrale forbindelseskontor på EU-plan i henhold til denne forordning. Sådanne forbindelseskontorer koordinerer og samler input fra de relevante nationale kompetente myndigheder.

2.Kommissionen udpeger et centralt forbindelseskontor på EU-plan til at tage kontakt til medlemsstaternes centrale forbindelseskontorer i forbindelse med overvågnings- og nødsituationstilstanden for det indre marked i henhold til denne forordning. Det centrale forbindelseskontor på EU-plan sikrer koordinering og udveksling af oplysninger med medlemsstaternes centrale forbindelseskontorer med henblik på forvaltningen af overvågnings- og nødsituationstilstanden for det indre marked.

Del II
Beredskabsplanlægning på det indre marked

Artikel 6
Kriseprotokoller

1.Under hensyntagen til udtalelsen fra den rådgivende gruppe og input fra relevante organer på EU-plan tillægges Kommissionen beføjelse til efter høring af medlemsstaterne at vedtage en delegeret retsakt med henblik på at supplere denne forordning med en ramme, der fastsætter kriseprotokoller vedrørende krisesamarbejde, udveksling af oplysninger og krisekommunikation for overvågnings- og nødsituationstilstand for det indre marked, navnlig:

a)samarbejde mellem de kompetente myndigheder på nationalt plan og EU-plan med henblik på forvaltning af overvågnings- og nødsituationstilstanden for det indre marked i overvågnings- og nødsituationstilstanden på tværs af sektorerne i det indre marked

b)generelle retningslinjer for sikker udveksling af oplysninger

c)en koordineret tilgang til risiko- og krisekommunikation, også over for offentligheden, med en koordinerende rolle for Kommissionen

d)forvaltningen af rammen.

2.Kommissionen og medlemsstaterne indfører detaljerede administrative ordninger for at sikre rettidigt samarbejde og sikker udveksling af oplysninger mellem Kommissionen, de relevante organer på EU-plan og medlemsstaterne om:

a)en fortegnelse over relevante nationale kompetente myndigheder, de centrale forbindelseskontorer, der er udpeget i henhold til artikel 5, og de centrale kontaktpunkter, der er omhandlet i artikel 21, deres kontaktoplysninger, tildelte roller og ansvarsområder i denne forordnings overvågnings- og nødsituationstilstande i henhold til national ret

b)høring af repræsentanter for økonomiske aktører og arbejdsmarkedets parter, herunder SMV'er, om deres initiativer og foranstaltninger til at afbøde og reagere på potentielle forstyrrelser i forsyningskæden og overvinde potentielle mangler på varer og tjenesteydelser på det indre marked

c)samarbejde på teknisk niveau i overvågnings- og nødsituationstilstand på tværs af sektorerne på det indre marked

d)risiko- og nødkommunikation med en koordinerende rolle for Kommissionen under behørig hensyntagen til allerede eksisterende strukturer.

3.For at sikre, at den ramme, der er omhandlet i stk. 1, fungerer, kan Kommissionen sammen med medlemsstaterne gennemføre stresstest, simuleringer og revisioner under og efter foranstaltninger og foreslå de relevante organer på EU-plan og medlemsstaterne at ajourføre rammen efter behov.

Artikel 7
Uddannelse ogsimuleringer

Kommissionen tilrettelægger uddannelse i krisekoordinering, samarbejde og informationsudveksling som omhandlet i artikel 6 for personalet i de udpegede centrale forbindelseskontorer. Den tilrettelægger simuleringer, der inddrager personalet i de centrale forbindelseskontorer fra alle medlemsstater på grundlag af potentielle scenarier for nødsituationer for det indre marked.

Artikel 8
Ad hoc-varslinger for tidlig varsling

1.En medlemsstats centrale forbindelseskontor underretter uden unødig forsinkelse Kommissionen og de centrale forbindelseskontorer i andre medlemsstater om enhver hændelse, der i væsentlig grad forstyrrer eller har potentiale til i væsentlig grad at forstyrre det indre marked og dets forsyningskæders funktion (væsentlige hændelser).

2.De centrale forbindelseskontorer og relevante nationale kompetente myndigheder behandler i overensstemmelse med EU-retten og national lovgivning, der er i overensstemmelse med EU-retten, de i stk. 1 omhandlede oplysninger på en måde, der respekterer deres fortrolighed, beskytter Den Europæiske Unions eller dens medlemsstaters sikkerhed og offentlige orden og beskytter de berørte økonomiske aktørers sikkerhed og kommercielle interesser.

3.For at afgøre, om forstyrrelsen eller den potentielle forstyrrelse af det indre markeds funktion og dets forsyningskæder for varer og tjenesteydelser er væsentlig og bør være genstand for en varsling, tager en medlemsstats centrale forbindelseskontor hensyn til følgende:

a)antallet af økonomiske aktører, der er berørt af forstyrrelsen eller den potentielle forstyrrelse

b)varigheden eller den forventede varighed af en forstyrrelse eller potentiel forstyrrelse

c)geografisk område, den del af det indre marked, der er berørt af forstyrrelsen eller den potentielle forstyrrelse, indvirkningen på specifikke geografiske områder, der er særligt sårbare eller udsat for forstyrrelser i forsyningskæden, herunder regionerne i EU's yderste periferi

d)virkningen af forstyrrelsen eller den potentielle forstyrrelse på ikke-diversificerbare og ikke-substituerbare input.

Del III
Overvågning af det indre marked

Afsnit I
Overvågningstilstand

Artikel 9
Aktivering

1.Hvis Kommissionen under hensyntagen til udtalelsen fra den rådgivende gruppe finder, at den trussel, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, er til stede, aktiverer den overvågningstilstanden i en periode på højst seks måneder ved hjælp af en gennemførelsesretsakt. En sådan gennemførelsesretsakt skal indeholde følgende:

a)en vurdering af krisens potentielle konsekvenser

b)liste over de pågældende varer og tjenesteydelser af strategisk betydning og

c) de overvågningsforanstaltninger, der skal træffes.

2.Den i stk. 1 omhandlede gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 42, stk. 2.

Artikel 10
Forlængelse og deaktivering

1.Kommissionen kan, hvis den finder, at årsagerne til aktivering af overvågningstilstanden i henhold til artikel 9, stk. 1, fortsat er gyldige, og under hensyntagen til udtalelsen fra den rådgivende gruppe, ved hjælp af en gennemførelsesretsakt forlænge overvågningstilstanden med højst seks måneder.

2.Hvis Kommissionen under hensyntagen til udtalelsen fra den rådgivende gruppe finder, at den trussel, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, ikke længere er til stede med hensyn til nogle eller alle overvågningsforanstaltninger eller for nogle eller alle varer og tjenesteydelser, deaktiverer den helt eller delvist overvågningstilstanden ved hjælp af en gennemførelsesretsakt.

3.De i stk. 1 og 2 omhandlede gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 42, stk. 2.

Afsnit II
Overvågningsforanstaltninger

Artikel 11
Overvågning

1.Når overvågningstilstanden er blevet aktiveret i overensstemmelse med artikel 9, skal de nationale kompetente myndigheder overvåge forsyningskæderne for varer og tjenesteydelser af strategisk betydning, som er blevet identificeret i den gennemførelsesretsakt, der aktiverer overvågningstilstanden.

2.Kommissionen sørger ved hjælp af elektroniske midler for standardiserede og sikre midler til indsamling og behandling af oplysninger med henblik på stk. 1. Uden at det berører national lovgivning, der kræver, at indsamlede oplysninger, herunder forretningshemmeligheder, behandles fortroligt, skal der sikres fortrolighed med hensyn til forretningsmæssigt følsomme oplysninger og oplysninger, der påvirker sikkerheden og den offentlige orden i Unionen eller dens medlemsstater.

3.Medlemsstaterne opretter og vedligeholder en fortegnelse over de mest relevante økonomiske aktører, der er etableret på deres respektive nationale område, og som opererer langs de forsyningskæder for varer og tjenesteydelser af strategisk betydning, som er blevet identificeret i den gennemførelsesretsakt, der aktiverer overvågningstilstanden.

4.På grundlag af den fortegnelse, der er udarbejdet i henhold til artikel 6, retter de nationale kompetente myndigheder anmodninger om frivillig fremlæggelse af oplysninger til de mest relevante operatører i forsyningskæden for varer og tjenesteydelser, der er identificeret i den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 9, og andre relevante interessenter, der er etableret på deres respektive nationale område. Sådanne anmodninger skal navnlig angive, hvilke oplysninger om faktorer, der påvirker tilgængeligheden af de identificerede varer og tjenesteydelser af strategisk betydning, der anmodes om. Hver økonomisk aktør/interessent, der frivilligt giver oplysninger, skal gøre dette på individuelt grundlag i overensstemmelse med Unionens konkurrenceregler for udveksling af oplysninger. De nationale kompetente myndigheder fremsender uden unødig forsinkelse de relevante resultater til Kommissionen og den rådgivende gruppe via det respektive centrale forbindelseskontor.

5.De nationale kompetente myndigheder tager behørigt hensyn til den administrative byrde for økonomiske aktører og navnlig SMV'er, som kan være forbundet med anmodninger om oplysninger, og sikrer, at de holdes på et minimum.

6.Kommissionen kan anmode den rådgivende gruppe om at drøfte resultaterne og den mulige udvikling på baggrund af overvågningen af forsyningskæderne for varer og tjenesteydelser af strategisk betydning.

7.På grundlag af de oplysninger, der er indsamlet gennem de aktiviteter, der gennemføres i overensstemmelse med stk. 1, kan Kommissionen forelægge en rapport om de samlede resultater.

Artikel 12
Strategiske reserver

1.Kommissionen kan blandt de varer af strategisk betydning, der er anført i en gennemførelsesretsakt vedtaget i henhold til artikel 9, stk. 1, identificere de varer, for hvilke det kan være nødvendigt at opbygge en reserve for at forberede sig på en nødsituation for det indre marked, under hensyntagen til sandsynligheden for og konsekvenserne af mangler. Kommissionen underretter medlemsstaterne herom.

Kapaciteter, der er en del af rescEU-reserven i overensstemmelse med artikel 12 i afgørelse 1313/2013/EU, er udelukket fra anvendelsen af denne artikel.

2.Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter kræve, at medlemsstaterne giver oplysninger om de varer, der er opført i en gennemførelsesretsakt vedtaget i henhold til artikel 9, stk. 1, for så vidt angår følgende:

a)den aktuelle lagerbeholdning på deres område

b)mulighed for yderligere indkøb

c)mulighed for alternative forsyninger

d)yderligere oplysninger, der kan sikre tilgængeligheden af sådanne varer.

I gennemførelsesretsakten præciseres det, hvilke varer der skal gives oplysninger om.

Medlemsstaterne aflægger rapport til Kommissionen om størrelsen af de strategiske reserver af varer af strategisk betydning, som de ligger inde med, og størrelsen af de øvrige lagre af sådanne varer, der opbevares på deres område.

3.Under behørig hensyntagen til de lagre, som de økonomiske aktører ligger inde med eller opbygger på deres område, gør medlemsstaterne deres bedste for at opbygge strategiske reserver af varer af strategisk betydning, der er identificeret i overensstemmelse med stk. 1. Kommissionen yder støtte til medlemsstaterne med henblik på at koordinere og strømline deres indsats.

4.Hvis opbygningen af strategiske reserver af varer af strategisk betydning identificeret i henhold til stk. 1 kan gøres mere effektiv ved strømlining blandt medlemsstaterne, kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter udarbejde og regelmæssigt ajourføre en liste over individuelle mål for de mængder og frister for de strategiske reserver, som medlemsstaterne bør opretholde. Ved fastsættelsen af de individuelle mål for hver medlemsstat tager Kommissionen hensyn til:

a)sandsynligheden for og konsekvenserne af mangler som omhandlet i stk. 1

b)størrelsen af de økonomiske aktørers eksisterende lagre og strategiske reserver i hele Unionen og alle oplysninger om økonomiske aktørers igangværende aktiviteter med henblik på at øge deres lagre

c)udgifter til opførelse og vedligeholdelse af sådanne strategiske reserver.

5.Medlemsstaterne underretter regelmæssigt Kommissionen om den aktuelle situation med hensyn til deres strategiske reserver. Hvis en medlemsstat har nået de individuelle mål, der er omhandlet i stk. 4, underretter den Kommissionen, hvis den råder over lagre af de pågældende varer, der overstiger deres mål. De medlemsstater, hvis reserver ikke har nået de individuelle mål, giver Kommissionen en begrundelse for denne situation. Kommissionen fremmer samarbejdet mellem de medlemsstater, der allerede har nået deres mål, og de øvrige medlemsstater.

6.Hvis en medlemsstats strategiske reserver til stadighed ligger betydeligt under de individuelle mål, der er omhandlet i stk. 4, og de økonomiske aktører på dens område ikke er i stand til at kompensere for denne mangel, kan Kommissionen på eget initiativ eller efter anmodning fra 14 medlemsstater vurdere behovet for at træffe yderligere foranstaltninger for at opbygge strategiske reserver af varer af strategisk betydning, der er identificeret i henhold til stk. 1.

Efter en sådan vurdering, hvor Kommissionen på grundlag af objektive data fastslår, at

a)behovene for den pågældende vare forbliver uændrede eller er steget i forhold til situationen på det tidspunkt, hvor målet i stk. 4 blev fastsat eller senest ændret i henhold til stk. 4

b)adgang til den pågældende vare er absolut nødvendig for at sikre beredskabet over for en nødsituation for det indre marked

c)den pågældende medlemsstat ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation til at forklare den manglende opfyldelse af det individuelle mål, og

d)der foreligger ekstraordinære omstændigheder, for så vidt som den pågældende medlemsstats manglende evne til at opbygge sådanne strategiske reserver i betragtning af dens betydning for den pågældende forsyningskæde udgør en alvorlig risiko for Unionens beredskab over for en overhængende trussel om en nødsituation for det indre marked,

kan Kommissionen vedtage en gennemførelsesretsakt, der pålægger den pågældende medlemsstat at opbygge sine strategiske reserver af de pågældende varer inden for en fastsat frist.

7.Når Kommissionen handler i henhold til denne artikel, søger den at sikre, at opbygningen af strategiske reserver ikke skaber et uforholdsmæssigt stort pres på forsyningskæderne for de varer, der er identificeret i overensstemmelse med stk. 1, eller på den pågældende medlemsstats finanspolitiske kapacitet.

Kommissionen tager fuldt ud hensyn til eventuelle nationale sikkerhedsproblemer, som medlemsstaterne har påpeget.

8.De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i denne artikel, vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 42, stk. 2.

Del IV
Nødsituation for det indre marked

Afsnit I
Nødsituationstilstand

Artikel 13 
Kriterier for aktivering

1.Ved vurderingen af alvoren af en forstyrrelse med henblik på at fastslå, om en krises indvirkning på det indre marked kan betragtes som en nødsituation for det indre marked, skal Kommissionen på grundlag af konkret og pålidelig dokumentation som minimum tage hensyn til følgende indikatorer:

a)krisen har forårsaget aktivering af Rådets relevante kriseresponsmekanisme, EU-civilbeskyttelsesmekanismen eller de mekanismer, der er oprettet inden for EU's ramme for sundhedssikkerhed, herunder [forslaget til] forordning (EU).../... om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og [forslaget til] Rådets forordning (EU).../... om en ramme for foranstaltninger til sikring af forsyningen af kriserelevante medicinske modforanstaltninger

b)et skøn over antallet af økonomiske aktiviteter eller brugere, der er afhængige af den eller de forstyrrede sektorer på det indre marked med henblik på levering af de pågældende varer eller tjenesteydelser

c)de pågældende varers eller tjenesteydelsers betydning for andre sektorer

d)indvirkningen med hensyn til omfang og varighed på økonomiske og samfundsmæssige aktiviteter, miljøet og den offentlige sikkerhed

e)de berørte økonomiske aktører har ikke været i stand til inden for en rimelig frist at finde en løsning på de særlige aspekter af krisen på frivillig basis

f)markedspositionen for de berørte økonomiske aktører i den eller de pågældende sektorer

g)det geografiske område, der er og kan blive berørt, herunder eventuelle grænseoverskridende virkninger for forsyningskædernes funktion, som er uundværlige for opretholdelsen af vitale samfundsmæssige eller økonomiske aktiviteter på det indre marked

h)den berørte økonomiske aktørs betydning for opretholdelsen af et tilstrækkeligt udbud af varerne eller tjenesteydelserne under hensyntagen til tilgængeligheden af alternative muligheder for levering af disse varer eller tjenesteydelser og

i)manglen på substituerbare varer, input eller tjenesteydelser.

Artikel 14
Aktivering

1.Nødsituationstilstanden for det indre marked kan aktiveres, uden at overvågningstilstanden for det indre marked tidligere er blevet aktiveret med hensyn til de samme varer eller tjenesteydelser. Hvis overvågningstilstanden tidligere er blevet aktiveret, kan nødsituationstilstanden helt eller delvis erstatte den.

2.Hvis Kommissionen under hensyntagen til udtalelsen fra den rådgivende gruppe finder, at der er tale om en nødsituation for det indre marked, foreslår den Rådet at aktivere nødsituationstilstanden for det indre marked.

3.Rådet kan aktivere nødsituationstilstanden for det indre marked ved hjælp af en gennemførelsesretsakt fra Rådet. Varigheden af aktiveringen fastsættes i gennemførelsesretsakten og må højst være på seks måneder.

4.Aktiveringen af nødsituationstilstanden for det indre marked for visse varer og tjenesteydelser forhindrer ikke aktivering eller fortsat anvendelse af overvågningstilstanden og indførelsen af de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 11 og 12 vedrørende de samme varer og tjenesteydelser.

5.Så snart nødsituationstilstanden for det indre marked er aktiveret, vedtager Kommissionen straks en liste over kriserelevante varer og tjenesteydelser ved hjælp af en gennemførelsesretsakt. Listen kan ændres ved hjælp af gennemførelsesretsakter.

6. Kommissionens gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i stk. 5, vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 42, stk. 2. I behørigt begrundede og særligt hastende tilfælde i forbindelse med den indvirkning, som krisen har på det indre marked, vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 42, stk. 3, gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks.

Artikel 15 
Forlængelse og deaktivering

1.Hvis Kommissionen under hensyntagen til udtalelsen fra den rådgivende gruppe finder, at det er nødvendigt at forlænge nødsituationstilstanden for det indre marked, skal den foreslå Rådet at forlænge nødsituationstilstanden for det indre marked. Med forbehold af hastende og ekstraordinære ændringer i omstændighederne bestræber Kommissionen sig på at gøre dette senest 30 dage før udløbet af den periode, for hvilken nødsituationstilstanden for det indre marked er blevet aktiveret. Rådet kan forlænge nødsituationstilstanden for det indre marked med højst seks måneder ad gangen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt.

2.Hvis den rådgivende gruppe har konkret og pålidelig dokumentation for, at nødsituationstilstanden for det indre marked bør deaktiveres, kan den afgive en udtalelse herom og fremsende den til Kommissionen. Hvis Kommissionen under hensyntagen til udtalelsen fra den rådgivende gruppe finder, at der ikke længere er tale om en nødsituation for det indre marked, skal den straks foreslå Rådet at deaktivere nødsituationstilstanden for det indre marked.

3.De foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med artikel 24-33 og i henhold til de nødprocedurer, der er indført i de respektive EU-retlige rammer ved hjælp af de ændringer af sektorspecifik produktlovgivning, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2016/424, forordning (EU) 2016/425, forordning (EU) 2016/426, forordning (EU) 2019/1009 og forordning (EU) nr. 305/2011 og om indførelse af nødprocedurer for overensstemmelsesvurdering, vedtagelse af fælles specifikationer og markedsovervågning i forbindelse med en nødsituation for det indre marked og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2000/14/EF 2006/42/EF, 2010/35/EU, 2013/29/EU, 2014/28/EU, 2014/29/EU, 2014/30/EU, 2014/31/EU, 2014/32/EU, 2014/33/EU, 2014/34/EU, 2014/35/EU, 2014/53/EU og 2014/68/EU for så vidt angår indførelse af hasteprocedurer for overensstemmelsesvurdering, vedtagelse af fælles specifikationer og markedsovervågning på grund af et indre marked, ophører med at finde anvendelse, når nødsituationstilstanden for det indre marked er deaktiveret. Kommissionen forelægger Rådet en vurdering af effektiviteten af de foranstaltninger, der er truffet for at håndtere nødsituationen på det indre marked, senest tre måneder efter foranstaltningernes udløb på grundlag af de oplysninger, der er indsamlet via den overvågningsmekanisme, der er omhandlet i artikel 11.

Afsnit II
Fri bevægelighed under nødsituationen på det indre marked

Kapitel I
Foranstaltninger til genetablering og fremme af den frie bevægelighed

Artikel 16
Generelle krav til foranstaltninger, der begrænser den frie bevægelighed, for at imødegå en nødsituation for det indre marked

1.Når medlemsstaterne vedtager og anvender nationale foranstaltninger som respons på en nødsituation for det indre marked og den underliggende krise, skal de sikre, at deres indsats er i fuld overensstemmelse med traktaten og EU-retten og navnlig med kravene i denne artikel.

2.Enhver begrænsning skal være tidsbegrænset og ophæves, så snart situationen tillader det. Desuden bør enhver begrænsning tage hensyn til situationen i grænseregioner.

3.Krav, der pålægges borgere og virksomheder, må ikke skabe en urimelig eller unødvendig administrativ byrde.

4.Medlemsstaterne skal informere borgere, forbrugere, virksomheder, arbejdstagere og deres repræsentanter om foranstaltninger, der påvirker deres ret til fri bevægelighed, på en klar og utvetydig måde.

5.Medlemsstaterne skal sikre, at alle berørte interessenter underrettes om foranstaltninger, der begrænser den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser og personer, herunder arbejdstagere og tjenesteydere, inden de træder i kraft. Medlemsstaterne skal sikre en løbende dialog med interessenterne, herunder kommunikation med arbejdsmarkedets parter og internationale partnere.

Artikel 17
Forbudte begrænsninger af retten til fri bevægelighed i en nødsituation for det indre marked

1.I nødsituationstilstanden for det indre marked og som reaktion på en nødsituation for det indre marked skal medlemsstaterne afholde sig fra at indføre følgende:

a)eksportforbud inden for Unionen eller andre foranstaltninger med tilsvarende virkning på kriserelevante varer eller tjenesteydelser, der er opført i en gennemførelsesretsakt vedtaget i henhold til artikel 14, stk. 5

b)restriktioner for eksport af varer inden for EU eller levering eller modtagelse af tjenesteydelser eller foranstaltninger med tilsvarende virkning, hvis disse restriktioner gør følgende:

i) forstyrrer forsyningskæderne for kriserelevante varer og tjenesteydelser, der er opført i en gennemførelsesretsakt vedtaget i henhold til artikel 14, stk. 5, eller

ii) skaber eller øger mangel på sådanne varer og tjenesteydelser på det indre marked

c)diskriminerer mellem medlemsstater eller mellem borgere, herunder i deres egenskab af tjenesteydere eller arbejdstagere, direkte på grundlag af nationalitet eller, for selskabers vedkommende, det vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontoret eller hovedforretningsstedet

d)restriktioner for den frie bevægelighed for personer, der er involveret i produktion af kriserelevante varer, som er opført i en gennemførelsesretsakt vedtaget i henhold til artikel 14, stk. 5, og dele heraf, eller i levering af kriserelevante tjenesteydelser, der er opført i en gennemførelsesretsakt vedtaget i henhold til artikel 14, stk. 5, eller andre foranstaltninger med tilsvarende virkning, som:

i)     forårsager mangel på nødvendig arbejdskraft på det indre marked og dermed forstyrrer forsyningskæderne for kriserelevante varer og tjenesteydelser eller skaber eller øger manglen på sådanne varer og tjenesteydelser på det indre marked eller

ii)    er direkte diskriminerende på grundlag af personens nationalitet.

2.I nødsituationstilstanden for det indre marked og som reaktion på nødsituationen for det indre marked skal medlemsstaterne afholde sig fra at indføre en af følgende foranstaltninger, medmindre det er forbundet med arten af krisen:

a)anvende mere lempelige regler på varer med oprindelse i en nabomedlemsstat, enhver anden medlemsstat eller en gruppe af medlemsstater sammenlignet med varer med oprindelse i andre medlemsstater

b)selektivt nægte indførsel på deres område af varer med oprindelse i visse andre medlemsstater

c)indføre forbud mod godstransport.

3.I nødsituationstilstanden for det indre marked og som reaktion på nødsituationen for det indre marked skal medlemsstaterne afholde sig fra at indføre en af følgende foranstaltninger, medmindre det er forbundet med arten af krisen/nødsituationen for det indre marked:

a)forbud mod typer af tjenesteydelser eller former for levering af tjenesteydelser

b)blokering af personbefordringsstrømme.

4.I nødsituationstilstanden for det indre marked og som reaktion på en nødsituation for det indre marked skal medlemsstaterne afholde sig fra at indføre en af følgende foranstaltninger:

a)at anvende mere lempelige regler for rejser til eller fra en medlemsstat til eller fra en anden medlemsstat eller en gruppe af medlemsstater sammenlignet med rejser til og fra andre medlemsstater, medmindre dette er forbundet med arten af krisen/nødsituationen på det indre marked

b)at nægte personer, der er omfattet af retten til fri bevægelighed i henhold til EU-retten, retten til at rejse ind i den medlemsstat, hvor de er statsborgere eller har ophold, retten til at forlade medlemsstaternes område for at rejse til den medlemsstat, hvor de er statsborgere eller har ophold, eller retten til transit gennem en medlemsstat for at nå frem til den medlemsstat, hvor de er statsborgere eller har ophold

c)at forbyde forretningsrejser i forbindelse med forskning og udvikling, fremstilling af kriserelaterede varer, der er opført i en gennemførelsesretsakt vedtaget i henhold til artikel 14, stk. 5, eller omsætning heraf eller kontrol i forbindelse hermed

d)at indføre rejseforbud, herunder rejser af bydende nødvendige familiemæssige årsager, som ikke er egnede til at opfylde nogen legitim offentlig interesse, der angiveligt forfølges med sådanne foranstaltninger, eller som klart går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det pågældende mål

e)at indføre restriktioner for arbejdstagere og tjenesteydere og deres repræsentanter, medmindre dette er forbundet med arten af krisen/nødsituationen for det indre marked, og det ikke går åbenbart ud over, hvad der er nødvendigt til dette formål.

5.Når en nødsituation for det indre marked er blevet aktiveret i overensstemmelse med artikel 14, og de aktiviteter, der udføres af tjenesteudbyderne, erhvervsrepræsentanterne og arbejdstagerne, ikke er påvirket af krisen i medlemsstaten, og sikker rejse er mulig trods krisen, må den pågældende medlemsstat ikke indføre rejserestriktioner for sådanne kategorier af personer fra andre medlemsstater, som ville forhindre dem i at få adgang til deres aktivitets- eller arbejdssted.

6.Når en nødsituation for det indre marked er blevet aktiveret i overensstemmelse med artikel 14, og ekstraordinære omstændigheder som følge af krisen ikke giver alle tjenesteydere, erhvervsrepræsentanter og arbejdstagere fra andre medlemsstater mulighed for at rejse og få uhindret adgang til deres aktivitets- eller arbejdssted, men rejser stadig er muligt, må medlemsstaterne ikke indføre rejserestriktioner for:

a)de tjenesteudbydere, der leverer kriserelevante tjenesteydelser, som er opført i en gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 14, stk. 5, eller erhvervsrepræsentanter eller arbejdstagere, der er involveret i produktion af kriserelevante varer eller levering af kriserelevante tjenesteydelser, som er opført i en gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 14, stk. 5, for at give dem adgang til stedet for deres aktiviteter, hvis aktiviteter i den pågældende sektor stadig er tilladt i medlemsstaten

b)civilbeskyttelsesmedarbejdere, så de kan få uhindret adgang til deres arbejdssted med deres udstyr i en hvilken som helst medlemsstat.

7.Når medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er omhandlet i denne bestemmelse, sikrer de fuld overholdelse af traktaterne og EU-retten. Intet i denne bestemmelse giver tilladelse til eller begrunder begrænsninger af den frie bevægelighed i strid med traktaterne eller andre bestemmelser i EU-retten.

Artikel 18
Støtteforanstaltninger

1.I nødsituationstilstanden for det indre marked kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter træffe støtteforanstaltninger for at styrke den frie bevægelighed for personer som omhandlet i artikel 17, stk. 5 og 6. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 42, stk. 2. I behørigt begrundede og særligt hastende tilfælde i forbindelse med den indvirkning, som krisen har på det indre marked, vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 42, stk. 3, gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks.

2.Hvis Kommissionen under nødsituationstilstanden for det indre marked fastslår, at medlemsstaterne har indført modeller til attestering af, at en person eller en økonomisk aktør er en tjenesteyder, der leverer kriserelevante tjenester, en erhvervsrepræsentant eller en arbejdstager, der er involveret i produktion af kriserelevante varer eller levering af kriserelevante tjenesteydelser, eller en civilbeskyttelsesmedarbejder, og finder, at de enkelte medlemsstaters anvendelse af forskellige modeller er en hindring for den frie bevægelighed på tidspunktet for en nødsituation for det indre marked, kan Kommissionen, hvis den finder det nødvendigt for at støtte den frie bevægelighed for sådanne kategorier af personer og deres udstyr under den igangværende nødsituation for det indre marked, udstede skabeloner til attestering af, at de opfylder de relevante kriterier for anvendelsen af artikel 17, stk. 6, i alle medlemsstater, ved hjælp af gennemførelsesretsakter.

3.De i stk. 1 og 2 omhandlede gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 42, stk. 2. I behørigt begrundede og særligt hastende tilfælde i forbindelse med den indvirkning, som krisen har på det indre marked, vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 42, stk. 3, gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks.

Kapitel II
Gennemsigtighed og administrativ bistand

Artikel 19
Meddelelser

1.I nødsituationen på det indre marked giver medlemsstaterne meddelelse til Kommissionen om kriserelevante udkast til foranstaltninger, der begrænser den frie bevægelighed for varer og den frie udveksling af tjenesteydelser samt kriserelevante restriktioner for den frie bevægelighed for personer, herunder arbejdstagere, sammen med begrundelsen for disse foranstaltninger.

Sådanne meddelelser er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan træffe de pågældende foranstaltninger, hvis der på grund af alvorlige og uforudsigelige omstændigheder er behov for øjeblikkelig handling. Medlemsstaterne giver straks meddelelse om den vedtagne foranstaltning sammen med en begrundelse for behovet for straks at vedtage foranstaltningen.

2.Medlemsstaterne giver Kommissionen en begrundelse for, at indførelsen af en sådan foranstaltning er berettiget og forholdsmæssig, hvis denne begrundelse ikke allerede er blevet klarlagt i den meddelte foranstaltning. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen den fulde ordlyd af de nationale love eller administrative bestemmelser, der indeholder eller ændres ved foranstaltningen.

3.Medlemsstaterne anvender det informationssystem, der er oprettet for meddelelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 50 , til meddelelser i henhold til denne artikel.

4.Kommissionen underretter straks de øvrige medlemsstater om de meddelte foranstaltninger og deler dem samtidig med den rådgivende gruppe.

5.Hvis den rådgivende gruppe vælger at afgive udtalelse om en meddelt foranstaltning, skal den gøre dette senest fire arbejdsdage efter datoen for Kommissionens modtagelse af meddelelsen om den pågældende foranstaltning.

6.Kommissionen sikrer, at borgere og virksomheder informeres om de meddelte foranstaltninger, medmindre medlemsstaterne anmoder om, at foranstaltningerne forbliver fortrolige, eller Kommissionen vurderer, at offentliggørelsen af disse foranstaltninger vil påvirke sikkerheden og den offentlige orden i Den Europæiske Union eller dens medlemsstater, samt at de informeres om de afgørelser og medlemsstaternes bemærkninger, der er vedtaget i overensstemmelse med denne artikel.

7.Medlemsstaterne udsætter vedtagelsen af et meddelt udkast til foranstaltning i 10 dage fra datoen for Kommissionens modtagelse af den i denne artikel omhandlede meddelelse.

8.Senest 10 dage efter datoen for modtagelsen af meddelelsen undersøger Kommissionen, om ethvert udkast til eller enhver vedtaget foranstaltning er forenelig med EU-retten, herunder denne forordnings artikel 16 og 17 samt proportionalitetsprincippet og princippet om ikkeforskelsbehandling, og den kan fremsætte bemærkninger til den meddelte foranstaltning, hvis der er umiddelbart indlysende og alvorlige grunde til at tro, at den ikke er i overensstemmelse med EU-retten. Den meddelende medlemsstat tager hensyn til sådanne bemærkninger. Kommissionen kan under særlige omstændigheder, navnlig for at modtage videnskabelig rådgivning, dokumentation eller teknisk ekspertise i forbindelse med en situation, der udvikler sig, forlænge fristen på 10 dage. Kommissionen angiver de årsager, der berettiger til en sådan forlængelse, fastsætter en ny frist og underretter straks medlemsstaterne om den nye frist og årsagerne til forlængelsen.

9.Medlemsstaterne kan også fremsætte bemærkninger til den medlemsstat, der har givet meddelelse om en foranstaltning. Denne medlemsstat tager hensyn til sådanne bemærkninger.

10.Den meddelende medlemsstat meddeler Kommissionen, hvilke foranstaltninger den agter at træffe for at efterkomme de bemærkninger, den har fremsat i henhold til stk. 8, senest 10 dage efter modtagelsen.

11.Hvis Kommissionen finder, at de foranstaltninger, som den meddelende medlemsstat har meddelt, stadig ikke er i overensstemmelse med EU-retten, kan den senest 30 dage efter meddelelsen træffe en afgørelse, der pålægger den pågældende medlemsstat at afholde sig fra at vedtage det meddelte udkast til foranstaltning. Den meddelende medlemsstat meddeler straks Kommissionen den vedtagne tekst til et meddelt udkast til foranstaltning.

12.Hvis Kommissionen finder, at en allerede vedtaget foranstaltning, som er blevet meddelt den, ikke er i overensstemmelse med EU-retten, kan den senest 30 dage efter denne meddelelse træffe en afgørelse, der pålægger medlemsstaten at ophæve den. Den meddelende medlemsstat meddeler straks teksten til en revideret foranstaltning, hvis den ændrer den meddelte vedtagne foranstaltning.

13. Kommissionen han undtagelsesvis forlænge den periode på 30 dage, der er omhandlet i stk. 11 og 12, for at tage hensyn til ændrede omstændigheder, navnlig for at modtage videnskabelig rådgivning, dokumentation eller teknisk ekspertise i forbindelse med en situation, der ændrer sig. Kommissionen angiver de årsager, der berettiger til en sådan forlængelse og fastsætter en ny frist og underretter straks medlemsstaterne om den nye frist og årsagerne til forlængelsen.

14.De kommissionsafgørelser, der er omhandlet i stk. 11 og 12, baseres på tilgængelige oplysninger og kan udstedes, når der er umiddelbart indlysende og alvorlige grunde til at antage, at de meddelte foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med EU-retten, herunder denne forordnings artikel 16 eller 17, proportionalitetsprincippet eller princippet om ikkeforskelsbehandling. Vedtagelsen af disse afgørelser berører ikke Kommissionens mulighed for at vedtage foranstaltninger på et senere tidspunkt, herunder indledning af en traktatbrudsprocedure på grundlag af artikel 258 i TEUF.

15.Oplysninger, der fremsendes i henhold til denne artikel, betragtes ikke som fortrolige, medmindre den underrettende medlemsstat udtrykkeligt anmoder herom. En sådan anmodning skal vedrøre udkast til foranstaltninger og skal begrundes.

16.Kommissionen offentliggør teksten til de foranstaltninger, som medlemsstaterne har vedtaget i forbindelse med nødsituationen for det indre marked, og som begrænser den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser og personer, herunder arbejdstagere, og som er blevet meddelt ved hjælp af de meddelelser, der er omhandlet i denne artikel, samt via andre kilder. Teksten til foranstaltningerne offentliggøres senest en arbejdsdag efter modtagelsen via en elektronisk platform, der forvaltes af Kommissionen.

Artikel 20
Link til andre underretningsmekanismer

1.Hvis en medlemsstat skal give meddelelse om en foranstaltning i henhold til artikel 19 i denne forordning og artikel 5, stk. 1, i direktiv (EU) 2015/1535 51 , anses en meddelelse i henhold til denne forordning også for at have opfyldt meddelelsespligten i artikel 5, stk. 1, i direktiv (EU) 2015/1535.

2.Hvis en medlemsstat skal give meddelelse om en foranstaltning i henhold til artikel 19 i denne forordning og artikel 15, stk. 7, eller artikel 39, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF 52 , anses en meddelelse i henhold til denne forordning også for at have opfyldt meddelelsespligten i direktiv 2006/123/EF. Tilsvarende anses de kommissionsbeslutninger, der er omhandlet i artikel 19, stk. 11 og 12, i denne forordning, for at være en beslutning truffet i henhold til artikel 15, stk. 7, i direktiv 2006/123/EF med henblik på nævnte direktiv.

3.Hvis en medlemsstat skal give meddelelse om en foranstaltning i henhold til artikel 19 i denne forordning og underrette Kommissionen i overensstemmelse med artikel 59, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF 53 , anses den meddelelse også for at have opfyldt meddelelsespligten i artikel 59, stk. 5, i direktiv 2005/36/EF.

Artikel 21
Centrale kontaktpunkter i medlemsstaterne

1.Medlemsstaterne driver nationale centrale kontaktpunkter, der yder borgere, forbrugere, økonomiske aktører og arbejdstagere og deres repræsentanter følgende bistand:

a)bistand til anmodning om og indhentning af oplysninger om nationale restriktioner for den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser, personer og arbejdstagere i forbindelse med en aktiveret nødsituation for det indre marked

b)bistand til gennemførelse af kriseprocedurer og -formaliteter på nationalt plan, der er indført som følge af den aktiverede nødsituation for det indre marked.

2.Medlemsstaterne sikrer, at borgere, forbrugere, økonomiske aktører, arbejdstagere og deres repræsentanter på disses anmodning og via de respektive centrale kontaktpunkter kan modtage oplysninger fra de kompetente myndigheder om, hvordan de respektive nationale kriseresponsforanstaltninger generelt fortolkes og anvendes. Hvor det er relevant, skal sådanne oplysninger omfatte en trinvis vejledning. Oplysningerne skal gives i et klart og forståeligt sprog. De skal være let tilgængelige på afstand og ad elektronisk vej, og de skal holdes ajour.

Artikel 22
Centralt kontaktpunkt på EU-plan

1.Kommissionen opretter og driver et centralt kontaktpunkt på EU-plan.

2.Det centrale kontaktpunkt på EU-plan yder borgere, forbrugere, økonomiske aktører, arbejdstagere og deres repræsentanter følgende bistand:

a)bistand ved anmodning om og indhentning af oplysninger om kriseresponsforanstaltninger på EU-plan, der er relevante for den aktiverede nødsituation for det indre marked, eller som påvirker udøvelsen af den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser, personer og arbejdstagere

b)bistand til gennemførelse af kriseprocedurer og -formaliteter, der er indført på EU-plan som følge af den aktiverede nødsituation for det indre marked

c)udarbejdelse af en liste med alle nationale kriseforanstaltninger og nationale kontaktpunkter.

Afsnit III
Nødresponsforanstaltninger for det indre marked

Kapitel I
Målrettede anmodninger om oplysninger og tilgængelighed af kriserelevante varer og tjenesteydelser

Artikel 23
Krav om dobbelt aktivering

1.Bindende foranstaltninger i dette kapitel kan kun vedtages af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med artikel 24, stk. 2, artikel 26, første afsnit, og artikel 27, stk. 2, efter at en nødsituation for det indre marked er blevet aktiveret ved hjælp af en gennemførelsesretsakt fra Rådet i overensstemmelse med artikel 14.

2.En gennemførelsesretsakt, der indfører en foranstaltning i dette kapitel, skal klart og specifikt angive de kriserelevante varer og tjenesteydelser, som en sådan foranstaltning finder anvendelse på. Denne foranstaltning finder kun anvendelse, så længe nødsituationstilstanden varer.

Artikel 24
Anmodninger om oplysninger til økonomiske aktører

1.Hvis der foreligger en alvorlig kriserelateret mangel eller en umiddelbar trussel herom, kan Kommissionen opfordre repræsentative organisationer eller økonomiske aktører i kriserelevante forsyningskæder til inden for en fastsat frist frivilligt at fremsende specifikke oplysninger til Kommissionen om produktionskapaciteten og eventuelle eksisterende lagre af kriserelevante varer og komponenter heraf i produktionsanlæg i Unionen og anlæg i tredjelande, som de driver, har indgået kontrakt med eller indkøber forsyninger fra, samt oplysninger om eventuelle relevante forstyrrelser i forsyningskæden inden for en given frist.

2.Hvis adressaterne ikke fremsender de oplysninger, der anmodes om i henhold til stk. 1, inden for tidsfristen og ikke giver en gyldig begrundelse for ikke at gøre dette, kan Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt kræve, at de fremsender oplysningerne, idet den i gennemførelsesretsakten angiver, hvorfor det er forholdsmæssigt og nødvendigt at gøre det, med angivelse af de kriserelevante varer og tjenesteydelser og adressater, der er berørt af anmodningen om oplysninger, og de oplysninger, der anmodes om, og om nødvendigt en skabelon med de spørgsmål, der kan rettes til de økonomiske aktører.

3.De i stk. 1 omhandlede anmodninger om oplysninger kan vedrøre følgende:

a)målrettede oplysninger til Kommissionen vedrørende produktionskapaciteten og mulige eksisterende lagre af kriserelevante varer og komponenter heraf i produktionsanlæg beliggende i Unionen og produktionsanlæg beliggende i et tredjeland, som organisationen eller den økonomiske aktør, der er omhandlet i stk. 1, driver, indgår kontrakter med eller køber forsyninger fra, samtidig med at handels- og forretningshemmeligheder respekteres fuldt ud, og hvori de pålægges at sende Kommissionen en plan over den forventede produktionsmængde for de følgende 3 måneder for produktionsanlæg beliggende i Unionen samt eventuelle relevante forstyrrelser i forsyningskæden

b)andre oplysninger, der er nødvendige for at vurdere arten eller omfanget af en given forstyrrelse eller mangel i forsyningskæden.

4.Efter aktiveringen af de obligatoriske anmodninger om oplysninger til økonomiske aktører ved hjælp af en gennemførelsesretsakt retter Kommissionen en formel afgørelse til hver af disse repræsentative organisationer eller økonomiske aktører i kriserelevante forsyningskæder, der er identificeret i gennemførelsesretsakten, og anmoder dem om at fremlægge de oplysninger, der er specificeret i gennemførelsesretsakten. Kommissionen baserer sig, hvor det er muligt, på de relevante og tilgængelige kontaktlister over de økonomiske aktører, der er aktive i de udvalgte forsyningskæder for kriserelevante varer og tjenesteydelser, som er udarbejdet af medlemsstaterne. Kommissionen kan indhente de nødvendige oplysninger om de relevante økonomiske aktører fra medlemsstaterne.

5.Kommissionens afgørelser, der indeholder individuelle anmodninger om oplysninger, skal indeholde en henvisning til den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i stk. 2, som de er baseret på, og til situationer med alvorlige kriserelaterede mangler eller en umiddelbar trussel herom, som har givet anledning til dem. Enhver anmodning om oplysninger skal være behørigt begrundet og stå i et rimeligt forhold til oplysningernes omfang, art og detaljeringsgrad samt hyppigheden af adgang til de ønskede oplysninger og være nødvendig for håndteringen af nødsituationen eller for udarbejdelsen af relevante officielle statistikker. En anmodning skal indeholde en rimelig frist, inden for hvilken oplysningerne skal gives. Den skal tage hensyn til den indsats, der er nødvendig for at indsamle og stille oplysningerne til rådighed for den økonomiske aktør eller den repræsentative organisation. Den formelle afgørelse skal også indeholde garantier for beskyttelse af data i overensstemmelse med artikel 39 i denne forordning, garantier for, at følsomme forretningsoplysninger, der er indeholdt i svaret i overensstemmelse med artikel 25, ikke videregives, samt oplysninger om muligheden for at indbringe dem for Den Europæiske Unions Domstol i overensstemmelse med den relevante EU-ret og om de bøder, der er fastsat i artikel 28 for manglende overholdelse, og om tidsplanen for et svar.

6.Indehaverne af de økonomiske aktører eller disses repræsentanter og, i tilfælde af juridiske personer, virksomheder eller foreninger uden status som juridisk person, de personer, som ifølge lov eller vedtægter har beføjelse til at repræsentere dem, skal give de ønskede oplysninger på vegne af den pågældende økonomiske aktør eller sammenslutning af økonomiske aktører. Hver økonomisk aktør eller sammenslutning af økonomiske aktører skal give de ønskede oplysninger på individuelt grundlag i overensstemmelse med Unionens konkurrenceregler for udveksling af oplysninger. Behørigt befuldmægtigede jurister kan give de ønskede oplysninger på deres kunders vegne. Sidstnævnte bærer det fulde ansvar, såfremt de fremlagte oplysninger er ufuldstændige, ukorrekte eller vildledende.

7.Den Europæiske Unions Domstol har fuld prøvelsesret med hensyn til klager over afgørelser, hvorved Kommissionen har pålagt en økonomisk aktør en anmodning om obligatoriske oplysninger.

8.De i stk. 2 omhandlede gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 42, stk. 2. I behørigt begrundede og særligt hastende tilfælde i forbindelse med den indvirkning, som krisen har på det indre marked, vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 42, stk. 3, gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks.

Artikel 25
Fortrolighed og behandling af oplysningerne

1.Oplysninger, der modtages som følge af anvendelsen af denne forordning, må kun anvendes til det formål, hvortil de er indhentet.

2.Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer beskyttelse af handels- og forretningshemmeligheder og andre følsomme og fortrolige oplysninger, der er indhentet og genereret i medfør af denne forordning, herunder henstillinger og foranstaltninger, der skal træffes, i overensstemmelse med EU-retten og den respektive nationale lovgivning.

3.Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer, at klassificerede informationer, der gives eller udveksles i henhold til denne forordning, ikke ned- eller afklassificeres uden forudgående skriftligt samtykke fra udstederen.

4.Kommissionen kan forelægge den rådgivende gruppe, der er omhandlet i artikel 4, aggregerede oplysninger på grundlag af de oplysninger, der er indsamlet i henhold til artikel 24.

5.Kommissionen udveksler ikke oplysninger på en måde, der kan føre til identifikation af en individuel operatør, når udvekslingen af oplysningerne medfører potentiel kommerciel eller omdømmemæssig skade for denne operatør eller videregivelse af forretningshemmeligheder.

Artikel 26
Målrettede ændringer af harmoniseret produktlovgivning

Når nødsituationstilstanden for det indre marked er blevet aktiveret ved hjælp af en gennemførelsesretsakt fra Rådet, der vedtages i henhold til artikel 14, og der er mangel på kriserelevante varer, kan Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt aktivere de nødsituationsprocedurer, der er omfattet i Unionens retlige rammer, der er ændret ved [Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2016/424, forordning (EU) 2016/425, forordning (EU) 2016/426, forordning (EU) 2019/1009 og forordning (EU) nr. 305/2011 og om indførelse af hasteprocedurer for overensstemmelsesvurdering, vedtagelse af fælles specifikationer og markedsovervågning i forbindelse med en nødsituation for det indre marked og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2000/14/EF 2006/42/EF, 2010/35/EU, 2013/29/EU, 2014/28/EU, 2014/29/EU, 2014/30/EU, 2014/31/EU, 2014/32/EU, 2014/33/EU, 2014/34/EU, 2014/35/EU, 2014/53/EU og 2014/68/EU og om indførelse af hasteprocedurer for overensstemmelsesvurdering, vedtagelse af fælles specifikationer og markedsovervågning i forbindelse med et indre marked] for så vidt angår kriserelevante varer, ved at angive, hvilke kriserelevante varer og nødsituationsprocedurer der er omfattet af aktiveringen, angive årsagerne til en sådan aktivering og dens proportionalitet, og angive varigheden af en sådan aktivering.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 42, stk. 2. I behørigt begrundede og særligt hastende tilfælde i forbindelse med den indvirkning, som krisen har på det indre marked, vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 42, stk. 3, gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks.

Artikel 27
Prioriterede ordrer

1.Kommissionen kan opfordre en eller flere økonomiske aktører i kriserelevante forsyningskæder, der er etableret i Unionen, til at acceptere og prioritere visse ordrer på produktion eller levering af kriserelevante varer ("prioriteret rækkefølge").

2.Hvis en økonomisk aktør ikke accepterer og prioriterer prioriterede ordrer, kan Kommissionen på eget initiativ eller efter anmodning fra 14 medlemsstater vurdere nødvendigheden og proportionaliteten af at anvende prioriterede ordrer. I sådanne tilfælde giver Kommissionen den pågældende økonomiske aktør samt alle parter, der påviseligt er berørt af den potentielle prioriterede rækkefølge, mulighed for at tilkendegive deres holdning inden for en rimelig frist, som fastsættes af Kommissionen i lyset af sagens omstændigheder. Under særlige omstændigheder kan Kommissionen efter en sådan vurdering rette en gennemførelsesretsakt til den pågældende økonomiske aktør, hvori den enten skal acceptere og prioritere de prioriterede ordrer, der er angivet i gennemførelsesretsakten, eller forklare, hvorfor det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt for den pågældende aktør at gøre dette. Kommissionens afgørelse baseres på objektive oplysninger, der viser, at en sådan prioritering er nødvendig for at sikre opretholdelsen af vitale samfundsmæssige økonomiske aktiviteter på det indre marked.

3.Hvis den økonomiske aktør, som den i stk. 2 omhandlede afgørelse er rettet til, accepterer kravet om at acceptere og prioritere de ordrer, der er anført i afgørelsen, har denne forpligtelse forrang frem for enhver offentligretlig eller privatretlig forpligtelse.

4.Hvis den økonomiske aktør, som den i stk. 2 omhandlede afgørelse er rettet til, nægter at acceptere kravet om at acceptere og prioritere de ordrer, der er angivet i afgørelsen, skal vedkommende senest 10 dage efter meddelelsen af afgørelsen forelægge Kommissionen en begrundet forklaring, hvori der redegøres for behørigt begrundede årsager til, at det i lyset af denne bestemmelses mål ikke er muligt eller hensigtsmæssigt, at den pågældende opfylder kravet. Sådanne grunde omfatter den økonomiske aktørs manglende evne til at udføre den prioriterede ordre på grund af utilstrækkelig produktionskapacitet eller en alvorlig risiko for, at accept af ordren ville medføre særlige vanskeligheder eller økonomiske byrder for aktøren, eller andre overvejelser af tilsvarende alvor.

Kommissionen kan offentliggøre en sådan begrundet redegørelse eller dele af den under behørig hensyntagen til forretningshemmeligheder.

5.Hvis en økonomisk aktør, der er etableret i Unionen, er omfattet af en foranstaltning truffet af et tredjeland, som indebærer en prioriteret ordre, underretter vedkommende Kommissionen herom.

6.Kommissionen træffer den i stk. 2 omhandlede afgørelse i overensstemmelse med gældende EU-ret, herunder principperne om nødvendighed og proportionalitet, og Unionens forpligtelser i henhold til folkeretten. Afgørelsen skal navnlig tage hensyn til den berørte økonomiske aktørs legitime interesser og alle tilgængelige oplysninger om de omkostninger og den indsats, der er nødvendig i forbindelse med enhver ændring i produktionssekvensen. Den skal angive retsgrundlaget for dens vedtagelse, fastsætte fristerne for, hvornår den prioriterede rækkefølge skal gennemføres, og i givet fald angive produktet og mængden. Den skal angive de i artikel 28 omhandlede bøder for manglende efterkommelse af afgørelsen. Den prioriterede ordre skal være til en fair og rimelig pris.

7.Hvis en økonomisk aktør accepterer og prioriterer en prioriteret ordre, er denne ikke ansvarlig for manglende opfyldelse af kontraktlige forpligtelser, der er underlagt lovgivningen i en medlemsstat, som er forpligtet til at overholde den prioriterede ordre. Ansvarsfritagelse gælder dog kun, i det omfang bruddet af kontraktlige forpligtelser var nødvendigt for at overholde den nødvendige prioritering.

8.De i stk. 2 omhandlede gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 42, stk. 2. I behørigt begrundede og særligt hastende tilfælde i forbindelse med den indvirkning, som krisen har på det indre marked, vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 42, stk. 3, gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks.

Artikel 28
Bøder til operatører for manglende overholdelse af forpligtelsen til at besvare obligatoriske anmodninger om oplysninger eller til at efterkomme prioriterede ordrer

1.Kommissionen kan ved en afgørelse, hvis det skønnes nødvendigt og forholdsmæssigt, pålægge bøder:

a)hvis en repræsentativ organisation for økonomiske aktører eller en økonomisk aktør forsætligt eller groft uagtsomt giver ukorrekte, ufuldstændige eller vildledende oplysninger som svar på en anmodning i henhold til artikel 24 eller undlader at give oplysningerne inden for den fastsatte frist

b)hvis en økonomisk aktør forsætligt eller groft uagtsomt ikke opfylder forpligtelsen til at underrette Kommissionen om et tredjelands forpligtelse i henhold til artikel 27 eller undlader at forklare, hvorfor vedkommende ikke har accepteret en prioriteret ordre

c)hvis en økonomisk aktør forsætligt eller groft uagtsomt ikke overholder en forpligtelse, ved hvilken vedkommende har accepteret at prioritere visse ordrer på kriserelevante varer ("prioriteret ordre") i henhold til artikel 27.

2.Bøder, der pålægges i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), må ikke overstige 200 000 EUR.

3.Bøder, der pålægges i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, litra c), må ikke overstige 1 % af den gennemsnitlige daglige omsætning i det foregående regnskabsår for hver arbejdsdag, hvor forpligtelsen i henhold til artikel 27 (prioriterede ordrer) ikke er overholdt, beregnet fra den dato, der er fastsat i afgørelsen, og som ikke overstiger 1 % af den samlede omsætning i det foregående regnskabsår.

4.Ved fastsættelsen af bødens størrelse tages der hensyn til den pågældende økonomiske aktørs størrelse og økonomiske ressourcer, overtrædelsens art, grovhed og varighed, idet der tages behørigt hensyn til proportionalitets- og rimelighedsprincippet.

5.Den Europæiske Unions Domstol har fuld prøvelsesret med hensyn til klager over afgørelser, hvorved Kommissionen har fastlagt en bøde. Den kan annullere, nedsætte eller forhøje den pålagte bøde.

Artikel 29
Forældelsesfrist for pålæggelse af bøder

1.Kommissionens beføjelse til at pålægge bøder i overensstemmelse med artikel 28 er underlagt følgende forældelsesfrister:

a)efter to år ved overtrædelse af bestemmelserne om anmodninger om oplysninger i henhold til artikel 24

b)efter tre år ved overtrædelse af bestemmelserne om forpligtelsen til at prioritere produktionen af kriserelevante produkter i henhold til artikel 26, stk. 2.

2.Forældelsesfristen regnes fra den dag, hvor Kommissionen får kendskab til overtrædelsen. Ved vedvarende eller gentagne overtrædelser regnes fristen dog først fra den dag, hvor overtrædelsen er ophørt.

3.Enhver foranstaltning, som Kommissionen eller medlemsstaternes kompetente myndigheder træffer for at sikre overholdelse af bestemmelserne i denne forordning, afbryder forældelsen.

4.Afbrydelsen af forældelsen gælder for alle de parter, der holdes ansvarlige for deltagelsen i overtrædelsen.

5.Efter hver afbrydelse begynder forældelsesfristen forfra. Forældelsesfristen udløber dog senest den dag, hvor der er forløbet en periode svarende til den dobbelte forældelsesfrist, uden at Kommissionen har pålagt en bøde. Denne frist forlænges med den periode, hvori forældelsesfristen er suspenderet, hvis fristen er suspenderet som følge af, at Kommissionens beslutning er genstand for en verserende sag ved Den Europæiske Unions Domstol.

Artikel 30

Forældelsesfrister for fuldbyrdelse af bøder

1.Kommissionens beføjelse til at tvangsfuldbyrde afgørelser, der er vedtaget i henhold til artikel 28, forældes efter fem år.

2.Forældelsesfristen regnes fra den dag, hvor afgørelsen er endelig.

3.Forældelsesfristen for fuldbyrdelsen af bøderne afbrydes:

a)ved meddelelse af en beslutning om ændring af bødens oprindelige størrelse eller afslag på en anmodning om ændring

b)ved enhver handling fra Kommissionens eller en medlemsstats side på Kommissionens anmodning med henblik på fuldbyrdelse af bøden.

4)Efter hver afbrydelse begynder forældelsesfristen forfra.

5)Forældelsesfristen for fuldbyrdelse af bøder stilles i bero, så længe:

a)der er givet en betalingsfrist

b)tvangsfuldbyrdelsen er stillet i bero i henhold til Den Europæiske Unions Domstols afgørelse.

Artikel 31

Retten til at blive hørt i forbindelse med pålæggelse af bøder

1.Inden Kommissionen vedtager en afgørelse i henhold til artikel 28, giver den de berørte økonomiske aktører eller repræsentative organisationer for de berørte økonomiske aktører mulighed for at blive hørt om:

a)Kommissionens foreløbige konklusioner, herunder ethvert spørgsmål, som Kommissionen har gjort indsigelse imod

b)foranstaltninger, som Kommissionen måtte have til hensigt at træffe på baggrund af de foreløbige konklusioner i henhold til litra a) i dette stykke.

2.Berørte økonomiske aktører og virksomhedsorganisationer for økonomiske aktører kan fremsætte deres bemærkninger til Kommissionens foreløbige konklusioner inden for en frist, som fastsættes af Kommissionen i dens foreløbige konklusioner, og som ikke må være kortere end 21 dage.

3.Kommissionen baserer kun sine afgørelser på indsigelser, som de berørte økonomiske aktører og repræsentative organisationer for de berørte økonomiske aktører har haft lejlighed til at udtale sig om.

4.De berørte økonomiske aktørers eller de repræsentative organisationer for de berørte økonomiske aktørers ret til forsvar respekteres fuldt ud i alle procedurer. De berørte økonomiske aktører eller de repræsentative organisationer for økonomiske aktører har ret til aktindsigt i Kommissionens sagsakter på grundlag af vilkårene for en forhandlet videregivelse med forbehold af de økonomiske aktørers legitime interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke afsløres. Aktindsigten omfatter ikke Kommissionens og de nationale myndigheders fortrolige oplysninger og interne dokumenter. Retten til aktindsigt omfatter navnlig ikke korrespondance mellem Kommissionen og medlemsstaternes myndigheder. Dette stykke er ikke til hinder for, at Kommissionen videregiver eller anvender oplysninger, som er nødvendige for at bevise en overtrædelse.

Kapitel II 
Andre foranstaltninger til at sikre tilgængelighed af kriserelevante varer og tjenesteydelser

Artikel 32 
Koordineret fordeling af strategiske reserver

Hvis de strategiske reserver, som medlemsstaterne har oprettet i overensstemmelse med artikel 12, viser sig at være utilstrækkelige til at opfylde behovene i forbindelse med nødsituationen for det indre marked, kan Kommissionen under hensyntagen til udtalelsen fra den rådgivende gruppe anbefale medlemsstaterne at fordele de strategiske reserver på en målrettet måde, hvor det er muligt, under hensyntagen til behovet for ikke yderligere at forværre forstyrrelserne på det indre marked, herunder i geografiske områder, der er særlig berørt af sådanne forstyrrelser, og i overensstemmelse med principperne om nødvendighed, proportionalitet og solidaritet og etablering af den mest effektive anvendelse af reserverne med henblik på at bringe nødsituationen for det indre marked til ophør.

Artikel 33

Foranstaltninger til sikring af tilgængeligheden og forsyningen af kriserelevante varer og tjenesteydelser

1.Kommissionen kan, når den mener, at der er risiko for mangel på kriserelevante varer, anbefale, at medlemsstaterne gennemfører specifikke foranstaltninger for at sikre en effektiv omstrukturering af forsyningskæder og produktionslinjer og for at anvende eksisterende lagre til at øge tilgængeligheden og udbuddet af kriserelevante varer og tjenesteydelser så hurtigt som muligt.

2.Navnlig kan de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger omfatte:

a)fremme af udvidelse eller omlægning af eksisterende eller etablering af ny produktionskapacitet for kriserelevante varer

b)fremme af udvidelse af eksisterende eller etablering af ny kapacitet i forbindelse med serviceaktiviteter

c)sigte mod fremskyndelse af udstedelsen af tilladelser til kriserelevante varer.

Del V
Indkøb

KAPITEL I
Kommissionens indkøb af varer og tjenesteydelser af strategisk betydning og kriserelevante varer på vegne af medlemsstaterne i overvågnings- og nødsituationstilstand

Artikel 34
Medlemsstaternes anmodning til Kommissionen om at indkøbe varer og tjenesteydelser på deres vegne

1.To eller flere medlemsstater kan anmode Kommissionen om at iværksætte et udbud på vegne af de medlemsstater, der ønsker at lade sig repræsentere af Kommissionen ("deltagende medlemsstater"), med henblik på indkøb af varer og tjenesteydelser af strategisk betydning, der er anført i en gennemførelsesretsakt vedtaget i henhold til artikel 9, stk. 1, eller kriserelevante varer og tjenesteydelser, der er opført i en gennemførelsesretsakt vedtaget i henhold til artikel 14, stk. 5.

2.Kommissionen vurderer anmodningens anvendelighed, nødvendighed og proportionalitet. Hvis Kommissionen har til hensigt ikke at efterkomme anmodningen, underretter den de berørte medlemsstater og den rådgivende gruppe, der er omhandlet i artikel 4, og begrunder sit afslag.

3.Hvis Kommissionen indvilliger i at foretage indkøb på medlemsstaternes vegne, udarbejder den et forslag til en rammeaftale, der skal indgås med de deltagende medlemsstater, og som giver Kommissionen mulighed for at foretage indkøb på deres vegne. I denne aftale fastsættes de nærmere betingelser for indkøbet på vegne af de deltagende medlemsstater, der er omhandlet i stk. 1.

Artikel 35
Fastlæggelse og gennemførelse af Kommissionens forhandlingsmandat

1.I aftalen [som omhandlet i artikel 34, stk. 3, fastsættes et forhandlingsmandat for Kommissionen til at fungere som indkøbscentral for relevante varer og tjenesteydelser af strategisk betydning eller kriserelevante varer og tjenesteydelser på vegne af de deltagende medlemsstater gennem indgåelse af nye kontrakter.

2.I overensstemmelse med aftalen kan Kommissionen på de deltagende medlemsstaters vegne indgå kontrakter med økonomiske aktører, herunder individuelle producenter af varer og tjenesteydelser af strategisk betydning eller kriserelevante varer og tjenesteydelser, om køb af sådanne varer eller tjenesteydelser.

3.Repræsentanter for Kommissionen eller eksperter udpeget af Kommissionen kan aflægge besøg på produktionsanlæg til fremstilling af relevante varer af strategisk betydning eller kriserelevante varer.

4.Kommissionen forestår indkøbsprocedurerne og indgår de deraf følgende kontrakter med de økonomiske aktører på vegne af de deltagende medlemsstater.

Artikel 36
Nærmere bestemmelser for Kommissionens indkøb på medlemsstaternes vegne

1.Indkøb i henhold til denne forordning gennemføres af Kommissionen i overensstemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 54 for dens egne indkøb.

2.Kontrakterne kan indeholde en klausul om, at en medlemsstat, der ikke har deltaget i indkøbsproceduren, kan blive part i kontrakten, efter at den er underskrevet, med en detaljeret beskrivelse af proceduren herfor og dens virkninger.

KAPITEL II
Fælles indkøb i overvågnings- og nødsituationstilstanden

Artikel 37
Fælles indkøbsprocedure

Hvis det er nødvendigt at gennemføre et fælles indkøb mellem Kommissionen og en eller flere ordregivende myndigheder fra medlemsstaterne i overensstemmelse med reglerne i artikel 165, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046, kan medlemsstaterne fuldt ud erhverve, leje eller lease den kapacitet, der er indkøbt i fællesskab.

Kapitel III
Medlemsstaternes indkøb i nødsituationstilstanden

Artikel 38
Medlemsstaternes høring og koordinering i forbindelse med individuelle indkøb

Når nødsituationstilstanden for det indre marked er blevet aktiveret i henhold til artikel 14, hører medlemsstaterne hinanden og Kommissionen og koordinerer deres foranstaltninger med Kommissionen og repræsentanterne for de øvrige medlemsstater i den rådgivende gruppe, inden de iværksætter indkøb af kriserelevante varer og tjenesteydelser, der er opført i en gennemførelsesretsakt vedtaget i henhold til artikel 14, stk. 5, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU 55 .

Artikel 39
Forbud mod individuelle indkøbsforanstaltninger fra deltagende medlemsstaters side

Hvis nødsituationstilstanden for det indre marked er blevet aktiveret i henhold til artikel 16, og Kommissionens indkøb på medlemsstaternes vegne er blevet iværksat i overensstemmelse med artikel 34-36, må de ordregivende myndigheder i de deltagende medlemsstater ikke indkøbe varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af sådanne indkøb, på anden vis.

Del VI
Afsluttende bestemmelser

Artikel 40
Beskyttelse af personoplysninger

1.Denne forordning berører ikke medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til deres behandling af personoplysninger i henhold til forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF om privatlivets fred og elektronisk kommunikation eller Kommissionens og, hvis det er relevant, andre EU-institutioners og -organers forpligtelser med hensyn til deres behandling af personoplysninger i henhold til forordning (EU) 2018/1725, når de udfører deres opgaver.

2.Personoplysninger må ikke behandles eller videregives med undtagelse af tilfælde, hvor dette er strengt nødvendigt med henblik på denne forordning. I sådanne tilfælde finder betingelserne i forordning (EU) 2016/679 og forordning (EU) 2018/1725 anvendelse, i det omfang det er relevant.

3.Hvis behandling af personoplysninger ikke er strengt nødvendig for at gennemføre de mekanismer, der er fastsat i denne forordning, gøres personoplysningerne anonyme på en sådan måde, at den registrerede ikke kan identificeres.

Artikel 41

Digitale værktøjer

Kommissionen og medlemsstaterne kan oprette interoperable digitale værktøjer eller IT-infrastrukturer til støtte for målene i denne forordning. Sådanne værktøjer eller infrastrukturer kan udvikles uden for nødsituationen for det indre marked.

Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter de tekniske aspekter af sådanne værktøjer eller infrastrukturer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 42, stk. 2.

Artikel 42
Udvalg

1.Kommissionen bistås af et udvalg for nødinstrumentet for det indre marked. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

3.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med dennes artikel 5 anvendelse.

Artikel 43
Delegerede retsakter

1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra datoen for denne forordnings ikrafttræden eller enhver anden dato fastsat af medlovgiverne.

3.Den i artikel 6 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.

5.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

Artikel 44
Rapportering og gennemgang

1.Inden den [Publikationskontoret: indsæt venligst dato = fem år fra denne forordnings ikrafttræden] og hvert femte år derefter forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan beredskabsplanlægningen, overvågningen og nødresponsordningen for det indre marked fungerer, med forslag til eventuelle forbedringer, hvis det er nødvendigt, eventuelt ledsaget af relevante lovgivningsforslag.

2.Denne rapport skal indeholde en evaluering af arbejdet i den rådgivende gruppe inden for den beredskabsramme, der er fastsat ved denne forordning, og dens forhold til arbejdet i andre relevante krisestyringsorganer på EU-plan.

Artikel 45
Ophævelse

Rådets forordning (EF) nr. 2679/98 ophæves med virkning fra den [dato].

Artikel 46
Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

1.3.Forslaget/initiativet vedrører:

X en ny foranstaltning

◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 56

◻ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning

◻ en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning

1.4.Mål

1.4.1.Generelt/generelle mål

1.4.2.Specifikt/specifikke mål

1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.

1.4.4.Resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2.Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien ved et EU-tiltag" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

Bemærkning: i betragtning af initiativets art, som er tæt forbundet med forekomsten af en krise af uforudsigelig karakter og omfang, kan initiativets varighed ikke angives.

◻ Begrænset varighed

–◻    gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

–◻    finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger

◻ Ubegrænset varighed

–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

–- derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.Planlagt(e) forvaltningsmetode(r) 57

X Direkte forvaltning ved Kommissionen

–X ved dens tjenestegrene, herunder dens personale i EU's delegationer

–◻    i forvaltningsorganerne

◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

◻ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–◻ internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)

–◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–◻ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

–◻ offentligretlige organer

–◻ privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt

–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.1.Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

3.2.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet

·Eksisterende budgetposter

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

3.3.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne

3.3.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–⌧    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten (bilag V til de interne regler), som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

3.3.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger 
 
Bemærkning: i betragtning af initiativets karakter og den iboende karakter af en uventet, uforudsigelig krise er dette skøn ikke muligt på nuværende tidspunkt.

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.3.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–⌧    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.3.3.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–☒    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

3.3.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

Forslaget/initiativet:

–⌧    kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)

–◻    kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen

–◻    kræver en revision af FFR

3.3.5.Bidrag fra tredjemand

Forslaget/initiativet:

–⌧    indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

–◻    indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.4.Anslåede virkninger for indtægterne

–◻    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–⌧    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–◻    for egne indtægter

–⌧    for andre indtægter

–Angiv, om indtægterne er formålsbestemte ◻    

i mio. EUR (tre decimaler)

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.

Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode, der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

(1)

    https://www.consilium.europa.eu/media/45910/021020-euco-final-conclusions.pdf .

(2)

   COM(2021)350 final.

(3)

    https://ec.europa.eu/info/publications/2022-commission-work-programme-key-documents_da .

(4)

    Europa-Parlamentets beslutning af 17. februar 2022 om bekæmpelse af ikketoldmæssige og ikkeskattemæssige hindringer i det indre marked (2021/2043 (INI)) .

(5)

    https://www.consilium.europa.eu/da/policies/ipcr-response-to-crises/ .

(6)

   Den blev formelt oprettet ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1993 af 11. december 2018 om EU's integrerede ordninger for politisk kriserespons på grundlag af tidligere eksisterende ordninger.

(7)

   Fastsat i afgørelse 1313/2013/EU om EU-civilbeskyttelsesmekanismens funktion.

(8)

   Rådets forordning (EF) nr. 2679/98 af 7. december 1998 om det indre markeds funktion med hensyn til fri bevægelighed for varer mellem medlemsstaterne(EFT L 337 af 12.12.1998, s. 8.)

(9)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/479 af 11. marts 2015.

(10)

   Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2071 af 25. november 2021.

(11)

   De kan vedtages på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF.

(12)

   COM(2021)689 final.

(13)

   COM(2022)211 final.

(14)

   Yderligere tiltag omfatter: forvaltning af flygtningestrømme og hjemtransport af strandede passagerer og transportarbejdere, sikring af et minimum af konnektivitet og passagerbeskyttelse, styrkelse af koordineringen af transportpolitikken gennem netværket af nationale transportkontaktpunkter, styrkelse af cybersikkerheden og samarbejde med internationale partnere.

(15)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).

(16)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 af 11. december 2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 1).

(17)

   Efter Ruslands invasion af Ukraine er forpligtelsen for medlemsstaterne til at indgive månedlige meddelelser om kornlagre medtaget i en ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1185 af 20. april 2017 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 og (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår indberetning til Kommissionen af oplysninger og dokumenter og ændring og ophævelse af flere af Kommissionens forordninger (EUT L 171 af 4.7.2017, s. 113).

(18)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).

(19)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/953 af 14. juni 2021 om en ramme for udstedelse, kontrol og accept af interoperable covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater (EU's digitale covidcertifikat) for at lette fri bevægelighed under covid-19-pandemien (EUT L 211 af 15.6.2021, s. 1).

(20)

   Rådets henstilling (EU) 2020/1475 af 13. oktober 2020 om en koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på covid-19-pandemien (EUT L 337 af 14.10.2020, s. 3, og efterfølgende ajourføringer heraf). 

(21)    COM(2020)730 final.

(22)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/123 af 25. januar 2022 om styrkelse af Det Europæiske Lægemiddelagenturs rolle i forbindelse med kriseberedskab og krisestyring med hensyn til lægemidler og medicinsk udstyr (EUT L 20 af 31.1.2022, s. 1).

(23)

   C(2021)6712 final. 

(24)

   COM(2020)727 final.

(25)    Ved "grænseoverskridende" forstås både enhver situation, der berører mere end én medlemsstat ("på tværs af grænserne"), og mere specifikt en situation, der berører regioner i to eller flere medlemsstater, der deler en fælles grænse ("grænseregioner").

(26)    (COM/2020/726 final).

(27)

   COM(2021)577 final.

(28)

   COM(2022)46 final.

(29)

   COM (2022)68 final.

(30)

   COM (2021)891 final.

(31)

   COM(2020)829 final.

(32)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 af 10. februar 2021 om oprettelse af et instrument for teknisk støtte https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=CELEX:32021R0240.

(33)    Regionerne i EU's yderste periferi - Guadeloupe, Fransk Guyana, Martinique, Mayotte, Réunion og Saint-Martin (Frankrig), Azorerne og Madeira (Portugal) og De Kanariske Øer (Spanien) - ligger i Atlanterhavet og Det Indiske Ocean, i Caribien og i Sydamerika. I henhold til artikel 349 i TEUF kan disse regioner drage fordel af specifikke foranstaltninger og skræddersyet EU-lovgivning, der skal bidrage til at tackle de store udfordringer, de står over for på grund af deres afsides beliggenhed, økarakter, lille størrelse, sårbarhed over for klimaændringer og ekstreme vejrforhold.

(34)

   Som vurderet i undersøgelsen til støtte for evalueringen og Kommissionens arbejdsdokument SWD(2019) 371 final af 8. oktober 2019.

(35)    Se det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene SWD(2022) 289.

(36)    Yderligere årsager.

(37)

   Yderligere årsager.

(38)    Yderligere årsager.

(39)    EUT C […] af […], s. […].

(40)    EUT C […] af […], s. […].

(41)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(42)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(43)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/123 af 25. januar 2022 om styrkelse af Det Europæiske Lægemiddelagenturs rolle i forbindelse med kriseberedskab og krisestyring med hensyn til lægemidler og medicinsk udstyr (EUT L 20 af 31.1.2022, s. 12)

(44)    [henvisning til vedtaget retsakt indsættes, når den foreligger]

(45)    [henvisning til vedtaget retsakt indsættes, når den foreligger]

(46)    [henvisning til vedtaget retsakt indsættes, når den foreligger]

(47)    EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51.

(48)    EUT L 83 af 27.3.2015, s. 34.

(49)    EUT L 1 af 3.1.1994, s. 3.

(50)    EUT L 241 af 17.9.2015, s. 1.

(51)    EUT L 241 af 17.9.2015, s. 1.

(52)    EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36.

(53)    EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22.

(54)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(55)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).

(56)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(57)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx  

(58)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(59)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(60)    Kandidatlande og, hvis det er relevant, potentielle kandidater på Vestbalkan.

(61)    Associeringsaftaler i programmet for det indre marked er ved at blive færdiggjort

(62)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(63)    Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

(64)    Som beskrevet i punkt 1.4.2 "Specifikt/specifikke mål".

(65)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(66)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(67)    År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. Erstat "n" med det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Dette gælder også for de efterfølgende år.

(68)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.