52022PC0268

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 1.6.2022

COM(2022) 268 final

2022/0181(NLE)

Forslag til

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

om godkendelse af vurderingen af Polens genopretnings- og resiliensplan

{SWD(2022) 161 final}

2022/0181 (NLE)

Forslag til

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

om godkendelse af vurderingen af Polens genopretnings- og resiliensplan

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten 1 , særlig artikel 20,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Covid-19-udbruddet har haft ødelæggende konsekvenser for Polens økonomi. I 2019 udgjorde Polens bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger 44,3 % af gennemsnittet for Unionen. Polens reale BNP faldt med 2,2 % i 2020 og steg med 3,6 % samlet set i 2020 og 2021. Forhold af længere varighed, som påvirker de økonomiske resultater på mellemlang sigt, omfatter lave niveauer af private investeringer og innovation, betydelig mangel på arbejdskraft og kvalifikationer i økonomien samt uforudsigelige og byrdefulde lovgivningsmæssige rammer.

(2)Den 9. juli 2019 og den 20. juli 2020 rettede Rådet henstillinger til Polen som led i det europæiske semester. Rådet henstillede navnlig til Polen at træffe alle de nødvendige foranstaltninger til effektivt at imødegå pandemiens økonomiske konsekvenser og samtidig sikre den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt, at forbedre effektiviteten af de offentlige udgifter, og at øge sundhedssystemets modstandsdygtighed, tilgængelighed og effektivitet. Rådet henstillede også til Polen at sikre tilstrækkeligheden af fremtidige pensionsydelser og pensionssystemets holdbarhed, at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen ved at forbedre adgangen til børnepasning og langtidspleje, at fjerne de resterende hindringer for mere permanente ansættelsesformer og samtidig forbedre mulighederne for fleksible arbejdsordninger og for arbejdsfordelingsordninger, at målrette sociale ydelser bedre, at fremme uddannelse af høj kvalitet og færdigheder, navnlig gennem voksenuddannelse, at forbedre digitale færdigheder og at fremme den digitale omstilling. Desuden henstillede Rådet til at styrke innovationskapaciteten i økonomien, og at fokusere investeringerne på den grønne og den digitale omstilling, navnlig på digital infrastruktur, ren og effektiv produktion og anvendelse af energi samt bæredygtig transport, og bidrage til en gradvis dekarbonisering af økonomien, idet der tages hensyn til de regionale forskelle. Derudover henstillede Rådet til at sikre virksomheder adgang til finansiering og likviditet og til at fremme den økonomiske genopretning ved at fremrykke modne offentlige investeringsprojekter og tilskynde til private investeringer. Endelig henstillede Rådet til at forbedre de lovgivningsmæssige rammer, navnlig ved at styrke den rolle, som høringer af arbejdsmarkedets parter og offentlige høringer spiller i lovgivningsprocessen, samt til at forbedre investeringsklimaet ved at sikre retsvæsenets uafhængighed. Efter at have vurderet fremskridtene med gennemførelsen af disse landespecifikke henstillinger på tidspunktet for forelæggelsen af genopretnings- og resiliensplanen finder Kommissionen, at henstillingerne om effektivt at imødegå de økonomiske konsekvenser af pandemien er blevet gennemført fuldt ud.

(3)Den 3. maj 2021 indgav Polen sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Denne indgivelse sker efter en høringsproces, der er gennemført i overensstemmelse med de nationale retlige rammer, med lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer, ungdomsorganisationer og andre relevante interessenter. Det nationale ejerskab til genopretnings- og resiliensplanerne understøtter deres vellykkede gennemførelse og vedvarende virkning på nationalt plan og troværdigheden på europæisk plan. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingskriterierne i bilag V til forordningen.

(4)Genopretnings- og resiliensplanerne bør forfølge de overordnede mål for genopretnings- og resiliensfaciliteten ("faciliteten"), som er oprettet ved forordning (EU) 2021/241, og for EU-genopretningsinstrumentet, som er oprettet ved Rådets forordning (EU) 2020/2094, til støtte for genopretningen efter covid-19-krisen. De bør fremme Unionens økonomiske, sociale og territoriale samhørighed ved at bidrage til de seks søjler, der er nævnt i artikel 3 i forordning (EU) 2021/241.

(5)Gennemførelsen af medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner vil udgøre en koordineret investerings- og reformindsats i hele Unionen. Gennem en koordineret og samtidig gennemførelse og gennemførelsen af grænseoverskridende projekter og flerlandeprojekter vil disse reformer og investeringer gensidigt styrke hinanden og skabe positive afsmittende virkninger i hele Unionen. Derfor vil cirka en tredjedel af facilitetens indvirkning på medlemsstaternes vækst og jobskabelse skyldes afsmittende virkninger fra andre medlemsstater.

Afbalanceret reaktion, som bidrager til de seks søjler

(6)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra a), i forordning (EU) 2021/241 og afsnit 2.1 i bilag V til samme forordning udgør genopretnings- og resiliensplanen i høj grad (A-rating) en omfattende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomiske og sociale situation og bidrager derved hensigtsmæssigt til alle seks søjler, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 3, under hensyntagen til den pågældende medlemsstats specifikke udfordringer og finansielle tildeling.

(7)Genopretnings- og resiliensplanen indeholder en afbalanceret række af reformer og investeringer, der tager hånd om såvel konsekvenserne af covid-19-pandemien som de vigtigste strukturelle udfordringer, som Polen står over for. I planen fremlægges en strategi for fremme af en mere konkurrencedygtig og robust økonomi, der understøtter økonomisk vækst i overensstemmelse med EU's prioriteter på klimaområdet og det digitale område, og som øger livskvaliteten i Polen, navnlig gennem investeringer i vedvarende energikilder og energieffektivitet, bæredygtig mobilitet, sundhedspleje og digital teknologi samt forskning og innovation. Genopretnings- og resiliensplanen har fokus på seks centrale politikområder: grøn omstilling, digitalisering, sundhed, konkurrenceevne og innovation, bæredygtig transport og institutionernes kvalitet.

(8)I den politiske reaktion i genopretnings- og resiliensplanen lægges hovedvægten på den grønne og den digitale omstilling. De planlagte grønne reformer og investeringer har til formål at øge omfanget af produktionen af vedvarende energi, herunder onshore, fotovoltaik og offshore, udbredelsen af intelligente net og produktionen af vedvarende og kulstoffattig brint samt at øge energieffektiviteten med henblik på at forbedre luftkvaliteten og udvikle bæredygtig transport. De digitale reformer og investeringer fokuserer på bredbåndsinfrastruktur, navnlig i landdistrikterne, udvikling af e-tjenester, herunder i sundhedssystemet, forbedring af e-kompetencer inden for uddannelse og erhvervsuddannelse og styrkelse af den nationale cybersikkerhed.

(9)Genopretnings- og resiliensplanen omfatter en række relevante foranstaltninger til forbedring af erhvervs- og investeringsklimaet i Polen. De planlagte reformer har til formål at mindske den administrative og lovgivningsmæssige byrde for virksomhederne, forbedre den offentlige økonomistyring og styrke den rolle, som offentlige høringer spiller i lovgivningsprocessen, hvilket forventes at forbedre kvaliteten og stabiliteten i reglerne. Planen har også til formål at øge niveauet med hensyn til visse aspekter af retsbeskyttelsen og dermed bidrage til at forbedre investeringsklimaet. Intelligent og bæredygtig vækst forventes opnået gennem forskellige foranstaltninger inden for forskning og innovation og ved at forbedre udbredelsen af innovative løsninger gennem uddannelse.

(10)Genopretnings- og resiliensplanen bidrager til at tage hånd om en række udfordringer med hensyn til at styrke den territoriale og sociale samhørighed, navnlig gennem bestræbelser på at modernisere og øge adgangen til hospitalsbehandling, ved at tackle udfordringerne på arbejdsmarkedet gennem forbedringer inden for erhvervsuddannelse og livslang læring og endelig gennem investeringer i transport. Planen omfatter også en række foranstaltninger, der forventes at øge sundhedssystemets og det sociale systems resiliens, f.eks. gennem hospitalsreformer, tiltag til håndtering af segmenteringen af arbejdsmarkedet og langtidspleje samt investeringer i socialt boligbyggeri. Endelig er en betydelig del af planen afsat til politikker med fokus på den næste generation, navnlig ved at digitalisere uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne og øge færdigheders arbejdsmarkedsrelevans.

Håndtering af alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de landespecifikke henstillinger

(11)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og afsnit 2.2 i bilag V til samme forordning forventes genopretnings- og resiliensplanen at bidrage til på effektiv vis at håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer (A-rating), der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger, som er rettet til Polen, herunder finansielle aspekter heraf, eller udfordringer identificeret i andre relevante dokumenter, som Kommissionen vedtager officielt inden for rammerne af det europæiske semester.

(12)Henstillingerne vedrørende den umiddelbare finanspolitiske reaktion på pandemien og henstillingen om at opfylde den mellemfristede budgetmålsætning i 2020 kan anses for at falde uden for rammerne af Polens genopretnings- og resiliensplan som følge af udløbet af den tilsvarende budgetperiode, men Polen har generelt reageret hensigtsmæssigt og tilstrækkeligt på det umiddelbare behov for at understøtte økonomien ved hjælp af finanspolitiske foranstaltninger i 2020 og 2021 i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul.

(13)Genopretnings- og resiliensplanen indeholder en omfattende række af gensidigt forstærkende reformer og investeringer, der bidrager til effektivt at imødegå alle eller en betydelig del af de økonomiske og sociale udfordringer, der er skitseret i de landespecifikke henstillinger, Rådet rettede til Polen som led i det europæiske semester i 2019 og 2020, navnlig med hensyn til behovet for investeringer i digitalisering og den grønne omstilling samt i at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen og arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelse og erhvervsuddannelse.

(14)Betydelige reformer og investeringer i energisektoren forventes at understøtte produktion og anvendelse af vedvarende energi og alternative brændstoffer, forbedre energieffektiviteten og tilpasse økonomien til klimaændringerne. Foranstaltningerne i genopretnings- og resiliensplanen forventes også at bidrage til at forbedre innovationskapaciteten i den polske økonomi, så denne flyttes op i værdikæden, og at fremskynde den grønne og digitale omstilling ved at støtte øget automatisering, udvikling og udbredelse af miljøteknologier og et øget samarbejde mellem videnskab og industri.

(15)Foranstaltningerne er tillige en reaktion på virkningerne af og risiciene fra covid-19-pandemien inden for sundhedsområdet samt på de allerede eksisterende udfordringer, som det polske sundhedssystem står over for — det gælder især en reform af de offentlige hospitaler, der sikrer bedre tilgængelighed, effektivitet og produktivitet inden for sundhedspleje og langtidspleje, udvikling af digitale sundhedstjenester og støtte til lægemiddelsektoren og specialiseret medicinsk forskning og analyse. Dette vil sandsynligvis styrke sundhedssystemets modstandsdygtighed, navnlig i lyset af erfaringerne fra pandemien og vigtigheden af adgang til lægemidler.

(16)I genopretnings- og resiliensplanen fremlægges en afbalanceret reaktion på henstillingerne om at forbedre de digitale færdigheder og fremme den digitale omstilling af virksomhederne, den offentlige forvaltning og skolerne og erhvervsuddannelserne. Genopretnings- og resiliensplanen fremmer digitale færdigheder for forskellige befolkningsgrupper og har til formål at fastlægge en styring af udviklingen af digitale færdigheder i Polen. For så vidt angår den digitale omstilling af den offentlige forvaltning forventes en række projekter og lovgivningsmæssige ændringer at fremme digitaliseringen af de administrative processer, hvilket samtidig forventes at sætte skub i digitaliseringen af virksomhederne. Betydelige investeringer i en bedre integration af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i skolerne foretages for at forbedre undervisningen og læringen samt for at understøtte modstandsdygtighed og digital inklusion på uddannelsesområdet. Planen bidrager også til håndteringen af vigtige udfordringer med hensyn til at forbedre færdigheders arbejdsmarkedsrelevans og øge omfanget af voksenuddannelse ved hjælp af målrettede foranstaltninger, navnlig gennem oprettelse af centre for sektorspecifikke færdigheder i tæt samarbejde med de økonomiske sektorer og ledsaget af reformer med henblik på at integrere dem i erhvervsuddannelsessystemet. Med et fokus på digitale og grønne færdigheder forventes disse bestræbelser at bidrage til bedre at matche uddannelse og erhvervsuddannelse med den moderne økonomis behov.

(17)Genopretnings- og resiliensplanen omfatter foranstaltninger, der har til formål tackle udfordringerne i forbindelse bæredygtig transport med specifikke foranstaltninger vedrørende forbedring af trafiksikkerheden, dekarbonisering af vejtransporten, herunder gennem fremme af elektromobilitet og brintdrevet transport, bæredygtig mobilitet i byerne, et modalskift til jernbanetransport og intermodal transport. En trafiksikkerhedsreform og en dertil knyttet investering har til formål at fremme håndhævelsen af sikkerhedsregler og beskyttelsen af sårbare personer for derigennem at gøre fremskridt hen imod Polens 2030-mål for nedbringelse af antallet af dødsfald og alvorlige personskader som følge af trafikulykker med 50 % 2 . Dekarboniseringen af vejtransport forventes at blive fremmet gennem incitamenter til anvendelse af nulemissionskøretøjer og skattemæssige eller finansielle foranstaltninger i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler samt investeringer i ren offentlig transport med fokus på bæredygtig mobilitet i byerne. Reformerne og investeringerne i jernbaner fokuserer på TEN-T-strækninger og rullende materiel med nulemission, der er udstyret med European Rail Traffic Management System (ERTMS), samt fremme af et fælles e-billetsystem.

(18)Genopretnings- og resiliensplanen omfatter også foranstaltninger, der har til formål at håndtere udfordringerne med hensyn til tilstrækkeligheden af pensionsydelser og pensionssystemets bæredygtighed samt udfordringer i forbindelse med deltagelse på og segmentering af arbejdsmarkedet. Udfordringerne vil blive tacklet ved at øge kvaliteten og tilgængeligheden af børnepasning, gennem en revision og efterfølgende reform for at forbedre politikkerne for langtidspleje, ved hjælp af skattemæssige incitamenter til at forlænge arbejdslivet og øge den faktiske pensionsalder samt gennem en reform for at øge den sociale beskyttelse inden for rammerne af forskellige ansættelseskontrakter.

(19)Endelig forventes genopretnings- og resiliensplanen at bidrage til at tackle udfordringerne i forbindelse med investeringsklimaet, navnlig med hensyn til det polske retssystem og beslutnings- og lovgivningsprocessen. Reformerne sigter mod at forbedre lovgivningsprocessen, navnlig ved at øge anvendelsen af offentlige høringer og konsekvensanalyser i lovgivningsprocessen for at sikre en mere strukturel inddragelse af interessenter og eksperter i lovgivningsprocessen. Desuden har genopretnings- og resiliensplanen til formål at styrke domstolenes uafhængighed og upartiskhed. Den skal også rette op på situationen for dommere, der er berørt af afgørelser i disciplinærsager og sager om retlig immunitet, som er truffet af den øverste polske domstols disciplinærafdeling, med henblik på disses genindsættelse efter et positivt udfald af en fornyet sagsvurdering ved den nye afdeling, der skal foretages hurtigst muligt.

Bidrag til vækstpotentiale, jobskabelse og økonomisk, social og institutionel resiliens

(20)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra c), i forordning (EU) 2021/241 og afsnit 2.3 i bilag V til samme forordning forventes genopretnings- og resiliensplanen at have stor indvirkning (A-rating) med hensyn til at styrke Polens vækstpotentiale, jobskabelse og økonomiske, sociale og institutionelle resiliens, bidrage til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, og afbøde covid-19-krisens økonomiske og sociale indvirkning, hvorved den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og konvergens i Unionen styrkes.

(21)Simuleringer foretaget af Kommissionens tjenestegrene viser, at genopretnings- og resiliensplanen sammen med de øvrige foranstaltninger under EU-genopretningsinstrumentet vil kunne øge Polens BNP med mellem 1,1 % og 1,8 % frem mod 2026, uden at de mulige positive virkninger af strukturreformer, som kan være væsentlige, medregnes. Offentlige investeringer forventes at kunne sætte skub i den samlede efterspørgsel på kort til mellemlang sigt og forbedre den polske økonomis konjunktursituation og dermed bidrage til en hurtig genopretning. Investeringernes fokus på digitalisering, bæredygtig infrastruktur og projekter for vedvarende energi er særlig gavnligt i denne henseende og støtter den grønne og den digitale omstilling og økonomiens langsigtede bæredygtighed.

(22)På mellemlang til lang sigt kan offentlige investeringer sammen med de planlagte reformer forventes at bidrage til at tackle de aktuelle potentielle vækstudfordringer og udvikle innovationskapaciteten i økonomien. Dette forventes at hjælpe de polske virksomheder til at bevæge sig opad i den globale værdikæde. Gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen ventes derfor at øge kvaliteten af det potentielle output og at have en varig indvirkning på Polens økonomiske resultater. Størstedelen af denne langsigtede virkning hidrører fra foranstaltninger, der øger den polske økonomis konkurrenceevne, styrker udviklingen og udbredelsen af innovation, forbedrer kvaliteten af reguleringen og støtter virksomheder, navnlig SMV'er.

(23)Genopretnings- og resiliensplanen omfatter foranstaltninger, der har til formål at forbedre modstandsdygtigheden på arbejdsmarkedet ved at forbedre arbejdsmarkedsinstitutionernes kvalitet og tilstrækkelighed, være opsøgende over for og aktivere ældre arbejdstagere eller personer fra dårligt stillede grupper gennem opkvalificerings- og omskolingsprogrammer, fremme fleksible beskæftigelsesformer, bidrage til at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet gennem mere fleksible arbejdsformer, herunder fjernarbejde og øget adgang til og kvalitet inden for førskoleundervisning og børnepasning. Genopretnings- og resiliensplanen tager også sigte på incitamenter til at forblive aktiv på arbejdsmarkedet efter at have nået den lovbestemte pensionsalder. Disse tiltag er i overensstemmelse med principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder til støtte for inklusiv vækst. Indsatsen for at øge arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelse og erhvervsuddannelse forventes at blive gennemført ved hjælp af foranstaltninger, der fremmer udviklingen af menneskelig kapital og forbedrer matchningen af de færdigheder og kvalifikationer, der kræves på arbejdsmarkedet, også i forbindelse med nye teknologier. Digitaliseringspolitikken på uddannelsesområdet forventes at bidrage til at forberede børn og unge på informationssamfundet. De målrettede foranstaltninger vedrører styrkelse af erhvervsuddannelse, efteruddannelse og livslang læring og støtte til skoler med henblik på forberedelse på den digitale og grønne omstilling samt koordinering af regionale uddannelsespolitikker for at sikre, at alle dele af landet kan tilpasse sig det moderne arbejdsmarkeds behov.

(24)Genopretnings- og resiliensplanen omfatter forskellige tiltag, som skal bidrage til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder gennem politikker for børn og unge. Reformer og investeringer forventes at forbedre adgangen til børnepasning af høj kvalitet for børn under tre år og fremme udviklingen af erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og livslang læring gennem oprettelse af sektorspecifikke kompetencecentre og en bedre koordinering af færdighedspolitikker. Derudover fokuserer genopretnings- og resiliensplanen på modernisering af skoler, bl.a. oprettelse af laboratorier inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik, hvilket forventes at sikre løbende tilpasning til aktuelle læringsudfordringer, navnlig digitaliseringen.

(25)Foranstaltninger til fremme af den grønne og den digitale omstilling forventes at gøre den polske økonomi mere innovativ og bæredygtig og fremme social modstandsdygtighed ved at slå bro over kløften mellem byområder og landdistrikter. Navnlig forventes investeringer i udvikling af netinfrastruktur at dække huller ("hvide pletter") i bredbåndsadgang og udvikling af 5G-teknologi i landdistrikterne. Investeringer i bæredygtig bytransport forventes at fremskynde byernes grønne omstilling via gennemførelsen af planer for bæredygtig bytrafik og udviklingen af emissionsfri offentlig transport i byer og på regionalt plan. Investeringer i rullende nul- og lavemissionsmateriel til busforbindelser i områder med ringe transporttilgængelighed forventes at bidrage til at forbinde fjerntliggende regioner til centre for økonomisk aktivitet.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade

(26)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra d), i forordning (EU) 2021/241 og afsnit 2.4 i bilag V til samme forordning forventes genopretnings- og resiliensplanen at sikre, at ingen foranstaltning (A-rating) til gennemførelse af reformer og investeringsprojekter i genopretnings- og resiliensplanen gør væsentlig skade på miljømål som omhandlet i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 3 (princippet om ikke at gøre væsentlig skade — DNSH-princippet).

(27)Polen har foretaget en vurdering af foranstaltningerne i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i Kommissionens tekniske vejledning om anvendelsen af princippet om ikke at gøre væsentlig skade inden for rammerne af forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten (2021/C 58/01) 4 . Alle relevante foranstaltningers potentielt skadelige miljøvirkninger forventes imødegået via relevante milepæle og mål, der sikrer, at de gældende miljøkriterier vil blive opfyldt. Investeringer i gasfyret kraftvarmeproduktion og udskiftning af varmekilder forventes at opfylde de tærskler for drivhusgasintensitet, der er fastsat i Kommissionens tekniske vejledning. Investeringerne i brintteknologier forventes at overholde den fastsatte tærskel for drivhusgasemissioner i Kommissionens delegerede forordning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 5 . Støtte til installation af gasfyr forventes at blive anvendt som led i bredere renoveringsprogrammer. Rullende materiel til vej- og jernbanetransport forventes at blive underlagt strenge krav med hensyn til brændstofeffektiviteten. Disse krav afspejles i milepæle og mål for de respektive foranstaltninger.

(28)Der er lagt særlig vægt på foranstaltninger, hvis indvirkning på miljømålene kræver nøje kontrol. For så vidt angår foranstaltninger, der omfatter støtte til foranstaltninger inden for forvaltning af vandressourcerne i landdistrikter, forventes Polen at fremme klimaresistente og naturbaserede løsninger. Polen forventes yderligere at sikre, at væsentlig skade på miljøet undgås ved at alle investeringer, der har væsentlig indvirkning på vandområdernes tilstand eller negativ indvirkning på naturen, udelukkes fra støtten. Formålet hermed er især at undgå enhver betydelig indvirkning på de pågældende vandområder, som kan skade eller forsinke målet om at opnå en god tilstand. Formålet er også at sikre, at beskyttede habitater og arter ikke påvirkes negativt af foranstaltningerne.

Bidrag til den grønne omstilling, herunder biodiversitet

(29)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra e), i forordning (EU) 2021/241 og afsnit 2.5 i bilag V til samme forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen foranstaltninger, der i høj grad (A-rating) bidrager til den grønne omstilling, herunder biodiversitet, eller til afhjælpning af de dermed forbundne udfordringer. Foranstaltningerne til støtte for klimamål omfatter et beløb, der svarer til 42,7 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling, beregnet på grundlag af metoden i bilag VI til nævnte forordning. I overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 17 stemmer genopretnings- og resiliensplanen overens med oplysningerne i den nationale energi- og klimaplan for 2021-2030.

(30)Reformer og investeringer i vedvarende energikilder, der navnlig tager sigte på væsentligt at forøge kapaciteten inden for onshorevind- og solcelleanlæg, fjerne lovgivningsmæssige hindringer for udviklingen af ny onshorevindkapacitet og udvikle offshorevindkapacitet, brintteknologier og alternative brændstoffer, forventes at hjælpe Polen til at nå sine klima- og energimål for 2030 med henblik på landets langsigtede omstilling til en klimaneutral økonomi. Planens energieffektivitetsforanstaltninger, herunder et ambitiøst program for renovering af bygninger, kombineret med en udfasning af den offentlige støtte til individuelle kulvarmeanlæg samt en dekarboniseringsordning for industrien, forventes også i væsentlig grad at hjælpe Polen til at nå sine klima- og energimål. En omfattende pakke af reformer og investeringer i transport forventes at støtte elektromobilitet, ren offentlig passagertransport, et modalskift til nulemissionsjernbaner, intermodal godstransport og trafiksikkerhed.

(31)Reformer og investeringer i forbindelse med bæredygtig forvaltning af vandressourcer i landdistrikterne forventes at bidrage til at tackle de udfordringer, Polen står over for med hensyn til klimatilpasning og lav vandbinding og vandmangel, herunder mangel på drikkevand. De forventes at bidrage til at øge biodiversiteten og landdistrikternes tilpasningsevne til virkningerne af klimaændringer, navnlig tørke. Foranstaltningerne til modvirkning af klimaændringer kan også være til gavn for bevarelsen af biodiversiteten, da de forventes at bygge på løsninger til genopretning af biodiversiteten.

Bidrag til den digitale omstilling

(32)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra f), i forordning (EU) 2021/241 og afsnit 2.6 i bilag V til samme forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen foranstaltninger, der i høj grad (A-rating) bidrager til den digitale omstilling eller til håndtering af de dermed forbundne udfordringer. Foranstaltningerne til støtte for digitale mål omfatter et beløb, der svarer til 21,3 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling, beregnet på grundlag af metoden i bilag VII til nævnte forordning.

(33)Reformer og investeringer i den offentlige forvaltning, økonomien og samfundet, der er planlagt i genopretnings- og resiliensplanen, forventes at bidrage til landets digitale omstilling. De omfatter forbedring af konnektiviteten, ajourføring af love og infrastrukturer i de offentlige forvaltningssystemer, indførelse af elektroniske strukturerede fakturaer og en væsentlig forbedring af cybersikkerhedssystemerne i forvaltningen og de centrale økonomiske sektorer. Den digitale omstilling af den offentlige forvaltning forventes at give den private sektor incitamenter til at fremme den digitale omstilling i virksomhederne.

(34)De planlagte reformer og investeringer inden for almen uddannelse og erhvervsuddannelse, færdigheder og livslang læring forventes at fremme færdigheder, der er relevante for arbejdsmarkedet, og lette den digitale og grønne omstilling, samtidig med at den digitale kløft mindskes gennem mere lige adgang til digital infrastruktur, digitalt udstyr og digitale færdigheder i skolerne og befolkningen. De forventes også at bidrage til en bredere digitalisering af uddannelsessystemet og til udvikling af digitale færdigheder hos lærere, embedsmænd, borgere med utilstrækkelige digitale færdigheder og dårligt stillede grupper eller personer, der risikerer social udstødelse.

Varig indvirkning

(35)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra g), i forordning (EU) 2021/241 og afsnit 2.7 i bilag V til samme forordning forventes genopretnings- og resiliensplanen i høj grad (A-rating) at få varig indvirkning på Polen.

(36)Polens genopretnings- og resiliensplan forventes at have en varig indvirkning på mange politikområder og på den offentlige forvaltning og offentlige institutioner. Navnlig forventes en ambitiøs reform med henblik på at mindske den administrative og lovgivningsmæssige byrde, en reform af den fysiske planlægning og reformer med henblik på at forbedre lovgivningens kvalitet ved at øge konsekvensanalysernes rolle og ved at sikre en bedre inddragelse af interessenter i politik- og lovgivningsprocessen at have en varig indvirkning på kvaliteten af den offentlige forvaltning. Desuden forventes reformer, der har til formål at skabe en lovgivningsmæssig ramme for udviklingen af vedvarende energikilder, navnlig onshore- og offshorevindmølleparker, at have en varig indvirkning på dekarboniseringen af den polske økonomi. Sundhedsreformer forventes at gøre sundhedssystemet mere effektivt og forbedre adgangen til sundhedsydelser. Reformer på arbejdsmarkedet forventes at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen og den sociale beskyttelse og mindske segmenteringen. Reformer med henblik på at forbedre koordineringen inden for erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og livslang læring forventes at have en varig indvirkning på færdighedernes arbejdsmarkedsrelevans og med hensyn til at give arbejdstagerne mulighed for at tilpasse sig ændringer i kravene på arbejdsmarkedet.

(37)De forskellige investeringer vil kunne understøtte og øge virkningerne af reformer i Polens genopretnings- og resiliensplan. Betydelige investeringer i vedvarende energi, navnlig offshore-vindmølleparker med tilhørende infrastruktur, og i bæredygtig transport (f.eks. nulemissionsmobilitet, bæredygtig bytrafik og jernbaner for at fremme et skift i transportfordelingen) forventes at bidrage til dekarboniseringen af den polske økonomi. Investeringer i omfattende varmeteknisk modernisering og renovering forventes at bidrage til at forbedre luftkvaliteten og afhjælpe energifattigdom, bidrage til en retfærdig omstilling og sikre højere levestandarder. En forbedret adgang til bredbåndsinternet i landdistrikter og investeringer i cybersikkerhed og digitale færdigheder forventes at bidrage til den digitale omstilling. Et ambitiøst program til bekæmpelse af smog og investeringer i bæredygtig transport forventes at gøre det muligt at opnå en bedre luftkvalitet og en varig virkning med hensyn til at reducere emissionerne og øge livskvaliteten. Sundhedsreformerne understøttes af investeringer i hospitaler og andre plejefaciliteter. Investeringer i centre for sektorspecifikke færdigheder har potentiale til at sikre en varig indvirkning på arbejdsmarkedsrelevansen af udbudte færdigheder. Genopretnings- og resiliensplanens varige indvirkning kan også styrkes gennem synergier mellem planen og andre programmer, bl.a. dem, der finansieres af midler under samhørighedspolitikken, navnlig hvis der tages grundigt fat om de territoriale udfordringer, og det tilstræbes at fremme en afbalanceret udvikling.

Overvågning og gennemførelse

(38)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra h), i forordning (EU) 2021/241 og afsnit 2.8 i bilag V til samme forordning er de ordninger, der er foreslået i genopretnings- og resiliensplanen, tilstrækkelige (A-rating) til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen, herunder den påtænkte tidsplan og de påtænkte milepæle og mål samt de dertil knyttede indikatorer.

(39)Planen omfatter milepæle og mål, der er knyttet til reformer og investeringer i forbindelse med anmodningen om ikketilbagebetalingspligtig støtte og til de yderligere reformer og investeringer i forbindelse med anmodningen om lån. Milepælene og målene er klare og realistiske, og de foreslåede indikatorer er relevante, acceptable og holdbare. Milepælene og målene er også relevante for foranstaltninger, der allerede er gennemført, og som er støtteberettigede i henhold til artikel 17, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241. Det er nødvendigt med en tilfredsstillende opfyldelse af disse milepæle og mål over tid, hvis en betalingsanmodning skal kunne begrundes. Polen har et omfattende gennemførelsessystem. Ministeriet for Fonde og Regionalpolitik er som det centrale koordineringsorgan for genopretnings- og resiliensplanen og dens gennemførelse ansvarlig for den overordnede koordinering, overvågning og rapportering og er Kommissionens centrale kontaktpunkt. Dette organ er også ansvarligt for udarbejdelse af betalingsanmodninger, forvaltningserklæringer og resuméer af revisioner. Revisioner vil blive udført af Den Nationale Skatteforvaltning, navnlig af Afdelingen for
Revision af Offentlige Fonde i Finansministeriet og 16 skatteforvaltningskamre (regionale kontorer) i landet. De enkelte ministerier, centrale regeringsmyndigheder og andre enheder, der er bemyndiget af de kompetente ministerier, vil være ansvarlige for gennemførelsen af reformer og investeringer inden for rammerne af genopretnings- og resiliensplanen. Polen vil anvende et datalagringssystem til overvågning og kontrol af genopretnings- og resiliensplanen og til indsamling, lagring og sikring af adgang til data i overensstemmelse med artikel 22, stk. 2, litra d), i forordning (EU) 2021/241.

(40)Medlemsstaterne bør sikre, at finansiel støtte fra faciliteten kommunikeres og anerkendes i overensstemmelse med artikel 34 i forordning (EU) 2021/241. Der kan anmodes om teknisk støtte gennem instrumentet for teknisk støtte, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 6 , med henblik på at bistå medlemsstaterne i gennemførelsen af deres genopretnings- og resiliensplaner.

Omkostninger

(41)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra i), i forordning (EU) 2021/241 og afsnit 2.9 i bilag V til samme forordning er begrundelsen i genopretnings- og resiliensplanen for planens anslåede samlede omkostninger i moderat grad (B-rating) rimelig og plausibel og i overensstemmelse med princippet om omkostningseffektivitet, og den står mål med den forventede nationale økonomiske og sociale indvirkning.

(42)Polen har fremlagt omkostningsoverslag for alle typer foranstaltninger i genopretnings- og resiliensplanen, som medfører omkostninger. Generelt er den metode og de antagelser, der er anvendt til at nå frem til omkostningsoverslagene, klar og forståelig, og den er ofte baseret på tidligere projekter finansieret af fondene under samhørighedspolitikken. I nogle tilfælde er de detaljerede oplysninger om den metode og de antagelser, der anvendes til at udarbejde omkostningsoverslagene, begrænsede, hvilket hindrer en helt positiv vurdering af omkostningsoverslagene. Polen har også fremlagt detaljeret dokumentation for de fleste interventionstyper for at underbygge begrundelsen og dokumentationen for omkostningsoverslagene. Polen har fremlagt tilstrækkelige oplysninger og garantier til at sikre, at omkostningerne i genopretnings- og resiliensplanen ikke dækkes af anden EU-finansiering. Endelig er de anslåede samlede omkostninger i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med princippet om omkostningseffektivitet, og de står mål med den forventede nationale økonomiske og sociale indvirkning.

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

(43)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra j), i forordning (EU) 2021/241 og afsnit 2.10 i bilag V til samme forordning er de ordninger, der er foreslået i genopretnings- og resiliensplanen, og de yderligere foranstaltninger i denne afgørelse tilstrækkelige (A-rating) til at forebygge, opdage og korrigere korruption, svig og interessekonflikter ved anvendelsen af midler ydet i henhold til nævnte forordning, og ordningerne forventes effektivt at forhindre dobbeltfinansiering inden for rammerne af nævnte forordning og andre EU-programmer. Dette berører ikke anvendelsen af andre instrumenter og værktøjer til at fremme og håndhæve overholdelsen af EU-retten, herunder til at forebygge, opdage og korrigere korruption, svig og interessekonflikter og til at beskytte Unionens budget i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 7 .

(44)I overensstemmelse med artikel 20, stk. 5, litra e), i forordning (EU) 2021/241 bør der fastsættes milepæle knyttet til beskyttelsen af Unionens finansielle interesser for at sikre overholdelse af nævnte forordnings artikel 22. Den tilfredsstillende opfyldelse af disse milepæle forventes at garantere tilstrækkeligheden af systemet til intern kontrol, jf. artikel 19, stk. 3, litra j), i forordning (EU) 2021/241. I betragtning af at effektiv retsbeskyttelse er en forudsætning for, at et system til intern kontrol kan fungere, fastsættes der milepæle for en reform til styrkelse af domstolenes uafhængighed og upartiskhed, en reform for at afhjælpe situationen for dommere, der er berørt af afgørelser i disciplinærsager og sager om retlig immunitet, som er truffet af den øverste domstols disciplinærafdeling, med henblik på disses genindsættelse efter et positivt udfald af en fornyet sagsvurdering ved den nye afdeling, der skal foretages hurtigst muligt, og en reform, der sikrer en effektiv revision og kontrol af genopretnings- og resiliensplanen, herunder beskyttelse af Unionens finansielle interesser. Henset til at disse milepæle også bør fastsættes på grundlag af artikel 20, stk. 5, litra e), i forordning (EU) 2021/241 for at sikre beskyttelsen af Unionens finansielle interesser og etableringen af et passende kontrolsystem, før Kommissionen giver tilladelse til betalinger inden for rammerne af faciliteten, bør Polen opfylde disse milepæle inden indgivelsen af den første betalingsanmodning, og der må ikke foretages nogen betaling inden for rammerne af faciliteten, før de er opfyldt. Dette krav berører ikke Polens forpligtelse til til enhver tid at opfylde sine forpligtelser i henhold til EU-retten, navnlig artikel 19, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union ("TEU") som fortolket af Den Europæiske Unions Domstol, som udgør en vigtig del heraf.

(45)For at styrke domstolenes og dommernes uafhængighed og upartiskhed, som fastsat ved lov i overensstemmelse med artikel 19 i TEU, bør alle disciplinærsager vedrørende dommere overføres fra den øverste polske domstols nuværende disciplinærafdeling til en anden afdeling ved samme domstol, der opfylder kravene om uafhængighed og upartiskhed og om at være oprettet ved lov, som følger af artikel 19, stk. 1, i TEU. Dette betyder bl.a., at den personlige sammensætning af denne nye afdeling bør være væsentligt anderledes end sammensætningen af disciplinærafdelingen.

(46)For at sikre, at domstole og dommere er upartiske og uafhængige, og at domstolene er oprettet ved lov i overensstemmelse med artikel 19 i TEU, bør enhver dommer på begæring af en part i en sag eller af egen drift at kunne indlede en undersøgelse af, om en domstol opfylder kravene om uafhængighed og upartiskhed og om at være "oprettet ved lov", og denne undersøgelse forventes ikke at blive klassificeret som en disciplinærforseelse. Dette indebærer, at enhver dommer, når pågældende rejser et sådant spørgsmål i en konkret sag, ikke bør blive genstand for en disciplinærsag eller få sin immunitet ophævet for at have vurderet, om disse krav er opfyldt, herunder ved at tage hensyn til de omstændigheder, hvorunder udnævnelsen af en anden dommer har fundet sted. Ingen bestemmelser i national ret forventes at undergrave dette princip.

(47)I samme øjemed bør den skønsmæssige udpegelse af kompetente disciplinære domstole i sager vedrørende dommere afgrænses på grundlag af objektive kriterier.

(48)Vurderingen af reformen af retsvæsenet er udelukkende baseret på beskrivelsen af foranstaltningen i planen og er ikke baseret på lovgivningsforslag, der er genstand for lovbehandling Polen. Hvorvidt milepælene i denne afgørelse opfyldes på tilfredsstillende vis, bør derfor vurderes på grundlag af den lovgivning, der var gældende på tidspunktet for indgivelsen af den første betalingsanmodning.

(49)Denne afgørelse om godkendelse af Kommissionens positive vurdering af genopretnings- og resiliensplanen, navnlig med hensyn til de tilknyttede milepæle for reformen af retsvæsenet, berører ikke igangværende og fremtidige traktatbrudssager og mere generelt Polens forpligtelse til at overholde EU-retten og navnlig Domstolens afgørelser.

(50)Polen har oplyst, at informationssystemet for de europæiske struktur- og investeringsfonde også vil blive anvendt i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten. En specifik milepæl bør sikre, at informationssystemet til overvågning af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten er etableret og operationelt på tidspunktet for den første betalingsanmodning. I overensstemmelse med artikel 20, stk. 5, litra e), i forordning (EU) 2021/241 bør Polen gennemføre denne foranstaltning for at overholde artikel 22 i samme forordning og bekræfte status for gennemførelsen heraf sammen med den første betalingsanmodning i form af en særlig revisionsrapport. Systemet bør som minimum varetage følgende funktioner: a) at sikre indsamling af data og overvågning af opfyldelsen milepæle og mål og b) at indsamle, lagre og sikre adgang til de data, der kræves i henhold til artikel 22, stk. 2, litra d), nr. i)-iii), i forordning (EU) 2021/241, jf. forordningens artikel 22, stk. 2, litra e). Desuden bør systemet tilvejebringe alle de data, der er nødvendige for, at de polske myndigheder kan anvende risikovurderings- og dataminingværktøjet Arachne til revision og kontrol af genopretnings- og resiliensplanen.

(51)Systemet til gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen i Polen er beskrevet på en hensigtsmæssig måde. Det er udformet på en sammenhængende måde og baseret på robuste processer og strukturer, således at aktørernes roller og ansvar for kontrol og revision er klare, relevante kontrolfunktioner er tilstrækkeligt adskilte, og uafhængigheden af de aktører, der udfører revisioner, sikres. Det centrale koordineringsorgan for gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen bør være Ministeriet for Fonde og Regionalpolitik. De enkelte ministerier, centrale regeringsmyndigheder og andre enheder, der er bemyndiget af de kompetente ministerier, vil være ansvarlige for gennemførelsen af reformer og investeringer inden for rammerne af genopretnings- og resiliensplanen, og revisioner bør udføres af den nationale revisionsinstitution. Forvaltningsverificeringer foretages af den institution, der er ansvarlig for gennemførelsen af den enkelte foranstaltning.

(52)Der bør gennemføres særlige foranstaltninger for at kontrollere overholdelsen af reglerne for offentlige udbud og beskytte Unionens finansielle interesser. Den Nationale Skatteforvaltning bør foretage revisioner på årsbasis. Revisionshyppigheden afhænger imidlertid af hyppigheden af betalingsanmodninger i overensstemmelse med revisionsstrategien. Revisionerne bør omfatte det system, der er oprettet til rapportering om milepæle og mål, samt informationssystemet til overvågning af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten foruden revisioner af operationer, herunder betingelserne for forsvarlig økonomisk forvaltning.

Sammenhæng i genopretnings- og resiliensplanen

(53)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra k), i forordning (EU) 2021/241 og afsnit 2.11 i bilag V til samme forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen i høj grad (A-rating) foranstaltninger til gennemførelsen af reformer og offentlige investeringsprojekter, der repræsenterer sammenhængende tiltag.

(54)Reformer og investeringer er blevet knyttet til de prioriterede områder, der er udpeget i genopretnings- og resiliensplanen, og de er på grundlag heraf blevet struktureret i seks komplementære komponenter i genopretnings- og resiliensplanen. Det overordnede mål med genopretnings- og resiliensplanen er at øge produktiviteten i den polske økonomi gennem et højere investeringsniveau, et forbedret erhvervsklima, digital omstilling, energiomstilling og ren intelligent mobilitet samt øget arbejdskraftudbud og social kapital baseret på kvaliteten med hensyn til uddannelse og færdigheder. Planen er en omfattende reaktion på konsekvenserne af covid-19-krisen og en række strukturelle svagheder i den polske økonomi. Navnlig inden for produktion af ren energi, bæredygtig transport og digitalisering er der en høj grad af synergi og komplementaritet mellem reformer og investeringer, f.eks. gennem reformer til støtte for udviklingen af onshore- og offshorevindmølleparker og reformer af udviklingen af kulstoffattige brintteknologier samt fremme af bæredygtig bytrafik og trafiksikkerhed. Det samme gælder i et vist omfang reformer og investeringer i arbejdsmarkedet og uddannelse, som forventes at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen og modernisere uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet. Nogle reformer forventes at have en tværgående indvirkning på lovgivningens kvalitet og effektivitet på alle områder, f.eks. reformer af lovgivningsprocessen. Komplementariteten med støtten inden for rammerne af samhørighedspolitikkens fonde præsenteres i de enkelte dele af genopretnings- og resiliensplanen og opsummeres på planniveau.

Ligestilling

(55)Polens genopretnings- og resiliensplan beskriver virkningerne af covid-19-krisen og udfordringer i forbindelse med ligestilling mellem kønnene og lige muligheder for alle, navnlig hvad angår behovene på arbejdsmarkedet. Genopretnings- og resiliensplanen indeholder specifikke foranstaltninger med henblik på at imødegå disse udfordringer, f.eks. foranstaltninger med henblik på at øge kvaliteten og tilgængeligheden af børnepasningsfaciliteter for at lette kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet. Polen bemærker, at der blev foretaget en forudgående screening af forskellige projekter på grundlag af ligestillingskriterier, og at visse projekter, der ikke opfyldte tilgængelighedskriterierne for personer med handicap eller på anden måde ikke var i overensstemmelse med ligestillingsprincipperne, ikke blev taget med i genopretnings- og resiliensplanen. Polen understreger, at man forventer sikring af hensynet til principperne om ligestilling mellem kønnene og lige muligheder for alle i alle faser af forvaltningen og gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen. Endelig vil det overvågningsudvalg, der har til opgave at overvåge den effektive gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen, navnlig være med deltagelse af repræsentanter for organer, der repræsenterer civilsamfundet og fremmer grundlæggende rettigheder og ikkeforskelsbehandling.

Selvevaluering af sikkerheden

(56)Der er ikke blevet foretaget en selvevaluering af sikkerheden, idet Polen ikke fandt det relevant, jf. artikel 18, stk. 4, litra g), i forordning (EU) 2021/241.

Grænseoverskridende projekter og flerlandeprojekter

(57)Polen planlægger et grænseoverskridende projekt eller flerlandeprojekt inden for digitalisering. Specifikt er der inden for rammerne af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse planer om støtte til investeringer gennem projektet for den kommende generation af cloudinfrastruktur og -tjenester.

Høringsproces

(58)Polen gennemførte høringer af interessenter via forskellige platforme, inden genopretnings- og resiliensplanen blev fremlagt. Den offentlige høring om genopretnings- og resiliensplanen blev indledt den 26. februar 2021 og varede indtil den 2. april 2021. Der blev indsendt 5 275 bidrag i en særlig formular på regeringens websted. Desuden blev der bl.a. fremsat bemærkninger under tre debatter arrangeret af regeringen og fem offentlige høringer afholdt under arbejdsmarkedets parters ledelse. Genopretnings- og resiliensplanen blev også drøftet i regeringens og de lokale myndigheders fælles kommission (Komisja Wspólna Rządu i Samorządu Terytorialnego) og Rådet for Social Dialog. På baggrund af høringer blev der foretaget ændringer af alle elementer i genopretnings- og resiliensplanen.

(59)For at sikre, at de relevante aktører tager ejerskab til foranstaltningerne, er det afgørende at inddrage alle berørte lokale myndigheder og interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter, under hele gennemførelsen af de investeringer og reformer, der er indeholdt i genopretnings- og resiliensplanen. Polen forpligter sig i en milepæl til at nedsætte et overvågningsudvalg, der har til opgave at føre tilsyn med gennemførelsen af foranstaltningerne i genopretnings- og resiliensplanen, og som består af arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter.

Positiv vurdering

(60)Eftersom Kommissionens vurdering af Polens genopretnings- og resiliensplan er positiv, idet den finder, at planen på tilfredsstillende vis opfylder vurderingskriterierne i forordning (EU) 2021/241, bør denne afgørelse i henhold til forordningens artikel 20, stk. 2, og bilag V til samme forordning fastsætte, hvilke reformer og investeringsprojekter der er nødvendige for gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen, de relevante milepæle, mål og indikatorer samt det beløb, der stilles til rådighed fra Unionen til gennemførelse af planen i form af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte og lånestøtte.

Finansielt bidrag

(61)De anslåede samlede omkostninger i Polens genopretnings- og resiliensplan udgør 160 967 579 300 PLN, hvilket svarer til 35 363 500 000 EUR på grundlag af ECB's referencekurs for EUR/PLN den 3. maj 2021. Eftersom genopretnings- og resiliensplanen på tilfredsstillende vis opfylder vurderingskriterierne i forordning (EU) 2021/241, og da de anslåede samlede omkostninger i genopretnings- og resiliensplanen desuden beløber sig til mere end det maksimale finansielle bidrag, der er til rådighed for Polen, bør det finansielle bidrag, der tildeles til Polens genopretnings- og resiliensplan, være lig med hele det maksimale finansielle bidrag, der er til rådighed for Polen.

(62)I henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 skal beregningen af det maksimale finansielle bidrag til Polen ajourføres senest den 30. juni 2022. Derfor bør der i overensstemmelse med artikel 23, stk. 1, i nævnte forordning stilles et beløb til rådighed for Polen her og nu, som ikke overstiger det maksimale finansielle bidrag, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 11, stk. 1, litra a), med henblik på indgåelse af en retlig forpligtelse senest den 31. december 2022. Hvis det er nødvendigt efter ajourføringen af de maksimale finansielle bidrag bør Rådet på forslag af Kommissionen uden unødigt ophold ændre denne afgørelse med henblik på at medtage det ajourførte maksimale finansielle bidrag, der er beregnet i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 11, stk. 2.

(63)Endvidere har Polen for at støtte yderligere reformer og investeringer anmodet om lånestøtte. Det maksimumslånebeløb, som Polen har anmodet om, udgør mindre end 6,8 % af landets bruttonationalindkomst i 2019 i løbende priser. Genopretnings- og resiliensplanens anslåede samlede omkostninger er mindre end summen af det finansielle bidrag, der er til rådighed for Polens, og den lånestøtte, der er anmodet om.

(64)Den støtte, der skal ydes, finansieres af Kommissionens låntagning på Unionens vegne, jf. artikel 5 i Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 8 . Støtten bør udbetales i trancher, når Polen på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, som er udpeget i relation til gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

(65)Denne afgørelse bør ikke berøre udfaldet af eventuelle sager vedrørende tildeling af EU-midler inden for rammerne af andre EU-programmer end faciliteten eller sager om forvridning af det indre markeds virkemåde, som indledes i henhold til navnlig artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Den fritager heller ikke medlemsstaterne for i henhold til nævnt traktats artikel 108 at underrette Kommissionen om eventuel statsstøtte —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Godkendelse af vurderingen af genopretnings- og resiliensplanen

Vurderingen af Polens genopretnings- og resiliensplan på grundlag af kriterierne i artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) 2021/241 godkendes. Reformerne og investeringsprojekterne i genopretnings- og resiliensplanen, ordningerne og tidsplanen for overvågning og gennemførelse af planen, herunder de relevante milepæle og mål samt de yderligere milepæle og mål vedrørende betalingen af lånet, de relevante indikatorer vedrørende opfyldelsen af de planlagte milepæle og mål og ordningerne for Kommissionens fulde adgang til de underliggende relevante data er fastlagt i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Finansielt bidrag

1.Unionen stiller et finansielt bidrag til rådighed for Polen i form af ikketilbagebetalingspligtig støtte, som beløber sig til 23 851 681 924 EUR 9 . Et beløb på 20 270 784 381 EUR stilles til rådighed med henblik på indgåelse af en retlig forpligtelse senest den 31. december 2022. Hvis der i forbindelse med ajourføringen, jf. artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241, beregnes et beløb til Polen, som svarer til eller overstiger 23 851 681 924 EUR, stilles et yderligere beløb på 3 580 897 543 EUR til rådighed med henblik på indgåelse af en retlig forpligtelse fra den 1. januar 2023 indtil den 31. december 2023. Hvis der i forbindelse med ajourføringen, jf. artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241, beregnes et beløb til Polen, som er lavere end 23 851 681 924 EUR, stilles et beløb svarende til forskellen mellem det ajourførte maksimale finansielle bidrag og beløbet på 20 270 784 381 EUR til rådighed med henblik på indgåelse af en retlig forpligtelse, jf. proceduren i artikel 20, stk. 8, i forordning (EU) 2021/241, fra den 1. januar 2023 indtil den 31. december 2023.

2.Kommissionen stiller Unionens finansielle bidrag til rådighed for Polen i trancher i overensstemmelse med bilaget til denne afgørelse. Trancherne kan udbetales af Kommissionen i en eller flere rater. Raternes størrelse afhænger af de midler, der er til rådighed.

3.Tilrådighedsstillelsen af trancherne i overensstemmelse med finansieringsaftalen er betinget af, at der er midler til rådighed, og at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24 i forordning (EU) 2021/241 har truffet en afgørelse om, at Polen på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, som er udpeget i relation til gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen. For at være støtteberettiget skal Polen have opfyldt milepælene og målene senest den 31. august 2026, med forbehold af ikrafttrædelsen af de retlige forpligtelser i stk. 1.

Artikel 3

Lånestøtte

1.Unionen stiller et lån på højst 11 506 500 000 EUR til rådighed for Polen.

2.Kommissionen stiller lånestøtten til rådighed for Polen i trancher i overensstemmelse med bilaget til denne afgørelse. Trancherne kan udbetales af Kommissionen i en eller flere rater. Raternes størrelse afhænger af de midler, der er til rådighed.

3.Tilrådighedsstillelsen af trancherne i overensstemmelse med låneaftalen er betinget af, at der er midler til rådighed, og at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24 i forordning (EU) 2021/241 har truffet en afgørelse om, at Polen på tilfredsstillende vis har opfyldt de yderligere milepæle og mål, som vedrører lånet, og som er udpeget i relation til gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen. For at være støtteberettiget skal Polen have opfyldt de yderligere milepæle og mål senest den 31. august 2026.

Artikel 4

Adressat

Denne afgørelse er rettet til Republikken Polen.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Rådets vegne

Formand

(1)

EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17.

(2)

Rådets konklusioner af 8. juni 2017 om trafiksikkerhed — til støtte for Vallettaerklæringen fra marts 2017.

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(4)

Meddelelse fra Kommissionen — Teknisk vejledning om anvendelsen af princippet om ikke at gøre væsentlig skade i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten (2021/C 58/01, EUT C 58 af 18.2.2021, s. 1).

(5) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2139 af 4. juni 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 for så vidt angår fastsættelse af de tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, og til fastlæggelse af, hvorvidt den pågældende økonomiske aktivitet i væsentlig grad skader nogle af de andre miljømål (C(2021)2800 final).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 af 10. februar 2021 om oprettelse af et instrument for teknisk støtte (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 1).

(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 1).

(8)

Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU, Euratom (EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1).

(9) Dette beløb svarer til den finansielle tildeling efter fradrag af Polens proportionelle andel af de udgifter, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241, som beregnet efter metoden i nævnte forordnings artikel 11.

Top

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 1.6.2022

COM(2022) 268 final

BILAG

til

Forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse

om godkendelse af vurderingen af Polens genopretnings- og resiliensplan

{SWD(2022) 161 final}

BILAG

AFSNIT 1: REFORMER OG INVESTERINGER INDEN FOR RAMMERNE AF GENOPRETNINGS- OG RESILIENSPLANEN

1. Beskrivelse af reformer og investeringer

A. KOMPONENT A: "ØKONOMIENS MODSTANDSDYGTIGHED OG KONKURRENCEEVNE"

Denne komponent i den polske genopretnings- og resiliensplan bidrager til at tackle en række udfordringer i forbindelse med den polske økonomis modstandsdygtighed og konkurrenceevne. Den første overordnede udfordring er knyttet til investeringsklimaet og erhvervsklimaet, som i de senere år er blevet hæmmet af lovgivningsmæssige mangler, besværlige administrative krav og procedurer og hyppige ændringer af centrale love. For det andet har Polen endnu ikke øget sin innovationskapacitet til at opgradere sin vækstmodel fra omkostningskonkurrenceevne til bæredygtighed og aktiviteter med højere merværdi. De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) er fortsat lave, nemlig 1,4 % af BNP mod 2,3 % i EU i 2020. Selv om erhvervslivets udgifter til FoU er mere end firedoblet i de seneste ti år, ligger de fortsat under EU-gennemsnittet. For det tredje kræver den digitale omstilling og andre økonomiske omstillinger en indsats for at forbedre arbejdsmarkedsrelevansen af færdigheder og modernisering af erhvervsuddannelserne. For det fjerde deltager kvinder, ældre, personer med handicap og personer med lavere kvalifikationer på arbejdsmarkedet langt mindre end i mange andre EU-lande. Dette skyldes flere faktorer, herunder begrænset adgang til børnepasning og langtidspleje samt en lav lovbestemt og effektiv pensionsalder. Desuden er fleksibiliteten på arbejdsmarkedet begrænset af særlige pensionsordninger og manglende fleksibilitet i arbejdstidsordningerne. Endelig er andelen af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter fortsat høj, selv om den har været konstant faldende.

Hovedformålet med komponenten er at sætte skub i investeringerne, øge produktiviteten og forbedre den polske økonomis konkurrenceevne og modstandsdygtighed. Med henblik herpå sigter komponenten mod følgende: i) styrke de finanspolitiske rammers holdbarhed og tilstrækkelighed, ii) mindske de lovgivningsmæssige og administrative byrder for virksomheder og iværksættere, iii) støtte den digitale og grønne omstilling og modstandsdygtigheden i økonomiens nøglesektorer, herunder landbrugsfødevaresektoren, iv) forbedre innovationsøkosystemet, v) fremme færdighedernes arbejdsmarkedsrelevans og forbedre livslang læring, vi) øge arbejdsmarkedsdeltagelsen og hæve den faktiske pensionsalder, vii) forbedre adgangen til og kvaliteten af børnepasning for børn under 3 år og viii) øge effektiviteten af de offentlige arbejdsformidlinger.

Komponenten vedrører følgende landespecifikke henstillinger, der blev rettet til Polen inden for rammerne af det europæiske semester i 2019 og 2020, navnlig: Landespecifik henstilling 3 fra 2019 og 4 fra 2020 vedrørte forbedring af investeringsklimaet og de lovgivningsmæssige rammer, navnlig ved at styrke den rolle, som offentlige høringer spiller i lovgivningsprocessen. Komponenten vedrører endvidere: Landespecifik henstilling 1 fra 2019 og 1 fra 2020 vedrørende forbedring af effektiviteten af de offentlige udgifter og budgetproceduren samt støtte til den økonomiske genopretning gennem offentlige foranstaltninger Landespecifik henstilling 2 fra 2019 vedrørte tilstrækkeligheden af fremtidige pensionsydelser og pensionssystemets holdbarhed, navnlig ved at træffe foranstaltninger til at hæve den faktiske pensionsalder samt tage skridt til at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen, herunder ved at forbedre adgangen til børnepasning og langtidspleje og ved at fjerne de resterende hindringer for mere permanente ansættelsesformer, og endelig gennem foranstaltninger til at øge færdighedernes arbejdsmarkedsrelevans og forbedre livslang læring Landespecifik henstilling 3 fra 2019 ved at styrke økonomiens innovationskapacitet, herunder ved at støtte forskningsinstitutioner og deres tættere samarbejde med erhvervslivet.

A.1. Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

Delkomponent A1 — Mindskelse af konsekvenserne af covid-19 for virksomhederne

A1.1 Reform af de finanspolitiske rammer

Det overordnede mål med reformen er at øge gennemsigtigheden og effektiviteten af de offentlige udgifter. Med henblik herpå tager reformen sigte på at: i) muliggøre en mere effektiv forvaltning af offentlige midler, ii) styrke ansvarligheden i forbindelse med forvaltningen af offentlige midler, iii) øge de offentlige finansers holdbarhed og forhindre en uholdbar stigning i udgifterne.

Reformen består i gennemførelse af to lovgivningsmæssige foranstaltninger. For det første skal loven om offentlige finanser ændres ved at indføje et nyt klassifikationssystem, en ny model for budgetforvaltning og en omdefineret mellemfristet budgetramme. Der oprettes et nyt budgetsystem som følge af ændringen. For det andet skal loven om offentlige finanser ændres ved at udvide anvendelsesområdet for reglen om stabiliseringsudgifter til at omfatte flere enheder inden for offentlig forvaltning og service, navnlig særlige fonde.

Reformen skal være gennemført senest den 31. marts 2025.

A1.2 Reduktion af lovgivningsmæssige og administrative byrder

Det overordnede mål med reformen er at mindske den administrative og lovgivningsmæssige byrde for virksomhederne i Polen samt at fremme private investeringer, navnlig i SMV'er. Med henblik herpå tager reformen sigte på i) at forenkle de administrative og retlige procedurer, ii) at minimere de retlige krav til virksomheder og iværksættere, iii) at fremskynde beslutningstagningen, iv) at skabe de rette betingelser for, at virksomheder kan investere, navnlig i mindre udviklede regioner, og v) at lette kommunikationen mellem borgere og virksomheder med offentlige myndigheder.

Reformen skal bestå af to lovgivningspakker. Den første ("juridisk beskyttelse"): Tarcza prawna) indfører følgende retlige bestemmelser: i) gøre elektroniske procedurer til den dominerende kanal til at håndtere mindst otte administrative og retlige procedurer, herunder indgivelse af erklæringer fra turistoperatører og iværksættere til forsikringsgarantifonden ii) forenkle de administrative procedurer, navnlig i forbindelse med søfartserhverv og handel med alkoholholdige drikkevarer iii) reducere anvendelsen af to instanser i mindst ti procedurer, der navnlig vedrører geologiske ressourcer iv) begrænse antallet af dokumenter og formaliteter, der kræves i forbindelse med administrative procedurer, f.eks. i forbindelse med fysisk planlægning og byggeprocesser og v) forlænge fristerne for visse administrative procedurer, f.eks. for registrering af en bil, der er købt i en anden medlemsstat.

Den anden lovgivningspakke skal ændre "loven om investeringszoner" ("Polska Strefa Inwestycji") for at øge antallet af områder, der er defineret som "særlige økonomiske zoner" i Polen, og skabe en ny model for finansiel støtte til virksomheder, der udøver aktiviteter i særlige økonomiske zoner, hovedsagelig i form af skattelettelser og tilskud til køb af investeringsjord.

Reformen skal være gennemført senest den 31. december 2023.

A1.2.1 Investeringer for virksomheder produkter, tjenesteydelser og ansattes kompetencer samt i personale i forbindelse med diversificering af aktiviteter

Det overordnede mål med denne investering er at støtte modstandsdygtigheden hos SMV'er og mikrovirksomheder i de sektorer, der er hårdest ramt af covid-19-pandemien i Polen, navnlig inden for HoReCa, turisme og kultur. Med henblik herpå har investeringerne til formål at tilskynde til opskalering og diversificering af de aktiviteter, der udføres af SMV'er og mikrovirksomheder i disse sektorer.

Investeringen består i gennemførelse af følgende tre typer aktiviteter:

-Investeringer i udformning og produktion af deres varer og tjenesteydelser, såsom: i) køb af maskiner og udstyr, der er nødvendigt for at lancere nye produkter/tjenesteydelser ii) bygge- og anlægsarbejder, herunder opførelse af nye produktionslinjer iii) investeringer i forbindelse med den grønne omstilling, navnlig for at fremme affaldsforebyggelse gennem design, genanvendelse/genbrug af affald og for at gennemføre vedvarende energiløsninger.

-Konsulenttjenester i forbindelse med gennemførelsen af projekter.

-Opkvalificering/omskoling af medarbejdere ved at tilbyde uddannelse inden for nye IT-løsninger, nye teknologier, kundebehovsanalyse, informations- og datastyring samt risikostyring.

Foranstaltningen skal sikre en afbalanceret gennemførelse af alle de beskrevne projekttyper under hensyntagen til både støttemodtagernes specifikke behov og målene i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

A1.2.2 Støtte til forberedelse af investeringssteder til investeringer af central betydning for økonomien

Det overordnede mål med denne investering er at øge antallet af investeringssteder i Polen, dvs. områder, der er inddelt og bygget med henblik på industriel og erhvervsmæssig udvikling. Med henblik herpå skal investeringen bygge mindst 4 200 hektar investeringsområder.

Investeringerne skal bestå af i) jordfordeling og — i undtagelsestilfælde — erhvervelse af jord, ii) opførelse af den nødvendige infrastruktur, herunder opførelse af faciliteter, så virksomhederne kan udføre deres aktiviteter, iii) opførelse af forsyningsanlæg, dvs. vand-, gas- og energiforbindelser, iv) teknisk støtte til regionale og lokale myndigheder. Investeringen skal i vid udstrækning finde sted i mellemstore byer, der halter bagefter med hensyn til økonomisk udvikling.

Det forventes, at denne foranstaltning ikke skader miljømålene i væsentlig grad, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, under hensyntagen til beskrivelsen af foranstaltningen og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01). Dette omfatter bl.a. følgende:

-mindst 70 % (i vægtprocent) af den ikkefarlige konstruktion og nedrivning, der genereres på byggepladsen, skal forberedes med henblik på genbrug, genanvendelse og anden materialenyttiggørelse, herunder opfyldningsoperationer, hvor affald anvendes til at erstatte andre materialer, i overensstemmelse med affaldshierarkiet og EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald 1 .

-Opførelsen af transmissions- og distributionsinfrastruktur for gasformige brændstoffer skal på byggetidspunktet muliggøre transport af vedvarende og kulstoffattige gasser.

-Opførelsen af nye bygninger skal være i overensstemmelse med næsten energineutrale bygninger som fastsat i direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (direktiv (EU) 2018/844).

-Kriterierne for støtteberettigelse for projekter, der skal indgå i investeringsstederne, omfatter ikke følgende liste over aktiviteter: i) aktiviteter i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder downstream-anvendelse 2 , ii) aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS), der resulterer i forventede drivhusgasemissioner, som ikke er lavere end de relevante benchmarks 3 iii) aktiviteter i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 4 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 5 og iv) aktiviteter, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet. Mandatet skal desuden kræve, at kun aktiviteter, der er i overensstemmelse med relevant EU- og national miljølovgivning, kan udvælges.

-Endelig skal investeringsstederne sikre, at der er truffet passende sikkerhedsforanstaltninger for at undgå skade på biodiversitetsmålet. Navnlig skal investeringsstederne etableres i fuld overensstemmelse med VVM-direktivet (direktiv 2014/52/EU), habitatdirektivet (direktiv 92/43/EØF) og fugledirektivet (direktiv 2009/147/EF).

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

A1.3 Reform af den fysiske planlægning

Det overordnede mål med reformen er at skabe et stabilt og forudsigeligt investeringsklima for byggesektoren og bekæmpe den ukontrollerede spredning af bygninger til bynære områder, navnlig i de største byer. Med henblik herpå er formålet med reformen i) at strømline den eksisterende lovgivning og forbedre de retlige rammer for fysisk planlægning på kommunalt plan, ii) at skabe gennemsigtige og klare regler for arealudvikling på kommunalt plan, navnlig ved at give adgang til klare, digitale og pålidelige oplysninger om udviklingen af jord i kommuner iii) at øge interessenternes og arbejdsmarkedets parters deltagelse i udarbejdelsen af kommunale generelle planer.

Reformen består i vedtagelse af en ny lov om fysisk planlægning. Loven skal bl.a.: i) indføre et krav om, at alle kommuner skal udarbejde og vedtage en langsigtet strategi for arealudvikling i kommunen ii) indføre et krav om, at alle kommuner skal udarbejde og vedtage generelle fysiske udviklingsplaner, der skal omdannes til lokal lovgivning, og som fastsætter de generelle regler for byggeriet i det kommunale område og er baseret på kommunens langsigtede strategi for arealudvikling iii) indføre et krav om, at investorerne skal gennemføre yderligere projekter til fordel for kommunen, når de anlægger nye udviklingsprojekter, bl.a. med henblik på at reducere udviklingen af boliger uden tilstrækkelig levering af tjenesteydelser iv) definere den proces, hvor interessenter kan deltage i udarbejdelsen af strategier og generelle planer i kommunerne.

Reformen skal være gennemført senest den 31. marts 2023.

A1.3.1 Gennemførelse af reformen af den fysiske planlægning

Investeringen skal sigte mod at støtte gennemførelsen af den nye reform om arealplanlægning under reform A.1.3 under komponent A. Investeringen tager sigte på at støtte kommunerne i forberedelserne af udviklingsstrategierne og de generelle udviklingsplaner med det formål, at alle kommuner i Polen vedtager nye generelle planer om rumlig udvikling. Investeringen består af tre typer aktioner: i) ydelse af teknisk bistand til udarbejdelse af udviklingsplaner ii) tilvejebringelse af undervisningsmateriale til kommunerne (f.eks. webinarer og håndbøger) iii) målrettet uddannelse af planlæggere, der er involveret i udarbejdelsen af generelle planer i kommunerne, med henblik på at uddanne mindst 1700 medarbejdere.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

A1.4 Reform for at forbedre konkurrenceevnen og beskyttelsen af producenter/forbrugere i landbrugssektoren

Det overordnede mål med reformen er at styrke forbrugernes og producenternes stilling i landbrugsfødevareforsyningskæden med henblik på at øge investeringerne og modstandsdygtigheden hos alle aktører i landbrugsfødevaresektoren, navnlig SMV'er og små producenter. Med henblik herpå tager reformen sigte på at: i) skabe et sæt principper og god praksis i vertikale forbindelser i forsyningskæden for landbrugsfødevarer ii) forbedre systemet for håndhævelse af kontrakter i landbrugsfødevaresektoren for at forhindre udnyttelse af kontraktmæssige fordele og iii) øge gennemsigtigheden på markedet.

Reformen skal bestå af en ny lov til bekæmpelse af illoyal udnyttelse af kontraktlige fordele i landbrugsfødevaresektoren, som skal være mere vidtgående end direktiv 2019/633 om urimelig handelspraksis. Reformen består af:

I.Ud over listen over urimelig handelspraksis i direktiv 2019/633 skal reformen indføre en åben definition af illoyal handelspraksis. Kontoret for Konkurrence og Forbrugerbeskyttelse (UOKiK) skal navnlig identificere sådanne yderligere former for handelspraksis som urimelige, hvis i) de strider mod god forretningsskik, ii) og de væsentligt forvrider eller kan forventes væsentligt at forvride de andre kontrahenters interesser.

II.Reformen skal beskytte alle erhvervsdrivende, herunder købere af landbrugs- og fødevarer.

Reformen skal også omfatte udarbejdelse af en midtvejsrevision af den nye lov, som skal omfatte en vurdering af, om målene er nået, og identificere måder, hvorpå der kan gøres en indsats for at løse eventuelle problemer med gennemførelsen.

Reformen skal være gennemført senest den 30. juni 2025.

A1.4.1 Investeringer med henblik på at diversificere og afkorte landbrugs- og fødevareforsyningskæden og opbygge modstandsdygtighed hos aktørerne i kæden

Det overordnede mål med denne investering er at forbedre konkurrenceevnen og modstandsdygtigheden i landbrugsfødevaresektoren og fiskerisektoren i Polen. Med henblik herpå sigter investeringerne mod i) at støtte den grønne og digitale omstilling i landbrugs- og fiskerisektoren, ii) at afkorte og opbygge modstandsdygtighed i forsyningskæden for landbrugsfødevarer, fiskeri og akvakultur, navnlig ved at støtte lokale SMV'er, små producenter og fiskere iii) at undgå madspild og afhjælpe huller og tekniske hindringer i forbindelse med omfordeling af fødevarer.

Investeringen består af følgende initiativer:

-Opførelse og modernisering af lokale oplagrings- og distributionscentre, engrosmarkeder, lokale fødevaremarkeder og kooperativer, herunder modernisering af logistik- og IKT-infrastruktur.

-Støtte til SMV'er og mikrovirksomheder inden for forarbejdning af landbrugsfødevarer, herunder i fiskeri- og akvakultursektoren, som omfatter køb af maskiner og udstyr, herunder transportudstyr, samt udvidelse og modernisering af anlægsinfrastruktur.

-Støtte til landbrugere og fiskere til forarbejdning og afsætning af landbrugs- og fødevarer, herunder opførelse og modernisering af infrastruktur og indkøb af nye maskiner og udstyr til forarbejdning, transport og oplagring af produkter. Støtten skal også omfatte tilrettelæggelse af salg af landbrugsfødevarer på internettet samt tilrettelæggelse af leverancer.

-Støtte til velgørende organisationer i landbrugsfødevaresektoren til modernisering af bygninger, infrastruktur og udstyr, herunder transportudstyr. Støtten skal omfatte udvikling af IT-systemer og digitale applikationer.

-Støtte til landbrugsproducenter til gennemførelse af løsninger inden for landbrug 4.0. Dette omfatter indkøb af sensorer, tabeller og digitalt udstyr samt indkøb og vedligeholdelse af digitale løsninger såsom applikationer og software.

-Støtte til landbrugs-, fiskeri- og akvakulturproducenter i forbindelse med den grønne omstilling. Dette omfatter renovering af producenternes infrastruktur, herunder udskiftning af tage, der indeholder materialer, der er skadelige for sundheden eller miljøet, termisk modernisering af bygninger, udskiftning af elektriske systemer og ventilationssystemer med energieffektive systemer samt udskiftning af pælebærere, der er imprægneret med creosot i humleplantager.

Dette omfatter, at:

-Lastbiler og andre tunge køretøjer, der købes, kun må være nulemissions- 6 , lavemissions- 7 eller LNG/CNG-lastbiler, der kører på biogas/biomethan. Special purpose vehicles skal opfylde de samme regler som anført ovenfor. For køretøjer, der anvender biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, skal følgende betingelser være opfyldt: i) opfylder kriterierne for bæredygtighed og reduktion af drivhusgasemissioner i 29-31 og reglerne om fødevare- og foderbaserede biobrændstoffer, der er fastsat i artikel 26 i direktivet om vedvarende energi (direktiv (EU) 2018/2001 (RED II)) og tilhørende gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter og ii) giver sikkerhed for, at biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der udelukkende er i overensstemmelse med RED II, anvendes af køretøjer, der købes i henhold til en ordning, der støttes af genopretnings- og resiliensfaciliteten; og iii) suppleres af "ledsageforanstaltninger", der underbygger, at andelen af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler i det nationale miks øges med tiden.

-Alle bygningsrenoveringer skal foretages i overensstemmelse med direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (direktiv (EU) 2018/844).

-Biogasenergiproduktionsanlæg skal opfylde de bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier, der er fastsat i artikel 29-31, og reglerne om fødevare- og foderbaserede biobrændstoffer i artikel 26 i direktivet om vedvarende energi (direktiv (EU) 2018/2001 (RED II)) samt tilhørende gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

Underkomponent A2 — Udvikling af det nationale innovationssystem: styrkelse af koordineringen, stimulering af innovationskapacitet og samarbejde mellem virksomheder og forskningsorganisationer, herunder inden for miljøteknologi

A2.1 Fremskyndelse af robotisering og digitaliserings- og innovationsprocesser

Reformen har til formål at styrke efterspørgslen efter viden og innovation og deres effektive udbredelse i virksomhederne i den digitale økonomi.

Reformen skal bestå i indførelse af skattesystempræferencer for virksomheder, der gennemfører digitaliseringsprocessen gennem investeringer i robotisering og digitalisering. Skattelempelsen har form af et fradrag af ekstra skatteomkostninger til støtte for køb af robotter.

Reformen skal være gennemført senest den 30. juni 2022.

A2.1.1 Investeringer til støtte for robotisering og digitalisering i virksomheder

Formålet med denne investering er at støtte projekter, der omfatter indførelse af innovative løsninger, der tager sigte på den digitale omstilling.

Investeringen skal bestå af digitalisering af forretningsprocesser, der støtter omstillingen til Industri 4.0 med særligt fokus på robotisering og operationelle teknologier. Investeringen skal støtte anvendelsen af cloudteknologier og kunstig intelligens i integrationen og forvaltningen af fremstillings- og forretningsprocesser; indførelse af intelligente produktionslinjer, opførelse af intelligente fabrikker; udbredelse af moderne digitale teknologier, der støtter overgangen til reduktion af miljøemissioner (navnlig drivhusgasser) og reduktion af brugen af naturressourcer og miljøpåvirkningen fra fremstillings- og forretningsprocesser.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

A2.2 At skabe betingelserne for overgangen til en cirkulær økonomi

Formålet med reformen er at skabe en passende retlig ramme for, hvordan handelen med sekundære råstoffer kan fungere. Reformen skal indføre bestemmelser om affaldsfasens ophør for vigtigt industriaffald (med det største økonomiske potentiale) og gennemførelse af en definition af sekundære råstoffer, som vil lette cirkulation og anvendelse af affald som sekundære råstoffer.

Reformen skal bestå af en ramme for udviklingen af markedet for sekundære råstoffer for at lette forvaltningen af disse materialer, hvilket skal resultere i en reduktion af udnyttelsen af naturressourceforekomster og erstatte naturlige materialer og produkter. Reformen skal føre til en reduktion af deponeringen af affald på affaldsdepoter.

Reformen skal være gennemført senest den 30. juni 2024.

A2.2.1 Investeringer i udbredelsen af miljøteknologier og -innovation, herunder dem, der vedrører den cirkulære økonomi

Formålet med denne investering er at støtte brugen af sekundære råstoffer, herunder ved bl.a. at finansiere infrastruktur til udvikling af forskning og udvikling med henblik på at udvikle teknologier til anvendelse af affald som sekundære råstoffer med henblik på at skabe en mere effektiv økonomi.

Investeringen består af to aktioner: Den første aktion skal støtte projekter, der tildeles SMV'er med henblik på at udvikle og gennemføre grønne teknologier i forbindelse med den cirkulære økonomi, hvilket resulterer i forbedret materialeforvaltning, øget energieffektivitet og et skift i virksomhedernes filosofi i retning af nul affald.

Aktionen skal være gennemført senest den 31. marts 2025.

Under den anden aktion finansieres projekter, der støtter udviklingen af teknologier, der bidrager til at skabe et marked for sekundære råstoffer.

Aktionen skal være gennemført senest den 30. september 2025.

Udvælgelsen af støttemodtagere foretages i overensstemmelse med de fastsatte udvælgelseskriterier i overensstemmelse med principperne om ikke-forskelsbehandling og gennemsigtighed. Projekterne skal vedrøre udvikling og gennemførelse eller anvendelse af grønne industriløsninger, der forventes at føre til øget energieffektivitet i produktions- og driftsprocesser eller reduktion af affald fra produktions- og driftsprocesser eller genbrug eller genanvendelse af affald eller reduktion af drivhusgasemissioner fra produktions- og driftsprocesser. For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01), skal støtteberettigelseskriterierne i mandatet for kommende indkaldelser af projekter udelukke følgende liste over aktiviteter: i) aktiviteter i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder downstream-anvendelse 8 ii) aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 9 iii) aktiviteter i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 10 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 11 og iv) aktiviteter, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet.

A2.3 At tilvejebringe det institutionelle og juridiske grundlag for udvikling af ubemandede luftfartøjer (UAV'er)

Formålet med reformen er at oprette en enhed, der skal støtte afprøvning og gennemførelse af nye UAV-baserede løsninger, navnlig i byområder.

Reformen skal give det polske agentur for luftfartstjenester ret til at besidde aktier i kommercielle selskaber og give det eller dets datterselskaber tilladelse til at gennemføre pilotprojekter til støtte for gennemførelsen af forretningsmodeller og -tjenester baseret på UAV'er. Det polske agentur for luftfartstjenester skal også fungere som leverandør af specialtjenester for UAV'er inden for det planlagte netværk af kompetencecentre.

Reformen skal være gennemført senest den 30. juni 2023.

A2.3.1 Udvikling af og udstyr til kompetencecentre (specialiserede uddannelsescentre, gennemførelsesstøttecentre, observatorier) og infrastruktur til styring af bilindustrien som et innovationsøkosystem

Formålet med denne investering er at etablere et integreret system af kompetencecentre og pilotprojekter og infrastruktur for ubemandede køretøjer.

Investeringen består i etablering af lokale centre og infrastruktur for ubemandede køretøjer. Lokale centre og/eller infrastrukturer skal implementeres ti steder. De centrale elementer i det støttede projekt er jordbaseret infrastruktur, lokale data- og trafikstyringscentre samt digitale tjenester og producenter.

Det andet element i investeringen består i at teste og gennemføre ubemandede køretøjstjenester i pilotprojekter, der gennemføres i individuelle kompetencecentre. Pilotprojekterne gennemføres som led i specialiserede programmer inden for områderne autonom trafikkoordinering, vigtige infrastrukturfaciliteter (havne og energiinfrastruktur), tjenester vedrørende den offentlige orden (sikkerhed og civilbeskyttelse) og mobilitet i byerne.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

A2.4 Styrkelse af samarbejdsmekanismerne mellem videnskab og industri

Reformen skal bestå af to aktioner. Formålet med den første aktion er at gøre det muligt for universiteter og forskningsinstitutter at blive aktionærer i virksomheder. Dette forventes at føre til større tværfaglig og mere fleksibel teknologioverførsel.

Den første aktion i forbindelse med denne reform skal bestå i at udvide de kategorier af enheder, hvormed universiteterne skal kunne oprette special purpose vehicles. Det drejer sig om forskningsinstitutter, institutterne under det polske videnskabsakademi og institutterne under Łukasiewicz-forskningsnetværket. Reformen skal gøre det muligt at oprette special purpose vehicles, der er specielt udformet med henblik på kommercialisering af FoU-resultater.

Reformen skulle være gennemført senest den 31. marts 2022.

Den anden aktion i forbindelse med denne reform skal for forskningsinstitutter og underordnede enheder under tilsyn af ministeriet for landbrug og udvikling af landdistrikter fastlægge regler for anvendelse af laboratorier, forskningsinfrastruktur og videnoverførsel inden for samarbejde mellem videnskab og videnskab og mellem videnskab og erhvervsliv. Reglerne for tildeling af støtte skal følge principperne om ikke-forskelsbehandling og gennemsigtighed.

Reformen skulle være gennemført senest den 31. marts 2022.

A2.4.1 Investeringer i udvikling af forskningskapacitet

Formålet med denne investering er at sikre et tættere samarbejde mellem forsknings- og innovationsinstitutioner samt mellem videnskabelige institutioner og erhvervslivet. Den skal bidrage til at øge FoU-resultater af høj kvalitet med stort kommercialiseringspotentiale.

Denne investering består i finansiering af forskningsinfrastruktur inden for Łukasiewicz-forskningsnetværket, den polske køreplan for forskningsinfrastruktur og i landbrugsfødevareinstitutter og underordnede enheder under tilsyn af ministeriet for landbrug og udvikling af landdistrikter.

For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01), skal støtteberettigelseskriterierne i mandatet for kommende indkaldelser af projekter udelukke følgende liste over aktiviteter: i) aktiviteter i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder downstream-anvendelse 12 ii) aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 13 iii) aktiviteter i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 14 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 15 og iv) aktiviteter, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet.

Følgende FoUoI-foranstaltninger inden for rammerne af denne investering anses for at være i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01): i) de FoUoI-foranstaltninger inden for rammerne af denne investering, der resulterer i teknologineutrale resultater med hensyn til deres anvendelse ii) de FoU-aktioner under denne investering, der støtter alternativer med lave miljøvirkninger, for hvilke disse findes Eller iii) de FoUoI-aktioner under denne investering, der primært fokuserer på at udvikle alternativer med de lavest mulige miljøvirkninger i sektoren for de aktiviteter, for hvilke der ikke findes noget teknologisk og økonomisk gennemførligt lavvirkningsalternativ.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

Delkomponent A3 — Uddannelse med henblik på den moderne økonomi

A3.1 Arbejdskraft for den moderne økonomi: Bedre matchning af færdigheder og kvalifikationer med arbejdsmarkedets krav som følge af indførelsen af nye teknologier i økonomien og den grønne og digitale omstilling

Hovedformålet med reformen er at forberede arbejdsstyrken på den moderne økonomi og forbedre matchningen af færdigheder og kvalifikationer med arbejdsmarkedets krav i forbindelse med indførelsen af nye teknologier i økonomien og den grønne og digitale omstilling.

Denne reform har til formål at oprette centre for sektorspecifikke færdigheder og ændre den relevante lovgivning med henblik på at levere målrettede opkvalificerings- og omskolingstjenester. Reformens mål omfatter støtte til arbejdsgivernes samarbejde med udbydere af erhvervsuddannelse, bidrag til udbredelse af innovative løsninger og støtte til innovation inden for erhvervsuddannelse. Inklusion af personer med handicap skal også tages op. Som sådan skal færdighedscentrene supplere det eksisterende tilbud om sekundær og videregående erhvervsuddannelse og livslang læring.

Reformen skal omfatte en ændring af uddannelsesloven og lærerchartret. Dette skal ske efter en revisionsproces i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter, regionale myndigheder, sektorer og andre interessenter. Ændringen af uddannelsesloven skal omfatte en udviklingsplan for netværket af kompetencecentre, fastlægge kompetencecentrenes plads og rolle i uddannelsessystemet, fastlægge betingelserne for ansættelse af personale i færdighedscentrene, fastsætte bestemmelser om konjunkturgennemgange for at sikre tilsyn med deres ledelse og bæredygtighed efter 2026 og tilpasse et eksisterende forvaltningssystem med skræddersyede bestemmelser om forvaltningen af kompetencecentre, herunder arbejdsgivere (herunder repræsentanter for SMV'er), arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter, herunder regionale og lokale myndigheder. Den skal også omfatte etablering af finansieringsordninger (herunder efter EU-støttens ophør), uddannelsesbetingelser, bestemmelser om karrierevejledning og læseplaner, og den skal identificere de typer uddannelse, der tilbydes, målgrupper, typer af kvalifikationer og standarder, kvalitetssikrings- og kontrolmekanismer, og hvordan sektorerne skal knyttes til færdighedscentrene. Ændringen af lærerchartret skal gøre det muligt for kompetencecentrene at tilbyde løbende faglig uddannelse til nuværende lærere på erhvervsuddannelser.

Reformen har også til formål at tilpasse koordineringen af erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og livslang læring i regionerne med henblik på at skabe bæredygtige og effektive samarbejds- og interaktionsmetoder mellem forskellige interessenter inden for kompetenceudvikling, som er en del af de forskellige forvaltningsstrukturer (f.eks. uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedsinstitutioner, virksomheder og arbejdsgiverorganisationer samt lokale myndigheder).

Dette skal opnås ved, at ændringer af flere retsakter træder i kraft, efter en gennemgang af de eksisterende koordineringsmekanismer og i tæt samarbejde med lokale og regionale myndigheder. Reformen skal identificere regionernes rettigheder og ansvar i forbindelse med koordineringen af politikker for færdigheder og påvirke opkvalificeringsudbuddet fra institutioner for livslang læring baseret på operationelle gennemførelsesprogrammer for den (nationale) integrerede strategi for færdigheder 2030 på regionalt plan. Disse ændringer skal omfatte den retlige oprettelse af regionale koordineringshold (et i hver polsk "voivodeship" (region)), der koordinerer erhvervsuddannelsespolitik, videregående uddannelse og livslang læring. en forvaltningsstruktur, der omfatter ansvar for regioner og arbejdsmarkedsparter; en forpligtelse til at vedtage operationelle gennemførelsesprogrammer for den nationale integrerede strategi for færdigheder 2030 på regionalt plan (et i hver "voivodeship") og til at ajourføre et program hvert femte år og sikre, at læringstilbuddet tilpasses de diagnosticerede færdighedsbehov. Ændringerne skal omfatte bestemmelser om koordineringskontorets funktion (levering af tjenester til de regionale koordineringshold) og en gennemførelsesplan for overvågning og evaluering.

Reformen skal være gennemført senest den 31. marts 2025.

A3.1.1 Investeringer i moderne erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og livslang læring

Investeringen, der er knyttet til reformen A3.1, tager sigte på, at netværket af centre for sektorspecifikke kvalifikationer faktisk oprettes og fungerer fuldt ud, for at støtte udviklingen af moderne erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og livslang læring. Dette omfatter oprettelse af færdighedscentre og tilvejebringelse af erhvervsuddannelseskurser og læseplaner, herunder for voksne, studerende, unge, lærere på erhvervsuddannelser og ansatte. Investeringen omfatter ikke køb af jord.

Med henblik på tilvejebringelse af læseplaner for opkvalificering, omskoling og uddannelse i færdighedscentrene, herunder certificering af læringsresultater, skal 24 000 lærende modtage uddannelse i alle centre. Af disse lærende skal mindst 60 % være voksne (mindst 25 år — ekskl. lærere på erhvervsuddannelser); mindst 20 % af de lærende skal være unge (mellem 14 og 24 år); mindst 10 % af de lærende skal være nuværende lærere på erhvervsuddannelser, som skal deltage i uddannelsen i de første to år af færdighedscentrenes drift (efter reformen af lærerloven). Endelig skal hvert opkvalificeringsprogram mindst omfatte en digital dimension og en grøn dimension baseret på den bedste tilgængelige viden og videnskab. Der skal indgå mindst 90 sektororganisationer i de kompetencecentre (for hvilke der skal tilbydes uddannelse).

Investeringen skal også oprette mindst 14 fungerende regionale koordineringshold med et overordnet mål om at nå op på 16 regionale koordineringshold (et for hver "voivodeship"). Disse grupper koordinerer politikken for erhvervsuddannelse og livslang læring. Investeringen omfatter støtte til og udvikling af koordineringsmekanismer på centralt og regionalt plan samt støtte til de regionale holds aktiviteter med henblik på at udføre deres opgaver.

Med et overordnet mål om at udvikle 16 operationelle gennemførelsesprogrammer på regionalt plan (et for hvert "voivodeship") skal der desuden udvikles mindst 14 operationelle gennemførelsesprogrammer på regionalt plan af de oprettede regionale koordineringshold for erhvervsuddannelse og livslang læring. Der er tale om gennemførelsesprogrammer for den nationale integrerede strategi for færdigheder 2030 på regionalt plan.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

Delkomponent A4 — Forøgelse af arbejdsmarkedets strukturelle matchning, effektivitet og modstandsdygtighed over for kriser

A4.1 Effektive institutioner for arbejdsmarkedet

Det overordnede mål med reformen er at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen med henblik på at bidrage til øget produktivitet, modstandsdygtighed over for kriser og global konkurrenceevne i den polske økonomi. Et andet mål er at skabe ny fleksibilitet og sikkerhed på det polske arbejdsmarked. Med henblik herpå tager reformen sigte på at: i) omlægge den måde, hvorpå de offentlige arbejdsformidlinger fungerer, og styrke aktive arbejdsmarkedspolitikker; ii) lette ansættelsesprocessen for udenlandske arbejdstagere; iii) lempe ansættelsesprocedurerne ved at gennemføre nye bestemmelser om elektroniske kontrakter; og iv) undersøge, hvordan anvendelsen af kollektive overenskomster og en enkelt arbejdskontrakt kan forbedres.

Reformen skal bestå af ny lovgivning om offentlige arbejdsformidlinger, om beskæftigelse af tredjelandsstatsborgere og om elektronisk indgåelse af visse ansættelseskontrakter. Desuden skal reformen bestå i vedtagelse af nye standarder og resultatrammer for de offentlige arbejdsformidlingers funktion og koordinering. Der skal gennemføres en høring af arbejdsmarkedets parter om mulighederne for kollektive overenskomster og en omfattende undersøgelse af den potentielle rolle, som en enkelt arbejdskontrakt kan spille. Der skal gennemføres relevante juridiske ændringer som identificeret i høringen og i undersøgelsen.

Reformen skal være gennemført senest den 30. september 2024.

A4.1.1 Investeringer til støtte for reform af arbejdsmarkedsinstitutioner

Det overordnede mål med denne investering er at øge de offentlige arbejdsformidlingers kapacitet til at støtte arbejdsmarkedets funktion. Med henblik herpå har investeringen til formål at digitalisere de tjenester og værktøjer, der anvendes af de offentlige arbejdsformidlinger, uddanne personalet i de offentlige arbejdsformidlinger og gennemføre en oplysningskampagne om de nye tjenester, der tilbydes af de offentlige arbejdsformidlinger, også til deres fremtidige førstegangsbrugere.

Investeringerne skal bestå af i) digitalisering af de offentlige arbejdsformidlingers processer og ii) uddannelseskurser for de offentlige arbejdsformidlingers personale, iii) udvikling af nye standarder.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2025.

A4.2 Reform for at forbedre forældres arbejdsmarkedssituation ved at øge adgangen til børnepasning af høj kvalitet for børn op til tre år

Det overordnede mål med reformen er at lette adgangen til børnepasningsfaciliteter for børn op til tre år og sikre høje uddannelses- og kvalitetsstandarder for børnepasningsordninger. Med henblik herpå er formålet med reformen i) at strømline forvaltningen af indenlandske og eksterne midler til oprettelse og drift af børnepasningsfaciliteter, ii) at gennemføre en stabil, langsigtet national finansiering af børnepasningsordninger for børn op til tre år, samt iii) at gennemføre et sæt bindende minimumsuddannelses- og kvalitetsstandarder for børnepasningsfaciliteter.

Reformen består i vedtagelse af en ændring af loven om pasning af børn op til tre år og oprettelse af et særligt flerårigt program for oprettelse og drift af børnepasningsfaciliteter. Ændringen skal bl.a. samle forvaltningen af tre forskellige finansieringskilder til oprettelse og drift af børnepasningsfaciliteter: indenlandsk finansiering, Den Europæiske Socialfond + og genopretnings- og resiliensfaciliteten. Reformen skal også bestå i at udforme en relevant ordning og sikre tilstrækkelige midler til at etablere en stabil langsigtet indenlandsk finansiering af børnepasningsordninger for børn op til tre år. Endelig skal reformen bestå i at foretage en strategisk gennemgang af eksisterende pasnings- og uddannelsesstandarder for børn under tre år, udvikle relevant uddannelsesvejledning og støtte til børnepasningsfaciliteter og gennemføre relevante lovændringer på grundlag af denne revision med henblik på at indføre et sæt bindende minimumsstandarder for uddannelse og kvalitetsstandarder for børnepasningsfaciliteter for at sikre høj kvalitet i uddannelse og pleje fra en tidlig alder.

Reformen skal være gennemført senest den 30. juni 2024.

A4.2.1 Støtte til børnepasningsfaciliteter for børn under tre år (børnehaver, børneklubber) under Maluch +

Det overordnede mål med denne investering er at øge udbuddet af børnepasningsfaciliteter op til tre år ved at yde tilskud til opførelse af børnepasningsfaciliteter og etablere et system til økonomisk styring af børnepasningsfaciliteter for børn op til tre år. Med henblik herpå tager investeringen sigte på i) at indføre et IT-system til forvaltning af finansieringen og oprettelsen af børnepasningsfaciliteter for børn op til tre år og ii) at skabe nye pladser i børnepasningsfaciliteter (børnehaver, børneklubber) for børn under tre år.

Investeringen består i udvikling og udrulning af et IT-system til forvaltning af finansieringen og oprettelsen af børnepasningsfaciliteter for børn op til tre år. Systemet skal kombinere forskellige kilder til finansiering af børnepasning (EU-midler, national finansiering fra centralbudgettet, finansiering fra lokale myndigheder).

Investeringen skal også bestå i oprettelse af 47 500 nye pladser i vuggestuer og børneklubber gennem opførelse af nye faciliteter og renovering (renovering og tilpasning) af eksisterende faciliteter. Undtagelsesvis kan dette om nødvendigt omfatte køb af fast ejendom og infrastruktur (køb af jord eller lokaler).

En klar afgrænsning mellem finansieringen fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og anden EU-finansiering skal respekteres.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

A4.3 Gennemførelse af de retlige rammer for udviklingen af den sociale økonomi

Det overordnede mål med reformen er at øge erhvervsfrekvensen for personer, der er i risiko for social udstødelse, og at støtte afinstitutionaliseringen af sociale tjenester. Med henblik herpå er formålet med reformen at fastlægge en ramme i lovgivningen for, hvordan aktørerne i den sociale økonomi skal fungere.

Reformen består i vedtagelse af en lov om den sociale økonomi. Loven fastlægger de grundlæggende regler for denne sektor, herunder navnlig principperne om drift af og støtte til sociale virksomheder, nye former for samarbejde mellem socialøkonomiske enheder og de lokale myndigheder i forbindelse med gennemførelsen af sociale tjenesteydelser samt principperne for politikkoordinering inden for udvikling af den sociale økonomi.

Reformen skal være gennemført senest den 30. juni 2022.

A4.3.1 Støtteprogrammer for investeringer, der navnlig gør det muligt at udvikle aktiviteter, øge deltagelsen i leveringen af sociale tjenesteydelser, forbedre kvaliteten af reintegration i socialøkonomiske enheder

Det overordnede mål med denne investering er at maksimere virkningen af socialøkonomiske enheder med hensyn til social og erhvervsmæssig reintegration af personer, der er i fare for social udstødelse, og at støtte afinstitutionaliseringen af sociale tjenester. Med henblik herpå har investeringen til formål at hjælpe enheder med at opnå status som social virksomhed og bevare arbejdspladser i enheder i den sociale økonomi.

Investeringen består i udarbejdelse og gennemførelse af programmer, der yder tilskud til støtteberettigede enheder. Målene for måling af opnåelsen af investeringen er i) at tildele status som social virksomhed til 1 400 enheder og ii) at yde finansiel støtte til mindst 1 000 sociale enheder.

Udvælgelsen af støttemodtagere skal ske i overensstemmelse med specifikke udvælgelseskriterier, som skal overholde principperne om ikke-forskelsbehandling og gennemsigtighed.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

A4.4 At gøre beskæftigelsesformer mere fleksible og indføre fjernarbejde

Det overordnede mål med reformen er at gøre det lettere at forene familie- og arbejdsansvar og hjælpe personer fra grupper med lavere erhvervsfrekvens med at finde regulær beskæftigelse. Med henblik herpå skal fjernarbejde og fleksible former for tilrettelæggelse af arbejdstiden forankres i arbejdsloven.

Reformen består i vedtagelse af en ændring af arbejdsloven. Ændringsforslaget skal muliggøre fjernarbejde når som helst og ikke kun under ekstraordinære omstændigheder og gennemføre fleksible former for arbejdstidsordninger. Ændringsforslaget skal også definere flere operationelle ordninger for fjernarbejde og fleksibelt arbejde, herunder: i) muligheden for at fjernarbejde uden for ansættelsesstedet baseret på ordninger mellem arbejdstageren og arbejdsgiveren, ii) en definition af regler for de arbejdsredskaber, som arbejdsgiveren skal stille til rådighed, og iii) etablering af en ramme for sundheds- og sikkerhedsprincipper, der finder anvendelse på fjernarbejde.

Reformen skal være gennemført senest den 30. september 2022.

A4.4.1 Investeringer i forbindelse med at udstyre arbejdstagere/virksomheder, så de kan fjernarbejde

Det overordnede mål med denne investering er at øge produktiviteten i mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder. Med henblik herpå skal investeringen tage sigte på at udstyre virksomheder og uddanne deres ansatte til fjernarbejde.

Investeringen skal bestå i gennemførelse af programmer, der yder rådgivning og tilskud til støtteberettigede enheder for bedre at udstyre dem til fjernarbejde. Målet for at afgøre, hvorvidt investeringen er gennemført, er at yde rådgivning om digitalisering til mindst 3 000 virksomheder og, hvis det skønnes nødvendigt som følge af en sådan rådgivning, med indkøb af software/licenser og digital opkvalificering af personale. Hvis modtageren tidligere har foretaget ovennævnte analyse, kan tilskuddet anvendes til indkøb af software/licenser og digital opkvalificering af personale.

Udvælgelsen af støttemodtagere sker i henhold til specifikke udvælgelseskriterier i overensstemmelse med principperne om ikke-forskelsbehandling og gennemsigtighed.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2025.

A4.5 Udvidelse af karrierer og fremme af arbejde ud over den lovbestemte pensionsalder

Det overordnede mål med reformen er at øge arbejdstagernes evne og motivation til at forblive på arbejdsmarkedet efter pensionsalderen. Med henblik herpå skal der indføres et skatteincitament for dem, der har nået den lovbestemte pensionsalder, men som foretrækker ikke at gå på pension og fortsætte med at arbejde. Senest to år efter gennemførelsen af skatteincitamentet offentliggøres der en rapport med henblik på at evaluere dets indvirkning på den faktiske pensionsalder.

Reformen består i vedtagelse af en ændring af loven om personlig indkomstskat og en evaluering af denne foranstaltning. Ændringen nedsætter fra 2023 den personlige indkomstskat for personer, der har nået den lovbestemte pensionsalder, men som ikke ønsker at gå på pension og fortsætte med at arbejde. Arbejdstagere, der falder ind under den første indkomstskatteklasse (85 528 PLN i 2021), og som ikke tjener mere end den gennemsnitlige bruttoløn i den nationale økonomi i Polen, fritages for indkomstskat. Den personlige indkomstskattesats nedsættes for andre arbejdstagere med højere løn, som har nået den lovbestemte pensionsalder, men som ikke går på pension og fortsætter med at arbejde. Takket være dette skatteincitament vil skatteyderne tjene yderligere beløb svarende til den ubetalte indkomstskat, som forventes at tilskynde dem til at forlænge deres karriere. Senest to år efter indførelsen af ovennævnte foranstaltning skal der udarbejdes en rapport med henblik på at evaluere virkningen af ændringerne af den personlige indkomstskat på den faktiske pensionsalder. I den forbindelse analyseres indvirkningen på arbejdsmarkedsdeltagelsen, pensionssystemets bæredygtighed, de offentlige finanser og ligestillingen mellem kønnene.

Reformen skal være gennemført senest den 31. december 2024.

A4.6 Forøgelse af arbejdsmarkedsdeltagelsen for visse grupper gennem udvikling af langtidspleje

Det overordnede mål med reformen er at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen for visse grupper, navnlig kvinder, ved at udvikle langtidsplejesystemet i Polen. Med henblik herpå skal der foretages en strategisk gennemgang af langtidsplejesystemet, som efterfølges af relevante lovgivningsmæssige ændringer.

Reformen skal bestå i offentliggørelse af en analyse af langtidsplejesystemet i Polen efterfulgt af en ændring af de relevante love for at gennemføre de reformprioriteter, der er fastlagt i denne analyse. Analysen skal navnlig undersøge mulighederne for at integrere langtidspleje på social- og sundhedsområdet, fremskynde afinstitutionaliseringen af disse tjenester, sætte dem under én myndighed, mindske fragmenteringen af plejen, skabe et stabilt system for tilstrækkelig finansiering af langtidsplejetjenester, navnlig lokalsamfundsbaseret pleje og hjemmepleje, og indføre en kvalitetsramme for langtidspleje (krav til personale, udstyr, adgang for udbydere af langtidspleje til markedet). Analysen skal også undersøge, hvordan de plejerelaterede fordele kan revideres for at muliggøre fortsat arbejde. Analysen foretages i samråd med relevante interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter, der beskæftiger sig med langtidspleje, og lokale myndigheder. De reformprioriteter, der er fastlagt i analysen, gennemføres ved en ændring af de relevante love som en del af reformen.

Reformen skal være gennemført senest den 31. december 2024.

A4.7 Begrænsning af segmenteringen af arbejdsmarkedet

Det overordnede mål med reformen er at begrænse segmenteringen af arbejdsmarkedet og øge den sociale sikring for visse arbejdstagere. Med henblik herpå pålægges alle civilretlige arbejdskontrakter sociale sikringsbidrag med undtagelse af mandataftaler, der indgås med elever på sekundærtrinnet og elever, indtil de er fyldt 26 år.

Reformen skal gennemføres ved hjælp af en retsakt, der sikrer, at ansættelse baseret på civilretlige kontrakter er underlagt socialsikringsbidrag: pensions-, invalide-, ulykkes- og erhvervssygdomsydelser samt ydelser ved sygdom. Desuden ophæves reglen om betaling af socialsikringsbidrag på grundlag af mindsteløn for civilretlige kontrakter.

Reformen skal være gennemført senest den 31. marts 2023.

A.2. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

A1 - Erhvervsklima

Nr.	Relevant foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Betegnelse	Kvalitative indikatorer (for milepæle)	Kvantitative indikatorer (for mål)			Vejledende tidsplan for gennemførelse		Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål
					Måleenhed	Referencescenarie	Målsætning	Kvartal	År
A1G	A1.1 Reform af de finanspolitiske rammer	Milepæl	Udarbejdelse af en konceptnote til standardkontoplanen, der er integreret med budgetklassifikationen	Offentliggørelse på finansministeriets websted				Q1	2022	Offentliggørelse af konceptnoten på finansministeriets offentligt informationswebsted "Biuletyn Informacji Publicznej". Konceptnoten skal indeholde beskrivelsen og etableringen af det nye klassifikationssystem.
A2G	A1.1 Reform af de finanspolitiske rammer	Milepæl	Ikrafttrædelse af en ændring af loven om offentlige finanser udarbejdet af finansministeriet til gennemførelse af det nye budgetsystem, herunder det nye klassifikationssystem, den nye budgetforvaltningsmodel og den omdefinerede mellemfristede budgetramme	Bestemmelse i ændringen af lov om offentlige finanser, hvoraf det fremgår, at loven træder i kraft				Q1	2025	Ikrafttrædelsen af en ændring af loven om offentlige finanser med henblik på at gennemføre det nye budgetsystem, herunder det nye klassifikationssystem, den nye budgetforvaltningsmodel og den omdefinerede mellemfristede budgetramme. Det nye klassifikationssystem skal integrere den eksisterende budgetklassifikation og klassifikation af resultater og knytte den sammen med standardkontoplanen. Transaktioner registreres på samme grundlag, hvilket forventes at forbedre kvaliteten af dataene i den budgetmæssige, finansielle og statistiske rapportering. Det nye system skal omfatte en række separate segmenter sammen med datakodningsstrukturer i disse segmenter, som skal imødekomme de forskellige systembrugeres informationsbehov.
A3G	A1.1 Reform af de finanspolitiske rammer	Milepæl	Ikrafttrædelse af en ændring af loven om offentlige finanser, der udvider anvendelsesområdet for reglen om stabiliserende udgifter (SER) til også at omfatte statslige specialfonde	Bestemmelse i ændringen af lov om offentlige finanser, hvoraf det fremgår, at loven træder i kraft				Q3	2021	Ikrafttrædelse af en ændring af loven om offentlige finanser for at udvide anvendelsesområdet for SER. De formodede virkninger af ændringerne omfatter dækning af et større antal enheder i den offentlige sektor (statslige specialfonde) inden for anvendelsesområdet for SER, hvilket skal gøre det muligt at øge gennemsigtigheden og effektiviteten af forvaltningen af de offentlige finanser. Finansministeriet er ansvarligt for udarbejdelsen af ændringen.
A4G	A1.1 Reform af de finanspolitiske rammer	Milepæl	Gennemgang af, hvordan den stabiliserende udgiftsregel fungerer i årene 2019-2023, med henblik på at: — vurdering af reglens effektivitet, herunder anvendelsen af exitbestemmelsen og afkastklausulen - analysere virkningen af ændringer i EU-reglerne for formlen for den stabiliserende udgiftsregel	Offentliggørelse på finansministeriets websted Biuletyn Informacji Publicznej				Q1	2025	Offentliggørelse af en gennemgang af, hvordan den stabiliserende udgiftsregel fungerer, med særlig henvisning til dens anvendelsesområde, efter fem års anvendelse (2019-2023-revision). Gennemgangen offentliggøres på finansministeriets websted. SER blev indført i 2013 som et redskab til at støtte gennemførelsen af finanspolitikken. I 2018 blev der foretaget en gennemgang af, hvordan SER fungerede i de første fem år. Den næste revision skal omfatte årene 2019-2023. Analysen af, hvordan SER fungerer, skal gøre det muligt at udarbejde henstillinger, bl.a. vedrørende opfyldelse af målene og parametrene i formlen for den forenklede fejlprocent og dens anvendelsesområde.
A5G	A1.2 Yderligere reduktion af lovgivningsmæssige og administrative byrder	Milepæl	Ikrafttræden af en lovgivningspakke, der skal mindske den administrative byrde for virksomheder og borgere	Bestemmelser i lovgivningspakken, der angiver dens ikrafttræden				Q2	2022	Ikrafttrædelsen af en lovgivningspakke, der har til formål at fjerne retlige hindringer, der påvirker investeringsklimaet, navnlig ved at: 1) forenkle de administrative og stiltiende procedurer inden for mindst 12 procedurer, navnlig i forbindelse med søfartserhverv og handel med alkoholholdige drikkevarer 2) reducere anvendelsen af to instanser inden for mindst 10 procedurer, navnlig vedrørende geologiske ressourcer 3) digitalisere den måde, hvorpå anmodninger behandles i mindst otte administrative procedurer, f.eks. i forbindelse med indgivelse af erklæringer fra turistoperatører og iværksættere til forsikringsgarantifonden og studerendes indgivelse af ansøgninger om sociale ydelser samt vedrørende de geodætiske procedurer 4) indføre andre rationaliseringer af administrative procedurer (f.eks. begrænse antallet af dokumenter eller færre formaliteter), navnlig i forbindelse med indførelse af en række forbedringer i den fysiske planlægningsproces, i byggeprocessen og i jordsammenlægningsprocessen 5) forlænge fristen for opfyldelse af iværksætteres og fysiske personers forpligtelser over for administrationen i visse tilfælde af administrative procedurer, f.eks. forlængelse fra 30 til 60 dage af fristen for registrering af en bil købt i andre medlemsstater eller forlængelse af fristen for anvendelse af turistkuponen fra den 31. marts 2022 til den 30. september 2022.
A6G	A1.2 Yderligere reduktion af lovgivningsmæssige og administrative byrder	Milepæl	Ikrafttrædelse af en ændring af loven om investeringszoner	Bestemmelse i ændringen af loven om investeringszoner, hvoraf det fremgår, at den træder i kraft				Q4	2023	Ikrafttræden af en ændring af den polske lov om investeringszoner, som skal: 1) øge området med særlige økonomiske zoner i Polen med 30 % 2) fastlægge en ny model for finansiel støtte til virksomheder, der udøver aktiviteter i særlige økonomiske zoner, i form af skattelettelser og tilskud til køb af investeringsgrunde. Den nye lov skal være i fuld overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01).
A7G	A1.2.1 Investeringer for virksomheder i ansattes og ansattes produkter, tjenesteydelser og kompetencer i forbindelse med diversificering af aktiviteter	Mål	T1 - Antal SMV'er og mikrovirksomheder i HoReCa, kultur- og turismesektoren, der har moderniseret deres forretningsaktiviteter		Antal	0	2500	Q2	2024	Mindst 2 500 SMV'er og mikrovirksomheder i HoReCa, kultur- og turismesektoren har afsluttet projekter, der har til formål at modernisere deres forretningsaktiviteter. Projekterne skal omfatte følgende tre typer aktiviteter: 1) investeringer i udformning og produktion af deres varer og tjenesteydelser, såsom: i) køb af maskiner og udstyr, der er nødvendigt for at lancere nye produkter/tjenesteydelser ii) bygge- og anlægsarbejder, herunder opførelse af nye produktionslinjer iii) investeringer i forbindelse med den grønne omstilling, navnlig for at fremme affaldsforebyggelse, genanvendelse/genbrug af affald og for at gennemføre vedvarende energiløsninger 2) konsulentvirksomhed i forbindelse med gennemførelsen af projekter 3) opkvalificering/omskoling af medarbejdere ved at tilbyde uddannelse inden for nye IT-løsninger, nye teknologier, kundebehovsanalyse, informations- og datastyring samt risikostyring. Investeringen skal sikre en afbalanceret gennemførelse af alle de typer projekter, der er beskrevet i målet, under hensyntagen til både støttemodtagernes specifikke behov og målene i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Investeringerne under denne foranstaltning skal være i fuld overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01).
A8G	A1.2.1 Investeringer for virksomheder i ansattes og ansattes produkter, tjenesteydelser og kompetencer i forbindelse med diversificering af aktiviteter	Mål	T2 - Antal SMV'er og mikrovirksomheder i HoReCa, kultur- og turismesektoren, der har moderniseret deres forretningsaktiviteter		Antal	2 500	5 000	Q2	2026	Mindst 5 000 SMV'er og mikrovirksomheder i HoReCa, kultur- og turismesektoren har afsluttet projekter, der har til formål at modernisere deres forretningsaktiviteter. Projekterne skal omfatte følgende tre typer aktiviteter: 1) investeringer i udformning og produktion af deres varer og tjenesteydelser, såsom: i) køb af maskiner og udstyr, der er nødvendigt for at lancere nye produkter/tjenesteydelser ii) bygge- og anlægsarbejder, herunder opførelse af nye produktionslinjer iii) investeringer i forbindelse med den grønne omstilling, navnlig for at fremme affaldsforebyggelse, genanvendelse/genbrug af affald og for at gennemføre vedvarende energiløsninger 2) konsulentvirksomhed i forbindelse med gennemførelsen af projekter 3) opkvalificering/omskoling af medarbejdere ved at tilbyde uddannelse inden for nye IT-løsninger, nye teknologier, kundebehovsanalyse, informations- og datastyring samt risikostyring. Investeringen skal sikre en afbalanceret gennemførelse af alle de typer projekter, der er beskrevet i målet, under hensyntagen til både støttemodtagernes specifikke behov og målene i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Investeringerne under denne foranstaltning skal være i fuld overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01).
A9G	A1.2.2 Støtte til forberedelse af investeringssteder til investeringer af central betydning for økonomien	Milepæl	Vedtagelse af den endelige udvælgelse af investeringsområder, der skal udvikles	Meddelelse om den endelige udvælgelse af investeringsområder, der skal udvikles				Q4	2022	Vedtagelse af den endelige udvælgelse af investeringsområder, der skal udvikles. Støtten i forbindelse med denne investering består af: 1) tilvejebringelse af midler til jordfordeling, herunder undtagelsesvis til erhvervelse af jord 2) tilvejebringelse af midler til opbygning af den nødvendige infrastruktur, herunder opførelse af produktions- og oplagringsfaciliteter samt forsyningsinfrastruktur (såsom vand, gas og energi) 3) ydelse af teknisk bistand til lokale og regionale myndigheder. Ministeriet for udvikling, beskæftigelse og teknologi er ansvarligt for udarbejdelsen af kriterierne. Ved fastlæggelsen af kriterierne tages der hensyn til følgende karakteristika: a) der gives forrang til investeringsområder i de regioner, der er mest berørt af covid-19-pandemien, hvilket bestemmes af stigningen i arbejdsløsheden i 2020 og faldet i bruttonationalproduktet i 2020 b) der gives forrang til investeringsområder i de mest underudviklede regioner, som bestemmes af bruttonationalproduktet pr. indbygger i 2019 (lavere BNP pr. indbygger betyder mindre udviklet) og arbejdsløshedsprocenten i 2019 (højere arbejdsløshed betyder mindre udviklet) c) der gives forrang til områder i de regioner, der har de største miljø- og klimainvesteringsbehov d) der gives forrang til de projekter, der har den højeste modenhedsgrad. Kriterierne skal følge principperne om gennemsigtighed og ikke-forskelsbehandling. Foranstaltningen skal gennemføres i fuld overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01). Navnlig skal det sikres, at støttede investeringer er i overensstemmelse med habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og 12, og fugledirektivets artikel 5, og der skal om nødvendigt foretages en vurdering af indvirkningen på miljøet (VVM) eller en screening i overensstemmelse med VVM-direktivet. Alle investeringsprojekter, der finansieres under denne komponent, og som kræver en VVM-afgørelse, skal være i overensstemmelse med direktiv 2011/92/EU som ændret ved direktiv 2014/52/EU. Nærmere bestemt skal alle nye projekter, der kræver en VVM, godkendes efter lov om miljøoplysninger og miljøbeskyttelse, offentlig deltagelse i miljøbeskyttelse og miljøkonsekvensvurderinger, som ændret ved lov af 30. marts 2021 om ændring af denne lov og visse andre love. Bestemmelserne i "Retningslinjer for afhjælpende foranstaltninger i forbindelse med projekter, der medfinansieres af EU-midler berørt af overtrædelsen 2016/2046", som meddelt Polen den 23. februar 2021 (ref. Ares (2021) 1423319), skal tages i betragtning ved gennemførelsen af alle investeringsprojekter, for hvilke der blev anmodet om eller udstedt en miljøbeslutning eller en bygge- eller anlægs- eller byggetilladelse, inden loven af 30. marts 2021 trådte i kraft.
A10G	A1.2.2 Støtte til forberedelse af investeringssteder til investeringer af central betydning for økonomien	Mål	Hektar udviklede investeringsområder		Antal	14 860	17 660	Q4	2023	17 660 hektar operationelle investeringssteder i Polen (2 800 nye hektar). Opførelsen af investeringssteder skal indeholde detaljerede udvælgelseskriterier for at sikre overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste.
A11G	A1.2.2 Støtte til forberedelse af investeringssteder til investeringer af central betydning for økonomien	Mål	Hektar udviklede investeringsområder		Antal	17 660	19 060	Q4	2025	19 060 hektar operationelle investeringssteder i Polen (4 200 nye hektar). Opførelsen af investeringssteder skal indeholde detaljerede udvælgelseskriterier for at sikre overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste.
A12G	A1.3 Reform af den fysiske planlægning	Milepæl	Ikrafttræden af en ny lov om fysisk planlægning	Bestemmelse i loven om fysisk planlægning om dens ikrafttræden				Q1	2023	Efter en offentlig høring træder en ny lov om fysisk planlægning i kraft, som skal: 1) indføre et krav om, at alle kommuner skal udarbejde og vedtage en langsigtet strategi for arealudvikling i kommunen 2) indføre et krav om, at alle kommuner skal udarbejde og vedtage generelle fysiske udviklingsplaner, der skal omdannes til lokal lovgivning, og som fastsætter de generelle regler for opførelse i kommunens område og er baseret på kommunens langsigtede strategi for arealudvikling; 3) indføre et krav om, at investorerne skal gennemføre yderligere projekter til fordel for kommunen, når der opføres nye udviklingsprojekter, bl.a. med henblik på at reducere udviklingen af boliger uden tilstrækkelig levering af tjenesteydelser 4) definere den proces, hvor interessenter kan deltage i udarbejdelsen af strategier og generelle planer i kommunerne.
A13G	A1.3.1 Gennemførelse af reformen af den fysiske planlægning	Milepæl	Offentliggørelse af et dokument, der fastlægger tildelingsmekanismen og det vejledende støttebeløb, der skal ydes til hver kommune i Polen til gennemførelse af reformen af den fysiske planlægning	Offentliggørelse på webstedet for Ministeriet for økonomisk udvikling og teknologi				Q3	2022	Efter en offentlig høring offentliggørelse af et dokument, der fastlægger tildelingsmekanismen og det vejledende støttebeløb, som hver kommune skal modtage til gennemførelsen af reformen af den fysiske planlægning som fastsat i milepæl A12G. Dokumentet skal navnlig angive det støttebeløb, der skal ydes til hver kommune, og forklare, hvilken type aktiviteter støtten skal anvendes til. Alle kommuner i Polen modtager støtte til gennemførelsen af denne foranstaltning. Det støttebeløb, der skal tildeles hver kommune, skal tage hensyn til kommunens befolkning og størrelse (flere befolkede/ekstensive kommuner skal modtage mere støtte), samtidig med at der tages hensyn til kommunernes specifikke behov.
A14G	A1.3.1 Gennemførelse af reformen af den fysiske planlægning	Mål	Personale fra lokale myndigheder og fysiske planlæggere, der har gennemført et kursus i den nye lov om fysisk planlægning		Antal	0	850	Q2	2024	Mindst 850 medarbejdere fra lokale myndigheder og fysiske planlæggere har afsluttet et kursus i den nye lov om fysisk planlægning, der er fastsat i milepæl A12G.
A15G	A1.3.1 Gennemførelse af reformen af den fysiske planlægning	Mål	Personale fra lokale myndigheder og fysiske planlæggere, der har gennemført et kursus i den nye lov om fysisk planlægning		Antal	850	1 700	Q2	2026	Mindst 1 700 medarbejdere fra lokale myndigheder og fysiske planlæggere, der har afsluttet et kursus i den nye lov om fysisk planlægning, der er fastsat i milepæl A12G.
A16G	A1.3.1 Gennemførelse af reformen af den fysiske planlægning	Mål	Andel af kommuner, der har vedtaget generelle arealudviklingsplaner		% (i procent)	0	25	Q4	2024	Mindst 25 % af kommunerne har udarbejdet og vedtaget en generel arealudviklingsplan som krævet i den nye lov, der er fastsat i milepæl A12G.
A17G	A1.3.1 Gennemførelse af reformen af den fysiske planlægning	Mål	Andel af kommuner, der har vedtaget generelle arealudviklingsplaner		% (i procent)	25	100	Q2	2026	100 % af kommunerne har udarbejdet og vedtaget en generel arealudviklingsplan som krævet i den nye lov, der er fastsat i milepæl A12G.
A18G	A1.4 Reform for at forbedre konkurrenceevnen og beskyttelsen af producenter/forbrugere i landbrugssektoren	Milepæl	Ikrafttræden af en ny lov til bekæmpelse af illoyal udnyttelse af kontraktlige fordele i landbrugs- og fødevarehandelssektoren	Bestemmelse i den nye lov om bekæmpelse af illoyal udnyttelse af kontraktlige fordele i landbrugs- og fødevaresektoren, hvoraf det fremgår, at den træder i kraft				Q1	2022	Efter en offentlig høring træder en ny lov i kraft for at bekæmpe illoyal udnyttelse af kontraktlige fordele i landbrugs- og fødevaresektoren, som skal: 1) skabe grundlag for en bedre fungerende fødevareforsyningskæde og støtte et sæt principper for god praksis i vertikale forbindelser i fødevareforsyningskæden samt sikre en minimumsharmonisering af standarder som fastsat i direktiv (EU) 2019/633 2) beskytte alle handelstransaktioner med landbrugs- og fødevarer mod illoyal handelspraksis, 3) gå videre end Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/633 af 17. april 2019 om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden Denne lov går videre end direktivet om urimelig handelspraksis på følgende måder: a) Selv om direktivet indeholder en udtømmende liste over urimelig handelspraksis, skal den nye lov ud over denne liste indføre en åben definition af illoyal handelspraksis. Kontoret for Konkurrence og Forbrugerbeskyttelse (UOKiK) skal navnlig identificere sådanne yderligere former for handelspraksis som urimelige, hvis i) de strider mod god forretningsskik, ii) og de i væsentlig grad forvrider eller kan forventes væsentligt at forvride den anden kontrahents interesser b) Mens direktivet kun beskytter leverandører af landbrugs- og fødevarer, skal den nye lovgivning beskytte alle erhvervsdrivende, herunder købere af landbrugs- og fødevarer. Reformen skal gøre det muligt for Kontoret for Konkurrence og Forbrugerbeskyttelse at undersøge ikke blot de sager, der forelægges af markedsdeltagerne, men også at foretage sine egne undersøgelser.
A19G	A1.4 Reform for at forbedre konkurrenceevnen og beskyttelsen af producenter/forbrugere i landbrugssektoren	Milepæl	Vedtagelse af en midtvejsrevision af den nye lov til bekæmpelse af illoyal udnyttelse af kontraktlige fordele i landbrugs- og fødevarehandelssektoren	Offentliggørelse på webstedet for Kontoret for Konkurrence og Forbrugerbeskyttelse websted				Q2	2025	Revisionen skal omfatte en vurdering af, om målene for reformen af urimelig handelspraksis i landbrugsfødevaresektoren er nået, og identificere muligheder for foranstaltninger til håndtering af potentielle gennemførelsesproblemer.
A20G	A1.4.1 Investeringer med henblik på at diversificere og afkorte forsyningskæden for landbrugs- og fødevarer og opbygge modstandsdygtigheden hos enhederne i kæden	Milepæl	Vedtagelse af kriterier for udvælgelse af støttemodtagere for alle projekter under denne investering	På webstedet for ministeriet for landbrug og udvikling af landdistrikter og agenturet for omstrukturering og modernisering af landbruget at offentliggøre vedtagelsen af kriterierne for udvælgelse af støttemodtagere				Q1	2022	Efter en offentlig høring, vedtagelse af kriterierne for udvælgelse af støttemodtagere for alle projekter under denne investering. Udvælgelseskriterierne skal følge principperne om ikke-forskelsbehandling og gennemsigtighed. I udvælgelseskriterierne gives der fortrinsret til følgende områder: i) digitalisering ii) jobskabelse iii) miljøbeskyttelse og bæredygtig fødevareproduktionspraksis iv) den cirkulære økonomi, herunder foranstaltninger til forebyggelse af madspild. Ansøgnings- og kontrolprocessen gennemføres af Kontoret for Omstrukturering og Modernisering af Landbrug (ARMA) for at sikre sammenhæng og gennemsigtighed og forhindre dobbeltfinansiering.
A21G	A1.4.1 Investeringer med henblik på at diversificere og afkorte forsyningskæden for landbrugs- og fødevarer og opbygge modstandsdygtigheden hos enhederne i kæden	Mål	Distributions- og oplagringscentre, der er blevet bygget eller moderniseret, og engrosmarkeder, der er blevet moderniseret		Antal	0	72	Q4	2025	Der er opført eller moderniseret mindst 72 distributions- og lagercentre og engrosmarkeder (herunder kooperativer). Målet er at skabe et sæt uafhængige distributions- og oplagringscentre på lokalt plan for at diversificere og forkorte fødevareforsyningskæden og tilskynde til mere bæredygtige produktionsmetoder i landbrugsfødevaresektoren, navnlig ved at forebygge madspild. Investeringen består af: (I)Opførelse eller modernisering af bygninger og relevant infrastruktur såsom oplagrings-, emballerings-, læsse- og salgsfaciliteter, sociale faciliteter og laboratorier. Desuden skal investeringerne omfatte køb af solpaneler og opførelse af varmegenvindingsanlæg, biomasseovne og kølemidler med en reduceret eller neutral indvirkning på miljøet. Modernisering af bygninger skal også omfatte investeringer i varmemodernisering af bygninger, opførelse af affaldsbehandlingsanlæg og opførelse af vand- og energibesparelsesfaciliteter. (II)Indkøb og installation af maskiner og udstyr til opbevaring, salg, emballering og transport af landbrugsfødevarer (III)Indkøb og installation af IT-systemer til støtte for, oplagring og markedsføring af fødevarer, herunder systemer vedrørende forvaltning og regnskabsføring. (IV)Køb af nye specialiserede transportmidler til lagerforvaltning (f.eks. gaffeltrucks) og til transport af landbrugsfødevarer (f.eks. tanke, siloer, kølehuse og isotermer). Transportudstyr skal indkøbes i fuld overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01). (V)Investeringer i overensstemmelse med certificerede kvalitetsstyringssystemer (VI)Forudbetaling for patenter og licenser. Investeringen skal sikre en afbalanceret gennemførelse af alle de typer projekter, der er beskrevet i målet, under hensyntagen til både støttemodtagernes specifikke behov og målene i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Investeringerne skal gennemføres i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01), navnlig med hensyn til krav vedrørende energieffektivitet, transportudstyr, vedvarende energi og affaldshåndtering.
A22G	A1.4.1 Investeringer med henblik på at diversificere og afkorte forsyningskæden for landbrugs- og fødevarer og opbygge modstandsdygtigheden hos enhederne i kæden	Mål	SMV'er i landbrugsfødevaresektoren, der har afsluttet projekter til modernisering af deres infrastruktur og udstyr		Antal	0	400	4. kvartal	2024	Mindst 400 SMV'er i landbrugs- og fiskerisektoren afsluttede projekter til modernisering af deres infrastruktur og udstyr. Investeringerne består af følgende aktivitetstyper: 1) opførelse eller modernisering af bygninger og relevant infrastruktur såsom produktions- og oplagringsfaciliteter og laboratorier. Støtten skal også dække grønne investeringer såsom opførelse af anlæg til oplagring og håndtering af affald, spildevandsrensningsanlæg og biogasanlæg. Desuden skal investeringerne omfatte indkøb af solpaneler og opførelse af varmegenvindingsanlæg, biomasseovne og kølemidler med en reduceret eller neutral indvirkning på miljøet. 2) køb og installation af maskiner og udstyr til oplagring, forarbejdning og salg af landbrugsfødevarer og fiskevarer og akvakulturprodukter. 3) indkøb og installation af IT-systemer til støtte for produktions-, oplagrings- og salgsprocesser, herunder forvaltning og regnskabsføring. 4) køb af nye specialiserede nulemissions- eller lavemissionstransportmidler til lagerforvaltning (såsom gaffeltrucks) og til transport af landbrugsfødevarer og fiskevarer og akvakulturprodukter (f.eks. tanke, siloer, kølehuse og isotermer). 5) investeringer i overensstemmelse med certificerede kvalitetsstyringssystemer. 6) forudbetaling for patenter og licenser. Investeringen skal sikre en afbalanceret gennemførelse af alle de typer projekter, der er beskrevet i målet, under hensyntagen til både støttemodtagernes specifikke behov og målene i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Investeringen skal gennemføres i fuld overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01), navnlig med hensyn til krav vedrørende energieffektivitet, vedvarende energi, affaldshåndtering og transportudstyr.
A23G	A1.4.1 Investeringer med henblik på at diversificere og afkorte forsyningskæden for landbrugs- og fødevarer og opbygge modstandsdygtigheden hos enhederne i kæden	Mål	SMV'er i landbrugsfødevaresektoren, der har afsluttet projekter til modernisering af deres infrastruktur og udstyr		Antal	400	800	Q4	2025	Mindst 800 SMV'er i landbrugs- og fiskerisektoren afsluttede projekter til modernisering af deres infrastruktur og udstyr. Investeringen består af følgende projekttyper: 1) opførelse eller modernisering af bygninger og relevant infrastruktur såsom produktions- og oplagringsfaciliteter og laboratorier. Støtten skal også dække grønne investeringer såsom opførelse af anlæg til oplagring og håndtering af affald, spildevandsrensningsanlæg og biogasanlæg. Desuden skal investeringerne omfatte indkøb af solpaneler og opførelse af varmegenvindingsanlæg, biomasseovne og kølemidler med en reduceret eller neutral indvirkning på miljøet. 2) køb og installation af maskiner og udstyr til oplagring, forarbejdning og salg af landbrugsfødevarer og fiskevarer og akvakulturprodukter. 3) indkøb og installation af IT-systemer til støtte for produktions-, oplagrings- og salgsprocesser, herunder forvaltning og regnskabsføring. 4) køb af nye specialiserede nulemissions- eller lavemissionstransportmidler til lagerforvaltning (såsom gaffeltrucks) og til transport af landbrugsfødevarer og fiskevarer og akvakulturprodukter (f.eks. tanke, siloer, kølehuse og isotermer). 5) investeringer i overensstemmelse med certificerede kvalitetsstyringssystemer. 6) forudbetaling for patenter og licenser. Investeringen skal sikre en afbalanceret gennemførelse af alle de typer projekter, der er beskrevet i målet, under hensyntagen til både støttemodtagernes specifikke behov og målene i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Investeringen skal gennemføres i fuld overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01), navnlig med hensyn til krav vedrørende energieffektivitet, vedvarende energi, affaldshåndtering og transportudstyr.
A24G	A1.4.1 Investeringer med henblik på at diversificere og afkorte forsyningskæden for landbrugs- og fødevarer og opbygge modstandsdygtigheden hos enhederne i kæden	Mål	Velgørende organisationer i fødevaresektoren, der har afsluttet projekter til modernisering af deres infrastruktur og udstyr		Antal	0	50	Q4	2025	Mindst 50 velgørende organisationer i fødevaresektoren afsluttede projekter til modernisering af deres infrastruktur og udstyr med henblik på at tilskynde til mere bæredygtige fødevareforbrugsmønstre, navnlig ved at forebygge madspild. Investeringerne skal støtte moderniseringen af infrastrukturen i velgørende organisationer, herunder: 1) opførelse og tilpasning af eksisterende bygninger til opbevaring, tilberedning og distribution af fødevarer. 2) køb af kolde beholdere, køleskabe, frysere og generatorer. 3) køb af maskiner, anordninger og udstyr til forarbejdning, opbevaring, emballering og distribution af fødevarer og måltider. 5) indkøb af udstyr og IT-applikationer til forvaltning af logistiske processer i forbindelse med uddeling af fødevarer. 6) indkøb af specialiserede transportmidler, der er nødvendige for indsamling og transport af fødevarer og lagerforvaltning (såsom fødevarelastbiler, isoterme, gaffeltrucks og elevatorer). Investeringen skal sikre en afbalanceret gennemførelse af alle de typer projekter, der er beskrevet i målet, under hensyntagen til både støttemodtagernes specifikke behov og målene i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Investeringen skal gennemføres i fuld overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01), navnlig med hensyn til krav vedrørende energieffektivitet, vedvarende energi, affaldshåndtering og transportudstyr.
A25G	A1.4.1 Investeringer med henblik på at diversificere og afkorte forsyningskæden for landbrugs- og fødevarer og opbygge modstandsdygtigheden hos enhederne i kæden	Mål	Landbrugere og fiskere, der har afsluttet projekter med henblik på at modernisere deres infrastruktur og udstyr, afkorte fødevareforsyningskæderne og gennemføre landbrugsløsninger 4.0 i produktionsprocesserne		Antal	0	5 764	Q4	2023	Mindst 5 764 landbrugere og fiskere afsluttede projekter til modernisering af deres infrastruktur og udstyr med henblik på at øge deres modstandsdygtighed over for fremtidige kriser og forbedre bæredygtige produktionsmønstre, afkorte forsyningskæderne og støtte teknologier inden for landbrug 4.0. Investeringerne skal omfatte: 1) opførelse og modernisering af bygninger og infrastruktur til forarbejdning af landbrugs-, fiskeri- og akvakulturprodukter samt fødevarer foretaget af landbrugere. Støtten skal også omfatte udskiftning af materialer, der er skadelige for miljøet og sundheden i bygninger, der anvendes til landbrugsproduktion 2) opførelse af varmegenvindingsanlæg, biomasseovne og kølemidler med en reduceret eller neutral indvirkning på miljøet. Støtten skal også omfatte termisk modernisering af bygninger, opførelse af affaldsoplagrings- og affaldshåndteringsanlæg, spildevandsrensningsanlæg og biogasanlæg samt køb af solcelle- og solpaneler. 3) køb og installation af maskiner og udstyr til landbrugeres produktion, forarbejdning og oplagring af landbrugs-, fiskeri- og akvakulturprodukter. 4) opførelse eller modernisering af steder til direkte salg af lokale fødevarer. Dette omfatter udvikling, tilpasning og opførelse af lokaler til direkte salg samt indkøb af relevant udstyr såsom køleskabe, frysere og forarbejdningsmaskiner og -anordninger. 5) indkøb og installation af IT-systemer og digitale løsninger vedrørende landbrug 4.0 til støtte for produktions-, oplagrings- og salgsprocesser for landbrugsfødevarer. Dette omfatter indkøb af maskiner, udstyr og software til disse formål, herunder sensorer, IT-udstyr og softwareapplikationer. 6) køb af specialiserede nulemissionskøretøjer/lavemissionstransportkøretøjer såsom kølevogne, tankvogne og isotermiske lastbiler til støtte for dørsalg eller transport af landbrugsfødevarer. 7) oprettelse af onlineværktøjer til salg af landbrugs-, fiskeri-, akvakultur- og fødevarer samt støtte til tilrettelæggelse af leverancer. 8) forudbetaling for patenter og licenser. Investeringen skal sikre en afbalanceret gennemførelse af alle de typer projekter, der er beskrevet i målet, under hensyntagen til både støttemodtagernes specifikke behov og målene i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Investeringen skal gennemføres i fuld overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01), navnlig med hensyn til krav vedrørende energieffektivitet, vedvarende energi, affaldshåndtering, biodiversitet og transportudstyr.
A26G	A1.4.1 Investeringer med henblik på at diversificere og afkorte forsyningskæden for landbrugs- og fødevarer og opbygge modstandsdygtigheden hos enhederne i kæden	Mål	Landbrugere og fiskere, der har afsluttet projekter med henblik på at modernisere deres infrastruktur og udstyr, afkorte fødevareforsyningskæderne og gennemføre landbrugsløsninger 4.0 i produktionsprocesserne		Antal	5 764	11 527	Q4	2025	Mindst 11 527 landbrugere og fiskere afsluttede projekter til modernisering af deres infrastruktur og udstyr med henblik på at øge deres modstandsdygtighed over for fremtidige kriser og forbedre bæredygtige produktionsmønstre, afkorte forsyningskæderne og støtte teknologier inden for landbrug 4.0. Investeringerne skal omfatte: 1) opførelse og modernisering af bygninger og infrastruktur til forarbejdning af landbrugs-, fiskeri- og akvakulturprodukter samt fødevarer foretaget af landbrugere. Støtten skal også omfatte udskiftning af materialer, der er skadelige for miljøet og sundheden i bygninger, der anvendes til landbrugsproduktion 2) opførelse af varmegenvindingsanlæg, biomasseovne og kølemidler med en reduceret eller neutral indvirkning på miljøet. Støtten skal også omfatte termisk modernisering af bygninger, opførelse af affaldsoplagrings- og affaldshåndteringsanlæg, spildevandsrensningsanlæg og biogasanlæg samt køb af solcelle- og solpaneler. 3) køb og installation af maskiner og udstyr til landbrugeres produktion, forarbejdning og oplagring af landbrugs-, fiskeri- og akvakulturprodukter. 4) opførelse eller modernisering af steder til direkte salg af lokale fødevarer. Dette omfatter udvikling, tilpasning og opførelse af lokaler til direkte salg samt indkøb af relevant udstyr såsom køleskabe, frysere og forarbejdningsmaskiner og -anordninger. 5) indkøb og installation af IT-systemer og digitale løsninger vedrørende landbrug 4.0 til støtte for produktions-, oplagrings- og salgsprocesser for landbrugsfødevarer. Dette omfatter indkøb af maskiner, udstyr og software til disse formål, herunder sensorer, IT-udstyr og softwareapplikationer. 6) køb af specialiserede nulemissionskøretøjer/lavemissionstransportkøretøjer såsom kølevogne, tankvogne og isotermiske lastbiler til støtte for dørsalg eller transport af landbrugsfødevarer. 7) oprettelse af onlineværktøjer til salg af landbrugs-, fiskeri-, akvakultur- og fødevarer samt støtte til tilrettelæggelse af leverancer. 8) forudbetaling for patenter og licenser. Investeringen skal sikre en afbalanceret gennemførelse af alle de typer projekter, der er beskrevet i målet, under hensyntagen til både støttemodtagernes specifikke behov og målene i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Investeringen skal gennemføres i fuld overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01), navnlig med hensyn til krav vedrørende energieffektivitet, vedvarende energi, affaldshåndtering, biodiversitet og transportudstyr.

A2 - Innovation

Nr.	Relevant foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Betegnelse	Kvalitative indikatorer (for milepæle)	Kvantitative indikatorer (for mål)			Vejledende tidsplan for gennemførelse		Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål
					Måleenhed	Referencescenarie	Målsætning	Kvartal	År
A27G	A2.1 Fremskyndelse af robotisering og digitaliserings- og innovationsprocesser	Milepæl	Ikrafttræden af en ny lov til støtte for automatisering og digitalisering og innovation af virksomheder ved at indføre en skattelettelse for robotisering	Bestemmelse i den nye lov om støtte til automatisering og digitalisering og innovation af virksomheder med angivelse af dens ikrafttræden				Q2	2022	En ny lov indfører en skattelempelse, således at en iværksætter har ret til en yderligere afskrivning af en del af robotiseringsomkostningerne fra skattegrundlaget ved udgangen af skatteåret. Skattelempelsen skal være tilgængelig for alle iværksættere uanset deres størrelse og forretningssted. Følgende omkostninger betragtes som støtteberettigede: • udgifter til køb af nye robotter • maskiner og perifert udstyr til robotter, der er funktionelt beslægtede med dem • maskiner, udstyr og andet, der er funktionelt forbundet med robotter, og som anvendes til at sikre ergonomi og arbejdssikkerhed • maskiner, apparater eller systemer til fjernstyring, diagnosticering, overvågning eller servicering af robotter • anordninger til interaktion mellem menneske og maskine til kobotter eller højfølsomme robotter • omkostninger ved immaterielle aktiver vedrørende ovennævnte anlægsaktiver • udgifter til uddannelse af robotter • afgifter i henhold til leasingaftalen vedrørende ovennævnte anlægsaktiver, hvis ejendomsretten til de faste aktiver overdrages til skatteyderen efter udløbet af leasingkontraktens grundperiode. Det forventes, at denne foranstaltning ikke skader miljømålene i væsentlig grad, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, under hensyntagen til beskrivelsen af foranstaltningen og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01). Reformen skal navnlig støtte investeringer med lav indvirkning, som er teknologisk neutrale med hensyn til deres anvendelse.
A28G	A2.1.1 Investeringer til støtte for robotisering og digitalisering i virksomheder	Mål	T1 — Gennemførelse af projekter vedrørende robotisering, kunstig intelligens eller digitalisering af processer, teknologier, produkter eller tjenester		Antal	0	6	4. kvartal	2024	Antal fuldt gennemførte projekter vedrørende robotisering, kunstig intelligens eller digitalisering af processer, teknologier, produkter eller tjenester. Projekterne skal navnlig omfatte mindst ét af de anførte emner: — fuld gennemførelse af innovative digitale løsninger, herunder digitalisering af forretningsprocesser — støtte omstillingen til Industri 4.0 med særlig vægt på robotisering og driftsteknologier — anvendelse af cloud-teknologier og kunstig intelligens i forbindelse med integration og forvaltning af produktions- og forretningsprocesser — integration af særlige elementer i forretningsprocesser — fuld gennemførelse af kommunikationsteknologier mellem maskiner (M2M), anvendelse af det industrielle tingenes internet (IoT) med anvendelse af avancerede informationsbehandlingsmetoder fuld gennemførelse af intelligente produktionslinjer, opførelse af intelligente fabrikker (intelligent fabrik) — oprettelse af digitale domænenavne og integration af eksisterende domænesystemer — fuld gennemførelse af dedikerede systemer, der automatiserer processer inden for digital sikkerhed ved hjælp af cloudteknologier og kunstig intelligens — fuld gennemførelse af moderne digitale arbejdspladser. Projektet forventes hovedsagelig at blive rettet mod store virksomheder og deres ansatte.
A29G	A2.1.1 Investeringer til støtte for robotisering og digitalisering i virksomheder	Mål	T2 — Gennemførelse af projekter vedrørende robotisering, kunstig intelligens eller digitalisering af processer, teknologier, produkter eller tjenester		Antal	6	40	2. kvartal	2026	Yderligere mindst 34 fuldt ud gennemførte projekter vedrørende robotisering, kunstig intelligens eller digitalisering af processer, teknologier, produkter eller tjenester, der opfylder kravene til foranstaltning A28G.
A30G	A2.2 At skabe betingelserne for overgangen til en cirkulær økonomi	Milepæl	Ikrafttræden af ny lovgivning, der indfører ændringer af de lovgivningsmæssige rammer for at muliggøre handel med sekundære råstoffer	Bestemmelse i den nye lovgivning om dens ikrafttræden				Q2	2024	Den nye lovgivning skal muliggøre handel med udvalgte sekundære råstoffer. Lovgivningen skal gøre det lettere at forvalte disse materialer, hvilket skal resultere i en mindre udnyttelse af naturressourcernes aflejringer, erstatte naturlige materialer og produkter og reducere opbevaringen af affald på affaldsdepoter.
A31G	A2.2.1 Investeringer i udbredelsen af miljøteknologier og -innovation, herunder dem, der vedrører den cirkulære økonomi	Mål	Underskrevne tilskudsaftaler for projekter, der tildeles SMV'er med løsninger til at udvikle og stimulere eller anvende grønne teknologier (relateret til den cirkulære økonomi)		Antal	0	100	1. kvartal	2025	Antal underskrevne tilskudsaftaler. Udvælgelsen sker i henhold til specifikke udvælgelseskriterier i overensstemmelse med principperne om ikke-forskelsbehandling og gennemsigtighed. Finansieringen skal finansiere SMV'ers projekter i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og i forbindelse med udvikling og gennemførelse eller anvendelse af grønne industriløsninger, som udvælges på grundlag af det højeste bidrag til målsætningerne (ved hjælp af målbare og pålidelige indikatorer) inden for en af følgende kategorier: — forbedring af materialeforvaltningen — forøgelse af energieffektiviteten i produktions- og driftsprocesser — reduktion af affald fra produktions- og driftsprocesser — genbrug eller genanvendelse af affald — reduktion af drivhusgasemissioner fra produktions- og driftsprocesser.
A32G	A2.2.1 Investeringer i udbredelsen af miljøteknologier og -innovation, herunder dem, der vedrører den cirkulære økonomi	Mål	Underskrevne tilskudsaftaler om projekter til støtte for udvikling af teknologier, der bidrager til at skabe et marked for sekundære råstoffer		Antal	0	5	Q3	2025	Antal underskrevne tilskudsaftaler. Udvælgelsen sker i henhold til specifikke udvælgelseskriterier i overensstemmelse med principperne om ikke-forskelsbehandling og gennemsigtighed. Finansieringen skal finansiere projekter i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01) ved hjælp af en udelukkelsesliste og i forbindelse med anvendelsen af sekundære råstoffer, som udvælges på grundlag af det højeste bidrag til målene (ved hjælp af målbare og pålidelige indikatorer) for: a) udvikling af teknologier til omdannelse af affald, b) udvikling og indførelse af innovative teknologier inden for anvendelse af affald som sekundære råstoffer, c) forøgelse af mængden af genanvendelige materialer og reduktion af mængden af primære materialer, der anvendes i produktionsprocesser, d) støtte til centrale designprocesser for genanvendelse, e) forlængelse af produkters levetid, f) reduktion af mængden af affald, der er rettet mod deponeringsanlæg.
A33G	A2.3 At tilvejebringe et institutionelt og juridisk grundlag for udvikling af ubemandede luftfartøjer (UAV)	Milepæl	Ikrafttrædelse af en lov om ændring af loven om det polske agentur for luftfartstjenester	Bestemmelse i loven om ændring af loven om det polske agentur for luftfartstjenester om dens ikrafttræden				Q2	2023	Ændringsloven giver det polske agentur for luftfartstjenester ret til at besidde aktier i kommercielle selskaber og give det eller dets datterselskaber tilladelse til at gennemføre pilotprojekter til støtte for gennemførelsen af forretningsmodeller og -tjenester baseret på UAV'er.
A34G	A2.3.1 Udvikling af og udstyr til kompetencecentre (specialiserede uddannelsescentre, gennemførelsesstøttecentre, observatorier) og infrastruktur til styring af bilindustrien som et innovationsøkosystem	Mål	T1 — Lokale centre og infrastruktur for ubemandede køretøjer, der er færdigopbygget af lokale myndigheder eller udpeget enhed til lokal drift		Antal	0	3	Q1	2025	Lokal infrastruktur skal implementeres tre steder (etablering). Gennemførelsen af den digitale infrastruktur for ubemandede køretøjer i hele landet skal muliggøre en stabil, bæredygtig og sikker udvikling af ubemandede køretøjsapplikationer i forskellige dele af landet og bidrage til at sikre territorial samhørighed og bæredygtig udvikling i landet. De centrale elementer i infrastrukturen skal være jordbaseret infrastruktur, lokale data- og trafikstyringscentre samt digitale tjenester og producenter.
A35G	A2.3.1 Udvikling af og udstyr til kompetencecentre (specialiserede uddannelsescentre, gennemførelsesstøttecentre, observatorier) og infrastruktur til styring af bilindustrien som et innovationsøkosystem	Mål	T2 — Lokale centre og infrastruktur for ubemandede køretøjer, der er færdigopbygget af lokale myndigheder eller udpeget enhed til lokal drift		Antal	3	10	Q2	2026	Lokale centre og/eller infrastrukturer skal implementeres yderligere syv steder (udrulning). Gennemførelsen af den digitale infrastruktur for ubemandede køretøjer i hele landet skal muliggøre en stabil, bæredygtig og sikker udvikling af ubemandede køretøjsapplikationer i forskellige dele af landet og bidrage til at sikre territorial samhørighed og bæredygtig udvikling i landet. De centrale elementer i infrastrukturen skal være jordbaseret infrastruktur, lokale data- og trafikstyringscentre samt digitale tjenester og producenter.
A36G	A2.3.1 Udvikling af og udstyr til kompetencecentre (specialiserede uddannelsescentre, gennemførelsesstøttecentre, observatorier) og infrastruktur til styring af bilindustrien som et innovationsøkosystem	Mål	Gennemførte ubemandede køretøjstjenester efter pilotprojekter		Antal	0	2	2. kvartal	2024	Ubemandede køretøjer skal afprøves og gennemføres i pilotprojekter, der gennemføres inden for de enkelte kompetencecentre. Den forventes at gennemføre mindst to pilotprojekter som led i specialiserede programmer inden for følgende udvalgte anvendelsesområder: — autonom samordning af trafikken (med særlig vægt på havne og energiinfrastruktur) — tjenester vedrørende den offentlige orden (sikkerhed og civilbeskyttelse) Antallet af pilotprojekter, der gennemføres i individuelle pakker, afhænger af anvendelsesområdet, antallet af potentielle modtagere (kunder), den teknologiske kompleksitet og de lovgivningsmæssige betingelser for en given ansøgning. Tjenester, der gennemføres som led i pilotprojekter, skal muliggøre teknologisk standardisering og opnå social accept af brugen af ubemandede køretøjer. Ved "afprøvede og implementerede ubemandede køretøjer" forstås fuldt operationelle tjenester baseret på hardware og software, der opfylder modtagerens (brugerens) forretningsmæssige behov. Udvælgelsen af projekter og kontrahenter sker efter nærmere angivne udvælgelseskriterier i overensstemmelse med principperne om ikke-forskelsbehandling og gennemsigtighed.
A37G	A2.3.1 Udvikling af og udstyr til kompetencecentre (specialiserede uddannelsescentre, gennemførelsesstøttecentre, observatorier) og infrastruktur til styring af bilindustrien som et innovationsøkosystem	Mål	Gennemførte ubemandede køretøjstjenester efter pilotprojekter		Antal	2	4	2. kvartal	2026	Yderligere to projekter, der opfylder kravene til foranstaltning A36G.
A38G	A2.4 Styrkelse af samarbejdsmekanismerne mellem videnskab og industri	Milepæl	Ikrafttrædelse af en lov om ændring af loven om videregående uddannelse og videnskab for så vidt angår kataloget over enheder, der kan oprette special purpose vehicles sammen med universiteter	Bestemmelse i loven om ændring af loven om videregående uddannelse og videnskab, der angiver dens ikrafttræden				Q1	2022	Ændringsretsakten skal gøre det muligt at oprette special purpose vehicles, der er specielt udformet med henblik på markedsføring af resultater af forskning og udvikling. Dette forventes at give mulighed for større tværfaglig og fleksibel teknologioverførsel.
A39G	A2.4 Styrkelse af samarbejdsmekanismerne mellem videnskab og industri	Milepæl	Fastsættelse af regler for anvendelse af laboratorier og videnoverførsel i institutter under tilsyn af ministeren for landbrug og udvilking af landdistrikter.	Dokument med de fastsatte regler				Q1	2022	Reglerne for anvendelse af laboratorier og videnoverførsel skal fastsætte procedurerne vedrørende anvendelse af forksningsinfrastruktur inden for samarbejder mellem videnskabelige enheder og videnskab og virksomheder. Bestemmelserne skal følge principperne om ikke-forskelsbehandling og gennemsigtighed.
A40G	A2.4.1 Investeringer i udvikling af forskningskapacitet	Mål	Laboratorier med moderne forsknings- og analyseinfrastruktur i institutioner, der overvåges og/eller hører under Ministeriet for Uddannelse og Videnskab og Ministeriet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter		Antal	0	18	Q4	2025	Opførelse og modernisering af laboratorier i institutioner, der overvåges og/eller hører under Ministeriet for Undervisning og Videnskab, og Ministeriet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og hovedinspektoratet for landbrugs- og fødevarekvalitet i forbindelse med målsætningerne.

A3 - Uddannelse

Nr.	Relevant foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Betegnelse	Kvalitative indikatorer (for milepæle)	Kvantitative indikatorer (for mål)			Vejledende tidsplan for gennemførelse		Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål
					Måleenhed	Referencescenarie	Målsætning	Kvartal	År
A41G	A3.1 Arbejdskraft for den moderne økonomi: Bedre matchning af færdigheder og kvalifikationer med arbejdsmarkedets krav som følge af indførelsen af nye teknologier i økonomien og den grønne og digitale omstilling	Milepæl	Ikrafttrædelsen af loven om ændring af uddannelsesloven, der fastlægger den retlige ramme for netværket af centre for sektorspecifikke kvalifikationer, og som sikrer målrettet opkvalificering og omskoling, der er meget relevant for arbejdsmarkedets behov	Bestemmelse i loven om ændring af uddannelsesloven, der angiver dens ikrafttræden				Q3	2023	Reformen af uddannelsesloven skal efter gennemførlighedsundersøgelser og en revisionsproces i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter, regionale myndigheder, sektorer og andre interessenter fastlægge den retlige ramme for netværket af centre for sektorspecifikke kvalifikationer og sikre målrettet opkvalificering og omskoling, der er yderst relevant for arbejdsmarkedets behov, med det formål at forbedre erhvervsuddannelsessystemet med mere målrettede sektorspecifikke uddannelsescentre og skabe bedre forbindelse mellem uddannelse og arbejdsmarkedets behov. Uddannelsesloven, som ændret ved ændringsloven, skal: — Planlægge en udviklingsplan for netværket af kompetencecentre — Fastlægge kompetencecentrenes plads og rolle i uddannelsessystemet — Fastsætte betingelserne for ansættelse af personale i kompetencecentrene — Fastsætte bestemmelser om konjunkturrevisioner med henblik på at sikre tilsyn med forvaltningen af dem og bæredygtigheden efter 2026 — Tilpasse et eksisterende forvaltningssystem med skræddersyede bestemmelser om forvaltningen af kompetencecentre, herunder arbejdsgivere (herunder repræsentanter for SMV'er), arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter, herunder regionale og lokale myndigheder — Etablere finansieringsordninger (herunder efter EU-støttens ophør), uddannelsesbetingelser, bestemmelser om karrierevejledning og læseplaner og — Identificere de typer uddannelse, der tilbydes, målgrupper, typer af kvalifikationer og standarder, kvalitetssikrings- og kontrolmekanismer, og hvordan sektorerne skal knyttes til færdighedscentrene.
A42G	A3.1 Arbejdskraft for den moderne økonomi: Bedre matchning af færdigheder og kvalifikationer med arbejdsmarkedets krav som følge af indførelsen af nye teknologier i økonomien og den grønne og digitale omstilling	Milepæl	Lov om ændring af lærerloven, der gør det muligt at gennemføre efter- og videreuddannelse af lærere i sektorfærdighedscentrene, træder i kraft	Bestemmelse i lov om ændring af lærerloven, der angiver dens ikrafttræden.				Q3	2023	Reformen af lærerloven skal gøre det muligt for centrene for sektorspecifikke kvalifikationer at tilbyde videreuddannelse af lærere. Lærerloven, som ændret ved ændringsloven, skal: — fastlægge rammerne for uddannelse af lærere i kompetencecentrene — omfatte bestemmelser om uddannelse af lærere med henblik på anvendelse af ny teknologi.
A43G	A3.1 Arbejdskraft for den moderne økonomi: Bedre matchning af færdigheder og kvalifikationer med arbejdsmarkedets krav som følge af indførelsen af nye teknologier i økonomien og den grønne og digitale omstilling	Milepæl	Lov om ændring af lov om regionalt selvstyre, lov om arbejdsmarkedsinstitutioner, lov om amternes selvstyre og andre relevante love om koordinering af erhvervsuddannelse og livslang læring i regionerne træder i kraft	Bestemmelser i lovene om ændring af lov om regionalt selvstyre, lov om arbejdsmarkedsinstitutioner, lov om amternes selvstyre og andre relevante love om deres respektive ikrafttræden				Q1	2025	De ændrede love (herunder loven om regionalt selvstyre, loven om arbejdsmarkedsinstitutioner, loven om amternes selvstyre og andre relevante love) skal efter en revisionsproces og i tæt samarbejde med de lokale og regionale myndigheder identificere regionernes rettigheder og ansvar i forbindelse med koordineringen af færdighedspolitikker og påvirke opkvalificeringsudbuddet fra institutioner for livslang læring baseret på operationelle gennemførelsesprogrammer for Polens nationale integrerede færdighedsstrategi for 2030 på regionalt plan. Ændringerne skal omfatte: a) de regionale koordinationsgruppers retlige struktur og opgaver med henblik på en bæredygtig regional koordinering af politikken for erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og livslang læring b) forvaltningsstrukturen for regionale færdighedspolitikker, herunder regionernes og arbejdsmarkedets parters ansvar c) en forpligtelse til at vedtage operationelle gennemførelsesprogrammer for den nationale integrerede strategi for færdigheder 2030 på regionalt plan, herunder i) forpligtelsen til at ajourføre et gennemførelsesprogram hvert femte år og ii) forpligtelsen til at sikre, at læringstilbuddet inden for erhvervsuddannelserne og andre uddannelsesudbydere tilpasses i overensstemmelse med de diagnosticerede færdighedsbehov; d) bestemmelser om koordinationskontorets funktion (levering af tjenesteydelser til de regionale koordineringshold) og e) bestemmelser om forpligtelser til overvågning og evaluering. De operationelle gennemførelsesprogrammer for den nationale integrerede strategi for færdigheder 2030 på regionalt plan berører ikke de videregående uddannelsesinstitutioners institutionelle autonomi.
A44G	A3.1.1 Investeringer i moderne erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og livslang læring	Mål	T1 — Oprettelse af et netværk af fungerende centre for sektorspecifikke færdigheder, der tilbyder målrettet opkvalificering og omskoling, der er yderst relevant for arbejdsmarkedets behov		Antal	0	20	1. kvartal	2024	20 fuldt funktionsdygtige sektorfærdighedscentre og tilvejebringelse af erhvervsuddannelseskurser og læseplaner, herunder for voksne, studerende, unge, lærere på erhvervsuddannelser og ansatte. Dette skal omfatte: — opførelse af kompetencecentre — indkøb af udstyr (i det omfang det er relevant for centrenes drift) — centrenes institutionelle opbygning, herunder inddragelse af 90 sektororganisationer — ansættelse af personale og — fuldt funktionsdygtige kompetencecentre. Investeringen skal gennemføres i fuld overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01). Opførelsen af nye bygninger skal navnlig være i overensstemmelse med standarden for næsten energineutrale bygninger som fastsat i direktivet om bygningers energimæssige ydeevne.
A45G	A3.1.1 Investeringer i moderne erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og livslang læring	Mål	T2 — Oprettelse af et netværk af fungerende centre for sektorspecifikke færdigheder, der tilbyder målrettet opkvalificering og omskoling, der er yderst relevant for arbejdsmarkedets behov		Antal	20	120	Q3	2025	120 fuldt funktionsdygtige sektorfærdighedscentre og tilvejebringelse af erhvervsuddannelseskurser og læseplaner, herunder for voksne, studerende, unge, lærere på erhvervsuddannelser og ansatte. Dette skal omfatte: — opførelse af kompetencecentre — indkøb af udstyr (i det omfang det er relevant for centrenes drift) — institutionel opbygning af 120 centre, herunder inddragelse af 90 sektororganisationer — ansættelse af personale og — 120 fuldt funktionsdygtige færdighedscentre. Investeringen skal gennemføres i fuld overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01). Opførelsen af nye bygninger skal navnlig være i overensstemmelse med standarden for næsten energineutrale bygninger som fastsat i direktivet om bygningers energimæssige ydeevne.
A46G	A3.1.1 Investeringer i moderne erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og livslang læring	Mål	T1 — Udbud af færdigheder til lærende i sektorfærdighedscentrene, herunder certificering af læringsresultater (færdigheder), der udstedes og anerkendes af sektoren		Antal	0	2 000	Q3	2024	2 000 personer skal have modtaget uddannelse i sektorfærdighedscentrene. Hver af de uddannede lærende skal have modtaget en bekræftelse af de opnåede læringsresultater (færdigheder og kvalifikationer), som er anerkendt af sektoren, og som er udstedt af sektororganisationen.
A47G	A3.1.1 Investeringer i moderne erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og livslang læring	Mål	T2 — Udbud af færdigheder til lærende i sektorfærdighedscentrene, herunder certificering af læringsresultater (færdigheder), der udstedes og anerkendes af sektoren		Antal	2 000	16 000	Q3	2025	16 000 personer skal have modtaget uddannelse i sektorfærdighedscentrene. Hver af de uddannede lærende skal have modtaget en bekræftelse af de opnåede læringsresultater (færdigheder og kvalifikationer), som er anerkendt af sektoren, og som er udstedt af sektororganisationen.
A48G	A3.1.1 Investeringer i moderne erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og livslang læring	Mål	T3 — Udbud af færdigheder til lærende i sektorfærdighedscentrene, herunder certificering af læringsresultater (færdigheder), der udstedes og anerkendes af sektoren		Antal	16 000	24 000	Q2	2026	24 000 personer skal have modtaget uddannelse i sektorfærdighedscentrene. Hver af de uddannede lærende skal have modtaget en bekræftelse af de opnåede læringsresultater (færdigheder og kvalifikationer), som er anerkendt af sektoren, og som er udstedt af sektororganisationen.
A49G	A3.1.1 Investeringer i moderne erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og livslang læring	Mål	Oprettelse af fungerende regionale koordineringshold, der koordinerer politikken for erhvervsuddannelse og livslang læring		Antal	0	14	Q3	2022	Der skal oprettes mindst 14 regionale koordineringshold med et overordnet mål på 16 regionale koordineringshold (et for hver "voivodeship"). De regionale koordineringshold, der består af centrale interessenter, koordinerer politikker inden for erhvervsuddannelse og livslang læring og samarbejder med de videregående uddannelser, hvor det er relevant, og hvis det er aftalt med de berørte videregående uddannelsesinstitutioner.
A50G	A3.1.1 Investeringer i moderne erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og livslang læring	Mål	Udvikling af operationelle gennemførelsesprogrammer for den integrerede strategi for færdigheder på regionalt plan af de regionale koordinationsgrupper for erhvervsuddannelse og livslang læring		Antal	0	14	Q3	2023	Der skal udvikles mindst 14 operationelle regionale gennemførelsesprogrammer med et overordnet mål på 16 regionale operationelle gennemførelsesprogrammer (et for hver "voivodeship"). De operationelle gennemførelsesprogrammer for den nationale integrerede strategi for færdigheder 2030 skal omfatte alle former for læring, herunder koordinering af erhvervsuddannelse og livslang læring. De skal omfatte køreplaner for udvikling af erhvervsuddannelse i regionerne under hensyntagen til den digitale og grønne omstilling og fremme af innovation. De skal omfatte overvågnings- og evalueringsmekanismer. De operationelle gennemførelsesprogrammer berører ikke de videregående uddannelsesinstitutioners institutionelle autonomi.

A4 - ARBEJDSMARKED

Nr.	Relevant foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Betegnelse	Kvalitative indikatorer (for milepæle)	Kvantitative indikatorer (for mål)			Vejledende tidsplan for gennemførelse		Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål
					Måleenhed	Referencescenarie	Målsætning	Kvartal	År
A51G	A4.1 Effektive institutioner for arbejdsmarkedet	Milepæl	Ikrafttræden af nye love om offentlige arbejdsformidlinger, beskæftigelse af tredjelandsstatsborgere og om elektronisk indgåelse af visse ansættelseskontrakter: — indførelse af ændringer i de offentlige arbejdsformidlinger og aktive arbejdsmarkedspolitikker for at øge erhvervsfrekvensen — mindskelse af de administrative hindringer for beskæftigelse af udlændinge — forenkling af proceduren for indgåelse af visse kontrakter	Bestemmelser i lovgivningen om offentlige arbejdsformidlinger, beskæftigelse af tredjelandsstatsborgere og om elektronisk indgåelse af visse ansættelseskontrakter med angivelse af ikrafttrædelsen				Q4	2022	Tre nye love, som indfører nye bestemmelser, træder i kraft: 1. Om offentlige arbejdsformidlinger og aktive arbejdsmarkedspolitikker for at øge deltagelsen i beskæftigelsen ved at: i) udvide arbejdsformidlingens kundegruppe til at omfatte erhvervsinaktive personer, ii) identificere og nå ud til ikke-erhvervsaktive personer, som potentielt er i stand til at udøve erhvervsmæssig virksomhed, iii) indføre en forpligtelse for arbejdsgivere fra den offentlige og den private sektor (for iværksættere, der anvender offentlige midler, f.eks. ved at deltage i udbud) til at indsende jobtilbud til Central Job Offers Database, iv) øge adgangen til livslang læring for jobsøgende ved at finansiere uddannelsesomkostninger fra Arbejdsfonden og attestere erhvervelse af viden og færdigheder, herunder erhvervsmæssige kvalifikationer, v) indføre en ny form for støtte (en voucher til efter- og videreuddannelse) for både beskæftigede og arbejdsløse. 2. For at mindske de administrative hindringer og strømline procedurerne for beskæftigelse af udlændinge: i) det skal være muligt for de offentlige arbejdsformidlinger at oprette specialiserede tjenester inden for de offentlige arbejdsformidlinger (ikke et særskilt kontor) for at støtte udlændinge på arbejdsmarkedet, både for beskæftigede og arbejdsløse ii) de offentlige arbejdsformidlingers rolle skal øges i forbindelse med udstedelsen af arbejdstilladelser til udlændinge, hvilket skal gøre den mere effektiv iii) der skal gennemføres en fuldstændig digitalisering af procedurerne for opnåelse af en arbejdstilladelse for udlændinge. 3. Om elektronisk indgåelse af visse kontrakter for at forenkle ansættelsesproceduren. Retlige bestemmelser skal give mulighed for at indgå visse ansættelseskontrakter elektronisk, der er integreret i socialsikrings- og skattesystemerne. Dette skal lette processen med at indgå i et ansættelsesforhold.
A52G	A4.1 Effektive institutioner for arbejdsmarkedet	Milepæl	Nye standarder og resultatrammer for de offentlige arbejdsformidlingers funktion og koordinering	Vedtagelse i ministeriet for familie- og socialpolitik (MRiPS)				Q4	2023	Nye præstationsstandarder og forvaltningsresultatrammer, herunder: — Tilpasning af de nye love om offentlige arbejdsformidlinger, om ansættelse af tredjelandsstatsborgere og om elektronisk indgåelse af visse ansættelseskontrakter — Oprettelse af et resultatstyringssystem for decentrale offentlige arbejdsformidlinger — Udvikling af nye arbejdsmetoder og standarder for de offentlige arbejdsformidlingers funktion og koordinering på grundlag af de vedtagne nye forordninger (med henblik på at operationalisere og optimere dem; udvikling af nye kundeservicestandarder gennemføres med medfinansiering fra ESF +).
A53G	A4.1 Effektive institutioner for arbejdsmarkedet	Milepæl	Gennemføre en høringsproces for arbejdsmarkedets parter om mulighederne for kollektive overenskomster og gennemføre en omfattende undersøgelse af den potentielle rolle, som en enkelt arbejdskontrakt kan spille for at skabe ny fleksibilitet og sikkerhed på det polske arbejdsmarked	Offentliggørelse af en rapport fra ministeriet for familie- og socialpolitik (MRiPS) om høring af arbejdsmarkedets parter				Q4	2022	Formålet med høringen af arbejdsmarkedets parter er at kortlægge de kollektive aftalers rolle og potentiale på det polske arbejdsmarked for at skabe ny fleksibilitet i overensstemmelse med nye og hurtigt skiftende realiteter. Der skal gennemføres en undersøgelse for at undersøge mulighederne for en mulig enkelt ansættelseskontrakt, tilvejebringe analytisk og juridisk grundlag og anvende komparative analyser. Den kan udvikles med støtte fra internationale organisationer og/eller med særlig teknisk bistand.
A54G	A4.1 Effektive institutioner for arbejdsmarkedet	Milepæl	Ikrafttræden af en ændring af de relevante love med henblik på at gennemføre de reformprioriteter, der blev fastlagt i høringen om kollektive overenskomster og i undersøgelsen om en enkelt arbejdskontrakt i Polen	Bestemmelse i ændringen af relevante love om dens ikrafttræden				Q3	2024	Ikrafttræden af en ændring af de relevante love til gennemførelse af reformprioriteterne som identificeret i undersøgelsen af den enkelte arbejdskontrakts potentielle rolle og i overensstemmelse med høringen om kollektive overenskomster.
A55G	A4.1.1 Investeringer til støtte for reform af arbejdsmarkedsinstitutioner	Mål	Offentlig arbejdsformidling (PES), hvor der skal gennemføres moderniserede IT-systemer		% (i procent)	0	100	Q2	2025	Andel af den offentlige arbejdsformidling (kontorer), hvor IT-systemerne anvendes. Gennemførelsen består af: — Modernisering af IT-systemet (gennemførelse af nye funktioner i det nuværende IT-system, dets tilpasning til de nye opgaver i henhold til den nye lov, såsom nye serviceopgaver for udlændinge) med henblik på en effektiv forvaltning af aktive arbejdsmarkedspolitikker og offentlige arbejdsformidlingers procedurer og digitale værktøjer for aktive arbejdsmarkedspolitikker i offentlige arbejdsformidlinger og integreret på relevante områder med data fra andre supplerende IT-systemer (herunder socialsikrings- og skatteregistre) — Digitalisering af processer og værktøjer, der anvendes af offentlige arbejdsformidlinger — Modernisering af eksisterende eller gennemførelse af nye IT-løsninger, der anvendes af offentlige arbejdsformidlinger, og støtte til offentlige arbejdsformidlingers kunder — Udvidelse af de offentlige arbejdsformidlingers IKT-infrastruktur — Implementering af nye kommunikationsværktøjer (herunder IT) med kunderne.
A56G	A4.1.1 Investeringer til støtte for reform af arbejdsmarkedsinstitutioner	Mål	Personale i den offentlige arbejdsformidling (PES), der er uddannet i anvendelsen af nye procedurer og anvendelse af IT-værktøjer, der er gennemført som følge af de nye love om offentlige arbejdsformidlinger, om beskæftigelse af tredjelandsstatsborgere og om elektronisk indgåelse af visse ansættelseskontrakter		% (i procent)	0	50	Q1	2025	Ansatte i den offentlige arbejdsformidling skal gennemføre en uddannelse i de nye procedurer og standarder, der er fastsat i de nye love om offentlige arbejdsformidlinger, beskæftigelse af tredjelandsstatsborgere og om elektronisk indgåelse af visse ansættelseskontrakter samt i IT-værktøjer og IT-systemer, der anvender disse nye værktøjer og procedurer. Målet henviser til en procentdel af de offentlige arbejdsformidlingers samlede personale, der er blevet uddannet.
A57G	A4.2 Reform for at forbedre forældres arbejdsmarkedssituation ved at øge adgangen til børnepasning af høj kvalitet for børn op til tre år	Milepæl	Vedtagelse af kvalitetsstandarder for børnepasning, herunder uddannelsesretningslinjer og standarder for pasningsordninger for børn under tre år, der sikrer høj kvalitet, herunder uddannelse og pleje	Bestemmelse i den relevante lov, der angiver ikrafttrædelsen				Q2	2023	Uafhængig analyse af, i hvilket omfang de eksisterende standarder for pasning og uddannelse af børn på op til tre år giver adgang til økonomisk overkommelige førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet. Analysen foretages under hensyntagen til Rådets henstilling af 22. maj 2019 om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet (2019/C 189/02) og fremlægges i en rapport, der offentliggøres af ministeriet for familie- og socialpolitik. På grundlag af analysen skal der udarbejdes en ramme for kvalitetsstandarder for børnepasning, herunder uddannelsesretningslinjer og standarder for pasningsordninger for børn under tre år, som derefter skal høres offentligt og godkendes af ministeriet for familie- og socialpolitik med interessenterne. Ikrafttrædelsen af en ændring af lov af 4. februar 2011 om pasning af børn under tre år gør rammen bindende for børnepasningsudbydere efter resultatet af høringerne og efter aftale med de berørte parter fra ministeriet for familie- og socialpolitik.
A58G	A4.2 Reform for at forbedre forældres arbejdsmarkedssituation ved at øge adgangen til børnepasning af høj kvalitet for børn op til tre år	Milepæl	Ikrafttrædelse af lov om ændring af lov om pasning af børn under tre år med henblik på at sikre en stabil og langsigtet finansiering af børnepasningsordninger for børn op til tre år	Bestemmelse i lov om ændring af lov af 4. februar 2011 om pasning af børn op til tre år, hvoraf det fremgår, at loven træder i kraft				Q2	2024	Ikrafttrædelse af lov om ændring af lov af 4. februar 2011 om pasning af børn under tre år, som skal sikre en stabil langsigtet finansiering fra nationale midler til oprettelse og drift af børnepasningsordninger for børn op til tre år.
A59G	A4.2 Reform for at forbedre forældres arbejdsmarkedssituation ved at øge adgangen til børnepasning for børn op til tre år	Milepæl	Ikrafttrædelse af lov om ændring af lov om pasning af børn op til tre år med henblik på at ændre opbygningen af ordningen for finansiering af pasning af børn op til tre år med henblik på at indføre et enkelt sammenhængende finansieringsforvaltningssystem for oprettelse og drift af børnepasningsordninger for børn op til tre år	Bestemmelse i lov om ændring af lov af 4. februar 2011 om pasning af børn under tre år, hvoraf det fremgår, at loven træder i kraft				Q2	2022	Ikrafttrædelsen af en lov om ændring af lov af 4. februar 2011 om pasning af børn op til tre år skal strømline forvaltningen af finansieringen af oprettelsen og driften af børnepasningsfaciliteter ved: — indførelse af et enkelt sammenhængende finansieringssystem til oprettelse og drift af børnepasningsordninger for børn op til tre år — forvaltning af midler fra forskellige finansieringskilder under Maluch ± programmet.
A60G	A4.2.1 Støtte til børnepasningsfaciliteter for børn under tre år (børnehaver, børneklubber) under Maluch +	Milepæl	Oprettelse af et IT-system til forvaltning af finansieringen og oprettelsen af børnepasningsfaciliteter for børn op til tre år, som skal kombinere forskellige kilder til finansiering af børnepasning	Fuldt funktionsdygtigt IT-system				Q2	2022	Oprettelse og indførelse af et operationelt IT-system (eller udvidelse af et af de eksisterende systemer), som skal anvendes til at støtte projekter af de endelige modtagere af finansiel støtte, dvs. enheder, der opretter og driver børnepasningsinstitutioner, i alle faser af deres gennemførelse. Systemet skal også anvendes af institutioner, der fører tilsyn med og gennemfører reformen.
A61G	A4.2.1 Støtte til børnepasningsfaciliteter for børn under tre år (børnehaver, børneklubber) under Maluch +	Mål	Oprettelse af nye pladser i børnepasningsfaciliteter (børnehaver, børneklubber) for børn under tre år		Antal	0	47 500	Q2	2026	Etablering og udvikling af infrastruktur inden for børnepasning op til tre år består af: — opførelse eller renovering af børnehaver og børneklubber (i overensstemmelse med principperne om universelt design) — køb af fast ejendom og infrastruktur (køb af jord eller lokaler). Målet gælder for børnehaver og børneklubber. Målet gælder opførelse af nye faciliteter samt renovering og tilpasning af eksisterende faciliteter for i alt mindst 47 500 nye børnepasningspladser.
A62G	A4.3 Gennemførelse af den retlige ramme for socialøkonomiske enheder	Milepæl	Ikrafttrædelse af en lov om den sociale økonomi	Bestemmelse i loven om socialøkonomi med angivelse af dens ikrafttræden				Q2	2022	Ikrafttrædelsen af en retsakt om socialøkonomien, som regulerer de grundlæggende spørgsmål i forbindelse med denne sektor, herunder navnlig: definitionen af en social virksomhed, principperne for drift af og støtte til en socialøkonomisk virksomhed, nye samarbejdsmodeller mellem socialøkonomiske virksomheder og de lokale myndigheder i forbindelse med gennemførelsen af sociale tjenesteydelser samt principperne for politikkoordinering inden for udvikling af den sociale økonomi.
A63G	A4.3.1 Støtteprogrammer for investeringer, der navnlig gør det muligt at udvikle aktiviteter, øge deltagelsen i gennemførelsen af sociale tjenesteydelser, forbedre kvaliteten af integrationen i socialøkonomiske enheder	Mål	Antal enheder, der har opnået status som social virksomhed		Antal	0	1 400	Q2	2025	Tildeling af status som social virksomhed til 1 400 enheder.
A64G	A4.3.1 Støtteprogrammer for investeringer, der navnlig gør det muligt at udvikle aktiviteter, øge deltagelsen i gennemførelsen af sociale tjenesteydelser, forbedre kvaliteten af integrationen i socialøkonomiske enheder	Mål	Antal socialøkonomiske enheder, herunder sociale virksomheder, der er omfattet af finansiel støtte		Antal	0	1 000	4. kvartal	2025	Ydelse af tilskud til mindst 1 000 socialøkonomiske enheder, herunder sociale virksomheder, som skal føre til bevarelse af arbejdspladser, forøgelse af den finansielle omsætning eller indførelse af ændringer i den økonomiske aktivitet (udvidelse af omfanget, aktivitetens form eller industrielle ændringer). Beskæftigelsen i enheder, der modtager tilskud, skal opretholdes i mindst 12 måneder efter datoen for tildelingen af tilskuddet. Udvælgelsen af støttemodtagere sker i henhold til specifikke udvælgelseskriterier i overensstemmelse med principperne om ikke-forskelsbehandling og gennemsigtighed.
A65G	A4.4 At gøre beskæftigelsesformer mere fleksible og indføre fjernarbejde	Milepæl	Ikrafttrædelsen af loven om ændring af arbejdsloven om indførelse af en permanent institution for fjernarbejde til bestemmelserne i arbejdsloven og fleksible former for arbejdstidsordninger	Bestemmelse i loven om ændring af arbejdsloven med angivelse af dens ikrafttræden				Q3	2022	Ikrafttrædelsen af loven om ændring af arbejdsloven, som skal bidrage til bedre at forene fagligt og privat ansvar, reagere på krisen og yde støtte til at hjælpe inaktive personer med lavere økonomisk aktivitet med at finde fast beskæftigelse. Reformen skal bestå af: — indførelse af muligheden for fjernarbejde (helt eller delvist) uden for arbejdspladsen på grundlag af aftaler mellem arbejdstageren og arbejdsgiveren, der er indgået ved ansættelseskontraktens indgåelse eller under ansættelsen — fastsættelse af regler for fjernarbejde efter aftale mellem arbejdsgiveren og arbejdstagerrepræsentanterne — medtagelse af særlige tilfælde, hvor fjernarbejde kan udføres på arbejdsgiverens anmodning (f.eks. under ekstraordinære omstændigheder) — indførelse af en forpligtelse for arbejdsgiveren til at stille de materialer og værktøjer til rådighed, der er nødvendige for at udføre fjernarbejde og/eller anvendelse af medarbejdernes private udstyr — gennemførelse af fleksible former for arbejdstidsordninger.
A66G	A4.4.1 Investeringer i forbindelse med at udstyre arbejdstagere/virksomheder, så de kan fjernarbejde	Mål	Virksomheder, der har modtaget støtte inden for digitalisering		Antal	0	3 000	2. kvartal	2025	Rådgivning om digitalisering til mindst 3 000 mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder og, hvis det skønnes nødvendigt som følge af en sådan rådgivning, køb af software/licenser og digital opkvalificering af personale. Foranstaltningen skal bestå af: a) analyse forud for gennemførelsen af de processer i virksomheden, der kan digitaliseres i forbindelse med fjernarbejde, som skal omfatte software- og systemkrav, beskrivelse af funktionaliteter og udvikling af vejplanen for gennemførelse. En støttemodtager må højst afsætte 20 % af støtten til dette element. Hvis modtageren tidligere har foretaget ovennævnte analyse, kan tilskuddet anvendes fuldt ud til de aktiviteter, der er beskrevet i litra b) og c). b) uddannelse af medarbejdere og ledelse inden for fjernarbejde (navnlig arbejde og ledelse af fjernteamet, onlinesalg, onlinekommunikation med kunder, tilsyn med fjernarbejde, fjernansættelse, planlægning og registrering af arbejdstid, implementering af specialiserede IT-værktøjer). En støttemodtager skal afsætte mindst 30 % af støtten til dette element. c) køb af licenser og software, der muliggør fjernkommunikation og -arbejde blandt ansatte og kunder. En virksomhed skal afsætte mindst 50 % af støtten til dette element.
A67G	A4.5 Udvidelse af karrierer og fremme af arbejde ud over den lovbestemte pensionsalder	Milepæl	Lov om ændring af lov om indkomstskat om indførelse fra 2023 af en personskattenedsættelse for personer, der har nået pensionsalderen, men som fortsætter med at arbejde	Bestemmelse i lov om ændring af lov om indkomstskat, hvori det angives, at loven træder i kraft				Q4	2022	Lov om ændring af lov om personlig indkomstskat træder i kraft, som gennemfører følgende ændringer: personskattenedsættelsen skal forbeholdes skatteydere, der når den lovbestemte pensionsalder og ikke beslutter sig for at gå på pension, men fortsætter med at arbejde. Disse arbejdstagere fritages for indkomstskat op til en vis grænse for indkomsten (højst den første indkomstskattegruppe, 85 528 PLN i 2021 og højst den gennemsnitlige bruttoløn i den nationale økonomi i Polen). Den personlige indkomstskattesats for de personer, der ligger over den første gruppe, nedsættes. Takket være dette skatteincitament kan skatteyderne tjene yderligere beløb svarende til den ubetalte indkomstskat, som forventes at tilskynde dem til at forlænge deres karriere.
A68G	A4.5 Udvidelse af karrierer og fremme af arbejde ud over den lovbestemte pensionsalder	Milepæl	Rapport med henblik på at evaluere virkningen af de foranstaltninger, der er truffet for at hæve den faktiske pensionsalder	Offentliggørelse af evalueringsrapporten fra ministeriet for familie- og socialpolitik (MRiPS)				Q4	2024	Formålet med denne rapport er at evaluere virkningen af ændringerne af den personlige indkomstskat på den faktiske pensionsalder senest to år efter deres indførelse. I den forbindelse analyseres indvirkningen på arbejdsmarkedsdeltagelsen, pensionssystemets bæredygtighed, de offentlige finanser og ligestillingen mellem kønnene.
A69G	A4.6 Forøgelse af arbejdsmarkedsdeltagelsen for visse grupper gennem udvikling af langtidspleje	Milepæl	Strategisk gennemgang af langtidspleje i Polen med henblik på at fastlægge reformprioriteter	Offentliggørelse af den strategiske analyserapport fra ministeriet for familie- og socialpolitik (MRiPS) og sundhedsministeriet				Q4	2023	Afslutning af en analyse af langtidsplejesystemet i Polen med henblik på en fremtidig reform og offentliggørelse af en relevant rapport på ministeriet for familie- og socialpolitiks websted ("Biuletyn Informacji Publicznej") og på sundhedsministeriets websted. Analysen skal navnlig undersøge mulighederne for at: — integrere langtidspleje på social- og sundhedsområdet — fremskynde afinstitutionaliseringen af disse tjenester — placere dem under en enkelt myndighed, — mindske fragmenteringen af plejen — revidere plejeydelserne for at gøre det muligt at oppebære et arbejde — skabe et stabilt system for tilstrækkelig finansiering af langtidsplejetjenester, navnlig lokalsamfunds- og hjemmepleje — indføre en kvalitetsramme for langtidspleje (krav til personale, udstyr, adgang for udbydere af langtidspleje til markedet). Analysen skal foretages i samråd med relevante interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter, der beskæftiger sig med langtidspleje, uformelle plejere, personer, der modtager pleje, dem, der ikke modtager pleje, men som bør modtage den, og lokale myndigheder.
A70G	A4.6 Forøgelse af arbejdsmarkedsdeltagelsen for visse grupper gennem udvikling af langtidspleje	Milepæl	Ikrafttræden af en lov om ændring af relevante love for at gennemføre de reformprioriteter, der er fastlagt i den strategiske gennemgang af langtidspleje i Polen (i overensstemmelse med milepæl A69G)	Bestemmelse i loven om ændring af relevante love, hvoraf det fremgår, at den er trådt i kraft				Q4	2024	Ikrafttræden af en lov om ændring af relevante love, som skal gennemføre de reformprioriteter, der er fastlagt i den strategiske gennemgang af langtidspleje i Polen.
A71G	A4.7 Begrænsning af segmenteringen af arbejdsmarkedet	Milepæl	Ikrafttrædelse af en lov om ændring af lov om socialforsikringssystemet, der begrænser segmenteringen af arbejdsmarkedet og øger den sociale beskyttelse af alle, der arbejder på grundlag af civilretlige kontrakter, ved at underlægge disse kontrakter sociale sikringsbidrag	Bestemmelse i lov om ændring af lov om socialforsikringsordningen, der angiver, at loven træder i kraft				Q1	2023	Ikrafttræden af lov om ændring af lov om socialforsikringsordningen, som: i) at sikre, at alle civilretlige kontrakter er underlagt socialsikringsbidrag (pension, invaliditet, ulykke og erhvervssygdom, ydelser ved sygdom), uanset indkomst, med undtagelse af kontrakter med studerende under 26 år ii) ophæve reglen om, at socialsikringsbidrag betales på grundlag af mindsteløn for civilretlige kontrakter.

A.3 Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med lån

A2.5 Styrkelse af kultursektorens og kulturindustriens potentiale for økonomisk udvikling

Det overordnede mål med denne reform er at udforme og skabe en ramme for støtte til de kulturelle og kreative sektorer og sektorer i kølvandet på covid-19-pandemien. Reformen består i vedtagelse af et politisk dokument, der tager fat på følgende spørgsmål: i) identificere centrale udfordringer på mellemlang til lang sigt i landestrategidokumentet ii) sikre overholdelse af EU's horisontale principper, herunder ligestilling mellem kønnene og ikkeforskelsbehandling iii) identificere potentialet for grønne og digitale værktøjer og platforme til at tackle disse udfordringer iv) udvikle koncepter for samarbejde og overførsel af viden og færdigheder mellem de kulturelle og kreative sektorer og med sektorerne videnskab, uddannelse, teknologi og erhvervsliv med fokus på EU's generelle principper, herunder ligestilling mellem kønnene og ikkeforskelsbehandling, og v) identificere foretrukne muligheder for at yde offentlig støtte til tiltag inden for de kulturelle og kreative sektorer.

Reformen skal være gennemført senest den 31. december 2022.

A2.5.1 Et program til støtte for aktiviteter i enheder i de kulturelle og kreative industrier for at stimulere deres udvikling

Formålet med denne investering er at forebygge de langsigtede negative virkninger af covid-19-pandemien og fremme den grønne og digitale omstilling i de kulturelle og kreative sektorer. Med henblik herpå har investeringen til formål at yde finansiel støtte og teknisk bistand til kulturinstitutioner, NGO'er, kunstnere, mikrovirksomheder og SMV'er i de kulturelle og kreative sektorer.

Investeringen består af to hovedelementer. For det første skal investeringen skabe et tilskudsprogram til kulturinstitutioner, NGO'er, SMV'er og mikrovirksomheder i de kulturelle og kreative sektorer for at støtte gennemførelsen af projekter vedrørende: i) forbedring af digitale og grønne kompetencer i de kulturelle og kreative sektorer ii) udvikling af kulturelle/kreative aktiviteter såsom koncerter, forestillinger og udstillinger, herunder i virtuelle formater iii) oprettelse af uddannelsesprogrammer og workshopper om arkitektur, design og kreative kunst for at hjælpe kunstnere og designere med at udvikle deres grønne og digitale færdigheder iv) opbygning af workshopper til støtte for samarbejde og udveksling af viden og færdigheder mellem de kulturelle og kreative sektorer og med sektorerne videnskab, teknologi og erhvervsliv v) udvikling af nye produkter og tjenester, der anvender disruptive teknologier såsom kunstig intelligens, blockchain og tingenes internet i de kulturelle og kreative sektorer. EU's generelle principper, herunder ligestilling mellem kønnene og ikkeforskelsbehandling, skal tages i betragtning i alle projekter.

For det andet skal investeringen skabe et stipendieprogram til støtte for skabere, kunstnere, animatorer, undervisere og forskere i de kulturelle og kreative sektorer. Stipendieprogrammet skal navnlig yde finansiel støtte til: i) udbud af kurser for kunstnere med henblik på at udvikle deres kunstneriske og digitale eller grønne færdigheder ii) individualiseret faglig uddannelse af kunstnere iii) muligheder for, at kunstnere kan mødes i virtuelle eller fysiske formater med lokale, nationale og internationale kunstfagfolk gennem workshopper og diskussionsserier iv) muligheder for, at kunstnere kan samarbejde i virtuelle eller fysiske formater med fagfolk i andre sektorer, herunder videnskab, teknologi og erhvervsliv. Stipendier tildeles under overholdelse af EU's generelle principper, herunder ligestilling mellem kønnene og ikke-forskelsbehandling. Kriterierne for udvælgelse af ansøgninger om stipendier til kunstnere i CSS, der svarer til en af NACE-sektorerne som defineret af Eurostat, omfatter: a) en overbevisende kunstnerisk portefølje inden for de sidste 24 måneder b) en overbevisende kunstnerisk plan for de næste 24 måneder.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2024.

A2.5.2 Investeringer i oprettelse af et modelstøttecenter for kreative industrier

Det overordnede mål med denne investering er at støtte kulturelle og kreative industrier, navnlig SMV'er, med henblik på at bringe innovative løsninger til økonomien, herunder gennem digitalisering af de kulturelle og kreative sektorer. Med henblik herpå har investeringen til formål at skabe et støttecenter for kulturelle og kreative industrier med særligt fokus på design og arkitektur, videnskab og erhvervsliv.

Investeringen består af to hovedelementer. For det første skal investeringen renovere et museum for kreative industrier i Krakow med henblik på at oprette et modelstøttecenter for kulturelle og kreative industrier, som navnlig omfatter design og arkitektur. Renoveringen af museet skal integrere de højeste standarder for energieffektivitet og renoveringsmaterialer med de mest avancerede teknologier med hensyn til bæredygtighed i overensstemmelse med princippet om ikke at gøre væsentlig skade (DNSH). Renoveringsarbejdet skal bl.a. omfatte: i) energieffektivitetsløsninger ii) udvikling af digitale faciliteter, der er åbne for SMV'er i kulturindustrien iii) demonstration af bæredygtighedsløsninger for den cirkulære økonomi vedrørende byggematerialer.

For det andet skal investeringen indgå ti samarbejdsaftaler mellem de kreative industriers kunder og støttecentret. Samarbejdsaftalerne skal navnlig præcisere, hvordan samarbejdet mellem kulturinstitutioner, universiteter, nystartede iværksættere og producenter fra de kreative industrier skal styrkes.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

A2.6 Reform — Udvikling af det nationale system for overvågningstjenester, produkter, analytiske værktøjer, tjenester og ledsagende infrastruktur, der anvender satellitdata

Formålet med reformen er at øge offentlige og private enheders anvendelse af satellitdata. En ny lov om rumaktiviteter skal lette den offentlige forvaltnings anvendelse af satellitdata.

Loven skal oprette en national administrator for satellitdata. Den skal også fremme private virksomheders anvendelse af satellitdata, bl.a. ved at tilrettelægge kurser for alle interesserede enheder. Loven skal også fastsætte også regler og betingelser for udførelsen af rumaktiviteter og tilsynet hermed, erstatningsansvar for skader forårsaget af en rumgenstand samt regler for driften af det nationale register over rumgenstande.

Reformen skal være gennemført senest den 30. september 2024.

A2.6.1 Investering — Udvikling af det nationale system for overvågningstjenester, produkter, analytiske værktøjer, tjenester og ledsagende infrastruktur, der anvender satellitdata

Investeringerne har til formål i væsentlig grad at øge effektiviteten af anvendelsen af satellitjordobservation i Polen og sikre en effektiv og kontinuerlig produktion og levering af information om forarbejdet jordobservation (EO), der er skræddersyet til brugerens behov. Dette forventes at forbedre landets forvaltning (beslutninger baseret på mere specifikke og ajourførte oplysninger), medføre en betydelig digital omstilling af forvaltningen og skabe efterspørgsel efter jordobservationsprodukter, herunder en yderligere privat og offentlig efterspørgsel efter det allerede eksisterende EU-Copernicussystem.

Investeringen består af to investeringer: Den første investering skal omfatte etablering af det nationale satellitinformationssystem (NSIS), som skal levere overvågningstjenester ved hjælp af data fra satellitjordobservation. De første tjenester skal være tilgængelige for slutbrugerne senest den 30. september 2023.

Den anden investering omfatter opsendelse af fire satellitter. Det forberedende arbejde, der skal udføres i overensstemmelse med standarderne for det europæiske samarbejde om rumstandardisering (ECSS-fase 0/A/B/C), skal være afsluttet senest den 30. juni 2023. Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

A.4 Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af lånet

A2 - Innovation

Nr.	Relevant foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Betegnelse	Kvalitative indikatorer (for milepæle)	Kvantitative indikatorer (for mål)			Vejledende tidsplan for gennemførelse		Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål
					Måleenhed	Referencescenarie	Målsætning	Kvartal	År
A1L	A2.5 Styrkelse af kultursektorens og kulturindustriens potentiale for økonomisk udvikling	Milepæl	Vedtagelse af et politikdokument til støtte for grønne og digitale tiltag i de kulturelle og kreative sektorer	Offentliggørelse af et politikdokument				Q4	2022	Efter en offentlig høring vedtog ministeren med ansvar for kulturelle anliggender et politisk dokument til støtte for de kulturelle og kreative sektorer. Dokumentet skal navnlig omhandle følgende spørgsmål: 1.Identificere de vigtigste udfordringer på mellemlang og lang sigt i de kulturelle og kreative sektorer, herunder erfaringerne fra covid-19-krisen 2.Sikre overholdelse af EU's generelle principper, herunder ligestilling mellem kønnene og ikkeforskelsbehandling, i de projekter, der skal støttes 3.Identificere potentialet for grønne og digitale værktøjer og platforme til at tackle disse udfordringer 4.Udvikle koncepter for samarbejde og overførsel af viden og færdigheder mellem de kulturelle og kreative sektorer og med sektorerne videnskab, uddannelse, teknologi og erhvervsliv med fokus på EU's generelle principper, herunder ligestilling mellem kønnene og ikkeforskelsbehandling. Identificere foretrukne muligheder for at yde offentlig støtte til tiltag inden for de kulturelle og kreative sektorer.
A2L	A2.5.1 Et program til støtte for aktiviteter i enheder i de kulturelle og kreative industrier for at stimulere deres udvikling	Milepæl	Udvælgelseskriterier for støtte til projekter i de kulturelle og kreative sektorer	Offentliggørelse af udvælgelseskriterierne og nedsættelse af en uafhængig udvælgelseskomité				Q4	2022	Ministeriet for kultur og national kulturarv vedtager og offentliggør udvælgelseskriterierne for at støtte SMV'er, kulturinstitutioner og NGO'er i at skabe projekter inden for de kulturelle og kreative sektorer. Desuden nedsættes der en uafhængig udvælgelseskomité med eksperter fra forskellige fagområder, der omfatter repræsentanter for uafhængige CCS-organisationer og -institutioner. Udvælgelseskomitéen træffer afgørelse om bestemmelserne for stipendier. Kriterierne for udvælgelse af ansøgninger om projekttilskud fra kulturinstitutioner, NGO'er, SMV'er og mikrovirksomheder i CSS, der svarer til en af NACE-sektorerne som defineret af Eurostat, skal: a) give forrang til projekter, der sandsynligvis vil have en varig indvirkning på den digitale og grønne omstilling i de kulturelle og kreative sektorer b) give forrang til de støttemodtagere, der har en forretningsplan for, hvordan tilskuddene skal anvendes til at finansiere projektomkostningerne c) give forrang til støttemodtagere, der har en resultatliste over aktiviteter eller projekter inden for de sidste 24 måneder i forbindelse med projektforslaget. EU's generelle principper, herunder ligestilling mellem kønnene og ikkeforskelsbehandling, skal tages i betragtning i alle projekter.
A3L	A2.5.1 Et program til støtte for aktiviteter i enheder i de kulturelle og kreative industrier for at stimulere deres udvikling	Mål	Antal underskrevne kontrakter om projekter mellem kulturinstitutioner, ngo'er, SMV'er og mikrovirksomheder, der opererer i de kulturelle og kreative sektorer		Antal	0	2 710	Q4	2024	Formålet med denne foranstaltning er at styrke de kulturelle og kreative sektorer ved at støtte gennemførelsen af projekter til formidling af kulturelle resultater og øge kulturens tilstedeværelse i det sociale liv ved hjælp af onlineredskaber og -ressourcer. Projekterne udvælges gennem åbne indkaldelser af forslag. Projekterne skal omfatte omskoling og opkvalificering samt fremme af digitale kompetencer blandt kulturelle aktører (både private og ansatte i kulturinstitutioner). Gennemførelsen af 2 710 projekter i CCS skal støttes og udvælges på grundlag af de kriterier, der er offentliggjort i forbindelse med milepæl A2L.
A4L	A2.5.1 Et program til støtte for aktiviteter i enheder i de kulturelle og kreative industrier for at stimulere deres udvikling	Mål	Antal stipendier tildelt i de kulturelle og kreative sektorer		Antal	0	746	Q4	2024	Denne investering skal skabe et stipendieprogram til støtte for skabere, kunstnere, animatorer og undervisere samt forskere, der ønsker at finde nye måder at præsentere kulturgoder på og via internettet. Der ydes 746 stipendier til kunstnere med henblik på udvikling af deres aktiviteter. Stipendieprogrammet har til formål at yde støtte til kunstnere med henblik på at stimulere kreative aktiviteter i genopretningen efter covid-19. Stipendieprogrammet skal navnlig yde finansiel støtte til: -Tilbyde kurser for kunstnere med henblik på at udvikle deres kunstneriske og digitale eller grønne færdigheder -Tilbyde individualiseret faglig uddannelse til kunstnere -Skabe muligheder for, at kunstnere kan mødes i virtuelle eller fysiske formater med lokale, nationale og internationale kunstfagfolk gennem workshopper og diskussionsserier -Skabe muligheder for, at kunstnere kan samarbejde i virtuelle eller fysiske formater med fagfolk i andre sektorer, herunder videnskab, teknologi og erhvervsliv. Stipendier tildeles under overholdelse af EU's generelle principper, herunder ligestilling mellem kønnene og ikke-forskelsbehandling. Kriterierne for udvælgelse af ansøgninger om stipendier til kunstnere i CSS, der svarer til en af NACE-sektorerne som defineret af Eurostat, omfatter: a)en overbevisende kunstnerisk portefølje inden for de seneste 24 måneder b)en overbevisende kunstnerisk plan for de næste 24 måneder. Den udvælgelseskomité, der er nævnt i milepæl A2L, træffer afgørelse om udvælgelsen af stipendiater.
A5L	A2.5.2 Investeringer i oprettelse af et modelstøttecenter for kreative industrier	Milepæl	Renovering af et museum med henblik på at huse et modelstøttecenter for kreative industrier	Afslutning af renoveringsarbejdet				Q2	2026	Museet for kreative industrier i Krakow skal renoveres og udvides med henblik på at oprette et modelstøttecenter for kreative industrier med særligt fokus på design og arkitektur, samarbejde med videnskab og iværksættere, skabe innovative løsninger til økonomien, herunder digitalisering, og fremme SMV'er i disse industrier. Renoveringen af museet skal integrere de højeste standarder for energieffektivitet og renoveringsmaterialer med de mest avancerede teknologier med hensyn til bæredygtighed i overensstemmelse med DNSH-princippet og i overensstemmelse med direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (EPBD). Det støtter det nye Bauhaus-initiativ, navnlig ved i) at tilskynde til samarbejde mellem videnskab og teknologi, kunst og kultur, og ii) fremvise modelløsninger inden for energieffektivitet og renovering. Renoveringsarbejdet skal bl.a. omfatte: ·Løsninger til energieffektivitet ·Udvikling af digitale faciliteter, der er åbne for SMV'er i kulturindustrien ·Demonstration af bæredygtighedsløsninger for den cirkulære økonomi vedrørende byggematerialer
A6L	A2.5.2 Investeringer i oprettelse af et modelstøttecenter for kreative industrier	Mål	Samarbejdsaftaler indgået mellem kunder i støttecentret for de kreative industrier		Antal	0	10	4. kvartal	2024	Samarbejdsaftaler, der omfatter innovative virksomheder (produkter) inden for højteknologi og design, såsom innovative bevaringsmetoder, anvendt design, arkitektur og byplanlægning. Samarbejdsaftalerne skal præcisere metoderne til kreativt samarbejde mellem kulturinstitutioner, universiteter, nystartede iværksættere og producenter fra de kreative industrier. De forventede resultater omfatter: — udveksling af færdigheder og viden inden for ovennævnte områder — gennemførelse af specialiserede forsknings- og udviklingsprojekter, der skal anvendes inden for nye produkter og teknologier — nye modeller for andelsvirksomheder mellem videregående uddannelser, kreative industrier og kultur — fremme af lokale industrier, ngo'er og kunstneriske aktører — uddannelsesprojekter med henblik på at øge bevidstheden om bæredygtig udvikling og miljøet — vejledende retningslinjer for modeller for offentlige rum og bydesign for den private og offentlige sektor.
A7L	A2.6 Reform — Udvikling af det nationale system for overvågningstjenester, produkter, analytiske værktøjer, tjenester og ledsagende infrastruktur, der anvender satellitdata	Milepæl	Ikrafttrædelse af en lov om rumaktiviteter, der skal vedtages af parlamentet	Bestemmelse i den lov, der angiver ikrafttrædelsen				Q3	2024	En ny lov skal bl.a. lette den offentlige forvaltnings anvendelse af satellitdata. Loven skal oprette en national administrator for satellitdata. Loven fastsætter en forpligtelse for den nationale administrator til at fremme private virksomheders anvendelse af satellitdata, bl.a. ved at tilrettelægge kurser for alle interesserede enheder.
A8L	A2.6.1 Investering — Udvikling af det nationale system for overvågningstjenester, produkter, analytiske værktøjer, tjenester og ledsagende infrastruktur, der anvender satellitdata	Mål	Udvikling af den nødvendige infrastruktur: det nationale satellitinformationssystem (NSIS), der leverer overvågningstjenester ved hjælp af data fra satellitjordobservation (EO)		Antal	0	1	Q3	2023	Det nationale satellitinformationssystem (NSIS) bliver operationelt. Lancering af indledende tjenester i samarbejde med brugere på to områder inden for applikationer til elektronisk dataopsamling (EDC) af stor betydning for økonomien og sikkerheden i Polen, udvalgt fra følgende områder: fysisk forvaltning, krisestyring, landbrug og skovbrug, vandforvaltning og overvågning af Østersømiljøet.
A9L	A2.6.1 Investering — Udvikling af det nationale system for overvågningstjenester, produkter, analytiske værktøjer, tjenester og ledsagende infrastruktur, der anvender satellitdata	Milepæl	Forberedende arbejde med henblik på lanceringen af den første polske satellit: ECSS fase 0/A/B/C (opgaveanalyse/identifikation af behov, gennemførlighed og definition)	Offentliggørelse af rapporterne				Q2	2023	Indikatoren henviser til tre offentliggjorte rapporter ("Mission Definition Review", "Preliminary Requirements Review", "Critical Design Review"). Rumsegmentet skal omfatte mikro- og sensorers satellitplatforme, der gør det muligt at erhverve opto-elektroniske data, der bl.a. er udstyret med et kompressionsmodul, og krypterede uplink-/downlink-radioforbindelser. Det forberedende arbejde udføres i overensstemmelse med standarderne for det europæiske samarbejde om rumstandardisering (ECSS).
A10L	A2.6.1 Investering — Udvikling af det nationale system for overvågningstjenester, produkter, analytiske værktøjer, tjenester og ledsagende infrastruktur, der anvender satellitdata	Mål	T1 — Lancering af den første polske satellit		Antal	0	1	Q2	2025	Antal opsendte satellitter, som består i fuldstændig fremstilling, samling og afprøvning af flyhardware/software, herunder tilhørende jordbaseret support, der sætter den første satellit i kredsløb.
A11L	A2.6.1 Investering — Udvikling af det nationale system for overvågningstjenester, produkter, analytiske værktøjer, tjenester og ledsagende infrastruktur, der anvender satellitdata	Mål	T2 — Lancering af de næste tre polske satellitter		Antal	1	4	2. kvartal	2026	Målet henviser til antallet af opsendte satellitter (i overensstemmelse med kravene til foranstaltning A10L ovenfor). Fuldstændig fremstilling, samling og afprøvning af flyhardware/software, herunder tilhørende jordbaseret support, der fører til opsendelse af de næste tre satellitter i kredsløb.

B. KOMPONENT B: "GRØN ENERGI OG REDUKTION AF ENERGIINTENSITET"

For det andet skal målene for reformen af "ren luft og energieffektivitet" nås gennem udviklingen af det prioriterede program for ren luft i overensstemmelse med den langsigtede renoveringsstrategi i henhold til direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (2010/31/EU), som skal være det vigtigste middel til energieffektivitetsforanstaltninger i bygninger. Effektiviteten af gennemførelsen af det nuværende program for ren luft skal således øges ved at strømline ansøgningsprocedurerne. Den udvikler særlig støtte rettet mod husstande med den laveste indkomst, lavindkomsthusstande og højere indkomster i sidstnævnte tilfælde, navnlig med inddragelse af banksektoren, der yder lån kombineret med tilskud. Disse ændringer skal danne grundlag for anvendelse af støtte under investering B1.1.2 "Udskiftning af varmekilder og forbedring af energieffektiviteten i beboelsesejendomme", der muliggør en betydelig forøgelse af andelen af bygningsrenoveringer og udskiftning af varmeanlæg, der støttes under dette program. Ajourføringerne af det prioriterede program "ren luft" vedtages senest den 31. marts 2023.

Det tredje element, der ligger til grund for denne reform, er en ajourføring af det nationale luftbeskyttelsesprogram. Programmet fastlægger et omfattende, langsigtet sæt krav og grundforudsætninger for regionale og lokale myndigheder med henblik på at sikre en forbedring af luftkvaliteten. Disse myndigheder skal have mandat til at træffe specifikke foranstaltninger til at sænke niveauet af luftforurenende stoffer, der udledes fra boligopvarmning og -transport, når en given grænseværdi for luftforurening overskrides. De lokale og regionale myndigheder skal også tildeles et særligt budget til håndhævelse af reglerne om beskyttelse af luftkvaliteten, navnlig som en del af såkaldte "smog-bekæmpende resolutioner". I henhold til det opdaterede nationale luftbeskyttelsesprogram skal al offentlig støtte til investeringer i nye kulfyrede varmeanlæg ophøre senest den 31. december 2021.

Reformens fjerde element skal være en ændret bekendtgørelse fra klima- og miljøministeren, der fastsætter standarder for fast brændsel. I forlængelse af forbuddet i 2018 mod kul af lav kvalitet til boligopvarmning fastsætter denne ændring også minimumsstandarder for fast brændsel og forbyder producenterne at anvende vildledende branding. Den træder i kraft den 31. december 2022.

B1.1.1 Investeringer i varmekilder i fjernvarmesystemer

Formålet med denne investering er at modernisere fjernvarmen og reducere drivhusgasemissionerne. En betydelig del af fjernvarmeoperatørerne i Polen skal moderniseres ved at erstatte kilder i dårlig teknisk stand, der ikke er i overensstemmelse med definitionen af et effektivt fjernvarmesystem. Behovet for udskiftning af varmekilder hænger også sammen med en lav andel af vedvarende energi i varmesystemet, som i øjeblikket ligger på omkring 9,5 %. Målet er således at reducere energiintensiteten og emissionerne fra varmeproduktion. Under denne foranstaltning skal der kun foretages investeringer i kulstoffattige anlæg og vedvarende energi. Der ydes støtte til anlæg, der bruger varme: energi fra vedvarende energikilder, gasformige brændsler i kraftvarmeproduktion undtagen kul; varmepumper og geotermiske kilder og andre teknologier, der opfylder DNSH-kravene for at erstatte kul i systemopvarmning. Anvendelse af brændsel fra affald er ikke tilladt. Tærsklen på 250 g CO2/kwh af den producerede energi må ikke overskrides for naturgasdrevne anlæg. Støttemodtagere omfatter enheder, der har til formål at producere varme til kommunale formål og boligformål. Projekterne udvælges på grundlag af en åben udvælgelsesprøve under hensyntagen til følgende kriterier: i) projektets parathed og modenhed med henblik på gennemførelse ii) graden af reduktion af CO2- og/eller PM2,5- og PM10-emissioner som følge af projektet iii) anvendelse af vedvarende energikilder iv) beliggenhed i områder med de højeste årlige PM 2,5- og PM10-emissioner.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

B1.1.2 Udskiftning af varmekilder og forbedring af energieffektiviteten i beboelsesejendomme

Formålet med denne investering er at forbedre luftkvaliteten, herunder at reducere partikelemissioner ved at erstatte emissionsintensive varmekilder og forbedre energieffektiviteten i enkelt- og flerfamilieboliger. Investeringen kanaliseres via prioritetsprogrammet ren luft, hvis opgradering i overensstemmelse med den langsigtede renoveringsstrategi i henhold til direktivet om bygningers energimæssige ydeevne er en af de vigtigste foranstaltninger under reform B1.1 som beskrevet ovenfor (og termomodernisering og renoveringsfonden med hensyn til flerfamilieboliger). Programmet skal bygge på erfaringerne fra prioritetsprogrammet ren luft. Investeringerne skal bestå i i) udskiftning af ineffektive kilder til rum- og vandopvarmning, og/eller ii) termisk modernisering af beboelsesejendomme, og/eller iii) anlæg til vedvarende energi (hovedsagelig solcellepaneler og solfangere). Støtteniveauet tilpasses de endelige modtageres købekraft. Støtten skal ydes i overensstemmelse med DNSH-princippet. Foranstaltninger under denne investering skal i gennemsnit føre til primærenergibesparelser på mindst 30 % samt et betydeligt fald i drivhusgasemissionerne. De skal også medføre betydelige miljømæssige og folkesundhedsmæssige fordele, navnlig takket være forureningsreduktion og navnlig på områder, hvor EU's luftkvalitetsstandarder, der er fastsat i direktiv 2008/50/EU, overskrides, eller hvor der er risiko for, at de overskrides.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

B1.1.3 Termisk modernisering af skoler

Formålet med denne investering er at forbedre skolernes energieffektivitet og erstatte emissionsintensive varmekilder med renere alternativer. Aktioner i forbindelse med denne investering kan bl.a. omfatte vedvarende energikilder og tilpasning af funktioner, installationer og tekniske bygningsinstallationer til de gældende krav i den gældende lovgivning, gennemgribende renoveringer, modernisering af rum- og vandvarmesystemer, installation af effektiv belysning. Investeringer, der støttes under genopretnings- og resiliensfaciliteten, skal i gennemsnit føre til primærenergibesparelser på mindst 30 %. Projekterne udvælges på grundlag af en åben udvælgelsesprøve under hensyntagen til følgende kriterier: i) parathed — projektets modenhed til gennemførelse, ii) graden af reduktion af CO2- og/eller PM 2,5- og PM10-emissioner, iii) graden af reduktion af primærenergiforbruget, iv) anvendelse af vedvarende energikilder.

Supplerende foranstaltninger kan også omfatte uddannelsesaktiviteter, der øger bevidstheden blandt lærere, studerende og lokalsamfund om luftforurening, modvirkning af klimaændringer og anvendelse af vedvarende energi.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

B1.1.4 Styrkelse af energieffektiviteten i lokale sociale aktivitetsfaciliteter

Formålet med denne investering er at forbedre energieffektiviteten i lokale sociale aktivitetsfaciliteter og erstatte emissionsintensive varmekilder med renere alternativer. Aktioner i forbindelse med denne investering kan bl.a. omfatte vedvarende energikilder og tilpasning af funktioner, installationer og tekniske bygningsinstallationer til de gældende krav i den gældende lovgivning, gennemgribende renoveringer, modernisering af rum- og vandvarmesystemer, installation af effektiv belysning. Investeringerne skal i gennemsnit føre til primærenergibesparelser på mindst 30 % i de pågældende bygninger. Projekterne udvælges på grundlag af en åben udvælgelsesprøve under hensyntagen til følgende kriterier: i) parathed — projektets modenhed til gennemførelse, ii) graden af reduktion af CO2- og/eller PM 2,5- og PM10-emissioner, iii) graden af reduktion af primærenergiforbruget, iv) anvendelse af vedvarende energikilder

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

B2.1 Forbedring af betingelserne for udvikling af brintteknologier og andre dekarboniserede gasser

Formålet med reformen er at udvikle et marked for vedvarende og kulstoffattig brint og andre alternative brændstoffer.

Foranstaltningen består af to aktioner. Den første har til formål at skabe en lovgivningsmæssig ramme for, hvordan brint kan fungere som alternativt brændstof til transport, ved at indføre bestemmelser om opførelse, sikker drift og opgradering af brintstationer samt de myndigheder, der er ansvarlige for at tillade brug af brintstationer og den nødvendige tekniske inspektion heraf. Den skal også fastlægge et system til overvågning og kontrol af kvaliteten af brintbrændstoffer, der anvendes til fremdrift af køretøjer. Aktionen skulle være gennemført senest den 30. december 2021.

Den anden aktion har til formål at etablere brintinfrastruktur og -markeder, der har til formål at støtte markedsudbredelsen af vedvarende og kulstoffattig brint, integration af brintproduktion på andre energimarkeder samt eksisterende og dedikerede infrastrukturer, der har til formål at skabe lovgivningsmæssig forudsigelighed for investorer og støtte udbredelsen af vedvarende og kulstoffattig brint. Reformerne skal være i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01), der sikrer, at reformen ikke gør anvendelsen og markedsføringen af vedvarende brint vanskeligere end andre brintkilder. Reformen skal sigte mod at udvikle vedvarende brint eller brint fremstillet af elektrolysatorer og forventes at fremme kulstoffattig brint, der er i overensstemmelse med EU's brintstrategi.

Aktionen skal være gennemført senest den 31. december 2023.

B2.1.1 Investeringer i brint, fremstilling, oplagring og transport af brint

Formålet med investeringen er at skabe en brintindustri i Polen og øge anvendelsen af vedvarende og kulstoffattig brint. Projekterne skal være en del af en integreret politisk tilgang, der prioriterer vedvarende brint. Investeringen skal bestå af flere projekter. Alle projekter skal være i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01).

Det første projekt skal omfatte investeringer i brinttankstationer, herunder brintbunkring. Bunkringsfaciliteterne skal være åbne for alle kilder til brint, men mængden af bunkret grå brint skal mindskes med tiden.

Anden del af projektet skal støtte udviklingen, opførelsen og gennemførelsen af innovative brintdrevne transportenheder. Investeringen skal fokusere på at fremme, teste, demonstrere og markedsføre forskellige typer af brintbrændselscelletransportenheder for at støtte Polens bestræbelser på at dekarbonisere mobilitet. Kommercialiseringen af innovative typer af brintdrevne transportenheder skal bidrage til dekarboniseringen af transport, der er svære at reducere. Den skal omfatte både opførelse af nye enheder og eftermontering af eksisterende enheder. Transportenhederne må ikke anvendes til transport af fossile brændstoffer.

Det tredje projekt skal omfatte udvikling af kapacitet til kulstoffattig brintproduktion og anlæg til produktion af vedvarende brint, herunder elektrolysatorer, med tilhørende infrastruktur. Projektet skal opfylde kravet om besparelser i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner på 73,4 % for brint, der resulterer i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner, der er lavere end 3 tCO2e/tH2, og 70 % for brintbaserede syntetiske brændstoffer i forhold til en værdi for fossile brændstoffer på 94 g CO2e/MJ, der resulterer i 2,256 tCO2e/tH2, ligesom ved tilgangen i artikel 25, stk. 2, og bilag V til direktiv (EU) 2018/2001. Besparelser i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner beregnes ved hjælp af den metode, der er omhandlet i artikel 28, stk. 5, i direktiv (EU) 2018/2001 eller alternativt ved hjælp af ISO 14067:2018 eller ISO 14064-1:2018. Projekterne udvælges på grundlag af en åben konkurrence under hensyntagen til projektets parathed og modenhed til gennemførelse.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

B2.2 Forbedring af betingelserne for udvikling af vedvarende energikilder

Formålet med reformen er at forbedre de lovgivningsmæssige rammer for distribueret energi og prosumentenergi, udvikle forsyningskæden for offshorevindenergi, gennemføre energistyringssystemer, øge de vedvarende energikilders installerede kapacitet og øge andelen af energi fra vedvarende energikilder.

Reformen skal bestå af ændringer af loven om vedvarende energi, såsom indførelse af bedre betingelser for driften af energiklynger, gennemførelse af kollektive modeller for producent-forbrugere, gennemførelse af bestemmelser om nye VE-fællesskaber, indførelse af bestemmelser, der specificerer principperne for drift af en af modeller for vedvarende energifællesskaber, og vedtagelse af principperne for at drive virksomhed i biomethan-sektoren. Ændringen forlænger også varigheden af støtteordningen for vedvarende energikilder indtil den 31. december 2027.

Aktionen skal være gennemført senest den 30. marts 2023.

Reformen skal også ændre lov om investeringer i landbaseret vindenergi for at lette muligheden for investeringer i landbaseret vindenergi i kommuner, der ønsker at placere sådanne anlæg, ved at give kommunerne større beføjelser til at bestemme placeringen af individuelle investeringer og gøre det muligt at placere anlægget tættere på beboelsesejendomme end den nuværende minimumsafstand på 10 gange anlæggets højde.

Aktionen skal være gennemført senest den 30. juni 2022.

Ovennævnte reform skal ledsages af ikrafttrædelsen af en forordning om en plan for auktioner over vedvarende energi pr. teknologi (herunder for nye vindmølleparker på land). Planen skal indeholde et budget og en elektricitetsmængde, der skal være til rådighed for hver konkurrencepræget auktion i perioden 2022-2027. Forordningen offentliggøres senest den 30. september 2022.

Desuden skal Polen gradvist øge den installerede kapacitet i landbaserede vindmølleparker og solcelleanlæg for at bidrage til den grønne omstilling. Den installerede landbaserede vind- og solcellekapacitet skal nå op på 23,5 GW senest den 30. juni 2026.

Med hensyn til udviklingen af havvindmølleparker skal reformen indføre detaljerede regler for betaling af koncessionsafgiften til formanden for Energireguleringsmyndigheden, der udvides til at omfatte enheder, der er involveret i elproduktion i havvindmølleparker.

Aktionen skal være gennemført senest den 30. juni 2022.

Desuden skal reformen også regulere de typer af pengestrømme, der skal tages i betragtning ved beregningen af den justerede pris, og den detaljerede metode til beregning af den justerede pris.

Aktionen skal være gennemført senest den 31. december 2022.

B2.2.1 Udvikling af transmissionsnet, intelligent elinfrastruktur

Formålet med investeringen er at udvide og modernisere transmissionsnettene i flere regioner, herunder udvidelse af forbindelserne mellem de nordlige og sydlige dele af landet.

Investeringen består i udvikling af 400 kV-transmissionslinjer med de relevante stationer og implementering af datahub og effektkvalitetsanalysator på elmarkedet. Denne foranstaltning forventes at muliggøre en yderligere udvikling af distributionsnettet og lette integrationen af vedvarende energikilder, navnlig offshorevindenergi og onshorevindenergi i det nordlige Polen, og udviklingen af solceller i elsystemet. Moderniseringen af transmissionslinjer skal også bidrage til at reducere energitab, hvilket fører til en samlet reduktion af emissionerne.

Gennemførelsen af datacentret skal være afsluttet senest den 31. december 2024, og gennemførelsen af investeringen i transmissionslinjer skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

B2.2.2 VE-anlæg, der drives af energifællesskaber

Formålet med investeringen er at tilskynde til udvikling af lokale vedvarende energikilder, der udføres af energifællesskaber (herunder energiklynger, energikooperativer og andre energifællesskaber som følge af gennemførelsen af RED II), grupperede prosumenter (kollektive og virtuelle prosumenter) med særligt fokus på den rolle, som lokale myndigheder (navnlig kommuner og sammenslutninger af kommuner) spiller for at danne sådanne lokale energifællesskaber og -fællesskaber.

Investeringen gennemføres gennem et præinvesterings- og investeringsstøtteprogram, der omfatter eksisterende energifællesskaber eller enheder, der har til hensigt at etablere sådanne fællesskaber.

Støtteprogrammet forud for investeringen skal bestå i udvikling af et optimalt juridisk/organisatorisk format og en optimal forretningsmodel for iværksættelse eller udvikling af et energifællesskab og udarbejdelse af de nødvendige analyser og den nødvendige dokumentation til forberedelse af investeringen. Dette program støtter bl.a. lokale strategier for udvikling af energimarkedet, analyser af den lokale energiefterspørgsel og det lokale energiudbud, opgørelser over lokale energiressourcer (infrastrukturer) og deres potentiale (f.eks. kapacitet til at levere energiforbindelser), gennemførlighedsundersøgelser, forretningsplaner, due diligence-dokumenter, teknisk dokumentation og byggeprojekter.

Investeringsstøtteprogrammet består i at gennemføre de avancerede tekniske og juridiske systemer til fremme af energitjenester i de mest avancerede energifællesskaber. Som en del af investeringsstøtten skal finansieringen bl.a. dække nye teknologier, der er rettet mod produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder, supplerende infrastruktur til andre teknologier end elektricitet, tilhørende infrastruktur (såsom netkomponenter og målere), energilagringsfaciliteter og IT-software til forvaltning af energifællesskaber og energioptimering.

Gennemførelsen af præinvesteringsstøtten skal være afsluttet senest den 30. marts 2025, og investeringen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

B2.2.3 Opførelse af offshoreterminalinfrastruktur

Formålet med denne investering er at mindske risikoen for forsinket gennemførelse af havvindmølleparker og sikre korrekt drift og sikkerhed af havvindmølleparker.

Investeringen består af to projekter: Det første projekt skal omfatte opførelse af en terminal for dybvandsanlæg med et areal på ca. 30 ha, som skal gøre det muligt at drive to installationsenheder samtidig. Det andet projekt skal omfatte genopbygning af havne og adgang til dem fra havet (herunder bølgebrydere). Der skal i havnene i Łeba og Ustka gennemføres to serviceterminaler til offshorevindenergi, som udgør en vigtig infrastruktur til vedligeholdelse af offshoreanlæg.

Gennemførelsen af investeringen i offshoreanlægsterminal skal være afsluttet senest den 30. juni 2025. Gennemførelsen af investeringen i offshoretjenesteterminaler i Łeba og Ustka skal være afsluttet senest den 30. juni 2026.

B3.1 Støtte til bæredygtig vand- og spildevandshåndtering i landdistrikter

Formålet med reformen er at sikre, at alternative løsninger til vand- og spildevandshåndtering, såsom individuelle rensningsanlæg eller septiktanke, overvåges, vedligeholdes og kontrolleres korrekt for at undgå forringelse.

Reformen skal bestå i at indføre en forpligtelse for kommunerne til at anvende instrumenter til at forhindre ukorrekt bortskaffelse af spildevand og den såkaldte erstatningspræstation, dvs. kommunens tømning af septiktanke, der finder anvendelse på ejere af fast ejendom, som ikke har indgået aftaler om tømning af septiktanke. Den indfører også en forpligtelse til at foretage regelmæssig kontrol og indføre en effektiv håndhævelsesmekanisme.

Aktionen skal være gennemført senest den 30. juni 2022.

Reformen skal også fastsætte territoriale kriterier for udvælgelse af modtagere af støtte til vandforsyning eller spildevandsinvesteringer i landdistrikter. Udvælgelseskriterierne skal prioritere kommuner, der er mindst i stand til at finansiere investeringer med egne midler, og projekter med det største potentiale til at afbøde de eksisterende negative miljøvirkninger.

Gennemførelsen af denne aktion skulle være afsluttet senest den 31. december 2021.

B3.1.1 Investeringer i bæredygtig vand- og spildevandshåndtering i landdistrikter

Formålet med denne investering er at øge tilgængeligheden af vand- og kloakinfrastruktur i landdistrikter med de største underskud og at forbedre livskvaliteten i landdistrikterne gennem udvikling af vand- og kloakinfrastruktur. Investeringen har også til formål at øge investeringspotentialet i landdistrikterne.

Investeringen skal bestå i at støtte nye forbindelser til vandinfrastruktur, herunder opførelse, udvidelse eller modernisering af vandforsynings- eller spildevandsbortskaffelsessystemer i landdistrikter, og skal føre til en stigning i befolkningen i landdistrikterne, der anvender vandforsynings- og spildevandsbortskaffelsesinfrastrukturen. Der ydes også støtte til aktiviteter i forbindelse med fremme af rationel vand- og spildevandshåndtering. Som led i investeringen skal det være muligt at medfinansiere infrastruktur ved hjælp af digitale løsninger såsom installation/udskiftning af vandmålere til fjernaflæsningsudstyr og oprettelse af elektroniske systemer til vand- og kanalforvaltning. Alternative løsninger for infrastruktur til vandforsyning og spildevandsrensning i landdistrikter (f.eks. kombination af kollektive systemer med septiktanke eller individuelle anlæg) skal overvejes.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

B.2. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

Nr.	Relevant foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Betegnelse	Kvalitative indikatorer (for milepæle)	Kvantitative indikatorer (for mål)			Vejledende tidsplan for gennemførelse		Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål
					Måleenhed	Referencescenarie	Målsætning	Kvartal	År
B1G	B1.1 Ren luft og energieffektivitet	Milepæl	Ikrafttræden af en lov om ændring af lov om energieffektivitet og dertil knyttede retsakter	Bestemmelse i loven om ændring af lov om energieffektivitet og de dertil knyttede retsakter, der angiver dens ikrafttræden				Q1	2022	Ikrafttræden af en lov om ændring af lov om energieffektivitet og de dertil knyttede retsakter (lov om støtte til termomodernisering og renovering og om det centrale bygningsregister; loven om økonomisk støtte til opførelse af beboelsesejendomme til leje, loven om visse former for boligstøtte og loven om vedvarende energikilder), som skal gøre det muligt for enheder, der er omfattet af ordningen for energispareforpligtelser, at indfri energispareforpligtelser inden for rammerne af de såkaldte tilskudsprogrammer. Den skal præcisere mulighederne for at anvende kontrakter om energimæssig ydeevne i den offentlige sektor. Den skal gøre det muligt for energitjenesteselskaber at deltage i ordningerne for energispareforpligtelser.
B2G	B1.1 Ren luft og energieffektivitet	Milepæl	Ajourføring af det prioriterede program for ren luft	Den nationale fond for miljøbeskyttelse vedtager ændringer til prioritetsprogrammet "ren luft", herunder bestemmelser om støtte rettet mod a) højindkomsthusstande, navnlig med inddragelse af banksektoren, der yder lån kombineret med tilskud, b) lavindkomsthusstande, c) husstande med den laveste indkomst.				Q1	2023	Den nationale fond for miljøbeskyttelse vedtager ændringer til det prioriterede program for ren luft i overensstemmelse med den langsigtede renoveringsstrategi i henhold til direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, herunder målrettet støtte rettet mod a) højindkomsthusstande, navnlig med inddragelse af banksektoren, der yder lån kombineret med tilskud, b) lavindkomsthusstande, c) husstande med den laveste indkomst (i overensstemmelse med de gældende definitioner under prioritetsprogrammet "ren luft"). Senest den 31. marts 2023 skal bestemmelserne om målrettet støtte til de nævnte grupper være fuldt operationelle, og modtagerne skal have adgang til denne støtte.
B3G	B1.1 Ren luft og energieffektivitet	Milepæl	Ajourføring af det nationale program for luftbeskyttelse	Klima- og miljøministerens vedtagelse af det opdaterede nationale program for luftbeskyttelse				Q4	2021	Det nationale program for luftbeskyttelse fastlægger nye opgaver, der skal gennemføres inden 2025, 2030 og 2040 på nationalt, provins- og kommunalt plan: 1) fastsættelse af standarder for lavemissionszoner for kommuner, hvor de tilladte NO2-niveauer er overskredet 2) tilsagn fra "voivodeships" om at vedtage smog-bekæmpende resolutioner i byer, hvor visse luftkvalitetsstandarder ikke overholdes 3) finansiel støtte til regionale og lokale myndigheder til fremme af gennemførelsen af de aktiviteter, der er specificeret i resolutionerne om bekæmpelse af smog, og forberedelse af informationssteder for beboere, der ansøger om finansiering under det prioriterede program for ren luft 4) indførelse af en opgave, der består i at styrke bestemmelserne om kontrolsystemet til håndhævelse af gennemførelsen af de opgaver, der er fastsat i smog-bekæmpelsesresolutioner 5) udelukkelse af nye kulfyrede varmeanlæg fra offentlige støtteprogrammer pr. 1. januar 2022.
B4G	B1.1 Ren luft og energieffektivitet	Milepæl	Ikrafttræden af en ændring af klima- og miljøministerens forordning om kvalitetsnormer for fast brændsel	Bestemmelse i ændringen af forordningen om kvalitetsnormer for fast brændsel med angivelse af dens ikrafttræden				Q4	2022	På grundlag af henstillinger om nødvendige eller anbefalede lovgivningsmæssige ændringer udarbejdet af et tværministerielt team og efterfulgt af en høring af forslagene med NGO'ernes og kulsektorens kamre træder ændringen af forordningen om fast brændsel i kraft senest den 31. december 2022. Den forbyder producenter af fast brændsel at anvende vildledende branding.
B5G	B1.1 Ren luft og energieffektivitet	Milepæl	Ikrafttrædelse af forordningen om fastsættelse af kvalitetsstandarder for fast biomassebrændsel	Bestemmelse i forordningen om kvalitetsnormer for fast biomassebrændsel med angivelse af dens ikrafttræden				Q3	2023	Forordningen fastsætter kvalitetsnormer for fast biomassebrændsel, herunder træpiller. Forordningen skal forbyde producenter af fast biomassebrændsel at anvende vildledende branding.
B6G	B1.1.1 Investeringer i varmekilder i fjernvarmesystemer	Mål	T1 — Varmekilder i fjernvarmesystemer		Antal	0	45	4. kvartal	2024	Antal varmekilder i henhold til underskrevne kontrakter, der opfylder DNSH-kravene. De støttede teknologier skal omfatte naturgas-kraftvarmeenheder, vedvarende energikilder (solenergi, geotermisk energi, bioenergi) og varmepumper. Tærsklen på 250 g CO2/kWh produceret energi må ikke overskrides for nogen af de støttede anlæg. For anlæg, der anvender bioenergi, skal det sikres, at direktiv 2018/2001 om vedvarende energikilder overholdes. Det skal også sikres, at biogas/biomethan, der drives af rørledningen, opfylder kriterierne for bæredygtig udvikling og reduktion af drivhusgasemissioner (i overensstemmelse med direktivet om vedvarende energikilder).
B7G	B1.1.1 Investeringer i varmekilder i fjernvarmesystemer	Mål	T2 — Varmekilder i fjernvarmesystemer		Antal	45	90	Q2	2026	Målet henviser til antallet af varmekilder i henhold til underskrevne kontrakter, der opfylder de krav, der er fastsat for post B6G.
B8G	B1.1.2 Udskiftning af varmekilder og forbedring af energieffektiviteten i beboelsesejendomme	Mål	T1 — Udskiftning af varmekilde i enfamiliehuse		Antal	0	250 000	Q3	2023	Antal installerede varmekilder, der opfylder DNSH-kravene (under underskrevne kontakter). Investeringer støttes under prioritetsprogrammet ren luft og fonden for termo-modernisering i overensstemmelse med den langsigtede renoveringsstrategi i henhold til direktivet om bygningers energimæssige ydeevne. Det skal sikres, at niveauet for primærenergibesparelser på programniveau er mindst 30 %. Støtte til gasfyrede kedler skal ydes i overensstemmelse med Kommissionens tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/021), navnlig skal den føre til et betydeligt fald i drivhusgasemissionerne og en betydelig forbedring af miljøet (navnlig som følge af forureningsreduktion) og folkesundheden. Desuden skal det sikres, at gasfyrede kedler ikke udgør mere end 40 % af det samlede antal udskiftninger af varmekilder under denne foranstaltning.
B9G	B1.1.2 Udskiftning af varmekilder og forbedring af energieffektiviteten i beboelsesejendomme	Mål	T2 — Udskiftning af varmekilde i enfamiliehuse		Antal	250 000	791 200	Q2	2026	Antal installerede varmekilder, der opfylder kravene for B8G.
B10G	B1.1.2 Udskiftning af varmekilder og forbedring af energieffektiviteten i beboelsesejendomme	Mål	T1 — Modernisering og installation af vedvarende energikilder i beboelsesejendomme (enkelt- og flerfamiliehuse)		Antal	0	244 952	Q3	2023	Antal varmemoderniserede enfamiliehuse og boliger i flerfamiliehuse, der opfylder energieffektivitetsstandarder under støttede projekter. Investeringer støttes inden for rammerne af prioritetsprogrammet ren luft og fonden for termomodernisering og renovering. Det skal sikres, at niveauet for primærenergibesparelser på programniveau er mindst 30 %. Støtten ydes i overensstemmelse med Kommissionens tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/021). Det skal navnlig sikres, at mindst 70 % af det bygningsaffald, der genereres under programmet, genbruges eller genanvendes.
B11G	B1.1.2 Udskiftning af varmekilder og forbedring af energieffektiviteten i beboelsesejendomme	Mål	T2 — Modernisering og installation af vedvarende energikilder i beboelsesejendomme (enkelt- og flerfamiliehuse)		Antal	244 952	700 390	Q2	2026	Antal varmemoderniserede enfamiliehuse og boliger i flerfamiliehuse, der opfylder kravene for B10G.
B12G	B1.1.3 Termisk modernisering af skoler	Mål	Moderniserede eller udvekslede varmekilder, der opfylder DNSH-kravene i uddannelsesinstitutioners bygninger (i henhold til underskrevne kontrakter)		Antal	0	90	Q2	2026	Antal udskiftede eller moderniserede varmekilder i uddannelsesinstitutioners bygninger, der opfylder DNSH-kravene (i henhold til underskrevne kontrakter). Det skal sikres, at niveauet for primærenergibesparelser på programniveau er mindst 30 %. Støtte til gasfyrede kedler skal anvendes i overensstemmelse med Kommissionens tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/021). Desuden skal det sikres, at gasfyrede kedler ikke udgør mere end 20 % af det samlede antal udskiftninger af varmekilder under denne foranstaltning.
B13G	B1.1.3 Termisk modernisering af skoler	Mål	Uddannelsesinstitutionernes termomoderniserede bygninger (i henhold til underskrevne kontrakter)		Antal	0	322	Q2	2026	Antal bygninger på uddannelsesinstitutioner, der har modtaget støtte til investeringer i energimodernisering og/eller anvendelse af moderne installationsløsninger, herunder: vedvarende energikilder og tilpasning af bygningernes funktioner, installationer og tekniske systemer til de gældende krav i gældende lovgivning. De gennemførte investeringer skal give mulighed for energibesparelser på niveauet for hele investeringsprogrammet på mindst 30 %.
B14G	B1.1.4 Styrkelse af energieffektiviteten i lokale sociale aktivitetsfaciliteter	Mål	Sociale aktivitetsfaciliteter med udskiftning af ineffektive varmekilder til fast brændsel til moderne varmekilder, der opfylder DNSH-kravene		Antal	0	21	Q2	2026	Antal sociale aktivitetsfaciliteter, der har erstattet ineffektive varmekilder til fast brændsel med moderne varmekilder, der opfylder DNSH-kravene (i henhold til underskrevne kontrakter). De gennemførte investeringer skal sikre energibesparelser på niveau med hele investeringsprogrammet på mindst 30 %. Desuden skal det sikres, at gasfyrede kedler ikke udgør mere end 20 % af det samlede antal udskiftninger af varmekilder under denne foranstaltning.
B15G	B1.1.4 Styrkelse af energieffektiviteten i lokale sociale aktivitetsfaciliteter	Mål	Termomoderniserede faciliteter til social aktivitet		Antal	0	85	2. kvartal	2026	Antal varmemoderniserede lokalsamfundsfaciliteter (biblioteker og lokalsamfundscentre). De gennemførte investeringer skal sikre energibesparelser på niveauet for hele investeringsprogrammet på mindst 30 %. Støtte til gasfyrede kedler skal anvendes i overensstemmelse med Kommissionens tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/021). Desuden skal det sikres, at gasfyrede kedler ikke udgør mere end 20 % af det samlede antal udskiftninger af varmekilder under denne foranstaltning.
B16G	B2.1 Forbedring af betingelserne for udvikling af brintteknologier og andre dekarboniserede gasser	Milepæl	Ikrafttrædelse af retsakter om ændring af retsakterne om brint som alternativt brændstof til transport	Bestemmelser i ændringsretsakterne med angivelse af deres ikrafttræden				Q4	2021	1. Ændring af lov om elektromobilitet (11. januar 2018; Dz. U. z 2018 r. poz. 317) indfører definitionerne for brintoptankningsinfrastrukturen fastsætte de generelle krav til sikkerhed og tekniske krav til tankstationer (i henhold til direktivet om infrastruktur for alternative brændstoffer) og fastlægge de procedurer og kompetente myndigheder, der er relevante for inspektion af denne infrastruktur. 2. Ændring af lov om overvågning og kontrol af brændstofkvalitet (25. august 2006; Dz.U. Nr 169, poz. 1200) indfører begrebet hydrogen i overensstemmelse med den kombinerede nomenklaturs KN-kode 2804 10 00 fastsætter procedurerne for overvågning og kontrol af kvaliteten af brint, fastlægger de relevante myndigheder. Begrebet brint skal være i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01). Reformen må ikke gøre det vanskeligere at anvende og markedsføre vedvarende brint end andre brintkilder. Reformen skal primært tage sigte på at udvikle vedvarende brint eller brint fremstillet af elektrolysatorer.
B17G	B2.1 Forbedring af betingelserne for udvikling af brintteknologier og andre dekarboniserede gasser	Milepæl	Ikrafttrædelse af loven om regler for brint	Bestemmelse i den lov, der angiver ikrafttrædelsen				Q4	2023	Ikrafttrædelsen af loven om etablering af brintinfrastruktur og -markeder, der har til formål at støtte markedsudbredelsen af vedvarende og kulstoffattig brint, integration af brintproduktion på andre energimarkeder samt eksisterende og dedikerede infrastrukturer, der har til formål at skabe lovgivningsmæssig forudsigelighed for investorer og støtte udbredelsen af vedvarende og kulstoffattig brint. Loven skal være i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01). Reformen må ikke gøre det vanskeligere at anvende og markedsføre vedvarende brint end andre brintkilder. Reformen skal primært tage sigte på at udvikle vedvarende brint eller brint fremstillet af elektrolysatorer. Reformen skal være i overensstemmelse med EU's brintstrategi.
B18G	B2.1.1 Investeringer i brint, fremstilling, oplagring og transport af brint	Mål	Miljøgodkendelser udstedt til brinttankstationer		Antal	0	10	Q3	2023	Antal miljøgodkendelser udstedt til brinttankstationer.
B19G	B2.1.1 Investeringer i brint, fremstilling, oplagring og transport af brint	Mål	Idriftsættelse af brinttankstationer		Antal	0	25	Q2	2026	Antal brinttankstationer, herunder brintbunkring, der er åbne for offentligheden, som led i en integreret politisk tilgang, der prioriterer vedvarende brint og i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01). Bunkring skal være åben for alle kilder til brint, men mængden af bunkret grå brint skal mindskes med tiden.
B20G	B2.1.1 Investeringer i brint, fremstilling, oplagring og transport af brint	Mål	Forsknings- og innovationsprojekter vedrørende innovative brintdrevne transportenheder		Antal	0	3	Q2	2026	Antal innovative projekter vedrørende brintdrevne transportenheder, der er udviklet. Projektet skal støtte udvikling, konstruktion og gennemførelse samt kommercialisering af innovative brintdrevne transportenheder. Investeringen skal støtte og udvikle et polsk potentiale til at blive leverandør af brintdrevne skibe/tog/busser til bæredygtig transport. Ud over forskning og udvikling skal der ydes støtte til opskalering af produktionen. Investeringsområdet omfatter en bred vifte af aktiviteter med henblik på at fremme, teste, demonstrere og markedsføre forskellige typer af transportenheder til transport af brintbrændselsceller. Den skal omfatte både opførelse af nye enheder og eftermontering af eksisterende enheder. Projekterne skal være i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01). Transportenheder må ikke anvendes til transport af fossile brændstoffer.
B21G	B2.1.1 Investeringer i brint, fremstilling, oplagring og transport af brint	Mål	Kapacitet i anlæg til produktion af kulstoffattig og vedvarende brint, herunder elektrolysatorer, med tilhørende infrastruktur		Antal	0	320	Q2	2026	Kapacitet i anlæg til produktion af kulstoffattig og vedvarende brint, herunder elektrolysatorer, med tilhørende infrastruktur (320 MW). Investeringen i forbindelse kulstoffattig og vedvarende brint skal opfylde kravet om besparelser i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner på 73,4 % for brint, der resulterer i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner, der er lavere end 3 tCO2e/tH2, og 70 % for brintbaserede syntetiske brændstoffer i forhold til en værdi for fossile brændstoffer på 94 g CO2e/MJ, der resulterer i 2,256 tCO2e/tH2, ligesom ved tilgangen i artikel 25, stk. 2, og bilag V til direktiv (EU) 2018/2001. Besparelser i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner beregnes ved hjælp af den metode, der er omhandlet i artikel 28, stk. 5, i direktiv (EU) 2018/2001 eller alternativt ved hjælp af ISO 14067:2018 eller ISO 14064-1:2018.
B22G	B2.2 Forbedring af betingelserne for udvikling af vedvarende energikilder	Milepæl	Ikrafttræden af retsakter om ændring af den lovgivningsmæssige ramme for VE-fællesskaber og biomethan: Ændringer af VE-loven, ændringer af lovgivningen om energimarkedet og ikrafttræden af en forordning til VE-loven	Bestemmelser i ændringsretsakterne og i forordningen, der angiver deres ikrafttræden				Q1	2023	Vedtagelse og ikrafttræden af ændringsretsakter og -forordninger, herunder: 1. Ændringer af lov af 20. februar 2015 om vedvarende energikilder skal omformulere driftsprincipperne for energiklynger (bedre betingelser for etablering af sådanne enheder) ved at fastsætte: regler, definitioner eller begreber vedrørende: anvendelsesområde, aftaler, emne for energiklyngen, register over energiklynger eller samarbejde mellem individuelle medlemmer af energiklyngen og systemoperatører. 2. Ændringer af VE-loven implementerer kollektive modeller for energiprosumenter. 3. Ændringer af lovgivningsmæssige retsakter vedrørende energimarkedet skal gennemføre bestemmelser om nye VE-fællesskaber, som skal sikre, at slutkunder, navnlig privatkunder, har ret til at deltage i et VE-fællesskab i overensstemmelse med direktiv (EU) 2018/2001, samtidig med at de bevarer deres rettigheder og/eller forpligtelser som slutkunder, og uden at være underlagt uberettigede eller diskriminerende betingelser eller procedurer, der ville forhindre dem i at deltage i et VE-fællesskab. 4. I forordningen om VE-loven om principperne for energiregnskaber for energikooperativer skal der indføres bestemmelser, der præciserer driftsprincipperne for en af modellerne for vedvarende energifællesskaber. 5. Ændringer af VE-loven — som fastsætter regler for driften af en virksomhed i biometansektoren.
B23G	B2.2 Forbedring af betingelserne for udvikling af vedvarende energikilder	Milepæl	Ikrafttrædelse af lov om ændring af lov om investeringer i landbaserede vindmølleparker	Bestemmelse i lov om ændring af lov om investeringer i landbaserede vindmølleparker, hvoraf det fremgår, at loven træder i kraft				Q2	2022	Ikrafttrædelse af en ændringsretsakt, som fjerner formelle hindringer for investeringer i onshore-infrastruktur. Ændringen skal gøre afstandsreglen (minimumsafstand fra vindmøllen til beboelsesejendomme — 10 gange vindmøllens højde, 10H) mere fleksibel ved at give flere beføjelser til at fastsætte minimumsafstande til kommunerne som led i proceduren for fysisk planlægning/zoneinddeling og til regionale miljøbeskyttelseskontorer som led i proceduren for afgørelser om miljøforhold. Den generelle 10H-afstandsregel skal opretholdes, men der skal være mulighed for afvigelser fra den, og der skal gives flere beføjelser til at bestemme placeringen af vindmølleparker til de enkelte kommuner som led i den lokale planlægningsprocedure (zoneinddeling/fysisk procedure). Den lokale plan skal kunne fastlægge en kortere afstand mellem vindmølleparken og beboelsesbygningen under hensyntagen til omfanget af vindmølleparkernes indvirkninger på grundlag af den miljøkonsekvensprognose, der er udarbejdet i henhold til en sådan plan.
B24G	B2.2 Forbedring af betingelserne for udvikling af vedvarende energikilder	Milepæl	Ikrafttræden af en forordning om en plan for auktioner over vedvarende energi for årene 2022-2027	Bestemmelse i den forskrift, der angiver ikrafttrædelsen				Q3	2022	Ikrafttrædelsen af en forordning om en plan for auktioner over vedvarende energi pr. teknologi (herunder for nye vindmølleparker på land). Planen skal indeholde et budget og en elektricitetsmængde, der skal være til rådighed for hver konkurrencepræget auktion i perioden 2022-2027.
B25G	B2.2 Forbedring af betingelserne for udvikling af vedvarende energikilder	Mål	T1 — Installeret kapacitet på landbaserede vind- og solcelleanlæg (i GW)		Antal	11,2	18	Q4	2023	Samlet installeret kapacitet (i GW) for onshore-vind- og solcelleanlæg.
B26G	B2.2 Forbedring af betingelserne for udvikling af vedvarende energikilder	Mål	T2 — Installeret kapacitet på landbaserede vind- og solcelleanlæg (i GW)		Antal	18	20	4. kvartal	2024	Samlet installeret kapacitet (i GW) for onshore-vind- og solcelleanlæg.
B27G	B2.2 Forbedring af betingelserne for udvikling af vedvarende energikilder	Mål	T3 — Installeret kapacitet på landbaserede vind- og solcelleanlæg (i GW)		Antal	20	23	Q4	2025	Samlet installeret kapacitet (i GW) for onshore-vind- og solcelleanlæg.
B28G	B2.2 Forbedring af betingelserne for udvikling af vedvarende energikilder	Mål	T4 — Installeret kapacitet på landbaserede vind- og solcelleanlæg (i GW)		Antal	23	23,5	Q2	2026	Samlet installeret kapacitet (i GW) for onshore-vind- og solcelleanlæg.
B29G	B2.2 Forbedring af betingelserne for udvikling af vedvarende energikilder	Milepæl	Ikrafttrædelse af den gennemførelsesforordning, der følger af lov af 17. december 2020 om fremme af elproduktion i havvindmølleparker	Bestemmelse i den forskrift, der angiver ikrafttrædelsen				Q2	2022	Følgende gennemførelsesforordning træder i kraft: Ministerrådets forordning om koncessionsafgifter — i henhold til energilovens artikel 34, stk. 2a, omfatter forpligtelsen til at betale koncessionsafgiften til formanden for Energitilsynet også energivirksomheder, der udøver økonomisk aktivitet inden for elproduktion i havvindmølleparker, jf. lov af 17. december 2020 om fremme af elproduktion i havvindmølleparker. I forbindelse med ændringen af energiloven af 15. april 2021 er en aktivitet, der også er omfattet af koncessionsafgiften, oplagring af elektricitet.
B30G	B2.2 Forbedring af betingelserne for udvikling af vedvarende energikilder	Milepæl	Ikrafttrædelse af den gennemførelsesforordning, der følger af lov af 17. december 2020 om fremme af elproduktion i havvindmølleparker	Bestemmelse i den forskrift, der angiver ikrafttrædelsen				Q4	2022	Klima- og miljøministerens bekendtgørelse om, hvilke typer pengestrømme der skal tages i betragtning ved beregningen af den justerede pris og den detaljerede metode til beregning af den justerede pris. Forordningen skal præcisere, hvilke typer pengestrømme der skal tages i betragtning ved beregningen af den justerede pris, og den detaljerede metode til beregning af den justerede pris. Under processen skal der tages hensyn til faktorer som investeringsstøtte, datoen for tildeling af investeringsstøtte og reglerne for tildeling af offentlig støtte inden for miljøbeskyttelse og energi. Den forventede virkning er at lette ovennævnte procedure for investorer i havvindmølleparker.
B31G	B2.2.1 Udvikling af transmissionsnet, intelligent elinfrastruktur	Mål	T1 — Længde af nybyggede eller moderniserede eltransmissionsnet (km)		Antal	0	70	4. kvartal	2024	Antal kilometer nybyggede eller moderniserede dele af eltransmissionsnetprojekter (400 kV). Længden af hver sektion beregnes kun én gang (uanset om der er tale om en enkelt eller en dobbeltkredsløbslinje).
B32G	B2.2.1 Udvikling af transmissionsnet, intelligent elinfrastruktur	Mål	T2 — Længde af nybyggede eller moderniserede eltransmissionsnet (km)		Antal	70	190	Q4	2025	Antal kilometer nybyggede eller moderniserede dele af eltransmissionsnetprojekter (400 kV). Længden af hver sektion beregnes kun én gang (uanset om der er tale om en enkelt eller en dobbeltkredsløbslinje).
B33G	B2.2.1 Udvikling af transmissionsnet, intelligent elinfrastruktur	Mål	T3 — Længde af nybyggede eller moderniserede eltransmissionsnet (km)		Antal	190	320	Q2	2026	Antal kilometer nybyggede eller moderniserede dele af eltransmissionsnetprojekter (400 kV). Længden af hver sektion beregnes kun én gang (uanset om der er tale om en enkelt eller en dobbeltkredsløbslinje).
B34G	B2.2.1 Udvikling af transmissionsnet, intelligent elinfrastruktur	Milepæl	Gennemførelse af datacentret på elmarkedet (OIRE/CSIRE)	Idriftsættelse				Q4	2024	Idriftsættelse og installation af en datahub og en effektkvalitetsanalysator på elmarkedet (OIRE/CSIRE).
B35G	B2.2.2 VE-anlæg, der drives af energifællesskaber	Mål	Enheder, der modtager støtte inden for præinvesteringsdelen		Antal	0	139	Q1	2025	Antal tilskudsaftaler, der er indgået med støttemodtagere, og som udvælges via en åben, konkurrencepræget og gennemsigtig indkaldelse af forslag. Tildelingen af projekter til modtagerenhederne skal sikre en afbalanceret fordeling mellem enhederne på tværs af landet under hensyntagen til befolkningstallet og den geografiske dækning. På datoen for undertegnelsen af tilskudsaftalerne skal modtagerne tilhøre enheder, der er i stand til at etablere et VE-fællesskab som defineret i direktiv (EU) 2018/2001 (omarbejdning) om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og andre energifællesskaber som defineret i polsk lovgivning (herunder energiklynger "Klaster energii" og energikooperativer "Spółdzielnia energetyczna").
B36G	B2.2.2 VE-anlæg, der drives af energifællesskaber	Mål	Energifællesskaber, der støttes inden for investeringsdelen		Antal	0	10	4. kvartal	2025	Antal tilskudsaftaler indgået med VE-fællesskaber som defineret i direktiv (EU) 2018/2001 (omarbejdning) om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og andre energifællesskaber som defineret i polsk lovgivning (herunder energiklynger "Klaster energii" og energikooperativer "Spółdzielnia energetyczna"). De støttemodtagende enheder udvælges via åbne, gennemsigtige og konkurrenceprægede indkaldelser af forslag. Tildelingen af projekter til modtagerenhederne skal sikre en afbalanceret fordeling mellem enhederne på tværs af landet under hensyntagen til befolkningstallet og den geografiske dækning.
B37G	B2.2.3 Opførelse af offshoreterminalinfrastruktur	Milepæl	Opførelse af en offshoreanlægsterminal	Idriftsættelse				Q2	2025	Idriftsættelse af en ny havn. Det samlede areal af oplagrings- og driftsopbevaringsarealerne skal være 33,6 ha. Inden for præmonteringsarealet skal arealet have en bæreevne på 50 T/m² og et lagerareal på 20 T/m². Ro-ro-rampen skal også bygges. Terminalens oplagringsområde skal levere tjenester til to uafhængige udviklere af havvindmølleparker. Opdelingen af den ydre mole skal kunne have to kajpladser til jack-up fartøjer. Den samlede længde af kajerne i havvindmølleterminalen skal være over 1 000 meter. Havvindmølleterminalen i den ydre havn skal have optimale hydrotekniske og navigationsmæssige vilkår for offshorefartøjer. Friløb fra havnekanaler skal sikre effektiviteten og sikkerheden af skibenes sejlads. Hovedkanalen skal være 280 m bred i det snævreste punkt.
B38G	B2.2.3 Opførelse af offshoreterminalinfrastruktur	Mål	Opførelse af en offshoretjenesteterminal i Łeba og Ustka		Antal	0	2	2. kvartal	2026	Færdiggørelse af opførelsen af to offshore-tjenesteterminaler (Ustka og Łeba). Investeringen i Ustka skal bestå i anlæg af en indflyvningsvandvej med en dybde på 8 m med mulighed for uddybning til 9-9,5 m. Investeringsområdet skal være 12,7 ha. Derudover er det planen at genopbygge det østlige gennembrud og bygge et nyt vestligt bølgebryder, der er ca. 1 400 m langt. Det planlagte område for terminalen skal være på omkring 14 ha, og der skal opføres en kaj ved terminalen af en længde på omkring 400 m. Investeringen i Łeba skal bestå i anlæg af en indsejlingsvandvej med en dybde på 3,5-4 m. Der foretages en ekspertvurdering af betingelserne for strukturerne på hele strækningen. Desuden skal der bygges et nyt østligt bølgebryderanlæg, der er mindst 220 m langt, for at sikre en sikker indsejling til havnen. Der skal bygges et nyt havnebassin på jord og en kaj inde i bassinet med en længde på ca. 260 m.
B39G	B3.1 Støtte til bæredygtig vand- og spildevandshåndtering i landdistrikter	Milepæl	Udvikling af regler for territorialisering af støtte til vandforsyning eller investeringer i kloakering i landdistrikter	Vedtagelse af retningslinjer ved ministeren for landbrug og udvikling af landdistrikter.				Q4	2021	Vedtagelse af territoriale kriterier for udvælgelse af støttemodtagere. Udvælgelseskriterierne skal prioritere kommuner, der er mindst i stand til at finansiere investeringer med egne midler. De selvstyrende regioner skal inddrages i processen med at definere kriterierne for udvælgelse af støttemodtagere.
B40G	B3.1 Støtte til bæredygtig vand- og spildevandshåndtering i landdistrikter	Milepæl	Ikrafttræden af en retsakt, der indfører en forpligtelse til regelmæssigt at overvåge og kontrollere passende individuelle systemer	Bestemmelse i den lov, der angiver ikrafttrædelsen				Q2	2022	Ikrafttrædelsen af en retsakt, der indfører en forpligtelse for kommunerne til at overvåge og kontrollere bortskaffelsen af spildevand og anvende instrumenter til forebyggelse af ukorrekt bortskaffelse, herunder den såkaldte erstatningsordning, dvs. kommunens tømning af septiktanke for ejere af fast ejendom, der ikke har indgået aftaler om tømning af septiktanke.
B41G	B3.1.1 Investeringer i spildevandsrensningssystemer og vandforsyning i landdistrikter	Mål	Yderligere forbindelser for befolkningen i landdistrikterne med hensyn til vandinfrastruktur		Antal	0	33 990	Q4	2025	Yderligere forbindelser for landbefolkningen, der anvender vandforsynings- og spildevandsrensningsinfrastrukturen i kommuner, der fuldt ud overholder de ændrede regler om spildevandsbortskaffelse. Støtten skal rettes mod områder, hvis investeringskapacitet er blevet begrænset som følge af covid-19-pandemien uden for byområder som omhandlet i vandlovens artikel 86, og til infrastrukturprojekter til spildevandsrensning med det største potentiale til at reducere de eksisterende negative miljøvirkninger. Modtagerne af investeringen udvælges på grundlag af en åben og gennemsigtig konkurrence. Alternative løsninger for infrastruktur til vandforsyning og spildevandsrensning i landdistrikter (f.eks. kombination af kollektive systemer med septiktanke eller individuelle anlæg) skal overvejes. Vandindvinding skal undgås, hvis de pågældende vandområder (overfladevand eller grundvand) (i forbindelse med intensivering af klimaændringerne) forventes at befinde sig i mindre end god tilstand eller potentielt god tilstand.

Formålet med reformen er at forenkle og udvide ordningen for energispareforpligtelser.

Reformen skal gennemføres ved at udarbejde et sæt standardreferenceværdier for forskellige typer af energibesparende foranstaltninger. Det er ikke længere nødvendigt at revidere sådanne foranstaltninger, hvilket skal lette mindre enheders deltagelse i ordningen. Et andet element i reformen er, at brændstofvirksomheder, der markedsfører flydende brændstoffer, der anvendes til transport, er omfattet af ordningen for energispareforpligtelser. Disse virksomheder skal gennemføre projekter til forbedring af energieffektiviteten, annullere et passende antal hvide attester eller betale et erstatningsgebyr på visse betingelser. Som følge heraf forventes efterspørgslen efter hvide attester at stige, hvilket vil øge omsætningen på markedet og opfylde de øgede energieffektivitetsmål.

Reformen skal være gennemført senest den 30. juni 2022.

B1.2.1 Energieffektivitet og vedvarende energikilder i virksomheder — investeringer med det højeste potentiale for reduktion af drivhusgasemissioner

Reformen skal sigte mod at reducere virksomhedernes endelige energiforbrug og drivhusgasemissioner.

Gennemførelsen af grønne løsninger i virksomheder skal fokusere på at forbedre industri- og energiprocesser med henblik på at forbedre energieffektiviteten og reducere energiintensiteten, hvilket fører til en reduktion — og en højere effektivitet — af energiforbruget sammen med investeringer i vedvarende og kulstoffattige energikilder i virksomheder. Investeringen skal navnlig støtte i) opførelse, udvidelse eller modernisering af bestående industri- og produktionsanlæg, industriudstyr og elektricitetsanlæg med henblik på at forbedre deres energieffektivitet, ii) opførelse og installation af egne vedvarende energikilder i virksomheder, herunder vindmøller, solfangere, solcellepaneler, geotermiske systemer og varmepumper, iii) opførelse af energilagringsanlæg i virksomheder i forbindelse med produktion af energi fra vedvarende energikilder, iv) opførelse/opgradering af egne (interne) kulstoffattige energikilder, herunder kraftvarmeproduktion, v) en forøgelse af andelen af lav- eller nulemissionsbrændstoffer i fremstillingsprocesserne under overholdelse af de højeste emissionsstandarder, vi) erstatning af lavenergivarmekilder, der anvender brændsel (fast, flydende, gas) eller elektricitet, med mere energieffektive kilder, vii) termomodernisering af bygninger og anlæg, der anvendes i industrielle processer. Projekterne udvælges på grundlag af en åben udvælgelsesprøve under hensyntagen til følgende kriterier: i) parathed — projektets modenhed til gennemførelse, ii) overensstemmelse med eksisterende planer for klimaneutralitet iii) graden af reduktion af CO2-, PM2,5- og PM10-emissioner iv) graden af reduktion af primærenergiforbruget.

For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01), skal støtteberettigelseskriterierne i mandatet for kommende indkaldelser af projekter udelukke følgende liste over aktiviteter: i) aktiviteter i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder downstream-anvendelse 16 ii) aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 17 iii) aktiviteter i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 18 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 19 og iv) aktiviteter, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet. Mandatet skal desuden kræve, at kun aktiviteter, der er i overensstemmelse med relevant EU- og national miljølovgivning, kan udvælges.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2023.

B2.3 Støtte til investeringer i havvindmølleparker

Formålet med reformen er at sikre en effektiv gennemførelse og videreudvikling af offshorevindenergi.

Reformen skal bestå i at indføre detaljerede krav til komponenter til kraftværker og til offshorekraftværkskomponenter samt konstruktionskrav til offshorekraftværkskomponenter, samtidig med at der tages hensyn til sikkerheden og pålideligheden af offshorekraftproduktionen og -enheden. Der skal vedtages en forordning, der fastsætter den maksimumspris pr. 1 MWh (udtrykt i PLN), der kan angives i de bud, som producenterne afgiver på en auktion. Reformen skal være gennemført senest den 30. juni 2024.

Formålet med reformen er også at mindske indvirkningen af allokeringsbegrænsningerne på resultaterne på elmarkedet. Reformen består i, at transmissionssystemoperatøren gennemfører et eksplicit indkøb af balanceringskapacitet (reserver) inden den fælles day-ahead-kobling (SDAC) i overensstemmelse med ACER's henstilling om at mindske de anvendte tildelingsbegrænsninger. Reformen skal være gennemført senest den 31. december 2023.

Reformen ledsages af auktioner for elproduktion fra havvindmølleparker. Auktionerne afholdes senest den 31. december 2025.

B2.3.1 Opførelse af havvindmølleparker

Gennemførelsen af offshoreprojekter i Østersøen har til formål at bidrage til gradvist at øge andelen af vedvarende energikilder og nulemissionskilder i Polens energisystem.

Investeringen skal støtte projekter vedrørende opførelse af havvindmølleparker. Havvindmølleparker skal bidrage til at stabilisere driften af elnettet ved at sikre større stabilitet i energiproduktionen sammenlignet med andre typer VE-anlæg såsom fotovoltaiske anlæg og vindmølleparker på land. Den samlede nominelle kapacitet for offshorevindanlæg, der installeres som følge af investeringen, skal være 1 500 MW.

Støttemodtagerne udvælges på grundlag af en åben, gennemsigtig og ikke-diskriminerende indkaldelse af forslag, som er tilgængelig for alle projekter, der deltager i fase I (støtte ydet uden for auktionssystemet), og som skal evalueres. Støtten ydes til mere end én støttemodtager for at muliggøre effektiv konkurrence på markedet for offshorevindenergi. Kriterierne for projektudvælgelse omfatter modenhed og parathed til afslutning af projekter senest den 30. juni 2026, gennemførelsesplan og frister for opnåelse af de forventede indikatorer eller installeret kapacitet som følge af projektgennemførelsen (MW).

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

B2.4 Retsgrundlag for udvikling af energilagringsanlæg

Formålet med reformen er at fjerne eksisterende retlige hindringer for udvikling af lagringsteknologier og skabe stabile retlige rammer for driften af lagringsvirksomheder.

Reformen skal bl.a. fritage oplagring af elektricitet fra takstforpligtelsen og fjerne dobbeltopkrævning af netafgifter. Den gør forpligtelsen til at opnå en koncession/registrering i registret afhængig af den samlede installerede ellagringskapacitet, uanset dens kapacitet. De foreslåede takstrammer for oplagring skal være ikke-diskriminerende og afspejle omkostningerne.

Reformen skulle være gennemført senest den 30. juni 2021.

B2.4.1 Energilagringssystemer

Formålet med investeringen er at sikre kontinuitet i forsyningen til forbrugerne og øge effektiviteten af anvendelsen af vedvarende energikilder gennem investeringer i teknologier, der letter balancering af elektricitet i elektricitetssystemet.

Investeringen består i modernisering af det eksisterende pumpekraftværk for vandkraft. Den skal omfatte tilpasning af anlæg til nuværende og fremtidige regulerings- og markedsbehov for at sikre en levedygtig drift af kraftværket. Den skal bestå af modernisering af øvre reservoir (renovering af bituminøs beton opstrøms), øvre vandindtag og afledte tunneler og mindst tre ud af fire vandgeneratorer på lagrings- og pumpekraftværket. Investeringen forventes at føre til en forøgelse af anlæggets tilgængelighed og effektivitet.

Investeringen skal også finansiere køb og installation af et backup-ellageranlæg med en kapacitet på 4-5 kWh hver.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

B3.2 Støtte til genopretning af miljøet og beskyttelse mod farlige stoffer

Formålet med reformen er at mindske de negative miljøvirkninger af nedbrudte arealer i stor skala og muliggøre en koordineret neutralisering af trusler i polske havområder.

Reformen indebærer fjernelse af organisatoriske og juridiske hindringer for en omfattende eliminering af de negative miljøvirkninger af store postindustrielle områder. Den skal fokusere på fire uafhængige feltkomponenter (forskellige arbejdssteder og arbejdsområder): 1) det tidligere kemiske anlæg "Tarnowskie Góry" i Tarnowskie Góry 2) det tidligere "Zachem"-anlæg i Bydgoszcz; 3) "Organika-Azot"-anlægget i Jaworzno 4) det tidligere "Boruta" Dyes-industrianlæg i Zgierz.

Den lovgivning, der gennemfører disse ændringer, træder i kraft den 31. december 2022.

Den anden del af reformen består i at fastlægge regler for farlige materialer, der er nedsunket i Østersøen, med henblik på at øge sikkerheden for menneskers sundhed og miljøets tilstand. Den skal beskrive de offentlige myndigheders beføjelser i henhold til lovbestemmelserne, identificere ledende og samarbejdende enheder i spørgsmål vedrørende deponering af farlige materialer i havområder, indeholde en detaljeret handlingsplan for den offentlige forvaltning samt kontrollerede og underordnede enheder vedrørende farlige materialer, der er deponeret i havområder, sammen med en angivelse af, hvilke enheder der er ansvarlige for gennemførelsen af de enkelte opgaver og indføre lovændringer for at gøre det muligt at overvåge, identificere og eventuelt udvinde og bortskaffe farlige materialer.

Den lovgivning, der gennemfører disse ændringer, træder i kraft den 30. september 2022.

B3.2.1 Investeringer i risikoneutralisering og restaurering af store brownfieldområder og Østersøen

Formålet med investeringen er at fjerne den trussel mod menneskers sundhed og liv, som store brownfieldområder udgør, at minimere deres negative indvirkning på det naturlige miljø og at genvinde dem med henblik på genbrug, samtidig med at princippet om, at forureneren betaler, og miljøansvarsdirektiv 2004/35/EF overholdes. Investeringen forventes også at bidrage til at imødegå risikoen for forurening og farlige materialer i polske havområder.

Investeringen består i udvikling af analyser og undersøgelser, der fører til udarbejdelse af fuldstændig investeringsdokumentation for foruddefinerede lokaliteter, hvor der er betydelige problemer med tilstedeværelsen af forurenende stoffer eller farlige stoffer i et stort område. Den omfatter udvikling af feltforskning, undersøgelser og arealopgørelser som et indledende, men grundlæggende skridt i retning af udarbejdelse af fuldstændig investeringsdokumentation i programmets næste faser.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

Investeringen skal støtte oprydning af jord og neutralisering af farlige stoffer, forberedelse af jord til investeringer ved modernisering af hård infrastruktur samt genoplivning af bygninger i Huta Sendzimira.

Investeringen skal også støtte rekognoscerings- og målingskampagner i Østersøen samt en analyse af de indhentede data som et nødvendigt skridt hen imod udarbejdelsen af en fuldstændig dokumentation for neutraliseringsplaner.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

B3.3 Støtte til bæredygtig forvaltning af vandressourcer i landbruget og landdistrikterne

Formålet med reformen er at forbedre betingelserne for investeringer i vandforvaltning og ressourceeffektivitet i landdistrikterne. Reformen skal bidrage til at øge landbrugets modstandsdygtighed over for tørke og forebyggelse af oversvømmelser i landbrugsområder, forbedre vandeffektiviteten ved korrekt regulering af vandforholdene i landbrugsområder og reduktion af afstrømning og forøge vandbindingen.

Reformen skal bestå af ændringer af national lovgivning, der er nødvendige for at forbedre betingelserne for en modstandsdygtig vandforvaltning i landbruget og landdistrikterne. Ændringerne skal lette forberedelsen og gennemførelsen af investeringer i vandbinding og standsning af afvanding fra landbrugsjord, herunder navnlig investeringer i forbindelse med genopbygning og genopbygning af dræningsanlæg, således at de opfylder opbevaringsfunktionen og dermed beskytter landbrugsjord mod tørke og begrænser risikoen for oversvømmelser.

Reformen skal opfylde kravene i den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01), navnlig skal den sikre overholdelse af EU's miljølovgivning, herunder VVM-direktivet (2011/92/EU) og vandrammedirektivet (2000/60/EF).

Ændringerne må ikke føre til en forringelse af graden af overholdelse af EU's miljølovgivning, navnlig for så vidt angår investeringer, der betragtes som betydelige eller potentielt betydelige investeringer i henhold til ministerrådets forordning om projekter, der kan forventes at få en betydelig indvirkning på miljøet, og investeringer i eller påvirker Natura 2000-områder. Desuden må ændringerne ikke ændre de gældende bindende regler om vandindtag.

Reformen skal være gennemført senest den 30. juni 2022.

B3.3.1 Investeringer i at øge potentialet for bæredygtig vandforvaltning i landdistrikterne

Formålet med investeringen er at støtte investeringer i landdistrikter med henblik på at forbedre vandforvaltningen og ressourceeffektiviteten.

Investeringerne skal bidrage til at øge landbrugets modstandsdygtighed over for tørke og forebyggelse af oversvømmelser i landbrugsområder forbedre vandeffektiviteten ved korrekt regulering af vandforholdene i landbrugsområder og reduktion af afstrømning og forøgelse af vandbindingen, forudsat at deres behov og natur er behørigt begrundet. Der gives prioritet til klimaresistente og naturbaserede løsninger. Projekter under denne foranstaltning skal underkastes en miljøkonsekvensvurdering (VVM) og opfylde kravene i den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01). Det skal sikres, at EU's miljølovgivning, herunder VVM-direktivet (2011/92/EU) og vandrammedirektivet (2000/60/EF), overholdes. Alle investeringsprojekter, der finansieres under denne komponent, og som kræver en VVM-afgørelse, skal være i overensstemmelse med direktiv 2011/92/EU som ændret ved direktiv 2014/52/EU. Nærmere bestemt skal alle nye projekter, der kræver en VVM, godkendes efter lov om miljøoplysninger og miljøbeskyttelse, offentlig deltagelse i miljøbeskyttelse og miljøkonsekvensvurdering, som ændret ved lov af 30. marts 2021 om ændring af denne lov og visse andre love. Bestemmelserne i "Retningslinjer for afhjælpende foranstaltninger i forbindelse med projekter, der medfinansieres af EU-midler berørt af overtrædelsen 2016/2046", som meddelt Polen den 23. februar 2021 (ref. Ares (2021) 1423319), skal tages i betragtning ved gennemførelsen af alle investeringsprojekter, for hvilke der blev anmodet om eller udstedt en miljøbeslutning eller en bygge- eller anlægs- eller byggetilladelse, inden loven af 30. marts 2021 trådte i kraft. Der ydes kun støtte til projekter, der ikke fører til en forringelse af overfladevandets og grundvandets tilstand og ikke forhindrer en forbedring af de berørte vandområders økologiske tilstand eller potentiale.

Enhver investering, der har en negativ indvirkning på naturen, udelukkes fra støtten. Hvis der indvindes vand, skal den relevante myndighed udstede en relevant tilladelse, der sikrer, at de berørte vandområder er i god økologisk tilstand, og specificerer de forhold, der gør det muligt at undgå forringelse heraf, i overensstemmelse med kravene i direktiv 2000/60/EF og den tekniske vejledning om DNSH-princippet og dokumenteret ved de seneste relevante støttedata. Vandindvinding skal undgås, hvis de pågældende vandområder (overfladevand eller grundvand) (i forbindelse med intensivering af klimaændringerne) forventes at befinde sig i mindre end god tilstand eller potentielt god tilstand. Foranstaltningerne skal også være i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2009/147/EF om beskyttelse af vilde fugle (fugledirektivet) og direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet).

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

B3.4 Fremme af investeringer i grøn omstilling i byområder

Formålet med reformen er at støtte byernes kapacitet til at prioritere, planlægge, gennemføre og finansiere investeringsprojekter, der tager sigte på modvirkning af og tilpasning til klimaændringer i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt. Reformen og de dermed forbundne investeringer skal navnlig tage sigte på at øge andelen af grønne områder i byerne.

En række lovgivningsmæssige ændringer skal sikre, at bæredygtighedsaspekter integreres bedre i byplanlægningsprocedurerne, og at interessenterne høres behørigt som led i disse procedurer. Desuden skal det sikres, at de lokale myndigheder modtager passende kapacitetsstøtte til at prioritere, planlægge og gennemføre projekter til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer. Disse regulerings- og kapacitetsopbyggende elementer suppleres med oprettelsen af et særligt instrument, der har til formål at yde finansiering til investeringer i grøn omstilling i byområder.

For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01), skal kriterierne for støtteberettigelse for projekter udelukke følgende liste over aktiviteter: i) aktiviteter i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder downstream-anvendelse 20 ii) aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 21 iii) aktiviteter i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 22 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 23 og iv) aktiviteter, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet. Mandatet skal desuden kræve, at kun aktiviteter, der er i overensstemmelse med relevant EU- og national miljølovgivning, kan udvælges.

De lovgivningsmæssige ændringer, der har til formål at fremme grønne investeringer i byer, træder i kraft senest den 31. december 2023. Fonden for grøn byomstilling oprettes senest den 30. juni 2022.

B3.4.1 Investeringer i en grøn omstilling af byer

Formålet med investeringen er at afbøde byernes indvirkning på klimaændringerne og deres indbyggeres sundhed ved at reducere udledningen af drivhusgasser og andre forurenende stoffer. Målet er også at tilpasse byerne til de stigende ekstreme vejrforhold i forbindelse med klimaændringer, såsom tørke, hedebølger og oversvømmelser.

Det første af disse mål skal nås gennem investeringsprojekter, der øger anvendelsen af vedvarende energikilder som energikilde i byen og øger energieffektiviteten samt udviklingen af nulemissionstransportinfrastruktur (fodgængere, cykling), der er integreret med kollektiv transport, uddannelse og bevidstgørelse blandt borgerne om behovet for at omstille byer til klimaneutralitet i forbindelse med tilpasning til klimaændringer. Det andet af disse mål skal nås gennem investeringsprojekter, der har til formål at øge biologisk aktive arealer i byområder og funktionelle områder og reducere arealbefæstelse og naturbaserede byinvesteringer med tilhørende vegetationsløsninger.

For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01), skal kriterierne for støtteberettigelse for projekter udelukke følgende liste over aktiviteter: i) aktiviteter i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder downstream-anvendelse 24 ii) aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 25 iii) aktiviteter i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 26 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 27 og iv) aktiviteter, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet. Mandatet skal desuden kræve, at kun aktiviteter, der er i overensstemmelse med relevant EU- og national miljølovgivning, kan udvælges.

Alle kontrakter om disse investeringer tildeles senest den 31. december 2025. Der oprettes relevante output- og/eller resultatindikatorer med henblik på at overvåge gennemførelsen af disse investeringer i forhold til ovennævnte mål.

B3.5 Reform af boligbyggeri for personer med lave og gennemsnitlige indkomster under hensyntagen til bygningers højere energieffektivitet

Formålet med reformen er at øge udbuddet af energieffektive boliger til husholdninger med lav og gennemsnitlig indkomst.

Dette mål skal nås ved at øge den offentlige samfinansieringssats for bygninger, der opfylder energieffektivitetsstandarder, 20 % mere ambitiøst end den gældende minimumsstandard for energieffektivitet i Polen (standarden for næsten energineutrale bygninger).

Reformen skal være gennemført senest den 30. juni 2022.

B3.5.1 Investeringer i energieffektive boliger for lav- og middelindkomsthusstande

Formålet med investeringen er at øge udbuddet af energieffektive boliger til husholdninger med lav og gennemsnitlig indkomst.

Investeringerne skal støtte oprettelsen af boliger, der indgår i den kommunale boligmasse, beskyttede boliger, indkvarteringsfaciliteter, husly til hjemløse, opvarmning og midlertidig indkvartering samt kommunens eller en tværkommunal sammenslutnings deltagelse i et projekt, der gennemføres af en anden investor, og som består i at oprette boliger til husleje for lavindkomstpersoner, som ikke har råd til en bolig på det private marked.

Der skal investeres i opførelse af beboelsesejendomme med flere lejligheder med lave emissioner ved hjælp af VE-anlæg (herunder navnlig solcellepaneler, solfangere) og andre "grønne" løsninger, der øger bygningers energieffektivitet. Energiforbruget i støttede bygninger skal være 20 % lavere end minimumsstandarden for energimæssig ydeevne (næsten energineutral bygning) for nye bygninger.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

B.4. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af lånet

Nr.	Relevant foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Betegnelse	Kvalitative indikatorer (for milepæle)	Kvantitative indikatorer (for mål)			Vejledende tidsplan for gennemførelse		Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål
					Måleenhed	Referencescenarie	Målsætning	Kvartal	År
B1L	B1.2 Fremme af gennemførelsen af energiselskabernes energispareforpligtelse	Milepæl	Ikrafttrædelse af gennemførelsesforordningen til lov om energieffektivitet	Bestemmelse i gennemførelsesforordningen til lov om energieffektivitet, hvoraf det fremgår, at den træder i kraft				Q2	2022	Ikrafttræden af gennemførelsesforordningen til lov om energieffektivitet, som fastsætter en referenceværdi for energibesparelser for projekter til forbedring af energieffektiviteten og fastlægger en metode til beregning af energibesparelser for projekter i transportsektoren.
B2L	B1.2.1 Energieffektivitet og vedvarende energikilder i virksomheder — investeringer med det højeste potentiale for reduktion af drivhusgasemissioner	Milepæl	Finansieringsinstrukser (herunder støtteberettigelses- og udvælgelseskriterier) for støtteordningen rettet mod energieffektivitet og vedvarende energikilder i virksomheder, herunder dem, der er omfattet af EU's emissionshandelssystem	Offentliggørelse af støtteordningen				Q4	2022	Ordningens investeringspolitik skal mindst omfatte følgende støtteberettigelses- og projektudvælgelseskriterier: i) målet om den laveste pris pr. ton sparet drivhusgas ii) sikre overensstemmelse med EU's og medlemsstaternes miljølovgivning og den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01) for støttede aktiviteter og virksomheder og specificere dekarboniseringsmål som nærmere beskrevet i den operationelle aftale iii) støttede ETS-anlæg skal reducere deres emissioner til under det benchmark, der er relevant for projekttilbuddet.
B3L	B1.2.1 Energieffektivitet og vedvarende energikilder i virksomheder — investeringer med det højeste potentiale for reduktion af drivhusgasemissioner	Mål	Tildeling af alle kontrakter om gennemførelse af energieffektivitet og vedvarende energikilder i virksomheder		Antal	0	43	4. kvartal	2023	Antal kontrakter tildelt investeringsprojekter vedrørende forbedring af industri- og energiprocesser med henblik på at forbedre energieffektiviteten og reducere energiintensiteten, hvilket fører til reduktion og rationalisering af energiforbruget med investeringer i vedvarende og kulstoffattige energikilder i virksomheder. Ordningen skal anvendes i overensstemmelse med dens finansieringsinstrukser som beskrevet under B2L. Ordningen skal indføres gennem en ikke-diskriminerende, gennemsigtig og åben proces, der er åben for alle industrisektorer.
B4L	B2.3 Støtte til investeringer i havvindmølleparker	Milepæl	Ikrafttrædelse af gennemførelsesbestemmelser som følge af lov om fremme af elproduktion i havvindmølleparker	Bestemmelser i de forordninger, der angiver deres ikrafttræden				Q2	2024	To gennemførelsesforordninger træder i kraft: 1. Klima- og miljøministerens bekendtgørelse om kravene til elementerne i et sæt udstyr til energievakuering og til elementer af offshoreunderstationer — Desuden skal forordningen sikre en passende kvalitet af infrastrukturen i forbindelse med dens potentielle integration med elnettet i tilfælde af overførsel af elforsyningsafgangene fra havvindmølleparker som fastsat i artikel 58-60 i loven om offshorevind. 2. Klima- og miljøministerens bekendtgørelse om maksimumsprisen i PLN pr. 1 MWh, som kan angives i producenternes bud på en auktion.
B5L	B2.3 Støtte til investeringer i havvindmølleparker	Milepæl	Afholdelse af auktioner for elektricitet fra havvindmølleparker	Offentliggørelse af auktionsresultater				Q4	2025	Ved lov af 17. december 2020 om fremme af elproduktion i havvindmølleparker (lovtidende fra 2021, punkt 234) blev der ved artikel 29 indført en forpligtelse for formanden for Energitilsynet til at afholde en auktion i 2025. Den maksimale samlede installerede elkapacitet for havvindmølleparker, for hvilke der kan gives ret til at dække den negative saldo gennem auktionen i 2025, er 2.5 GW.
B6L	B2.3 Støtte til investeringer i havvindmølleparker	Milepæl	Ikrafttrædelse af en ændring af forordningen om de nærmere betingelser for driften af elsystemet, som skal ændre de nationale balanceringsregler for i videst muligt omfang at reducere virkningen af tildelingsbegrænsningerne	Bestemmelse i ændringen af forordningen om dens ikrafttræden				Q4	2023	Som led i energimarkedsreformen skal reglerne for balancemarkedet ændres, så de omfatter eksplicitte indkøb af reserver inden den fælles day-ahead-kobling (SDAC). Denne løsning blev foreslået af ACER i CORE CCM-metoden (ACER's afgørelse 02/2019) som en af de mulige løsninger til at reducere virkningen af tildelingsbegrænsningerne mest muligt. Med henblik på gennemførelsen af denne reform ændrer energiministeren økonomiministerens bekendtgørelse af 4. maj 2007 om de nærmere vilkår for driften af elsystemet. Tildelingsbegrænsninger overvåges af energitilsynsmyndigheden i henhold til gældende EU-regler. Reguleringsmyndigheden skal gennemføre en undersøgelse af optimeringen af de foreslåede foranstaltninger til begrænsning af allokeringsbegrænsninger i det polske elektricitetssystem, og dens anbefalinger forventes at blive taget behørigt i betragtning i det videre arbejde.
B7L	B2.3.1 Opførelse af havvindmølleparker	Milepæl	Indkaldelse af forslag til udvalgte havvindmølleparker	Offentliggørelse af resultaterne af udvælgelsesprocessen				Q3	2022	Polen gennemfører en åben, gennemsigtig og ikke-diskriminerende indkaldelse af forslag, der er tilgængelig for alle projekter, der deltager i fase I (støtte ydet uden for auktionssystemet), og som skal evalueres. Støtten ydes til mere end én støttemodtager for at muliggøre effektiv konkurrence på markedet for offshorevindenergi. De primære kriterier for projektudvælgelse omfatter: — modenhed og parathed til gennemførelse af projekter senest i andet kvartal 2026 — tidsplan for gennemførelsen og frister for opnåelse af de forudsatte indikatorer — installeret kapacitet som følge af projektgennemførelsen (MW)
B8L	B2.3.1 Opførelse af havvindmølleparker	Milepæl	Påbegyndelse af anlægsarbejdet	Færdiggørelse				Q4	2024	Påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejdet, som skal finde sted, efter at den endelige investeringsbeslutning (FID) er truffet, efter at have opnået de nødvendige godkendelser, udvælges hovedentreprenøren, underskriver kontrakter med underentreprenører, og kontrahenterne har fået udstedt en ordre om påbegyndelse af arbejdet (NTP).
B9L	B2.3.1 Opførelse af havvindmølleparker	Mål	Havvindmølleparkers installerede kapacitet (i MW)		Antal	0	1 500	Q2	2026	Den samlede nominelle kapacitet for offshorevindmølleanlæg, der er installeret som følge af investeringen. Indikatoren henviser til det nominelle kapacitetspotentiale for installerede vindmøller i havvindmølleparker.
B10L	B2.4 Retsgrundlag for udvikling af energilagringsanlæg	Milepæl	Ikrafttræden af ændringer af energiloven for så vidt angår energilagring	Bestemmelse i ændringerne af energiloven, hvoraf det fremgår, at loven træder i kraft				Q2	2021	Ændringerne skal lette udviklingen af oplagring af elektricitet, herunder navnlig en undtagelse fra takstforpligtelsen, ingen dobbelte netafgifter, delvis fritagelse for gebyrer for tilslutning af lageret til nettet, fritagelse fra forpligtelsen til at fremlægge oprindelsescertifikater og fra visse gebyrer med hensyn til lagret elektricitet. De foreslåede takstrammer for oplagring skal være ikke-diskriminerende og afspejle omkostningerne.
B11L	B2.4.1 Energilagringssystemer	Mål	T1 — Etablerede energilagringsanlæg til energiproducent-forbrugere		Antal	0	10 000	2. kvartal	2024	Indikatoren gælder for antallet af installerede energilageranlæg i boliger med en minimumskapacitet på 4 kWh.
B12L	B2.4.1 Energilagringssystemer	Mål	T2 — Etablerede energilagringsanlæg til energiproducent-forbrugere		Antal	10 000	28 000	2. kvartal	2026	Indikatoren gælder for det yderligere antal installerede energilageranlæg til boliger med en minimumskapacitet på 4 kWh.
B13L	B2.4.1 Energilagringssystemer	Milepæl	Modernisering af ellageranlægget (lager- og pumpekraftværk)	Afslutning af moderniseringen				Q2	2026	Afslutning af moderniseringen af det eksisterende ellageranlæg (lager- og pumpekraftværk), herunder modernisering af et øvre reservoir, øvre vandindtag og afledte tunneler og mindst 3 ud af 4 vandgeneratorer på lagrings- og pumpekraftværket. Projektet skal føre til en forøgelse af tilgængeligheden og effektiviteten af kraftværker i produktions- og pumpetilstand. Den installerede effekt (turbinetilstand) forventes at nå op på 540 MW.
B14L	B3.2 Støtte til genopretning af miljøet og beskyttelse mod farlige stoffer	Milepæl	Ikrafttræden af en lov, der skal lette en omfattende eliminering af de negative miljøvirkninger af store postindustrielle områder.	Bestemmelse i den lov, der angiver ikrafttrædelsen				Q4	2022	Ikrafttræden af en lov, der har til formål at øge sikkerheden for menneskers sundhed og miljøets tilstand. Loven skal fjerne organisatoriske og juridiske hindringer, der opstår for en omfattende eliminering af de negative miljøvirkninger af store postindustrielle områder. Det er en form for lodsning for foruddefinerede lokaliteter. Loven skal indeholde regler for fire uafhængige feltkomponenter (forskellige steder og anvendelsesområder for værker): 1) det tidligere kemiske anlæg "Tarnowskie Góry" i Tarnowskie Góry 2) det tidligere "Zachem"-anlæg i Bydgoszcz; 3) "Organika-Azot"-anlægget i Jaworzno 4) det tidligere "Boruta" Dyes-industrianlæg i Zgierz. Projektets anvendelsesområde omfatter rekognoscering og opgørelse af områderne, forberedelse og vurdering af omfanget af problemer i forbindelse med reduktion af miljøpåvirkningen fra store forladte industrigrunde og udvikling af omfattende investeringsdokumentation for disse områder.
B15L	B3.2 Støtte til genopretning af miljøet og beskyttelse mod farlige stoffer	Milepæl	Ikrafttræden af en retsakt om farlige materialer i Østersøen	Bestemmelse i den lov, der angiver ikrafttrædelsen				Q3	2022	Ikrafttrædelsen af en retsakt, der har til formål at øge sikkerheden for menneskers sundhed og miljøets tilstand, og som skal indeholde: — en nøjagtig beskrivelse af de offentlige myndigheders beføjelser i henhold til lovbestemmelserne — en identifikation af ledende og samarbejdende enheder i spørgsmål vedrørende bortskaffelse af farlige materialer i Republikken Polens havområder — en detaljeret handlingsplan for den offentlige forvaltning samt kontrollerede og underordnede enheder vedrørende farlige materialer, der er deponeret i havområder, med angivelse af, hvilke enheder der er ansvarlige for gennemførelsen af de enkelte opgaver — indførelse af lovændringer for at gøre det muligt at overvåge, identificere og eventuelt udvinde og bortskaffe farlige materialer.
B16L	B3.2.1 Investeringer i risikoneutralisering og restaurering af store brownfieldområder og Østersøen	Mål	Dokumentationsmateriale udarbejdet for investeringer i forbindelse med de negative miljøvirkninger af udvalgte store brownfieldområder og farlige materialer, der er nedsunket i bunden af Østersøen		Antal	0	9	Q2	2026	Fuldstændig investeringsdokumentation for ni foruddefinerede lokaliteter — i land og til søs som en anden del af programmet — hvor der er betydelige problemer med tilstedeværelsen af forurenende stoffer eller farlige stoffer i et stort område.
B17L	B3.2.1 Investeringer i risikoneutralisering og restaurering af store brownfieldområder og Østersøen	Mål	Arealer, for hvilke der er gennemført feltundersøgelser vedrørende tilstedeværelsen af forurenende stoffer og farlige materialer		Antal	0	5	4. kvartal	2024	Udvikling af feltforskning, undersøgelser og arealopgørelser som et indledende, men grundlæggende skridt i retning af udarbejdelse af fuldstændig investeringsdokumentation i programmets næste faser.
B18L	B3.2.1 Investeringer i risikoneutralisering og restaurering af store brownfieldområder og Østersøen	Mål	Lokaliteter i polske havområder (herunder vrag) med udført fortegnelse og feltforskning i forbindelse med tilstedeværelsen af farlige materialer		Antal	0	4	4. kvartal	2025	Detaljerede rekognoscerings- og målekampagner i havet samt analyse af de indhentede data som et nødvendigt skridt i retning af udarbejdelse af fuldstændig dokumentation for neutraliseringsplaner.
B19L	B3.2.1 Investeringer i risikoneutralisering og restaurering af store brownfieldområder og Østersøen	Mål	Saneret areal (i hektar)		Antal	0	160	Q4	2025	Oprydning af Huta Sendzimira, hvor der er planlagt en investeringsdel. Indikatoren omfatter oprydning af jord og neutralisering af farlige stoffer, forberedelse af jord til investeringer gennem modernisering af hård infrastruktur (kommunikation, vej- og sporinfrastruktur).
B20L	B3.2.1 Investeringer i risikoneutralisering og restaurering af store brownfieldområder og Østersøen	Mål	Areal af genoplivede bygninger (i kvadratmeter)		Antal	0	17 000	Q4	2025	Indikatoren finder anvendelse på oprydningen af Huta Sendzimira, hvor en investeringsdel er planlagt. Indikatoren omfatter revitalisering af to historiske bygninger gennem en ændring af miljø- og energieffektivitetsstandarderne til de nuværende — i overensstemmelse med retlige og miljømæssige krav.
B21L	B3.3 Støtte til bæredygtig forvaltning af vandressourcer i landbruget og landdistrikterne	Milepæl	Ikrafttræden af de ændringer af national lovgivning, der er nødvendige for at forbedre betingelserne for modstandsdygtig vandforvaltning i landbruget og landdistrikterne	Bestemmelse i de ændringsretsakter, der angiver ikrafttrædelsen				Q2	2022	Ikrafttræden af ændringer, der skal bidrage til at øge landbrugets modstandsdygtighed over for tørke og forebyggelse af oversvømmelser i landbrugsområder forbedre vandeffektiviteten ved korrekt regulering af vandforholdene i landbrugsområder og reduktion af afstrømning og forøge vandbindingen. Ændringerne skal opfylde kravene i den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01), navnlig skal den sikre overholdelse af EU's miljølovgivning, herunder VVM-direktivet og vandrammedirektivet. Ændringerne må ikke føre til en forringelse af graden af overholdelse af EU's miljølovgivning for så vidt angår investeringer, der betragtes som betydelige eller potentielt betydelige investeringer i henhold til ministerrådets forordning om projekter, der kan forventes at få en betydelig indvirkning på miljøet, og investeringer i eller påvirker Natura 2000-områder. Desuden må ændringerne ikke ændre de gældende bindende regler om vandindtag.
B22L	B3.3.1 Investeringer i at øge potentialet for bæredygtig vandforvaltning i landdistrikterne	Milepæl	Vedtagelse af udvælgelseskriterier for indkaldelse af forslag	Ministeriet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikters vedtagelse af kriterierne				Q2	2022	Investeringerne udvælges på grundlag af specifikke indkaldelser på grundlag af miljøkriterier. Projektet skal bidrage til at øge landbrugets modstandsdygtighed over for tørke og forebyggelse af oversvømmelser i landbrugsområder forbedre vandeffektiviteten ved korrekt regulering af vandforholdene i landbrugsområder og reduktion af afstrømning og forøgelse af vandbindingen, forudsat at deres behov og natur er behørigt begrundet. Naturbaserede løsninger eller andre løsninger, der er modstandsdygtige over for klimaændringer, skal prioriteres. Der ydes kun støtte til projekter, der ikke fører til en forringelse af overfladevandets og grundvandets tilstand og ikke forhindrer en forbedring af de berørte vandområders økologiske tilstand eller potentiale.
B23L	B3.3.1 Investeringer i at øge potentialet for bæredygtig vandforvaltning i landdistrikterne	Mål	Landbrugsareal/skov (i hektar), der nyder godt af forbedret vandbinding		Antal	0	2 500 000	Q4	2025	Mindst 2,5 mio. hektar landbrugsjord eller skov, der påviseligt nyder godt af forbedret vandbinding, gennem interventioner, der forbedrer landbrugssektorens langsigtede modstandsdygtighed over for virkningerne af klimaændringer, navnlig tørke og oversvømmelser, og støtter biodiversiteten. Investeringen skal opfylde kravene i den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01). Den skal navnlig sikre overholdelse af EU's miljølovgivning, herunder VVM-direktivet (2014/52/EU) og vandrammedirektivet (2000/60/EF). Alle investeringsprojekter, der finansieres under denne komponent, og som kræver en VVM-afgørelse, skal være i overensstemmelse med direktiv 2011/92/EU som ændret ved direktiv 2014/52/EU. Nærmere bestemt skal alle nye projekter, der kræver en VVM, godkendes efter lov om miljøoplysninger og miljøbeskyttelse, offentlig deltagelse i miljøbeskyttelse og miljøkonsekvensvurderinger, som ændret ved lov af 30. marts 2021 om ændring af denne lov og visse andre love. Bestemmelserne i "Retningslinjer for afhjælpende foranstaltninger i forbindelse med projekter, der medfinansieres af EU-midler berørt af overtrædelsen 2016/2046", som meddelt Polen den 23. februar 2021 (ref. Ares (2021) 1423319), skal tages i betragtning ved gennemførelsen af alle investeringsprojekter, for hvilke der blev anmodet om eller udstedt en miljøbeslutning eller en bygge- eller anlægs- eller byggetilladelse, inden loven af 30. marts 2021 trådte i kraft. Der ydes kun støtte til projekter, der ikke fører til en forringelse af overfladevandets og grundvandets tilstand og ikke forhindrer en forbedring af de berørte vandområders økologiske tilstand eller potentiale. Hvis der indvindes vand, skal den relevante myndighed give en relevant tilladelse med angivelse af betingelserne for at undgå forringelse og sikre, at de berørte vandområder er i god økologisk tilstand i overensstemmelse med kravene i direktiv 2000/60/EF og dokumenteret ved hjælp af de seneste relevante understøttende data. Vandindvinding skal undgås, hvis de pågældende vandområder (overfladevand eller grundvand) (i forbindelse med intensivering af klimaændringerne) forventes at befinde sig i mindre end god tilstand eller potentielt god tilstand. Foranstaltningerne skal også være i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2009/147/EF om beskyttelse af vilde fugle (fugledirektivet) og direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet).
B24L	B3.4 Fremme af investeringer i grøn omstilling i byområder	Milepæl	Ikrafttræden af en lov om bæredygtig byudvikling, der fastsætter mål, retningslinjer, gennemførelsesbestemmelser og koordineringsmekanismer for grøn omstilling af byer	Bestemmelse i den lov, der angiver ikrafttrædelsen				Q4	2023	Ikrafttræden af en lov, der har til formål at støtte byområdernes kapacitet til at investere i den grønne omstilling. Den skal sikre, at bæredygtighedsaspekter integreres bedre i byplanlægningsprocedurerne. Den sikrer, at de berørte parter høres på behørig vis som led i disse procedurer. Den skal yde kapacitetsstøtte til lokale myndigheder med henblik på at gennemføre sådanne projekter.
B25L	B3.4 Fremme af investeringer i grøn omstilling i byområder	Milepæl	Instrumentet for grøn byomstilling	Oprettelse af instrumentet for grøn byomstilling og vedtagelse af dets detaljerede regler og procedurer i samråd med alle interessenter				Q2	2022	Milepælen henviser til oprettelsen af instrumentet for grøn omstilling i byerne til støtte for a) den grønne omstilling af byer, og b) investeringer i grøn digitalisering af byer med vedtagne procedurer. Instrumentet for grøn omstilling i byerne skal være i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01). For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01), skal kriterierne for støtteberettigelse for projekter udelukke følgende liste over aktiviteter: i) aktiviteter i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder downstream-anvendelse ii) aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks iii) aktiviteter i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg og anlæg til mekanisk-biologisk behandling og iv) aktiviteter, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet. Mandatet skal desuden kræve, at kun aktiviteter, der er i overensstemmelse med relevant EU- og national miljølovgivning, kan udvælges. Instrumentet for grøn byomstilling skal sikre, at tilbageførsler (dvs. renter på lånet, egenkapitalforrentning eller tilbagebetalt hovedstol minus tilknyttede omkostninger), der er knyttet til dette instrument, anvendes til de samme politiske mål, herunder efter 2026, eller til at tilbagebetale RRF-lånet.
B26L	B3.4.1 Investeringer i en grøn omstilling af byer	Mål	T1 — Underskrivelse af alle kontrakter om investeringer i grønne byudviklingsprojekter (beregnet på et sammensat grundlag)		Antal	0	120	Q2	2024	Målet henviser til antallet af kontrakter, der er indgået med støttemodtagerne. Støtten skal kanaliseres gennem instrumentet for grøn omstilling i byerne og være i overensstemmelse med de vedtagne procedurer. De støttemodtagende enheder udvælges via gennemsigtige indkaldelser af konkurrerende forslag, der er åbne for projekter, der vedrører alle byer. Kriterierne for udvælgelse af støttemodtagende enheder skal navnlig afspejle behovet for at afbøde byernes indvirkning på klimaændringer og deres indbyggeres sundhed ved at reducere drivhusgasemissioner og andre forurenende emissioner. Resultatindikatorerne defineres i overensstemmelse med de støttede projekters specificitet. Støtteberettigede projekttyper omfatter: i) forøgelse af biologisk aktive arealer i byområder og funktionelle områder og reduktion af arealbefæstelse, ii) naturbaserede investeringer i byområder (NBS) med tilhørende vegetationsløsninger, iii) bæredygtige regnvandssystemer, der omfatter grøn blå infrastruktur og naturbaserede løsninger iv) forbedring af luftkvaliteten i byerne, herunder udvikling af distribueret energi og borgerenergi v) oprettelse af lavemissionszoner, bæredygtig multimodal mobilitet i byerne, effektive mobilitetsplaner, grønne zoner i byområder vi) udvikling af energiklynger og kooperativer vii) øget anvendelse af vedvarende energikilder som energikilde i byen viii) udvikling af nulemissionstransportinfrastruktur (fodgængere, cykling) integreret med kollektiv transport ix) anvendelse af energieffektive belysningsteknologier til veje og offentlige steder x) uddannelse og bevidstgørelse blandt borgerne om behovet for at omstille byer til klimaneutralitet med hensyn til tilpasning til klimaændringer. Omkostningerne ved x) må ikke overstige 10 % af omkostningerne ved foranstaltning B3.4.1. Der gives prioritet til byer, hvor sådanne projekttyper er blevet eller planlægges indført. Tildelingen af projekter til modtagerenhederne skal sikre en afbalanceret fordeling mellem enhederne på tværs af landet under hensyntagen til befolkningstallet og den geografiske dækning. Omkostningerne ved tilbagebetalingen af lånet kræver ikke nogen form for bidrag fra de endelige modtagere eller de lokale myndigheder. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på investeringsprojekter, der genererer relevante indtægter eller omkostningsbesparelser.
B27L	B3.4.1 Investeringer i en grøn omstilling af byer	Mål	T2 — Underskrivelse af alle kontrakter om investeringer i grønne byudviklingsprojekter (beregnet på et sammensat grundlag)		Antal	120	344	Q4	2025	Antal kontrakter indgået med støttemodtagerne om investeringer, der opfylder kriterierne for post B26L.
B28L	B3.5 Reform af boligbyggeri for personer med lave og gennemsnitlige indkomster under hensyntagen til bygningers højere energieffektivitet	Milepæl	Ikrafttrædelse af lov om ændring af lov af 8. december 2006 om økonomisk støtte til opførelse af boliger til husleje, beskyttede boliger, natteherberger, husly for hjemløse, varmeanlæg og midlertidige lokaler med deraf følgende ændringer i andre love	Bestemmelse i lov om ændring af lov af 8. december 2006 om økonomisk støtte til opførelse af boliger til husleje, beskyttede boliger, natteherberger, husly for hjemløse, varmeanlæg og midlertidige lokaler og deraf følgende ændringer i andre love, der angiver lovens ikrafttræden				Q2	2022	Ændringen af loven skal give mulighed for at øge støtten til investeringer i opførelse af bygninger med en energistandard, der er højere end næsten energineutrale bygninger, med 20 %. Støtten øges i forhold til standardboliger fra 80 % til 95 % for bygninger til lavindkomsthusstande og fra 35 % til 60 % for husstande med gennemsnitlige indkomster. Disse bestemmelser finder anvendelse på enhver kilde til offentlig støtte.
B29L	B3.5.1 Investeringer i energieffektive boliger for lav- og gennemsnitshusstande	Mål	T1 — Afsluttet opførelse af den første gruppe energieffektive boliger for lav- og gennemsnitshusstande		Antal	0	1544	Q2	2024	Antal færdiggjorte lejligheder til overkommelige priser (for personer med lav og gennemsnitlig indkomst). Investeringerne gennemføres af lokale myndigheder og sociale boligforeninger. Kontrakter, der indgås med modtagerenheder (lokale myndigheder og sociale boligforeninger), skal indeholde følgende oplysninger: -mindst 75 % af disse lejligheder skal tildeles ansøgere til de lejligheder, der befinder sig i den nederste halvdel af den liste over ansøgere, der er opstillet på grundlag af ansøgernes indtægter i faldende orden, og -lejlighederne skal bygges efter en energieffektivitetsstandard, der er 20 % mere ambitiøs end den gældende minimumsstandard for energieffektivitet i Polen (næsten energineutrale bygninger/næsten energineutrale bygninger). De støttemodtagende enheder udvælges via gennemsigtige indkaldelser af konkurrerende forslag, der er åbne for alle lokale myndigheder og sociale boligforeninger. Kriterierne for udvælgelse af støttemodtagende enheder skal navnlig afspejle behovet for at øge udbuddet af energieffektive boliger til husholdninger med lav og gennemsnitlig indkomst. Der gives prioritet til områder, hvor sådanne projekter er blevet eller planlægges indført. Tildelingen af projekter til modtagerenhederne skal sikre en afbalanceret fordeling mellem enhederne på tværs af landet under hensyntagen til befolkningstallet og den geografiske dækning. Denne foranstaltning må ikke skade miljømålene i væsentlig grad, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, under hensyntagen til beskrivelsen af foranstaltningen og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01). Hvis der finder nye byggeaktiviteter sted i eller i nærheden af biodiversitetsfølsomme områder (herunder Natura 2000-nettet af beskyttede områder, UNESCO-verdensarvssteder og centrale biodiversitetsområder samt andre beskyttede områder), er overholdelse af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og 12, og fugledirektivets artikel 5 påkrævet, og der skal foretages en vurdering af indvirkningen på miljøet (VVM) eller screening, hvis det kræves i henhold til VVM-direktivet. Alle investeringsprojekter, der finansieres under denne komponent, og som kræver en VVM-afgørelse, skal være i overensstemmelse med direktiv 2011/92/EU som ændret ved direktiv 2014/52/EU. Nærmere bestemt skal alle nye projekter, der kræver en VVM, godkendes efter lov om miljøoplysninger og miljøbeskyttelse, offentlig deltagelse i miljøbeskyttelse og miljøkonsekvensvurdering, som ændret ved lov af 30. marts om ændring af denne lov og visse andre love. Bestemmelserne i "Retningslinjer for afhjælpende foranstaltninger i forbindelse med projekter, der medfinansieres af EU-midler berørt af overtrædelsen 2016/2046", som meddelt Polen den 23. februar 2021 (ref. Ares (2021) 1423319), skal tages i betragtning ved gennemførelsen af alle investeringsprojekter, for hvilke der blev anmodet om eller udstedt en miljøbeslutning eller en bygge- eller anlægs- eller byggetilladelse, inden loven af 30. marts 2021 trådte i kraft.
B30L	B3.5.1 Investeringer i energieffektive boliger for lav- og gennemsnitshusstande	Mål	T2 — Afsluttet opførelse af den anden gruppe energieffektive boliger til lav- og gennemsnitshusstande		Antal	1544	6485	Q2	2025	Antal færdiggjorte lejligheder til overkommelige priser (for personer med lav og gennemsnitlig indkomst). Investeringerne gennemføres af lokale myndigheder og sociale boligforeninger. Kontrakter, der indgås med modtagerenheder (lokale myndigheder og sociale boligforeninger), skal indeholde følgende oplysninger: -mindst 75 % af disse lejligheder skal tildeles ansøgere til de lejligheder, der befinder sig i den nederste halvdel af den liste over ansøgere, der er opstillet på grundlag af ansøgernes indtægter i faldende orden, og -lejlighederne skal bygges efter en energieffektivitetsstandard, der er 20 % mere ambitiøs end den gældende minimumsstandard for energieffektivitet i Polen (næsten energineutrale bygninger/næsten energineutrale bygninger). De støttemodtagende enheder udvælges via gennemsigtige indkaldelser af konkurrerende forslag, der er åbne for alle lokale myndigheder og lokale boligforeninger. Kriterierne for udvælgelse af støttemodtagende enheder skal navnlig afspejle behovet for at øge udbuddet af energieffektive boliger til husholdninger med lav og gennemsnitlig indkomst. Der gives prioritet til områder, hvor sådanne projekter er blevet eller planlægges indført. Tildelingen af projekter til modtagerenhederne skal sikre en afbalanceret fordeling mellem enhederne på tværs af landet under hensyntagen til befolkningstallet og den geografiske dækning. Denne foranstaltning må ikke skade miljømålene i væsentlig grad, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, under hensyntagen til beskrivelsen af foranstaltningen og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01). Hvis der finder nye byggeaktiviteter sted i eller i nærheden af biodiversitetsfølsomme områder (herunder Natura 2000-nettet af beskyttede områder, UNESCO-verdensarvssteder og centrale biodiversitetsområder samt andre beskyttede områder), er overholdelse af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og 12, og fugledirektivets artikel 5 påkrævet, og der skal foretages en vurdering af indvirkningen på miljøet (VVM) eller screening, hvis det kræves i henhold til VVM-direktivet. Alle investeringsprojekter, der finansieres under denne komponent, og som kræver en VVM-afgørelse, skal være i overensstemmelse med direktiv 2011/92/EU som ændret ved direktiv 2014/52/EU. Nærmere bestemt skal alle nye projekter, der kræver en VVM, godkendes efter lov om miljøoplysninger og miljøbeskyttelse, offentlig deltagelse i miljøbeskyttelse og miljøkonsekvensvurdering, som ændret ved lov af 30. marts om ændring af denne lov og visse andre love. Bestemmelserne i "Retningslinjer for afhjælpende foranstaltninger i forbindelse med projekter, der medfinansieres af EU-midler berørt af overtrædelsen 2016/2046", som meddelt Polen den 23. februar 2021 (ref. Ares (2021) 1423319), skal tages i betragtning ved gennemførelsen af alle investeringsprojekter, for hvilke der blev anmodet om eller udstedt en miljøbeslutning eller en bygge- eller anlægs- eller byggetilladelse, inden loven af 30. marts 2021 trådte i kraft.
B31L	B3.5.1 Investeringer i energieffektive boliger for lav- og gennemsnitshusstande	Mål	Afsluttet opførelse af den tredje gruppe energieffektive boliger til lav- og gennemsnitsindkomsthusholdninger		Antal	6485	12 355	Q2	2026	Antal færdiggjorte lejligheder til overkommelige priser (for personer med lav og gennemsnitlig indkomst). Investeringerne gennemføres af lokale myndigheder og sociale boligforeninger. Kontrakter, der indgås med modtagerenheder (lokale myndigheder og sociale boligforeninger), skal indeholde følgende oplysninger: -Mindst 75 % af disse lejligheder skal tildeles ansøgere til de lejligheder, der befinder sig i den nederste halvdel af den liste over ansøgere, der er opstillet på grundlag af ansøgernes indtægter i faldende orden, og -lejlighederne skal bygges efter en energieffektivitetsstandard, der er 20 % mere ambitiøs end den gældende minimumsstandard for energieffektivitet i Polen (næsten energineutrale bygninger/næsten energineutrale bygninger). De støttemodtagende enheder udvælges via gennemsigtige indkaldelser af konkurrerende forslag, der er åbne for alle lokale myndigheder og sociale boligforeninger. Kriterierne for udvælgelse af støttemodtagende enheder skal navnlig afspejle behovet for at øge udbuddet af energieffektive boliger til husholdninger med lav og gennemsnitlig indkomst. Der gives prioritet til områder, hvor sådanne projekter er blevet eller planlægges indført. Tildelingen af projekter til modtagerenhederne skal sikre en afbalanceret fordeling mellem enhederne på tværs af landet under hensyntagen til befolkningstallet og den geografiske dækning. Denne foranstaltning må ikke skade miljømålene i væsentlig grad, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, under hensyntagen til beskrivelsen af foranstaltningen og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01). Hvis der finder nye byggeaktiviteter sted i eller i nærheden af biodiversitetsfølsomme områder (herunder Natura 2000-nettet af beskyttede områder, UNESCO-verdensarvssteder og centrale biodiversitetsområder samt andre beskyttede områder), er overholdelse af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og 12, og fugledirektivets artikel 5 påkrævet, og der skal foretages en vurdering af indvirkningen på miljøet (VVM) eller screening, hvis det kræves i henhold til VVM-direktivet. Alle investeringsprojekter, der finansieres under denne komponent, og som kræver en VVM-afgørelse, skal være i overensstemmelse med direktiv 2011/92/EU som ændret ved direktiv 2014/52/EU. Nærmere bestemt skal alle nye projekter, der kræver en VVM, godkendes efter lov om miljøoplysninger og miljøbeskyttelse, offentlig deltagelse i miljøbeskyttelse og miljøkonsekvensvurdering, som ændret ved lov af 30. marts om ændring af denne lov og visse andre love. Bestemmelserne i "Retningslinjer for afhjælpende foranstaltninger i forbindelse med projekter, der medfinansieres af EU-midler berørt af overtrædelsen 2016/2046", som meddelt Polen den 23. februar 2021 (ref. Ares (2021) 1423319), skal tages i betragtning ved gennemførelsen af alle investeringsprojekter, for hvilke der blev anmodet om eller udstedt en miljøbeslutning eller en bygge- eller anlægs- eller byggetilladelse, inden loven af 30. marts 2021 trådte i kraft.

C. KOMPONENT C: "DIGITAL OMSTILLING"

Dette mål skal nås for det første ved at fjerne lovgivningsmæssige hindringer for bredbåndsinvesteringer og for det andet ved at tilpasse den nationale lovgivning til den EU-dækkende konnektivitetsværktøjskasse af 25. marts 2021, et sæt bedste praksis for at fremme udrulning og udrulning af net med meget høj kapacitet (VHCN). De retlige ændringer omfatter bl.a. ændringer af forordningen om en fortegnelse over telekommunikationsinfrastrukturer og af forordningen om det fælles informationspunkt (SIP).

Reformen skal være gennemført senest den 31. marts 2023.

C1.1.1 Sikring af adgang til højhastighedsinternet i hvide pletter

Målet med denne investering er i overensstemmelse med ovennævnte reform at øge antallet af husstande, der er omfattet af et fast bredbåndsnet til 931 000 enheder, med fokus på områder med manglende næstegenerationsnetadgang (NGA), hvor der i øjeblikket ikke findes bredbåndsinfrastruktur med høj kapacitet, og hvor markedet sandsynligvis ikke i nær fremtid vil give slutbrugerne et net, der tilbyder konnektivitet på 100 Mbps downloadhastighed, for at nå op på mindst 80 % husstande med en kapacitet på 100 Mbps med mulighed for at øge den til gigabitkapacitet. Investeringen er opdelt i 3 mål: det første skal være at nå op på 100 000 husstande senest i december 2024, det næste at nå 400 000 husstande senest i december 2025, og det sidste skal fokusere på de resterende 431 000 husstande senest den 30. juni 2026.

For alle infrastrukturinvesteringer skal mindst 70 % af bygge- og nedrivningsaffald genbruges eller genanvendes i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01) 28 .

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

C2.1 Opskalering af digitale applikationer i det offentlige rum, økonomien og samfundet

Denne brede reform omfatter forskellige elementer, der fremmer digitaliseringen af det polske samfund, lige fra digitale offentlige tjenester til digital uddannelse af borgere og arbejdstagere.

Opskalering af digitale applikationer i den offentlige sektor skal understøttes af lovgivningsmæssige ændringer, der fremmer elektronisk kommunikation mellem offentlige institutioner, virksomheder og borgere. Den første består i at ændre lov af 17. februar 2005 om digitalisering af offentlige enheders aktiviteter med henblik på digitalisering af offentlige administrative dokumenter og processer. Den anden lov ændrer lov af 11. marts 2004 om afgift på varer og tjenesteydelser for så vidt angår anvendelsen af strukturerede fakturadata udstedt i elektronisk format, hvorved der indføres en forpligtelse til at udstede og modtage e-fakturaer via det nationale system for e-fakturaer.

For så vidt angår digitale kompetencer er det grundlæggende element, der ligger til grund for deres udvikling, oprettelsen og gennemførelsen af programmet for udvikling af digitale kompetencer. Programmet fastlægger et omfattende, langsigtet sæt af krav til støtte til udvikling og overvågning af digitale kompetencer inden for formel, ikkeformel og uformel uddannelse. Oprettelsen og driften af det digitale kompetencecenter skal være klart formuleret i programmet. Dokumentet udarbejdes ved hjælp af en tilgang med inddragelse af flere interessenter.

På uddannelsesområdet består det centrale element, der stimulerer digitaliseringen af uddannelse, i at fastlægge bindende minimumsstandarder for at udstyre skolerne med digitale infrastrukturer. Obligatoriske retningslinjer udarbejdes i samarbejde med de lokale myndigheder og i samråd med en bred gruppe af interessenter og skal sikre et minimum af informations- og computerteknologisk udstyr (IKT-udstyr) for hver skole i Polen.

Reformen skal være gennemført senest den 30. juni 2024.

C2.1.1 Offentlige e-tjenester, IT-løsninger, der forbedrer forvaltningernes og de økonomiske sektorers funktion, og banebrydende teknologier i den offentlige sektor, økonomien og samfundet

For at øge anvendelsen af offentlige e-tjenester gennemføres følgende pakker under denne investering:

·udvikling af e-tjenester i den offentlige forvaltning, der gør det muligt for borgerne at håndtere administrative spørgsmål online,

·opbygning eller udvikling af IT-systemer til den offentlige forvaltning, der gør det muligt for tjenestemænd at digitalisere deres aktiviteter,

·digitalisering af de administrative procedurer i forbindelse med byggeri og fysisk planlægning,

·digitaliseringen af den nationale skatteforvaltnings tjenester og processer, herunder gennemførelsen af den elektroniske cirkulation af fakturaer i erhvervslivet (nationalt e-fakturasystem),

·digitaliseringen af landbruget, herunder gennemførelsen af geomatik og satellitovervågning i landbruget og gennemførelsen af et digitalt kontrolsystem for landbrugsjord,

·gennemførelse af testsamarbejdsmekanismer for at stimulere udviklingen og udbredelsen af banebrydende teknologier, f.eks. via en portal, der integrerer tjenester i intelligente byer med applikationer baseret på kunstig intelligens og tingenes internet.

Navnlig forventes der at blive udviklet 39 projekter med henblik på bl.a. at etablere ni nye eller udvidede offentlige datadelingsplatforme og e-tjenesteplatforme; opbygning af 30 nye eller udvidede offentlige IT-systemer; gennemførelse af 65 nye, ændrede eller integrerede offentlige e-tjenester; levering, tilpasning og udvidelse af 400 e-tjenester, herunder API-tjenester på nye eller udvidede platforme, og endelig gennemførelsen af tre afprøvede samarbejdsmekanismer for at stimulere brugen af banebrydende teknologier. Alle nye eller opgraderede e-tjenester med grafisk brugergrænseflade forventes at have mindst fjerde modenhedsniveau, dvs. fuld elektronisk sagsbehandling (transaktionsniveau i femtrinsmodellen).

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

C2.1.2 Lige vilkår for skoler med mobile multimedieenheder — investeringer i forbindelse med opfyldelse af minimumsudstyrsstandarder

I overensstemmelse med indførelsen af bindende minimumsstandarder for IKT-udstyr skal denne investering forsyne alle skoler i Polen med avanceret multimedieudstyr, der skal anvendes af lærere og studerende. Målet er at gøre det muligt at anvende digitale teknologier til læring på lige fod i alle skoler på primær- og sekundærtrinnet i hele Polen, og målet er at udstyre bærbare computere med software til mindst 90 % af lærerne og nå ud til højst seks elever pr. bærbar computer for i alt mindst 1 200 000 bærbare computere.

For at opfylde DNSH-betingelserne skal IKT-udstyret opfylde de energirelaterede krav og de krav til materialeeffektivitet, der er fastsat i overensstemmelse med direktiv 2009/125/EF for servere og datalagring eller computere og computerservere eller elektroniske skærme. Desuden må IKT-udstyret ikke indeholde de stoffer, der er opført på listen i bilag II til direktiv 2011/65/EU.

Der indføres en affaldshåndteringsplan til at sikre maksimal genanvendelse ved levetidens udløb for elektrisk og elektronisk udstyr, herunder gennem kontraktlige aftaler med genanvendelsespartnere, afspejling i finansielle prognoser eller officiel projektdokumentation. Når udstyret er udtjent, skal det gennemgå forarbejdelse med henblik på genbrug, nyttiggørelse eller genanvendelse eller korrekt behandling, herunder udtagning af alle væsker og selektiv behandling i overensstemmelse med bilag VII til direktiv 2012/19/EU.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. september 2025.

C2.1.3 e-kompetencer

Ved at uddanne mindst 380 000 mennesker sigter Polen mod at øge det samlede niveau af digitale kompetencer i samfundet og forbedre landets digitaliseringsproces. Blandt disse skal 40 % være borgere med behov for grundlæggende digitale færdigheder, 20 % skal være offentligt ansatte, 20 % skal være udstødte og i risiko for udstødelse, og de resterende 20 % skal bestå af undervisere og lærere, der modtager grundlæggende og mellemliggende uddannelse. Sidstnævnte kategori omfatter ikke personale i børnehaver til støtte for låneinvesteringer i IKT-udstyr og -infrastruktur, for hvilke der er planlagt yderligere specialiseret uddannelse.

Som en del af investeringen oprettes et digitalt kompetencecenter bestående af eksperter, rådgivere og digitale specialister, der støtter gennemførelsen af digitale politikker, under kontoret for ministeren med ansvar for digitalisering.

Desuden skal der oprettes et netværk af digitale koordinatorer for at støtte hver kommune (gmina) i tilrettelæggelsen af digitaliseringsprocessen for i alt mindst 2 477 koordinatorer (i gennemsnit én pr. kommune afhængigt af elementer såsom gminaens størrelse, antallet af borgere, niveauet af digitale færdigheder og efterspørgslen efter computerudstyr).

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

C3.1 Styrkelse af informationssystemernes cybersikkerhed, styrkelse af databehandlingsinfrastrukturen og optimering af de retshåndhævende tjenesters infrastruktur

Reformen skal fokusere på tre specifikke mål, der gør det muligt at gennemføre sikkerhedsløsninger for informationssystemer: i) udvikling af det nationale cybersikkerhedssystem ii) kapacitet til effektivt at forebygge og reagere på hændelser iii) skabelse af social bevidsthed med hensyn til cybersikkerhed. Disse mål skal nås gennem en række ændringer af loven om det nationale cybersikkerhedssystem af 5. juli 2018 og af kabinetsforordningen af 11. september 2018 om væsentlige tjenester.

Reformen skal være gennemført senest den 31. december 2023.

C3.1.1 Cybersikkerhed — CyberPL, infrastruktur til databehandling og optimering af de retshåndhævende myndigheders infrastruktur

Denne investering består af fire forskellige komponenter: i) cybersikkerhed ii) databehandlingsinfrastruktur iii) optimering af de retshåndhævende myndigheders infrastruktur og iv) cloud- og edge computing-løsninger.

Med hensyn til i) cybersikkerhed gennemføres 8 individuelle projekter med henblik på:

-Oprettelse af et netværk af 7 regionale cybersikkerhedscentre (RegioSOC)

-Oprettelse af et netværk for i alt 7 sektorspecifikke enheder, der håndterer IT-sikkerhedshændelser (CSIRT'er) i nøglesektorer som omhandlet i NIS-direktivet: energi, transport, sundhed, bankvæsen, finansielle markedsinfrastrukturer, digital infrastruktur og vandforsyning

-Forbinde 385 nationale cybersikkerhedsenheder til et integreret cybersikkerhedssystem

-Oprettelse af et netværk af mindst 30 sikkerhedsoperationscentre (SOC'er) for national sikkerhed og modernisering af eksisterende centre

-Gennemførelse af et program for omskoling af 600 personer om cybersikkerhed, herunder, men ikke begrænset til, nuværende personale

-Gennemførelse af et program for systemisk styrkelse af mindst 30 enheder, der anvender operationel teknologi til industrielle kontrolsystemer

-Støtte til 400 enheder i forbindelse med opgradering og udvidelse af cybersikkerhedsinfrastrukturer, der anvender informationsteknologi og operationel teknologi, samt indkøb af firewalls og cybersikkerhedssystemer

-Oprettelse af et netværk af første responsenheder for cybersikkerhed på regionsplan for at støtte offentlige enheder i håndtering og genopretning af hændelser og tilbyde uddannelse af lokale og regionale myndigheder i cybersikkerhed (mindst 440 førsteresponsenheder og ansatte hos lokale og regionale myndigheder, der er uddannet).

Med hensyn til ii) datainfrastruktur, skal der oprettes 3 standarddatabehandlingscentre, der leverer energieffektiv og skalerbar kritisk infrastruktur, således at der er adgang til digitale tjenester og sikker infrastruktur til IKT-systemer. Centrene skal overholde den europæiske adfærdskodeks for energieffektivitet i datacentre, navnlig med hensyn til følgende områder:

-3.2.8 bæredygtigt energiforbrug: den energi, der er nødvendig for datacentrene, skal være indgået med RES.

-3.2.11 alternative teknologier til elproduktion: der er planlagt installation af vedvarende energikilder i datacenterfaciliteterne og anvendelse af brint- brændselscelleteknologier.

-3.3.2. Overveje forskellige grader af modstandsdygtighed: datacentrene forventes at styrke elforsyningssystemets pålidelighed ved at opbygge nye metoder til nødstrømforsyning, f.eks. gasturbiner og brintbrændselsceller.

For at opfylde DNSH-betingelserne skal der foretages en miljørisiko- og sårbarhedsvurdering for opførelse og renovering af datacentre og eventuelle nødvendige tilpasningsløsninger. For alle infrastrukturinvesteringer skal mindst 70 % af bygge- og nedrivningsaffald genbruges eller genanvendes i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

iii) Optimering af infrastrukturen for statslige tjenester med ansvar for sikkerhed skal omfatte 4 projekter, der tager sigte på at integrere forskellige varslings- og varslingssystemer og forbedre samarbejdet mellem statslige tjenester såsom politi, brandmænd og lokale myndigheder.

Endelig forventes Polen med hensyn til iv) udrulningen af cloud- og edge computing-løsninger, at deltage i det potentielle vigtige projekt af fælleseuropæisk interesse (IPCEI) om næste generation af cloudinfrastruktur og edge-tjenester for at støtte udviklingen og den første industrielle anvendelse af avancerede FoU-projekter hen imod fremtiden for databehandling langs cloud to edge kontinuum.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

C.2. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

Nr.	Relevant foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Betegnelse	Kvalitative indikatorer (for milepæle)	Kvantitative indikatorer (for mål)			Vejledende tidsplan for gennemførelse		Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål
					Måleenhed	Referencescenarie	Målsætning	Kvartal	År
C1G	C1.1 Fremme udviklingen af netinfrastruktur for at sikre universel adgang til højhastighedsinternet	Milepæl	Ramme udarbejdet af premierministerens kontor for medfinansiering af bredbåndsprojekter i områder med manglende næstegenerationsnetadgang, hvor der på nuværende tidspunkt ikke findes noget NGA-net	Offentliggørelse af rammen på premierministerens og Digital Polens projektcenters websteder				Q2	2022	Fastlæggelse af rammen som grundlag for følgende indkaldelse af forslag. Reglerne skal indeholde bestemmelser for at sikre overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01) for støttede projekter under denne foranstaltning gennem anvendelse af bæredygtighedskontrol, en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU- og nationale miljølovgivning
C2G	C1.1 Fremme udviklingen af netinfrastruktur for at sikre universel adgang til højhastighedsinternet	Milepæl	Ændring af digitaliseringsministerens bekendtgørelse om den årlige fortegnelse over telekommunikationsinfrastrukturtjenester	Bestemmelse i ændringen af forordningen, hvoraf det fremgår, at forordningen er trådt i kraft				Q1	2023	Ikrafttrædelsen af ændringen af forordningen om national opgørelse over telekommunikationsinfrastrukturtjenester for bedre at kunne identificere de områder, der kræver yderligere støtte fra offentlige interventioner.
C3G	C1.1 Fremme udviklingen af netinfrastruktur for at sikre universel adgang til højhastighedsinternet	Milepæl	Premierministerens ændring af forordningen om et enkelt informationspunkt	Bestemmelse i ændringen af forordningen om dens ikrafttræden				Q4	2022	Ikrafttrædelsen af ændringen af forordningen om et enkelt informationspunkt for oplysninger for at give operatørerne flere oplysninger om infrastruktur, der kan anvendes i forbindelse med investeringer i telekommunikation, og for at tilvejebringe bedre egnede planlægningsværktøjer.
C4G	C1.1.1 Sikring af adgang til højhastighedsinternet i hvide pletter	Mål	T1 — Yderligere husstande (beboelsesejendomme) med bredbåndsinternetadgang med en kapacitet på mindst 100 Mb/s (med mulighed for at øge den til gigabitkapacitet)		Antal	0	100 000	Q4	2024	Yderligere 100 000 husstande i områder med manglende næstegenerationsnetadgang, hvor markedet sandsynligvis ikke i nær fremtid vil give slutbrugerne en netforbindelse med en downloadhastighed på 100 Mbps, som skal dækkes af bredbåndsinternetadgang med en kapacitet på mindst 100 Mbps (med mulighed for at øge den til gigabitkapacitet) i overensstemmelse med målene i den nationale bredbåndsplan og Kommissionens meddelelse om det europæiske gigabitsamfund. Investeringen gennemføres i fuld overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01), navnlig med hensyn til krav vedrørende energimæssig ydeevne, affaldshåndtering og miljørisikovurdering.
C5G	C1.1.1 Sikring af adgang til højhastighedsinternet i hvide pletter	Mål	T2 — Yderligere husstande (beboelsesejendomme) med bredbåndsinternetadgang med en kapacitet på mindst 100 Mb/s (med mulighed for at øge den til gigabitkapacitet)		Antal	100 000	500 000	Q4	2025	Yderligere 500 000 husstande kumulativt i områder med manglende næstegenerationsnetadgang, hvor markedet sandsynligvis ikke i nær fremtid vil give slutbrugerne en netforbindelse med en downloadhastighed på 100 Mbps, som skal dækkes af bredbåndsinternetadgang med en kapacitet på mindst 100 Mbps (med mulighed for at øge den til gigabitkapacitet) i overensstemmelse med målene i den nationale bredbåndsplan og Kommissionens meddelelse om det europæiske gigabitsamfund. Investeringen gennemføres i fuld overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01), navnlig med hensyn til krav vedrørende energimæssig ydeevne, affaldshåndtering og miljørisikovurdering.
C6G	C1.1.1 Sikring af adgang til højhastighedsinternet i hvide pletter	Mål	T3 — Yderligere husstande (beboelsesejendomme) med bredbåndsinternetadgang med en kapacitet på mindst 100 Mb/s (med mulighed for at øge den til gigabitkapacitet)		Antal	500 000	931 000	Q2	2026	Yderligere 931 000 husstande kumulativt i områder med manglende næstegenerationsnetadgang, hvor markedet sandsynligvis ikke i nær fremtid vil give slutbrugerne en netforbindelse med en downloadhastighed på 100 Mbps, som skal dækkes af bredbåndsinternetadgang med en kapacitet på mindst 100 Mbps (med mulighed for at øge den til gigabitkapacitet) i overensstemmelse med målene i den nationale bredbåndsplan og Kommissionens meddelelse om det europæiske gigabitsamfund. Investeringen gennemføres i fuld overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01), navnlig med hensyn til krav vedrørende energimæssig ydeevne, affaldshåndtering og miljørisikovurdering.
C7G	C2.1 Opskalering af digitale applikationer i det offentlige rum, økonomien og samfundet	Milepæl	Ændring af lov af 17. februar 2005 om datamatisering af aktiviteter, der udøves af enheder, der udfører offentlige opgaver — indførelse af digital standardform for dokumenter og elektronisk form for tjenester og digitalisering af administrative processer	Bestemmelse i den ændring af retsakten, der angiver ikrafttrædelsen				Q4	2023	Ikrafttrædelsen af ændringen af lov af 17. februar 2005 om datamatisering af aktiviteter, der udøves af enheder, der udfører offentlige opgaver. Premierministerens kontor er ansvarlig for udarbejdelsen og vedtagelsen af denne retsakt.
C8G	C2.1 Opskalering af digitale applikationer i det offentlige rum, økonomien og samfundet	Milepæl	Ændring af lov af 11. marts 2004 om afgift på varer og tjenesteydelser (anvendelse af strukturerede fakturaer) — indførelse af strukturerede elektroniske fakturaer på det økonomiske marked og forpligtelse til at udstede og modtage dem via det nationale system for e-fakturaer	Bestemmelse i den ændring af retsakten, der angiver ikrafttrædelsen				Q2	2024	Ikrafttræden af ændringen af lov af 11. marts 2004 om afgift på varer og tjenesteydelser (anvendelse af strukturerede fakturaer). Anvendelsen af e-fakturaer anses for obligatorisk. Det regeringsorgan, der er ansvarligt for udarbejdelsen og vedtagelsen af denne ændrede lov, er finansministeriet.
C9G	C2.1 Opskalering af digitale applikationer i det offentlige rum, økonomien og samfundet	Milepæl	Bindende minimumsstandarder for at udstyre alle skoler med digital infrastruktur for at gøre det muligt at anvende digitale teknologier til læring på lige fod på hver skole	Uddannelses- og videnskabsministeriets vedtagelse af standarderne				Q3	2022	Vedtagelse af bindende standarder for at udstyre skoler med digital infrastruktur, der forventes at være obligatorisk for alle skoler for at opnå samme niveau af digital infrastruktur. Udviklingen af standarderne skal høres af en bred gruppe af interessenter og de lokale myndigheder. Undervisnings- og videnskabsministeriet er ansvarligt for udarbejdelsen og vedtagelsen af denne bekendtgørelse.
C10G	C2.1 Opskalering af digitale applikationer i det offentlige rum, økonomien og samfundet	Milepæl	Ikrafttrædelsen af ministerrådets resolution om programmet for udvikling af digitale kompetencer til forvaltning af udviklingen af digitale kompetencer og digital uddannelse af borgere og arbejdstagere i forskellige sektorer. Dette omfatter oprettelsen af det digitale kompetencecenter (DCDC).	Bestemmelse i ministerrådets resolution om dens ikrafttræden				Q3	2022	Ikrafttrædelsen af ministerrådets resolution om programmet for udvikling af digitale kompetencer (som er et flerårigt program indtil 2030), herunder gennemførelsesplanen, evaluerings- og overvågningsforanstaltninger i overensstemmelse med "retsakten om principperne for udviklingspolitik". Programmet skal udvikles ved hjælp af en tilgang med flere interessenter. Programmet skal bl.a. oprette det digitale kompetencecenter (DCDC) og politikken for udvikling af digitale kompetencer.
C11G	C2.1.1 Offentlige e-tjenester, IT-løsninger, der forbedrer forvaltningernes og de økonomiske sektorers funktion, og banebrydende teknologier i den offentlige sektor, økonomien og samfundet	Mål	T1 — Projekter, der skaber nye e-tjenester og opgraderer eksisterende, forbedrer processen med at skabe dem eller, gennem digitalisering, forbedrer håndteringen af processer		Antal	0	6	Q3	2024	Antal afsluttede projekter, der skaber nye og udvikler eksisterende e-tjenester, forbedrer processen med at skabe dem eller, gennem digitalisering, forbedrer håndteringen af processer. Disse projekter skal føre til: — Afslutning af opførelsen af nye eller udvidede offentlige datadelingsplatforme og e-tjenestegennemførelsesplatforme — Færdiggørelse af opførelsen af nye eller udvidede offentlige IT-systemer — Indførelse af nye, ændrede eller integrerede offentlige e-tjenester — Levering, tilpasning og udvidelse af e-tjenester, herunder API-tjenester (Application Programming Interface) på nye eller udvidede platforme — Gennemførelse af testsamarbejdsmekanismer for at stimulere brugen af banebrydende teknologier. Alle nye eller opgraderede e-tjenester med den grafiske brugergrænseflade skal have mindst 4. modenhedsniveau, dvs. fuld elektronisk sagsbehandling.
C12G	C2.1.1 Offentlige e-tjenester, IT-løsninger, der forbedrer forvaltningernes og de økonomiske sektorers funktion, og banebrydende teknologier i den offentlige sektor, økonomien og samfundet	Mål	T2 — Projekter, der skaber nye e-tjenester og opgraderer eksisterende, forbedrer processen med at skabe dem eller, gennem digitalisering, forbedrer håndteringen af processer		Antal	6	39	Q2	2026	Antal afsluttede projekter, der skaber nye og udvikler eksisterende e-tjenester, forbedrer processen med at skabe dem eller, gennem digitalisering, forbedrer håndteringen af processer. Disse projekter skal føre til: — Afslutning af opførelsen af nye eller udvidede offentlige datadelingsplatforme og e-tjenestegennemførelsesplatforme — Færdiggørelse af opførelsen af nye eller udvidede offentlige IT-systemer — Indførelse af nye, ændrede eller integrerede offentlige e-tjenester — Levering, tilpasning og udvidelse af e-tjenester, herunder API-tjenester (Application Programming Interface) på nye eller udvidede platforme — Gennemførelse af testsamarbejdsmekanismer for at stimulere brugen af banebrydende teknologier. Alle nye eller opgraderede e-tjenester med den grafiske brugergrænseflade skal have mindst 4. modenhedsniveau.
C13G	C2.1.1 Offentlige e-tjenester, IT-løsninger, der forbedrer forvaltningernes og de økonomiske sektorers funktion, og banebrydende teknologier i den offentlige sektor, økonomien og samfundet	Mål	Ægthedsbekræftelser ved det nationale knudepunkt https://login.gov.pl (i gennemsnit pr. måned i et givet år)		Antal	0	8 500 000	Q4	2025	Mindst 8 500 000 ægthedsbekræftelser ved det nationale knudepunkt, som er et værktøj, der forbinder nationale (offentlige og private) elektroniske identifikationsordninger og IT-systemer, inden for hvilke der leveres e-tjenester. Det samlede antal autentificeringer online måles, så det afspejler en enkelt interaktion mellem en given bruger af offentlige onlinetjenester.
C14G	C2.1.2 Lige vilkår for skoler med mobile multimedieenheder — investeringer i forbindelse med opfyldelse af minimumsudstyrsstandarder	Mål	Nye bærbare computere til rådighed for lærere		Antal	0	465 000	Q3	2023	Mindst 465 000 yderligere bærbare computere med den nødvendige software, der stilles til rådighed for skoler til brug for lærere. Det overordnede mål med denne foranstaltning er at udstyre lærere med bærbare computere. Der skal i samarbejde med lokale myndigheder etableres en retfærdig og gennemsigtig procedure for tildeling af bærbare computere med software, der sikrer ligebehandling af alle skoler og uddannelsesinstitutioner. Investeringen skal gennemføres i fuld overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01), navnlig med hensyn til krav vedrørende energieffektivitet, materialeeffektivitet og genanvendelse.
C15G	C2.1.2 Lige vilkår for skoler med mobile multimedieenheder — investeringer i forbindelse med opfyldelse af minimumsudstyrsstandarder	Mål	Nye bærbare computere til rådighed for eleverne		Antal	0	735 000	Q3	2025	Mindst 735 000 yderligere bærbare computere med den nødvendige software, der stilles til rådighed for skoler til brug for eleverne. Der skal i samarbejde med lokale myndigheder etableres en retfærdig og gennemsigtig procedure for tildeling af bærbare computere med software, der sikrer ligebehandling af alle skoler og uddannelsesinstitutioner. Investeringen skal gennemføres i fuld overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01), navnlig med hensyn til krav vedrørende energieffektivitet, materialeeffektivitet og genanvendelse.
C16G	C2.1.3 e-kompetencer	Milepæl	Oprettelse af et digitalt kompetencecenter (DCDC)	Rapport om DCDC's organisatoriske struktur og funktion				Q4	2022	Centret for udvikling af digitale kompetencer (DCDC) oprettes under ministeren med ansvar for digitalisering. Hovedformålet med DCDC er at forbedre systemet til koordinering af udviklingen af digitale kompetencer i Polen ved at gennemføre følgende delfunktioner: • Forsknings- og analysefunktion Denne funktion omfatter forsknings- og overvågningsaktioner vedrørende digitale kompetencer kombineret med observationsfunktionen, som skal indsamle og strukturere viden herom (ved at analysere moderne tendenser, innovation, forskning og god praksis). Dette skal føre til udarbejdelse af anbefalinger og forslag til relevante aktiviteter. • Test- og implementeringsfunktion Denne funktion omfatter test i form af pilotaktioner og gennemførelse af de mest værdifulde og lovende løsninger, anbefalinger og forslag, der følger af pilotforanstaltningerne, og gennemførelse af forsknings- og analysefunktionen. • Uddannelse og popularisering. Denne funktion omfatter f.eks. rådgivning, mentorordninger, seminarer, uddannelse og kurser samt formidling af resultaterne af centrets aktioner gennem en informationsportal med analyser/standarder/ordninger/god praksis vedrørende udvikling af digitale kompetencer.
C17G	C2.1.3 e-kompetencer	Mål	T1 — Digitale koordinatorer, gennemsnitligt én pr. kommune (gmina) i Polen		Antal	0	1 500	Q2	2023	Mindst halvdelen af alle kommuner (gmina) skal være omfattet af programmet for det mellemliggende mål med gennemsnitligt én digital koordinator pr. gmina. Antallet af koordinatorer pr. gmina bestemmes af elementer såsom: gminaens størrelse, antallet af indbyggere, niveauet af digitale færdigheder og efterspørgslen efter computerudstyr. De digitale koordinatorer har til opgave at støtte gminaen og institutionerne på deres område og imødekomme befolkningens faktiske behov.
C18G	C2.1.3 e-kompetencer	Mål	T2 — Nye digitale koordinatorer, mindst én pr. kommune (gmina) i Polen		Antal	1 500	2 477	Q3	2025	Alle kommuner (gmina) skal være omfattet af programmet med gennemsnitligt én digital koordinator pr. gmina. Antallet af koordinatorer pr. gmina bestemmes af elementer såsom: gminaens størrelse, antallet af indbyggere, niveauet af digitale færdigheder og efterspørgslen efter computerudstyr. De digitale koordinatorer har til opgave at støtte gminaen og institutionerne på deres område og imødekomme befolkningens faktiske behov.
C19G	C2.1.3 e-kompetencer	Mål	T1 — Yderligere personer, der er uddannet i digitale kompetencer, herunder digitale færdigheder		Antal	0	190 000	Q3	2024	Mindst 190 000 personer har gennemført uddannelse som led i gennemførelsen af projekter, der har til formål at udvikle (erhverve eller udvikle) digitale kompetencer. Personer, der er omfattet af uddannelsen inden for digitale kompetencer, skal på en mere eller mindre ensartet måde omfatte følgende kategorier: — 40 % borgere med behov for grundlæggende digitale færdigheder — 20 % offentligt ansatte — 20 % undervisere og lærere — 20 % udstødte og i risiko for udstødelse. Yderligere obligatorisk uddannelse af undervisere i børnehaver i brugen af IKT-udstyr til små børn er ikke en del af denne investering.
C20G	C2.1.3 e-kompetencer	Mål	T2 — Yderligere personer, der er uddannet i digitale kompetencer, herunder digitale færdigheder		Antal	190 000	380 000	Q2	2026	Mindst 380 000 personer har gennemført uddannelse som led i gennemførelsen af projekter, der har til formål at udvikle (erhverve eller udvikle) digitale kompetencer. Personer, der er omfattet af uddannelsen inden for digitale kompetencer, skal på en mere eller mindre ensartet måde omfatte følgende kategorier: — 40 % borgere med behov for grundlæggende digitale færdigheder — 20 % offentligt ansatte — 20 % undervisere og lærere — 20 % udstødte og i risiko for udstødelse. Yderligere obligatorisk uddannelse af undervisere i børnehaver i brugen af IKT-udstyr til små børn er ikke en del af denne investering.
C21G	C3.1 Styrkelse af informationssystemernes cybersikkerhed, styrkelse af databehandlingsinfrastrukturen og optimering af de retshåndhævende tjenesters infrastruktur	Milepæl	Ændring af retsakten af 5. juli 2018 om det nationale cybersikkerhedssystem, gennemførelse af NIS-direktivet og etablering af et omfattende retligt og organisatorisk grundlag for cybersikkerhed for et nationalt cybersikkerhedssystem	Bestemmelse i ændringen af loven, hvoraf det fremgår, at loven er trådt i kraft				Q4	2022	Ikrafttræden af ændringer af retsakten om det nationale cybersikkerhedssystem. Dette skal bl.a. gøre det muligt at oprette sektorspecifikke netværk til håndtering af IT-sikkerhedshændelser (CSIRT), oprette informationsudvekslings- og analysecentre (ISAC) og styrke samarbejdsmekanismerne mellem den offentlige forvaltning og de lokale forvaltningsenheder inden for reaktionen på sikkerhedshændelser. Loven om det nationale cybersikkerhedssystem er også nødvendig i forbindelse med behovet for at gennemføre den såkaldte 5G-værktøjskasse. Premierministerens kontor er ansvarlig for udarbejdelsen og vedtagelsen af denne ændrede retsakt.
C22G	C3.1 Styrkelse af informationssystemernes cybersikkerhed, styrkelse af databehandlingsinfrastrukturen og optimering af de retshåndhævende tjenesters infrastruktur	Milepæl	Ændring af ministerrådets forordning af 11. september 2018 om listen over væsentlige tjenester og tærsklerne for de forstyrrende virkninger af en hændelse for levering af væsentlige tjenester	Bestemmelse i ændringen af forordningen om ikrafttræden				Q4	2023	Ikrafttrædelsen af en ændring af ministerrådets forordning af 11. september 2018 om listen over væsentlige tjenester og tærsklerne for de forstyrrende virkninger af en hændelse for levering af væsentlige tjenester. Tærsklerne/kriterierne for identifikation af operatører af væsentlige tjenester, primært inden for sundhedssektoren, ændres for at forbedre de nuværende kvalitetskriterier, der gør det muligt at identificere væsentlige enheder/hospitaler i sundhedssektoren.
C23G	C3.1.1 Cybersikkerhed — CyberPL, infrastruktur til databehandling og optimering af de retshåndhævende myndigheders infrastruktur	Mål	Projekter inden for cybersikkerhed (CyberPL) inden for to indsatsområder: 1) program til forbedring af effektiviteten af det nationale cybersikkerhedssystem (KSC-PL) og 2) opførelse og udvikling af operationelle cybersikkerhedscentre (SOC-DEV-PL)		Antal	0	8	Q2	2026	Antal afsluttede projekter under cybersikkerhedsparaplyen, der består af: ·— Oprettelse af et netværk af 7 regionale cybersikkerhedscentre (RegioSOC) ·— Oprettelse af et netværk af 7 sektorspecifikke enheder, der håndterer IT-sikkerhedshændelser (CSIRT'er) — Forbinde 385 nationale cybersikkerhedsenheder med et integreret cybersikkerhedssystem — Oprettelse af et netværk af mindst 30 nyoprettede eller moderniserede sikkerhedsoperationscentre (SOC'er) i enheder, der er afgørende for den nationale sikkerhed — Gennemførelse af et program for omskoling og forbedring af 600 personers færdigheder inden for cybersikkerhed, herunder, men ikke begrænset til, nuværende personale — Gennemførelse af et program for systemisk styrkelse af mindst 30 enheder, der anvender operationel teknologi til industrielle kontrolsystemer (ICS) — Støtte til 400 enheder i forbindelse med opgradering og udvidelse af cybersikkerhedsinfrastrukturer, der anvender informationsteknologi og operationel teknologi, samt indkøb af cybersikkerhedssystemer og -produkter Oprettelse af et netværk af første responsenheder for cybersikkerhed på regionsplan for at støtte offentlige enheder i håndtering og genopretning af hændelser og tilbyde uddannelse af lokale og regionale myndigheder i cybersikkerhed (mindst 440 førsteresponsenheder og ansatte hos lokale og regionale myndigheder, der er uddannet).
C24G	C3.1.1 Cybersikkerhed — CyberPL, infrastruktur til databehandling og optimering af de retshåndhævende myndigheders infrastruktur	Milepæl	Underskrivelse af kontrakterne for datacenterfaciliteternes bygninger	Underskrivelse af kontrakterne				Q1	2024	Kontrakterne om opførelse af bygningerne samt den mekaniske og elektriske indretning af de tre datacentre skal være underskrevet.
C25G	C3.1.1 Cybersikkerhed — CyberPL, infrastruktur til databehandling og optimering af de retshåndhævende myndigheders infrastruktur	Mål	Oprettelse af standarddatabehandlingscentre, der leverer energieffektiv infrastruktur		Antal	0	3	Q2	2026	Antal operationelle standardiserede datacentre med hensyn til de formodede energieffektivitetsparametre ved hjælp af vedvarende energi og brint, beregning af effekttæthed og tilsluttet det Constructed Fiber Optic loop (Constructed Fiber Optic loop), der giver to uafhængige kommunikationsveje mellem et udvalgt par databehandlingscentre. Datacentrene skal overholde den europæiske adfærdskodeks for datacenters energieffektivitet. Investeringen gennemføres i fuld overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01), navnlig med hensyn til krav vedrørende energieffektivitet, affaldshåndtering og miljørisikovurdering.
C26G	C3.1.1 Cybersikkerhed — CyberPL, infrastruktur til databehandling og optimering af de retshåndhævende myndigheders infrastruktur	Mål	Mobil infrastruktur til krisestyringssystemet		Antal	0	17 721	Q4	2025	Indikatorværdien består af følgende elementer: — 4 060 moderniserede alarm- og varslingssystemer, herunder udskiftning af analoge alarmsirener med digitale, udstyring af de valgte punkter med kompatibel hardware og software, indkøb af udstyr, der muliggør kryptering af radiotransmission og IP-transmission — 13 630 mobile dataterminaler (MDT) af høj kvalitet, der er tilpasset nye systemfunktioner for politifolk (indkøb af udstyr, software og licenser) — 30 mobilnumre oprettet for at muliggøre sikker forbindelse inden for og mellem de retshåndhævende myndigheder — et selvbærende mobilt medicinsk punkt for medicinske, biokemiske, radiologiske og naturkatastroferisici.
C27G	C3.1.1 Cybersikkerhed — CyberPL, infrastruktur til databehandling og optimering af de retshåndhævende myndigheders infrastruktur	Milepæl	Vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse: Udvælgelse af næste generation af cloud-projekter og underskrivelse af kontrakter	Underskrivelse af kontrakter med udvalgte enheder				Q3	2022	Udvælgelse af projekter og undertegnelse af mindst fem kontrakter efter offentliggørelsen af indkaldelsen af projektforslag med henblik på at støtte udviklingen af den næste generation af cloud-løsninger i Polen.
C28G	C3.1.1 Cybersikkerhed — CyberPL, infrastruktur til databehandling og optimering af de retshåndhævende myndigheders infrastruktur	Mål	Vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse: Udvikling af nationale løsninger til behandling af data i forbindelse med infrastruktur/tjenester		Antal	0	5	2. kvartal	2024	Mindst fem nye nationale infrastruktur-/tjenestedatabehandlingsløsninger udviklet af udvalgte virksomheder og operationelle.

C.3. Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med lån

For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01), skal kriterierne for støtteberettigelse i forbindelse med kommende indkaldelser af projekter kræve, at kun aktiviteter, der er i overensstemmelse med relevant EU-lovgivning og national miljølovgivning, udvælges.

For at opfylde DNSH-betingelserne skal der foretages en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering, når det kræves i henhold til relevant lovgivning, og eventuelle nødvendige tilpasningsløsninger i henhold til denne lovgivning skal gennemføres. For alle infrastrukturinvesteringer skal mindst 70 % af bygge- og nedrivningsaffald genbruges eller genanvendes i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01) 29 .

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

C2.2 Reform af grundlaget for digitalisering af uddannelsessystemet

Reformen skal danne grundlag for digitaliseringen af uddannelsessystemet gennem vedtagelsen af digitaliseringspolitikken for uddannelse med henblik på at forberede børn og unge på informationssamfundet. Målene i dette strategidokument skal fokusere på effektiv og meningsfuld integration af nye teknologier i undervisning, læring og vurdering og skal udvikles ved hjælp af en deltagerorienteret tilgang.

Reformen skal være gennemført senest den 30. september 2022.

C2.2.1 Udstyre skoler/institutioner med passende IKT-udstyr og -infrastruktur for at forbedre uddannelsessystemets overordnede resultater

Denne investering har til formål at øge niveauet af digitalt IKT-udstyr og digital infrastruktur i skolerne ud over minimumsstandarderne.

Foranstaltningen skal omfatte:

·etablering og modernisering af lokale netværk (LAN) til 100 000 klasseværelser

·levering af IT-kit til fjernundervisning i 100 000 klasseværelser

·tilvejebringelse af laboratorier for kunstig intelligens (AI) og videnskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) til 16 000 skoler, både primær- og sekundærskoler

·digitalisering af eksaminationssystemet, navnlig omstrukturering og opgradering af centrale og regionale eksamensudvalg og digitalisering af e-IT-uddannelsescentret.

LAN-forbindelsen, IT-kits til fjernundervisning og AI- og STEM-laboratorierne fordeles ligeligt mellem skolerne på grundlag af befolkningstæthed og geografisk dækning.

Der skal gennemføres en åben, retfærdig og gennemsigtig procedure for udvælgelse af enheder, der leverer netinfrastruktur eller IKT-udstyr.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2025.

C.4. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af lånet

Nr.	Relevant foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Betegnelse	Kvalitative indikatorer (for milepæle)	Kvantitative indikatorer (for mål)			Vejledende tidsplan for gennemførelse		Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål
					Måleenhed	Referencescenarie	Målsætning	Kvartal	År
C1L	C1.2 Øget tilgængelighed og brug af moderne kablet og trådløs kommunikation til sociale og økonomiske behov	Milepæl	Ændring af forordning af 17. februar 2020 om overvågning af emission af elektromagnetiske felter i miljøet	Bestemmelse i ændring af forordningen om dens ikrafttræden				Q1	2022	Ikrafttræden af en ændring af forordningen af 17. februar 2020 om metoderne til måling af emissioner fra elektromagnetiske felter i miljøet.
C2L	C1.2 Øget tilgængelighed og brug af moderne kablet og trådløs kommunikation til sociale og økonomiske behov	Milepæl	Ændring af ministerrådets forordning af 10. september 2019 om vurdering af virkningerne på miljøet	Bestemmelse i ændringen af forordningen om dens ikrafttræden				Q1	2022	Ikrafttrædelsen af en ændring af forordningen om projekter, der kan have en væsentlig indvirkning på miljøet, hvorved radiokommunikationsinvesteringer udelukkes fra kataloget over projekter, der kræver en miljøkonsekvensvurdering.
C3L	C1.2 Øget tilgængelighed og brug af moderne kablet og trådløs kommunikation til sociale og økonomiske behov	Milepæl	Ny retsakt, der fjerner hindringer for vertikale industriers gennemførelse af 5G-nettet	Bestemmelse i den lov, der angiver ikrafttrædelsen				Q4	2023	Ikrafttrædelsen af den retsakt, der skal fjerne hindringer for gennemførelsen af løsninger i økonomien, der anvender konnektivitet i 5G-net.
C4L	C1.2.1 Styrkelse af potentialet i kommercielle investeringer i moderne elektroniske kommunikationsnet	Milepæl	Ramme for finansielle produkter til styrkelse af kommercielle investeringer i moderne elektroniske kommunikationsnet	Premierministerens kontor offentliggør rammen				Q4	2022	Offentliggørelse af rammen for finansielle produkter som grundlag for en åben indkaldelse af ansøgninger om investeringslån. Premierministerens kontor er ansvarlig for udarbejdelsen og vedtagelsen af denne ramme. For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01), skal kriterierne for støtteberettigelse i forbindelse med kommende indkaldelser af projekter kræve, at kun aktiviteter, der er i overensstemmelse med relevant EU-lovgivning og national miljølovgivning, udvælges.
C5L	C1.2.1 Styrkelse af potentialet i kommercielle investeringer i moderne elektroniske kommunikationsnet	Milepæl	Kontrakter om opførelse af 5G-basisstationer	Meddelelse om tildeling af kontrakterne				Q4	2023	Tildeling af kontrakter på grundlag af åbne, gennemsigtige, ikkediskriminerende og konkurrenceprægede udbud om opførelse af 5G-basisstationer i landdistrikter. Hver kontrakt skal omfatte det finansielle beløb, som de udvalgte enheder modtager, og omfanget af investeringen, såsom antallet af yderligere basisstationer, der er ved at blive taget i brug.
C6L	C1.2.1 Styrkelse af potentialet i kommercielle investeringer i moderne elektroniske kommunikationsnet	Mål	Opførelse af 5G-basisstationer i landdistrikter		Antal	0	4 200	Q2	2026	Der skal etableres mindst 4 200 basisstationer, der leverer 5G-tjenester, i landdistrikter. Dette mål skal forstås således, at det giver yderligere dækning, der er opnået med støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, til dækning, der pålægges telekommunikationsoperatører som følge af 5G-frekvensauktionen. Investeringen gennemføres i fuld overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01), navnlig med hensyn til krav vedrørende energimæssig ydeevne, affaldshåndtering og miljørisikovurdering.
C7L	C1.2.1 Styrkelse af potentialet i kommercielle investeringer i moderne elektroniske kommunikationsnet	Mål	Byer omfattet af det nye stationære overvågningssystem for elektromagnetisk feltemission fra radiokommunikationsanlæg		Antal	0	50	Q2	2024	Antal byer, hvor der skal opføres anlæg til kontinuerlig overvågning af emissioner fra elektromagnetiske felter, som indgår i det stationære overvågningssystem for emissioner fra elektromagnetiske felter fra radiokommunikationsanlæg. EMF-overvågningssystemet forventes udelukkende at blive finansieret i en form, der ikke kan returneres. Investeringen gennemføres i fuld overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01), navnlig med hensyn til krav vedrørende energimæssig ydeevne, affaldshåndtering og miljørisikovurdering.
C8L	C2.2 Reform af grundlaget for digitalisering af uddannelsessystemet	Milepæl	Vedtagelse af en ny digitaliseringspolitik for uddannelse, der danner grundlag for ændringer i uddannelsessystemet og gennemførelse af investeringer i IKT og fastlægger retningslinjerne for digitalisering af uddannelsessystemprocessen på kort og lang sigt	Vedtagelse af politikken				Q3	2022	Ministerrådets vedtagelse af en resolution om politikken for digitalisering af uddannelsesområdet, der har karakter af et program og et strategisk dokument, og som fastlægger rammerne for statens politik og aktiviteter inden for digitalisering af uddannelse på kort, mellemlang og lang sigt. Dette dokument udgør grundlaget for interessenternes og aktørernes aktiviteter og definerer redskaberne til at opnå et fuldt digitaliseret uddannelsessystem, der er tilpasset de aktuelle udfordringer i førskole- og uddannelsesmiljøet. Politikken skal omfatte gennemførelsesplanen, evaluerings- og overvågningsforanstaltningerne, og den skal udvikles ved hjælp af en deltagelsesbaseret tilgang.
C9L	C2.2.1 Udstyre skoler/institutioner med passende IKT-udstyr og -infrastruktur for at forbedre uddannelsessystemets overordnede resultater	Milepæl	Offentlig høring om rammerne for fastlæggelse af procedurerne for distribution af IKT-udstyr og for tilvejebringelse af infrastruktur til skoler	Rapport, der opsummerer resultaterne af den offentlige høring og det efterfølgende svar fra regeringen				Q3	2022	Offentlig høring med deltagelse af forskellige interessenter og arbejdsmarkedets parter om rammerne for distribution af IKT-udstyr (IT-udstyr til fjernundervisning) og for tilvejebringelse af infrastruktur (LAN-forbindelse, STEM- og AI-laboratorier) til skoler. Resultaterne af høringen sammenfattes i en rapport, der indeholder de vigtigste bemærkninger fra interessenter og arbejdsmarkedets parter og regeringens opfølgning på disse bemærkninger.
C10L	C2.2.1 Udstyre skoler/institutioner med passende IKT-udstyr og -infrastruktur for at forbedre uddannelsessystemets overordnede resultater	Milepæl	Ramme for fastlæggelse af procedurer for distribution af IKT-udstyr og for tilvejebringelse af infrastruktur til skoler	Vedtagelse i Ministeriet for Uddannelse og Videnskab				Q2	2023	Rammen skal fastsætte minimumsbetingelserne for distribution af IKT-udstyr og for levering af infrastruktur til de støttemodtagende skoler, som det fremgår af den forudgående offentlige høring af forskellige interessenter og arbejdsmarkedets parter. Rammen skal fastsætte klare kriterier for udvælgelse af støttemodtagende skoler, der afspejler behovet for IKT-udstyr og -infrastruktur, såsom LAN-forbindelser og laboratorier, og deres potentielle indvirkning på skolernes uddannelsesmæssige resultater. Under hensyntagen til behovene hos de forskellige støttemodtagende skoler skal følgende udbud om levering af infrastruktur og IKT-udstyr være lige, åbent, gennemsigtigt og retfærdigt og sikre en afbalanceret fordeling mellem skolerne i hele landet baseret på både befolkningsmæssig og geografisk dækning.
C11L	C2.2.1 Udstyre skoler/institutioner med passende IKT-udstyr og -infrastruktur for at forbedre uddannelsessystemets overordnede resultater	Mål	Klasseværelser i skoler, der er udstyret med LAN-forbindelse (Local Area Network)		Antal	0	100 000	Q3	2025	Antal klasseværelser på erhvervsskoler og almene uddannelsesinstitutioner, der skal være udstyret med LAN-forbindelse, med internetadgang, der er mere vidtgående end minimumsstandarderne på 100 Mbps. Udvælgelsen af enheder, der leverer netinfrastrukturen, skal ske på en retfærdig, konkurrencepræget og gennemsigtig måde i overensstemmelse med rammen for milepæl C10L. De endelige modtagere eller de lokale myndigheder tilbagebetaler ikke nogen form for tilbagebetaling til den polske regering.
C12L	C2.2.1 Udstyre skoler/institutioner med passende IKT-udstyr og -infrastruktur for at forbedre uddannelsessystemets overordnede resultater	Mål	Klasseværelser på erhvervsskoler og almene uddannelsesinstitutioner, der er udstyret med IT-værktøjer til fjernundervisning		Antal	0	100 000	Q1	2025	Antal klasseværelser på erhvervsskoler og almene uddannelsesinstitutioner, der skal udstyres med en række IT-værktøjer, så lærerne kan give fjernundervisning fra lokalerne. Dette omfatter hovedtelefoner, kameraer, tabletter, USB-nav, men omfatter ikke bærbare computere. Udvælgelsen af leverandører skal ske på en retfærdig, konkurrencedygtig og gennemsigtig måde i overensstemmelse med rammen for milepæl C10L. De endelige modtagere eller de lokale myndigheder tilbagebetaler ikke nogen form for tilbagebetaling til den polske regering.
C13L	C2.2.1 Udstyre skoler/institutioner med passende IKT-udstyr og -infrastruktur for at forbedre uddannelsessystemets overordnede resultater	Mål	Laboratorier for kunstig intelligens (AI) og videnskabs-, teknologi-, ingeniør- og matematiklaboratorier (STEM) i skoler		Antal	0	16 000	Q3	2025	Antal skoler udstyret med laboratorier for kunstig intelligens (AI) og/eller videnskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM). Navnlig skal 4 000 sekundærskoler udstyres med STEM-laboratorier, mens 12 000 skoler skal udstyres med AI-laboratorier, heraf 8 000 grundskoler og 4 000 sekundærskoler. Der skal afsættes et tilstrækkeligt antal kvalificerede lærere i datalogi til at gennemføre aktiviteter med brug af AI-laboratorier og STEM-laboratorier. Leverancerne skal tildeles på en retfærdig og gennemsigtig måde, der aftales med de lokale myndigheder, og de endelige modtagere eller de lokale myndigheder må ikke på nogen måde tilbagebetale dem til den polske regering.
C14L	C2.2.1 Udstyre skoler/institutioner med passende IKT-udstyr og -infrastruktur for at forbedre uddannelsessystemets overordnede resultater	Milepæl	Digitalisering af eksamenssystemet	Rapport om den vellykkede gennemførelse af digitaliseringen af eksamenssystemet				Q4	2025	Eksamenssystemet skal omorganiseres og opgraderes for at give mulighed for at gennemføre eksaminer på afstand. Digitaliseringen af det nuværende eksamenssystem skal omfatte omorganisering og opgradering af de centrale og regionale eksamensudvalg og IT-uddannelsescentret.

D. KOMPONENT D: "SUNDHEDSSYSTEMETS EFFEKTIVITET, TILGÆNGELIGHED OG KVALITET"

Komponentens mål er flerdimensionelle: at reformere og støtte hospitalssektoren i overensstemmelse med behovet for rationalisering af sundhedspyramiden, at fremskynde den digitale omstilling af sundhed, at skabe gunstige betingelser for en stigning i antallet af sundhedspersonale, at støtte udviklingen af forskning inden for lægevidenskab og sundhedsvidenskab og at skabe et gunstigt miljø for udvikling af lægemiddelproduktionen i Polen.

Komponenten bidrager til at imødekomme den landespecifikke henstilling for at forbedre sundhedssystemets modstandsdygtighed, tilgængelighed og effektivitet, herunder ved at stille tilstrækkelige ressourcer til rådighed og fremskynde udbredelsen af e-sundhedstjenester (landespecifik henstilling 1 fra 2020).

D.1. Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

D1.1 Forbedring af sundhedsydelsernes effektivitet, tilgængelighed og kvalitet

Formålet med reformen er at indføre omfattende foranstaltninger i form af omstrukturering af offentlige hospitaler. Reformen skal sikre en varig forbedring af modstandsdygtigheden, effektiviteten, kvaliteten og tilgængeligheden af sundhedspleje og langtidspleje, de offentlige hospitalers finansielle situation og procedurerne for tilsyn med og forvaltning af disse enheder. Reformen vedrører hele hospitalssektoren, der leverer sundhedsydelser, der finansieres af offentlige kilder.

Reformen skal også danne grundlag for foranstaltninger til rationalisering af sundhedspyramiden ved bl.a. at indføre nye bestemmelser i loven om primær sundhedspleje.

Reformen af hospitalssektoren skal indføres ved en enkelt ny lov, der dog kan indføre ændringer i eksisterende love, såsom loven om medicinsk virksomhed eller loven om sundhedsydelser, der finansieres med offentlige midler. De vigtigste bestemmelser i reformen er følgende:

-omstrukturering af hospitalerne ved at konsolidere, reprofilere og ændre omfanget og strukturen af de sundhedsydelser, der leveres af hospitalerne, på grundlag af de nationale og regionale omstillingsplaner og kortlægningen af sundhedsbehovene, og ajourføre hospitalsnetværket i overensstemmelse hermed

-grundlag for foranstaltninger til rationalisering af sundhedspyramiden ved at flytte visse sundhedsydelser fra hospitalerne til de lavere niveauer af sundhedspleje (primær sundhedspleje, ambulant behandling) med tilsvarende reviderede bestemmelser for den nationale sundhedsfonds (NFZ) årlige finansieringsplaner og

-ændringer i hospitalernes finansieringssystem, der sikrer en effektiv og bæredygtig omstrukturering, herunder en bæredygtig håndtering af hospitalernes gældssanering på grundlag af gennemsigtige og evidensbaserede kriterier og et solidt system til finansiering af hospitaler, der tilskynder til ordentlig pleje og øger effektiviteten og kvaliteten af plejen — samt etablering af et professionelt tilsynssystem for hospitaler, styrkelse af det ledende personale og tilskyndelse til anvendelse af moderne systemer, værktøjer og forvaltningsmetoder inden for sundhedspleje.

Reformen af hospitalssektoren skal suppleres med reformer af det nationale onkologiske netværk og det nationale kardiologiske netværk samt kvaliteten af sundhedspleje og patientsikkerhed. Formålet med disse reformer er at forbedre adgangen til og kvaliteten af den onkologiske og kardiologiske pleje. Formålet med reformen af kvaliteten af sundhedsplejen og patientsikkerheden er at indføre systemiske løsninger på kvalitetsstandarder for sundhedsbestemmelser og efterfølgende overvågning med henblik på bæredygtige resultater af reformen.

Reformen skal også bestå af en lovgivningspakke om lancering af nationale e-sundhedstjenester og deres integration i eksisterende/tilgængelige e-sundhedssystemer på nationalt og regionalt plan.

Reformen skal være gennemført senest den 31. marts 2026.

D1.1.1 Udvikling og modernisering af infrastrukturen for højt specialiserede plejecentre og andre sundhedstjenesteydere

Formålet med investeringen er at støtte hospitaler med investeringsbehov som følge af reformprocesserne, herunder konsolidering, reprofilering og omdannelse til langtidsplejeenheder. Den nødvendige investering under genopretnings- og resiliensfaciliteten er kun at støtte hospitaler, hvor der er konstateret investeringsbehov, og som følge af reformprocesserne i forbindelse med reform D.1.1. Lægelige enheder, der er berettiget til støtte, er hospitaler som defineret i lov om lægevirksomhed af 15. april 2011. Støtten dækker kun de aktiviteter i forbindelse med levering af sundhedsydelser, der finansieres af den nationale sundhedsfond, og den dækker ikke kommercielle aktiviteter. Kriterierne for finansiel støtte skal tilpasses reformens centrale interventionsområder, herunder: i) dækning (såsom dækning af befolkningen, dækning af ydelser og rettidig adgang til pleje), ii) retfærdighed (såsom lige muligheder for så vidt angår finansiering, retfærdighed i levering og anvendelse og lighed i sundhedsresultater), iii) effektivitet, herunder operationel aktivitet (effektivitet i leveringen af resultater, effektivitet i indsamlingen af midler), iv) behandlingskvalitet og v) tilgængelighed af ressourcer (såsom menneskelige ressourcer og finansielle ressourcer).

De vigtigste kategorier af investeringsprojekter består af investeringer i nyt medicinsk udstyr og infrastruktur og bygge- og anlægsarbejder.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

D1.1.2 Fremskyndelse af den digitale omstilling af sundhed gennem videreudvikling af digitale sundhedstjenester

Formålet med investeringen er at fremskynde den digitale omstilling af sundhed ved at indføre nye digitale sundhedstjenester og videreudvikle eksisterende digitale tjenester. Investeringen skal bestå i lancering af nye e-tjenester, herunder:

-et værktøj til analyse af patienters sundhedstilstand til støtte for analysen af patientens sundhedstilstand

-et værktøj til støtte for beslutningstagningen for læger baseret på AI-algoritmer og et centralt register over medicinske data, der er integreret med andre vigtige sundhedssystemer, og

-et centralt register over medicinske data, der er integreret med andre vigtige sundhedssystemer.

Der oprettes også et sikkerhedsoperationscenter (SOC) i e-sundhedscentret. Centret bidrager til at styrke e-sundhedscentrets IT-ressourcer og tilpasse dem til de voksende behov inden for cybersikkerhed.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. marts 2026.

D2.1 Skabelse af de rette betingelser for en forøgelse af antallet af sundhedspersonale

Formålet med reformen er at bidrage til at forbedre matchningen mellem behovene og tilgængeligheden af sundhedspersonale i Polen.

Reformen skal bestå af initiativer, der har til formål at tilskynde unge til at påbegynde og gennemføre medicinske studier og efterfølgende praktisere medicin i Polen. Det omfatter i) indførelse af en ordning for ydelse af lån til medicinske studerende, herunder økonomiske incitamenter til at praktisere i Polen efter deres afslutning af deres studier, og ii) etablering af supplerende sekundære forløb for læger, der udfører akut lægehjælp, som skal udmønte sig i øgede kvalifikationer og indtægter for de berørte fagfolk.

Reformen skal også bestå i indførelse af lovgivning, der skal gøre sundhedserhvervene og arbejdsvilkårene for sundhedspersonale mere attraktive. Denne lovgivning skal øge fleksibiliteten i postgraduate-uddannelsen, bl.a. ved at gøre det muligt for læger at få udstedt et nyt kvalifikationsbevis på forskellige specialområder. Den skal også øge den laveste grundløn for en bred vifte af sundhedspersonale og omorganisere fordelingen af visse kompetencer mellem læger og speciallæger, sundhedspersonale i nødsituationer, sygeplejersker og andre sundhedspersoner efter passende uddannelse.

Reformen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

D2.1.1 Investeringer i forbindelse med modernisering og opgradering af undervisningsfaciliteter med henblik på at øge optagelsen på medicinske studier

Formålet med investeringen er at øge kapaciteten i lægelig undervisning og støtte studerende, der deltager i medicinske studier.

Den skal bestå af supplerende delinvesteringer med henblik på i) at skabe et midlertidigt system af incitamenter til at påbegynde og fortsætte med at studere på udvalgte medicinske kurser, ii) at modernisere undervisningsgrundlaget for præklinisk uddannelse, iii) at gennemføre nye læringsordninger baseret på digitale teknologier, iv) at tilpasse og forbedre det kliniske grundlag for undervisning på centrale kliniske hospitaler, v) at gennemføre uddannelsesprogrammer og incitamentsordninger for undervisningspersonale, vi) at modernisere medicinske universiteters biblioteker, studenterboliger og IT-systemer og vii) at digitalisere administrative processer for forvaltning og forvaltning af medicinske universiteter.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

D3.1 Forbedring af sundhedssystemets effektivitet og kvalitet ved at støtte Polens forsknings- og udviklingspotentiale inden for lægevidenskab og sundhedsvidenskab

Formålet med reformen er at bidrage til at forbedre sundhedssystemets kvalitet og effektivitet ved at støtte forskning og udvikling på det medicinske og sundhedsmæssige område.

Reformen skal bestå af ny lovgivning om kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler, herunder et gennemsigtigt system og færre administrative og retlige hindringer. Den skal også bestå i at udarbejde og gennemføre en strategisk plan for udvikling af den biomedicinske sektor i Polen på grundlag af en vurdering af behovene i den polske biomedicinske sektor, af de eksisterende hindringer for dens udvikling og af områder med en potentiel konkurrencefordel.

Reformen skal være gennemført senest den 31. december 2022.

D3.1.1 Storstilet udvikling af forskning inden for lægevidenskab og sundhedsvidenskab

Formålet med investeringen er at styrke sundhedssystemets modstandsdygtighed ved at støtte forskning og udvikling på det medicinske og sundhedsmæssige område.

Investeringen består af følgende aktiviteter:

-Tilskudskonkurrencer til finansiering af forsknings- og udviklingsaktiviteter med fokus på produktinnovation, såsom lægemidler, udvikling af medicinsk udstyr, navnlig til mobil anvendelse, samt udvikling og gennemførelse af IKT-værktøjer til medicinske og sundhedsmæssige formål

-Udvikling af yderligere centre til støtte for klinisk forskning med ansvar for forskningsaktiviteter inden for kliniske forsøg, oprettelse af en elektronisk kommunikationsplatform for det polske kliniske forskningsnetværk og en søgemaskine for kliniske forsøg samt oplysningsaktiviteter på dette område

-Andre støtteaktiviteter i den biomedicinske sektor, herunder undersøgelser af sektoren og støtte til universiteter og teknologiske væksthuse, og

-Oprettelse af et forsknings- og analysecenter under National Institute of Public Health NIH — National Research Institute, som primært har til opgave at overvåge en lang række risici for menneskers sundhed og af sundhedssituationen og befolkningens behov. Den tilhørende infrastruktur skal også bestå af laboratorier med en bred vifte af biosikringsniveauer, herunder op til BSL-3 ± niveau, samt et universitetsområde, der skal anvendes til uddannelses- og uddannelsesaktiviteter.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

D.2. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

Nr.	Relevant foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Betegnelse	Kvalitative indikatorer (for milepæle)	Kvantitative indikatorer (for mål)			Vejledende tidsplan for gennemførelse		Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål
					Måleenhed	Referencescenarie	Målsætning	Kvartal	År
D1G	D1.1 Forbedring af sundhedsydelsernes effektivitet, tilgængelighed og kvalitet	Milepæl	Ikrafttrædelse af lov om modernisering og forbedring af hospitalernes effektivitet	Bestemmelse i den lov, der angiver ikrafttrædelsen				Q3	2022	Lov om modernisering og forbedring af hospitalernes effektivitet, der skal træde i kraft med følgende bestemmelser: — omstrukturering af hospitalssektoren ved at konsolidere, reprofilere og ændre omfanget og strukturen af hospitalernes sundhedstjenester på grundlag af de nationale og regionale omstillingsplaner og kortlægningen af sundhedsbehovene på både nationalt og regionalt plan og ajourføre hospitalsnetværket i overensstemmelse hermed — grundlag for foranstaltninger til rationalisering af sundhedspyramiden ved at flytte visse sundhedsydelser fra hospitalerne til de lavere niveauer af sundhedspleje (primær sundhedspleje, ambulant behandling) med tilsvarende reviderede bestemmelser for den nationale sundhedsfonds (NFZ) årlige finansieringsplaner — reform af hospitalernes finansieringssystem for at sikre en effektiv og bæredygtig omstrukturering, som omfatter en bæredygtig håndtering af hospitalers gældslettelse på grundlag af gennemsigtige og evidensbaserede kriterier og tilskyndelse til ordentlig pleje og forbedring af effektiviteten og kvaliteten af plejen — etablering af et professionelt tilsynssystem for hospitaler, styrkelse af det ledende personale og tilskyndelse til anvendelse af moderne systemer, værktøjer og forvaltningsmetoder inden for sundhedspleje.
D2G	D1.1 Forbedring af sundhedsydelsernes effektivitet, tilgængelighed og kvalitet	Milepæl	Ikrafttrædelse af bekendtgørelse fra formanden for den nationale sundhedsfond (NFZ) om styrkelse af den primære sundhedspleje og koordineret pleje efterfulgt af finansielle bestemmelser (herunder kontraktændringer), der giver mulighed for gennemførelse i hele landet	Bestemmelse i den bekendtgørelse, der angiver ikrafttrædelsen				Q3	2022	Ikrafttrædelsen af bekendtgørelsen fra formanden for den nationale sundhedsfond (NFZ), der styrker den primære sundhedspleje og den koordinerede pleje, giver mulighed for landsdækkende gennemførelse og omfatter: — forebyggende sundhedsydelser (opgavegebyr) — forventede sundhedsresultater og sundhedsplejens kvalitet (indførelse af incitamenter) og — programmet for håndtering af kroniske plejekrævende sygdomme og sundhedskoordinatoren. Bekendtgørelsen indfører finansielle ordninger, der giver yderligere økonomiske midler til de primære sundhedskontrakter, med undtagelse af nat- og feriesundhedsydelser.
D3G	D1.1 Forbedring af sundhedsydelsernes effektivitet, tilgængelighed og kvalitet	Milepæl	Ikrafttrædelse af lov om sundhedsplejens kvalitet og patientsikkerhed samt de nødvendige gennemførelsesbestemmelser	Bestemmelse i den lov, der angiver ikrafttrædelsen				Q3	2022	Lov om sundhedsplejens kvalitet og patientsikkerhed, der skal indeholde bestemmelser om følgende elementer: 1) tilladelse: et system til vurdering af enheder, der udfører lægelige aktiviteter som f.eks. hospitalstjenester, i lyset af deres overholdelse af sundhedsministeriet og den nationale fond for sundhedskrav (såkaldte "kurvekrav") 2) akkreditering: en ramme for den eksterne evaluering af kvaliteten af sundhedsplejen og patientsikkerheden på hospitaler 3) overvågning af utilsigtede hændelser: en ramme for de aktiviteter, der udføres af medicinske enheder, navnlig i form af indberetning af utilsigtede hændelser, gennemførelse af deres systematiske analyse og gennemførelse af konklusioner af en sådan analyse med henblik på at forebygge lignende utilsigtede hændelser i fremtiden 4) lægejournaler: styrkelse af tilsynet med føring af lægejournaler og fastlæggelse af reglerne for deres oprettelse og finansiering 5) patienternes erfaringer: etablering af en ramme for måling af patienters erfaringer med NFZ's kontraktindgåelsesbestemmelser og 6) genindlæggelse: en ramme for sporing og analyse af 30-dages genindlæggelseprocenter i forbindelse med NFZ's kontraktindgåelsesbestemmelser (via gennemførelsesforordning).
D4G	D1.1 Forbedring af sundhedsydelsernes effektivitet, tilgængelighed og kvalitet	Milepæl	Ikrafttrædelsen af loven om det nationale onkologiske netværk om regler for driften af netværket ved indførelse af en ny struktur og en ny model for kræftbehandling	Bestemmelse i den afgørelse, der angiver ikrafttrædelsen				Q3	2022	Lov om det nationale onkologiske netværk, som skal sikre, at alle patienter uanset bopæl modtager onkologisk behandling på grundlag af de samme diagnostiske og terapeutiske standarder, træder i kraft. Retsakten skal fokusere på: — forbedring af organiseringen af det onkologiske behandlingssystem ved at give patienterne adgang til diagnostiske og terapeutiske processer af højeste kvalitet og omfattende pleje langs hele "patientvejen" inden for primær sundhedspleje, specialiseret ambulant behandling, hospitalsbehandling og rehabilitering — oprettelse af en ny organisationsstruktur og en ny model for kræftbehandling, herunder overvågningscentrene — forbedring af patienternes livskvalitet under og efter onkologisk behandling.
D5G	D1.1 Forbedring af sundhedsydelsernes effektivitet, tilgængelighed og kvalitet	Milepæl	Ikrafttræden af lov om det nationale kardiologiske netværk om fastsættelse af regler for driften af nettet ved indførelse af en ny struktur og en ny model for kardiologisk pleje	Bestemmelse i den afgørelse, der angiver ikrafttrædelsen				Q1	2024	Ikrafttrædelsen af lov om det nationale kardiologiske netværk, som skal sikre, at alle patienter uanset bopæl modtager kardiologisk behandling på grundlag af de samme diagnostiske og terapeutiske standarder, dvs. ensartet definerede veje, og at systemet på en fleksibel måde imødekommer deres behov. Reformen skal fokusere på: — forbedring af organiseringen af det kardiologiske behandlingssystem ved at give patienterne adgang til diagnostiske og terapeutiske processer af højeste kvalitet og omfattende pleje langs hele "patientvejen" inden for primær sundhedspleje, specialiseret ambulant behandling (AOS), hospitalsbehandling og rehabilitering — oprettelse af en ny organisationsstruktur og en ny model for forvaltning af kardiologisk pleje — forbedring af patienternes livskvalitet under og efter kardiologisk behandling.
D6G	D1.1 Forbedring af sundhedsydelsernes effektivitet, tilgængelighed og kvalitet	Milepæl	Ikrafttræden af en lovgivningspakke vedrørende lanceringen af nationale e-sundhedstjenester og deres integration i eksisterende/tilgængelige e-sundhedssystemer på nationalt og regionalt plan	Bestemmelse i lovgivningspakken om ikrafttræden				Q1	2026	Ikrafttrædelsen af en lovgivningspakke, der skal tilvejebringe et passende retligt og administrativt miljø for lanceringen af nationale e-sundhedstjenester (værktøjer til analyse af patientsundhed, beslutningsstøtteværktøj for læger baseret på AI-algoritmer, centralt register over medicinske data) og deres integration i eksisterende/tilgængelige e-sundhedssystemer på nationalt og regionalt plan.
D7G	D1.1 Forbedring af sundhedsydelsernes effektivitet, tilgængelighed og kvalitet	Milepæl	Ikrafttrædelsen af forordningen om listen over regionale overvågningscentre for det onkologiske netværk	Bestemmelse i den forskrift, der angiver ikrafttrædelsen				Q1	2023	Forordningen træder i kraft og indeholder bestemmelser om oprettelse af regionale overvågningscentre, som skal være medicinske enheder, der udvælges fra det onkologiske netværk i hvert af de 16 provinser, og som er specialiseret i onkologisk behandling og omfattende onkologisk behandling og overvågning.
D8G	D1.1 Forbedring af sundhedsydelsernes effektivitet, tilgængelighed og kvalitet	Milepæl	Evaluering af netværket for onkologisk behandling	Offentliggørelse af rapporten				Q2	2025	Rapport om evalueringen af netværket til onkologisk behandling, herunder: i) foranstaltninger til vurdering af onkologisk pleje og ii) kvalitetsindikatorer.
D9G	D1.1.1 Udvikling og modernisering af infrastrukturen for højt specialiserede plejecentre og andre sundhedstjenesteydere	Milepæl	Ikrafttrædelse af en retsakt om listen over præcise kriterier, der kvalificerer hospitaler til specifikke kategorier for at hjælpe med at definere investeringsbehov som følge af reformen	Bestemmelse i den retsakt, der angiver ikrafttrædelsen				Q4	2022	Ikrafttrædelsen af en retsakt, der fastlægger listen over kriterier, på grundlag af hvilke hospitaler skal indplaceres i bestemte kategorier. Disse kategorier skal bidrage til at definere investeringsbehovene som følge af hospitalernes modernisering og effektivitetsforbedrende reform. Kategoriseringskriterierne baseres på: — dækning (som f.eks. den befolkning, der er dækket; omfattede ydelser; behov for rettidig adgang til pleje) — ligestilling (f.eks. ligelig finansiering, lige muligheder for så vidt angår levering og anvendelse, lighed med hensyn til sundhedsresultater) — effektivitet, herunder operationel aktivitet (effektivitet i resultatlevering, effektivitet i forbindelse med indsamling af midler) — kvaliteten af plejen og — tilgængelighed af ressourcer (såsom menneskelige ressourcer og finansielle ressourcer).
D10G	D1.1.1 Udvikling og modernisering af infrastrukturen for højt specialiserede plejecentre og andre sundhedstjenesteydere	Milepæl	Første indkaldelse af forslag til hospitaler, der anmoder om finansiering	Offentliggørelse af den første indkaldelse af forslag				Q1	2023	Den første indkaldelse af forslag vedrørende hospitaler til finansiering af anskaffelse eller opgradering af udstyr eller infrastruktur iværksættes. Denne indkaldelse og alle efterfølgende indkaldelser baseres på kategoriseringskriterierne og klare og gennemsigtige procedurer. Forbedringen af det medicinske udstyr og infrastrukturen skal bidrage til at forbedre behandlingens kvalitet, tilgængeligheden af ressourcer og sikre rettidig og omfattende adgang til hospitalsbehandling. Støtten dækker kun de aktiviteter i forbindelse med levering af sundhedsydelser, der finansieres af den nationale sundhedsfond, og den dækker ikke kommercielle aktiviteter.
D11G	D1.1.1 Udvikling og modernisering af infrastrukturen for højt specialiserede plejecentre og andre sundhedstjenesteydere	Mål	T1 — Kontrakter indgået mellem hospitaler og sundhedsministeriet om indkøb af medicinsk udstyr eller om infrastrukturinvesteringer		Antal	0	81	Q4	2023	Antal underskrevne kontrakter mellem hospitaler og sundhedsministeriet (eller en anden institution udpeget af ministeriet) om medicinsk udstyr, der er købt, eller om infrastruktur. Det medicinske udstyr skal bidrage til at forbedre behandlingens kvalitet, tilgængeligheden af ressourcer og sikre rettidig og omfattende adgang til hospitalsbehandling. Forbedringen af infrastrukturen skal bidrage til at forbedre kvaliteten af plejen, tilgængeligheden af ressourcer og sikre rettidig og omfattende adgang til hospitalsbehandling. Støtten dækker kun de aktiviteter i forbindelse med levering af sundhedsydelser, der finansieres af den nationale sundhedsfond, og den dækker ikke kommercielle aktiviteter.
D12G	D1.1.1 Udvikling og modernisering af infrastrukturen for højt specialiserede plejecentre og andre sundhedstjenesteydere	Mål	T2 — Kontrakter indgået mellem hospitaler og sundhedsministeriet om indkøb af medicinsk udstyr eller om infrastrukturinvesteringer		Antal	81	330	Q4	2024	Antal underskrevne kontrakter mellem hospitalet og sundhedsministeriet (eller en anden institution udpeget af ministeriet) om indkøb af medicinsk udstyr eller om forbedring af infrastrukturen. Det medicinske udstyr skal bidrage til at forbedre behandlingens kvalitet, tilgængeligheden af ressourcer og sikre rettidig og omfattende adgang til sundhedsydelser. Forbedringen af infrastrukturen skal bidrage til at forbedre kvaliteten af plejen, tilgængeligheden af ressourcer og sikre rettidig og omfattende adgang til sundhedsydelser. Støtten dækker kun de aktiviteter i forbindelse med levering af sundhedsydelser, der finansieres af den nationale sundhedsfond, og den dækker ikke kommercielle aktiviteter.
D13G	D1.1.1 Udvikling og modernisering af infrastrukturen for højt specialiserede plejecentre og andre sundhedstjenesteydere	Mål	Hospitaler med nyt medicinsk udstyr købt i forbindelse med deres omstrukturering eller indførelse i det nationale onkologiske netværk		Antal	0	300	Q2	2026	Antal hospitaler med nyt medicinsk udstyr købt i forbindelse med deres omstrukturering eller indførelse i det nationale onkologiske netværk. Det indkøbte medicinske udstyr skal bidrage til at forbedre behandlingens kvalitet, tilgængeligheden af ressourcer og sikre rettidig og omfattende adgang til sundhedsydelser. Støtten dækker kun de aktiviteter i forbindelse med levering af sundhedsydelser, der finansieres af den nationale sundhedsfond, og den dækker ikke kommercielle aktiviteter.
D14G	D1.1.1 Udvikling og modernisering af infrastrukturen for højt specialiserede plejecentre og andre sundhedstjenesteydere	Mål	Hospitaler med forbedret infrastruktur i forbindelse med deres omstrukturering eller indførelse i det nationale onkologiske netværk		Antal	0	280	2. kvartal	2026	Antal hospitaler med øgede infrastrukturinvesteringer i forbindelse med deres omstrukturering eller indførelse i det nationale onkologiske netværk. Den forbedrede infrastruktur skal bidrage til at forbedre kvaliteten af plejen, tilgængeligheden af ressourcer og sikre rettidig og omfattende adgang til sundhedsydelser. Støtten dækker kun de aktiviteter i forbindelse med levering af sundhedsydelser, der finansieres af den nationale sundhedsfond, og den dækker ikke kommercielle aktiviteter.
D15G	D1.1.2 Fremskyndelse af den digitale omstilling af sundhed gennem videreudvikling af digitale sundhedstjenester	Milepæl	Lancering af nye e-tjenester, herunder: — redskaber til analyse af patienters sundhed — beslutningsstøtteværktøj for læger baseret på AI-algoritmer og — et centralt register over medicinske data, der er integreret med andre vigtige sundhedssystemer	Start af fuld drift				Q1	2026	Tjenester, der skal øge brugen af moderne teknologi og yderligere udvikling af e-sundhed, skal lanceres og sættes i drift. Det gælder bl.a.: — værktøjer, der understøtter analysen af patientens helbredstilstand — værktøjer, der har til formål at aggregere data fra forskelligt udstyr, der udfører medicinske målinger eller målinger relateret til patientens livsstil, som derefter overføres til patientens internetkonto (IKP), samt gennem gennemførelsen af projektet, der tager sigte på udvikling af algoritmer for kunstig intelligens og — støtte til lægens beslutningsproces. Det skal også omfatte opbygning af et centralt register over medicinske data og oprettelse og levering af en elektronisk bank (register) af medicinske data (medicinsk dokumentation).
D16G	D1.1.2 Fremskyndelse af den digitale omstilling af sundhed gennem videreudvikling af digitale sundhedstjenester	Milepæl	Sikkerhedsoperationscentret (SOC) i det oprettede e-sundhedscenter	Start af fuld drift				Q4	2025	Foranstaltningen skal styrke e-sundhedscentrets IT-ressourcer og tilpasse dem til de voksende behov på cybersikkerhedsområdet ved at: — gennemføre det integrerede forvaltningssystem, udvidelse af sikkerhedssystemerne — gennemføre et sikkerhedsprogram for udformning og udvikling af it-systemer — opbygge sikkerhedsoperationscentret i e-sundhedscentret.
D17G	D1.1.2 Fremskyndelse af den digitale omstilling af sundhed gennem videreudvikling af digitale sundhedstjenester	Milepæl	Center for digital medicinsk dokumentation	Start af fuld drift				Q3	2024	Centret for digitalisering af medicinsk dokumentation oprettes med den centrale opgave at strukturere og overføre medicinsk dokumentation til brugbare elektroniske patientjournaler (HER).
D18G	D1.1.2 Fremskyndelse af den digitale omstilling af sundhed gennem videreudvikling af digitale sundhedstjenester	Mål	Historik om patienters interaktion med sundhedsydelser, der opbevares i medicinske faciliteter, der er digitaliseret		% (i procent)	0	30	Q1	2026	Andel af historikken om patienters interaktion med sundhedsydelser, som opbevares på medicinske faciliteter, der er digitaliseret, med henblik på at levere den digitale gengivelse af dokumenterne i den individuelle elektroniske patientjournal (EPJ) med en struktureret præsentation af dataene, der giver mulighed for yderligere behandling. Målet vedrører den papirbaserede dokumentation, der opbevares af sundhedsfaciliteterne.
D19G	D1.1.2 Fremskyndelse af den digitale omstilling af sundhed gennem videreudvikling af digitale sundhedstjenester	Mål	T1 — Lægelige dokumenter digitaliseret		% (i procent)	10	30	Q1	2025	30 % af det samlede antal typer lægelige dokumenter skal digitaliseres.
D20G	D1.1.2 Fremskyndelse af den digitale omstilling af sundhed gennem videreudvikling af digitale sundhedstjenester	Mål	T2 — Lægelige dokumenter digitaliseret		% (i procent)	30	60	Q1	2026	60 % af det samlede antal typer lægelige dokumenter skal digitaliseres.
D21G	D1.1.2 Fremskyndelse af den digitale omstilling af sundhed gennem videreudvikling af digitale sundhedstjenester	Mål	Centrale/regionale sundhedstjenesteydere, der er forbundet med det centrale register over medicinske data og centrale/regionale sundhedstjenesteydere, der er udstyret med det AI-baserede værktøj til støtte for beslutningstagning		% (i procent)	0	30	Q1	2026	30 % af sundhedstjenesteydere (på centralt eller regionalt plan), der er tilsluttet det centrale elektroniske register over medicinske data, herunder. 30 % af sundhedstjenesteyderne (på centralt eller regionalt plan) skal udstyres med det AI-baserede beslutningsstøtteværktøj.
D22G	D1.1.2 Fremskyndelse af den digitale omstilling af sundhed gennem videreudvikling af digitale sundhedstjenester	Mål	Voksne patienter, der er omfattet af værktøjet til analyse af patienters sundhed		% (i procent)	0	70	Q1	2026	70 % af de voksne patienter skal være omfattet af værktøjet til analyse af patienters sundhed.
D23G	D2.1 Skabelse af de rette betingelser for en forøgelse af antallet af sundhedspersonale	Milepæl	Ændring af loven om videregående uddannelse og videnskab og om erhverv inden for fysik og tandlæge med henblik på at skabe et retsgrundlag for økonomisk støtte fra det akademiske år 2021/2022 til studerende inden for medicin i Polen	Bestemmelse i ændringen af loven om videregående uddannelse og videnskab og om læge og tandlægeerhvervet om at tilvejebringe et retsgrundlag for økonomisk støtte fra det akademiske år 2021/2022 til studerende inden for medicin i Polen på universitetsniveau (herunder studerende, der påbegyndte deres studier før det akademiske år 2021/2022), hvoraf det fremgår, at den træder i kraft				Q4	2021	Loven træder i kraft og giver mulighed for at anvende økonomisk støtte i form af et lån til studerende med betalt uddannelse inden for medicin på universitetsniveau. Den studerende skal kunne anmode om førtidig tilbagebetaling af lånet eller om forlængelse af tilbagebetalingsperioden. Når visse betingelser i loven er opfyldt, kan den studerende ansøge om delvis eller fuldstændig eftergivelse af studielån. Studerende, der drager fordel af støtten, skal kunne ansøge om en fuldstændig eftergivelse af lånet, hvis de opfylder følgende betingelser: - arbejde efter afsluttet uddannelse i en periode på mindst 10 år med 12 på hinanden følgende år regnet fra tidspunktet for afslutning af uddannelsen i enheder, der udfører medicinske aktiviteter på Republikken Polens område, som leverer sundhedstjenester finansieret med offentlige midler, og - opnå titel som specialist inden for ovennævnte periode inden for et medicinsk område, der er anerkendt som prioriteret på den dato, hvor lægen påbegynder specialiseringen. En person, der opfylder disse to betingelser, skal ikke tilbagebetale lånet til lægestudier. De nærmere betingelser og procedurer for annullering af lånet fastsættes i den lovgivningsmæssige retsakt.
D24G	D2.1 Skabelse af de rette betingelser for en forøgelse af antallet af sundhedspersonale	Mål	Antal studerende på medicinske universiteter, der har modtaget økonomisk støtte i henhold til loven om videregående uddannelse og videnskab og om fagetiske erhverv		Antal	0	9 947	Q2	2026	9 947 studerende skal have modtaget økonomisk støtte i form af et lån til studerende med betalt uddannelse på polsk inden for medicin på grundlag af ændringen af loven om videregående uddannelse og videnskab og om læge- og tandlægeerhvervet.
D25G	D2.1 Skabelse af de rette betingelser for en forøgelse af antallet af sundhedspersonale	Milepæl	Ikrafttrædelse af lov om paramedicinerhvervet og om paramediciners selvstyre, som skal give mulighed for at oprette supplerende sekundære forløb inden for forberedelse af erhvervet som paramediciner.	Bestemmelse i loven om paramedicinerhvervet og paramedicinernes selvstyre, hvoraf det fremgår, at loven træder i kraft				Q3	2022	For at forbedre paramedicinernes kompetencer træder en retsakt i kraft og gør det muligt at oprette programmer for anden cyklus inden for paramedicin, defineret som toårige studier, der afsluttes med opnåelse af en mastergrad. Opnåelse af titlen som speciallæge skal give paramedicinerne mulighed for at opnå yderligere kvalifikationer, hvilket forventes at føre til højere indplacering i lønklassen.
D26G	D2.1 Skabelse af de rette betingelser for en forøgelse af antallet af sundhedspersonale	Mål	Antal paramedicinere, der har afsluttet deres mastergrad		Antal	0	2 500	Q4	2025	2 500 paramedicinere skal have afsluttet deres sekundære forløb inden for akut lægehjælp.
D27G	D2.1 Skabelse af de rette betingelser for en forøgelse af antallet af sundhedspersonale	Milepæl	Ikrafttræden af retsakter, der har til formål at gøre medicinske job og sundhedsarbejderes arbejdsvilkår mere attraktive	Bestemmelser i de lovgivningsmæssige retsakter med angivelse af deres ikrafttræden				Q4	2022	En pakke af retsakter træder i kraft og består af en forordning om lægers og tandlægers faglige kvalifikationer, en ændring af forordningen om postgraduate praktikophold for læger og tandlæger, en ændring af forordningen om grundlæggende læseplaner for uddannelse inden for erhvervsuddannelser, en ændring af loven om metoden til fastsættelse af den laveste grundløn for visse ansatte i sundhedsenheder, herunder bestemmelser om: 1) øge fleksibiliteten af postgraduate-uddannelsesprocessen ved at nedbringe antallet af specialiseringer til fordel for certificerede medicinske kompetencer og ved at ændre postgraduate-praktikprogrammet, 2) indføre et centralt system til kvalificering og tildeling af specialiseringspladser, 3) aflaste læger ved at lancere specialistuddannelseskurser inden for operationel støtte til sygeplejersker og paramedicinere, 4) ajourføre den laveste grundløn for ansatte i sundhedsenheder ved at øge arbejdsraterne for alle de erhvervsgrupper nævnt i loven af 8. juni 2017 og fremrykke kravet for alle sundhedsinstitutioner om at opfylde de lovmæssigt garanterede grundlønsniveauer for sundhedspersonale med et halvt år: med et halvt år: læger, tandlæger, læger og tandlæger i praktik, sygeplejersker, jordemødre, laboratoriediagnostikere, fysioterapeuter, farmaceuter og andet sundhedspersonale, og 5) overføre visse kompetencer fra sygeplejersker til omsorgspersoner.
D28G	D2.1 Skabelse af de rette betingelser for en forøgelse af antallet af sundhedspersonale	Mål	Antal læger og tandlæger, der har opnået en attest, der bekræfter deres faglige medicinske kompetencer		Antal	0	54 000	Q4	2025	54 000 læger og tandlæger modtager en attest, der bekræfter deres supplerende medicinske faglige kompetencer. Erhvervskvalifikationsbeviset udstedes af et nationalt videnskabeligt samfund eller et statsligt forskningsinstitut, der er egnet til en bestemt faglig kompetence, og optages i det register, der føres af direktøren for lægecentret for postgraduate-uddannelser.
D29G	D2.1.1 Investeringer i forbindelse med modernisering og opgradering af undervisningsfaciliteter med henblik på at øge optagelsen på medicinske studier	Milepæl	Ikrafttræden af en retsakt, der indfører en ordning med incitamenter til at gennemføre og fortsætte studier i udvalgte medicinske universitetsfakulteter gennem stipendier, studiestøtte og mentorordninger	Bestemmelse i den lov, der angiver ikrafttrædelsen				Q2	2022	Den retsakt, der indfører den midlertidige incitamentsordning for at gøre medicinske studier mere attraktive, skal omfatte muligheden for: — tildeling af stipendier, medfinansiering af betalte studier og finansiering af mentorordninger for studerende inden for sygeplejersker, jordemødre og akut lægehjælp og — tildeling af stipendier til studerende inden for medicin og tandlægevidenskab, medicinsk analyse samt farmaci og fysioterapi. Den retsakt, der indfører systemet, skal indeholde en forpligtelse til at gennemgå systemets resultater ved udgangen af perioden for genopretnings- og resiliensfaciliteten og analysere virkningen af den gennemførte incitamentsordning på antallet af studerende under uddannelse med henblik på at træffe afgørelse om en eventuel genoptagelse heraf.
D30G	D2.1.1 Investeringer i forbindelse med modernisering og opgradering af undervisningsfaciliteter med henblik på at øge optagelsen på medicinske studier	Mål	Antal sygeplejersker, jordemødre, akut lægehjælp, medicin, tandlæge, medicinsk analyse, fysioterapi og farmaci, der har modtaget et stipendium, og studerende inden for sygeplejersker, jordemødre, akut lægehjælp, der er dækket af et stipendium, medfinansiering af studier eller mentorordninger		Antal	0	25 400	Q2	2026	25 400 studerende skal have modtaget støtte på grundlag af "Ordningen af incitamenter til at gennemføre og fortsætte studier i udvalgte medicinske fakulteter gennem stipendier, studiestøtte og mentorordninger" i form af mindst en af følgende: - et stipendium for et afsluttet uddannelsesforløb på tre år, medfinansiering for et afsluttet første uddannelsesforløb eller tildeling af en mentor, for sygepleje-og jordemoderstuderende samt studerende inden for akut lægehjælp, eller - et stipendium for et afsluttet uddannelsesforløb af tre års varighed, for studerende inden for medicin, tandlæge, medicinsk analyse, fysioterapi og farmakologi. 4 400 studerende modtager medfinansiering af studier i overensstemmelse med ovenstående. 6 000 studerende modtager et stipendium i overensstemmelse med ovenstående. Mindst 15 000 studerende skal tildeles en mentor i overensstemmelse med ovenstående.
D31G	D2.1.1 Investeringer i forbindelse med modernisering og opgradering af undervisningsfaciliteter med henblik på at øge optagelsen på medicinske studier	Mål	Antal moderniserede undervisningsfaciliteter til præklinisk uddannelse (herunder centre for medicinsk simulering), tilpassede faciliteter i den kliniske base, der anvendes til undervisning på centrale kliniske hospitaler, moderniserede biblioteksinfrastrukturer og studerendes sovepladser på medicinske universiteter		Antal	0	212	Q4	2025	212 projekter skal afsluttes, herunder følgende: — renovering, opgradering af didaktisk base, der anvendes til præklinisk uddannelse, og oprettelse af nye faciliteter (herunder centre for medicinsk simulering). 140 faciliteter skal støttes (herunder opførelse af nye) — modernisering eller oprettelse af et klinisk grundlag, der anvendes til uddannelse af studerende på centrale kliniske hospitaler (tilpasning af denne base til epidemiologiske risikoforhold, sammenkobling af klinikker i andre medicinske enheder med centrale kliniske hospitaler, udvikling af nødvendige klinikker i områder med underskud, såsom smitsomme sygdomme og onkologi). 42 faciliteter skal støttes — renovering af biblioteker på medicinske universiteter for at sikre kontaktfri brug af biblioteksressourcer og sikre steder til selvstudium. 27 projekter vedrørende renovering af biblioteker skal støttes og — renovering af studentersovepladser på medicinske universiteter for at tilpasse sig de behov, der følger af de sundhedsmæssige krav. 3 projekter vedrørende renovering af studentersovepladser skal støttes. Køb af jord er ikke omfattet. Projekterne gennemføres på grundlag af udbud eller almindelige tilskudskonkurrencer. Udvælgelsen af modtagere foretages på en gennemsigtig og objektiv måde. Hver tilskudsaftale skal indeholde oplysninger om det modtagne finansielle beløb og nærmere oplysninger om projektet.
D32G	D3.1 Forbedring af sundhedssystemets effektivitet og kvalitet ved at støtte Polens forsknings- og udviklingspotentiale inden for lægevidenskab og sundhedsvidenskab	Milepæl	Ikrafttrædelse af loven om kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler	Bestemmelse i den lov, der angiver ikrafttrædelsen				Q4	2022	Loven om kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler træder i kraft og omfatter: -gennemsigtige regler og - yderligere faciliteter og mekanismer, der tilskynder til kliniske forsøg i Polen og forbedrer kvaliteten og strømliningen af kliniske forsøg i Polen. Loven skal også ajourføre de retlige rammer for den biomedicinske sektor generelt i Polen, herunder forskning og udvikling, i det omfang en sådan ajourføring anses for nødvendig i regeringens strategiske plan for udvikling af den biomedicinske sektor i Polen.
D33G	D3.1 Forbedring af sundhedssystemets effektivitet og kvalitet ved at støtte Polens forsknings- og udviklingspotentiale inden for lægevidenskab og sundhedsvidenskab	Milepæl	Ikrafttræden eller gennemførelse af de nøgleaktioner, der er angivet i regeringens strategiske plan for udvikling af den biomedicinske sektor i overensstemmelse med den tidsplan, der er fastsat i den strategiske plan	Bestemmelser i de underliggende dokumenter, der angiver deres ikrafttræden eller gennemførelse, afhængigt af den type nøgleaktioner, der er identificeret i den strategiske plan				Q4	2022	Aktioner, der er udpeget som "nøgleaktioner" i den strategiske plan, træder i kraft eller gennemføres i overensstemmelse med tidsplanen i den strategiske plan og i det omfang, der er fastsat i den strategiske plan. Selve den strategiske plan i form af en resolution vedtaget af Ministerrådet vedtages i 2022. Nøgleaktionerne omfatter udformning af forvaltningssystemet for sektorudvikling, første konkurrencer om tilskud på prioriterede områder og permanent overvågning af det polske biomedicinske marked.
D34G	D3.1.1 Storstilet udvikling af forskning inden for lægevidenskab og sundhedsvidenskab	Milepæl	Idriftsættelse af en elektronisk platform for det polske netværk af kliniske forskningscentre	Idriftsættelse af platformen for det polske netværk af kliniske forskningscentre				Q4	2022	Den elektroniske platform skal idriftsættes med henblik på at lette kommunikationen mellem netværksmedlemmer, herunder kommercielle og ikkekommercielle kliniske forskningscentre. Platformen skal omfatte værktøjer til at koordinere driften af netværket, et centralt register over kliniske forsøg, der gennemføres i Polen, en søgemaskine, der gør det muligt at identificere kliniske forsøg, et websted, der anvender ovennævnte søgemaskine, der er forbeholdt patienter, der søger mulighed for at deltage i kliniske forsøg, og en søgemaskine for fagfolk, der er involveret i udvikling eller gennemførelse af kliniske forsøg.
D35G	D3.1.1 Storstilet udvikling af forskning inden for lægevidenskab og sundhedsvidenskab	Milepæl	Oprettelse af et specialiseret forsknings- og analysecenter	Endelig rapport om afslutningen af opførelsen af forsknings- og analysecentret, herunder mindst 41 biosikkerhedslaboratorier og et uddannelsesområde med et universitet				Q2	2026	Opførelsen af forsknings- og analysecentrets infrastruktur skal være afsluttet. Færdiggørelsen skal ske efter bekræftelsen af overensstemmelse med de tekniske specifikationer og kontraktlige forpligtelser i forbindelse med det projekt, der gennemføres i henhold til den nationale udbudslov. Leveret infrastruktur skal omfatte: — forsknings- og analysecentret med status som statsforskningsinstitut i klasse A på den ejendom, der ejes af National Institute of Public Health NIH — National Research Institute på ul. Powsińska 61/63 in Warsaw — mindst 41 laboratorier med biosikkerhedsniveau, herunder 20 BSL-1-laboratorier, 19 BSL-2-laboratorier, et BSL-3-laboratorium til miljøforskning og et BSL-3 ± laboratorium til forskning i menneskeligt materiale, herunder til diagnostiske formål. Der indgås en samarbejdsaftale med et europæisk biosikkerhedslaboratorium med henblik på kapacitetsopbygning hos de nationale tekniske laboratorieeksperter, og — en Campus på ca. 3 000 m², der skal anvendes til uddannelse.
D36G	D3.1.1 Storstilet udvikling af forskning inden for lægevidenskab og sundhedsvidenskab	Mål	Antal finansierede projekter for forskningsenheder og iværksættere i den biomedicinske sektor		Antal	0	80	2. kvartal	2026	Endelige rapporter om gennemførelsen af 80 støttede projekter skal godkendes. Der ydes støtte til forskningsenheder og iværksættere inden for lægemiddelinnovation, medicinsk udstyr og IT-løsninger i overensstemmelse med den strategiske plan for udvikling af den biomedicinske sektor i Polen. Udvælgelsesprøvernes emne skal fokusere på produktinnovation, såsom lægemidler, udvikling af medicinsk udstyr, navnlig til mobil anvendelse, samt udvikling og gennemførelse af IKT-værktøjer til medicinske og sundhedsmæssige formål. Projekterne udvælges gennem åbne og bestilte tilskudskonkurrencer. Hver tilskudsaftale skal indeholde oplysninger om det modtagne finansielle beløb og nærmere oplysninger om projektet.
D37G	D3.1.1 Storstilet udvikling af forskning inden for lægevidenskab og sundhedsvidenskab	Mål	Antal oprettede støttecentre for kliniske forsøg		Antal	10	50	Q2	2026	Oprettelsen af yderligere 40 støttecentre for kliniske forsøg (CTSC) skal fuldføres. De skal være placeret i strukturen af mindre og lokale sundhedsenheder, der spiller en central rolle med hensyn til at yde professionel støtte (fra hospitalssiden) til kliniske forskningsorganisationer og sponsorer af kliniske forsøg (medicinalvirksomheder) for at fremme forhandling, indgåelse af kontrakter og indledning af kliniske forsøg (CT'er). CTSC skal skaffe midler til investeringer og institutionel udvikling. De er forpligtet til at gennemføre uddannelse af sundhedspersonale og aktiviteter, der har til formål at øge patienternes bevidsthed på terrorbekæmpelsesområdet. Hver tilskudsaftale skal indeholde oplysninger om det modtagne finansielle beløb og nærmere oplysninger om projektet.

D.3. Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med lån

Formålet med reformen er at støtte omdannelsen af distriktshospitaler til langtidspleje og geriatriske plejeinstitutioner eller centre. Reformen skal være juridisk baseret på en særlig retsakt, der bygger på konklusionerne fra en gennemgang af potentialet for etablering af langtidspleje og geriatriske plejeenheder/centre på distriktshospitaler i Polen. Reformen skal også være i overensstemmelse med den afinstitutionaliseringsstrategi, der er udarbejdet af sundhedsministeriet (bilag til den strategiske ramme for udvikling af sundhedssystemet i Polen 2021-27 — en sund fremtid).

Reformen skal være gennemført senest den 30. september 2022.

D1.2.1 Udvikling af langtidspleje gennem modernisering af sundhedsenhedernes infrastruktur på distriktsniveau

Investeringen skal støtte projekter vedrørende nødvendige bygge- eller renoveringsarbejder og indkøb af udstyr til distriktshospitaler, der inden for rammerne af omdannelsesplanerne etablerer langtidspleje- og geriatriske plejeenheder eller -centre. Investeringskontrakterne tildeles i henhold til gennemsigtige og klare bestemmelser og i overensstemmelse med målene for reform D.1.2. Investeringen skal foretages på grundlag af kvalitetssikringsmekanismer for integrerede plejetjenester, der tager fat på spørgsmål om tilgængelighed og prisoverkommelighed.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

D3.2 Oprettelse af gunstige betingelser for udvikling af sektoren for lægemidler og medicinsk udstyr

Formålet med reformen er at indføre en lovramme, der gør det lettere at tiltrække og øge produktionen af lægemidler og aktive lægemiddelbestanddele i Polen. Dette skal bidrage til at øge Polens lægemiddelforsyningssikkerhed. Den nye ramme skal styrke den analytiske ramme for identifikation af mangler og sårbarheder i udbuddet af API'er i Polen. Den skal også støtte iværksættere, der beslutter at fremstille lægemidler, der er udsat for potentiel forsyningsknaphed i Polen.

Reformen skal knyttes til gennemførelsen af lægemiddelstrategien for Europa på EU-plan.

Reformen skal være gennemført senest den 30. juni 2023.

D3.2.1 Udvikling af potentialet i sektoren for lægemidler og medicinsk udstyr – investeringer i forbindelse med fremstilling af aktive lægemiddelbestanddele i Polen

Formålet med investeringen er at støtte projekter inden for udvikling af API. Støtten skal bidrage til udvikling af aktive stoffer til fremstilling af aktive stoffer (herunder proprietær, biosimilær og generisk API) og produktionslinjer for dertil knyttet medicinsk udstyr, herunder opførelse/udvidelse af den nødvendige infrastruktur. Der skal ydes støtte til mindst 11 API-grænseflader på dette område.

Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2023.

D.4. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af lånet

Nr.	Relevant foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Betegnelse	Kvalitative indikatorer (for milepæle)	Kvantitative indikatorer (for mål)			Vejledende tidsplan for gennemførelse		Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål
					Måleenhed	Referencescenarie	Målsætning	Kvartal	År
D1L	D1.2 Forbedring af effektiviteten, tilgængeligheden og kvaliteten af sundhedstjenesteyderes langtidsplejeydelser på distriktsniveau	Milepæl	Undersøgelse af potentialet for etablering af langtidspleje og geriatriske plejeafdelinger/centre på distriktshospitaler i Polen	Offentliggørelse				Q2	2022	Offentliggørelse af en gennemgang som led i den overordnede strategiske analyse af langtidspleje i Polen, der er planlagt under komponent A, om mulighederne for at oprette langtidsplejeenheder og geriatriske plejeenheder/centre på distriktshospitaler (herunder ombygning af dele af distriktshospitaler). Revisionen skal navnlig undersøge mulighederne for at: — øge tilgængeligheden af langtidsplejeydelser ved at afhjælpe konstaterede mangler i leveringen af langtidspleje, navnlig på distriktsniveau — fjerne uligheder i adgangen til langtidsplejeydelser — forbedre arbejdsvilkårene for sundhedspersonale og — forbedre kvaliteten af langtidsplejen.
D2L	D1.2 Forbedring af effektiviteten, tilgængeligheden og kvaliteten af sundhedstjenesteyderes langtidsplejeydelser på distriktsniveau	Milepæl	Ikrafttrædelse af en retsakt om støtte til oprettelse af langtidspleje og geriatriske plejeenheder/centre på distriktshospitaler på grundlag af resultaterne af revisionen	Bestemmelser i de lovgivningsmæssige retsakter med angivelse af deres ikrafttræden				Q3	2022	En retsakt træder i kraft på grundlag af resultaterne af gennemgangen af potentialet for etablering af langtidspleje og geriatriske plejeafdelinger/centre på distriktshospitaler i Polen. Loven skal præcisere, hvordan støtten til oprettelse af afdelinger for langtidspleje og geriatriske enheder og/eller centre på distriktshospitaler skal forbedre udbuddet af pleje, bl.a. til ældre på lokalt plan. Retsakten skal være i overensstemmelse med den strategiske ramme for udvikling af sundhedssystemet i Polen 2021-27 — en sund fremtid.
D3L	D1.2.1 Udvikling af langtidspleje gennem modernisering af sundhedsenhedernes infrastruktur på distriktsniveau	Milepæl	Liste over distriktshospitaler, der er udvalgt til yderligere støtte til etablering af langsigtede og geriatriske senge på grundlag af specifikke udvælgelseskriterier	Offentliggørelse af listen over udvalgte hospitaler				Q2	2023	Der skal udarbejdes en liste over distriktshospitaler, der er udvalgt til yderligere støtte til etablering af langvarige og geriatriske senge. Udvælgelsen baseres på et sæt klare og gennemsigtige kriterier. Disse kriterier skal omfatte lokale betingelser for: - demografisk udviklings, - befolkningstæthed, - behov for langtidspleje, - mætning af langtidspleje/geriatriske tjenester, - plejens kvalitet, og - coverensstemmelse med et givent hospitals omstruktureringsplaner.
D4L	D1.2.1 Udvikling af langtidspleje gennem modernisering af sundhedsenhedernes infrastruktur på distriktsniveau	Mål	Underskrevne kontrakter mellem distriktshospitaler og sundhedsministeriet (eller en anden institution udpeget af ministeriet) om investeringsstøtte til oprettelse af langtidspleje og geriatriske plejeafdelinger/centre		Antal	0	50	Q4	2023	Antal underskrevne kontrakter om investeringsaktiviteter. Kontrakten underskrives mellem hospitalet og sundhedsministeriet (eller en anden institution udpeget af ministeriet). Kontrakterne skal være baseret på gennemsigtige og klare bestemmelser og bidrage til målet om at udvikle langtidspleje og geriatrisk pleje. Investeringen skal støtte nødvendige bygge- eller renoveringsarbejder og indkøb af udstyr.
D5L	D1.2.1 Udvikling af langtidspleje gennem modernisering af sundhedsenhedernes infrastruktur på distriktsniveau	Mål	Afsluttede projekter, der har til formål at udvikle langtidspleje og geriatrisk pleje på distriktshospitaler		Antal	0	50	Q2	2026	Der skal afsluttes mindst 50 projekter på grundlag af underskrevne kontrakter. Projekterne skal bidrage til målet om at udvikle langtidspleje og geriatrisk pleje på distriktshospitaler ved at øge tilgængeligheden heraf, fremme omfattende adgang og forbedre kvaliteten. Projekterne skal støtte nødvendige bygge- eller renoveringsarbejder og indkøb af udstyr.
D6L	D3.2 Oprettelse af gunstige betingelser for udvikling af sektoren for lægemidler og medicinsk udstyr	Milepæl	Ikrafttrædelse af en lovgivningsmæssig retsakt, der beskytter forsyningssikkerheden for lægemidler, herunder løsninger til at afhjælpe mangel på lægemidler og centrale sårbarheder i forsyningskæderne	Bestemmelser i de lovgivningsmæssige retsakter med angivelse af deres ikrafttræden				Q2	2023	Ikrafttrædelsen af en retsakt om indførelse af en lovgivningsmæssig ramme, der har til formål at øge produktionen af lægemidler og aktive lægemiddelstoffer i Polen. Dette skal bidrage til at øge forsyningssikkerheden for kritiske lægemidler. Retsakten skal indeholde: — en styrkelse af den analytiske ramme for identifikation af mangler og sårbarheder i forsyningen af kritiske API-grænseflader i Polen, herunder arbejdet i API-opgavegruppen — bemyndigelse af den pågældende minister til ved bekendtgørelse at vedtage en liste over de kritiske aktive stoffer (herunder dem, der anvendes i generiske lægemidler, biosimilære lægemidler og generiske lægemidler), der skal udvikles og — en ramme, der indfører incitamenter for iværksættere, der fremstiller lægemidler i Polen. Disse incitamenter og eventuel støtte skal være baseret på klare, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier. Retsakten skal bidrage til gennemførelsen af lægemiddelstrategien for Europa, navnlig med hensyn til at forbedre den strategiske autonomi med hensyn til tilgængeligheden af lægemidler i EU.
D7L	D3.2.1 Udvikling af potentialet i sektoren for lægemidler og medicinsk udstyr – investeringer i forbindelse med fremstilling af aktive lægemiddelbestanddele i Polen	Milepæl	Udvælgelse af API-produktionsprojekter, der skal støttes	Offentliggørelse af listen over udvalgte projekter				Q3	2023	Listen over udvalgte projekter til oprettelse eller udvidelse af produktionskapacitet inden for API-området (herunder proprietær, biosimilær og generisk aktiv lægemiddelbestanddel) og beslægtet medicinsk udstyr udvælges efter en indkaldelse af forslag. Udvælgelseskriterierne i indkaldelsen af forslag skal være ikke-diskriminerende og gennemsigtige. De skal omfatte et krav om, at projekter skal bidrage til produktionen af kritiske API'er. Med henblik herpå skal der forud for indkaldelsen af forslag opstilles en liste over kritiske API-grænseflader på grundlag af den analytiske ramme for identifikation af mangler og sårbarheder i forsyningen af kritiske API'er i Polen. Udvælgelsen af projekter skal opfylde følgende betingelser: — et projekt skal understøtte en API, der er angivet på en liste over kritiske API'er — et projekt skal demonstrere, hvordan det bidrager til målene om at beskytte forsyningssikkerheden for lægemidler eller er afgørende for forsyningssikkerheden for kritiske lægemidler som defineret i retsakten om beskyttelse af forsyningssikkerheden for lægemidler — et projekt har en klar tidsplan med angivelse af datoerne for de vigtigste milepæle.
D8L	D3.2.1 Udvikling af potentialet i sektoren for lægemidler og medicinsk udstyr – investeringer i forbindelse med fremstilling af aktive lægemiddelbestanddele i Polen	Mål	Antal supplerende kritiske lægemiddelbestanddele		Antal	0	11	4. kvartal	2023	Antal kritiske aktive lægemiddelbestanddele (API'er) (herunder proprietær, biosimilær og generisk aktiv lægemiddelbestanddel) og medicinsk udstyr, der støttes af de projekter, der finansieres af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Projektdokumentationen skal omfatte: — Identifikation af potentielle støttemodtagere med tilknyttede udgifter -— Listen over kritiske aktive stoffer (herunder proprietær, biosimilær og generisk aktiv lægemiddelbestanddel), som hvert projekt har til formål at støtte — Analyse af, hvordan projektet vil bidrage til målet om at øge forsyningssikkerheden for kritiske lægemidler.

E. KOMPONENT E: GRØN, INTELLIGENT MOBILITET

Hovedformålet med komponenten er således at indføre reformer og investeringer for at fremme bæredygtig transport via offentlig bytransport, renere køretøjer og den tilsvarende infrastruktur, trafikoverflytning fra vejtransport til jernbaner og intermodal transport. Aspekter vedrørende konkurrenceevne behandles gennem investeringsstøtte til virksomheder til udvikling af kulstofneutrale transportteknologier. Trafiksikkerheden målrettes gennem et omfattende sæt reformer og investeringer med henblik på at øge sikkerheden på bestemte vejstrækninger. Investeringer i offentlig transport i landdistrikterne har til formål at gøre denne transport til et levedygtigt alternativ til biler og forbedre den økonomiske og sociale samhørighed og inklusion.

Komponenten bidrager til at imødekomme den landespecifikke henstilling om at fokusere investeringsrelateret økonomisk politik på innovation, transport, navnlig dens bæredygtighed, digitale infrastruktur og energiinfrastruktur, sundhedspleje og renere energi, under hensyntagen til regionale forskelle (landespecifik henstilling 3 fra 2019) og at målrette investeringerne mod den grønne og den digitale omstilling, navnlig digital infrastruktur, ren og effektiv energiproduktion og -anvendelse og bæredygtig transport, som skal bidrage til den gradvise dekarbonisering af økonomien, herunder i kulregioner (landespecifik henstilling 3 fra 2020).

Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent skader miljømålene i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 væsentligt, idet der tages hensyn til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01). Alle investeringsprojekter, der finansieres under denne komponent, og som kræver en afgørelse om vurdering af miljøvirkningerne (VVM), skal være i overensstemmelse med direktiv 2011/92/EU som ændret ved direktiv 2014/52/EU. Nærmere bestemt skal alle nye projekter, der kræver en VVM, godkendes efter lov om miljøoplysninger og miljøbeskyttelse, offentlig deltagelse i miljøbeskyttelse og miljøkonsekvensvurderinger, som ændret ved lov af 30. marts 2021 om ændring af denne lov og visse andre love. Bestemmelserne i "Retningslinjer for afhjælpende foranstaltninger i forbindelse med projekter, der medfinansieres af EU-midler berørt af overtrædelsen 2016/2046", som meddelt Polen den 23. februar 2021 (ref. Ares (2021) 1423319), skal tages i betragtning ved gennemførelsen af alle investeringsprojekter, for hvilke der blev anmodet om eller udstedt en miljøbeslutning eller en bygge- eller anlægs- eller byggetilladelse, inden loven af 30. marts 2021 trådte i kraft.

E.1. Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte

E1.1 Øget brug af miljøvenlig transport

Formålet med reformen er at reducere emissionerne af drivhusgasser og luftforurenende stoffer fra transport og øge andelen af alternative brændstoffer gennem en bred vifte af lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger, der anvendes som led i en omfattende, langsigtet strategi for dekarbonisering af transportsektoren.

For det første skal dette mål med reformen nås ved at indføre en forpligtelse for regionale og lokale offentlige myndigheder til udelukkende at købe lav- og nulemissionsbusser i byer med over 100 000 indbyggere fra 2025. Reformen skal være gennemført senest den 31. december 2022.

For det andet skal anvendelsen af miljøvenlig transport fremmes gennem en række foranstaltninger, der støtter lokale myndigheder i at udarbejde og gennemføre planer for bæredygtig bytrafik. Senest den 31. marts 2023 skal der oprettes en passende administrativ struktur med henblik på at yde teknisk og finansiel støtte til udvikling af lokale planer for bæredygtig bytrafik. Fremskridtene skal overvåges i forhold til et klart defineret mål.

Det tredje element i denne reform består i indførelse af en registreringsafgift og ejerskabsafgift for emissionsrelaterede køretøjer i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, senest i juni 2026. Virkningen af denne reform i kombination med andre foranstaltninger på udbredelsen af renere køretøjer skal måles i forhold til et specifikt mål om at øge andelen af elektriske køretøjer.

Der skal også opstilles et specifikt mål for antallet af buslinjer, der støttes af fonden for offentlig bustransport, for at fremme tilgængeligheden af offentlig transport.

Reformen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

E1.1.1 Støtte til en lavemissionsøkonomi

Det overordnede mål med investeringen er at bidrage til udviklingen af en lavemissionsøkonomi ved at støtte industrien for ren mobilitet og energisektorerne. Det specifikke mål med investeringen er at øge udvalgte sektorers potentiale til at udvikle nul- og lavemissionsproduktløsninger.

Disse mål skal forfølges gennem oprettelse af et særligt finansielt instrument (fond) for ovennævnte industriprojekter. Støttede produkter og teknologier kan navnlig omfatte forsknings- og innovationsprocesser, teknologioverførsel og samarbejde mellem virksomheder med fokus på lavemissionsøkonomi med fokus på innovative lav- og nulemissionsløsninger inden for bæredygtig mobilitet og nulemissions- og lavemissionsenergikilder. Støttemodtagerne skal primært være SMV'er og midcapselskaber. Denne fond skal sammen med sin investeringsstrategi oprettes senest den 30. juni 2022. Fondens resultater i forhold til dens målsætninger overvåges ved hjælp af specifikke mål vedrørende produktionskapaciteten i nye nulemissionskøretøjer og produktions- og lagringskapaciteten i de årligt producerede nulemissions- og lavemissionslagerfaciliteter samt løsninger til bæredygtig mobilitet og nulemissions- og lavemissionsenergikilder (undtagen komprimeret naturgas og flydende naturgas). For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01), skal udvælgelseskriterierne for det finansielle instrument udelukke følgende liste over aktiviteter: i) aktiviteter i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder downstream-anvendelse 30 ii) aktiviteter under EU's emissionshandelssystem (ETS) med henblik på at opnå forventede drivhusgasemissioner, der ikke er lavere end de relevante benchmarks 31 iii) aktiviteter i forbindelse med affaldsdeponeringsanlæg, forbrændingsanlæg 32 og anlæg til mekanisk-biologisk behandling 33 og iv) aktiviteter, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet. Mandatet skal desuden kræve, at kun aktiviteter, der er i overensstemmelse med relevant EU- og national miljølovgivning, kan udvælges.

Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2022.

E1.1.2 Kollektiv nul- og lavemissionstransport (busser)

Investeringen har til formål at gøre den offentlige transport renere og gøre den mere attraktiv over for privatbiler.

Investeringen skal bestå i indkøb af 1 738 rene busser til bytransport (nulemission) og transport mellem byer (lavemissionstransport) senest den 31. marts 2026.

De indkøbte køretøjer skal muliggøre kollektiv transport i og uden for byområder, som hidtil har været udelukket fra transport. Af teknologiske årsager skal nulemissionsbusser hovedsagelig anvendes til transport i byer (adgang til opladningsinfrastruktur) og lavemissionsbusser i forstadsområder. Der er planer om forskellige typer teknologier til drift af nul- og lavemissionssbusser (elektriske batterier, klassiske hybrider og plug-in, til gas: herunder LNG, LPG, CNG og EURO VI).

Dette skal føre til udbredelse af alternative brændstofteknologier for at fremskynde udbredelsen af alternative brændstoffer på andre transportområder. Foranstaltningen skal støtte køretøjer, der opfylder alle krævede og ajourførte standarder for enheder, der anvender en given type brændstof og fremdrift.

E2.1 Styrkelse af jernbanesektorens konkurrenceevne

Opgraderingen af jernbanerne skal ske gennem en kombination af reformer og investeringer. Reformen skal sigte mod at øge jernbaneoperatørernes modstandsdygtighed og øge jernbanesektorens konkurrenceevne og effektivitet i Polens transportsektor.

Dette skal opnås ved at fastsætte prioriteter for intermodal transport og forbedre kapaciteten til at planlægge og gennemføre jernbanetransportprojekter. Det skal også opnås ved at give infrastrukturforvalterne mulighed for at nedsætte afgifterne for adgang til infrastrukturen og kompensere infrastrukturforvalterne for nedsættelserne af disse afgifter. Reformen skal reducere transportoperatørernes omkostninger og sikre, at kapaciteten opretholdes i en periode med reduceret efterspørgsel efter tjenester, sikre, at jernbanetransporten forbliver konkurrencedygtig, og undgå et fald i sektorens andel af transporten i nødsituationer, epidemier eller epidemiske nødsituationer.

Reformen skal være gennemført senest den 31. december 2022.

Jernbanernes levedygtighed i forhold til andre transportformer skal også forbedres ved at udvide vejafgiftssystemet til yderligere 1 400 km motorveje og motortrafikveje.

E2.1.1 Jernbanestrækninger

Formålet med denne investering er at øge kapaciteten og hastigheden for både gods- og passagertransport.

Investeringen skal bestå i modernisering af 478 km jernbanelinjer, herunder 300 km med TEN-T-standarder senest den 30. juni 2026. De tilsvarende finansieringsaftaler undertegnes senest den 31. december 2024.

E2.1.2 Jernbanemateriel til personbefordring

Investeringen skal sigte mod at gøre jernbanetransport mere attraktiv og levedygtig.

Det skal opnås ved køb af nye rullende materiel til langdistance- og regionalbrug. Rullende materiel skal være nulemissions-elektrisk og udstyret med European Rail Traffic Management System: 70 enheder for regionale linjer og 38 enheder for langdistancestrækninger. Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026. De tilsvarende finansieringsaftaler undertegnes senest den 30. september 2023.

E2.1.3 Intermodale projekter

Investeringen skal sigte mod at støtte intermodal transport gennem passende investeringer.

Investeringen skal bestå i at øge kapaciteten i intermodale omladningsterminaler med fokus på banegodsterminaler og rullende materiel. De tilsvarende finansieringsaftaler undertegnes senest den 31. december 2023. Virkningen af investeringen måles i forhold til et mål, der er formuleret som den relative forøgelse af omladningskapaciteten i terminaler, der støttes i henhold til genopretnings- og resiliensplanen.

E2.2 Styrkelse af transportsikkerheden

Reformen skal sigte mod at øge transportsikkerheden med fokus på sårbare transportbrugeres sikkerhed.

Reformen skal bestå af en række lovgivningsmæssige ændringer, der indfører prioritet for fodgængere ved overgange, ensartet hastighed i bebyggede områder og minimumsafstand mellem køretøjer. Disse lovgivningsmæssige ændringer skulle træde i kraft senest den 31. december 2021. Fremskridtene med reformen skal spores i forhold til et trafiksikkerhedsmål om et relativt fald i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i overensstemmelse med EU's og medlemsstaternes mål for trafiksikkerhed.

E2.2.1 Investeringer i transportsikkerhed

Investeringen tager sigte på at øge vejtransportsikkerheden.

Denne investering skal bestå i modernisering af 305 farlige sorte veje/hotspots, 90 km lange ringveje, der er anlagt for at fjerne sikkerhedssort/hotspots, og 128 automatiske vejovervågningsanordninger.

Investeringerne skal være gennemført senest den 30. juni 2026.

E2.2.2 Digitalisering af transport

Foranstaltningen skal sigte mod at gøre jernbaner og offentlig transport mere attraktive og effektive ved at indføre digitale løsninger.

Foranstaltningen skal omfatte indførelse af et nyt kernemodul for billetsystemer senest den 30. juni 2026. Dette centrale modul skal sikre, at der indføres ajourførte løsninger med adgangsmoduler, der stilles til rådighed for alle virksomheder gratis, for at give passagererne mulighed for at drage fordel af et omfattende billetkøbssystem, der er åbent for alle transportvirksomheder.

Foranstaltningen skal omfatte investeringer i:

·indkøb og installation af 180 mobilt ERTMS-udstyr

·gennemførelse af fjernkontrol på 35 banegårde

·modernisering af jernbaneoverkørselssystemer på 45 lokaliteter

·opførelse og renovering af lokale kontrolcentre og investeringer i trafikstyring

skal være afsluttet senest den 30. juni 2026 og opførelsen af SDIP (Dynamic Passenger Information System) og andre systemer på 55 lokaliteter senest den 31. marts 2024.

E.2. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

Nr.	Relevant foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Betegnelse	Kvalitative indikatorer (for milepæle)	Kvantitative indikatorer (for mål)			Vejledende tidsplan for gennemførelse		Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål
					Måleenhed	Referencescenarie	Målsætning	Kvartal	År
E1G	E1.1 Øget brug af miljøvenlig transport	Milepæl	Ikrafttræden af en lov, der fastsætter en forpligtelse til udelukkende at købe lav- og nulemissionsbusser i byer over 100 000 indbyggere fra 2025	Bestemmelse i den lov, der angiver ikrafttrædelsen				Q4	2022	En lov fastsætter en forpligtelse til at overholde tærsklen for lav- og nulemissionsbusser i gennemførte udbud, i særlige tilfælde er det kun tilladt at købe sådanne typer køretøjer. Loven pålægger også byer med mere end 100 000 indbyggere en retlig forpligtelse til kun at tildele transportkontrakter til enheder, der udelukkende anvender nulemissions- og lavemissionsbusser (elektricitet og brint) fra 2025.
E2G	E1.1 Øget brug af miljøvenlig transport	Milepæl	Foranstaltninger til støtte for udviklingen af planer for bæredygtig bytrafik og infrastrukturministeriets vedtagelse af incitamenter til gennemførelse af planer for bæredygtig bytrafik, der yder teknisk og finansiel støtte til alle funktionelle byområder	Bestemmelse om ikrafttrædelse				Q1	2023	Indførelse af foranstaltninger til støtte for udvikling og gennemførelse af planer for bæredygtig bytrafik (SUMP) De pågældende foranstaltninger skal omfatte: -en ny struktur for støtte til gennemførelse af planer for bæredygtig bytrafik med et styringsudvalg for at stimulere udviklingen og gennemførelsen af planer for bæredygtig bytrafik. -et kompetencecenter for SUMP under ministeriet for infrastruktur, som yder rådgivning og finansiel støtte til lokale forvaltningsenheder. -den befuldmægtigede for planerne for bæredygtig bytrafik i infrastrukturministeriet. Den nye ramme skal gøre det muligt at yde passende teknisk og finansiel støtte til enheder, der er interesserede i udarbejdelsen af planerne for bæredygtig bytrafik, og skal forbedre de aktiviteter, der gennemføres på dette område af centraladministrationen.
E3G	E1.1 Øget brug af miljøvenlig transport	Milepæl	Ikrafttrædelse af en retsakt om indførelse af en registreringsafgift for emissionsrelaterede køretøjer i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler	Bestemmelse i den lov, der angiver ikrafttrædelsen				Q4	2024	Der skal ved en retsakt indføres finansielle og skattemæssige foranstaltninger, der stimulerer efterspørgslen efter renere køretøjer, herunder højere registreringsafgifter for forbrændingskøretøjer, og forbedrede foranstaltninger til fremskyndet afskrivning af elektriske køretøjer. Afgiften afhænger af CO2- og/eller NOx-emissioner. Indtægter fra afgifter anvendes til reduktion af negative eksterne transportomkostninger og udvikling af lavemissionstransport i både by- og landområder.
E4G	E1.1 Øget brug af miljøvenlig transport	Milepæl	Ikrafttræden af en retsakt om indførelse af en ejerskabsafgift for emissionsrelaterede køretøjer i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler	Bestemmelse i den lov, der angiver ikrafttrædelsen				Q2	2026	Der indføres en ejerskabsafgift for forbrændingskøretøjer, som skal sammenholdes med et køretøjs CO2- og NOx-emission. Indtægterne fra afgiften anvendes til reduktion af negative eksterne virkninger på transportområdet og udvikling af lavemissionstransport i både by- og landområder.
E5G	E1.1 Øget brug af miljøvenlig transport	Mål	Byer med nye planer for bæredygtig bytrafik vedtaget		Antal	0	30	2. kvartal	2025	Det kvantitative mål henviser til antallet af byer, der vedtager en ny plan for bæredygtig bytrafik i overensstemmelse med SUMP-konceptet i den nye meddelelse om EU's ramme for bytrafik fra 2021.
E6G	E1.1 Øget brug af miljøvenlig transport	Mål	Buslinjer støttet af fonden for offentlig bustransport		Antal	0	4 500	Q4	2024	Målet henviser til antallet af yderligere buslinjer, der støttes af den offentlige fond for bustransport. Fonden skal støtte offentlig transport, som skal bidrage til at reducere den individuelle transport og dermed mindske transportens negative indvirkning på miljøet. Samtidig gennemføres der i forbindelse med indkaldelse af forslag i investeringsdelen indkaldelse af forslag for nul- og lavemissionsbusser i overensstemmelse med DNSH-princippet.
E7G	E1.1 Øget brug af miljøvenlig transport	Mål	Nye nulemissionskøretøjer		% (i procent)	0	100	Q2	2026	Målet er at øge andelen af nye nulemissionskøretøjer med mindst 100 % på markedet (biler/busser og tunge køretøjer). Ved udgangen af 2020 var der registreret 10 041 elektriske køretøjer i Polen. Ifølge ovenstående tal betyder det, at der ved udgangen af andet kvartal 2026 skal være mindst 20 082 elektriske køretøjer.
E8G	E1.1.1 Støtte til en lavemissionsøkonomi	Milepæl	Oprettelse af et finansielt instrument (fond) for nulemissions- og lavemissionsmobilitet og -energi	Godkendelse og registrering af fonden, godkendelse af investeringsstrategien af fondens styrende organer				Q2	2022	Oprettelse af det finansielle instrument ("fonden") til støtte for lavemissionsøkonomien i Polen, herunder relateret investeringsstrategi/-politik. Sidstnævnte skal vedtages af fondens styrende organer, være i overensstemmelse med Kommissionens vejledende notat af 22. januar 2021 vedrørende finansielle instrumenter og omfatte udvælgelseskriterier for at sikre overholdelse af den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C 58/01) for støttede transaktioner under denne foranstaltning ved hjælp af bæredygtighedskontrol, en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU-lovgivning og nationale miljølovgivning. Navnlig skal det sikres, at støttede investeringer er i overensstemmelse med habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og 12, og fugledirektivets artikel 5, og der skal om nødvendigt foretages en vurdering af indvirkningen på miljøet (VVM) eller en screening i overensstemmelse med VVM-direktivet. Fonden yder støtte til finansielle instrumenter (egenkapital eller lån) til investeringsprojekter vedrørende forsknings- og innovationsprocesser, teknologioverførsel og samarbejde mellem virksomheder med fokus på lavemissionsøkonomi, modstandsdygtighed over for og tilpasning til klimaændringer med fokus på innovative lav- og nulemissionsløsninger inden for bæredygtig mobilitet og nulemissionsenergikilder/lavemissionsenergikilder (undtagen komprimeret naturgas og flydende naturgas), der primært gennemføres af SMV'er og midcapselskaber. Forvaltningen af fonden overdrages til en fondsforvalter, der udvælges ved offentligt udbud. Fondens investeringskomité skal oprettes og have ansvaret for at godkende slutmodtagernes (investeringsmodtagende) projekter som foreslået af fondsforvalteren på grundlag af markedsbehovene og på en åben og markedskonform måde. Fondens struktur skal gøre det muligt at mobilisere private midler. De underliggende retsakter skal sikre, at tilbageførsler (dvs. renter på lånet, egenkapitalforrentning eller tilbagebetalt hovedstol minus tilknyttede omkostninger), der er knyttet til disse instrumenter, anvendes til de samme politiske mål, herunder efter 2026, eller til at tilbagebetale RRF-lånene.
E9G	E1.1.1 Støtte til en lavemissionsøkonomi	Milepæl	Udvælgelse af finansielle formidlere	Afgørelse truffet af fondens styrende organer				Q3	2022	Fondens forvalter udvælger finansielle formidlere, der har ret til at yde finansiel støtte fra fonden. Udvælgelsesprocessen skal følge en åben udbudsprocedure og føre til undertegnelse af kontrakter med de finansielle formidlere for at støtte specifik innovation og produktionskapacitet inden for nulemissions- og lavemissionsmobilitet og energikilder (undtagen komprimeret naturgas og flydende naturgas), som er åben for alle typer virksomheder med fokus på SMV'er og midcapselskaber. De kontraktlige aftaler, der indgås med finansielle formidlere, skal specificere kriterierne for projektstøtteberettigelse, der sikrer overholdelse af DNSH-princippet og tilpasning til de gældende kriterier for klimamærkning og digital mærkning i bilag VI til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten.
E10G	E1.1.1 Støtte til en lavemissionsøkonomi	Mål	Produktionskapacitet for nye nulemissionskøretøjer, der er installeret		Antal	0	100 000	Q2	2026	Målet henviser til den årlige produktionskapacitet for nye nulemissionskøretøjer som følge af de investeringer, der støttes af fonden.
E11G	E1.1.1 Støtte til en lavemissionsøkonomi	Mål	Produktions- og lagringskapacitet for nulemissionslagring/lavemissionslagring og produktion af alternative brændstoffer/energi		Antal	0	1 000	2. kvartal	2026	Målet vedrører produktion og installeret lagerkapacitet (batterier) (i MW) for nulemissionsenergikilder, der årligt produceres (undtagen komprimeret naturgas og flydende naturgas) som følge af de investeringer, der støttes af fonden.
E12G	E1.1.1 Støtte til en lavemissionsøkonomi	Mål	SMV'er og midcapselskaber, der støttes af de specifikke investeringer, som fonden er rettet mod		Antal	0	150	4. kvartal	2025	Målet henviser til antallet af SMV'er og midcapselskaber, der støttes af fonden og leverer produkter og tjenester til bæredygtig lavemissions- og nulemissionsmobilitet og nulemissionsenergi.
E13G	E1.1.2 Kollektiv nul- og lavemissionstransport (busser)	Milepæl	Nulemissions- og lavemissionskøretøjer: udvælgelse af støttemodtagere	Kontrakter indgået mellem de relevante ministerier og støttemodtagere				Q4	2023	Udvælgelse af støttemodtagende enheder (lokale myndigheder eller operatører af offentlig trafikbetjening) til de nye 1 738 nulemissions- og lavemissionsbusser. De støttemodtagende enheder udvælges via gennemsigtige indkaldelser af konkurrerende forslag, der er åbne for alle lokale myndigheder og operatører af offentlig trafikbetjening, med henblik på nulemissionstransport og lavemissionstransport i ikke-byområder. Kriterierne for udvælgelse af støttemodtagende enheder skal navnlig afspejle behovet for ren offentlig transport og indvirkningen på reduktionen af emissioner (navnlig for nulemissionstransport i byer) og trængsel, støtte til udelukkede transportområder, projekter, der støtter/sikrer integration af transport (jernbaner, byer, forstæder). Under hensyntagen til de forskellige modtagerenheders behov skal tildelingen af busser til de støttemodtagende enheder sikre en afbalanceret fordeling mellem enhederne på tværs af landet under hensyntagen til befolkningstallet og den geografiske dækning (mere befolkede/omfattende kommuner skal modtage mere støtte).
E14G	E1.1.2 Kollektiv nul- og lavemissionstransport (busser)	Mål	Nye nulemissionskøretøjer og lavemissionskøretøjer i brug		Antal	0	1 738	Q1	2026	Nye nulemissions- og lavemissionsbusser, der leveres under kontrakter finansieret af denne investering til offentlig bytransport (nulemission) og transport i forstæder/landdistrikter (lavemissionstransport). Indkøb af busser skal ske via åbne og konkurrenceprægede udbud. For nulemissionsbusser støttes kun elektriske og plug-in hybridbusser. For lavemissionssbusser, gasfyret: herunder LNG, LPG, CNG og opfyldelse af Euro VI-standardbusser skal støttes. Antallet af lavemissionsbusser må ikke overstige 21 % af det samlede antal leverede busser.
E15G	E2.1 Styrkelse af jernbanesektorens konkurrenceevne	Milepæl	Ikrafttrædelse af en lov om ændring af jernbanetransportloven, der sikrer jernbaneoperatørernes modstandsdygtighed. Ministerafgørelse om fastlæggelse af prioriteter for intermodal transport og om fjernelse af flaskehalse for at fremme jernbanernes kapacitet	Bestemmelse i loven om ændring af lov om jernbanetransport om dens ikrafttræden og infrastrukturministerens vedtagelse af afgørelse om flaskehalse.				Q4	2022	En lov om ændring af lov om jernbanetransport skal gøre det muligt for infrastrukturforvalterne at nedsætte afgifterne for adgang til infrastrukturen og kompensere infrastrukturforvalterne for afgiftslempelserne. Udviklingen af intermodal transport skal fremmes ved hjælp af følgende foranstaltninger: planlægning, koordinering af programmer, innovation, investeringer, der fører til øget intermodal kapacitet, samt oprettelse af en intermodal enhed i ministeriet for infrastruktur. Nettets status analyseres med vægt på flaskehalse, og ministeren for infrastruktur træffer afgørelse om prioriteter for fjernelse af flaskehalse, der fører til en forøgelse af jernbanernes kapacitet.
E16G	E2.1 Styrkelse af jernbanesektorens konkurrenceevne	Mål	Indførelse af bompengesystem på nye veje		Km	0	1 400	Q1	2023	Længden af nye veje, der er omfattet af bompengesystemet, og som omfatter både motorveje og motortrafikveje.
E17G	E2.1.1 Jernbanestrækninger	Milepæl	Underskrivelse af kontrakter efter åbne og konkurrencebaserede udbud	Underskrevne kontrakter				Q4	2024	Undertegnelse af kontrakter om opgradering af 478 km jernbanelinjer til TEN-T-standarder og elektrificering. Kontrahenter til modernisering af jernbaneinfrastruktur udvælges i henhold til loven om offentlige indkøb i en konkurrencebaseret model. Kontrakterne skal vedrøre de vigtigste arbejder på strækningerne.
E18G	E2.1.1 Jernbanestrækninger	Mål	Modernisering af 478 km jernbanelinjer, herunder 300 km med TEN-T-standarder		Antal	0	478	Q2	2026	Færdiggørelse af opgraderingsarbejder på 478 km jernbanestrækninger, der tilpasser 300 km til TEN-T-nettets krav (heraf 200 km på TEN-T-hovednettet), 200 km strækninger skal tilpasses til en hastighed på 250 km/h for passagertrafik, 320 km skal muliggøre en hastighed på 100 km/h for godstrafik, 144 km strækninger skal elektrificeres, 70 km skal opgraderes til en hastighed på 160 km/h.
E19G	E2.1.2 Jernbanemateriel til personbefordring	Milepæl	Underskrivelse af kontrakter om rullende materiel til passagertog	Underskrevne kontrakter				Q3	2023	Projekterne udvælges på grundlag af en konkurrencepræget og åben indkaldelse af forslag. Efter indkaldelsen underskrives kontrakterne med udvalgte støttemodtagere om levering af 70 enheder af nulemissions-/elektrisk materiel og ERTMS-udstyret rullende materiel til regional jernbanepassagertransport. Yderligere 38 elektriske rullende materiel skal være omfattet af kontrakter, der indgås med det nationale polske jernbaneselskab PKP IC — operatør af fjerntog.
E20G	E2.1.2 Jernbanemateriel til personbefordring	Mål	Elektrisk materiel og ERTMS-udstyret rullende materiel, der er i drift til regional- og langdistancestrækninger		Antal	0	108	Q2	2026	Antal nye rullende materielenheder til fjerntrafik og regional trafik, der er sat i drift. Rullende materiel skal være nulemissions-elektrisk, i overensstemmelse med DNSH-principperne (f.eks. nulemission) og udstyret med ERTMS: 70 enheder for regionale linjer og 38 enheder for langdistancestrækninger. Det rullende materiel overdrages til den kompetente myndighed eller den næste operatør (til markedspris eksklusive støtten) ved udløbet af kontrakten om offentlig trafikbetjening.
E21G	E2.1.3 Intermodale projekter	Milepæl	Underskrivelse af kontrakter om intermodale transportprojekter	Underskrevne kontrakter				Q4	2023	Projekterne udvælges på grundlag af en konkurrencepræget og åben indkaldelse af forslag. Efter indkaldelsen skal kontrakterne med udvalgte støttemodtagere underskrives med henblik på støtte til 10 intermodale terminaler og levering af 250 enheder rullende materiel, der er i overensstemmelse med de tekniske specifikationer og DNSH-principperne (f.eks. støjsvage bremser, nulemission) og med det globale system for mobil kommunikation (for lokomotiver).
E22G	E2.1.3 Intermodale projekter	Mål	Forøgelse af omladningskapaciteten		% (i procent)	Basislinje 9,1 mio. TEU/år installeret kapacitet (ref. 2020) for alle terminaler i Polen	5	2. kvartal	2026	Forøgelse af omladningskapaciteten i terminaler, der støttes under genopretnings- og resiliensfaciliteten, med mindst 5 % i forhold til referencescenariet (2020).
E23G	E2.2 Styrkelse af transportsikkerheden	Milepæl	Ikrafttræden af retsakter, der indfører: prioritering af fodgængere ved overgange, ensartet hastighed i bebyggede områder minimumsafstand mellem køretøjer, trafiksikkerhedsmål inden 2030 (-50 % dødsfald i ulykker)	Bestemmelser i de retsakter, der angiver ikrafttrædelsen				Q4	2021	Der indføres følgende lovgivningsmæssige ændringer til fremme af trafiksikkerheden: prioritering af fodgængere i krydsninger, indførelse af en ensartet hastighedsgrænse i byområder (50 km/t) og minimumsafstand mellem køretøjer på motorveje og motortrafikveje (halvdelen af hastigheden i meter). Det overordnede mål for trafiksikkerheden fastsættes i det nationale trafiksikkerhedsprogram, der sigter mod at nedbringe antallet af trafikdræbte med 50 % inden 2030 i forhold til 2019 i overensstemmelse med EU's forpligtelser.
E24G	E2.2.1 Investeringer i transportsikkerhed	Mål	Færdiggørelse af anlæg af omfartsveje og fjernelse af trafiksikkerhedsmæssige sorte/hotspots		Antal	0	10 km, 125 sorte/hotspots	Q4	2023	Afsluttede investeringer i: 125 farlige sorte/hotspots moderniserede, 10 km lange ringveje, der er anlagt for at fjerne sikkerhedssort/hotspots.
E25G	E2.2.1 Investeringer i transportsikkerhed	Mål	Færdiggørelse af anlæg af omfartsveje, fjernelse af trafiksikkerhedssort/hotspots og installering af automatiske vejovervågningsanordninger		Antal	0	90 km, 305 sorte/hotspots, 128 enheder	Q2	2026	Afsluttede investeringer i: 305 farlige sorte/hotspots moderniserede, 90 km lange ringveje anlagt for at fjerne sikkerhedssort/hotspots, 128 nye automatiske overvågningsanordninger.
E26G	E2.2.2 Digitalisering af transport	Milepæl	Billetudstedelse af enkeltbilletter til jernbanepassagerer	System i drift				Q2	2026	Milepæl henviser til yderligere udvikling af et fælles billetsystem for jernbaner, der stiller et system til rådighed, der er udformet og baseret på nye tekniske løsninger. Billetsystemet skal være åbent for integration af andre transportformer og være åbent for alle transportvirksomheder. Køreplaner og takster skal være tilgængelige for offentligheden på en let og brugervenlig måde. Et nyt centralt modul for billetsystemer skal sikre, at der indføres ajourførte løsninger med adgangsmoduler, der stilles gratis til rådighed for alle transportvirksomheder, for at give passagererne mulighed for at drage fordel af et omfattende og åbent billetkøbssystem. Det system, der køres på et nyt centralt modul, skal være interoperabelt med TTE 2.0-løsninger. B2B- og B2C-modulerne skal udvikles for at sikre en gnidningsløs forbindelse med det nye kernemodul.
E27G	E2.2.2 Digitalisering af transport	Mål	Installation af: Dynamisk passagerinformationssystem (SDIP), kontrolsystemer og niveauoverskæringer på 55 områder		Antal	0	SDIP: 10 placeringer, kontrol: 15 lokaliteter, jernbaneoverskæringer: 30 lokaliteter	Q1	2024	Installation af dynamisk passagerinformationssystem (SDIP) på 10 lokaliteter for SDIP, der leverer tidstro information om jernbanetrafik til passagerer, 15 steder til automatisk kontrol, der gør det muligt at forvalte bestemte jernbaneområder fra lokale trafikstyringscentre, 30 jernbaneoverskæringer vedrørende installation af automatiske sikkerhedsanordninger (overkørselsgate, lyd- og lyssignalsystemer).
E28G	E2.2.2 Digitalisering af transport	Mål	Installation af automatisk styring, niveauoverskæringer, 180 mobile ERTMS-enheder og tilhørende ibrugtagning		Antal	0	— 180 mobile ERTMS-enheder — 45 steder for jernbaneoverskæringer — 35 placeringer til automatisk styring	Q2	2026	Afslutning af arbejder i forbindelse med: installation af 180 ERTMS-on-board-enheder (forslaget udvælges efter indkaldelse af konkurrerende forslag), opgradering af 45 jernbaneoverkørselssystemer (herunder porte, lyd- og lyssikkerhedssystemer) og indførelse af automatisk kontrol af jernbanekontrolpunkter på 35 lokaliteter.

E.3. Beskrivelse af reformer og investeringer, som finansieres med lån

E1.2 Forøgelse af andelen af nul- og lavemissionstransport, forebyggelse og reduktion af transportens negative indvirkning på miljøet

Reformen skal sigte mod at mindske de miljø- og sundhedsmæssige virkninger af transport.

Reformen består i at fastsætte en forpligtelse til at oprette lavemissionszoner i byer med mere end 100 000 indbyggere, hvor specifikke tærskler for luftforurening overskrides. De lokale myndigheder har 9 måneder til at indføre sådanne zoner fra det tidspunkt, hvor forureningsoverskridelsen fastslås af miljøbeskyttelsesinspektoratet.

Reformen træder i kraft den 30. juni 2024, og de relevante byer indfører lavemissionszoner senest den 31. marts 2025.

E1.2.1 Offentlig transport med nulemission i byer (sporvogne)

Investeringen skal sigte mod at øge udbuddet af ren offentlig transport i byerne.

Støtte gives som en prioritet til områder, hvor der er eller er planer om at indføre rene transportzoner.

Investeringen skal bestå i indkøb af 110 nulemissionsjernbanemateriel (sporvogne) til offentlig transport i byer senest den 30. juni 2026.

E2.3 Bedre adgang til transport, øget sikkerhed og flere digitale løsninger

Reformen skal sigte mod at øge adgangen til transport.

Den skal bestå i en fremskyndet gennemførelse af forordning (EF) nr. 1371/2007 om jernbanepassagerers rettigheder og om tilpasning af rullende materiel til bevægelseshæmmede passagerer. Reformen træder i kraft den 31. december 2022.

Reformen skal også omfatte en forpligtelse til at opgradere nationalt, internationalt og regionalt rullende materiel med krav til passagerer med handicap. Denne forpligtelse træder i kraft den 30. juni 2024.

E2.3.1 Regionalt jernbanemateriel til passagertransport

Investeringen tager sigte på at forbedre den regionale jernbanetransporttjeneste, mindske udelukkelsen fra transport og forbedre rejsekomforten for regionale passagertransportvirksomheder, fremskynde beskyttelsen af passagerers rettigheder og forbedre kvaliteten af jernbanetjenester, der leveres i regional, interregional og international passagertransport.

For at nå målet skal investeringen bestå i modernisering og indkøb af 75 nye nulemissionsrullende materiel, der opfylder TSI-kravene, er udstyret med ERTMS og sikrer fuld tilgængelighed for personer med handicap og personer med nedsat mobilitet senest den 30. juni 2026.

E.4. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af lånet

Nr.	Relevant foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Betegnelse	Kvalitative indikatorer (for milepæle)	Kvantitative indikatorer (for mål)			Vejledende tidsplan for gennemførelse		Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål
					Måleenhed	Referencescenarie	Målsætning	Kvartal	År
E1L	E1.2 Forøgelse af andelen af nul- og lavemissionstransport, forebyggelse og reduktion af transportens negative indvirkning på miljøet	Milepæl	Ikrafttrædelse af en retsakt om indførelse af lavemissionszoner for udvalgte, mest forurenede byer	Bestemmelse i den lov, der angiver ikrafttrædelsen				Q2	2024	Retsakten fastsætter en forpligtelse til fra og med første kvartal 2025 at oprette lavemissionstransportzoner i byer med over 100 000 indbyggere, hvor der er et overskud af skadelige stoffer i forhold til EU's grænseværdier for luftforurening, og udvide muligheden for at indføre dem i alle byområder, uanset antallet af indbyggere. Kun "lavemissionskøretøjer" må sejle ind i zonerne. Senest 9 måneder efter modtagelsen af oplysninger om overskridelse af luftforureningskoncentrationsniveauet opretter byerne en ren transportzone i deres område. Perioden på 9 måneder skal gøre det muligt for de lokale myndigheder at forberede det område, hvor den rene transportzone skal placeres, til de planlagte restriktioner.
E2L	E1.2 Forøgelse af andelen af nul- og lavemissionstransport, forebyggelse og reduktion af transportens negative indvirkning på miljøet	Milepæl	Indførelse af lavemissionstransportzoner gennemført af relevante kommunale myndigheder	Indførelse af lavemissionszoner				Q1	2025	Lavemissionstransportzoner er obligatoriske i byer med mere end 100 000 indbyggere, hvor luftkvalitetstærsklerne overskrides. Det generelle miljøtilsyn udarbejder en årlig rapport om luftkvaliteten senest den 30. april. De byer, der overskrider de grænser for luftkvalitet, der er angivet i den første rapport, der offentliggøres efter lovgivningens ikrafttræden, har 6 måneder til at oprette lavemissionszoner.
E3L	E1.2.1 Offentlig transport med nulemission i byer (sporvogne)	Milepæl	Nye sporvogne: udvælgelse af støttemodtagere	Kontrakter indgået med enheder, der modtager støtte				Q1	2025	Kontrakter indgået med støttemodtagende enheder (kommuner eller operatører af offentlig trafikbetjening) om indkøb og ibrugtagning af 110 sporvogne efter åbne og gennemsigtige indkaldelser af konkurrerende forslag. De støttemodtagende enheder udvælges via gennemsigtige indkaldelser af konkurrerende forslag, der er åbne for alle lokale myndigheder og operatører af offentlig trafikbetjening. Kriterierne for udvælgelse af støttemodtagende enheder skal navnlig afspejle behovet for ren offentlig transport og indvirkningen på reduktionen af emissioner og trængsel samt projekternes modenhed. Der gives prioritet til områder, hvor der er eller er planer om at indføre rene transportzoner. Midlerne skal tildeles på en retfærdig og gennemsigtig måde, der aftales med de lokale myndigheder, og de endelige modtagere eller de lokale myndigheder må ikke på nogen måde tilbagebetale dem til den polske regering.
E4L	E1.2.1 Offentlig transport med nulemission i byer (sporvogne)	Mål	Nye sporvogne i drift til offentlig bytransport		Antal	0	110	Q2	2026	Målet henviser til antallet af nye sporvogne, der er i drift i byerne. Indkøb af sporvogne sker via åbne og konkurrenceprægede udbud, der forvaltes af Transportministeriet/de støttemodtagende enheder. Investeringen skal sigte mod at øge udbuddet af ren offentlig transport i byerne. Støtte gives som en prioritet til områder, hvor der er eller er planer om at indføre rene transportzoner. Investeringen skal bestå i indkøb af 110 nulemissionsjernbanemateriel (sporvogne) til offentlig transport i byer senest den 30. juni 2026.
E5L	E2.3 Bedre adgang til transport, øget sikkerhed og flere digitale løsninger	Milepæl	Ikrafttrædelse af en retsakt, der indfører forbedringer af passagerernes rettigheder i forbindelse med krav til rullende materiel	Bestemmelse i de retsakter, der angiver ikrafttrædelsen				Q4	2022	Tekniske og funktionelle standarder for jernbaneinvesteringer indføres ved en retsakt for at sikre passende infrastrukturløsninger, der opfylder behovene hos bevægelseshæmmede passagerer. Med henblik herpå ophæver retsakten de relevante nationale bestemmelser om undtagelser fra forordning (EF) nr. 1371/2007 om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser.
E6L	E2.3 Bedre adgang til transport, øget sikkerhed og flere digitale løsninger	Milepæl	Forpligtelse til at opgradere nationalt, internationalt og regionalt rullende materiel med krav til passagerer med handicap	Bestemmelse i den retsakt, der angiver ikrafttrædelsen				Q2	2024	Forpligtelsen til at tilpasse det rullende jernbanemateriel til kravene til passagerers rettigheder træder i kraft ved tilpasning til forordning (EF) nr. 1371/2007, artikel 8, stk. 3, og artikel 21, stk. 1 (hvor modernisering er berettiget og rationel med hensyn til det rullende materiels forventede levetid) for regionalt, nationalt og internationalt rullende materiel, der skal opgraderes til passagerer med handicap og forbedre passagerernes rettigheder. For regionalt rullende materiel skal kravene være obligatoriske fra andet kvartal 2024 og for international og langdistancerullende materiel fra andet kvartal 2023.
E7L	E2.3.1 Regionalt jernbanemateriel til passagertransport	Mål	Nye el- og ERTMS- udstyrede regionaltog i drift		Antal	0	75	Q2	2026	Nyt regionalt rullende materiel udstyret med nulemission og ERTMS-udstyret. Udstyr indkøbes via åben indkaldelse af konkurrerende forslag og i overensstemmelse med kontrakter om offentlig tjeneste. Det rullende materiel overdrages til den kompetente myndighed eller den næste operatør (til markedspris eksklusive støtten) ved udløbet af kontrakten om offentlig trafikbetjening.

F. KOMPONENT F: "FORBEDRING AF INSTITUTIONERNES KVALITET OG BETINGELSERNE FOR GENNEMFØRELSE AF GENOPRETNINGS- OG RESILIENSPLANEN"

Polen står over for en række langvarige udfordringer i forbindelse med investeringsklimaet, navnlig med hensyn til det polske retssystem samt beslutnings- og lovgivningsprocessen.

Denne komponent har derfor primært til formål at forbedre investeringsklimaet og skabe betingelserne for en effektiv gennemførelse af den polske genopretnings- og resiliensplan. Med henblik herpå har reformerne til formål at: styrke visse aspekter af domstolenes og dommernes uafhængighed og upartiskhed, afhjælpe situationen for dommere, der er berørt af afgørelser truffet af disciplinærafdelingen ved den øverste domstol i disciplinærsager og sager om retslig immunitet, med henblik på at genindsætte dem efter positive klageprocedurer gennemført af det nye kammer, der skal gennemføres hurtigst muligt styrke høringen af arbejdsmarkedets parter i lovgivningsprocessen øge brugen af konsekvensanalyser i lovgivningsprocessen mindske brugen af forenklede procedurer i lovgivningsprocessen sikre behørig høring af arbejdsmarkedets parter og interessenter i forbindelse med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen, herunder gennem oprettelse af et overvågningsudvalg, og sikre anvendelsen af Arachne-risikoberegningsværktøjet i forbindelse med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

Komponenten bidrager til at adressere den landespecifikke henstilling om at "bevise de lovgivningsmæssige rammer, navnlig ved at styrke den rolle, som høringer af arbejdsmarkedets parter og offentlige høringer spiller i lovgivningsprocessen" (landespecifik henstilling 3 fra 2019) og til "at forbedre investeringsklimaet, navnlig ved at sikre retsvæsenets uafhængighed" samt "sikre effektive offentlige høringer og inddragelse af arbejdsmarkedets parter i den politiske beslutningsproces" (landespecifik henstilling 4 fra 2020).

F1 Retssystemet

Hovedformålet med reformerne er at højne standarden for domstolsbeskyttelse og forbedre investeringsklimaet i Polen samt at støtte det interne kontrolsystem, der er omhandlet i artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241, ved at styrke garantierne for domstolenes uafhængighed og upartiskhed.

Reformen skal føre til en styrkelse af domstolenes og dommernes uafhængighed og upartiskhed, der er fastsat ved lov i overensstemmelse med artikel 19 i TEU og den relevante gældende EU-ret. I overensstemmelse med artikel 24, stk. 3, i forordning (EU) 2021/241 skal enhver anden reform gennemføres uden at svække dette resultat og have en negativ indvirkning på nedenstående elementer.

F1.1 Reform til styrkelse af domstolenes uafhængighed og upartiskhed

Reformen skal:

a)i alle sager vedrørende dommere, herunder disciplinærsager og ophævelse af retslig immunitet, fastlægge anvendelsesområdet for afdelingen for den øverste domstols kompetence, bortset fra den eksisterende disciplinærafdeling, som opfylder de krav, der følger af artikel 19, stk. 1, i TEU. Dette skal sikre, at ovennævnte sager behandles af en ved lov oprettet uafhængig og upartisk domstol, samtidig med at skønsbeføjelsen til at udpege en disciplinærdomstol med kompetence i første instans i sager vedrørende dommere ved de almindelige domstole begrænses

b)præcisere omfanget af dommeres disciplinære ansvar ved at sikre, at polske domstoles ret til at indgive anmodninger om præjudicielle afgørelser til EU-Domstolen ikke begrænses. En sådan anmodning må ikke give anledning til at indlede en disciplinærsag mod en dommer

c)selv om dommerne stadig kan holdes ansvarlige for forsømmelser i forbindelse med udøvelsen af deres erhverv, herunder åbenlyse og grove overtrædelser af loven, fastslår de, at indholdet af retsafgørelser ikke klassificeres som en disciplinær forseelse

d)sikre, at det inden for rammerne af retssagen er muligt at indlede en efterprøvelse af, om en dommer opfylder kravene om at være uafhængig, upartisk og "oprettet ved lov" i henhold til artikel 19 TEU, for en kompetent domstol, når der opstår alvorlig tvivl herom, og at en sådan efterprøvelse ikke kvalificeres som en disciplinær forseelse

e)styrke parternes proceduremæssige garantier og beføjelser i disciplinærsager vedrørende dommere ved

i) at sikre, at disciplinærsager mod dommere ved de almindelige domstole behandles inden for en rimelig frist

ii) at fastsætte mere præcise bestemmelser om den stedlige kompetence for de domstole, der behandler disciplinærsager, for at sikre, at den relevante domstol kan afgøres direkte i overensstemmelse med den lovgivningsmæssige retsakt og

iii) at sikre, at udnævnelsen af en forsvarer i disciplinærsager vedrørende en dommer sker inden for en rimelig frist, og at der gives tid til en omfattende forberedelse af forsvarsadvokaten til at udføre sine opgaver i den pågældende sag. Samtidig suspenderer retten sagens forløb i tilfælde af, at den anklagede dommer eller dennes forsvarer ikke er til stede.

Reformen træder i kraft ved udgangen af andet kvartal af 2022.

F1.2 Reform for at afhjælpe situationen for dommere, der er berørt af afgørelser truffet af disciplinærafdelingen ved den øverste domstol i disciplinærsager og sager om retslig immunitet

Reformen skal sikre, at dommere, der er berørt af afgørelser truffet af disciplinærafdelingen ved den øverste domstol, har adgang til at få prøvet deres sager. Sådanne sager, der allerede er afgjort af disciplinærafdelingen, prøves af en domstol, der opfylder kravene i artikel 19, stk. 1, i TEU, i overensstemmelse med de regler, der skal vedtages på grundlag af ovennævnte reform. Det fastsættes i retsakten, at det første retsmøde i den ret, der skal træffe afgørelse i disse sager, skal finde sted senest tre måneder efter modtagelsen af anmodningen fra den dommer, der anmoder om fornyet prøvelse, og at sagerne skal afgøres inden for en frist på tolv måneder fra modtagelsen af en sådan begæring. De sager, der i øjeblikket verserer for disciplinærafdelingen, henvises til videre behandling ved domstolen i overensstemmelse med de regler, der er fastlagt i ovennævnte sag.

Reformen træder i kraft ved udgangen af andet kvartal af 2022.

Begge de reformer, der er anført ovenfor med en afslutningsdato i andet kvartal 2 2022, skal være gennemført, inden den første betalingsanmodning indgives til Kommissionen, og skal være en forudsætning for enhver betaling i henhold til artikel 24 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten.

F2.1 Forbedring af lovgivningsprocessen

Formålet med reformen er at vedtage en ændring af Sejms, Senatets og Ministerrådets forretningsorden, som skal indføre en obligatorisk konsekvensanalyse og offentlig høring i forbindelse med lovforslag, der foreslås af stedfortrædere og senatorer. Reformen skal også begrænse anvendelsen af hasteprocedurer til veldefinerede og ekstraordinære tilfælde.

Reformen skal være gennemført senest den 30. september 2022.

F3.1 Forbedring af betingelserne for gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen

For at sikre behørig høring af arbejdsmarkedets parter og interessenter i forbindelse med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen skal reformen omfatte ikrafttrædelsen af en lovgivningsmæssig retsakt om oprettelse af et overvågningsudvalg bestående af interessenter og arbejdsmarkedets parter, der er involveret i gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen. Overvågningsudvalget har til opgave at føre tilsyn med den effektive gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen. Den lovgivningsmæssige retsakt skal indeholde en bestemmelse om, at det er et retligt krav at høre overvågningsudvalget under gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen. Reformen skal også omfatte vedtagelse af retningslinjer for fastlæggelse af regler for inddragelse af interessenter og arbejdsmarkedets parter i programmeringen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af genopretnings- og resiliensplanen.

Reformen skal også omfatte oprettelse af et datalagringssystem i overensstemmelse med artikel 22, stk. 2, litra d), i forordning (EU) 2021/241 for at muliggøre indsamling, lagring og overvågning af data om milepæle og mål, herunder på slutmodtagerniveau. Data fra dette datalagringssystem skal indgå i Arachne-systemet, som skal anvendes under revisioner og kontroller til at forebygge, opdage og korrigere interessekonflikter, svig, korruption og dobbeltfinansiering.

Reformen skal være gennemført senest den 30. juni 2022.

F.2. Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte

Nr.	Relevant foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Betegnelse	Kvalitative indikatorer (for milepæle)	Kvantitative indikatorer (for mål)			Vejledende tidsplan for gennemførelse		Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål
					Måleenhed	Referencescenarie	Målsætning	Kvartal	År
F1G	F1.1 Reform til styrkelse af domstolenes uafhængighed og upartiskhed	Milepæl	Ikrafttrædelse af en reform, der styrker domstolenes uafhængighed og upartiskhed	Bestemmelse i den retsakt, der angiver ikrafttrædelsen				Q2	2022	Ikrafttrædelsen af en reform, der skal: a)i alle sager vedrørende dommere, herunder disciplinærsager og ophævelse af retslig immunitet, fastlægge anvendelsesområdet for afdelingen for den øverste domstols kompetence, bortset fra den eksisterende disciplinærafdeling, som opfylder de krav, der følger af artikel 19, stk. 1, i TEU. Dette skal sikre, at ovennævnte sager behandles af en ved lov oprettet uafhængig og upartisk domstol, samtidig med at skønsbeføjelsen til at udpege en disciplinærdomstol med kompetence i første instans i sager vedrørende dommere ved de almindelige domstole begrænses b)præcisere omfanget af dommeres disciplinære ansvar ved at sikre, at polske domstoles ret til at indgive anmodninger om præjudicielle afgørelser til EU-Domstolen ikke begrænses. En sådan anmodning må ikke give anledning til at indlede en disciplinærsag mod en dommer c)selv om dommerne stadig kan holdes ansvarlige for forsømmelser i forbindelse med udøvelsen af deres erhverv, herunder åbenlyse og grove overtrædelser af loven, fastslår de, at indholdet af retsafgørelser ikke klassificeres som en disciplinær forseelse d)sikre, at det inden for rammerne af retssagen er muligt at indlede en efterprøvelse af, om en dommer opfylder kravene om at være uafhængig, upartisk og "oprettet ved lov" i henhold til artikel 19 TEU, for en kompetent domstol, når der opstår alvorlig tvivl herom, og at en sådan efterprøvelse ikke kvalificeres som en disciplinær forseelse e)styrke parternes proceduremæssige garantier og beføjelser i disciplinærsager vedrørende dommere ved (I)at sikre, at disciplinærsager mod dommere ved de almindelige domstole behandles inden for en rimelig frist, (II)at fastsætte mere præcise bestemmelser om den stedlige kompetence for de domstole, der behandler disciplinærsager, for at sikre, at den relevante domstol kan afgøres direkte i overensstemmelse med den lovgivningsmæssige retsakt og (III)at sikre, at udnævnelsen af en forsvarer i disciplinærsager vedrørende en dommer sker inden for en rimelig frist, og at der gives tid til en omfattende forberedelse af forsvarsadvokaten til at udføre sine opgaver i den pågældende sag. Samtidig suspenderer retten sagens forløb i tilfælde af, at den anklagede dommer eller dennes forsvarer ikke er til stede.
F2G	F1.2 Reform for at afhjælpe situationen for dommere, der er berørt af afgørelser truffet af disciplinærafdelingen ved den øverste domstol i disciplinærsager og sager om retslig immunitet	Milepæl	Ikrafttræden af en reform for at afhjælpe situationen for dommere, der er berørt af afgørelser truffet af disciplinærafdelingen ved den øverste domstol i disciplinærsager og sager om retslig immunitet	Bestemmelse i den retsakt, der angiver ikrafttrædelsen				Q2	2022	Ikrafttrædelsen af en reform, der skal sikre, at dommere, der er berørt af afgørelser truffet af disciplinærafdelingen ved den øverste domstol, har adgang til at få prøvet deres sager. Sådanne sager, der allerede er afgjort af disciplinærafdelingen, prøves af en domstol, der opfylder kravene i artikel 19, stk. 1, TEU, i overensstemmelse med de regler, der skal vedtages på grundlag af milepæl F1G ovenfor. Det fastsættes i retsakten, at det første retsmøde i den ret, der skal træffe afgørelse i disse sager, skal finde sted senest tre måneder efter modtagelsen af anmodningen fra den dommer, der anmoder om fornyet prøvelse, og at sagerne skal afgøres inden for en frist på tolv måneder fra modtagelsen af en sådan begæring. De sager, der i øjeblikket verserer for disciplinærafdelingen, henvises til videre behandling ved domstolen i overensstemmelse med de regler, der er fastlagt i ovennævnte sag.
F3G	F1.2 Reform for at afhjælpe situationen for dommere, der er berørt af afgørelser truffet af disciplinærafdelingen ved den øverste domstol i disciplinærsager og sager om retslig immunitet	Milepæl	Reform for at afhjælpe situationen for dommere, der er berørt af afgørelser truffet af disciplinærafdelingen ved den øverste domstol i disciplinærsager og sager om retslig immunitet	Afgjorte sager				Q4	2023	Alle sager om fornyet prøvelse, der er indledt i overensstemmelse med milepæl F2G, afgøres, medmindre der foreligger behørigt begrundede ekstraordinære omstændigheder.
F4G	F2.1 Forbedring af lovgivningsprocessen	Milepæl	Ikrafttrædelse af ændringer af forretningsordenen for Sejm, Senatet og Ministerrådet for at øge anvendelsen af offentlige høringer og konsekvensanalyser i lovgivningsprocessen	Bestemmelser i de retsakter, der angiver ikrafttrædelsen				Q3	2022	Ikrafttrædelse af ændringer af forretningsordenen for Sejm, Senatet og Ministerrådet, som skal: i) indføre obligatorisk konsekvensanalyse og offentlig høring i forbindelse med lovforslag, der foreslås af stedfortrædere og senatorer, for at sikre en mere strukturel inddragelse af interessenter og eksperter i lovgivningsprocessen ii) begrænse anvendelsen af hasteprocedurer til veldefinerede og ekstraordinære tilfælde.
F5G	F3.1 Forbedring af betingelserne for gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen	Milepæl	Ikrafttræden af en retsakt, der opretter et overvågningsudvalg og pålægger det at føre tilsyn med den effektive gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen	Bestemmelse i den retsakt, der angiver ikrafttrædelsen				Q1	2022	Efter en offentlig høring træder en retsakt i kraft, som skal: 1) oprette et overvågningsudvalg, der skal have til opgave at overvåge den effektive gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen, bestående af interessenter og arbejdsmarkedets parter, der berøres af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen, herunder repræsentanter for organer, der repræsenterer civilsamfundet, og som fremmer grundlæggende rettigheder og ikkeforskelsbehandling 2) gøre det til et lovkrav at høre overvågningsudvalget under gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen.
F6G	F3.1 Forbedring af betingelserne for gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen	Milepæl	Vedtagelse af retningslinjerne ved ministeren med ansvar for regionaludvikling, der fastsætter regler for inddragelse af interessenter og arbejdsmarkedets parter i gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen	Offentliggørelse af vejledningen på webstedet for ministeriet for udviklingsfonde og regionalpolitik				Q2	2022	Efter en offentlig høring vedtagelse af retningslinjerne for at sikre effektiv inddragelse af interessenter og arbejdsmarkedets parter i programmeringen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af genopretnings- og resiliensplanen. Retningslinjerne skal harmonisere de foranstaltninger, der skal træffes af de institutioner, der er ansvarlige for gennemførelsen af reformer og investeringer under genopretnings- og resiliensplanen. Vejledningen skal omfatte mekanismer til overvågning og evaluering af inddragelsen af interessenter og arbejdsmarkedets parter.
F7G	F3.1 Forbedring af betingelserne for gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen	Milepæl	Sikring af en effektiv revision og kontrol inden for rammerne af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten, der beskytter Unionens finansielle interesser	Revisionsrapport, der bekræfter informationssystemets funktioner				Q2	2022	Et datalagringssystem til overvågning af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten skal være på plads og operationelt. Systemet skal som minimum omfatte følgende funktioner: a) indsamling af data og overvågning af opfyldelsen af milepæle og mål b) indsamling, lagring og sikring af adgang til de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 22, stk. 2, litra d), nr. i) -iii), i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Adgang til disse data gives til alle relevante nationale og europæiske organer med henblik på revision og kontrol. Data fra dette datalagringssystem skal tilføres Arachne-systemet hvert kvartal. Arachne-systemet anvendes under revisioner og kontroller til at forebygge og opdage og korrigere interessekonflikter, svig, korruption og dobbeltfinansiering.

2.Genopretnings- og resiliensplanens anslåede samlede omkostninger

De anslåede samlede omkostninger i Polens genopretnings- og resiliensplan er 160 967 579 300 PLN, hvilket svarer til 35 363 500 000 EUR på grundlag af ECB's referencesats for PLN pr. 3. maj 2021.

AFSNIT 2: FINANSIEL STØTTE

2.1. Finansielt bidrag

De trancher, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, tilrettelægges som følger:

2.1.1 Første tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Nummer	Relevant foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Betegnelse
A1G	A1.1 Reform af de finanspolitiske rammer	Milepæl	Udarbejdelse af en konceptnote til standardkontoplanen, der er integreret med budgetklassifikationen
A3G	A1.1 Reform af de finanspolitiske rammer	Milepæl	Ikrafttrædelse af en ændring af loven om offentlige finanser, der udvider anvendelsesområdet for reglen om stabiliserende udgifter (SER) til også at omfatte statslige specialfonde
A5G	A1.2 Yderligere reduktion af lovgivningsmæssige og administrative byrder	Milepæl	Ikrafttræden af en lovgivningspakke, der skal mindske den administrative byrde for virksomheder og borgere
A18G	A1.4 Reform for at forbedre konkurrenceevnen og beskyttelsen af producenter/forbrugere i landbrugssektoren	Milepæl	Ikrafttræden af en ny lov til bekæmpelse af illoyal udnyttelse af kontraktlige fordele i landbrugs- og fødevarehandelssektoren
A20G	A1.4.1 Investeringer med henblik på at diversificere og afkorte forsyningskæden for landbrugs- og fødevarer og opbygge modstandsdygtigheden hos enhederne i kæden	Milepæl	Vedtagelse af kriterier for udvælgelse af støttemodtagere for alle projekter under denne investering
A27G	A2.1 Fremskyndelse af robotisering og digitaliserings- og innovationsprocesser	Milepæl	Ikrafttræden af en ny lov til støtte for automatisering og digitalisering og innovation af virksomheder ved at indføre en skattelettelse for robotisering
A38G	A2.4 Styrkelse af samarbejdsmekanismerne mellem videnskab og industri	Milepæl	Ikrafttrædelse af en lov om ændring af loven om videregående uddannelse og videnskab for så vidt angår kataloget over enheder, der kan oprette special purpose vehicles sammen med universiteter
A39G	A2.4 Styrkelse af samarbejdsmekanismerne mellem videnskab og industri	Milepæl	Fastsættelse af regler for anvendelse af laboratorier og videnoverførsel i institutter under tilsyn af ministeren for landbrug og udvilking af landdistrikter.
A59G	A4.2 Reform for at forbedre forældres arbejdsmarkedssituation ved at øge adgangen til børnepasning for børn op til tre år	Milepæl	Ikrafttrædelse af lov om ændring af lov om pasning af børn op til tre år med henblik på at ændre opbygningen af ordningen for finansiering af pasning af børn op til tre år med henblik på at indføre et enkelt sammenhængende finansieringsforvaltningssystem for oprettelse og drift af børnepasningsordninger for børn op til tre år
A60G	A4.2.1 Støtte til børnepasningsfaciliteter for børn under tre år (børnehaver, børneklubber) under Maluch +	Milepæl	Oprettelse af et IT-system til forvaltning af finansieringen og oprettelsen af børnepasningsfaciliteter for børn op til tre år, som skal kombinere forskellige kilder til finansiering af børnepasning
A62G	A4.3 Gennemførelse af den retlige ramme for socialøkonomiske enheder	Milepæl	Ikrafttrædelse af en lov om den sociale økonomi
B1G	B1.1 Ren luft og energieffektivitet	Milepæl	Ikrafttræden af en lov om ændring af lov om energieffektivitet og dertil knyttede retsakter
B3G	B1.1 Ren luft og energieffektivitet	Milepæl	Ajourføring af det nationale program for luftbeskyttelse
B16G	B2.1 Forbedring af betingelserne for udvikling af brintteknologier og andre dekarboniserede gasser	Milepæl	Ikrafttrædelse af retsakter om ændring af retsakterne om brint som alternativt brændstof til transport
B23G	B2.2 Forbedring af betingelserne for udvikling af vedvarende energikilder	Milepæl	Ikrafttrædelse af lov om ændring af lov om investeringer i landbaserede vindmølleparker
B29G	B2.2 Forbedring af betingelserne for udvikling af vedvarende energikilder	Milepæl	Ikrafttrædelse af den gennemførelsesforordning, der følger af lov af 17. december 2020 om fremme af elproduktion i havvindmølleparker
B39G	B3.1 Støtte til bæredygtig vand- og spildevandshåndtering i landdistrikter	Milepæl	Udvikling af regler for territorialisering af støtte til vandforsyning eller investeringer i kloakering i landdistrikter
B4039G	B3.1 Støtte til bæredygtig vand- og spildevandshåndtering i landdistrikter	Milepæl	Ikrafttræden af en retsakt, der indfører en forpligtelse til regelmæssigt at overvåge og kontrollere passende individuelle systemer
C1G	C1.1 Fremme udviklingen af netinfrastruktur for at sikre universel adgang til højhastighedsinternet	Milepæl	Ramme udarbejdet af premierministerens kontor for medfinansiering af bredbåndsprojekter i områder med manglende næstegenerationsnetadgang, hvor der på nuværende tidspunkt ikke findes noget NGA-net
D23G	D2.1 Skabelse af de rette betingelser for en forøgelse af antallet af sundhedspersonale	Milepæl	Ændring af loven om videregående uddannelse og videnskab og om erhverv inden for fysik og tandlæge med henblik på at skabe et retsgrundlag for økonomisk støtte fra det akademiske år 2021/2022 til studerende inden for medicin i Polen
D29G	D2.1.1 Investeringer i forbindelse med modernisering og opgradering af undervisningsfaciliteter med henblik på at øge optagelsen på medicinske studier	Milepæl	Ikrafttræden af en retsakt, der indfører en ordning med incitamenter til at gennemføre og fortsætte studier i udvalgte medicinske universitetsfakulteter gennem stipendier, studiestøtte og mentorordninger
E8G	E1.1.1 Støtte til en lavemissionsøkonomi	Milepæl	Oprettelse af et finansielt instrument (fond) for nulemissions- og lavemissionsmobilitet og -energi
E23G	E2.2 Styrkelse af transportsikkerheden	Milepæl	Ikrafttræden af retsakter, der indfører: prioritering af fodgængere ved overgange, ensartet hastighed i bebyggede områder minimumsafstand mellem køretøjer, trafiksikkerhedsmål inden 2030 (-50 % dødsfald i ulykker)
F1G	F1.1 Reform til styrkelse af domstolenes uafhængighed og upartiskhed	Milepæl	Ikrafttrædelse af en reform, der styrker domstolenes uafhængighed og upartiskhed
F2G	F2.1 Reform for at afhjælpe situationen for dommere, der er berørt af afgørelser truffet af disciplinærafdelingen ved den øverste domstol i disciplinærsager og sager om retslig immunitet	Milepæl	Ikrafttrædelse af en reform, der styrker domstolenes uafhængighed og upartiskhed
F5G	F3.1 Forbedring af betingelserne for gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen	Milepæl	Ikrafttræden af en retsakt, der opretter et overvågningsudvalg og pålægger det at føre tilsyn med den effektive gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen
F6G	F3.1 Forbedring af betingelserne for gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen	Milepæl	Vedtagelse af retningslinjerne ved ministeren med ansvar for regionaludvikling, der fastsætter regler for inddragelse af interessenter og arbejdsmarkedets parter i gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen
F7G	F3.1 Forbedring af betingelserne for gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen	Milepæl	Sikring af en effektiv revision og kontrol inden for rammerne af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten, der beskytter Unionens finansielle interesser
		Tranche (beløb)	2 851 148 919 EUR

2.1.2 Anden tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Nummer	Relevant foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Betegnelse
A9G	A1.2.2 Støtte til forberedelse af investeringssteder til investeringer af central betydning for økonomien	Milepæl	Vedtagelse af den endelige udvælgelse af investeringsområder, der skal udvikles
A13G	A1.3.1 Gennemførelse af reformen af den fysiske planlægning	Milepæl	Offentliggørelse af et dokument, der fastlægger tildelingsmekanismen og det vejledende støttebeløb, der skal ydes til hver kommune i Polen til gennemførelse af reformen af den fysiske planlægning
A49G	A3.1.1 Investeringer i moderne erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og livslang læring	Mål	Oprettelse af fungerende regionale koordineringshold, der koordinerer politikken for erhvervsuddannelse og livslang læring
A51G	A4.1 Effektive institutioner for arbejdsmarkedet	Milepæl	Ikrafttræden af nye love om offentlige arbejdsformidlinger, beskæftigelse af tredjelandsstatsborgere og om elektronisk indgåelse af visse ansættelseskontrakter: — indførelse af ændringer i de offentlige arbejdsformidlinger og aktive arbejdsmarkedspolitikker for at øge erhvervsfrekvensen — mindskelse af de administrative hindringer for beskæftigelse af udlændinge — forenkling af proceduren for indgåelse af visse kontrakter
A53G	A4.1 Effektive institutioner for arbejdsmarkedet	Milepæl	Gennemføre en høringsproces for arbejdsmarkedets parter om mulighederne for kollektive overenskomster og gennemføre en omfattende undersøgelse af den potentielle rolle, som en enkelt arbejdskontrakt kan spille for at skabe ny fleksibilitet og sikkerhed på det polske arbejdsmarked
A65G	A4.4 At gøre beskæftigelsesformer mere fleksible og indføre fjernarbejde	Milepæl	Ikrafttrædelsen af loven om ændring af arbejdsloven om indførelse af en permanent institution for fjernarbejde til bestemmelserne i arbejdsloven og fleksible former for arbejdstidsordninger
A67G	A4.5 Udvidelse af karrierer og fremme af arbejde ud over den lovbestemte pensionsalder	Milepæl	Lov om ændring af lov om indkomstskat om indførelse fra 2023 af en personskattenedsættelse for personer, der har nået pensionsalderen, men som fortsætter med at arbejde
B4G	B1.1 Ren luft og energieffektivitet	Milepæl	Ikrafttræden af en ændring af klima- og miljøministerens forordning om kvalitetsnormer for fast brændsel
B24G	B2.2 Forbedring af betingelserne for udvikling af vedvarende energikilder	Milepæl	Ikrafttræden af en forordning om en plan for auktioner over vedvarende energi for årene 2022-2027
B30G	B2.2 Forbedring af betingelserne for udvikling af vedvarende energikilder	Milepæl	Ikrafttrædelse af den gennemførelsesforordning, der følger af lov af 17. december 2020 om fremme af elproduktion i havvindmølleparker
C3G	C1.1 Fremme udviklingen af netinfrastruktur for at sikre universel adgang til højhastighedsinternet	Milepæl	Premierministerens ændring af forordningen om et enkelt informationspunkt
C9G	C2.1 Opskalering af digitale applikationer i det offentlige rum, økonomien og samfundet	Milepæl	Bindende minimumsstandarder for at udstyre alle skoler med digital infrastruktur for at gøre det muligt at anvende digitale teknologier til læring på lige fod på hver skole
C10G	C2.1 Opskalering af digitale applikationer i det offentlige rum, økonomien og samfundet	Milepæl	Ikrafttrædelsen af ministerrådets resolution om programmet for udvikling af digitale kompetencer til forvaltning af udviklingen af digitale kompetencer og digital uddannelse af borgere og arbejdstagere i forskellige sektorer. Dette omfatter oprettelsen af det digitale kompetencecenter (DCDC).
C16G	C2.1.3 e-kompetencer	Milepæl	Oprettelse af et digitalt kompetencecenter (DCDC)
C21G	C3.1 Styrkelse af informationssystemernes cybersikkerhed, styrkelse af databehandlingsinfrastrukturen og optimering af infrastrukturen i de statslige tjenester, der er ansvarlige for sikkerheden.	Milepæl	Ændring af retsakten af 5. juli 2018 om det nationale cybersikkerhedssystem, gennemførelse af NIS-direktivet og etablering af et omfattende retligt og organisatorisk grundlag for cybersikkerhed for et nationalt cybersikkerhedssystem
C27G	C3.1.1 Cybersikkerhed — CyberPL, infrastruktur til databehandling og optimering af de retshåndhævende myndigheders infrastruktur	Milepæl	Vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse: Udvælgelse af næste generation af cloud-projekter og underskrivelse af kontrakter
D1G	D1.1 Forbedring af sundhedsydelsernes effektivitet, tilgængelighed og kvalitet	Milepæl	Ikrafttrædelse af lov om modernisering og forbedring af hospitalernes effektivitet
D2G	D1.1 Forbedring af sundhedsydelsernes effektivitet, tilgængelighed og kvalitet	Milepæl	Ikrafttrædelse af bekendtgørelse fra formanden for den nationale sundhedsfond (NFZ) om styrkelse af den primære sundhedspleje og koordineret pleje efterfulgt af finansielle bestemmelser (herunder kontraktændringer), der giver mulighed for gennemførelse i hele landet
D3G	D1.1 Forbedring af sundhedsydelsernes effektivitet, tilgængelighed og kvalitet	Milepæl	Ikrafttrædelse af lov om sundhedsplejens kvalitet og patientsikkerhed samt de nødvendige gennemførelsesbestemmelser
D4G	D1.1 Forbedring af sundhedsydelsernes effektivitet, tilgængelighed og kvalitet	Milepæl	Ikrafttrædelsen af loven om det nationale onkologiske netværk om regler for driften af netværket ved indførelse af en ny struktur og en ny model for kræftbehandling
D9G	D1.1.1 Udvikling og modernisering af infrastrukturen for højt specialiserede plejecentre og andre sundhedstjenesteydere	Milepæl	Ikrafttrædelse af en retsakt om listen over præcise kriterier, der kvalificerer hospitaler til specifikke kategorier for at hjælpe med at definere investeringsbehov som følge af reformen
D25G	D2.1 Skabelse af de rette betingelser for en forøgelse af antallet af sundhedspersonale	Milepæl	Ikrafttrædelse af lov om paramedicinerhvervet og om paramediciners selvstyre, som skal give mulighed for at oprette supplerende sekundære forløb inden for forberedelse af erhvervet som paramediciner.
D27G	D2.1 Skabelse af de rette betingelser for en forøgelse af antallet af sundhedspersonale	Milepæl	Ikrafttræden af retsakter, der har til formål at gøre medicinske job og sundhedsarbejderes arbejdsvilkår mere attraktive
D32G	D3.1 Forbedring af sundhedssystemets effektivitet og kvalitet ved at støtte Polens forsknings- og udviklingspotentiale inden for lægevidenskab og sundhedsvidenskab	Milepæl	Ikrafttrædelse af loven om kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler
D33G	D3.1 Forbedring af sundhedssystemets effektivitet og kvalitet ved at støtte Polens forsknings- og udviklingspotentiale inden for lægevidenskab og sundhedsvidenskab	Milepæl	Ikrafttræden eller gennemførelse af de nøgleaktioner, der er angivet i regeringens strategiske plan for udvikling af den biomedicinske sektor i overensstemmelse med den tidsplan, der er fastsat i den strategiske plan
D34G	D3.1.1 Storstilet udvikling af forskning inden for lægevidenskab og sundhedsvidenskab	Milepæl	Idriftsættelse af en elektronisk platform for det polske netværk af kliniske forskningscentre
E1G	E1.1 Øget brug af miljøvenlig transport	Milepæl	Ikrafttræden af en lov, der fastsætter en forpligtelse til udelukkende at købe lav- og nulemissionsbusser i byer over 100 000 indbyggere fra 2025
E9G	E1.1.1 Støtte til en lavemissionsøkonomi	Milepæl	Udvælgelse af finansielle formidlere
E15G	E2.1 Styrkelse af jernbanesektorens konkurrenceevne	Milepæl	Ikrafttrædelse af en lov om ændring af jernbanetransportloven, der sikrer jernbaneoperatørernes modstandsdygtighed. Ministerafgørelse om fastlæggelse af prioriteter for intermodal transport og om fjernelse af flaskehalse for at fremme jernbanernes kapacitet
F4G	F3.1 Forbedring af lovgivningsprocessen	Milepæl	Vedtagelse af en ændring af Parlamentets, Senatets og Ministerrådets forretningsorden for at øge anvendelsen af offentlige høringer og konsekvensanalyser i lovgivningsprocessen
		Tranche (beløb)	3 020 710 639 EUR

2.1.3 Tredje tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Nummer	Relevant foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Betegnelse
A12G	A1.3 Reform af den fysiske planlægning	Milepæl	Ikrafttræden af en ny lov om fysisk planlægning
A33G	A2.3 At tilvejebringe et institutionelt og juridisk grundlag for udvikling af ubemandede luftfartøjer (UAV)	Milepæl	Ikrafttrædelse af en lov om ændring af loven om det polske agentur for luftfartstjenester
A57G	A4.2 Reform for at forbedre forældres arbejdsmarkedssituation ved at øge adgangen til børnepasning af høj kvalitet for børn op til tre år	Milepæl	Vedtagelse af kvalitetsstandarder for børnepasning, herunder uddannelsesretningslinjer og standarder for pasningsordninger for børn under tre år, der sikrer høj kvalitet, herunder uddannelse og pleje
A71G	A4.7 Begrænsning af segmenteringen af arbejdsmarkedet	Milepæl	Ikrafttrædelse af en lov om ændring af lov om socialforsikringssystemet, der begrænser segmenteringen af arbejdsmarkedet og øger den sociale beskyttelse af alle, der arbejder på grundlag af civilretlige kontrakter, ved at underlægge disse kontrakter sociale sikringsbidrag
B2G	B1.1 Ren luft og energieffektivitet	Milepæl	Ajourføring af det prioriterede program for ren luft
B22G	B2.2 Forbedring af betingelserne for udvikling af vedvarende energikilder	Milepæl	Ikrafttræden af retsakter om ændring af den lovgivningsmæssige ramme for VE-fællesskaber og biomethan: Ændringer af VE-loven, ændringer af lovgivningen om energimarkedet og ikrafttræden af en forordning til VE-loven
C2G	C1.1 Fremme udviklingen af netinfrastruktur for at sikre universel adgang til højhastighedsinternet	Milepæl	Ændring af digitaliseringsministerens bekendtgørelse om den årlige fortegnelse over telekommunikationsinfrastrukturtjenester
C17G	C2.1.3 e-kompetencer	Mål	T1 — Digitale koordinatorer, gennemsnitligt én pr. kommune (gmina) i Polen
D7G	D1.1 Forbedring af sundhedsydelsernes effektivitet, tilgængelighed og kvalitet	Milepæl	Ikrafttrædelsen af forordningen om listen over regionale overvågningscentre for det onkologiske netværk
D10G	D1.1.1 Udvikling og modernisering af infrastrukturen for højt specialiserede plejecentre og andre sundhedstjenesteydere	Milepæl	Første indkaldelse af forslag til hospitaler, der anmoder om finansiering
E2G	E1.1 Øget brug af miljøvenlig transport	Milepæl	Foranstaltninger til støtte for udviklingen af planer for bæredygtig bytrafik og infrastrukturministeriets vedtagelse af incitamenter til gennemførelse af planer for bæredygtig bytrafik, der yder teknisk og finansiel støtte til alle funktionelle byområder
E16G	E2.1 Styrkelse af jernbanesektorens konkurrenceevne	Mål	Indførelse af bompengesystem på nye veje
		Tranche (beløb)	2 003 340 320 EUR

2.1.4 Fjerde tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Nummer	Relevant foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Betegnelse
A6G	A1.2 Yderligere reduktion af lovgivningsmæssige og administrative byrder	Milepæl	Ikrafttrædelse af en ændring af loven om investeringszoner
A10G	A1.2.2 Støtte til forberedelse af investeringssteder til investeringer af central betydning for økonomien	Mål	Hektar udviklede investeringsområder
A25G	A1.4.1 Investeringer med henblik på at diversificere og afkorte forsyningskæden for landbrugs- og fødevarer og opbygge modstandsdygtigheden hos enhederne i kæden	Mål	Landbrugere og fiskere, der har afsluttet projekter med henblik på at modernisere deres infrastruktur og udstyr, afkorte fødevareforsyningskæderne og gennemføre landbrugsløsninger 4.0 i produktionsprocesserne
A41G	A3.1 Arbejdskraft for den moderne økonomi: Bedre matchning af færdigheder og kvalifikationer med arbejdsmarkedets krav som følge af indførelsen af nye teknologier i økonomien og den grønne og digitale omstilling	Milepæl	Ikrafttrædelsen af loven om ændring af uddannelsesloven, der fastlægger den retlige ramme for netværket af centre for sektorspecifikke kvalifikationer, og som sikrer målrettet opkvalificering og omskoling, der er meget relevant for arbejdsmarkedets behov
A42G	A3.1 Arbejdskraft for den moderne økonomi: Bedre matchning af færdigheder og kvalifikationer med arbejdsmarkedets krav som følge af indførelsen af nye teknologier i økonomien og den grønne og digitale omstilling	Milepæl	Lov om ændring af lærerloven, der gør det muligt at gennemføre efter- og videreuddannelse af lærere i sektorfærdighedscentrene, træder i kraft
A50G	A3.1.1 Investeringer i moderne erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og livslang læring	Mål	Udvikling af operationelle gennemførelsesprogrammer for den integrerede strategi for færdigheder på regionalt plan af de regionale koordinationsgrupper for erhvervsuddannelse og livslang læring
A52G	A4.1 Effektive institutioner for arbejdsmarkedet	Milepæl	Nye standarder og resultatrammer for de offentlige arbejdsformidlingers funktion og koordinering
A69G	A4.6 Forøgelse af arbejdsmarkedsdeltagelsen for visse grupper gennem udvikling af langtidspleje	Milepæl	Strategisk gennemgang af langtidspleje i Polen med henblik på at fastlægge reformprioriteter
B5G	B1.1 Ren luft og energieffektivitet	Milepæl	Ikrafttrædelse af forordningen om fastsættelse af kvalitetsstandarder for fast biomassebrændsel
B8G	B1.1.2 Udskiftning af varmekilder og forbedring af energieffektiviteten i beboelsesejendomme	Mål	T1 — Udskiftning af varmekilde i enfamiliehuse
B10G	B1.1.2 Udskiftning af varmekilder og forbedring af energieffektiviteten i beboelsesejendomme	Mål	T1 — Modernisering og installation af vedvarende energikilder i beboelsesejendomme (enkelt- og flerfamiliehuse)
B17G	B2.1 Forbedring af betingelserne for udvikling af brintteknologier og andre dekarboniserede gasser	Milepæl	Ikrafttrædelse af loven om regler for brint
B18G	B2.1.1 Investeringer i brint, fremstilling, oplagring og transport af brint	Mål	Miljøgodkendelser udstedt til brinttankstationer
B25G	B2.2 Forbedring af betingelserne for udvikling af vedvarende energikilder	Mål	T1 — Installeret kapacitet på landbaserede vind- og solcelleanlæg (i GW)
C7G	C2.1 Opskalering af digitale applikationer i det offentlige rum, økonomien og samfundet	Milepæl	Ændring af lov af 17. februar 2005 om datamatisering af aktiviteter, der udøves af enheder, der udfører offentlige opgaver — indførelse af digital standardform for dokumenter og elektronisk form for tjenester og digitalisering af administrative processer
C14G	C2.1.2 Lige vilkår for skoler med mobile multimedieenheder — investeringer i forbindelse med opfyldelse af minimumsudstyrsstandarder	Mål	Nye bærbare computere til rådighed for lærere
C22G	C3.1 Styrkelse af informationssystemernes cybersikkerhed, styrkelse af databehandlingsinfrastrukturen og optimering af de retshåndhævende tjenesters infrastruktur	Milepæl	Ændring af ministerrådets forordning af 11. september 2018 om listen over væsentlige tjenester og tærsklerne for de forstyrrende virkninger af en hændelse for levering af væsentlige tjenester
D11G	D1.1.1 Udvikling og modernisering af infrastrukturen for højt specialiserede plejecentre og andre sundhedstjenesteydere	Mål	T1 — Kontrakter indgået mellem hospitaler og sundhedsministeriet om indkøb af medicinsk udstyr eller om infrastrukturinvesteringer
E13G	E1.1.2 Kollektiv nul- og lavemissionstransport (busser)	Milepæl	Nulemissions- og lavemissionskøretøjer: udvælgelse af støttemodtagere
E19G	E2.1.2 Jernbanemateriel til personbefordring	Milepæl	Underskrivelse af kontrakter om rullende materiel til passagertog
E21G	E2.1.3 Intermodale projekter	Milepæl	Underskrivelse af kontrakter om intermodale transportprojekter
E24G	E2.2.1 Investeringer i transportsikkerhed	Mål	Færdiggørelse af anlæg af omfartsveje og fjernelse af trafiksikkerhedsmæssige sorte/hotspots
F3G	F2.1 Afhjælpning af situationen for dommere, der er berørt af disciplinærafdelingens afgørelser i disciplinærsager og sager om retslig immunitet	Milepæl	Reform for at afhjælpe situationen for dommere, der er berørt af afgørelser truffet af disciplinærafdelingen ved den øverste domstol i disciplinærsager og sager om retslig immunitet
		Tranche (beløb)	2 625 066 626 EUR

2.1.5 Femte tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Nummer	Relevant foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Betegnelse
A7G	A1.2.1 Investeringer for virksomheder i ansattes og ansattes produkter, tjenesteydelser og kompetencer i forbindelse med diversificering af aktiviteter	Mål	T1 - Antal SMV'er og mikrovirksomheder i HoReCa, kultur- og turismesektoren, der har moderniseret deres forretningsaktiviteter
A14G	A1.3.1 Gennemførelse af reformen af den fysiske planlægning	Mål	Personale fra lokale myndigheder og fysiske planlæggere, der har gennemført et kursus i den nye lov om fysisk planlægning
A30G	A2.2 At skabe betingelserne for overgangen til en cirkulær økonomi	Milepæl	Ikrafttræden af ny lovgivning, der indfører ændringer af de lovgivningsmæssige rammer for at muliggøre handel med sekundære råstoffer
A36G	A2.3.1 Udvikling af og udstyr til kompetencecentre (specialiserede uddannelsescentre, gennemførelsesstøttecentre, observatorier) og infrastruktur til styring af bilindustrien som et innovationsøkosystem	Mål	Gennemførte ubemandede køretøjstjenester efter pilotprojekter
A44G	A3.1.1 Investeringer i moderne erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og livslang læring	Mål	T1 — Oprettelse af et netværk af fungerende centre for sektorspecifikke færdigheder, der tilbyder målrettet opkvalificering og omskoling, der er yderst relevant for arbejdsmarkedets behov
A58G	A4.2 Reform for at forbedre forældres arbejdsmarkedssituation ved at øge adgangen til børnepasning af høj kvalitet for børn op til tre år	Milepæl	Ikrafttrædelse af lov om ændring af lov om pasning af børn under tre år med henblik på at sikre en stabil og langsigtet finansiering af børnepasningsordninger for børn op til tre år
C8G	C2.1 Opskalering af digitale applikationer i det offentlige rum, økonomien og samfundet	Milepæl	Ændring af lov af 11. marts 2004 om afgift på varer og tjenesteydelser (anvendelse af strukturerede fakturaer) — indførelse af strukturerede elektroniske fakturaer på det økonomiske marked og forpligtelse til at udstede og modtage dem via det nationale system for e-fakturaer
C24G	C3.1.1 Cybersikkerhed — CyberPL, infrastruktur til databehandling og optimering af de retshåndhævende myndigheders infrastruktur	Milepæl	Underskrivelse af kontrakterne for datacenterfaciliteternes bygninger
C28G	C3.1.1 Cybersikkerhed — CyberPL, infrastruktur til databehandling og optimering af de retshåndhævende myndigheders infrastruktur	Mål	Vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse: Udvikling af nationale løsninger til behandling af data i forbindelse med infrastruktur/tjenester
D5G	D1.1 Forbedring af sundhedsydelsernes effektivitet, tilgængelighed og kvalitet	Milepæl	Ikrafttræden af lov om det nationale kardiologiske netværk om fastsættelse af regler for driften af nettet ved indførelse af en ny struktur og en ny model for kardiologisk pleje
E27G	E2.2.2 Digitalisering af transport	Mål	Installation af: Dynamisk passagerinformationssystem (SDIP), kontrolsystemer og niveauoverskæringer på 55 områder
		Tranche (beløb)	1 946 819 746 EUR

2.1.6 Sjette tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Nummer	Relevant foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Betegnelse
A16G	A1.3.1 Gennemførelse af reformen af den fysiske planlægning	Mål	Andel af kommuner, der har vedtaget generelle arealudviklingsplaner
A22G	A1.4.1 Investeringer med henblik på at diversificere og afkorte forsyningskæden for landbrugs- og fødevarer og opbygge modstandsdygtigheden hos enhederne i kæden	Mål	SMV'er i landbrugsfødevaresektoren, der har afsluttet projekter til modernisering af deres infrastruktur og udstyr
A28G	A2.1.1 Investeringer i robotisering og digitalisering i virksomheder	Mål	T1 — Gennemførelse af projekter vedrørende robotisering, kunstig intelligens eller digitalisering af processer, teknologier, produkter eller tjenester
A46G	A3.1.1 Investeringer i moderne erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og livslang læring	Mål	T1 — Udbud af færdigheder til lærende i sektorfærdighedscentrene, herunder certificering af læringsresultater (færdigheder), der udstedes og anerkendes af sektoren
A54G	A4.1 Effektive institutioner for arbejdsmarkedet	Milepæl	Ikrafttræden af en ændring af de relevante love med henblik på at gennemføre de reformprioriteter, der blev fastlagt i høringen om kollektive overenskomster og i undersøgelsen om en enkelt arbejdskontrakt i Polen
A68G	A4.5 Udvidelse af karrierer og fremme af arbejde ud over den lovbestemte pensionsalder	Milepæl	Rapport med henblik på at evaluere virkningen af de foranstaltninger, der er truffet for at hæve den faktiske pensionsalder
A70G	A4.6 Forøgelse af arbejdsmarkedsdeltagelsen for visse grupper gennem udvikling af langtidspleje	Milepæl	Ikrafttræden af en lov om ændring af relevante love for at gennemføre de reformprioriteter, der er fastlagt i den strategiske gennemgang af langtidspleje i Polen (i overensstemmelse med milepæl A69G)
B6G	B1.1.1 Investeringer i varmekilder i fjernvarmesystemer	Mål	T1 — Varmekilder i fjernvarmesystemer
B26G	B2.2 Forbedring af betingelserne for udvikling af vedvarende energikilder	Mål	T2 — Installeret kapacitet på landbaserede vind- og solcelleanlæg (i GW)
B31G	B2.2.1 Udvikling af transmissionsnet, intelligent elinfrastruktur	Mål	T1 — Længde af nybyggede eller moderniserede eltransmissionsnet (km)
B34G	B2.2.1 Udvikling af transmissionsnet, intelligent elinfrastruktur	Milepæl	Gennemførelse af datacentret på elmarkedet (OIRE/CSIRE)
C4G	C1.1.1 Sikring af adgang til højhastighedsinternet i hvide pletter	Mål	T1 — Yderligere husstande (beboelsesejendomme) med bredbåndsinternetadgang med en kapacitet på mindst 100 Mb/s (med mulighed for at øge den til gigabitkapacitet)
C11G	C2.1.1 Offentlige e-tjenester, IT-løsninger, der forbedrer de økonomiske sektorers funktion, og disruptive teknologier i den offentlige sektor, økonomien og samfundet	Mål	T1 — Projekter, der skaber nye e-tjenester og opgraderer eksisterende, forbedrer processen med at skabe dem eller, gennem digitalisering, forbedrer håndteringen af processer
C19G	C2.1.3 e-kompetencer	Mål	T1 — Yderligere personer, der er uddannet i digitale kompetencer, herunder digitale færdigheder
D12G	D1.1.1 Udvikling og modernisering af infrastrukturen for højt specialiserede plejecentre og andre sundhedstjenesteydere	Mål	T2 — Kontrakter indgået mellem hospitaler og sundhedsministeriet om indkøb af medicinsk udstyr eller om infrastrukturinvesteringer
D17G	D1.1.2 Fremskyndelse af den digitale omstilling af sundhed gennem videreudvikling af digitale sundhedstjenester	Milepæl	Center for digital medicinsk dokumentation
E3G	E1.1 Øget brug af miljøvenlig transport	Milepæl	Ikrafttrædelse af en retsakt om indførelse af en registreringsafgift for emissionsrelaterede køretøjer i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler
E6G	E1.1 Øget brug af miljøvenlig transport	Mål	Buslinjer støttet af fonden for offentlig bustransport
E17G	E2.1.1 Jernbanestrækninger	Milepæl	Underskrivelse af kontrakter efter åbne og konkurrencebaserede udbud
		Tranche (beløb)	2 398 984 333 EUR

2.1.7 Syvende tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Nummer	Relevant foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Betegnelse
A2G	A1.1 Reform af de finanspolitiske rammer	Milepæl	Ikrafttrædelse af en ændring af finansloven udarbejdet af finansministeriet til gennemførelse af det nye budgetsystem, herunder det nye klassifikationssystem, den nye budgetforvaltningsmodel og den omdefinerede nye mellemfristede budgetramme
A4G	A1.1 Reform af de finanspolitiske rammer	Milepæl	Gennemgang af, hvordan den stabiliserende udgiftsregel fungerer i årene 2019-2023, med henblik på at: — vurdering af reglens effektivitet, herunder anvendelsen af exitbestemmelsen og afkastklausulen - analysere virkningen af ændringer i EU-reglerne for formlen for den stabiliserende udgiftsregel
A19G	A1.4 Reform for at forbedre konkurrenceevnen og beskyttelsen af producenter/forbrugere i landbrugssektoren	Milepæl	Vedtagelse af en midtvejsrevision af den nye lov til bekæmpelse af illoyal udnyttelse af kontraktlige fordele i landbrugs- og fødevarehandelssektoren
A31G	A2.2.1 Investeringer i udbredelsen af miljøteknologier og -innovation, herunder dem, der vedrører den cirkulære økonomi	Mål	Underskrevne tilskudsaftaler for projekter, der tildeles SMV'er med løsninger til at udvikle og stimulere eller anvende grønne teknologier (relateret til den cirkulære økonomi)
A34G	A2.3.1 Udvikling af og udstyr til kompetencecentre (specialiserede uddannelsescentre, gennemførelsesstøttecentre, observatorier) og infrastruktur til styring af bilindustrien som et innovationsøkosystem	Mål	T1 — Lokale centre og infrastruktur for ubemandede køretøjer, der er færdigopbygget af lokale myndigheder eller udpeget enhed til lokal drift
A43G	A3.1 Arbejdskraft for den moderne økonomi: Bedre matchning af færdigheder og kvalifikationer med arbejdsmarkedets krav som følge af indførelsen af nye teknologier i økonomien og den grønne og digitale omstilling	Milepæl	Lov om ændring af lov om regionalt selvstyre, lov om arbejdsmarkedsinstitutioner, lov om amternes selvstyre og andre relevante love om koordinering af erhvervsuddannelse og livslang læring i regionerne træder i kraft
A55G	A4.1.1 Investeringer til støtte for reform af arbejdsmarkedsinstitutioner	Mål	Offentlig arbejdsformidling (PES), hvor der skal gennemføres moderniserede IT-systemer
A56G	A4.1.1 Investeringer til støtte for reform af arbejdsmarkedsinstitutioner	Mål	Personale i den offentlige arbejdsformidling (PES), der er uddannet i anvendelsen af nye procedurer og brug af IT-værktøjer, der er gennemført som følge af de nye love om offentlige arbejdsformidlinger, om ansættelse af tredjelandsstatsborgere og om visse arbejdsgiveres elektroniske indgåelse af ansættelseskontrakter
A63G	A4.3.1 Støtteprogrammer for investeringer, der navnlig gør det muligt at udvikle aktiviteter, øge deltagelsen i gennemførelsen af sociale tjenesteydelser, forbedre kvaliteten af integrationen i socialøkonomiske enheder	Mål	Antal enheder, der har opnået status som social virksomhed
A66G	A4.4.1 Investeringer i forbindelse med at udstyre arbejdstagere/virksomheder, så de kan fjernarbejde	Mål	Virksomheder, der har modtaget støtte inden for digitalisering
B35G	B2.2.2 VE-anlæg, der drives af energifællesskaber	Mål	Enheder, der modtager støtte inden for præinvesteringsdelen
B37G	B2.2.3 Opførelse af offshoreterminalinfrastruktur	Milepæl	Opførelse af en offshoreanlægsterminal
D8G	D1.1 Forbedring af sundhedsydelsernes effektivitet, tilgængelighed og kvalitet	Milepæl	Evaluering af netværket for onkologisk behandling
D19G	D1.1.2 Fremskyndelse af den digitale omstilling af sundhed gennem videreudvikling af digitale sundhedstjenester	Mål	T1 — Lægelige dokumenter digitaliseret
E5G	E1.1 Øget brug af miljøvenlig transport	Mål	Byer med nye planer for bæredygtig bytrafik vedtaget
		Tranche (beløb)	2 172 902 039 EUR

2.1.8 Ottende tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Nummer	Relevant foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Betegnelse
A11G	A1.2.2 Støtte til forberedelse af investeringssteder til investeringer af central betydning for økonomien	Mål	Hektar udviklede investeringsområder
A21G	A1.4.1 Investeringer med henblik på at diversificere og afkorte forsyningskæden for landbrugs- og fødevarer og opbygge modstandsdygtigheden hos enhederne i kæden	Mål	Distributions- og oplagringscentre, der er blevet bygget eller moderniseret, og engrosmarkeder, der er blevet moderniseret
A23G	A1.4.1 Investeringer med henblik på at diversificere og afkorte forsyningskæden for landbrugs- og fødevarer og opbygge modstandsdygtigheden hos enhederne i kæden	Mål	SMV'er i landbrugsfødevaresektoren, der har afsluttet projekter til modernisering af deres infrastruktur og udstyr
A24G	A1.4.1 Investeringer med henblik på at diversificere og afkorte forsyningskæden for landbrugs- og fødevarer og opbygge modstandsdygtigheden hos enhederne i kæden	Mål	Velgørende organisationer i fødevaresektoren, der har afsluttet projekter til modernisering af deres infrastruktur og udstyr
A26G	A1.4.1 Investeringer med henblik på at diversificere og afkorte forsyningskæden for landbrugs- og fødevarer og opbygge modstandsdygtigheden hos enhederne i kæden	Mål	Landbrugere og fiskere, der har afsluttet projekter med henblik på at modernisere deres infrastruktur og udstyr, afkorte fødevareforsyningskæderne og gennemføre landbrugsløsninger 4.0 i produktionsprocesserne
A32G	A2.2.1 Investeringer i udbredelsen af miljøteknologier og -innovation, herunder dem, der vedrører den cirkulære økonomi	Mål	Underskrevne tilskudsaftaler om projekter til støtte for udvikling af teknologier, der bidrager til at skabe et marked for sekundære råstoffer
A40G	A2.4.1 Investeringer i udvikling af forskningskapacitet	Mål	Laboratorier med moderne forsknings- og analyseinfrastruktur i institutioner, der overvåges og/eller hører under Ministeriet for Uddannelse og Videnskab og Ministeriet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
A45G	A3.1.1 Investeringer i moderne erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og livslang læring	Mål	T2 — Oprettelse af et netværk af fungerende centre for sektorspecifikke færdigheder, der tilbyder målrettet opkvalificering og omskoling, der er yderst relevant for arbejdsmarkedets behov
A47G	A3.1.1 Investeringer i moderne erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og livslang læring	Mål	T2 — Udbud af færdigheder til lærende i sektorfærdighedscentrene, herunder certificering af læringsresultater (færdigheder), der udstedes og anerkendes af sektoren
A64G	A4.3.1 Støtteprogrammer for investeringer, der navnlig gør det muligt at udvikle aktiviteter, øge deltagelsen i gennemførelsen af sociale tjenesteydelser, forbedre kvaliteten af integrationen i socialøkonomiske enheder	Mål	Antal socialøkonomiske enheder, herunder sociale virksomheder, der er omfattet af finansiel støtte
B27G	B2.2 Forbedring af betingelserne for udvikling af vedvarende energikilder	Mål	T3 — Installeret kapacitet på landbaserede vind- og solcelleanlæg (i GW)
B32G	B2.2.1 Udvikling af transmissionsnet, intelligent elinfrastruktur	Mål	T2 — Længde af nybyggede eller moderniserede eltransmissionsnet (km)
B36G	B2.2.2 VE-anlæg, der drives af energifællesskaber	Mål	Energifællesskaber, der støttes inden for investeringsdelen
B41G	B3.1.1 Investeringer i spildevandsrensningssystemer og vandforsyning i landdistrikter	Mål	Yderligere forbindelser for befolkningen i landdistrikterne med hensyn til vandinfrastruktur
C5G	C1.1.1 Sikring af adgang til højhastighedsinternet i hvide pletter	Mål	T2 — Yderligere husstande (beboelsesejendomme) med bredbåndsinternetadgang med en kapacitet på mindst 100 Mb/s (med mulighed for at øge den til gigabitkapacitet)
C13G	C2.1.1 Offentlige e-tjenester, IT-løsninger, der forbedrer de økonomiske sektorers funktion, og disruptive teknologier i den offentlige sektor, økonomien og samfundet	Mål	Ægthedsbekræftelser ved det nationale knudepunkt https://login.gov.pl (i gennemsnit pr. måned i et givet år)
C15G	C2.1.2 Lige vilkår for skoler med mobile multimedieenheder — investeringer i forbindelse med opfyldelse af minimumsudstyrsstandarder	Mål	Nye bærbare computere til rådighed for eleverne
C18G	C2.1.3 e-kompetencer	Mål	T2 — Nye digitale koordinatorer, mindst én pr. kommune (gmina) i Polen
C26G	C3.1.1 Cybersikkerhed — CyberPL, infrastruktur til databehandling og optimering af de retshåndhævende myndigheders infrastruktur	Mål	Mobil infrastruktur til krisestyringssystemet
D16G	D1.1.2 Fremskyndelse af den digitale omstilling af sundhed gennem videreudvikling af digitale sundhedstjenester	Milepæl	Sikkerhedsoperationscentret (SOC) i det oprettede e-sundhedscenter
D26G	D2.1 Skabelse af de rette betingelser for en forøgelse af antallet af sundhedspersonale	Mål	Antal paramedicinere, der har afsluttet deres mastergrad
D28G	D2.1 Skabelse af de rette betingelser for en forøgelse af antallet af sundhedspersonale	Mål	Antal læger og tandlæger, der har opnået en attest, der bekræfter deres faglige medicinske kompetencer
D31G	D2.1.1 Investeringer i forbindelse med modernisering og opgradering af undervisningsfaciliteter med henblik på at øge optagelsen på medicinske studier	Mål	Antal moderniserede undervisningsfaciliteter til præklinisk uddannelse (herunder centre for medicinsk simulering), tilpassede faciliteter i den kliniske base, der anvendes til undervisning på centrale kliniske hospitaler, moderniserede biblioteksinfrastrukturer og studerendes sovepladser på medicinske universiteter
E12G	E1.1.1 Støtte til en lavemissionsøkonomi	Mål	SMV'er og midcapselskaber, der støttes af de specifikke investeringer, som fonden er rettet mod
		Tranche (beløb)	2 681 587 199 EUR

2.1.9 Niende tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):

Nummer	Relevant foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Betegnelse
A8G	A1.2.1 Investeringer for virksomheder i ansattes og ansattes produkter, tjenesteydelser og kompetencer i forbindelse med diversificering af aktiviteter	Mål	T2 - Antal SMV'er og mikrovirksomheder i HoReCa, kultur- og turismesektoren, der har moderniseret deres forretningsaktiviteter
A15G	A1.3.1 Gennemførelse af reformen af den fysiske planlægning	Mål	Personale fra lokale myndigheder og fysiske planlæggere, der har gennemført et kursus i den nye lov om fysisk planlægning
A17G	A1.3.1 Gennemførelse af reformen af den fysiske planlægning	Mål	Andel af kommuner, der har vedtaget generelle arealudviklingsplaner
A29G	A2.1.1 Investeringer i robotisering og digitalisering i virksomheder	Mål	T2 — Gennemførelse af projekter vedrørende robotisering, kunstig intelligens eller digitalisering af processer, teknologier, produkter eller tjenester
A35G	A2.3.1 Udvikling af og udstyr til kompetencecentre (specialiserede uddannelsescentre, gennemførelsesstøttecentre, observatorier) og infrastruktur til styring af bilindustrien som et innovationsøkosystem	Mål	T1 — Lokale centre og infrastruktur for ubemandede køretøjer, der er færdigopbygget af lokale myndigheder eller udpeget enhed til lokal drift
A37G	A2.3.1 Udvikling af og udstyr til kompetencecentre (specialiserede uddannelsescentre, gennemførelsesstøttecentre, observatorier) og infrastruktur til styring af bilindustrien som et innovationsøkosystem	Mål	Gennemførte ubemandede køretøjstjenester efter pilotprojekter
A48G	A3.1.1 Investeringer i moderne erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og livslang læring	Mål	T3 — Udbud af færdigheder til lærende i sektorfærdighedscentrene, herunder certificering af læringsresultater (færdigheder), der udstedes og anerkendes af sektoren
A61G	A4.2.1 Støtte til børnepasningsfaciliteter for børn under tre år (børnehaver, børneklubber) under Maluch +	Mål	Oprettelse af nye pladser i børnepasningsfaciliteter (børnehaver, børneklubber) for børn under tre år
B7G	B1.1.1 Investeringer i varmekilder i fjernvarmesystemer	Mål	T2 — Varmekilder i fjernvarmesystemer
B9G	B1.1.2 Udskiftning af varmekilder og forbedring af energieffektiviteten i beboelsesejendomme	Mål	T2 — Udskiftning af varmekilde i enfamiliehuse
B11G	B1.1.2 Udskiftning af varmekilder og forbedring af energieffektiviteten i beboelsesejendomme	Mål	T2 — Modernisering og installation af vedvarende energikilder i beboelsesejendomme (enkelt- og flerfamiliehuse)
B12G	B1.1.3 Termisk modernisering af skoler	Mål	Moderniserede eller udvekslede varmekilder, der opfylder DNSH-kravene i uddannelsesinstitutioners bygninger (i henhold til underskrevne kontrakter)
B13G	B1.1.3 Termisk modernisering af skoler	Mål	Uddannelsesinstitutionernes termomoderniserede bygninger (i henhold til underskrevne kontrakter)
B14G	B1.1.4 Styrkelse af energieffektiviteten i lokale sociale aktivitetsfaciliteter	Mål	Sociale aktivitetsfaciliteter med udskiftning af ineffektive varmekilder til fast brændsel til moderne varmekilder, der opfylder DNSH-kravene
B15G	B1.1.4 Styrkelse af energieffektiviteten i lokale sociale aktivitetsfaciliteter	Mål	Termomoderniserede faciliteter til social aktivitet
B19G	B2.1.1 Investeringer i brint, fremstilling, oplagring og transport af brint	Mål	Idriftsættelse af brinttankstationer
B20G	B2.1.1 Investeringer i brint, fremstilling, oplagring og transport af brint	Mål	Forsknings- og innovationsprojekter vedrørende innovative brintdrevne transportenheder
B21G	B2.1.1 Investeringer i brint, fremstilling, oplagring og transport af brint	Mål	Kapacitet i anlæg til produktion af kulstoffattig og vedvarende brint, herunder elektrolysatorer, med tilhørende infrastruktur
B28G	B2.2 Forbedring af betingelserne for udvikling af vedvarende energikilder	Mål	T4 — Installeret kapacitet på landbaserede vind- og solcelleanlæg (i GW)
B33G	B2.2.1 Udvikling af transmissionsnet, intelligent elinfrastruktur	Mål	T3 — Længde af nybyggede eller moderniserede eltransmissionsnet (km)
B38G	B2.2.3 Opførelse af offshoreterminalinfrastruktur	Mål	Opførelse af en offshoretjenesteterminal i Łeba og Ustka
C6G	C1.1.1 Sikring af adgang til højhastighedsinternet i hvide pletter	Mål	T3 — Yderligere husstande (beboelsesejendomme) med bredbåndsinternetadgang med en kapacitet på mindst 100 Mb/s (med mulighed for at øge den til gigabitkapacitet)
C12G	C2.1.1 Offentlige e-tjenester, IT-løsninger, der forbedrer de økonomiske sektorers funktion, og disruptive teknologier i den offentlige sektor, økonomien og samfundet	Mål	T2 — Projekter, der skaber nye e-tjenester og opgraderer eksisterende, forbedrer processen med at skabe dem eller, gennem digitalisering, forbedrer håndteringen af processer
C20G	C2.1.3 e-kompetencer	Mål	T2 — Yderligere personer, der er uddannet i digitale kompetencer, herunder digitale færdigheder
C23G	C3.1.1 Cybersikkerhed — CyberPL, infrastruktur til databehandling og optimering af de retshåndhævende myndigheders infrastruktur	Mål	Projekter inden for cybersikkerhed (CyberPL) inden for to indsatsområder: 1) program til forbedring af effektiviteten af det nationale cybersikkerhedssystem (KSC-PL) og 2) Opbygning og udvikling af operationelle cybersikkerhedscentre (SOC-DEV-PL)
C25G	C3.1.1 Cybersikkerhed — CyberPL, infrastruktur til databehandling og optimering af de retshåndhævende myndigheders infrastruktur	Milepæl	Oprettelse af standarddatabehandlingscentre, der leverer energieffektiv infrastruktur
D6G	D1.1 Forbedring af sundhedsydelsernes effektivitet, tilgængelighed og kvalitet	Milepæl	Ikrafttræden af en lovgivningspakke vedrørende lanceringen af nationale e-sundhedstjenester og deres integration i eksisterende/tilgængelige e-sundhedssystemer på nationalt og regionalt plan
D13G	D1.1.1 Udvikling og modernisering af infrastrukturen for højt specialiserede plejecentre og andre sundhedstjenesteydere	Mål	Hospitaler med nyt medicinsk udstyr købt i forbindelse med deres omstrukturering eller indførelse i det nationale onkologiske netværk
D14G	D1.1.1 Udvikling og modernisering af infrastrukturen for højt specialiserede plejecentre og andre sundhedstjenesteydere	Mål	Hospitaler med forbedret infrastruktur i forbindelse med deres omstrukturering eller indførelse i det nationale onkologiske netværk
D15G	D1.1.2 Fremskyndelse af den digitale omstilling af sundhed gennem videreudvikling af digitale sundhedstjenester	Milepæl	Lancering af nye e-tjenester, herunder: — redskaber til analyse af patienters sundhed — beslutningsstøtteværktøj for læger baseret på AI-algoritmer og — centralt register over medicinske data, der er integreret med andre vigtige sundhedssystemer
D18G	D1.1.2 Fremskyndelse af den digitale omstilling af sundhed gennem videreudvikling af digitale sundhedstjenester	Mål	Historik om patienters interaktion med sundhedsydelser, der opbevares i medicinske faciliteter, der er digitaliseret
D20G	D1.1.2 Fremskyndelse af den digitale omstilling af sundhed gennem videreudvikling af digitale sundhedstjenester	Mål	T2 — Lægelige dokumenter digitaliseret
D21G	D1.1.2 Fremskyndelse af den digitale omstilling af sundhed gennem videreudvikling af digitale sundhedstjenester	Mål	Centrale/regionale sundhedstjenesteydere, der er forbundet med det centrale register over medicinske data og centrale/regionale sundhedstjenesteydere, der er udstyret med det AI-baserede værktøj til støtte for beslutningstagning
D22G	D1.1.2 Fremskyndelse af den digitale omstilling af sundhed gennem videreudvikling af digitale sundhedstjenester	Mål	Voksne patienter, der er omfattet af værktøjet til analyse af patienters sundhed
D24G	D2.1 Skabelse af de rette betingelser for en forøgelse af antallet af sundhedspersonale	Mål	Antal studerende på medicinske universiteter, der har modtaget økonomisk støtte i henhold til loven om videregående uddannelse og videnskab og om fagetiske erhverv
D30G	D2.1.1 Investeringer i forbindelse med modernisering og opgradering af undervisningsfaciliteter med henblik på at øge optagelsen på medicinske studier	Mål	Antal sygeplejersker, jordemødre, akut lægehjælp, medicin, tandlæge, medicinsk analyse, fysioterapi og farmaci, der har modtaget et stipendium, og studerende inden for sygeplejersker, jordemødre, akut lægehjælp, der er dækket af et stipendium, medfinansiering af studier eller mentorordninger
D35G	D3.1.1 Storstilet udvikling af forskning inden for lægevidenskab og sundhedsvidenskab	Milepæl	Oprettelse af et specialiseret forsknings- og analysecenter
D36G	D3.1.1 Storstilet udvikling af forskning inden for lægevidenskab og sundhedsvidenskab	Mål	Antal finansierede projekter for forskningsenheder og iværksættere i den biomedicinske sektor
D37G	D3.1.1 Storstilet udvikling af forskning inden for lægevidenskab og sundhedsvidenskab	Mål	Antal oprettede støttecentre for kliniske forsøg
E4G	E1.1 Øget brug af miljøvenlig transport	Milepæl	Ikrafttræden af en retsakt om indførelse af en ejerskabsafgift for emissionsrelaterede køretøjer i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler
E7G	E1.1 Øget brug af miljøvenlig transport	Mål	Nye nulemissionskøretøjer
E10G	E1.1.1 Støtte til en lavemissionsøkonomi	Mål	Produktionskapacitet for nye nulemissionskøretøjer, der er installeret
E11G	E1.1.1 Støtte til en lavemissionsøkonomi	Mål	Produktions- og lagringskapacitet for nulemissionslagring/lavemissionslagring og produktion af alternative brændstoffer/energi
E14G	E1.1.2 Kollektiv nul- og lavemissionstransport (busser)	Mål	Nye nulemissionskøretøjer og lavemissionskøretøjer i brug
E18G	E2.1.1 Jernbanestrækninger	Mål	Modernisering af 478 km jernbanelinjer, herunder 300 km med TEN-T-standarder
E20G	E2.1.2 Jernbanemateriel til personbefordring	Mål	Elektrisk materiel og ERTMS-udstyret rullende materiel, der er i drift til regional- og langdistancestrækninger
E22G	E2.1.3 Intermodale projekter	Mål	Forøgelse af omladningskapaciteten
E25G	E2.2.1 Investeringer i transportsikkerhed	Mål	Færdiggørelse af anlæg af omfartsveje, fjernelse af trafiksikkerhedssort/hotspots og installering af automatiske vejovervågningsanordninger
E26G	E2.2.2 Digitalisering af transport	Milepæl	Billetudstedelse af enkeltbilletter til jernbanepassagerer
E28G	E2.2.2 Digitalisering af transport	Mål	Installation af automatisk styring, niveauoverskæringer, 180 mobile ERTMS-enheder og tilhørende ibrugtagning
		Tranche (beløb)	4 151 122 104 EUR

2.2. Lån

De trancher, der er nævnt i artikel 3, stk. 2, tilrettelægges som følger:

2.2.1. Første tranche (lånestøtte)

Nummer	Relevant foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Betegnelse
B1L	B1.2 Fremme af gennemførelsen af energiselskabernes energispareforpligtelse	Milepæl	Ikrafttrædelse af gennemførelsesforordningen til lov om energieffektivitet
B10L	B2.4 Retsgrundlag for udvikling af energilagringsanlæg	Milepæl	Ikrafttræden af ændringer af energiloven for så vidt angår energilagring
B21L	B3.3 Støtte til bæredygtig forvaltning af vandressourcer i landbruget og landdistrikterne	Milepæl	Ikrafttræden af de ændringer af national lovgivning, der er nødvendige for at forbedre betingelserne for modstandsdygtig vandforvaltning i landbruget og landdistrikterne
B22L	B3.3.1 Investeringer i at øge potentialet for bæredygtig vandforvaltning i landdistrikterne	Milepæl	Vedtagelse af udvælgelseskriterier for indkaldelse af forslag
B25L	B3.4 Fremme af investeringer i grøn omstilling i byområder	Milepæl	Instrumentet for grøn byomstilling
B28L	B3.5 Reform af boligbyggeri for personer med lave og gennemsnitlige indkomster under hensyntagen til bygningers højere energieffektivitet	Milepæl	Ikrafttrædelse af en ændring af lov af 8. december 2006 om økonomisk støtte til opførelse af boliger til husleje, beskyttede boliger, natherberger, husly for hjemløse, varmeanlæg og midlertidige lokaler og deraf følgende ændringer i andre love
C1L	C1.2 Øget tilgængelighed og brug af moderne kablet og trådløs kommunikation til sociale og økonomiske behov	Milepæl	Ændring af forordning af 17. februar 2020 om overvågning af emission af elektromagnetiske felter i miljøet
C2L	C1.2 Øget tilgængelighed og brug af moderne kablet og trådløs kommunikation til sociale og økonomiske behov	Milepæl	Ændring af ministerrådets forordning af 10. september 2019 om vurdering af virkningerne på miljøet
D1L	D1.2 Forbedring af effektiviteten, tilgængeligheden og kvaliteten af sundhedstjenesteyderes langtidsplejeydelser på distriktsniveau	Milepæl	Undersøgelse af potentialet for etablering af langtidspleje og geriatriske plejeafdelinger/centre på distriktshospitaler i Polen
		Tranche (beløb)	1 368 535 211 EUR

2.2.2. Anden tranche (lånestøtte)

Løbenummer	Relevant foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Betegnelse
A1L	A2.5 Styrkelse af kultursektorens og kulturindustriens potentiale for økonomisk udvikling	Milepæl	Vedtagelse af et politikdokument til støtte for grønne og digitale tiltag i de kulturelle og kreative sektorer
A2L	A2.5.1 Et program til støtte for aktiviteter i enheder i de kulturelle og kreative industrier for at stimulere deres udvikling	Milepæl	Udvælgelseskriterier for støtte til projekter i de kulturelle og kreative sektorer
B2L	B1.2.1 Energieffektivitet og vedvarende energikilder i virksomheder — investeringer med det højeste potentiale for reduktion af drivhusgasemissioner	Milepæl	Finansieringsinstrukser (herunder støtteberettigelses- og udvælgelseskriterier) for støtteordningen rettet mod energieffektivitet og vedvarende energikilder i virksomheder, herunder dem, der er omfattet af EU's emissionshandelssystem
B7L	B2.3.1 Opførelse af havvindmølleparker	Milepæl	Indkaldelse af forslag til udvalgte havvindmølleparker
B14L	B3.2 Støtte til forbedring af miljøets tilstand og beskyttelse mod farlige stoffer	Milepæl	Ikrafttræden af en lov, der skal lette en omfattende eliminering af de negative miljøvirkninger af store postindustrielle områder.
B15L	B3.2 Støtte til forbedring af miljøets tilstand og beskyttelse mod farlige stoffer	Milepæl	Ikrafttræden af en retsakt om farlige materialer i Østersøen
C4L	C1.2.1 Styrkelse af potentialet i kommercielle investeringer i moderne elektroniske kommunikationsnet	Milepæl	Ramme for finansielle produkter til styrkelse af kommercielle investeringer i moderne elektroniske kommunikationsnet
C8L	C2.2 Reform af grundlaget for digitalisering af uddannelsessystemet	Milepæl	Vedtagelse af en ny digitaliseringspolitik for uddannelse, der danner grundlag for ændringer i uddannelsessystemet og gennemførelse af investeringer i IKT og fastlægger retningslinjerne for digitalisering af uddannelsessystemprocessen på kort og lang sigt
C9L	C2.2.1 Udstyre skoler/institutioner med passende IKT-udstyr og -infrastruktur for at forbedre uddannelsessystemets overordnede resultater	Milepæl	Offentlig høring om rammerne for fastlæggelse af procedurerne for distribution af IKT-udstyr og for tilvejebringelse af infrastruktur til skoler
D2L	D1.2 Forbedring af effektiviteten, tilgængeligheden og kvaliteten af sundhedstjenesteyderes langtidsplejeydelser på distriktsniveau	Milepæl	Ikrafttrædelse af en retsakt om støtte til oprettelse af langtidspleje og geriatriske plejeenheder/centre på distriktshospitaler på grundlag af resultaterne af revisionen
E5L	E2.3 Bedre adgang til transport, øget sikkerhed og flere digitale løsninger	Milepæl	Ikrafttrædelse af en retsakt, der indfører forbedringer af passagerernes rettigheder i forbindelse med krav til rullende materiel
		Tranche (beløb)	1 530 598 592 EUR

2.2.3. Tredje tranche (lånestøtte)

Løbenummer	Relevant foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Betegnelse
A9L	A2.6.1 Udvikling af det nationale system for overvågningstjenester, produkter, analytiske værktøjer, tjenester og ledsagende infrastruktur, der anvender satellitdata	Milepæl	Forberedende arbejde med henblik på lanceringen af den første polske satellit: ECSS fase 0/A/B/C (opgaveanalyse/identifikation af behov, gennemførlighed og definition)
C10L	C2.2.1 Udstyre skoler/institutioner med passende IKT-udstyr og -infrastruktur for at forbedre uddannelsessystemets overordnede resultater	Milepæl	Ramme for fastlæggelse af procedurer for distribution af IKT-udstyr og for tilvejebringelse af infrastruktur til skoler
D3L	D1.2.1 Udvikling af langtidspleje gennem modernisering af sundhedsenhedernes infrastruktur på distriktsniveau	Milepæl	Liste over distriktshospitaler, der er udvalgt til yderligere støtte til etablering af langsigtede og geriatriske senge på grundlag af specifikke udvælgelseskriterier
D6L	D3.2 Oprettelse af gunstige betingelser for udvikling af sektoren for lægemidler og medicinsk udstyr	Milepæl	Ikrafttrædelse af en lovgivningsmæssig retsakt, der beskytter forsyningssikkerheden for lægemidler, herunder løsninger til at afhjælpe mangel på lægemidler og centrale sårbarheder i forsyningskæderne
		Tranche (beløb)	1 044 408 451 EUR

2.2.4. Fjerde tranche (lånestøtte):

Nummer	Relevant foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Betegnelse
A8L	A2.6.1 Udvikling af det nationale system for overvågningstjenester, produkter, analytiske værktøjer, tjenester og ledsagende infrastruktur, der anvender satellitdata	Mål	Udvikling af den nødvendige infrastruktur: det nationale satellitinformationssystem (NSIS), der leverer overvågningstjenester ved hjælp af data fra satellitjordobservation (EO)
B3L	B1.2.1 Energieffektivitet og vedvarende energikilder i virksomheder — investeringer med det højeste potentiale for reduktion af drivhusgasemissioner	Mål	Tildeling af alle kontrakter om gennemførelse af energieffektivitet og vedvarende energikilder i virksomheder
B6L	B2.3 Støtte til investeringer i havvindmølleparker	Milepæl	Ikrafttrædelse af en ændring af forordningen om de nærmere betingelser for driften af elsystemet, som skal ændre de nationale balanceringsregler for i videst muligt omfang at reducere virkningen af tildelingsbegrænsningerne
B24L	B3.4 Fremme af investeringer i grøn omstilling i byområder	Milepæl	Ikrafttræden af en lov om bæredygtig byudvikling, der fastsætter mål, retningslinjer, gennemførelsesbestemmelser og koordineringsmekanismer for grøn omstilling af byer
C3L	C1.2 Øget tilgængelighed og brug af moderne kablet og trådløs kommunikation til sociale og økonomiske behov	Milepæl	Ny retsakt, der fjerner hindringer for vertikale industriers gennemførelse af 5G-nettet
C5L	C1.2.1 Styrkelse af potentialet i kommercielle investeringer i moderne elektroniske kommunikationsnet	Milepæl	Kontrakter om opførelse af 5G-basisstationer
D4L	D1.2.1 Udvikling af langtidspleje gennem modernisering af sundhedsenhedernes infrastruktur på distriktsniveau	Mål	Underskrevne kontrakter mellem distriktshospitaler og sundhedsministeriet (eller en anden institution udpeget af ministeriet) om investeringsstøtte til oprettelse af langtidspleje og geriatriske plejeafdelinger/centre
D7L	D3.2.1 Udvikling af potentialet i sektoren for lægemidler og medicinsk udstyr – investeringer i forbindelse med fremstilling af aktive lægemiddelbestanddele i Polen	Milepæl	Udvælgelse af API-produktionsprojekter, der skal støttes
D8L	D3.2.1 Udvikling af potentialet i sektoren for lægemidler og medicinsk udstyr – investeringer i forbindelse med fremstilling af aktive lægemiddelbestanddele i Polen	Mål	Antal supplerende kritiske lægemiddelbestanddele
		Tranche (beløb)	1 368 535 211 EUR

2.2.5. Femte tranche (lånestøtte):

Nummer	Relevant foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Betegnelse
B4L	B2.3 Støtte til investeringer i havvindmølleparker	Milepæl	Ikrafttrædelse af gennemførelsesbestemmelser som følge af lov om fremme af elproduktion i havvindmølleparker
B11L	B2.4.1 Energilagringssystemer	Mål	T1 — Etablerede energilagringsanlæg til energiproducent-forbrugere
B26L	B3.4.1 Investeringer i en grøn omstilling af byer	Mål	T1 — Underskrivelse af alle kontrakter om investeringer i grønne byudviklingsprojekter (beregnet på et sammensat grundlag)
B29L	B3.5.1 Investeringer i energieffektive boliger for lav- og gennemsnitshusstande	Mål	T1 — Afsluttet opførelse af den første gruppe energieffektive boliger for lav- og gennemsnitshusstande
C7L	C1.2.1 Styrkelse af potentialet i kommercielle investeringer i moderne elektroniske kommunikationsnet	Mål	Byer omfattet af det nye stationære overvågningssystem for elektromagnetisk feltemission fra radiokommunikationsanlæg
E1L	E1.2 Forøgelse af andelen af nul- og lavemissionstransport, forebyggelse og reduktion af transportens negative indvirkning på miljøet	Milepæl	Ikrafttrædelse af en retsakt om indførelse af lavemissionszoner for udvalgte, mest forurenede byer
E6L	E2.3 Bedre adgang til transport, øget sikkerhed og flere digitale løsninger	Milepæl	Forpligtelse til at opgradere nationalt, internationalt og regionalt rullende materiel med krav til passagerer med handicap
		Tranche (beløb)	1 125 440 141 EUR

2.2.6. Sjette tranche (lånestøtte):

Nummer	Relevant foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Betegnelse
A3L	A2.5.1 Et program til støtte for aktiviteter i enheder i de kulturelle og kreative industrier for at stimulere deres udvikling	Mål	Antal underskrevne kontrakter om projekter mellem kulturinstitutioner, ngo'er, SMV'er og mikrovirksomheder, der opererer i de kulturelle og kreative sektorer
A4L	A2.5.1 Et program til støtte for aktiviteter i enheder i de kulturelle og kreative industrier for at stimulere deres udvikling	Mål	Antal stipendier tildelt i de kulturelle og kreative sektorer
A6L	A2.5.2 Investeringer i oprettelse af et modelstøttecenter for kreative industrier	Mål	Samarbejdsaftaler indgået mellem kunder i støttecentret for de kreative industrier
A7L	A2.6.1 Udvikling af det nationale system for overvågningstjenester, produkter, analytiske værktøjer, tjenester og ledsagende infrastruktur, der anvender satellitdata	Milepæl	Ikrafttrædelse af en lov om rumaktiviteter, der skal vedtages af parlamentet
B8L	B2.3.1 Opførelse af havvindmølleparker	Milepæl	Påbegyndelse af anlægsarbejdet
B17L	B3.2.1 Investeringer i risikoneutralisering og restaurering af store brownfieldområder og Østersøen	Mål	Arealer, for hvilke der er gennemført feltundersøgelser vedrørende tilstedeværelsen af forurenende stoffer og farlige materialer
		Tranche (beløb)	1 125 440 141 EUR

2.2.7. Syvende tranche (lånestøtte):

Nummer	Relevant foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Betegnelse
A10L	A2.6.1 Udvikling af det nationale system for overvågningstjenester, produkter, analytiske værktøjer, tjenester og ledsagende infrastruktur, der anvender satellitdata	Mål	T1 — Lancering af den første polske satellit
B30L	B3.5.1 Investeringer i energieffektive boliger for lav- og gennemsnitshusstande	Mål	T2 — Afsluttet opførelse af den anden gruppe energieffektive boliger til lav- og gennemsnitshusstande
C12L	C2.2.1 Udstyre skoler/institutioner med passende IKT-udstyr og -infrastruktur for at forbedre uddannelsessystemets overordnede resultater	Mål	Klasseværelser på erhvervsskoler og almene uddannelsesinstitutioner, der er udstyret med IT-værktøjer til fjernundervisning
E2L	E1.2 Forøgelse af andelen af nul- og lavemissionstransport, forebyggelse og reduktion af transportens negative indvirkning på miljøet	Milepæl	Indførelse af lavemissionstransportzoner gennemført af relevante kommunale myndigheder
E3L	E1.2.1 Offentlig transport med nulemission i byer (sporvogne)	Milepæl	Nye sporvogne: udvælgelse af støttemodtagere
		Tranche (beløb)	1 044 408 451 EUR

2.2.8. Ottende tranche(lånestøtte):

Nummer	Relevant foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Betegnelse
B5L	B2.3 Støtte til investeringer i havvindmølleparker	Milepæl	Afholdelse af auktioner for elektricitet fra havvindmølleparker
B18L	B3.2.1 Investeringer i risikoneutralisering og restaurering af store brownfieldområder og Østersøen	Mål	Lokaliteter i polske havområder (herunder vrag) med udført fortegnelse og feltforskning i forbindelse med tilstedeværelsen af farlige materialer
B19L	B3.2.1 Investeringer i risikoneutralisering og restaurering af store brownfieldområder og Østersøen	Mål	Saneret areal (i hektar)
B20L	B3.2.1 Investeringer i risikoneutralisering og restaurering af store brownfieldområder og Østersøen	Mål	Areal af genoplivede bygninger (i kvadratmeter)
B23L	B3.3.1 Investeringer i at øge potentialet for bæredygtig vandforvaltning i landdistrikterne	Mål	Landbrugsareal/skov (i hektar), der nyder godt af forbedret vandbinding
B27L	B3.4.1 Investeringer i en grøn omstilling af byer	Mål	T2 — Underskrivelse af alle kontrakter om investeringer i grønne byudviklingsprojekter (beregnet på et sammensat grundlag)
C11L	C2.2.1 Udstyre skoler/institutioner med passende IKT-udstyr og -infrastruktur for at forbedre uddannelsessystemets overordnede resultater	Mål	Klasseværelser i skoler og andre uddannelsesinstitutioner, der er udstyret med LAN-forbindelse (Local Area Network)
C13L	C2.2.1 Udstyre skoler/institutioner med passende IKT-udstyr og -infrastruktur for at forbedre uddannelsessystemets overordnede resultater	Mål	Laboratorier for kunstig intelligens (AI) og videnskabs-, teknologi-, ingeniør- og matematiklaboratorier (STEM) i skoler og andre uddannelsesinstitutioner
C14L	C2.2.1 Udstyre skoler/institutioner med passende IKT-udstyr og -infrastruktur for at forbedre uddannelsessystemets overordnede resultater	Milepæl	Digitalisering af eksamenssystemet
		Tranche (beløb)	1 368 535 211 EUR

2.2.9. Niende aktiv (lånestøtte):

Nummer	Relevant foranstaltning (reform eller investering)	Milepæl/mål	Betegnelse
A5L	A2.5.2 Investeringer i oprettelse af et modelstøttecenter for kreative industrier	Milepæl	Renovering af et museum med henblik på at huse et modelstøttecenter for kreative industrier
A11L	A2.6.1 Udvikling af det nationale system for overvågningstjenester, produkter, analytiske værktøjer, tjenester og ledsagende infrastruktur, der anvender satellitdata	Mål	T2 — Lancering af de næste tre polske satellitter
B9L	B2.3.1 Opførelse af havvindmølleparker	Mål	Havvindmølleparkers installerede kapacitet (i MW)
B12L	B2.4.1 Energilagringssystemer	Mål	T2 — Etablerede energilagringsanlæg til energiproducent-forbrugere
B13L	B2.4.1 Energilagringssystemer	Milepæl	Modernisering af ellageranlægget (lager- og pumpekraftværk)
B16L	B3.2.1 Investeringer i risikoneutralisering og restaurering af store brownfieldområder og Østersøen	Mål	Dokumentationsmateriale udarbejdet for investeringer i forbindelse med de negative miljøvirkninger af udvalgte store brownfieldområder og farlige materialer, der er nedsunket i bunden af Østersøen
B31L	B3.5.1 Investeringer i energieffektive boliger for lav- og gennemsnitshusstande	Mål	Afsluttet opførelse af den tredje gruppe energieffektive boliger til lav- og gennemsnitsindkomsthusholdninger
C6L	C1.2.1 Styrkelse af potentialet i kommercielle investeringer i moderne elektroniske kommunikationsnet	Mål	Opførelse af 5G-basisstationer i landdistrikter
D5L	D1.2.1 Udvikling af langtidspleje gennem modernisering af sundhedsenhedernes infrastruktur på distriktsniveau	Mål	Afsluttede projekter, der har til formål at udvikle langtidspleje og geriatrisk pleje på distriktshospitaler
E4L	E1.2.1 Offentlig transport med nulemission i byer (sporvogne)	Mål	Nye sporvogne i drift til offentlig bytransport
E7L	E2.3.1 Regionalt jernbanemateriel til passagertransport	Mål	Nye el- og ERTMS- udstyrede regionaltog i drift
		Tranche (beløb)	1 530 598 592 EUR

AFSNIT 3: YDERLIGERE ORDNINGER

1.Ordninger for overvågning og gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen

Overvågningen og gennemførelsen af Polens genopretnings- og resiliensplan sker i overensstemmelse med følgende ordninger:

Det organ, der er ansvarligt for den overordnede koordinering af gennemførelsen og overvågningen af genopretnings- og resiliensplanen, er ministeriet for fonde og regionalpolitik. Dette organ er også ansvarligt for udarbejdelsen af betalingsanmodninger, forvaltningserklæringer og resuméer af revisioner og fungerer også som forbindelsesled mellem Kommissionen og de polske myndigheder. De institutioner, der er ansvarlige for gennemførelsen af reformerne og investeringerne, kontrollerer, at de gennemførte foranstaltninger er i overensstemmelse med gældende EU-ret og national ret, og at der gøres fremskridt med hensyn til at nå de fastsatte milepæle og mål for de endelige modtagere. Oplysninger og resultater af disse kontroller fremsendes til koordineringsorganet via et IT-system.

Desuden nedsættes der ved en lovgivningsmæssig retsakt et overvågningsudvalg bestående af interessenter og arbejdsmarkedets parter, der er involveret i gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen. Overvågningsudvalget fører tilsyn med den effektive gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen. Den lovgivningsmæssige retsakt skal indeholde en bestemmelse om at gøre det til et retligt krav om at høre overvågningsudvalget under gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

Revisionerne udføres af den nationale skatteforvaltning, navnlig af afdelingen for revision af offentlige midler i finansministeriet og 16 skatteforvaltningskamre (regionale kontorer) i landet. Dette revisionsorgan kontrollerer den korrekte gennemførelse af reformer og investeringer, opnåelsen af fastlagte milepæle og mål, effektiviteten af mekanismer til at forebygge, opdage og korrigere alvorlige uregelmæssigheder, dvs. svig, korruption og interessekonflikter, og undgå dobbeltfinansiering og IT-systemets pålidelighed og sikkerhed.

2.Ordninger for Kommissionens fulde adgang til de underliggende data

Ministeriet for fonde og regionalpolitik er som det centrale koordineringsorgan for den polske genopretnings- og resiliensplan og dens gennemførelse ansvarlig for den overordnede koordinering og overvågning af planen. Det fungerer navnlig som koordineringsorgan for overvågning af fremskridt med hensyn til milepæle og mål og for rapportering og betalingsanmodninger. Det koordinerer rapporteringen af milepæle og mål, alle relevante indikatorer, men også kvalitative finansielle oplysninger og andre data, f.eks. om endelige modtagere. Indkodningen af data finder sted i et IT-system, hvorigennem de institutioner, der er ansvarlige for gennemførelsen af reformer og investeringer, er forpligtet til at rapportere til ministeriet for fonde og regionalpolitik.

I overensstemmelse med artikel 24, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 forelægger Polen efter afslutningen af de relevante aftalte milepæle og mål i afsnit 2.1 i dette bilag Kommissionen en behørigt begrundet anmodning om betaling af det finansielle bidrag. Polen sikrer, at Kommissionen efter anmodning har fuld adgang til de underliggende relevante data, der understøtter den behørige begrundelse for betalingsanmodningen, både til vurdering af betalingsanmodningen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3, i forordning (EU) 2021/241 og til revisions- og kontrolformål.

(1) Europa-Kommissionen (2018), "Retningslinjer for revision af affald før nedrivning og renovering af bygninger". Findes på: https://ec.europa.eu/growth/content/eu-construction-and-demolition-waste-protocol-0_en (tilgået i november 2021).

(2) Undtagen projekter under denne foranstaltning inden for elproduktion og/eller varmeproduktion samt tilhørende transmissions- og distributionsinfrastruktur, der anvender naturgas, som opfylder betingelserne i bilag III til den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

(3)

Hvis den aktivitet, der støttes, medfører forventede drivhusgasemissioner, som ikke er væsentligt lavere end de relevante benchmarks, bør der gives en forklaring på årsagerne til, at dette ikke er muligt. Benchmarks, der er fastsat for gratistildeling for aktiviteter, der er omfattet af EU-emissionshandelsordningen, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.

(4) Denne undtagelse gælder ikke for aktioner under denne foranstaltning i anlæg, der udelukkende beskæftiger sig med behandling af ikke-genanvendeligt farligt affald, og for eksisterende anlæg, hvor foranstaltningerne under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten , opsamle udstødningsgasser til oplagring eller anvendelse eller nyttiggøre materialer fra forbrændingsaske, forudsat at sådanne foranstaltninger under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.

(5) Denne udelukkelse gælder ikke for tiltag under denne foranstaltning i eksisterende anlæg til mekanisk-biologisk behandling, hvor tiltagene under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten eller tilføje genvindingsoperationer for frasorteret affald med henblik på kompostering af bioaffald og anaerob nedbrydning af bioaffald, forudsat at sådanne tiltag under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.

(6) Jf. definitionen i artikel 3, nr. 11), i forordning (EU) 2019/1242. et køretøj uden forbrændingsmotor eller med en forbrændingsmotor, der udleder mindre end 1 g CO2/km.

(7) Jf. definitionen i artikel 3, nr. 12), i forordning (EU) 2019/1242. med CO2-emissioner på mindre end halvdelen af CO2-referenceemissionerne for alle køretøjer i undergruppen af køretøjer referenceværdierne varierer afhængigt af lastvognstypen.

(8)

Undtagen projekter under denne foranstaltning inden for elproduktion og/eller varmeproduktion samt tilhørende transmissions- og distributionsinfrastruktur, der anvender naturgas, som opfylder betingelserne i bilag III til den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

(9)

(10)

Denne undtagelse gælder ikke for aktioner under denne foranstaltning i anlæg, der udelukkende beskæftiger sig med behandling af ikke-genanvendeligt farligt affald, og for eksisterende anlæg, hvor foranstaltningerne under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten , opsamle udstødningsgasser til oplagring eller anvendelse eller nyttiggøre materialer fra forbrændingsaske, forudsat at sådanne foranstaltninger under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.

(11)

Denne udelukkelse gælder ikke for tiltag under denne foranstaltning i eksisterende anlæg til mekanisk-biologisk behandling, hvor tiltagene under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten eller tilføje genvindingsoperationer for frasorteret affald med henblik på kompostering af bioaffald og anaerob nedbrydning af bioaffald, forudsat at sådanne tiltag under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.

(12) Undtagen projekter under denne foranstaltning inden for elproduktion og/eller varmeproduktion samt tilhørende transmissions- og distributionsinfrastruktur, der anvender naturgas, som opfylder betingelserne i bilag III til den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

(13) Hvis den aktivitet, der støttes, medfører forventede drivhusgasemissioner, som ikke er væsentligt lavere end de relevante benchmarks, bør der gives en forklaring på årsagerne til, at dette ikke er muligt. Benchmarks, der er fastsat for gratistildeling for aktiviteter, der er omfattet af EU-emissionshandelsordningen, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.

(14) Denne undtagelse gælder ikke for aktioner under denne foranstaltning i anlæg, der udelukkende beskæftiger sig med behandling af ikke-genanvendeligt farligt affald, og for eksisterende anlæg, hvor foranstaltningerne under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten , opsamle udstødningsgasser til oplagring eller anvendelse eller nyttiggøre materialer fra forbrændingsaske, forudsat at sådanne foranstaltninger under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.

(15)

(16)

(17) Hvis den aktivitet, der støttes, medfører forventede drivhusgasemissioner, som ikke er væsentligt lavere end de relevante benchmarks, bør der gives en forklaring på årsagerne til, at dette ikke er muligt. Benchmarks, der er fastsat for gratistildeling for aktiviteter, der er omfattet af EU-emissionshandelsordningen, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.

(18) Denne undtagelse gælder ikke for aktioner under denne foranstaltning i anlæg, der udelukkende beskæftiger sig med behandling af ikke-genanvendeligt farligt affald, og for eksisterende anlæg, hvor foranstaltningerne under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten , opsamle udstødningsgasser til oplagring eller anvendelse eller nyttiggøre materialer fra forbrændingsaske, forudsat at sådanne foranstaltninger under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.

(19)

(20) Undtagen projekter under denne foranstaltning inden for elproduktion og/eller varmeproduktion samt tilhørende transmissions- og distributionsinfrastruktur, der anvender naturgas, som opfylder betingelserne i bilag III til den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

(21) Hvis den aktivitet, der støttes, medfører forventede drivhusgasemissioner, som ikke er væsentligt lavere end de relevante benchmarks, bør der gives en forklaring på årsagerne til, at dette ikke er muligt. Benchmarks, der er fastsat for gratistildeling for aktiviteter, der er omfattet af EU-emissionshandelsordningen, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.

(22) Denne undtagelse gælder ikke for aktioner under denne foranstaltning i anlæg, der udelukkende beskæftiger sig med behandling af ikke-genanvendeligt farligt affald, og for eksisterende anlæg, hvor foranstaltningerne under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten , opsamle udstødningsgasser til oplagring eller anvendelse eller nyttiggøre materialer fra forbrændingsaske, forudsat at sådanne foranstaltninger under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.

(23) Denne udelukkelse gælder ikke for tiltag under denne foranstaltning i eksisterende anlæg til mekanisk-biologisk behandling, hvor tiltagene under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten eller tilføje genvindingsoperationer for frasorteret affald med henblik på kompostering af bioaffald og anaerob nedbrydning af bioaffald, forudsat at sådanne tiltag under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.

(24) Undtagen projekter under denne foranstaltning inden for elproduktion og/eller varmeproduktion samt tilhørende transmissions- og distributionsinfrastruktur, der anvender naturgas, som opfylder betingelserne i bilag III til den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

(25) Hvis den aktivitet, der støttes, medfører forventede drivhusgasemissioner, som ikke er væsentligt lavere end de relevante benchmarks, bør der gives en forklaring på årsagerne til, at dette ikke er muligt. Benchmarks, der er fastsat for gratistildeling for aktiviteter, der er omfattet af EU-emissionshandelsordningen, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.

(26) Denne undtagelse gælder ikke for aktioner under denne foranstaltning i anlæg, der udelukkende beskæftiger sig med behandling af ikke-genanvendeligt farligt affald, og for eksisterende anlæg, hvor foranstaltningerne under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten , opsamle udstødningsgasser til oplagring eller anvendelse eller nyttiggøre materialer fra forbrændingsaske, forudsat at sådanne foranstaltninger under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.

(27) Denne udelukkelse gælder ikke for tiltag under denne foranstaltning i eksisterende anlæg til mekanisk-biologisk behandling, hvor tiltagene under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten eller tilføje genvindingsoperationer for frasorteret affald med henblik på kompostering af bioaffald og anaerob nedbrydning af bioaffald, forudsat at sådanne tiltag under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.

(28) Foranstaltningen kræver navnlig, at de økonomiske aktører, der udfører anlægsarbejderne, sikrer, at mindst 70 % (vægtprocent) af det ikke-farlige bygge- og nedrivningsaffald (bortset fra naturligt forekommende materiale som omhandlet i kategori 17 05 04 på den europæiske liste over affald, der er opstillet ved afgørelse 2000/532/EF af 3. maj 2000 om afløsning af afgørelse 94/3/EF om udarbejdelse af en liste over affald i henhold til artikel 1, litra a), i Rådets direktiv 75/442/EØF om affald og Rådets afgørelse 94/904/EF om udarbejdelse af en liste over farligt affald i henhold til artikel 1, stk. 4, i Rådets direktiv 91/689/EØF om farligt affald (meddelt under dokumentnummer C (2000) 1147)), der er produceret på byggepladsen, forberedes med henblik på genbrug, genanvendelse og anden materialenyttiggørelse, herunder opfyldningsoperationer, hvor der anvendes affald til at erstatte andre materialer, i overensstemmelse med affaldshierarkiet og EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald.

(29)

Foranstaltningen kræver navnlig, at de økonomiske aktører, der udfører anlægsarbejderne, sikrer, at mindst 70 % (vægtprocent) af det ikke-farlige bygge- og nedrivningsaffald (bortset fra naturligt forekommende materiale som omhandlet i kategori 17 05 04 på den europæiske liste over affald, der er opstillet ved afgørelse 2000/532/EF af 3. maj 2000 om afløsning af afgørelse 94/3/EF om udarbejdelse af en liste over affald i henhold til artikel 1, litra a), i Rådets direktiv 75/442/EØF om affald og Rådets afgørelse 94/904/EF om udarbejdelse af en liste over farligt affald i henhold til artikel 1, stk. 4, i Rådets direktiv 91/689/EØF om farligt affald (meddelt under dokumentnummer C (2000) 1147)), der er produceret på byggepladsen, forberedes med henblik på genbrug, genanvendelse og anden materialenyttiggørelse, herunder opfyldningsoperationer, hvor der anvendes affald til at erstatte andre materialer, i overensstemmelse med affaldshierarkiet og EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald.

(30) Undtagen projekter under denne foranstaltning inden for elproduktion og/eller varmeproduktion samt tilhørende transmissions- og distributionsinfrastruktur, der anvender naturgas, som opfylder betingelserne i bilag III til den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01).

(31) Hvis den aktivitet, der støttes, medfører forventede drivhusgasemissioner, som ikke er væsentligt lavere end de relevante benchmarks, bør der gives en forklaring på årsagerne til, at dette ikke er muligt. Benchmarks, der er fastsat for gratistildeling for aktiviteter, der er omfattet af EU-emissionshandelsordningen, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.

(32) Denne undtagelse gælder ikke for aktioner under denne foranstaltning i anlæg, der udelukkende beskæftiger sig med behandling af ikke-genanvendeligt farligt affald, og for eksisterende anlæg, hvor foranstaltningerne under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten , opsamle udstødningsgasser til oplagring eller anvendelse eller nyttiggøre materialer fra forbrændingsaske, forudsat at sådanne foranstaltninger under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.

(33) Denne udelukkelse gælder ikke for tiltag under denne foranstaltning i eksisterende anlæg til mekanisk-biologisk behandling, hvor tiltagene under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten eller tilføje genvindingsoperationer for frasorteret affald med henblik på kompostering af bioaffald og anaerob nedbrydning af bioaffald, forudsat at sådanne tiltag under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggets kapacitet til behandling af affald eller en forlængelse af anlæggenes levetid. for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.

Top