EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 23.5.2022

COM(2022) 630 final

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Tyskland, Estland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Østrig, Polen, Slovenien, Slovakiet og Finland

Rapport udarbejdet i medfør af artikel 126, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Tyskland, Estland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Østrig, Polen, Slovenien, Slovakiet og Finland

Rapport udarbejdet i medfør af artikel 126, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

1.Indledning

1 I artikel 126 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("traktaten") er proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud fastsat. Proceduren er nærmere beskrevet i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, som indgår i stabilitets- og vækstpagten.

En koordineret politisk indsats har afbødet covid-19-pandemiens indvirkning på økonomien siden foråret 2020. Aktiveringen af stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul 2 siden marts 2020 kombineret med de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte muliggjorde omfattende finanspolitisk støtte i alle medlemsstater. Den 23. maj 2022 fandt Kommissionen, at betingelserne for at opretholde den generelle undtagelsesklausul i 2023 og deaktivere den fra 2024 var opfyldt. 3

Tidligere politiske anbefalinger

4 Den 20. juli 2020 henstillede Rådet, at medlemsstaterne skulle træffe alle nødvendige foranstaltninger i 2020 og 2021 for effektivt at håndtere covid-19-pandemien, understøtte økonomien og støtte den efterfølgende genopretning. Det henstillede også, at medlemsstaterne skulle føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre en holdbar gæld, og samtidig øge investeringerne, så snart den økonomiske situation tillader det.

5 6 Et år senere, 18. juni 2021, vedtog Rådet finanspolitiske henstillinger for 2022. Disse retningslinjer kan sammenfattes således: Medlemsstater med lav/mellemstor gæld bør følge eller fastholde en understøttende finanspolitisk kurs, mens medlemsstater med stor gæld bør anvende genopretnings- og resiliensfaciliteten til at finansiere yderligere investeringer til støtte for genopretningen, samtidig med at der føres en forsigtig finanspolitik. Alle medlemsstater bør opretholde nationalt finansierede investeringer. Med henblik på at maksimere støtten til genopretningen uden at foregribe en fremtidig finanspolitisk kurs og skabe en permanent byrde for de offentlige finanser bør væksten i de nationalt finansierede løbende udgifter holdes under kontrol og begrænses af medlemsstater med stor gæld. Rådet henstillede også, at medlemsstaterne, når de økonomiske forhold tillader det, fører en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre finanspolitisk holdbarhed på mellemlang sigt. Samtidig bør investeringerne øges for at sætte skub i vækstpotentialet. Det fremgår ligeledes af Rådets henstilling af 13. juli 2021 om den økonomiske politik i euroområdet, at finanspolitikken fortsat bør være understøttende i alle medlemsstater i euroområdet gennem hele 2021. Rådet henstillede også, at medlemsstaterne i euroområdet skulle føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre en holdbar gæld, samtidig med at investeringerne øges.

7 Den 5. april 2022 opfordrede Rådet i sin henstilling om den økonomiske politik i euroområdet til fortsat brug af koordinerede nationale finanspolitikker på tværs af medlemsstaterne for effektivt at understøtte en holdbar og inklusiv genopretning. Medlemsstaterne bør fastholde en moderat understøttende finanspolitisk kurs i 2022 i hele euroområdet under hensyntagen til de nationale budgetter og finansieringen fra genopretnings- og resiliensfaciliteten. Desuden bør medlemsstaterne gradvist målrette finanspolitiske foranstaltninger mod investeringer, der fremmer en bæredygtig og inklusiv genopretning i overensstemmelse med den grønne og den digitale omstilling, idet der lægges særlig vægt på kvaliteten af budgetforanstaltningerne. På grund af den store usikkerhed bør medlemsstaterne holde deres finanspolitik fleksibel for at kunne reagere på udviklingen i covid-19-pandemien. Finanspolitikkerne bør differentieres under hensyntagen til opsvingets styrke, idet der sikres finanspolitisk holdbarhed og øgede investeringer, samtidig med at der tages hensyn til behovet for at mindske forskellene.

De vigtigste data, der ligger til grund for og motiverer denne rapport

Ifølge data valideret af Eurostat den 22. april 2022 8 oversteg det offentlige underskud i 2021 traktatens referenceværdi på 3 % af BNP i 14 medlemsstater: Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Letland, Ungarn, Malta, Østrig, Slovenien og Slovakiet 9 . Faktiske underskud for 2021 på over 3 % af BNP viser umiddelbart, at der foreligger uforholdsmæssigt store underskud i disse medlemsstater 10 som defineret i traktatens artikel 126.

På grundlag af deres stabilitets- eller konvergensprogrammer forventes det offentlige underskud i Estland, Litauen og Polen at overstige 3 % af BNP i 2022 (denne overskridelse bekræftes af Kommissionens forårsprognose 2022 11 ). De underskud for 2022, der er planlagt i disse programmer, viser umiddelbart, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i disse tre medlemsstater.

I Belgien, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Ungarn, Østrig, Slovenien, Slovakiet og Finland oversteg den offentlige bruttogæld ved udgangen af 2021 referenceværdien på 60 % af BNP 12 . Data for 2021 tyder på, at Tyskland, Grækenland, Østrig og Slovenien har overholdt gældsreduktionsmålet eller, for Spaniens vedkommende, gjort tilstrækkelige fremskridt i retning af at opfylde det. Belgien, Frankrig, Italien, Ungarn og Finland overholdt ikke gældsreduktionsmålet i 2021. Slovakiet overskred traktatens referenceværdi på 60 % af BNP ved udgangen af 2021 efter at have registreret en gældskvote på under 60 % af BNP det foregående år. Dette viser umiddelbart, at der i disse seks medlemsstater (Belgien, Frankrig, Italien, Ungarn, Slovakiet og Finland) foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud på grundlag af gældskriteriet.

***

På denne baggrund har Kommissionen udarbejdet denne rapport i overensstemmelse med traktatens artikel 126, stk. 3. Den indeholder en analyse af medlemsstaternes overholdelse af underskuds- og gældskriterierne. Den tager hensyn til alle relevante forhold, herunder behørig hensyntagen til det alvorlige økonomiske tilbageslag som følge af covid-19-pandemien, de makroøkonomiske og budgetmæssige konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine, og hvorvidt medlemsstaternes politikker er i overensstemmelse med Rådets henstillinger.

13 Allerede i sin meddelelse af 2. marts 2022 meddelte Kommissionen, at den ikke vil foreslå, at der indledes nye procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i foråret 2022, da covid-19-pandemien fortsat har en ekstraordinær makroøkonomisk og finanspolitisk indvirkning, som sammen med Ruslands invasion af Ukraine har skabt usædvanlig usikkerhed, herunder med hensyn til udformningen af en detaljeret finanspolitisk tilpasningssti. Samtidig vil overvågningen af underskuds- og gældsudviklingen fortsætte, og Kommissionen vil revurdere relevansen af at foreslå, at der indledes procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i efteråret 2022.

2.Underskudskriteriet

Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Tyskland, Estland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Østrig, Polen, Slovenien og Slovakiet overskred referenceværdien for underskuddet i 2021 eller planlægger at overskride den i 2022.

For alle disse medlemsstater er de underskud, der overstiger referenceværdien i 2021, eller de planlagte overskridelser i 2022, ekstraordinære. I 2021 skyldtes disse overskridelser indvirkningen på de offentlige finanser af den økonomiske afmatning som følge af udbruddet af covid-19-pandemien og medlemsstaternes koordinerede finanspolitiske reaktion. Den koordinerede finanspolitiske støtte i 2020 og 2021 var afgørende for at understøtte den økonomiske genopretning. I 2022 bidrager de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af energipriserne og yde humanitær bistand til personer, der flygter fra Ukraine efter Ruslands invasion, også til store planlagte underskud.

De offentlige underskud lå over og ikke tæt på referenceværdien i Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Letland, Ungarn, Malta, Østrig, Slovenien og Slovakiet (se tabel 2).

Estland, Litauen og Polen havde offentlige underskud, der lå under traktatens referenceværdi i 2021, men planlægger underskud, der ligger over og ikke tæt på 3 % af BNP i 2022. Dette bekræftes af Kommissionens forårsprognose for 2022 (i det følgende benævnt "Kommissionens prognose").

Det offentlige underskud i Bulgarien, Tyskland, Grækenland, Letland, Litauen, Østrig og Slovakiet forventes at falde til under 3 % af BNP i 2023 (allerede i 2022 for Tysklands vedkommende). Selv om deres underskud har ligget over 3 % af BNP siden 2020, forventes underskuddene, der overstiger referenceværdien, derfor at være midlertidige i henhold til stabilitets- og vækstpagten. Disse underskudsfremskrivninger for 2022 og 2023 er imidlertid forbundet med en usædvanlig høj grad af usikkerhed.

Alt i alt tyder denne indledende analyse på, at underskudskriteriet ikke er opfyldt af 17 medlemsstater, før der er taget hensyn til de relevante forhold, alt efter hvad der er relevant: Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Tyskland, Estland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Østrig, Polen, Slovenien og Slovakiet. 

3.Gældskriteriet

Blandt de lande, der behandles i denne rapport, oversteg den offentlige bruttogæld ved udgangen af 2021 60 % af BNP i 11 medlemsstater: Belgien, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Ungarn, Østrig, Slovenien, Slovakiet og Finland (se tabel 3). Sammenlignet med det foregående år faldt den offentlige gældskvote i alle disse medlemsstater undtagen i Tyskland og Slovakiet.

Data viser, at gældsreduktionsmålet i 2021 blev overholdt i Tyskland, Grækenland, Østrig og Slovenien (jf. tabel 4). Belgien, Frankrig, Italien, Ungarn og Finland overholdt ikke målet. Gældsreduktionsmålet beregnes over en treårig tidshorisont, der kan være fremadrettet (t-1 til t+1), bagudrettet (t-3 til t-1) og justeret for konjunkturforløbet. 14 Gældsreduktionsmålet kan ikke beregnes på en meningsfuld måde for Slovakiet, men landets gældskvote forventes at falde til under 60 % af BNP allerede i 2023. Spanien, som er underlagt en overgangsregel vedrørende gældskriteriet, gjorde tilstrækkelige fremskridt i retning af at opfylde gældsreduktionsmålet i 2021, da ændringen i den strukturelle saldo lå over den krævede minimale lineære strukturtilpasning (se tabel 5 og de respektive noter).

Alt i alt tyder analysen således på, at gældskriteriet er opfyldt af Tyskland, Grækenland, Spanien, Østrig, Slovenien og Slovakiet, mens det ikke er opfyldt af Belgien, Frankrig, Italien, Ungarn og Finland, før der tages hensyn til de relevante forhold.

Når dette er sagt, mener Kommissionen, som anført i dens meddelelse af 2. marts 2022, i sin vurdering af alle relevante forhold, at overholdelse af gældsreduktionsmålet ville indebære en for krævende fremrykket finanspolitisk indsats, der risikerer at bringe væksten i fare. Kommissionen mener derfor ikke, at det er belæg for at kræve, at gældsreduktionsmålet overholdes, under de nuværende ekstraordinære økonomiske forhold.

4.Relevante forhold

I henhold til traktatens artikel 126, stk. 3, skal der i denne rapport "[tages] hensyn til, om det offentlige underskud overstiger de offentlige investeringsudgifter, samt til alle andre relevante forhold, herunder medlemsstatens økonomiske og budgetmæssige situation på mellemlang sigt".

I artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1467/97 præciseres det, hvilke forhold der er tale om, idet det fastsættes, at der skal tages behørigt hensyn til "alle andre forhold, som efter den pågældende medlemsstats opfattelse er relevante for at kunne foretage en samlet kvalitativ vurdering af overholdelsen af underskuds- og gældskriteriet, og som medlemsstaten har forelagt Rådet og Kommissionen". Navnlig fremgår det af denne artikel, at gældssituationen på mellemlang sigt også kan betragtes som en relevant faktor.

Ud over de horisontale relevante forhold (afsnit 4.1) tages der derfor hensyn til landespecifikke relevante forhold. Disse omfatter den økonomiske situation på mellemlang sigt, budgetstillingen på mellemlang sigt (inkl. offentlige investeringer), den mellemfristede gældssituation, hvorvidt medlemsstaten har makroøkonomiske ubalancer eller uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer, og alle andre relevante forhold, som medlemsstaterne har anført.

For så vidt angår opfyldelsen af underskudskriteriet kan der, jf. artikel 2, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1467/97, tages hensyn til disse relevante forhold i faserne forud for, at det på grundlag af underskudskriteriet fastslås, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, men kun hvis:

a)den offentlige gældskvote ikke overstiger referenceværdien på 60 %, eller

b)hvis dette er tilfældet, at en dobbelt betingelse er opfyldt — dvs. at underskuddet fortsat ligger tæt på referenceværdien, og at overskridelsen af referenceværdien er midlertidig.

I de medlemsstater, der overskred referenceværdien for underskuddet i 2021, eller som havde planer om at overskride denne værdi i 2022, oversteg gældskvoten ikke referenceværdien på 60 % for syv medlemsstaters vedkommende: Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Malta og Polen.

I de resterende ti medlemsstater, der overskred referenceværdien på 3 % af BNP — dvs. Belgien, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Ungarn, Østrig, Slovenien og Slovakiet — overskred gældskvoten referenceværdien på 60 %, og den dobbelte betingelse, der kræves for at tage hensyn til relevante forhold, er ikke opfyldt. Underskuddene lå ikke (eller forventes ikke at ligge) tæt på referenceværdien i disse ti medlemsstater. For Belgiens, Spaniens, Frankrigs, Italiens, Ungarns og Sloveniens vedkommende forventes overskridelsen af referenceværdien heller ikke at være midlertidig. For disse ti medlemsstater kan der derfor ikke tages hensyn til relevante forhold i faserne forud for, at det fastslås, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud på grundlag af underskudskriteriet.

Med hensyn til den åbenbare overtrædelse af gældskriteriet i Belgien, Frankrig, Italien, Ungarn og Finland bestemmes det i artikel 2, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1467/97, at der altid skal tages hensyn til relevante forhold ved vurderingen af, om gældskriteriet er overholdt, uanset overtrædelsens omfang.

De forskellige relevante forhold behandles nedenfor, selv om de ikke kan tages i betragtning i faserne forud for, at det fastslås, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud på grundlag af underskudskriteriet.

4.1.Horisontale relevante forhold

En central faktor, der skal tages i betragtning for alle de medlemsstater, der er omfattet af denne rapport, er de økonomiske og budgetmæssige konsekvenser af covid-19-pandemien og den finanspolitiske reaktion. Pandemien og den dermed forbundne alvorlige økonomiske nedgang har ført til aktivering af stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul og til Rådets henstillinger af 13. og 20. juli 2020 om, at alle medlemsstater 15 skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for effektivt at håndtere covid-19-pandemien, opretholde økonomien og støtte den efterfølgende genopretning.

Udbruddet af covid-19-pandemien i marts 2020 forårsagede en folkesundhedskrise, som medførte et kraftigt fald i den økonomiske aktivitet, som kun delvist er blevet afbødet af virkningen af automatiske stabilisatorer. Medlemsstaterne var nødt til at tage hånd om den folkesundhedsmæssige nødsituation, støtte husholdninger og virksomheder og yde generel støtte til deres økonomier. Medlemsstaterne har også vedtaget betydelige likviditetsstøtteforanstaltninger og statsgarantier 16 .

Den kraftige finanspolitiske støtte på nationalt plan og på EU-plan understøttede forbedringen af de økonomiske forhold i 2021. Ifølge de seneste data anslås den kumulerede finanspolitiske støtte i Unionen i 2020-2021 17 til 11,6 % af BNP (og til 11,9 % af BNP i euroområdet).

Den finanspolitiske kurs 18 i EU som helhed — herunder offentlige udgifter finansieret med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler 19 — skønnes at have været ekspansiv med 0,1 % af BNP i 2020 og 0,9 % i 2021.

Desuden har Ruslands invasion af Ukraine siden februar 2022 indebåret, at de økonomiske og budgetmæssige udsigter for 2022 og frem er udsat for ekstraordinær økonomisk usikkerhed. Invasionen har fået millioner af mennesker til at flygte fra deres land til sikkerhed, hvilket kræver støtte fra medlemsstaternes social-, uddannelses- og sundhedssystemer. Betydeligt højere energi-, råvare- og fødevarepriser og et stigende antal forsyningsafbrydelser har også en indvirkning på makroøkonomiske forhold. Alle disse faktorer lægger sammen med øgede forsvarsudgifter pres på de offentlige finanser.

4.2.Landespecifikke relevante forhold

Dette afsnit indeholder en vurdering af landespecifikke relevante forhold. Disse forhold omfatter den økonomiske situation på mellemlang sigt, budgetstillingen på mellemlang sigt (herunder offentlige investeringer, jf. tabel 6), den mellemfristede gældssituation, hvorvidt medlemsstaten er ramt af makroøkonomiske ubalancer eller uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer, og andre relevante forhold, som medlemsstaterne har fremlagt i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1467/97.

De landespecifikke afsnit indeholder vigtige oplysninger om den makroøkonomiske situation på mellemlang sigt, herunder om vækstbidrag, mens Kommissionens prognose indeholder mere detaljerede oplysninger om den makroøkonomiske udvikling. Yderligere oplysninger om de budgetforanstaltninger og gældsholdbarhedsanalysen, der drøftes for hver medlemsstat nedenfor, kan findes i Kommissionens forslag til Rådets henstillinger, som indeholder udtalelser om stabilitets- eller konvergensprogrammerne for 2022 og de ledsagende finanspolitiske statistiske tabeller, samt i landerapporterne for 2022. Gældsholdbarhedsanalysen er blevet ajourført i forhold til rapporten om finanspolitisk holdbarhed fra 2021 20 , idet den afspejler Kommissionens prognose.

Krigen har ændret billedet dramatisk ved at skabe nye afbrydelser i det globale udbud, give næring til yderligere pres på råvarepriserne og øge usikkerheden. Ifølge Kommissionens prognose forventes det reale BNP i EU at aftage fra skønsmæssigt 5,4 % i 2021 til 2,7 % i 2022 og 2,3 % i 2023. Inflationen forventes at blive højere og forblive høj i længere tid end tidligere forventet som følge af stigninger i råvarepriserne og et øget prispres.

I 2021 faldt det offentlige underskud for EU og euroområdet som helhed til henholdsvis 4,7 % af BNP og 5,1 % (et fald på ca. 2 procentpoint af BNP i begge tilfælde). Det forventes fortsat at falde til 3,6 % og 3,7 % af BNP i 2022 for henholdsvis EU og euroområdet som helhed, og det forventes at falde yderligere i 2023 til 2,5 % af BNP.

Faldet i underskuddet i 2021 skyldtes hovedsagelig den økonomiske genopretning og afviklingen af en stor del af den diskretionære politiske støtte, der blev aktiveret for at bekæmpe virkningerne af covid-19-pandemien. Desuden var indtægtsudviklingen gunstig i 2021. De eneste medlemsstater, der er omfattet af denne rapport, og for hvilke underskudskvoten ikke faldt i 2021, var Bulgarien, Tjekkiet, Letland og Slovakiet, hvilket skyldtes, at foranstaltningerne til støtte for økonomien under covid-19-krisen fortsat var gældende. I 2022 forventes underskudskvoten blandt de medlemsstater, der er omfattet af denne rapport, at stige i Estland, Litauen og Polen, hvilket hovedsagelig afspejler yderligere udgifter til foranstaltninger til afbødning af virkningerne af energiprisstigninger og omkostningerne ved bistand til fordrevne personer fra Ukraine.

Som følge af tendensen til faldende underskud og det økonomiske opsving forventes den offentlige gæld at falde i løbet af prognoseperioden for EU og euroområdet som helhed. Gældskvoten i EU faldt fra 91,7 % i 2020 til 89,7 % i 2021 (henholdsvis 99,2 % og 97,4 % for euroområdet) og forventes at falde yderligere til 87,1 % og 85,2 % i 2022 og 2023 (94,7 % og 92,7 % for euroområdet). Blandt de medlemsstater, der er omhandlet i denne rapport, faldt den offentlige gældskvote ikke i 2021 for Bulgarien, Tjekkiet, Tyskland, Letland, Malta og Slovakiet.

4.2.1.Belgien

Makroøkonomisk situation på mellemlang sigt: Efter en nedgang på 5,7 % i 2020 voksede økonomien med 6,2 % i 2021, og den forventes at vokse med 2 % i 2022 og 1,8 % i 2023. Væksten i 2022 drives primært af det private og offentlige forbrug. Den økonomiske aktivitet oversteg det årlige 2019-niveau i 2021.

Budgetstilling på mellemlang sigt, inkl. investeringer: Det offentlige underskud faldt fra 9 % af BNP i 2020 til 5,5 % af BNP i 2021. Det forventes at ligge på 5 % og 4,4 % af BNP i henholdsvis 2022 og 2023. Efter at være steget til 2,7 % af BNP i 2020 forblev de offentlige investeringer stabile i 2021, og de forventes at stige til 2,8 % af BNP i 2022. Den finanspolitiske støtte — målt ved den kumulerede årlige ændring i den primære saldo i 2020 og 2021 i forhold til 2019 plus den finanspolitiske stimulans fra EU's midler — anslås til 11,3 % af BNP, inkl. diskretionære budgetforanstaltninger og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. De foranstaltninger, som Belgien har truffet i 2021, er i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020.

På grundlag af Kommissionens forårsprognose 2022 og de oplysninger, der indgår i Belgiens stabilitetsprogram for 2022, forventes den finanspolitiske kurs i 2022 at være understøttende på -2,4 % af BNP 21 . Belgien planlægger fortsat at yde støtte til genopretningen ved at gøre brug af genopretnings- og resiliensfaciliteten til at finansiere yderligere investeringer som anbefalet af Rådet. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at stige med 0,2 % procentpoint af BNP i forhold til 2021. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et neutralt bidrag til finanspolitikken i 2022. Belgien planlægger derfor at bevare nationalt finansierede investeringer som anbefalet af Rådet. Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2022 at indebære et ekspansivt bidrag på 2,1 procentpoint til den samlede finanspolitik. Dette betydelige ekspansive bidrag omfatter den yderligere virkning af foranstaltningerne til afhjælpning af de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne (0,5 % af BNP) samt omkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,1 % af BNP). Desuden forventes stigningen i de offentlige udgifter som følge af den automatiske indeksering af lønninger og sociale ydelser i den offentlige sektor og i mindre grad som følge af et højere offentligt forbrug af varer og tjenesteydelser også at bidrage til det ekspansive bidrag fra nationalt finansierede (netto) primære løbende udgifter. Ifølge Kommissionens prognose modsvares disse foranstaltninger og drivkræfterne for højere udgifter ikke fuldt ud af kompenserende foranstaltninger.

Gældsstilling på mellemlang sigt: Den offentlige gæld steg fra 97,7 % ved udgangen af 2019 til 112,8 % af BNP ved udgangen af 2020. Den udgjorde 108,2 % af BNP ved udgangen af 2021 og forventes at udgøre henholdsvis 107,5 % og 107,6 % af BNP ved udgangen af 2022 og 2023. Gældsholdbarhedsanalysen peger overordnet set i retning af høje risici på mellemlang sigt 22 . Ifølge den tiårige basisfremskrivning vil den offentlige gældskvote forblive på omkring 108 % af BNP indtil 2026. Fra 2027 vil gældskvoten imidlertid begynde at stige til 117 % af BNP i 2032. Referencescenariet for gældsudviklingen er følsomt over for makroøkonomiske chok. Ifølge de stokastiske fremskrivninger, som simulerer en lang række mulige midlertidige chok i makroøkonomiske variabler, er det sandsynligt, at gældskvoten vil være højere i 2026 end i 2021. Der er andre faktorer, der er relevante for en samlet vurdering af gældsbæredygtigheden. På den ene side omfatter risikobegrænsende faktorer forlængelsen af gældens løbetid i de seneste år, forholdsvis stabile finansieringskilder (med et diversificeret og stort investorgrundlag), statsgæld denomineret fuldt ud i euro og historisk lave låneomkostninger. Desuden forventes gennemførelsen af reformer under Next Generation EU, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, at få en positiv og varig indvirkning på BNP-væksten, hvilket bør styrke gældsbæredygtigheden. På den anden side vedrører risikoforøgende faktorer andelen af kortfristet gæld, et højt og forventeligt stigende bruttofinansieringsbehov, den store andel af den offentlige gæld, der indehaves af ikkeresidenter, og den manglende finanspolitiske koordinering mellem de forskellige forvaltningsniveauer, idet flere af de føderale enheder udviser særlige sårbarheder.

Andre forhold, som medlemsstaten finder relevante: Den 9. maj 2022 fremlagde Belgien yderligere relevante forhold, som endnu ikke er nævnt ovenfor. Den understreger navnlig, at nødhjælps- og genopbygningsomkostningerne i forbindelse med de oversvømmelser, der ramte landet i juli 2021, udgjorde skønsmæssigt 0,4 % af BNP i 2021 og 0,1 % af BNP i 2022. Den henviser også til en nyligt vedtaget arbejdsmarkedsreform, der har til formål at forbedre uddannelse og færdigheder, muliggøre en bedre forening af privatliv og arbejdsliv og lette jobskifte, og som kan bidrage til at øge beskæftigelsesfrekvensen. Endelig nævnes det, at regeringen har til hensigt at gennemføre flere strukturreformer, der potentielt kan forbedre situationen med hensyn til de offentlige finanser, herunder reform af pensions- og skattesystemerne, gennemførelse af udgiftsanalyser og forøgelse af de offentlige investeringer.

4.2.2.Bulgarien

Makroøkonomisk situation på mellemlang sigt: Efter en nedgang på 4,4 % i 2020 voksede økonomien med 4,2 % i 2021, og den forventes at vokse med 2,1 % i 2022 og 3,1 % i 2023. Væksten i 2022 er primært drevet af det private forbrug og private investeringer. Den økonomiske aktivitet forventes at vende tilbage til sit årlige 2019-niveau i 2022.

Budgetstilling på mellemlang sigt, inkl. investeringer: Det offentlige underskud steg fra 4 % af BNP i 2020 til 4,1 % af BNP i 2021. Det forventes at ligge på 3,7 % og 2,4 % af BNP i henholdsvis 2022 og 2023. Efter at være steget til 3,8 % af BNP i 2020 faldt de offentlige investeringer til 3,3 % af BNP i 2021 og forventes at stige til 5 % af BNP i 2022, hvor sidstnævnte er større end det offentlige underskud i 2022. Den finanspolitiske støtte — målt ved den kumulerede årlige ændring i den primære saldo i 2020 og 2021 i forhold til 2019 plus den finanspolitiske stimulans fra EU's midler — anslås til 14,9 % af BNP, inkl. diskretionære budgetforanstaltninger og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. De foranstaltninger, som Bulgarien har truffet i 2021, er i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020.

På grundlag af Kommissionens forårsprognose 2022 og de oplysninger, der indgår i Bulgariens konvergensprogram for 2022, forventes den finanspolitiske kurs i 2022 at være understøttende på -3,4 % af BNP som anbefalet af Rådet. Bulgarien planlægger fortsat at yde støtte til genopretningen ved at gøre brug af genopretnings- og resiliensfaciliteten til at finansiere yderligere investeringer som anbefalet af Rådet. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at stige med 1,1 procentpoint af BNP i forhold til 2021 23 . Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et ekspansivt bidrag til finanspolitikken på 1,1 procentpoint af BNP i 2022. Bulgarien planlægger derfor at bevare nationalt finansierede investeringer som anbefalet af Rådet. Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2022 at indebære et ekspansivt bidrag på 1,4 procentpoint til den samlede finanspolitik. Dette betydelige ekspansive bidrag omfatter den yderligere virkning af foranstaltningerne til afhjælpning af de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne (0,2 procentpoint af BNP) samt omkostningerne ved at tilbyde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,1 procentpoint af BNP), mens ændringer af pensionssystemet (0,6 %) og lønstigninger (0,3 % af BNP) også forventes at bidrage til væksten i de løbende nettoudgifter. På grundlag af Kommissionens nuværende skøn holder Bulgarien derfor ikke i tilstrækkelig grad væksten i de nationalt finansierede løbende udgifter i 2022 under kontrol.

Gældsstilling på mellemlang sigt: Den offentlige gæld steg fra 20 % ved udgangen af 2019 til 24,7 % af BNP ved udgangen af 2020. Den udgjorde 25,1 % af BNP ved udgangen af 2021 og forventes at udgøre henholdsvis 25,3 % og 25,6 % af BNP ved udgangen af 2022 og 2023. Gældsholdbarhedsanalysen peger overordnet set i retning af en middel risiko på mellemlang sigt 24 . Gennemførelsen af reformer under Next Generation EU, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, forventes at få en betydelig positiv og langvarig indvirkning på BNP-væksten i de kommende år, hvilket bør bidrage til at styrke gældsbæredygtigheden.

Andre forhold, som medlemsstaten finder relevante: Analysen i de foregående afsnit dækker allerede de vigtige forhold, som Bulgarien gjorde opmærksom på den 10. maj 2022.

4.2.3.Tjekkiet

Makroøkonomisk situation på mellemlang sigt: Efter en nedgang på 5,8 % i 2020 voksede økonomien med 3,3 % i 2021, og den forventes at vokse med 1,9 % i 2022 og 2,7 % i 2023. Væksten i 2022 er primært drevet af det private forbrug og private investeringer. Den økonomiske aktivitet forventes at vende tilbage til sit årlige 2019-niveau i 2023.

Budgetstilling på mellemlang sigt, inkl. investeringer: Det offentlige underskud steg fra 5,8 % af BNP i 2020 til 5,9 % af BNP i 2021. Det forventes at ligge på 4,3 % og 3,9 % af BNP i henholdsvis 2022 og 2023. Efter at være steget til 4,9 % af BNP i 2020 faldt de offentlige investeringer til 4,7 % af BNP i 2021 og forventes at stige til 4,9 % af BNP i 2022, hvor sidstnævnte er større end det offentlige underskud i 2022. Den finanspolitiske støtte — målt ved den kumulerede årlige ændring i den primære saldo i 2020 og 2021 i forhold til 2019 plus den finanspolitiske stimulans fra EU's midler — anslås til 14,3 % af BNP, inkl. diskretionære budgetforanstaltninger og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. De foranstaltninger, som Tjekkiet har truffet i 2021, er i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020.

På grundlag af Kommissionens forårsprognose 2022 og de oplysninger, der indgår i Tjekkiets konvergensprogram for 2022, forventes den finanspolitiske kurs i 2022 at blive stort set neutral på + 0,1 % af BNP, mens Rådet anbefalede en understøttende kurs. Tjekkiet planlægger fortsat at yde støtte til genopretningen ved at gøre brug af genopretnings- og resiliensfaciliteten til at finansiere yderligere investeringer som anbefalet af Rådet. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at stige med 1,0 procentpoint af BNP i forhold til 2021. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et kontraktivt bidrag til finanspolitikken på 0,6 procentpoint af BNP i 2022. Tjekkiet har derfor ikke planer om at bevare nationalt finansierede investeringer. Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2022 at indebære et kontraktivt bidrag på 0,7 procentpoint til den samlede finanspolitik. Dette omfatter den yderligere virkning af foranstaltningerne til afhjælpning af de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne (0,03 % af BNP) samt omkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,4 % af BNP).

Gældsstilling på mellemlang sigt: Den offentlige gæld steg fra 30,1 % ved udgangen af 2019 til 37,7 % af BNP ved udgangen af 2020. Den udgjorde 41,9 % af BNP ved udgangen af 2021 og forventes at udgøre henholdsvis 42,8 % og 44 % af BNP ved udgangen af 2022 og 2023. Gældsholdbarhedsanalysen peger overordnet set i retning af en middel risiko på mellemlang sigt 25 . Gennemførelsen af reformer under Next Generation EU, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, forventes at få en betydelig positiv og langvarig indvirkning på BNP-væksten i de kommende år, hvilket bør bidrage til at styrke gældsbæredygtigheden.

Andre forhold, som medlemsstaten finder relevante: Analysen i de foregående afsnit dækker allerede de vigtige forhold, som Tjekkiet gjorde opmærksom på den 11. maj 2022.

4.2.4.Tyskland

Makroøkonomisk situation på mellemlang sigt: Efter en nedgang på 4,6 % i 2020 voksede økonomien med 2,9 % i 2021, og den forventes at vokse med 1,6 % i 2022 og 2,4 % i 2023. Væksten i 2022 er primært drevet af det private forbrug og private investeringer. Den økonomiske aktivitet forventes at vende tilbage til sit årlige 2019-niveau i 2023.

Budgetstilling på mellemlang sigt, inkl. investeringer: Det offentlige underskud faldt fra 4,3 % af BNP i 2020 til 3,7 % af BNP i 2021. Det forventes at ligge på 2,5 % og 1 % af BNP i henholdsvis 2022 og 2023. Efter at være steget til 2,6 % af BNP i 2020 faldt de offentlige investeringer til 2,5 % af BNP i 2021 og forventes at stige til 2,7 % af BNP i 2022, hvor sidstnævnte er større end det offentlige underskud i 2022. Den finanspolitiske støtte — målt ved den kumulerede årlige ændring i den primære saldo i 2020 og 2021 i forhold til 2019 plus den finanspolitiske stimulans fra EU's midler — anslås til 11,8 % af BNP, inkl. diskretionære budgetforanstaltninger og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. De foranstaltninger, som Tyskland har truffet i 2021, er i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020.

På grundlag af Kommissionens forårsprognose 2022 og de oplysninger, der indgår i Tysklands stabilitetsprogram for 2022, forventes den finanspolitiske kurs i 2022 at være understøttende på -1,6 % af BNP som anbefalet af Rådet. Tyskland planlægger fortsat at yde støtte til genopretningen ved at gøre brug af genopretnings- og resiliensfaciliteten til at finansiere yderligere investeringer som anbefalet af Rådet. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at forblive stabilt i forhold til 2021. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et ekspansivt bidrag til finanspolitikken på 0,2 procentpoint af BNP i 2022. Tyskland planlægger derfor at bevare nationalt finansierede investeringer som anbefalet af Rådet. Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2022 at indebære et ekspansivt bidrag på 1,5 procentpoint til den samlede finanspolitik. Dette betydelige ekspansive bidrag omfatter den yderligere virkning af foranstaltningerne til afhjælpning af de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne (0,7 % af BNP) samt omkostningerne ved at tilbyde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,1 % af BNP), mens yderligere udgifter til den grønne omstilling (0,2 % af BNP) også forventes at bidrage til væksten i de løbende nettoudgifter.

Gældsstilling på mellemlang sigt: Den offentlige gæld steg fra 58,9 % ved udgangen af 2019 til 68,7 % af BNP ved udgangen af 2020. Den udgjorde 69,3 % af BNP ved udgangen af 2021 og forventes at udgøre henholdsvis 66,4 % og 64,5 % af BNP ved udgangen af 2022 og 2023. Gældsholdbarhedsanalysen peger overordnet set i retning af lave risici på mellemlang sigt 26 . Gennemførelsen af reformer under Next Generation EU, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, forventes at få en betydelig positiv og langvarig indvirkning på BNP-væksten i de kommende år, hvilket bør bidrage til at styrke gældsbæredygtigheden.

Vurdering i henhold til proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer: Tyskland oplever ubalancer som omhandlet i proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer. Sårbarheder vedrører et vedvarende stort overskud på betalingsbalancens løbende poster, som afspejler afdæmpede investeringer i forhold til opsparing, og som har grænseoverskridende relevans. Fremadrettet giver genopretnings- og resiliensplanen mulighed for at tage hånd om ubalancer, investeringer og behovet for reformer.

Andre forhold, som medlemsstaten finder relevante: Analysen i de foregående afsnit dækker allerede de vigtige forhold, som Tyskland gjorde opmærksom på den 9. maj 2022.

4.2.5.Estland

Makroøkonomisk situation på mellemlang sigt: Efter en nedgang på 3 % i 2020 voksede økonomien med 8,3 % i 2021, og den forventes at vokse med 1 % i 2022 og 2,4 % i 2023. Væksten i 2022 skyldes hovedsagelig nettoeksporten og det private forbrug. Den økonomiske aktivitet oversteg det årlige 2019-niveau i 2021.

Budgetstilling på mellemlang sigt, inkl. investeringer: Det offentlige underskud faldt fra 5,6 % af BNP i 2020 til 2,4 % af BNP i 2021. Det forventes at ligge på 4,4 % og 3,7 % af BNP i henholdsvis 2022 og 2023. Efter at være steget til 5,8 % af BNP i 2020 faldt de offentlige investeringer til 5,7 % af BNP i 2021, og de forventes at stige til 6,3 % af BNP i 2022, hvilket er større end det offentlige underskud i 2021 og 2022. Den finanspolitiske støtte — målt ved den kumulerede årlige ændring i den primære saldo i 2020 og 2021 i forhold til 2019 plus den finanspolitiske stimulans fra EU's midler — anslås til 11,5 % af BNP, inkl. diskretionære budgetforanstaltninger og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. De foranstaltninger, som Estland har truffet i 2021, er i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020.

På grundlag af Kommissionens forårsprognose 2022 og de oplysninger, der indgår i Estlands stabilitetsprogram for 2022, forventes den finanspolitiske kurs i 2022 at være understøttende på -2,4 % af BNP som anbefalet af Rådet. Estland planlægger fortsat at yde støtte til genopretningen ved at gøre brug af genopretnings- og resiliensfaciliteten til at finansiere yderligere investeringer som anbefalet af Rådet. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at stige med 0,1 procentpoint i forhold til 2021. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et ekspansivt bidrag til finanspolitikken på 0,6 procentpoint af BNP i 2022. Estland planlægger derfor at bevare nationalt finansierede investeringer som anbefalet af Rådet. Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2022 at indebære et ekspansivt bidrag på 1,4 procentpoint til den samlede finanspolitik. Dette betydelige ekspansive bidrag omfatter bl.a. stigninger i lønninger og sociale overførsler samt den yderligere virkning af foranstaltningerne til afhjælpning af de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne (0,5 % af BNP) og af omkostningerne ved at tilbyde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,4 % af BNP).

Gældsstilling på mellemlang sigt: Den offentlige gæld steg fra 8,6 % ved udgangen af 2019 til 19 % af BNP ved udgangen af 2020. Den udgjorde 18,1 % af BNP ved udgangen af 2021 og forventes at udgøre henholdsvis 20,9 % og 23,5 % af BNP ved udgangen af 2022 og 2023. Gældsholdbarhedsanalysen peger overordnet set i retning af lave risici på mellemlang sigt 27 . Gennemførelsen af reformer under Next Generation EU, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, forventes at få en betydelig positiv og langvarig indvirkning på BNP-væksten i de kommende år, hvilket bør bidrage til at styrke gældsbæredygtigheden.

Andre forhold, som medlemsstaten finder relevante: Analysen i de foregående afsnit dækker allerede de vigtige forhold, som Estland gjorde opmærksom på den 6. maj 2022.

4.2.6.Grækenland

Makroøkonomisk situation på mellemlang sigt: Efter en nedgang på 9 % i 2020 voksede økonomien med 8,3 % i 2021, og den forventes at vokse med 3,5 % i 2022 og 3,1 % i 2023. Væksten i 2022 drives primært af investeringer og det private forbrug. Den økonomiske aktivitet forventes at vende tilbage til sit årlige 2019-niveau i 2022.

Budgetstilling på mellemlang sigt, inkl. investeringer: Det offentlige underskud faldt fra 10,2 % af BNP i 2020 til 7,4 % af BNP i 2021. Det forventes at ligge på 4,3 % og 1 % af BNP i henholdsvis 2022 og 2023. Efter at være steget til 3,1 % af BNP i 2020 steg de offentlige investeringer til 3,6 % af BNP i 2021, og de forventes at stige yderligere til 4,8 % af BNP i 2022, hvor sidstnævnte er større end det offentlige underskud i 2022. Den finanspolitiske støtte — målt ved den kumulerede årlige ændring i den primære saldo i 2020 og 2021 i forhold til 2019 plus den finanspolitiske stimulans fra EU's midler — anslås til 26,4 % af BNP, inkl. diskretionære budgetforanstaltninger og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. De foranstaltninger, som Grækenland har truffet i 2021, er i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020.

På grundlag af Kommissionens forårsprognose 2022 og de oplysninger, der indgår i Grækenlands stabilitetsprogram for 2022, forventes den finanspolitiske kurs i 2022 at være understøttende på -3,3 % af BNP. Grækenland planlægger fortsat at yde støtte til genopretningen ved at gøre brug af genopretnings- og resiliensfaciliteten til at finansiere yderligere investeringer som anbefalet af Rådet. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at stige med 0,2 procentpoint af BNP i forhold til 2021. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et ekspansivt bidrag til finanspolitikken på 0,8 procentpoint af BNP i 2022. Grækenland planlægger derfor at bevare nationalt finansierede investeringer som anbefalet af Rådet. Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2022 at indebære et ekspansivt bidrag på 2,2 procentpoint til den samlede finanspolitik. Dette betydelige ekspansive bidrag omfatter den yderligere virkning af foranstaltningerne til afhjælpning af de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne (0,6 % af BNP) samt omkostningerne ved at tilbyde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,1 % af BNP), mens de øgede udgifter til pensioner og sociale ydelser også forventes at bidrage til væksten i de løbende nettoudgifter (0,6 % af BNP). Ifølge Kommissionens prognose modsvares disse foranstaltninger ikke fuldt ud af kompenserende foranstaltninger.

Gældsstilling på mellemlang sigt: Den offentlige gæld steg fra 180,7 % ved udgangen af 2019 til 206,3 % af BNP ved udgangen af 2020. Den udgjorde 193,3 % af BNP ved udgangen af 2021 og forventes at udgøre henholdsvis 185,7 % og 180,4 % af BNP ved udgangen af 2022 og 2023. Grækenland er genstand for skærpet overvågning. 28  Gældsholdbarhedsanalysen peger overordnet set i retning af høje risici på mellemlang sigt. 29 Ifølge den tiårige basisfremskrivning vil den offentlige gældskvote falde i løbet af perioden til omkring 131 % af BNP i 2032. Gældsudviklingen er meget følsom over for makroøkonomiske chok. Ifølge de stokastiske fremskrivninger, som simulerer en lang række mulige midlertidige chok i makroøkonomiske variabler, er det sandsynligt, at gælden ikke vil stabilisere sig i 2026, og der er stor usikkerhed omkring referencescenariet. Der er andre faktorer, der er relevante for en samlet vurdering af gældsbæredygtigheden. På den ene side omfatter de risikoreducerende faktorer den store andel af gælden, som indehaves af officielle långivere til lave renter, og den særligt lange løbetidsstruktur for gælden sammenlignet med andre lande. Valutadenomineringen af gælden og historisk lave finansieringsomkostninger bidrager også til at mindske risiciene. Desuden forventes gennemførelsen af reformer under Next Generation EU, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, at få en positiv og varig indvirkning på BNP-væksten, hvilket bør styrke gældsbæredygtigheden. På den anden side vedrører de risikoforøgende faktorer de statsgarantier, der blev ydet for nylig, også i forbindelse med covid-19-krisen. Betydelige risici for eventualforpligtelser som følge af den store andel af misligholdte lån i banksektoren og de omkostninger, der er forbundet med verserende retssager mod staten, udgør også finanspolitiske risici.

Vurdering i henhold til proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer: Grækenland oplever uforholdsmæssigt store ubalancer som omhandlet i proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer. Sårbarhederne hænger sammen med et højt offentligt gældsniveau, ufuldstændig ekstern udligning og høje niveauer af misligholdte lån i en situation med lav potentiel vækst og høj arbejdsløshed. Fremadrettet giver genopretnings- og resiliensplanen mulighed for at tage hånd om ubalancer, investeringer og behovet for reformer.

Andre forhold, som medlemsstaten finder relevante: Analysen i de foregående afsnit dækker allerede de vigtige forhold, som Grækenland gjorde opmærksom på den 9. maj 2022.

4.2.7.Spanien

Makroøkonomisk situation på mellemlang sigt: Efter en nedgang på 10,8 % i 2020 voksede økonomien med 5,1 % i 2021, og den forventes at vokse med 4 % i 2022 og 3,4 % i 2023. Væksten i 2022 drives primært af nettoeksport og investeringer. Den økonomiske aktivitet forventes at vende tilbage til sit årlige 2019-niveau i 2023.

Budgetstilling på mellemlang sigt, inkl. investeringer: Det offentlige underskud faldt fra 10,3 % af BNP i 2020 til 6,9 % af BNP i 2021. Det forventes at ligge på 4,9 % og 4,4 % af BNP i henholdsvis 2022 og 2023. Efter at være steget til 2,6 % af BNP i 2020 steg de offentlige investeringer til 2,7 % af BNP i 2021, og de forventes at forblive stabile i 2022. Den finanspolitiske støtte — målt ved den kumulerede årlige ændring i den primære saldo i 2020 og 2021 i forhold til 2019 plus den finanspolitiske stimulans fra EU's midler — anslås til 12,8 % af BNP, inkl. diskretionære budgetforanstaltninger og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. De foranstaltninger, som Spanien har truffet i 2021, er i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020.

På grundlag af Kommissionens forårsprognose 2022 og de oplysninger, der indgår i Spaniens stabilitetsprogram for 2022, forventes den finanspolitiske kurs i 2022 at være understøttende på -2,2 % af BNP. Spanien planlægger fortsat at yde støtte til genopretningen ved at gøre brug af genopretnings- og resiliensfaciliteten til at finansiere yderligere investeringer som anbefalet af Rådet. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at stige med 0,9 procentpoint af BNP i forhold til 2021. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et ekspansivt bidrag til finanspolitikken på 0,4 procentpoint af BNP i 2022. Spanien planlægger derfor at bevare nationalt finansierede investeringer som anbefalet af Rådet. Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2022 at indebære et ekspansivt bidrag på 1,2 procentpoint til den samlede finanspolitik. Dette betydelige ekspansive bidrag omfatter den yderligere virkning af foranstaltningerne til afhjælpning af de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne (0,3 % af BNP) samt omkostningerne ved at tilbyde midlertidig beskyttelse af fordrevne personer fra Ukraine (0,1 % af BNP), mens den højere stigning i forbrugerpriserne sammenlignet med BNP-deflatoren forventes at påvirke det ekspansive bidrag fra nationalt finansierede løbende primære udgifter i 2022 ved at øge udgifterne til det offentlige forbrug af varer og tjenesteydelser. Ifølge Kommissionens prognose modsvares disse foranstaltninger ikke fuldt ud af kompenserende foranstaltninger.

Gældsstilling på mellemlang sigt: Den offentlige gæld steg fra 98,3 % ved udgangen af 2019 til 120 % af BNP ved udgangen af 2020. Den udgjorde 118,4 % af BNP ved udgangen af 2021 og forventes at udgøre henholdsvis 115,1 % og 113,7 % af BNP ved udgangen af 2022 og 2023. Gældsholdbarhedsanalysen peger overordnet set i retning af høje risici på mellemlang sigt 30 . Ifølge den tiårige basisfremskrivning vil den offentlige gældskvote stige en smule til omkring 116 % af BNP i 2032. Gældsudviklingen er følsom over for makroøkonomiske chok. Ifølge de stokastiske fremskrivninger, som simulerer en lang række mulige midlertidige chok i makroøkonomiske variabler, er det sandsynligt, at gældskvoten vil være højere i 2026 end i 2021. Der er andre faktorer, der er relevante for en samlet vurdering af gældsbæredygtigheden. På den ene side omfatter risikobegrænsende faktorer forlængelsen af gældens løbetid i de seneste år, forholdsvis stabile finansieringskilder (med et diversificeret og stort investorgrundlag), valutadenomineringen af gælden og historisk lave låneomkostninger. Desuden forventes gennemførelsen af reformer under Next Generation EU, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, at få en positiv og varig indvirkning på BNP-væksten, hvilket bør styrke gældsbæredygtigheden. På den anden side vedrører de risikoforøgende faktorer andelen af kortfristet gæld, statsgarantier til virksomheder og selvstændige under covid-19-krisen og eventualforpligtelser i forbindelse med banksektoren. Bruttofinansieringsbehovet forventes at stige.

Vurdering i henhold til proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer: Spanien oplever ubalancer som omhandlet i proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer. Sårbarheder vedrører høj udlandsgæld, både offentlig og privat, i en situation med høj arbejdsløshed og har grænseoverskridende relevans. Fremadrettet giver genopretnings- og resiliensplanen mulighed for at tage hånd om ubalancer, investeringer og behovet for reformer.

Andre forhold, som medlemsstaten finder relevante: Analysen i de foregående afsnit dækker allerede de vigtige forhold, som Spanien gjorde opmærksom på den 9. maj 2022.

4.2.8.Frankrig

Makroøkonomisk situation på mellemlang sigt: Efter en nedgang på 7,9 % i 2020 voksede økonomien med 7 % i 2021, og den forventes at vokse med 3,1 % i 2022 og 1,8 % i 2023. Væksten i 2022 er primært drevet af det private forbrug og private investeringer. Den økonomiske aktivitet forventes at vende tilbage til sit årlige 2019-niveau i 2022.

Budgetstilling på mellemlang sigt, inkl. investeringer: Det offentlige underskud faldt fra 8,9 % af BNP i 2020 til 6,5 % af BNP i 2021. Det forventes at ligge på 4,6 % og 3,2 % af BNP i henholdsvis 2022 og 2023. Efter at have ligget på 3,7 % af BNP i 2020 faldt de offentlige investeringer til 3,6 % af BNP i 2021, og de forventes at forblive stabile i 2022. Den finanspolitiske støtte — målt ved den kumulerede årlige ændring i den primære saldo i 2020 og 2021 i forhold til 2019 plus den finanspolitiske stimulans fra EU's midler — anslås til 10,4 % af BNP, inkl. diskretionære budgetforanstaltninger og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. De foranstaltninger, som Frankrig har truffet i 2021, er i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020.

Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 forventes den finanspolitiske kurs i 2022 at være understøttende på -1,7 % af BNP. Frankrig planlægger fortsat at yde støtte til genopretningen ved at gøre brug af genopretnings- og resiliensfaciliteten til at finansiere yderligere investeringer som anbefalet af Rådet. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at falde med 0,2 procentpoint af BNP i forhold til 2021. Dette fald i 2022 skyldes den fremrykkede finansielle støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten i 2021. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et neutralt bidrag til finanspolitikken i 2022. Frankrig planlægger derfor at bevare nationalt finansierede investeringer som anbefalet af Rådet. Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2022 at indebære et ekspansivt bidrag på 1,6 procentpoint til den samlede finanspolitik. Dette betydelige ekspansive bidrag omfatter den yderligere virkning af foranstaltningerne til afhjælpning af de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne (0,5 % af BNP) samt omkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,1 % af BNP). Andre løbende udgiftsforanstaltninger omfatter foranstaltningerne i "Plan de Résilience économique et sociale" til at imødegå de økonomiske konsekvenser af konflikten i Ukraine, såsom direkte subsidier til ad hoc-sektorer (0,1 % af BNP) og stigningen i tjenestemandslønninger (0,1 % af BNP). På indtægtssiden forventes nedsættelsen af selskabsskatten (0,1 % af BNP) og boligskatten (0,1 % af BNP) også at bidrage til den ekspansive finanspolitiske kurs. Den højere stigning i forbrugerpriserne i forhold til BNP-deflatoren forventes at påvirke det ekspansive bidrag fra nationalt finansierede primære løbende udgifter i 2022 ved at øge det offentlige forbrug og de sociale ydelser. Ifølge Kommissionens prognose modsvares disse foranstaltninger og drivkræfterne for højere udgifter ikke fuldt ud af kompenserende foranstaltninger.

Gældsstilling på mellemlang sigt: Den offentlige gæld steg fra 97,4 % ved udgangen af 2019 til 114,6 % af BNP ved udgangen af 2020. Den udgjorde 112,9 % af BNP ved udgangen af 2021 og forventes at udgøre henholdsvis 111,2 % og 109,1 % af BNP ved udgangen af 2022 og 2023. Gældsholdbarhedsanalysen peger overordnet set i retning af høje risici på mellemlang sigt 31 . Ifølge den tiårige basisfremskrivning vil den offentlige gældskvote stort set stabilisere sig i løbet af de næste ti år og forblive på et højt niveau. Gældsudviklingen er følsom over for makroøkonomiske chok. Ifølge de stokastiske fremskrivninger, som simulerer en lang række mulige midlertidige chok i makroøkonomiske variabler, er det sandsynligt, at gældskvoten vil være højere i 2026 end i 2021. Der er andre faktorer, der er relevante for en samlet vurdering af gældsbæredygtigheden. På den ene side omfatter risikobegrænsende faktorer forlængelsen af gældens løbetid i de seneste år, forholdsvis stabile finansieringskilder (med et diversificeret og stort investorgrundlag) og historisk lave låneomkostninger. Desuden forventes gennemførelsen af reformer under Next Generation EU, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, at få en positiv og varig indvirkning på BNP-væksten, hvilket bør styrke gældsbæredygtigheden. På den anden side vedrører de risikoforøgende faktorer andelen af kortfristet gæld, den forventede stigning i bruttofinansieringsbehovet på mellemlang sigt og de risici for eventualforpligtelser, der hidrører fra den private sektor, herunder gennem en eventuel gennemførelse af statsgarantier, der er ydet til virksomheder og selvstændige under covid-19-krisen.

Vurdering i henhold til proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer: Frankrig oplever ubalancer som omhandlet i proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer. Sårbarhederne hænger sammen med høje offentlige gældsniveauer og svag konkurrenceevne, og de har grænseoverskridende relevans i en situation med lav produktivitetsvækst. Fremadrettet giver genopretnings- og resiliensplanen mulighed for at tage hånd om ubalancer, investeringer og behovet for reformer.

Andre forhold, som medlemsstaten finder relevante: Den 9. maj 2022 fremlagde Frankrig yderligere relevante forhold, som ikke er nævnt ovenfor, nemlig at den franske regering gør gældende, at de nyligt vedtagne reformer af rammerne for forvaltningen af de offentlige finanser, herunder indførelsen af en flerårig udgiftsregel og det franske finansråds øgede ansvarsområder, fra 2023 og fremefter vil muliggøre en effektiv kontrol med de offentlige udgifter og en gradvis tilbagevenden til afbalancerede offentlige finanser.

4.2.9.Italien

Makroøkonomisk situation på mellemlang sigt: Efter en nedgang på 9 % i 2020 voksede økonomien med 6,6 % i 2021, og den forventes at vokse med 2,4 % i 2022 og 1,9 % i 2023. Væksten i 2022 er primært drevet af det private forbrug og private investeringer. Den økonomiske aktivitet forventes at vende tilbage til sit årlige 2019-niveau i 2023.

Budgetstilling på mellemlang sigt, inkl. investeringer: Det offentlige underskud faldt fra 9,6 % af BNP i 2020 til 7,2 % af BNP i 2021. Det forventes at ligge på 5,5 % og 4,3 % af BNP i henholdsvis 2022 og 2023. Efter at være steget til 2,6 % af BNP i 2020 steg de offentlige investeringer til 2,9 % af BNP i 2021, og de forventes at stige yderligere til 3,2 % af BNP i 2022. Den finanspolitiske støtte — målt ved den kumulerede årlige ændring i den primære saldo i 2020 og 2021 i forhold til 2019 plus den finanspolitiske stimulans fra EU's midler — anslås til 14,1 % af BNP, inkl. diskretionære budgetforanstaltninger og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. De foranstaltninger, som Italien har truffet i 2021, er i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020.

På grundlag af Kommissionens forårsprognose 2022 og de oplysninger, der indgår i Italiens stabilitetsprogram for 2022, forventes den finanspolitiske kurs i 2022 at være understøttende på -2,7 % af BNP. Italien planlægger fortsat at yde støtte til genopretningen ved at gøre brug af genopretnings- og resiliensfaciliteten til at finansiere yderligere investeringer som anbefalet af Rådet. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at stige med 0,9 % af BNP i forhold til 2021. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et ekspansivt bidrag til finanspolitikken på 0,3 procentpoint af BNP i 2022. Italien planlægger derfor at bevare nationalt finansierede investeringer som anbefalet af Rådet. Væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) ventes i 2022 at indebære et ekspansivt bidrag på 1,3 procentpoint til den samlede finanspolitik. Dette betydelige ekspansive bidrag omfatter den yderligere virkning af foranstaltningerne til afhjælpning af de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne (0,2 % af BNP) 32 samt omkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,1 % af BNP). Væksten i de løbende udgifter afspejler også højere udgifter til aflønning af ansatte i den offentlige sektor som følge af fornyelsen af offentlige kontrakter for perioden 2019-2021, hvor en betydelig del (svarende til 0,25 % af BNP) vil blive registreret i 2022, mens der også budgetteres med yderligere ressourcer til sundhedssektoren (0,1 % af BNP). På indtægtssiden forventes nedsættelsen af den personlige indkomstskat og den regionale skat på produktionsaktiviteter (0,4 % af BNP) også at bidrage til den ekspansive finanspolitiske kurs. På grundlag af Kommissionens nuværende skøn begrænser Italien derfor ikke i tilstrækkelig grad væksten i nationalt finansierede nettoudgifter i 2022.

Gældsstilling på mellemlang sigt: Den offentlige gæld steg fra 134,1 % ved udgangen af 2019 til 155,3 % af BNP ved udgangen af 2020. Den udgjorde 150,8 % af BNP ved udgangen af 2021 og forventes at udgøre henholdsvis 147,9 % og 146,8 % af BNP ved udgangen af 2022 og 2023. Gældsholdbarhedsanalysen peger overordnet set i retning af høje risici på mellemlang sigt 33 . Ifølge den tiårige basisfremskrivning vil den offentlige gældskvote stabilisere sig i løbet af de næste fem år. Fra 2027 vil gældskvoten imidlertid begynde at stige til omkring 155 % af BNP i 2032. Gældsudviklingen er følsom over for makroøkonomiske chok. Ifølge de stokastiske fremskrivninger, som simulerer en lang række mulige midlertidige chok i makroøkonomiske variabler, er det sandsynligt, at gældskvoten vil være højere i 2026 end i 2021. Der er andre faktorer, der er relevante for en samlet vurdering af gældsbæredygtigheden. På den ene side omfatter risikobegrænsende faktorer forlængelsen af gældens løbetid i de seneste år, forholdsvis stabile finansieringskilder (med et diversificeret og stort investorgrundlag) og historisk lave låneomkostninger. Desuden forventes gennemførelsen af reformer under Next Generation EU, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, at få en positiv og varig indvirkning på BNP-væksten, hvilket bør styrke gældsbæredygtigheden. På den anden side vedrører de risikoforøgende faktorer andelen af kortfristet gæld og de risici for eventualforpligtelser, der hidrører fra den private sektor, herunder gennem en eventuel gennemførelse af statsgarantier, der er ydet til virksomheder og selvstændige under covid-19-krisen. Bruttofinansieringsbehovet forventes at stige på mellemlang sigt.

Vurdering i henhold til proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer: Italien oplever uforholdsmæssigt store ubalancer som omhandlet i proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer. Sårbarhederne vedrører den høje offentlige gæld og den svage produktivitetsvækst i en situation med skrøbelige arbejdsmarkeder og visse svagheder på de finansielle markeder, som har grænseoverskridende relevans. Fremadrettet giver genopretnings- og resiliensplanen mulighed for at tage hånd om ubalancer, investeringer og behovet for reformer.

Andre forhold, som medlemsstaten finder relevante: Den 11. maj 2022 fremlagde Italien yderligere relevante forhold, som endnu ikke er nævnt ovenfor, nemlig at myndighederne fremhævede, at de konjunkturudlignende finanspolitiske indgreb har været effektive til at stabilisere økonomien, hvilket også har ført til lavere underskud end forventet i 2020-2021, og at den betydelige stigning i de offentlige forpligtelser har været effektiv til at beskytte den private sektors balancer, den forholdsvis lave beholdning af eventualforpligtelser selv efter stigningen som følge af covid-19-krisen, den indtil videre begrænsede økonomiske virkning af genopretnings- og resiliensplanen, som dog forventes at blive mere gunstig efter den fulde gennemførelse af foranstaltningerne i planen.

4.2.10.Letland

Makroøkonomisk situation på mellemlang sigt: Efter en nedgang på 3,8 % i 2020 voksede økonomien med 4,5 % i 2021, og den forventes at vokse med 2 % i 2022 og 2,9 % i 2023. Væksten i 2022 er primært drevet af det private forbrug og private investeringer. Den økonomiske aktivitet oversteg det årlige 2019-niveau i 2021.

Budgetstilling på mellemlang sigt, inkl. investeringer: Det offentlige underskud steg fra 4,5 % af BNP i 2020 til 7,3 % af BNP i 2021. Det forventes at ligge på 7,2 % og 3 % af BNP i henholdsvis 2022 og 2023. Efter at være steget til 5,7 % af BNP i 2020 faldt de offentlige investeringer til 5,2 % af BNP i 2021, og de forventes at stige til 6,1 % af BNP i 2022. Den finanspolitiske støtte — målt ved den kumulerede årlige ændring i den primære saldo i 2020 og 2021 i forhold til 2019 plus den finanspolitiske stimulans fra EU's midler — anslås til 13,9 % af BNP, inkl. diskretionære budgetforanstaltninger og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. De foranstaltninger, som Letland har truffet i 2021, er i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020.

På grundlag af Kommissionens forårsprognose 2022 og de oplysninger, der indgår i Letlands stabilitetsprogram for 2022, forventes den finanspolitiske kurs i 2022 at være understøttende på -3,3 % af BNP som anbefalet af Rådet. Letland planlægger fortsat at yde støtte til genopretningen ved at gøre brug af genopretnings- og resiliensfaciliteten til at finansiere yderligere investeringer som anbefalet af Rådet. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at stige med 0,8 % af BNP i forhold til 2021. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et ekspansivt bidrag til finanspolitikken på 0,3 procentpoint af BNP i 2022. Letland planlægger derfor at bevare nationalt finansierede investeringer som anbefalet af Rådet. Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2022 at indebære et ekspansivt bidrag på 1,5 procentpoint til den samlede finanspolitik. Dette betydelige ekspansive bidrag omfatter den yderligere virkning af foranstaltningerne til afhjælpning af de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne (0,8 % af BNP) samt omkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,3 % af BNP). Letland holder stort set væksten i de nationalt finansierede løbende udgifter under kontrol i 2022, da det betydelige ekspansive bidrag fra nationalt finansierede løbende udgifter i 2022 hovedsageligt skyldes foranstaltningerne til afhjælpning af de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne samt omkostningerne ved at tilbyde midlertidig beskyttelse af fordrevne personer fra Ukraine.

Gældsstilling på mellemlang sigt: Den offentlige gæld steg fra 36,7 % ved udgangen af 2019 til 43,3 % af BNP ved udgangen af 2020. Den udgjorde 44,8 % af BNP ved udgangen af 2021 og forventes at udgøre henholdsvis 47 % og 46,5 % af BNP ved udgangen af 2022 og 2023. Gældsholdbarhedsanalysen peger overordnet set i retning af lave risici på mellemlang sigt 34 . Gennemførelsen af reformer under Next Generation EU, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, forventes at få en betydelig positiv og langvarig indvirkning på BNP-væksten i de kommende år, hvilket bør bidrage til at styrke gældsbæredygtigheden.

Andre forhold, som medlemsstaten finder relevante: Analysen i de foregående afsnit dækker allerede de vigtige forhold, som Letland gjorde opmærksom på den 5. maj 2022.

4.2.11.Litauen

Makroøkonomisk situation på mellemlang sigt: Efter en nedgang på 0,1 % i 2020 voksede økonomien med 5 % i 2021, og den forventes at vokse med 1,7 % i 2022 og 2,6 % i 2023. Væksten i 2022 er primært drevet af det private forbrug og private investeringer. Den økonomiske aktivitet oversteg det årlige 2019-niveau i 2021.

Budgetstilling på mellemlang sigt, inkl. investeringer: Det offentlige underskud faldt fra 7,3 % af BNP i 2020 til 1 % af BNP i 2021. Det forventes at ligge på 4,6 % og 2,3 % af BNP i henholdsvis 2022 og 2023. Efter at være steget til 4,1 % af BNP i 2020 faldt de offentlige investeringer til 3,2 % af BNP i 2021, og de forventes at stige til 3,7 % af BNP i 2022, hvor førstnævnte er større end det offentlige underskud i 2021. Den finanspolitiske støtte — målt ved den kumulerede årlige ændring i den primære saldo i 2020 og 2021 i forhold til 2019 plus den finanspolitiske stimulans fra EU's midler — anslås til 12,6 % af BNP, inkl. diskretionære budgetforanstaltninger og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. De foranstaltninger, som Litauen har truffet i 2021, er i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020.

På grundlag af Kommissionens forårsprognose 2022 og de oplysninger, der indgår i Litauens stabilitetsprogram for 2022, forventes den finanspolitiske kurs i 2022 at være understøttende på -4,2 % af BNP som anbefalet af Rådet. Litauen planlægger fortsat at yde støtte til genopretningen ved at gøre brug af genopretnings- og resiliensfaciliteten til at finansiere yderligere investeringer som anbefalet af Rådet. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at stige med 0,5 procentpoint af BNP i forhold til 2021. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et ekspansivt bidrag til finanspolitikken på 0,3 procentpoint af BNP i 2022. Litauen planlægger derfor at bevare nationalt finansierede investeringer som anbefalet af Rådet. Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2022 at indebære et ekspansivt bidrag på 3,2 procentpoint til den samlede finanspolitik. Dette betydelige ekspansive bidrag omfatter den yderligere virkning af foranstaltningerne til afhjælpning af de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne (1,2 % af BNP) samt omkostningerne ved at tilbyde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,2 % af BNP, samtidig med at der blandt andre foranstaltninger også forventes yderligere støtte til husholdninger med lavere indkomster (yderligere stigninger i pensioner, børneydelser, social bistand, minimumsniveau for ikkeskattepligtig indkomst), som også forventes at bidrage til væksten i de løbende nettoudgifter med 0,4 %. På grundlag af Kommissionens nuværende skøn holder Litauen derfor ikke i tilstrækkelig grad væksten i de nationalt finansierede løbende udgifter i 2022 under kontrol.

Gældsstilling på mellemlang sigt: Den offentlige gæld steg fra 35,9 % ved udgangen af 2019 til 46,6 % af BNP ved udgangen af 2020. Den udgjorde 44,3 % af BNP ved udgangen af 2021 og forventes at udgøre henholdsvis 42,7 % og 43,1 % af BNP ved udgangen af 2022 og 2023. Gældsholdbarhedsanalysen peger overordnet set i retning af lave risici på mellemlang sigt 35 . Gennemførelsen af reformer under Next Generation EU, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, forventes at få en betydelig positiv og langvarig indvirkning på BNP-væksten i de kommende år, hvilket bør bidrage til at styrke gældsbæredygtigheden.

Andre forhold, som medlemsstaten finder relevante: Analysen i de foregående afsnit dækker allerede de vigtige forhold, som Litauen gjorde opmærksom på den 5. maj 2022.

4.2.12.Ungarn

Makroøkonomisk situation på mellemlang sigt: Efter en nedgang på 4,5 % i 2020 voksede økonomien med 7,1 % i 2021, og den forventes at vokse med 3,6 % i 2022 og 2,6 % i 2023. Væksten i 2022 drives primært af det private forbrug og nettoeksport. Den økonomiske aktivitet oversteg det årlige 2019-niveau i 2021.

Budgetstilling på mellemlang sigt, inkl. investeringer: Det offentlige underskud faldt fra 7,8 % af BNP i 2020 til 6,8 % af BNP i 2021. Det forventes at ligge på 6 % og 4,9 % af BNP i henholdsvis 2022 og 2023. Efter at være steget til 6,4 % af BNP i 2020 faldt de offentlige investeringer til 5,8 % af BNP i 2021, og de forventes at ligge på 5,4 % af BNP i 2022. Den finanspolitiske støtte — målt ved den kumulerede årlige ændring i den primære saldo i 2020 og 2021 i forhold til 2019 plus den finanspolitiske stimulans fra EU's midler — anslås til 15,1 % af BNP, inkl. diskretionære budgetforanstaltninger og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. De foranstaltninger, som Ungarn har truffet i 2021, er i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020.

På grundlag af Kommissionens forårsprognose 2022 og de oplysninger, der indgår i Ungarns konvergensprogram for 2022, forventes den finanspolitiske kurs i 2022 at blive stort set neutral på -0,1 % af BNP, mens Rådet anbefalede en understøttende finanspolitisk kurs. Ungarn planlægger fortsat at yde støtte til genopretningen ved at gøre brug af genopretnings- og resiliensfaciliteten til at finansiere yderligere investeringer som anbefalet af Rådet. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at falde med 1,0 procentpoint af BNP i forhold til 2021 som følge af en forventet nedgang i absorptionen af EU-midler 36 . Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et ekspansivt bidrag til finanspolitikken på 0,2 procentpoint af BNP i 2022. Ungarn planlægger derfor at bevare nationalt finansierede investeringer som anbefalet af Rådet. Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2022 at indebære et ekspansivt bidrag på 0,4 procentpoint til den samlede finanspolitik. Dette omfatter den yderligere virkning af foranstaltningerne til afhjælpning af de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne (0,1 % af BNP) samt omkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,2 % af BNP). Flere diskretionære foranstaltninger bidrager også til væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye indtægtsforanstaltninger), såsom genindførelsen af den 13. månedlige pension, lønydelser til medarbejdere inden for politi og militær, en nedsættelse af arbejdsgivernes socialsikringsbidrag og uddannelsesbidrag. 

Gældsstilling på mellemlang sigt: Den offentlige gæld steg fra 65,5 % ved udgangen af 2019 til 79,6 % af BNP ved udgangen af 2020. Den udgjorde 76,8 % af BNP ved udgangen af 2021 og forventes at udgøre henholdsvis 76,4 % og 76,1 % af BNP ved udgangen af 2022 og 2023. Gældsholdbarhedsanalysen peger overordnet set i retning af en middel risiko på mellemlang sigt 37 . Gennemførelsen af reformer under Next Generation EU, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, forventes at få en betydelig positiv og langvarig indvirkning på BNP-væksten i de kommende år, hvilket bør bidrage til at styrke gældsbæredygtigheden.

Andre forhold, som medlemsstaten finder relevante: Analysen i de foregående afsnit dækker allerede de vigtige forhold, som Ungarn gjorde opmærksom på den 9. maj 2022.

4.2.13.Malta

Makroøkonomisk situation på mellemlang sigt: Efter en nedgang på 8,3 % i 2020 voksede økonomien med 9,4 % i 2021, og den forventes at vokse med 4,2 % i 2022 og 4 % i 2023. Væksten i 2022 drives primært af det offentlige og private forbrug. Den økonomiske aktivitet oversteg det årlige 2019-niveau i 2021.

Budgetstilling på mellemlang sigt, inkl. investeringer: Det offentlige underskud faldt fra 9,5 % af BNP i 2020 til 8 % af BNP i 2021. Det forventes at ligge på 5,6 % og 4,6 % af BNP i henholdsvis 2022 og 2023. Efter at være steget til 4,5 % af BNP i 2020 faldt de offentlige investeringer til 4,2 % af BNP i 2021, og de forventes at ligge på 4,1 % af BNP i 2022. Den finanspolitiske støtte — målt ved den kumulerede årlige ændring i den primære saldo i 2020 og 2021 i forhold til 2019 plus den finanspolitiske stimulans fra EU's midler — anslås til 21,8 % af BNP, inkl. diskretionære budgetforanstaltninger og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. De foranstaltninger, som Malta har truffet i 2021, er i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020.

På grundlag af Kommissionens forårsprognose 2022 og de oplysninger, der indgår i Maltas stabilitetsprogram for 2022, forventes den finanspolitiske kurs i 2022 at være understøttende på -1,5 % af BNP som anbefalet af Rådet. Malta planlægger fortsat at yde støtte til genopretningen ved at gøre brug af genopretnings- og resiliensfaciliteten til at finansiere yderligere investeringer som anbefalet af Rådet. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at stige med 0,2 procentpoint af BNP i forhold til 2021. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et kontraktivt bidrag til finanspolitikken på 0,3 procentpoint af BNP i 2022. Malta har derfor ikke planer om at bevare nationalt finansierede investeringer. Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2022 at indebære et ekspansivt bidrag på 1,6 procentpoint til den samlede finanspolitik. Dette betydelige ekspansive bidrag omfatter den yderligere virkning af foranstaltningerne til afhjælpning af de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne (0,5 % af BNP) samt omkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,1 % af BNP). Desuden ydede regeringen finansiel støtte til husholdningerne (0,3 % af BNP) og forhøjede de bidragspligtige og ikkebidragspligtige pensionsydelser ud over tilpasningen til leveomkostningerne (0,2 % af BNP), mens vækstraten for forbruget i produktionen (ekskl. foranstaltninger) fortsat var stærk (0,4 % af BNP).

Gældsstilling på mellemlang sigt: Den offentlige gæld steg fra 40,7 % ved udgangen af 2019 til 53,4 % af BNP ved udgangen af 2020. Den udgjorde 57 % af BNP ved udgangen af 2021 og forventes at udgøre henholdsvis 58,5 % og 59,5 % af BNP ved udgangen af 2022 og 2023. Gældsholdbarhedsanalysen peger overordnet set i retning af en middel risiko på mellemlang sigt 38 . Gennemførelsen af reformer under Next Generation EU, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, forventes at få en betydelig positiv og langvarig indvirkning på BNP-væksten i de kommende år, hvilket bør bidrage til at styrke gældsbæredygtigheden.

Andre forhold, som medlemsstaten finder relevante: Analysen i de foregående afsnit dækker allerede de vigtige forhold, som Malta gjorde opmærksom på den 9. maj 2022.

4.2.14.Østrig

Makroøkonomisk situation på mellemlang sigt: Efter en nedgang på 6,7 % i 2020 voksede økonomien med 4,5 % i 2021, og den forventes at vokse med 3,9 % i 2022 og 1,9 % i 2023. Væksten i 2022 drives primært af det private forbrug og nettoeksport. Den økonomiske aktivitet forventes at vende tilbage til sit årlige 2019-niveau i 2022.

Budgetstilling på mellemlang sigt, inkl. investeringer: Det offentlige underskud faldt fra 8 % af BNP i 2020 til 5,9 % af BNP i 2021. Det forventes at ligge på 3,1 % og 1,5 % af BNP i henholdsvis 2022 og 2023. Efter at være steget til 3,3 % af BNP i 2020 steg de offentlige investeringer til 3,5 % af BNP i 2021, og de forventes at stige yderligere til 3,7 % af BNP i 2022, hvor sidstnævnte er større end det offentlige underskud i 2022. Den finanspolitiske støtte — målt ved den kumulerede årlige ændring i den primære saldo i 2020 og 2021 i forhold til 2019 plus den finanspolitiske stimulans fra EU's midler — anslås til 15,9 % af BNP, inkl. diskretionære budgetforanstaltninger og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. De foranstaltninger, som Østrig har truffet i 2021, er i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020.

På grundlag af Kommissionens forårsprognose 2022 og de oplysninger, der indgår i Østrigs stabilitetsprogram for 2022, forventes den finanspolitiske kurs i 2022 at være understøttende på -1,2 % af BNP som anbefalet af Rådet. Østrig planlægger fortsat at yde støtte til genopretningen ved at gøre brug af genopretnings- og resiliensfaciliteten til at finansiere yderligere investeringer som anbefalet af Rådet. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at stige med 0,1 procentpoint af BNP i 2022 i forhold til 2021. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et ekspansivt bidrag til finanspolitikken på 0,3 procentpoint af BNP i 2022. Østrig planlægger derfor at bevare nationalt finansierede investeringer som anbefalet af Rådet. Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2022 at indebære et ekspansivt bidrag på 0,5 procentpoint til den samlede finanspolitik. Dette omfatter den yderligere virkning af foranstaltningerne til afhjælpning af de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne (0,4 % af BNP) samt omkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,3 % af BNP).

Gældsstilling på mellemlang sigt: Den offentlige gæld steg fra 70,6 % ved udgangen af 2019 til 83,3 % af BNP ved udgangen af 2020. Den udgjorde 82,8 % af BNP ved udgangen af 2021 og forventes at udgøre henholdsvis 80 % og 77,5 % af BNP ved udgangen af 2022 og 2023. Gældsholdbarhedsanalysen peger overordnet set i retning af en middel risiko på mellemlang sigt 39 . Gennemførelsen af reformer under Next Generation EU, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, forventes at få en betydelig positiv og langvarig indvirkning på BNP-væksten i de kommende år, hvilket bør bidrage til at styrke gældsbæredygtigheden.

Andre forhold, som medlemsstaten finder relevante: Analysen i de foregående afsnit dækker allerede de vigtige forhold, som Østrig gjorde opmærksom på den 3. maj 2022.

4.2.15.Polen

Makroøkonomisk situation på mellemlang sigt: Efter en nedgang på 2,2 % i 2020 voksede økonomien med 5,9 % i 2021, og den forventes at vokse med 3,7 % i 2022 og 3 % i 2023. Væksten i 2022 er primært drevet af det private forbrug og private investeringer. Den økonomiske aktivitet oversteg det årlige 2019-niveau i 2021.

Budgetstilling på mellemlang sigt, inkl. investeringer: Det offentlige underskud faldt fra 6,9 % af BNP i 2020 til 1,9 % af BNP i 2021. Det forventes at ligge på 4,0 % og 4,4 % af BNP i henholdsvis 2022 og 2023. Efter at være steget til 4,5 % af BNP i 2020 faldt de offentlige investeringer til 4,1 % af BNP i 2021, og de forventes at stige til 4,2 % af BNP i 2022, hvilket er større end det offentlige underskud i 2021 og 2022. Den finanspolitiske støtte — målt ved den kumulerede årlige ændring i den primære saldo i 2020 og 2021 i forhold til 2019 plus den finanspolitiske stimulans fra EU's midler — anslås til 10,5 % af BNP, inkl. diskretionære budgetforanstaltninger og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. De foranstaltninger, som Polen har truffet i 2021, er i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020.

På grundlag af Kommissionens forårsprognose 2022 og de oplysninger, der indgår i Polens konvergensprogram for 2022, forventes den finanspolitiske kurs i 2022 at være understøttende på -3,4 % af BNP som anbefalet af Rådet. Polen planlægger at yde støtte til genopretningen ved at gøre brug af genopretnings- og resiliensfaciliteten til at finansiere yderligere investeringer som anbefalet af Rådet. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at stige med 0,1 procentpoint af BNP i forhold til 2021 40 . Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et ekspansivt bidrag til finanspolitikken på 0,3 procentpoint af BNP i 2022. Polen planlægger derfor at bevare nationalt finansierede investeringer som anbefalet af Rådet. Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2022 at indebære et ekspansivt bidrag på 2,7 procentpoint til den samlede finanspolitik. Dette betydelige ekspansive bidrag omfatter den yderligere virkning af foranstaltningerne til afhjælpning af de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne (1,0 % af BNP) samt omkostningerne ved at tilbyde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,6 % af BNP), mens en ny ydelse til pasning af små børn (familieplejekapitalen) også forventes at bidrage til væksten i de løbende nettoudgifter (0,1 % af BNP). På indtægtssiden forventes nedsættelsen af den personlige indkomstskat under den polske aftale (0,7 % af BNP) og faldet i selskabsskattesatserne (0,1 % af BNP) også at bidrage til den ekspansive finanspolitiske kurs. Den højere stigning i forbrugerpriserne i forhold til BNP-deflatoren forventes at påvirke det ekspansive bidrag fra nationalt finansierede primære løbende udgifter i 2022 ved at øge udgifterne til det offentlige forbrug af varer og tjenesteydelser.

Gældsstilling på mellemlang sigt: Den offentlige gæld steg fra 45,6 % ved udgangen af 2019 til 57,1 % af BNP ved udgangen af 2020. Den udgjorde 53,8 % af BNP ved udgangen af 2021 og forventes at udgøre henholdsvis 50,8 % og 49,8 % af BNP ved udgangen af 2022 og 2023. Gældsholdbarhedsanalysen peger overordnet set i retning af en middel risiko på mellemlang sigt 41 . Gennemførelsen af reformer under Next Generation EU, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, forventes at få en betydelig positiv og langvarig indvirkning på BNP-væksten i de kommende år, hvilket bør bidrage til at styrke gældsbæredygtigheden.

Andre forhold, som medlemsstaten finder relevante: Den 9. maj 2022 fremlagde Polen yderligere relevante forhold, som endnu ikke er nævnt ovenfor, nemlig at det offentlige underskud i 2023 forventes at udgøre 3,7 % af BNP på trods af en planlagt stigning i militærudgifterne (der delvis registreres som offentlige investeringer), i overensstemmelse med loven af 11. marts 2022 om forsvar af hjemlandet til 3,0 % af BNP fra 2,2 % af BNP i 2022.

4.2.16.Slovenien

Makroøkonomisk situation på mellemlang sigt: Efter en nedgang på 4,2 % i 2020 voksede økonomien med 8,1 % i 2021, og den forventes at vokse med 3,7 % i 2022 og 3,1 % i 2023. Væksten i 2022 er primært drevet af det private forbrug og private investeringer. Den økonomiske aktivitet oversteg det årlige 2019-niveau i 2021.

Budgetstilling på mellemlang sigt, inkl. investeringer: Det offentlige underskud faldt fra 7,8 % af BNP i 2020 til 5,2 % af BNP i 2021. Det forventes at ligge på 4,3 % og 3,4 % af BNP i henholdsvis 2022 og 2023. Efter at være steget til 4,1 % af BNP i 2020 steg de offentlige investeringer til 4,7 % af BNP i 2021, og de forventes at stige yderligere til 5,7 % af BNP i 2022, hvor sidstnævnte er større end det offentlige underskud i 2022. Den finanspolitiske støtte — målt ved den kumulerede årlige ændring i den primære saldo i 2020 og 2021 i forhold til 2019 plus den finanspolitiske stimulans fra EU's midler — anslås til 15,8 % af BNP, inkl. diskretionære budgetforanstaltninger og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. De foranstaltninger, som Slovenien har truffet i 2021, er i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020.

På grundlag af Kommissionens forårsprognose 2022 og de oplysninger, der indgår i Spaniens stabilitetsprogram for 2022, forventes den finanspolitiske kurs i 2022 at være understøttende på -2,6 % af BNP. Slovenien planlægger fortsat at yde støtte til genopretningen ved at gøre brug af genopretnings- og resiliensfaciliteten til at finansiere yderligere investeringer som anbefalet af Rådet. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at stige med 0,2 procentpoint af BNP i forhold til 2021. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et ekspansivt bidrag til finanspolitikken på 0,9 procentpoint af BNP i 2022. Slovenien planlægger derfor at bevare nationalt finansierede investeringer som anbefalet af Rådet. Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2022 at indebære et ekspansivt bidrag på 1,6 procentpoint til den samlede finanspolitik. Dette betydelige ekspansive bidrag omfatter den yderligere virkning af foranstaltningerne til afhjælpning af de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne (0,4 % af BNP) samt omkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,1 % af BNP). Den højere stigning i forbrugerpriserne i forhold til BNP-deflatoren forventes at påvirke det ekspansive bidrag fra nationalt finansierede primære løbende udgifter i 2022 ved at øge udgifterne til det offentlige forbrug af varer og tjenesteydelser samt til sociale ydelser som følge af indeksering og til offentlige lønninger som følge af det stigende lønpres.

Gældsstilling på mellemlang sigt: Den offentlige gæld steg fra 65,6 % ved udgangen af 2019 til 79,8 % af BNP ved udgangen af 2020. Den udgjorde 74,7 % af BNP ved udgangen af 2021 og forventes at udgøre henholdsvis 74,1 % og 72,7 % af BNP ved udgangen af 2022 og 2023. Gældsholdbarhedsanalysen peger overordnet set i retning af høje risici på mellemlang sigt 42 . Ifølge den tiårige basisfremskrivning vil den offentlige gældskvote stabilisere sig i løbet af de næste fem år. Fra 2027 vil gældskvoten imidlertid begynde at stige til omkring 83 % af BNP i 2032. Gældsudviklingen er følsom over for makroøkonomiske chok. Ifølge de stokastiske fremskrivninger, som simulerer en lang række mulige midlertidige chok i makroøkonomiske variabler, er det sandsynligt, at gældskvoten vil være højere i 2026 end i 2021. Desuden vil der være behov for en finanspolitisk konsolideringsindsats på 4,5 procentpoint af BNP for at nedbringe gælden til 60 % af BNP om 15 år. Der er andre faktorer, der er relevante for en samlet vurdering af gældsbæredygtigheden. På den ene side omfatter risikobegrænsende faktorer forlængelsen af gældens løbetid i de seneste år, forholdsvis stabile finansieringskilder, denomineringen af gælden og historisk lave låneomkostninger. Desuden forventes gennemførelsen af reformer under Next Generation EU, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, at få en positiv og varig indvirkning på BNP-væksten, hvilket bør styrke gældsbæredygtigheden. På den anden side vedrører de risikoforøgende faktorer den andel af gælden, der indehaves af ikkeresidenter, højere yderligere udgifter til langtidspleje som følge af en nyligt vedtaget lov om langtidspleje samt risici for eventualforpligtelser fra den private sektor, herunder gennem en eventuel gennemførelse af betydelige statsgarantier, der er ydet til virksomheder og selvstændige under covid-19-krisen.

Andre forhold, som medlemsstaten finder relevante: Analysen i de foregående afsnit dækker allerede de vigtige forhold, som Slovenien gjorde opmærksom på den 9. maj 2022.

4.2.17.Slovakiet

Makroøkonomisk situation på mellemlang sigt: Efter en nedgang på 4,4 % i 2020 voksede økonomien med 3 % i 2021, og den forventes at vokse med 2,3 % i 2022 og 3,6 % i 2023. Væksten i 2022 drives primært af investeringer og det private forbrug. Den økonomiske aktivitet forventes at vende tilbage til sit årlige 2019-niveau i 2022.

Budgetstilling på mellemlang sigt, inkl. investeringer: Det offentlige underskud steg fra 5,5 % af BNP i 2020 til 6,2 % af BNP i 2021. Det forventes at ligge på 3,6 % og 2,6 % af BNP i henholdsvis 2022 og 2023. Efter at være faldet til 3,5 % af BNP i 2020 faldt de offentlige investeringer til 3,2 % af BNP i 2021, og de forventes at stige til 4,2 % af BNP i 2022, hvor sidstnævnte er større end det offentlige underskud i 2022. Den finanspolitiske støtte — målt ved den kumulerede årlige ændring i den primære saldo i 2020 og 2021 i forhold til 2019 plus den finanspolitiske stimulans fra EU's midler — anslås til 11,9 % af BNP, inkl. diskretionære budgetforanstaltninger og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. De foranstaltninger, som Slovakiet har truffet i 2021, er i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020.

På grundlag af Kommissionens forårsprognose 2022 og de oplysninger, der indgår i Slovakiets stabilitetsprogram for 2022, forventes den finanspolitiske kurs i 2022 at blive kontraktiv på +0,3 % af BNP, mens Rådet anbefalede en understøttende kurs. Slovakiet planlægger fortsat at yde støtte til genopretningen ved at gøre brug af genopretnings- og resiliensfaciliteten til at finansiere yderligere investeringer som anbefalet af Rådet. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at stige med 0,7 procentpoint af BNP i forhold til 2021. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et ekspansivt bidrag til finanspolitikken på 0,4 procentpoint af BNP i 2022. Slovakiet planlægger derfor at bevare nationalt finansierede investeringer som anbefalet af Rådet. Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2022 at indebære et kontraktivt bidrag på 1,6 procentpoint til den samlede finanspolitik. Dette omfatter den yderligere virkning af omkostningerne ved at tilbyde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,1 % af BNP). Som følge af en forsinket indeksering med inflationen har store offentlige udgifter såsom sociale ydelser, undtagen i naturalier eller aflønning af ansatte, en vækstrate, der er lavere end inflationen i 2022, og bidrager til den kontraktive kurs.

Gældsstilling på mellemlang sigt: Den offentlige gæld steg fra 48,1 % ved udgangen af 2019 til 59,7 % af BNP ved udgangen af 2020. Den udgjorde 63,1 % af BNP ved udgangen af 2021 og forventes at udgøre henholdsvis 61,7 % og 58,3 % af BNP ved udgangen af 2022 og 2023. Gældsholdbarhedsanalysen peger overordnet set i retning af høje risici på mellemlang sigt 43 . Ifølge den tiårige basisfremskrivning vil den offentlige gældskvote falde i løbet af de næste fem år til 54 % i 2026. Fra 2027 vil gældskvoten imidlertid begynde at stige til omkring 61 % af BNP i 2032. Ifølge de stokastiske fremskrivninger, som simulerer en lang række mulige midlertidige chok i makroøkonomiske variabler, er der betydelig usikkerhed omkring fremskrivningerne. Der er andre faktorer, der er relevante for en samlet vurdering af gældsbæredygtigheden. På den ene side omfatter risikobegrænsende faktorer forlængelsen af gældens løbetid i de seneste år, valutadenomineringen af gælden, den begrænsede andel af kortfristet offentlig gæld og historisk lave låneomkostninger. Desuden forventes gennemførelsen af reformer under Next Generation EU, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, at få en positiv og varig indvirkning på BNP-væksten, hvilket bør styrke gældsbæredygtigheden. På den anden side vedrører de risikoforøgende faktorer den høje andel af gæld, der indehaves af ikkeresidenter, den negative nettostilling over for udlandet samt risici for eventualforpligtelser fra den private sektor, herunder gennem en eventuel gennemførelse af betydelige statsgarantier, der er ydet til virksomheder og selvstændige under covid-19-krisen.

Andre forhold, som medlemsstaten finder relevante: Den 6. maj 2022 fremlagde Slovakiet yderligere relevante forhold, som ikke er nævnt ovenfor, nemlig vedrørende virkningen af en forhøjet afgift på EU-budgettet som følge af uregelmæssigheder i toldbehandlingen (0,5 % af BNP). Ud over det fremherskende primære underskud nævner Slovakiet også en yderligere akkumulering af finansielle aktiver (2,2 % af BNP), hvor det samlede beløb anslås til 12 % af BNP, hvilket er et godt stykke over de historiske værdier.

4.2.18.Finland

Makroøkonomisk situation på mellemlang sigt: Efter en nedgang på 2,3 % i 2020 voksede økonomien med 3,5 % i 2021, og den forventes at vokse med 1,6 % i 2022 og 1,7 % i 2023. Væksten i 2022 er primært drevet af det private forbrug og private investeringer. Den økonomiske aktivitet oversteg det årlige 2019-niveau i 2021.

Budgetstilling på mellemlang sigt, inkl. investeringer: Det offentlige underskud faldt fra 5,5 % af BNP i 2020 til 2,6 % af BNP i 2021. Det forventes at ligge på 2,2 % og 1,7 % af BNP i henholdsvis 2022 og 2023. Efter at være steget til 4,9 % af BNP i 2020 faldt de offentlige investeringer til 4,1 % af BNP i 2021, og de forventes at stige til 4,4 % af BNP i 2022, hvilket er større end det offentlige underskud i 2021 og 2022. Den finanspolitiske støtte — målt ved den kumulerede årlige ændring i den primære saldo i 2020 og 2021 i forhold til 2019 plus den finanspolitiske stimulans fra EU's midler — anslås til 7,1 % af BNP, inkl. diskretionære budgetforanstaltninger og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. De foranstaltninger, som Finland har truffet i 2021, er i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020.

På grundlag af Kommissionens forårsprognose 2022 og de oplysninger, der indgår i Finlands stabilitetsprogram for 2022, forventes den finanspolitiske kurs i 2022 at være understøttende på -0,6 % af BNP. Finland planlægger fortsat at yde støtte til genopretningen ved at gøre brug af genopretnings- og resiliensfaciliteten til at finansiere yderligere investeringer som anbefalet af Rådet. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at stige med 0,2 procentpoint af BNP i forhold til 2021. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et ekspansivt bidrag til finanspolitikken på 0,2 procentpoint af BNP i 2022. Finland planlægger derfor at bevare nationalt finansierede investeringer som anbefalet af Rådet. Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2022 at indebære et stort set neutralt bidrag på 0,1 procentpoint til den samlede finanspolitik. Dette omfatter den yderligere virkning af foranstaltningerne til afhjælpning af de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne (0,1 % af BNP) samt omkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,1 % af BNP).

Gældsstilling på mellemlang sigt: Den offentlige gæld steg fra 59,6 % ved udgangen af 2019 til 69 % af BNP ved udgangen af 2020. Den udgjorde 65,8 % af BNP ved udgangen af 2021 og forventes at udgøre henholdsvis 65,9 % og 66,6 % af BNP ved udgangen af 2022 og 2023. Gældsholdbarhedsanalysen peger overordnet set i retning af en middel risiko på mellemlang sigt 44 . Gennemførelsen af reformer under Next Generation EU, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, forventes at få en betydelig positiv og langvarig indvirkning på BNP-væksten i de kommende år, hvilket bør bidrage til at styrke gældsbæredygtigheden.

Andre forhold, som medlemsstaten finder relevante: Den 6. maj 2022 fremlagde Finland yderligere relevante forhold, som endnu ikke er nævnt ovenfor, nemlig en stærk nettoaktivposition.

5.Konklusioner

For alle de 17 medlemsstater, der overskred traktatens referenceværdi for underskuddet i 2021 eller havde planer om at overskride den i 2022 (dvs. alle de medlemsstater, der er omfattet af denne rapport, undtagen Finland), lå underskuddet over og ikke tæt på de 3 % af BNP. Overskridelsen af traktatens referenceværdi betragtes som exceptionel som defineret i traktaten. For Belgien, Tjekkiet, Estland, Spanien, Frankrig, Italien, Ungarn, Malta, Polen og Slovenien forventes overskridelsen af referenceværdien imidlertid ikke at være midlertidig. 

Alt i alt tyder analysen under hensyntagen til alle relevante forhold 45 på, at underskudskriteriet som defineret i traktaten og i forordning (EF) nr. 1467/1997 ikke er opfyldt af Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Tyskland, Estland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Østrig, Polen, Slovenien og Slovakiet.

For de medlemsstater, der overskred referenceværdien på 60 % af BNP ved udgangen af 2021, blev gældsreduktionsmålet ikke overholdt af Belgien, Frankrig, Italien, Ungarn og Finland. For Slovakiets vedkommende forventes gældskvoten at falde til under 60 % af BNP i 2023.

Under hensyntagen til alle relevante forhold viser analysen samlet set, at gældskriteriet som defineret i traktaten og forordning (EF) nr. 1467/1997 er opfyldt af Slovakiet. Gældskriteriet er ikke opfyldt af Belgien, Frankrig, Italien, Ungarn og Finland. 

Ikke desto mindre mener Kommissionen i sin vurdering af alle relevante forhold, at overholdelse af gældsreduktionsmålet ville indebære en for krævende fremrykket finanspolitisk indsats, der risikerer at bringe væksten i fare. Kommissionen mener derfor ikke, at det er belæg for at kræve, at gældsreduktionsmålet overholdes, under de nuværende ekstraordinære økonomiske forhold.

Covid-19-pandemien har fortsat en ekstraordinær makroøkonomisk og finanspolitisk indvirkning, som kombineret med Ruslands invasion af Ukraine skaber usædvanlig stor usikkerhed, bl.a. for udformningen af en detaljeret og troværdig finanspolitisk kurs. Af disse grunde foreslår Kommissionen ikke at indlede nye procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på nuværende tidspunkt. Overvågningen af gælds- og underskudsudviklingen vil fortsætte, og Kommissionen vil revurdere relevansen af at foreslå, at der indledes procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i efteråret 2022.

(1)    EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6, som ændret.

(2)    Klausulen som fastsat i artikel 5, stk. 1, artikel 6, stk. 3, artikel 9, stk. 1, og artikel 10, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1) og artikel 3, stk. 5, og artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1467/97 letter samordningen af budgetpolitikken i perioder med et alvorligt økonomisk tilbageslag. Den suspenderer ikke procedurerne under stabilitets- og vækstpagten. Aktiveringen af klausulen har imidlertid givet medlemsstaterne budgetmæssig fleksibilitet til at håndtere krisen ved at give mulighed for en midlertidig afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning for hver medlemsstat, forudsat at dette ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare.

(3)    COM(2022) 600 final.

(4)    Rådets henstilling af 20. juli 2020 (2020/C 282/01 til 2020/C 282/27) (EUT C 282 af 26.8.2020, s. 1).

(5)    Rådets henstilling af 18. juni 2021 (2021/C 304/01 til 2021/C 304/28, EUT C 304 af 29.7.2021, s. 1). For Rumæniens vedkommende vedtog Rådet samme dag en henstilling med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør (2021/C 304/24 af 29.7.2021, s. 111).

(6)    Rådets henstilling af 13. juli 2021 om den økonomiske politik i euroområdet (EUT C 283 af 15.7.2021, s. 1).

(7)    Rådets henstilling af 5. april 2022 om den økonomiske politik i euroområdet (EUT C 153 af 7.4.2022, s. 1).

(8)    Eurostats Euroindikatorer 46/2022 af 22. april 2022.

(9)    Rumæniens offentlige underskud oversteg også 3 % af BNP i 2021. Rumænien er imidlertid ikke omfattet af denne rapport, da landet har været underlagt proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud siden Rådets afgørelse af 3. april 2020.

(10)    I disse tilfælde forventes underskuddet i 2022 også at ligge over 3 % af BNP.

(11)    Kilden til tallene i denne rapport er Kommissionens forårsprognose 2022, medmindre andet er angivet. Der findes flere oplysninger i forårsprognosen 2022: https://ec.europa.eu/info/system/files/economy-finance/ip173_en.pdf

(12)    I Kroatien, Cypern og Portugal lå den offentlige gæld ved udgangen af 2021 også over 60 % af BNP. Disse medlemsstater diskuteres imidlertid ikke i denne rapport, da deres offentlige underskud i 2021 og 2022 var (og forventes at forblive) under 3 % af BNP, og de overholdt gældsreduktionsmålet i 2021.

(13)    COM(2022) 85 final.

(14)    Hvis gældskvoten er under 60 % af BNP i et af årene, kan gældsreduktionsmålet ikke beregnes på en meningsfuld måde. Dette er tilfældet, hvis medlemsstater overskrider referenceværdien fra under til over 60 % af BNP, hvilket f.eks. gælder Slovakiet.

(15)    Rådets henstilling af 13. juli 2020 er kun relevant for medlemsstaterne i euroområdet.

(16)    Disse likviditetsstøtteforanstaltninger, navnlig offentlige garantier til støtte for kreditstrømme, har ingen direkte budgetmæssige virkninger, medmindre og indtil de anvendes.

(17)    Den finanspolitiske støtte i 2020-2021 kan måles ved den kumulerede årlige ændring i den primære saldo i 2020 og 2021 i forhold til 2019 plus den finanspolitiske stimulans fra EU-fondene.

(18)    I overensstemmelse med tilgangen i Rådets henstilling af 18. juni 2021 måles den finanspolitiske kurs på nuværende tidspunkt bedst som ændringen i de primære udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden), ekskl. covid-19-kriserelaterede midlertidige nødforanstaltninger, men inkl. udgifter, der finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler, i forhold til den potentielle vækst på mellemlang sigt. I forbindelse med undersøgelsen af, om den nationale finanspolitik er forsvarlig, og om sammensætningen heraf bidrager til en bæredygtig genopretning i overensstemmelse med den grønne og den digitale omstilling, lægges der foruden den overordnede finanspolitiske kurs også vægt på udviklingen i de nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og kriserelaterede midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen) samt i investeringerne.

(19)          Ekskl. midlertidige covid-19-hasteforanstaltninger.

(20)    Fiscal Sustainability Report 2021 (april 2022), European Economy-Institutional Papers 171.

(21)    Et negativt (positivt) tegn på indikatoren svarer til et overskud (underskud) i væksten i de primære udgifter i forhold til den økonomiske vækst på mellemlang sigt, hvilket indikerer en ekspansiv (kontraktiv) finanspolitik.

(22)    SWD(2022) 602 final, bilag om gældsbæredygtighedsanalyse.

(23)    Kommissionen vedtog en positiv vurdering af Bulgariens genopretnings- og resiliensplan den 7. april 2022.

(24)    SWD(2022) 603 final, bilag om gældsbæredygtighedsanalyse.

(25)    SWD(2022) 605 final, bilag om gældsbæredygtighedsanalyse.

(26)    SWD(2022) 607 final, bilag om gældsbæredygtighedsanalyse.

(27)    SWD(2022) 608 final, bilag om gældsbæredygtighedsanalyse.

(28)    Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/216 af 15. februar 2022 om forlængelse af skærpet overvågning over for Grækenland (EUT L 37 af 18.2.2022 , s. 34).  

(29)    SWD(2022) 609 final, bilag om gældsbæredygtighedsanalyse.

(30)    SWD(2022) 610 final, bilag om gældsbæredygtighedsanalyse.

(31)    SWD(2022) 612 final, bilag om gældsbæredygtighedsanalyse.

(32)    I 2021 var der allerede truffet foranstaltninger til afhjælpning af de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne i Italien, som beløber sig til 0,3 % af BNP. Disse foranstaltninger bestod hovedsagelig i nedsættelse af faste afgifter og momssatser på el- og naturgasregninger og en forhøjelse af den sociale bonus for el- og naturgasregninger.

(33)    SWD(2022) 616 final, bilag om gældsbæredygtighedsanalyse.

(34)    SWD(2022) 619 final, bilag om gældsbæredygtighedsanalyse.

(35)    SWD(2022) 617 final, bilag om gældsbæredygtighedsanalyse.

(36)    Dette er Kommissionens fremskrivninger. Kommissionen har endnu ikke vurderet genopretnings- og resiliensplanen for Ungarn.

(37)    SWD(2022) 614 final, bilag om gældsbæredygtighedsanalyse.

(38)    SWD(2022) 620 final, bilag om gældsbæredygtighedsanalyse.

(39)    SWD(2022) 601 final, bilag om gældsbæredygtighedsanalyse.

(40)    Dette er Kommissionens fremskrivninger. Kommissionen har endnu ikke vurderet genopretnings- og resiliensplanen for Polen.

(41)    SWD(2022) 622 final, bilag om gældsbæredygtighedsanalyse.

(42)    SWD(2022) 626 final, bilag om gældsbæredygtighedsanalyse.

(43)    SWD(2022) 627 final, bilag om gældsbæredygtighedsanalyse.

(44)    SWD(2022) 611 final, bilag om gældsbæredygtighedsanalyse.

(45)    I afsnit 4 forklares de betingelser, der skal opfyldes for, at der kan tages hensyn til de relevante forhold i faserne forud for, at det fastslås, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud på grundlag af underskudskriteriet. Der skal altid tages hensyn til de relevante forhold ved vurderingen af, om gældskriteriet er overholdt.