EUROPA-KOMMISSIONEN

Strasbourg, den 3.5.2022

COM(2022) 198 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Mennesket i centrum, sikring af bæredygtig og inklusiv vækst og udnyttelse af potentialet i EU's regioner i den yderste periferi

{SWD(2022) 133 final} - {SWD(2022) 134 final}

Indledning 

Fem millioner EU-borgere bor i de mest afsidesliggende dele af Unionen, nemlig regionerne i den yderste periferi: Guadeloupe, Fransk Guyana, Martinique, Mayotte, Réunion og Saint-Martin (Frankrig), Azorerne og Madeira (Portugal) og De Kanariske Øer (Spanien). Disse er en integreret del af EU og er strategisk beliggende i Atlanterhavet, Caribien, Sydamerika og Det Indiske Ocean.

Regionerne i den yderste periferi repræsenterer vigtige aktiver: en ung befolkning, omfattende maritime økonomiske zoner, unik biodiversitet, rige vedvarende energikilder, placering og klima, der egner sig til rumvidenskab, astrofysik samt vigtig ruminfrastruktur. Væksten i realt BNP pr. indbygger i nogle af disse regioner har overhalet EU-gennemsnittet 1 . Med passende udvikling, strategier, reformer og investeringer kan kløften i forhold til resten af EU derfor mindskes i fremtiden. Desuden repræsenterer disse regioner Den Europæiske Unions forposter i hele verden med potentiale til at styrke samarbejdet og forbindelserne med deres omkringliggende lande og territorier.

Samtidig står regionerne i den yderste periferi over for permanente begrænsninger for deres udvikling, jf. artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Traktaten indeholder bestemmelser om særlige foranstaltninger til støtte for regionerne i den yderste periferi, herunder skræddersyet anvendelse af EU-retten i disse regioner og adgang til EU-programmer.

Selv om disse regioner er temmelig forskellige fra hinanden, har de visse særlige karakteristika, såsom afsides beliggenhed, status som øsamfund 2 , hovedsagelig lille størrelse, sårbarhed over for klimaforandringerne, økonomier, der er afhængige af nogle få sektorer, med en høj arbejdsløshed og et bruttonationalprodukt (BNP), der er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet og det nationale gennemsnit 3 . Mayotte har EU's laveste BNP pr. indbygger (30 %) og den højeste arbejdsløshed (27,8 %) 4 . Flere af disse regioner har oplevet manglende konvergens med resten af EU 5 i løbet af de seneste to årtier og er nu særligt udsat for kombinationen af høje energipriser og den truende fødevarekrise som følge af den russiske invasion af Ukraine.

For at udnytte deres potentiale skal nogle af regionerne i den yderste periferi stadig opfylde grundlæggende behov, der er afgørende for livskvaliteten og for at opfylde verdensmålene for bæredygtig udvikling 6 , såsom adgang til vand, uddannelse, sundhed og transport. Demografiske faktorer spiller også en central rolle: Da befolkningen forventes at blive tredoblet i Mayotte og fordoblet i Fransk Guyana inden 2100, vil sådanne behov nødvendigvis stige tilsvarende 7 . Nogle regioner, såsom De Kanariske Øer, Fransk Guyana, Mayotte og Saint-Martin, er også under et betydeligt pres som følge af irregulær migration. På den anden side forventes befolkningen i samme periode at falde betydeligt i visse andre regioner i den yderste periferi 8 på grund af unges udvandring i søgen efter muligheder.

I denne meddelelse præsenteres prioriteterne for EU's indsats med og for disse regioner. I kølvandet på covid-19-krisen har den til formål at sætte mennesker i disse regioner i centrum på vejen mod bæredygtig genopretning og vækst. Disse skal forankres i den grønne og den digitale omstilling som vektorer for sammenhængende, modstandsdygtig og inklusiv samfundsmæssig omstilling, økonomisk diversificering og jobskabelse, der imødekommer folks behov. Meddelelsen bygger på gennemførelsen af det strategiske partnerskab med disse regioner fra 2017 9 , som blev fremlagt i en rapport fra 2020 til Europa-Parlamentet og Rådet 10 .

Der tages hensyn til de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi i specifik EU-lovgivning, -fonde og -programmer. Kommissionen er fast besluttet på fortsat at integrere disse regioners særlige forhold på tværs af EU's lovgivning og politikker for at fremme deres udvikling gennem skræddersyede og stedbaserede tilgange. Denne meddelelse præsenterer Kommissionens foreslåede initiativer som supplement og støtte til regionale og nationale foranstaltninger. Kommissionen vil navnlig styrke dialogen med disse regioner, yde skræddersyet støtte og bidrage til at forbedre den administrative kapacitet, så de fuldt ud kan drage fordel af EU's politikker og udnytte deres potentiale.

Selv om EU spiller en central rolle med hensyn til at bidrage til at frigøre regionerne i den yderste periferis vækstpotentiale, afhænger deres velfærd og udvikling grundlæggende af valg og tiltag fra regionerne selv og deres medlemsstater. Det er op til dem at udforme og gennemføre udviklingsstrategier, der er skræddersyet til hver enkelt region, fastsætte de rette prioriteter og fuldt ud udnytte de finansieringsmuligheder, som de europæiske instrumenter giver. Sådanne strategier skal foregribe og imødekomme borgernes behov, fjerne hindringer for vækst, udnytte aktiver, diversificere økonomien, øge selvforsyningen, udvide handelsforbindelserne, udvikle færdigheder og skabe job.

Samtidig med at meddelelsen indeholder en række initiativer, der skal udvikles på EU-plan, tilskynder den derfor til handling fra disse regioners og deres medlemsstaters side, f.eks. for at tage hensyn til deres særlige forhold i tværgående politikker og instrumenter, herunder genopretnings- og resiliensfaciliteten 11 og samhørighedspolitikkens fonde 12 og i horisontale værktøjer såsom instrumentet for teknisk støtte (TSI) 13 . I meddelelsen foreslås det også, at der lægges særlig vægt på disse regioner i relevante foranstaltninger for at nå EU-dækkende mål, f.eks. under den europæiske søjle for sociale rettigheder 14 og klimaindsatsen.

I denne meddelelse tages der hensyn til input fra en offentlig høring, som blev afholdt fra juli til november 2021 15 , fire målrettede møder med regionerne i den yderste periferi og deres medlemsstater, bilaterale møder med forvaltningerne i regionerne i den yderste periferi, erklæringen fra formandskonferencen for regionerne i den yderste periferi (CPRUP) fra november 2021 16 , det fælles holdningsdokument fra medlemsstaterne og regionerne i den yderste periferi fra januar 2022 17 , en beslutning fra Europa-Parlamentet 18 , en undersøgelse af pandemiens konsekvenser i disse regioner 19 samt udtalelserne fra Regionsudvalget (RU) og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) 20 . Den bygger også på forslagene fra konferencen om Europas fremtid.

1. Covid-19-pandemi- og kriserespons 

Regionerne i den yderste periferi blev særlig hårdt ramt af covid-19-krisen. I De Kanariske Øer steg ungdomsarbejdsløsheden kraftigt fra 35,4 % i 2019 til 57,7 % i 2020 21 . I Saint-Martin var antallet af jobsøgende steget med over 16 % ved udgangen af 2020 i forhold til året før. Mellem 2019 og 2020 faldt BNP med 11 % i De Kanariske Øer og med 7 % i Madeira sammenlignet med et fald på 7 % i Spanien og 3 % i Portugal 22 . Regionerne i den yderste periferi blev også påvirket af forstyrrelser i forsyningskæden. I den forbindelse blev de relevante medlemsstater inden for rammerne af det europæiske semester 2020 opfordret til at gennemføre målrettede politikker i disse regioner for at mindske risikoen for voksende forskelle 23 .

Kommissionen har truffet foranstaltninger for at afbøde pandemiens virkninger. Investeringsinitiativerne CRII og CRII+ som reaktion på coronavirusset 24 kanaliserede midler fra samhørighedspolitikken til støtte for sundhedssektoren, beskæftigelse, telearbejde og fjernundervisning. De midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte efter covid-19 25 gjorde det muligt at træffe foranstaltninger til at støtte virksomheder (navnlig små og mellemstore virksomheder) og opretholde beskæftigelsen i regionerne i den yderste periferi, hvoraf nogle blev medfinansieret af genopretningsbistanden til samhørighed (REACT-EU) 26 . Kommissionen godkendte f.eks. over 20 støtteordninger til beskyttelse af arbejdspladser og virksomheder på Azorerne og Madeira. Derudover yder REACT-EU et øremærket beløb til regionerne i den yderste periferi på 146 mio. EUR ud over en andel af deres medlemsstaters rammebeløb. For eksempel blev næsten en tredjedel af Frankrigs REACT-EU-finansieringsramme tildelt regionerne i den yderste periferi (1,2 mia. EUR ud af 3,9 mia. EUR) til støtte for den grønne og digitale omstilling (f.eks. Wi-fi i Guadeloupe) og infrastruktur (f.eks. nye skoler i Fransk Guyana). Genopretnings- og resiliensfaciliteten er kernen i NextGenerationEU 27 og har til formål at øge medlemsstaternes modstandsdygtighed og støtte den grønne og den digitale omstilling. De relevante nationale genopretnings- og resiliensplaner omfatter investeringer i deres regioner i den yderste periferi i bredbånd, ren energi og transport, bygningsrenovering, adgang til arbejdsmarkedet, uddannelse, digitalisering, socialt boligbyggeri, tilpasning til klimaforandringerne og katastrofeforebyggelse og modstandsdygtighed. Den portugisiske plan øremærker specifikt finansiering til klimamæssig og digital omstilling i Azorerne og Madeira.

2. Bæredygtig og inklusiv genopretning og vækst

For at fortsætte Europas genopretning og i lyset af den store usikkerhed som følge af den russiske invasion af Ukraine i begyndelsen af 2022, er det nødvendigt at tilpasse genopretnings- og vækststrategierne til hver af regionerne i den yderste periferi for at opfylde befolkningens specifikke behov (kapitel 2.1.), støtte de mest berørte sektorer, diversificere og modernisere økonomien ved at bygge på aktiver (kapitel 2.2.), understøttet af den grønne og den digitale omstilling (kapitel 2.3). 

2.1. Mennesker i centrum: rimelige og lige muligheder for alle 

Regionerne i den yderste periferi har i gennemsnit EU's højeste niveau af fattigdom, analfabetisme, arbejdsløshed, unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), og det laveste uddannelsesniveau. Mange mennesker i nogle af disse regioner mangler rent vand, anstændige boliger, elektricitet, uddannelse, sundhedspleje, offentlig transport og internet.

Genopretningen skal sætte mennesker i centrum og bringe disse regioners livskvalitet tættere på EU-gennemsnittet og de nationale gennemsnit. Som sådan bør genopretningsindsatsen starte med at bidrage til at afhjælpe fattigdom, imødekomme befolkningens grundlæggende behov og navnlig skabe muligheder for børn og unge gennem en integreret tilgang, herunder nationale politikker og investeringer i grundlæggende infrastruktur, offentlige tjenester af høj kvalitet og administrativ kapacitet, suppleret af EU-politikker og -fonde. Det er i denne forbindelse vigtigt at støtte regionerne i den yderste periferi i at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder og nå målene fra topmødet i Porto for 2030 om beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse 29 .

Bekæmpelse af fattigdom, fremme af ligestilling og inklusion

I 2019 var andelen af personer i risiko for fattigdom 28,5 % i De Kanariske Øer, 31,8 % i Azorerne og 27,8 % i Madeira, hvilket er et godt stykke over EU-gennemsnittet og det nationale gennemsnit 30 . Fattigdomsraten i Guadeloupe (34 %) er mere end fordoblet i forhold til det franske fastland (14 %) 31 . I Réunions landdistrikter lever en ud af to mennesker under fattigdomsgrænsen 32 . Børn og andre sårbare grupper såsom ældre er mere udsatte for fattigdom. For eksempel boede otte ud af 10 børn i Mayotte og seks ud af 10 i Fransk Guyana i 2017 i en husstand, der var truet af fattigdom 33 . 

Desuden er forskellen i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens meget højere i regionerne i den yderste periferi end EU-gennemsnittet og er særlig udtalt i Mayotte, hvor procentdelen af kvinder i beskæftigelse udgør ca. halvdelen af procentdelen for mænd (henholdsvis 23,9 % og 41,9 %) 34 . Arbejdsløsheden blandt kvinder er højere end arbejdsløsheden blandt mænd i alle regioner i den yderste periferi undtagen Réunion 35 . Fremme af kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet kan øge beskæftigelsesfrekvensen og dermed bidrage til den europæiske søjles beskæftigelsesmål på 78 % inden 2030. Dette kræver passende foranstaltninger til opnåelse af balance mellem arbejdsliv og privatliv samt førskoleundervisning og langtidspleje af høj kvalitet. 

I denne forbindelse er foranstaltninger, der har til formål at udligne kønsskævhederne inden for beskæftigelse, pleje, løn og beslutningstagning og sætte en stopper for kønsbaseret vold 36 , afgørende som identificeret i EU's strategi for ligestilling mellem kønnene 37 . EU-strategien for børns rettigheder 38 og den europæiske børnegaranti 39 kan også tjene som køreplaner for initiativer, der har til formål at beskytte børn i regionerne i den yderste periferi og hjælpe dem med at opfylde deres rettigheder. EU's samhørighedspolitiske fonde — herunder Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) — bidrager til disse mål. I 2014-2020 ydede EFRU f.eks. 82 mio. EUR til støtte for børnepasningsfaciliteter og sociale faciliteter i Madeira og Azorerne. ESF+-investeringerne i regionerne i den yderste periferi kan bidrage til at bekæmpe fattigdom og social udstødelse og yde fødevarehjælp og materiel bistand til de socialt dårligst stillede.

Adgang til passende boliger, vand, internet og billig transport og energi

I nogle regioner i den yderste periferi mangler mange mennesker passende levevilkår og adgang til basale tjenester. 53 % af befolkningen i Fransk Guyana lever i overfyldte boliger (8 % på det franske fastland), og 56 % af boligerne i Mayotte er overfyldte 41 . Adgangen til vand er utilstrækkelig i nogle regioner: I Mayotte har en tredjedel af husstandene ikke adgang til rindende vand 42 , i Fransk Guyana har over 30 % af befolkningen ikke adgang til varmt vand 43 , i Guadeloupe har folk ikke løbende adgang til vand på grund af lækager i forsyningsnettet 44 . De høje energipriser, der forstærkes af Ruslands invasion af Ukraine, risikerer at gøre elektricitet uoverkommelig for mange. Manglen på offentlig transport påvirker adgangen til tjenesteydelser, uddannelse og jobmuligheder.

Samhørighedspolitikkens fonde spiller en vigtig rolle med hensyn til at opfylde nogle af disse grundlæggende behov. I 2014-2020 støttede EFRU og Samhørighedsfonden 45 f.eks. bæredygtig by-, vand- og energiinfrastruktur i Madeira og Azorerne med 116 mio. EUR. De portugisiske og franske genopretnings- og resiliensplaner omfatter investeringer i socialt boligbyggeri. Imødekommelse af borgernes grundlæggende behov kræver betydelige nationale investeringer i infrastruktur suppleret med EU-midler. Dette skal afspejles i programmeringen af EU-midler og i indsendelsen af midler under EU-programmer såsom Connecting Europe-faciliteten (CEF) 46 .

Adgang til sundhedspleje

Selv om sundhedssystemerne i regionerne i den yderste periferi varierer betydeligt, er de kendetegnet ved lavere kapacitet og færre sundhedsprofessionelle end det nationale gennemsnit og EU-gennemsnittet 47 . Covid-19-pandemien har vist disse regioners akutte sårbarhed og isolation. Disse regioner lider også under lav forventet levetid 48 , særlig høj børnedødelighed 49 , udbrud af tropiske sygdomme og forurening 50 . Det er vigtigt at styrke den medicinske kapacitet, forbedre adgangen til sundhedspleje, sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse og styrke pandemiberedskabet.

Fondene under samhørighedspolitikken og genopretnings- og resiliensfaciliteten kan yde støtte til f.eks. infrastruktur, udstyr, medicinsk uddannelse og digitale sundhedsløsninger. Den franske genopretnings- og resiliensplan vil f.eks. investere i modernisering af hospitaler i regionerne i den yderste periferi. EU4Health-programmet 51 kan støtte foranstaltninger til at mindske uligheder i adgangen til sundhedspleje og styrke kriseberedskabet, e-sundhed, sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Interreg 52 , et centralt instrument for samarbejdet mellem EU's regioner og med nabolande uden for EU, kan yderligere støtte samarbejdet om sundhed. Programmet for et digitalt Europa støtter også digital infrastruktur for adgang til billed- og genomdata til diagnosticering og pleje.

Muligheder for unge: almen uddannelse, erhvervsuddannelse, beskæftigelsesstøtte og iværksætteri

Regionerne i den yderste periferi lider under høj ungdomsarbejdsløshed og hjerneflugt. Ungdomsarbejdsløsheden er over 50 % i De Kanariske Øer og Mayotte og ca. 40 % i Guadeloupe, Martinique og Réunion, hvilket er meget højere end EU-gennemsnittet på 16 %. Disse regioner har et særligt højt antal NEET'er (33,6 % i Fransk Guyana og 24,6 % i Réunion, henholdsvis tre gange og dobbelt så højt som gennemsnittet i Frankrig og EU) og unge, der forlader skolen tidligt (27 % i Azorerne, tre gange så højt som Portugals gennemsnit på 8,9 %) 55 .

Uddannelsesniveauet er også lavere i disse regioner. Analfabetisme er udbredt i de franske regioner i den yderste periferi: Afhængigt af regionen har 30 % til 73 % af de 17-årige læsevanskeligheder (meget højere end det nationale gennemsnit på 9,6 %) 56 . I denne forbindelse er støtte til uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring prioriteter for EU-støtte i overensstemmelse med resultaterne af den offentlige høring i 2021. Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder sigter mod at sænke andelen af NEET'er fra 12,6 % (2019) til 9 % inden 2030, navnlig ved at forbedre deres beskæftigelsesudsigter. Under ungdomsgarantien har medlemsstaterne forpligtet sig til at sikre, at unge modtager et tilbud om beskæftigelse, uddannelse, lærlingeuddannelse eller praktikophold senest fire måneder efter, at de har forladt uddannelsessystemet eller arbejdet.

I den forbindelse støtter EU kompetenceudvikling i regionerne i den yderste periferi gennem en række instrumenter. I 2021-2027 vil ESF+ støtte uddannelse, forebyggelse af skolefrafald og erhvervsvejledning, ungdomsbeskæftigelse, iværksætteri og virksomhedsetablering og afsætte mindst 12,5 % af programtildelingerne til støtte for unge. Genopretnings- og resiliensplanerne spiller også en vigtig rolle — den franske genopretnings- og resiliensplan støtter f.eks. videregående uddannelsesinstitutioner i Guadeloupe og Réunion. I 2014-2020 deltog næsten 25 000 personer fra Martinique i uddannelse og erhvervsuddannelse finansieret af ESF. Den nye supplerende tildeling fra ESF+ til regionerne i den yderste periferi vil støtte erhvervsuddannelse, lærlingeuddannelse, overgangen fra skole til arbejde, ungdomsbeskæftigelse og mobilitet. Indsatsområdet beskæftigelse og social innovation under ESF+ kan støtte sociale virksomheders adgang til finansiering og bedre arbejdskraftmobilitet og modernisering af beskæftigelsespolitikkerne. Det nye ALMA-initiativ (Aim, Learn, Master, Achieve), der støttes af denne fond, er et aktivt inklusionsinitiativ, der støtter dårligt stillede unge, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, i at få erhvervserfaring i udlandet og erfaring med henblik på at komme ind på arbejdsmarkedet og deltage i samfundet. Initiativet har navnlig til formål at inddrage unge fra landdistrikter, perifere regioner og mindre udviklede regioner og give dem arbejdsrelateret erfaring i en anden medlemsstat. Det kan også støtte mobiliteten for unge i regionerne i den yderste periferi til nabolande uden for EU og til fastlandet.

Forskellige initiativer i løbet af det europæiske år for unge 2022 vil styrke de unge, herunder et nyt initiativ, der udelukkende er rettet mod unge fra regionerne i den yderste periferi. Erasmus+-programmet 57 yder yderligere støtte til studerende fra disse regioner med henblik på at studere i udlandet, herunder samarbejde med nabolande uden for EU. I 2014-2020 deltog 28 500 personer fra alle regionerne i den yderste periferi i mobilitetsprojekter under Erasmus+ 58 . Gennem sin inklusions- og mangfoldighedsstrategi hjælper Kommissionen unge fra disse regioner med at deltage i Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps. Desuden er det vigtigt at fremme unge forskere fra disse regioner og støtte deres deltagelse i Horisont Europa, EU's forsknings- og innovationsprogram 59 , og skabe attraktive beskæftigelsesmuligheder for unge i deres regioner. Kommissionen er også i færd med at udforme et initiativ, der skal afbøde de udfordringer, som er forbundet med hjerneflugt i berørte dele af EU, såsom regionerne i den yderste periferi, og finde potentielle løsninger.

2.2. Med udgangspunkt i aktiver håndtere begrænsninger med fokus på nøglesektorer

Regionerne i den yderste periferi er meget forskellige. Hver region har sine egne begrænsninger og aktiver, lige fra landbrug eller turisme til den blå økonomi eller rummet. Den økonomiske udvikling varierer betydeligt fra Mayotte (30 % af EU's BNP) og Fransk Guyana (46 %) til Madeira (69 %) og Martinique (76 %). Denne stærke differentiering kræver skræddersyede regionale udviklingsstrategier. Diversificering af deres økonomier ved at fokusere på deres merværdi i overensstemmelse med deres strategier for intelligent specialisering er afgørende for genopretning og vækst.

Covid-19-krisen og de nuværende energi- og fødevareprisstigninger som følge af den russiske invasion af Ukraine gjorde det nødvendigt for disse fjerntliggende regioner at udvikle en vis grad af autonomi inden for landbrug og energiforsyning og diversificere kilderne. Miljøvenlig fødevareproduktionskapacitet er en mulighed for at diversificere sektoren og gøre den mere miljøvenlig og skabe kvalitetsjob. På samme måde kan anvendelse af rene energianlæg, der f.eks. er baseret på sol- og vindenergi, bidrage til at afhjælpe mangler og dekarbonisere deres energimiks.

Forskning, innovation og intelligent specialisering

Regionerne i den yderste periferi ajourfører deres strategier for intelligent specialisering 61 for at fremme innovation i de mest lovende sektorer, navnlig inden for landbrugsfødevarer, bioøkonomi, bæredygtig blå økonomi, uddannelse og forskning i tropisk medicin, turisme og kreative industrier. Fremme af forskning og innovation (FoI) kan hjælpe disse regioner med at udnytte deres aktiver og integrere sig i det europæiske forskningsrum (EFR). Kommissionen vil søge at forbedre adgangen til topkvalitet og bidrage til at overvinde innovationskløften 62 . Det tidligere FoU-rammeprogram Horisont 2020 hjalp regionerne i den yderste periferi med at styrke deres forskningskapacitet gennem FORWARD 63 -projektet. Horisont Europas indsatsområde "udvidelse af deltagerkredsen og udbredelse af topkvalitet" med henblik på at støtte lande, der halter bagefter inden for forskning, blev udvidet til at omfatte alle regioner i den yderste periferi. Nylige indkaldelser under Horisont Europa af projekter, f.eks. om marin biodiversitet eller genopretning af økosystemer, afspejler de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi. Synergier mellem EFRU og Horisont Europa, f.eks. kumulativ finansiering og støtte til projekter, som er blevet tildelt kvalitetsmærket "Seal of Excellence", bør udforskes. Horisont Europa fremmer yderligere samarbejdet mellem nationale FoI-programmer, hvilket giver staterne mulighed for at identificere fælles prioriteter for deres regioner i den yderste periferi og gennemføre fælles indkaldelser. Horisont Europas mission "Genopretning af vores oceaner og farvande inden 2030" giver yderligere muligheder for at fremme lokal forskning og innovation.

EFRU vil støtte innovation gennem sine generelle programmer, Interreg-programmerne og det interregionale innovationsinvesteringsinitiativ, som optrapper interregionale projekter inden for intelligente specialiseringsområder. Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF) 64 fremmer også udbredelsen af forskning, innovation og teknologi i den blå økonomi, og BlueInvest-platformen 65 og fonden leverer investeringsparathedstjenester.

Mobilitet, transport, turisme og kultur

Regionerne i den yderste periferi er afhængige af luft- og søforbindelser til transport og levering af varer. Transportforbindelser inden for regionerne og til det europæiske fastland er afgørende for, at folk kan få adgang til uddannelse, erhvervsuddannelse og beskæftigelse, samt for virksomheder, handel og turisme. Turismen bidrager til en betydelig del af deres økonomi — 35 % af De Kanariske Øers 66 og en fjerdedel af Madeiras BNP — og sektoren blev hårdt ramt af covid-19-krisen 67 . På Madeira var der 61 % færre gæster i turistvirksomheder, og der var et tilsvarende indkomstfald på 64 % i 2020 i forhold til 2019 68 .

Forskellige EU-fonde kan støtte mobilitet, transport og turisme. CEF kan medfinansiere transportinfrastruktur, og dens arbejdsprogram støtter specifikt søhavne for at bidrage til at forbedre konnektiviteten i regionerne i den yderste periferi. Kommissionens forslag om at revidere forordningen om det transeuropæiske transportnet (TEN-T) 69 afspejler behovene for konnektivitet i regionerne i den yderste periferi ved at tilføje deres havne, byknudepunkter og veje til TEN-T-netkortene og gøre dem berettigede til CEF-støtte. Disse regioner kan anvende EFRU og Samhørighedsfonden 70 til lufthavnsinfrastruktur og til at støtte turismesektoren. Den spanske genopretnings- og resiliensplan støtter f.eks. turismens modstandsdygtighed over for investeringer i infrastruktur og markedsføring.

I betragtning af deres store afhængighed af flyforbindelser er alle flyvninger fra regionerne i den yderste periferi til Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde fritaget fra emissionshandelssystemet (ETS) indtil udgangen af 2023 71 . Kommissionen foreslog i 2021 at fritage flyvninger mellem disse regioner og deres medlemsstater indtil 2030 fra ETS 72 . Omstillingsvejen for turisme 73 vil være retningsgivende for den grønne og digitale omstilling og modstandsdygtighed i sektoren med forslag til foranstaltninger, som regionerne i den yderste periferi kan følge. Endelig støttede Kommissionen kultursektoren med et pilotprojekt om kultur rettet mod regionerne i den yderste periferi og de oversøiske lande og territorier (OLT'er) 74 og andre initiativer 75 som supplement til programmet Et Kreativt Europa.

Biodiversitet

Regionerne i den yderste periferi har en usædvanlig høj biodiversitetsværdi. Dette anerkendes i EU's biodiversitetsstrategi for 2030 76 , som specifikt fremhæver behovet for at beskytte og genoprette deres økosystemer. Mange sektorer, herunder turisme, fiskeri, skovbrug og landbrug, er afhængige af denne biodiversitet. Sunde økosystemer giver også ren luft og rent vand og afbøder de negative virkninger af klimaforandringerne. Deres beskyttelse og genopretning er derfor af afgørende betydning. Kommissionen vil gerne opfordre medlemsstaterne til at medtage alle deres regioner i den yderste periferi i EU's Natura 2000-net af beskyttede områder 77 , hvor dette endnu ikke er tilfældet.

Investeringer under EFRU vil bidrage til at bevare og genoprette beskyttede områder samt grøn infrastruktur. EHFAF støtter beskyttede havområder, marine levende ressourcer og økosystemer. Investeringer i biodiversitet kan også mobiliseres gennem InvestEU 78 . Desuden afspejler programmet for miljø- og klimaindsatsen (Life) 79 de særlige forhold, der gør sig gældende for regionerne i den yderste periferi i alle dets komponenter: biodiversitet, økosystemtjenester, cirkulær økonomi, klimaforandringer og energi og giver særlig opmærksomhed og bonuspoint til applikationer fra disse regioner. Life omfatter også en tilskudsordning for små projekter i regionerne i den yderste periferi, der medfinansieres med 95 %. Kommissionen har også oprettet "Green Assist", som er teknisk bistand til at støtte offentlige og private investeringer i naturkapital, biodiversitet, den cirkulære økonomi og i at gøre andre investeringer grønnere. Ud over at beskytte miljøet rummer sådanne investeringer også et stort potentiale for bæredygtig og miljøvenlig turisme samt for økonomisk diversificering, f.eks. inden for lægemiddelforskning og -udvikling.

Den blå økonomi

Regionerne i den yderste periferi har et enestående potentiale i den blå økonomi takket være deres store eksklusive økonomiske zoner (EEZ), som tegner sig for over halvdelen af EU's eksklusive økonomiske zone, og takket være deres rige marine biodiversitet. Fiskeri og søtransport er fortsat en vigtig del af deres økonomier. Det er vigtigt, at regionerne i den yderste periferi udvikler deres strategier for den blå økonomi på en bæredygtig måde, herunder ved at beskytte deres marine biodiversitet.

EHFAF og samhørighedspolitikkens fonde støtter den maritime sektor i regionerne i den yderste periferi. Under EHFAF har disse regioner gavn af et øremærket budget på 315 mio. EUR til strukturinvesteringer og kompensation for meromkostninger og også af særlige bestemmelser om statsstøtte til fiskeri og akvakultur. Kommissionen foreslog at videreføre de særlige betingelser for disse regioner i forbindelse med den igangværende revision af disse regler 86 . Investering i innovativ vedvarende havenergi, blå bioteknologi, akvakultur, forskning, beskyttelse og bæredygtig udforskning af dybhavsressourcer og uddannelse kan skabe nye forretningsmodeller og arbejdspladser. Horisont Europa-programmet giver også mulighed for at koordinere foranstaltninger med henblik på at opnå en klimaneutral blå økonomi og reducere forurening og drivhusgasemissioner i den maritime sektor gennem sin mission "Genopretning af vores oceaner og farvande inden 2030".

Landbrug og udvikling af landdistrikter

Landbruget er fortsat en nøglesektor i de fleste regioner i den yderste periferi og bidrager til en betydelig andel af værditilvæksten og beskæftigelsen. Innovation kan bidrage til at forbedre fødevarekvaliteten og ressourceeffektiviteten og mindske fødevareproduktionens fodaftryk. I overensstemmelse med fra jord til bord-strategien kan en forøgelse af det økologiske landbrug i disse regioner have både miljømæssige og økonomiske fordele. Udvikling og fremtidssikring af landbrug, som anvender færre kemiske pesticider og antibiotika og mere agroøkologiske tilgange, er afgørende for at forbedre konkurrenceevnen.

EU vil fortsat kraftigt støtte landbruget i regionerne i den yderste periferi. De særlige programmer for bestemte regioner som følge af disses afsides beliggenhed og ø-karakter (POSEI) 91 støtter den lokale produktion gennem direkte betalinger til landbrugere, markedsforanstaltninger og levering af vigtige landbrugsprodukter. Takket være et tæt interinstitutionelt samarbejde vil POSEI-budgettet i 2021-2027 bevare sin finansielle kapacitet. Desuden fastsætter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne særlige betingelser for disse regioner, herunder at medlemsstaterne skal tilpasse deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik til de særlige forhold i deres regioner i den yderste periferi 92 , hvilket også fremhæves i Kommissionens henstillinger 93 , samtidig med at målet om øget økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed tilgodeses.

Desuden giver statsstøtteinstrumenterne for støtte til landbrug, skovbrug og landdistrikter 94 mulighed for højere maksimale støttesatser for investeringer i disse regioner og driftsstøtte. Kommissionen foreslog at fortsætte med at fastsætte særlige betingelser for regionerne i den yderste periferi i den igangværende revision af disse instrumenter 95 . For at støtte udviklingen af landbrug og landdistrikter i regionerne i den yderste periferi vil Kommissionen i partnerskab med medlemsstaterne arbejde på at tilpasse og modernisere de eksisterende foranstaltninger, der finansieres af POSEI, med henblik på en mere afbalanceret udvikling mellem de forskellige landbrugssektorer (traditionelle eksportsektorer og sektorerne for diversificering af husdyrhold og afgrøder). I forbindelse med den russiske invasion af Ukraine vedtog Kommissionen foranstaltninger til støtte for de hårdest ramte landbrugsproducenter 96 . I betragtning af den dermed forbundne stigning i fødevarepriserne og risikoen for forsyningsafbrydelser og for at garantere fødevaresikkerheden omfattede disse foranstaltninger forskud på betalinger til landbrugere, midlertidige regler, der tillader støtte til virksomheder, som er berørt af krisen, også i landbrugsfødevaresektoren 97 , og fleksibilitet til at importere foder.

2.3. DEN RIGTIGE FREMGANGSMÅDE: FREMME AF DEN GRØNNE OG DIGITALE OMSTILLING

2.3.1. Grøn omstilling: mod en bæredygtig økonomi 

Den grønne omstilling har til formål at opnå en bæredygtig, miljøvenlig og klimaneutral omstilling af samfundet og økonomien på tværs af alle politikker. Kommissionen har i meddelelsen om den grønne pagt 99 forpligtet sig til at lægge særlig vægt på regionerne i den yderste periferi under hensyntagen til deres sårbarhed over for naturkatastrofer og deres enestående biodiversitet og rige vedvarende energikilder. Disse regioner har gode forudsætninger for at blive rollemodeller for udvikling, respektere den cirkulære økonomi og klimaneutralitet samt investere og skabe arbejdspladser i grønne og blå løsninger i sektorer som turisme, landbrug og fiskeri. Respondenterne i den offentlige høring placerede klima, biodiversitet og miljø blandt de fem vigtigste temaer for EU's indsats i disse regioner.

Klimaindsats

EU er fast besluttet på at nå målene i Parisaftalen, herunder de tilpasningsmål, der har til formål at styrke modstandsdygtigheden. Regionerne i den yderste periferi er særligt udsatte for klimaforandringernes virkninger, herunder ekstreme vejrforhold, og har brug for skræddersyede klimatilpasningsforanstaltninger. I den forbindelse giver 2021-strategien for tilpasning til klimaet mulighed for udveksling mellem disse regioner og deres naboer om løsninger til tilpasning til klimaforandringerne. Kommissionens forslag om en social klimafond 100 forudser, at medlemsstaternes sociale klimaplaner analyserer virkningerne af ETS på sårbare grupper under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for fjerntliggende regioner. Desuden kan den støtte billig lavemissionstransport i øområder og fjerntliggende områder.

Vedvarende energi og energieffektivitet

Med deres rige kilder til vedvarende energi — sol-, vind-, hav- og geotermisk energi — kan regionerne i den yderste periferi være frontløbere i omstillingen til ren energi og bidrage til at nå EU's mål om klimaneutralitet senest i 2050. Disse regioner er dog stadig afhængige af import af fossile brændstoffer for at dække de fleste af deres energibehov, hvilket medfører høje emissioner og omkostninger. I betragtning af de høje energipriser, der er blevet forværret af de aktuelle geopolitiske spændinger, er risikoen for energifattigdom stigende. I direktivet om energieffektivitet 102 opfordres medlemsstaterne til at afhjælpe energifattigdom og tage hensyn til regionale temperaturudsving, når de fastsætter mål for energibesparelser.

Flere regioner i den yderste periferi (f.eks. De Kanariske Øer, Azorerne, Madeira og Réunion) er i færd med at gennemføre innovative løsninger til produktion af vedvarende energi, navnlig geotermisk energi, som i nogle regioner i den yderste periferi allerede opfylder en stor del af efterspørgslen efter elektricitet. Investeringer i produktion og lagring af vedvarende energi kan øge regionerne i den yderste periferis energiuafhængighed og bidrage til at opfylde EU's 2050-mål om klimaneutralitet og 2030-målene for reduktion af emissioner og vedvarende energi. EU's regelsæt stimulerer investeringer i ren energi og i små, decentraliserede vedvarende energisystemer, herunder i sektoren for opvarmning og køling 103 . Strategien for offshore vedvarende energi fra 2020 104 fremhæver de ultraperifere regioners potentiale som pionerer inden for dekarbonisering. Fondene under samhørighedspolitikken, initiativet om ren energi til EU's øer, faciliteten "New Energy Solutions Optimised for Islands (NESOI)" og genopretnings- og resiliensfaciliteten kan støtte energiomstillingen i regionerne i den yderste periferi. Life-programmet kan finansiere udrulning af teknologi, nye forretningsmodeller og dertil knyttede færdigheder.

I forbindelse med den russiske invasion af Ukraine foreslog Kommissionen planen REPowerEU til håndtering af energiafhængighed 105 og midlertidige kriserammebestemmelser for statsstøtte, der giver mulighed for støtte til dækning af yderligere omkostninger som følge af stigninger i gas- og elpriserne 106 .

Cirkulær økonomi

På grund af deres afhængighed af import af ressourcer, høj affaldsproduktion som følge af turisme og eksport af affald kan regionerne i den yderste periferi drage stor fordel af løsninger inden for den cirkulære økonomi. Det er i denne sammenhæng, at handlingsplanen for den cirkulære økonomi fra 2020 107 fremmer løsninger, der er skræddersyet til disse regioner. De fleste regioner i den yderste periferi har udarbejdet handlingsplaner for den cirkulære økonomi, der omfatter bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug samt affaldshåndtering. EU-midler kan hjælpe: EFRU og ESF+ kan støtte infrastruktur og uddannelse, Life-programmet kan finansiere forskellige projekter, f.eks. vedrørende affaldshåndtering, og EHFAF kan støtte indsamling og behandling af havaffald. I 2014-2020 støttede EFRU projekter, f.eks. i Azorerne, med henblik på at genvinde affald fra deponeringsanlæg, øge genanvendelsen af naturressourcer og dekontaminere jorden.

2.3.2. Fremme af den digitale omstilling: skabelse af nye muligheder 

Digitalisering kan bringe mennesker, tjenester og virksomheder sammen, uanset hvor de befinder sig, og dermed hjælpe regionerne i den yderste periferi med at overvinde begrænsninger i den fjerne beliggenhed. Visionen for det digitale kompas 2030 108 for den digitale omstilling kan være retningsgivende for omstillingen, herunder udrulning af digital infrastruktur og udvikling af digitale færdigheder.

Flere EU-fonde kan støtte investeringer i digital infrastruktur. Programmet for et digitalt Europa 109 styrker EU's kritiske digitale kapacitet og søger at bygge bro over den digitale kløft mellem Europa og regionerne i den yderste periferi. Arbejdsprogrammet for de europæiske digitale innovationsknudepunkter for 2021-2023 110 tilskynder medlemsstaterne til at imødekomme deres digitale behov i regionerne i den yderste periferi. Desuden kan CEF-programmet støtte bæredygtig infrastruktur og netværksintegration: Dens digitale arbejdsprogram for 2021-2025 111 kan støtte undersøiske kabler og satellitforbindelser. EFRU vil bidrage yderligere til et inklusivt digitalt samfund i disse regioner. Med hensyn til digitale færdigheder sigter EU med handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder mod at udstyre mindst 80 % af EU's voksne med sådanne grundlæggende færdigheder. Meddelelsen om Europas digitale fremtid i støbeskeen 112 og handlingsplanen for digital uddannelse har til formål at støtte digital uddannelse og digitale færdigheder. EFRU støtter kompetenceudvikling gennem uddannelsesinfrastruktur.

Desuden indfører forslaget til et EU-program for sikker konnektivitet 113 et rumbaseret konnektivitetssystem for at sikre adgang på verdensplan til sikre satellitkommunikationstjenester for statslige brugere, der forbinder forvaltninger. Desuden leverer EU's rumflagskibe Copernicus, Galileo og EGNOS 114 meget højtydende data og tjenester, der kan muliggøre den digitale omstilling i hele sektorer i regionerne i den yderste periferi, herunder landbrug og transport. EU's rumdata er også nyttige for civilbeskyttelsestjenesterne og for overvågningen af miljøet. Regionerne i den yderste periferi kan drage fordel af EU-værktøjer og nationale værktøjer såsom struktur- og investeringsfondene og de nationale genopretnings- og resiliensplaner samt Horisont Europa-programmet, InvestEU eller Cassini Space Iværksætterinitiativet.

3. Samarbejde med andre europæiske regioner, nabolande og andre lande

Interreg og samarbejde med det globale Europa og de oversøiske landes og territoriers finansieringsinstrumenter

I betragtning af regionerne i den yderste periferis beliggenhed er de et unikt aktiv for EU's eksterne forbindelser og for formidlingen af vores interesser og værdier. De gør EU til en virkelig global aktør. I overensstemmelse med EU's Global Gateway-strategi er samarbejde med nabolande og -territorier også afgørende for disse regioners økonomiske udvikling og regionale integration. Respondenterne i den offentlige høring valgte et sådant samarbejde som en af de fem vigtigste prioriteter. I partnerskabsaftalen mellem EU og Afrika, Caribien og Stillehavet (ACS), der blev indledt i 2021, tilskyndes ACS-landene til at samarbejde med OLT'erne og regionerne i den yderste periferi om f.eks. handel, energi, digitalisering, klimaforandringerne, miljø og turisme.

Alle regioner i den yderste periferi deltager i Interreg-programmer for europæisk territorialt samarbejde, som støtter samarbejdet mellem regionerne i den yderste periferi og nabolande eller -territorier. Samarbejdet er dog fortsat begrænset på grund af lovgivningsmæssige, administrative, budgetmæssige og politiske spørgsmål 116 . Kommissionen har forenklede procedurer for at lette samarbejdet: I 2021-2027 følger programmer, der finansieres i fællesskab af EFRU (regioner i den yderste periferi), et globalt Europa (tredjelande) eller afgørelsen om oversøisk associering (OLT'er), et fælles regelsæt. Ud over at støtte samarbejdet med andre EU-regioner, herunder gennem Interreg Europe-programmet, har EU afsat 281 mio. EUR under EFRU til at støtte samarbejdet mellem regionerne i den yderste periferi og deres naboer og 15 mio. EUR til at støtte samarbejdet mellem OLT'erne og andre partnere, fremme fælles projekter såsom universitetskurser, samarbejde mellem hospitaler eller finansielle faciliteter. Horisont Europa-programmet eller Life kan også støtte samarbejde.

Handel

Regionerne i den yderste periferis nærhed til lande uden for EU giver mulighed for handel og samarbejde. Disse regioner står imidlertid over for konkurrence fra de omkringliggende lande, som producerer lignende varer til lavere omkostninger med lavere sundheds-, sikkerheds- og miljøstandarder.

Kommissionen vil fortsat tage hensyn til de følsomme produkter fra regionerne i den yderste periferi i forhandlingerne om frihandelsaftaler, vurdere deres virkning og træffe foranstaltninger i tilfælde af potentielle negative virkninger, herunder beskyttelsesklausuler. I de bæredygtighedsvurderinger, der understøttede forhandlingerne om frihandelsaftalen mellem EU og Indonesien og om den globale aftale med Mexico, analyseres interesserne for regionerne i den yderste periferi 118 . Aftalen mellem EU og Mercosur fra 2019 indeholder bestemmelser, der skal forhindre forstyrrelser af disse regioners markeder som følge af import fra Mercosur 119 . Parallelt hermed opfordres regionerne i den yderste periferi til at udnytte frihandelsaftalernes muligheder, navnlig med lande i deres geografiske område, med henblik på deres integration i globale og regionale værdikæder 120 . Desuden foreslog Kommissionen at forlænge og forbedre EU-lovgivningen, der udelukkende indeholder specifikke skatte- og toldregler for regionerne i den yderste periferi, som blev vedtaget af Rådet 121 .

Migration

Nogle regioner i den yderste periferi oplever et stort migrationspres fra nabolandene, navnlig De Kanariske Øer, Fransk Guyana, Mayotte og Saint-Martin. Alene i 2019 forsøgte over 27 000 mennesker at komme ind i Mayotte (svarende til 10 % af befolkningen) 123 , og i 2021 ankom over 23 000 mennesker til De Kanariske Øer 124 . Det anslås, at 12 % af Fransk Guyanas befolkning er irregulære migranter. Der er behov for passende og skræddersyede foranstaltninger til at håndtere de specifikke migrationsudfordringer i regionerne i den yderste periferi med hensyn til f.eks. modtagelsesforhold og -procedurer for asylansøgere, grænseforvaltning og -kontrol samt integration af migranter. Der er behov for et særligt fokus på uledsagede mindreårige.

EU-finansiering kan støtte og supplere regional og national finansiering på disse områder. I henhold til EU-forordningerne om oprettelse af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF), instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (IGFV) og Fonden for Intern Sikkerhed (FIS) bør de berørte medlemsstater sikre, at deres nationale strategier og programmer under disse fonde imødegår de særlige udfordringer, som regionerne i den yderste periferi står over for i forbindelse med migrationsstyring 125 . Desuden har den foreslåede pagt om migration og asyl 126 til formål at forhindre irregulær migration og sikre asyl for dem, der har behov for det.

4. Styrket partnerskab, dialog og støtte  

Integration af de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi er fortsat en prioritet for Kommissionen for at sikre, at EU's politikker, lovgivning, fonde og programmer tilpasses disse regioner som fastsat i artikel 349 i TEUF. Kommissionen har systematisk taget hensyn til disse regioners bekymringer i sin politikudformning. Alene i 2021 afspejlede Kommissionen disse regioners særlige forhold i næsten 30 lovgivningsforslag, politiske initiativer og arbejdsprogrammer, f.eks. under Horisont Europa, CEF, LIFE, EHFAF, Erasmus+ og et digitalt Europa. Retningslinjerne for bedre regulering 127 styrker yderligere territoriale konsekvensanalyser med henblik på at vurdere lovgivningsmæssige forslags indvirkning på specifikke regioner, herunder regionerne i den yderste periferi.

Regionerne i den yderste periferi kan drage fordel af mange nye støttemuligheder under EU's politikker for at hjælpe dem med at udforme, gennemføre og finansiere deres skræddersyede regionale udviklingsstrategier. Kommissionen er fast besluttet på at hjælpe disse regioner med at gennemføre de nødvendige reformer og investeringer, udnytte muligheder og synergier i EU-programmer, forbedre den administrative kapacitet og udrulle et rådgivningsredskab til dette formål. Kommissionen afholder regelmæssige møder og arbejdsgruppemøder på højt plan med regionerne i den yderste periferi og deres medlemsstater og er fast besluttet på at styrke dialogen for bedre at forstå bekymringerne hos befolkningen i disse regioner og øge bevidstheden om EU's politikker. Den fremmede borgerdialoger og Europe Direct-centrene i disse regioner.

Konklusion 

Denne fornyede og styrkede strategi for regionerne i den yderste periferi viser Kommissionens urokkelige engagement i deres udvikling og velstand. Det er en institutionel forpligtelse som fastsat i artikel 349 i TEUF, en politisk nødvendighed i betragtning af de fem millioner europæiske borgere, der bor i disse regioner, en økonomisk nødvendighed på grund af det uudnyttede potentiale i disse regioner, ikke mindst for den grønne økonomi, og en geostrategisk investering, der styrker disse regioners rolle som Den Europæiske Unions portal til resten af verden.

At sætte folk i centrum for denne strategi og fremtidige tiltag handler også om at sikre, at alle EU-borgere, uanset hvor de er født eller bor, har adgang til uddannelse, erhvervsuddannelse, bolig, sundhedspleje og grundlæggende levevilkår. Det handler om at give unge mulighed for at udnytte deres potentiale.

Det er i denne ånd, at meddelelsen fastsætter prioriteterne for EU's indsats for at støtte bæredygtig genopretning og vækst i de mest afsidesliggende regioner, frigøre deres vækstpotentiale og bidrage til at slå bro over livskløften mellem disse regioner og resten af Unionen.

Selv om en sådan indsats kræver et stærkt engagement på EU-plan, kræver det først og fremmest, at hver region udvikler sin egen vision for genopretning og vækst. På trods af ligheder er EU's regioner i den yderste periferi heterogene, og deres udviklingsvisioner skal skræddersys, udformes i tæt samarbejde med medlemsstaten i overensstemmelse med de europæiske prioriteter og under anvendelse af partnerskabsprincippet og høringer på tværs af alle samfundssektorer i disse områder. Bæredygtig genopretning kræver også prioritering på både nationalt og regionalt plan, politisk vilje, reformer og administrativ kapacitet.

Kommissionen forpligter sig til at styrke dialogen og fremme individuel støtte til dette formål. Den vil fortsat arbejde tæt sammen med regionerne i den yderste periferi og deres medlemsstater og de øvrige institutioner, navnlig Europa-Parlamentet og Rådet, om at afspejle disse regioners særlige forhold på tværs af alle relevante EU-politikker. Den vil forstærke indsatsen for at hjælpe disse regioner med at udnytte deres aktiver og gribe de hidtil usete muligheder, som EU's politikker, det indre marked samt den finansielle støtte giver for at investere i deres fremtid. 

(1)

   REGIO's beregninger af væksten i realt BNP pr. indbygger 2000-2019, Guadeloupe, Martinique, Réunion, Mayotte og Azorerne har en realvækst i BNP pr. indbygger, der overstiger EU-gennemsnittet på 1,2 % ( samhørighedsrapport 2022, ec.europa.eu , tilføj link til rapporten ).

(2)

   Regionerne i den yderste periferi er alle øer eller øgrupper med undtagelse af Fransk Guyana i Sydamerika.

(3)

   Eurostat, kode: nama_10r2gdp. BNP i købekraftsparitet i forhold til EU-gennemsnittet lå i 2020 på fra 30 % af EU-gennemsnittet i Mayotte (laveste i EU) til 76 %. Fra 2010 til 2020 faldt BNP i forhold til EU-gennemsnittet i De Kanariske Øer fra 83 % til 62 %, i Azorerne fra 75 % til 67 % og i Madeira fra 81 % til 69 %.

(4)

   Eurostat, kode:  LFST_R_LFU3RT . Desuden ses nogle af de højeste ungdomsarbejdsløshedstal i Guadeloupe (41,5 %), Mayotte (55,4 %) og Martinique (38,3 %).

(5)

   Eurostat, kode: nama_10r_2gdp . Sammenligning af BNP i 2000 og 2020.

(6)

   Navnlig målene "ingen fattigdom", "godt helbred og trivsel", "kvalitetsuddannelse", "ligestilling mellem kønnene", "rent vand og sanitet", "billig og ren energi", "anstændigt arbejde og økonomisk vækst", "mindre ulighed" og "klimaindsats".

(7)

   Eurostat, kode: Proj_19rp3 . Mayottes befolkning stiger fra 279 000 i 2020 til 782 000 i 2100, Guyanas befolkning stiger fra 289 000 i 2020 til 591 000 i 2100.

(8)

   Eurostat, kode: proj_19rp3 . Madeira, Azorerne, Martinique og Guadeloupe.

(9)

   COM(2017) 623 final.

(10)

   COM(2020) 104 final.

(11)

    Genopretnings- og resiliensfaciliteten (ec.europa.eu) , forordning (EU) 2021/241.

(12)

   Forordning (EU) 2021/1058, forordning (EU) 2021/1057.

(13)

   Forordning (EU) 2021/240.

(14)

    Den europæiske søjle for sociale rettigheder (ec.europa.eu) .

(15)

    Opdatering af Kommissionens strategiske partnerskab med regionerne i den yderste periferi (ec.europa.eu) .  

(16)

   CPRUP — Conférence des Présidents des Régions ultrapériphériques, CPRUP's erklæring fra november 2021 (ec.europa.eu) ,  bilag til CPRUP's erklæring (ec.europa.eu) .

(17)

    Fælles holdningsdokument fra medlemsstaterne og regionerne i den yderste periferi fra januar 2022 (outre-mer.gouv.fr) .

(18)

   Europa-Parlamentets beslutning (2020/2120(INI)).

(19)

    Study on the impact of COVID-19 on the Outermost Regions — Final Report, oktober 2021 .

(20)

   RU's udtalelse CDR 3319/2020, EØSU's udtalelse ECO/567.

(21)

   Tallene henviser til en sammenligning mellem fjerde kvartal 2019 og fjerde kvartal 2020.

(22)

   Eurostat, kode: nama_10r_2gdp . Købekraftstandard (KKS) pr. indbygger i % af EU-27-gennemsnittet (fra 2020).

(23)

   Rådets henstillinger: Frankrigs (8429/20), Spaniens (8428/20) og Portugals (8441/20) nationale reformprogram for 2020.

(24)

   Forordning (EU) 2020/460, forordning (EU) 2020/558.

(25)

      Competition Policy — The COVID-19 State Aid Temporary Framework (ec.europa.eu; . Meddelelse fra Kommissionen — Midlertidige rammebestemmelser for statslige foranstaltninger til støtte for økonomien under det nuværende covid-19-udbrud (EUT C 91I af 20.3.2020, s. 1), som ændret ved Kommissionens meddelelse C(2020) 2215 (EUT C 112I af 4.4.2020, s. 1), C(2020) 3156 (EUT C 164 af 13.5.2020, s. 3), C(2020) 4509 (EUT C 218 af 2.7.2020, s. 3), C(2020) 7127 (EUT C 340I af 13.10.2020, s. 1), C(2021) 564 (EUT C 34 af 1.2.2021, s. 6) og C(2021) 8442 (EUT C 473 af 24.11.2021, s. 1).

(26)

   Forordning (EU) 2020/2221.

(27)

   Rådets forordning (EU) 2020/2094.

(28)

   RU bemærker i sin udtalelse CDR 3319/2020, at krisen skabte et alvorligt fødevaredistributionsproblem i regionerne i den yderste periferi.

(29)

    Porto Social Summit — Porto Social Commitment (2021portugal.eu) : Senest i 2030 bør mindst 78 % af befolkningen i alderen 20-64 år være i beskæftigelse, mindst 60 % af de voksne bør deltage i uddannelse hvert år, og mindst 15 millioner færre mennesker bør være i risiko for fattigdom.

(30)

   Eurostat, kode: Ilc_peps11 . Gennemsnit: Portugal 17,2 og Spanien 20,7.

(31)

   INSEE Analyses Guadeloupe No 43 , 2020.

(32)

   INSEE Niveaux de vie et pauvreté à La Réunion en 2017 No 169 , 2020.

(33)

   INSEE Première No 1804 , 2020.

(34)

   Eurostat, kode: LFST_R_LFE2EMPRTN .

(35)

   Eurostat, kode: LFST_R_LFU3RT , 2020.

(36)

   COM(2022) 105 final.

(37)

   COM(2020) 152 final.

(38)

   COM(2021) 142 final.

(39)

   Rådets henstilling (EU) 2021/1004.

(40)

   COM(2022) 105 final.

(41)

    France Info baseret på INSEE-data . 

(42)

   INSEE Analyses Mayotte No 18 , 2019.

(43)

   INSEE Dossier Guyane No 10 , 2020.

(44)

   I 2019 var det gennemsnitlige vandtab som følge af infrastrukturproblemer på 63 % i Guadeloupe. 2/3 af vandrensningsanlæg er ikke i tilfredsstillende stand. Eau et assainissement — Rapport chiffres clés (guadeloupe.developpement-durable.gouv.fr) .

(45)

   Samhørighedsfonden gavner de portugisiske regioner i den yderste periferi.

(46)

   Forordning (EU) 2021/1153.

(47)

   Eurostat, kode: HLTH_RS_PRSRG . Mayotte har 81 læger pr. 100 000 borgere, og Fransk Guyana 219, mens EU's gennemsnit er 391.

(48)

   Eurostat, kode: DEMO_R_MLIFEXP . Forventet levetid i Azorerne og Madeira er 78,8 år, og det portugisiske gennemsnit er 81,9.

(49)

   Eurostat, kode: DEMO_R_MINFIND . Børnedødeligheden er næsten tre gange så stor som EU-gennemsnittet i Fransk Guyana (9,7, EU-gennemsnittet er 3,4).

(50)

   Chlordecon, et pesticid, der har været forbudt i EU siden 2003, og som tidligere har været anvendt i Caribien, er forbundet med øget kræftforekomst.

(51)

   Forordning (EU) 2021/522.

(52)

   Forordning (EU) 2021/1059.

(53)

    Fælles holdningsdokument fra medlemsstaterne og regionerne i den yderste periferi fra januar 2022 (outre-mer.gouv.fr) .

(54)

   Som foreslået af respondenterne i den offentlige høring.

(55)

   Eurostat, kode: EDAT_LFSE_16 .

(56)

    Convention Nationale des Associations de Protection de l'Enfant, La protection de l’enfance en Outre-mer. Etat des lieux et phenomenes emergents (cnape.fr) .

(57)

   Forordning (EU) 2021/817.

(58)

   EAC's dashboard.

(59)

   Forordning (EU) 2021/695.

(60)

   Europa-Parlamentet, Regionsudvalget og CPRUP opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at øge deltagelsen i Erasmus+ i regionerne i den yderste periferi og til at fremme udvekslinger med nabolande.

(61)

    Smart Specialisation Platform (ec.europa.eu) COM(2017) 376 final.

(62)

   COM(2020) 628 final.

(63)

FORWARD Fostering research excellence in EU outermost regions (forward-h2020.eu) .

(64)

   Forordning (EU) 2021/1139.

(65)

      BlueInvest (ec.europa.eu) .

(66)

    Study on the impact of COVID-19 on the Outermost Regions — Final Report, oktober 2021 (ec.europa.eu) .

(67)

    Regional impacts of the COVID-19 crisis on the tourist sector — Final Report, august 2021 (ec.europa.eu) .

(68)

    Study on the impact of COVID-19 on the Outermost Regions — Final Report, oktober 2021 (ec.europa.eu) .

(69)

   COM(2021) 812 final.

(70)

     Samhørighedsfonden gælder for de portugisiske regioner i den yderste periferi.

(71)

   Forordning (EU) 2017/2392.

(72)

   COM(2021) 552 final.

(73)

    Transition pathway for tourism (ec.europa.eu) .

(74)

   De 13 OLT'er er associeret med EU: Aruba (NL), Bonaire (NL), Curação (NL), Fransk Polynesien (FR), Frankrigs sydlige og antarktiske områder (FR), Grønland (DK), Ny Kaledonien (FR), Saba (NL), Saint Barthélemy (FR), Sint Eustatius (NL), Sint Maarten (NL), Saint Pierre og Miquelon (FR) og Wallis og Futunaøerne (FR).

(75)

   F.eks. Cultural Creative Cities Monitor og Culture Gems.

(76)

   COM(2020) 380, forpligtelse til at beskytte mindst 30 % af EU's landområde og 30 % af EU's havområde.

(77)

    Natura 2000 (ec.europa.eu) .

(78)

   InvestEU er en budgetgaranti, der har til formål at mobilisere private og offentlige midler til at støtte investeringer i: bæredygtig infrastruktur, forskning, innovation og digitalisering, små virksomheder samt sociale investeringer og færdigheder.

(79)

   Forordning (EU) 2021/783, Arbejdsprogram for Life 2021-2024 — C(2021) 4997 final.

(80)

   EØSU opfordrer i sin udtalelse ECO/567 til, at der gøres en FoI-indsats for havene.

(81)

   I overensstemmelse med EU's biodiversitetsstrategi for 2030 kræver biodiversitetsindsatsen mindst 20 mia. EUR om året. EU-midler og -programmer skal integrere biodiversitet op til 7,5 % af de årlige udgifter i 2024 og 10 % i 2026- 2027.

(82)

     Dette vedrører arter, der endnu ikke er vurderet af Den Internationale Union for Naturbevarelse.

(83)

   CPRUP's erklæring fra november 2021.

(84)

      Move-on-projektet (moveon-project.eu) . 

(85)

   Som foreslået i Europa-Parlamentets beslutning (2020/2120 (INI)).

(86)

    Offentlig høring om reviderede statsstøtteregler for fiskeri- og akvakultursektoren (ec.europa.eu) .

(87)

    Overview of the state of data collection and scientific advice in the EU ORs, with case study on a roadmap towards regular stock assessment in French Guiana — EU's Publikationskontor (ec.europa.eu) .

(88)

   Meddelelse om retningslinjer for analyse af ligevægten mellem fiskekapacitet og fiskerimuligheder (COM(2014) 545).

(89)

   Retningslinjer for behandling af statsstøtte til fiskeri- og akvakultursektoren (EUT C 217 af 2.7.2015, s. 1) som ændret ved meddelelse om ændring af retningslinjerne og Kommissionens forordning (EUT C 422 af 22.11.2018, s. 1).

(90)

    Overview of the state of data collection and scientific advice in the EU ORs (ec.europa.eu) .

(91)

   Særlige programmer for bestemte regioner som følge af disses afsides beliggenhed og ø-karakter, forordning (EU) nr. 228/2013.

(92)

   Betragtning 99 i forordning (EU) 2021/2115.

(93)

   COM(2020) 846 final, SWD(2020) 379, SWD(2020) 374, SWD(2020) 398.

(94)

   EU-retningslinjerne for statsstøtte til landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter 2014-2020 (EUT C 201 af 1.7.2014, s. 1) som forlænget indtil den 31. december 2022 (EUT C 424 af 8.12.2020, s. 30), Kommissionens forordning (EU) nr. 702/2014.

(95)

    Offentlig høring om reviderede statsstøtteregler for landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter (ec.europa.eu) .

(96)

   COM(2022) 133 final.

(97)

   C(2022) 1890.

(98)

   COM(2021) 765 final.

(99)

   COM(2019) 640 final.

(100)

   COM(2021) 568 final.

(101)

   CPRUP's erklæring fra november 2021, fælles holdning for medlemsstaterne og regionerne i den yderste periferi fra januar 2022.

(102)

   Direktiv 2012/27/EU.

(103)

   COM(2021) 557 final.

(104)

   COM(2020) 741 final.

(105)

   COM(2022) 108 final.

(106)

   C(2022) 1890 final.

(107)

   COM(2020) 98 final.

(108)

   COM(2020) 118 final.

(109)

   Forordning (EU) 2021/694.

(110)

   C(2021) 7911 final.

(111)

     C(2021) 9463 final.

(112)

   COM(2020) 67 final.

(113)

   COM(2022) 57 final.

(114)

   De tjenester, der leveres af Egnos, bør dække de territorier, der geografisk er beliggende i Europa, herunder Azorerne, De Kanariske Øer og Madeira, inden udgangen af 2026 (forordning (EU) 2021/696 om oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet).

(115)

   EØSU opfordrer i sin udtalelse ECO/567 til, at der træffes foranstaltninger til at sikre digital adgang i regionerne i den yderste periferi.

(116)

   Nogle partnerlande i Interreg-programmet for Det Indiske Ocean anerkender ikke Mayotte som en fransk region i den yderste periferi.

(117)

   I henhold til artikel 63, stk. 4, i forordning (EU) 2021/1060.

(118)

    Sustainability impact assessment (SIA) in support of Free Trade Agreement (FTA) negotiations between the European Union and the Republic of Indonesia: Final Report (ec.europa.eu) , Sustainability Impact Assessment (SIA) in support of the negotiations for the modernisation of the trade part of the Global Agreement with Mexico (ec.europa.eu) .

(119)

    EU-Mercosur trade agreement: the agreement in principle (ec.europa.eu) .

(120)

   Se også meddelelse om gennemgang af handelspolitikken (ec.europa.eu) . 

(121)

   Rådets afgørelser (EU) 2020/1790, (EU) 2020/1791, (EU) 2020/1792, (EU) 2021/991, Rådets forordning (EU) 2021/2048.

(122)

   CPRUP's erklæring fra november 2021 og også som ønsket af respondenterne i den offentlige høring.

(123)

   Pressemeddelelse fra det franske indenrigsministerium og ministeren for oversøiske territorier den 11. februar 2021.

(124)

   Kilde: Euromed Rights og UNHCR.

(125)

    Forordning (EU) 2021/1147 , betragtning 64,  forordning (EU) 2021/1148 , betragtning 63, forordning (EU) 2021/1149 , betragtning 58: Alle anfører, at de relevante medlemsstater bør sikre, at deres nationale programmer tager fat på de specifikke udfordringer, som regionerne i den yderste periferi står over for i forbindelse med migrationsstyring. 

(126)

   COM(2020) 609 final.

(127)

   COM(2020) 219 final.

(128)

   F.eks. et pilotprojekt med OECD om fremrykning af administrativ kapacitetsopbygning, TAIEX-REGIO PEER 2 PEER, REGIO's fællesskaber af fagfolk, kompetencerammen, integritetspagterne og uddannelsesprogrammet for eksperter.

(129)

    Fælles assistance til projekter i de europæiske regioner (Jaspers) (ec.europa.eu) .

(130)

    TAIEX-REGIO PEER 2 PEER (ec.europa.eu) og fællesskaber af fagfolk.