Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52022AP0232

    Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 8. juni 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2018/842 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen (COM(2021)0555 — C9-0321/2021 — 2021/0200(COD))

    EUT C 493 af 27.12.2022, p. 202–231 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
    EUT C 493 af 27.12.2022, p. 177–206 (GA)

    27.12.2022   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 493/202


    P9_TA(2022)0232

    Bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne (forordningen om indsatsfordeling) ***I

    Ændringer (*) vedtaget af Europa-Parlamentet den 8. juni 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2018/842 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen (COM(2021)0555 — C9-0321/2021 — 2021/0200(COD)) (1)

    (Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

    (2022/C 493/23)

    Ændring 1

    Forslag til forordning

    Betragtning 1

    Kommissionens forslag

    Ændring

    (1)

    Parisaftalen, der blev vedtaget i december 2015 inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), trådte i kraft i november 2016 (»Parisaftalen«). Aftalens parter er blevet enige om at holde stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur et godt stykke under 2 oC over de førindustrielle niveauer og om at fortsætte indsatsen for at begrænse temperaturstigningen til 1,5  oC over de førindustrielle niveauer.

    (1)

    Parisaftalen, der blev vedtaget i december 2015 inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), trådte i kraft i november 2016 (»Parisaftalen«). Aftalens parter er blevet enige om at holde stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur et godt stykke under 2 oC over de førindustrielle niveauer og om at fortsætte indsatsen for at begrænse temperaturstigningen til 1,5  oC over de førindustrielle niveauer , og i den forbindelse lade sig lede af bl.a. principperne om lighed og om fælles, men differentieret ansvar og respektive kapaciteter. Med vedtagelsen af Glasgow-klimapagten i november 2021 erkendte parterne i Parisaftalen, at en fastholdelse af stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til 1,5  oC i væsentlig grad ville mindske risiciene og virkningerne af klimaændringer, og forpligtede sig til at styrke deres 2030-mål inden udgangen af 2022.

    Ændring 2

    Forslag til forordning

    Betragtning 1 a (ny)

    Kommissionens forslag

    Ændring

     

    (1a)

    Behovet for at gøre en indsats for at reducere emissionerne bliver stadig mere presserende, som Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) anførte i sine seneste rapporter af 7. august 2021 med titlen »Climate change 2021: The Physical Science Basis« (klimaændringer 2021: den fysiske videnskabsbasis) og af 28. februar 2022 med titlen »Climate Change 2022: Impacts, Adaptation and Vulnerability« (klimaændringer 2022: indvirkning, tilpasning og sårbarhed). IPCC erklærede med meget stor grad af vished, at klimaændringer er en trussel mod menneskers trivsel og planetens sundhed, og at enhver yderligere forsinkelse i den samordnede, foregribende globale indsats for tilpasning og afbødning vil betyde, at man misser et kortvarigt og hurtigt lukkende vindue af muligheder for at sikre en levedygtig og bæredygtig fremtid for alle. Panelet har nye skøn over mulighederne for, at det globale opvarmningsniveau på 1,5  oC overskrides i de kommende årtier, og konstaterer, at en begrænsning af opvarmningen til tæt på 1,5  oC eller endda 2 oC vil være uden for rækkevidde, medmindre der sker øjeblikkelige, hurtige og omfattende reduktioner af drivhusgasemissionerne. Unionen bør derfor reagere på denne påtrængende nødvendighed ved at optrappe sin indsats og etablere sig som en international leder i kampen mod klimaændringer.

    Ændring 3

    Forslag til forordning

    Betragtning 3

    Kommissionens forslag

    Ændring

    (3)

    Den europæiske grønne pagt (31) kombinerer et omfattende sæt af gensidigt forstærkende foranstaltninger og initiativer, der sigter mod at opnå klimaneutralitet i Unionen inden 2050, og fastlægger en ny vækststrategi, der har til formål at omdanne Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi , hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceanvendelsen . Den har ligeledes til formål at beskytte, bevare og øge Unionens naturkapital og beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede trusler og konsekvenser. Samtidig påvirker denne overgang kvinder og mænd forskelligt og har en særlig indvirkning på visse ugunstigt stillede grupper såsom ældre, personer med handicap og personer med en racemæssig eller etnisk minoritetsbaggrund. Det skal derfor sikres, at overgangen er retfærdig og inklusiv, og at ingen lades i stikken.

    (3)

    Den europæiske grønne pagt (31) udgør et udgangspunkt for opnåelse af Unionens mål om klimaneutralitet senest i 2050 og målet om at opnå negative emissioner derefter som fastsat i artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119  (31a) . Den kombinerer et omfattende sæt af gensidigt forstærkende foranstaltninger og initiativer, der sigter mod at opnå klimaneutralitet i Unionen senest i 2050, og fastlægger en ny vækststrategi, der har til formål at omdanne Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi. Den har ligeledes til formål at beskytte, bevare og øge Unionens naturkapital og beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede trusler og konsekvenser. Samtidig påvirker denne omstilling alle køn forskelligt og har en særlig indvirkning på visse ugunstigt stillede grupper såsom ældre personer , personer med handicap , personer, der lider under energifattigdom eller transportfattigdom og personer med en racemæssig eller etnisk minoritetsbaggrund. Omstillingen påvirker også medlemsstaterne og regionerne forskelligt. Det skal derfor sikres, at omstillingen er retfærdig og inklusiv, og at ingen lades i stikken.

    Ændring 4

    Forslag til forordning

    Betragtning 3 a (ny)

    Kommissionens forslag

    Ændring

     

    (3a)

    For at være socialt acceptable bør klimaambitionerne i denne forordning modsvares af en tilsvarende social ambition. Det øgede ambitionsniveau indebærer væsentlige ændringer i de berørte sektorer, som kan have sociale og arbejdsmarkedsmæssige virkninger. De reviderede emissionsreduktionsmål skal ledsages af tilstrækkelige finansielle og politiske foranstaltninger for at sikre, at de pågældende mål kan opfyldes på en socialt retfærdig måde. Foranstaltningerne kan bl.a. omfatte gennemførelse af konsekvensanalyser for beskæftigelsen, som evaluerer indvirkningen på beskæftigelsen og arbejdsvilkårene både på nationalt og regionalt plan, samt tildeling af nationale midler og EU-midler til at finansiere sociale tilpasningsforanstaltninger og skabelse af kvalitetsjob, ligestilling mellem kønnene, livslang læring, erhvervsuddannelse og social beskyttelse og sikring af effektive kollektive overenskomstforhandlinger. Det er også vigtigt, at der er en rettidig høring og effektiv inddragelse af nationale arbejdsmarkedsparter i de sektorer, der er omfattet af artikel 2 i denne forordning, med hensyn til udvikling og gennemførelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning.

    Ændring 5

    Forslag til forordning

    Betragtning 3 b (ny)

    Kommissionens forslag

    Ændring

     

    (3b)

    Omstillingen til en EU-økonomi, der er forenelig med målet om klimaneutralitet senest i 2050, kan desuden have en særlig indvirkning på visse økonomiske sektorer, navnlig sårbare mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder i disse sektorer. Ved gennemførelsen af denne forordning er det vigtigt, at medlemsstaterne skaber et gunstigt miljø for disse virksomheders omstilling til praksisser, der medfører færre og færre og efterhånden ingen drivhusgasemissioner.

    Ændring 6

    Forslag til forordning

    Betragtning 3 c (ny)

    Kommissionens forslag

    Ændring

     

    (3c)

    De Forenede Nationers Miljøprogram og OECD's globale miljøforum har konkluderet, at miljøforandringer har kønsspecifikke virkninger. Kønsdifferentierede roller resulterer også i differentierede sårbarheder for alle køn for så vidt angår virkningerne af klimaændringer, og klimaændringernes virkninger forværrer ulighederne mellem kønnene.

    Ændring 7

    Forslag til forordning

    Betragtning 4

    Kommissionens forslag

    Ændring

    (4)

    I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (32) (»den europæiske klimalov«) har Unionen fastsat målet om en klimaneutral økonomi inden 2050. Ved nævnte forordning fastsættes der også en bindende EU-forpligtelse om at reducere nettodrivhusgasemissionerne (emissioner efter fratrækning af optag) med mindst 55 % i forhold til 1990-niveauerne inden 2030.

    (4)

    I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (32) (»den europæiske klimalov«) har Unionen fastsat målet om en klimaneutral økonomi senest i 2050 og målet om at opnå negative emissioner derefter . Ved nævnte forordning fastsættes der også en bindende EU-forpligtelse om at reducere nettodrivhusgasemissionerne (emissioner efter fratrækning af optag) med mindst 55 % i forhold til 1990-niveauerne inden 2030. Ved den fastsættes desuden, at hurtige og forudsigelige emissionsreduktioner skal prioriteres ved gennemførelsen af målet, og at optag gennem naturlige dræn samtidig skal øges. Nettooptags bidrag til 2030-målet er begrænset til 225 mio. ton CO2-ækvivalenter, mens resten af målet skal nås gennem direkte emissionsreduktioner.

    Ændring 8

    Forslag til forordning

    Betragtning 5

    Kommissionens forslag

    Ændring

    (5)

    For at gennemføre disse forpligtelser og Unionens bidrag i henhold til Parisaftalen (33), der er vedtaget inden for rammerne af UNFCCC, bør Unionens lovgivningsmæssige ramme for at nå målet for reduktionen af drivhusgasemissionerne tilpasses.

    (5)

    For at gennemføre disse forpligtelser og de nationalt bestemte EU-bidrag i henhold til Parisaftalen (33), der er vedtaget inden for rammerne af UNFCCC, bør Unionens lovgivningsmæssige ramme for at nå målet for reduktionen af drivhusgasemissionerne tilpasses.

    Ændring 9

    Forslag til forordning

    Betragtning 7

    Kommissionens forslag

    Ændring

    (7)

    Selv om emissionshandel også vil finde anvendelse i forbindelse med drivhusgasemissioner fra vej- og søtransport samt fra bygninger, fastholdes anvendelsesområdet for forordning (EU) 2018/842. Forordning (EU) 2018/842 vil derfor fortsat finde anvendelse på drivhusgasemissioner fra indenlandsk sejlads, men ikke fra international sejlads. Drivhusgasemissioner fra en medlemsstat, der er omfattet af forordning (EU) 2018/842, og som skal tages i betragtning i forbindelse med overensstemmelseskontrol, vil fortsat blive fastlagt efter afslutningen af revisioner af opgørelserne i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (34).

    (7)

    Selv om emissionshandel også kan finde anvendelse i forbindelse med drivhusgasemissioner fra vej- og søtransport samt fra bygninger, fastholdes anvendelsesområdet for forordning (EU) 2018/842. Forordning (EU) 2018/842 vil derfor fortsat finde anvendelse på drivhusgasemissioner fra indenlandsk sejlads, men ikke fra international sejlads. Drivhusgasemissioner fra en medlemsstat, der er omfattet af forordning (EU) 2018/842, og som skal tages i betragtning i forbindelse med overensstemmelseskontrol, vil fortsat blive fastlagt efter afslutningen af revisioner af opgørelserne i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (34). Imidlertid er emissionerne fra visse sektorer i de seneste år enten steget eller forblevet stabile.

    Ændring 10

    Forslag til forordning

    Betragtning 9

    Kommissionens forslag

    Ændring

    (9)

    I sine konklusioner af 11. december 2020 nævnte Det Europæiske Råd, at 2030-målet vil blive opfyldt af medlemsstaterne i fællesskab på den mest omkostningseffektive måde, at alle medlemsstater vil deltage i denne indsats under hensyntagen til retfærdighed og solidaritet, samtidig med at ingen lades i stikken, og at det nye 2030-mål skal nås på en måde, der bevarer Unionens konkurrenceevne og tager hensyn til medlemsstaternes forskellige udgangspunkter, særlige nationale forhold og emissionsreduktionspotentiale, herunder for ømedlemsstater og øer, samt den indsats, der gøres.

    (9)

    I sine konklusioner af 11. december 2020 nævnte Det Europæiske Råd, at 2030-målet vil blive opfyldt af medlemsstaterne i fællesskab på den mest omkostningseffektive måde, at alle medlemsstater vil deltage i denne indsats under hensyntagen til retfærdighed og solidaritet, samtidig med at ingen lades i stikken, og at det nye 2030-mål skal nås på en måde, der bevarer Unionens konkurrenceevne og tager hensyn til medlemsstaternes forskellige udgangspunkter, allerede opnåede emissionsreduktioner, særlige nationale forhold og emissionsreduktionspotentiale, herunder for ømedlemsstater og øer, samt den indsats, der gøres.

    Ændring 11

    Forslag til forordning

    Betragtning 9 a (ny)

    Kommissionens forslag

    Ændring

     

    (9a)

    Efter 2030 er det nødvendigt, at Unionen og hver enkelt medlemsstat når det EU-dækkende mål om klimaneutralitet senest i 2050 med det mål at opnå negative emissioner derefter. Forordning (EU) 2018/842 bør sikre, at alle medlemsstater bringes ind på en emissionskurs og vedtager konkrete langsigtede politikker, der fører til opfyldelsen af dette mål.

    Ændring 12

    Forslag til forordning

    Betragtning 10

    Kommissionens forslag

    Ændring

    (10)

    For at nå målet om at reducere drivhusgasemissionerne med 55 % vil de sektorer, der er omfattet af forordning (EU) 2018/842, skulle reducere deres emissioner gradvist, indtil de når - 40 % i forhold til 2005-niveauerne i 2030 .

    (10)

    For at implementere Unionens forpligtelser i henhold til Parisaftalen og nå målet om at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 55 % vil alle de sektorer, der er omfattet af forordning (EU) 2018/842, skulle reducere deres emissioner gradvist, indtil de i 2030 når - 40 % i forhold til 2005-niveauerne.

    Ændring 13

    Forslag til forordning

    Betragtning 11

    Kommissionens forslag

    Ændring

    (11)

    Med henblik herpå skal målet for reduktionen af drivhusgasemissionerne for 2030 revideres for hver medlemsstat. Ved revisionen af målet for reduktionen af drivhusgasemissionerne bør den samme metode anvendes, som da forordning (EU) 2018/842 først blev vedtaget, hvor de nationale bidrag blev fastsat under hensyntagen til medlemsstaternes forskellige kapaciteter og muligheder for omkostningseffektivitet for at sikre en retfærdig og afbalanceret fordeling af indsatsen. Hver enkelt medlemsstats reduktion af drivhusgasemissioner i 2030 bør derfor fastsættes i forhold til dens evaluerede drivhusgasemissioner for 2005, der er omfattet af denne forordning, med undtagelse af verificerede drivhusgasemissioner fra anlæg, der var i drift i 2005, og som først blev inkluderet i Unionens emissionshandelssystem efter 2005.

    (11)

    Med henblik herpå skal målet for reduktionen af drivhusgasemissionerne for 2030 revideres for hver medlemsstat. Ved revisionen af målet for reduktionen af drivhusgasemissionerne anvendes den samme metode, som da forordning (EU) 2018/842 først blev vedtaget, hvor de nationale bidrag blev fastsat under hensyntagen til medlemsstaternes forskellige kapaciteter og muligheder for omkostningseffektivitet for at sikre en retfærdig og afbalanceret fordeling af indsatsen. Fordelingen af medlemsstaternes mål konvergerer imidlertid ikke, hvilket bør tages i betragtning, når det vurderes, hvordan de nationale mål bidrager til målet om klimaneutralitet senest ved udgangen af 2050 på en omkostningseffektiv og retfærdig måde. Hver enkelt medlemsstats reduktion af drivhusgasemissioner i 2030 bør derfor fastsættes i forhold til dens evaluerede drivhusgasemissioner for 2005, der er omfattet af denne forordning, med undtagelse af verificerede drivhusgasemissioner fra anlæg, der var i drift i 2005, og som først blev inkluderet i Unionens emissionshandelssystem efter 2005.

    Ændring 14

    Forslag til forordning

    Betragtning 11 a (ny)

    Kommissionens forslag

    Ændring

     

    (11a)

    I Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2020 om en EU-strategi for reduktion af metanemissioner blev det påpeget, at metan er en kraftig drivhusgas, der kun overgås af kuldioxid, hvad angår dens samlede bidrag til klimaændringerne. På molekylært plan er metan kraftigere end kuldioxid. Selv om metan forbliver i atmosfæren i kortere tid end kuldioxid, har den en betydelig indvirkning på klimaet. I september 2021 offentliggjorde Den Europæiske Union og USA den globale metanaftale, som mere end 100 lande i alt har tilsluttet sig siden da. Underskriverne af aftalen sigter mod senest i 2030 at nå det kollektive mål om at reducere de globale metanemissioner med mindst 30 % i forhold til 2020-niveauerne og forbedre rapporteringsstandarderne. Metan, dinitrogenoxid og såkaldte F-gasser tegner sig tilsammen for over 20 % af Unionens drivhusgasemissioner. I betragtning af disse forpligtelser og den kortvarige karakter af mange af disse drivhusgasser er det hensigtsmæssigt at fastsætte et eller flere EU-mål for alle andre drivhusgasemissioner end CO2 i alle sektorer.

    Ændring 15

    Forslag til forordning

    Betragtning 13

    Kommissionens forslag

    Ændring

    (13)

    Covid-19-pandemien har påvirket Unionens økonomi og emissionsniveau i et omfang, der endnu ikke kan kvantificeres fuldt ud. På den anden side udruller Unionen sin største stimuluspakke nogensinde, som også har en potentiel indvirkning på emissionsniveauet. På grund af disse usikkerheder er det hensigtsmæssigt at revidere emissionsdataene 2025 og om nødvendigt justere de årlige emissionstildelinger .

    (13)

    Covid-19-pandemien har påvirket Unionens økonomi og emissionsniveau i et omfang, der endnu ikke kan kvantificeres fuldt ud. På den anden side udruller Unionen sin største stimuluspakke nogensinde, der har til formål at sikre en grøn genopretning, samtidig med at den har en potentiel indvirkning på emissionsniveauet. Det er hensigtsmæssigt at opretholde en stabil, forudsigelig og ambitiøs reguleringsmæssig kurs for emissioner hele det nuværende tiår for at sikre både de nødvendige emissionsreduktioner og planlægningsmæssig sikkerhed .

    Ændring 16+55

    Forslag til forordning

    Betragtning 14

    Kommissionens forslag

    Ændring

    (14)

    De årlige emissionstildelinger for årene 2026-2030 bør derfor ajourføres i 2025. Dette bør baseres på en omfattende revision af de nationale opgørelsesdata, som Kommissionen har foretaget for at bestemme de gennemsnitlige drivhusgasemissioner for hver medlemsstat i årene 2021, 2022 og 2023.

    udgår

    Ændring 17

    Forslag til forordning

    Betragtning 14 a (ny)

    Kommissionens forslag

    Ændring

     

    (14a)

    I overensstemmelse med forordning (EU) 2021/1119 bør det prioriteres at sikre reduktion af direkte emissioner, som vil skulle suppleres med øgede CO2-optag for at opnå klimaneutralitet. Forordning (EU) 2021/1119 anerkender, at kulstofdræn omfatter naturlige og teknologiske løsninger. Den rolle, som teknologiske løsninger til kulstofoptag spiller, er også blevet behandlet i flere rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer, navnlig i arbejdsgruppe III's bidrag til den sjette vurderingsrapport. Det er vigtigt, at der indføres en EU-ordning for certificering af sikker og permanent lagret kulstofoptag ved hjælp af teknologiske løsninger, og at en sådan ordning giver medlemsstaterne og markedsoperatørerne klarhed om, hvordan sådanne optag kan øges. Når en sådan certificeringsordning er i kraft, kan der foretages en analyse af opgørelsen af sådanne optag i henhold til EU-retten, herunder om opgørelsen af sådanne optag påvirker de emissioner, der er omfattet af forordning (EU) 2018/842, under fuld overholdelse af betingelserne i artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1119. Sådanne optag er supplerende og kompenserer ikke for den nødvendige reduktion af emissionerne i overensstemmelse med Unionens klimamål i forordning (EU) 2021/1119.

    Ændring 18

    Forslag til forordning

    Betragtning 15

    Kommissionens forslag

    Ændring

    (15)

    I henhold til forordning (EU) 2018/842 kan annullering af en begrænset mængde emissionskvoter i Den Europæiske Unions emissionshandelssystem tages i betragtning i forbindelse med visse medlemsstaters overholdelse af forordning (EU) 2018/842. Grundet den særlige opbygning af Maltas økonomi ligger det nationale reduktionsmål for Malta, som er baseret på BNP pr. indbygger, væsentligt over landets omkostningseffektive reduktionspotentiale, og i betragtning heraf er det hensigtsmæssigt at øge Maltas adgang til denne fleksibilitet, uden at det går ud over Unionens 2030-mål om emissionsreduktioner.

    (15)

    I henhold til forordning (EU) 2018/842 kan annullering af en begrænset mængde emissionskvoter i Den Europæiske Unions emissionshandelssystem tages i betragtning i forbindelse med visse medlemsstaters overholdelse af forordning (EU) 2018/842. Grundet den særlige opbygning af Maltas økonomi ligger det nationale reduktionsmål for Malta, som er baseret på BNP pr. indbygger, væsentligt over landets omkostningseffektive reduktionspotentiale, og i betragtning heraf er det hensigtsmæssigt at øge Maltas adgang til denne fleksibilitet, uden at det går ud over Unionens 2030-mål om emissionsreduktioner. De medlemsstater, der har ret til denne fleksibilitet, men som ikke gjorde brug af den inden for 2019- rammerne under forordning (EU) 2018/842, bør gives mulighed for at revidere denne beslutning for at tage hensyn til de nyligt foreslåede nationale reduktionsmål. De pågældende medlemsstater bør også få lov til at revidere deres indberettede procentsatser oftere.

    Ændring 19

    Forslag til forordning

    Betragtning 16 a (ny)

    Kommissionens forslag

    Ændring

     

    (16a)

    For at sikre og tilskynde til, at medlemsstaterne overholder deres minimumsbidrag for perioden fra 2021 til 2030 i henhold til forordning (EU) 2018/842 som ændret, bør de korrigerende foranstaltninger styrkes og knyttes tættere sammen med de integrerede nationale energi- og klimaplaner som omhandlet i forordning (EU) 2018/1999. Hvis en medlemsstat overskrider sine årlige emissionstildelinger i to på hinanden følgende år, bør den pågældende medlemsstat revidere sin integrerede nationale energi- og klimaplan, som den har fået forelagt i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1999, idet den samtidig giver offentligheden mulighed for at deltage i processen.

    Ændring 20

    Forslag til forordning

    Betragtning 16 b (ny)

    Kommissionens forslag

    Ændring

     

    (16b)

    Unionen og medlemsstaterne er parter i De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas (UNECE's) konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (»Århuskonventionen«)  (1a) . Offentlig kontrol og adgang til domstolsprøvelse er en afgørende del af Unionens demokratiske værdier og et værktøj til sikring af retsstatsprincippet. I sin meddelelse af 14. oktober 2020 om forbedret adgang til domstolsprøvelse på miljøområdet i Unionen og medlemsstaterne, anerkendte Kommissionen, at adgang til domstolsprøvelse ikke er garanteret i alle medlemsstater, og opfordrede Rådet og Europa-Parlamentet til at indføre udtrykkelige bestemmelser om adgang til domstolsprøvelse i sektorlovgivning. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte en bestemmelse, der sikrer offentlighedens adgang til domstolsprøvelse i forbindelse med foranstaltninger til gennemførelse af forordning (EU) 2018/842 som ændret.

    Ændring 21

    Forslag til forordning

    Betragtning 16 c (ny)

    Kommissionens forslag

    Ændring

     

    (16c)

    For at kunne opfylde målene i forordning (EU) 2018/842 som ændret og i anden EU-lovgivning, navnlig målene i forordning (EU) 2021/1119, bør Unionen og medlemsstaterne gøre brug af den nyeste videnskab, når de gennemfører politikker. Rådgivningen fra det europæiske videnskabeligt rådgivende organ om klimaændringer, der er oprettet ved artikel 3 i forordning (EU) 2021/1119, bør derfor tages i betragtning overalt i forordning (EU) 2018/842 som ændret, hvor det er relevant.

    Ændring 22

    Forslag til forordning

    Betragtning 18

    Kommissionens forslag

    Ændring

    (18)

    Fastsættelsen af mere ambitiøse mål i henhold til forordning (EU) 2018/841 vil reducere medlemsstaternes kapacitet til at generere nettooptag, der kan anvendes til overholdelse i henhold til forordning (EU) 2018/842. Desuden vil opdelingen af LULUCF-fleksibiliteten i to separate tidsperioder yderligere begrænse tilgængeligheden af nettooptag med henblik på overholdelse af forordning (EU) 2018/842. Som følge heraf kan nogle medlemsstater stå over for udfordringer med hensyn til at nå deres mål i henhold til forordning (EU) 2018/842, mens nogle medlemsstater, de samme eller andre, kan generere nettooptag, som ikke kan anvendes til at overholde forordning (EU) 2018/842. Så længe Unionens mål som fastsat i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 er opfyldt, navnlig med hensyn til den maksimale grænse for bidraget fra nettooptag, bør der oprettes en ny frivillig mekanisme i form af en yderligere reserve, som vil hjælpe overholdende medlemsstaterne med at opfylde deres forpligtelser.

    udgår

    Ændring 23

    Forslag til forordning

    Betragtning 18 a (ny)

    Kommissionens forslag

    Ændring

     

    (18a)

    I betragtning af den langsigtede dimension af en effektiv klimabeskyttelse i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/1119 og Unionens forpligtelse til Parisaftalens målsætninger vil klarhed omkring medlemsstaternes individuelle langsigtede reduktionsforløb efter 2030 give mulighed for mere nøjagtig politisk planlægning. Det er derfor hensigtsmæssigt at medtage en proces, der fastsætter nationale reduktionsveje for hver enkelt medlemsstat med henblik på at nå klimaneutralitet senest ved udgangen af 2050.

    Ændring 24

    Forslag til forordning

    Artikel 1 — stk. 1 — nr. - 1 (nyt)

    Forordning (EU) 2018/842

    Titel

    Gældende ordlyd

    Ændring

     

    -1.

    Titlen affattes således:

    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013.

     

    »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 og derefter som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013«

    Ændring 25

    Forslag til forordning

    Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1

    Forordning (EU) 2018/842

    Artikel 1

    Kommissionens forslag

    Ændring

    1)

    I artikel 1 , erstattes »30 %« med "40 %.

    1)

    Artikel 1 affattes således:

    »Denne forordning fastsætter forpligtelser for medlemsstaterne angående deres mindstebidrag for perioden fra 2021 til 2030 til opfyldelse af Unionens mål om i 2030 at have reduceret sine drivhusgasemissioner i de sektorer, der er omfattet af denne forordnings artikel 2, med 40 % i forhold til niveauet i 2005. Forordningen bidrager til det langsigtede mål om klimaneutralitet i Unionen senest i 2050 med det formål at opnå negative emissioner derefter. Den bidrager derved til opfyldelsen af målene i forordning (EU) 2021/1119 og i Parisaftalen. Denne forordning indeholder også regler om fastsættelse af årlige emissionstildelinger og evaluering af medlemsstaternes fremskridt med hensyn til ydelsen af deres mindstebidrag og baner vejen for fastsættelse af Unionens emissionsreduktionsmål for tiden efter 2030 i de sektorer, der er omfattet af denne forordnings artikel 2, stk. 1.«

    Ændring 26

    Forslag til forordning

    Artikel 1 — stk. 1 — nr. 2 a (nyt)

    Forordning (EU) 2018/842

    Artikel 2 — stk. 1 a (nyt)

    Kommissionens forslag

    Ændring

     

    2a)

    I artikel 2 tilføjes følgende stykke:

    »1a.     Med henblik på denne forordning kan kun biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der opfylder bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001  (1a) , anses for at have nul emissioner. Hvis andelen af biobrændstoffer og flydende biobrændsler samt andelen af biomassebrændsler, der forbruges inden for transport, og som er fremstillet af fødevare- og foderafgrøder, er højere end den maksimale andel, der er fastsat i artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001, anses de ikke længere for at have nulemissioner i forbindelse med nærværende forordning. Inden udgangen af januar 2024 forelægger Kommissionen, hvor det er relevant, Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsmæssigt forslag om ændring af reglerne om de krav til fastlæggelse af og rapportering om drivhusgasemissioner, der er nedfældet i forordning (EU) 2018/1999, i overensstemmelse med denne artikel.«

    Ændring 27+57cp+75

    Forslag til forordning

    Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3

    Forordning (EU) 2018/842

    Artikel 4 — stk. 2 og 3

    Kommissionens forslag

    Ændring

    (3)

    Artikel 4, stk. 2 og 3, affattes således:

    3)

    Artikel 4, stk. 2 og 3, affattes således:

    "2.   Med forbehold af de fleksibilitetsmuligheder, der er fastsat i nærværende forordnings artikel 5, 6 og 7, og tilpasningen i henhold til dennes artikel 10, stk. 2, og under hensyntagen til eventuelle nedsættelser som følge af anvendelsen af artikel 7 i afgørelse nr. 406/2009/EF skal hver medlemsstat sikre, at dens drivhusgasemissioner:

    "2.   Med forbehold af de fleksibilitetsmuligheder, der er fastsat i nærværende forordnings artikel 5, 6 og 7, og tilpasningen i henhold til dennes artikel 10, stk. 2, og under hensyntagen til eventuelle nedsættelser som følge af anvendelsen af artikel 7 i afgørelse nr. 406/2009/EF skal hver medlemsstat sikre, at dens drivhusgasemissioner:

    a)

    i årene 2021 og 2022 ikke overstiger det loft, der er defineret ved et lineært forløb, som tager sit udgangspunkt i gennemsnittet af dens drivhusgasemissioner i 2016, 2017 og 2018 som fastsat i henhold til nærværende artikels stk. 3 og slutter i 2030 ved det loft, der for den pågældende medlemsstat er fastsat i kolonne 1 i bilag I til nærværende forordning. En medlemsstats lineære forløb begynder enten fem tolvtedele inde i tidsrummet fra 2019 til 2020 eller i 2020, alt efter hvad der resulterer i en lavere tildeling til den pågældende medlemsstat

    a)

    i årene 2021 og 2022 ikke overstiger det loft, der er defineret ved et lineært forløb, som tager sit udgangspunkt i gennemsnittet af dens drivhusgasemissioner i 2016, 2017 og 2018 som fastsat i henhold til nærværende artikels stk. 3 og slutter i 2030 ved det loft, der for den pågældende medlemsstat er fastsat i kolonne 1 i bilag I til nærværende forordning. En medlemsstats lineære forløb begynder enten fem tolvtedele inde i tidsrummet fra 2019 til 2020 eller i 2020, alt efter hvad der resulterer i en lavere tildeling til den pågældende medlemsstat

    b)

    i årene 2023 , 2024 og 2025 ikke overstiger det loft, der er defineret ved et lineært forløb, som tager sit udgangspunkt i 2022 ved den årlige emissionstildeling for den pågældende medlemsstat , som fastsat i henhold til nærværende artikels stk. 3 for det pågældende år, og slutter i 2030 ved det loft, der for den pågældende medlemsstat er fastsat i kolonne 2 i bilag I til nærværende forordning

    b)

    i årene 2023 til 2030 ikke overstiger det loft, der er defineret ved et lineært forløb, baseret på gennemsnittet af dens drivhusgasemissioner i 2016, 2017 og 2018 , som fastsat i henhold til nærværende artikels stk. 3 for det pågældende år, og slutter i 2030 ved det loft, der for den pågældende medlemsstat er fastsat i kolonne 2 i bilag I til nærværende forordning . En medlemsstats lineære forløb begynder enten fem tolvtedele inde i tidsrummet fra 2019 til 2020 eller i 2020, alt efter hvad der resulterer i en lavere tildeling til den pågældende medlemsstat

    c)

    i årene 2026 til 2030 ikke overstiger det loft, der er defineret ved et lineært forløb, som tager sit udgangspunkt i 2024 i gennemsnittet af dens drivhusgasemissioner i årene 2021, 2022 og 2023, som medlemsstaten har forelagt i henhold til artikel 26 i forordning (EU) 2018/1999, og slutter i 2030 ved det loft, der for den pågældende medlemsstat er fastsat i kolonne 2 i bilag I til nærværende forordning.

     

    3.    Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter de årlige emissionstildelinger for hver medlemsstat for årene fra 2021 til 2030 i ton CO2-ækvivalenter i overensstemmelse med de lineære forløb, der er fastsat i stk. 2.

    3.    I tæt samråd med medlemsstaterne vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der fastsætter de årlige emissionstildelinger for hver medlemsstat for årene fra 2021 til 2030 i ton CO2-ækvivalenter i overensstemmelse med de lineære forløb, der er fastsat i stk. 2.

    For årene 2021 og 2022 fastsætter Kommissionen de årlige emissionstildelinger på grundlag af en omfattende gennemgang af de seneste nationale opgørelsesdata for årene 2005 og 2016 til 2018, som medlemsstaterne har forelagt i henhold til artikel 7 i forordning (EU) nr. 525/2013, og angiver værdien for de enkelte medlemsstaters drivhusgasemissioner for 2005, der anvendes til at fastsætte disse årlige emissionstildelinger.

    For årene 2021 og 2022 fastsætter Kommissionen de årlige emissionstildelinger på grundlag af en omfattende gennemgang af de seneste nationale opgørelsesdata for årene 2005 og 2016 til 2018, som medlemsstaterne har forelagt i henhold til artikel 7 i forordning (EU) nr. 525/2013, og angiver værdien for de enkelte medlemsstaters drivhusgasemissioner for 2005, der anvendes til at fastsætte disse årlige emissionstildelinger.

    For årene 2023 , 2024 og 2025 fastsætter Kommissionen de årlige emissionstildelinger på grundlag af værdien for hver medlemsstats drivhusgasemissioner for 2005 som angivet i medfør af andet afsnit og de reviderede værdier af de nationale opgørelsesdata for årene 2016 til 2018, jf. andet afsnit.

    For årene 2023 -2030 fastsætter Kommissionen de årlige emissionstildelinger på grundlag af værdien for hver medlemsstats drivhusgasemissioner for 2005 som angivet i medfør af andet afsnit og de reviderede værdier af de nationale opgørelsesdata for årene 2016 til 2018, jf. andet afsnit.

    For årene 2026 til 2030 fastsætter Kommissionen de årlige emissionstildelinger på grundlag af værdien for hver medlemsstats drivhusgasemissioner for 2005 som angivet i medfør af andet afsnit og en omfattende gennemgang af de seneste nationale opgørelsesdata for årene 2021 til 2023, som forelægges af medlemsstaterne i henhold til artikel 26 i forordning (EU) 2018/1999.

     

    Ændring 28

    Forslag til forordning

    Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3 a (nyt)

    Forordning (EU) 2018/842

    Artikel 4 — stk. 5 a (nyt)

    Kommissionens forslag

    Ændring

     

    3a)

    I artikel 4 tilføjes følgende stykke:

    »5a.     "De foranstaltninger, der træffes for at begrænse drivhusgasemissionerne, jf. stk. 1, 2 og 3, gennemføres i overensstemmelse med en retfærdig og rimelig omstilling for alle. Kommissionen fastlægger fælles retningslinjer for måder til at støtte medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af denne retfærdige og rimelige omstilling for alle.«

    Ændring 29

    Forslag til forordning

    Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3 b (nyt)

    Forordning (EU) 2018/842

    Artikel 4 a (ny)

    Kommissionens forslag

    Ændring

     

    3b)

    Følgende artikel indsættes:

     

    »Artikel 4a

     

    Minimumsemissionsreduktionsbidrag fra andre drivhusgasser end C02 for 2030

     

    1.     Senest i juli 2023 forelægger Kommissionen, hvor det er relevant, Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag om fastsættelse af et eller flere EU-dækkende mål for reduktion af ikke-CO2-emissioner, der er omfattet af artikel 2, stk. 1, i denne forordning, senest i 2030. Målet eller målene afstemmes med de anslåede emissionsreduktioner, der er nødvendige for at nå det mål, der er fastsat i artikel 1 i denne forordning, og det mål, der er fastsat i artikel 2 i forordning (EU) 2021/1119, og foreslås efter tæt samråd med det videnskabelige rådgivende organ om klimaændringer.

     

    2.     Senest den 31. juli 2023 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med en vurdering af de EU-dækkende ikke-CO2-emissionsreduktioner, der er planlagt og gennemført i henhold til relevant lovgivning og relevante politikker på EU-plan og nationalt plan, herunder de integrerede nationale energi- og klimaplaner i henhold til forordning (EU) 2018/1999 og de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115  (1a) . Hvis Kommissionen forelægger et lovgivningsforslag i henhold til stk. 1 og vurderer, at ikke-CO2-emissionsreduktionerne ikke forventes at nå det eller de mål, der er omhandlet i nævnte stykke, fremsætter Kommissionen henstillinger om yderligere afbødende foranstaltninger, og medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger.

     

    3.     Hvis Kommissionen i den rapport, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, eller i sin årlige vurdering i henhold til artikel 26 i forordning (EU) 2018/1999 konkluderer, at Unionen ikke gør tilstrækkelige fremskridt med hensyn til at opfylde minimumsemissionsbidraget for så vidt angår ikke-CO2-emissioner i henhold til artikel 1 i denne forordning, forelægger Kommissionen, hvis det er relevant, lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet, som kan omfatte sektorspecifikke mål eller sektorspecifikke foranstaltninger eller begge dele med henblik herpå.«

    Ændring 30

    Forslag til forordning

    Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3 c (nyt)

    Forordning (EU) 2018/842

    Artikel 5 — stk. 1 og 2

    Gældende ordlyd

    Ændring

     

    3c)

    Artikel 5, stk. 1 og 2, affattes således:

    1.   For årene 2021- 2025 kan en medlemsstat låne en mængde på op til 10  % af sin årlige emissionstildeling for det efterfølgende år.

    »1.   For årene 2021- 2029 kan en medlemsstat låne en mængde på op til 5  % af sin årlige emissionstildeling for det efterfølgende år.«

    2.     For årene 2026 til 2029 kan en medlemsstat låne en mængde på op til 5 % af sin årlige emissionstildeling for det efterfølgende år.

     

    Ændring 31

    Forslag til forordning

    Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3 d (nyt)

    Forordning (EU) 2018/842

    Artikel 5 — stk. 3 — litra a

    Gældende ordlyd

    Ændring

     

    3d)

    Artikel 5, stk. 3, litra a), affattes således:

    a)

    for året 2021 henlægge den overskydende del af sin årlige emissionstildeling til de efterfølgende år frem til 2030 , samt

    »a)

    for året 2021 henlægge den overskydende del af sin årlige emissionstildeling i en størrelsesorden på op til 5 % af sine årlige emissionstildelinger til de efterfølgende år frem til 2025 , samt«

    Ændring 32

    Forslag til forordning

    Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3 e (nyt)

    Forordning (EU) 2018/842

    Artikel 5 — stk. 3 — litra b

    Gældende ordlyd

    Ændring

     

    3e)

    Artikel 5, stk. 3, litra b), affattes således:

    b)

    for årene 2022- 2029 henlægge den overskydende del af sin årlige emissionstildeling i en størrelsesorden på op til 30  % af sine årlige emissionstildelinger frem til det pågældende år til de efterfølgende år frem til 2030 .

    »b)

    for årene 2022- 2024 henlægge den overskydende del af sin årlige emissionstildeling i en størrelsesorden på op til 10  % af sine årlige emissionstildelinger frem til det pågældende år til de efterfølgende år frem til 2025« .

    Ændring 33

    Forslag til forordning

    Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3 f (nyt)

    Forordning (EU) 2018/842

    Artikel 5 — stk. 3 — litra b a (nyt)

    Kommissionens forslag

    Ændring

     

    3f)

    I artikel 5, pkt. 3, tilføjes følgende litra:

    »ba)

    for årene 2026-2029 henlægge den overskydende del af sin årlige emissionstildeling i en størrelsesorden på op til 10 % af sine årlige emissionstildelinger frem til det pågældende år til de efterfølgende år frem til 2030.«

    Ændring 34

    Forslag til forordning

    Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3 g (nyt)

    Forordning (EU) 2018/842

    Artikel 5 — stk. 4

    Gældende ordlyd

    Ændring

     

    3g)

    Artikel 5, stk. 4, affattes således:

    4.   En medlemsstat kan overføre op til 5 % af sin årlige emissionstildeling i et givet år til andre medlemsstater for årene 2021-2025 og op til 10 % for årene 2026-2030 . Den modtagende medlemsstat kan anvende den pågældende mængde med henblik på at overholde kravene i artikel 9 for det givne år eller for efterfølgende år frem til 2030 .

    »4.   En medlemsstat kan overføre op til 5 % af sin årlige emissionstildeling i et givet år til andre medlemsstater for årene 2021-2025. Den modtagende medlemsstat kan anvende den pågældende mængde med henblik på at overholde kravene i artikel 9 for det givne år eller for efterfølgende år frem til 2025 .

     

    En medlemsstat kan overføre op til 5 % af sin årlige emissionstildeling i et givet år til andre medlemsstater for årene 2026-2030. Den modtagende medlemsstat kan anvende den pågældende mængde med henblik på at overholde kravene i artikel 9 for det givne år eller for efterfølgende år frem til 2030.

     

    Medlemsstaterne underretter Kommissionen om alle tiltag, der gennemføres i henhold til dette stykke, og om overførselsprisen pr. ton CO2--ækvivalent.«

    Ændring 35

    Forslag til forordning

    Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3 h (nyt)

    Forordning (EU) 2018/842

    Artikel 5 — stk. 6

    Gældende ordlyd

    Ændring

     

    3h)

    Artikel 5, stk. 6, affattes således:

    Medlemsstaterne kan anvende indtægter fra overførelser af årlige emissionstildelinger i henhold til stk. 4 og 5 til at bekæmpe klimaændringer i Unionen eller i tredjelande. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om eventuelle tiltag, der træffes i henhold til nærværende stykke.

    »Medlemsstaterne skal anvende indtægter fra overførelser af årlige emissionstildelinger i henhold til stk. 4 og 5 til at bekæmpe klimaændringer i Unionen eller i tredjelande. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om eventuelle tiltag, der træffes i henhold til nærværende stykke , og offentliggør disse oplysninger i et lettilgængeligt format . En medlemsstat, som overfører årlige emissionstildelinger til en anden medlemsstat, skal offentliggøre registreringen af overførelsen og offentliggøre det vederlag, der er modtaget for tildelingerne.«

    Ændring 36

    Forslag til forordning

    Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3 i (nyt)

    Forordning (EU) 2018/842

    Artikel 6 — stk. 3 — afsnit 2

    Gældende ordlyd

    Ændring

     

    3i)

    Artikel 6, stk. 3, afsnit 2, affattes således:

    De medlemsstater, der er opført i bilag II, kan beslutte at nedjustere den procentdel, der er givet underretning om, én gang i 2024 og én gang i 2027. I så fald underretter den pågældende medlemsstat Kommissionen herom senest den 31. december 2024 henholdsvis senest den 31. december 2027.

    »De medlemsstater, der er opført i bilag II, kan beslutte at revidere deres underretningsafgørelse inden 2023 og at nedjustere den procentdel, der er givet underretning om, én gang i 2024 og én gang i 2027. I så fald underretter den pågældende medlemsstat Kommissionen herom henholdsvis senest den 31. december 2023 , 31. december 2024 eller 31. december 2027.«

    Ændring 37

    Forslag til forordning

    Artikel 1 — stk. 1 — nr. 5 a (nyt)

    Forordning (EU) 2018/842

    Artikel 8

    Gældende ordlyd

    Ændring

     

    5a)

    Artikel 8 affattes således:

    Artikel 8

    Artikel 8

    Korrigerende foranstaltninger

    Korrigerende foranstaltninger

    1.   Hvis Kommissionen i sin årlige vurdering i henhold til artikel 21 i forordning (EU) nr. 525 / 2013 og under hensyntagen til den påtænkte anvendelse af de fleksibilitetsmuligheder, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 5, 6 og 7, konstaterer, at en medlemsstat ikke gør tilstrækkelige fremskridt med at opfylde forpligtelserne i nærværende forordnings artikel 4, skal den pågældende medlemsstat inden for tre måneder forelægge Kommissionen en korrigerende handlingsplan, der omfatter:

    »1.   Hvis Kommissionen i sin årlige vurdering i henhold til artikel 29 i forordning (EU) 2018 / 1999 og under hensyntagen til den påtænkte anvendelse af de fleksibilitetsmuligheder, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 5, 6 og 7, konstaterer, at en medlemsstat ikke gør tilstrækkelige fremskridt med at opfylde forpligtelserne i nærværende forordnings artikel 4, skal den pågældende medlemsstat inden for tre måneder forelægge Kommissionen en korrigerende handlingsplan, der omfatter:

     

    -a)

    en detaljeret redegørelse for årsagerne til, at medlemsstaten ikke gør tilstrækkelige fremskridt i retning af at opfylde sine forpligtelser i henhold til denne forordnings artikel 4

     

    -

    ab) den samlede EU-finansiering, som medlemsstaten har modtaget til udgifter og investeringer i forbindelse med klimaet og den grønne omstilling, hvordan anvendelsen af disse midler har bidraget til at opfylde dens forpligtelser i henhold til denne forordnings artikel 4, og hvordan den agter at anvende denne finansiering til at opfylde disse forpligtelser

    a)

    yderligere foranstaltninger, som medlemsstaten skal gennemføre for at opfylde sine specifikke forpligtelser efter artikel 4 gennem nationale politikker og foranstaltninger og ved at gennemføre Unionens tiltag

    a)

    yderligere foranstaltninger, som medlemsstaten skal gennemføre for at opfylde sine specifikke forpligtelser efter artikel 4 gennem nationale politikker og foranstaltninger og ved at gennemføre Unionens tiltag

    b)

    en stram tidsplan for gennemførelsen af sådanne tiltag, som gør det muligt at foretage en vurdering af de årlige fremskridt med gennemførelsen.

    b)

    en stram tidsplan for gennemførelsen af sådanne tiltag, som gør det muligt at foretage en vurdering af de årlige fremskridt med gennemførelsen. Hvis en medlemsstat har oprettet et nationalt rådgivende organ om klima, skal den rådføre sig med dette organ for at identificere de nødvendige foranstaltninger

     

    ba)

    en angivelse af den mængde yderligere emissionsreduktioner, som medlemsstaten anslår, at disse politikker og foranstaltninger vil føre til, og den anvendte metode til at anslå disse yderligere emissionsreduktioner

     

    bb)

    en redegørelse for, hvordan den korrigerende handlingsplan vil styrke medlemsstatens integrerede nationale energi- og klimaplan, der er vedtaget i henhold til forordning (EU) 2018/1999.

     

    1a.     Hvis en medlemsstat overskrider sin årlige emissionstildeling i to eller flere på hinanden følgende år, skal den revidere sin integrerede nationale energi- og klimaplan og sin langsigtede strategi i henhold til forordning (EU) 2018/1999. Medlemsstaten skal færdiggøre denne revision inden for 6 måneder. Kommissionen skal fremsætte henstillinger til, hvordan den integrerede nationale energi- og klimaplan eller den nationale langsigtede strategi — eller dem begge — skal revideres. Medlemsstaten underretter Kommissionen om de reviderede planer sammen med en erklæring om, hvordan de foreslåede revisioner skal afhjælpe den manglende overholdelse af de årlige emissionstildelinger, og hvordan den har reageret på Kommissionens henstillinger, hvor det er relevant. Hvis den integrerede nationale energi- og klimaplan eller den langsigtede strategi ikke er blevet ændret i væsentlig grad, offentliggør medlemsstaten en forklaring med sin begrundelse.

    2.   I overensstemmelse med sit årlige arbejdsprogram bistår Det Europæiske Miljøagentur Kommissionen i arbejdet med at vurdere alle sådanne korrigerende handlingsplaner.

    2.   I overensstemmelse med sit årlige arbejdsprogram bistår Det Europæiske Miljøagentur og det videnskabelige rådgivende organ om klimaændringer, der er oprettet ved artikel 3 i forordning (EU) 2021/1119, Kommissionen i arbejdet med at vurdere eventuelle korrigerende handlingsplaner.

    3.   Kommissionen kan afgive en udtalelse om holdbarheden af de korrigerende handlingsplaner, der er forelagt i overensstemmelse med stk. 1, og skal i så fald gøre det senest fire måneder efter modtagelsen af disse planer. Den berørte medlemsstat skal tage nøje hensyn til Kommissionens udtalelse og kan revidere sine korrigerende handlingsplaner i overensstemmelse hermed .

    3.   Kommissionen afgiver en udtalelse om holdbarheden af de korrigerende handlingsplaner, der er forelagt i overensstemmelse med stk. 1, og skal i så fald gøre det senest fire måneder efter modtagelsen af disse planer. Den berørte medlemsstat skal tage nøje hensyn til Kommissionens udtalelse og reviderer sine korrigerende handlingsplaner . Hvis den pågældende medlemsstat ikke følger en henstilling eller en væsentlig del heraf, skal den give Kommissionen en skriftlig begrundelse .

     

    3a.     De korrigerende handlingsplaner og Kommissionens udtalelser samt svar og begrundelser modtaget fra medlemsstaterne, jf. stk. 1, 1a og 3, skal være tilgængelige for offentligheden.

     

    3b.     Når medlemsstaterne ajourfører deres integrerede nationale energi- og klimaplan i henhold til artikel 14 i forordning (EU) 2018/1999, skal de henvise til deres korrigerende handlingsplaner, jf. stk. 1 og 1a, og eventuelle udtalelser, som Kommissionen måtte have afgivet i henhold til denne artikel.«

    Ændring 38

    Forslag til forordning

    Artikel 1 — stk. 1 — nr. 6

    Forordning (EU) 2018/842

    Artikel 9 — stk. 2

    Kommissionens forslag

    Ændring

    2.   Hvis en medlemsstats drivhusgasemissioner i perioden fra 2021 til 2025 som omhandlet i artikel 4 i forordning (EU) 2018/841 overstiger optaget som fastsat i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 12, nedsætter den centrale administrator medlemsstatens årlige emissionstildelinger med en mængde svarende til disse overskydende drivhusgasemissioner i ton CO2-ækvivalenter for de pågældende år.

    »2.   Hvis en medlemsstats drivhusgasemissioner enten i perioden fra 2021 til 2025 eller i perioden fra 2026 til 2030 som omhandlet i artikel 4 i forordning (EU) 2018/841 overstiger optaget som fastsat i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 12, nedsætter den centrale administrator medlemsstatens årlige emissionstildelinger med en mængde svarende til disse overskydende drivhusgasemissioner i ton CO2-ækvivalenter for de pågældende år.«

    Ændring 39

    Forslag til forordning

    Artikel 1 — stk. 1 — nr. 7

    Forordning (EU) 2018/842

    Artikel 11a

    Kommissionens forslag

    Ændring

    (7)

    Følgende artikel indsættes:

    udgår

    Artikel 11a

     

    Yderligere reserve

     

    1.     Hvis Unionen senest i 2030 har reduceret nettodrivhusgasemissionerne med mindst 55 % i forhold til 1990-niveauerne i overensstemmelse med artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119  (**) , skal der oprettes en yderligere reserve i EU-registret under hensyntagen til den maksimale grænse for bidraget fra nettooptag.

     

    2.     Medlemsstater, som beslutter ikke at bidrage til eller drage nytte af den yderligere reserve, skal meddele deres beslutning til Kommissionen senest seks måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse.

     

    3.     Den yderligere reserve består af de nettooptag, som deltagende medlemsstater har genereret i perioden fra 2026 til 2030 ud over deres respektive mål i henhold til forordning (EU) 2018/841, efter fradrag af begge af følgende:

     

    a)

    eventuel fleksibilitet, der udnyttes i henhold til artikel 11-13b i forordning (EU) 2018/841

     

    b)

    de mængder, der tages i betragtning med henblik på overholdelse i henhold til artikel 7 i nærværende forordning.

     

    4.     Hvis der oprettes en yderligere reserve i henhold til stk. 1, kan en deltagende medlemsstat drage fordel af den, hvis følgende betingelser er opfyldt:

     

    a)

    Medlemsstatens drivhusgasemissioner overstiger dens årlige emissionstildelinger i perioden fra 2026 til 2030.

     

    b)

    Medlemsstaten har opbrugt fleksibilitetsmulighederne i artikel 5, stk. 2 og 3.

     

    c)

    Medlemsstaten har gjort størst mulig brug af nettooptag i henhold til artikel 7, selv om denne mængde ikke når op på det niveau, der er fastsat i bilag III. samt

     

    d)

    Medlemsstaten har ikke foretaget nogen nettooverførsler til andre medlemsstater i henhold til artikel 5.

     

    5.     Hvis en medlemsstat opfylder betingelserne i stk. 4, skal den modtage en yderligere mængde fra den yderligere reserve, der maksimalt dækker dens underskud, og som skal anvendes med henblik på overholdelse i henhold til artikel 9.

     

    Hvis den deraf følgende fælles mængde, der skal modtages af alle de medlemsstater, som opfylder betingelserne i nærværende artikels stk. 4, overstiger mængden tildelt den yderligere reserve omhandlet i nærværende artikels stk. 3, nedsættes den mængde, der skal modtages af hver af disse medlemsstater pro rata.

     

    Ændring 40

    Forslag til forordning

    Artikel 1 — stk. 1 — nr. 7 a (nyt)

    Forordning (EU) 2018/842

    Artikel 15

    Gældende ordlyd

    Ændring

     

    7a)

    Artikel 15 affattes således:

    Artikel 15

    Artikel 15

    Revision

    Revision

    1.   Denne forordning tages op til revision under hensyntagen til bl.a. udviklingen i de nationale forhold, måden hvorpå alle sektorer i økonomien bidrager til reduktionen af drivhusgasemissioner, den internationale udvikling og bestræbelserne på at nå Parisaftalens langsigtede målsætninger.

    »1.   Denne forordning tages op til revision under hensyntagen til bl.a. udviklingen i de nationale forhold, måden hvorpå alle sektorer i økonomien bidrager til reduktionen af drivhusgasemissioner, den internationale udvikling og bestræbelserne på at nå de langsigtede målsætninger i Parisaftalen og forordning (EU) 2021/1119 .

    2.   Senest seks måneder efter hver global statusopgørelse, jf. Parisaftalens artikel 14, aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning, herunder balancen mellem udbud af og efterspørgsel efter årlige emissionstildelinger, samt om denne forordnings bidrag til Unionens samlede reduktionsmål for drivhusgasemissioner i 2030 og dens bidrag til målene i Parisaftalen, navnlig hvad angår behovet for supplerende EU-politikker og -foranstaltninger med henblik på Unionens og dens medlemsstaters nødvendige reduktioner af drivhusgasemissioner, herunder en ramme for perioden efter 2030., og den kan, hvis det er passende, fremsætte forslag.

    2.   Senest seks måneder efter hver global statusopgørelse, jf. Parisaftalens artikel 14, aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning, herunder balancen mellem udbud af og efterspørgsel efter årlige emissionstildelinger, samt om denne forordnings bidrag til EU's mål om klimaneutralitet og de mellemliggende EU-klimamål i henhold til artikel 2 og 4 i forordning (EU) 2021/1119 og dens bidrag til målene i Parisaftalen, navnlig hvad angår behovet for supplerende EU-politikker og -foranstaltninger med henblik på Unionens og dens medlemsstaters nødvendige reduktioner af drivhusgasemissioner, herunder en ramme for perioden efter 2030, og den kan, hvis det er passende, fremsætte forslag.

    I disse rapporter tages der hensyn til de strategier, der er udviklet i medfør af artikel 4 i forordning (EU) nr. 525 / 2013 med henblik på at bidrage til udarbejdelsen af en langsigtet EU-strategi.

    I disse rapporter tages der hensyn til de strategier, der er udviklet i medfør af artikel 15 i forordning (EU) 2018 / 1999 med henblik på at bidrage til udarbejdelsen af en langsigtet EU-strategi.«

    Ændring 41

    Forslag til forordning

    Artikel 1 — stk. 1 — nr. 7 b (nyt)

    Forordning (EU) 2018/842

    Artikel 15 a (ny)

    Kommissionens forslag

    Ændring

     

    7b)

    Følgende artikel indsættes:

     

    »Artikel 15a

     

    Tilpasning til Unionens og medlemsstatens mål om klimaneutralitet

     

    1.     Ved vedtagelsen af den lovgivningsmæssige retsakt om fastsættelse af Unionens klimamål for 2040 i henhold til artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) 2021/1119 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, der fastsætter:

     

    a)

    egnetheden af de nuværende nationale mål i henhold til bilag I til denne forordning for så vidt angår deres bidrag til at nå målet om klimaneutralitet senest i 2050 i henhold til forordning (EU) 2021/1119 på en omkostningseffektiv og retfærdig måde

     

    b)

    en reduktionsvej for hver enkelt medlemsstats drivhusgasemissioner, der er omfattet af denne forordning, og som er forenelig med målet om klimaneutralitet for hver enkelt medlemsstat senest i 2050.

     

    2.     Senest seks måneder efter offentliggørelsen af den i stk. 1 omhandlede rapport fremsætter Kommissionen forslag til begrænsning af drivhusgasemissioner for de sektorer, der er omfattet af denne forordning. Disse forslag skal sikre en omkostningseffektiv og retfærdig fordeling af reduktionsindsatsen i hele Unionen på grundlag af de reduktionsveje, der er omhandlet i stk. 1, litra b).«

    Ændring 42

    Forslag til forordning

    Artikel 1 — stk. 1 — nr. 7 c (nyt)

    Forordning (EU) 2018/842

    Artikel 15b (ny)

    Gældende ordlyd

    Ændring

     

    7c)

    Følgende artikel indsættes:

     

    »Artikel 15b

     

    Adgang til klage og domstolsprøvelse

     

    1.     Medlemsstaterne skal i overensstemmelse med deres nationale retssystem sørge for, at medlemmer af den berørte offentlighed, som opfylder betingelserne i stk. 2, herunder fysiske eller juridiske personer eller deres sammenslutninger, organisationer eller grupper, har adgang til ved en domstol eller et andet uafhængigt og upartisk ved lov nedsat organ at få prøvet den materielle eller processuelle lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse:

     

    a)

    som ikke overholder de retlige forpligtelser som følge af artikel 4-8 i denne forordning, eller

     

    b)

    som er omfattet af artikel 10 i forordning (EU) 2018/1999.

     

    I henhold til dette stykke omfatter en handling eller undladelse, som ikke overholder de retlige forpligtelser som følge af artikel 4 eller 8, en handling eller undladelse vedrørende en politik eller foranstaltning, som er vedtaget med henblik på at gennemføre disse forpligtelser, når den pågældende politik eller foranstaltning ikke bidrager væsentligt til en sådan gennemførelse.

     

    2.     Medlemmer af den berørte offentlighed anses for at opfylde de i stk. 1 nævnte betingelser, når:

     

    a)

    de kan godtgøre en tilstrækkelig interesse eller

     

    b)

    de gør gældende, at en rettighed er krænket, når dette er en forudsætning i henhold til en medlemsstats forvaltningsretlige regler.

     

    Medlemsstaterne fastsætter, hvad der forstås ved tilstrækkelig interesse, i overensstemmelse med målet om at give medlemmerne af den berørte offentlighed vidtgående adgang til klage og domstolsprøvelse i overensstemmelse med Aarhuskonventionen. Med henblik herpå anses den interesse, som en hvilken som helst ikkestatslig organisation, der arbejder for at fremme miljøbeskyttelse, og som opfylder alle krav efter national ret, måtte have, for tilstrækkelig i relation til dette stykke.

     

    3.     Stk. 1 og 2 udelukker ikke muligheden for at kunne få adgang til en forudgående klageprocedure ved et forvaltningsorgan og indskrænker ikke gyldigheden af et eventuelt krav i national lovgivning om, at administrative klagemuligheder skal være udtømt, inden sagen kan indbringes for domstolene. Disse procedurer skal være fair, rimelige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.

     

    4.     Medlemsstaterne sikrer, at praktiske oplysninger om adgang til administrativ og retslig prøvelse gøres lettilgængelige for offentligheden.«

    Ændring 43

    Forslag til forordning

    Artikel 1 — stk. 1 — nr. 7 d (nyt)

    Forordning (EU) 2018/842

    Artikel 16 a (ny)

    Kommissionens forslag

    Ændring

     

    7d)

    Følgende artikel indsættes:

     

    »Artikel 16a

    Videnskabelig rådgivning vedrørende ESR/CARE-sektorerne

    I henhold til dets mandat som fastsat i artikel 3, stk. 2, i forordning (EU) 2021/1119 opfordres det europæiske videnskabeligt rådgivende organ om klimaændringer (ESABCC) til på eget initiativ at yde videnskabelig rådgivning og udgive rapporter om forordningens forløb, årlige emissionsniveauer og fleksibilitetsmuligheder og deres overensstemmelse med klimamålene, navnlig med henblik på at levere oplysninger i forbindelse med en efterfølgende revision af denne forordning. Kommissionen skal tage behørigt hensyn til ESABCC's rådgivning eller offentligt begrunde, hvorfor den ikke ønsker at tage hensyn til den.«


    (*)  Henvisninger til »cp« i overskrifterne til vedtagne ændringer skal forstås som den tilsvarende del af disse ændringer.

    (1)  Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A9-0163/2022).

    (31)  Meddelelse fra Kommissionen — Den europæiske grønne pagt af 11. december 2019 (COM(2019)0640).

    (31)  Meddelelse fra Kommissionen — Den europæiske grønne pagt af 11. december 2019 (COM(2019)0640).

    (31a)   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

    (32)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

    (32)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

    (33)  Parisaftalen (EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4).

    (33)  Parisaftalen (EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4).

    (34)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

    (34)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

    (1a)   EUT L 124 af 17.5.2005, s. 4.

    (1a)   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

    (1a)   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013 (EUT L 435 af 6.12.2021, s. 1).

    (**)   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).


    Top