Access to European Union law
<a href="https://eur-lex.europa.eu/content/help/eurlex-content/experimental-features.html" target="_blank">More about the experimental features corner</a>
Choose the experimental features you want to try
EUR-Lex
Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

You are here
Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search

Document 52022AE3384

    Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om omdannelse til et datanetværk for bedriftsbæredygtighed (COM(2022) 296 final — 2022/0192 (COD))

    EESC 2022/03384

    EUT C 75 af 28.2.2023, p. 164–170 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Date of document:
    26/10/2022; afstemningsdato
    Date of vote:
    26/10/2022
    Date lodged:
    04/07/2022
    Author:
    Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
    Responsible body:
    Section for Agriculture, Rural Development and the Environment, EESC_NAT
    Rapporteur:
    Florian MARIN
    Form:
    Udtalelse
    Term of office:
    2015-2020
    Internal reference:
    AVIS-SECTION 2022/3384 FIN, NAT/870
    Session:
    573
    Treaty:
    Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde
    Legal basis:
    Link
    Link
    Link
    Select all documents mentioning this document
    Earlier related instruments:
    Instruments cited:
    Link

    28.2.2023   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 75/164

    Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om omdannelse til et datanetværk for bedriftsbæredygtighed

    (COM(2022) 296 final — 2022/0192 (COD))

    (2023/C 75/24)

    Ordfører:

    Florian MARIN

    Anmodning om udtalelse

    Europa-Parlamentet, 4.7.2022

    Rådet, 11.7.2022

    Plenarforsamlingens beslutning

    17.5.2022

    Retsgrundlag

    Artikel 43, stk. 2, og artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

    Kompetence

    Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø

    Vedtaget i sektionen

    5.10.2022

    Vedtaget på plenarforsamlingen

    26.10.2022

    Plenarforsamling nr.

    573

    Resultat af afstemningen

    (for/imod/hverken for eller imod)

    188/0/1

    1.   Konklusioner og anbefalinger

    1.1.

    		 EØSU glæder sig over og støtter, at Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring (INLB) omdannes til et informationsnet om landbrugsbedrifters bæredygtighed (FSDN) som fastlagt i jord til bord-strategien med det formål at indsamle data om bæredygtighed, forbedre rådgivningstjenesterne og give feedback til landbrugere.

    1.2.

    		 EØSU anser FSDN for at være et vigtigt redskab for evidensbaserede politikker og anbefaler følgende:

    —

    Data vedrørende klimaændringer, jordbundskvalitet og kulstoflagring, pesticidforbrug, vand- og luftkvalitet, energi og biodiversitet behandles som miljødata, der indsamles af landbrugerne eller ved hjælp af andre instrumenter, der er interoperable med FSDN. De indsamlede data inddeles efter type af produkt (økologisk mv.). Datavariabler vedrørende bæredygtighed, som skal indgå i netværket, skal evalueres grundigt med hensyn til gyldighed, kvalitet og sammenlignelighed, hvis de skal anvendes som et værktøj for politikker.

    —

    Data vedrørende arbejdsvilkår, typer af kontrakter, sundhed og sikkerhed (findes der en plan for sundhed og sikkerhed på bedriften, antallet af ulykker, herunder ulykker, vedrørende selvstændige arbejdstagere), færdigheder og lønninger, social konditionalitet knyttet til den fælles landbrugspolitik, antallet af selvstændige arbejdstagere og antallet af midlertidigt ansatte/sæsonarbejdere behandles som sociale data, der indsamles af landbrugerne eller ved hjælp af andre instrumenter, der er interoperable med FSDN. Der bør være særlig fokus på kvinder og unge.

    —

    Miljødata og sociale data tillægges samme betydning som økonomiske data. Eftersom INLB i de seneste årtier overvejende har vurderet landbrugernes økonomiske situation, er den økonomiske dimension vigtig ved siden af de miljømæssige og sociale udfordringer.

    —

    En tilgang, der sammenkobler det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS) og data fra gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik samt Eurostat, navnlig for så vidt angår miljødata og sociale data.

    —

    Mulighed for, at alle landbrugere, der er villige og i stand dertil, kan bidrage til FSDN efter en specifik metode og under hensyntagen til repræsentativitet og budgetbegrænsninger. Der bør ikke være sanktioner, hvis de er en del af stikprøvegruppen, men ikke ønsker at bidrage. Det skal være frivilligt for landbrugerne, om de ønsker at bidrage med data. Medlemsstaterne bør dog finde frem til passende måder og incitamenter til at tilskynde landbrugerne til at deltage i FSDN.

    —

    Konstant fokus på at mindske bureaukrati: anvendelse af moderne datateknologi såsom kunstig intelligens, tingenes internet, automatisk validering eller fjernindsamlingsinfrastrukturer.

    —

    FSDN bør bidrage til at fremme forståelsen af hele bedriftens økosystem og interoperabiliteten med andre databaser. Mulighed for at foretage en fælles analyse af særskilte datasæt, der dækker andre dele af forsyningskæden.

    —

    Sikring af, at selvforsynende landbrug og delvis selvforsynende landbrug omfattes af FSDN-stikprøverne.

    —

    Medtagelse af forskellige karakteristika, kilder, formater, dimensioner og niveauer af datagranularitet som følge af de forskellige situationer i medlemsstaterne.

    —

    Sikring af en konstant udveksling af bedste praksis inden for landbrug mellem medlemsstaterne og landbrugerne og udvikling af særlige instrumenter med henblik derpå.

    —

    Øget indsats for at styrke kapaciteten til indsamling, deling, forvaltning og anvendelse af data for at forbedre effektiviteten og beslutningsprocessen på bedriftsplan, navnlig for små landbrug.

    —

    FSDN bør bidrage til at forbedre bedriftsforvaltningen, og der bør desuden tilbydes skræddersyede rådgivningstjenester ved at skabe en klar forbindelse til data vedrørende udefra kommende variabler for landbrugsproduktionsprocessen såsom vejrprognoser mv.

    —

    Fastlæggelse af specifikke kriterier knyttet til bæredygtigheden af de processer, der kræves af FSDN, og krav til dataindsamlernes arbejdsvilkår.

    1.3.

    		 EØSU mener, at der altid må være sikkerhed for databeskyttelse, -ejerskab og -fortrolighed (garanti for fuld anonymisering), og at landbrugerne bør have permanent kontrol over deres data. Endvidere bør landbrugernes interesser beskyttes, og de bør give deres samtykke til, at deres data deles, uanset hvem der anvender dataene, og hvordan de anvendes.

    1.4.

    		 EØSU anbefaler, at landbrugerne gives incitament til at bidrage, og at de i tillæg til rådgivningstjenesterne oplever, at der er tydelige og direkte fordele ved at dele deres data såsom økonomiske fordele eller adgang til særlige indkaldelser af forslag finansieret af EU-midler.

    1.5.

    		 Data, der indsamles til FSDN, må under ingen omstændigheder anvendes til at kontrollere og sanktionere landbrugere. Hvis dette princip sættes over styr, vil landbrugerne afholde sig fra at levere dataene. Dette vil i høj grad hæmme anvendelsen af FSDN som et politisk værktøj.

    1.6.

    		 Den generelle tilgang i FSDN er at anvende digitale teknologier og derfor anbefaler EØSU, at der gøres mere for at opbygge et fælles datarum for landbrug ved at fremme medejerskab af data og datakooperativer. Efter EØSU's opfattelse mangler der en fælles metode, der sikrer sammenlignelighed og fælles anvendelse af data, i landbrugsfødevaresektoren.

    1.7.

    		 EØSU foreslår, at der etableres et særligt integreret program for digitalisering af landbrugsfødevaresektoren, da nogle landbrugere allerede er forpligtet til at indsamle miljødata for at kunne sælge deres produkter, og autonome og intelligente maskiner eller sensorer er datageneratorer. Digital inklusion og digitale færdigheder samt lettere adgang til data, hardware- og softwareteknologier bør indgå i overvejelserne.

    1.8.

    		 EØSU mener, at der bør gøres en større indsats for at reducere de hvide zoner og sikre telefoni og bredbånd i landdistrikterne.

    1.9.

    		 Endelig anbefaler EØSU, at midlerne til gennemførelsen af FSDN sikres af Kommissionen og medlemsstaterne, og at de indsamlede data tager højde for prisvolatiliteten og de forskellige kriser i forsyningskæden for landbrugsfødevarer.

    2.   Indledning

    2.1.

    		 I jord til bord-strategien (1) lagde Kommissionen op til at omdanne Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring (INLB) til et informationsnet om landbrugsbedrifters bæredygtighed (FSDN) med det formål at indsamle data om bæredygtighed, forbedre rådgivningstjenesterne og give feedback til landbrugere. Dataene indsamles på bedriftsplan i henhold til specifikke kriterier og i specifikke tidsrum i alle medlemsstater. INLB vil blive tilpasset for at sikre en effektiv dataindsamlingsproces med FSDN.

    2.2.

    		 Den enkelte medlemsstat udarbejder en specifik plan for udvælgelse af regnskabsførende bedrifter, der sikrer repræsentative stikprøvedata. Landbrugsbedrifter vil blive klassificeret på en ensartet måde, og dataindsamlere som f.eks. regnskabskontorer vil blive inddraget i processen, der koordineres af et forbindelseskontor i medlemsstaterne.

    2.3.

    		 De data, der leveres af landbrugsbedrifterne, vil blive brugt til at karakterisere den regnskabsførende bedrift, til at vurdere den regnskabsførende bedrifts indkomst og økonomiske, miljømæssige og sociale bæredygtighed samt til at kontrollere oplysningernes rigtighed ved kontrol på stedet.

    3.   FSDN's funktionalitet

    3.1.

    		 EØSU støtter omdannelsen af INLB til FSDN og mener ikke, at de samme data bør indsamles flere gange, eftersom nogle medlemsstater allerede indsamler visse sociale data og miljødata, og at der bør sikres en kobling til det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS) og data fra gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik samt Eurostat, navnlig for så vidt angår de sociale data og miljødata.

    3.2.

    		 Datadeling mellem FSDN og de forskellige aktører såsom administrationer, statistikmyndigheder og private organer skal gennemføres på en kontrolleret og tilpasset måde. Fremme af de digitale teknologier, der allerede er udviklet og finansieret af EU (FAIRshare (2) mv.), kan bidrage til at forbedre forvaltningen af landbrugsbedrifter og anvendelsen af digitale teknologier på bedriftsplan.

    3.3.

    		 Perioden mellem indsamlingen og behandlingen af data må ikke påvirke kvaliteten af FSDN og de rådgivningstjenester, der leveres til landbrugerne. Landbrugerne bør vide det, hvis deres data anvendes til andre formål forbundet med FSDN såsom forskning, innovation, undervisning mv., og give deres samtykke hertil.

    3.4.

    		 Der bør tages højde for landbrugernes interesser i forbindelse med databeskyttelse, de respektive GDPR-regler (3) og data fra sensorer, tillid til dataanvendelse, kontrolforanstaltninger, ejerskab, fortrolighed og produktionsrettigheder og gennemsigtighed, og de indsamlede data bør komme landbrugerne til gode. Mindskelse af bureaukrati bør altid være en prioritet. Der er behov for en tydelig metode på EU-niveau for at tilskynde landbrugerne i denne henseende. Man bør overveje at involvere landbrugsorganisationerne.

    3.5.

    		 EØSU mener, at der bør tages hensyn til bæredygtigheden af systemimplementeringen og arbejdsvilkårene for de mennesker, der er involveret i gennemførelsen af FSDN inden for områder som dataindsamling, -forvaltning, -lagring og -behandling. EØSU henviser til sin udtalelse om digitalisering og bæredygtighed (4). De mest energieffektive datacentre bør være normen, og nye datacentre bør drives med 100 % vedvarende energi. Kommissionen bør fastlægge specifikke kriterier for processens bæredygtighed og dataindsamlernes arbejdsvilkår, og alle medlemsstater bør respektere disse kriterier.

    3.6.

    		 FSDN bør ikke blot være et instrument, som offentlige myndigheder bruger til udfærdigelsen af offentlige politikker, men bør også afspejle behovene hos arbejdsmarkedets parter, forskningsinstitutioner, universiteter, landbrugere og NGO'er. FSDN kan bidrage til, at landbrugere bliver bedre integreret i det finansielle system (kredit mv.). FSDN bør med jævne mellemrum levere oversigter over landbrug på europæisk, nationalt og regionalt niveau og over de forskellige typer af landbrug.

    3.7.

    		 Alle landbrugere i EU, som er villige til at bidrage til FSDN, bør have mulighed herfor under hensyntagen til repræsentativitet, budgetbegrænsninger og målsætningerne for FSDN. Bedrifter, som ikke udtages til stikprøver, bør frivilligt kunne bidrage til FSDN baseret på tilpassede, specifikke kriterier og metoder. Landbrugerne bør ikke være forpligtet til at levere data til FSDN, og der bør ikke være sanktioner. Også selvforsynende landbrug og delvis selvforsynende landbrug bør tages i betragtning. De indsamlede data bør inddeles efter type af produkt (økologisk mv.).

    3.8.

    		 For at gøre FSDN mere effektivt bør der tages højde for moderne og innovativ dataindsamling og -behandling baseret på kunstig intelligens, tingenes internet, automatisk validering, OCR-software eller infrastruktur til fjernindsamling tillige med geodata generet gennem det europæiske rumprogram. Der bør etableres en klar forbindelse mellem FSDN, den fælles landbrugspolitik og den europæiske åbne videnskabscloud.

    3.9.

    		 FSDN bør tage hensyn til, at lovgivningen i medlemsstaterne er forskellig, især vedrørende de miljømæssige og sociale aspekter, og nettet bør være smidigt nok til, at nye indikatorer kan medtages. Der er nødt til at være et effektivt samarbejdet mellem forbindelseskontorer, medlemsstaternes kontorer og Kommissionens GD for Landbrug, hvis FSDN skal blive en succes. Miljødata og sociale data bør tillægges samme betydning som økonomiske data, og det samme gælder små og store landbrugsbedrifter og forskellige regioner. Åbenheden og villigheden til at bidrage til FSDN varierer på tværs af medlemsstaterne, og der bør tages hensyn til graden af følsomhed og den nøjagtige værdi af visse elementer.

    3.10.

    		 EØSU foreslår, at der tydeligt skelnes mellem data, som skal indsamles årligt, og data, der skal indsamles med jævne mellemrum. Forskellige karakteristika, kilder, formater, dimensioner og grader af datagranularitet er en udfordring for FSDN, da de samme data ikke bør indsamles flere gange. Der er store forskelle på tværs af medlemsstaterne, hvad angår omkostningsstrukturer for dataindsamling, og der er derfor behov for større fleksibilitet.

    3.11.

    		 Ved dataindsamlingen bør der tages højde for de forskellige kriser og den øgede prisvolatilitet, der er ved at blive en konstant variabel i landbrugsfødevarekæderne. Krigen i Ukraine er med til at øge denne volatilitet, og fødevarespekulation lægger pres på forsyningskæderne. De økonomiske midler, der afsættes til FSDN, bør sikres af Kommissionen og medlemsstaterne.

    3.12.

    		 EØSU foreslår, at der etableres et europæisk rådgivningsorgan med inddragelse af civilsamfundet, og som vælges på baggrund af gennemsigtige kriterier, til overvågning af dataindsamlingen og til at træffe beslutninger om dataanvendelse og strategiske ændringer i datakravene, under hensyntagen til de samfundsmæssige udfordringer og udviklingen i dataefterspørgslen.

    3.13.

    		 EØSU foreslår endvidere, at data vedrørende landbrugspraksis integreres i FSDN, nærmere bestemt vedrørende arealforvaltning, plantebeskyttelse, planteernæring, dyresundhed og -velfærd. Bedste praksis inden for landbrug bør indsamles og udbredes som et resultat af FSDN, navnlig inden for det miljømæssige og sociale område (undervisning, modelværktøjer, god praksis, udveksling mellem rådgivere mv.).

    3.14.

    		 Data vedrørende klimaændringer, jordbundskvalitet og kulstoflagring, pesticidforbrug, vandkvalitet, luftkvalitet, energi og biodiversitet bør behandles som miljødata, der indsamles af landbrugerne eller ved hjælp af andre instrumenter, der er interoperable med FSDN.

    3.15.

    		 Arbejdsvilkår, typer af kontrakter, sundhed og sikkerhed (findes der en plan for sundhed og sikkerhed på bedriften, antallet af ulykker, herunder ulykker, vedrørende selvstændige arbejdstagere), social konditionalitet knyttet til den fælles landbrugspolitik, antallet af selvstændige arbejdstagere, antallet af midlertidigt ansatte/sæsonarbejdere, færdigheder og lønninger bør behandles som sociale data, der indsamles af landbrugerne eller ved hjælp af andre instrumenter, der er interoperable med FSDN. Der bør udvises konstant omhu for at sikre, at de indsamlede data anvendes til at hjælpe med at føre tilsyn med fremskridtene mod opfyldelse af verdensmålene for bæredygtig udvikling.

    3.16.

    		 EØSU foreslår, at kvinder og unge vies særlig opmærksomhed som et vigtigt fokuspunkt for den fremtidige udvikling af landområderne. Fremme af adgang til muligheder, stabile arbejdskontrakter, tilpassede offentlige tjenester og høj livskvalitet er aspekter, som FSDN indirekte kan fremme. Der bør også være særlig fokus på data fra bedrifter med internationale aktiviteter, da deres bedriftsforvaltning er mere kompleks, og nogle af dem også har produktion uden for EU.

    3.17.

    		 Hvad angår gennemførelsen af FSDN-lovgivningen er EØSU bekymret over de beføjelser, det foreslås at give Kommissionen til at vedtage et stort antal delegerede retsakter (f.eks. om dataforvaltning, vedrørende bedriftsidentifikationsnummer, anvendelse af data eller adgang til og overførsel af primære data). Dette bør begrænses til et minimum og snarere ske ved hjælp af gennemførelsesretsakter.

    4.   FSDN's bidrag til at forbedre landbrugsbedrifternes miljømæssige, økonomiske og sociale resultater samt gennemsigtighed og retfærdighed i landbrugsfødevareforsyningskæden

    4.1.

    		 FSDN kan blive et instrument, der bidrager til at forbedre bedriftsforvaltningen ved at udvikle støtteværktøjer for beslutningstagningen for at opnå bedre bedriftsresultater (herunder ved at fremme præcisionslandbrug) gennem indsamling og analyse af bedriftsdata, og medlemsstaterne bør ledes i denne retning. De rådgivningstjenester, som er en del af FSDN, kunne blive forbedret med bedre integrerede datasæt, så der kan ydes informeret rådgivning om alle bæredygtighedsaspekter (økonomiske, miljømæssige, sociale).

    4.2.

    		 De data, der indsamles på landbrugsbedriftsplan, anvendes delvist til at øge bedriftens potentiale og bæredygtighedsresultater. Landbrugerne skal have kontrol over deres data og bør have hjælp og rådgivning til at anvende deres data til at arbejde mere præcist, effektivt og bæredygtigt med henblik på at fremme bæredygtig landbrugspraksis. Data bør anvendes til det specifikke formål, de er indsamlet til. Medlemsstaterne bør engagere sig ordentligt i dette, og Kommissionen bør fremlægge klare henstillinger og åbne softwareløsninger, der er tilpasset landbrugsbedrifternes økosystem.

    4.3.

    		 EØSU foreslår, at der udvikles et fælles datarum baseret på et tillidsmærke for offentlige data for landbrugsfødevarer i EU med henblik på at sikre en bedre og mere effektiv tilgang til forsyningskæderne. I hver medlemsstat bør der fastsættes konkrete mål. Medejerskab af data, datakooperativer for landbrug og udvikling af partnerskaber for dataunderstøttet landbrug kræver øremærkede økonomiske ressourcer og en specifik strategi.

    4.4.

    		 I landbrugsfødevaresektoren mangler der standarder og en fælles metode til at sikre sammenlignelighed og fælles anvendelse af data. I den forbindelse skal der gennemføres konkrete trin med inddragelse af medlemsstaterne, da nogle landbrugere er forpligtet til at indsamle data for at kunne sælge deres produkter til detailhandlen,

    4.5.

    		 EØSU mener, at FSDN bør bidrage til at fremme forståelsen af hele bedriftens økosystem og være interoperabelt med andre databaser over data vedrørende forsyningskæden eller bane vej for fælles analyser af særskilte datasæt for at kunne overvåge fordelingen af merværdien og sikre retfærdig behandling for alle aktører i fødevarekæden. FSDN bør levere basisnøgleindikatorer for landbrugsbedrifternes resultater, men også for den regionale situation og produktsituationen.

    4.6.

    		 FSDN bør bidrage til at sikre intelligent, innovativ og bæredygtig bedriftsforvaltning, forbedre bedriftsforvaltningen og produktionen og indeholde koblinger til udefra kommende variabler i landbrugsproduktionen (vejret mv.). Landbrugere og kooperativer bør i højere grad inddrages i forskningsprojekter, og EU-midler kan specifikt bevilges til digitalisering af landbrugsfødevaresektoren. Som følge af sektorens særlige karakter bør der iværksættes en specifik indkaldelse af forslag med inddragelse af medlemsstaterne.

    5.   FSDN-bidrag til digitaliseringen af landbruget og landbrugsfødevaresektoren

    5.1.

    		 Internalisering af IT-teknologier er en langsom proces, da landbruget stadig er en af de mindst digitaliserede sektorer, og der er betydelige forskelle mellem lande, regioner og landbrugsbedrifter på dette område. Digital inklusion er et stort problem, som der bør være fokus på for at mindske ulighederne. En mere digitaliseret landbrugsfødevaresektor vil bidrage til større gennemsigtighed i forsyningskæden og minimere risikoen for fødevarespekulation. EØSU foreslår, at der i et partnerskab mellem Kommissionen, medlemsstaterne og civilsamfundet etableres et særligt, integreret program for digitalisering af landbrugsfødevaresektoren. Lettere adgang til hardware- og softwareteknologier for medlemsstaterne, og navnlig for små landbrugsbedrifter, bør være omfattet af særlige programmer, eftersom den digitale omstilling er en prioritet. De softwarelicenser, der anvendes til at indsamle og dele data, bør regelmæssigt fornyes. EU-midler kan anvendes hertil, og inddragelse af medlemsstaterne er en vigtig faktor.

    5.2.

    		 Autonome og intelligente maskiner eller sensorer er datageneratorer, der kan være en hjælp i beslutningsprocessen på bedriftsniveau, og de kan styrke dataforvaltningen i forsyningskæden. Interkonnektivitet og interoperabilitet mellem forsyningskædens aktører bør tillige med geospatiale data bidrage til at sikre en forbindelse til markedet for små landbrugsbedrifter og en styrkelse af forsyningskæderne.

    5.3.

    		 Styrkelse af landbrugsbedrifternes, især små landbrugsbedrifters, kapacitet til at indsamle, dele, forvalte og anvende data er vigtigt for at sikre en bedre integration af landbrugere i forsyningskæderne og for at øge landbrugsbedrifternes effektivitet. Disse omkostninger bør dækkes af den fælles landbrugspolitik, og medlemsstaterne bør medtage særlige foranstaltninger i deres strategiske planer. De små landbrugsbedrifters begrænsede kendskab til digitale processer skal håndteres omhyggeligt, og der skal være et tydeligt, konstant fokus på at øge den digitale viden i den fælles landbrugspolitik og andre relevante politikker.

    5.4.

    		 Indsamling af sociale data og miljødata bør ikke være en isoleret proces eller en yderligere aktivitet, men derimod en løbende aktivitet på bedrifterne, uanset deres størrelse eller type, og medlemsstaterne bør støtte denne løbende aktivitet.

    5.5.

    		 EØSU er bekymret over, at efterspørgslen efter data og digitalisering i landbrugsfødevaresektoren kan føre til prisdifferentiering og spekulation på råvaremarkederne. Koncentrationen af datamarkedet i et lille antal virksomheder skal håndteres på en sådan måde, at datasuveræniteten garanteres. Endvidere skal datadeling mellem aktører i forsyningskæden foregå på en retfærdig, gennemsigtig og ikkediskriminerende måde, der gør det muligt for FSDN at bidrage til en mere retfærdig forsyningskæde og til at reducere de indirekte emissioner.

    5.6.

    		 Der skal være konstant fokus på at skabe en ramme for datademokrati og ligevægtig forhandlingsstyrke, når det gælder datafordele i landbrugsfødevaresektoren. EØSU glæder sig over indførelsen af et ID for landbrugsbedrifter og mener, at der er behov for mere klarhed vedrørende datafortrolighed, ejerskab, ansvar og portabilitet i landbruget. Man bør tilstræbe en retfærdig deling af datafordele baseret på gensidighed mellem dataleverandører og dataaggregatorer, ligesom det bør være let at finde FSDN-data.

    5.7.

    		 Oplysningskampagner, der fremhæver vigtigheden af data for landbrugsbedrifternes økonomiske, sociale og miljømæssige resultater, navnlig for små landbrugsbedrifter, er nødvendige for at øge tilliden og fremme forståelsen af, hvordan data bidrager til at sikre, at fremtidige offentlige politikker er relevante og effektive. Aktører i landbrugsfødevareforsyningskæderne bør have adgang til åbne dataplatforme for at sikre sammenlignelighed og gennemsigtighed i produktforsyningskæderne. FSDN kunne være et incitament for landbrugerne til at anvende digitale platforme til lettere at blive integreret i forsyningskæderne og overføre bedste praksis.

    5.8.

    		 Digitale færdigheder skal konstant fremmes, navnlig hos små landbrugsbedrifter og ældre landbrugere, sammen med uddannelse til dataindsamlere. Der bør hele tiden være uddannelse, praksis og kampagner inden for cybersikkerhed. På trods af de fremskridt, der er sket inden for digitalisering og på dataområdet, er der behov for mere brugervenlige systemer. EØSU understreger behovet for at sikre bredbåndsdækning og digitalisering som en forudsætning for præcisionslandbrug og robotteknologi og støtte investeringer i bæredygtige teknologier. Man bør overveje en klar kobling mellem FSDN og Connecting Europe-faciliteten og med Connecting Europe-bredbåndsfonden.

    Bruxelles, den 26. oktober 2022.

    Christa SCHWENG

    Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

    (1)  EØSU's udtalelse om »En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem« (EUT C 429 af 11.12.2020, s. 268).

    (2)  https://www.h2020fairshare.eu/

    (3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

    (4)  EØSU's sonderende udtalelse om »Digitalisering og bæredygtighed — status quo og behovet for tiltag set i civilsamfundets perspektiv« (EUT C 429 af 11.12.2020, s. 187).

    Top