52022AE1663

Language
- My EUR-Lex
- Sign in
- Register
- My recent searches (0)

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52022AE1663 - EN

Document 52022AE1663

Help

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: EU-strategien for bæredygtige og cirkulære tekstiler (COM(2022) 141 final)

EESC 2022/01663

EUT C 443 af 22.11.2022, p. 106–111 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Date of document:: 14/07/2022; afstemningsdato
Date of vote:: 14/07/2022
Date lodged:: 02/05/2022

Author:: Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
Responsible body:: Consultative Commission on Industrial Change, EESC_CCMI
Rapporteur:: Florian MARIN
Co-rapporteur:: Antonello PEZZINI
Form:: Udtalelse
Term of office:: 2015-2020
Internal reference:: AVIS-SECTION 2022/1663 FIN, CCMI/188
Session:: 571

Procedure number:

EESC_CCMI/188

Treaty:

Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Legal basis:

12016E304

Link

Select all documents mentioning this document

Earlier related instruments:

52022DC0141 ESC Opinion

Instruments cited:

Link

EUROVOC descriptor:

Subject matter:

Tekstiler

Directory code:

13.20.40.00 Industripolitik og det indre marked / Industripolitik: interventioner inden for de forskellige sektorer / Tekstiler

HTML

PDF

Official Journal

22.11.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 443/106

(COM(2022) 141 final)

(2022/C 443/15)

Ordfører:	Florian MARIN
Medordfører:	Antonello PEZZINI

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 2.5.2022
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Den Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer
Vedtaget i sektionen	24.6.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	14.7.2022
Plenarforsamling nr.	571
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	202/0/2

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Tekstilindustrien har potentiale til at bidrage til EU's miljømål og skal stilles til ansvar for sin indvirkning på miljøet. Det er nødvendigt at finde den rette balance mellem tekstilproducenternes bortskaffelsesomkostninger og industriens konkurrenceevne.

1.2.

For at komme godt i gang med den cirkulære og den digitale omstilling har tekstiløkosystemet brug for passende og fleksible foranstaltninger, der tager højde for dets særlige karakteristika. Kreativitet og bæredygtig innovation skal være en integreret del af tekstilstrategien.

1.3.

Udvalget støtter de omfattende mærkningskrav vedrørende tekstilprodukters genanvendelsesgrad og fodaftryk som et muligt incitament for forbrugerne til at vælge bæredygtige produkter og kvalitet frem for kvantitet, men det kræver en grundig konsekvensanalyse og en omfattende oplysningskampagne på europæisk plan.

1.4.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) er bekymret over illoyal konkurrencepraksis og anmoder om øget markedsovervågning af importerede produkter og bedre koordinering og samarbejde mellem de nationale håndhævelsesmyndigheder. Udvalget opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at sikre ligevægt mellem aktørerne i tekstilforsyningskæderne og anbefaler, at der etableres global bedste praksis for bæredygtighed, som er i fuld overensstemmelse med de tekniske CEN-, Cenelec-, and ETSI-standarder, og understreger samtidig retten til sundheds- og miljøbeskyttelse.

1.5.

Udvalget finder det nødvendigt at styrke eksisterende og fremtidige handelsaftaler og indføre afsnit om bæredygtighed og beskyttelse af menneskerettighederne i det generelle toldpræferencesystem for udviklingslandene.

1.6.

Udvalget havde forventet, at der ville blive lagt større vægt på de sociale aspekter i sektoren, da den grønne omstilling skal gå hånd i hånd med den retfærdige omstilling. Der bør udarbejdes yderligere initiativer vedrørende social dialog og kollektive overenskomstforhandlinger.

1.7.

Udvalget påpeger, at der er behov for investeringer og programmer for at konsolidere kontrolinstitutionernes kapacitet og arbejdsmarkedets parters operationelle kapacitet til at overvåge globale aftaler, de grundlæggende rettigheder og arbejdstagernes rettigheder. Intelligent anvendelse af samhørighedsfondene skal bidrage til at mindske forskellene mellem medlemsstaterne og regionerne.

1.8.

EØSU mener, at der bør ydes supplerende bistand til medlemsstaterne med hensyn til grænseoverskridende samarbejde, markedsovervågning, effektiv kontrol og harmoniserede standarder, og det opfordrer til en overnational overvågningsproces.

1.9.

Udvalget støtter obligatorisk due diligence for alle EU-virksomheder med særlig støtte til SMV'er, for at de kan overholde den, og opfordrer til strenge foranstaltninger, der forbyder økonomiske forbindelser med enheder, der anvender børnearbejde eller ikke overholder anstændige arbejdsvilkår, som fastsat i ILO's grundlæggende konventioner.

1.10.

De EU-midler, der investeres i sektoren, bør omfatte sociale og miljømæssige kriterier for projektfinansiering, og EØSU opfordrer til et særligt EU-initiativ til forbedring af social sikring, arbejdsvilkår, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og lønninger i tekstilsektoren med inddragelse af arbejdsmarkedets parter, både i og uden for EU.

1.11.

Overgangen til nye bæredygtige forretningsmodeller baseret på miljøvenligt design kræver effektive politikker, der omhandler materialer og design, produktion og distribution, markedsudvikling, anvendelse og genbrug, indsamling og genanvendelse. Den skal suppleres med øgede finansieringsmuligheder og incitamenter for lokale producenter til at flytte produktionsprocesserne i retning af holdbare og genanvendelige produkter af høj kvalitet.

1.12.

Den fremtidige ordning for udvidet producentansvar bør tilskynde til fiber-til-fiber-genanvendelse af tekstiler i stedet for falske cirkularitetsprocesser og skal ledsages af oprettelse af tilstrækkelige indsamlingssteder i alle regioner i alle medlemsstater, herunder i landdistrikterne.

1.13.

EØSU opfordrer til nationale kampagner til fremme af beskæftigelsesmulighederne i tekstilsektoren og finansiering af programmer for opkvalificering og omskoling af arbejdsstyrken samt gennemførelse af erhvervsuddannelses- og lærlingeuddannelser.

1.14.

Udvalget efterlyser sektorspecifikke og harmoniserede sociale og miljømæssige regler for offentlige indkøb i Unionen. Der bør nedsættes et europæisk trepartsudvalg, som omfatter arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer, til at overvåge og støtte de sociale og miljømæssige kriterier i forbindelse med indkøbspraksis i tekstilsektoren.

2. Aspekter af konkurrenceevnen

2.1.

EØSU noterer sig de ambitioner, der fremlægges i Kommissionens meddelelse (1), men mener, at denne meddelelse blot er en erklæring om de nødvendige skridt og fremtidige lovgivningsmæssige foranstaltninger, forpligtelser og delegerede retsakter snarere end konkrete foranstaltninger, der specifikt er rettet mod at nå disse mål for tekstilsektoren. Udvalget ville have været klar til at deltage i mere detaljerede drøftelser og var ivrigt indstillet på dette, men værdsætter indførelsen af tekstiler i diskussionen og mener, at de 16 bebudede fremtidige lovgivningsinitiativer bør være sammenhængende, realistiske og eksigible.

2.2.

Tekstiløkosystemet er et yderst sammensat økosystem med særlige karakteristika for hvert delelement, der kræver passende og tilpasningsvenlige foranstaltninger. For at sikre en passende cirkulær og digital bæredygtig omstilling skal disse særlige forhold håndteres gradvist og ikke med en »one-size-fits-all«-tilgang. Krigen i Ukraine og energiprisstigningerne lægger en byrde på sektorens produktivitet og resultater.

2.3.

Den hurtige stigning i onlineshopping har skabt et konkurrenceproblem for tekstilvirksomheder, og industrien kæmper, især mod store platforme. Der skal rettes et særligt fokus mod selskaber, der opererer i flere medlemsstater og tredjelande. EØSU mener, at der er behov for regulering af de digitale markeder og en overnational overvågningsproces, og at der bør ydes supplerende bistand til medlemsstaterne med hensyn til grænseoverskridende samarbejde, markedsovervågning, effektiv kontrol og harmoniserede standarder.

2.4.

Indkøbspolitik, forholdet mellem mærker og forskellige underleverandører, store mængder og lave priser er faktorer, der bidrager til krænkelser af menneskerettighederne og arbejdstagerrettighederne. Mærkernes enorme indflydelse på forsyningskæden er en faktor, der kan underminere producenternes bestræbelser på at respektere arbejds- og menneskerettighederne og miljøbetingelserne. EØSU opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at sikre ligevægt mellem aktørerne i forsyningskæderne. Endvidere anbefaler udvalget på det kraftigste, at EU's tekstilstrategi og alle fremtidige relaterede foranstaltninger på passende vis tager behørigt hensyn til SMV'ernes særlige forhold, og at alle foranstaltninger indledes og ledsages af en specifik konsekvensanalyse.

2.5.

EØSU er bekymret over illoyal konkurrencepraksis og opfordrer til øget markedsovervågning af importerede produkter, navnlig i forbindelse med slutprodukter, der kommer ind på det indre marked fra tredjelande. Der er behov for bedre koordinering og samarbejde mellem de nationale håndhævelsesmyndigheder for at give forbrugerne sikre produkter, der opfylder kravene.

2.6.

EØSU påpeger, at kravene til miljøvenligt design i tekstilsektoren skal tage hensyn til produkternes holdbarhed, reparationsmuligheder og genanvendelighed og restriktioner med hensyn til anvendelse af kemiske produkter samt sociale rettigheder i en grad, der ligger langt ud over de »klassiske« aspekter af designteknik. EØSU bemærker, at det er nødvendigt at finde en balance mellem de bortskaffelsesomkostninger, der vil opstå for tekstilproducenterne, og industriens konkurrenceevne.

2.7.

Frihandelsaftaler kan bidrage til at fremme anstændigt arbejde, retfærdige forsyningskæder og social dialog på sektorniveau. Udvalget mener, at det er umiddelbart nødvendigt at styrke kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling i eksisterende og fremtidige handelsaftaler og indføre afsnit om bæredygtighed og beskyttelse af menneskerettighederne i det generelle toldpræferencesystem for udviklingslandene. Der bør anvendes forudgående og efterfølgende menneskerettigheds- og miljøkonsekvensanalyser i forhandlingsprocessen, som bør dække en lang periode i virksomheden, med inddragelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet.

2.8.

Socialøkonomiske virksomheder og NGO'er bør og skal inddrages og støttes og kan yde et vigtigt bidrag til at nå miljømålene for tekstiløkosystemet. På grundlag af den mængde plast, der anvendes til fremstilling af tøj, mener EØSU, at EU bør overveje at indføre en afgift på nye syntetiske fibre for at reducere brugen af ny plast. Desuden bør der i forbindelse med reparations-, affaldsindsamlings-, udvælgelses- og genanvendelsesprocesserne tages hensyn til industriel afstand, regionale og geopolitiske mål og udvikling af landdistrikter.

3. Bæredygtighed, cirkularitet og grøn omstilling

3.1.

EØSU vil gerne understrege, at uanset den fremtidige udvikling i omstillingen til et mere modstandsdygtigt, bæredygtigt og digitalt tekstiløkosystem giver en forlængelse af produkternes levetid større fordele end genanvendelse. Udvalget bemærker også behovet for at skabe et reelt EU-marked for sekundære råstoffer og mener, at EU kan blive førende på verdensplan inden for sekundære tekstilmaterialer, hvis kravene til genanvendelse overholdes. Der kan opnås et bidrag gennem den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi (2).

3.2.

EØSU går ind for forpligtelsen til øget sporbarhed og gennemsigtighed med hensyn til antallet af produkter, som store virksomheder bortskaffer og destruerer. Udvalget anmoder desuden medlovgiverne om at støtte Kommissionen med henblik på at indføre forbud mod destruktion af usolgte tekstilprodukter og om nødvendigt tilskynde til donation af tekstilprodukter til dårligt stillede grupper eller enheder, der er involveret i velgørenhedsarbejde.

3.3.

Mikroplastforurening forårsaget af tekstilernes nuværende udformning har en betydelig indvirkning på miljøet. EØSU støtter Kommissionens konklusion om, at dette hovedsagelig skyldes de nuværende produktionsprocesser, navnlig fænomenet »fast fashion«.

3.4.

EØSU påpeger, at virksomhederne har brug for økonomisk støtte til at indføre automatiserede sorteringsteknologier for ikkegenanvendelige tekstiler samt til udvikling af forbedrede genanvendelsesanlæg, herunder muligheden for at designe lokale og regionale genbrugs- og sorteringscentre. Desuden skal bygningsinfrastruktur til reparation af tøj såsom butikker være et centralt opmærksomhedspunkt for industriens interessenter. I den forbindelse glæder udvalget sig over EURATEX' initiativ til at oprette fem tekstilgenanvendelsescentre (ReHubs) i nærheden af de europæiske tekstil- og beklædningsdistrikter til indsamling, sortering, forarbejdning og genanvendelse af industrielt førforbruger- og efterforbrugertekstilaffald. Udvalget mener, at der er behov for tekniske, miljømæssige, sociale og energimæssige standarder for genanvendte produkter, og at de bør omsættes til og anvendes på ISO-niveau og indsættes i de internationale handelsaftaler.

3.5.

EØSU er bekymret over, at tekstilaffald kan eksporteres som brugte produkter, og mener, at der er behov for øjeblikkelig handling på EU-plan. Der skal gennemføres effektive kemiske kontroller på tværs af alle værdikæder. EØSU opfordrer endvidere til, at der etableres bedste praksis for global bæredygtighed, som kræver, at købere og varemærkeejere kontrollerer og kræver, at de tekniske CEN-, Cenelec- og ETSI-standarder overholdes.

3.6.

Udvalget mener, at der i Unionen skal udvikles sektorspecifikke og harmoniserede sociale og miljømæssige regler for offentlige indkøb, hvilket vil lette deltagelsen på tværs af grænserne og sikre lige konkurrencevilkår med det endelige mål at have obligatoriske og harmoniserede systemer i hele EU. Der bør nedsættes et europæisk trepartsudvalg, som omfatter arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer, til at overvåge og støtte de sociale og miljømæssige kriterier i forbindelse med indkøbspraksis i tekstilsektoren.

4. Forbrugere og digitalisering

4.1.

EØSU anmoder Kommissionen om at udarbejde en konsekvensanalyse af eventuelle forbedringer af mærkningen af tekstiler, der produceres/sælges på det indre marked. Der skal sikres rimelig adgang til oplysninger for forbrugerne i form af et pointsystem for reparerbarhed, sporbarhed og oplysninger på det digitale mærke. EØSU mener, at indførelsen af omfattende mærkningskrav vedrørende tekstilprodukters genanvendelsesgrad og fodaftryk kan udgøre et vigtigt incitament for forbrugerne til at vælge mere bæredygtige tekstilprodukter.

4.2.

EØSU mener, at en omfattende oplysningskampagne på europæisk plan kan hjælpe borgerne med at træffe informerede bæredygtige valg, samtidig med at man bør give forbrugerne incitamenter til at vælge kvalitet frem for kvantitet, f.eks. gennem differentierede momssatser for bæredygtige/ikkebæredygtige produkter på det indre marked.

4.3.

Gennemsigtige og fælles tilgængelige data om produkter, genanvendte og genbrugte sammensætninger, destruktion af varer, kemikalier, der anvendes i produktionsprocessen, den sociale og arbejdsmæssige indvirkning af produktionsprocessen og miljøpåvirkningen for alle virksomheder i forsyningskæden er vigtige for overvågningen af disse forsyningskæder. Det er desuden afgørende at skabe en ramme for åbne data og sikre fri adgang for forbrugere, civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter for at forbedre tekstilsektorens miljømæssige og sociale situation. EØSU mener, at der skal tages hensyn til forbrugernes digitale færdigheder, og at dataindholdet bør være rettet mod alle interessenter i forsyningskæden. Det er nødvendigt at finde den rette balance mellem behovet for gennemsigtige data og beskyttelsen af industrielle ejendomsrettigheder.

4.4.

EØSU er bekymret over, at mindre end 1 % af tekstilerne på verdensplan genanvendes til nye tekstiler (3), og mener, at den fremtidige ordning for udvidet producentansvar bør skabe de rette incitamenter til fiber-til-fiber-genanvendelse af tekstiler i stedet for falske cirkularitetsprocesser som f.eks. brugen af polyester fra genbrugsplastflasker.

5. Uddannelse og arbejdsvilkår

5.1.

Udvalget påpeger, at man kunne have behandlet de sociale aspekter inden for tekstilsektoren mere indgående, og at flere initiativer ville have været velkomne. Den grønne omstilling skal gå hånd i hånd med den retfærdige omstilling, og udvalget er skuffet over, at der ikke er bebudet yderligere initiativer vedrørende social dialog og kollektive overenskomstforhandlinger.

5.2.

En rimelig omfordeling af merværdien i forsyningskæder og mere ansvarlige produkter indebærer konsolidering af kollektive forhandlinger, reduktion af atypiske beskæftigelsesformer og ordentlig kontrol med arbejdsvilkårene. Sammen med omstillingen af sektoren til bæredygtig produktion og digitale teknologier er der et akut behov for kvalificerede arbejdstagere. I forhold til tidligere år bevæger sektorens behov sig i retning af mellem- og højt kvalificerede medarbejdere.

5.3.

Sektoren står over for et alvorligt aldringsproblem, og job i tekstilbranchen betragtes ikke som attraktive af den unge generation. De fleste arbejdstagere i sektoren er kvinder, og det skaber mere socialt pres på økosystemet. Der skal være større fokus på landdistrikterne, små landbrugere og deres rolle i de globale forsyningskæder. Udvalget opfordrer til specifikke kampagner i alle medlemsstater, der fremmer beskæftigelsesmulighederne i tekstilsektoren, samt finansieringsprogrammer for opkvalificering og omskoling af den eksisterende arbejdsstyrke samt gennemførelse af erhvervsuddannelses- og lærlingeuddannelser i alle medlemsstater med henblik på at skabe job af høj kvalitet i tekstilbranchen. Finansielle institutioner bør medtage sociale forhold i deres performancestandarder som en kontraktbetingelse for finansiering.

5.4.

Krænkelser af arbejdstagerrettigheder og arbejdsvilkår (usikre ansættelsesforhold, fattigdomsløn, manglende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, tvangsarbejde) er fortsat et problem, og forskellige frivillige initiativer (sociale revisioner, globale aftaler, adfærdskodekser) har vist sig at være utilstrækkelige. EØSU går ind for opbygning og konsolidering af kontrolinstitutionernes kapacitet, sammenhæng og konvergens mellem kontrolmetoder og -kriterier, uddannelse af inspektører og samarbejde med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet både i og uden for EU. Investeringer i styrkelsen af arbejdsmarkedsparternes operationelle kapacitet til overvågning af globale aftaler, grundlæggende rettigheder og arbejdstagerrettigheder er af afgørende betydning. Der er behov for en intelligent anvendelse af samhørighedsfondene for at bidrage til at mindske forskellene mellem medlemsstaterne og regionerne i EU.

5.5.

I forbindelse med meget komplekse og fragmenterede værdikæder kræver vejen mod bæredygtighed og social retfærdighed supplerende tilgange. Asymmetriske magtbalancer og illoyal konkurrence har banet vejen for udnyttelse af arbejdstagere og en produktionsmodel, som er blev afkoblet fra miljømæssige grænser. EØSU mener, at en klagemekanisme på europæisk plan og i hver medlemsstat med inddragelse af det organiserede civilsamfund er nødvendig for at sikre en korrekt gennemførelse af strategien, for at respektere menneskerettighederne og arbejdstagernes rettigheder samt miljømæssige betingelser og for at forhindre den ydmygende udnyttelse af arbejdstagere.

5.6.

EØSU glæder sig over den nylige offentliggørelse af forslaget til direktivet om virksomhedernes due diligence i forbindelse med bæredygtighed (4). Udvalget mener, at der er behov for obligatorisk due diligence for alle EU-virksomheder med særlig støtte til SMV'er, for at de kan overholde den, og opfordrer til strenge foranstaltninger, der forbyder økonomiske forbindelser med enheder, der anvender børnearbejde eller ikke overholder anstændige arbejdsvilkår, som fastsat i ILO's grundlæggende konventioner. Udvalget bemærker endvidere de eksisterende restriktioner i visse lande med hensyn til fagforeningsaktiviteter og mener, at disse har ført til arbejdsulykker, barske og umenneskelige arbejdsvilkår, fattigdomsløn, mangel på grundlæggende værnemidler osv.

5.7.

Foreningsfrihed, retten til at danne eller slutte sig til en fagforening og deltage i kollektive forhandlinger bør ikke udgøre hindringer for arbejdstagerne i tekstilbranchen. De EU-midler, der investeres i tekstilsektoren på EU-plan, bør omfatte sociale og miljømæssige kriterier for projektfinansiering inkluderet i evalueringsskemaet. På grund af tekstilsektorens særlige karakter opfordrer EØSU til et særligt EU-initiativ til forbedring af social sikring, arbejdsvilkår, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen samt lønninger, der udelukkende er forbeholdt tekstilindustrien, med inddragelse af arbejdsmarkedets parter, både i og uden for EU.

6. Finansiering og investeringer

6.1.

EØSU mener, at konsolideringen af konkurrenceevnen og reduktionen af den europæiske tekstilsektors CO2-fodaftryk afhænger af en integreret og indbyrdes forbundet produktpolitik ledsaget af stærkere regulering, markedsinstrumenter og incitamenter, nye standarder og korrekt information til forbrugere, producenter og andre interessenter. CO2-grænsetilpasningsmekanismen kan mindske risikoen for kulstoflækage og sikre, at importprisen fuldt ud tager hensyn til miljøaftrykket.

6.2.

Overgangen til nye bæredygtige forretningsmodeller kræver effektive politikker vedrørende materialer og design, produktion og distribution, markedsudvikling, anvendelse og genanvendelse, indsamling og genbrug, og skal ledsages af øgede finansieringsmuligheder og incitamenter for lokale producenter til at flytte produktionsprocesserne, gennemføre forskning i og anvendelse af nye teknologier, vedtage bæredygtige affaldshåndteringspolitikker og anvende den store mængde data, der er til rådighed, samtidig med at den kulturelle kreativitet fremmes. EØSU anerkender de kreative tekstilsektorers rolle med hensyn til at skabe innovative løsninger, der har en positiv indvirkning på andre sektorer og bidrager til at styrke den europæiske konkurrenceevne.

6.3.

Klimaforpligtelserne skal finde anvendelse på forsyningskædeniveau, da mærkerne ikke er ejere af de fabrikker, hvor produkterne fremstilles. Man bør også belønne virksomheder, der er klimaneutrale og anvender 100 % vedvarende energi. Fuld udnyttelse af de øremærkede midler under NextGenerationEU kan bidrage til at sikre strategiske investeringer, økonomisk vækst og skabelse af velstand og beskæftigelse, navnlig for SMV'er.

6.4.

Industrien har brug for en fælles europæisk ramme og finansiel støtte til at producere varige og genanvendelige produkter af høj kvalitet. Dette kan ske med stærke investeringer i FoU og omfattende europæiske programmer, der finansierer og støtter samarbejdet mellem store virksomheder og SMV'er, med direkte inddragelse af arbejdsmarkedets parter, den akademiske verden og andre interessenter.

6.5.

Indførelsen af ordningen for udvidet producentansvar skal ledsages af oprettelse af tilstrækkelige indsamlingssteder i alle regioner i alle medlemsstater, som også er tilgængelige i landdistrikterne. EØSU efterlyser specifikke foranstaltninger rettet mod SMV'er med henblik på at øge kapaciteten til at levere sporbarhed og gennemsigtighed i forsyningskæden og sikre en passende forbindelse til producenterne, idet der lægges særlig vægt på mikrovirksomheder og små virksomheder.

Bruxelles, den 14. juli 2022.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EU-strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler.

(2) European Circular Economy Stakeholder Platform.

(3) Kommissionen — strategi for tekstiler.

(4) Forslag til direktiv om virksomhedernes due diligence i forbindelse med bæredygtighed og bilag.

Top

All