Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 17, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89

(2021/C 205/09)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 27 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/787 (1).

HOVEDSPECIFIKATIONERNE I DEN TEKNISKE DOKUMENTATION

»MADARASI BIRSPÁLINKA«

EU-nr.: PGI-HU-02489 — 6.3.2019

1.   Geografisk betegnelse, som skal registreres

»Madarasi birspálinka«

2.   Spirituskategori

9.	Frugtbrændevin

3.   Beskrivelse af spiritussen

3.1.   Produktets fysiske, kemiske og/eller organoleptiske egenskaber

Kemisk-fysiske egenskaber

Alkoholindhold	mindst 43 % vol.
Methanolindhold	højst 1 250 g pr. hl ren alkohol (100 % vol.)
Indhold af flygtige stoffer i alt	mindst 400 g pr. hl ren alkohol (100 % vol.)
Indhold af ethylacetat	højst 300 g pr. hl ren alkohol (100 % vol.)

Organoleptiske egenskaber:

»Madarasi birspálinka« har en vandklar farve og er kendetegnet ved den karakteristiske rige aroma og smag, som dens basisingrediens giver den.

Produktet har en harmonisk blanding af bløde, citrusagtige og syrlige noter og søde, voksagtige noter af kvæde. De fremtrædende noter af kvæde ledsages af krydrede noter af kompot efterfulgt af en let syrlig, silkeblød og cremet eftersmag.

3.2.   Særlige egenskaber (i forhold til anden spiritus fra samme kategori)

I modsætning til andre kvædepálinkaer har »Madarasi birspálinka« rige noter af kompot, der fremhæver kvædens citrusagtige smag. Den har sødere noter af kompot end andre kvædepálinkaer, hvilket giver den en blødere og rundere karakter. Destillatets citrusagtige smag fremhæver disse noter af kompot yderligere.

4.   Afgrænsning af det geografiske område

»Madarasi birspálinka« fremstilles i kommercielle pálinka-destillerier beliggende i Bács-Kiskun amt, hvor den mæskes, gæres, destilleres og hviler. De kvæder, der anvendes som basisingrediens, må kun stamme fra dette område.

5.   Metode, som spiritussen er fremstillet efter

Fremstillingsproces for pálinka:

a)	Udvælgelse og godkendelse af frugten

b)	Mæskning og gæring

c)	Destillation

d)	Hvile og opbevaring af pálinkaen

e)	Behandling og produktion af pálinkaen

a)   Udvælgelse og godkendelse af frugten

Kvæderne skal være sunde, hele og fri for tegn på råd.

Frugten skal måles ved godkendelsen, og der skal foretages en organoleptisk vurdering (smagning og hvis muligt undersøgelse af tørstofindholdet (sukkerindhold og pH-måling)) for at kontrollere dens kvalitet.

Kun kvæder, der er tilstrækkeligt modne og har et tørstofindhold på mindst 12 %, kan anvendes som basisingrediens.

b)   Mæskning og gæring

Mæskning: Grundlaget for mæskning er tilstrækkeligt moden frugt af høj kvalitet. Et særligt trin i fremstillingen af »Madarasi birspálinka« er kvædens eftermodning inden forarbejdningen. Denne proces kan om nødvendigt tage op til fem dage. I dette tidsrum sikrer frugtens opbevaring på et køligt sted (så den ikke rådner) en perfekt modningsproces og gør det muligt at opnå en ensartet modningsgrad. Aromastofferne i frugten koncentreres yderligere, hvilket giver pálinkaen sin enestående smag. De dun, der dækker kvædernes overflade, skal fjernes. Hvis mæsken indeholder store mængder af dem, vil det nemlig give pálinkaen en ubehagelig, skarp smag. Små mængder dun vil ikke medføre ubehagelige ændringer i slutproduktet. Dunene fjernes ved at vaske, skrubbe og tørre dem væk. Den afskallede frugt hakkes og moses. Der kan tilsættes vand til den hakkede frugt for at opnå den rette konsistens. Den færdige mæsk pumpes ind i gæringsbeholdere (af stål eller plast).

Gæring: Processen indebærer kontrolleret gæring. Følgende hjælpestoffer kan anvendes: vand (drikkevand), gær (presset eller tørret), syre til justering af pH-værdien, enzymer (til gæren), pektolytiske enzymer og skumdæmpende midler. Ved kontrolleret gæring er det vigtigt at sætte mæskens temperatur nøjagtigt til 16-22 °C. Syreindholdet i mæsken skal justeres til en pH-værdi på ca. 3-3,2, hvor gæren og enzymerne fortsat fungerer effektivt, men skadelige bakterier ikke kan overleve. Brugen af gær sikrer, at gæringen hurtigt går i gang, at den forløber problemfrit og uden fejl, og at den optimale aroma og det optimale alkoholindhold opnås. Gæringen skal kontrolleres ved at overvåge temperaturen i gæringsbeholderen, mens mæsken skal kontrolleres ved hjælp af en daglig visuel inspektion og ved om nødvendigt at tjekke sukkerindholdet. Gæringen anses for afsluttet, når sukkerindholdet i mæsken falder til under 5 g pr. 100 g mæsk. For at undgå skader skal den gærede mæsk destilleres hurtigst muligt.

c)   Destillation

»Madarasi birspálinka« kan fremstilles ved hjælp af et destillationsapparat, der egner sig til dobbelt fraktioneret destillation, hvor der anvendes en traditionel destillator med kobberoverflade.

En traditionel destillator er en gryde, der kan rumme højst 1 000 liter. De gryder, der anvendes til »Madarasi birspálinka«, har typisk en kapacitet på 300-500 liter. Destillationen sker i to faser. I første fase fremstilles alkohol med lav styrke, som allerede indeholder frugtens aromaer, og alkoholindholdet er 15-28 % vol. I andet trin, raffineringen, er det vigtigt at adskille hoved-, hjerte- og haledestillatet korrekt. Under destillationen kan hoveddestillatet kun bestemmes gennem organoleptisk kontrol, mens haledestillatet kan udskilles ved hjælp af empiriske værdier for den kontinuerligt målte alkohol.

d)   Hvile og opbevaring af pálinkaen

Efter destillationen skal pálinkaen hvile, inden den aftappes (beskyttet mod lys) i en ballon eller beholder af rustfrit stål og i ufortyndet tilstand (almindeligvis 60-70 % vol.), så de udsøgte aromaer kan dannes.

I forbindelse med hvile og opbevaring er det også vigtigt at anbringe pálinkaen i et rum med en moderat luftfugtighed og en ensartet temperatur.

e)   Behandling og produktion af pálinkaen

Efter at have hvilet skal destillatets alkoholindhold justeres til det påkrævede niveau (± 0,3 % vol.), ved at der tilsættes drikkevand i overensstemmelse med lovkravene.

Vandet kan være destilleret, afsaltet, demineraliseret eller blødgjort vand.

Pálinka, der er justeret til det påkrævede alkoholindhold, må kun aftappes i rene glasflasker eller keramiske flasker.

6.   Tilknytning til det geografiske miljø eller den geografiske oprindelse

6.1.   Nærmere oplysninger om det geografiske område af relevans for tilknytningen

Bács-Kiskun amt ligger i en af Ungarns mest solrige regioner. Sandjorden, som typisk er løs, opvarmes hurtigt og skaber et særdeles gunstigt miljø for kvæder.

Kvæder vokser bedst i varm, løs eller middeltæt fugtig, luftig jord med gode vandforvaltningsegenskaber og er mest almindelige i Bács-Kiskun amt, hvor betingelserne er gode.

I vækstsæsonen skinner solen i hele 250-300 timer, den årlige gennemsnitstemperatur er 11,2 °C, og den gennemsnitlige nedbør er 475 mm.

6.2.   Særlige kendetegn ved spiritussen, der kan knyttes til det geografiske område

Tilknytningen mellem »Madarasi birspálinka« og det geografiske område er baseret på produktets kvalitet og omdømme.

De særlige kendetegn ved kvæder, som dyrkes i Bács-Kiskun amt, er et resultat af det fysiske miljøs særlige økologiske karakteristika. De klimatiske forhold i Bács-Kiskun amt giver pálinkaer fremstillet af kvæder, som er dyrket i regionen, deres udsøgte smag og aroma.

Sandjorden i amtet giver kvæderne et gunstigt, luftigt og velformet substrat, som er med til at give frugten sin unikke karakter. Kvædernes citrusagtige, krydrede noter skyldes den løse sandjord.

Sandjorden er rig på mikronæringsstoffer. Sandkornene reflekterer sollyset, så det rammer frugten, og skaber et konstant varmt miljø i modningsperioden.

Den høje gennemsnitstemperatur og de mange solskinstimer i Bács-Kiskun amt giver kvæderne et højere sukkerindhold end i andre regioner, da de muliggør en god modning af kvæderne. Derfor er det destillat, der fremstilles af disse kvæder, sødere og har noter af kompot, hvilket giver spiritussen en blødere og rundere karakter end andre kvædepálinkaer.

Takket være det afbalancerede syreindhold i de modne kvæder fremhæves disse noter af kompot af destillatets citrusagtige smag.

Jorden, som er rig på mikronæringsstoffer, giver kvæder, der plukkes tilstrækkeligt modne (med et tørstofindhold på mindst 12 %), den rige aroma og smag, som kendetegner »Madarasi birspálinka«.

At få disse noter til at komme til udtryk i destillatet kræver betydelig ekspertise og erfaring, som videregives fra generation til generation. Denne ekspertise omfatter eftermodning af kvæderne, fjernelse af dun fra skallen, mæskning, korrekt adskillelse og raffinering af destillatet.

»Madarasi birspálinka« har vundet priser i følgende konkurrencer:

—	2008: Zsindelyes Festival — pálinka-smagning — sølvmedalje

—	2012: HunDeszt pálinka-konkurrence — sølvmedalje

—	2012: Tredje offentlige pálinka- og spirituskonkurrence i amtet Vas — guldmedalje

—	2013: Fjerde offentlige pálinka- og spirituskonkurrence i amtet Vas — guldmedalje

—	2014: Tredje regionale palóc pálinka- og spirituskonkurrence — sølvmedalje

—	2014: Femte offentlige pálinka- og spirituskonkurrence i amtet Vas — sølvmedalje

—	2015: Sjette offentlige pálinka- og spirituskonkurrence i amtet Vas — guldmedalje

—	2016: National pálinka-smagningskonkurrence — medalje for udmærkelse

—	2016: Syvende offentlige pálinka- og spirituskonkurrence i amtet Vas — guldmedalje

—	2017: Brillante — de kommercielle destilleriers pálinka-konkurrence — sølvmedalje

—	2017: National pálinka-smagningskonkurrence — medalje for udmærkelse

—	2017: Karpaterbassinets pálinka- og spirituskonkurrence — sølvmedalje

7.   EU-bestemmelser eller nationale/regionale bestemmelser

—	Lov nr. XI af 1997 om beskyttelse af varemærker og geografiske betegnelser

—	Lov nr. LXXIII af 2008 om pálinka, pálinka af presserester af druer og Pálinka National Council

—	Regeringsdekret nr. 158/2009 af 30. juli 2009 om detaljerede regler for beskyttelse af geografiske betegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer og for kontrol med produkterne

—	Regeringsdekret nr. 22/2012 af 29. februar 2012 om det nationale kontor for sikkerhed i fødevarekæden

—	Landbrugsministerens dekret nr. 28/2017 af 30. maj 2017 om kravene til den egenkontrolordning, som fødevarevirksomheder skal anvende

—	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 af 15. januar 2008 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89

—	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 716/2013 af 25. juli 2013 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus.

8.   Ansøger

8.1.   Medlemsstat, tredjeland eller juridisk/fysisk person

Márton Lakatos (enkeltmandsvirksomhed)

8.2.   Fuldstændig adresse (gadenavn og -nummer, postnummer og by, land)

Szent István utca 105, H-6456 Madaras

9.   Supplement til den geografiske betegnelse

––

10.   Specifikke mærkningsregler

Ud over de elementer, der er angivet i lovgivningen, omfatter betegnelsen følgende:

—	»földrajzi árujelző« (geografisk betegnelse) (særskilt fra betegnelsen)

---

(1)  EUT L 130 af 17.5.2019, s. 1.