Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52021M10250

    Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.10250 — Accor/Keys/Hotel Portfolio) Behandles eventuelt efter den forenklede procedure (EØS-relevant tekst) 2021/C 241/08

    PUB/2021/489

    EUT C 241 af 21.6.2021, p. 20–21 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    21.6.2021   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 241/20


    Anmeldelse af en planlagt fusion

    (Sag M.10250 — Accor/Keys/Hotel Portfolio)

    Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

    (EØS-relevant tekst)

    (2021/C 241/08)

    1.   

    Den 11. juni 2021 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.

    Denne meddelelse vedrører følgende virksomheder:

    Keys REIM (»Keys«, Frankrig), der i sidste instans kontrolleres af koncernen BPCE (»BPCE«, Frankrig)

    Accor SA (»Accor«, Frankrig)

    Hotel Portfolio (Frankrig).

    Keys, gennem et nystiftet joint venture (»LeaseCo«, Frankrig), og Accor, gennem et nystiftet joint venture (»ManCo«, Frankrig), erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), og artikel 3, stk. 4, over Hotel Portfolio.

    Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier i et nystiftet joint venture og gennem en kontrakt.

    2.   

    De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

    Keys: et kapitalforvaltningsselskab, der er specialiseret i opkøb og forvaltning af ejendomsaktiver, og som i sidste instans kontrolleres af den franske bankkoncern BPCE. De aktiver, som Keys forvalter, er hovedsagelig beliggende i Frankrig.

    Accor: en hotelkoncern, hvis aktier er noteret på NYSE Euronext Paris. Accor er hovedsagelig aktiv inden for hotelbranchen som hotelforvalter og franchisegiver i Europa, Asien, Mellemøsten, Afrika, Nord- og Centralamerika og Sydamerika. Accor driver også i mindre omfang en kasinovirksomhed.

    Hotel Portfolio: består af 17 hoteller i drift og 6 hotelprojekter, primært i kategorierne øvre mellemklasse og høj klasse i Østrig (Wien), Danmark (København), Tyskland (Berlin, Köln, Düsseldorf, Frankfurt, Hamborg og München), Frankrig (Bordeaux, Hossegor, Lyon, Marseille og Paris), Italien (Firenze) og Schweiz.

    3.   

    Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

    Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004.

    4.   

    Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

    Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:

    M.10250 — Accor/Keys/Hotel Portfolio.

    Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:

    Email: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu

    Fax +32 22964301

    Postadresse:

    European Commission

    Directorate-General for Competition

    Merger Registry

    1049 Bruxelles/Brussel

    BELGIEN


    (1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).


    Top