Regionsudvalgets udtalelse — EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027

(2022/C 270/02)

Ordfører: Sergio CACI (IT/EPP), borgmester i Montalto di Castro Kommune Basisdokument: Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027 — Sikkerhed og sundhed på arbejdet på et arbejdsmarked i forandring COM(2021) 323 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

1.

glæder sig over Kommissionens EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027 (den nye EU-strategiramme), som har til formål at beskytte arbejdstagernes sundhed og reducere de arbejdsrelaterede dødsfald inden 2030 (den såkaldte nulvisionstilgang), og som samtidig garanterer et mere sikkert arbejdsmiljø i overensstemmelse med de nye behov, som især, men ikke udelukkende, er opstået som følge af covid-19-pandemien. Udvalget mener i den forbindelse, at en strategi frem for en strategiramme ville sende et stærkere politisk signal med hensyn til de planlagte mål og foreslåede tiltag til at nå dem;

2.

er overbevist om, at EU's politiske ramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen frem til i dag har bidraget til vigtige forbedringer med hensyn til at hæve standarderne for sikkerhed og sundhed på arbejdet i hele EU. Sammen med nulvisionstilgangen understreger rammen, at EU's ambitioner peger i den rigtige retning, selv om der er behov for en øget inddragelse af alle kategorier af arbejdstagere, hvilket endnu ikke er sket i nærværende forslag;

3.

understreger, at EU bør gøre en indsats for at skabe en fælles strategisk retning på området. Dette behov fremgår tydeligt af både undersøgelser og de praktiske resultater gennem de seneste årtier. Det vigtigste aspekt i lovgivningen om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen er, at EU's og medlemsstaternes tiltag med andre aktører (eksempelvis arbejdsmarkedets parter og de forskellige interessenter på de forskellige forvaltningsniveauer) kan have en positiv og direkte indflydelse på arbejdslivet både med hensyn til sundhed og sikkerhed;

4.

deler uden tvivl de tre tværgående mål for strategirammen, som er fastlagt af Kommissionen i forbindelse med udarbejdelsen af EU-strategien for den næste femårige periode, nærmere bestemt at foregribe og håndtere forandringerne på arbejdsmarkedet efter pandeminen under den digitale, grønne og demografiske omstilling, at forbedre forebyggelsen af arbejdsulykker og -sygdomme og endelig at øge beredskabet over for eventuelle fremtidige sundhedskriser;

5.

glæder sig over, at Kommissionen for at nå sine mål har til hensigt at revidere arbejdspladsdirektivet og direktivet om skærmterminaler samt at ajourføre EU-reglerne om farlige kemikalier med henblik på at bekæmpe kræft og reproduktions- og luftvejssygdomme og at opdatere grænseværdierne for asbest og bly;

6.

anbefaler endvidere, at Kommissionen hurtigst muligt udarbejder og gennemfører et initiativ i samarbejde med arbejdsmarkedets parter på EU-niveau om mental sundhed på arbejdspladsen, som vurderer de nye spørgsmål vedrørende dette emne. Initiativet skal kunne bruges til inspiration i de enkelte medlemsstater/sektorer/arbejdspladser efter behov;

7.

er med henvisning til de to foregående punkter af den faste overbevisning, at disse skal finde anvendelse på alle kategorier af arbejdstagere, herunder dem, som i øjeblikket ikke er omfattet af strategirammen;

8.

fremhæver den udfordring, som en aldrende arbejdsstyrke udgør for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Det er nødvendigt at respektere princippet om, at arbejdspladserne tilpasses til mennesker og dermed bevæger sig i retning af et inklusivt arbejdsliv for arbejdstagere i alle aldre;

9.

konstaterer med glæde, at Kommissionen i lyset af erfaringerne fra covid-19-pandemien har til hensigt at udvikle procedurer og retningslinjer for nødsituationer med henblik på hurtig iværksættelse, gennemførelse og overvågning af foranstaltninger i forbindelse med eventuelle fremtidige sundhedskriser i tæt samarbejde med aktører inden for folkesundheden;

10.

beklager, at ingen af medlemsstaterne til trods for, at de alle indtil videre har integreret EU-strategirammens bestemmelser og formål delvist i deres nationale systemer, følger strategirammen i sin helhed. Dette skyldes, at nogle lande ikke har gennemgået og ajourført deres nationale strategier for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen for at tilpasse dem fuldstændigt til EU-strategirammen i perioden 2014-2020 som følge af dårlig planlægning eller mangelfuld opnåelse af centrale mål som understreget af EU-OSHA, herunder eksempelvis aldring af den erhvervsaktive befolkning, forenkling af procedurerne samt en mere effektiv og rettidig anvendelse af lovgivningen.

Sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og forebyggelseskultur

11.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at antallet af arbejdsulykker er reduceret i løbet af de seneste 40 år takket være tre faktorer: videnskabelige og teknologiske forbedringer, lovgivning om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og systemer til styring af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Udvalget anser det derfor for nødvendigt, at EU-lovgiverne og de nationale lovgivere — i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og gennem hele udviklingen, vedtagelsen og gennemførelsen af strategien — henviser til en solid risikoforebyggelseskultur som en af de primære metoder til opnåelse af nulvisionstilgangen i fælles interesse for arbejdstagere og virksomheder. Udvalget understreger betydningen af social dialog og inddragelse af og samarbejde mellem alle aktører, regeringer og forvaltninger på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt niveau, arbejdsgivere og arbejdstagere i forebyggelsespolitikkerne;

12.

henviser til en undersøgelse fra International Social Security Association (ISSA) (1), som viser, at investering i en god strategi for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og i risikoforebyggelse på arbejdspladsen kan medføre et afkast på 2,2 EUR for hver euro, der investeres pr. medarbejder om året, for virksomhederne. Man må heller ikke glemme det uvurderlige antal arbejdstimer, der går tabt, mindskelsen af arbejdsmoralen på arbejdspladsen og den heraf følgende indvirkning på produktiviteten og virksomhedernes konkurrenceevne;

13.

er enig med Kommissionen i, at en manglende overholdelse af principperne for forebyggelse også medfører dårlig omtale for de virksomheder, som rammes af arbejdsulykker, hvilket har alvorlige konsekvenser for virksomhedernes omdømme og de ansattes arbejdsmuligheder;

14.

anbefaler, at arbejdsgivere integrerer forebyggelse af arbejdsrelaterede risici i virksomheden ved hjælp af interne ledelsesmodeller, udpegede arbejdstagere og deres egne forebyggende tjenester, og at uddannelse i forebyggelse fremmes blandt arbejdstagerne.

Sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og den grønne, den digitale og den demografiske omstilling

15.

Det Europæiske Regionsudvalg er af den opfattelse, at den teknologiske udvikling konstant ændrer miljøet på en arbejdsplads. Det er derfor positivt, at EU fremsætter forslag, der er i trit med teknologien på arbejdspladsen, som angivet i Kommissionens første mål i den nye EU-strategiramme;

16.

mener, at forslaget om at fastsætte harmoniserede regler på området for kunstig intelligens (AI) på trods af at være et positivt skridt også bør tage højde for de problemer, som vil kunne opstå i forbindelse med sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen;

17.

er enig i observationerne i hvidbogen om kunstig intelligens (2), ifølge hvilke arbejdstagerne og arbejdsgiverne vil være direkte berørt af udformningen og brugen af systemerne for kunstig intelligens på arbejdspladsen, og at inddragelsen af arbejdsmarkedets parter vil være en afgørende faktor for at sikre en menneskecentreret tilgang til kunstig intelligens på arbejdspladsen;

18.

minder i denne forbindelse om relevansen af spørgsmålet om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, som det allerede er blevet bemærket i RU's udtalelse »Hvidbog om kunstig intelligens — en europæisk tilgang til ekspertise og tillid« (3), som fremhæver, at brugen af teknologier til kunstig intelligens også har stor betydning med hensyn til arbejdsvilkårene og arbejdstagernes velvære. Udvalget tilslutter sig i den forbindelse de europæiske arbejdsmarkedsparters efterlysning af dataminimering og gennemsigtighed samt klare regler for behandlingen af personoplysninger for at begrænse risikoen for indgribende overvågning og misbrug af personoplysninger og dermed sikre respekten for den menneskelige værdighed;

19.

gentager endvidere, at det er vigtigt at »give arbejdstagerrepræsentanter mulighed for at behandle spørgsmål vedrørende data, samtykke, beskyttelse af privatlivets fred og overvågning ved at knytte indsamling af data til et konkret og gennemsigtigt formål og sikre åbenhed i tilfælde, hvor AI-systemer anvendes i HR-procedurer« (4);

20.

henleder opmærksomheden på den udfordring, som demografiske ændringer udgør for sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen. Der er behov for politikker, der fremmer aldersforvaltning i virksomheder og organisationer og innovative processer for at tilpasse arbejdspladserne til virkeligheden under hensyntagen til de forskellige aldersgrupper og til, at de ældste arbejdstagere ikke udgør en ensartet gruppe.

Strategiens regionale og lokale relevans

21.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at EU-strategirammen 2021-2027 — med sin nulvisionstilgang — kræver, at de lokale og regionale myndigheder håndterer problemerne og gennemfører rammens mål direkte »på stedet«, og at de bør gøre dette gennem overvågning, uddannelse, opbygning af en kultur for risikoforebyggelse og beskyttelse af arbejdstageren, samarbejde gennem udveksling af erfaringer og god praksis, yderligere afdækning af problemer og vurdering — efterfulgt af feedback — af de mest velegnede løsninger til afhjælpning af problemerne;

22.

mener, at regionerne og byerne kan spille en vigtig rolle for at opfylde strategiens ambitiøse mål ved at overvåge gennemførelsen af lovgivningen på området for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og håndtere målene for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen;

23.

mener, at regionerne og byerne fortsat skal tilskynde samt uddanne og vejlede arbejdstilsynene, arbejdsgiverne og arbejdstagerne, så de kan tilpasse sig de avancerede beskæftigelsesmæssige forandringer som følge af den grønne og den digitale omstilling og af de nye vilkår i kølvandet på covid-19-pandemien og arbejdsstyrkens aldring;

24.

mener, at et så direkte som muligt samarbejdet mellem de regionale og lokale myndigheder og EU og de kompetente nationale myndigheder, men også med andre byer og regioner, og udveksling af erfaringer og god praksis fremmer udviklingen på området for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og bidrager til at skabe en risikoforebyggelseskultur;

25.

understreger betydningen af forskning og deling af viden og god praksis på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt niveau for at fremme dokumentation og vurdering af nye risici og forebyggelse heraf på grundlag af samarbejde mellem offentlige myndigheder om udviklingen af progressive politikker på området;

26.

understreger, at en passende inddragelse af regioner og byer er nødvendig for at definere strategien på området for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen yderligere. Udvalget finder det således afgørende, at de inddrages konkret i forbindelse med vurderingen af sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen. De skal herefter være i stand til at indsende feedback til EU for at hjælpe med at danne et klart billede af situationen på området, som gør det muligt at justere den aktuelle situation undervejs og bidrage til fastsættelsen af den næste strategi efter 2030;

27.

opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at udvikle et digitalt redskab til formålet (f.eks. en portal), som regionerne og byerne kan benytte, når de finder det passende eller nødvendigt at give EU-lovgiverne oplysninger på området for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, og som er integreret med Det Europæiske Arbejdsmiljøagenturs virksomhedsundersøgelse af nye arbejdsmiljørisici og risici i fremvækst (ESENER).

Afsluttende politiske anbefalinger:

28.

Det Europæiske Regionsudvalg er af den faste overbevisning, at de lokale og regionale myndigheder i deres egenskab af arbejdsgivere bør gå foran med et godt eksempel med hensyn til den fulde gennemførelse af foranstaltningerne i strategirammen;

29.

gentager sin overbevisning om, at »indkøbsprocedurerne kan være med til at forhindre miljømæssig og social dumping, ved at man medtager kvalitative, miljømæssige og/eller sociale aspekter i kriterierne for tildeling af kontrakter« (5). Udvalget opfordrer derfor de lokale og regionale myndigheder til i forbindelse med tildeling af kontrakter at være særligt opmærksomme på de arbejdsvilkår, herunder sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, som kontrahenterne og deres underleverandørkæder tilbyder;

30.

bifalder nulvisionstilgangen og dens mål om at eliminere de arbejdsrelaterede dødsfald inden 2030. Det er vigtigt, at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde vedrørende arbejdsulykker og arbejdsrelaterede sygdomme fortsat styrkes. Udvalget mener imidlertid, at nulvisionstilgangen ikke kun bør vedrøre dødsfald, men udvides til også at omfatte arbejdsulykker og arbejdsrelaterede sygdomme samt risikoforebyggelse og -eliminering i tråd med principperne i »rammedirektivet« (6);

31.

minder om, at arbejde i sig selv er en stærkt sundhedsfremmende faktor. For at maksimere effektiviteten af arbejdsmiljøstrategien er det vigtigt at anlægge en holistisk tilgang, der tager hånd om koblingen mellem et godt arbejdsmiljø, mental og fysisk sundhed, effektivitet, kvalitet og nytte for virksomheden. Udvalget påpeger følgelig fordelene ved at gennemføre politikker til fremme af sundheden på arbejdspladserne og sikre og sunde livsstilsvaner, som bl.a. omfatter aspekter som kost og motion;

32.

støtter godkendelsen af den strategiske referenceramme om vold, chikane og forskelsbehandling på arbejdspladsen og glæder sig over, at der lægges vægt på kønsperspektivet. Udvalget ville dog foretrække, at rammen var i overensstemmelse med Den Internationale Arbejdsorganisations konvention nr. 190 om vold og chikane, som indeholder en omfattende definition af vold og chikane og har et bredere anvendelsesområde, som omfatter arbejdstagere og andre personer på arbejdsmarkedet (7);

33.

gentager sin opbakning til det fortsatte fremskridt med og de tre efterfølgende opdateringer af direktivet om kræftfremkaldende stoffer og mutagener. Udvalget støtter Kommissionens forslag om at revidere og supplere stoffer og grænseværdier i direktivet om kræftfremkaldende stoffer og mutagener, som er tilvejebragt gennem en veletableret proces og i et trepartssamarbejde (repræsentanter for arbejdstagere, arbejdsgivere og regeringer), som samtlige medlemslande har deltaget i. Trepartssamarbejdet finder sted i Kommissionens Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen (ACSH). Med dette in mente afventer udvalget med stor interesse det videre arbejde med at fastsætte bindende evidensbaserede og videnskabeligt ajourførte grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering, som dækker alle 50 prioriterede kræftfremkaldende stoffer (sammenlignet med de nuværende 27) og inkluderer stoffer, der er giftige for forplantningsevnen, og farlige lægemidler;

34.

støtter medtagelsen af den kombinerede eksponering for farlige kemikalier, hormonforstyrrende stoffer og revisionen af BOEL for respirabelt krystallinsk kvartsstøv i afsnittet vedrørende eksponering for kemikalier i den strategiske ramme for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen;

35.

støtter behovet for at sørge for en vejledning vedrørende de europæiske rammer for håndtering af de psykosociale risici, som går videre end blot en individuel tilgang, da en sådan ikke er i stand til at tage hånd om arbejdets indvirkning på den mentale sundhed, og opfordrer i den henseende Kommissionen til at forsætte sit samarbejde med medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder om forebyggelse af de psykosociale risici på arbejdspladsen samt at undersøge, om der er behov for en meddelelse om dette som et første skridt, inden der fremsættes et direktiv om emnet;

36.

forventer, at medlemsstaterne overholder henstillingen fra Den Internationale Arbejdsorganisation om et arbejdstilsyn for hver 10 000 arbejdstagere. Udvalget understreger endvidere behovet for yderligere at styrke sanktionsmekanismerne og arbejdstilsynenes indsamling af data og udbredelsen af disse data;

37.

opfordrer til, at området for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen indarbejdes i loven om kunstig intelligens, da der allerede findes en grundig vurdering af arbejdets tilrettelæggelse og af sikkerheden for arbejdstagerne samt af deres fysiske og mentale sundhed i de enkelte medlemsstaters undersøgelser;

38.

mener, at strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen bør omfatte alle på arbejdsmarkedet. Udvalget bemærker, at anvendelsesområdet for strategirammen på området for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen udelukker selvstændige arbejdstagere (herunder atypiske arbejdstagere og platformsarbejdere), og mener, at EU's initiativ til forbedring af arbejdsbetingelserne for platformsarbejdere også bør indbefatte en reference til sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen;

39.

understreger således behovet for en gennemgribende revision af dette aspekt og tilskynder EU-lovgiverne til at have højere ambitioner og en mere langsigtet vision i denne sammenhæng;

40.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at gå arbejdsvilkårene for hjemmearbejde, som dækker fysisk og mental sundhed og sikkerhed, efter i sømmene. Dette bør ske i samarbejde med de europæiske arbejdsmarkedsparter, som er i gang med at forhandle om digitalisering. Dette er et presserende spørgsmål i lyset af den hidtil usete stigning i denne form for arbejde i »den nye normalsituation«;

41.

ser positivt på Kommissionens klare anbefaling til medlemsstaterne om at anerkende covid-19 som en erhvervssygdom og understreger vigtigheden af arbejdsgivernes forpligtelse til at garantere værdige leve- og arbejdsvilkår for mobile arbejdstagere og grænsearbejdere, herunder sæsonarbejdere;

42.

udtrykker tilfredshed med, at Kommissionen med sit forslag foregriber ændringerne på det nye arbejdsmarked, som ud over den digitale omstilling skyldes den grønne omstilling, men også generelt forebyggelsen af arbejdsrelaterede sygdomme.

---

(1)  The return on prevention: Calculating the costs and benefits of investments in occupational safety and health in companies, ISSA, Geneve, 2011.

(2)  COM(2020) 65 final.

(3)  EUT C 440 af 18.12.2020, s. 79.

(4)  Ibid.

(5)  EUT C 440 af 18.12.2020, s. 42.

(6)  Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EUT L 183 af 29.6.1989, s. 1).

(7)  Artikel 1 og 2 i C190 — konventionen om vold og chikane, 2019 (nr. 190).