52021IP0501

EUR-Lex

Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52021IP0501 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52021IP0501

Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2021 om konsekvenserne af organiseret kriminalitet for EU's egne indtægter og misbrug af EU-midler med særlig fokus på delt forvaltning ud fra et revisions- og kontrolmæssigt perspektiv (2020/2221(INI))

EUT C 251 af 30.6.2022, p. 37–47 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Date of document:: 15/12/2021; afstemningsdato
Date of vote:: 15/12/2021
Date of debate:: 13/12/2021

Author:: Europa-Parlamentet, Udvalget for Budgetkontrol, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
Form:: Initiativbeslutning
Parliamentary term:: Niende valgperiode
Internal reference:: 2020/2221(INI)
Session:: 2021-2022

Treaty:

Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Legal basis:

Link

Select all documents mentioning this document

Instruments cited:

Link

EUROVOC descriptor:

Subject matter:

Directory code:

01.60.60.00 Generelle, finansielle og institutionelle spørgsmål / Finansielle og budgetmæssige bestemmelser / Finanskontrol

HTML

PDF

Official Journal

30.6.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 251/37

P9_TA(2021)0501

Konsekvenserne af organiseret kriminalitet for EU's egne indtægter og misbrug af EU-midler

(2022/C 251/03)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 310, 317 og 325 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (BFI-direktivet) (1),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU (2),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (3) (finansforordningen),

—	der henviser til OLAF's rapporter for 2019 og 2020 og OLAF-Overvågningsudvalgets aktivitetsrapporter for 2019 og 2020,

—	der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 01/2019 med titlen »Bekæmpelse af svig i forbindelse med EU's udgifter: Der er behov for handling«,

—	der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 06/2019 med titlen »Håndtering af svig i forbindelse med EU's samhørighedsudgifter: Forvaltningsmyndighederne bør styrke deres afslørings-, reaktions- og koordineringsindsats«,

—	der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 13/2021 med titlen »EU's indsats for at bekæmpe hvidvask af penge i banksektoren er fragmenteret, og gennemførelsen er utilstrækkelig«,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. april 2019 med titlen "Kommissionens strategi til bekæmpelse af svig: en øget indsats for at beskytte EU's budget (COM(2019)0196) og det ledsagende arbejdsdokument med titlen »Fraud risk assessment« (SWD(2019)0171),

—

der henviser til rapport af 3. september 2020 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen: »31. årsrapport om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser — Bekæmpelse af svig — 2019« (BFI-rapporten) (COM(2020)0363) og de ledsagende arbejdsdokumenter (SWD(2020)0156, SWD(2020)0157, SWD(2020)0158, SWD(2020)0159 og SWD(2020)0160),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/785 af 29. april 2021 om oprettelse af EU-programmet for bekæmpelse af svig og om ophævelse af forordning (EU) nr. 250/2014 (4),

—	der henviser til Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (5),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2019/1798 af 23. oktober 2019 om udpegelse af den europæiske chefanklager for Den Europæiske Anklagemyndighed (6),

—	der henviser til artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union og protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

—

der henviser til rapporten af 2019 fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) med titlen »Fraud and corruption in European Structural and Investment Funds — a spotlight on common schemes and preventive actions« (Svig og korruption i de europæiske struktur- og investeringsfonde — fokus på fælles ordninger og forebyggende tiltag) (7),

—

der henviser til »Guidelines on National Anti-Fraud Strategies« (retningslinjerne for de nationale strategier for bekæmpelse af svig) udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af eksperter fra medlemsstaterne, som ledes og koordineres af enheden for forebyggelse, rapportering og analyse af svig (Fraud Prevention, Reporting and Analysis unit) under Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (8), offentliggjort den 13. december 2016,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. april 2021 med titlen »En EU-strategi til bekæmpelse af organiseret kriminalitet 2021-2025« (COM(2021)0170),

—	der henviser til undersøgelsen med titlen »The Impact of Organised Crime on the EU’s Financial Interests« (den organiserede kriminalitets indvirkning på EU's finansielle interesser), offentliggjort den 7. juli 2021 af Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker,

—	der henviser til Kommissionens pakke med fire lovgivningsforslag om harmonisering af EU's regler om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (AML/CFT), som blev offentliggjort den 20. juli 2021,

—	der henviser til sin beslutning af 7. juli 2021 om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser — bekæmpelse af svig — årsrapport 2019 (9),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til udtalelser fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0330/2021),

der henviser til, at finansiel og økonomisk kriminalitet omfatter korruption, svig, tvang, vold, ulovlig samordning, obstruktion og intimidering med henblik på uretmæssig fortjeneste, hvor midler af ulovlig oprindelse skjules ved hjælp af hvidvask af penge og eventuelt anvendes til andre ulovlige formål, herunder finansiering af terrorisme;

B.	der henviser til, at forebyggelse af svig ifølge Revisionsretten ikke har fået tilstrækkelig opmærksomhed, og at Kommissionen mangler omfattende oplysninger om omfanget og arten af og årsagerne til svig;

der henviser til, at der er et stigende antal af organiserede kriminelle grupper, der er aktive i EU, ofte med grænseoverskridende rækkevidde; der henviser til, at fænomenet bliver stadig mere komplekst med nye kriminelle markeder og nye måder at operere på, der opstår som følge af globaliseringen og nye teknologier; der henviser til, at mafialignende organisationer er særligt aktive i deres forsøg på at tilegne sig EU-midler i forskellige medlemsstater;

D.	der henviser til, at teknologien fører nye detektions- og overvågningskapaciteter med sig, som gør efterforskernes arbejde mere effektivt og gør det muligt at udforme mere intelligente håndhævelsesforanstaltninger;

EU-midler, der er berørt af organiseret kriminalitet

understreger, at organiseret kriminalitet i høj grad har været i stand til at infiltrere medlemsstaternes sociale, økonomiske, finansielle, iværksættermæssige og administrative strukturer og har udvist en evne til at hvidvaske det enorme udbytte fra kriminelle forhold, herunder forbrydelser mod EU's finansielle interesser, hvilket udgør en alvorlig trussel mod EU-borgernes frihedsrettigheder; understreger på denne baggrund, at organiseret kriminalitet udgør en trussel mod demokratiet og retsstatsprincippet, og at bekæmpelse af korruption og af den organiserede kriminalitets infiltrering af den lovlige økonomi er grundlæggende forudsætninger for at sikre lighed for loven, forsvare borgernes rettigheder og velfærd, forebygge misbrug og sikre ansvarlighed hos personer, der beklæder offentlige embeder; mener, at det er nødvendigt med en fælles, koordineret reaktion fra EU's og dets medlemsstaters side;

bemærker, at indtægtssvig, herunder toldsvig, er et område, hvor den skade, som den organiserede kriminalitet forvolder, er særlig stor; bemærker, at svig er et væsentlig element i indtægtssvig; bemærker, at denne form for svig ofte begås ved at forfalske importangivelser, anvende falske dokumenter til at angive varer og anvende falske oprindelsesangivelser for at omgå EU's antidumpingtold; bemærker, at Revisionsretten for nylig har fremhævet mangler i toldkontrollovgivningen og dens anvendelse, som resulterer i utilstrækkelig harmonisering, risikovurdering og informationsudveksling på tværs af Unionen og mellem medlemsstaterne; frygter, at dette skaber mulighed for, at organiserede kriminelle kan udnytte svagheder i det nuværende system og snyde Unionen og medlemsstaterne for indkomst; bemærker, at toldsvig også ofte begås ved at underangive værdien af varer, der importeres til EU, hvorved svindlere kan undgå at betale højere importafgifter; bemærker, at de ordninger med undervurderinger, som OLAF har undersøgt i de seneste år, hovedsagelig vedrører varer importeret fra Kina; glæder sig over OLAF's arbejde med at undersøge disse sager, som har reduceret de anslåede tab for EU-budgettet fra over 1 mia. EUR i 2017 til 180 mio. EUR i 2020 (10); understreger, at indsatsen for at bekæmpe svig med undervurdering på trods af denne positive udvikling skal fortsætte, da svigagtige ordninger udvikler sig i retning af nye mønstre, navnlig inden for e-handel;

bemærker, at momssvig er et andet vigtigt element i indtægtssvig; bemærker, at momssvig defineres som unddragelse af betaling af moms eller svigagtigt krav om tilbagebetaling af moms fra nationale myndigheder efter en ulovlig transaktionskæde; bemærker, at de mest almindelige former for momssvig er svig i forbindelse med forsvundne forhandlere inden for Fællesskabet, svig i forbindelse med e-handel og svig i forbindelse med toldprocedure 42; påpeger, at brændstofsektoren er en af de sektorer, der er mest truet af momssvig, hvorved kriminelle netværk misbruger momsfritagelsesreglerne og prisforskellene mellem forskellige typer brændstof, hvilket resulterer i enorme tab af skatteindtægter; er bekymret over, at kriminelle grupper har vist sig at udveksle viden, oplysninger og efterretninger inden for momssvig ved i udstrakt grad at gøre brug af nye teknologier, alternative kryptovalutaer og mangler i de juridiske virksomhedsstrukturer for at styrke og skjule deres kriminelle aktiviteter og derved generere indtægter på flere milliarder euro fra momssvig; fremhæver, at momssvig ifølge Europols trusselsvurdering af grov og organiseret kriminalitet (SOCTA) fra 2021 begås af personer med godt kendskab til momssystemet, lovgivningen og skatteprocedurerne; beklager de systemiske svagheder i det nuværende momssystem inden for Fællesskabet og den utilstrækkelige udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne;

udtrykker sin beklagelse over, at støttemidler er et område, der er berørt af svig på EU-budgettets udgiftsside; bemærker med dyb bekymring, at antallet af sådanne sager ifølge Europols rapporter er steget støt i årenes løb; bemærker, at der forekommer svig med støttemidler på mange EU-udgiftsområder såsom landbrugspolitik, samhørighedspolitik, forskning og udvikling og miljøpolitik; bemærker med bekymring, at svigagtige ansøgninger om EU-tilskud og -udbud normalt er baseret på falske erklæringer, statusrapporter og fakturaer; påpeger, at mange af disse svigagtige aktiviteter udføres af organiserede kriminelle bander, herunder mafialignende bander;

bemærker, at foruden den åbenlyse fare for den offentlige orden og sikkerhed, som skabes af de former for vold, der er typisk for kriminelle organisationer, forvolder organiseret kriminalitet lige så alvorlige problemer i form af indtrængen i den lovlige økonomi og anden tilknyttet adfærd, der korrumperer offentlige embedsmænd, og at der heraf følger en infiltration af institutioner og af den offentlige administration; gentager sin opfordring til, at EU omgående bliver fuldgyldigt medlem af Sammenslutningen af Stater mod Korruption (Greco); understreger nødvendigheden af at stille tilstrækkelige ressourcer til rådighed for retssystemet og anvende alle tilgængelige redskaber på en sammenhængende måde i alle medlemsstaterne til at afsløre og bekæmpe svig og finansiel og økonomisk kriminalitet;

fremhæver, at den fælles landbrugspolitik er den største udgiftspost i EU-budgettet og tegner sig for 31 % af de samlede budgetudgifter for perioden 2021-2027; understreger, at det er afgørende, at den fælles landbrugspolitiks kontrolsystemer på EU-plan og nationalt plan fungerer ordentligt for at sikre, at EU's og dets borgeres finansielle interesser er effektivt beskyttet mod enhver form for misbrug af EU-midler; noterer sig den særlige indvirkning, som organiseret kriminalitet har på misbrug af midler fra den fælles landbrugspolitik; gentager sin bekymring over, at støtte under den fælles landbrugspolitik i den nuværende struktur tilskynder kriminelle og oligarkiske strukturer til land grabbing; understreger, at oligarkiske strukturer i sammenligning med organiserede kriminelle bander er lige så eller endog mere økonomisk skadelige for den fælles landbrugspolitik, og at identificeringen af disse strukturer er afgørende for at beskytte egentlige landbrugere; understreger, at landbrugere skal beskyttes mod intimidering fra kriminelle bander, der søger at ansøge om støtte til deres jord; understreger, at begrænset gennemsigtighed kombineret med korruption gør det muligt for kriminelle organisationer at holde deres handlinger skjult og forhindre, at EU-midler når de tilsigtede modtagere; gentager, at det er afgørende i denne henseende at udvikle passende retlige instrumenter på EU-plan til bekæmpelse af land grabbing og at muliggøre effektiv informationsudveksling; gentager på det kraftigste behovet for et forbedret samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne;

understreger, at oprettelsen af en centraliseret, interoperabel database med standardiserede data af høj kvalitet, der viser de direkte og endelige modtagere af EU-støtte, er afgørende for at identificere svindlere, kriminelle netværk og oligarkiske strukturer og forhindre dem i at misbruge EU-midler; fremhæver, at en sådan database i væsentlig grad vil styrke retshåndhævelsens evne til at inddrive misbrugte midler; understreger, at interoperabiliteten mellem eksisterende nationale databaser og EU-databaser skal forbedres for at skabe en sådan database; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde om at oprette en sådan centraliseret database i overensstemmelse med EU-Domstolens afgørelser; understreger, at oplysningerne skal være af passende kvalitet og tilgængelige i et standardiseret format, således at de kan udveksles og aggregeres på en automatiseret måde; understreger, at støttemodtagerne skal have en unik identifikator, der sikrer deres sporbarhed i alle medlemsstater og fonde uafhængigt af forvaltningsmetoden; fremhæver, at anvendelsen af nye teknologier, såsom omfattende digitale matrikelregistre, er afgørende for at øge gennemsigtigheden, effektiv dataindsamling og risikobegrænsning og dermed i sidste ende reducere mulighederne for svindlere; glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at udvide anvendelsen af sådanne teknologier og opfordrer alle medlemsstater til at fremskynde gennemførelsen af disse løsninger; påpeger, at der er behov for en større kontrol fra Kommissionens eller de relevante agenturers side, herunder med hensyn til husdyr, og navnlig med hensyn til de midler, der tildeles pr. dyr, hvis faktiske eksistens skal verificeres behørigt;

påpeger, at koncentrationen af indkomststøtte inden for landbruget hovedsagelig er baseret på arealbaserede direkte betalinger; understreger behovet for mere målrettet støtte og en bedre balance mellem store og små støttemodtagere på medlemsstatsniveau; beklager, at det fortsat er frivilligt at fastsætte et loft i den nye fælles landbrugspolitik; opfordrer medlemsstaterne til at anvende de forskellige omfordelingsredskaber inden for den nye fælles landbrugspolitik som en foranstaltning mod misbrug af landbrugsmidler og til at sikre en mere retfærdig fordeling heraf; kritiserer den kendsgerning, at medlemsstaterne på det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd i juli 2020 ensidigt besluttede ikke at indføre maksimumsbeløb for fysiske personer under den første eller anden søjle, hvilket foregriber en afgørelse i trepartsforhandlingerne om reformen af den fælles landbrugspolitik;

fremhæver, at medlemsstaterne er ansvarlige for EU's landbrugsfonde under delt forvaltning med Kommissionen; mener, at den nye gennemførelsesmodel og de nye nationale strategiske planer kan være en mulighed for at styrke medlemsstaternes og Kommissionens kontrol med fordelingen og forvaltningen af midler, forudsat at medlemsstaterne har indført effektive forvaltnings- og kontrolsystemer, og for at øge bevidstheden blandt de myndigheder, der er ansvarlige for at bevilge tilskud, om risikoen for svig; understreger, at princippet om én enkelt revision bør bidrage til at lette presset på landbrugerne, og at kontrol ikke bør resultere i en unødvendig eller yderligere administrativ byrde for små og mellemstore bedrifter; understreger i denne forbindelse betydningen af udvekslinger mellem europæiske retshåndhævende aktører og myndigheder med ansvar for frigivelse af midler for at sikre det højest mulige niveau af forudgående kendskab til muligt svig;

10.

opfordrer Kommissionen til at øge medlemsstaternes bevidsthed om organiserede kriminelle, som er involveret i skatteunddragelse, korruption og ulovlig praksis (f.eks. »lommekontrakter«) i forbindelse med transaktioner med landbrugsjord, og til at støtte dem i bekæmpelsen af denne form for kriminalitet;

11.

mener, at der bør gøres alt for at sikre, at den nye gennemførelsesmodel for den fælles landbrugspolitik ikke resulterer i en reduktion i de endelige støttemodtageres absorption af midler under den fælles landbrugspolitik som følge af utilsigtede fejl, manglende gennemsigtighed i reglerne eller mangel på tilstrækkelige oplysninger, navnlig i den indledende gennemførelsesperiode;

12.

understreger behovet for et specifikt skræddersyet system til forebyggelse af svig for at forhindre misbrug af EU's landbrugsmidler; påpeger, at selv om antallet af tilfælde af svig er blevet reduceret betydeligt i de seneste år, bør foranstaltninger til bekæmpelse af svig fortsat have høj prioritet for EU og medlemsstaterne; understreger, at EU-midler skal inddrives rettidigt, og glæder sig over bestemmelserne i den horisontale forordning om den fælles landbrugspolitik om forholdsmæssige sanktioner som effektive afskrækkende foranstaltninger;

13.

bemærker, at OLAF er ansvarlig for at bekæmpe svig i forbindelse med betalinger under den fælles landbrugspolitik, og at åbne sager er baseret på oplysninger fra medlemsstaterne eller rapporter fra medlemmer af offentligheden, som er blevet berørt, og som så kan blive udsat for repressalier; understreger endvidere, at OLAF-sager er strengt fortrolige og ikke offentliggøres bredt, når de er afsluttet; opfordrer derfor til, at whistleblowere beskyttes, og at medlemsstaternes myndigheder med ansvar for undersøgelser af svig udveksler bedste praksis på området;

14.

understreger behovet for at overvåge landbrugsbetalingsorganerne i medlemsstaterne for at sikre, at de både formelt og uformelt er uafhængige, og bringe deres arbejde i overensstemmelse med EU-reglerne, og i denne forbindelse kan bl.a. inspektioner på stedet føre til et bedre kontrolsystem;

15.

understreger, at EU's finansforordning, navnlig artikel 61, skal overholdes og gennemføres i alle medlemsstater og anvendes på alle betalinger af EU-midler, herunder direkte betalinger til landbruget;

16.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå en centraliseret EU-dækkende klagemekanisme til støtte for de enkeltpersoner, som udsættes for illoyale praksis med land grabbing og intimidering fra kriminelle organisationers side, ved at give dem mulighed for hurtigt at indgive en klage til Kommissionen;

17.

opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at gennemføre direktiv (EU) 2019/1937 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (11) (whistleblowerdirektivet) og til som led i gennemførelsesprocessen at medtage retlige garantier for enkeltpersoner og uafhængige organer, der afslører korruption, herunder journalister, whistleblowere, uafhængige medier og NGO'er; opfordrer alle medlemsstater til at etablere omfattende rammer for beskyttelse af whistleblowere; gentager, at det haster med at imødekomme dette krav i betragtning af rapporter om tiltagende fysiske angreb på journalister, det stigende antal strategiske retssager mod offentligt engagement (SLAPP) og anvendelsen af hastigt vedtagne sikkerhedslove i visse medlemsstater, som kriminaliserer udbredelsen af billeder eller data vedrørende retshåndhævelsespersonale og dermed blokerer journalisters arbejde og begrænser de nationale myndigheders ansvarlighed;

18.

bemærker med bekymring, at Kommissionen og OLAF har konstateret svig i forbindelse med offentlige udbud og indkøb som en udbredt tendens blandt svindlere; bemærker, at ulovlig samordning mellem enkeltpersoner og organisationer, anvendelse af falske fakturaer, oprettelse af falske virksomheder og oplysninger samt omdirigering af midler fra deres oprindelige formål er almindelige metoder til at underminere procedurerne for offentlige indkøb; påpeger, at svindelordninger ofte finder sted på tværnationalt plan og kan omfatte flere lande (i og uden for EU), hvilket gør dem vanskelige at identificere og opløse; udtrykker sin beklagelse over, at der i mange medlemsstater ikke findes nogen specifik lovgivning mod organiseret kriminalitet; fremhæver, at et rettidigt samarbejde mellem de nationale retshåndhævende myndigheder er et centralt element i en effektiv reaktion på grænseoverskridende kriminalitet; opfordrer de relevante EU-myndigheder og nationale myndigheder til at forbedre interoperabiliteten mellem deres systemer, lette rettidig udveksling af oplysninger og styrke samarbejdet og de fælles operationer til bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet; opfordrer derfor til, at den tværnationale karakter af bekæmpelsen af svig og harmoniseringen af medlemsstaternes straffelovgivning med henblik på bekæmpelse af organiseret kriminalitet styrkes, hvilket er af afgørende betydning; opfordrer Kommissionen til at udvikle en fælles ramme for regler, der vil gøre det muligt for medlemsstaterne at overføre straffesager til en anden medlemsstat for at undgå parallelle efterforskninger;

19.

bemærker, at covid-19-pandemien skaber nye muligheder for svindlere og organiseret kriminalitet; bemærker med bekymring, at Europol har konstateret en stigning i coronavirusrelaterede kriminelle aktiviteter i form af cyberkriminalitet, svig og forfalskning, herunder medicinsk udstyr og personlige værnemidler; minder om svindel og falske tilbud om vacciner, der er blevet opdaget af EU-lande, som et af mange skadelige eksempler, hvor svindlere har forsøgt at sælge over 1,1 mia. vaccinedoser til en samlet pris på mere end 15,4 mia. EUR; fremhæver, at truslen fra ulovligt salg af falske digitale covid-19-certifikater vokser hastigt, og at der er blevet identificeret talrige eksempler i flere medlemsstater;

20.

er bekymret over vurderingen i rapporten om beskyttelse af Unionens finansielle interesser (BFI-rapporten), hvori det blev konstateret, at syv medlemsstater har opdaget svig i forbindelse med sundhedsinfrastruktur i 2019, og at sundhedsinfrastrukturen var særlig berørt af overtrædelser af reglerne om offentlige indkøb; påpeger, at afhængigheden af procedurer for nødindkøb som reaktion på covid-19-krisen kan have forværret disse problemer; fremhæver, at nødprocedurer skal overholde de samme standarder for gennemsigtighed og ansvarlighed som almindelige procedurer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaternes myndigheder til at supplere disse procedurer ved hjælp af risikobegrænsende værktøjer med fokus på forebyggelse samt gennem omfattende efterfølgende kontrol og overvågning;

21.

er yderst bekymret over Europols forventning om, at recessionen i kølvandet på pandemien vil skabe nye muligheder for organiseret kriminalitet; advarer om, at den hidtil usete stigning i EU's udgifter i forbindelse med genopretningsplanen NextGenerationEU giver organiserede kriminelle store muligheder for at misbruge midler, eftersom den organiserede kriminalitet følger pengene; fremhæver, at denne hidtil usete stigning i udgifterne skal modsvares af passende ressourcer, der skal tildeles de relevante institutioner, som udgør EU's og de nationale rammer for bekæmpelse af korruption, svig og organiseret kriminalitet; minder i denne forbindelse om, at anvendelsen af nye teknologier, såsom Arachne-databasen og systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse (EDES), bør blive obligatoriske elementer i gennemførelsen af EU-budgettet; gentager sin opfordring til Rådet om at tilslutte sig tildelingen af yderligere 40 revisorstillinger til Revisionsretten og sin opfordring til OLAF og Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) om at sikre, at de afsætter tilstrækkelige ressourcer til afsløring og retsforfølgning af kriminelle aktiviteter rettet mod NextGenerationEU;

22.

understreger, at det er kendt, at organiserede kriminelle, navnlig mafialignende kriminelle, allerede tidligere har rettet deres aktiviteter mod vedvarende energi; advarer om, at kriminelle organisationer, eftersom de allerede er aktive i denne sektor, let kan tilegne sig midler, der er øremærket til den økologiske omstilling, og som udgør en betydelig procentdel af midlerne under NextGenerationEU;

23.

noterer sig med bekymring metoderne inden for organiseret kriminalitet såsom hvidvask af penge, cyberkriminalitet, dokumentfalsk, korruption, falske registreringer og brugen af skuffeselskaber; understreger, at disse foranstaltninger påvirker myndighedernes evne til effektivt at overvåge, om EU-midler anvendes efter hensigten;

Skøn over finansielle virkninger af organiseret kriminalitet

24.

er bekymret over, at opgaven med at vurdere omfanget og alvoren af den organiserede kriminalitets indvirkning på EU-budgettet gentagne gange er blevet anset for at være yderst vanskelig eller endog umulig, bl.a. på grund af de forskellige definitioner af organiseret kriminalitet i medlemsstaterne og manglen på pålidelige skøn i forbindelse med vurderingen af situationen, hvilket vanskeliggør bestræbelserne på at koordinere foranstaltninger og efterforske og retsforfølge sager; udtrykker beklagelser over, at Kommissionen og de nationale myndigheder mangler indsigt i omfanget og arten af og årsagerne til svig og hidtil ikke har foretaget en konsekvent vurdering af svig, der ikke afsløres; understreger, at manglen på pålidelige skøn forhindrer en nøjagtig vurdering af situationen, hvilket hæmmer bekæmpelsen af organiseret kriminalitet; opfordrer de relevante nationale myndigheder til at forbedre dataindsamlingen og øge pålideligheden af de data, der indberettes til Kommissionen; opfordrer Kommissionen til at koordinere og samarbejde med medlemsstaternes myndigheder med henblik på at foretage en omfattende EU-dækkende vurdering af det faktiske omfang, arten af og årsagerne til svig med deltagelse af de relevante EU-agenturer og i samarbejde med partnere fra EU's nabolande;

25.

bemærker, at BFI-rapporten for 2019 omfattede 514 svigagtige uregelmæssigheder på udgiftssiden til en finansiel værdi af 381,4 mio. EUR og 425 svigagtige uregelmæssigheder på indtægtssiden til et samlet beløb på 79,7 mio. EUR; understreger, at disse tal ikke viser det sande omfang af svig, som sandsynligvis er betydeligt større; fremhæver endvidere, at det ikke er al svig, der bliver begået af organiserede kriminelle bander, navnlig på udgiftssiden, hvor svig ofte begås af enkeltpersoner eller individuelle virksomheder og endda kan involvere højtstående offentligt ansatte eller regeringsembedsmænd;

26.

bemærker, at ifølge nye undersøgelser har organiseret kriminalitet infiltreret mellem 2,7 % og 3,6 % af de samlede udgifter til offentlige indkøb i EU; beklager, at dette tyder på, at mellem 1,9 mia. EUR og 2,6 mia. EUR af EU's samhørighedsmidler i perioden 2014-2020 kan have været misbrugt af organiserede kriminelle; bemærker, at selv om databegrænsninger påvirker pålideligheden af disse skøn, giver de stadig et fingerpeg om problemets alvor;

27.

understreger med bekymring, at korruption er en integreret del af næsten alle kriminelle organisationers aktiviteter, og at den udgør en alvorlig trussel mod EU's finansielle interesser med et anslået tab af BNP på mellem 170 mia. EUR og 990 mia. EUR og en omkostning for EU på mere end 5 mia. EUR om året alene for den del af budgettet, der vedrører offentlige indkøb (12);

28.

beklager, at der ifølge Europol hvert år mistes mellem 40 mia. EUR og 60 mia. EUR til organiserede kriminelle grupper gennem en særlig form for momssvig, nemlig svig i forbindelse med forsvundne forhandlere inden for Fællesskabet (MTIC); fremhæver, at størstedelen af momstabene bæres af medlemsstaterne, da kun 0,3 % af den opkrævede moms overføres til EU-budgettet; understreger, at momsbaserede egne indtægter ikke desto mindre udgjorde 11,97 % af EU's samlede budgetindtægter i 2019, hvilket tyder på, at momstab, som er forårsaget af kriminelle organisationer, har en alvorlig indvirkning på EU's indtægter;

Revisions- og kontrolforanstaltninger til bekæmpelse af organiseret kriminalitet

29.

beklager, at Kommissionen har konstateret mangler i sin indsamling og analyse af data i forbindelse med bekæmpelsen af svig, i medlemsstaternes brug af rapporteringssystemer (som for eksempel EDES og Arachne) og i informationsstrømmen; bemærker, at EU-lovgivningen om informationsudveksling om grænseoverskridende kriminalitet først blev ajourført for nylig og ikke omfatter alle relevante myndigheder, hvilket hindrer en effektiv informationsudveksling mellem EU-organer og medlemsstater;

30.

betragter BFI-direktivet som et vigtigt skridt i retning af at beskytte EU-budgettet, da det giver en fælles definition af strafbare handlinger og misbrug af midler og en harmonisering af sanktioner for kriminalitet, der skader EU's finansielle interesser; glæder sig over, at direktivet fastsætter klare rapporterings- og efterforskningsprocedurer, fastlægger overvågningen af rammen for styring af risikoen for svig og fremmer medlemsstaternes brug af oplysninger, databaser og dataanalyser; glæder sig over Kommissionens nylige vurdering af gennemførelsen af BFI-direktivet og over, at alle medlemsstater har givet meddelelse om deres fuldstændige gennemførelse af BFI-direktivet (13); er imidlertid bekymret over, i hvilket omfang direktivet er blevet gennemført i national ret; minder om, at Kommissionen identificerede overensstemmelsesproblemer i flere medlemsstater; bemærker, at disse spørgsmål bl.a. vedrører definitionen af strafbare handlinger (»svig, der skader EU's finansielle interesser«, »hvidvask af penge«, »korruption«, »misbrug af midler«), juridiske og fysiske personers ansvar og sanktioner over for disse samt medlemsstaternes forpligtelse til årligt at indberette statistiske data til Kommissionen; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud at tilpasse deres nationale lovgivning til kravene i BFI-direktivet og opfordrer indtrængende Kommissionen til nøje at overvåge medlemsstaternes overholdelse, da en korrekt gennemførelse er af afgørende betydning for, at EPPO kan foretage en effektiv efterforskning og retsforfølgning; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage alle nødvendige skridt til at sikre korrekt og omfattende gennemførelse, herunder muligheden for traktatbrudsprocedurer;

31.

glæder sig over oprettelsen af EPPO, der har mandat til at efterforske, retsforfølge og dømme forbrydelser mod EU-budgettet, som et vigtigt aktiv i bekæmpelsen af svig og organiseret kriminalitet i EU; opfordrer til effektiv finansiering og passende tildeling af menneskelige ressourcer til EPPO; mener, at EPPO's rolle er særlig lovende i bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet i forbindelse med Unionens budget, eftersom de nationale myndigheder er begrænset af deres grænser i deres retsforfølgelse, og andre EU-organer (såsom Eurojust, Europol og OLAF) ikke har de nødvendige efterforsknings- og retsforfølgningsbeføjelser; bemærker, at fokus for EPPO's mandat er fastlagt i BFI-direktivet og omfatter bekæmpelse af svig i forbindelse med EU's udgifter og indtægter, momssvig, hvidvask af penge, korruption og deltagelse i kriminelle organisationer; fremhæver, at disse fokuspunkter er afgørende i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, og har tillid til, at EPPO derfor vil være et effektivt redskab til bekæmpelse af kriminelle organisationer, der påvirker EU-budgettet; beklager, at fem medlemsstater endnu ikke har tilsluttet sig EPPO, og opfordrer dem til at tage de nødvendige skridt til at tilslutte sig denne myndighed; opfordrer Kommissionen til i mellemtiden at føre tættere tilsyn med disse medlemsstater; beklager manglen på udnævnelser af europæiske delegerede anklagere, navnlig fra Sloveniens side, og de betydelige forsinkelser i mange andre medlemsstater; understreger, at dette i høj grad svækker effektiviteten og produktiviteten af den tværeuropæiske bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet;

32.

fremhæver behovet for bedre at tackle miljøkriminalitet, der har en grænseoverskridende dimension, og som påvirker biodiversiteten og naturressourcerne, såsom ulovlig handel med planter og dyr, ulovlig skovhugst og handel med træ og ulovlig handel med affald; opfordrer Kommissionen til at påbegynde en udvidelse af EPPO's mandat, således at det også omfatter grænseoverskridende miljøkriminalitet;

33.

udtrykker sin beklagelse over, at Kommissionen har udarbejdet en personaleplan for EPPO, som ikke gør det muligt for myndigheden at opfylde sit mandat effektivt; understreger, at der er behov for tilstrækkeligt personale, således at EPPO kan udføre sin hovedopgave, nemlig bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet, der er til skade for EU-budgettet; udtrykker sin beklagelse over, at EPPO i øjeblikket er udstyret med et utilstrækkeligt antal sagsanalytikere og finansielle efterforskere til at støtte de europæiske delegerede anklageres retsforfølgningsaktiviteter; udtrykker sin beklagelse over, at EPPO's operationelle personale i øjeblikket primært fokuserer på registrering af sager og ikke på retsforfølgelse; udtrykker sin beklagelse over, at EPPO har givet udtryk for en akut mangel på yderligere kvalificerede juridiske eksperter og IT-eksperter samt administrativt personale til at sikre en gnidningsløs afvikling af operationerne; fremhæver, at EPPO ud over sin årlige sagsmængde på 2 000 sager skal håndtere et efterslæb på mere end 3 000 sager; er bekymret over, at EPPO's arbejdsbyrde vil stige yderligere i de kommende år i lyset af de hidtil usete beløb, der mobiliseres gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten, og fremskyndelsen af udbudsprocedurer under covid-19-krisen; understreger, at Kommissionens personaleplan for EPPO for 2022 er utilstrækkelig til at afhjælpe de mangler, som EPPO har påpeget; fremhæver, at, når EPPO er fuldt funktionsdygtig, vil fordelene med hensyn til beskyttelse af EU-budgettet overstige omkostningerne; opfordrer indtrængende Kommissionen til at øge EPPO's budget og kvalificerede personale, således at myndigheden kan udnytte sit fulde potentiale i bekæmpelsen af kriminalitet;

34.

glæder sig over Kommissionens meddelelse om EU-strategien til bekæmpelse af organiseret kriminalitet 2021-2025 og dens fokus på at fremme en effektiv og rettidig informationsudveksling på tværs af EU's organer og medlemsstater, eksempelvis gennem bedre interoperabilitet mellem EU's informationssystemer og ved at sikre forbindelse til relevante databaser på tværs af medlemsstaterne; påskønner Kommissionens tilsagn om at strømline retshåndhævelsessamarbejdet og fuldt ud udnytte potentialet i de eksisterende værktøjer, såsom den europæiske tværfaglige platform mod kriminalitetstrusler (EMPACT); glæder sig over Kommissionens mål om at forbedre informationsudvekslingen og samarbejdet mellem Europol, Eurojust og ikke-EU-lande;

35.

glæder sig over Kommissionens fokus på at forhindre den organiserede kriminalitets infiltration af den lovlige økonomi, for eksempel ved at revidere EU's ramme for bekæmpelse af hvidvask af penge og EU's nuværende regler for korruptionsbekæmpelse; glæder sig over Kommissionens fokus på at gøre retshåndhævelsen klar til den digitale tidsalder;

36.

bemærker, at hvidvask af penge gør det muligt for kriminelle at holde deres overskud skjult, og at udbud af hvidvasktjenester i sig selv er blevet en rentabel forretning for kriminelle organisationer; understreger, at dette i væsentlig grad påvirker Unionens og medlemsstaternes finansielle interesser, eftersom ødelæggende 98 % af det anslåede udbytte fra strafbare forhold ikke konfiskeres og forbliver til rådighed for kriminelle; mener, at bekæmpelsen af hvidvask af penge er afgørende for at forhindre kriminelle organisationers misbrug af midler; er dybt bekymret over Revisionsrettens (14) konklusioner om, at EU's foranstaltninger til forebyggelse af hvidvask af penge er fragmenterede og dårligt koordinerede, at den eksisterende retlige ramme er inkonsekvent og stadig ikke er fuldt gennemført i alle medlemsstater, og at dette kan udnyttes af kriminelle; roser Kommissionen for den nye lovgivningspakke, der har til formål at revidere rammerne for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, et enkelt sæt regler, der udgør et stort skridt fremad i bekæmpelsen af hvidvask af penge, og som vil muliggøre en ensartet anvendelse af lovgivningen om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme;

37.

glæder sig navnlig over forslaget om oprettelse af et nyt EU-agentur, myndigheden for bekæmpelse af hvidvask af penge (AMLA), og understreger, at AMLA skal have tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer for at være fuldt funktionsdygtig; udtrykker sin beklagelse over, at ALMA først forventes oprettet i 2023, og at den først vil være fuldt operationel i 2026; understreger, at de aktuelle spørgsmål vedrørende bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme er presserende, og at der ikke må spildes mere tid; opfordrer Kommissionen til at fremlægge konkrete foranstaltninger til at løse de aktuelle problemer, inden AMLA bliver fuldt operationel;

38.

glæder sig endvidere over Kommissionens nye forslag om kryptoaktiver, en stort set ureguleret sektor, der i vid udstrækning udnyttes af organiserede kriminelle, som straffrit flytter store strømme af ulovlige penge på kryptovalutamarkedet; minder om, at den anonymitet, der omgiver visse kryptovalutaer, fører til øget brug af dem til ulovlige aktiviteter; opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde kryptovalutavirksomheder til at anvende analyseværktøjer til at vurdere potentielle kriminelle aktiviteter i tilknytning til bestemmelses- og modtageradresser og til at sikre, at de fuldt ud anvender lovgivningen om bekæmpelse af hvidvask af penge, når brugerne konverterer kryptovalutaer til en reel valuta; understreger, at kryptovalutaer skal være underlagt de samme tilsynsorganer som traditionelle valutaer;

39.

bemærker, at finansielle efterretningsenheder (FIU'er) spiller en vigtig rolle med hensyn til at afsløre sager om hvidvask af penge og finansiering af terrorisme på tværs af grænserne; bemærker, at FIU'er i EU opererer på nationalt plan, og at Kommissionen fandt, at koordineringen og udvekslingen af oplysninger mellem nationale FIU'er er utilstrækkelig (15); beklager, at der er forskelle i mængden og typen af data, der udveksles mellem FIU'er; bemærker, at dette hæmmer samarbejdet mellem dem, hvilket igen har en negativ indvirkning på deres evne til at opdage og forfølge grænseoverskridende kriminalitet rettidigt;

40.

beklager, at de nationale tilgange til bekæmpelse af organiseret kriminalitet varierer betydeligt mellem medlemsstater med hensyn til lovgivning, strategier og operationel kapacitet; bemærker, at dette til dels skyldes forskellige niveauer af vedtagelse og gennemførelse af EU-lovgivning; er bekymret over de forskellige roller og kapaciteter, som koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig (AFCOS) har i medlemsstaterne, muligvis fordi EU-lovgivningen ikke fastlægger deres mandat præcist nok og komplicerer koordineringen på nationalt plan og EU-plan; udtrykker bekymring over, at bestræbelserne på at bekæmpe svig med EU-midler ofte ikke prioriteres i samme omfang som svig, der involverer nationale udgifter; dette understreges af, at mere end halvdelen af OLAF's undersøgelser ikke følges op af medlemsstaterne og endnu færre når frem til retsforfølgelsesfasen; beklager dybt, at nogle medlemsstater til stadighed vælger ikke at gennemføre OLAF's henstillinger efter afslutningen af en undersøgelse og ikke iværksætter retlige foranstaltninger med henblik på at inddrive EU-midler, der har været genstand for svig; opfordrer Kommissionen til at gøre brug af sine beføjelser og træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre en rettidig og korrekt gennemførelse af EU-lovgivningen;

41.

beklager, at den seneste forskning viser, at nogle medlemsstater ikke prioriterer svig med EU-midler i samme omfang som svig, der berører indenlandske udgifter; bemærker, at selv om Kommissionen har opfordret medlemsstaterne til at udvikle nationale strategier for bekæmpelse af svig, er der kun 13 medlemsstater, der har gjort det, og ingen af dem har anvendt den model, som Kommissionen har udarbejdet; bemærker med bekymring, at disse forskelle på tværs af medlemsstaterne udgør hindringer for et effektivt samarbejde; opfordrer derfor Kommissionen til at træffe mere resolutte foranstaltninger med henblik på at gøre det obligatorisk for medlemsstaterne at fastsætte regler til forebyggelse af svig mod EU;

Konklusioner

42.

opfordrer Kommissionen til at udvikle en fælles tilgang til at vurdere indvirkningen af organiseret kriminalitet på EU-midler og evaluere effektiviteten af de foranstaltninger, der er truffet for at løse problemet på tværs af medlemsstaterne; anser det for afgørende, at der foretages en rettidig, fuldstændig og effektiv udveksling af oplysninger, og gentager derfor vigtigheden af at harmonisere definitioner for at opnå sammenlignelige data på tværs af EU's organer og medlemsstater for at vurdere indvirkningen af den organiserede kriminalitets aktiviteter på EU's finanser, og at der handles hurtigt for at bekæmpe den;

43.

er bekymret over, at det nuværende system med forskellige nationale tilgange forhindrer en effektiv, grænseoverskridende tilgang til at tage hånd om problemet, hvilket giver kriminelle mulighed for at fortsætte deres handlinger uden at blive draget til ansvar; opfordrer medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen med EU-organer og hinanden og til at gøre brug af Unionens redskaber og tjenester i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet for at maksimere dataudvekslingen og lette grænseoverskridende operationer rettet mod organiseret kriminalitet mod EU-budgettet;

44.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at overveje en mere sammenhængende anvendelse af alle tilgængelige værktøjer for at afsløre og bekæmpe svig, navnlig IT-platformen Arachne og EDES; understreger, at interoperabilitet mellem Arachne, EDES og institutionelle og nationale databaser er afgørende for at sikre effektiv informationsudveksling med henblik på at forebygge og identificere svig mod EU-budgettet; udtrykker sin beklagelse over, at Arachne og EDES i øjeblikket er begrænsede i deres anvendelsesområde og i medlemsstaternes bevidsthed herom og anvendelse heraf; fremhæver i denne forbindelse, at EDES dækker direkte og indirekte forvaltede midler, men ikke midler under delt forvaltning, selv om sidstnævnte tegner sig for ca. 80 % af EU's udgifter; opfordrer Kommissionen til at udvide anvendelsen af EDES til disse midler; gentager sin opfordring til Kommissionen og navnlig til medlemsstaterne i Rådet om at gøre brugen af Arachne obligatorisk; opfordrer Kommissionen til at revurdere rammen for dataudveksling på tværs af EU-institutionerne og med medlemsstaterne med henblik på at maksimere graden af effektiv informationsudveksling, samtidig med at databeskyttelseskravene overholdes;

45.

opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne ved at tilbyde uddannelse til nationale myndigheder for at give dem tilstrækkelig viden til at kunne anvende redskaber som EDES og Arachne mest effektivt og i overensstemmelse med EU's rapporteringsstandarder; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at analysere de vanskeligheder, som de nationale myndigheder støder på, når de anvender EDES og Arachne, og til at udstede specifikke henstillinger og forbedre de eksisterende generelle retningslinjer og disse redskabers brugervenlighed; udtrykker sin beklagelse over, at nogle medlemsstater modsætter sig anvendelsen af disse værktøjer af frygt for øget bureaukratisk byrde; understreger, at disse værktøjer, når de integreres korrekt, faktisk kan reducere bureaukrati; opfordrer medlemsstaterne til at genoverveje deres holdning til dette spørgsmål og Kommissionen til at engagere sig yderligere i at fremme fordelene ved EDES og Arachne for medlemsstaterne; opfordrer til indførelse af uddannelsesprogrammer om bekæmpelse af hvidvask af penge, der gør det muligt for myndighederne at opdage risikoen for potentiel svig, inden midlerne udbetales, navnlig inden for området »kend din kunde« og politisk eksponerede personers skjulte involvering i støtte, projekter og tilskud under den fælles landbrugspolitik;

46.

betragter forordningen om fælles bestemmelser (16), som fastsætter fælles regler for de europæiske struktur- og investeringsfonde, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus og Samhørighedsfonden, som et andet vigtigt element til at forhindre misbrug af EU-midler begået af organiserede kriminelle;

47.

understreger, at et vigtigt skridt i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet er at gøre den mindre rentabel; minder i denne forbindelse om det arbejde, der udføres af OLAF, hvis undersøgelser er et afgørende redskab i bekæmpelsen af svig; udtrykker sin beklagelse over, at tiltaleraten i forlængelse af OLAF's henstillinger til medlemsstaterne er lav og er dalende, idet den faldt fra 53 % i perioden 2007-2014 til 37 % i perioden 2016-2020; bemærker endvidere, at det ikke er blevet vurderet i de seneste år, i hvilket omfang de finansielle beløb, der henstilles inddrevet, rent faktisk bliver inddrevet, og at den seneste vurdering, der dækker årene 2002-2016, viser en inddrivelsesrate på 30 %; opfordrer OLAF og Kommissionen til at undersøge de underliggende årsager og medlemsstaterne til at opfylde deres retlige forpligtelse til at inddrive midlerne og til at arbejde tæt sammen med Unionens organer for at sikre, at midler, der misbruges af organiserede kriminelle, reelt inddrives, eftersom ødelæggende 98 % af det anslåede udbytte fra strafbare forhold ikke konfiskeres og forbliver til rådighed for kriminelle; opfordrer OLAF til at indsamle oplysninger om inddrivelsesraten i forlængelse af sine finansielle henstillinger og til at offentliggøre disse oplysninger i sine årsberetninger; er af den opfattelse, at en beslutsom indsats for at inddrive midler, herunder gennem præventive eller værdibaserede beslaglæggelser, kan afskrække kriminelle organisationer fra at begå svig mod EU og dermed beskytte EU's finansielle interesser; opfordrer medlemsstaterne til at øge konfiskationsraten for midler, der er forbundet med svig, og lægge større vægt på forebyggende foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for at supplere den nuværende fragmenterede tilgang til inddrivelse af aktiver gennem et EU-dækkende organ med ansvar for at sikre rettidig og effektiv inddrivelse af EU-midler;

48.

er af den opfattelse, at forebyggelse og bekæmpelse af svig i forbindelse med organiseret kriminalitet bør være et prioriteret fokus hos forvaltnings-, attesterings- og revisionsmyndigheder samt være genstand for specialiseret finansiel efterforskning; mener, at bekæmpelsen af organiserede kriminelle grupper også kræver styrkede regler og foranstaltninger vedrørende indefrysning og konfiskation af aktiver, herunder, hvor det er relevant, midlertidig beslaglæggelse af ejendom af en værdi svarende til udbyttet af kriminelle handlinger med henblik på at forebygge overdragelse eller afhændelse af dette udbytte af kriminelle handlinger, inden straffesagen er afsluttet; gentager, at det er af afgørende betydning, at der gøres alt for at inddrive EU-midler, der er opnået gennem svig; støtter kraftigt mere effektive efterforskninger med henblik på at bryde strukturer for organiseret kriminalitet og understreger, at de retshåndhævende myndigheder skal være et skridt foran de kriminelle, der i stigende grad anvender nye teknologier og griber enhver mulighed for at udvide deres ulovlige aktiviteter online såvel som offline;

o o

49.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29.

(2) EUT L 156 af 19.6.2018, s. 43.

(3) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.

(4) EUT L 172 af 17.5.2021, s. 110.

(5) EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1.

(6) EUT L 274 af 28.10.2019, s. 1.

(7) https://www.oecd.org/gov/ethics/prevention-fraud-corruption-european-funds.pdf

(8) https://ec.europa.eu/sfc/sites/default/files/EN-ORI-General%20Guidelines%20on%20National%20Anti-Fraud%20Strategies%20ARES%282016%296943965.pdf

(9) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0337.

(10) OLAF's rapport for 2020.

(11) EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17.

(12) Rand Europe, 2016, The Cost of Non-Europe in the area of Organised Crime and Corruption: Bilag II Korruption.

(13) Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (COM(2021)0536).

(14) Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 13/2021 EU's indsats for at bekæmpe hvidvask af penge i banksektoren er fragmenteret, og gennemførelsen er utilstrækkelig.

(15) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, SWD(2021)0190. Konsekvensanalyse Ledsagedokument til Pakken om bekæmpelse af hvidvask af penge, 20.07.2021.

(16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159).

Top

All

Choose the experimental features you want to try