This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52021IE2473
Opinion of the European Economic and Social Committee ‘Towards a holistic strategy on sustainable rural/urban development’ (own-initiative opinion)
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »en holistisk strategi for bæredygtig udvikling af byområder og landdistrikter« (initiativudtalelse)
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »en holistisk strategi for bæredygtig udvikling af byområder og landdistrikter« (initiativudtalelse)
EESC 2021/02473
EUT C 105 af 4.3.2022, p. 49–55
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
4.3.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 105/49 |
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »en holistisk strategi for bæredygtig udvikling af byområder og landdistrikter«
(initiativudtalelse)
(2022/C 105/08)
Ordfører: |
Josep PUXEU ROCAMORA |
Medordfører: |
Piroska KÁLLAY |
Plenarforsamlingens beslutning |
25.3.2021 |
Retsgrundlag |
Forretningsordenens artikel 32, stk. 2 |
|
Initiativudtalelse: |
Kompetence |
Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø |
Vedtaget i sektionen |
4.10.2021 |
Vedtaget på plenum |
21.10.2021 |
Plenarforsamling nr. |
564 |
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod) |
220/0/1 |
1. Konklusioner og anbefalinger
1.1. |
EØSU er overbevist om, at Europas fremtid vil afhænge af, hvordan vi håndterer landdistrikterne, og at det er nødvendigt med et større samarbejde med byområderne for at sikre, at intet område og ingen borger »lades i stikken« i den retfærdige omstilling til en klimaneutral, bæredygtig og velstillet europæisk Union. Dette vil være i overensstemmelse med målsætningerne for EU's grønne og sociale pagt, EU's genopretningspakke NextGenerationEU, den territoriale dagsorden 2030 og de 17 mål for bæredygtig udvikling. |
1.2. |
EØSU mener, at EU bør mindske forskellene mellem regionerne ved at fremme politikker for retfærdig og bæredygtig omstilling på alle områder, og at EU bør sikre god livskvalitet i landdistrikterne. |
1.3. |
I lyset af klimaudfordringerne og pandemien understreger EØSU, at det er tvingende nødvendigt at handle nu og indføre et paradigmeskift for at påvise den merværdi, det giver at arbejde sammen og fremme indbyrdes respekt og forståelse — til gavn for alle borgere. |
1.4. |
EØSU opfordrer derfor de ansvarlige politikere til at udvikle og gennemføre en omfattende og holistisk EU-strategi, som begunstiger en balanceret, sammenhængende, lige og bæredygtig udvikling i landdistrikterne og byområderne, ved at styrke de lokale myndigheders rolle og fremme de traditionelle industrier og skabe nye erhvervsaktiviteter og beskæftigelsesmuligheder, samtidig med at synergierne med byområder fremmes. |
1.5. |
For at skabe lige vilkår for landsbysamfundene og bymiljøerne anbefaler EØSU følgende:
|
1.6. |
EØSU fremsætter følgende anbefalinger vedrørende udviklingen i landdistrikterne/byerne:
|
1.7. |
EØSU fremsætter navnlig følgende anbefalinger til Kommissionen og de nationale og regionale myndigheder:
|
1.8. |
EØSU forpligter sig desuden til at samarbejde med Europa-Parlamentet og Regionsudvalget gennem et undersøgelsesudvalg og ved hjælp af høring af civilsamfundsorganisationer og fremme af et europæisk charter om rettigheder og ansvarsområder for landdistrikter og byområder. |
1.9. |
EØSU vil indarbejde en holistisk vision i sine fremtidige udtalelser om territoriale politikker for byområderne og landdistrikterne. Denne udtalelse er f.eks. blevet drøftet i forskellige EØSU-sektioner forud for dens vedtagelse. |
2. Introduktion
2.1. |
I forlængelse af anbefalingerne i EØSU's udtalelse En integreret tilgang til sårbare regioner, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i september 2020 (3), og høringen den 18. juni 2021 (4) søger EØSU nu en holistisk EU-strategi for bæredygtig udvikling i landdistrikter og byområder gennem en analyse af den overordnede ramme, som forbinder politikken for landdistrikter med alle andre relevante politikker og kortlægger eksisterende udfordringer og hindringer og fremhæver civilsamfundets, virksomhedernes og lokalsamfundenes rolle i udviklingen af bottom-up-tilgange. EØSU vil aktivt bidrage til at sikre, at denne strategi tages i betragtning, når der udformes EU-politikker. |
2.2. |
Det er afgørende at forvalte diversiteten i landdistrikterne mere effektivt med udgangspunkt i mulighederne i de enkelte regioner. I visse landdistrikter har man på grund af de nærliggende byområder fordel af en »klyngeeffekt« som følge af interaktionen mellem by og land, mens andre mere fjerntliggende egne i langt højere grad er afhængige af én enkelt sektor, ofte landbrug, skovbrug, fiskeri eller minedrift, hvor interaktionen med byerne er mindre synlig. |
2.3. |
Selv om landområder og byområder er forskellige typer områder med hver deres specifikke kendetegn og med forskellige udviklingsniveauer, er de i virkeligheden tæt forbundne. Deres indbyrdes afhængighed bliver samtidig stadig mere kompleks og dynamisk og omfatter strukturelle og funktionelle strømme af mennesker og kapitalaktiver, information, teknologi og livsstil. Det er derfor afgørende at finde en balance imellem land og by — to typer områder, der har indbyrdes brug for hinanden og ikke kan eksistere uden hinanden. |
2.4. |
Man bør stræbe efter, at livet i landdistrikterne giver borgerne velfærd og livskvalitet, selv i fjerntliggende eller ugunstigt stillede områder. Med strategien bør man finde den rette balance mellem disse to aspekter, så de komplementerer hinanden, og man opnår bæredygtighed i fremtiden. |
2.5. |
De udfordringer, som landdistrikterne står overfor (bl.a. demografiske ændringer, affolkning, den digitale kløft, lave indtægtsniveauer, begrænset adgang til visse tjenesteydelser, behovet for bedre udsigter til beskæftigelse eller specifikke virkninger af klimaforandringerne), kan kun løses med udgangspunkt i et holistisk og fornyet stedbaseret perspektiv, hvor man søger gensidig udvikling. |
2.6. |
Denne nye situation, som går ud over den traditionelle kobling mellem landdistrikterne, hvor landbrugssektoren blev betragtet som omdrejningspunktet adskilt fra bymiljøet, forudsætter, at udviklingsforanstaltninger i landdistrikterne baseres på en integreret multisektoriel tilgang i alle regioner, der udnytter synergierne og komplementerer både land- og byområder og de mellemliggende områder. |
3. Udfordringer og forslag til foranstaltninger
3.1. |
Vi er nødt til at udfordre den traditionelle opfattelse, hvor der skelnes klart mellem landdistrikter og byområder, med nye koncepter, nye fortolkninger og nye strategier, og der skal tages hensyn til den lokale situation i definitionen af en given region. |
3.2. |
Den fremtidige udvikling af Europas regioner bør tage udgangspunkt i komplementariteten mellem land- og byområder og samordning af politikkerne for disse områder — med det ultimative mål at opnå social og økonomisk samhørighed og miljømæssig bæredygtighed i de pågældende områder. |
3.3. |
EØSU mener, at der er behov for større sammenhæng i de strategiske tilgange til udvikling af byområder og landdistrikter for at undgå overlapninger og uoverensstemmelser mellem strategier (f.eks. strategien med lokale aktionsgrupper, strategien for integreret territorial investering, lokaludviklingsstrategien og regionaludviklingsstrategien) og gøre det lettere for lokale aktører at gennemføre dem ved hjælp af udviklingsprocesser og investeringer. |
3.4. |
Udviklingen af byområder og landdistrikter skal forvaltes i overensstemmelse med principperne i EU's territoriale dagsorden 2030, Leipzigcharteret, FN's dagsorden for byerne, EU's dagsorden for byerne, Amsterdampagten, Cork 2.0-erklæringen om Et bedre liv i landdistrikter og OECD's principper for by- og landdistriktspolitik, hvor der tages højde for tematiske partnerskaber og delt forvaltning mellem byområder og landdistrikter. |
3.5. |
Mellemstore byer spiller en central rolle med at forbinde storbyområder med landområder, hvorfor disse fortjener særlig opmærksomhed både med hensyn til territorialplanlægning og i tildelingen af ressourcer og ydelser. Mange europæiske byer (herunder Toulouse i Frankrig, Manresa i Spanien, Torino i Italien og Aalborg i Danmark) har allerede indført meget vellykkede strategier. Bynetværk som ICLEI (5), Eurotowns (6) og Eurocities (7) er centrale aktører inden for erfaringsudveksling og fremme af bedste praksis. |
3.6. |
Interaktionen mellem land og by bør være en del af den politiske dagsorden, og vi bør gøre det nemmere for de politiske ledere og beslutningstagere at forstå dette og fremme organisering med udgangspunkt i de lokale forhold. |
3.7. |
EU-finansieret forskning bør også fortsat undersøge måder til fremme af en ligestillet og bæredygtig udvikling i landdistrikterne og byområderne og til at sætte gang i den økonomiske udvikling i landdistrikterne. Projekter som ROBUST (8), RUBIZMO (9) og LIVERUR (10) bør videreudvikles og føre til konkrete ændringer. |
3.8. |
At opnå bæredygtighed (økonomisk, social og miljømæssig) på disse områder i både landdistrikter og byområder kræver en omfattende politik, som er knyttet til den socioøkonomiske, kulturelle og etnografiske situation, og som fremmer samarbejdet mellem land- og byområder og aftaler mellem de forskellige sociale og økonomiske aktører, foruden passende forvaltningsmekanismer sammen med de lokale myndigheder. |
3.9. |
Fjerntliggende landdistrikter er endnu mere sårbare over for de udfordringer som landdistrikter står over for og har derfor brug for specifikke politikker og særlige tiltag. Ud over at løse problemerne med hensyn til at få adgang til offentlige tjenester, herunder sundhed og uddannelse, foreslår EØSU, at der oprettes programmer, der genopretter det lokale økonomiske økosystem i samarbejde med nabobyer. |
3.10. |
Mange af de udfordringer, som landdistrikterne oplever, falder uden for den fælles landbrugspolitiks anvendelsesområde, som det fremhæves i udvalgets seneste informationsrapport om den fælles landbrugspolitiks indvirkning på den territoriale udvikling i landdistrikterne (11), og det er derfor nødvendigt at bevæge sig mod en integreret tilgang til handling og finansiering inden for de forskellige politikker, som rammer landdistrikterne. Midler fra nationale politikker bør supplere midlerne fra den fælles landbrugspolitik til udvikling af landdistrikterne. |
3.11. |
Landbrugs-, fødevare- og landdistriktspolitikkerne bør derfor lægge sig op ad politikkerne for klima og biodiversitet, politikkerne til bekæmpelse af fattigdom, politikkerne for infrastruktur og transport, politikkerne for uddannelse og undervisning, politikkerne vedrørende levering af grundlæggende tjenesteydelser af almen interesse (sundhed, boliger osv.), politikkerne til fremme af udviklingen af nye aktiviteter baseret på cirkulær økonomi og bioøkonomi, digitalisering eller bekæmpelse af affolkning. |
3.12. |
Disse politikker bør også være sammenhængende og bør komplementere europæiske strategier som den grønne pagt (12) eller fra jord til bord-strategien (13), og navnlig den kommende nye industristrategi (14), hvori landbrugsfødevarer defineres som et af EU's vigtigste strategiske økosystemer, samt politikker til sikring af fødevaresikkerheden. At eksperimentere med nye former for samarbejde mellem by og land inden for rammerne af den europæiske grønne pagt er ikke kun en nødvendighed, men også en mulighed for en retfærdig omstilling og en territorielt afbalanceret bæredygtig udvikling. |
3.13. |
Forvaltningen og harmoniseringen af de europæiske, nationale og subnationale midler bør forbedres med henblik på en bedre håndtering af den bæredygtige udvikling ved at se mere på horisontale spørgsmål og altid tage højde for behovene i de enkelte områder. |
3.14. |
EØSU henleder opmærksomheden på behovet for at sikre adgang til bæredygtig finansiering og udvikle skræddersyede finansielle instrumenter til udvikling af byområder og landdistrikter under hensyntagen til risikostrukturen og økonomiens karakteristika. Desuden bør klassificeringssystemet og den finanspolitiske tilgang til landdistrikterne tage hensyn til udviklings- og investeringsbehovene. |
3.15. |
Denne integrerede tilgang forudsætter samordning mellem de forskellige forvaltninger og forvaltningsorganer, herunder Kommissionens mange direktorater, der beskæftiger sig med horisontale politikker. Denne horisontale koordinering kræver en tilgang, hvor de ansvarlige politikere indarbejder spørgsmål med relevans for landdistrikter i alle politikker for at sikre, at der tages højde for behovene i landdistrikterne. |
3.16. |
En vellykket koordinering mellem forvaltningerne bør tage følgende forhold i betragtning:
|
3.17. |
Det er nødvendigt at fastholde en direkte forbindelse med landdistrikterne ved hjælp af den aktive rolle, som EU's regioner spiller, og som er altafgørende for udformningen og gennemførelsen af politikker for udvikling af landdistrikterne på lokalt plan. Inddragelse af mange interessenter og en bottom-up-tilgang er centrale elementer for at sikre bæredygtigheden og lokalt ejerskab af landdistriktspolitikkerne. EØSU opfordrer til, at der tages højde for den rolle, som de lokale aktionsgrupper kan spille, og den model for lokal udvikling, som lokalsamfundene står i spidsen for. |
3.18. |
EØSU foreslår også, at man anvender forvaltningsmodellen i de fødevarepolitiske råd som inspiration til et effektivt samarbejde mellem alle aktører på lokalt plan. |
3.19. |
Der bør ske fremskridt med de stedbaserede kontrakter med støtte fra politiske aftaler, hvilket forudsætter fastlæggelse af målsætninger, forening af kræfter, tilskyndelse af aftaler mellem offentlige og private virksomheder med stedbaseret fokus, udvikling af mekanismer for interinstitutionelt og tværsektorielt samarbejde, udarbejdelse af en ny institutionel struktur, fremme af bæredygtig udvikling, anerkendelse af diversiteten mellem landdistrikterne og fremme af forbindelserne mellem land og by. I den forbindelse har virksomheder og organisationer i landbrugsfødevaresektoren nu mulighed for at underskrive den adfærdskodeks for ansvarlig forretnings- og markedsføringspraksis (15), som Kommissionen har lanceret som led i fra jord til bord-strategien. |
3.20. |
Territoriale kontrakter bør tage udgangspunkt i lighed og respekt. I England, Wales og Skotland har man indført adfærdskodekser for landdistrikterne for at hjælpe folk med at forstå, hvordan landdistrikterne respekteres. Disse kunne omsættes til et europæisk charter om rettigheder og ansvar (16) til fordel for lige og bæredygtige relationer mellem land og by. Dette charter bør indarbejdes i medborgerkundskab for alle. |
3.21. |
EØSU anerkender, at der ikke findes én model, der kan anvendes på samtlige regioner, og at de enkelte subnationale enheder bør fokusere og specialisere sig under hensyntagen til de særlige egenskaber, diversiteten og multifunktionaliteten af den pågældende anvendelse og finde løsninger på basis af eget potentiale, behov, kapacitet og egne forventninger. Man bør overordnet set overveje brugen af eksisterende infrastruktur og udviklingen af nye infrastrukturer, samtidig med at man ser på tidens tendenser for at investere de rette steder. |
3.22. |
Behovet for at forbedre beskæftigelsesmulighederne:
|
3.23. |
Økonomisk vækst og jobskabelse er vigtige elementer, men skal suppleres af et tilstrækkeligt udbud af tjenester, boliger, energi, fritidsmuligheder, uddannelse og undervisning, livslang læring samt sundhedssystemer af god kvalitet, som sikrer, at landdistrikterne ikke blot er bæredygtige, men også attraktive steder at bo og leve. EU skal hurtigst muligt udvikle grundlaget for en bæredygtig og inklusiv trivselsøkonomi, der fungerer for alle (18). |
3.24. |
Især den fortsatte udvikling af offentlig transport til overkommelige priser bør være en prioritet for udviklingen af landdistrikterne og dermed for forbindelserne med byområder. Offentlig transport til en overkommelig pris er en absolut nødvendighed for hverdagslivet og beskæftigelsen og i forbindelse med adgangen til vigtige offentlige tjenester såsom skoler, børnepasningsfaciliteter, læger, apoteker og pendling til og fra arbejdspladsen. |
3.25. |
Dette kræver nye former for levering af tjenesteydelser i landdistrikterne:
|
3.26. |
En global strategi for at opnå visse tjenesteniveauer i forskellige områder og udveksling af tjenesteydelser mellem forskellige steder inden for nogle givne områder er centrale elementer i udformningen af bæredygtige by- og landområder. |
3.27. |
Der skal udarbejdes en strategi, som ved at forbedre tjenesteydelserne i landdistrikterne og nye beskæftigelsesmuligheder medfører, at folk bosætter sig i landdistrikterne, og frem for alt sikrer det nødvendige generationsskifte. |
Bruxelles, den 21. oktober 2021.
Christa SCHWENG
Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
(1) EØSU's udtalelse om Europas landdistrikters bidrag til det europæiske år for kulturarv 2018 til sikring af bæredygtighed og samhørighed mellem byer og landdistrikter (NAT/738,(EUT C 440 af 6.12.2018, s. 22).
(2) COM(2021) 345 final.
(3) EUT C 429 af 11.12.2020, s. 60.
(4) Towards a holistic strategy on sustainable and equitable rural and urban development | Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.
(5) https://www.iclei.org
(6) https://www.eurotowns.org
(7) https://eurocities.eu
(8) https://rural-urban.eu
(9) https://rubizmo.eu
(10) https://liverur.eu/
(11) https://www.eesc.europa.eu/da/our-work/opinions-information-reports/information-reports/evaluation-caps-impact-territorial-development-rural-areas-information-report
(12) Den europæiske grønne pagt | Kommissionen.
(13) Fra jord til bord-strategien.
(14) Communication-industrial-strategy-update-2020_en.pdf (europa.eu).
(15) Adfærdskodeks (europa-eu).
(16) The Countryside Code: advice for countryside visitors gov.uk.
(17) Se udtalelserne »Strategiske retningslinjer for en bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i EU«— NAT/816 (EUT C 517 af 22.12.2021, s. 103) og »En ny strategi for en bæredygtig blå økonomi i EU« — NAT/817 (EUT C 517 af 22.12.2021, s. 108).
(18) EØSU's udtalelse om Den bæredygtige økonomi, vi har brug for (EUT C 106 af 31.3.2020, s. 1).