EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 4.8.2021

COM(2021) 602 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

FJERDE RAPPORT INDEN FOR RAMMERNE AF MEKANISMEN TIL SUSPENSION AF VISUMFRITAGELSEN

{SWD(2021) 206 final}

Indholdsfortegnelse

I. Indledning

II. Republikken Albanien

1. Migration, asyl og tilbagetagelse

2. Retligt samarbejde, offentlig orden og offentlig sikkerhed

3. Henstillinger til Albanien

III. Bosnien-Hercegovina

1. Migration, asyl og tilbagetagelse

2. Retligt samarbejde, offentlig orden og offentlig sikkerhed

3. Henstillinger til Bosnien-Hercegovina

IV. Montenegro

1. Migration, asyl og tilbagetagelse

2. Retligt samarbejde, offentlig orden og offentlig sikkerhed

3. Henstillinger til Montenegro

V. Republikken Nordmakedonien

1. Migration, asyl og tilbagetagelse

2. Retligt samarbejde, offentlig orden og offentlig sikkerhed

3. Henstillinger til Nordmakedonien

VI. Republikken Serbien

1. Migration, asyl og tilbagetagelse

2. Retligt samarbejde, offentlig orden og offentlig sikkerhed

3. Henstillinger til Serbien

1. Migration, asyl og tilbagetagelse

2. Retligt samarbejde, offentlig orden og offentlig sikkerhed

3. Henstillinger til Georgien

VIII. Moldova

1.Migration, asyl og tilbagetagelse

2. Retligt samarbejde, offentlig orden og offentlig sikkerhed

3. Henstillinger til Moldova

IX. Ukraine

1. Migration, asyl og tilbagetagelse

2. Retligt samarbejde, offentlig orden og offentlig sikkerhed

3. Henstillinger til Ukraine

X. Konklusioner

I. Indledning

Visumliberalisering har været et effektivt redskab til at lette mellemfolkelige kontakter 1 og til at støtte reformer i det vestlige Balkan og inden for rammerne af Det Østlige Partnerskab hvad angår retlige anliggender, sikkerhed og grundlæggende frihedsrettigheder.

Kommissionens ansvar for at sikre en passende overvågning af den visumfri ordning omfatter, at Kommissionen i henhold til mekanismen til suspension af visumfritagelsen hvert år skal aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om den fortsatte opfyldelse af visumfritagelsesbestemmelserne i de lande, hvis statsborgere fik visumfri adgang for mindre end syv år siden efter at have afsluttet en dialog om visumliberalisering med et tilfredsstillende resultat 2 .

For så vidt angår visumfri partnere i det vestlige Balkan 3 , hvis statsborgere har været fritaget for visumpligt i mere end syv år 4 , fokuserer denne rapport på opfølgningen på tidligere henstillinger fra Kommissionen og indeholder ikke længere alle detaljer om den fortsatte opfyldelse af benchmarkene. Aspekter vedrørende benchmarkene for visumliberalisering vurderes fortsat i forbindelse med udvidelsesprocessen under kapitel 23 om retsvæsenet og grundlæggende rettigheder og kapitel 24 om retlige og indre anliggender og beskrives i Kommissionens årlige udvidelsespakke. For så vidt angår lande, der er fritaget for visumpligten, inden for rammerne af Det Østlige Partnerskab 5 , som stadig befinder sig inden for de første syv år af visumfritagelsen, indeholder rapporten også en vurdering af den fortsatte opfyldelse af benchmarkene for visumliberalisering.

På dette grundlag og under hensyntagen til virkningen af restriktionerne i forbindelse med covid-19-pandemien fokuseres der i den fjerde rapport inden for rammerne af mekanismen til suspension af visumfritagelsen på de foranstaltninger, der blev truffet i 2020 af de omfattede lande, med opdateringer for 2021, hvor det er nødvendigt. Rapporten indeholder endvidere beretninger om det operationelle samarbejde med EU og medlemsstaterne 6 .

Ud over benchmarkene for visumliberalisering omfatter rapporten også en oversigt over migrationstendenser 7 , der afspejler Eurostats data for hele det statistiske år 2020, herunder forskellen i forhold til 2019. Ved vurderingen af tendenserne er der også taget hensyn til virkningen af restriktionerne i forbindelse med covid-19-pandemien på migrationstendenser, som har ført til et betydeligt fald i antallet af irregulære grænsepassager, nægtelser af indrejse, reelle tilbagesendelser og ansøgninger om international beskyttelse.

Rapporten ledsages af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med yderligere oplysninger om de foranstaltninger, som partnerlandene bilateralt har truffet i samarbejde med EU og medlemsstaterne. Der er i rapporten medtaget bidrag fra alle de omfattede lande, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, relevante EU-agenturer 8 og medlemsstater.

II. Republikken Albanien 

1. Migration, asyl og tilbagetagelse

1.1. Foranstaltninger på området migration, asyl og samarbejde om tilbagetagelse

I 2020 fortsatte Republikken Albanien sin indsats på områderne grænseforvaltning og migrationsstyring samt asyl. Albanien vedtog i december 2020 en strategi for integreret grænseforvaltning og i februar 2021 en ny asyllov, der bringer den albanske lovgivning tættere på gældende EU-ret og internationale standarder. Desuden har Albanien åbnet et nyt midlertidigt modtagelsescenter for sårbare personer.

Medlemsstaterne rapporterer generelt om et godt samarbejde med Albanien inden for migrationsstyring og grænseforvaltning samt tilbagetagelse. Albanien samarbejder endvidere på den mest avancerede måde med Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex). Albanien og EU har vedtaget den første køreplan for samarbejdet med Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO), som vil blive gennemført indtil udgangen af 2022.

Albaniens visumpolitik er ikke fuldt ud tilpasset listen over tredjelande, hvis statsborgere er visumpligtige ved korte ophold i EU.

Den tredje rapport inden for rammerne af mekanismen til suspension af visumfritagelsen indeholdt følgende henstillinger:

a) Intensivering af foranstaltningerne med henblik på at håndtere problemet med irregulær migration og grundløse asylansøgninger fra albanske statsborgere, herunder ved at indkredse og tackle de underliggende årsager og gennemføre yderligere oplysningskampagner om rettigheder og pligter i forbindelse med visumfri indrejse

Albanien gør en indsats for at løse problemet med grundløse asylansøgninger indgivet af albanske statsborgere i EU. Med hensyn til forebyggende foranstaltninger arbejdes der på at styrke kontrollen med albanske statsborgere, der krydser statsgrænsen, styrke kontrollen med mindreårige, der rejser til udlandet, og øge samarbejdet og udvekslingen af oplysninger (navnlig med de medlemsstater, der er berørt af problemer med albanske statsborgeres grundløse asylansøgninger).

Pågribelserne af albanske statsborgere, der ulovligt forsøger at krydse grænsen, er faldet på grund af covid-19-pandemien og de foranstaltninger, som de albanske myndigheder har truffet, herunder oplysningskampagner om rettigheder og pligter i forbindelse med visumfri indrejse i EU.

Der er også sket en forbedring af grænsekontrollen med øget patruljering og samarbejde med Frontex samt med brugen af grænseovervågningsudstyr fra medlemsstaterne. Albanien har også fortsat med at udveksle oplysninger med de tilsvarende myndigheder i nabolandene. Dette gør det muligt at foretage en mere detaljeret kontrol af albanske statsborgere, der rejser ind i EU. De albanske myndigheder offentliggjorde EU-medlemsstaternes tilbagesendelsesoperationer for albanske statsborgere i medierne og advarede fortsat mod misbrug af EU's visumfri ordning og gjorde endnu en gang opmærksom på de gældende sanktioner. Rettigheder og pligter i forbindelse med visumfri bevægelighed offentliggøres online, og Den Internationale Organisation for Migration (IOM) iværksatte i januar 2021 en oplysningskampagne med støtte fra medlemsstaterne og EU-midler.

b) Videreførelse og intensivering af det proaktive operationelle samarbejde med EU's agenturer og med de EU-medlemsstater, der er udsat for et migrationspres fra Albanien

Albanien har videreført sit samarbejde med Frontex og medlemsstaterne om overvågning af landegrænser og søgrænser samt ved grænseovergange med henblik på at styrke grænseforvaltning, informationsudveksling, forebyggelse og bekæmpelse af grænseoverskridende kriminelle aktiviteter, identifikation af forfalskede rejsedokumenter og identitetssvig. Albanien var også det første partnerland, der indgik en Frontex-statusaftale om grænseforvaltningssamarbejde ("statusaftale") med EU 9 , som gør det muligt at indsætte Frontex-grænsevagter med udøvende funktion på et tredjelands område. Aftalen trådte i kraft den 1. maj 2019, hvilket gjorde det muligt den 22. maj 2019 at iværksætte en fælles Frontex-operation med albanske grænsevagter ved grænsen til Grækenland.

Der arbejdes også på at gennemføre Albaniens handlingsplaner til håndtering af problemet med uledsagede albanske mindreårige med ophold i Italien efter udløbet tilladelse og albanske grundløse asylansøgninger indgivet i Frankrig, hvilket omfatter en styrkelse af grænsekontrollen. Albanien samarbejder endvidere med andre medlemsstater om at løse disse problemer med hensyn til forebyggelse, samarbejde med grænsepolitiet samt tilbagesendelse og tilbagetagelse.

1.2. Overvågning af tendenser inden for irregulær migration, ansøgninger om international beskyttelse, tilbagesendelser og tilbagetagelse

Antallet af ansøgninger om international beskyttelse indgivet af albanske statsborgere i EU's medlemsstater 10 faldt med 65 % mellem 2019 og 2020, idet der blev indgivet 6 970 ansøgninger i 2020. Anerkendelsesprocenten 11 faldt en smule fra 5,6 % i 2019 til 5,3 % i 2020. 

I 2020 indberettede medlemsstaterne 1 429 irregulære grænsepassager, hvilket er 30 % mindre end i 2019, mens antallet af albanske statsborgere med irregulært ophold i medlemsstaterne faldt med 8 % sammenlignet med året før (fra 34 420 i 2019 til 31 630 i 2020). Antallet af nægtelser af indrejse for albanske statsborgere i medlemsstaterne faldt med 33 % i 2020 (fra 19 670 i 2019 til 13 265 i 2020).

Antallet af afgørelser om tilbagesendelse truffet i 2019 (30 840) faldt med 25 % i 2020 (23 235). I 2020 blev der indberettet 9 755 reelle tilbagesendelser af albanske statsborgere sammenlignet med 15 370 i 2019 (hvilket er et fald på 37 %). Tilbagesendelsesprocenten faldt fra 50 % i 2019 til 42 % i 2020, hvilket afspejler den generelle tendens i de seneste år.

Medlemsstaterne og Frontex rapporterer generelt om et godt samarbejde med hensyn til tilbagesendelser og tilbagetagelse. Frontex yder fortsat støtte til albanske nationale myndigheder i spørgsmål vedrørende tilbagesendelse og kapacitetsopbygningsaktiviteter i den seneste tid, hvor tilbagesendelsesprocenten har været nedadgående.

2. Retligt samarbejde, offentlig orden og offentlig sikkerhed

Indsats på området retligt samarbejde, offentlig orden og offentlig sikkerhed

Der blev i 2020 fortsat truffet foranstaltninger på området retligt samarbejde, offentlig orden og offentlig sikkerhed. Medlemsstaterne rapporterer generelt om et godt samarbejde med Albanien på sikkerhedsområdet. Albanien har videreført samarbejdet med Europol og Eurojust og har deltaget i fælles aktiviteter med flere medlemsstater. Efter ikrafttrædelsen af samarbejdsaftalen med Eurojust i 2019 tiltrådte en albansk forbindelsesanklager ved Eurojust i januar 2021.

Kommissionen overvåger den mulige indvirkning af den nye albanske lov om statsborgerskab på den visumfri ordning. Selv om der endnu ikke er vedtaget gennemførelsesforanstaltninger, giver loven mulighed for at indføre en ordning for tildeling af statsborgerskab til investorer, som kan anvendes til at omgå EU's procedure for visa til korte ophold og den tilbundsgående vurdering af de individuelle migrations- og sikkerhedsrisici, som den indebærer.

Den tredje rapport inden for rammerne af mekanismen til suspension af visumfritagelsen indeholdt følgende henstillinger:

a) Videreførelse og intensivering af det proaktive operationelle samarbejde med EU's agenturer og med de medlemsstater, der er udsat for trusler mod den offentlige orden og sikkerhed som følge af albanske statsborgeres deltagelse i organiserede kriminelle grupper

Det proaktive samarbejde med medlemsstaterne og EU-agenturerne blev videreført, herunder udveksling af politioplysninger gennem Interpol, Europol og Camden Asset Recovery Inter-agency Network (CARIN), hovedsagelig inden for efterforskning af strafbare handlinger i forbindelse med narkotika, menneskehandel og ulovlig handel med køretøjer, hvidvask af penge, økonomisk og finansiel kriminalitet og cyberkriminalitet. I 2020 fortsatte samarbejdet om straffesager og politioperationer på disse områder.

b) Forbedring af effektiviteten af retsforfølgningen og de retshåndhævende myndigheders indsats for at bekæmpe korruption på højt niveau og organiseret kriminalitet

Albanien fortsatte med at gøre en yderligere indsats for at bekæmpe korruption og organiseret kriminalitet, herunder for at skabe solide resultater med hensyn til proaktiv efterforskning, retsforfølgning og domfældelse, hvilket fortsat er et langsigtet mål.

Med hensyn til bekæmpelse af organiseret kriminalitet fortsatte indsatsen på grundlag af handlingsplanen for 2017-2020. I december 2020 godkendte Albanien strategien for bekæmpelse af organiseret kriminalitet og grov kriminalitet for 2021-2025 og den tilhørende handlingsplan for 2021-2025. I januar 2020 vedtog Albanien loven om forebyggende foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, organiseret kriminalitet og grov kriminalitet. Foranstaltningerne omfatter bl.a. beslaglæggelse og konfiskation af aktiver, begrænsning af mistænktes kriminelles bevægelser og begrænsning af deres økonomiske aktiviteter.

Den tværsektorielle strategi for bekæmpelse af korruption for 2015-2021 blev i juli 2020 forlænget til 2023. Handlingsplanen for 2020-2023 til gennemførelse af loven om bekæmpelse af korruption på højt niveau blev også godkendt i juli 2020.

I oktober 2020 blev det statslige politis integritetsplan for 2020-2021 godkendt på grundlag af gennemførelsen af anbefalingerne fra Sammenslutningen af Stater mod Korruption (Greco).

Oprettelsen af et netværk af antikorruptionskoordinatorer i 17 agenturer bidrog endvidere til at styrke effektiviteten i bekæmpelsen af korruption. Taskforcen til bekæmpelse af korruption med ansvar for interinstitutionelle inspektioner har i det seneste år været mindre effektiv, da der ikke har været afholdt regelmæssige møder siden 2020, og der ikke er gennemført mange undersøgelser.

Det nyligt oprettede direktorat for korruptionsbekæmpelse, der er ansvarligt for koordinering, overvågning af og rapportering om strategien for bekæmpelse af korruption, har endnu ikke vist sin effekt på efterforskning, retsforfølgning og domfældelse i sager om korruption på højt niveau.

Den særlige struktur til bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, der omfatter den særlige anklagemyndighed og det nationale efterforskningskontor samt domstolene i første og anden instans til bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, er operationelle. Albanien rapporterede om en stigning på 27 % i 2020 sammenlignet med 2019 i politioperationer, der gennemføres af kriminalpolitiets centrale og lokale politienheder inden for området organiseret kriminalitet og økonomisk kriminalitet.

Den endelige domfældelse af højtstående embedsmænd har været begrænset på området korruption og relaterede lovovertrædelser (f.eks. hvidvask af penge, embedsmisbrug osv.). Der kan dog på det seneste konstateres en positiv tendens på grund af de første resultater af den nyoprettede særlige struktur til bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet.

c) Forbedring af resultaterne af sager om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og fuld udnyttelse af Kommissionens støtte til styrkelse af kapaciteten til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme

Den albanske regering vedtog i december 2020 den nationale strategi for terrorbekæmpelse på tværs af sektorer og handlingsplanen for 2020-2025, som omfatter specifikke foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af finansiering af terrorisme.

Albanien har gjort fremskridt med gennemførelsen af den fælles handlingsplan fra 2018 om terrorbekæmpelse for Vestbalkan inden for opbygning af kapacitet til at bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. I 2020 blev der vedtaget love om oprettelse af et register over reelt ejerskab og om oprettelse af et centralt bankkontoregister. Begge registre forventes at blive operationelle inden længe.

Albanien er på Den Finansielle Aktionsgruppes (FATF's) liste over jurisdiktioner, der siden februar 2020 har været under skærpet tilsyn. Albanien gav et politisk tilsagn på højt plan om at gennemføre FATF's handlingsplan for at blive fjernet fra listen. Gennemførelsesarbejdet er endnu ikke afsluttet.

I juli 2020 blev der undertegnet et samarbejdsmemorandum mellem den offentlige anklagemyndighed, indenrigsministeriet og finans- og økonomiministeriet med henblik på at øge efterforskningseffektiviteten i forbindelse med hvidvask af penge, finansiering af terrorisme, økonomisk kriminalitet, beslaglæggelse og konfiskation af udbytte fra kriminelle aktiviteter. Efterforskningen, domfældelsen, beslaglæggelsen og konfiskationen af personers aktiver i straffesager blev styrket gennem fælles analyser af straffesager, der blev gennemført mellem juni og september 2020.

Albanien har udpeget en særlig anklager og har oprettet en særlig afdeling for efterforskning af hvidvask af penge ved de retslige distrikters anklagemyndigheder. Der blev endvidere udpeget anklagere og efterforskningsspecialister inden for økonomisk og finansiel kriminalitet til de lokale politidirektorater og politikommissariater i retslige distrikter, der specifikt skal beskæftige sig med efterforskning af strafbare handlinger i forbindelse med hvidvask af penge.

3. Henstillinger til Albanien

Albanien har truffet foranstaltninger til at efterkomme Kommissionens henstillinger. Der er imidlertid behov for en yderligere indsats for at løse problemet med grundløse asylansøgninger indgivet af albanske statsborgere i medlemsstaterne samt på områderne bekæmpelse af hvidvask af penge, bekæmpelse af terrorisme og bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet. Der skal navnlig gøres en yderligere indsats på følgende områder:

·fortsat samarbejde med de medlemsstater, der er mest berørt af grundløse asylansøgninger fra albanske statsborgere, herunder Albaniens øgede deltagelse i aktiviteter inden for rammerne af den operationelle handlingsplan for den europæiske tværfaglige platform mod kriminalitetstrusler (EMPACT) om fremme af ulovlig indvandring, skræddersyede informationskampagner om den visumfri ordning til relevante migrantprofiler, herunder med hensyn til sårbare grupper, ophold efter udløbet tilladelse og grundløse asylansøgninger

·fortsat styrkelse af forebyggelsen og bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet, ulovlig handel, terrorhandlinger og hvidvask af penge ved a) at gøre yderligere fremskridt hen imod etablering af en solid resultatliste over korruptionssager, beslaglæggelse, konfiskation og inddrivelse af udbytte fra kriminelle aktiviteter som følge af korruptionsrelaterede lovovertrædelser, b) fortsat at udvikle den systematiske brug af parallelle finansielle efterforskninger og øge deltagelsen i koordinerede eller fælles efterforskninger og retsforfølgelser med lande i regionen og medlemsstaterne, c) fortsætte med at gøre fremskridt med gennemførelsen af den fælles handlingsplan om terrorbekæmpelse for Vestbalkan

·sikring af yderligere tilpasning af Albaniens visumpolitik til EU's lister over visumpligtige tredjelande, navnlig for så vidt angår de tredjelande, der udgør en risiko for irregulær migration eller for sikkerheden for EU

·afholdelse fra at indføre en ordning for tildeling af statsborgerskab til investorer på grundlag af den nye lov om statsborgerskab.

III. Bosnien-Hercegovina

1. Migration, asyl og tilbagetagelse

1.1. Foranstaltninger på området migration, asyl og samarbejde om tilbagetagelse

Bosnien-Hercegovina stod fortsat i 2020 over for et stærkt migrationspres med et stort antal asylansøgere og irregulære migranter på statens område. Siden begyndelsen af 2018 har EU støttet Bosnien-Hercegovina i at styrke migrationsstyringen og asylforvaltningen. EU har ydet nødhjælp for at hjælpe med at tackle den humanitære krise i 2020, hvor hundredvis af flygtninge og migranter blev efterladt uden opsyn under barske vinterforhold, mens de tilgængelige modtagelsesfaciliteter ikke blev udnyttet fuldt ud. EU opfordrede indtrængende myndighederne til at finde en holdbar og langsigtet løsning for modtagelsen af migranter og flygtninge. Som følge heraf blev der truffet visse skridt af ministeriet for sikkerhed, som gradvis kommer til at overtage ansvaret for forvaltningen af modtagelsesfaciliteterne. For at undgå en gentagelse af denne situation næste vinter er det nødvendigt at sikre passende modtagelsesforhold for migranter og flygtninge.

Bosnien-Hercegovina har truffet visse foranstaltninger på området grænseforvaltning. Staten har fortsat gennemført strategien for integreret grænseforvaltning for 2019-2023 og handlingsplanen herfor. Udlændinge- og asyllovgivningen er i trådt kraft og stort set i overensstemmelse med gældende EU-ret med undtagelse af en ændring, der blev vedtaget den 27. maj 2021, om udlændingelovgivningen vedrørende tvungen udrejse eller tilbagesendelse af udlændinge, der har begået visse forbrydelser. Der er behov for yderligere forbedringer for at sikre et effektivt system til migrationsstyring og asylforvaltning. Bosnien-Hercegovinas visumpolitik er heller ikke fuldt ud tilpasset listen over tredjelande, hvis statsborgere er visumpligtige ved korte ophold i EU.

Samarbejdet med medlemsstaterne og Frontex blev videreført i 2020, herunder med hensyn til tilbagesendelse og tilbagetagelse af statsborgere fra Bosnien-Hercegovina, som også er i færd med at gennemføre strategien for reintegration af tilbagesendte for 2020-2023 trods begrænsede ressourcer.

Den tredje rapport inden for rammerne af mekanismen til suspension af visumfritagelsen indeholdt følgende henstillinger:

a) Forbedring af kriseresponskapaciteten og passende beredskabsplanlægning for at sikre en beskyttelsesfølsom styring af migrationsstrømmene samt sikre, at asylsystemet fungerer. Det fulde ansvar for forvaltningen af migrationen og de operationelle koordinationsmekanismer på alle niveauer skal styrkes betydeligt 

I 2020 — og navnlig hen imod slutningen af året — udviste myndighederne i Bosnien-Hercegovina meget begrænset kapacitet på migrations- og asylområdet, herunder med hensyn til krisestyring. Myndighederne benyttede sig af EU's og den internationale finansielle og tekniske bistand til at håndtere den humanitære krise.

Bosnien-Hercegovina er nødt til at gøre en større indsats på dette område, herunder idet der vedtages et budget for migration og navnlig gøres effektiv brug af de tilgængelige modtagelsesfaciliteter. Statslige institutioner og regionale myndigheder bør også samarbejde for at sikre en effektiv koordinering af kapaciteten til migrationsstyring, og at asylsystemet fungerer.

b) Fortsat gennemførelse af oplysningskampagner om rettigheder og pligter i forbindelse med visumfri indrejse 

Bosnien-Hercegovina har gennemført yderligere aktiviteter for at øge offentlighedens bevidsthed om reglerne for EU's visumfri ordning, herunder den maksimale opholdsvarighed. Myndighederne har endvidere iværksat en kampagne for at informere borgerne om de fremskyndede procedurer, der er indført i mange medlemsstater, og afholde dem fra at indgive grundløse asylansøgninger. Dette har muligvis bidraget til det faldende antal af sådanne ansøgninger i medlemsstaterne fra statsborgere i Bosnien-Hercegovina.

c) Styrkelse af grænsekontrollen, navnlig overvågningen af grænserne, herunder identifikations- og registreringsforanstaltningerne, under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder samt sikring af et effektivt operationelt samarbejde med EU-medlemsstaterne og Frontex

I 2020 fortsatte grænsepolitiet med at anvende rammehandlingsplanen fra maj 2018 og gjorde brug af andre sikkerhedsagenturers mobile reserver som forstærkninger på forskellige områder af de ydre grænser. Der blev også gennemført fælles grænsepatruljering i samarbejde med Serbien. På trods af indsatsen inden for grænseovervågning er der behov for mere effektive samarbejds- og koordineringsmekanismer mellem agenturerne for at forbedre grænseovervågningen og registreringen og identifikationen af migranter.

Det operationelle samarbejde med medlemsstaterne og Frontex var fortsat tilfredsstillende, selv om Bosnien-Hercegovina endnu ikke har undertegnet den europæiske grænse- og kystvagts (Frontex) "statusaftale" med EU om grænseforvaltningssamarbejde ("statusaftale").

d) Fortsættelse af bestræbelserne på at indgå en "statusaftale" med Frontex

EU har fortsat samarbejdet med Bosnien-Hercegovina med henblik på undertegnelse og ratifikation af "statusaftalen". Samarbejdet med medlemsstaterne og Frontex videreføres ikke desto mindre, navnlig hvad angår tilbagesendelser af statsborgere fra Bosnien-Hercegovina.

1.2. Overvågning af tendenser inden for irregulær migration, ansøgninger om international beskyttelse, tilbagesendelser og tilbagetagelse

I 2020 blev der indgivet 1 545 ansøgninger om international beskyttelse af statsborgere fra Bosnien-Hercegovina i medlemsstaterne 12 , hvilket er 29 % mindre end i 2019 (2 180). Anerkendelsesprocenten 13 faldt fra 7,2 % i 2019 til 5,1 % i 2020.

I 2020 indberettede medlemsstaterne kun 12 irregulære grænsepassager af statsborgere fra Bosnien-Hercegovina ved EU's ydre grænser, hvilket er et fald på 48 % i forhold til 2019. I 2020 faldt antallet af statsborgere fra Bosnien-Hercegovina, der opholder sig ulovligt i medlemsstaterne, med 14 %, idet antallet af irregulære ophold lå på 3 670 i 2020 sammenlignet med 4 290 i 2019. Antallet af nægtelser af indrejse steg med 91 % fra 4 270 sager i 2019 til 8 150 i 2020.

Både antallet af afgørelser om tilbagesendelse udstedt til statsborgere fra Bosnien-Hercegovina (2 785 i 2020 sammenlignet med 3 730 i 2019, hvilket er et fald på 25 %) og antallet af personer, der reelt blev sendt tilbage (920 i 2020 sammenlignet med 1 495 i 2019, hvilket er et fald på 38 %), faldt i 2020 i forhold til 2019. Tilbagesendelsesprocenten faldt fra 40 % i 2019 til 33 % i 2020.

Medlemsstaterne og Frontex rapporterer om et godt samarbejde med hensyn til tilbagetagelse med Bosnien-Hercegovina og en passende gennemførelse af EU's tilbagetagelsesaftale.

2. Retligt samarbejde, offentlig orden og offentlig sikkerhed

Indsats på området retligt samarbejde, offentlig orden og offentlig sikkerhed

I 2020 vedtog Bosnien-Hercegovina strategier for bekæmpelse af menneskehandel og handel med håndvåben, lette våben og narkotika. Bosnien-Hercegovina råder over et Eurojust-kontaktpunkt.

Medlemsstaterne rapporterer generelt om et godt samarbejde med Bosnien-Hercegovina på sikkerhedsområdet. Bosnien-Hercegovina har videreført samarbejdet med Europol og Eurojust og har deltaget i fælles aktiviteter med flere medlemsstater. EU har løbende opfordret Bosnien-Hercegovina til at styrke det operationelle samarbejde med EU's agenturer for retlige og indre anliggender, senest inden for rammerne af stabiliserings- og associeringsrådet den 13. juli.

Den tredje rapport inden for rammerne af mekanismen til suspension af visumfritagelsen indeholdt følgende henstillinger:

a) Udpegelse af et nationalt kontaktpunkt for Europol

I januar 2021 udstedte ministeriet for sikkerhed en instruks om at oprette et kontaktpunkt for samarbejdet med Europol. Kontaktpunktet er imidlertid endnu ikke fuldt operationelt.

b) Styrkelse af forebyggelsen og bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet, herunder hvidvask af penge og terrorisme, navnlig ved at vedtage og gennemføre lovgivning om interessekonflikter og beskyttelse af whistleblowere, sikring af, at enheder til bekæmpelse af korruption fungerer og koordineres effektivt, samt påvisning af fremskridt med udarbejdelsen af en resultatliste over proaktive efterforskninger, bekræftede tiltalerejsninger, retsforfølgninger og endelige domfældelser over ansvarlige for organiseret kriminalitet og korruption, herunder på højt niveau

Bosnien-Hercegovina har vedtaget nye strategier for bekæmpelse af menneskehandel (for 2020-2023, vedtaget i januar 2020), handel med håndvåben og lette våben (for 2021-2024, vedtaget i februar 2021) og narkotikahandel (for 2018-2023). Der er endnu ikke vedtaget lovgivning om interessekonflikter. Arbejdet i korruptionsbekæmpende organer og undersøgelses- og retsmyndigheder skal intensiveres, da resultaterne med hensyn til tiltale, retsforfølgning og domfældelse fortsat er dårlige. Den fælles handlingsplan om terrorbekæmpelse for Vestbalkan er fortsat blevet gennemført.

Der er systemiske mangler i det operationelle samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder på grund af den manglende harmonisering af straffelovgivningen i landet, som forværres af en svag institutionel koordinering og en meget begrænset udveksling af efterretninger. Finansielle efterforskninger og beslaglæggelser af aktiver er i vid udstrækning ineffektive. Der mangler et strengt og troværdigt system til kontrol af dommeres og anklageres indberetninger af aktiver. Bekæmpelsen af hvidvask af penge skal intensiveres. Endelig er domfældelser i korruptionssager på højt niveau meget sjældne, og sanktioner virker ikke tilstrækkeligt afskrækkende.

c) Intensivering af indsatsen for at styrke rammerne for inddrivelse af aktiver ved at vedtage og gennemføre en mere omfattende retlig ramme for konfiskation af udbytte fra strafbare forhold og forbedre de kompetente myndigheders kapacitet til at pålægge effektive og afskrækkende sanktioner 

Der findes kontorer for kapitalforvaltning i de to enheder, men ikke på statsniveau. Dette er et alvorligt problem for aktiver, der beslaglægges på statsniveau, da der ikke findes et kontor for inddrivelse af aktiver med ansvar for at lette opsporing og identifikation af udbyttet fra strafbare forhold eller andre formuegoder forbundet med kriminalitet. Der er ikke sket fremskridt med hensyn til at styrke rammerne for inddrivelse af aktiver i 2020.

3. Henstillinger til Bosnien-Hercegovina

Bosnien-Hercegovina har truffet foranstaltninger til at efterkomme Kommissionens henstillinger. Der er imidlertid behov for en yderligere indsats på områderne grænseforvaltning og migrationsstyring, bekæmpelse af hvidvask af penge og bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet. Der skal navnlig gøres en yderligere indsats på følgende områder:

· forbedret koordinering på alle niveauer af kapaciteten til grænseforvaltning og migrationsstyring, navnlig ved at sikre, at asylsystemet fungerer, og sørge for tilstrækkelig modtagelseskapacitet for migranter, sikring af de nødvendige skridt til undertegnelsen af "statusaftalen" med Frontex

·fortsatte fremskridt med bekæmpelsen af korruption, herunder på højt niveau, ved at vedtage og gennemføre effektiv lovgivning om interessekonflikter, offentlige udbud og beskyttelse af whistleblowere og sikre, at korruptionsbekæmpelsesorganerne fungerer effektivt og er genstand for en effektiv koordinering

·styrket indsats mod organiseret kriminalitet, navnlig ved at sikre et effektivt samarbejde mellem retshåndhævende myndigheder og anklagemyndigheder samt ved at udarbejde en resultatliste over proaktive efterforskninger, bekræftede tiltaler, retsforfølgelser og endelige domfældelser i forbindelse med organiseret kriminalitet

·oprettelse af et Europol-kontaktpunkt og fortsatte fremskridt med gennemførelsen af den fælles handlingsplan om terrorbekæmpelse for Vestbalkan

·sikring af yderligere tilpasning af Bosnien-Hercegovinas visumpolitik til EU's lister over visumpligtige tredjelande, navnlig for så vidt angår de tredjelande, der udgør en risiko for irregulær migration eller for sikkerheden for EU.

IV. Montenegro 

1. Migration, asyl og tilbagetagelse

1.1 Foranstaltninger på området migration, asyl og samarbejde om tilbagetagelse

I 2020 fortsatte Montenegro sin indsats på områderne grænseforvaltning, migrationsstyring og asyl. I januar 2020 vedtog Montenegro strategien for integreret grænseforvaltning for 2020-2024 og de ledsagende handlingsplaner.

"Statusaftalen" med Frontex trådte i kraft i juli 2020, og der er sidenhen blevet gennemført to fælles operationer. Frontex og medlemsstaterne rapporterer om et godt samarbejde med hensyn til tilbagesendelse og tilbagetagelse, og medlemsstaterne rapporterer også om et godt samarbejde med Montenegro inden for migrationsstyring og grænseforvaltning.

For så vidt angår henstillingen om at øge bevidstheden om rettigheder og pligter i forbindelse med visumfri rejse, som blev medtaget i den tredje rapport inden for rammerne af mekanismen til suspension af visumfritagelsen, rapporterer Montenegro, at der i 2020 ikke blev arrangeret informationskampagner på grund af rejserestriktionerne i forbindelse med covid-19-pandemien.

Montenegros visumpolitik er ikke fuldt ud tilpasset listen over tredjelande, hvis statsborgere er visumpligtige ved korte ophold i EU.

1.2. Overvågning af tendenser inden for irregulær migration, ansøgninger om international beskyttelse, tilbagesendelser og tilbagetagelse

Antallet af ansøgninger om international beskyttelse indgivet af montenegrinske statsborgere i EU's medlemsstater 14 faldt med 44 % mellem 2019 og 2020, idet der blev indgivet 250 ansøgninger i 2020 sammenlignet med 445 i 2019. Anerkendelsesprocenten 15 faldt fra 4,9 % i 2019 til 3,4 % i 2020.

EU-medlemsstaterne kunne melde om nul irregulære grænsepassager af statsborgere fra Montenegro i 2020. Antallet af montenegrinske statsborgere med irregulære ophold i 2020 steg med 7 % (fra 885 i 2019 til 945 i 2020). I 2020 lå antallet af nægtelser af indrejse for statsborgere fra Montenegro i medlemsstaterne på 485, hvilket er 3 % mere end i 2019 (470).

Både antallet af afgørelser om tilbagesendelse udstedt til statsborgere fra Montenegro (475 i 2020 sammenlignet med 590 i 2019) og antallet af personer, der reelt blev sendt tilbage (275 i 2020 sammenlignet med 355 i 2019), faldt i 2020 i forhold til 2019 med henholdsvis 19 % og 23 %. Tilbagesendelsesprocenten faldt en smule — fra 60 % i 2019 til 58 % i 2020.

2. Retligt samarbejde, offentlig orden og offentlig sikkerhed

Indsats på området retligt samarbejde, offentlig orden og offentlig sikkerhed

I 2020 videreførte Montenegro indsatsen inden for bekæmpelse af organiseret kriminalitet, herunder med hensyn til bekæmpelse af menneskehandel, narkotikasamarbejde og bekæmpelse af terrorisme. Medlemsstaterne rapporterer generelt om et godt samarbejde med Montenegro på sikkerhedsområdet. Montenegro videreførte også samarbejdet med Europol og Eurojust.

I marts 2021 besluttede regeringen at udfase ordningen for tildeling af statsborgerskab til investorer, som er blevet gennemført siden januar 2019, inden udgangen af 2021. Kommissionen fortsætter med at overvåge ordningen, så længe der fortsat behandles ansøgninger, idet ordningen for tildeling af statsborgerskab til investorer kan anvendes til at omgå EU's procedure for visa til korte ophold og den tilbundsgående vurdering af de individuelle migrations- og sikkerhedsrisici, som den indebærer.

Montenegro efterkom endvidere følgende henstillinger i den tredje rapport inden for rammerne af mekanismen til suspension af visumfritagelsen:

a) Forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption på højt niveau, bl.a. gennem konfiskation af udbytte fra strafbare forhold og indefrysning af aktiver, samt iværksættelse af foranstaltninger, der skal begrænse brugen af tilståelsesaftaler til ekstraordinære sager

Resultatlisten over anholdelser, beslaglæggelser af narkotika og efterforskning af organiseret kriminalitet blev yderligere konsolideret i 2020 takket være en styrket politikapacitet og et stadig tættere internationalt politisamarbejde. For første gang steg antallet af kendelser og domme også i 2020, da et større antal efterforskninger fra tidligere år endelig blev behandlet ved domstolene. Der var en opadgående tendens med hensyn til afsløring og beslaglæggelse af udbytte fra kriminelle aktiviteter, men det var fortsat sjældent, at der blev gennemført endelige konfiskationer.

b) Styrkelse af politiets, anklagemyndighedens og domstolenes kapacitet til at efterforske, retsforfølge og træffe afgørelse i sager om hvidvask af penge i overensstemmelse med bedste praksis i EU

I oktober 2020 vedtog Montenegros regering en national risikovurdering af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme med den ledsagende handlingsplan. I november 2020 blev Montenegros finansielle efterretningsenhed medlem af EGMONT Group of Financial Intelligence Units. Montenegro er også det første land i regionen, der forbinder sin finansielle efterretningsenhed med Europols sikre informationsudvekslingskanal, SIENA.

I marts 2021 vedtog regeringen ændringer til loven om forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme for at øge den finansielle efterretningsenheds operationelle uafhængighed og autonomi ved at lade chefen for den finansielle efterretningsenhed rapportere direkte til indenrigsministeren og ikke til politichefen i overensstemmelse med FATF's standarder. I april 2020 blev Moneyvalstrategien vedtaget. Efter den 18. maj 2020 har Montenegro ikke længere officielt skullet rapportere regelmæssigt til Moneyval 16 om de fremskridt, der er gjort efter fjerde evalueringsrunde.

På trods af ovenstående fremskridt har Montenegro kun delvis gennemført målsætningen med den fælles handlingsplan om terrorbekæmpelse for Vestbalkan inden for opbygning af kapacitet til at bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Der er behov for yderligere konkrete skridt for at styrke de finansielle efterforskninger og sikre effektiviteten af de retlige rammer, herunder adgang til oplysninger i centralbankregistret.

3. Henstillinger til Montenegro

Montenegro har truffet foranstaltninger til at efterkomme Kommissionens henstillinger. Der er imidlertid behov for en yderligere indsats på områderne bekæmpelse af hvidvask af penge, bekæmpelse af terrorisme og bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet. Montenegro bør også videreføre sine løbende oplysningskampagner om rettigheder og pligter i forbindelse med visumfri indrejse. Der skal navnlig gøres en yderligere indsats på følgende områder:

·skræddersyede informationskampagner om den visumfri ordning til relevante migrantprofiler, herunder med hensyn til sårbare grupper, ophold efter udløbet tilladelse og grundløse asylansøgninger

·fortsatte fremskridt med hensyn til forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet, korruption og terrorisme ved a) at konsolidere resultatlisten over endelige domfældelser og konfiskation af aktiver, b) styrke kapaciteten til at retsforfølge og træffe afgørelse i sager om hvidvask af penge, c) opnå bedre resultater som reaktion på organiseret kriminalitet, bl.a. ved at tage fat på den hyppige brug af anklageprocedurer, d) fortsætte fremskridtene med gennemførelsen af den fælles handlingsplan om terrorbekæmpelse for Vestbalkan

·sikring af yderligere tilpasning af Montenegros visumpolitik til EU's lister over visumpligtige tredjelande, navnlig for så vidt angår de tredjelande, der udgør en risiko for irregulær migration eller for sikkerheden for EU

·effektiv udfasning af ordningen for tildeling af statsborgerskab til investorer så hurtigt som muligt.

V. Republikken Nordmakedonien

1. Migration, asyl og tilbagetagelse

1.1. Foranstaltninger på området migration, asyl og samarbejde om tilbagetagelse

I 2020 og primo 2021 fortsatte Republikken Nordmakedonien med at træffe foranstaltninger vedrørende grænseforvaltning, migrationsstyring og asyl, herunder for at forbedre modtagelsesforholdene for asylansøgere.

Medlemsstaterne rapporterede om et godt samarbejde inden for grænseforvaltning, migration og asyl samt tilbagetagelse. Samarbejdet med EASO blev videreført i henhold til den aftalte køreplan for at styrke kapaciteten på asyl- og modtagelsesområdet. Samarbejdet med Frontex blev også videreført, selv om "statusaftalen" endnu ikke er undertegnet.

Nordmakedoniens visumpolitik er ikke fuldt ud tilpasset listen over tredjelande, hvis statsborgere er visumpligtige ved korte ophold i EU.

Den tredje rapport inden for rammerne af mekanismen til suspension af visumfritagelsen indeholdt følgende henstillinger:

a) Styrkelse af grænsekontrollen med fuld respekt for de grundlæggende rettigheder

Nordmakedonien samarbejder og udveksler fortsat oplysninger med medlemsstaterne, Europol og Frontex (herunder med forbindelsesofficerer) samt med Interpol. Der er iværksat en fælles operation med støtte fra medlemsstaterne og EU.

I februar 2021 undertegnede Nordmakedonien aftaler med Serbien vedrørende samarbejde om bekæmpelse af smugling af migranter og menneskehandel.

Nordmakedonien oplyser, at staten i 2020 forhindrede 3 200 forsøg på irregulære grænsepassager, nægtede indrejse for 1 520 udlændinge, mens 207 udlændinge ikke fik tilladelse til at udrejse, hovedsagelig på grund af tidligere ophold efter udløbet tilladelse, brug af forfalskede dokumenter, manglende opholdstilladelse eller gyldigt visum eller beskadigede eller udløbne pas. De befinder sig hovedsagelig i modtagelsesfaciliteter.

b) Fortsat gennemførelse af oplysningskampagner om rettigheder og pligter i forbindelse med visumfri indrejse

I løbet af 2020 blev der i lufthavnene i Nordmakedonien uddelt brochurer med titlen "Stop misbrug af visumliberaliseringen" med oplysninger om rettigheder og pligter i forbindelse med visumfri rejse til personer, der rejste ud af landet.

1.2. Overvågning af tendenser inden for irregulær migration, ansøgninger om international beskyttelse, tilbagesendelser og tilbagetagelse

I 2020 faldt antallet af ansøgninger om international beskyttelse indgivet af nordmakedonske statsborgere i EU's medlemsstater 17 med 67 % i forhold til 2019, idet der blev indgivet 1 390 ansøgninger i 2020. Anerkendelsesprocenten 18 steg fra 1,4 % i 2019 til 1,8 % i 2020. 

I 2020 blev der på EU-plan indberettet i alt 18 irregulære grænsepassager foretaget af nordmakedonske statsborgere sammenlignet med 10 i 2019. I 2020 faldt antallet af statsborgere fra Nordmakedonien med irregulært ophold med 6 %, idet der blev indberettet 6 545 irregulære ophold i 2020 sammenlignet med 7 000 i 2019. Antallet af nægtelser af indrejse faldt med 13 % fra 2 815 nægtelser i 2019 til 2 455 i 2020.

I 2020 faldt tilbagesendelsesraten fra 78 % i 2019 til 57 % i 2020. Denne tendens skyldes et fald i antallet af afgørelser om tilbagesendelse udstedt til statsborgere fra Nordmakedonien (2 515 i 2020 sammenlignet med 3 855 i 2019, hvilket er et fald på 35 %) og antallet af personer, der reelt blev sendt tilbage (1 425 i 2020 sammenlignet med 3 005 i 2019, hvilket er et fald på 53 %). Den nedadgående tendens i antallet af tilbagesendelsesoperationer med charterfly til Nordmakedonien, der blev observeret i de seneste år, fortsatte i 2020. Medlemsstaterne rapporterer dog om et godt samarbejde med hensyn til tilbagesendelse og tilbagetagelse.

2. Retligt samarbejde, offentlig orden og offentlig sikkerhed 

Indsats på området retligt samarbejde, offentlig orden og offentlig sikkerhed

Nordmakedonien fortsatte sin indsats inden for bekæmpelse af organiseret kriminalitet, herunder bekæmpelse af narkotikahandel og menneskehandel, inden for bekæmpelse af korruption og hvidvask af penge, bekæmpelse af terrorisme og finansiering af terrorisme og forebyggelse af radikalisering som opfølgning på gennemførelsen af den fælles handlingsplan om terrorbekæmpelse for Vestbalkan.

Medlemsstaterne, Europol og Eurojust rapporterer generelt om et godt samarbejde med Nordmakedonien på sikkerhedsområdet.

Nordmakedoniens lov om statsborgerskab giver mulighed for erhvervelse af statsborgerskab som følge af en særlig økonomisk interesse uden forudgående bopælskrav. Kommissionen har gjort Nordmakedonien opmærksom på de risici, der er forbundet med at muliggøre statsborgerskab gennem investeringer, som kan påvirke den visumfri ordning, da ordningen kan anvendes til at omgå proceduren for visa til korte ophold og den tilbundsgående vurdering af de individuelle migrations- og sikkerhedsrisici, som den indebærer.

Nordmakedonien har efterkommet følgende henstillinger som fremsat i den tredje rapport inden for rammerne af mekanismen til suspension af visumfritagelsen:

a) Fortsat forbedring af effektiviteten af de retshåndhævende myndigheders indsats for bekæmpelse af organiserede kriminelle netværk, der især er involveret i narkotikahandel. Fortsat fremlæggelse af en troværdig resultatliste over efterforskninger, retsforfølgninger og domfældelser. Intensivering af efterforskningen og retsforfølgningen af organiserede kriminelle grupper, herunder dem, der er involveret i smugling af migranter, hvidvask af penge og økonomisk kriminalitet

Nordmakedonien fortsatte sine bestræbelser på at forbedre sine resultater inden for bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Det nationale koordinationscenter for bekæmpelse af organiseret kriminalitet har styrket sin operationelle kapacitet. De relevante institutioner har udpeget deres repræsentanter og er tilknyttet centret. Landet samarbejder om operationer til bekæmpelse af menneskehandel, våbenhandel og narkotikahandel, både på bilateralt og multilateralt plan.

I overensstemmelse med henstillingerne fra ekspertgruppen om bekæmpelse af menneskehandel (Greta) blev der i 2020 nedsat en arbejdsgruppe. I 2020 var Nordmakedonien involveret i flere sager om organiseret kriminalitet i Eurojust-regi vedrørende narkotikahandel og hvidvask af penge.

Nordmakedonien har gjort fremskridt med harmoniseringen af sin lovgivning for at bringe den i overensstemmelse med det fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvask af penge 19 . Registret over reelle ejere blev oprettet den 27. januar 2021 og har været operationelt siden den 27. maj 2021.

Der er også gjort fremskridt med hensyn til at sikre, at anklagemyndigheden kan benytte sig af resultaterne fra den finansielle efterretningsenhed i overensstemmelse med gennemførelsesordningen for Nordmakedonien i den fælles handlingsplan om terrorbekæmpelse for Vestbalkan. Der er oprettet og afprøvet et nyt modul for overvågning af og feedback om mistænkelige transaktioner, som den finansielle efterretningsenhed fremlægger for de kompetente myndigheder. Modulet er dog endnu ikke taget i brug. Der er behov for en yderligere indsats for fuldt ud at gennemføre det nye modul om mistænkelige transaktioner, som den finansielle efterforskningsenhed indberetter til de kompetente myndigheder, og udarbejde en resultatliste over anklagemyndighedernes anvendelse heraf.

b) Yderligere intensivering af kampen mod korruption

Nordmakedonien har fortsat gennemførelsen af reformer inden for bekæmpelse af korruption. Landet har gjort fremskridt med at konsolidere sine resultater med hensyn til efterforskning, retsforfølgning og endelig domfældelse i korruptionssager, herunder på højt niveau.

Inden for rammerne af de restriktive foranstaltninger, der blev anvendt under undtagelsestilstanden som følge af covid-19-pandemien, indførte regeringen foranstaltninger til suspension af de proceduremæssige frister i retslige procedurer samt hasteforanstaltninger fra domstolenes side vedrørende sager om organiseret kriminalitet og korruption.

I juni 2020 trådte en ny lov om den offentlige anklagemyndighed i kraft, som blev vedtaget i februar 2020. Loven har til formål at tilvejebringe et professionelt og upartisk retsforfølgningssystem, navnlig for at sikre, at sagerne under den særlige anklagemyndigheds jurisdiktion er holdbare. Der er fortsat gjort bestræbelser på at gøre fremskridt med den særlige anklagemyndigheds sager, herunder med vigtige domme.

Den statslige kommission for forebyggelse af korruption 20 har været proaktiv med hensyn til at opfylde sit mandat til at kontrollere indberetninger af aktiver og interessekonflikter. Budgetrammen og antallet af medarbejdere er blevet forhøjet. I januar 2020 vedtog den statslige kommission for forebyggelse af korruption en ny national strategi for forebyggelse af korruption og interessekonflikter med en handlingsplan for 2020-2024.

Nordmakedonien træffer endvidere foranstaltninger til at gennemføre Grecos anbefalinger. En arbejdsgruppe under indenrigsministeriet fik til opgave at forberede ændringer af loven om indre anliggender og politiloven.

3. Henstillinger til Nordmakedonien

Nordmakedonien har truffet foranstaltninger til at efterkomme Kommissionens henstillinger. Der er imidlertid behov for en yderligere indsats på områderne migrationsstyring, bekæmpelse af hvidvask af penge, bekæmpelse af terrorisme og bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet samt erhvervelse af statsborgerskab som følge af særlig økonomisk interesse. Der skal navnlig gøres en yderligere indsats på følgende områder:

·yderligere forbedring af registreringen af migranter på en mere systematisk måde, skræddersyede informationskampagner om den visumfri ordning til relevante migrantprofiler, herunder med hensyn til sårbare grupper, ophold efter udløbet tilladelse og grundløse asylansøgninger

·fortsat indsats på områder, der vedrører forebyggelse og bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet samt bekæmpelse af terrorisme ved a) at forbedre resultaterne med hensyn til endelige domfældelser i korruptionssager på højt niveau, herunder ved yderligere at konfiskere udbytte fra kriminelle aktiviteter, b) yderligere forbedre resultaterne inden for efterforskning, retsforfølgning og domfældelse for organiseret kriminalitet og hvidvask af penge, c) øge deltagelsen i koordineret eller fælles efterforskning og retsforfølgning sammen med landene i regionen og med medlemsstaterne, d) fuldt ud udnytte det nationale koordinationscenter for bekæmpelse af organiseret kriminalitet, e) fortsætte med at gøre fremskridt med gennemførelsen af den fælles handlingsplan om terrorbekæmpelse for Vestbalkan, f) fuldt ud gennemføre det nye modul om mistænkelige transaktioner, som den finansielle efterforskningsenhed indberetter, og udarbejde en resultatliste over anklagemyndighedernes anvendelse heraf

·sikring af yderligere tilpasning af Nordmakedoniens visumpolitik til EU's lister over visumpligtige tredjelande, navnlig for så vidt angår de tredjelande, der udgør en risiko for irregulær migration eller for sikkerheden for EU

·afholdelse fra systematisk erhvervelse af statsborgerskab som følge af særlig økonomisk interesse.

VI. Republikken Serbien

1. Migration, asyl og tilbagetagelse

1.1 Foranstaltninger på området migration, asyl og samarbejde om tilbagetagelse 

I 2020 fortsatte Republikken Serbien med at træffe foranstaltninger på området grænseforvaltning, migrationsstyring og asyl, herunder inden for modtagelsesforhold, og støtte reintegrationen af tilbagesendte.

Med hensyn til samarbejdet med Frontex trådte "statusaftalen", der blev ratificeret i februar 2021, i kraft den 1. maj, idet operationerne blev igangsat i juni 2021. Frontex og medlemsstaterne rapporterer om et godt samarbejde med Serbien med hensyn til tilbagesendelse og tilbagetagelse.

Medlemsstaterne rapporterer også generelt om et godt samarbejde med Serbien inden for grænseforvaltning, irregulær migration og asyl. I 2020 begyndte EASO at gennemføre den nye køreplan for samarbejdet med Serbien.

Den tredje rapport inden for rammerne af mekanismen til suspension af visumfritagelsen indeholdt følgende henstillinger til Serbien:

a) Tilpasning til EU's visumpolitik, hvilket er en grundlæggende forudsætning for fortsat opfyldelse af benchmarket for migrationsforvaltning

Serbiens visumpolitik er ikke fuldt ud tilpasset listen over tredjelande, hvis statsborgere er visumpligtige ved korte ophold i EU.

b) Fortsat gennemførelse af oplysningskampagner om rettigheder og pligter i forbindelse med visumfri indrejse

Serbien har informeret om serbiske statsborgeres rettigheder og pligter i henhold til EU's visumfri ordning på internettet og i EU's informationscentre i Beograd, Novi Sad og Nis.

c) Yderligere styrkelse af grænsekontrollen, navnlig grænseovervågning, herunder identifikations- og registreringsforanstaltninger med fuld respekt for de grundlæggende rettigheder

På grundlag af loven om grænsekontrol og andre bestemmelser blev grænseovervågningen udført ved patruljering og andre operative taktiske og tekniske foranstaltninger og foranstaltninger langs grænserne. Der foretages analyser af virkningerne af grænseovervågningen på lokalt, regionalt og centralt plan.

Indenrigsministeriet har på grundlag af konventionen om politisamarbejde i Sydøsteuropa etableret et direkte samarbejde med alle nabolande. Der samarbejdes om fælles patruljering ved grænserne. Informationsudvekslingen foregår gennem fælles kontaktcentre. Medlemsstaterne yder også bistand til Serbien inden for grænseforvaltning og kapacitetsopbyggende aktiviteter. IOM forvalter p.t. et EU-finansieret grænseforvaltningsprojekt. 

1.2 Overvågning af tendenser inden for irregulær migration, ansøgninger om international beskyttelse, tilbagesendelser og tilbagetagelse

I 2020 blev der indgivet 2 835 ansøgninger om international beskyttelse af statsborgere fra Serbien i medlemsstaterne 21 , hvilket er 57 % mindre end i 2019. Anerkendelsesprocenten 22 faldt en smule fra 4,8 % i 2019 til 4,6 % i 2020.

I 2020 faldt antallet af irregulære grænsepassager af Serbiens statsborgere ved EU's ydre grænser med 28 % til 21 %. Antallet af statsborgere fra Serbien, der opholder sig ulovligt i medlemsstaterne, steg dog med 23 %, idet antallet lå på 16 775 personer i 2020 sammenlignet med 13 635 i 2019. Antallet af nægtelser af indrejse udstedt til serbere er nedadgående med årlige fald siden 2018. Antallet af serbiske statsborgere, der blev nægtet indrejse, lå på 7 315 i 2020 sammenlignet med 8 300 i 2019, hvilket er et fald på 12 %.

Både antallet af afgørelser om tilbagesendelse udstedt til statsborgere fra Serbien (6 545 i 2020 sammenlignet med 8 745 i 2019) og antallet af personer, der reelt blev sendt tilbage (3 230 i 2020 sammenlignet med 5 250 i 2019), faldt med henholdsvis 25 % og 38 % i 2020 i forhold til 2019. Tilbagesendelsesprocenten faldt fra 60 % i 2019 til 49 % i 2020. Medio juni 2020 blev tilbagesendelsesoperationerne med charterfly genoptaget. Frontex rapporterer om en generelt god operationel erfaring med tilbagesendelsesrelaterede aktiviteter i Serbien.

2. Retligt samarbejde, offentlig orden og offentlig sikkerhed

Indsats på området retligt samarbejde, offentlig orden og offentlig sikkerhed

Serbien fortsatte med at gennemføre foranstaltninger inden for bekæmpelse af organiseret kriminalitet, herunder narkotika- og menneskehandel, bekæmpelse af terrorisme, forebyggelse af korruption og retligt samarbejde i straffesager.

Medlemsstaterne rapporterer generelt om et godt samarbejde med Serbien på sikkerhedsområdet. Serbien har videreført samarbejdet med Europol og Eurojust og har deltaget i fælles aktiviteter med flere medlemsstater. Der er stadig behov for fremskridt med hensyn til gennemførelsen af den fælles handlingsplan om terrorbekæmpelse for Vestbalkan, da de fleste af foranstaltningerne i den bilaterale aftale stadig ikke er afsluttet. Der er behov for en større indsats for at forebygge alle former for radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme og terrorisme.

Den tredje rapport inden for rammerne af mekanismen til suspension af visumfritagelsen indeholdt følgende henstillinger:

a) Sikring af Europol-forbindelsesofficerens rettidige akkreditering og udsendelse

I december 2020 besluttede Europols Styrelsesråd efter en evaluering af projektet foretaget af medlemsstaterne og med støtte fra Europol at afslutte EU-pilotprojektet om at udsende en Europol-forbindelsesofficer til Republikken Serbien. Udsendelsen kunne ikke finde sted inden for projektets tidsramme på grund af vanskeligheder med at afslutte akkrediteringsproceduren.

b) Fremlæggelse af en overbevisende resultatliste over efterforskning, retsforfølgning og domfældelser i sager om organiseret kriminalitet, herunder narkotika og hvidvask af penge, baseret på proaktive efterforskninger (herunder systematisk sporing og konfiskation af pengestrømme samt effektiv anvendelse af særlige efterforskningsforanstaltninger til indsamling af relevant bevismateriale)

Oplysningerne fra Serbien viser en stigning i antallet af tiltaler i sager om organiseret kriminalitet, men et fald i antallet af domfældelser og nye efterforskninger af organiserede kriminelle grupper. En del af faldet kan forklares med covid-19-pandemien, men der er også bekymring for, at det meget lave antal domfældelser og inddrivelse af udbytte hænger sammen med det strafferetlige systems funktion, navnlig svaghederne i forundersøgelser, efterforskninger og retssager.

3. Henstillinger til Serbien 

Serbien har truffet foranstaltninger til at efterkomme Kommissionens henstillinger. Der er imidlertid behov for en yderligere indsats på områderne integreret grænseforvaltning, bekæmpelse af hvidvask af penge, bekæmpelse af terrorisme samt forebyggelse og bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet. Der skal navnlig gøres en yderligere indsats på følgende områder:

·vedtagelse af Schengen-handlingsplanen — et program, der blev iværksat i Beograd med støtte fra EU i februar 2019 — og sikring af en tilstrækkelig inddragelse af alle relevante institutioner på regeringsniveau, udvikling og vedtagelse af en ny strategi og handlingsplan for integreret grænseforvaltning i overensstemmelse med nye integrerede grænseforvaltningskoncepter skræddersyede informationskampagner om den visumfri ordning til relevante migrantprofiler, herunder med hensyn til sårbare grupper, ophold efter udløbet tilladelse og grundløse asylansøgninger

·øget indsats inden for forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet, korruption og terrorisme ved a) at forbedre resultaterne med hensyn til efterforskninger, tiltaler og endelige domfældelser i korruptionssager på højt niveau, herunder beslaglæggelse og konfiskation af udbytte fra kriminelle aktiviteter, b) vedtage en ny strategi for bekæmpelse af korruption, der understøttes af en troværdig og realistisk handlingsplan samt en effektiv koordineringsmekanisme, c) fortsætte med at gøre fremskridt med gennemførelsen af den fælles handlingsplan om terrorbekæmpelse for Vestbalkan, d) øge indsatsen for at forebygge alle former for radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme og terrorisme, herunder voldelig højreekstremisme

sikring af yderligere tilpasning af Serbiens visumpolitik til EU's lister over visumpligtige tredjelande, navnlig for så vidt angår de tredjelande, der udgør en risiko for irregulær migration eller for sikkerheden for EU.

VII. Georgien

1. Migration, asyl og tilbagetagelse

1.1. Foranstaltninger til sikring af den fortsatte opfyldelse af benchmarkene for visumliberalisering

Georgien øger sine tekniske ressourcer til grænseforvaltning med støtte fra EU, herunder inden for rammerne af programmet for sikkerhed, ansvarlighed og bekæmpelse af kriminalitet (SAFE), og støtte fra medlemsstater som Letland. Den 11. februar 2021 blev der undertegnet en fornyet samarbejdsaftale med Frontex.

Med henblik på at styrke kontrollen forud for afrejsen vedtog Georgiens parlament ændringer til loven om indrejse til og udrejse fra Georgiens område, som trådte i kraft den 1. januar 2021. I de nye bestemmelser er der fastsat kriterier, der afspejler indrejsebetingelserne for tredjelandsstatsborgere som fastsat i Schengengrænsekodeksen. Den 21. december 2020 udstedte indenrigsministeriet en bekendtgørelse om den praktiske anvendelse af disse ændringer.

Migrationsstrategien for 2021-2030 og den tilsvarende handlingsplan for 2021 blev vedtaget i december 2020. I juli 2020 vedtog statskommissionen for migration en metode til et fælles system til analyse af migrationsrisici. Udviklingen af risikoanalysesystemet forventes afsluttet i 2023. I marts 2021 blev Georgien observatør i Det Europæiske Migrationsnetværk (EMN).

Mellem den 2. april og den 22. maj 2020 blev asylprocedurerne delvist suspenderet i Georgien på grund af undtagelsestilstanden i forbindelse med covid-19-pandemien, undtagen for så vidt angår ansøgninger om international beskyttelse og udstedelse af asylansøgercertifikater. Den lovgivningsmæssige ramme for anerkendelse af international beskyttelse blev ajourført, herunder ændringer i identifikationsproceduren for asylansøgere ved grænsen og behandlingen af personoplysninger.

Medlemsstaterne bekræftede det fortsatte gode samarbejde med hensyn til tilbagesendelse og tilbagetagelse med de georgiske myndigheder. Det veletablerede system til forvaltning af tilbagetagelsessager viste sig at være særlig nyttigt under pandemien.

Med hensyn til dokumentsikkerhed rapporterede Georgien om en udveksling af oplysninger med Interpol om bortkomne og stjålne pas. Ikkebiometriske pas vil blive fuldstændig udfaset senest den 1. januar 2025, når alle ikkebiometriske dokumenter udløber.

Serbiens visumpolitik er ikke fuldt ud tilpasset listen over tredjelande, hvis statsborgere er visumpligtige ved korte ophold i EU.

1.2. Foranstaltninger, der er truffet for at efterkomme henstillingerne i den tredje rapport inden for rammerne af mekanismen til suspension af visumfritagelsen på migrationsområdet

Georgien har efterkommet følgende henstillinger som fremsat i den tredje rapport inden for rammerne af mekanismen til suspension af visumfritagelsen:

a) Styrkelse af det operationelle samarbejde for at opnå og fastholde en hurtig nedbringelse af antallet af grundløse ansøgninger om international beskyttelse fra georgiske statsborgere

Georgien gør en indsats for at løse problemet med grundløse ansøgninger om international beskyttelse indgivet af georgiske statsborgere i EU, herunder ved at styrke kontrollen forud for afrejsen.

I forbindelse med fælles operationer har Frontex øget antallet af medarbejdere, der rådgiver de nationale myndigheder i de internationale lufthavne i Tbilisi og Kutaisi. I 2019 og 2020 deltog Frontex-medarbejdere i nogle af de indledende kontroller og profileringen af de passagerer, der flyver til destinationer i EU. Hver måned blev fire georgiske politifolk udsendt til de berørte EU-medlemsstaters lufthavne. Indenrigsministeriet udveksler proaktivt oplysninger med politiattachéerne på stedet for at forhindre irregulær migration.

b) Fortsat gennemførelse af oplysningskampagner om rettigheder og pligter i forbindelse med visumfri indrejse

Oplysningskampagnerne blev i 2020 videreført for at give oplysninger om georgiske statsborgeres rettigheder og pligter i henhold til EU's visumfri ordning, rejsebetingelserne og konsekvenserne forbundet med misbrug af den visumfri ordning, herunder via videoklip og en kampagne på de sociale medier, der blev lanceret ultimo 2020.

1.3. Overvågning af tendenser inden for irregulær migration, ansøgninger om international beskyttelse, tilbagesendelser og tilbagetagelse

I 2020 faldt antallet af ansøgninger om international beskyttelse i medlemsstaterne 23 med 60 % i forhold til 2019, idet der blev indgivet 8 860 ansøgninger i 2020. Anerkendelsesprocenten 24 steg fra 4,1 % i 2019 til 4,6 % i 2020. 

I 2020 blev der talt 30 irregulære grænsepassager til medlemsstater fra georgieres side, hvilket er ti gange mindre end i 2019 (328 irregulære grænsepassager). Antallet af statsborgere fra Georgien, der opholder sig ulovligt i medlemsstaterne, faldt i 2020 med 13 %, idet det lå på 10 360 personer i 2020 sammenlignet med 11 870 i 2019.

Antallet af nægtelser af indrejse udstedt til georgiske statsborgere faldt med 53 % fra 4 435 i 2019 til 2 065 i 2020. Eftersom de generelle tendenser tidligere var stigende, vil denne indikator sandsynligvis igen stige, når covid-19-pandemien aftager.

Tilbagesendelsesraten for georgiske statsborgere faldt fra 52 % i 2019 til 47 % i 2020. Denne tendens skyldes et fald på 27 % i antallet af afgørelser om tilbagesendelse udstedt til statsborgere fra Georgien (11 985 i 2020 sammenlignet med 16 310 i 2019) og et fald på 33 % i antallet af personer, der reelt blev sendt tilbage (5 685 i 2020 sammenlignet med 8 520 i 2019).

Frontex rapporterer om en tilfredsstillende gennemførelse af EU's tilbagetagelsesaftale i 2020. Flere medlemsstater rapporterer om et godt samarbejde med Georgien, navnlig med hensyn til brugen af tilbagesendelsesflyvninger.

2. Retligt samarbejde, offentlig orden og offentlig sikkerhed

2.1. Foranstaltninger til sikring af den fortsatte opfyldelse af benchmarkene

Medlemsstaterne rapporterer generelt om et godt samarbejde med Georgien på sikkerhedsområdet. Georgien har videreført samarbejdet med Europol og Eurojust og har deltaget i fælles aktiviteter med flere medlemsstater.

Georgien fortsatte arbejdet med at bekæmpe organiseret kriminalitet inden for rammerne af den nationale strategi for bekæmpelse af organiseret kriminalitet og de tilhørende handlingsplaner. Den 19. december 2020 vedtog Georgiens parlament lovgivningsmæssige ændringer vedrørende operative eftersøgningsaktiviteter, der har til formål at styrke bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, narkotikakriminalitet, menneskehandel, cyberkriminalitet og andre alvorlige forbrydelser. I december 2020 godkendte rådet for menneskehandel den nationale handlingsplan for bekæmpelse af menneskehandel under hensyntagen til EU's henstillinger. Sekretariatsopgaverne hos rådet for korruptionsbekæmpelse blev den 16. marts 2021 overført fra justitsministeriet til statsforvaltningen. Greco mente, at de fleste af anbefalingerne var blevet gennemført delvist eller fuldt ud inden 2021. Den mekanisme til kontrol af indberetninger af aktiver, der blev indført i 2017, er fortsat operationel.

Handlingsplanen for narkotikabekæmpelse for 2021-2022 og den nationale strategi for forebyggelse af narkotikamisbrug for 2021-2026 blev vedtaget i februar 2021. Det nationale narkotikaobservatorium blev oprettet i januar 2020 for at indsamle og analysere oplysninger om narkotikarelaterede spørgsmål.

Georgien er ved at gennemføre en national strategi for bekæmpelse af terrorisme og den ledsagende handlingsplan. Landet deltager i de internationale bestræbelser på at bekæmpe terrorisme og er aktivt medlem af den globale koalition mod Daesh. Georgien har indført en omfattende retlig ramme for kriminalisering af finansiering af terrorisme og har vedtaget en lov om fremme af bekæmpelsen af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Georgien anses dog fortsat for delvis at efterkomme FATF's anbefaling vedrørende en uafhængig finansiel efterretningsenhed.

I 2020 trådte der ændringer i kraft til den fjerde bølge af reform af retsvæsenet. Disse omfattede disciplinære overtrædelser, regulering af det øverste domstolsråds funktion og reformen af det øverste domstolsråd. Offentliggørelsen af retsafgørelser blev sat i bero efter forfatningsdomstolens afgørelse fra juli 2020.

Den 30. september 2020 og den 1. april 2021 vedtog det georgiske parlament ændringer til proceduren for udnævnelse af dommere ved den øverste domstol. Efter EU's henstillinger anmodede Georgien Venedigkommissionen om en efterfølgende vurdering. Den 12. juli 2021 udnævnte Georgiens parlament seks dommere ved den øverste domstol og fulgte herved det tidligere udnævnelsessystem, hvilket var i strid med EU's råd og Venedigkommissionens anbefalinger.

Hvad angår samarbejdet med Eurojust blev der i juni 2020 udsendt en georgisk forbindelsesanklager til Eurojust. Det operationelle samarbejde med Europol blev videreført, herunder gennem Georgiens forbindelseskontor i agenturet.

2.2. Foranstaltninger, der er truffet for at efterkomme henstillingerne i den tredje rapport inden for rammerne af mekanismen til suspension af visumfritagelsen

a) Styrkelse af det grænseoverskridende retshåndhævelsessamarbejde med henblik på bekæmpelse af georgiske organiserede kriminelle grupper og, som led i denne proces, fuldførelse af reformen af efterretningsbaseret politiarbejde som en prioritet

I 2020 indgik Georgien aftaler om retshåndhævelsessamarbejde med Frankrig og Spanien. Aftalen med Grækenland, som blev undertegnet på et tidligere tidspunkt, trådte i kraft den 13. marts 2020. Det georgiske forbindelseskontor ved Europol deltog i det europæiske center for alvorlig organiseret kriminalitets (ESOCC's) arbejde. Georgien samarbejder med en lang række medlemsstater (herunder Belgien, Finland, Spanien, Sverige og Østrig) ved bl.a. at udveksle oplysninger via politiforbindelsesofficerer, gennem uddannelse og fælles analysehold. Georgien har endvidere udsendt politiattachéer til 11 EU-medlemsstater. Der gøres fortsat en indsats for at styrke det fælles system for kriminalitetsanalyse.

3. Henstillinger til Georgien

Overordnet set opfylder Georgien fortsat benchmarkene for visumliberalisering og har truffet foranstaltninger til at efterkomme Kommissionens henstillinger. Der er imidlertid behov for en yderligere indsats for at løse problemet med grundløse asylansøgninger i medlemsstaterne og på områderne bekæmpelse af hvidvask af penge, forebyggelse og bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet. Der skal navnlig gøres en yderligere indsats på følgende områder:

·fortsat proaktiv imødegåelse af problemet med grundløse asylansøgninger i medlemsstaterne, skræddersyede informationskampagner om den visumfri ordning til relevante migrantprofiler, herunder med hensyn til sårbare grupper, ophold efter udløbet tilladelse og grundløse asylansøgninger

·styrket effektivitet i korruptionsbekæmpende institutioner og retshåndhævende myndigheder for bedre at kunne håndtere tilfælde af korruption på højt niveau, sikring af, at alle sådanne tilfælde bliver efterforsket

·afslutning af reformen af den øverste domstol ved at bringe udnævnelsesproceduren for dommere i fuld overensstemmelse med Venedigkommissionens anbefalinger og med europæiske standarder, afslutning af reformen af anklagemyndigheden, bl.a. ved at adskille funktionerne mellem efterforskere og anklagere, afslutning af den operationelle udvikling af den finansielle efterretningsenhed ved at sikre, a) at den er i stand til at indhente de nødvendige oplysninger fra rapporterende enheder og b) rettidigt har fuld adgang til de finansielle, administrative og retshåndhævelsesmæssige oplysninger, der er nødvendige for, at den kan varetage sine funktioner korrekt, fortsatte bestræbelser på at forebygge og bekæmpe organiseret kriminalitet, navnlig hvidvask af udbytte fra ulovlige aktiviteter, fortsatte bestræbelser på fuldt ud at tilpasse den nationale lovgivning til gældende EU-ret om bekæmpelse af hvidvask af penge og bekæmpelse af finansiering af terrorisme

·sikring af yderligere tilpasning af Georgiens visumpolitik til EU's lister over visumpligtige tredjelande, navnlig for så vidt angår de tredjelande, der udgør en risiko for irregulær migration eller for sikkerheden for EU.

VIII. Moldova

1.Migration, asyl og tilbagetagelse

1.1. Foranstaltninger til sikring af den fortsatte opfyldelse af benchmarkene for visumliberalisering

Republikken Moldova har udarbejdet handlingsplanen for integreret grænseforvaltning for 2021-2023, som indeholder de fleste af de forslag, der blev fremsat i maj 2020 af EU's grænsebistandsmission i Moldova og Ukraine (EUBAM).

I 2020 fortsatte Moldovas grænsepoliti og toldmyndigheder med at efterkomme anbefalingerne fra den fælles bistandsindsats "DEMETRA" 25 .

Grænsekontrollen er blevet styrket langs den moldovisk-ukrainske grænse med fælles patruljering.

Inden for rammerne af Frontex-Moldova-samarbejdsordningen har Frontex indledt høringer af Moldova om en samarbejdsplan for 2021-2023. EUBAM støttede fortsat moderniseringen af grænsefaciliteter i samarbejde med Moldovas og Ukraines grænse- og toldmyndigheder. Frontex og medlemsstaterne rapporterer om et godt samarbejde med hensyn til tilbagesendelse og tilbagetagelse.

Hvad angår dokumentsikkerhed udløb alle ikkebiometriske pas senest den 1. januar 2021, idet der ikke er blevet udstedt ikkebiometriske pas siden den 1. januar 2011, hvilket fuldender udfasningen af pas, der ikke er i overensstemmelse med ICAO (Organisationen for International Civil Luftfart). Moldova rapporterede om fortsatte bestræbelser på at styrke kapaciteten til afsløring af falske eller forfalskede dokumenter, både ved landegrænserne og inde i landet. Den nationale database over falske dokumenter ajourføres regelmæssigt, og Moldova har udvekslet oplysninger med tredjelande og Frontex.

Moldovas visumpolitik er ikke fuldt ud tilpasset listen over tredjelande, hvis statsborgere er visumpligtige ved korte ophold i EU.

1.2. Foranstaltninger, der er truffet for at efterkomme henstillingerne i den tredje rapport inden for rammerne af mekanismen til suspension af visumfritagelsen på migrationsområdet

a) Styrkelse af det praktiske samarbejde for at opnå en hurtig nedbringelse af antallet af grundløse ansøgninger om international beskyttelse, der indgives af moldoviske statsborgere i medlemsstaterne

De moldoviske myndigheder fører bilaterale dialoger om grundløse asylansøgninger fra moldoviske statsborgere med Tyskland og Nederlandene og har givet udtryk for at ville følge samme fremgangsmåde med Frankrig.

Det moldoviske indenrigsministerium har nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for generalinspektoratet for grænsepoliti, politigeneralinspektoratet og kontoret for migration og asyl. Arbejdsgruppen behandler spørgsmål vedrørende migration, tilbagetagelse, samarbejde om strafferetlig forfølgelse samt mulige risici i forbindelse med den visumfri ordning med EU.

De moldoviske myndigheder har endvidere styrket indsatsen for at integrere sårbare samfund ved også at informere dem om reglerne for rejser til EU.

b) Fortsat gennemførelse af oplysningskampagner om rettigheder og pligter i forbindelse med visumfri indrejse

Moldova fortsatte med at gennemføre oplysningskampagner rettet mod den brede offentlighed og medlemmer af sårbare samfund. Ifølge de moldoviske myndigheder er den reviderede udgave af vejledningen om fri bevægelighed i EU, der præciserer rettigheder og pligter i forbindelse med den visumfri ordning, fortsat det centrale redskab i forbindelse med informationsaktiviteter under ministeriet for udenrigsanliggender og europæisk integration.

1.3. Overvågning af tendenser inden for irregulær migration, ansøgninger om international beskyttelse, tilbagesendelser og tilbagetagelse

Antallet af ansøgninger om international beskyttelse indgivet af moldoviske statsborgere i medlemsstater 26 faldt med 24 % mellem 2019 og 2020, idet der blev indgivet 6 865 ansøgninger i 2020. Anerkendelsesprocenten 27 steg en smule fra 0,8 % i 2019 til 1,0 % i 2020.

I 2020 var det fortsat et meget lavt antal moldoviske statsborgere, der forsøgte at krydse EU's ydre grænser på irregulær vis (34). Antallet af moldoviske statsborgere med irregulære ophold steg fra 16 540 i 2019 til 24 685 i 2020 (hvilket er en stigning på 49 %). I 2020 fortsatte antallet af moldoviske statsborgere, der blev nægtet indrejse til medlemsstaterne, med at stige og nåede det højeste antal registrerede nægtelser for denne nationalitet (en stigning på 28 % fra 7 940 i 2019 til 10 140 i 2020).

I 2020 faldt antallet af afgørelser om tilbagesendelse udstedt til moldoviske statsborgere med 10 % (6 755 i 2020 sammenlignet med 7 540 i 2019). Antallet af reelle tilbagesendelser faldt med 44 % i forhold til 2019 (2 620 i 2020 sammenlignet med 4 720 i 2019). Tilbagesendelsesraten faldt fra 63 % i 2019 til 39 % i 2020. Medlemsstaterne rapporterer imidlertid om et godt samarbejde med hensyn til tilbagetagelse af egne statsborgere, og Frontex rapporterer om en problemfri gennemførelse af tilbagesendelsesoperationer.

2. Retligt samarbejde, offentlig orden og offentlig sikkerhed

2.1. Foranstaltninger til sikring af den fortsatte opfyldelse af benchmarkene

Moldova videreførte i 2020 samarbejdet med Europol og Eurojust og deltog i fælles aktiviteter med flere medlemsstater, som rapporterer om et godt samarbejde med Moldova på sikkerhedsområdet.

Moldova har investeret betydeligt i politiske reformer for at bekæmpe sammenhængen mellem korruption, organiseret kriminalitet og ulovlige finansielle strømme. Kapaciteten og resultaterne i forbindelse med beslaglæggelse og konfiskation af udbytte fra ulovlig aktivitet kan dog stadig styrkes og strømlines. Loven om anklagere blev ændret i juli 2020 og indeholdt bestemmelser om udnævnelse af anklagere ved forflyttelse i stedet for udvælgelsesprøver. I 2020 blev der valgt en ny chefanklager for kontoret for bekæmpelse af organiseret kriminalitet uden forudgående udvælgelsesprøve.

Moldova har øget det årlige budget til institutioner til bekæmpelse af korruption, herunder den nationale integritetsmyndighed, agenturet for inddrivelse af aktiver fra kriminelle aktiviteter og den finansielle efterretningsenhed. Der blev i marts 2021 nedsat et parlamentarisk udvalg om forbedring af de retlige rammer for den nationale integritetsmyndigheds aktiviteter.

I april 2019 godkendte den offentlige anklagemyndighed retningslinjer for parallel finansiel efterforskning med henblik på at gennemføre EU-standarder. I august 2019 vedtog parlamentet lovgivning, der havde til formål at minimere risikoen for hvidvask af penge, at indføre frivillige indberetninger og et finanspolitisk stimuleringsprogram. Loven om sanktioner ved hvidvask af penge trådte i kraft i december 2020.

For at efterkomme Moneyvaludvalgets anbefalinger godkendte parlamentet desuden den nationale strategi og handlingsplan for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme for 2020-2025, som er udarbejdet af kontoret for forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af penge. Kontoret godkendte også bestemmelserne om kontrolprocedurer for rapporterende enheder, individualisering og anvendelse af sanktioner for overtrædelser af lovgivningen om hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

De moldoviske myndigheder har indført en national strategi for forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel for 2018-2023 og den ledsagende handlingsplan for 2018-2020. Moldova fortsatte med at drage fordel af EU4-narkotikaovervågningsprogrammet, der blev gennemført af Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug.

Det retlige samarbejde i straffesager blev videreført gennem gennemførelsen af samarbejdsaftalen mellem Eurojust og Moldova fra 2014.

De moldoviske retshåndhævende myndigheder deltog aktivt i fælles målrettede operationer organiseret af EUBAM i samarbejde med Europol, Frontex og OLAF samt i grænseoverskridende øvelser (også organiseret af EUBAM) med henblik på at udvikle og styrke det tværinstitutionelle og grænseoverskridende samarbejde mellem Ukraine og Moldova, i tematiske arbejdsgrupper og grænseoverskridende samarbejdsplatforme om forebyggelse og bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet samt om evaluering og forbedring af varslingsmekanismen og udveksling af oplysninger om grænseoverskridende kriminalitetsrelaterede sager.

Moldova gennemførte mellem 2018 og 2020 en ordning for tildeling af statsborgerskab til investorer. Ordningen blev ophævet den 1. september 2020, selv om ansøgninger, der er blevet indgivet indtil denne dato, fortsat behandles.

2.2. Foranstaltninger, der er truffet for at efterkomme henstillingerne i den tredje rapport inden for rammerne af mekanismen til suspension af visumfritagelsen

a) Videreførelse af de effektive høringer med henblik på vedtagelse af et strategisk koncept og en tilhørende handlingsplan for reform af retsvæsenet på grundlag af en omfattende diagnose, der sikrer bred konsensus blandt interessenterne, i streng overensstemmelse med forfatningen og EU's henstillinger

Arbejdet med strategien for sikring af retsvæsenets uafhængighed og integritet for 2021-2024 og handlingsplanen for dens gennemførelse blev videreført. Den endelige udgave af udkastet til strategi og handlingsplan blev vedtaget af regeringen den 28. oktober 2020 og af parlamentet den 26. november 2020. Den 17. februar 2021 forelagde Moldovas præsident strategien og handlingsplanen for parlamentet med en anmodning om en ændring af evalueringsmekanismerne for dommere og anklagere og om, at artikel 307 i straffeloven, der giver mulighed for strafferetlig forfølgning af dommere, der træffer afgørelser i strid med loven, ophæves. Arbejdet med ændringerne er endnu ikke afsluttet.

b) Sikring af, at der sker fremskridt med hensyn til vedtagelse af forfatningsændringer vedrørende retsvæsenet i overensstemmelse med Venedigkommissionens anbefalinger

Den 1. juli 2020 forelagde regeringen efter høring af Venedigkommissionen, Europarådet og Kommissionen udkastet til forfatningsændringer for forfatningsdomstolen med henblik på høring. Efter yderligere høringer og justeringer afgav forfatningsdomstolen en positiv udtalelse om de ændrede udkast til ændringer, som efterfølgende blev forelagt parlamentet den 10. december 2020. De foreslåede ændringer skal vedtages tidligst seks måneder og senest tolv måneder efter registreringen i parlamentet.

c) Væsentlig reduktion af det eksisterende efterslæb med hensyn til e-erklæringer fra den nationale integritetsmyndighed og sikring af en effektiv gennemførelse af strategien for inddrivelse af aktiver og systemet med formueangivelser for alle aktører på højt plan

Siden 2016 har det automatiserede informationssystem "e-Integrity" offentliggjort indberetninger af aktiver og personlige interesser (med undtagelse af personoplysninger) umiddelbart efter at være blevet underskrevet digitalt. Der er tale om et højt antal indberetninger (næsten 65 000 i 2019). Den nationale integritetsmyndighed kontrollerer kun et udpluk af disse indberetninger, idet medlemmer af parlamentet, dommere, anklagere og højtstående embedsmænd prioriteres (f.eks. distriktsledere osv.). I 2020 vedrørte 45 % af alle kontroller de prioriterede indberetninger (i alt 1 332), som alle blev behandlet.

d) Styrkelse af indsatsen for at gennemføre og afslutte en upartisk og omfattende efterforskning og retsforfølgning af banksvindlen i 2014 med henblik på at bringe alle de ansvarlige for retten uden yderligere forsinkelse og inddrive de uretmæssigt tilegnede midler

I juni 2020 blev der indgået en aftale med Letlands anklagemyndighed om oprettelse af et fælles efterforskningshold, der skal undersøge sagen om bankbedrageri i 2014 i overensstemmelse med betingelserne for udbetaling af anden tranche under det almindelige program for makrofinansiel bistand. I 2020 var retssagerne gentagne gange blevet udsat, anklagerne var blevet frafaldet over for aktionærerne i de berørte banker, og dømte gerningsmænd var blevet løsladt fra fængslet tidligt.

e) Sikring af en effektiv gennemførelse af strategien for inddrivelse af aktiver og systemet med indberetning af aktiver for alle aktører på højt plan

Agenturet for inddrivelse af aktiver i straffesager og andre retshåndhævende organer har siden juni 2018 gennemført strategien for inddrivelse af aktiver med henblik på at inddrive midler, der er opnået svigagtigt fra tre banker og statsbudgettet mellem 2010 og 2015. Målet er at spore og inddrive 10 700 000 000 moldoviske lei (546 000 000 EUR) i aktiver inden udgangen af 2021.

3. Henstillinger til Moldova

Overordnet set opfylder Moldova fortsat benchmarkene for visumliberalisering. Der er imidlertid behov for en yderligere indsats for at løse problemet med grundløse asylansøgninger og på områderne økonomisk svig, bekæmpelse af hvidvask af penge, forebyggelse og bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet. Der skal navnlig gøres en yderligere indsats på følgende områder:

·fortsættelse af skræddersyede informationskampagner om den visumfri ordning til relevante migrantprofiler, herunder med hensyn til sårbare grupper, ophold efter udløbet tilladelse og grundløse asylansøgninger

·vedtagelse af en strategi og handlingsplan for reformer af retsvæsenet, vedtagelse af forfatningsændringer vedrørende retsvæsenet i overensstemmelse med Venedigkommissionens anbefalinger og sikring af, at udnævnelser af dommere sker på baggrund af en meritbaseret og gennemsigtig udnævnelsesproces, herunder velbegrundet dokumentation for udnævnelser og afvisninger med henvisning til kompetence- og integritetskriterier

·fortsatte bestræbelser med hensyn til bekæmpelsen af korruption, navnlig ved at sikre, at aktørerne på højt plan anvender systemet for indberetning af aktiver effektivt, ved at indføre en effektiv fordeling af korruptionsbekæmpelsesagenturernes kompetencer og ved at sikre, at anklagemyndigheden for korruptionsbekæmpelse fokuserer på korruptionssager på højt niveau øget indsats mod hvidvask af penge ved at vedtage sekundær lovgivning til gennemførelse af loven om sanktioner ved hvidvask af penge, gøre fremskridt med hensyn til efterforskning og retsforfølgning af omfattende hvidvaskningsordninger og tilpasse den nationale lovgivning til gældende EU-ret om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme øgede bestræbelser med hensyn til bekæmpelse af bankbedrageri ved at ajourføre den strafferetlige strategi for inddrivelse af aktiver og oprette en ny mekanisme for inddrivelse af aktiver og afslutte efterforskningen af bankbedrageriet i 2014 med henblik på at retsforfølge alle ansvarlige og inddrive de uretmæssigt tilegnede midler

·sikring af yderligere tilpasning af Moldovas visumpolitik til EU's lister over visumpligtige tredjelande, navnlig for så vidt angår de tredjelande, der udgør en risiko for irregulær migration eller for sikkerheden for EU.

IX. Ukraine

1. Migration, asyl og tilbagetagelse

1.1 Foranstaltninger til sikring af den fortsatte opfyldelse af benchmarkene for visumliberalisering

I 2020 fortsatte Ukraine med at gennemføre strategien for integreret grænseforvaltning for 2019-2025 og den tilsvarende handlingsplan. Det er dog kun et begrænset antal mål, der er blevet opfyldt. Frontex-samarbejdet er blevet videreført. Der vil snart blive udsendt en Frontex-forbindelsesofficer med regionalt mandat til Det Østlige Partnerskab i Kiev.

Ukraine fortsatte gennemførelsen af den migrationspolitiske strategi for 2018-2021 og den tilhørende handlingsplan. Ukraine øger også regelmæssigt bevidstheden om asylansøgeres rettigheder i statslige organer og lokalsamfund gennem oplysningskampagner og møder med lokale myndigheder.

Polen kunne konstatere, at der var ukrainske statsborgere med mere end ét lovligt udstedt pas, undertiden med ændrede personoplysninger, som kunne gøre det muligt for dem at opholde sig i EU ud over grænsen på 90 dage inden for en periode på 180 dage.

Med hensyn til dokumentsikkerhed har Ukraine siden 2015 udstedt biometriske pas. De sidste ikkebiometriske pas blev udstedt i 2016, og der er planer om en fuldstændig udfasning i 2026, når de udløber.

Ukraines visumpolitik er ikke fuldt ud tilpasset listen over tredjelande, hvis statsborgere er visumpligtige ved korte ophold i EU.

1.2 Foranstaltninger, der er truffet for at efterkomme henstillingerne i den tredje rapport inden for rammerne af mekanismen til suspension af visumfritagelsen på migrationsområdet

a) Styrkelse af det operationelle samarbejde med medlemsstaterne for at mindske ukrainske statsborgeres irregulære migration til medlemsstaterne

EU's medlemsstater gav udtryk for et generelt godt samarbejde med Ukraine med hensyn til tilbagesendelse af personer med irregulært ophold. Nogle medlemsstater påpegede problemer, der hovedsagelig vedrørte den uklare afgrænsning af de forskellige statslige myndigheders beføjelser. Tyskland rapporterede om problemer med den langsomme behandling af anmodninger om tilbagetagelse. Ukraine har gjort en indsats for at fremskynde dialogen om tilbagetagelse og udarbejdelsen af gennemførelsesprotokoller og har også øget indsatsen for at optrævle netværk, der er involveret i menneskesmugling af både statsborgere og udlændinge til EU's område.

b) Fortsat gennemførelse af oplysningskampagner om rettigheder og pligter i forbindelse med visumfri indrejse

Ukraine har gennemført oplysningskampagner om forebyggelse af irregulær migration og risici forbundet hermed. Disse kampagner omfattede informationsseminarer og webinarer i beskæftigelsescentre og via interaktive onlineinformationsværktøjer.

1.3. Overvågning af tendenser inden for irregulær migration, ansøgninger om international beskyttelse, tilbagesendelser og tilbagetagelse

I 2020 lå antallet af ukrainske ansøgere om international beskyttelse i medlemsstaterne 28 på 6 020, hvilket er 37 % mindre end i 2019. Anerkendelsesprocenten 29 steg en smule fra 10,2 % i 2019 til 11,0 % i 2020.

Antallet af ukrainske statsborgere, der ulovligt passerer EU's grænse, er marginalt (93 i 2019, 87 i 2020). Det blev konstateret, at 50 570 ukrainske statsborgere opholdt sig ulovligt i EU (41 705 i 2019, hvilket er en stigning på 21 %). Antallet af nægtelser af indrejse udstedt til ukrainske statsborgere faldt med 15 % fra 66 390 i 2019 til 56 450 i 2020.

I 2020 faldt antallet af afgørelser om tilbagesendelse udstedt til ukrainske statsborgere med 42 % (21 630 i 2020 sammenlignet med 37 095 i 2019). Antallet af reelle tilbagesendelser faldt med 79 % i forhold til 2019 (5 585 i 2020 sammenlignet med 27 200 i 2019), og tilbagesendelsesraten faldt fra 73 % i 2019 til 26 % i 2020.

2. Retligt samarbejde, offentlig orden og offentlig sikkerhed

2.1. Foranstaltninger til sikring af den fortsatte opfyldelse af benchmarkene

Medlemsstaterne rapporterer generelt om et godt samarbejde med Ukraine på sikkerhedsområdet. Ukraine har videreført samarbejdet med Europol og Eurojust og har deltaget i fælles aktiviteter med flere medlemsstater.

I juni 2020 vedtog parlamentet en ny lov om bekæmpelse af organiseret kriminalitet. For at præcisere de retshåndhævende myndigheders beføjelser blev statssikkerhedstjenestens ansvar i henhold til en anden lov, der blev vedtaget i januar 2021, begrænset til bl.a. terrorbekæmpelse, kontraefterretning og national sikkerhed. Kompetencen til retshåndhævelse, der tidligere hørte under statssikkerhedstjenesten, blev tildelt det statslige efterforskningskontor. I januar 2021 vedtog parlamentet endvidere loven om det statslige kontor for økonomisk sikkerhed om oprettelse af statens finanstjeneste — et nyt agentur, der skal erstatte skattepolitiet.

Ukraine giver Europol adgang til de fleste af sine databaser. Samarbejdet med Eurojust blev videreført via Ukraines repræsentant ved EU-agenturet.

I august 2020 udstedte præsidenten et dekret om den nationale koordinator for bekæmpelse af menneskehandel. Der blev nedsat en tværtjenstlig arbejdsgruppe om udvikling af den statslige narkotikapolitiske strategi for perioden frem til 2030.

Med hensyn til bekæmpelse af terrorisme er det blevet prioriteret at håndtere hændelser i forbindelse med den væbnede konflikt i Donetsk og Luhansk. I 2020 fortsatte statssikkerhedstjenesten sin indsats mod ukrainsk baserede aktivister og tilhængere af ekstremistiske organisationer fra Mellemøsten, Centralasien og Nordafrika. Ukraine anses for at efterkomme FATF's anbefaling om den finansielle efterretningsenheds uafhængighed.

Den høje domstol for korruptionsbekæmpelse blev operativ i september 2019, hvor domstolen endelig fik stillet faste lokaler til rådighed. Ukraines nationale kontor for korruptionsbekæmpelse har fortsat opbygget sin resultatliste over korruptionsundersøgelser på højt niveau på baggrund af styrkede beføjelser og kapacitet.

Der er sket en forbedring af samarbejdet mellem det nationale kontor for korruptionsbekæmpelse og den særlige anklagemyndighed for korruptionsbekæmpelse. I august 2020 erklærede Ukraines forfatningsdomstol imidlertid præsidentdekretet fra 2015 om udnævnelse af direktøren for det nationale kontor for korruptionsbekæmpelse for forfatningsstridigt. I september 2020 erklærede Ukraines forfatningsdomstol endvidere visse bestemmelser i loven om det nationale kontor for korruptionsbekæmpelse forfatningsstridige, herunder de bestemmelser, der gav præsidenten beføjelse til at oprette det nationale kontor for korruptionsbekæmpelse, hvilket efterlod kontoret i en juridisk usikker situation.

I oktober 2019 blev der vedtaget en lov med henblik på at puste nyt liv i det nationale agentur for forebyggelse af korruption. I henhold til denne lov skulle der gennemføres kontrol af de årlige indkomstopgørelser og formueangivelser for offentligt ansatte. Strategien for bekæmpelse af korruption for 2020-2024 blev godkendt af ministerkabinettet i september 2020, men parlamentets vedtagelse heraf blev forsinket.

I oktober 2020 erklærede forfatningsdomstolen systemet for indberetning af aktiver, strafferetligt ansvar for falske indberetninger og det nationale agentur for forebyggelse af korruptions centrale beføjelser til at forebygge korruption forfatningsstridigt. Selv om den relevante lovgivning blev delvis genindført den 4. december 2020, mangler de afskrækkende sanktioner for falske indberetninger af aktiver stadig. Ukraine mangler fortsat at bringe sin lovgivning i overensstemmelse med Venedigkommissionens udtalelse af 6. maj 2021, hvori der opfordres til et solidt system for indberetning af aktiver med en forholdsmæssig, men afskrækkende sanktionsordning.

Agenturet for inddrivelse og forvaltning af aktiver har til opgave at opspore og forvalte udbytte fra kriminel aktivitet og/eller korruption, som anbefalet af Greco. Siden udgangen af 2019 har agenturet imidlertid været ledet af en fungerende chef, mens udvælgelsen af dets faste chef er forsinket. Agenturet lider også under en mangelfuld retlig ramme for forvaltningen af beslaglagte aktiver og manglen på en strategisk ramme for inddrivelse af aktiver.

Uanset alle de bestræbelser, der er beskrevet ovenfor, er fremskridtene med hensyn til bekæmpelse af korruption ikke tilstrækkelige, navnlig hvad angår tilfælde af korruption på højt niveau og statslig korruption, som sjældent efterforskes og retsforfølges effektivt, med få fordømmelser.

Lovgivningen om bekæmpelse af hvidvask af penge blev vedtaget i april 2020, men den er ikke fuldt operationel på grund af manglende sekundær lovgivning.

2.2 Foranstaltninger, der er truffet for at efterkomme henstillingerne i den tredje rapport inden for rammerne af mekanismen til suspension af visumfritagelsen 

a) Sikring af uafhængighed, effektivitet og bæredygtighed i den institutionelle ramme for bekæmpelse af korruption og undgåelse af politisering af arbejdet i alle retshåndhævende myndigheder. Sikring af, at udnævnelse og afskedigelse af alle de retshåndhævende myndigheders ledere sker under streng overholdelse af lovgivningen. Sikring af, at det relancerede nationale agentur for forebyggelse af korruption opfylder sit mandat på troværdig vis

Som nævnt ovenfor har forfatningsdomstolen truffet en række afgørelser, der har haft en negativ indvirkning på den institutionelle ramme for korruptionsbekæmpelse, navnlig for så vidt angår det nationale kontor for korruptionsbekæmpelse, det nationale agentur for forebyggelse af korruption og systemet for indberetning af aktiver. Reformen af rammen for korruptionsbekæmpelse skrider langsomt frem, de eksisterende institutioner står over for mange hindringer i deres funktion, offentlighedens tillid til deres effektivitet er lav, og antallet af domfældelser som følge af grov korruption er lavt.

I oktober 2020 godkendte anklagemyndigheden strategien for udvikling af anklagemyndigheden for perioden 2021-2023. Den igangværende attestering af anklagere forventes at fortsætte, men attesteringsperioden skal forlænges til efter september 2021. De midlertidige regler for udnævnelse af anklagere på ledelsesniveau gjorde udnævnelsen mere gennemsigtig, men skal fortsat forbedres for den permanente periode med start i september 2021.

I december 2020 reviderede parlamentet loven om ansættelse til den særlige anklagemyndighed for korruptionsbekæmpelse. Der er en igangværende åben udvælgelsesprøve for ledige administrative stillinger ved den særlige anklagemyndighed for korruptionsbekæmpelse, herunder stillingen som vicestatsadvokat — chef for den særlige anklagemyndighed for korruptionsbekæmpelse. Udnævnelsesprocessen for en ny leder af det statslige efterforskningskontor blev indledt i 2020, men er forsinket. Udnævnelsen af ledere til de retshåndhævende myndigheder tager normalt lang tid, og gennemsigtigheden er ikke tilstrækkelig.

d) Styrkelse af det nationale politis kapacitet og forbedring af samarbejdet og afgrænsningen mellem de retshåndhævende myndigheder for bedre at bekæmpe organiseret kriminalitet

Ukraine fortsatte sine bestræbelser på at opgradere uddannelsen og modernisere de retshåndhævende myndigheders udstyr. Spørgsmålet om de retshåndhævende myndigheders beføjelser blev taget op. Statssikkerhedstjenesten blev omlagt til områder som terrorbekæmpelse, kontraefterretning og national sikkerhed. Kompetencen til retshåndhævelse, der tidligere hørte under statssikkerhedstjenesten, blev tildelt det statslige efterforskningskontor. Den nuværende lovgivning afgrænser imidlertid stadig ikke klart organiserede kriminelle funktioner mellem alle retshåndhævende myndigheder.

3. Henstillinger til Ukraine

Overordnet set opfylder Ukraine fortsat benchmarkene for visumliberalisering. Der er imidlertid behov for en yderligere indsats for at løse problemet med grundløse asylansøgninger og på områderne bekæmpelse af korruption, hvidvask af penge samt forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Der skal navnlig gøres en yderligere indsats på følgende områder:

·fortsatte bestræbelser på at nedbringe antallet af ukrainske statsborgere, der opholder sig ulovligt i EU's medlemsstater og indgiver grundløse asylansøgninger

·fjernelse af muligheden for, at ukrainske statsborgere kan være i besiddelse af mere end ét gyldigt pas ad gangen, indstilling af udstedelsen af sådanne "supplerende" pas og annullering af gyldigheden af dem, der er udstedt

·skræddersyede informationskampagner om den visumfri ordning til relevante migrantprofiler, herunder med hensyn til sårbare grupper, ophold efter udløbet tilladelse og grundløse asylansøgninger

·styrket effektivitet i korruptionsbekæmpende institutioner og retshåndhævende myndigheder ved at fokusere hovedindsatsen inden for bekæmpelse af korruption på tilfælde af grov korruption og statslig korruption

·vedtagelse af den nødvendige lovgivning om det nationale kontor for korruptionsbekæmpelse, som vil fjerne den juridiske usikkerhed, der er forbundet med dets status

·gennemførelse af en gennemsigtig, afpolitiseret og meritbaseret udvælgelse af cheferne for det nationale kontor for korruptionsbekæmpelse, den særlige anklagemyndighed for korruptionsbekæmpelse, agenturet for inddrivelse og forvaltning af aktiver og de retshåndhævende myndigheder samt anklagere på ledelsesniveau ved hjælp af passende procedurer og udnævnelseskriterier, herunder en troværdig integritetskontrol

·styrkelse af lovgivningen om agenturet for inddrivelse og forvaltning af aktiver hvad angår forvaltning af beslaglagte aktiver og vedtagelse af en relevant national strategi for inddrivelse af aktiver

·skabelse af betingelser for, at det nationale kontor for korruptionsbekæmpelse og andre støtteberettigede agenturer kan foretage autonom aflytning af kommunikation

·styrket effektivitet med hensyn til bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og hvidvask af penge ved a) fuldt ud at indføre efterretningsstyret politiarbejde i den nationale strategi for bekæmpelse af organiseret kriminalitet, b) præcisere og afgrænse alle retshåndhævende myndigheders beføjelser og træffe foranstaltninger til at sikre, at det nationale kontor for korruptionsbekæmpelse, den særlige anklagemyndighed for korruptionsbekæmpelse og den høje domstol for korruptionsbekæmpelse har enekompetence til at efterforske, retsforfølge og træffe afgørelse i korruptionssager på højt niveau, c) fortsætte bestræbelserne på fuldt ud at tilpasse den nationale lovgivning til gældende EU-ret om bekæmpelse af hvidvask af penge og bekæmpelse af finansiering af terrorisme og styrke gennemførelsen heraf

·sikring af yderligere tilpasning af Ukraines visumpolitik til EU's lister over visumpligtige tredjelande, navnlig for så vidt angår de tredjelande, der udgør en risiko for irregulær migration eller for sikkerheden for EU.

X. Konklusioner

Kommissionen er af den opfattelse, at alle de vurderede lande har truffet foranstaltninger til at efterkomme Kommissionens henstillinger som anført i den tredje rapport inden for rammerne af mekanismen til suspension af visumfritagelsen. Med hensyn til de lande, hvis statsborgere opnåede visumfritagelse for mindre end syv år siden, og for hvilke vurderingen af opfyldelsen af benchmarkene for visumliberalisering stadig er relevant, mener Kommissionen, at visumliberaliseringskravene fortsat er opfyldt. Der skal dog træffes yderligere foranstaltninger på specifikke områder for at sikre fortsat opfyldelse af benchmarkene og for fortsat at efterkomme Kommissionens henstillinger.

Covid-19-pandemien og de dermed forbundne rejserestriktioner havde stor indvirkning på migrationsstrømmene, hvilket førte til en betydelig nedgang i mange migrationsrelaterede indikatorer. Der skete et betydeligt midlertidigt fald i antallet af asylansøgninger i foråret 2020 efterfulgt af et hurtigt opsving. Selv om antallet af ansøgninger stadig generelt lå et godt stykke under niveauet før pandemien, er flere lande nødt til fortsat at imødegå problemer med grundløse asylansøgninger, herunder ved at styrke deltagelsen i EMPACT og ved fortsat at tilrettelægge målrettede oplysningskampagner.

Pandemien havde også en betydelig indvirkning på tilbagesendelser af statsborgere fra de omfattede lande. Det var som følge af rejserestriktionerne og den begrænsede tilgængelighed af flyvninger vanskeligt at gennemføre tilbagesendelsesoperationer i 2020. Selv om tilbagesendelsesprocenten faldt for statsborgere fra alle otte lande, rapporterer Frontex og medlemsstaterne fortsat generelt om et godt samarbejde med hensyn til tilbagesendelse og tilbagetagelse.

Der er stadig behov for forbedringer på områderne grænseforvaltning og migrationsstyring, og modtagelseskapaciteten hos visse partnere på Vestbalkan (navnlig Bosnien-Hercegovina) giver fortsat anledning til bekymring. Nordmakedonien og Bosnien-Hercegovina bør også indgå og gennemføre Frontex-"statusaftaler".

For at sikre en velforvaltet ramme for migration og sikkerhed som en underliggende forudsætning for den fortsatte opfyldelse af benchmarkene bør alle de omfattede lande sikre deres tilpasning til EU's visumpolitik, navnlig for så vidt angår de lande, hvis statsborgere skal have visum til indrejse og korte ophold i EU. For at forhindre eventuelle omgåelser af EU's visumprocedure for korte ophold og den tilbundsgående vurdering af de individuelle migrations- og sikkerhedsrisici, som den indebærer, opfordrer Kommissionen desuden indtrængende de visumfri lande, der gennemfører ordninger for tildeling af statsborgerskab til investorer, til effektivt at udfase dem.

Landene har rapporteret, at de fortsat har truffet foranstaltninger for at forebygge og bekæmpe organiseret kriminalitet. Der er imidlertid behov for en yderligere indsats, navnlig med hensyn til afgrænsning af kompetencer og koordinering mellem retshåndhævende myndigheder og effektiviteten af bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, økonomisk bedrageri og hvidvask af penge. Korruption på højt niveau er fortsat et problem i alle de lande, der er omfattet af denne rapport. Navnlig i Moldova og Ukraine hæmmes indsatsen mod korruption af antikorruptionsagenturernes retlige status, disse organers begrænsede reelle operationelle kapacitet og det lille antal domfældelser i de korruptionssager, der retsforfølges.

Gennemførelsen af benchmarkene for visumliberalisering og opfølgningen af Kommissionens henstillinger er fortløbende og igangværende processer. Den nøje overvågning vil derfor blive fortsat, herunder gennem møder på højt embedsmandsplan samt regelmæssige møder i underudvalget for retfærdighed, frihed og sikkerhed og dialoger mellem EU og landene som behandlet i rapporten. Hvad angår det vestlige Balkan indgår overvågningen af aspekter vedrørende benchmarkene for visumliberalisering også i Kommissionens årlige udvidelsespakke.

(1)      Visumliberaliseringen er blevet efterfulgt af en øjeblikkelig stigning i antallet af rejser af kortere varighed til EU, herunder en betydelig stigning i antallet af turister uden visum, der besøger EU (Det Europæiske Migrationsnetværk (2019). "Impact of visa liberalisation on countries of destination — synthesis report". Det Europæiske Migrationsnetværk, Bruxelles).

(2)      I henhold til artikel 8, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1806 af 14. november 2018 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav, EUT L 303 af 28.11.2018, s. 39.

(3)      Republikken Albanien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Republikken Nordmakedonien, Republikken Serbien.

(4)      Siden 2009-2010.

(5)      Georgien, Republikken Moldova, Ukraine.

(6)      I denne rapport henviser medlemsstaterne til de medlemsstater, der anvender forordning (EU) 2018/1806 ("visumforordningen"), dvs. alle nuværende medlemsstater med undtagelse af Irland samt associerede Schengenlande.

(7)      Selv om benchmarkene for visumliberalisering vedrørende migration er begrænset til forvaltningen af de pågældende tredjelandes migrationspolitikker, afspejler afsnittet om migrationstendenser irregulær migration til medlemsstaterne, nægtelser af indrejse udstedt af medlemsstaterne og ansøgninger om international beskyttelse, der er indgivet i medlemsstaterne af statsborgere fra de lande, der er omfattet af rapporten.

(8)      Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO), Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex), Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) og Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol). Europols bidrag er baseret på input fra medlemsstaterne og partnerlandene til Europols 2021-rapport "European Union serious and organised crime threat assessment, A corrupting influence: the infiltration and undermining of Europe's economy and society by organised crime", Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg.

(9)      "Statusaftale" mellem Den Europæiske Union og Republikken Albanien om tiltag, som gennemføres af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning i Republikken Albanien, underskrevet den 5. oktober 2018.

(10)      Se fodnote 3.

(11)      I denne rapport beregnes anerkendelsesprocenten som andelen af positive afgørelser i første instans (herunder beskyttelse i henhold til Genèvekonventionen, subsidiær beskyttelse og humanitær status) ud af det samlede antal afgørelser i første instans.

(12)      Se fodnote 3.

(13)      Se fodnote 9.

(14)      Se fodnote 3.

(15)      Se fodnote 9.

(16)      Ekspertkomité om Evaluering af Foranstaltninger til Bekæmpelse af Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme.

(17)      Se fodnote 3.

(18)      Se fodnote 9.

(19)      Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF, EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73.

(20)      Udnævnt i 2019 i overensstemmelse med den reviderede lov om forebyggelse af korruption og interessekonflikter.

(21)      Se fodnote 3.

(22)      Se fodnote 9.

(23)      Se fodnote 3.

(24)      Se fodnote 9.

(25)      Gennemført i 2018 af EUBAM sammen med generalinspektorat for grænsepoliti og de moldoviske toldmyndigheder med det formål bl.a. at vurdere overholdelsen af EU's standarder med hensyn til aspekter af grænsekontrol, der anvendes på rejsende ved udvalgte grænseovergange.

(26)      Se fodnote 3.

(27)      Se fodnote 9.

(28)      Se fodnote 3.

(29)      Se fodnote 9.