EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 18.5.2021

COM(2021) 252 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Den globale tilgang til forskning og innovation


















Europas strategi for internationalt samarbejde i en verden i forandring

Den globale tilgang til forskning og innovation 
Europas strategi for internationalt samarbejde i en verden i forandring

Mobilisering af verdens forskere og innovatorer vil være afgørende for borgernes og de kommende generationers trivsel. Vi er nødt til at samarbejde på tværs af grænserne i et omfang, der aldrig er set før, for at udvikle innovative løsninger, der kan sikre en retfærdig grøn og digital omstilling i overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling 1 samt fremme Europas modstandsdygtighed, velstand, konkurrenceevne og økonomiske og sociale velfærd.

Gennem sine politikker og programmer er EU en vigtig katalysator for internationalisering inden for forskning og innovation 2 . Gensidig åbenhed, fri udveksling af idéer og medskabelse af løsninger er afgørende for at opnå og fremme grundlæggende viden og er centrale elementer i et dynamisk innovationsøkosystem.

Den åbenhed i samarbejdet, der kendetegner EU's indsats, skal nu opretholdes i et forandret globalt miljø. Andre vigtige aktører på forskningsscenen bruger nu mere på forskning end EU i procent af bruttonationalproduktet, de geopolitiske spændinger stiger, og menneskerettighederne og de grundlæggende værdier som f.eks. den akademiske frihed er under pres. Nogle lande søger i stigende grad teknologisk lederskab gennem diskriminerende foranstaltninger og udnytter ofte forskning og innovation til at opnå global indflydelse og social kontrol. Det er nødvendigt at styrke EU's velstand og økonomiske konkurrenceevne, men også dens evne til selvstændigt at tilvejebringe og forsyne borgerne med vigtige teknologier og tjenester, der er sikre.

Som reaktion på de nuværende globale tendenser bør EU gå foran med et godt eksempel og fremme regelbaseret multilateralisme 3 , tilstræbe gensidig åbenhed inden for forsknings- og innovationssamarbejde for at fremme globale svar på globale udfordringer og udveksle bedste praksis. EU bør støtte sine mål om åben strategisk autonomi 4 ved parallelt hermed at tilpasse sit bilaterale samarbejde med lande uden for EU på visse områder.

Med denne meddelelse fremlægger Kommissionen derfor en ny strategi, der:

opå ny bekræfter EU's mål om at gå foran med et godt eksempel for at bevare åbenhed i internationalt forsknings- og innovationssamarbejde og samtidig fremme lige vilkår og gensidighed understøttet af grundlæggende værdier

ostyrker EU's førende rolle med hensyn til at støtte multilaterale forsknings- og innovationspartnerskaber med henblik på at levere nye løsninger på grønne, digitale, sundhedsmæssige, sociale og innovative udfordringer.

Denne globale tilgang bør gennemføres ved at:

otilpasse EU's bilaterale samarbejde inden for forskning og innovation for at gøre det foreneligt med europæiske interesser og værdier og styrke EU's åbne strategiske autonomi

omobilisere forskning, teknologi og innovation for at fremskynde bæredygtig og inklusiv udvikling og overgangen til robuste, vidensbaserede samfund og økonomier i lav- og mellemindkomstlande

oindføre initiativer baseret på en Team Europe-tilgang, der kombinerer tiltag fra EU's, de finansielle institutioners og medlemsstaternes side for at maksimere tiltagenes effektivitet og virkning.

Den vil også tjene som rettesnor for gennemførelsen af den internationale dimension af det nye EU-program for civil forskning og innovation, Horisont Europa, og dets synergier med andre EU-programmer, navnlig instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa.

For at fremme global åbenhed og videnskabelig udveksling bør EU sikre, at det bliver mere attraktivt som et højintensivt forsknings- og innovationscenter af høj kvalitet. Den videnskabelige forskning trives takket være tankefrihed, udvikling af kritisk tankegang, argumentation baseret på dokumentation og forkastelse af autoritetens argument. EU bør derfor fortsat tilbyde forskere og innovatorer et demokratisk, inklusivt og støttende miljø uden politisk indblanding, forsvare akademisk frihed og muligheden for forskning drevet af nysgerrighed under overholdelse og beskyttelse af EU's charter om grundlæggende rettigheder.

EU bør sikre, at teknologi udvikles til gavn for enkeltpersoner og samfund, uden autoritære principper og under overholdelse af høje etiske standarder og menneskerettighederne. Desuden bør EU gå foran med et godt eksempel ved at tilbyde et regelbaseret innovationsøkosystem, som beskytter intellektuelle ejendomsrettigheder, der håndhæves af et uafhængigt retssystem. Beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder bør bidrage til overførsel, fremme og udbredelse af teknologisk innovation på en måde, der fremmer social og økonomisk velfærd.

Samtidig bør EU for at styrke sine langsigtede værdikæder for forskning og innovation tilskynde sine forskere og innovatorer til at bidrage til og bruge de globale innovationsøkosystemer. EU bør også yderligere fremme samarbejdet om udvikling af menneskelig kapital gennem forskeres uddannelse og mobilitet, navnlig gennem Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne 5 .

For at bevare denne førerposition vil EU's forsknings- og innovationsprogram fortsat være åbent for hele verden. Det betyder, at deltagere fra hele verden, uanset deres etableringssted eller bopæl, vil kunne deltage i det meste af Horisont Europa-programmet. EU vil i de fleste tilfælde finansiere deltagelse i Horisont Europa-foranstaltninger for retlige enheder, der er etableret i lav- og mellemindkomstlande, for at støtte udviklingen af deres forsknings- og innovationskapacitet i synergi med instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde.

Associeringen af lande uden for EU med Horisont Europa giver deres borgere og organisationer mulighed for at deltage i aktiviteterne generelt på samme måde som dem fra EU's medlemsstater 6 . Associeringen med Horisont Europa gør det muligt for EU og dets partnere at tilpasse målene for forsknings- og innovationspolitikken, samle ressourcer, dele omkostninger og opnå gensidig adgang til viden og knowhow, talenter og ekspertise, til forskningsinfrastruktur og til nye markeder for innovatorer. Som et udtryk for EU's engagement i international åbenhed giver Horisont Europa nu mulighed for at associere lande, der deler europæiske værdier og har en stærk forsknings-, teknologi- og innovationsprofil, der befinder sig hvor som helst i verden.

Parallelt hermed og for at styrke EU's rolle i et regel- og værdibaseret samarbejde ved at sikre sammenhæng mellem EU's og medlemsstaternes eksterne forsknings- og innovationspolitikker vil de værdier og principper, der ligger til grund for internationalt samarbejde inden for forskning og innovation, blive drøftet med internationale partnere. Disse drøftelser vil navnlig finde sted i Forum for Transition, som er en del af det styrkede europæiske forskningsrum 7 og er underlagt en europæisk pagt for forskning og innovation, der blev fremlagt i 2021.

EU bør arbejde hen imod en fælles forståelse og gennemførelse af følgende med sine internationale partnere:

Akademisk frihed. Akademisk frihed, integritet og institutionel autonomi udgør rygraden for universiteter og højere uddannelsesinstitutioner i EU. EU og dens medlemsstater bør fremme og beskytte disse fælles grundlæggende værdier internationalt og overholde principperne i Bonnerklæringen om frihed til videnskabelig forskning 8 over for tredjelande.

Forskningsetik og -integritet. Den hurtige udvikling af nye teknologier kræver en løbende evaluering af de nuværende tilgange til at tackle etiske udfordringer og sikre menneskecentreret teknologisk innovation. EU bør på internationalt plan fortsat fremme den europæiske adfærdskodeks for forskningsintegritet og den globale adfærdskodeks for forskning i ressourcefattige områder (Global Code of Conduct for Research in Resource-Poor Settings). EU vil udvide sine internationale dialoger gennem europæiske netværk om etik og integritet og støtte verdenskonferencerne om forskningsintegritet 9 .

Ligestilling mellem kønnene, mangfoldighed og inklusion. I overensstemmelse med Kommissionens strategi for ligestilling mellem kønnene 2020-2025 10 og EU's dagsorden for ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status i EU's optræden udadtil 11 bør EU integrere kønsaspektet i det internationale samarbejde. Gennem dialog med lande uden for EU bør den også fremme kønsbalance og ligestilling, styrkelse af unges indflydelse, inklusion og mangfoldighed i bredere forstand 12 inden for forskning og innovation på globalt plan.

Åbne data og åben forskning. At gøre forskningsdata så åbne, standardiserede og interoperable som muligt gavner både EU og verden, når andre lande og regioner gør det samme. EU bør fortsat støtte organer og platforme såsom forskningsdataalliancen og Det Internationale Forskningsråds dataudvalg samt bestræbelser fra OECD, FN og G7. Det overordnede mål er at gøre datasæt FAIR: søgbare (Findable), tilgængelige (Accessible), interoperable (Interoperable) og genanvendelige (Reusable). EU vil også støtte den europæiske åbne videnskabsclouds opsøgende arbejde.

Standarder. EU's førende rolle som kilde til globale standarder bør også fremmes gennem en styrket position i det internationale samarbejde inden for prænormativ forskning og standardiseringsforskning.

Evidensbaseret politikudformning. EU og dens medlemsstater er blevet førende inden for evidensbaseret politikudformning. De bør dele deres egen viden om og erfaringer med forskning til politikudformning (science for policy) og samarbejde med globale netværk.

Desuden vil et stærkere fokus på forskning og teknologi i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik i form af "videnskabeligt diplomati" hjælpe EU med at udøve blød magt og forfølge vores økonomiske interesser og værdier mere effektivt, imødekomme efterspørgslen og interessen fra partnerlandene og udnytte EU's styrker som et kraftcenter for forskning og innovation.

EU's bestræbelser på at fremme gensidig åbenhed på globalt plan kan bringes i fare af geopolitiske spændinger i en tid med økonomisk omstilling. Konkurrencen om det teknologiske lederskab får visse tredjelande til at vedtage restriktive eller diskriminerende foranstaltninger, der er urimelige over for EU's innovatorer, virksomheder og navnlig nystartede virksomheder. Samtidig kan udenlandsk indblanding kompromittere den integritet og autonomi, som forsknings- og innovationssystemerne i EU bygger på.

Af disse grunde kræver EU's tilgang en ny balance for, at den bedre kan beskytte sine interesser, værdier og ekspertise og styrke sin modstandsdygtighed, samtidig med at der opretholdes en bred åbenhed over for samarbejde.

EU bør stå mere fast på at fremme lige vilkår og gensidighed for at respektere grundlæggende værdier og principper, beskytte brugen af intellektuelle ejendomsrettigheder, sikre forsyningssikkerheden og tilskynde til retfærdige innovationsøkosystemer, der ikke forvrides af uretmæssige regler eller udenlandske subsidier, i overensstemmelse med den nyligt foreslåede forordning om håndtering af konkurrenceforvridende udenlandske subsidier og den ajourførte industristrategi 14 . Foranstaltningerne bør fokusere på fastsættelse af åbne standarder, ikkediskriminerende statsstøtte og afskaffelse af protektionistisk lovgivning.

EU bør forfølge disse spørgsmål i internationale fora som f.eks. Verdenshandelsorganisationen og Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret. Den bør også forhandle direkte med tredjelande, når det er nødvendigt, gennem de forskellige dialoger og forhandlinger, der finder sted inden for rammerne af relevante aftaler, såsom associeringsaftaler under rammeprogrammet, EU's forsknings- og teknologiaftaler 15 med tredjelande og EU's handels- og investeringsaftaler, herunder WTO's TRIPS-aftale 16 .

Desuden agter Kommissionen på vegne af EU at forhandle målrettede køreplaner for forsknings- og innovationssamarbejde med tredjelande med et stærkt forsknings- og innovationsgrundlag. Disse køreplaner, som vil være ikkebindende instrumenter, bør klart fastlægge de rammebetingelser, som begge parter forventes at opfylde, og fastlægge milepæle og gennemførelsesfrister. EU bør gøre enhver fremtidig fortsættelse og udvidelse af det bilaterale samarbejde betinget af konkrete fremskridt, der overvåges i praksis, hen imod de mål, der er fastsat i køreplanerne.

Endvidere fastsættes det i artikel 22, stk. 5, i Horisont Europa-forordningen, at arbejdsprogrammet kan begrænse deltagelsen i foranstaltninger under Horisont Europa-programmet, når der er et berettiget behov for at beskytte EU's strategiske aktiver 17 , interesser 18 , uafhængighed 19 eller sikkerhed 20 . Under disse ekstraordinære og berettigede omstændigheder kan EU begrænse programdeltagelsen til juridiske enheder, som kun er etableret i medlemsstater, eller til juridiske enheder, som er etableret i nærmere angivne associerede lande eller andre tredjelande. Arbejdsprogrammet kan også udelukke deltagelse af juridiske enheder, som er etableret i Unionen eller i associerede lande, og som direkte eller indirekte kontrolleres af ikkeassocierede tredjelande.

Eventuelle begrænsninger bør altid anvendes i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i EU-lovgivningen, og under overholdelse af EU's forpligtelser i henhold til internationale aftaler. De bør kun anvendes i ekstraordinære og behørigt begrundede tilfælde, således at programmerne som hovedregel kan forblive åbne.

For at sikre, at EU og medlemsstaterne tilpasser deres tilgang til at stræbe efter åben strategisk autonomi inden for bestemte forsknings- og innovationsområder ved at skræddersy deres internationale samarbejde til de specifikke politiske interesser, foreslår Kommissionen at høre medlemsstaterne i de relevante fora.

Sideløbende hermed foreslår Kommissionen som forebyggende foranstaltninger at gøre passende brug af bestemmelserne i Horisont Europa-forordningen for yderligere at afbøde risici for EU's interesser, såsom udnyttelse af resultater i ikkeassocierede tredjelande (artikel 39, stk. 6), overdragelse af ejerskabet til resultaterne (artikel 40, stk. 4) eller sikkerhedsaftaler med tredjelande (artikel 20, stk. 1).

Desuden har Kommissionen til hensigt at fremlægge retningslinjer for håndtering af udenlandsk indblanding rettet mod EU's forskningsorganisationer og videregående uddannelsesinstitutioner. Disse retningslinjer har til formål at opretholde grundlæggende værdier ved at beskytte den akademiske frihed, integriteten og den institutionelle autonomi og beskytte studerende, forskere og innovatorer samt centrale forskningsresultater mod tvang udøvet af udenlandske aktører eller mod skjulte, vildledende eller korrupte udenlandske aktører.

Kommissionen vil også fremlægge en adfærdskodeks for intelligent brug af intellektuelle ejendomsrettigheder 21 i overensstemmelse med handlingsplanen for intellektuel ejendomsret 22 . Målet vil være at øge universiteternes, forskningsinstitutionernes og virksomhedernes bevidsthed om betydningen af at forvalte viden og intellektuel ejendomsret i et internationalt miljø.

For at kunne reagere uafhængigt på globale kriser og afbøde risikoen for afhængighed af tredjelande inden for civil sikkerhed bør EU styrke sin civile sikkerhedsindustri gennem en ambitiøs og kapacitetsbaseret tilgang til sikkerhedsforskning og -innovation.

Covid-19-pandemien lærte verden en vigtig lektie, der bør overføres til klimaændringer, biodiversitetskrisen og andre globale udfordringer: Den afslørede uligheder i landenes sårbarhed, viste, at det var umuligt at inddæmme den inden for de nationale grænser, og viste både behovet for og det uudnyttede potentiale for at arbejde sammen til gavn for alle. Den økonomiske krise forårsaget af pandemien giver også en enestående mulighed for "build-back-better" med fokus på bæredygtighed i forbindelse med den grønne genopretning.

EU bør derfor på grundlag af de regler og det værdibaserede samarbejde, der foreslås, yderligere bestræbe sig på at bringe lande rundt om i verden tættere på hinanden i multilaterale forsknings- og innovationspartnerskaber med fokus på at finde løsninger på globale udfordringer såsom klimaændringer, biodiversitetskrisen, forurening, udtømning af ressourcer eller smitsomme sygdomme, herunder i krisesituationer 23 , og muliggøre den grønne og digitale omstilling.

Multilaterale forsknings- og innovationspartnerskaber bør være inspireret af vellykkede modeller som f.eks. den transatlantiske forskningsalliance (All-Atlantic Ocean Research Alliance (AORA)) 24 . Alliancen er resultatet af en diplomatisk indsats på forskningsområdet, der samler videnskabsfolk, politiske beslutningstagere og offentlige og private interessenter for at forbedre forståelsen og forvaltningen af Atlanterhavet. Med udgangspunkt i den eksisterende indsats eller gennem nye initiativer bør de multilaterale partnerskaber antage forskellige former afhængigt af deres fokus og mål. De kan spænde fra uformelle aftaler mellem partnere for at koordinere deres uafhængige investeringer på centrale områder til partnerskaber, der giver mulighed for at samle ressourcer i fælles initiativer.

Som global leder, der har forpligtet sig til at blive den første klimaneutrale blok i verden inden 2050, vil EU fortsat stå i spidsen for den internationale indsats og tackle de miljømæssige udfordringer i fællesskab med sine internationale partnere, navnlig de største globale økonomier og drivhusgasudledere. Internationalt samarbejde inden for klima- og miljøvidenskab er afgørende for at understøtte evidensbaserede politikker til håndtering af og tilpasning til klima- og biodiversitetskriser. Det bør også fokusere på udvikling af ren teknologi i overensstemmelse med Parisaftalen og den europæiske grønne pagt under overholdelse af princippet om "ikke at gøre væsentlig skade". Som et bidrag til at nå disse mål omfatter de vigtigste strategiske retningslinjer for Horisont Europa klimatiltag og reduktion af emissioner, bekæmpelse af miljøforringelse, bekæmpelse af forurening, fremme af en cirkulær økonomi og en retfærdig omstilling. Arbejdet vil være baseret på særlige forskningsemner og partnerskaber, der er åbne for tredjelandes deltagelse.

For at sikre sit grønne teknologiske lederskab bør EU desuden forfølge strategiske partnerskaber med teknologiledere og samarbejde gennem globale fora og samtidig støtte udbredelsen af EU's grønne standarder globalt. Den bør gøre dette gennem forskellige projekter og organer som anført nedenfor. 

Den transatlantiske forskningsalliance. For at styrke det internationale samarbejde om havforskning og -innovation og aktivt bidrage til globale initiativer såsom FN's tiår for havforskning og bæredygtig udvikling 2021-2030 vil Kommissionen øge EU-støtten til den transatlantiske forskningsalliance. Sideløbende hermed vil forskning i Arktis også fortsat være en prioritet for EU som et eksempel på globalt lederskab.

Mission Innovation 25 . Dette er et globalt initiativ, som omfatter 24 lande og Den Europæiske Union, der arbejder for at fremskynde innovation inden for ren energi og dermed demonstrerer globalt lederskab for klimaambitionerne på COP26. Kommissionen foreslår at styrke EU's engagement i Mission Innovation ved at udvide samarbejdet til nye partnere, ensrette forskningsdagsordener, udnytte styrker som brintstrategien 26 og styrke forbindelserne mellem relevante Horisont Europa-partnerskaber. I den forbindelse står EU i front for udarbejdelsen af en "Hydrogenmission" sammen med Australien, Chile, Tyskland og Det Forenede Kongerige, der skal iværksættes på konferencen Mission Innovation 2.0 i juni 2021.

Gruppen for Jordobservation (GEO). Kommissionen er den ledende medformand i 2021 for dette globale netværk inden for jordobservation. GEO har kapacitet til at forbinde statslige og akademiske institutioner, dataleverandører, virksomheder, ingeniører og borgere med henblik på at skabe innovative løsninger baseret på jordobservation på globale miljømæssige, sociale og sundhedsmæssige udfordringer.

Det internationale forum for bioøkonomi. Inden for rammerne af bioøkonomistrategien vil Kommissionen stimulere et mere innovativt, ressourceeffektivt og konkurrencedygtigt samfund, der forener fødevare- og ernæringssikkerhed med bæredygtig anvendelse af vedvarende ressourcer til industrielle formål, samtidig med at miljøbeskyttelsen sikres. Inden for rammerne af EU's fra jord til bord-strategi 27 vil Kommissionen fremme samarbejde på globalt plan inden for landbrugsforskning på prioriterede områder såsom jordbundssundhed 28 og fødevaresystemer 29 og vil vurdere gennemførligheden af en international platform for forskning i fødevaresystemer med henblik på FN's topmøde om fødevaresystemer i 2021.

EU støtter både Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) og Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES). Kommissionen har til hensigt at demonstrere EU's arbejde til støtte for klimaforskning på FN's klimakonference (COP26) for at fremhæve EU's rolle som en vigtig katalysator for omstillingen til klimaneutralitet og modstandsdygtighed. EU bør fremme synergier mellem IPCC og IPBES i lyset af den indbyrdes sammenhæng mellem klimaændringer og biodiversitetskriser, idet der også tages hensyn til EU's biodiversitetsstrategi for 2030.

Kommissionen vil også fremme arbejdet i FN's Ressourcepanel (IRP), som den er medformand for. Panelet yder rådgivning om ressourceeffektivitet og den cirkulære økonomi, som er afgørende for EU's nye handlingsplan for den cirkulære økonomi (CEAP), for at operationalisere den globale alliance for cirkulær økonomi og ressourceeffektivitet (GACERE) 30 og bidrage til arbejdet i G7 og G20.

Det nye europæiske Bauhaus 31 har ambitioner om at gøre den europæiske grønne pagt 32 til en kulturel, menneskecentreret, inklusiv og positiv, håndgribelig oplevelse for alle og fremskynde en bæredygtig forgrønnelse af det bebyggede miljø. Det vil på lokalt plan tackle de mest presserende udfordringer, der er fælles på EU-plan og globalt plan.

Det digitale kompas 2030 33 vil være retningsgivende for EU's bestræbelser på at fremme en global tilgang til den vigtigste teknologiske og lovgivningsmæssige udvikling, herunder inden for international konnektivitet og internationale standarder. EU bør fremme en international tilgang til pålidelige datastrømme og samtidig promovere sin model for et sikkert, åbent og modstandsdygtigt globalt internet og forfølge ambitiøse mål med hensyn til markedsadgang. Samarbejde inden for forskning og innovation er ét redskab til at skabe digitale partnerskaber med regioner i hele verden. Internationale digitale partnerskaber bør resultere i større muligheder for EU's virksomheder, øget digital handel via sikre netværk, respekt for EU's standarder og grundlæggende rettigheder og værdier og et gunstigt miljø på internationalt plan for en menneskecentreret digital omstilling.

Internationale digitale partnerskaber om følgende emner vil blive støttet: i) menneskecentrerede politikker og regler, ii) tilpassede og forbedrede løsninger for digital konnektivitet, iii) styrkede innovationspartnerskaber med digitale forsknings- og innovationsøkosystemer, iv) øget fokus og styrkede forskningspartnerskaber vedrørende nøgleteknologier som kunstig intelligens, blockchain, tingenes internet, big data, rumdata, anvendelse af digitale teknologier til den grønne omstilling, sundhed og uddannelse. Eksempel:

- en fælles taskforce om kunstig intelligens med Indien for at skabe et fælles grundlag for samarbejde om specifikke anvendelsessituationer og om emner som forskning og innovation inden for etisk kunstig intelligens og standardisering

- støtte til udrulning af bredbånd i landene på Vestbalkan og i landene i det østlige partnerskab og projekter vedrørende digital konnektivitet med de europæiske naboskabslande, Afrika, Latinamerika, Indien og ASEAN, bl.a. for at støtte koordinering af forsknings- og innovationsindsatsen

- støtte til lanceringen af konnektivitetskomponenterne i den digitale alliance med Latinamerika og Vestindien, der bygger på den direkte fiberoptiske kabelforbindelse mellem Sydamerika og Europa (BELLA-kablet).

Den private sektor spiller en central rolle inden for forskning og innovation i forbindelse med den digitale omstilling. Den vil blive knyttet til strategiske initiativer for at styrke EU's ekspertise på flere digitale strategiske områder.

Internationale digitale partnerskaber 34 vil give mulighed for at gennemføre fælles forskningsaktiviteter, herunder i fællesforetagender om industrielle spørgsmål, som vil støtte EU's lederskab inden for teknologier under udvikling, såsom 6G eller anvendelse af digital teknologi i kampen mod klimaændringer og miljømæssige udfordringer.

Internationale digitale partnerskaber inden for forskning og innovation vil også blive fremmet gennem Digital 4 Development-knudepunktet 35 (D4D-Hub), EU's globale multistakeholderplatform, der støtter en menneskecentreret digital omstilling. D4D-Hub samler en lang række digitale initiativer og støtter sammenlægningen af ressourcer fra EU, medlemsstaterne og finansielle institutioner gennem Team Europe-tilgangen for at sikre en koordineret indsats. D4D-Hub vil oprette regionale afdelinger i Afrika, Asien, Latinamerika og Vestindien samt i EU's østlige nabolande og omfatte alle relevante interessenter fra de respektive regioner.

Covid-19-pandemien har vist, at EU og verden i væsentlig grad er nødt til at styrke deres beredskab og socioøkonomiske modstandsdygtighed over for sundhedsrelaterede og andre chok. I lav- og mellemindkomstlande samt i konfliktsituationer har pandemien yderligere understreget behovet for en styrkelse af sundhedssystemerne og mindet om behovet for en global tilgang til sundhedssikkerhed. EU har brugt sine stærke internationale partnerskaber til at optrappe bestræbelserne på at bekæmpe virusset, iværksætte den globale indsats for bekæmpelse af coronavirus, som har rejst næsten 16 mia. EUR på verdensplan, udvikle covid-19-dataplatformen 36 og offentliggøre manifestet for EU's covid-19-forskning. Sammen med Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og dens internationale partnere spillede EU også en ledende rolle med hensyn til at oprette Access to COVID-19 Tools Accelerator (ACT-A) 37 samt COVAX-mekanismen 38 . Disse to initiativer har til formål at lede udviklingen og sikre en ligelig fordeling af sikker og effektiv covid-19-diagnostik, -behandling og -vacciner. Desuden skal EU-lægemiddelstrategien 39 yderligere styrke EU's rolle på globalt plan som førende inden for sundhedsforskning og -innovation, der kan være til gavn for patienter i hele verden.

På grundlag af denne succes og for at styrke sit lederskab og sammen med Italien, som har G20-formandskabet i 2021, afholder Kommissionen et globalt sundhedstopmøde for at gøre status over den globale indsats over for covid-19-pandemien, herunder ACT-A, for at forbedre det nuværende og potentielle fremtidige beredskab og indsatsen over for pandemier. Den vil også sigte mod at udvikle og støtte et sæt principper for yderligere multilateralt samarbejde og en fælles indsats for at forebygge fremtidige globale sundhedskriser og for et fælles tilsagn om at opbygge en sundere, mere sikker, mere retfærdig og mere bæredygtig verden.

I den forbindelse bør EU fremme samarbejdet mellem de EU-finansierede europæiske platformsforsøg med ACT-A-partnerskaberne, navnlig for at sikre hurtig udveksling af klinisk dokumentation med henblik på at vurdere behandlings- og vaccinekandidater. Dette vil forbedre beredskabet til at håndtere nye varianter af virusset og bidrage til hurtigt at levere effektive vacciner og behandlinger i overensstemmelse med EU-strategien for covid-19-vacciner 40 og EU's strategi for covid-19-behandling 41 .

På mellemlang til lang sigt vil Kommissionen styrke sine forpligtelser til at forbedre sundhedssystemerne og den globale sundhedssikkerhed og øge adgangen til lægemidler og sundhedsprodukter, navnlig gennem forskning, innovation, kapacitetsopbygning og støtte til lokal produktion, hvor digitale innovationer er i centrum for strategien. Kommissionen vil koncentrere indsatsen om forskning og innovation i sygdomme og emner, der indebærer store byrder, såsom overførbare og ikkeoverførbare sygdomme eller mødres og børns sundhed.

Kommissionen vil bygge videre på globale alliancer inden for sundhed, der allerede er lanceret eller indgået i de senere år inden for nøglesektorer såsom sjældne sygdomme 42 , kroniske ikkeoverførbare sygdomme 43 , antimikrobiel resistens 44 og skræddersyet medicin 45 . Den har også foreslået at støtte Partnerskabet mellem de Europæiske Lande og Udviklingslandene vedrørende Kliniske Forsøg (EDCTP) med henblik på at mindske den individuelle, sociale og økonomiske byrde ved fattigdomsrelaterede smitsomme sygdomme i Afrika syd for Sahara, støtte forskning i omfattende udbrud af smitsomme sygdomme 46 og udvikling af og adgang til vacciner mod nye smitsomme sygdomme 47 .

Kommissionen deltager sammen med Det Europæiske Lægemiddelagentur også aktivt i de initiativer, der udstikker strategiske retningslinjer og henstillinger, og fremmer udveksling og samarbejde mellem globale reguleringsmyndigheder om resultaterne af lægemiddelforskningen 48 .

Disse internationale partnerskaber vil blive styrket, i det omfang det er relevant, med inddragelse af Verdenssundhedsorganisationen og andre globale sundhedsaktører.

Med stadig større digital konnektivitet og digitale færdigheder dukker græsrodsinnovatorer op overalt i verden, fra de store byer til fjerntliggende landdistrikter. De kommunikerer, deler og skaber sammen løsninger på alle områder for at tackle globale udfordringer. For at fremme og udnytte dette enorme potentiale og støtte EU's konnektivitetsstrategi 49 bør EU etablere win-win-baserede internationale innovationspartnerskaber bestående af netværk af væksthuse og acceleratorer med lande og regioner, der tilbyder gensidig åbenhed over for iværksætteri og investeringer. De bør bl.a. fremme oprettelsen af "soft landing"-programmer 50 og opstartssamarbejde mellem EU og tredjelande og derved supplere den internationale dimension af europæiske klyngepartnerskaber 51 og Start-up Europe-initiativer 52 samt netværket af europæiske digitale innovationsknudepunkter i EU. Som supplement til Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne vil disse partnerskaber også fremme innovatørers mobilitet i begge retninger. Disse er allerede i gang i Indien og Afrika, og Kommissionen foreslår at udvide dem til andre regioner.

For yderligere at tilskynde europæiske innovatorer til at udnytte det globale innovationsøkosystem vil Det Europæiske Innovationsråds (EIC) virksomhedsaccelerationstjenester give de europæiske opstarts- og vækstvirksomheder mulighed for at deltage i internationale handelsmesser. Sideløbende hermed vil udenlandske innovatorer, der ønsker at etablere nye virksomheder i EU, kunne ansøge om EIC-støtte for yderligere at øge EU's tiltrækningskraft og innovationskapacitet. Desuden vil Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) i udvalgte tredjelande iværksætte koordinerede aktioner inden for dets videns- og innovationsfællesskaber.

EU bør samarbejde med tredjelande i en nuanceret og differentieret tilgang baseret på forskellige grader af gensidighed, lige konkurrencevilkår og respekt for grundlæggende rettigheder og fælles værdier. EU bør fortsat være en stærk og åben partner og samtidig gennem målrettet samarbejde søge at styrke sin egen ekspertise på vigtige nye områder. Samtidig bør EU deltage i udformningen af initiativer til støtte for lande, der ønsker at opgradere deres forsknings- og innovationsøkosystemer.

5.1    Styrkelse af samarbejdet med industrialiserede tredjelande og vækstøkonomier

Selv om en stor del af samarbejdet med specifikke lande vil finde sted inden for multilaterale globale partnerskaber, bør EU også søge at styrke det bilaterale samarbejde for at øge viden og samle ressourcer, navnlig på områder af interesse for EU.

USA. Samarbejdet med USA, som EU deler et højt niveau af forsknings- og innovationskapacitet samt fælles værdier og principper med, sikrer, at forskere, innovatorer og de bedste faciliteter kombineres i bestræbelserne på at finde løsninger på globale udfordringer. Navnlig USA's fornyede forpligtelse til klimamålene og til styrkelse af den multilaterale orden giver mulighed for at skabe et fornyet samarbejde inden for forskning og innovation. Den fælles meddelelse "En ny dagsorden for EU og USA om globale forandringer" 53 indeholder en række forslag til samarbejde med USA og navnlig en opfordring til at danne en alliance om grøn teknologi og oprette et nyt handels- og teknologiråd mellem EU og USA. På grundlag af denne tekst foreslår Kommissionen også at øge gensidigheden i det bilaterale samarbejde og øge koordinationen og sammenhængen mellem EU's og USA's investeringer i forskning og innovation, begyndende med klima-, digitale, energi-, miljø- og sundhedsudfordringer.

EU bør også søge at styrke sit samarbejde med større lande inden for forskningen såsom Canada, Japan, Sydkorea, Singapore, Australien og New Zealand, herunder ved at undersøge nye muligheder for tættere samarbejde såsom associering under Horisont Europa.

Kina. Som et kraftcenter for forskning og innovation er Kina EU's partner i håndteringen af globale udfordringer. Samtidig kræver Kinas position som økonomisk konkurrent og en systemisk konkurrent til EU en afbalancering af forsknings- og innovationssamarbejdet. EU har indledt drøftelser med Kina om en fælles køreplan for fastlæggelse af aftalte rammebetingelser og vejledende principper for samarbejde med henblik på at opnå lige vilkår og gensidighed, samtidig med at de grundlæggende værdier og høje standarder for etisk og videnskabelig integritet respekteres. På dette grundlag vil den også identificere de forskningsområder, hvor samarbejde kan være til gensidig gavn, såsom klimaforskning og beskyttelse af biodiversitet, cirkulær økonomi, sundhed, fødevarer, landbrug, akvakultur og havobservation. Opnåelse af lige vilkår og gensidighed vil være betinget af, at der udvikles et samarbejde med Kina.

EU finansierer et EU-vidensnetværk om Kina med henblik på forskning og innovation, der samler medlemsstaterne og EU for at drøfte og dele bedste praksis og strategier og nå til enighed om en fælles tilgang. Samtidig bør EU træffe foranstaltninger til at udnytte Kinas nye forsknings- og innovationspotentiale. Den bør tilskynde universiteter og forskningsinstitutioner til at sikre en højere grad af gensidighed og gensidig fordel i deres samarbejde med kinesiske modparter.

Indien. I overensstemmelse med "Det strategiske partnerskab mellem EU og Indien: en køreplan til 2025" vil samarbejdet med Indien blive intensiveret for at tage hånd om globale udfordringer og den bæredygtige modernisering sammen. Samarbejde om sundhedspleje, herunder modstandsdygtighed over for sundhedskriser, og foranstaltninger til at gøre økonomien grønnere på en retfærdig måde og til at skabe en menneskecentreret digitalisering vil alle blive betragtet som prioriteter. Samarbejde til støtte for konnektivitetspartnerskabet mellem EU og Indien 54 med fokus på forskeres og innovatorers mobilitet og strategien for Stillehavet ved hjælp af tiltag vedrørende den blå økonomi såsom havaffald vil også blive overvejet.

Rusland. EU's samarbejde med Rusland er baseret på de fem aftalte principper for samarbejde, som Rådet har fastlagt, navnlig inden for forskning og innovation, og på det ønskelige i at opretholde mellemfolkelige kontakter. Det tager hensyn til EU's politiske prioriteter og interesser, behovet for øget gensidighed og lige vilkår samt respekt for grundlæggende rettigheder og værdier.

EU bør give særlig prioritet til partnere i dens umiddelbare nærhed, herunder gennem associering med Horisont Europa.

EØS- og EFTA-lande. EØS-/EFTA-landene deler EU's værdier og yder vigtige bidrag til det europæiske forsknings- og innovationslandskab. De støtter topkvalitet med omfattende investeringer i globalt anerkendte forskningsorganisationer, deltager i samarbejdsprojekter og modtager og sender afhængigt af deres grad af integration med EU et stort antal forskere og innovatorer til og fra EU.

Vestbalkan og Tyrkiet. Fremme af stabilitet og velstand i kandidatlande og potentielle kandidatlande er fortsat en central prioritet for EU. EU er navnlig fast besluttet på at støtte gennemførelsen af en særlig innovationsdagsorden for Vestbalkan 55 , herunder inden for rammerne af den økonomiske plan og investeringsplanen for Vestbalkan 56 . Deltagelse i EU-programmer er et vigtigt element i integreringen af Tyrkiet i EU's politikker og værktøjer, hvor det er i fælles interesse og i overensstemmelse med fremskridtene inden for de overordnede rammer for forbindelserne med EU.

Det østlige partnerskab og de sydlige nabolande. I overensstemmelse med den fælles meddelelse om det østlige partnerskab 57 bør resultaterne af det østlige partnerskab efter 2020 identificere samarbejdsforanstaltninger for de kommende år. EU's partnerskab med de sydlige nabolande 58 , der er baseret på det fornyede partnerskab med de sydlige nabolande og dets økonomiske plan og investeringsplan, er afgørende for at fremme vækst og velstand gennem forskning og innovation. Internationalt samarbejde støtter teknologioverførsel, innovation og forskningssamarbejde og fører til mere robust og inklusiv vækst, skabelse af bæredygtige beskæftigelsesmuligheder, et videnssamfund samt økonomiske forbedringer og miljøforbedringer gennem initiativer som BlueMed 59 .

Det Forenede Kongerige. Det Forenede Kongeriges deltagelse i Horisont Europa vil sætte landet i stand til at opretholde sine tætte forbindelser med EU inden for forskning og innovation på grundlag af fælles værdier og den lange historie for Det Forenede Kongeriges deltagelse i rammeprogrammerne for forskning og innovation og i det europæiske forskningsrum.

I den differentierede tilgang vil der blive lagt særlig vægt på samarbejdet med Afrika, samtidig med at der bygges videre på det eksisterende samarbejde med andre regioner og lande 60 .

Afrika. I overensstemmelse med den fælles meddelelse "Frem mod en omfattende strategi for samarbejdet med Afrika" 61 søger EU at styrke sit samarbejde med Afrika inden for forskning og innovation. Effektiv udnyttelse af forskning, teknologi og innovation fremskynder bæredygtig og inklusiv udvikling og overgangen til vidensbaserede samfund og økonomier, der styrker den menneskelige kapital, navnlig gennem mobilitet og uddannelse af akademikere og forskere. For at imødegå disse udfordringer, hvilket nu haster endnu mere som følge af covid-19-pandemien, foreslår EU en række ambitiøse regionale initiativer.

Kommissionen foreslår i tæt samarbejde med Kommissionen for Den Afrikanske Union at gennemføre en række initiativer under Horisont Europa, der udgør et omfattende og ambitiøst "Afrika-initiativ". Dette vil støtte den aftale, der blev indgået på ministermødet i juli 2020 under den politiske dialog på højt plan mellem EU og Den Afrikanske Union om forskning, teknologi og innovation. Fire samarbejdsområder bør støttes: i) folkesundhed, herunder modstandsdygtighed og pandemiberedskab 62 , ii) den grønne omstilling 63 , iii) innovation og teknologi til jobskabelse 64 og iv) kapacitet inden for forskning og videregående uddannelse 65 , navnlig for kvinder og unge.

Desuden bør en innovationsdagsorden mellem Den Europæiske Union og Den Afrikanske Union støtte omdannelsen af forsknings- og innovationsresultater til produkter og tjenesteydelser med en konkret virkning gennem forskellige foranstaltninger, der forbedrer virksomhedsudvikling og adgang til finansiering for innovatorer.

Den prioritet, der gives til samarbejdet med Afrika, omfatter det langvarige bilaterale samarbejde med Sydafrika 66 og løber parallelt med EU's fortsatte partnerskaber med andre dele af verden, der kombinerer ressourcer fra EU, medlemsstaterne og finansielle institutioner gennem Team Europe-initiativer.

Latinamerika og Caribien (LAC). Kommissionen vil støtte gennemførelsen af den strategiske køreplan for videnskab, teknologi og innovation mellem EU og CELAC 67 baseret på fire hovedlinjer i samarbejdet med regionen med fokus på i) globale udfordringer, ii) forskermobilitet, iii) forskningsinfrastrukturer og iv) innovation. Der bør også tilstræbes et stærkere engagement med Brasilien, Mexico, Argentina, Chile og andre EU-partnere i regionen på områder som grøn og digital omstilling, sundhed eller udvikling af fælles løsninger for en bæredygtig genopretning. Et øget samarbejde med EU's rumprogram og de nye Copernicus-centre og Galileo-centre i LAC vil spille en central rolle med hensyn til at fremme innovation og forskning i regionen.

Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN). Det regionale samarbejde med ASEAN vil blive styrket gennem EU-støtte til forsknings- og innovationssamarbejde og -mobilitet i ASEAN inden for rammerne af ASEAN-EU-dialogen om videnskab og teknologi.

For at støtte målet om et stærkere EU i verden bør EU bestræbe sig på at gennemføre denne globale tilgang koordineret med medlemsstaternes strategier ved hjælp af forskningsrummets Forum for Transition, hvor det er relevant. Kommissionen vil overvåge gennemførelsen af foranstaltningerne i denne meddelelse og evaluere deres bidrag til målene for den samlede strategi under hensyntagen til benchmarks såsom omfanget af mobiliserede internationale F&U-investeringer i multilateralt samarbejde, antallet af internationale videnskabelige sampublikationer og fremskridt med hensyn til gensidighed i adgangen til offentligt finansierede F&U-programmer. Den første status over fremskridtene vil blive gjort på en international konference, der afholdes i 2022. Dette vil blive efterfulgt af toårige rapporter fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet, som skal erstatte gennemførelsesrapporterne og de specifikke landebaserede køreplaner, der blev fremlagt i meddelelsen fra 2012 om internationalt samarbejde inden for forskning og innovation 68 .

Vores verden er i hastig forandring, og forskning og teknologi betragtes som vigtige drivkræfter og katalysatorer for udenrigspolitikken, men de er også genstand for geopolitiske spændinger. Dette kræver et uddybet samarbejde på grundlag af åbenhed, lige vilkår og respekt for grundlæggende rettigheder og værdier samt støtte til EU's åbne strategiske autonomi. Den nye globale tilgang til forskning og innovation, som præsenteres i denne meddelelse, vil styrke den globale kapacitet til at levere løsninger på de fælles udfordringer, som menneskeheden står over for, og styrke EU's positive indflydelse i verden.

(1)

  https://www.undp.org/content/undp/en/home/sustainable-development-goals.html .

(2)

Styrket og mere målrettet samarbejde mellem EU og internationale parter inden for forskning og innovation: En strategisk tilgang (COM(2012) 497). Se også rapporterne fra 2014 (COM(2014) 567), 2016 (COM(2016) 657) og 2018 (SWD(2018) 307, bilag 10) om gennemførelsen af strategien for internationalt samarbejde om forskning og innovation.

(3)

Styrkelse af EU's bidrag til regelbaseret multilateralisme (JOIN(2021) 3).

(4)

Kommissionens rapport om strategisk fremsyn fra 2021 vil også give et langsigtet og tværgående perspektiv på styrkelsen af Europas åbne strategiske autonomi.

(5)

  https://ec.europa.eu/research/mariecurieactions/node_en .

(6)

Lande, der tidligere har været associeret med Horisont 2020, og som har udtrykt interesse for at associere sig med Horisont Europa, er: Norge, Island, Albanien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Nordmakedonien, Serbien, Tyrkiet, Georgien, Armenien, Ukraine, Moldova, Tunesien, Israel, Færøerne, Schweiz. Desuden vil Det Forenede Kongerige blive associeret i henhold til handels- og samarbejdsaftalen, og Marokko og Kosovo* har udtrykt interesse for associering.

(7)

Et nyt EFR for forskning og innovation (COM(2020) 628).

(8)

  https://www.bmbf.de/files/10_2_2_Bonn_Declaration_en_final.pdf .

(9)

Med inddragelse af internationale organisationer såsom Verdenssundhedsorganisationen og De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse og Kultur.

(10)

Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025 (COM(2020) 152 final).

(11)

  https://ec.europa.eu/international-partnerships/system/files/swd_2020_284_en_final.pdf .

(12)

Ud over ligestilling mellem mænd og kvinder er EU's politiske dagsorden for ligestilling fastlagt i følgende strategier og rammer: EU-handlingsplan mod racisme 2020-2025 (COM(2020) 565 final), Strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025 (COM(2020) 698 final), EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse (COM(2020) 620 final), Strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030 (COM(2021) 101 final).

(13)

Et nyt EFR for forskning og innovation (COM(2020) 628).

(14)

COM(2021) 223 final, COM(2021) 350 final.

(15)

Der findes i øjeblikket forsknings- og teknologiaftaler mellem Den Europæiske Union og Algeriet, Argentina, Australien, Brasilien, Canada, Chile, Kina, Egypten, Indien, Japan, Jordan, Korea, Mexico, Marokko, New Zealand, Rusland, Sydafrika, Schweiz, Tunesien, Ukraine og USA.

(16)

  https://www.wto.org/english/tratop_e/trips_e/trips_e.htm .

(17)

F.eks. følsom infrastruktur, der ejes af EU, såsom Galileo- eller Copernicus-satellitterne, hvis afbrydelse ville have store konsekvenser for EU, hvis disse funktioner gik tabt.

(18)

Omfatter de offensive og defensive interesser, som EU har identificeret i de forskellige dele af sin udenrigspolitik, fremme af grundlæggende rettigheder og værdier eller beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.

(19)

Som anført i gennemgangen af handelspolitikken omfatter åben strategisk autonomi i) modstandsdygtighed og konkurrenceevne for at styrke EU's økonomi, ii) bæredygtighed og retfærdighed, der afspejler behovet for en ansvarlig og retfærdig EU-indsats, og iii) gennemslagskraft og regelbaseret samarbejde for at vise EU's præference for internationalt samarbejde og international dialog, men også viljen til at bekæmpe illoyal praksis og anvende selvstændige redskaber til at forfølge sine interesser, hvor det er nødvendigt.

(20)

Europæisk sikkerhed omfatter f.eks. beskyttelse af EU mod eksterne eller interne trusler og dækker f.eks. beskyttelse og modstandsdygtighed af kritisk infrastruktur mod systemiske risici og hybride trusler såsom energiinfrastrukturer, data og netværk, herunder overvågning og sporing i rummet og statslig satellitkommunikation.

(21)

Et nyt EFR for forskning og innovation (COM(2020) 628).

(22)

Optimering af EU's innovative potentiale — En handlingsplan for intellektuel ejendomsret til støtte for EU's genopretning og modstandsdygtighed (COM(2020) 760).

(23)

EU's humanitære indsats: nye udfordringer, samme principper (COM(2021) 110).

(24)

  https://allatlanticocean.org .

(25)

Mission Innovation ( http://mission-innovation.net/ ) er et globalt initiativ, der blev offentliggjort i 2015 på COP21, og som har til formål at sætte skub i innovation inden for ren energi. Den Europæiske Union har i øjeblikket formandskabet for styringsudvalget.

(26)

  http://mission-innovation.net/our-work/innovation-challenges/renewable-and-clean-hydrogen/ .

(27)

  https://ec.europa.eu/food/farm2fork_en .

(28)

Med oprettelsen af og støtten til internationale forskningskonsortier (IRC'er) og Kommissionens deltagelse i Global Research Alliance on Agricultural Greenhouse Gases.

(29)

Food 2030: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/bioeconomy/food-systems/food-2030_en .

(30)

  https://ec.europa.eu/environment/international_issues/gacere.html .

(31)

  https://europa.eu/new-european-bauhaus/index_da .

(32)

  https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?qid=1596443911913&uri=CELEX:52019DC0640# .

(33)

Det digitale kompas 2030: Europas kurs i det digitale årti (COM(2021) 118).

(34)

  https://ec.europa.eu/international-partnerships/topics/digital-partnerships_en .

(35)

  https://ec.europa.eu/international-partnerships/news/team-europe-digital4development-hub-launched-help-shape-fair-digital-future-across-globe_en .

(36)

  https://joinup.ec.europa.eu/collection/digital-response-covid-19/news/european-covid-19-data-platform .

(37)

https://www.who.int/initiatives/act-accelerator.

(38)

https://www.who.int/initiatives/act-accelerator/covax.

(39)

  https://ec.europa.eu/health/sites/health/files/human-use/docs/pharma-strategy_report_en.pdf .

(40)

COM(2020) 245 final.

(41)

COM(2021) 355 final.

(42)

International Rare Diseases Research Consortium: https://irdirc.org/about-us/vision-goals/ .

(43)

Global Alliance for Chronic Diseases: https://www.gacd.org/ .

(44)

Fælles programlægningsinitiativ om antimikrobiel resistens — One Health-partnerskabet om antimikrobiel resistens: https://www.jpiamr.eu/ .

(45)

International Consortium for Personalised Medicine: https://www.icpermed.eu/.

(46)

Det globale netværk for samarbejde inden for forskning i beredskab mod smitsomme sygdomme: https://www.glopid-r.org/ .

(47)

Koalition for innovation inden for epidemisk beredskab: https://cepi.net/ .

(48)

International Coalition of Medicines Regulatory Authorities: http://icmra.info/ .

(49)

JOIN (2018) 31.

(50)

"Soft landing" er et skræddersyet program, der skal hjælpe nystartede virksomheder og vækstvirksomheder med at udforske et nyt økosystem.

(51)

  https://clustercollaboration.eu/find-partners/beyond-europe .

(52)

https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/policies/startup-europe/.

(53)

JOIN(2020) 22 final.

(54)

Lanceret på mødet mellem EU's og Indiens ledere den 8. maj 2021 — https://www.consilium.europa.eu/media/49516/eu-india-connectivity-partnership-8-may-2.pdf .

(55)

Skal vedtages på ministermødet i maj 2021.

(56)

En økonomisk plan og investeringsplan for Vestbalkan (COM(2020) 641).

(57)

Politikken for Det Østlige Partnerskab efter 2020: Styrkelse af robustheden — resultater for alle gennem Det Østlige Partnerskab (JOIN(2020) 7).

(58)

Fornyet partnerskab med de sydlige nabolande — En ny dagsorden for Middelhavsområdet (JOIN(2021) 2).

(59)

  BlueMed Initiative (bluemed-initiative.eu) .

(60)

Mulighederne for forskningssamarbejde vil fortsætte med andre regioner og lande, som ikke specifikt er nævnt nedenfor.

(61)

Frem mod en omfattende strategi for samarbejdet med Afrika (JOIN(2020) 4).

(62)

Gennem Partnerskabet mellem de Europæiske Lande og Udviklingslandene vedrørende Kliniske Forsøg og det foreslåede globale fællesforetagende for sundhed.

(63)

Herunder gennem partnerskaberne mellem EU og AU om fødevare- og ernæringssikkerhed og bæredygtigt landbrug, om klimaændringer og bæredygtig energi og om partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri.

(64)

F.eks. gennem innovationspartnerskabet mellem Afrika og Europa.

(65)

Herunder ved at støtte forskning med henblik på politikudformning, fremme åben forskning og pilotprogrammet for det afrikanske forskningsinitiativ vedrørende videnskabelig topkvalitet.

(66)

Aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde med Sydafrika.

(67)

https://ec.europa.eu/info/sites/default/files/research_and_innovation/strategy_on_research_and_innovation/documents/eu-celac_strategic-roadmap-2021-2023.pdf .

(68)

COM(2012) 497 final.