Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank: Årlig strategi for bæredygtig vækst 2021«

(COM(2020) 575 final)

(tillægsudtalelse)

(2022/C 105/27)

Ordfører:

Gonçalo LOBO XAVIER

Præsidiets henvisning	26.4.2021
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 32, stk. 1, og artikel 29, litra a), i gennemførelsesbestemmelserne til forretningsordenen
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	5.10.2021
Vedtaget på plenarforsamlingen	20.10.2021
Plenarforsamling nr.	564
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	168/0/1

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU er stadig bekymret over, at der i de fleste medlemsstater ikke er tilstrækkelig klarhed om forvaltningssystemerne for de nationale genopretnings- og resiliensplaner og om fordelingen af ansvaret for deres gennemførelse mellem det centrale, regionale og lokale niveau. Tilsvarende er der selvsagt heller ikke tilstrækkelig klarhed om, hvad der er hensigtsmæssige mekanismer for inddragelse af civilsamfundets organisationer og arbejdsmarkedets parter i planernes gennemførelses-, overvågnings- og tilpasningsfaser. Dette blev nævnt i EØSU's resolution fra februar (1), og situationen er stadig den samme på trods af den indsats, Kommissionen har gjort. EØSU opfordrer indtrængende til, at der bliver kigget nærmere på disse aspekter, som er så afgørende for EU's genopretning.

1.2.

EØSU henleder opmærksomheden på behovet for at måle fremskridtene med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne. Der er behov for gode overvågningsindikatorer, da de vil sætte kursen for, hvordan der fortsat kan ske udvikling og genopretning. Der er behov for, at medlemsstaterne reagerer på en passende måde på denne udfordring, og der er brug for mod til at gøre borgerne opmærksomme på de store vanskeligheder, der venter forude.

1.3.

EØSU nærer en stærk overbevisning om, at det næste semesterforløb spiller en vigtig rolle for EU som et centralt instrument til gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Der er to slags værktøjer i de nationale planer: Medlemsstaterne kan gennemføre og foretage radikale strukturændringer med en dobbelt omstilling på den ene side og med investeringer og reformer for borgere (familier, arbejdstagere, iværksættere osv.), der lider mere direkte under krisen, på den anden side. Efter EØSU's opfattelse bør begge disse muligheder overvejes. De kræver forskellige værktøjer, og nogle gange kan de ikke gennemføres samtidig. Der er behov for en genopretning for at gøre det økonomiske system modstandsdygtigt.

1.4.

Covid-19-krisen har sat fokus på nogle af Europas farligste svagheder, nemlig manglen på en koordineringspolitik for industrien og afhængigheden af andre økonomiske regioner når det gælder en lang række produkter og tjenesteydelser. EØSU er klar over, at det er vanskeligt at ændre vaner og politikker, og at det tager en årrække, før de reelle virkninger af nye politikker kan mærkes. Tiden er imidlertid kostbar, hvis Unionen ønsker forandring og genopretning. Stigningen i råvarepriserne (og problemerne i forbindelse med distributionen af råvarer), manglen på halvledere og høje energipriser viser også EU's afhængighed med hensyn til kritiske aktiver. EØSU ønsker at se reel handling fra alle medlemsstater mht. investering i uddannelse, infrastruktur og industripolitik, som kan øge beskæftigelsen og tilskynde borgerne til at sætte skub i den europæiske industri.

1.5.

EØSU støtter investeringer i uddannelse af høj kvalitet, livslang læring og FoU, som er afgørende for at sætte skub i og supplere de økonomiske og sociale forandringer, som NextGenerationEU lægger op til. Det er klart, at investeringer, der styrker sundhedssystemerne og folkesundhedspolitikkerne i samfund, der er blevet hårdt ramt af covid-19-pandemien, er af afgørende betydning. De skal kombineres med en virkelig stærk industripolitik, der kan fremme produktion og udvikling af produkter og tjenesteydelser i Europa med henblik på at undgå en fuldstændig afhængighed af andre økonomiske regioner.

1.6.

EØSU mener, at tiden nu er inde til en grundig og gennemgribende reform af pagten. Der er behov for en stærk henstilling i dette nye reviderede semester og en ny pagt, der omfatter en række bindende procedurer og regler for høringer af det organiserede civilsamfund og de lokale myndigheder. Dette kræver handling. Det er på tide at formulere bindende regler for inddragelse i alle faser fra forberedelse til gennemførelse, så strukturelle problemer kan undgås i fremtiden.

1.7.

Som EØSU ser det, viser en kort analyse af hovedprioriteterne i genopretnings- og resiliensplanerne en klar fokusering på målene for den grønne pagt. Set med EØSU's øjne er dette naturligvis vigtigt, men udvalget er betænkeligt med hensyn til gennemførelsen og virkningerne af visse foranstaltninger, som ikke synes at være særligt velbegrundede. Borgerne, arbejdstagerne og virksomhederne skal støttes i denne omstilling, og målene skal defineres klart og være rimelige, hvis man vil undgå en situation, hvor vi har en imponerende politisk retorik, men dårlig praktisk gennemførelse med enorme bivirkninger, der ikke umiddelbart er synlige.

1.8.

EØSU henleder opmærksomheden på, at et af de mest værdifulde resultater af semesterprocessen er blevet overset i årenes løb. De landespecifikke henstillinger er nemlig en mulighed for forbedringer og er baseret på ensartede data. Medlemsstaterne bør genoverveje deres holdning til dette redskab, navnlig i kølvandet på covid-19-krisen og i lyset af den mulighed, som genopretnings- og resiliensfaciliteten indeholder for at gennemføre strukturreformer (af uddannelse, finanspolitikker, arbejdsmarked, social beskyttelse under den sociale søjle og anbefalingerne fra topmødet i Porto), som er vigtige for de fleste af medlemsstaterne. EØSU anbefaler i høj grad en holdningsændring hos medlemsstaterne, og civilsamfundets organisationer bør være yderst aktive og fungere som tilsynsførende i processen.

1.9.

EØSU henleder også opmærksomheden på visse medlemsstaters evne til at absorbere midler, set i lyset af deres tidligere resultater. Halvdelen af strukturfondsmidlerne i den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020 var ikke blevet anvendt ved udgangen af 2020 og bør forbruges i de kommende år. Kommissionens erfaringer og data bør være en advarsel for medlemsstaterne og hjælpe dem med at omfordele midlerne bedre mellem modtagere og over tid. Det er yderst vigtigt at advare medlemsstaterne om, at de politiske valg, de træffer, ikke må undergrave genopretningsprocessen, og at det er nødvendigt at iværksætte foranstaltninger for at undgå problemer i systemet. Dette omfatter ikke alene behovet for at undgå bureaukrati, men også behovet for at yde den rette politiske støtte for at opnå effektivitet.

1.10.

Det er EØSU's overbevisning, at den uundgåelige digitaliseringsproces, navnlig i forbindelse med offentlige tjenester i sundheds- og socialsystemerne, vil føre til nedlæggelse af et antal arbejdspladser. Denne digitalisering kan også skabe problemer for ældre borgere, som er dårligere i stand til at håndtere digitaliseringsprocessen. EØSU henleder opmærksomheden på behovet for at udforme programmer, som virkelig kan støtte borgerne og lette omstillingen. Det er nødvendigt, at medlemsstaterne sørger for at investere i omskoling af personer, der berøres af disse forandringer, og der er brug for politisk mod til at løfte udfordringen og god kommunikation med borgerne for at tydeliggøre politikker og mål.

1.11.

EØSU glæder sig over initiativet vedrørende en resultattavle for genopretnings- og resiliensfaciliteten. Udvalget tror, at denne vil blive et yderst vigtigt redskab, som vil være i stand til at sætte skub i investeringsprocessen og tilvejebringe mekanismer, som kan få afgørende betydning for Unionen. EØSU støtter også den foreslåede tidsplan, med forventet vedtagelse af Kommissionen inden udgangen af september (2). EØSU insisterer imidlertid på, at civilsamfundets organisationer også kommer til at deltage i denne proces. Det er ikke et spørgsmål om synlighed. Det er et spørgsmål om agtpågivenhed, og EØSU henleder også opmærksomheden på behovet for at styrke og forberede civilsamfundsorganisationerne på denne udfordring. Det giver ingen mening at efterlyse handling fra civilsamfundsorganisationernes side, hvis de ikke er forberedt eller ikke råder over ressourcerne til at være aktive. Dette udgør et enormt ansvar og en enorm mulighed for civilsamfundsorganisationerne.

2.   Generelle bemærkninger

2.1.

EØSU glæder sig over udsendelsen af Kommissionens meddelelse om »Samordning af den økonomiske politik i 2021: sådan får vi bugt med covid-19, understøttet genopretningen og moderniseret vores økonomi« (3). Verden er konfronteret med en alvorlig krise, som synes at underminere alle genopretningsplaner og -strategier. Europas modstandsdygtighed og styrke skal imidlertid være fremherskende elementer, hvis vi skal opretholde vores Union.

2.2.

Det er et faktum, at Den Europæiske Union har truffet hidtil usete foranstaltninger med henblik på at bekæmpe covid-19-pandemien, afbøde krisens konsekvenser og bringe vores økonomi ind på en kurs mod solid, bæredygtig og inklusiv vækst. Der er dog stadig stor usikkerhed om sundhedspolitikkernes effektivitet, da sundhedskrisen i høj grad har påvirket borgernes tillid, som er afgørende for den økonomiske og sociale genopretning. Målet om, at mere end 70 % af den europæiske befolkning skal være vaccineret, vil have en enorm betydning for befolkningens tillid, og EØSU bifalder den koordinering, der er sket mellem medlemsstaterne for at nå dette mål. EØSU henleder også opmærksomheden på behovet for at gøre det klart over for borgerne, at disse resultater er vigtige, men at der stadig er behov for forsigtighed, fordi disse foranstaltninger måske ikke er tilstrækkelige til definitivt at gøre en ende på sundhedskrisen.

2.3.

Den mulighed, som medlemsstaterne har fået for at fremlægge de nationale genopretnings- og resiliensplaner, er en vigtig faktor, som skal prioriteres. EØSU nærer en stærk tro på, at civilsamfundsorganisationerne kan spille en afgørende rolle i forbindelse med gennemførelsen og overvågningen af disse planer. Det må stå klart for alle medlemsstater. Som det hedder i EØSU's resolution: »EØSU mener, at alle reformer som led i omstruktureringsprocessen må baseres på de principper, som EU bygger på, dvs. beskyttelse af menneskerettighederne og sociale rettigheder, demokratiske værdier og retsstaten. Investeringer med midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten må gå til at frigøre det indre markeds fulde potentiale, styrke EU's økonomiske modstandsdygtighed, opfylde De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling, skabe en cirkulær økonomi, opnå klimaneutralitet i EU senest i 2050, fremme innovation og modernisering i forbindelse med digitaliseringen af økonomien og samfundet og sikre effektiv gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder med henblik på social samhørighed, udryddelse af fattigdom og mindskelse af uligheder« (4).

2.4.

NextGenerationEU er med sine 750 milliarder EUR (hvoraf 500 mia. EUR bringes i anvendelse nu) et af EU's vigtigste redskaber til at fremme investeringer og genopretning, så vi kan komme styrkede og mere modstandsdygtige ud af den aktuelle krise.

2.5.

EØSU mener, at handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder indeholder konkrete tiltag til at styrke den sociale dimension inden for alle Unionens politikker og vil hjælpe med at sikre en inklusiv genopretning.

2.6.

EØSU bekræfter også sit standpunkt om, at miljømæssig bæredygtighed, produktivitet, ligelig og retfærdig fordeling og makroøkonomisk stabilitet fortsat skal udgøre de ledende principper for EU's økonomiske dagsorden. På trods af alle udfordringerne er den grønne pagt fortsat en langsigtet prioritet, og Europa skal benytte lejligheden til at gå forrest på dette område.

2.7.

EØSU nærer en stærk tro på, at det fortsat er afgørende at sikre en effektiv politisk koordinering inden for rammerne af det europæiske semester for at bringe EU's økonomi ind på en stærkere, bæredygtig og inkluderende vækstkurs efter pandemien. Dette har EØSU påpeget i de seneste måneder, og det er fortsat en prioritet.

2.8.

Det er EØSU's opfattelse, at inddragelsen af det organiserede civilsamfund stadig er begrænset i medlemsstaterne. Organisationerne er blevet informeret og også hørt i mange tilfælde. Dog har dette kun ført til få håndgribelige resultater. Ud over nogle få undtagelser har der i de fleste medlemsstater ikke været nogen reelle høringer, der har ført til væsentlige ændringer af de oprindelige forslag fra regeringerne.

3.   Særlige bemærkninger

3.1.

Takket være de foranstaltninger, der er blevet truffet på EU-plan og nationalt plan, har pandemien haft begrænsede konsekvenser for de europæiske arbejdsmarkeder. Der er imidlertid stadig forskelle i synspunkter og problemstillinger i Unionen. EØSU mener, at der bør anvendes differentierede fremgangsmåder for at sikre genopretning i de medlemsstater, der lider mere under krisen end andre.

3.2.

EØSU er enig i, at den økonomiske politik skal forblive understøttende i hele 2021 og 2022. Medlemsstaterne kæmper en hård kamp, som langtfra er forbi. Unionen er nødt til at sætte sig igennem og gøre sig klart, at det vil tage tid, før genopretningsplanerne får virkning, og at der kræves modstandsdygtighed for at opnå resultater. EØSU opfordrer indtrængende til, at der udarbejdes kort- og mellemfristede strategier for at imødegå krisens negative virkninger på en passende måde og skabe en stærk og bæredygtig vækst i de kommende år.

3.3.

Der er en interessant tendens til, at Europas borgere sparer mere op. Denne tendens bør også være en positiv mulighed for at fremme en kombination af private og offentlige investeringer, som kan gøre en forskel for genopretningen af økonomien og de sociale forhold. EØSU efterlyser en konkret indsats på dette område og mener, at Kommissionen bør tilskynde alle medlemsstater til at føre en stærk finanspolitik. Der er brug for kreativitet, hvis der skal vedtages strategier, der kan kanalisere denne opsparing ud i intelligente investeringer, og ansvaret for dette bør deles med regeringer, interessenter og finansielle institutioner.

3.4.

EØSU agter i løbet af de kommende måneder med aktiv støtte og bidrag fra ad hoc-gruppen om det europæiske semester (ESG) at arbejde på sin næste resolution med bidrag fra udvalgets 27 ESG-delegationer med hver tre medlemmer, som er oprettet til dette formål. Udvalget vil følge civilsamfundets deltagelse i gennemførelsesprocessen og samtidig analysere det politiske indhold ud fra civilsamfundets synsvinkel. Indtil videre er der kun blevet registreret en lille forbedring — primært i form af formelle informationsmøder — med meget begrænsede muligheder for at øve indflydelse på planerne.

3.5.

Civilsamfundets organisationer er mere positive med hensyn til, at regeringerne vil anvende midlerne til at fremme investeringer, frem for at sætte gang i vækstfremmende reformer. Mange af organisationernes medlemmer føler, at deres landes nationale genopretnings- og resiliensplaner mangler ambitioner eller engagement med hensyn til reformer, mens andre kritiserer manglen på yderligere investeringer, som ikke allerede var planlagt før covid-19-krisen.

3.6.

Covid-19-krisen skabte enorme problemer for EU, og den har sat fokus på en af EU's farligste svagheder, nemlig manglen på en koordineringspolitik for industrien og afhængigheden af andre økonomiske regioner når det gælder en lang række produkter og tjenesteydelser. Dette skal der tages hånd om på en koordineret måde for at lette genopretningen. Der er mere end nogensinde før brug for en egentlig industripolitik, og tiden er inde til handling. Stigningen i råvarepriserne viser også EU's afhængighed med hensyn til kritiske aktiver. EØSU ønsker at se reel handling fra alle medlemsstater mht. investering i uddannelse, infrastruktur og industripolitik, som kan øge beskæftigelsen og tilskynde borgerne til at sætte skub i den europæiske industri.

3.7.

Et stort flertal af civilsamfundsorganisationerne (71 %) giver udtryk for, at inddragelsen af dem i udformningen af deres landes nationale genopretnings- og resiliensplaner har varieret fra temmelig utilstrækkelig til ekstremt begrænset.

3.8.

Efter EØSU's mening er digitaliseringsprocessen afgørende for at sætte skub i økonomi og samfund, men der er et reelt behov for, at medlemsstaterne udformer programmer og afsætter ressourcer, der kan nedbryde barriererne for denne proces. Det gælder især visse dele af befolkningen, eksempelvis ældre og lavtuddannede Det er derfor en prioritet at udvikle IT-programmer, der fungerer, og som spiller sammen med software, der kan komme alle borgerne til gavn. Digitalisering, ja tak, men ikke for enhver pris.

3.9.

EØSU er yderst tilfreds med Kommissionens initiativ vedrørende en resultattavle for genopretning og resiliens. Det er et vigtigt skridt at overvåge gennemførelsen af genopretning- og resiliensplanerne, og udvalget mener, at det vil være en mulighed for at sætte skub i investeringsprocessen og tilvejebringe mekanismer, som kan få afgørende betydning for Unionen. Endnu en gang kan civilsamfundsorganisationerne spille en afgørende rolle i denne proces og er rede til at samarbejde.

4.   Genopretningsplanerne og de forskellige fremgangsmåder

4.1.

EØSU mener, at politikken vedrørende medlemsstaternes bæredygtige og inklusive vækst og finanspolitiske balance bør prioriteres højt inden for de eksisterende rammer. Behovet for tilpasning til en ny fase — når den sundhedsfare, som covid-19-pandemien har forårsaget, er overvundet — er åbenbart. Der bør være et alternativ til uforholdsmæssig stor ubalance som det eneste perspektiv efter den enorme vækst i gæld og underskud i medlemsstaterne. EØSU mener, at tiden er inde til en radikal og gennemgribende reform af rammerne for den finanspolitiske styring, og advarer på det kraftigste mod en tilbagevenden til de »gamle« finanspolitiske regler. Vi har brug for en stærk henstilling for det nye reviderede semester og en ny pagt, der omfatter en række bindende procedurer og regler for høring af det organiserede civilsamfund og lokale myndigheder, og dette kræver handling. Det er på tide at formulere bindende regler for inddragelse i alle faser, fra forberedelse til gennemførelse, og medlemsstaterne skal se på nye mål for nedbringelse af underskuddet med fokus på vækst og styring.

4.2.

Der er et presserende behov for at modernisere de finanspolitiske og økonomiske rammer, slå ind på en velstandsfokuseret kurs og indføre en gylden regel. Kommissionen ser lige nu også på udgiftssiden, men tillige — med rette — på indtægtssiden. EØSU anbefaler, at beskatningen af arbejde flyttes til miljøafgifter, samtidig med at der anvendes en regressiv strategi, og at man sørger for ikke at belaste lavindkomsthusholdninger. EØSU opfordrer også til bekæmpelse af aggressiv skatteplanlægning og -svig, eftersom det kan underminere den økonomiske genopretning for medlemsstaterne og EU som helhed. Her er der brug for en intelligent tilgang samt større konvergens i EU for at gøre fremskridt. Penge- og finanspolitik, eventuelt med progressive miljøafgifter, og med gradvise skattelettelser skal også være en mulighed. Det er klart, at skattekonkurrence med tredjelande i stedet for internt i EU kan gøre en forskel.

4.3.

EØSU understreger, at der ud over pandemien også er et pres på råvarepriserne. Der er behov for stor omhu, når der skal gøres noget ved dette. EØSU tror på loyal konkurrence og er enig i, at der er behov for lige konkurrencevilkår, men påpeger, at situationen er ved at blive bekymrende og risikerer at skade hele EU alvorligt. Priserne på råvarer er steget med mellem 30 % og 120 % i de seneste måneder, og presset fortsætter.

4.4.

De nationale genopretnings- og resiliensplaner viser, at medlemsstaterne har forskellige synspunkter om genopretning af de enkelte økonomier og de enkelte sociale situationer. Dette viser også ulighederne i medlemsstaterne. EØSU efterlyser mere koordinerede politikker, der kan styrke Unionen. Der er behov for samarbejde mellem medlemsstaterne, og der kunne udveksles »god praksis«, så man undgår fejltrin. Sektorer som f.eks. turisme og fremstillingsindustrien har lidt mest, og det bør være en prioritet at få dem bragt op på et nyt niveau. Dette vil være meget vigtigt i forbindelse med at skabe arbejdspladser og tilpasse arbejdsstyrken til økonomiens reelle behov samt inddrage civilsamfundsorganisationerne i gennemførelsesprocessen.

4.5.

Det bekymrer EØSU, at visse medlemsstater hidtil i vid udstrækning har ignoreret de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen har udarbejdet, hvilket har ført til skepsis med hensyn til en mulig holdningsændring i fremtiden. Derudover kan der sættes spørgsmålstegn ved visse medlemsstaters evne til at absorbere midler og forandringseffekten af investeringer fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, og derfor er der tvivl om deres potentielle effektivitet. EØSU understreger, at der derfor er brug for nøje overvågning.

4.6.

EØSU mener, at gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner ikke blot bør være en afkrydsningsøvelse. Den bør finde sted i instrumentets virkelige ånd. Civilsamfundsorganisationernes rolle bør anerkendes, og høringer bør finde sted i offentlige fora og ikke bag lukkede døre.

4.7.

Covid-19-krisen fremhævede og skærpede langvarige kløfter i vores samfund, og det er ofte de mest sårbare, der er blevet hårdest ramt. Forekomsten af covid-19-infektioner var højest blandt de socialt dårligst stillede, og det er ofte bestemte dele af samfundet, der berøres mest af foranstaltningerne til bekæmpelse af krisen. Som følge af krisen oplevede lavtuddannede og/eller unge det største fald i beskæftigelsen. Derudover har mange oplevet alvorlige forstyrrelser i deres uddannelse. Der er en skærpet risiko for ulighed for så vidt angår de lavtuddannede borgere.

5.   Det indre marked som en styrke for den europæiske livsstil

5.1.

Covid-19-krisen har været mærkbar i alle medlemsstater, men konsekvenserne har været forskellige. En koordineret tilgang til vaccination gjorde det muligt for EU at opnå særdeles gode resultater. Målet om, at 70 % af EU's befolkning skulle vaccineres, var en meget stor opgave, og EU's reaktion var yderst positiv. På trods af visse problemer (som man kan forvente i forbindelse med et sådant projekt) var det en succes og et godt eksempel på det »fredsprojekt«, som EU har udgjort siden sin begyndelse.

5.2.

Det indre marked og integrationen heraf skal mere end nogensinde før være en prioritet, og politiske stridigheder bør undgås. Den politiske retorik, der findes i nogle medlemsstater, og som underminerer det indre marked, er blevet modsagt af kendsgerningerne. Kun med en stærk Union og en koordineret tilgang har det været muligt at forhandle om og udarbejde genopretnings- og resiliensplanerne med så kort varsel. Kommunikation er af afgørende betydning for at fremme de europæiske værdier, og det indre marked er en del af denne proces. Borgerne i hele EU bør nyde godt af det indre marked, så de kan være stolte af EU's evne til at reagere på krisen på trods af alle tilbageslagene som følge af udfordringen med at stable et koordineret krisesvar på benene.

5.3.

EØSU har forståelse for, at medlemsstaterne har valgt forskellige tilgange til sundhedssituationen, men understreger også, at koordineringen og den gode praksis bør fremmes yderligere efter vaccinationsprocessen. EU skal drage fordel af sine aktiver — især borgernes, produkternes og kapitalens frie bevægelighed. EØSU ønsker at støtte denne frihed uden at underminere medlemsstaternes sundhedssystemer, og dette er kun muligt med koordinering af det indre marked. Medlemsstaterne har flere gange i historiens løb vist, at dette er muligt. Tiden er nu inde til, at der gives et godt svar.

5.4.

EØSU går ind for det indre marked og dets muligheder kombineret med et stærkt socialt marked, som er nødvendigt og et varemærke for Unionen. Dette er en landvinding, som bør beskyttes.

6.   Civilsamfundsorganisationernes mening om genopretningsplanerne

6.1.

EØSU understreger, at inddragelse af civilsamfundsorganisationerne er afgørende for genopretningen, især fordi vi må indrømme, at nødgenopretningsforanstaltningerne, både på nationalt plan og EU-niveau, kunne gå hen og blive permanente.

6.2.

Civilsamfundets organisationer støtter investeringer af høj kvalitet i uddannelse, livslang læring og FoU, der er afgørende som drivkraft for og supplement til de økonomiske og sociale ændringer, som NextGenerationEU skal fremme. Det samme gælder investeringer, der skal styrke sundhedssystemerne og folkesundhedspolitikkerne i de samfund, der er blevet hårdt ramt af covid-19-pandemien. Mere end nogensinde før har organisationerne »på gulvet« muligheden og ansvaret for at angive og foreslå måder til at tackle de reelle udfordringer, og medlemsstaterne skal have modet til at inddrage dem i beslutningsprocessen. EØSU efterlyser en sådan fremgangsmåde, primært på grund af den erfaring og viden, der er opbygget gennem årtiers indsats for forskellige mærkesager med særdeles gode resultater.

6.3.

I krisetider er civilsamfundsorganisationernes stemme vigtigere end nogensinde før. Ikke kun på grund af disse organisationers erfaring, men især fordi de nyder godt af en direkte kontakt med virkeligheden, hvilket er afgørende for at overvåge og gennemføre politikker, der har reel virkning.

---

(1)  Inddragelse af det organiserede civilsamfund i de nationale genopretnings- og resiliensplaner — Hvad virker, hvad virker ikke? (EUT C 155 af 30.4.2021, s. 1).

(2)  Resultattavle for genopretning og resiliens: fælles indikatorer og detaljerede elementer, udkast til delegeret forordning: Resultattavle for genopretning og resiliens: fælles indikatorer og detaljerede elementer.

(3)  COM(2021) 500 final af 2.6.2021, samordning af den økonomiske politik i 2021: sådan får vi bugt med covid-19, understøttet genopretningen og moderniseret vores økonomi.

(4)  Inddragelse af det organiserede civilsamfund i de nationale genopretnings- og resiliensplaner — Hvad virker, hvad virker ikke? (EUT C 155 af 30.4.2021, s. 1).