Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Bedre regulering: sammen om bedre lovgivning

(COM(2021) 219 final)

(2021/C 517/06)

Ordfører:

Heiko WILLEMS

Anmodning om udtalelse	Brev fra Kommissionen, 1.7.2021
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	2.9.2021
Vedtaget på plenarforsamlingen	22.9.2021
Plenarforsamling nr.	563
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	231/0/4

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU bifalder, at bedre regulering også prioriteres højt af den nye Kommission. Det opfordrer Kommissionen og EU-lovgiverne til hele tiden at uddybe og fremme alle aspekter af EU-systemet for bedre regulering og i deres arbejde systematisk anvende værktøjerne og retningslinjerne for bedre regulering.

1.2.

EØSU understreger, at bedre regulering er et centralt element i god forvaltning og lovgivning. Bedre regulering kan være en faktor i at sikre gennemsigtige, ansvarlige og deltagelsesbaserede politiske beslutningsprocesser, der udmønter sig i regler, der bygger på evidens, er underlagt en uafhængig kontrol og er enkle, klare, sammenhængende, virkningsfulde, holdbare, egnede til formålet, forholdsmæssige, fremtidssikrede og lette at gennemføre. Dette er en afgørende forudsætning for demokratisk legitimitet og borgernes tillid til EU og EU's institutioner.

1.3.

EØSU understreger, at værktøjerne til bedre regulering skal forblive politikneutrale og holdes klart adskilt fra den politiske beslutningstagning, som er en opgave for de udpegede og retmæssige politiske organer. De økonomiske, miljørelaterede og sociale aspekter af EU-lovgivningen bør altid indgå på lige fod, idet der skal foretages en både kvantitativ og kvalitativ analyse med henblik på evaluering af deres indvirkning.

1.4.

EØSU henleder opmærksomheden på, at covid-19-pandemien er en sundhedsmæssig, social og økonomisk krise, som ikke er set magen til i Europa siden 1945. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til under de nuværende helt usædvanlige omstændigheder at være særlig opmærksom på de mange forskellige virkninger af sundhedsmæssig, social og økonomisk karakter af de foreslåede tiltag med det formål at understøtte en hurtig og fuldstændig genopretning.

2.   Generelle bemærkninger

2.1.

EØSU bemærker, at meddelelsen er betydeligt forsinket. Udvalget opfordrer indtrængende Kommissionen til at genvinde den tabte tid, præcisere sine forslag i forhold til nedenstående bemærkninger og gennemføre de foreslåede tiltag så hurtigt som muligt.

2.2.

EØSU understreger, at bedre regulering kan medvirke til at skabe de bedst mulige lovrammer for borgerne, arbejdstagerne, erhvervslivet og de offentlige myndigheder. Udvalget betoner, at bedre regulering bør kunne bidrage til at gennemføre det indre marked på alle områder, forbedre dets funktion og styrke dets modstandsdygtighed og konkurrenceevne, fremme forskning og innovation, anspore til bæredygtig vækst og skabelse af kvalitetsjob, understøtte den grønne og den digitale omstilling og styrke det indre markeds sociale dimension og den sociale markedsøkonomi som fastlagt i artikel 3 i TEUF.

2.3.

EØSU opfordrer Kommissionen til fortsat at fremme principperne for og værktøjerne til bedre regulering i alle dens tjenestegrene, herunder bl.a. gennem regelmæssig uddannelse af de ansatte på alle niveauer for at sikre opmærksomhed omkring og overholdelse af disse principper og værktøjer.

2.4.

Med henvisning til sine tidligere udtalelser (1) minder EØSU om, at bedre regulering »ikke går på »mere« eller »mindre« regulering i EU eller en deregulering af specifikke politiske områder eller en underminering af andre prioriterede områder og dermed en anfægtelse af de værdier, EU står for, nemlig social sikring, miljøbeskyttelse og grundlæggende rettigheder« (2). Udvalget understreger desuden, at bedre regulering ikke må overbureaukratisere EU's politiske beslutningsprocesser eller erstatte politiske beslutninger med tekniske procedurer.

3.   Særlige bemærkninger

3.1.

EØSU er det institutionelle talerør for det organiserede civilsamfund i EU og fungerer som mellemled mellem EU's lovgivere på den ene side og civilsamfundets organisationer og arbejdsmarkedets parter på den anden side. EØSU har opbygget stor erfaring og ekspertise vedrørende alle spørgsmål, der har med bedre regulering at gøre. Udvalget vil i det følgende præsentere sin vurdering af specifikke aspekter i meddelelsen samt andre aspekter, som meddelelsen ikke omhandler, men som udvalget mener er vigtige at fremhæve.

3.2.   Nærhed og proportionalitet

3.2.1.

EØSU minder om sine anbefalinger vedrørende nærhed og proportionalitet i sine tidligere udtalelser (3). Udvalget gentager, at Unionen kun bør træffe foranstaltninger under fuld overholdelse af disse principper, og hvis en fælles indsats bringer merværdi til alle. For at sikre dette opfordrer udvalget Kommissionen til at gennemføre alle forslag fremsat af »taskforcen om nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og mindre, men mere effektivt« (4).

3.3.   Indsamling af dokumentation og offentlige høringer

3.3.1.

EØSU hilser Kommissionens erklæring om at ville strømline og lette indsamlingen af dokumentation velkommen. Udvalget bifalder endvidere målet om en bedre inddragelse af relevante interessenter og forskermiljøet i den politiske beslutningstagning og om at lette den offentlige adgang til dokumentation, der ligger til grund for lovgivningsforslag.

3.3.2.

Med hensyn til interessenthøring henviser EØSU til sin udtalelse (5) og udtalelsen fra Refitplatformen (6), som udvalget var med til at udforme. Udvalget understreger, at offentlige høringer er en vigtig del af indsamlingen af dokumentation, og at disse aldrig må gøres til en proformaforestilling, hvor resultatet er givet på forhånd. Kommissionen bør altid bestræbe sig på at høre dem, der vil blive mest påvirket af de foreslåede foranstaltninger, og sikre repræsentativitet. Offentlige høringer bør desuden ikke indvirke på EØSU's rådgivende funktion eller arbejdsmarkedets parters autonomi eller særlige rettigheder, som de er fastlagt i traktaterne, især ikke når det gælder sociale og beskæftigelsesrelaterede anliggender (social dialog).

3.3.3.

EØSU opfordrer Kommissionen til at overholde retningslinjerne i kapitel VII i »Værktøjskassen til bedre regulering« om interessenthøringer (7) nøje, når den planlægger og gennemfører høringer. Udvalget fremhæver især, at spørgeskemaer altid bør være klare og tydelige, enkle og brugervenlige, være i et redigerbart format, indeholde mulighed for åbne svar og bemærkninger, give mulighed for at uploade yderligere dokumenter og undgå ledende spørgsmål.

3.3.4.

EØSU minder Kommissionen om, at udvalgets repræsentative funktion gør det velegnet til at hjælpe med at finde frem til de interessenter, der vil blive mest påvirket af de foreslåede politiske foranstaltninger. EØSU opfordrer Kommissionen til i højere grad at rådføre sig med udvalget, når det udvikler høringsstrategier og identificerer de relevante målgrupper.

3.3.5.

EØSU bifalder Kommissionens intention om at informere interessenterne bedre om, hvordan deres bidrag bruges. En ordentlig tilbagemelding om, hvordan deres bidrag har dannet grundlag for beslutningsprocessen, er afgørende for at sikre befolkningens fortsatte tillid til og deltagelse i den politiske beslutningstagning.

3.3.6.

EØSU opfordrer Kommissionen til at svare på den anmodning, som udvalget for længe siden har fremsat, om at forklare, hvordan den helt konkret vægter bidrag, der modtages under offentlige høringer i forhold til, hvor repræsentative de er. I en tid med desinformation, massekampagner (f.eks. gennem de sociale medier) og brugen af botter får denne vægtning stadig større betydning.

3.4.   Konsekvensanalyser

3.4.1.

EØSU minder om sin udtalelse (8) om, hvordan man kan forbedre det europæiske konsekvensanalyseøkosystem.

3.4.2.

EØSU understreger, at Kommissionen pr. automatik bør understøtte ethvert lovgivningsforslag med en fuldt gennemarbejdet konsekvensanalyse. Hvis Kommissionen undlader at gøre dette, skal den i detaljer redegøre for årsagerne til sin beslutning og fremlægge al information og data, der underbygger og/eller understøtter forslaget.

3.4.3.

EØSU opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at leve op til deres forpligtelse i medfør af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (9) og gennemføre deres egne konsekvensanalyser af væsentlige ændringer under lovgivningsprocesserne, herunder af ændringer foretaget under trepartsforhandlinger. Udvalget foreslår, at Kommissionen og lovgiverne sammen med Udvalget for Forskriftskontrol udvikler et fælles sæt kriterier til at definere »væsentlig« og til lettere at kunne afgøre, hvornår ændringsforslag kræver yderligere konsekvensanalyse.

3.4.4.

EØSU minder om sin opfordring (10) til Kommissionen om at oprette en intelligent evalueringsmatrix, således at der kan foretages en dynamisk modellering af konsekvenserne af betydelige ændringer, som foreslås af medlovgiverne, ved at objektivere virkningerne af en række parametre og kvalitative data. I den henseende opfordrer EØSU til at iværksætte et pilotprojekt om intelligent modellering.

3.4.5.

EØSU finder resultaterne af 2020-årsrapporten (11) fra Udvalget for Forskriftskontrol om kvaliteten af Kommissionens konsekvensanalyser bekymrende, idet det fremgår, at Udvalget for Forskriftkontrol i 2020 udstedte langt færre positive udtalelser (12 % af alle udtalelser) og flere negative udtalelser (46 % af alle udtalelser). Videre står der, at den gennemsnitlige kvalitetsscore også var væsentligt lavere sammenlignet med de foregående år. I mange tilfælde skyldtes den lave kvalitet manglen på tilstrækkelig tid til at udarbejde konsekvensanalysen på grund af ambitiøse politiske tidsfrister for levering af Kommissionens nye prioriteter. EØSU opfordrer derfor kraftigt Kommissionen til at sætte realistiske tidsfrister for altid at give sine tjenestegrene mulighed for at udarbejde fuldt gennemarbejdede konsekvensanalyser.

3.4.6.

EØSU finder det bekymrende, at det i rapporten fra Udvalget for Forskriftskontrol konkluderes, at Kommissionens angivelse af valgmuligheder ofte ikke var fyldestgørende. De angivne valgmuligheder syntes ofte at fokusere på de foretrukne (politiske) valg uden at inkludere de alternative valgmuligheder, som havde opbakning fra de vigtigste interessentgrupper. I andre konsekvensanalyser blev centrale valgmuligheder udeladt, fordi nogle afdelinger mente, at de først havde brug for politisk vejledning. EØSU understreger, at formålet med konsekvensanalyser er at fremlægge dokumentation og analyse til brug for at træffe politiske beslutninger og ikke at retfærdiggøre Kommissionens foretrukne valg. EØSU opfordrer kraftigt Kommissionen til at afholde sig fra forudindtaget rapportering.

3.4.7.

EØSU glæder sig over Kommissionens intention om at »integrere De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling«, hvilket er i tråd med udvalgets tidligere opfordring (12), og indrette konsekvensanalyser således, at de understøtter »den dobbelte omstilling«. Ydermere påpeger udvalget, at konsekvensanalyser skal være en faktuel, evidensbaseret og politisk neutral øvelse, og konsekvensanalyseprocessen må ikke være rettet mod at retfærdiggøre et politisk foretrukket resultat og heller ikke erstatte de kompetente organers politiske beslutningstagning. Relevante konsekvenser må ikke rangordnes efter politiske præferencer, men skal altid analyseres på lige fod. EØSU vil være særligt opmærksom på den praktiske gennemførelse af denne mainstreaming under revisionen af værktøjskassen til bedre regulering, som det om nødvendigt vil behandle i en supplerende udtalelse.

3.4.8.

EØSU fremhæver behovet for systematisk at »tænke småt først« og gøre udstrakt anvendelse af »SMV-testen« i konsekvensanalyser. Udvalget minder Kommissionen om de 10 principper, der skal fungere som en rettesnor i den politiske beslutningstagning om SMV'er, som fastlagt i »Small Business Act« for Europa (SBA). Det understreger, at for SMV'er, og særligt for mikrovirksomheder, skal EU-lovgivningen være effektiv og nem at anvende. EØSU bifalder, at det af meddelelsen fremgår, at EU's SMV-repræsentant vil blive hørt i forbindelse med konsekvensanalysedrøftelser, og opfordrer SMV-repræsentanten til at indgå i en struktureret dialog og et struktureret samarbejde med nationale organisationer, der repræsenterer SMV-interesser. Endelig opfordrer EØSU Kommissionen til at begrænse byrderne for SMV'er, herunder mikrovirksomheder, og mere systematisk vurdere muligheden for mindre krævende ordninger, sådan som der lægges op til i værktøj nr. 22 i værktøjskassen for bedre regulering, uden at det må skade opfyldelsen af de i lovgivningen fastlagte mål eller etablerede normer og standarder. Dette kan ske ved hjælp af en individuel vurdering med henblik på at kortlægge, om alle SMV'er er berørt, eller om det kun gælder mikrovirksomheder.

3.4.9.

EØSU minder om sin tidligere udtalelse (13), hvor det udtaler, at konsekvensanalyser også kan og skal gennemføres systematisk for alle delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. Det minder Kommissionen om, at »blot fordi der er foretaget en konsekvensanalyse af den lovgivningsmæssige tekst, der ligger til grund for de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, betyder det ikke, at man kan undlade at gennemføre en konsekvensanalyse af de afledte retsakter. Hver individuel retsakt skal evalueres selvstændigt […]«.

3.4.10.

EØSU bifalder, at Kommissionen meddeler, at den vil integrere strategisk fremsynethed i den EU-politiske beslutningstagning, og henviser til sin egen udtalelse om emnet (14). Som repræsentant for en lang række synspunkter fra alle medlemsstater og som observatør i det europæiske strategi- og politikanalysesystem (ESPAS) kan EØSU nemt levere vigtigt input og vigtig information til fremsynsprocessen.

3.5.   Udvalget for Forskriftskontrol

3.5.1.

EØSU er meget tilfreds med det arbejde, som Udvalget for Forskriftskontrol gør for at sikre myndighedstilsyn. For at sikre at udvalget kan udfylde sit mandat fuldt ud, opfordrer EØSU Kommissionen til at sikre, at det har tilstrækkelige ressourcer og kompetencer til rådighed.

3.5.2.

EØSU påpeger, at Udvalget for Forskriftskontrol ikke formelt er uafhængigt. Fire ud af dets syv medlemmer er medlemmer af Kommissionen. For at sikre en bedre balance foreslår EØSU, at Udvalget for Forskriftskontrol bliver udvidet med endnu et eksternt medlem.

3.6.   Mindskelse af byrder og »én ind, én ud«-princippet

3.6.1.

EØSU konstaterer, at det er Kommissionens intention at begrænse strømmen af reguleringsomkostninger og -byrder som følge af ny lovgivning og at reducere unødvendige eksisterende omkostninger og byrder for borgerne, erhvervslivet og de offentlige myndigheder. I den anledning gentager udvalget sin opfordring til en kvalitativ tilgang til at supplere den kvantitative analyse, hvor også de forventede fordele af lovgivningen tages i betragtning (15). Udvalget har i en udtalelse anført (16), at »[r]eguleringsomkostningerne bør stå i et rimeligt forhold til den nytteværdi, de skaber«. EØSU understreger derfor, at proportionalitetsprincippet stadig er af afgørende betydning, når der indføres ny lovgivning. Herudover bør Kommissionen altid vurdere omkostningerne ved ikke at handle, f.eks. i relation til uddybningen af det indre marked samt sociale og miljømæssige udfordringer.

3.6.2.

Ligeledes understreger EØSU, at en mindskelse af byrderne ikke må føre til afharmonisering i det indre marked eller skabe et pres for deregulering. Mindskelse af byrderne må ikke undergrave de politiske mål, sænke EU's høje økonomiske, sociale og miljømæssige standarder eller forhindre vedtagelsen af nye initiativer, når disse skaber en klar merværdi. Men byrder skal mindskes, når de beviseligt ikke er nødvendige for at opnå det politiske mål.

3.6.3.

Med hensyn til »én ind, én ud«-princippet, hvorefter der for hver gang et lovforslag skaber nye byrder for borgere og virksomheder, skal fjernes en eksisterende byrde på EU-niveau inden for samme politikområde, finder EØSU det bekymrende, at meddelelsen trods Kommissionens udmeldinger om det modsatte ikke indeholder de nærmere operationelle og metodiske oplysninger vedrørende princippets anvendelse. Dette gør det vanskeligt for EØSU at kontrollere de mulige fordele og udfordringer forbundet med anvendelsen af »én ind, én ud«-princippet. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til at fremlægge disse nærmere oplysninger så hurtigt som muligt og forbeholder sig retten til at komme med en yderligere vurdering af metodologien bag »én ind, én ud«-princippet, når de foreligger.

3.6.4.

EØSU understreger, at selv om »én ind, én ud«-princippet kan være et værktøj til bedre regulering, må det ikke betragtes som et værktøj, der alene kan mindske byrderne. Det skal i stedet fungere som et supplement til og i synergi med de eksisterende EU-værktøjer til bedre regulering, herunder konsekvensanalyser, offentlige høringer, evalueringer og forskriftskontrol. EØSU glæder sig over Kommissionens forsikring om, at »én ind, én ud«-princippet ikke vil blive anvendt mekanisk eller baseret på på forhånd fastlagte talbaserede mål, men anvendt på grundlag af en konkret vurdering, hvor det afgøres, hvad præcist, der kan forenkles, strømlines eller fjernes under hensyntagen til fordelene ved den pågældende lovgivning. Udvalget vil være særlig opmærksom på, at Kommissionen omsætter denne forsikring til praksis. Udvalget fremhæver endvidere Fit for Future-platformen, som det er medlem af, og platformens rolle i at rådgive Kommissionen om forenkling af EU-lovgivningen og mindskelse af unødvendige byrder, idet det samtidig skal sikres, at EU's politikker er fremsynede og relevante set i lyset af de nye udfordringer, herunder den sociale, miljømæssige, geopolitiske, teknologiske og digitale udvikling.

3.6.5.

EØSU understreger, at implementeringen af »én ind, én ud«-princippet skal ses som en fælles indsats mellem institutionerne, der kræver et tæt samarbejde mellem alle EU's institutioner gennem hele lovgivningsprocessen. I overensstemmelse med punkt 3.4.3 i denne udtalelse opfordrer EØSU Europa-Parlamentet og Rådet til at sikre, at EU-lovgivningen når sine mål på den mest omkostningseffektive måde. Dette kræver et tæt samarbejde mellem lovgiverne og Kommissionen hele vejen gennem den politiske beslutningsproces, og at medlemsstaterne informerer Kommissionen om omkostningerne og fordelene ved EU-lovgivningen, efter at den er blevet gennemført.

3.6.6.

EØSU bifalder Kommissionens intentioner om i hver konsekvensanalyse at give et skøn over både de administrative omkostninger og de tilpasningsomkostninger, som det foreslåede tiltag vil medføre. Det noterer sig dog, at kun administrative omkostninger vil blive kompenseret af »én ind, én ud«-instrumentet, mens tilpasningsomkostninger skal kompenseres via andre instrumenter såsom genopretnings- og resiliensfaciliteten, fondene til samhørigheds- og landbrugspolitikken og mekanismen for retfærdig omstilling. Eftersom tilpasningsomkostninger kan udgøre en betydelig byrde for virksomheder og især for SMV'er og mikrovirksomheder, opfordrer udvalget Kommissionen til — tillige med omkostningsoverslag — at inkludere konkrete forslag til støtteforanstaltninger for virksomheder i deres tilpasning til og overholdelse af nye lovrammer og således, at de kan fastholde jobs og tilbyde uddannelse og omskoling for arbejdstagerne.

3.6.7.

EØSU bemærker, at det er Kommissionens intention automatisk at betragte 27 nationale lovgivninger som »ud«, når de erstattes med én harmoniseret ramme. Dette er udtryk for en mekanisk tilgang, som Kommissionen ellers hævder ikke at ville anvende. Harmonisering medfører ikke pr. automatik effektiviseringsgevinster. Virkningerne deraf må vurderes fra sag til sag. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til altid at træffe beslutninger om, hvad der skal »ud« på baggrund af en individuel cost-benefit-analyse.

3.6.8.

For så vidt angår fleksibiliteten i forbindelse med »én ind, én ud«-princippet beder EØSU Kommissionen om at redegøre for kriterierne for, hvordan den vil træffe afgørelse om fritagelser og »særlige omstændigheder« for handel.

3.6.9.

EØSU konstaterer, at »én ind, én ud«-princippet kun vil blive anvendt på initiativer, der er omfattet af Kommissionens årlige arbejdsprogram for 2022, hvilket udelukker de store politiske initiativer, som er blevet fremlagt i den første halvdel af Kommissionens mandatperiode. Kommissionen lever dermed ikke op til det løfte, som kommissionsformand Ursula von der Leyen formulerede i sit dokument om arbejdsmetoder (17) og i sine opgavebeskrivelser til kommissærerne, om, at kollegiet vil anvende »én ind, én ud«-princippet på hvert lovgivningsforslag, der skaber nye byrder.

3.6.10.

EØSU opfordrer Kommissionen til at etablere en passende rapporteringsramme vedrørende gennemførelsen af »én ind, én ud«-princippet for at sikre en ordentlig evaluering i de kommende år.

3.7.   Fit for Future-platformen

3.7.1.

EØSU hilser oprettelsen af Fit for Future-platformen (herefter benævnt »platformen«) velkommen. Udvalget minder om, at platformen har mandat i forhold til efterfølgende evaluering ikke forslag til ny lovgivning. Udvalget vil deltage aktivt i dette arbejde.

3.7.2.

EØSU påpeger, at indsendelser via hjemmesiden »Deltag i debatten: Forenkling!« fortsat skal bidrage til platformens årlige arbejdsprogram, selv om de ikke er omfattet af bilag II i Kommissionens arbejdsprogram. Herudover bør platformen fortsat kunne rådgive Kommissionen om horisontale arbejdsgange vedrørende bedre regulering.

3.7.3.

EØSU foreslår, at den person eller den organisation, som fremsender bidrag til platformen, modtager begrundet opfølgende feedback fra Kommissionen om, hvordan sagen er blevet behandlet.

3.8.   Efterfølgende overvågning og evalueringer

3.8.1.

EØSU er stærk tilhænger af »evaluering først« og opfordrer Kommissionen til at sikre, at det bliver anvendt systematisk.

3.8.2.

Udvalget glæder sig over det succesfulde samarbejde med Kommissionen om arbejdet med efterfølgende evalueringer, hvor dets medvirken har vist sig at være nyttigt med hensyn til at styrke Kommissionens evalueringer med input fra det organiserede civilsamfund. Udvalget opfordrer til en fortsat styrkelse af dette samarbejde. Det opfordrer også indtrængende til, at EØSU's evalueringer bliver inkluderet i det planlagte samlede dokumentationsregister — den fælles lovgivningsportal.

3.8.3.

Med hensyn til overvågning af gennemført EU-lovgivning advarer EØSU om, at overvågnings- og rapporteringsforpligtelser til at indsamle nødvendig information og data altid skal stå i et rimeligt forhold til udbyttet heraf og ikke må bebyrde borgere, virksomheder og offentlige myndigheder i unødvendigt omfang.

3.8.4.

EØSU noterer sig med bekymring resultaterne i rapporten fra Udvalget for Forskriftskontrol. Som rapporten udtrykker det, så afspejlede konklusionerne af evalueringen ikke de konstaterede problemstillinger korrekt. Udvalget for Forskriftskontrol udtrykte med jævne mellemrum bekymring for, at konklusionerne var selektive fortolkninger af dokumentationen eller ikke var klare nok med hensyn til svaghederne ved den indsamlede dokumentation. Dette er en afgørende svaghed, da det forhindrer evalueringen i at udfylde sin vigtigste funktion som en læringsproces. EØSU opfordrer kraftigt Kommissionen til at rapportere objektivt om EU-lovgivningens funktionsdygtighed.

3.8.5.

EØSU finder det bekymrende, at Kommissionens tjenestegrene ikke er forpligtet til at indsende en ny evalueringsrapport i tilfælde af en negativ udtalelse fra Udvalget for Forskriftskontrol. Udvalget foreslår, at man for evalueringer anvender den samme ordning som for konsekvensanalyser og forpligter Kommissionens tjenestegrene til at revidere rapporterne i tilfælde af en negativ første udtalelse med henblik på formelt at opnå en positiv udtalelse fra Udvalget for Forskriftskontrol.

3.9.   Gennemførelse og håndhævelse

3.9.1.

Vedrørende gennemførelse og håndhævelse henviser EØSU til anbefalingerne i sin udtalelse (18).

3.9.2.

EØSU bifalder Kommissionens langsigtede handlingsplan for bedre gennemførelse og håndhævelse af reglerne for det indre marked (19) og opfordrer til en hurtig gennemførelse af de foreslåede tiltag.

3.9.3.

EØSU gentager, at de fleste regelbyrder for borgerne og erhvervslivet fortsat skabes på nationalt niveau som følge af de nationale myndigheders procedure for og metode til omsætning af EU-lovgivningen og deres uhensigtsmæssige gennemførelse af denne. Hvis de nationale lovgivere bruger deres skønsbeføjelser og tilføjer krav på nationalt plan, bør dette ske på en gennemsigtig måde, og de bør give meddelelse herom til Kommissionen og andre nationale myndigheder med en redegørelse for årsagen hertil i overensstemmelse med deres forpligtelse i medfør af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning. Medlemsstaterne bør også være opmærksomme på de mulige konsekvenser for integriteten af det indre marked og for, at det kan fungere korrekt, når de tilføjer ekstra krav, og de bør om muligt undgå foranstaltninger, der skaber betydelige forstyrrelser og fragmentering.

3.9.4.

EØSU mener endvidere som anført i sine udtalelser (20), at forordninger principielt bør prioriteres frem for direktiver for at undgå uoverensstemmelser i lovrammerne i EU og for at understøtte integrationen af det indre marked. EØSU bemærker dog, at det eksisterende niveau for beskyttelse af borgere, forbrugere, arbejdstagere og miljøet ikke må blive lavere.

---

(1)  EUT C 13 af 15.1.2016, s. 192 og EUT C 262 af 25.7.2018, s. 22.

(2)  COM(2015) 215 final.

(3)  EUT C 487 af 28.12.2016, s. 51 og EUT C 262 af 25.7.2018, s. 22.

(4)  C(2017) 7810.

(5)  EUT C 383 af 17.11.2015, s. 57.

(6)  Refitplatformens udtalelse om henstilling XXII.4.a ved DIHK og XXII.4.b ved en borger om høringsmekanismerne for interessenter. Vedtagelsesdato: 7.6.2017.

(7)  Værktøjskassen til bedre regulering, Kommissionen (europa.eu).

(8)  EUT C 434 af 15.12.2017, s. 11.

(9)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1 (https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32016Q0512(01)&from=DA)

(10)  EUT C 14 af 15.1.2020, s. 72.

(11)  https://ec.europa.eu/info/sites/default/files/rsb_report_2020_en_0.pdf.

(12)  EUT C 14 af 15.1.2020, s. 72.

(13)  EUT C 262 af 25.7.2018, s. 22.

(14)  EUT C 220 af 9.6.2021, s. 67.

(15)  EUT C 434 af 15.12.2017, s. 11.

(16)  EUT C 487 af 28.12.2016, s. 51.

(17)  P(2019) 2.

(18)  EUT C 262 af 25.7.2018, s. 22.

(19)  https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52020DC0094&rid=1.

(20)  EUT C 18 af 19.1.2011, s. 95.