TOLD og FLEGT

Gennemførelsesvejledning

Offentligt resumé

(2020/C 20/01)

Ansvarsfraskrivelse Dette dokument stilles til rådighed som en tjeneste til berørte parter. Det er en ikkebindende vejledning og repræsenterer ikke Den Europæiske Unions officielle holdning, ligesom den ikke kan anvendes som juridisk rådgivning.

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

2

2.

Import af FLEGT-træ og -træprodukter — grundlæggende principper

2

3.

Anbefalinger til samarbejde mellem myndighederne

4

3.1.

Teknisk bistand til personale og tjenester med ansvar for kontrol af forsendelser

5

3.2.

Kommunikation mellem myndighederne under kontrollen

6

3.3.

CITES- og FLEGT-træ

6

3.4.

Handelsvarer og varer, der ikke er bestemt til erhvervsmæssig brug

6

3.5.

Kontrol i forbindelse med forenklede toldprocedurer

7

3.6.

Håndtering af licenser i forbindelse med opdelte forsendelser

7

3.7.

Eksporterende partnerland

8

3.8.

Kontrol af FLEGT-licenser

8

3.9.

Bortskaffelse af tilbageholdt træ

8

Bilag I — Ordliste

9

Bilag II — Retsgrundlag

12

Bilag III — Kommunikation

14

1.   Indledning

Ulovlig skovhugst er et verdensomspændende problem med betydelige negative økonomiske, miljømæssige og sociale følger. Med udgangspunkt i handlingsplanen for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT) (1) har Den Europæiske Union (EU) vedtaget FLEGT-lovgivning (2), ved hvilken der indføres en FLEGT-licensordning for import af træ og træprodukter til EU. Med den retlige ramme indføres et kontrolsystem for træ og træprodukter, der eksporteres af lande uden for EU, som har indgået en frivillig partnerskabsaftale (VPA) med EU. Træprodukter, der eksporteres af VPA-partnerskabslande, skal være omfattet af en FLEGT-licens, som udstedes af partnerlandet, og som garanterer træproduktets lovlighed (dvs. at det er fremstillet af indenlandsk træ, der er lovligt fældet, eller træ, der er lovligt fældet i et tredjeland og importeret til partnerlandet i overensstemmelse med nationale love i partnerlandet). For at sikre FLEGT-licensordningens effektivitet må toldmyndigheder ikke frigive træprodukter, der er underlagt ordningen, til fri omsætning, medmindre de er omfattet af en FLEGT-licens, som er godkendt af den kompetente myndighed i medlemsstaten.

Hovedformålet med disse retningslinjer er at hjælpe toldmyndighederne og de kompetente FLEGT-myndigheder med effektivt at udføre deres opgaver i overensstemmelse med FLEGT-lovgivningen2, som indfører en FLEGT-licensordning for import af træ og træprodukter til EU og gennemførelsesbestemmelser hertil. Der sigtes navnlig mod at etablere en fælles tilgang til harmonisering af gennemførelsen ved at:

—	fastlægge en hensigtsmæssig, anbefalet og, når det er muligt, samlet tilgang til toldmyndighedernes og de kompetente FLEGT-myndigheders gennemførelse af FLEGT-lovgivningen

—	give anbefalinger til øget samarbejde mellem toldmyndighederne og de kompetente myndigheder.

Dokumentet er derfor opbygget således:

1.	Indledning, hvor dokumentet præsenteres

2.	Import af FLEGT-træ — grundlæggende principper, hvor importforløbet beskrives

3.	Anbefaling om samarbejde mellem myndigheder, hvor det foreslås at indgå nationale aftaler, der ses nærmere på specifikke problemer, og der gives eksempler

4.	Bilag I, II og III, der indeholder terminologien og retsgrundlaget.

Disse retningslinjer blev udarbejdet, før den første partnerskabsaftale trådte i kraft, med henblik på at give toldmyndighederne den fornødne vejledning i deres nye opgaver allerede fra starten. Retningslinjerne er nu ajourført på grundlag af de praktiske erfaringer fra gennemførelsen af den første FLEGT-licensordning med Indonesien, som trådte i kraft den 15. november 2016.

Retningslinjerne vil eventuelt blive revideret på grundlag af yderligere praktiske erfaringer fra andre partnerlandes anvendelse af FLEGT-licensordningen og eventuelle ændringer i retsgrundlaget. Retningslinjerne er udarbejdet i samarbejde med medlemsstaternes sagkyndige i toldmyndighederne og de kompetente myndigheder og bør ikke anses for obligatoriske.

2.   Import af FLEGT-træ og -træprodukter — grundlæggende principper

FLEGT er baseret på en omfattende ramme, der på den ene side omfatter frivillige partnerskabsaftaler mellem EU og partnerlande om retshåndhævelse og god forvaltningspraksis på skovbrugsområdet samt handel med træ og træprodukter og på den anden side FLEGT-lovgivningen (FLEGT-forordningen og FLEGT-gennemførelsesforordningen), som fastsætter reglerne for import til EU af træ og træprodukter fra partnerlande. I overensstemmelse med denne ramme tillades import til EU af træprodukter, der er eksporteret fra partnerlande, kun, hvis de er omfattet af en FLEGT-licens, der er udstedt af den licensudstedende myndighed i det partnerland, der attesterer deres lovlighed. Toldmyndighederne skal kontrollere, at en forsendelse af træ og træprodukter fra et partnerland er omfattet af en gyldig FLEGT-licens, når produkterne angives til overgang til fri omsætning. Når FLEGT-træ er bragt i omsætning, formodes det at være i overensstemmelse med EU's forordning om træ og træprodukter (3).

Med hensyn til de omfattede produkter er der fastsat en central liste over produkter i FLEGT-forordningens bilag II, som gælder for alle partnerskabsaftaler, og yderligere produkter er desuden fastsat i hver partnerskabsaftale. FLEGT-forordningens bilag III omfatter partnerlandene og deres respektive omfattede produkter — i øjeblikket kun Indonesien — således at der er tilstrækkelig retlig klarhed med hensyn til de FLEGT-produkter fra hvert partnerland, for hvilke toldmyndighederne skal bekræfte, at der er udstedt en FLEGT-licens. Der skal ikke forelægges en FLEGT-licens for varer, som ikke er bestemt til erhvervsmæssig brug, produkter omfattet af CITES (4)-dokumenter samt træ og træprodukter i transit gennem et partnerland.

Når der indføres varer i Unionens toldområde, skal importøren indgive en toldangivelse og i den forbindelse vælge mellem forskellige toldprocedurer, som er udformet til at håndtere specifikke økonomiske behov. I FLEGT-lovgivningen er import defineret som »overgang til fri omsætning« og omfatter bl.a. betaling af toldafgifter, eventuelt punktafgifter og moms af varerne. Klareren skal også opfylde de eventuelle krav til de angivne varer, f.eks. kravet om at forelægge en FLEGT-licens for træ eller træprodukter. Så snart afgifterne er opkrævet, og der er dokumentation for, at alle de øvrige betingelser for import af varen er opfyldt, frigiver toldmyndighederne varerne. Varerne ændrer status fra »varer fra tredjelande« til »EU-varer« og kan bringes i omsætning på det indre marked med forbehold af eventuel anden gældende lovgivning.

Angivelsen til overgang til fri omsætning skal ikke nødvendigvis indgives på det toldsted, hvor træet ankommer til EU. Der findes også procedurer for oplagring, bearbejdning eller transport af varer under toldtilsyn. Hvis varerne transporteres mellem medlemsstater i EU, kan toldangivelsen til overgang til fri omsætning indgives hos toldmyndighederne på bestemmelsesstedet. Den eneste toldprocedure, hvor en FLEGT-licens skal forelægges, er overgang til fri omsætning (5).

Når FLEGT-træ overgår til fri omsætning i en bestemt medlemsstat, skal toldmyndighederne sikre sig, at FLEGT-licensen er blevet godkendt (6) af den kompetente myndighed i denne medlemsstat. I modsat fald må toldmyndighederne ikke frigive træet. Der kan fastsættes nationale procedurer for, hvordan dette sikres i praksis, men FLEGT-lovgivningen indeholder følgende grundprincipper:

—	Toldmyndighederne kan identificere FLEGT-træ på basis af afsendelseslandet eller varekoden i henhold til det harmoniserede system (op til seks cifre). Dette vil fremgå af FLEGT-forordningens bilag I, II og III, som ajourføres, og indføres efterfølgende i Taric (7).

—

Produkter omhandlet i bilag A, B og C i EU-forordningen om beskyttelse af vilde dyr og planter (8) (CITES (9)) er fritaget for FLEGT-formaliteterne i forbindelse med import. Andre relevante undtagelser er varer, som ikke er bestemt til erhvervsmæssig brug, og produkter, der har været i transit i et partnerland under toldtilsyn. De frivillige partnerskabsaftaler kan indeholde et bilag IB med varer, der ikke må eksporteres fra partnerlandet, og som derfor ikke må tildeles en FLEGT-licens og følgelig ikke må importeres til EU.

—

FLEGT-licensen skal forelægges for de kompetente myndigheder i den samme medlemsstat, som toldangivelsen om overgang til fri omsætning indgives til. FLEGT-licensen kan forelægges på forhånd og senest på det tidspunkt, hvor toldangivelsen indgives. De kompetente myndigheder oplyses siden om de toldangivelser, der svarer til hver FLEGT-licens.

—	De kompetente myndigheder verificerer FLEGT-licensen og meddeler toldmyndighederne deres eventuelle godkendelse.

—	Europa-Kommissionen fremsender med henblik på kontrollen et prøveeksemplar af licensen og andre oplysninger om den licensudstedende myndighed.

—	Der kan foretages yderligere kontrol af FLEGT-licensen og forsendelsen. Toldmyndighederne og de kompetente myndigheder bør samarbejde tæt og fordele opgaverne mellem sig.

—	De kompetente myndigheder kan anmode den licensudstedende myndighed om yderligere oplysninger efter de procedurer, der er beskrevet i hver partnerskabsaftale.

—	I betragtning af træprodukternes karakter må varens vægt eller mængde ved import afvige med op til 10 % fra det, der er angivet i FLEGT-licensen.

—	Importøren afholder eventuelle omkostninger i forbindelse med kontrollen, medmindre medlemsstaten bestemmer andet.

—	Der skal henvises til FLEGT-licensen i rubrik 44 i det administrative enhedsdokument, som toldmyndighederne anvender i forbindelse med frigivelse af en vare til fri omsætning. Her angives kodenr. C690 for FLEGT-licenser og licensnummeret på den pågældende forsendelse.

—

FLEGT-licenserne kan enten være papirbaserede eller elektroniske, og myndighederne kan om nødvendigt anmode om en oversættelse, som importøren afholder udgifterne til. Ved papirbaserede FLEGT-licenser kan der ifølge FLEGT-gennemførelsesforordningen og partnerskabsaftalerne indgives en kopi til de europæiske toldmyndigheder. Denne kopi har til formål at lette kommunikationen med eller mellem myndighederne og skal forelægges toldmyndighederne.

—

Toldmyndighederne kan suspendere frigivelsen til fri omsætning, hvis der er mistanke om, at FLEGT-licensen ikke er gyldig. Hvis bestemmelserne i FLEGT-lovgivningen overtrædes, skal den kompetente myndighed handle i overensstemmelse med den gældende nationale lovgivning (og de gældende bestemmelser i partnerskabsaftalen, hvilket kan kræve omgående kommunikation med partnerlandet).

—	For at opfylde rapporteringsforpligtelserne skal der føres et register over modtagne FLEGT-licenser og relaterede toldangivelser samt relevante oplysninger om forsendelser, der ikke opfylder kravene. Europa-Kommissionen skal stille en model til årsrapporterne til rådighed.

—	De kompetente myndigheder skal give den udpegede uafhængige kontrolinstans (10) adgang til relevante dokumenter og oplysninger, inden for grænserne af den relevante nationale ret, med henblik på at krydstjekke oplysningerne fra den licensudstedende myndighed og revidere EU's kontrolprocedurer.

3.   Anbefalinger til samarbejde mellem myndighederne

Hvis toldmyndighederne ikke er de kompetente myndigheder, er samarbejde og kommunikation mellem myndighederne et afgørende element i gennemførelsen af grænsekontrollen under FLEGT-lovgivningen.

FLEGT-lovgivningen beskriver flere former for samarbejde, bl.a. meddelelse om godkendte FLEGT-licenser (11), uddelegering af funktioner til toldmyndighederne (12), koordinering af kontrolprocedurer (13) eller elektronisk dataudveksling (14).

For at sikre en korrekt gennemførelse og ensartet tilgang anbefales det, at samarbejdet mellem toldmyndighederne og de kompetente myndigheder — og, når det er relevant, med andre myndigheder med kompetencer på relaterede områder — baseres på formelle nationale aftaler.

Ideelt set bør følgende fremgangsmåde følges ved indgåelsen af nationale aftaler og udviklingen af operationelle procedurer:

—	indgåelse af aftaler mellem toldmyndighederne og de kompetente myndigheder (15) på strategisk og ledelsesmæssigt niveau og med hensyn til operationel ekspertise

—	fastsættelse af en hensigtsmæssig tilgang og af det formelle layout for at sikre, at aftalerne indgås på behørig vis

—

fastlæggelse af de elementer af aftalen (nationale referencerammer), som det dybere samarbejde mellem toldmyndighederne og de kompetente myndigheder baseres på. Disse nationale referencerammer bør tage udgangspunkt i anbefalingerne i disse retningslinjer og tage hensyn til særlige bestemmelser i den nationale lovgivning og/eller administrative struktur

—	aftalernes gennemførelse i praktiske operationelle procedurer, der gennemføres som led i kontrollen.

Følgende elementer bør medtages i de nationale samarbejdsaftaler:

—

Øget samarbejde, herunder betingelserne for et effektivt samarbejde på lang sigt: — regelmæssige møder mellem toldmyndighederne og de kompetente myndigheder på det relevante strategiske, ledelsesmæssige og operationelle niveau med vedtagne referencerammer — tidlig kommunikation mellem toldmyndighederne og de kompetente myndigheder vedrørende kommende politiske og lovgivningsmæssige forslag, der berører begge parter — samarbejde om en tidlig reaktionsordning til at håndtere nyopståede situationer, nye former for overtrædelser eller økonomiske operatører, der er forbundet med høj risiko — muligheder for teknisk bistand til personale og tjenester med ansvar for godkendelse og kontrol.

—

Opgavefordeling: fordeling af roller, opgaver og ansvar i forbindelse med de kontroller, der skal foretages af toldmyndighederne og/eller de kompetente myndigheder, idet der tages hensyn til nationale strukturer og lokale forhold. De opgaver, der skal fordeles, bør i det mindste omfatte: — yderligere kontrol af FLEGT-licensen — yderligere kontrol af forsendelsen — lagring og indhentning af oplysninger med henblik på at opfylde registrerings (16)- og rapporteringsforpligtelserne (17).

—

Kommunikation mellem myndighederne: — lister over kontaktpunkter hos både toldmyndighederne og de kompetente myndigheder, herunder en revisionsbestemmelse for at sikre regelmæssig ajourføring — midler og procedurer til kommunikation mellem toldmyndighederne og de kompetente myndigheder vedrørende godkendelse af licenser, kontrol og resultater af eventuel yderligere kontrol — betingelser for udveksling af informationer i forbindelse med risikoforvaltning, herunder gensidig feedback og et pålideligt informationsnetværk — klare bestemmelser om, hvilke oplysninger (herunder persondata) der kan udveksles mellem toldmyndighederne og de kompetente myndigheder, og på hvilke betingelser.

—

Gennemførelse og håndhævelse: — fælles udvikling og fordeling af operationelle procedurer med klare instrukser til personalet, navnlig med hensyn til godkendelse og kontrol — aftaler om ensartet fortolkning eller gennemførelse i særtilfælde, f.eks. i forbindelse med FLEGT-forsendelser, der også er omfattet af CITES, der importeres under forenklede procedurer, der har en anden oprindelse end eksportlandet, der består af varer, der ikke er bestemt til erhvervsmæssig brug, eller der ikke er i overensstemmelse med licensen (se yderligere forklaringer nedenfor) — fælles instrukser og oplysninger til økonomiske operatører og klarerere — gensidig uddannelse af ansvarshavende personale og fælles uddannelseskurser — periodisk udveksling af importoplysninger med henblik på at afdække uoverensstemmelser — håndhævelsesprojekter eller fælles tiltag med en aftalt referenceramme — klare procedurer for bortskaffelse af tilbageholdte forsendelser, herunder omkostninger i forbindelse med oplagring — foranstaltninger til at håndtere papirlicenser og undgå ulovlig genanvendelse af licenser.

De følgende sider indeholder yderligere anbefalinger vedrørende ovennævnte elementer.

3.1.   Teknisk bistand til personale og tjenester med ansvar for kontrol af forsendelser

Når toldmyndighederne har ansvaret for at kontrollere forsendelsen, anbefales det, at den nationale aftale omfatter betingelser for, at de kompetente myndigheder yder teknisk bistand på flere niveauer:

—	uddannelse og vejledning i tekniske aspekter (f.eks. mål for og identifikation af arter)

—	teknisk input til udviklingen af operationelle kontrolprocedurer (instrukser, tjeklister, formularer, sammenligningstabeller osv.)

—	teknisk bistand ved kontrol på stedet

—	laboratorieundersøgelser, hvis det er muligt, eller oplysninger om pålidelige tjenester

—	kontaktoplysninger (navne, e-mailadresser, telefonnumre) på den tekniske bistand i partnerlandet

Det anbefales at inkludere udveksling af oplysninger, uddannelse og ressourcer mellem myndighederne i en medlemsstat eller forskellige medlemsstater og stille ekspertise og laboratorietjenester til rådighed. Det anbefales også at involvere partnerlandene i processen, så de kan udbrede kendskabet til deres produkter, yde ekspertise og levere træprøver til laboratorieanalyser.

3.2.   Kommunikation mellem myndighederne under kontrollen

Det er nødvendigt, at medlemsstaterne etablerer passende kommunikationskanaler mellem de kompetente myndigheder og toldmyndighederne. Det skal sikre dels, at toldmyndighederne hurtigt kan vide, om en FLEGT-licens er godkendt (eller ej) af den kompetente myndighed, og dels at der udveksles andre oplysninger i forbindelse med kontrollen. Det anbefales, at de nationale myndigheder indfører kommunikationsredskaber og -procedurer i henhold til deres egne strukturer, og at de i det mindste sørger for følgende:

—

Oplysningerne skal så hurtigt som muligt efter den kompetente myndigheds godkendelse af FLEGT-licensen være tilgængelige for toldmyndighederne. En negativ beslutning kan også stilles til rådighed for toldmyndighederne, og kommunikationssystemet kan omfatte de sager, hvor de kompetente myndigheder ikke godkender en FLEGT-licens.

—	Disse oplysninger kan ledsages af andre elementer afhængigt af opgavefordelingen på nationalt plan, f.eks. anmodning om yderligere kontrol af licenserne eller forsendelserne, særlige forhold, som toldmyndigheden bør undersøge, eller relevante oplysninger vedrørende risikoprofilen.

—	Toldmyndighederne kan under toldkontrollen have behov for at underrette eller konsultere de kompetente myndigheder, hvis de har mistanke om, at en FLEGT-licens ikke er gyldig eller ikke hører til forsendelsen.

—	Registreringen af toldangivelser vedrørende trævarer omfattet af FLEGT og relevante oplysninger om forsendelser, der ikke opfylder kravene, skal deles for at opfylde rapporteringsforpligtelserne.

—	Kommunikationskanalerne bør være robuste og sikre.

—	Når kommunikationen vedrører papirlicenser, herunder en eventuel kopi til toldmyndighederne, bør der være klare procedurer for at undgå ulovlig genanvendelse af FLEGT-licenser.

3.3.   CITES- og FLEGT-træ

Ifølge FLEGT-forordningen og de eksisterende partnerskabsaftaler er træ og træprodukter, som er omfattet af EU-forordningen om beskyttelse af vilde dyr og planter (bilag A, B og C, men ikke bilag D), ikke underlagt proceduren for FLEGT-licenser ved EU's grænser. Ikke desto mindre anvender de eksisterende partnerskabsaftaler også deres FLEGT-systemer til verifikation af lovlighed for træprodukter på CITES-arter, og nogle CITES-træforsendelser kan derfor i praksis være omfattet af både en CITES-importtilladelse (bilag A og B) eller en CITES-importmeddelelse (bilag C) og en FLEGT-licens, som det er tilfældet for Indonesien.

Det anbefales, at de kompetente myndigheder underrettes i tilfælde, hvor der forelægges en FLEGT-licens for CITES-træ og -træprodukter. Toldmyndighederne kan også indberette uregelmæssigheder (f.eks. tvivl med hensyn til overholdelsen af CITES-anmærkninger for træarter, oprindelsen af arter fra naturen/plantager osv.) vedrørende CITES-kravene til træ og træprodukter fra partnerlandene til de kompetente myndigheder med henblik på revisionen af CITES-bestemmelserne, jf. FLEGT-forordningens artikel 4, stk. 3.

Hvis en FLEGT-licens er tilgængelig for toldmyndighederne eller de kompetente myndigheder, bør uregelmæssigheder vedrørende FLEGT-licensen føre til yderligere kontrol med henblik på CITES-overensstemmelse.

3.4.   Handelsvarer og varer, der ikke er bestemt til erhvervsmæssig brug

Træprodukter af ikke-kommerciel karakter er ikke omfattet af anvendelsesområdet for FLEGT-forordningen (18) og skal derfor ikke være omfattet af en FLEGT-licens, når de importeres til EU. Efterhånden som personer og varer bliver mere mobile på alle niveauer, er det stadig vigtigere at sondre mellem handelsvarer og varer, der ikke er bestemt til erhvervsmæssig brug. Rejsende, tjenesteudbydere, personer, der skifter bopæl, eller forbrugere, der køber via fjernsalg med direkte levering med post- eller kurertjenester, er alle eksempler på situationer, hvor toldmyndighederne eventuelt skal håndtere trævarer, der kommer fra partnerlande.

I FLEGT-forordningen henvises der til definitionen af varer, der ikke er bestemt til erhvervsmæssig brug, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (19). I forbindelse med FLEGT er disse varer således trævarer, der opfylder følgende betingelser:

der er tale om lejlighedsvis indførsel med henblik på overgang til fri omsætning,

og

varernes art og mængde angiver, at de er bestemt til personlig, privat brug for modtagerne eller deres familie eller for de personer, der medbringer dem,

eller varerne skal tydeligvis bruges som gaver.

Det anbefales, at toldmyndighederne underretter de kompetente myndigheder i medlemsstaten om de kriterier, der anvendes til at vurdere træprodukternes kommercielle eller ikkekommercielle natur, og også underretter de økonomiske operatører og andre interessenter, for så vidt dette er muligt.

Emballagematerialer, som kan være omfattet af partnerskabsaftaler under pos. 4415 i den kombinerede nomenklatur, er dog ikke omfattet af anvendelsesområdet for FLEGT-forordningen og bør ikke være underlagt FLEGT-kontrol ved import, hvis de udelukkende anvendes til at opbevare, beskytte eller holde andre varer. Denne fortolkning bør sammenholdes med fortolkningen af bestemmelse 5a og 5b i den kombinerede nomenklatur (20).

3.5.   Kontrol i forbindelse med forenklede toldprocedurer

Toldmyndighederne kan udstede en bevilling til forenklede procedurer til en økonomisk operatør, hvis denne anmoder herom og opfylder visse betingelser og kriterier. Den økonomiske operatør skal således opfylde forenklede formaliteter i forbindelse med toldangivelser og toldbehandlingen, når han importerer eller eksporterer til/fra EU. Anvendelsen af de forenklede procedurer ved import af FLEGT-træ bør ikke hindre en effektiv gennemførelse af FLEGT-lovgivningen. Der bør tages højde for følgende anbefalinger i forbindelse med udstedelse af bevillinger til forenklede procedurer til trævirksomheder:

—	Når toldmyndighederne modtager en anmodning om behandling efter forenklede procedurer, som kan omfatte FLEGT-træ, kan de kompetente myndigheder afgive en udtalelse, inden bevillingen udstedes.

—

Bevillingen skal være betinget af, at FLEGT-bestemmelserne overholdes fuldt ud, og at der kan foretages de nødvendige kontroller, og skal derfor indeholde klare bestemmelser om følgende: — Inden FLEGT-træ, som er omfattet af FLEGT-forordningen, kan overgå til fri omsætning, skal FLEGT-licensen godkendes af den kompetente myndighed. — Toldmyndighederne skal have mulighed for at foretage toldkontrol, inden træet frigives. — Hvis FLEGT-træ frigives, før de kompetente myndigheder har godkendt FLEGT-licensen, er det en overtrædelse af FLEGT-lovgivningen. Sagen skal anmeldes til de kompetente myndigheder, som skal træffe foranstaltninger i henhold til den nationale lovgivning. Bevillingen til forenklede procedurer bør revurderes med henblik på at sikre, at betingelserne for udstedelsen stadig er opfyldt.

—	Eksisterende bevillinger bør revurderes og om nødvendigt tilpasses ovenstående anbefalinger.

3.6.   Håndtering af licenser i forbindelse med opdelte forsendelser

I overensstemmelse med definitionen af »forsendelse« (21) i FLEGT-gennemførelsesforordningen kan en enkelt FLEGT-licens kun forelægges ét toldsted i EU og bør — for at lette toldbehandlingen — svare til en enkelt toldangivelse.

For at undgå, at træprodukter, der er omfattet af én enkelt FLEGT-licens, opdeles i flere toldangivelser, eller at de forelægges flere toldsteder i EU, skal FLEGT-licensen, så vidt det er muligt på udstedelsestidspunktet, være knyttet til den mængde træprodukter, der er sendt samtidig og frembydes samtidig på ét enkelt toldsted med henblik på overgang til fri omsætning. Det anbefales, at toldmyndighederne og de kompetente myndigheder øger opmærksomheden på dette blandt de økonomiske operatører og andre interessenter, for så vidt dette er muligt.

Hvis en forsendelse, der er omfattet af én enkelt FLEGT-licens, opdeles, bør toldmyndighederne underrette de kompetente myndigheder om uregelmæssighederne mellem de varer, der frembydes for toldmyndighederne, og FLEGT-licensen. Toldmyndighederne bør ikke frigive varerne, medmindre de kompetente myndigheder bekræfter, at der foreligger en godkendt FLEGT-licens (eventuelt et korrigeret eksemplar) sammen med de angivne varer. Dette kræver et tæt samarbejde mellem myndighederne og klare procedurer. Hvis varerne angives i mere end én medlemsstat, bør de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor varerne er angivet, kommunikere med hinanden for at kontrollere ægtheden og gyldigheden af FLEGT-licensen samt nøjagtigheden af mængder, arter osv., når den samme FLEGT-licens forelægges.

3.7.   Eksporterende partnerland

FLEGT-lovgivningen definerer eksport som den fysiske afgang af træprodukter fra et partnerlands geografiske område til indførsel i Unionen. Det eksporterende partnerland anføres derfor som afsendelsesland i rubrik 15 i det administrative enhedsdokument. Dette kan være det samme som oprindelseslandet (rubrik 16 i det administrative enhedsdokument): Hvis træet f.eks. er fældet i Indonesien og forarbejdet i Indonesien, er oprindelseslandet Indonesien. Hvis træet er importeret til Indonesien fra et andet land og forarbejdet i Indonesien, men fremstillingen ikke er tilstrækkelig omfattende til at tillægge de færdige varer indonesisk oprindelse, er oprindelseslandet ikke Indonesien.

Træ i transit er udelukket fra FLEGT-forordningens anvendelsesområde og kravene i partnerskabsaftaler. I den forbindelse definerer partnerskabsaftalerne produkter i transit som produkter med oprindelse i et andet tredjeland, som er i transit og forlader partnerlandet under toldtilsyn og stadig har samme oprindelsesland (22).

Selv om FLEGT-forordningen ikke tager højde for undtagelsen for træprodukter i transit i partnerlande, kan det dog udledes på baggrund af formålet og logikken i partneraftalerne (23), at der i transittilfældene nævnt ovenfor ikke skal forelægges en FLEGT-licens ved overgang til fri omsætning af produkter i EU. Toldmyndighederne skal dog forelægges gyldig dokumentation for transitten i partnerlandet (24). Toldmyndighederne bør indføre klare procedurer for håndteringen af denne undtagelse og øge opmærksomheden blandt de økonomiske operatører og andre interessenter, for så vidt dette er muligt.

3.8.   Kontrol af FLEGT-licenser

De kompetente myndigheder har ansvaret for at kontrollere gyldigheden af en FLEGT-licens. Toldmyndighederne kan i henhold til national lovgivning og procedurer tildeles kontrolopgaver.

Gyldigheden af en licens bestemmes ud fra tre punkter:

—	autenticitet: licensen er udstedt og godkendt af den licensudstedende myndighed i partnerlandet

—	gyldighed: licensen er forelagt de kompetente myndigheder inden dens udløb

—	nøjagtighed: licensen svarer til forsendelsen og de øvrige ledsagedokumenter med hensyn til alle enkeltheder deri, f.eks. mængde, betegnelse, HS-position osv. Det kan kræves, at toldmyndighederne bidrager til kontrollen.

Myndighederne bør fastlægge klare procedurer og kriterier for kontrollen af overensstemmelsen mellem licensen og forsendelsen med det formål at fastlægge de elementer af FLEGT-licensen, der kan sammenlignes med oplysningerne i toldangivelsen eller andre relevante dokumenter. Det anbefales også at underrette de økonomiske operatører og andre interessenter om disse kriterier, så de har lettere ved at opfylde dem.

3.9.   Bortskaffelse af tilbageholdt træ

Ifølge FLEGT-lovgivningen kan toldmyndighederne suspendere frigivelsen eller tilbageholde træprodukter, hvis de har mistanke om, at licensen er ugyldig. Hvis de kompetente myndigheder fastslår, at det er tilfældet, skal de træffe foranstaltninger i overensstemmelse med den gældende nationale lovgivning.

I tilfælde af manglende overholdelse bør myndighederne følge gældende lovgivning og procedurer, herunder toldforskrifterne (25), eftersom varerne har status som tredjelandsvarer. De nationale aftaler om de aspekter, der ikke er klart beskrevet i den gældende lovgivning eller de eksisterende procedurer, bør imidlertid indeholde klare bestemmelser om det videre forløb efter en overtrædelse, navnlig hvad angår bortskaffelse af varerne.

---

(1)  Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om en EU-handlingsplan for skovbruget.

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005 (EUT L 347 af 30.12.2005, s. 1) om indførelse af en FLEGT-licensordning for import af træ til Det Europæiske Fællesskab og Kommissionens forordning (EF) nr. 1024/2008 (EUT L 277 af 18.10.2008, s. 23) om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 (EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23).

(4)  Konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter. For Indonesien bør det bemærkes, at arter på CITES-listerne også er omfattet af det indonesiske system til verifikation af lovlighed for træprodukter (TLAS), og at der kræves en gyldig FLEGT-licens for eksport af sådanne træprodukter.

(5)  Artikel 5 i forordning (EF) nr. 2173/2005.

(6)  I FLEGT-lovgivningen anvendes udtrykket »acceptere«. I dette dokument anvendes imidlertid »godkende«, fordi det bedre beskriver de kompetente myndigheders rolle i forbindelse med kontrollen af FLEGT-licenser.

(7)  EU's online integrerede toldtarif, som er baseret på Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).

(8)  Rådets forordning (EF) nr. 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed (EFT L 61 af 3.3.1997), som ændret ved Kommissionens forordning (EU) 2017/160 af 20. januar 2017 (EUT L 27 af 1.2.2017, s. 1).

(9)  Konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter.

(10)  Ekstern overvågning, jf. FLEGT-forordningens artikel 5, stk. 3.

(11)  FLEGT-gennemførelsesforordningens artikel 6, stk. 2 (Kommissionens forordning (EF) nr. 1024/2008).

(12)  FLEGT-gennemførelsesforordningens artikel 12 (Kommissionens forordning (EF) nr. 1024/2008).

(13)  FLEGT-gennemførelsesforordningens artikel 13 (Kommissionens forordning (EF) nr. 1024/2008).

(14)  FLEGT-gennemførelsesforordningens artikel 14, stk. 2 (Kommissionens forordning (EF) nr. 1024/2008).

(15)  Liste over kompetente myndigheder: ec.europa.eu/environment/forests/pdf/list_competent_authorities_flegt.pdf.

(16)  FLEGT-forordningens artikel 5, stk. 1 (Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005).

(17)  FLEGT-forordningens artikel 8, stk. 1 (Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005).

(18)  Artikel 2, stk. 9, i Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005.

(19)  Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1).

(20)  Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).

(21)  I henhold til artikel 2, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1024/2008 forstås ved »forsendelse« en mængde trævarer, jf. bilag II og III i forordning (EF) nr. 2173/2005, som er omfattet af en FLEGT-licens og afsendt fra et partnerland af en afsender eller speditør, og som ved toldkontrollen angives til overgang til fri omsætning.

(22)  Se f.eks. artikel 1, litra b), i partnerskabsaftalen med Cameroon.

(23)  Dette gælder for partnerlande med en operationel FLEGT-licensordning.

(24)  Se artikel 43 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 af 28. juli 2015 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 1).

(25)  Se artikel 197-200 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 og artikel 248-250 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447.