EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 9.12.2020

COM(2020) 791 final

2020/0350(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EU) 2018/1862 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området politisamarbejde og strafferetligt samarbejde for så vidt angår Europols indlæsning af indberetninger

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Kriminalitet og terrorisme foregår på tværs af grænserne, idet kriminelle og terrorister udnytter fordelene ved globalisering og mobilitet. De oplysninger, som tredjelande deler med EU om kriminelle aktiviteter og terrorvirksomhed, er derfor i stigende grad relevante for EU's indre sikkerhed, ved EU's ydre grænser og inden for Unionens område. I dag er der dog grænser for udveksling af oplysninger fra tredjelande om personer, der er mistænkt eller dømt for strafbare handlinger eller terrorhandlinger i EU 1 . Nærmere bestemt er der grænser for udveksling af oplysninger fra tredjelande med frontlinjemedarbejdere i medlemsstaterne (politibetjente og grænsevagter) på det tidspunkt og det sted, hvor de har brug for dem. Det samme gælder for oplysninger, som internationale organisationer deler med Europol.

Dette problem opstår f.eks. i forbindelse med den igangværende indsats for at opdage fremmedkrigere. I Europols rapport om situationen og tendenserne med hensyn til terrorisme 2 fra juni 2020 anføres det, at selv om mange fremmedkrigere menes enten at være blevet dræbt eller indsat i interneringslejre eller flygtningelejre i det nordøstlige Syrien, er der stadig et betydeligt antal fremmedkrigere, som man ikke kan gøre rede for. Ifølge rapporten har kaos og manglende oplysninger fra konfliktområderne resulteret i, at medlemsstaternes oplysninger om fremmedkrigere er begrænsede og umulige at kontrollere. På samme måde erkender man i Rådets konklusioner fra juni 2020 om EU's foranstaltninger udadtil vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme og voldelig ekstremisme, at fremmedkrigere fortsat vil udgøre stor fælles sikkerhedsudfordring i de kommende år, og man opfordrer til øget og rettidigt samarbejde og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne, med Europol og andre relevante EU-aktører 3 . De oplysninger, som Europol indlæser i sine informationssystemer, navnlig resultatet af dets egen analyse af data fra tredjelande, når imidlertid ikke ud til slutbrugerne på samme måde som de oplysninger, som medlemsstaterne stiller til rådighed for Schengeninformationssystemet (SIS).

Europol anslår, at oplysninger om ca. 1000 fremmedkrigere fra tredjelande, som pålidelige tredjelande har videregivet til Europol og de enkelte medlemsstater, på nuværende tidspunkt ikke er blevet indlæst i SIS. SIS er den mest anvendte database til udveksling af oplysninger i EU og giver frontlinjemedarbejdere tidstro og direkte adgang til indberetninger om personer og genstande, herunder indberetninger om mistænkte og kriminelle. I mangel af indberetninger i SIS om de 1000 fremmedkrigere fra tredjelande er der risiko for, at grænsevagterne ikke opdager dem, når de forsøger at rejse ind i EU, eller når politifolk kontrollerer dem på EU's område. Dette udgør et betydeligt sikkerhedshul.

I den forbindelse mindede Rådet i sine konklusioner fra juni 2018 om styrkelse af samarbejdet om og anvendelsen af Schengeninformationssystemet (SIS) til at sætte ind over for personer, der er involveret i terrorisme eller terrorismerelaterede aktiviteter, allerede om behovet for at "sikre, at oplysninger om udenlandske terrorkrigere konsekvent og systematisk uploades til europæiske systemer og platforme" 4 . Rådet henviste til en "tretrinstilgang til udveksling af oplysninger vedrørende udenlandske terrorkrigere ved at gøre optimal og konsekvent brug af SIS og Europoldata, som Europol behandler med henblik på krydstjek og analyse i de relevante analyseprojekter." Men medlemsstaterne er ikke altid i stand til at indlæse oplysninger fra tredjelande eller internationale organisationer om fremmedkrigere i SIS for at gøre dem tilgængelige for frontlinjemedarbejdere i andre medlemsstater. For det første deler nogle tredjelande kun oplysninger om mistænkte og kriminelle med Europol og muligvis med nogle medlemsstater. For det andet kan en medlemsstat, selv om den modtager oplysningerne om mistænkte og kriminelle direkte fra tredjelandet eller via Europol, muligvis ikke foretage en indberetning om den pågældende person på grund af begrænsninger i national ret (f.eks. kravet om, at der skal etableres en forbindelse til national jurisdiktion). For det tredje har medlemsstaten måske ikke midlerne til i tilstrækkelig grad at analysere og kontrollere de modtagne oplysninger. Dette fører til et hul mellem de oplysninger om mistænkte og kriminelle, som tredjelande stiller til rådighed for Europol og medlemsstaterne, og frontlinjemedarbejderes adgang til sådanne oplysninger på det tidspunkt og sted, hvor de har brug for dem.

Med hensyn til en mulig løsning på EU-plan er det almindeligt anerkendt, at Europol er i besiddelse af værdifulde oplysninger om mistænkte og kriminelle, som det har modtaget fra tredjelande og internationale organisationer. Når Europol har analyseret de oplysninger om mistænkte og kriminelle, det har modtaget fra tredjelande og internationale organisationer, herunder ved at krydstjekke dem med oplysninger, der allerede ligger i dets databaser, for at bekræfte oplysningernes nøjagtighed og supplere dem med andre data, skal Europol stille resultatet af sin analyse til rådighed for alle medlemsstater. Med henblik herpå anvender Europol sine informationssystemer til at stille en analyse af oplysninger fra tredjelande om mistænkte og kriminelle til rådighed for medlemsstaterne. Europol vil også registrere oplysninger fra tredjelande på overvågningslisten for EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) om tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for kravet om at være i besiddelse af et visum, når de passerer EU's ydre grænser 5 . Overvågningslisten vil hjælpe medlemsstaterne med at vurdere, om en person, der ansøger om en rejsetilladelse, udgør en sikkerhedsrisiko.

Europol er imidlertid ikke i stand til at give frontlinjemedarbejdere i medlemsstaterne direkte og tidstro adgang til de oplysninger fra tredjelande, som det ligger inde med om mistænkte og kriminelle. Frontlinjemedarbejdere har ikke umiddelbar adgang til Europols informationssystemer eller til de oplysninger, som Europol har registreret på ETIAS-overvågningslisten. Europols informationssystemer understøtter det arbejde, der udføres af efterforskere, kriminalefterretningsmedarbejdere og analytikere i medlemsstaterne. Selv om det er op til den enkelte medlemsstat at afgøre, hvilke kompetente nationale myndigheder der må samarbejde direkte med Europol 6 , er der typisk ikke mulighed for, at frontlinjemedarbejdere kan få adgang til Europols informationssystemer.

Selv om Europol er i stand til at kontrollere personer i SIS og fra marts 2021 vil blive informeret om oplysninger på søgeemnet ved terrorismerelaterede indberetninger fra andre medlemsstater, er Europol ikke i stand til at foretage indberetninger i SIS som den mest udbredte database til udveksling af oplysninger i EU, der er umiddelbart tilgængelig for grænsevagter og politifolk. Vigtige oplysninger fra tredjelande, som Europol er i besiddelse af om mistænkte og kriminelle, vil derfor muligvis ikke nå ud til slutbrugerne på nationalt plan på det tidspunkt og det sted, hvor de har brug for dem. Dette omfatter Europols analyse af de oplysninger, man har modtaget fra tredjelande og internationale organisationer om fremmedkrigere, men også om personer, der er involveret i organiseret kriminalitet (f.eks. narkotikasmugling) eller grov kriminalitet (f.eks. seksuelt misbrug af børn).

På grund af forskellene i formålet mellem Europols informationssystemer og SIS er der stor forskel på disse systemers rækkevidde.

For at afhjælpe dette sikkerhedshul er formålet med dette forslag at indføre en ny indberetningskategori specifikt for Europol med henblik på at give frontlinjemedarbejdere direkte adgang til oplysninger i realtid. Med henblik herpå er det nødvendigt at ændre både forordning (EU) 2016/794 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) 9 og forordning (EU) 2018/1862 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området politisamarbejde og strafferetligt samarbejde 10 . Selv om forskellige medlemsstater deltager i disse to forordninger, fremlægges ændringerne som følge af variabel geometri i to separate, men logisk forbundne forslag.

Nærværende forslag vedrører ændring af forordning (EU) 2018/1862. Forslaget har til formål at gøre det muligt for Europol at foretage "indberetninger med oplysninger" om mistænkte og kriminelle som en ny indberetningskategori i SIS, som udelukkende anvendes af Europol i specifikke og veldefinerede tilfælde og omstændigheder. Dette er et vigtigt paradigmeskift for SIS, da kun medlemsstaterne hidtil har kunnet indlæse, ajourføre og slette oplysninger i SIS, mens Europol havde læseadgang til alle indberetningskategorier. Europol vil kunne foretage indberetninger på grundlag af sin analyse af oplysninger fra tredjelande eller oplysninger fra internationale organisationer inden for området forbrydelser, der hører ind under Europols mandat, og kun om tredjelandsstatsborgere, der ikke er omfattet af retten til fri bevægelighed.

Formålet med den nye indberetningskategori er, at indberetningen i tilfælde af et "hit" underretter frontlinjemedarbejderen om, at den pågældende person mistænkes for at være involveret i en strafbar handling, der henhører under Europols kompetence. Det forhold, at personen blev identificeret, og stedet, tidspunktet og årsagen til kontrollen vil blive rapporteret tilbage til Europol (via det nationale SIRENE-kontor). Ud over denne rapportering vil der ikke være yderligere forpligtelser for den medlemsstat, hvor "hittet" fandt sted. Ikke desto mindre vil den medlemsstat, der foretager indberetningen, i hvert enkelt tilfælde, herunder på grundlag af baggrundsoplysninger fra Europol, kunne afgøre, om der skal træffes yderligere foranstaltninger over for personen i henhold til national ret og i henhold til denne medlemsstats skønsbeføjelser.

Da udveksling af oplysninger fra tredjelande eller internationale organisationer om mistænkte og kriminelle omfatter behandling af personoplysninger, tages der ved vurderingen af de politiske løsningsmodeller for at løse det konstaterede problem fuldt ud hensyn til forpligtelsen til at respektere de grundlæggende rettigheder og navnlig retten til beskyttelse af personoplysninger.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område og Unionens politik på andre områder

Dette forslag er tæt knyttet til og supplerer andre EU-politikker:

1)indre sikkerhed, navnlig "antiterrorpakken", som dette forslag er en del af

2)databeskyttelse for så vidt som dette forslag sikrer beskyttelsen af fysiske personers grundlæggende rettigheder, når deres personoplysninger behandles i SIS

3)Unionens politikker udadtil, navnlig arbejdet i EU-delegationerne og terrorbekæmpelses-/sikkerhedspolitikken i tredjelande.

Dette forslag er tæt knyttet til og supplerer anden EU-lovgivning:

1)om Europol, for så vidt som dette forslag giver Europol yderligere rettigheder til inden for sit mandat at behandle og udveksle oplysninger i SIS

2)om forvaltning af de ydre grænser: Forslaget supplerer princippet i Schengengrænsekodeksen 11 om gennemførelse af systematisk kontrol i relevante databaser af alle rejsende ved ind- og udrejse til Schengenområdet, der blev indført som en reaktion på fænomenet med fremmedkrigere.

3)om EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), som sikrer en grundig sikkerhedsvurdering, herunder kontrol i SIS, af tredjelandsstatsborgere, der har til hensigt at rejse ind i EU

4)om visuminformationssystemet (VIS) 12 , herunder en kontrol i SIS, af tredjelandsstatsborgere, der ansøger om visum.

Desuden indeholder forslaget yderligere ændringer af forordning (EU) 2018/1862 for at tilpasse dens bestemmelser om databeskyttelse, navnlig retten til indsigt, berigtigelse af ukorrekte oplysninger og sletning af ulovligt lagrede oplysninger, retsmidler og ansvar til forordning (EU) 2016/794 og forordning (EU) 2018/1725, for så vidt som disse tilpasninger er nødvendige på grund af den nye indberetningskategori, som Europol skal indlæse.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

•Variabel geometri

Dette forslag bygger på bestemmelserne i Schengenreglerne vedrørende politisamarbejde og strafferetligt samarbejde. Der skal derfor tages højde for følgende forhold i relation til de forskellige protokoller og aftaler med associerede lande:

Danmark: I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter at Rådet har truffet foranstaltning om denne forordning til udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen.

Irland: Irland deltager i denne forordning i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i protokol nr. 19, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, og artikel 6, stk. 2, i Rådets afgørelse 2002/192/EF 13 og Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1745 14 . 

Island og Norge: Denne forordning vil udgøre en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne 15 , der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G), i Rådets afgørelse 1999/437/EF 16 . 

Schweiz Denne forordning vil udgøre en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne 17 , der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G), i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/149/RIA 18 . 

Liechtenstein: Denne forordning vil udgøre en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne 19 , der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G), i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/349/EU 20 . 

Bulgarien og Rumænien: Denne forordning vil udgøre en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005, og bør sammenholdes med Rådets afgørelse 2010/365/EU 21 og Rådets afgørelse (EU) 2018/934 22 . 

Kroatien: Denne forordning vil udgøre en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2011, og bør sammenholdes med Rådets afgørelse (EU) 2017/733 23 . 

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

I overensstemmelse med nærhedsprincippet som fastsat i artikel 5, stk. 3, i TEU kan der kun handles på EU-niveau, hvis de forventede mål ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene og derfor bedre kan gennemføres på EU-plan på grund af omfanget eller virkningerne af den foreslåede handling.

Dette forslag videreudvikler og bygger på det eksisterende SIS, som har været i drift siden 1995. Den oprindelige tværnationale ramme blev erstattet af et EU-instrument den 9. april 2013 [forordning (EF) nr. 1987/2006 og Rådets afgørelse 2007/533/RIA]. Den 28. november 2018 blev der vedtaget tre nye forordninger om SIS: Forordning (EU) nr. 2018/1860 24 om brug af SIS i forbindelse med tilbagesendelse, forordning (EU) nr. 2018/1861 om brug af SIS på området ind- og udrejsekontrol og forordning (EU) 2018/1862 25 om brug af SIS på området politisamarbejde og strafferetligt samarbejde. Disse forordninger ophæver og erstatter den tidligere retlige ramme for SIS ved udgangen af 2021.

Der er ved tidligere lejligheder foretaget en fuldstændig analyse af nærhedsprincippet. Dette initiativ fokuserer på at indføre en ny indberetningskategori, som Europol skal indlæse i SIS, ved at ændre forordning (EU) 2018/1862.

Den betydelige udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og Europol via SIS kan ikke opnås ved hjælp af decentraliserede løsninger. På grund af omfanget og virkningerne af foranstaltningen kan målene for dette forslag bedre nås på EU-plan. Formålet med dette forslag omfatter bl.a. de proceduremæssige og retlige krav til Europol om at indlæse indberetninger i SIS samt de tekniske krav til Europol om at oprette en teknisk grænseflade, hvorigennem Europol kan indlæse, ajourføre og slette indberetninger.

Hvis de eksisterende begrænsninger for SIS ikke afhjælpes, er der risiko for, at mange muligheder for maksimal effektivitet og EU-merværdi forspildes, og at der forekommer blinde vinkler vedrørende sikkerhedstrusler, der hæmmer de kompetente myndigheders arbejde.

•Proportionalitet

I henhold til proportionalitetsprincippet i artikel 5, stk. 4, i TEU er der behov for at afstemme arten og intensiteten af en given foranstaltning med det identificerede problem. Alle problemer, der behandles i dette initiativ, kræver på den ene eller anden måde støtte på EU-plan til, at medlemsstaterne kan tackle disse problemer effektivt:

Forslaget til initiativ udgør en ændring af SIS i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager. For så vidt angår retten til beskyttelse af personoplysninger er dette forslag i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, da det indeholder specifikke procedurer og garantier, når Europol indlæser indberetninger, samt specifikke regler om sletning af indberetninger og kræver ikke indsamling og lagring af oplysninger længere, end hvad der er absolut nødvendigt for, at systemet kan fungere og opfylde sine mål. Indberetninger i SIS, som Europol indlæser, indeholder kun de oplysninger, der er nødvendige for at identificere en person. Alle andre yderligere detaljer fremlægges via SIRENE-kontorerne, hvilket gør det muligt at udveksle supplerende oplysninger. Desuden indeholder forslaget bestemmelser om gennemførelse af alle nødvendige garantier og mekanismer, der er nødvendige for en effektiv beskyttelse af de registreredes grundlæggende rettigheder, navnlig beskyttelsen af deres privatliv og personoplysninger.

Den påtænkte foranstaltning står i et rimeligt forhold til målet, idet den ikke går ud over, hvad der er nødvendigt, hvad angår foranstaltninger på EU-plan for at nå de fastsatte mål. Den indberetning, der indlæses af Europol, vil være en "sidste udvej" i tilfælde, hvor medlemsstaterne ikke er i stand til eller ikke har til hensigt at indlæse indberetninger om den pågældende person, og vil kun blive anvendt, når det er nødvendigt og forholdsmæssigt at indlæse indberetningen. De foranstaltninger, der skal træffes, vil være begrænset til at angive oplysninger om stedet og tidspunktet for den kontrol, hvor hittet på Europol-indberetningen fandt sted.

•Valg af retsakt

Den foreslåede revision vil have form af en forordning og vil ændre forordning (EU) 2018/1862 med henblik på at indføre en ny indberetningskategori, som Europol skal indlæse i SIS. Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 88, stk. 2, litra a), i TEUF, som også er retsgrundlaget for forordning (EU) 2018/1862, som det vil ændre.

Retsaktens type, Europa-Parlamentets og Rådets forordning, er blevet valgt, fordi bestemmelserne skal være bindende og finde direkte anvendelse i alle medlemsstaterne samt i Europol. Forslaget vil bygge på et eksisterende centraliseret system, hvorigennem medlemsstaterne samarbejder, hvilket kræver en fælles arkitektur og bindende regler for driften.

Det fremgår af dette retsgrundlag, at det er den almindelige lovgivningsprocedure, der finder anvendelse.

Derudover indeholder forslaget bestemmelser om regler, der finder direkte anvendelse, hvilket gør det muligt for de registrerede at få adgang til deres egne oplysninger og retsmidler, uden at der kræves yderligere gennemførelsesforanstaltninger i den henseende. Som følge heraf er det kun muligt at vælge en forordning som retligt instrument.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Høringer af interesserede parter

·høringen om den indledende konsekvensanalyse, hvor man indhentede synspunkter fra alle interesserede parter

·målrettet høring af interessenter i form af et spørgeskema

·eksperthøringer og

·målrettede tematiske interessentworkshopper med fokus på eksperter i emnet, herunder fagfolk på nationalt plan. Under hensyntagen til emnets tekniske karakteristika og særlige forhold fokuserede Kommissionens tjenestegrene på målrettede høringer, der henvendte sig til en bred vifte af interessenter på nationalt plan og EU-plan.

•Konsekvensanalyse

I overensstemmelse med kravene om bedre regulering er der udarbejdet en konsekvensanalyse, der ledsager forslaget til forordning om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om ændring af forordning (EU) 2016/794. I denne rapport vurderes spørgsmålet om indførelse af en ny indberetningskategori i SIS udelukkende for Europol, hvilket afspejler Europols rolle og kompetencer samt de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.

Flere lovgivningsmæssige løsningsmodeller er blevet overvejet. Følgende løsningsmodeller er blevet vurderet udførligt:

·Løsningsmodel 1 at gøre det muligt for Europol at foretage indberetninger i SIS efter "diskret kontrol"

·Løsningsmodel 2 at indføre en ny indberetningskategori i SIS, som udelukkende skal anvendes af Europol.

Den foretrukne løsningsmodel 2 er en effektiv reaktion på de konstaterede problemer og vil styrke Europols kapacitet til at forsyne frontlinjemedarbejderne med dets analyse af oplysninger fra tredjelande om mistænkte og kriminelle.

•Grundlæggende rettigheder

Dette forslag tilføjer en ny indberetningskategori — som Europol skal indlæse — til et eksisterende system og bygger derfor på vigtige og effektive sikkerhedsforanstaltninger, der allerede er indført. Da systemet ikke desto mindre vil behandle data til et nyt formål, er der potentielle konsekvenser for en persons grundlæggende rettigheder. Disse er blevet grundigt overvejet, og der er indført yderligere sikkerhedsforanstaltninger for at begrænse Europols behandling af oplysninger til, hvad der er strengt nødvendigt og operationelt påkrævet.

Der er i dette forslag fastsat klare frister for undersøgelse af data for den nye indberetningskategori. Undersøgelsesfristen er fastsat til højst et år, hvilket er den korteste undersøgelsesfrist, der anvendes i SIS. Der foreligger en udtrykkelig anerkendelse af og bestemmelser om fysiske personers ret til indsigt i og berigtigelse af oplysninger om dem og til at anmode om sletning i overensstemmelse med deres grundlæggende rettigheder.

Videreudviklingen af SIS og dets fortsatte effektivitet vil bidrage til sikkerheden for personer i samfundet.

Forslaget garanterer den registreredes ret til effektive retsmidler for at anfægte alle afgørelser, som under alle omstændigheder skal omfatte et effektivt retsmiddel ved en domstol, jf. artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslaget udvider anvendelsesområdet for det nuværende SIS ved at indføre en ny indberetningskategori for Europol.

Finansieringsoversigten, der er vedlagt dette forslag, afspejler de ændringer, der er nødvendige for at eu-LISA, EU-agenturet med ansvar for forvaltning og udvikling af det centrale SIS, kan oprette denne nye indberetningskategori i det centrale SIS. På grundlag af en vurdering af de forskellige aspekter af det arbejde, som eu-LISA kræver i forbindelse med det centrale SIS, vil den foreslåede forordning kræve et samlet beløb på 1 820 000 EUR for perioden 2021-2022.

Forslaget vil også få konsekvenser for medlemsstaterne, idet det kræver, at de ajourfører deres nationale systemer, der er forbundet med det centrale SIS, for at kunne vise Europol-indberetningen til deres slutbrugere. Udgifterne til udvikling af de nationale systemer, der er forbundet med det centrale SIS, dækkes af de ressourcer, som medlemsstaterne har til rådighed under den nye flerårige finansielle ramme for 2021-2027 til udvikling og vedligeholdelse af SIS.

Forslaget vil også kræve, at Europol opretter en teknisk grænseflade til indlæsning, ajourføring og sletning af oplysninger i det centrale SIS. Den finansieringsoversigt, der er vedlagt forslaget om ændring af Europol-forordningen, dækker udgifterne i forbindelse med Europols oprettelse af denne grænseflade.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

I henhold til forordning (EU) 2018/1862 vil Kommissionen, medlemsstaterne og eu-LISA regelmæssigt se nærmere på og overvåge anvendelsen af SIS for at sikre, at det fortsat fungerer effektivt.

Kommissionen bistås af SIS-SIRENE-udvalget (politisammensætningen) med henblik på at gennemføre tekniske og operationelle foranstaltninger som beskrevet i forslaget ved at ændre Kommissionens relevante gennemførelsesafgørelser.

I henhold til artikel 51 i forordning (EU) 2018/1862 skal Kommissionen mindst hvert femte år foretage en evaluering af Europols, Eurojusts og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtnings anvendelse af SIS. Denne evaluering vil omfatte Europols procedurer for indlæsning af oplysninger i SIS. Europol sikrer en passende opfølgning på de resultater og henstillinger, som evalueringen afføder. En rapport om resultaterne af evalueringen og opfølgningen herpå sendes til Europa-Parlamentet og Rådet.

Forordning (EU) 2018/1862 indeholder desuden bestemmelser i artikel 74, stk. 9, om en formel, regelmæssig kontrol- og evalueringsproces, som også vil finde anvendelse på den nye indberetningskategori, der indføres med denne ændring.

Hvert fjerde år skal Kommissionen foretage og dele en samlet evaluering af SIS og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne med Parlamentet og Rådet. Her vil man:

·se nærmere på de opnåede resultater i forhold til målene

·vurdere, hvorvidt de tilgrundliggende principper for systemet fortsat er gyldige

·undersøge forordningens anvendelse på det centrale system

·evaluere sikkerheden ved det centrale system

·undersøge, hvilke virkninger dette vil have for systemets fremtidige funktion.

Hvert andet år skal eu-LISA aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om SIS' tekniske funktion — herunder sikkerhed — den kommunikationsinfrastruktur, der understøtter det, og den bilaterale og multilaterale udveksling af supplerende oplysninger mellem medlemsstaterne samt det automatiserede fingeraftryksidentifikationssystem.

eu-LISA har også til opgave at levere daglige, månedlige og årlige statistikker om anvendelsen af SIS og sikre løbende overvågning af systemet og dets funktion i forhold til målene.

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Forslaget gør det muligt for Europol at foretage "indberetninger af oplysninger" om mistænkte og kriminelle som en ny indberetningskategori i SIS, som udelukkende anvendes af Europol i specifikke og veldefinerede tilfælde og omstændigheder. Europol vil kunne foretage sådanne indberetninger på grundlag af sin analyse af oplysninger eller oplysninger fra tredjelande fra internationale organisationer og inden for den type af forbrydelser, der henhører under Europols kompetence, og kun om tredjelandsstatsborgere 27 . Dette specifikke mål begrænser udvekslingen af oplysninger fra tredjelande til mistænkte og kriminelle.

Formålet med den nye indberetningskategori er, at indberetningen i tilfælde af et "hit" vil informere frontlinjemedarbejderen om, at Europol er i besiddelse af oplysninger om den pågældende person. Mere specifikt vil indberetningen informere om, at Europol er i besiddelse af oplysninger, der giver grund til at antage, at den pågældende person har til hensigt at begå eller er i færd med at begå en af de strafbare handlinger, der henhører under Europols kompetence, eller at en samlet vurdering af de oplysninger, Europol råder over, giver grund til at tro, at personen vil begå en sådan strafbar handling i fremtiden.

Forslaget indeholder detaljerede bestemmelser om de proceduremæssige krav, som Europol skal opfylde, inden der indlæses en indberetning i SIS. Disse proceduremæssige skridt sikrer, at det er lovligt at indlæse indberetningen, og prioriteringen af indberetninger foretaget af medlemsstaterne, og at der tages hensyn til eventuelle indsigelser fra medlemsstaternes side.

For det første skal Europol analysere de oplysninger, som tredjelande eller internationale organisationer modtager, f.eks. ved at sammenholde dem med andre tilgængelige oplysninger, kontrollere deres nøjagtighed og supplere informationsbilledet. Europol skal om nødvendigt foretage yderligere informationsudveksling med tredjelandet eller den internationale organisation. Europol skal også vurdere, om det er nødvendigt at foretage indberetningen for at nå de mål, der er fastsat i forordning (EU) 2016/794.

For det andet skal Europol kontrollere, at der ikke findes nogen indberetning i SIS om den samme person.

For det tredje skal Europol dele de indsamlede oplysninger om den pågældende person med alle medlemsstaterne og foretage en forudgående høring for at bekræfte, at ingen medlemsstat har til hensigt selv at indlæse indberetningen på grundlag af de oplysninger, Europol har indsamlet, og at medlemsstaterne ikke modsætter sig, at Europol indlæser indberetningen. Disse bestemmelser sikrer, at hvis en medlemsstat mener, at den selv har tilstrækkelige oplysninger og grunde til at opfylde kravene i forordning (EU) 2018/1862 samt dens nationale bestemmelser om optagelse af indberetningen, har den mulighed for at gøre det, og denne indberetning har forrang. I så fald har medlemsstaterne mulighed for at fastlægge den relevante indberetningskategori, som de har adgang til, på grundlag af forordning (EU) 2018/1862 og foretage en indberetning. Medlemsstaterne har også mulighed for at gøre indsigelse mod, at Europol indlæser indberetningen i begrundede tilfælde, navnlig hvis deres nationale sikkerhed kræver det, eller når det er sandsynligt, at indberetningen vil udgøre en risiko for officielle eller retlige undersøgelser, efterforskninger eller procedurer, eller hvis de får nye oplysninger om den person, der er genstand for indberetningen, som ændrer vurderingen af sagen.

For at give Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse mulighed for at overvåge databeskyttelsen, fører Europol detaljerede registre over indberetningen i SIS og grundene hertil, således at det kan kontrolleres, om de materielle og proceduremæssige krav er overholdt.

Endelig skal Europol underrette alle medlemsstaterne om indberetningen i SIS gennem udveksling af supplerende oplysninger.

Desuden tilpasser forslagene Europols forpligtelser og krav, når der optages indberetninger i SIS, til indberettende medlemsstaters. Disse krav vedrører: kategorier af oplysninger, proportionalitet, minimumsdataindhold for en indberetning, der skal indlæses, indlæsning af biometriske oplysninger, generelle regler for behandling af oplysninger, kvaliteten af oplysningerne i SIS samt regler for sondring mellem personer med lignende karakteristika, misbrug af identitet og forbindelser.

Som en foranstaltning, der skal træffes, skal frontlinjemedarbejderen straks indberette, at man har fået det pågældende "hit", til det nationale SIRENE-kontor, som derefter vil kontakte Europol. Frontlinjemedarbejderen skal kun indberette, at den indberettede person er lokaliseret, og angive sted, klokkeslæt og begrundelse for den foretagne kontrol. Ud over denne indberetningspligt som en ikketvangsforanstaltning vil der ikke længere være nogen forpligtelse for den medlemsstat, hvor "hittet" fandt sted. "Indberetningen af oplysninger" vil ikke pålægge medlemsstaternes frontlinjemedarbejdere en forpligtelse til diskret at kontrollere den indberettede person og indsamle en række detaljerede oplysninger, hvis de støder på den pågældende ved den ydre grænse eller på EU's område. Det står derimod den medlemsstat, der gennemfører indberetningen, frit for fra sag til sag, herunder på grundlag af baggrundsoplysninger fra Europol, at afgøre, om der skal træffes yderligere foranstaltninger over for den pågældende person. Sådanne yderligere foranstaltninger vil blive gennemført i henhold til national lovgivning og med forbehold af medlemsstatens fulde skønsbeføjelser.

I lighed med andre indberetningskategorier fastsætter forslaget undersøgelsesfristen for indberetninger, der indlæses af Europol, samt reglerne for sletning af indberetninger, som er specifikke for denne type indberetning. Som hovedregel bør en indberetning kun gemmes, så længe det er nødvendigt for at nå det mål, hvortil den blev optaget. En indberetning, som Europol har indlæst i SIS, bør slettes, navnlig hvis den indberettede person ikke længere falder ind under denne indberetningskategori, hvis en medlemsstat gør indsigelse mod indlæsningen af en sådan indberetning, hvis en anden indberetning indlæses i SIS af en medlemsstat, eller hvis Europol bliver opmærksom på, at de oplysninger, der er modtaget fra tredjelandet eller den internationale organisation, var ukorrekte eller blev videregivet til Europol til ulovlige formål, f.eks. hvis udvekslingen af oplysningerne om personen var begrundet i politiske årsager.

Forslaget indeholder ændringer til forordning (EU) 2018/1862 for at tilpasse dens bestemmelser om databeskyttelse, navnlig retten til indsigt, berigtigelse af ukorrekte oplysninger og sletning af ulovligt lagrede oplysninger, retsmidler og ansvar til forordning (EU) nr. 2016/794 og forordning (EU) 2018/1725, for så vidt som disse tilpasninger er nødvendige på grund af den nye indberetningskategori, som Europol skal indlæse.

2020/0350 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EU) 2018/1862 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området politisamarbejde og strafferetligt samarbejde for så vidt angår Europols indlæsning af indberetninger

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 88, stk. 2, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Schengeninformationssystemet ("SIS") er et vigtigt redskab til opretholdelse af et højt sikkerhedsniveau inden for Unionens område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, eftersom det støtter det operationelle samarbejde mellem nationale kompetente myndigheder, navnlig grænsevagter, politi, toldmyndigheder, immigrationsmyndigheder og myndigheder med ansvar for forebyggelse, opdagelse, efterforskning eller retsforfølgning af straffelovsovertrædelser eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1862 28 udgør retsgrundlaget for SIS for så vidt angår forhold, der er omfattet af anvendelsesområdet for tredje del, afsnit V, kapitel 4 og 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(2)Indberetninger om personer og genstande, der er indlæst i SIS, stilles til rådighed i realtid direkte for alle slutbrugere hos de kompetente nationale myndigheder i de medlemsstater, der anvender SIS i henhold til forordning (EU) 2018/1862. SIS-indberetninger indeholder oplysninger om en bestemt person eller genstand samt instrukser til myndighederne om, hvad de skal gøre, når den pågældende person eller genstand er fundet.

(3)Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/794 29 , spiller en vigtig rolle i anvendelsen af SIS og i udvekslingen af supplerende oplysninger med medlemsstaterne om SIS-indberetninger. I henhold til de gældende regler kan indberetninger i SIS dog kun foretages af medlemsstaternes kompetente myndigheder.

(4)I betragtning af den stadig mere globale karakter af grov kriminalitet og terrorisme som følge af den stigende mobilitet er de oplysninger, som tredjelande og internationale organisationer såsom Den Internationale Kriminalpolitiorganisation og Den Internationale Straffedomstol indhenter om kriminelle og terrorister, stadig mere relevante for Unionens sikkerhed. Sådanne oplysninger bør bidrage til den samlede indsats for at garantere den interne sikkerhed i Den Europæiske Union. Nogle af disse oplysninger deles kun med Europol. Selv om Europol ligger inde med værdifulde oplysninger fra eksterne partnere om gerningsmænd til alvorlig kriminalitet og terrorister, kan det ikke foretage indberetninger i SIS. Medlemsstaterne er heller ikke altid i stand til at foretage indberetninger i SIS på grundlag af sådanne oplysninger.

(5)For at afhjælpe manglerne vedrørende udveksling af oplysninger om grov kriminalitet og terrorisme, navnlig om fremmedkrigere — hvor overvågning af deres bevægelser er afgørende — er det nødvendigt at sikre, at Europol er i stand til at stille disse oplysninger til rådighed direkte og i realtid for frontlinjemedarbejdere i medlemsstaterne.

(6)Europol bør derfor bemyndiges til at indlæse indberetninger i SIS i henhold til forordning (EU) 2018/1862 under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder og databeskyttelsesreglerne.

(7)Med henblik herpå bør der indføres en særlig kategori af indberetninger i SIS, som udelukkende skal foretages af Europol, for at informere slutbrugere, der foretager en søgning i SIS, om, at den pågældende person mistænkes for at være involveret i en strafbar handling, der henhører under Europols kompetence, og for at Europol kan få bekræftet, at den indberettede person er lokaliseret.

(8)For at vurdere, om en konkret sag er tilstrækkelig egnet, relevant og vigtig nok til at berettige indlæsning af en indberetning i SIS, og for at bekræfte oplysningskildens pålidelighed og nøjagtigheden af oplysningerne om den pågældende person, bør Europol foretage en detaljeret individuel vurdering af hver enkelt sag, herunder yderligere konsultationer med det tredjeland eller den internationale organisation, der har delt oplysningerne om den pågældende person, og foretage en yderligere analyse af sagen, navnlig ved at krydstjekke den med de oplysninger, det allerede ligger inde med i sine databaser, for at bekræfte, at oplysningerne er korrekte, og supplere dem med andre data på grundlag af dets egne databaser. Den detaljerede individuelle vurdering bør omfatte en analyse af, om der er tilstrækkeligt grundlag for at antage, at personen har begået, deltaget i eller vil begå en strafbar handling, der henhører under Europols kompetence.

(9)Europol bør kun kunne foretage en indberetning i SIS, hvis den pågældende person ikke allerede er omfattet af en SIS-indberetning fra en medlemsstat. En yderligere forudsætning for at oprette en sådan indberetning bør være, at medlemsstaterne ikke modsætter sig, at indberetningen foretages i SIS. Det er derfor nødvendigt at fastsætte regler om Europols forpligtelser forud for indlæsning af oplysninger i SIS, navnlig forpligtelsen til at høre medlemsstaterne i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/794. Det bør også være muligt for medlemsstaterne at anmode Europol om at slette en indberetning, navnlig hvis de får nye oplysninger om den person, der er omfattet af indberetningen, hvis deres nationale sikkerhed kræver det, eller når det er sandsynligt, at indberetningen udgør en risiko for officielle eller retlige undersøgelser, efterforskninger eller procedurer.

(10)Europol bør føre registre over den individuelle vurdering af hver enkelt sag, som bør omfatte begrundelserne for at foretage indberetningen, med henblik på at kontrollere lovligheden af databehandlingen, udøve egenkontrol og sikre dataenes integritet og sikkerhed. I overensstemmelse med forordning (EU) 2016/794 bør Europol samarbejde med Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og efter anmodning stille disse registre til rådighed, således at de kan anvendes til overvågning af behandlingsaktiviteter.

(11)Det er nødvendigt at fastsætte regler for sletning af indberetninger, som Europol har indlæst i SIS. En indberetning bør kun opbevares i det tidsrum, det er nødvendigt af hensyn til det formål, der ligger til grund for optagelsen af den. Der bør derfor fastsættes detaljerede kriterier for, hvornår indberetningen skal slettes. En indberetning, som Europol har indlæst i SIS, bør slettes, bl.a. hvis en medlemsstat gør indsigelse, hvis en medlemsstat indlæser en anden indberetning i SIS, eller hvis Europol bliver opmærksom på, at de oplysninger, der er modtaget fra tredjelandet eller den internationale organisation, var ukorrekte eller blev videregivet til Europol til ulovlige formål, f.eks. hvis udvekslingen af oplysninger om personen var begrundet i politiske årsager.

(12)Når Europol indlæser indberetninger i SIS, bør det være omfattet af de samme krav og forpligtelser, som gælder for medlemsstaterne i henhold til forordning (EU) 2018/1862, når de indlæser indberetninger i SIS. Europol bør navnlig overholde de fælles standarder, protokoller og tekniske procedurer, der er fastsat for at sikre, at dets tekniske grænseflade er kompatibel med det centrale SIS med henblik på hurtig og effektiv videregivelse af oplysninger. Krav vedrørende de generelle regler for databehandling, proportionalitet, datakvalitet, datasikkerhed, rapportering og forpligtelser vedrørende indsamling af statistiske oplysninger, der gælder for medlemsstaterne, når de indlæser indberetninger i SIS, bør også gælde for Europol.

(13)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 30 bør finde anvendelse på Europols behandling af personoplysninger i forbindelse med dets udførelse af sine opgaver i medfør af nærværende forordning. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse bør foretage regelmæssige revisioner af Europols databehandling vedrørende SIS og udvekslingen af supplerende oplysninger.

(14)Målene for denne forordning, nemlig oprettelse og regulering af en særlig kategori af indberetninger, som Europol indlæser i SIS med henblik på udveksling af oplysninger om en person, der udgør en trussel mod den interne sikkerhed i Den Europæiske Union, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af deres karakter bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(15)Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som er anerkendt i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. I denne forordning overholdes navnlig fuldt ud kravene om beskyttelse af personoplysninger, jf. artikel 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og det tilstræbes samtidig at garantere et sikkert miljø for alle personer, der opholder sig på Unionens område.

(16)I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter at Rådet har truffet foranstaltning om denne forordning til udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen.

(17)Irland deltager i denne forordning i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i protokol nr. 19, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, og artikel 6, stk. 2, i Rådets afgørelse 2002/192/EF 31 og Rådets gennemførelsesafgørelse 2020/1745 32 .

(18)For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne 33 , henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G), i Rådets afgørelse 1999/437/EF 34 .

(19)For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne 35 , henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G), i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/149/RIA 36 .

(20)For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne 37 , henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G), i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/349/EU 38 .

(21)For så vidt angår Bulgarien og Rumænien udgør denne forordning en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005, og bør sammenholdes med Rådets afgørelse 2010/365/EU 39 og (EU) 2018/934 40 .

(22)For så vidt angår Kroatien udgør denne forordning en retsakt, der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2011, og bør sammenholdes med Rådets afgørelse (EU) 2017/733 41 .

(23)For så vidt angår Cypern udgør denne forordning en retsakt, der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003 [to add eventual Council Decision].

(24)Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev hørt i overensstemmelse med artikel 41, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 42 .

(25)Forordning (EU) nr. 2018/1862 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1
Ændringer af forordning (EU) 2018/1862

1)Artikel 2, stk. 2, affattes således:

"2.    I denne forordning fastsættes også bestemmelser vedrørende SIS' tekniske arkitektur, det ansvar, der påhviler medlemsstaterne, Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde ("Europol") og Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA), generel databehandling, de berørte personers rettigheder og erstatningsansvar."

2)I artikel 3 tilføjes følgende nummer:

"22)    "tredjelandsstatsborger": enhver person, der ikke er unionsborger i henhold til artikel 20, stk. 1, i TEUF, med undtagelse af personer, som er omfattet af retten til fri bevægelighed inden for Unionen i overensstemmelse med direktiv 2004/38/EF eller i henhold til aftaler mellem Unionen eller Unionen og dens medlemsstater på den ene side og et tredjeland på den anden side"

3)I artikel 24 foretages følgende ændringer:

a)Stk. 1 affattes således:

"1.    Hvis en medlemsstat finder, at det ikke er foreneligt med dens nationale ret, dens internationale forpligtelser eller væsentlige nationale hensyn at lade en indberetning, der er indlæst i overensstemmelse med artikel 26, 32, 36 eller 37a, få virkning, kan den anmode om, at indberetningen forsynes med en påtegning om, at den handling, der skal foretages på grundlag af indberetningen, ikke vil blive foretaget på dens område. Den indberettende medlemsstats SIRENE-kontor indsætter påtegninger på indberetninger, der er optaget i overensstemmelse med artikel 26, 32 eller 36, og Europol indsætter påtegninger på indberetninger, der er optaget i overensstemmelse med artikel 37a."

b)Stk. 3 affattes således:

"3.    Hvis den indberettende medlemsstat eller Europol i særligt hastende og alvorlige tilfælde anmoder om, at handlingen bliver foretaget, undersøger den fuldbyrdende medlemsstat, om den kan tillade, at den påtegning, der er indsat på dens forlangende, trækkes tilbage. Hvis den fuldbyrdende medlemsstat kan tillade dette, tager den de nødvendige skridt til at sikre, at foranstaltningerne træffes øjeblikkeligt."

4)Som kapitel IXa indsættes:

"KAPITEL IXa

Indberetninger indlæst af Europol om personer af interesse

Artikel 37a
Formål med og betingelser for at indlæse indberetninger

1.    Europol kan indlæse indberetninger om personer i SIS med henblik på at informere slutbrugere, der foretager en søgning i SIS, om disse personers formodede involvering i en strafbar handling, der henhører under Europols kompetence, jf. artikel 3 i forordning (EU) 2016/794, samt med henblik på at indhente oplysninger, jf. nærværende forordnings artikel 37b, om, at den pågældende person er lokaliseret.

2.    Europol må kun indlæse en indberetning i SIS om personer, der er tredjelandsstatsborgere, på grundlag af oplysninger modtaget fra et tredjeland eller en international organisation, jf. artikel 17, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2016/794, hvis oplysningerne vedrører følgende personer:

a)personer, der mistænkes for at have begået eller deltaget i en strafbar handling, der henhører under Europols kompetence i henhold til artikel 3 i forordning (EU) 2016/794, eller som er blevet dømt for en sådan strafbar handling

b)personer, om hvem der foreligger konkrete indicier for eller er rimelig grund til at antage, at de vil begå strafbare handlinger, der henhører under Europols kompetence, jf. artikel 3 i forordning (EU) 2016/794.

3.    Europol må først indlæse en indberetning i SIS, når det har sikret følgende:

a)En analyse af de oplysninger, der er meddelt i henhold til stk. 2, har bekræftet oplysningskildens pålidelighed og nøjagtigheden af oplysningerne om den pågældende person, således at Europol om nødvendigt kan fastslå, at den pågældende person er omfattet af stk. 2, efter at det har foretaget yderligere udveksling af oplysninger med dataleverandøren, jf. artikel 25 i forordning (EU) 2016/794.

b)En kontrol har bekræftet, at indlæsning af indberetningen er nødvendig for at nå Europols mål som fastsat i artikel 3 i forordning (EU) 2016/794.

c)En søgning i SIS foretaget i overensstemmelse med denne forordnings artikel 48 har ikke vist, at der findes en indberetning om den pågældende person.

d)En høring, der indebærer udveksling af oplysninger om den pågældende person med medlemsstater, der deltager i forordning (EU) 2016/794, jf. nævnte forordnings artikel 7, har bekræftet, at:

e)ingen medlemsstat ikke har givet udtryk for, at den har til hensigt at indlæse en indberetning i SIS om den pågældende person

f)ii) ingen medlemsstat ikke har fremsat nogen begrundet indsigelse mod Europols foreslåede indlæsning af en indberetning i SIS om den pågældende person.

4.    Europol fører detaljerede registre over indlæsningen i SIS og grundene hertil for at gøre det muligt at kontrollere, om de materielle og proceduremæssige krav i stk. 1, 2 og 3 er overholdt. Sådanne registre skal efter anmodning stilles til rådighed for Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

5.    Europol underretter alle medlemsstater om indlæsningen af indberetningen i SIS ved udveksling af supplerende oplysninger, jf. denne forordnings artikel 8.

6.    De krav og forpligtelser, der gælder for den indberettende medlemsstat i artikel 20, 21, 22, 42, 56, 59, 61, 62 og 63, finder anvendelse på Europol ved behandlingen af oplysninger i SIS.

Artikel 37b
Iværksættelse af foranstaltninger på grundlag af en indberetning

1.    Hvis der findes oplysninger på søgeemnet for en indberetning, der er indlæst af Europol, skal den fuldbyrdende medlemsstat:

a)indsamle og formidle følgende oplysninger:

       i) det forhold, at den indberettede person er lokaliseret

       ii) stedet, tidspunktet og årsagen til kontrollen

b)i overensstemmelse med national lovgivning beslutte, om det er nødvendigt at træffe yderligere foranstaltninger.

2.    Den fuldbyrdende medlemsstat videregiver de i stk. 1, litra a), omhandlede oplysninger til Europol ved udveksling af supplerende oplysninger."

5)I artikel 48 foretages følgende ændringer:

a)Overskriften affattes således:

"Europols indlæsning og behandling af oplysninger i SIS"

b)Stk. 1 affattes således:

"1.    Europol har, hvis det er nødvendigt for at opfylde dets mandat, ret til at få adgang til og søge i oplysninger i SIS og til at indlæse, ajourføre og slette indberetninger i henhold til denne forordnings artikel 37a. Europol indlæser, opdaterer, sletter og søger i SIS-data via en særlig teknisk grænseflade. Den tekniske grænseflade oprettes og vedligeholdes af Europol i overensstemmelse med de fælles standarder, protokoller og tekniske procedurer, der er fastsat i denne forordnings artikel 9, og giver mulighed for direkte forbindelse til det centrale SIS.

Europol udveksler supplerende oplysninger i overensstemmelse med bestemmelserne i SIRENE-håndbogen. Med henblik herpå sikrer Europol, at supplerende oplysninger vedrørende dets egne indberetninger er tilgængelige 24 timer i døgnet 7 dage om ugen."

c)Stk. 4 affattes således:

"4.    Europols brug af oplysninger, der er tilvejebragt gennem søgning i SIS eller gennem behandling af supplerende oplysninger, kan kun finde sted med samtykke fra den medlemsstat, der har meddelt oplysningerne, enten som indberettende medlemsstat eller som fuldbyrdende medlemsstat. Hvis medlemsstaten giver tilladelse til at benytte sådanne oplysninger, skal Europols behandling finde sted i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/794. Europol videregiver kun sådanne oplysninger til tredjelande og eksterne organisationer med samtykke fra den medlemsstat, der har meddelt oplysningerne, og i fuld overensstemmelse med EU-retten om databeskyttelse."

d)    Følgende stk. 7a indsættes:

"7a.    Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse foretager mindst hvert fjerde år en audit af Europols databehandlingsoperationer i henhold til internationale standarder for audit."

6)I artikel 53 foretages følgende ændringer:

a)    Følgende stk. 5a indsættes:

"5a.    Europol kan indlæse en indberetning om en person i henhold til artikel 37a, stk. 1, for en periode på ét år. Europol undersøger, om det er nødvendigt at opbevare indberetningen indtil udløbet af denne frist. Europol fastsætter om nødvendigt kortere undersøgelsesfrister."

b)    Stk. 6, 7 og 8 affattes således:

"6.    Inden udløbet af undersøgelsesfristen, jf. stk. 2, 3, 4, 5 og 5a, kan den indberettende medlemsstat og i tilfælde af indlæsning af personoplysninger i SIS i henhold til denne forordnings artikel 37a, Europol, efter en samlet individuel vurdering, der skal registreres, beslutte fortsat at opbevare indberetningen om en person udover udløbet af undersøgelsesfristen, hvis det viser sig at være nødvendigt og forholdsmæssigt afpasset af hensyn til det formål, der ligger til grund for indlæsning af indberetningen. I så fald finder denne artikels stk. 2, 3, 4, 5 eller 5a også anvendelse på forlængelsen af opbevaringsfristen. En sådan forlængelse meddeles CS-SIS."

"7.    Indberetninger om personer slettes automatisk, når den i stk. 2, 3, 4, 5 og 5a nævnte undersøgelsesfrist er udløbet, undtagen hvis den indberettende medlemsstat eller i tilfælde af indberetninger i SIS i henhold til denne forordnings artikel 37a Europol har meddelt CS-SIS en forlængelse, jf. stk. 6. CS-SIS underretter automatisk med fire måneders varsel den indberettende medlemsstat eller Europol om en planlagt sletning af oplysninger."

"8.    Medlemsstaterne og Europol fører statistik over antallet af indberetninger om personer, hvis opbevaringsfrist er blevet forlænget i overensstemmelse med denne artikels stk. 6, og fremsender dem på anmodning til de tilsynsmyndigheder, der er omhandlet i artikel 69."

7)I artikel 55 indsættes som stk. 6a:

"6a.    Indberetninger om ukendte eftersøgte personer indlæst af Europol, jf. artikel 37a, slettes, når:

a)indberetningen er udløbet, jf. artikel 53

b)Europol træffer afgørelse om at slette dem, navnlig når Europol efter indlæsningen af indberetningen bliver opmærksom på, at de oplysninger, der er modtaget i henhold til artikel 37a, stk. 2, var ukorrekte eller blev videregivet til Europol med ulovlige formål, eller når Europol bliver bekendt med eller bliver underrettet af en medlemsstat om, at den indberettede person ikke længere er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 37a, stk. 2

c)en meddelelse fra en medlemsstat ved udveksling af supplerende oplysninger til Europol om, at den er ved at indlæse eller har indlæst en indberetning om den person, der er omfattet af indberetningen fra Europol

d)en meddelelse fra en medlemsstat, der deltager i forordning (EU) 2016/794, til Europol, jf. artikel 7 i nævnte forordning, om dens begrundede indsigelse mod indberetningen."

8)I artikel 56 foretages følgende ændringer:

a)Stk. 1 affattes således:

"1.    Medlemsstaterne må kun behandle de oplysninger, der er omhandlet i artikel 20, til de formål, der er fastsat for hver indberetningskategori, jf. artikel 26, 32, 34, 36, 37a, 38 og 40."

b)Stk. 5 affattes således:

"5.    For så vidt angår de indberetninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 26, 32, 34, 36, 37a, 38 og 40, er det kun tilladt at behandle oplysningerne i SIS til andre formål end dem, hvortil de er indlæst i SIS, hvis der er en sammenhæng med en specifik sag, og hvis det er nødvendigt for at forebygge en overhængende og alvorlig trussel mod den offentlige orden og den offentlige sikkerhed, af tungtvejende hensyn til statens sikkerhed eller til forebyggelse af grov kriminalitet. Der indhentes forhåndstilladelse fra den indberettende medlemsstat eller fra Europol, hvis oplysningerne er indlæst i henhold til denne forordnings artikel 37a."

9)Artikel 61, stk. 1 og 2, affattes således:

"1.    Når det i forbindelse med indlæsning af en ny indberetning viser sig, at der allerede findes en indberetning i SIS om en person med samme identitetsbeskrivelse, tager SIRENE-kontoret inden for 12 timer kontakt til den indberettende medlemsstat, eller hvis indberetningen blev indlæst i henhold til denne forordnings artikel 37a, Europol, ved udveksling af supplerende oplysninger for at dobbelttjekke, om genstanden for de to indberetninger er samme person."

 "2.    Hvis undersøgelsen viser, at genstanden for den nye indberetning og genstanden for den indberetning, der allerede er indlæst i SIS, faktisk er samme person, iværksætter SIRENE-kontoret eller den indberettende medlemsstat den i artikel 23 omhandlede procedure for indlæsning af flere indberetninger. Som en undtagelse sletter Europol den indberetning, det har indlæst, jf. artikel 55, stk. 6a, litra c)."

10)Artikel 67 affattes således:

"Artikel 67
Ret til indsigt, berigtigelse af ukorrekte oplysninger og sletning af ulovligt lagrede oplysninger

1)Registrerede skal have mulighed for at udøve deres rettigheder som anført i artikel 15, 16 og 17 i forordning (EU) 2016/679, i de nationale bestemmelser til gennemførelse af artikel 14 og artikel 16, stk. 1 og 2, i direktiv (EU) 2016/680 og i kapitel IX i forordning (EU) 2018/1725.

2)En anden medlemsstat end den indberettende medlemsstat må kun give den registrerede oplysninger om alle de af den registreredes personoplysninger, der behandles, hvis den forinden har givet den indberettende medlemsstat lejlighed til at udtale sig herom. Hvis Europol har indlæst personoplysningerne i SIS, henviser den medlemsstat, der modtog anmodningen, straks og under alle omstændigheder senest 5 dage efter modtagelsen anmodningen til Europol, og Europol behandler anmodningen i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/794 og forordning (EU) 2018/1725. Hvis Europol modtager en anmodning om personoplysninger, der er indlæst i SIS af en medlemsstat, henviser Europol straks og under alle omstændigheder senest 5 dage efter modtagelsen anmodningen til den indberettende medlemsstat. Kommunikationen mellem disse medlemsstater og mellem medlemsstaterne og Europol sker ved udveksling af supplerende oplysninger.

3)En medlemsstat træffer i overensstemmelse med sin nationale lovgivning, herunder lovgivning til gennemførelse af direktiv (EU) 2016/680, og, for så vidt angår personoplysninger, der er indlæst i SIS i henhold til denne forordnings artikel 37a, Europol, i overensstemmelse med kapitel IX i forordning (EU) 2018/1725 afgørelse om helt eller delvis at undlade at formidle oplysninger til den registrerede, i det omfang og så længe denne undladelse er en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund under behørig hensyntagen til den registreredes grundlæggende rettigheder og legitime interesser, for at:

a)undgå, at der lægges hindringer i vejen for officielle eller retslige undersøgelser, efterforskninger eller procedurer

b)undgå at skade forebyggelsen, opdagelsen, efterforskningen eller retsforfølgningen af strafbare handlinger eller fuldbyrdelsen af strafferetlige sanktioner

c)beskytte den offentlige sikkerhed

d)beskytte den nationale sikkerhed eller

e)beskytte andres rettigheder og frihedsrettigheder.

I de i første afsnit omhandlede tilfælde oplyser medlemsstaten, eller når personoplysninger indlæses i SIS i henhold til denne forordnings artikel 37a, Europol, skriftligt og uden unødig forsinkelse den registrerede om enhver nægtelse eller begrænsning af adgang og om begrundelserne for nægtelsen eller begrænsningen. Disse oplysninger kan udelades, hvis udleveringen heraf vil være til skade for et af formålene i første afsnits litra a)-e) i dette stykke. Medlemsstaten eller, hvis der er tale om personoplysninger, der er indlæst i SIS i henhold til denne forordnings artikel 37a, Europol underretter den registrerede om muligheden for at indgive en klage til en tilsynsmyndighed eller for at indbringe sagen for en domstol.

Medlemsstaten eller, hvis der er tale om personoplysninger, der er indlæst i SIS i henhold til denne forordnings artikel 37a, Europol dokumenterer de faktuelle eller retlige grunde, som afgørelsen om at undlade at give oplysninger til den registrerede er baseret på. Disse oplysninger stilles til rådighed for de kompetente tilsynsmyndigheder. I sådanne tilfælde kan den registrerede også udøve sine rettigheder gennem de kompetente tilsynsmyndigheder.

4)Efter en anmodning om indsigt, berigtigelse eller sletning underretter medlemsstaten eller, hvis der er tale om personoplysninger, der er indlæst i SIS i henhold til denne forordnings artikel 37a, Europol den registrerede om opfølgningen på udøvelsen af rettighederne i henhold til denne artikel uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest en måned efter modtagelsen af anmodningen. Denne periode kan om nødvendigt forlænges med to måneder mere afhængigt af anmodningernes kompleksitet og antallet af dem. Medlemsstaten eller, hvis der er tale om personoplysninger, der er indlæst i SIS i henhold til denne forordnings artikel 37a, Europol underretter den registrerede om en sådan forlængelse senest en måned efter modtagelsen af anmodningen sammen med årsagerne til forsinkelsen. Hvis den registrerede indgiver en anmodning elektronisk, meddeles oplysningerne så vidt muligt elektronisk, medmindre den registrerede anmoder om andet."

11)Artikel 68 affattes således:

"Artikel 68
Retsmidler

1)Med forbehold af bestemmelserne om retsmidler i forordning (EU) 2016/679 og direktiv (EU) 2016/680 kan enhver person indbringe et spørgsmål for en kompetent myndighed, herunder en domstol, i henhold til lovgivningen i enhver medlemsstat med påstand om adgang til, berigtigelse eller sletning af oplysninger, aktindsigt eller skadeserstatning i forbindelse med en indberetning vedrørende den pågældende.

2)For så vidt andet ikke er fastsat i bestemmelserne om retsmidler i forordning (EU) 2018/1725, kan enhver person indgive en klage til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse med henblik på at få adgang til, berigtige, slette, få aktindsigt i oplysninger eller opnå skadeserstatning i forbindelse med en indberetning om vedkommende, som Europol har indlæst.

3)Medlemsstaterne og Europol forpligter sig gensidigt til at fuldbyrde endelige afgørelser, der er truffet af de domstole eller myndigheder, som er omhandlet i denne artikels stk. 1 og 2, jf. dog artikel 72.

4)Medlemsstaterne og Europol rapporterer hvert år til Det Europæiske Databeskyttelsesråd om:

a)antallet af anmodninger til den dataansvarlige om adgang og antallet af tilfælde, hvor der blev givet adgang til oplysninger

b)antallet af anmodninger til tilsynsmyndigheden om adgang og antallet af tilfælde, hvor der blev givet adgang til oplysninger

c)antallet af anmodninger til den dataansvarlige om berigtigelse af ukorrekte oplysninger og sletning af ulovligt lagrede oplysninger og antallet af tilfælde, hvor oplysninger blev berigtiget eller slettet

d)antallet af anmodninger til tilsynsmyndigheden om berigtigelse af ukorrekte oplysninger og sletning af ulovligt lagrede oplysninger

e)antallet af anlagte retssager

f)antallet af sager, hvor domstolen gav ansøgeren medhold

g)eventuelle bemærkninger om tilfælde af gensidig anerkendelse af endelige afgørelser truffet af domstole eller myndigheder i andre medlemsstater om indberetninger indlæst af den indberettende medlemsstat eller Europol.

Der medtages i henhold til dette stykke en model for rapportering i SIRENE-håndbogen.

5)Rapporterne fra medlemsstaterne og Europol indarbejdes i den i artikel 71, stk. 4, omhandlede fælles rapport."

12)Artikel 72 affattes således:

"Artikel 72
Erstatningsansvar

1)Uden at dette berører retten til erstatning og ethvert erstatningsansvar i henhold til forordning (EU) 2016/679, direktiv (EU) 2016/680 og forordning (EU) 2016/794:

a)har enhver person eller medlemsstat, der har lidt materiel eller immateriel skade som følge af en ulovlig behandling af personoplysninger i forbindelse med brugen af N.SIS eller enhver anden handling fra en medlemsstats side, der er i strid med nærværende forordning, ret til erstatning fra nævnte medlemsstat

b)har enhver person eller medlemsstat, der har lidt materiel eller immateriel skade som følge af enhver handling fra Europols side, der er i strid med nærværende forordning, ret til erstatning fra Europol

c)har enhver person eller medlemsstat, der har lidt materiel eller immateriel skade som følge af enhver handling fra eu-LISA's side, der er i strid med nærværende forordning, ret til erstatning fra eu-LISA.

En medlemsstat, Europol eller eu-LISA fritages helt eller delvis for deres erstatningsansvar i henhold til første afsnit, hvis de beviser, at de ikke er skyld i den begivenhed, der gav anledning til skaden.

2)Hvis en medlemsstats eller Europols manglende overholdelse af sine forpligtelser i henhold til denne forordning volder skade på SIS, holdes den pågældende medlemsstat eller Europol ansvarlig for skaden, medmindre og i det omfang eu-LISA eller en anden medlemsstat, der deltager i SIS, undlod at træffe rimelige foranstaltninger for at forhindre skaden i at ske eller for at begrænse dens omfang.

3)Erstatningskrav mod en medlemsstat for skade, jf. stk. 1 og 2, er underlagt denne medlemsstats nationale ret. Krav om erstatning mod Europol for den i stk. 1 og 2 omhandlede skade er omfattet af forordning (EU) 2016/794 og de betingelser, der er fastsat i traktaterne. Krav om erstatning mod eu-LISA for den i stk. 1 og 2 omhandlede skade er omfattet af de betingelser, der er fastsat i traktaterne."

13)Artikel 74, stk. 3, affattes således:

"3.    eu-LISA udarbejder daglige, månedlige og årlige statistikker over antallet af registreringer pr. indberetningskategori både for hver medlemsstat, Europol og i alt. eu-LISA forelægger også årlige rapporter over antal hit pr. indberetningskategori, antal søgninger i SIS og antal gange, hvor SIS blev brugt til at indlæse, ajourføre eller slette en indberetning, både for hver medlemsstat, Europol og i alt. Disse statistikker må ikke indeholde personoplysninger. Den årlige statistiske rapport skal offentliggøres."

14)I artikel 79 tilføjes følgende som stk. 7:

"7.    Kommissionen vedtager en afgørelse om fastsættelse af den dato, hvor Europol skal begynde at indlæse, ajourføre og slette oplysninger i SIS i henhold til denne forordning som ændret ved forordning [XXX], efter at den har kontrolleret, at følgende betingelser er opfyldt:

a)de gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold til denne forordning, er blevet ændret i det omfang, det er nødvendigt for anvendelsen af denne forordning som ændret ved forordning [XXX]

b)Europol har meddelt Kommissionen, at det har truffet de nødvendige tekniske og proceduremæssige foranstaltninger til at behandle SIS-oplysninger og udveksle supplerende oplysninger i henhold til denne forordning som ændret ved forordning [XXX]

c)eu-LISA har underrettet Kommissionen om, at alle testaktiviteter vedrørende CS-SIS og samspillet mellem CS-SIS og Europols tekniske grænseflade, jf. artikel 48, stk. 1, i denne forordning som ændret ved forordning [XXX], er afsluttet på tilfredsstillende vis.

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende."

Artikel 2
Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den dato, der fastsættes i henhold til artikel 79, stk. 7, i forordning (EU) 2018/1862.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

FINANSIERINGSOVERSIGT — "AGENTURER"

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets betegnelse

1.2.Berørt politikområde

1.3.Forslaget vedrører

1.4.Formål

1.5.Forslagets begrundelse

1.6.Forslagets varighed og finansielle virkninger

1.7.Påtænkt forvaltningsmetode

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt udgiftspost på budgettet og udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne 

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT — "AGENTURER"

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets betegnelse

1.2.Berørt politikområde

1.3.Forslaget vedrører

◻ en ny foranstaltning

◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 43  

⌧ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

◻ en sammenlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning 

1.4.Formål

1.4.1.Generelle mål

1.4.2.Specifikt mål

1.4.3.Forventede resultater og virkninger

1.4.4.Resultatindikatorer

1.5.Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side

1.5.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

1.5.4.Sammenhæng med den flerårige finansielle ramme og eventuelle synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.Vurdering af de forskellige tilgængelige finansieringsmuligheder, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Varighed og finansielle virkninger

◻ Forslag/initiativ af begrænset varighed

–◻    Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]YYYY til [DD/MM]YYYY

–◻    Finansielle virkninger fra YYYY til YYYY

☒    Forslag/initiativ af ubegrænset varighed

–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2021 til 2022

–derefter gennemførelse i fuldt omfang

1.7.Påtænkt forvaltningsmetode 49  

◻ Direkte forvaltning ved Kommissionen via

–◻    gennemførelsesorganer

◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

☒ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–◻ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

–◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–☒ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

–◻ offentligretlige organer

–◻ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt

–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.2.1.Begrundelse for den påtænkte forvaltningsmetode, finansieringsmekanisme, betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

·Eksisterende udgiftsposter på budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

·Nye budgetposter, som der er søgt om.

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne 

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.2.Anslåede virkninger på eu-LISA's bevillinger 

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–⌧    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.3.Anslåede virkninger for eu-LISA's menneskelige ressourcer 

3.2.3.1.Resumé

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–⌧    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Personalebehov (i årsværk):

Ansættelserne er planlagt til 2021, så personalet kan være til rådighed til at påbegynde udviklingen af det centrale SIS i rette tid med henblik på at sikre gennemførelsen af den nyoprettede indberetningskategori senest i 2022.

3.2.3.2.Anslået behov for menneskelige ressourcer i det overordnede generaldirektorat

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–◻    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i hele tal (eller med højst én decimal)

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Beskrivelsen af, hvordan udgifterne til fuldtidsækvivalenterne er beregnet, bør medtages i afsnit 3 i bilag V.

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme 

–⌧    Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme.

–◻    Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

–◻    Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres 67 .

3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen 

–Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

–Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering som skønnet nedenfor:

i mio. EUR (tre decimaler)

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne 

–◻    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–◻    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–◻    for egne indtægter

–◻    for andre indtægter

– ◻    Angiv, om indtægterne er formålsbestemte

i mio. EUR (tre decimaler)

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.

(1)    I denne forbindelse omfatter henvisningen til "mistænkte og kriminelle": a) personer, der mistænkes for at have begået eller deltaget i en strafbar handling, der henhører under Europols kompetence, eller som er dømt for en sådan strafbar handling b) personer, for hvem der foreligger konkrete indicier for eller er rimelig grund til at antage, at de vil begå strafbare handlinger, der henhører under Europols kompetence.

(2)     https://www.europol.europa.eu/activities-services/main-reports/european-union-terrorism-situation-and-trend-report-te-sat-2020 .

(3)     https://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2020/06/16/preventing-and-countering-terrorism-and-violent-extremism-council-adopts-conclusions-on-eu-external-action/ .

(4)     https://www.consilium.europa.eu/media/36284/st09680-en18.pdf .

(5)    Forordning (EU) 2018/1240.

(6)    Artikel 7, stk. 5, i forordning (EU) 2016/794.

(7)    25 medlemsstater deltager i Schengeninformationssystemet (Østrig, Belgien, Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien og Sverige). Irland og Cypern er på vej til at blive tilsluttet systemet i 2021. Fire associerede Schengenlande er tilsluttet systemet (Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz). Europol, hold udsendt af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og EU's Agentur for Strafferetligt Samarbejde, Eurojust, har adgang til bestemte dele af systemet, men kan ikke foretage indberetninger i systemet.

(8)    For Schengeninformationssystemet viser tabellen alle de kontroller, der blev foretaget i 2019 af alle brugere, der har adgang til systemet. Når brugerne søger i Schengeninformationssystemet, kontrollerer de oplysninger i forhold til de indberetninger, de har adgang til (hvilket ikke i alle tilfælde omfatter indberetninger om retshåndhævelse).

(9)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53).

(10)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1862 af 28. november 2018 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området politisamarbejde og strafferetligt samarbejde, om ændring og ophævelse af Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1986/2006 og Kommissionens afgørelse 2010/261/EU (EUT L 312 af 7.12.2018, s. 56).

(11)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1).

(12)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen) (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60-81).

(13)    Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).

(14)    Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1745 af 18. november 2020 om iværksættelse af bestemmelserne i Schengenreglerne vedrørende databeskyttelse og om midlertidig iværksættelse af visse bestemmelser i Schengenreglerne for Irland (EUT L 393 af 23.11.2020, s. 3).

(15)    EUT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

(16)    Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).

(17)    EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.

(18)    Rådets afgørelse 2008/149/RIA af 28. januar 2008 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 50).

(19)    EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.

(20)    Rådets afgørelse 2011/349/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår retligt samarbejde i straffesager og politisamarbejde (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 1).

(21)    Rådets afgørelse 2010/365/EU af 29. juni 2010 om anvendelse af Schengenreglernes bestemmelser om Schengeninformationssystemet i Republikken Bulgarien og Rumænien (EUT L 166 af 1.7.2010, s. 17).

(22)    Rådets afgørelse (EU) 2018/934 af 25. juni 2018 om anvendelse af de resterende bestemmelser i Schengenreglerne om Schengeninformationssystemet i Republikken Bulgarien og Rumænien (EUT L 165 af 2.7.2018, s. 37).

(23)    Rådets afgørelse (EU) 2017/733 af 25. april 2017 om anvendelsen af bestemmelserne i Schengenreglerne for så vidt angår Schengeninformationssystemet i Republikken Kroatien (EUT L 108 af 26.4.2017, s. 31).

(24)    EUT L 312 af 7.12.2018, s. 1.

(25)    EUT L 312 af 7.12.2018, s. 14.

(26)    Det skal bemærkes, at høringsaktiviteterne tjente til at indsamle oplysninger og argumenter. Der er ikke tale om undersøgelser, da de er rettet mod ikkerepræsentative stikprøver af interessenter eller den brede befolkning og derfor ikke giver mulighed for at udlede konklusioner.

(27)    I overensstemmelse med artikel 36 i forordning (EU) 2018/1862 vil dette omfatte personer, hvor der er klare tegn på, at de agter at begå eller er i færd med at begå en af de forbrydelser, der henhører under Europols kompetence, eller personer, hvor en samlet vurdering (navnlig på grundlag af tidligere strafbare handlinger) giver grund til at tro, at de i fremtiden vil begå en af de forbrydelser, som henhører under Europols kompetence.

(28)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1862 af 28. november 2018 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området politisamarbejde og strafferetligt samarbejde, om ændring og ophævelse af Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1986/2006 og Kommissionens afgørelse 2010/261/EU (EUT L 312 af 7.12.2018, s. 56).

(29)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53-114).

(30)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(31)    Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).

(32)    Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1745 af 18. november 2020 om iværksættelse af bestemmelserne i Schengenreglerne vedrørende databeskyttelse og om midlertidig iværksættelse af visse bestemmelser i Schengenreglerne for Irland (EUT L 393 af 23.11.2020, s. 3).

(33)    EUT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

(34)    Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).

(35)    EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.

(36)    Rådets afgørelse 2008/149/RIA af 28. januar 2008 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 50).

(37)    EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.

(38)    Rådets afgørelse 2011/349/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår retligt samarbejde i straffesager og politisamarbejde (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 1).

(39)    Rådets afgørelse 2010/365/EU af 29. juni 2010 om anvendelse af Schengenreglernes bestemmelser om Schengeninformationssystemet i Republikken Bulgarien og Rumænien (EUT L 166 af 1.7.2010, s. 17).

(40)    Rådets afgørelse (EU) 2018/934 af 25. juni 2018 om anvendelse af de resterende bestemmelser i Schengenreglerne om Schengeninformationssystemet i Republikken Bulgarien og Rumænien (EUT L 165 af 2.7.2018, s. 37).

(41)    Rådets afgørelse (EU) 2017/733 af 25. april 2017 om anvendelsen af bestemmelserne i Schengenreglerne for så vidt angår Schengeninformationssystemet i Republikken Kroatien (EUT L 108 af 26.4.2017, s. 31).

(42)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(43)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(44)    COM(2020) 456 af 27.5.2020.

(45)    COM(2020) 440 final –– Bilag 1-2 af 27.5.2020.

(46)    COM(2020) 605 final af 24.7.2020.

(47)     https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/political-guidelines-next-commission_da.pdf .

(48)    eu-LISA's 2019 operationelle indikatorer for Schengeninformationssystemet viser, at søgninger og oplysninger på søgeemnet er tredoblet fra 6 mio. i 2014 til 18 mio. i 2019.

(49)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb:    
https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/DA/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx .

(50)    Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene — Decentrale agenturer og EPPO.

(51)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2018/1726 af 14. november 2018, EUT L 295/99 af 21.11.2018.

(52)    Bestyrelsens afgørelse nr. 2019-198 om fastlæggelse af de finansielle bestemmelser for Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) af 28.08.2019.

(53)    https://europa.eu/european-union/sites/europaeu/files/docs/body/joint_statement_and_common_approach_2012_da.pdf.

(54)    Artikel 30 i eu-LISA's finansforordning.

(55)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(56)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(57)    Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

(58)    År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. I stedet for "N" indsættes det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Dette gælder også for de følgende år.

(59)    År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. I stedet for "N" indsættes det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Dette gælder også for de følgende år.

(60)    Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

(61)    Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikke mål ..."

(62)    År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. I stedet for "N" indsættes det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Dette gælder også for de følgende år.

(63)    År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. I stedet for "N" indsættes det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Dette gælder også for de følgende år.

(64)    KA = kontraktansatte LA: lokalt ansatte UNE: udstationerede nationale eksperter V: vikarer JED = junioreksperter ved delegationerne.

(65)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(66)    Angår især strukturfondene, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).

(67)    Jf. artikel 11 og 17 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020.

(68)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.