EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52020PC0484
Proposal for a COUNCIL DECISION concerning the commitment of the funds stemming from reflows under the ACP Investment Facility from operations under the 9th, 10th and 11th European Development Funds, the balances from the 10th EDF or from previous EDFs, and the funds decommitted from projects under the 10th EDF or from previous EDFs
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om disponering over de midler, der stammer fra tilbageførsler under AVS-investeringsfaciliteten fra transaktioner under den 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond (EUF), status fra 10. EUF eller fra tidligere EUF'er og frigjorte midler fra projekter under 10. EUF eller tidligere EUF'er
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om disponering over de midler, der stammer fra tilbageførsler under AVS-investeringsfaciliteten fra transaktioner under den 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond (EUF), status fra 10. EUF eller fra tidligere EUF'er og frigjorte midler fra projekter under 10. EUF eller tidligere EUF'er
COM/2020/484 final
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 7.9.2020
COM(2020) 484 final
2020/0232(NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om disponering over de midler, der stammer fra tilbageførsler under AVS-investeringsfaciliteten fra transaktioner under den 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond (EUF), status fra 10. EUF eller fra tidligere EUF'er og frigjorte midler fra projekter under 10. EUF eller tidligere EUF'er
BEGRUNDELSE
EU (og dets medlemsstater) er førende på verdensplan inden for internationalt udviklingssamarbejde. De er traditionelt gået forrest i den internationale indsats som donorer og med hensyn til deres innovative rolle i udviklingsfinansieringen.
Selv om vi har været vidne til en global forbedring af levevilkårene for de mest sårbare, er der fortsat store udfordringer. De globale udfordringer er blevet mere komplekse og flerdimensionale, og de udvikler sig hurtigt. For at tackle udfordringerne effektivt skal Den Europæiske Union intensivere sine foranstaltninger udadtil og trække på en række fleksible og effektive politiske instrumenter og finansieringsinstrumenter.
Da udfordringernes omfang overstiger de ressourcer, der er til rådighed i dag, søger EU nye, innovative og effektive metoder til at skabe en finansieringsramme for udvikling. Brug af investeringer, der foretages af finansielle institutioner og partnere fra den private sektor, som løftestang er et effektivt middel til at udnytte EU's budget bedst muligt.
Finansielle instrumenter udgør dog stadig en meget lille del af EU's budget for foranstaltninger udadtil. Hovedparten af budgettet for udvikling (ca. 90 % i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020) bruges på traditionelle udviklingstilskud, budgetstøtte og andre ordninger for direkte og indirekte støtte til partnerlande.
****
AVS-investeringsfaciliteten var et banebrydende finansielt instrument. Den blev oprettet i 2003 i henhold til den interne aftale, som repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer indgik på et møde i Rådet om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand i henhold til finansprotokollen til Cotonouaftalen 1 for at fremme væksten i den private sektor – og bidrage til at mobilisere indenlandsk og udenlandsk kapital til dette formål – i 78 lande i Afrika syd for Sahara, Vestindien og Stillehavet.
Faciliteten, som hidtil er blevet forvaltet af Den Europæiske Investeringsbank (EIB), tilføres ressourcer fra den 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond og fra EIB's egne midler.
I de retlige rammer for AVS-investeringsfaciliteten 2 fastsættes følgende (for midler fra Den Europæiske Udviklingsfond (EUF)):
·"Provenuer og indtægter" (tilbageførsler/tilbageførte beløb 3 ) fra operationer under AVS-faciliteten anvendes til yderligere operationer (i henhold til artikel 5, stk. 3, i den interne aftale om 11. EUF), der fungerer som en revolverende fond.
·Efter udløbet af finansprotokollen til Cotonouaftalen (og hvis Rådet ikke har truffet en specifik afgørelse herom) overføres de samlede nettotilbageførsler til den næste protokol (artikel 3, stk. 2, i bilag II til Cotonouaftalen).
·Efter den 31. december 2020 er der ikke længere disponeret over de samlede midler under 11. EUF og de midler, der hidrører fra tilbageførslerne, medmindre Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen træffer anden afgørelse (punkt 5 i bilag Ic til Cotonouaftalen og artikel 1, stk. 5, i den interne aftale om den 11. EUF).
·I henhold til artikel 1, stk. 5, i den interne aftale om 11. EUF, sammenholdt med artikel 47, stk. 2, i finansforordningen for 11. EUF, skal de midler, som medlemsstaterne har afsat under 9., 10. og 11. EUF til finansiering af AVS-investeringsfaciliteten, fortsat være til rådighed efter den 31. december 2020 for udbetalinger frem til den 31. december 2030.
·I artikel 14, stk. 3, i den interne aftale om den 11. EUF tilføjes det, at denne aftale forbliver i kraft, så længe det er nødvendigt for, at alle operationer, der finansieres i henhold til Cotonouaftalen og den flerårige finansielle ramme for 2014-2020, kan gennemføres fuldt ud (indtil tilbagebetaling og afslutning af operationerne).
Dette forslag er nødvendigt for at åbne mulighed for at indgå forpligtelser for de midler, der stammer fra de tilbageførsler, der rækker ud over den 31. december 2020. Hvis Rådet ikke har truffet nogen afgørelse, skal de midler, der hidrører fra tilbageførslerne, tilbagebetales pro rata til medlemsstaterne i overensstemmelse med tabellen i den interne aftale om 11. EUF (artikel 1, stk. 2, litra a)).
Ifølge EIB's nuværende skøn beløber de fornyede tilbageførsler sig til ca. 3,2 mia. EUR (3,6 mia. EUR i samlede udbetalinger – fra EU-28 – minus administrationsgebyrer og -omkostninger).
****
Dette forslag om at anvende tilbageførslerne fra AVS-investeringsfaciliteten til nye operationer kommer på et afgørende tidspunkt, hvor EU er i færd med at udforme sin fremtidige udviklingspolitik.
(1)For EU's næste flerårige finansielle ramme for 2021-2027 har Kommissionen foreslået at forhøje budgettet for foranstaltninger udadtil, bl.a. vha. midler fra EU-genopretningsinstrumentet 4 , og at forenkle dets struktur for at gøre det til et mere fleksibelt og effektivt middel til at imødegå globale udfordringer.
(2)Kommissionen har desuden foreslået et vigtigt instrument til brug i forbindelse med EU's foranstaltninger udadtil, nemlig instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde, som omfatter en innovativ og forenklet finansiel struktur for investeringer uden for EU. Dette instrument er baseret på Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus (EFSD+) med støtte fra den nye garanti for foranstaltninger udadtil 5 . Forslaget om instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde forhandles i øjeblikket af medlovgiverne.
Kommissionens forslag bygger på alle disse igangværende drøftelser og rapporter.
I forslaget tages der også hensyn til resultaterne og henstillingerne i den afsluttende evaluering af AVS-investeringsfaciliteten 6 , som blev offentliggjort i 2019. Evalueringen førte bl.a. til den konklusion, at selv om AVS-faciliteten har bidraget til Cotonouaftalens mål om at mindske fattigdom, integrere AVS-staterne i verdensøkonomien og støtte deres bæredygtige udvikling, har den ikke maksimeret sit bidrag i den henseende.
Mellem 2003 og 2017 afsatte den revolverende fond 5,2 mia. EUR til projekter, og over 4 mia. EUR blev finansieret gennem EUF.
Den finansielle "additionalitet" (brug af EU-midler til at tiltrække yderligere private investeringer, som ellers ikke var blevet foretaget) var tilfredsstillende, men blev ikke udnyttet fuldt ud. Dette afspejles i den relativt begrænsede anvendelse i lavindkomstlande og skrøbelige lande, hvor yderligere investeringer ville have haft den største virkning. Over halvdelen af operationerne under AVS-investeringsfaciliteten fandt sted i lav- og mellemindkomstlande og 30 % i ganske få lavindkomstlande.
Evalueringen viser, at der var større fokus på finansiel levedygtighed end på udviklingsmålene.
Evalueringen førte desuden til, at der blev fremsat en række anbefalinger. Det blev bl.a. anbefalet at finde en bedre balance mellem udviklingsmål og finansiel levedygtighed ved i højere grad at fokusere på lavindkomstlande og skrøbelige lande, øge brugen af innovative finansielle redskaber såsom garantier, forbedre overvågningen og evalueringen af udviklingsresultater og revidere driftsmodellen.
Ved tidligere evalueringer, såsom midtvejsevalueringen af den eksterne lånemandatgaranti i 2010 7 og evalueringen vedrørende blandet finansiering i 2016 8 , blev det også konkluderet, at EU's nyetablerede finansielle mekanismer (blandet finansiering og garantier) fungerer, men at deres udviklingsvirkning hænger tæt sammen med styringen af politikudformningen.
****
Det er på denne baggrund, at Kommissionen foreslår Rådet at overføre tilbageførte beløb fra AVS-investeringsfaciliteten til EFSD+ under det fremtidige instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde. Kommissionen agter at investere midlerne i AVS-lande via EIB.
Som det fremgår af det ikke-officielle dokument fra Kommissionen og EIB fra 2019, der er udarbejdet i forbindelse med forhandlingerne om instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde, støtter EIB navnlig: fortsat at anvende tilbageførsler i en årrække uden omkostninger for EU-budgettet og under særlige ordninger (med hensyn til geografi, støtteberettigelse og risikoprofil), som skal fastlægges nærmere.
Kommissionen foreslår desuden i samråd med EIB, at anvendelsen af tilbageførsler gennem EIB primært rettes mod udviklingsinstrumenter med en høj finansiel risiko, navnlig finansieringsordninger med en særlig positiv indvirkning, equity-fonde og operationer i de mindst udviklede lande.
Dette forslag indebærer ingen yderligere bidrag fra medlemsstaterne.
****
For at EU kan bidrage til at nå de mål for bæredygtig udvikling, der er fastsat i 2030-dagsordenen, er det afgørende at maksimere potentialet for at mobilisere privat kapital ved hjælp af innovative finansielle instrumenter ud over den traditionelle udviklingsfinansiering.
Da udfordringerne er langt større end de ressourcer, der er til rådighed, er det nødvendigt at prioritere.
Det er derfor afgørende at samle de mange instrumenter, der er til rådighed for foranstaltninger udadtil, i den samme forvaltningsramme. Dette vil sikre, at midlerne følger princippet om "politik først", hvilket igen sikrer sammenhæng og komplementaritet og maksimerer udviklingsvirkningen.
Dette forslag har til formål at skabe en stærkere styring af politikudformningen og øge den udviklingsvirkning, som tilbageførte midler fra AVS-investeringsfaciliteten har. Det vil fremme investeringer i AVS-landene på en mere strategisk og effektiv måde. Disse investeringer, som vil blive baseret på partnerlandenes behov og målene for EU's foranstaltninger udadtil, vil blive foretaget ved brug af den bedste kombination af tilgængelige finansieringsmidler, herunder under EFSD+.
****
EFSD+ er forankret i instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde. Der er tale om et ambitiøst forslag med et globalt anvendelsesområde, øgede finansielle midler og en styrket politisk styring, som følger princippet om "politik først".
Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde vil danne en optimal politisk og finansiel ramme, da det vil samle finansieringskilderne blandet finansiering (blanding) og garantier under et enkelt og forenklet forvaltningsværktøj, der skal kombineres med andre gennemførelsesværktøjer (tilskud, teknisk bistand, budgetstøtte osv.).
EFSD+ vil i fuld udstrækning være omfattet af prioriteterne, målene og de vejledende tildelinger under programmeringsprocessen, og det endelige mål vil være at støtte investeringer uden for EU på en strategisk og sammenhængende måde til fremme af en bæredygtig udvikling.
Dette indebærer, at alle investeringsaktiviteter skal planlægges med henblik på at opnå den størst mulige udviklingsvirkning og maksimere sammenhængen i EU's foranstaltninger udadtil. Planlægning af operationer skal være en inkluderende proces, der omfatter høring af den offentlige og private sektor, medlemsstater, finansielle institutioner, civilsamfundet og andre involverede parter.
EFSD+ bygger på erfaringerne fra forgængeren, Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD), som er hjørnestenen i den nuværende plan for eksterne investeringer (EIP) og den finansielle gren af alliancen mellem Afrika og Europa.
I en nylig uafhængig vurdering 9 er det blevet fastslået, at EFSD er særdeles relevant for investeringsbehovene i de regioner, der er omfattet (Afrika syd for Sahara og EU's nabolande), og for EU's prioriteter og forpligtelser.
For så vidt angår blandet finansiering (kombineret offentlig og privat finansiering) blev der afsat 3,1 mia. EUR mellem 2017 og 2019 til finansiering af 154 projekter på det afrikanske kontinent og i EU's nabolande. Dette EU-bidrag har tilskyndet til yderligere finansiering, der forventes at udgøre omkring 30 mia. EUR i samlede investeringer, hovedsagelig i energi- og transportsektoren, men også til støtte for udviklingen af den private sektor og landbruget.
I Afrika syd for Sahara har EFSD gennem EU's bidrag på 1,8 mia. EUR mobiliseret i alt 13,5 mia. EUR, som har finansieret 78 operationer. I nabolandene har EU's bidrag på 1,3 mia. EUR frigjort investeringer på i alt 16,2 mia. EUR til finansiering af 76 operationer.
Desuden er der afsat et EU-bidrag på 1,55 mia. EUR til 22 foreslåede garantiprogrammer. Disse forventes at frigøre 17,5 mia. EUR i samlede investeringer.
****
Med hensyn til sammenhæng bygger dette forslag også på den fælles erklæring fra 2017 om den nye europæiske konsensus om udvikling 10 , som var en del af EU's reaktion på FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og dets verdensmål for bæredygtig udvikling 11 . Allerede i den europæiske konsensus om udvikling anførtes behovet for at kombinere støtte med andre ressourcer og opbygge mere skræddersyede partnerskaber med en bredere vifte af interessenter. Desuden blev opbakningen bag princippet om udviklingsvenlig politikkohærens bekræftet.
Dette forslag sikrer desuden, at EU efterlever de principper og kriterier, der er fastsat i Kommissionens meddelelse om den private sektors rolle med hensyn til at opnå inklusiv og bæredygtig vækst 12 .
****
Kommissionen har informeret EIB om indholdet i dette forslag.
2020/0232 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om disponering over de midler, der stammer fra tilbageførsler under AVS-investeringsfaciliteten fra transaktioner under den 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond (EUF), status fra 10. EUF eller fra tidligere EUF'er og frigjorte midler fra projekter under 10. EUF eller tidligere EUF'er
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til den interne aftale mellem repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Den Europæiske Unions bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 i overensstemmelse med AVS-EU-partnerskabsaftalen samt om tildeling af finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke fjerde del i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse 13 ("den interne aftale om 11. EUF"), særlig artikel 1, stk. 3, 4 og 5,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Der kan ikke disponeres over midler, som stammer fra tilbageførsler under AVS-investeringsfaciliteten fra transaktioner under den 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond ("EUF"), efter den 31. december 2020, medmindre Rådet træffer anden afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen.
(2)Selv om AVS-investeringsfaciliteten har bidraget til målene om fattigdomsbekæmpelse, integration i verdensøkonomien og bæredygtig udvikling i landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet som fastsat i AVS-EU-partnerskabsaftalen, er der klar dokumentation for, at faciliteten ikke maksimerer sit bidrag i denne henseende. Fortsat anvendelse af tilbageførsler fra AVS-investeringsfaciliteten på grundlag af en ny ramme og under ny forvaltning kan føre til bedre resultater på udviklingsområdet.
(3)[Den 14. juni 2018 vedtog Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde ("NDICI") 14 , som indeholder bestemmelser om oprettelse af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus ("EFSD+") med støtte fra en garanti for foranstaltninger udadtil, hvortil medlemsstaterne kan yde bidrag, som de kan øremærke til iværksættelse af foranstaltninger i specifikke regioner, lande, sektorer eller eksisterende investeringsvinduer.]
(4)Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling 15 ("EFSD") er blevet vurderet som særdeles relevant for investeringsbehovene i de regioner, der er omfattet (Afrika syd for Sahara og EU's nabolande), og for EU's prioriteter og forpligtelser.
(5)I den fælles meddelelse "Frem mod en omfattende strategi for samarbejdet med Afrika" 16 opfordrede Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til, at Unionen skal støtte bæredygtig vækst og beskæftigelse på hele det afrikanske kontinent. Blandt andre foranstaltninger ønsker Unionen at samarbejde med Afrika om at fremme investeringsmulighederne ved at øge anvendelsen af innovative finansieringsmekanismer.
(6)I samme fælles meddelelse anførte Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, at de finansielle instrumenter skal fremme investeringer med store udviklingsvirkninger, hovedsageligt til støtte for den private sektor, i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i Kommissionens meddelelse "Styrkelse af den private sektors rolle i indsatsen for at opnå inklusiv og bæredygtig vækst i udviklingslandene" 17 , dvs. målbare udviklingsvirkninger, additionalitet, neutralitet, fælles interesser og samfinansiering, demonstrationseffekt og overholdelse af sociale, miljømæssige og skattemæssige standarder.
(7)Det er derfor nødvendigt at åbne mulighed for, at de tilbageførsler og likvide midler, der er omhandlet i denne afgørelse, kan udgøre bidrag til Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus (EFSD+) og garantien for foranstaltninger udadtil ("øremærkede eksterne formålsbestemte indtægter"). Disse tilbageførsler og likvide midler vil ikke blive overført til NDICI som eksterne formålsbestemte indtægter efter den 31. december 2027. Efter denne dato vil midlerne blive overført til efterfølgende finansieringsmekanismer, indtil de er opbrugt.
(8)Tilbageførsler fra AVS-investeringsfaciliteten bør hvert år overføres som et supplement til de geografiske budgetposter for NDICI, der skal investeres gennem EFSD+ i overensstemmelse med programmeringsdokumenterne.
(9)Kommissionen vil kanalisere investeringerne gennem Den Europæiske Investeringsbank med henblik på at maksimere deres udviklingsvirkning og additionalitet og samtidig tage hensyn til spørgsmål om gældsbæredygtighed.
(10)[Midlerne bør i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) XXX/XXXX [om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde] først og fremmest kanaliseres over i udviklingsinstrumenter med høje finansielle risici, navnlig finansieringsordninger med en særlig positiv indvirkning, equity-fonde og aktivitet i de mindst udviklede lande (LDC). Foranstaltningerne bør sigte mod at maksimere udviklingseffekten.]
(11)I henhold til artikel 152, stk. 4, i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab 18 tilbagebetales Det Forenede Kongeriges andel af AVS-Investeringsfaciliteten fra EUF'en, der er akkumuleret gennem flere på hinanden følgende EUF-perioder, til Det Forenede Kongerige, efterhånden som investeringen modnes. Medmindre andet er aftalt, bør der ikke indgås nye forpligtelser vedrørende Det Forenede Kongeriges kapitalandel ud over udløbet af 11. EUF's forpligtelsesperiode, og kapitalandelen overføres heller ikke automatisk til efterfølgende perioder.
(12)Denne afgørelse træder i kraft og anvendes med forbehold af ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) XXXX/XXXX [om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde]. Derfor skal datoerne for ikrafttræden og anvendelse af denne afgørelse og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) XXXX/XXXX [om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde] være sammenfaldende —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
(1)De midler, der hidrører fra tilbageførsler fra AVS-investeringsfaciliteten til foranstaltninger under den 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond, fra 10. EUF eller tidligere EUF'er og midler, der er frigjort fra projekter under 10. EUF eller tidligere EUF'er, den [datoen for denne afgørelses ikrafttræden] udgør bidrag [til Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus (EFSD+) og garantien for foranstaltninger udadtil i henhold til artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) XXX/XXX [om oprettelse af forordningen om instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde] med henblik på at yde finansiering gennem budgetgarantier i henhold til artikel 23, stk. 1, litra f), og blandet finansiering i henhold til artikel 23, stk. 1, litra g), i nævnte forordning].
(2)I denne afgørelse forstås ved "tilbageførsler" enhver form for indkomst, herunder udbytte, kapitalgevinster, garantigebyrer og renter på lån og på beløb fra enhver konto, der er oprettet med henblik på at registrere likvide midler, som opbevares på vegne af AVS-investeringsfaciliteten, og afkast fra investering af likvide midler og tilbagebetalinger, herunder tilbagebetalinger af kapital, indfriede garantier og tilbagebetalinger af hovedstolen af lån, der hidrører fra operationer under AVS-investeringsfaciliteten. Midler, der hidrører fra frigørelsen af tilbageførsler, betragtes også som tilbageførsler.
(3)Tilbageførslerne foretages med forbehold af de gældende regler og procedurer for EFSD+ som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) XXXX/XXXX [om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde].
Artikel 2
Bidragene øremærkes til lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på datoen for ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) XXXX/XXXX [om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde]. Den finder anvendelse fra den 1. januar 2021.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
Formanden
