EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 7.7.2020

COM(2020) 295 final

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Handelsudvalget, der er nedsat i henhold til den foreløbige partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Stillehavslandene på den anden side, for så vidt angår ændringerne af visse bestemmelser i protokol II om definition af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og metoderne for administrativt samarbejde

BEGRUNDELSE

1.Forslagets genstand

Dette forslag vedrører en afgørelse om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Handelsudvalget, der er nedsat i henhold til den foreløbige partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Stillehavslandene på den anden side ("aftalen"), i forbindelse med den planlagte vedtagelse af afgørelsen om ændring af visse bestemmelser i protokol II til aftalen.

2.Baggrund for forslaget

2.1.Partnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Stillehavslandene på den anden side.

Partnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Stillehavslandene på den anden side ("aftalen") har til formål at a) gøre det muligt for Stillehavslandene at drage fordel af den forbedrede markedsadgang, som Den Europæiske Union ("EU") tilbyder, b) fremme en bæredygtig økonomisk udvikling og gradvis integration af Stillehavslandene i verdensøkonomien, c) oprette et frihandelsområde mellem Den Europæiske Union og Stillehavslandene baseret på fælles interesser gennem en gradvis liberalisering af handelen på en måde, der er i overensstemmelse med WTO's regler og princippet om asymmetri, under hensyntagen til de særlige behov og kapacitetsbegrænsninger i Stillehavslandene med hensyn til forpligtelsernes omfang og tidsplanerne for disse, d) fastlægge passende tvistbilæggelsesordninger og e) fastlægge passende institutionelle ordninger.

Den 13. juli 2009 undertegnede EU aftalen 1 , som Papua New Guinea og Republikken Fiji har anvendt midlertidigt siden henholdsvis den 20. december 2009 og den 28. juli 2014. Efter deres tiltrædelser har Den Uafhængige Stat Samoa og Salomonøerne også anvendt aftalen midlertidigt siden henholdsvis den 31. december 2018 og den 17. maj 2020.

2.2.Handelsudvalget

Handelsudvalget er et organ oprettet i overensstemmelse med aftalens artikel 68. Det er sammensat af repræsentanter for EU og Stillehavslandene (Papua New Guinea, Fiji, Samoa og Salomonøerne). Handelsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden, og formandskabet varetages i fællesskab af en EU-repræsentant og en repræsentant for Stillehavslandene.

Handelsudvalget behandler alle spørgsmål, der er nødvendige for gennemførelsen af aftalen, herunder udviklingssamarbejde. Ved udførelsen af sine funktioner kan Handelsudvalget a) nedsætte og føre tilsyn med særlige udvalg eller organer, der er nødvendige for aftalens gennemførelse, b) træde sammen til enhver tid efter aftale mellem parterne, c) behandle ethvert spørgsmål, der er omfattet af aftalen og træffe passende foranstaltninger til udøvelse af sine funktioner og d) træffe afgørelser eller fremsætte henstillinger i de tilfælde, der er fastsat i aftalen.

Handelsudvalget uddelegerer bestemte gennemførelses- og beslutningsbeføjelser til de særlige udvalg, navnlig Det Særlige Udvalg for Toldsamarbejde og Oprindelsesregler, jf. de relevante bestemmelser i aftalen.

2.3.Den retsakt, der skal vedtages af Handelsudvalget

Den *september 2020* skal Handelsudvalget på sit ottende møde vedtage en afgørelse om ændring af visse bestemmelser i protokol II vedrørende definitionen af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og metoder for administrativt samarbejde ("den påtænkte retsakt").

Formålet med den påtænkte retsakt er at:

–ajourføre bestemmelserne om oprindelsesregler efter den seneste udvikling og give de økonomiske aktører forenklede og mere fleksible oprindelsesregler ved at vedtage følgende ændringer:

(a)lade følgende bestemmelser, der ikke længere er relevante, udgå:

–artikel 3, stk. 7: det er ikke længere relevant at præcisere, at kumulation anvendes efter den 1. januar 2010 og den 1. oktober 2015

–artikel 4a og bilag VIII A er ikke længere relevante, idet der ikke er blevet udpeget noget naboudviklingsland

–artikel 4, stk. 8, andet punktum og bilag XII: det er ikke længere relevant at opføre produkter med oprindelse i Sydafrika på listen, for hvilke kumulation fandt anvendelse efter den 31. december 2009

(b)tilpasning af titlen i artikel 7 til titlen i oversigten

(c)indføjelse af en ny artikel 12 med overskriften "Regnskabsmæssig adskillelse" i afsnit II for at give de økonomiske aktører mulighed for at spare omkostninger ved at benytte denne metode til at forvalte bestande

(d)udskiftning af artikel 13 i afsnit III med en ny artikel 14 med overskriften "Uændret tilstand" for at give de økonomiske aktører større fleksibilitet med hensyn til den dokumentation, der skal indsendes til toldmyndighederne i importlandet, når der foretages omladning eller oplæggelse på toldoplag af varer med oprindelsesstatus i et tredjeland

(e)udskiftning af artikel 14 om "Udstillinger" og artikel 38 om "Toldfrie områder", der ikke længere er nødvendige efter gennemførelsen af bestemmelsen om "uændret tilstand"

(f)ændring af artikel 15 i afsnit IV for at give de økonomiske aktører større fleksibilitet med hensyn til overholdelse af krav til oprindelsesbeviser

(g)indføjelse af en ny artikel 39, der sammenfatter de funktioner og ansvarsområder, som henhører under Det Særlige Udvalg for Toldsamarbejde og Oprindelsesregler, som nævnes i forskellige bestemmelser i protokol II, og ajourføring af artikel 41

–ajourføring af bilag II til protokol II til aftalen for at bringe det i overensstemmelse med 2017-versionen af HS-nomenklaturen.

Bilag II til protokol II er baseret på 2007-versionen af det harmoniserede system (HS), der er knyttet som bilag til Verdenstoldorganisationens (WCO's) internationale konvention om det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem. WCO har udstedt en ny HS2017-nomenklatur, der trådte i kraft den 1. januar 2017. De gældende regler om oprindelse bør dog opretholdes, da formålet med ændringerne til HS-nomenklaturen ikke er at påvirke de oprindelsesregler, som finder anvendelse på en given vare.

–ændring af bilag IV til protokol II i aftalen for at omfatte den kroatiske version af fakturaerklæringen

Traktaten om Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union blev undertegnet den 9. december 2011 og har fundet anvendelse siden den 1. juli 2013. Aftalen finder anvendelse dels for de områder, hvor traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse, og på de betingelser, der er fastlagt i nævnte traktat, og dels for de undertegnende Stillehavslandes område.

–ændring af listen over OLT'er i bilag VIII til protokol II til aftalen for at bringe listen i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Bilag VIII til protokol II til aftalen indeholder en liste over oversøiske lande og territorier (OLT'er) i Den Europæiske Union. Status for visse af disse territorier er blevet ændret for nylig: Saint-Barthélemy (FR) og Bermuda (UK) blev oversøiske lande og territorier med tilknytning til Unionen henholdsvis den 1. januar 2012 og den 1. januar 2014, og Mayotte (FR) blev en region i Unionens yderste periferi den 1. januar 2014.

–efter Samoas og Salomonøernes tiltrædelse af aftalen, fjernelse af begge staters navne fra betydningen "Andre AVS-stater", der er omhandlet i bilag X til protokol II.

I betragtning af antallet af ændringer, der skal foretages i protokol II til aftalen og dens bilag, bør hele protokollen for klarhedens skyld udskiftes.

3.Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne

Protokol II vedrørende definitionen af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og metoder for administrativt samarbejde blev indgået i 2009. Visse bestemmelser i den oprindelige protokol II er ikke ajour med den seneste udvikling vedrørende oprindelsesreglerne, hvilket udgør en hindring for at kunne opnå præferencebehandling i henhold til aftalen.

De foreslåede ændringer medfører forenkling og øget fleksibilitet med hensyn til opfyldelse af oprindelsesreglernes krav og procedurerne herfor. F.eks.:

–regnskabsmæssig adskillelse vil gøre det muligt for de økonomiske aktører at spare omkostninger til at forvalte bestande

–større fleksibilitet til de økonomiske aktører med hensyn til den dokumentation, der skal indsendes til toldmyndighederne i importlandet, når der foretages omladning eller oplæggelse på toldoplag af varer med oprindelsesstatus i et tredjeland

–muligheden for registrerede eksportører for udelukkende at anvende en fakturaerklæring som et gyldigt oprindelsesbevis vil forenkle oprindelsesprocedurer og nedbringe de administrative omkostninger i forbindelse med udstedelse af varecertifikaterne EUR.1, hvilket vil give aktørerne mulighed for fuldt ud at nyde godt af præferencetoldbehandlingen, hvilket kan have en positiv indvirkning på handelen.

Denne forenkling vil derfor lette handelen og fremme økonomisk udvikling i Stillehavsområdet ved at give de økonomiske aktører mulighed for fuldt ud at nyde godt af præferencebehandlingen i henhold til den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale.

Ændringerne medfører forenkling og fleksibilitet med hensyn til opfyldelse af oprindelsesreglernes krav og procedurerne herfor. Denne forenkling vil lette handelen og optimere anvendelsen af præferencebehandling for økonomiske aktører. Dertil kommer, at de foreslåede ændringer vil tilskynde til regional integration og økonomisk udvikling i Stillehavslandene ved at give virksomhederne flere muligheder for at opfylde oprindelsesreglerne.

Det er nødvendigt at ændre produkter (positioner og beskrivelser) nævnt i bilag II til protokol II til aftalen for at afstemme dem med WCO's ajourføringer af HS-nomenklaturen i 2012- og 2017-udgaven og bevare overensstemmelsen mellem produktbeskrivelser og klassificering i det harmoniserede system.

Bilag VIII til protokol II til aftalen indeholder en liste over oversøiske lande og territorier i EU. I protokol II forstås ved "oversøiske lande og territorier" ("OLT") lande og territorier, der er nævnt i fjerde del af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Listen bør ajourføres for at tage højde for nogle af de oversøiske landes og territoriers nylige statusændring.

Det bemærkes, at der i Rådets afgørelse (EU) 2019/2143 af 11. november 2019 allerede er fastlagt den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Handelsudvalget, der er nedsat i henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Stillehavslandene på den anden side, for så vidt angår ændringen af bilag II og VIII til protokol II til aftalen (EUT L 331 af 20.12.2019, s. 1). Af klarhedshensyn skal holdningen omarbejdes (uændret) i det nuværende initiativ.

Den foreslåede afgørelse opfylder Unionens forpligtelser i henhold til aftalens bestemmelser.

4.Retsgrundlag

4.1.Proceduremæssigt retsgrundlag

4.1.1.Principper

I henhold til artikel 218, stk. 9, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) vedtager Rådet afgørelser om "fastlæggelse af, hvilke holdninger der skal indtages på Unionens vegne i et organ nedsat ved en aftale, når dette organ skal vedtage retsakter, der har retsvirkninger, bortset fra retsakter, der supplerer eller ændrer den institutionelle ramme for aftalen".

Begrebet "retsakter, der har retsvirkninger" omfatter retsakter, der har retsvirkninger i medfør af de folkeretlige regler, der gælder for det pågældende organ. Det omfatter også instrumenter, der ikke har bindende virkning i henhold til folkeretten, men som "vil kunne få afgørende indflydelse på indholdet af de regler, der vedtages af EU-lovgiver". 2

4.1.2.Princippernes anvendelse på det foreliggende tilfælde

Den retsakt, som Handelsudvalget skal vedtage, er en retsakt, der har retsvirkninger og vil være bindende i henhold til folkeretten, jf. artikel, 8, 68 og 78 i aftalen.

Den påtænkte retsakt supplerer eller ændrer ikke den institutionelle ramme for aftalen.

Det proceduremæssige retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er derfor artikel 218, stk. 9, i TEUF.

4.2.Materielt retsgrundlag

4.2.1.Principper

Det materielle retsgrundlag for en afgørelse i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF afhænger hovedsagelig af formålet med og indholdet af den påtænkte retsakt, hvortil der skal indtages en holdning på Unionens vegne. Hvis den påtænkte retsakt har et dobbelt formål eller består af to elementer, og det ene af disse formål eller elementer kan bestemmes som det primære, mens det andet kun er sekundært, skal den afgørelse, der vedtages i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF, have et enkelt materielt retsgrundlag, nemlig det, der kræves af det primære eller fremherskende formål eller element.

4.2.2.Princippernes anvendelse på det foreliggende tilfælde

Den påtænkte retsakts primære formål og indhold vedrører den fælles handelspolitik.

Det materielle retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er derfor artikel 207, stk. 4, i TEUF.

4.3.Konklusion

Retsgrundlaget for den foreslåede afgørelse bør være artikel 207 sammenholdt med artikel 218, stk. 9, i TEUF.

4.4.Offentliggørelse af den påtænkte retsakt

Da Handelsudvalgets retsakt ændrer den foreløbige partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Stillehavslandene på den anden side, bør den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende efter vedtagelsen.

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Handelsudvalget, der er nedsat i henhold til den foreløbige partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Stillehavslandene på den anden side, for så vidt angår ændringerne af visse bestemmelser i protokol II om definition af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og metoderne for administrativt samarbejde

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Den foreløbige partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Stillehavslandene på den anden side 3 ("aftalen"), der fastlægger en ramme for en økonomisk partnerskabsaftale, er blevet midlertidigt anvendt af Papua New Guinea og Republikken Fiji siden henholdsvis den 20. december 2009 og den 28. juli 2014. Efter deres tiltrædelser har Den Uafhængige Stat Samoa og Salomonøerne også anvendt aftalen midlertidigt siden henholdsvis den 31. december 2018 og den 17. maj 2020.

(2)I henhold til artikel 13 og 68 i aftalen og til artikel 41 i protokol II til aftalen kan ØPA-Handelsudvalget vedtage ændringer til bestemmelserne i protokol II til aftalen.

(3)Handelsudvalget skal på sit ottende møde den *september 2020* vedtage en afgørelse om ændring af visse bestemmelser i protokol II vedrørende definitionen af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og metoder for administrativt samarbejde.

(4)Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Handelsudvalget bør fastlægges, da den påtænkte afgørelse får bindende virkning for Unionen.

(5)Protokol II vedrørende definitionen af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og metoder for administrativt samarbejde, som blev indgået i 2009, nødvendiggør ændring af visse bestemmelser for at ajourføre oprindelsesreglerne med den seneste udvikling for at tilvejebringe mere fleksible og enklere oprindelsesregler med henblik på at lette samhandelen for økonomiske aktører og optimere udnyttelsesgraden for præferencebehandling.

(6)Det er nødvendigt at ændre produkter (positioner og beskrivelser) nævnt i bilag II til protokol II til aftalen for at afstemme dem med WCO's ajourføringer af HS-nomenklaturen i 2012- og 2017-udgaven og bevare overensstemmelsen mellem produktbeskrivelser og klassificering i det harmoniserede system.

(7)Traktaten om Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union blev undertegnet den 9. december 2011 og har fundet anvendelse siden den 1. juli 2013. Aftalen finder anvendelse dels for de områder, hvor traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse, og på de betingelser, der er fastlagt i nævnte traktat, og dels for de undertegnende Stillehavslandes område. Teksten i bilag IV til protokol II til aftalen bør derfor ændres for at omfatte den kroatiske version af fakturaerklæringen.

(8)Bilag VIII til protokol II til aftalen indeholder en liste over oversøiske lande og territorier i EU. I denne protokol forstås ved "oversøiske lande og territorier" ("OLT") nedenstående lande og territorier, der er nævnt i fjerde del af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab: Listen bør ajourføres for at tage højde for nogle af de oversøiske landes og territoriers nylige statusændring.

(9)På grund af Samoas og Salomonøernes tiltrædelse af aftalen bør begge staters navne fjernes fra betydningen "Andre AVS-stater", der er omhandlet i bilag X til protokol II —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på Handelsudvalgets ottende møde, baseres på udvalgets udkast til afgørelse, der er vedlagt denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Kommissionen.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

(1)    Rådets afgørelse 2009/729/EF af 13. juli 2009 om undertegnelse og midlertidig anvendelse af den foreløbige partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Stillehavslandene på den anden side (EUT L 272 af 16.10.2009, s. 1).

(2)    Domstolens dom af 7. oktober 2014, Tyskland mod Rådet, C-399/12, ECLI:EU:C:2014:2258, præmis 61-64.

(3)    Rådets afgørelse 2009/729/EF af 13. juli 2009 om undertegnelse og midlertidig anvendelse af den foreløbige partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Stillehavslandene på den anden side (EUT L 272 af 16.10.2009, s. 1).

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 7.7.2020

COM(2020) 295 final

BILAG

til

Forslag til Rådets afgørelse

om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Handelsudvalget, der er nedsat i henhold til den foreløbige partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Stillehavslandene på den anden side, for så vidt angår ændringerne af visse bestemmelser i protokol II om definition af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og metoderne for administrativt samarbejde

BILAG

UDKAST TIL

AFGØRELSE Nr. …/2020 VEDTAGET AF HANDELSUDVALGET

HANDELSUDVALGET NEDSAT I HENHOLD TIL DEN FORELØBIGE PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB PÅ DEN ENE SIDE OG STILLEHAVSLANDENE PÅ DEN ANDEN SIDE

af …

om ændring af visse bestemmelser i protokol nr. II om definition af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og metoder for administrativt samarbejde

HANDELSUDVALGET HAR —

Under henvisning til den foreløbige partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Stillehavslandene på den anden side 1 (»aftalen«), hvorved der blev fastlagt en ramme for en økonomisk partnerskabsaftale, undertegnet den 30. juli 2009 i London, særlig artikel 8, artikel 68, stk. 3, og artikel 78 sammenholdt med artikel 41 i aftalens protokol II, og

ud fra følgende betragtninger:

1)Papua Ny Guinea og Republikken Fiji har siden henholdsvis den 20. december 2009 og den 28. juli 2014 anvendt aftalen midlertidigt. Efter at have tiltrådt aftalen har Den Uafhængige Stat Samoa og Salomonøerne siden henholdsvis den 31. december 2018 og den 17. maj 2020 ligeledes anvendt aftalen midlertidigt.

2)I henhold til aftalens artikel 8 skal handelsudvalget gennemgå bestemmelserne i protokol II om definitionen af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og metoder for administrativt samarbejde ("protokollen") med henblik på yderligere forenkling.

3) Parterne har gennemført en sådan gennemgang og er nået til enighed om følgende ændringer til protokol II:

i) Følgende bestemmelser, der ikke længere finder anvendelse, udgår:

Artikel 3, stk. 7

Artikel 4a

Bilag VIII A og XII.

ii) Følgende bestemmelser berigtiges:

I artikel 4, stk. 8, udgår andet punktum, som ikke længere finder anvendelse

I afsnit II, kapitel 7, ændres navnet på afsnittet i overensstemmelse med indholdsfortegnelsen.

iii) Der indføjes en ny artikel 12 med overskriften "Regnskabsmæssig adskillelse" i afsnit II, så økonomiske aktører vil få mulighed for at spare omkostninger ved at benytte denne metode til at forvalte bestande

iv) Artikel 13 i afsnit III udskiftes med en ny artikel 14 med overskriften "Uændret tilstand" for at give de økonomiske aktører større fleksibilitet med hensyn til den dokumentation, der skal indsendes til toldmyndighederne i importlandet, når der foretages omladning eller oplæggelse på toldoplag af varer med oprindelsesstatus i et tredjeland

v) Artikel 14 om "Udstillinger" og artikel 38 om "Frizoner" er ikke længere nødvendige og udgår efter indføjelsen af bestemmelsen om "uændret tilstand"

           vi) Artikel 15 i afsnit IV ændres for give de økonomiske aktører større fleksibilitet med hensyn til overholdelse af krav til oprindelsesbeviser

           vii) Der indføjes en ny artikel 39 med en opsummering af Det Særlige Udvalg for Toldsamarbejde og Oprindelsesreglers funktioner og ansvarsområder, som fremgår af forskellige bestemmelser i protokol II, og artikel 41 ajourføres i overensstemmelse hermed.

4)    Bilag II til aftalens protokol II er baseret på 2007-versionen af det harmoniserede system (HS), der er knyttet som bilag til Verdenstoldorganisationens (WCO's) internationale konvention om det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem. Siden 1. januar 2007 er der blevet indført en række ændringer i HS-nomenklaturen. Det er nødvendigt at tage hensyn til disse ændringer og at tilpasse bilag II til 2017-versionen af HS-nomenklaturen. De gældende regler om oprindelse bør dog opretholdes, da formålet med ændringerne til HS-nomenklaturen ikke er at påvirke de oprindelsesregler, som finder anvendelse på en given vare.

5)    Traktaten om Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union blev undertegnet den 9. december 2011 og har været anvendt siden den 1. juli 2013. Aftalen gælder på den ene side for de områder, hvor traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse, og på de betingelser, der er fastsat i nævnte traktat, og på den anden side på de undertegnende Stillehavslandes territorier. Teksten i bilag IV til protokol II til aftalen bør derfor ændres, så den indeholder den kroatiske udgave af fakturaerklæringen.

6)    Bilag VIII til aftalens protokol II indeholder en liste over oversøiske lande og territorier (OLT'er) i Den Europæiske Union. Status for visse af disse territorier er blevet ændret for nylig: Saint-Barthélemy (FR) og Bermuda (UK) blev oversøiske lande og territorier med tilknytning til Unionen henholdsvis den 1. januar 2012 og den 1. januar 2014, og Mayotte (FR) blev en region i Unionens yderste periferi den 1. januar 2014. Det er nødvendigt at ændre listen over OLT'er i bilag VIII til aftalens protokol II for at bringe listen i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde —

7)    På grund af Samoas og Salomonøernes tiltrædelse af aftalen bør begge stater fjernes fra den definition af "Andre AVS-lande", der er nævnt i bilag X til protokol II.

8)        I betragtning af antallet af ændringer, der skal foretages i protokol II til aftalen, bør hele protokollen for klarhedens skyld udskiftes.

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Teksten til aftalens protokol II erstattes af teksten i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i … den …

På Unionens vegne            På Stillehavslandenes vegne

BILAG

PROTOKOL II

OM DEFINITIONEN AF BEGREBET »PRODUKTER MED OPRINDELSESSTATUS« OG METODERNE FOR ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE

INDHOLD

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel

1.    Definitioner

AFSNIT II

DEFINITION AF BEGREBET »VARER MED OPRINDELSESSTATUS«

Artikler

2.    Generelle krav

3.    Kumulation i Det Europæiske Fællesskab

4.    Kumulation i Stillehavslandene

5.    Fuldt ud fremstillede produkter

6.    Tilstrækkeligt bearbejdede eller forarbejdede produkter 

7.    Utilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning

8.    Kvalificerende enhed

9.    Tilbehør, reservedele og værktøj

10.    Sætteløg

11.    Neutrale elementer

12.    Regnskabsmæssig adskillelse

AFSNIT III

TERRITORIALKRAV

Artikler

13.    Territorialitetsprincip

14.    Uændret tilstand

AFSNIT IV

BEVIS FOR OPRINDELSE

Artikler

15.    Generelle krav

16.    Fremgangsmåde for udstedelse af et varecertifikat EUR.1

17.    Efterfølgende udstedelse af et varecertifikat EUR.1

18.    Udstedelse af et duplikateksemplar af et varecertifikat EUR.1

19.        Udstedelse af varecertifikater EUR.1 på grundlag af et tidligere udstedt eller udfærdiget oprindelsesbevis

20.    Betingelser for udfærdigelse af en fakturaerklæring

21.    Godkendt eksportør

22.    Oprindelsesbevisets gyldighed

23.    Fremlæggelse af oprindelsesbevis

24.    Import i form af delforsendelser

25.    Undtagelser fra kravet om oprindelsesbevis

26.    Oplysningsprocedure til kumulationsformål

27.    Støttedokumenter

28.    Opbevaring af oprindelsesbeviser og støttedokumenter

29.    Uoverensstemmelser og formelle fejl

30.    Beløb udtrykt i euro

AFSNIT V

ORDNINGER FOR ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE

Artikler

31.    Administrative betingelser for, at produkter falder ind under aftalen

32.    Meddelelse af oplysninger vedrørende toldmyndighederne

33.    Gensidig bistand

34.    Kontrol af oprindelsesbeviser

35.    Kontrol af leverandørerklæringer

36.    Tvistbilæggelse

37.    Sanktioner

38.    Undtagelser

39.    Det Særlige Udvalg for Toldsamarbejde og Oprindelsesregler

AFSNIT VI

   CEUTA OG MELILLA

Artikel

40.    Særlige betingelser

AFSNIT VII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikler

41.    Revision og anvendelse af oprindelsesregler

42.    Bilag

43.    Gennemførelse af protokollen

BILAG

BILAG I TIL PROTOKOL II:    Indledende noter til listen i bilag II

BILAG II TIL PROTOKOL II:    Liste over bearbejdninger eller forarbejdninger, som materialer uden oprindelsesstatus skal undergå, for at det fremstillede produkt kan få oprindelsesstatus

BILAG IIa TIL PROTOKOL II:    Undtagelser til listen over bearbejdninger eller forarbejdninger, som materialer uden oprindelsesstatus skal undergå, for at det fremstillede produkt kan få oprindelsesstatus

BILAG III til PROTOKOL II    Formularer til varecertifikat

BILAG IV TIL PROTOKOL II:    Fakturaerklæring

BILAG V A til PROTOKOL II:    Leverandørerklæring for produkter med præferenceoprindelsesstatus

BILAG V B til PROTOKOL II:    Leverandørerklæring for produkter uden præferenceoprindelsesstatus

BILAG VI TIL PROTOKOL II:    Oplysningsformular

BILAG VII til PROTOKOL II:    Formular til anmodning om undtagelse

BILAG VIII TIL PROTOKOL II:    Oversøiske lande og territorier

BILAG IX TIL PROTOKOL II:    Produkter, for hvilke kumulationsbestemmelserne omhandlet i denne protokols artikel 3 og 4 finder anvendelse efter den 1. oktober 2015 

BILAG X til PROTOKOL II    Andre AVS-stater

BILAG XI til PROTOKOL II:    Produkter med oprindelse i Sydafrika, der er udelukket fra den kumulation, der er omhandlet i artikel 4

FÆLLES ERKLÆRING vedrørende Fyrstendømmet Andorra

FÆLLES ERKLÆRING vedrørende Republikken San Marino

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Definitioner

For anvendelsen af denne protokol gælder:

a)    "fremstilling": alle former for bearbejdning eller forarbejdning, herunder også samling eller specifikke processer

b)    "materialer": alle former for bestanddele, råmaterialer, komponenter eller dele osv., der er anvendt til fremstillingen af produktet

c)    "produkt": det produkt, der fremstilles, også når det er bestemt til senere anvendelse som materiale i en anden fremstillingsproces

d)    "varer": både materialer og produkter

e)    "toldværdi", den værdi, der er fastlagt i overensstemmelse med aftalen om anvendelsen af artikel VII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel 1994 (WTO-aftalen om toldværdiansættelse)

f)    "prisen ab fabrik": den pris, der betales for produktet ab fabrik til den producent i Det Europæiske Fællesskab eller i et Stillehavsland, i hvis virksomhed den sidste bearbejdning eller forarbejdning har fundet sted, såfremt prisen indbefatter værdien af alle anvendte materialer, minus alle interne betalte afgifter, der er refunderet eller kan refunderes ved det fremstillede produkts eksport

g)    "materialernes værdi": toldværdien på tidspunktet for indførslen af de benyttede materialer uden oprindelsesstatus eller, såfremt denne ikke er kendt og ikke kan opgøres, den første registrerede pris, der er betalt for disse materialer i Det Europæiske Fællesskab eller i et Stillehavsland

h)    "værdien af materialer med oprindelsesstatus": toldværdien af sådanne materialer som defineret i litra g) anvendt med de fornødne ændringer

i)    "værditilvækst": prisen ab fabrik minus toldværdien af alle anvendte materialer, som har oprindelse i de andre i artikel 3 og 4 omhandlede lande eller territorier, og for hvilke der kan anvendes kumulation, eller, såfremt toldværdien ikke er kendt eller ikke kan opgøres, den første registrerede pris, der er betalt for disse materialer i Det Europæiske Fællesskab eller i et Stillehavsland

j)    "kapitler" og "positioner": de kapitler og positioner (firecifrede koder), der benyttes i den nomenklatur, som udgør det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem, i denne protokol benævnt "det harmoniserede system" eller "HS"

k)    "tariferet": et produkts eller materiales tarifering under en bestemt position

l)    "sending": produkter, som enten sendes samtidig fra en bestemt eksportør til en bestemt modtager eller er omfattet af et gennemgående transportdokument, der dækker transporten fra eksportøren til modtageren, eller, såfremt et sådant dokument ikke foreligger, af en samlet faktura

m)    "territorier": også søterritorier.

n)    "OLT": de oversøiske lande og territorier, der er anført i bilag IX

o)    "andre AVS-stater": alle AVS-staterne med undtagelse af Stillehavslandene.

AFSNIT II

DEFINITION AF BEGREBET "PRODUKTER MED OPRINDELSESSTATUS"

Artikel 2

Generelle krav

1.    Ved anvendelsen af den foreløbige partnerskabsaftale, i det følgende benævnt "aftalen", anses følgende produkter for at have oprindelse i Det Europæiske Fællesskab:

a)    produkter, der fuldt ud er fremstillet i Det Europæiske Fællesskab i den i artikel 5 i denne protokol fastlagte betydning

b)    produkter, der er fremstillet i Det Europæiske Fællesskab, og som indeholder materialer, der ikke fuldt ud er fremstillet i Det Europæiske Fællesskab, på betingelse af, at disse materialer har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning i Det Europæiske Fællesskab i den i artikel 6 fastlagte betydning.

2.    Ved anvendelsen af aftalen anses følgende produkter for at have oprindelse i et Stillehavsland:

produkter, der fuldt ud er fremstillet i et Stillehavsland i den i artikel 5 i denne protokol fastlagte betydning

produkter, der er fremstillet i et Stillehavsland, og som indeholder materialer, der ikke fuldt ud er fremstillet i et sådant land, på betingelse af at disse materialer har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning i det pågældende Stillehavsland i den i artikel 6 fastlagte betydning.

Artikel 3

Kumulation i Det Europæiske Fællesskab

1.    Uanset artikel 2, stk. 1, anses produkter for at have oprindelse i Det Europæiske Fællesskab, hvis de er fremstillet dér og indeholder materialer, der har oprindelse i et Stillehavsland, i de andre AVS-stater eller i OLT'erne, forudsat at bearbejdningen eller forarbejdningen i Det Europæiske Fællesskab er mere vidtgående end den, der er omhandlet i artikel 7. Det kræves ikke, at disse materialer har undergået tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning.

2.    Hvis bearbejdningen eller forarbejdningen i Det Europæiske Fællesskab ikke er mere vidtgående end den, der er omhandlet i artikel 7, anses den fremstillede vare kun som havende oprindelsesstatus i Det Europæiske Fællesskab, hvis merværdien er større en værdien af de anvendte materialer, som har oprindelse i et af de andre lande eller territorier, som der henvises til i stk. 1. Hvis dette ikke er tilfældet, anses det fremstillede produkt for at have oprindelse i det land eller territorie, som tegner sig for den største værdi af materialer med oprindelsesstatus, der er anvendt ved fremstillingen i Det Europæiske Fællesskab.

3.    Produkter med oprindelse i et af de lande eller territorier, der er omhandlet i stk. 1 og 2, og som ikke undergår bearbejdning eller forarbejdning i Det Europæiske Fællesskab, bevarer deres oprindelsesstatus, hvis de eksporteres til et af disse lande eller territorier.

4.    Ved anvendelsen af artikel 2, stk. 1, litra b), anses bearbejdning eller forarbejdning i et Stillehavsland, i de andre AVS-stater eller i OLT som bearbejdning eller forarbejdning i Det Europæiske Fællesskab, hvis de fremstillede produkter undergår efterfølgende bearbejdning eller forarbejdning i Det Europæiske Fællesskab. Hvis produkterne med oprindelsesstatus i henhold til denne bestemmelse er fremstillet i to eller flere af de pågældende lande eller territorier, anses de kun for at have oprindelse i Det Europæiske Fællesskab, hvis de har undergået en mere vidtgående bearbejdning eller forarbejdning end den, der er omhandlet i artikel 7.

5.    Hvis bearbejdningen eller forarbejdningen i Det Europæiske Fællesskab ikke er mere vidtgående end den, der er omhandlet i artikel 7, anses det fremstillede produkt kun for at have oprindelse i Det Europæiske Fællesskab, hvis værditilvæksten dér er større end værdien af de anvendte materialer i de andre lande eller territorier, der er omhandlet i stk. 4. Hvis dette ikke er tilfældet, anses det fremstillede produkt for at have oprindelse i det land eller territorie, som tegner sig for den største værdi af materialer med oprindelsesstatus, der er anvendt ved fremstillingen.

6.    Kumulation efter denne artikel er kun mulig, hvis:

a)    de lande, hvor oprindelsesstatus er erhvervet, og bestemmelseslandet har indgået en aftale om administrativt samarbejde, som sikrer, at denne artikel anvendes korrekt

b)    materialer og varer har opnået oprindelsesstatus ved anvendelse af oprindelsesregler, der er identiske med dem i denne protokol

c)    Det Europæiske Fællesskab giver gennem Europa-Kommissionen Stillehavslandene oplysninger om aftaler om administrativt samarbejde med de andre lande og territorier, der er omhandlet i denne artikel. Europa-Kommissionen offentliggør i Den Europæiske Unions Tidende (C-udgaven) og Stillehavslandene offentliggør efter deres egne procedurer den dato, på hvilken kumulation efter denne artikel kan anvendes med de i denne artikel anførte lande og territorier, som opfylder de nødvendige krav.

Artikel 4

Kumulation i Stillehavslandene

1.    Uanset artikel 2, stk. 2, anses produkter for at have oprindelse i et Stillehavsland, hvis de er fremstillet dér og indeholder materialer, der har oprindelse i Det Europæiske Fællesskab, i de andre AVS-stater, i OLT'erne eller i de andre Stillehavslande, forudsat at de har undergået en mere vidtgående bearbejdning eller forarbejdning i det pågældende Stillehavsland end den, der er omhandlet i artikel 7. Det kræves ikke, at disse materialer har undergået tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning.

2.    Hvis bearbejdningen eller forarbejdningen i Stillehavslandet ikke er mere vidtgående end den, der er omhandlet i artikel 7, anses det fremstillede produkt kun for at have oprindelse i det pågældende Stillehavsland, hvis værditilvæksten dér er større end værdien af de anvendte materialer med oprindelse i de andre lande eller territorier, der er omhandlet i stk. 1. Hvis dette ikke er tilfældet, anses det fremstillede produkt for at have oprindelse i det land eller territorie, som tegner sig for den største værdi af materialer med oprindelsesstatus, der er anvendt ved fremstillingen i det pågældende Stillehavsland.

3.    Produkter med oprindelse i et af de lande eller territorier, der er omhandlet i stk. 1 og 2, og som ikke undergår bearbejdning eller forarbejdning i Stillehavslandet, bevarer deres oprindelsesstatus, hvis de eksporteres til et af disse lande eller territorier.

4.    Ved anvendelsen af artikel 2, stk. 2, litra b), anses bearbejdning eller forarbejdning i Det Europæiske Fællesskab, i de andre Stillehavslande, i de andre AVS-stater eller i OLT'erne som bearbejdning eller forarbejdning i et Stillehavsland, hvis de fremstillede produkter undergår efterfølgende bearbejdning eller forarbejdning i det pågældende Stillehavsland. Hvis produkterne med oprindelsesstatus i henhold til denne bestemmelse er fremstillet i to eller flere af de pågældende lande eller territorier, anses de kun for at have oprindelse i dette Stillehavsland, hvis de har undergået en mere vidtgående bearbejdning eller forarbejdning end den, der er omhandlet i artikel 7.

5.    Hvis bearbejdningen eller forarbejdningen i Stillehavslandet ikke er mere vidtgående end den, der er omhandlet i artikel 7, anses det fremstillede produkt kun for at have oprindelse i det pågældende Stillehavsland, hvis værditilvæksten dér er større end værdien af de anvendte materialer med oprindelse i de andre lande eller territorier, der er omhandlet i stk. 4. Hvis dette ikke er tilfældet, anses det fremstillede produkt for at have oprindelse i det land eller territorie, som tegner sig for den største værdi af materialer med oprindelsesstatus, der er anvendt ved fremstillingen.

6.    Kumulation efter denne artikel er kun mulig, hvis:

a)    de lande, hvor oprindelsesstatus er erhvervet, og bestemmelseslandet har indgået en aftale om administrativt samarbejde, som sikrer, at denne artikel anvendes korrekt

b)    materialer og varer har opnået oprindelsesstatus ved anvendelse af oprindelsesregler, der er identiske med dem i denne protokol

c)    Stillehavslandene giver gennem Europa-Kommissionen Det Europæiske Fællesskab oplysninger om aftaler om administrativt samarbejde med de andre lande og territorier, der er omhandlet i denne artikel. Europa-Kommissionen offentliggør i Den Europæiske Unions Tidende (C-udgaven) og Stillehavslandene offentliggør efter deres egne procedurer den dato, på hvilken kumulation efter denne artikel kan anvendes med de i denne artikel anførte lande og territorier, som opfylder de nødvendige krav.

7.    Kumulation efter denne artikel er ikke mulig for produkterne i bilag IX. Uanset dette er kumulation efter denne artikel kun mulig efter den 1. oktober 2015 for produkterne i bilag IX og efter den 1. januar 2010 for ris henhørende under toldposition 1006, hvis de materialer, der anvendes ved fremstillingen af sådanne produkter, har oprindelse i eller bearbejdningen eller forarbejdningen finder sted i et Stillehavsland eller i en anden AVS-stat, der er omfattet af en økonomisk partnerskabsaftale.

8.    Denne artikel finder ikke anvendelse på produkter i bilag XI med oprindelse i Sydafrika.

Artikel 5

Fuldt ud fremstillede produkter

1.    Følgende produkter anses for at være fuldt ud fremstillet i et Stillehavsland eller i Det Europæiske Fællesskab:

a)    mineralske produkter, som er udvundet af deres jord eller havbund

b)    frugt og vegetabilske produkter, der er høstet dér

c)    levende dyr, som er født og opdrættet dér

d)    produkter fra levende dyr, som er opdrættet dér

e)    i)    produkter fra jagt og fiskeri, som drives dér

   ii)    akvakulturprodukter, herunder havkulturprodukter, når fisken er udklækket og opdrættet dér

f)    produkter fra havfiskeri og andre produkter fra havet, som er optaget af deres fartøjer uden for Det Europæiske Fællesskabs eller et Stillehavslands søterritorie

g)    produkter, som er fremstillet på deres fabriksskibe udelukkende på grundlag af de i litra f) nævnte produkter

h)    brugte genstande, som indsamles dér og kun anvendes til genindvinding af råmaterialer, herunder brugte dæk, der kun kan anvendes til vulkanisering eller som spildprodukt

i)    affald og skrot, der hidrører fra fremstillingsvirksomhed, som udøves dér

j)    produkter, som er udvundet af havbunden eller -undergrunden beliggende uden for deres søterritorier, for så vidt de har eneret på udnyttelsen af denne havbund eller -undergrund

k)    varer, som er fremstillet dér udelukkende på grundlag af de i litra a) til j) nævnte produkter.

2.    Udtrykket "deres fartøjer" og "deres fabriksskibe" i stk. 1, litra f) og g), omfatter kun de fartøjer og fabriksskibe:

a)    som er registreret i en stat, der er medlem af Det Europæiske Fællesskab, eller i et Stillehavsland, og

b)    som sejler under flag for en stat, der er medlem af Det Europæiske Fællesskab eller et Stillehavslands flag, og

c)    som opfylder en af følgende betingelser:

   i)    De ejes for mindst 50 %'s vedkommende af statsborgere i en stat, der er medlem af Det Europæiske Fællesskab, eller i et Stillehavsland

   eller

   ii)    de er ejet af selskaber

   –    hvis hovedkontor og vigtigste forretningssted er i en stat, der er medlem af Det Europæiske Fællesskab, eller i et Stillehavsland, og

   –    som er mindst 50 % ejet af en stat, der er medlem af Det Europæiske Fællesskab, eller et Stillehavsland eller af et offentligt organ eller en statsborger i nævnte stater eller lande.

3.    Uanset stk. 2 anerkender Det Europæiske Fællesskab på anmodning af et Stillehavsland, at fartøjer, der er chartret eller leaset af Stillehavslandet, behandles som "deres fartøjer" til fiskerivirksomhed i dets eksklusive økonomiske zone, forudsat at Det Særlige Udvalg for Toldsamarbejde og Oprindelsesregler har godtaget, at charter- eller leasingaftalen, som Det Europæiske Fællesskab er blevet tilbudt førsteret til, giver tilstrækkelig mulighed for udvikling af det pågældende Stillehavslands kapacitet til at fiske for egen regning ved navnlig at overdrage Stillehavslandet ansvaret for den sø- og handelsmæssige forvaltning af det fartøj, det har til rådighed for et længere tidsrum.

4.    Betingelserne i stk. 2 kan være opfyldt i forskellige stater, for så vidt som de hører til Stillehavslandene. I så fald anses produkterne for at have oprindelse i den stat, hvis statsborgere eller virksomheder ejer fartøjet eller fabriksskibet, jf. stk. 2, litra c). Ejes fartøjet eller fabriksskibet af statsborgere eller virksomheder i stater, der falder ind under forskellige økonomiske partnerskabsaftaler, anses produkterne for at have oprindelse i den stat, hvis statsborgere eller virksomheder bidrager med den største andel, jf. stk. 2, litra c).

Artikel 6

Tilstrækkeligt bearbejdede eller forarbejdede produkter

1.    Ved anvendelsen af artikel 2 anses produkter, som ikke er fuldt ud fremstillet, for at have undergået tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning, når betingelserne i listen i bilag II er opfyldt.

2.    Uanset stk. 1 kan produkterne i bilag II A anses for at have undergået tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning, jf. artikel 2, hvis de i nævnte bilag fastsatte betingelser er opfyldt.

3.    De i stk. 1 og 2 omhandlede betingelser angiver for alle produkter, der er omfattet af denne aftale, hvilken bearbejdning eller forarbejdning der skal foretages af de materialer uden oprindelsesstatus, der anvendes til fremstillingen, og gælder kun for disse materialer. Det følger heraf, at et produkt, som har opnået oprindelsesstatus, fordi de i listerne angivne betingelser er opfyldt, og som anvendes til fremstilling af et andet produkt, ikke skal opfylde de betingelser, som gælder for det produkt, i hvilket det indarbejdes, og at der ikke skal tages hensyn til de materialer uden oprindelsesstatus, som eventuelt er anvendt ved fremstillingen af det.

4.    Uanset stk. 1 og 2 kan der dog anvendes materialer uden oprindelsesstatus, som efter betingelserne i bilag II og bilag II A ikke bør anvendes ved fremstillingen af et givet produkt, forudsat at:

a)    deres samlede værdi ikke overstiger 15 % af produktets pris ab fabrik

b)    ingen af de i listen angivne procentdele for maksimumsværdien af materialer uden oprindelsesstatus overstiges ved anvendelse af dette stykke.

5.    Stk. 4 finder ikke anvendelse på produkter henhørende under kapitel 50 til 63 i det harmoniserede system.

6.    a)    Parterne anerkender, at Stillehavslandene siden Lomé-konventionen blev undertegnet i 1976 ikke har været i stand til at udvikle en tilstrækkelig national flåde under overholdelse af betingelserne for fartøjer i artikel 5.2 i nærværende protokol II. Parterne anerkender også de særlige forhold, der gør sig gældende for Stillehavslandene, herunder de utilstrækkelige mængder fuldt ud fremstillede fiskerivarer til at leve op til efterspørgslen på land, Stillehavslandenes fiskeriflådes meget begrænsede kapacitet, den af fysiske og økonomiske årsager reducerede forarbejdningskapacitet, den lave risiko for destabilisering af EU-markedet grundet de store strømme af fiskerivarer fra Stillehavslandene, disses geografiske afsondrethed samt afstanden til EU-markedet. Parterne har desuden det fælles mål at fremme yderligere udvikling i Stillehavslandene parallelt med fremme af bæredygtigt fiskeri og god fiskeriforvaltning.

   b)    Parterne anerkender fiskeriets enorme vigtighed for Stillehavslandenes befolkninger, og at fisk som f.eks. tun i den vestlige og centrale del af Stillehavet udgør den vigtigste fælles naturressource for generering af indtægter og beskæftigelse for Stillehavslandene på langt sigt. Denne fælles fiskerieressource i Stillehavslandenes søterritorie er genstand for diverse forvaltningsordninger på regionalt, subregionalt og nationalt plan, herunder havdageordningen, der sigter mod regionalt bæredygtigt notfiskeri efter tun. Disse aktiviteter er genstand for overvågning inden for rammerne af Fiskerikommissionen for det Vestlige og Centrale Stillehav, herunder programmerne for fartøjsovervågningssystemet og observation af fartøjer. I denne forbindelse er parterne uanset stk. 1 enige i, at når omstændighederne er således, at fuldt ud fremstillede varer, som fastlagt i artikel 6, stk. 1, litra f) og g), ikke i tilstrækkelig grad kan anvendes til at tilfredsstille efterspørgslen på land, betragtes forarbejdede fiskerivarer i position 1604 og 1605 fremstillet i lokaler på land i et Stillehavsland af materialer uden oprindelsesstatus fra afsnit 3, der er landet i en havn i dette land, og efter landets forudgående anmeldelse til Den Europæiske Kommission, som tilstrækkeligt bearbejdede eller forarbejdede, hvad angår anvendelsen af artikel 2. Anmeldelsen til Europa-Kommissionen skal indeholde oplysninger om årsagerne til, at anvendelsen af dette stykke vil stimulere udviklingen af fiskerisektoren i det pågældende land og desuden de nødvendige oplysninger om, hvilke arter der er berørt, og hvilke produkter der skal fremstilles, og et overslag over de involverede mængder.

   c)    Senest tre år efter anmeldelsen udarbejdes der en rapport om gennemførelsen af litra b).

   d)    På grundlag af denne rapport konsulterer Det Europæiske Fællesskab og det anmodende Stillehavsland hinanden om anvendelsen af litra b), og ændrer om nødvendigt denne, under hensyntagen navnlig til udviklingsvirkningerne og effektiv bevaring og bæredygtig forvaltning af ressourcerne.    

   e)    Litra b) er ikke til hinder for gældende sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger i EU, effektive foranstaltninger til bevarelse og bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne eller støtte til bekæmpelse af ulovligt, uanmeldt og ureguleret fiskeri i regionen.

   f)    Bestemmelserne i dette stykke finder anvendelse på importer fra et Stillehavsland fra dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende af en meddelelse, hvori det bekendtgøres, at de berørte lande har foretaget anmeldelse til Den Europæiske Kommission i overensstemmelse med litra b).

7.    Stk. 1-6 finder anvendelse med forbehold af bestemmelserne i artikel 7.

Artikel 7

Utilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning

1.    Følgende processer anses som utilstrækkelige til at give produkterne oprindelsesstatus, uanset om betingelserne i artikel 6 er opfyldt, jf. dog stk. 2:

a)    bevarende behandlinger, som har til formål at sikre, at produkternes tilstand ikke forringes under transport og oplagring

b)    adskillelse og samling af kolli

c)    vask, rensning afstøvning, fjernelse af oxidlag, olie, maling eller andre belægninger

d)    strygning eller presning af tekstiler

e)    enkel maling og polering

f)    afskalning, hel eller delvis blegning, polering og glasering af korn eller ris

g)    farvning af sukker eller formning af sukker i stykker hel eller delvis formaling af krystalsukker

h)    skrælning, udstening og afskalning/udbælgning af frugter, nødder og grøntsager

i)    hvæsning, enkel slibning eller enkel tilskæring

j)    sigtning, sortering, klassificering, tilpasning; (herunder samling i sæt)

k)    enkel aftapning på flasker, påfyldning af dåser, flakoner, anbringelse i sække, kasser, æsker, på bræt, plader eller bakker samt alle andre enkle emballeringsarbejder

l)    anbringelse eller trykning af mærker, etiketter, logoer og andre lignende kendetegn på selve produkterne eller deres emballage

m)    enkel blanding af produkter, også af forskellig art; blanding af sukker med ethvert andet materiale

n)    enkel samling af dele for at kunne danne et komplet produkt eller adskillelse af produkter i dele

o)    kombination af to eller flere af de i litra a) til n) nævnte arbejdsprocesser

p)    slagtning af dyr.

2.    Alle bearbejdninger eller forarbejdninger, der udføres enten i Det Europæiske Fællesskab eller Stillehavslandene på et givet produkt, skal tages i betragtning samlet, når det skal bestemmes, om den bearbejdning eller forarbejdning, som det pågældende produkt har undergået, skal anses som utilstrækkelig i henhold til stk. 1.

Artikel 8

Kvalificerende enhed

1.    Ved anvendelsen af denne protokols bestemmelser er den kvalificerende enhed det produkt, der anses for at være basisenheden ved tarifering i det harmoniserede systems nomenklatur.

Heraf følger:

a)    at når et produkt, der består af en gruppe eller samling af genstande, i henhold til det harmoniserede system tariferes under én og samme position, udgør helheden den kvalificerende enhed

b)    at når en sending består af et antal identiske produkter, der tariferes under samme position i det harmoniserede system, tages hvert produkt for sig ved anvendelsen af denne protokols bestemmelser.

2.    Når emballagen i henhold til punkt 5 i de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende det harmoniserede system er indbefattet i produktet ved tariferingen, skal dette også være tilfældet ved bestemmelsen af oprindelsen.

Artikel 9

Tilbehør, reservedele og værktøj

Tilbehør, reservedele og værktøj, der leveres som standardudstyr til materiel, maskiner, apparater eller køretøjer, og hvis pris er indbefattet i produktets pris eller ikke faktureres særskilt, betragtes som værende en del af dette materiel eller disse maskiner, apparater eller køretøjer.

Artikel 10

Sætteløg

Sæt som defineret i punkt 3 i de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende det harmoniserede system betragtes som produkter med oprindelsesstatus, når alle dele har oprindelsesstatus. Når et sæt består af produkter med og uden oprindelsesstatus, anses sættet som helhed dog for at have oprindelsesstatus, hvis værdien af de produkter, der ikke har oprindelsesstatus, ikke overstiger 15 % af sættets pris ab fabrik.

Artikel 11

Neutrale elementer

Ved bestemmelse af, om et produkt har oprindelsesstatus, er det ikke nødvendigt at fastslå oprindelsen af følgende, som kan anvendes ved dets fremstilling:

a)    energi og brændsel

b)    anlæg og udstyr

c)    maskiner og værktøj

d)    varer, som ikke indgår og ikke er bestemt til at indgå i det pågældende produkts endelige sammensætning.

Artikel 12

Regnskabsmæssig adskillelse

1.    Hvis der er betydelige omkostninger eller materielle vanskeligheder forbundet med at opretholde særskilte lagre af fungible materialer med og uden oprindelsesstatus, kan toldmyndighederne efter skriftlig anmodning fra de berørte parter tillade, at den såkaldte metode med »regnskabsmæssig adskillelse« (i det følgende benævnt »metoden«) anvendes til styringen af sådanne lagre.

2.    Den i stk. 1 nævnte metode gælder også råsukker med og uden oprindelsesstatus uden indhold af tilsatte smagsstoffer eller farvestoffer og beregnet til yderligere raffinering, henhørende under underposition 1701 12, 1701 13 og 1701 14 i det harmoniserede system, der fysisk kombineres eller blandes i et Stillehavsland eller i Det Europæiske Fællesskab før eksport til henholdsvis Det Europæiske Fællesskab eller Stillehavslandene.

3. Det skal ved denne metode sikres, at antallet eller mængden af fremstillede produkter, som kan anses som produkter med oprindelsesstatus i et Stillehavsland eller i Unionen, på et hvilket som helst tidspunkt er lig det antal eller den mængde, der ville være blevet fremstillet, hvis lagrene havde været fysisk adskilt.

4. Toldmyndighederne kan give tilladelse, jf. stk. 1, på de betingelser, de anser for at være hensigtsmæssige.

5. Metoden anvendes, og dens anvendelse registreres i overensstemmelse med de almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, der gælder i det land, hvor produktet blev fremstillet.

6. Indehaveren af tilladelsen til at anvende metoden kan alt efter omstændighederne udstede eller anmode om oprindelsesbeviser for den mængde produkter, der kan anses som produkter med oprindelsesstatus. Efter anmodning fra toldmyndighederne skal indehaveren af tilladelsen til at anvende metoden fremlægge en redegørelse for, hvordan mængderne er styret.

7. Toldmyndighederne skal kontrollere den brug, der gøres af tilladelsen til at anvende metoden, og kan når som helst inddrage den, hvis indehaveren af tilladelsen på nogen som helst måde benytter den på ukorrekt vis eller ikke opfylder en af de øvrige betingelser i denne protokol.

8. Ved "fungible materialer" i stk. 1 forstås materialer, som er af samme art

og kommercielle kvalitet, har de samme tekniske og fysiske kendetegn, og som ikke

kan skelnes fra hinanden, når oprindelsen skal fastslås.

AFSNIT III

TERRITORIALKRAV

Artikel 13

Territorialitetsprincip

1.    Betingelserne i afsnit II vedrørende erhvervelse af oprindelsesstatus skal opfyldes uden afbrydelse i Stillehavslandene eller i Det Europæiske Fællesskab, jf. dog undtagelserne i artikel 3 og 4.

2.    Såfremt varer med oprindelsesstatus, der er eksporteret fra Stillehavslandene eller Det Europæiske Fællesskab til et andet land, genimporteres, anses de som varer uden oprindelsesstatus, jf. dog artikel 3 og 4, medmindre det over for toldmyndighederne kan godtgøres, at:

a)    de genimporterede varer er de samme varer som dem, der blev eksporteret, og

b)    de ikke har undergået nogen behandling, ud over hvad der var nødvendigt for deres bevarelse, mens de befandt sig i det pågældende land eller blev eksporteret.

Artikel 14

Uændret tilstand

1. De produkter med oprindelsesstatus, som angives til overgang til fri omsætning i Den Europæiske Union, skal være de samme som dem, der er eksporteret fra den anden part, hvori de opnåede oprindelsesstatus. De må ikke være ændret, omdannet på nogen måde eller være gjort til genstand for andre behandlinger end dem, som var nødvendige for deres bevarelse eller for at anbringe varemærker, etiketter, stempler eller enhver anden form for bevis med henblik på at sikre overholdelsen af specifikke indenlandske krav i den importerende part, før de angives til overgang til frit forbrug.

2. Oplagring af produkter eller sendinger kan finde sted i en ikke-part, hvis produkterne forbliver under toldtilsyn i ikke-parten.

3. Uden at det berører afsnit V, kan deling af sendinger finde sted på en ikke-parts territorie, hvis den foretages af eksportøren eller under dennes ansvar, forudsat at sendingerne forbliver under toldtilsyn i ikke-parten.

4. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt betingelserne i stk. 1-3 er overholdt, kan toldmyndighederne kræve, at klarereren godtgør overholdelsen af disse bestemmelser, hvilket kan gøres ved hjælp af ethvert middel, herunder kontraktmæssige transportdokumenter som f.eks. konnossementer eller faktuelle eller konkrete beviser på grundlag af mærkning eller nummerering af kolli eller enhver form for bevis med tilknytning til selve varerne.

AFSNIT IV

BEVIS FOR OPRINDELSE

Artikel 15

Generelle krav

1.    Produkter med oprindelse i et Stillehavsland er ved import i Det Europæiske Fællesskab og produkter med oprindelse i Det Europæiske Fællesskab er ved import i et Stillehavsland omfattet af bestemmelserne i aftalen, såfremt der forelægges enten:

a)    et varecertifikat EUR.1, hvortil modellen findes i bilag III, eller

b)    i de i artikel 20, stk. 1, fastsatte tilfælde en erklæring, i det følgende benævnt "fakturaerklæring", og som afgives af eksportøren på en faktura, følgeseddel eller ethvert andet handelsdokument, og som beskriver de pågældende produkter tilstrækkelig detaljeret til, at de kan identificeres. teksten til fakturaerklæringen findes i bilag IV.

2.    Uanset stk. 1 er produkter med oprindelsesstatus i den i denne protokol fastlagte betydning i de i artikel 25 omhandlede tilfælde omfattet af aftalen, uden at der skal forelægges nogen af de ovennævnte dokumenter.

3. Efter underretning i Det Særlige Udvalg for Toldsamarbejde og Oprindelsesregler er produkter med oprindelse i en part ved import til den anden part omfattet af denne aftales præferencetoldbehandling ved forelæggelse af en faktura, som er udfærdiget i henhold til artikel 21 af en eksportør, som er registreret i overensstemmelse med parternes relevante love. En sådan underretning skal fastlægge, at stk. 1, litra a) og b), ophører med at finde anvendelse.

4.    Ved anvendelsen af bestemmelserne i dette afsnit bestræber eksportørerne sig på at anvende et sprog, der er fælles for både Stillehavslandene og Det Europæiske Fællesskab.

Artikel 16

Fremgangsmåde for udstedelse af et varecertifikat EUR.1

1.    Udførselslandets toldmyndigheder udsteder et varecertifikat EUR.1 efter skriftlig anmodning fra eksportøren eller, på eksportørens ansvar, fra dennes befuldmægtigede repræsentant.

2.    I dette øjemed udfylder eksportøren eller dennes befuldmægtigede repræsentant både varecertifikat EUR.1 og anmodningsformularen, hvortil modellen findes i bilag III. Disse formularer skal udfyldes i overensstemmelse med bestemmelserne i denne protokol. Hvis de udfyldes i hånden, skal det være med blæk og med blokbogstaver. Produktbeskrivelsen skal anføres i den relevante rubrik uden mellemrum mellem linjerne. Hvis rubrikken ikke udfyldes fuldstændigt, skal der trækkes en vandret streg under produktbeskrivelsens sidste linje, og den ikke udfyldte del skal overstreges.

3.    Den eksportør, der anmoder om at få udstedt et varecertifikat EUR.1, skal når som helst på begæring af toldmyndighederne i det eksportland, hvor varecertifikatet EUR.1 er udstedt, kunne fremlægge alle egnede dokumenter, som beviser, at de pågældende produkter har oprindelsesstatus, og at de øvrige betingelser i denne protokol er opfyldt.

4.    Varecertifikat EUR.1 udstedes af toldmyndighederne i en stat, der er medlem af Det Europæiske Fællesskab eller i det Stillehavsland, hvis de pågældende produkter kan anses som produkter med oprindelse i Det Europæiske Fællesskab eller et Stillehavsland eller i et af de i artikel 3 og 4 omhandlede lande eller territorier og opfylder de øvrige i denne protokol fastsatte betingelser.

5.    De udstedende toldmyndigheder træffer alle nødvendige foranstaltninger for at efterprøve, at produkterne har oprindelsesstatus, og at de øvrige betingelser i denne protokol er opfyldt. De er i denne sammenhæng berettiget til at kræve alle oplysninger og foretage alle former for kontrol af eksportørens regnskaber eller enhver anden kontrol, som de finder hensigtsmæssig. De udstedende toldmyndigheder påser desuden, at de i stk. 2 omhandlede formularer er udfyldt korrekt. De skal navnlig kontrollere, at den rubrik, der er beregnet til produktbeskrivelsen, er udfyldt på en sådan måde, at det ikke er muligt at foretage svigagtige tilføjelser.

6.    Datoen for udstedelsen af varecertifikat EUR.1 skal anføres i certifikatets rubrik 11.

7.    Varecertifikat EUR.1 udstedes af toldmyndighederne og stilles til rådighed for eksportøren, så snart eksporten faktisk har fundet sted eller er sikret.

Artikel 17

Efterfølgende udstedelse af et varecertifikat EUR.1

1.    Uanset artikel 16, stk. 7, kan et varecertifikat EUR.1 undtagelsesvis udstedes efter eksporten af de produkter, som det vedrører, såfremt:

a)    det på grund af fejltagelser, uforsætlige undladelser eller særlige omstændigheder ikke blev udstedt ved eksporten eller

b)    over for toldmyndighederne godtgøres, at varecertifikat EUR.1 er blevet udstedt, men af tekniske årsager ikke er blevet godtaget ved importen.

2.    Ved anvendelsen af stk. 1 skal eksportøren i anmodningen anføre sted og dato for udførslen af de produkter, som varecertifikat EUR.1 vedrører, og årsagerne til sin anmodning.

3.    Toldmyndighederne må kun udstede et varecertifikat EUR.1 efterfølgende, når de har kontrolleret, at oplysningerne i eksportørens anmodning er i overensstemmelse med oplysningerne i de tilsvarende dokumenter.

4.    På varecertifikater EUR.1, der udstedes efterfølgende, skal anføres følgende påtegning på engelsk:

»ISSUED RETROSPECTIVELY«

5.    Den påtegning, der er omhandlet i stk. 4, anføres i rubrikken "Bemærkninger" på varecertifikat EUR.1.

Artikel 18

Udstedelse af et duplikateksemplar af et varecertifikat EUR.1

1.    I tilfælde af tyveri, bortkomst eller ødelæggelse af et varecertifikat EUR.1 kan eksportøren henvende sig til de udstedende toldmyndigheder og anmode om udstedelse af et duplikateksemplar på grundlag af de hos myndighederne beroende eksportdokumenter.

2.    På duplikateksemplarer, der bliver udstedt på denne måde, skal anføres følgende påtegning på engelsk:

»DUPLICATE«

3.    Den påtegning, der er omhandlet i stk. 2, anføres i rubrikken "Bemærkninger" på duplikateksemplaret af varecertifikat EUR.1.

4.    Duplikateksemplaret, der skal påføres samme udstedelsesdato som det originale varecertifikat EUR.1, får virkning fra denne dato.

Artikel 19

Udstedelse af varecertifikater EUR.1 på grundlag af et tidligere udstedt eller udfærdiget oprindelsesbevis

Når varer med oprindelsesstatus er under et toldsteds kontrol i et Stillehavsland eller i Det Europæiske Fællesskab, skal det originale oprindelsesbevis kunne erstattes med et eller flere varecertifikater EUR.1 med henblik på at sende alle eller nogle af produkterne til et andet sted i Stillehavslandene eller Det Europæiske Fællesskab. Erstatningsvarecertifikat(er) EUR.1 udstedes af det toldsted, hvis kontrol produkterne er undergivet, og påtegnes af den toldmyndighed, hvis kontrol produkterne er undergivet.

Artikel 20

Betingelser for udfærdigelse af en fakturaerklæring

1.    En fakturaerklæring som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra b), kan udfærdiges:

a)    af en godkendt eksportør som omhandlet i artikel 21, eller

b)    af enhver eksportør angående enhver sending, der består af en eller flere pakker indeholdende produkter med oprindelsesstatus, hvis samlede værdi ikke overstiger 6 000 EUR.

2.    Der kan udstedes en fakturaerklæring, hvis de pågældende produkter kan anses som produkter med oprindelse i Det Europæiske Fællesskab eller i et Stillehavsland eller i et af de i artikel 3, 4 og 4 omhandlede lande eller territorier og opfylder de øvrige betingelser i denne protokol.

3.    En eksportør, som udfærdiger en fakturaerklæring, skal når som helst på begæring af toldmyndighederne i eksportlandet kunne fremlægge alle egnede dokumenter, som beviser, at de pågældende produkter har oprindelsesstatus, og at de øvrige betingelser i denne protokol er opfyldt.

4.    Eksportøren skal udfærdige en fakturaerklæring ved med maskinskrift, stempling eller trykning at anføre den i bilag IV til denne protokol gengivne erklæring på fakturaen, følgesedlen eller et andet handelsdokument, idet der vælges en af de sproglige udgaver, der er vist i nævnte bilag, i overensstemmelse med eksportlandets lovgivning. Hvis erklæringen er håndskrevet, skal den være skrevet med blæk og med blokbogstaver.

5.    Fakturaerklæringer skal være forsynet med eksportørens personlige håndskrevne underskrift. En godkendt eksportør som omhandlet i artikel 21 kan dog undlade at underskrive sådanne erklæringer, forudsat at han skriftligt over for toldmyndighederne i udførselslandet tilkendegiver, at han påtager sig det fulde ansvar for alle fakturaerklæringer, der angiver ham, som om de faktisk var forsynet med hans håndskrevne underskrift.

6.    Eksportøren kan udfærdige en fakturaerklæring ved eksporten af de produkter, som den vedrører, eller efterfølgende, forudsat at erklæringen forelægges i importlandet senest to år efter importen af de produkter, den vedrører.

Artikel 21

Godkendt eksportør

1.    Eksportlandets toldmyndigheder kan give enhver eksportør, der hyppigt forsender produkter i henhold til aftalens bestemmelser om handelssamarbejde, tilladelse til at udfærdige fakturaerklæringer uanset de pågældende produkters værdi. En eksportør, der ansøger om en sådan tilladelse, skal til toldmyndighedernes tilfredshed give alle de nødvendige garantier, således at det kan efterprøves, at de pågældende produkter har oprindelsesstatus, og at de øvrige betingelser i denne protokol er opfyldt.

2.    Toldmyndighederne kan indrømme status som godkendt eksportør og kan til status som godkendt eksportør knytte alle de betingelser, som de finder hensigtsmæssige.

3.    Toldmyndighederne giver den godkendte eksportør et toldgodkendelsesnummer, som skal angives på fakturaerklæringen.

4.    Toldmyndighederne kontrollerer, hvordan den godkendte eksportør bruger sin tilladelse.

5.    Toldmyndighederne kan når som helst trække tilladelsen tilbage. De skal gøre dette, når den godkendte eksportør ikke længere giver de i stk. 1 omhandlede garantier, ikke opfylder de i stk. 2 omhandlede betingelser eller på anden måde gør ukorrekt brug af tilladelsen.

Artikel 22

Oprindelsesbevisets gyldighed

1.    Et oprindelsesbevis er gyldigt i ti måneder fra den dato, hvor det blev udstedt i det eksporterende land, og skal inden for samme periode fremlægges for indførselslandets toldmyndigheder.

2.    Oprindelsesbeviser, som fremlægges for indførselslandets toldmyndigheder efter udløbet af den i stk. 1 nævnte sidste frist, kan godtages som grundlag for præferencebehandling, når overskridelsen af fristen skyldes ekstraordinære omstændigheder.

3.    I andre tilfælde af forsinket fremlæggelse kan importlandets toldmyndigheder godtage oprindelsesbeviser, når produkterne frembydes for dem inden udløbet af den nævnte frist.

Artikel 23

Fremlæggelse af oprindelsesbevis

Oprindelsesbeviser fremlægges for toldmyndighederne i importlandet i overensstemmelse med de procedurer, der gælder i det pågældende land. Disse myndigheder kan forlange en oversættelse af oprindelsesbeviset; de kan desuden kræve, at importangivelsen suppleres med importørens erklæring om, at produkterne opfylder de betingelser, der kræves for anvendelse af aftalen.

Artikel 24

Import i form af delforsendelser

Når produkter henhørende under afsnit XVI og XVII eller position 7308 og 9406 i det harmoniserede system på importørens anmodning og på de af importlandets toldmyndigheder fastsatte vilkår importeres i demonteret eller ikke-monteret stand i henhold til punkt 2a i de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende det harmoniserede system, og denne import finder sted i form af delforsendelser, skal der ved importen af den første delforsendelse fremlægges et samlet bevis for disse produkters oprindelse for toldmyndighederne.

Artikel 25

Undtagelser fra kravet om oprindelsesbevis

1.    Produkter, der indgår i småforsendelser fra private afsendere til private modtagere eller medbringes af rejsende i deres personlige bagage, kan indføres som produkter med oprindelsesstatus, uden at det er nødvendigt at fremlægge et bevis for oprindelse, forudsat at der er tale om indførsel uden erhvervsmæssig karakter, at det erklæres, at produkterne opfylder betingelserne i denne protokol, og at der ikke er nogen tvivl om denne erklærings rigtighed. For så vidt angår produkter sendt pr. post, kan denne erklæring afgives på toldangivelse CN22/CN23 eller på et ark papir, der vedlægges det nævnte dokument.

2.    Som import helt uden erhvervsmæssig karakter anses lejlighedsvis import, der udelukkende består af produkter bestemt til personlig brug for modtagerne eller de rejsende eller deres familie, og hvis beskaffenhed og mængde ikke giver anledning til tvivl om, at importen sker i ikkeerhvervsmæssigt øjemed.

3.    Desuden må den samlede værdi af disse produkter ikke overstige 500 EUR, når der er tale om småforsendelser, eller 1 200 EUR, når der er tale om produkter, der indgår i de rejsendes personlige bagage.

Artikel 26

Oplysningsprocedure til kumulationsformål

1.    Når artikel 3, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, anvendes, stilles beviset for oprindelsesstatus i den i denne protokol anførte forstand for materialer fra et Stillehavsland, Det Europæiske Fællesskab, en anden AVS-stat eller et OLT i form af et varecertifikat EUR.1 eller den i bilag V A til denne protokol angivne leverandørerklæring, som skal afgives af eksportøren i det land eller den stat i Det Europæiske Fællesskab, hvorfra materialerne kommer.

2.    Når artikel 3, stk. 4, og artikel 4, stk. 4, anvendes, stilles beviset for den bearbejdning eller forarbejdning, der er udført i et Stillehavsland, i Det Europæiske Fællesskab, i en anden AVS-stat eller i et OLT, i form af den i bilag V B til denne protokol angivne leverandørerklæring, som skal afgives af eksportøren i det land, hvorfra materialerne kommer, eller af eksportøren i Det Europæiske Fællesskab, hvis materialerne kommer herfra.

3.    Leverandøren skal for hver sending varer afgive en særskilt leverandørerklæring på fakturaen for den pågældende sending, på et bilag til fakturaen eller på en følgeseddel eller i et andet handelsdokument vedrørende sendingen, som beskriver de pågældende materialer tilstrækkelig detaljeret til, at de kan identificeres.

4.    Leverandørerklæringen kan afgives på en fortrykt formular.

5.    Leverandørerklæringer skal være forsynet med leverandørens personlige håndskrevne underskrift. Når fakturaen og leverandørerklæringen udstedes pr. edb, behøver leverandørerklæringen imidlertid ikke at blive underskrevet i hånden, såfremt den ansvarlige person i leverandørvirksomheden på fyldestgørende vis identificeres over for toldmyndighederne i den stat, hvor leverandørerklæringen udstedes. De pågældende toldmyndigheder kan fastsætte betingelser for anvendelsen af dette stykke.

6.    Leverandørens erklæringer fremlægges for eksportlandets toldmyndigheder, der er blevet anmodet om at udstede varecertifikat EUR.1.

7.    En leverandør, som udfærdiger en erklæring, skal når som helst på begæring af toldmyndighederne i det land, hvor erklæringen er udfærdiget, kunne fremlægge alle egnede dokumenter, som beviser, at de i erklæringen afgivne oplysninger er korrekte.

8.    Leverandørerklæringer og oplysningsformularer, der er udstedt inden datoen for denne protokols ikrafttræden i henhold til artikel 26 i protokol nr. 1 til Cotonouaftalen, forbliver gyldige.

Artikel 27

Støttedokumenter

De i artikel 16, stk. 3, og artikel 20, stk. 3, omhandlede dokumenter, der benyttes som bevis for, at produkter, der er omfattet af et varecertifikat EUR.1 eller en fakturaerklæring, kan betragtes som produkter med oprindelse i et Stillehavsland, i Det Europæiske Fællesskab eller i et af de andre i artikel 3 og 4 omhandlede lande eller territorier, og opfylder de øvrige betingelser i denne protokol, kan bl.a. omfatte følgende:

a)    direkte dokumentation for fremstillingsprocessen for de omhandlede varer hos den pågældende eksportør eller leverandør, f.eks. hidrørende fra hans regnskaber eller interne bogholderi

b)    dokumenter, der beviser de anvendte materialers oprindelsesstatus, og som er udstedt eller udfærdiget i et Stillehavsland, i Det Europæiske Fællesskab eller i et af de andre i artikel 3 og 4 omhandlede lande eller territorier, hvor disse dokumenter benyttes i overensstemmelse med national lovgivning

c)    dokumenter, der beviser, at en bearbejdning eller forarbejdning af materialerne har fundet sted i et Stillehavsland, i Det Europæiske Fællesskab eller i et af de i artikel 3 og 4 omhandlede lande eller territorier, og som er udstedt eller udfærdiget i et Stillehavsland, i Det Europæiske Fællesskab eller i et af de andre i artikel 3 og 4 omhandlede lande eller territorier, hvor disse dokumenter benyttes i overensstemmelse med national lovgivning

d)    varecertifikater EUR.1 eller fakturaerklæringer, der beviser de anvendte materialers oprindelsesstatus, og som er udstedt eller udfærdiget i et Stillehavsland, i Det Europæiske Fællesskab eller et af de andre i artikel 3 og 4 omhandlede lande eller territorier i overensstemmelse med denne protokol.

Artikel 28

Opbevaring af oprindelsesbeviser og støttedokumenter

1.    En eksportør, der anmoder om udstedelse af et varecertifikat EUR.1, skal i mindst tre år opbevare de i artikel 16, stk. 3, omhandlede dokumenter.

2.    En eksportør, der udfærdiger en fakturaerklæring, skal i mindst tre år opbevare en genpart af denne fakturaerklæring samt de i artikel 20, stk. 3, omhandlede dokumenter.

3.    En leverandør, der udfærdiger en leverandørerklæring, skal i mindst tre år opbevare genparter af erklæringen og af den faktura, den følgeseddel eller det andet handelsdokument, som erklæringen knytter sig til, samt de i artikel 26, stk. 7, omhandlede dokumenter.

4.    De toldmyndigheder i udførselslandet, som udsteder et varecertifikat EUR.1, skal i mindst tre år opbevare den i artikel 16, stk. 2, omhandlede anmodningsformular.

5.    Importlandets toldmyndigheder skal i mindst tre år opbevare de varecertifikater EUR.1 og de fakturaerklæringer, der fremlægges for dem.

Artikel 29

Uoverensstemmelser og formelle fejl

1.    Konstateres der mindre uoverensstemmelser mellem oplysningerne i et oprindelsesbevis og oplysningerne i de dokumenter, der forelægges toldstedet med henblik på opfyldelse af formaliteterne i forbindelse med produkternes import, medfører dette ikke i sig selv, at et oprindelsesbevis er ugyldigt, når det på fyldestgørende måde godtgøres, at dokumentet svarer til de frembudte produkter.

2.    Klare formelle fejl som trykfejl på et oprindelsesbevis bør ikke føre til, at det pågældende dokument afvises, hvis fejlene ikke er af en sådan karakter, at de rejser tvivl om rigtigheden af påtegningerne i dokumentet.

Artikel 30

Beløb udtrykt i euro

1.    Med henblik på anvendelsen af bestemmelserne i artikel 20, stk. 1, litra b), og artikel 25, stk. 3, i tilfælde, hvor produkterne er faktureret i en anden valuta end euro, fastsætter Stillehavslandene, Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater og de i artikel 3 og 4 omhandlede andre lande eller territorier årligt modværdien af de beløb, der er udtrykt i euro, i deres respektive nationale valutaer.

2.    Sendinger er omfattet af bestemmelserne i artikel 20, stk. 1, litra b), og artikel 25, stk. 3, med udgangspunkt i den valuta, som fakturaen er udstedt i, og ud fra det beløb, som det pågældende land har fastsat.

3.    De beløb, der skal benyttes i en given national valuta, er modværdien i den pågældende nationale valuta af de i euro udtrykte beløb på den første hverdag i oktober. Beløbene meddeles Europa-Kommissionen senest den 15. oktober og anvendes fra den 1. januar det følgende år. Europa-Kommissionen underretter alle de berørte lande om de pågældende beløb.

4.    Et land kan op- eller nedrunde det beløb, der fremkommer ved omregningen af et beløb udtrykt i euro til dets nationale valuta. Det afrundede beløb må ikke afvige mere end 5 % fra det beløb, der fremkommer ved omregningen. Et land kan bibeholde modværdien i dets nationale valuta af et beløb udtrykt i euro, hvis omregningen af dette beløb ved den årlige tilpasning i henhold til stk. 3 fører til en stigning af den i national valuta udtrykte modværdi på mindre end 15 %, inden ovennævnte afrunding foretages. Modværdien i national valuta kan bibeholdes uændret, hvis omregningen fører til en lavere modværdi.

5.    Beløbene udtrykt i euro kontrolleres af Det Særlige Udvalg for Toldsamarbejde og Oprindelsesregler på anmodning af Det Europæiske Fællesskab eller Stillehavslandene. Som led i denne kontrol overvejer Det Særlige Udvalg for Toldsamarbejde og Oprindelsesregler, om det er ønskeligt at bevare de pågældende beløbsgrænsers virkninger i faste priser. Med henblik herpå kan det beslutte at ændre de i euro udtrykte beløb.

AFSNIT V

ORDNINGER FOR ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE

Artikel 31

Administrative betingelser for, at produkter falder ind under aftalen

1.    Produkter med oprindelse i Stillehavslandene eller i Det Europæiske Fællesskab i denne protokols forstand er på tidspunktet for toldimportangivelsen kun omfattet af præferencerne i aftalen, hvis de er eksporteret på eller efter den dato, hvorpå eksportlandet har opfyldt betingelserne i stk. 2.

2.    De kontraherende parter indfører:

a)    de nødvendige nationale og regionale ordninger til gennemførelse og håndhævelse af bestemmelserne og procedurerne i denne protokol, herunder om nødvendigt de nødvendige ordninger til anvendelse af artikel 3, og 4

b)    de nødvendige administrative strukturer og systemer til en hensigtsmæssig kontrol af produkternes oprindelse og overholdelsen af de øvrige betingelser i denne protokol.

De foretager de i artikel 32 omhandlede meddelelser.

Artikel 32

Meddelelse af oplysninger vedrørende toldmyndighederne

1.    Stillehavslandene og medlemsstater i Det Europæiske Fællesskab oplyser gennem Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber hinanden om adresserne på de toldmyndigheder, der er ansvarlige for at udstede og kontrollere varecertifikater EUR.1 og fakturaerklæringer eller leverandørerklæringer, og forsyner ligeledes hinanden med aftryk af de stempler, der anvendes på toldstederne ved udstedelsen disse certifikater.

Fra den dato, hvor Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber modtager oplysningerne, accepteres varecertifikater EUR.1 og fakturaerklæringer eller leverandørerklæringer med henblik på anvendelse af præferenceordningen.

2.    Stillehavslandene og medlemsstaterne i Det Europæiske Fællesskab oplyser straks hinanden om eventuelle ændringer i de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1.

3.    De i stk. 1 omhandlede myndigheder handler under det pågældende lands regerings myndighed. De myndigheder, der har ansvar for kontrol, skal være en del af det pågældende lands statslige myndigheder.

Artikel 33

Gensidig bistand

1.    For at sikre en korrekt anvendelse af denne protokol yder Det Europæiske Fællesskab, Stillehavslandene og de andre i artikel 3 og 4 omhandlede lande gennem de kompetente toldmyndigheder hinanden bistand ved kontrollen af ægtheden af varecertifikater EUR.1, fakturaerklæringer eller leverandørerklæringer og af rigtigheden af de oplysninger, der er anført i disse dokumenter. Stillehavslandene skal også:

a)    yde Det Europæiske Fællesskab og hinanden den nødvendige administrative støtte i tilfælde af en anmodning om overvågning af korrekt forvaltning og kontrol af protokollen i det pågældende land, herunder besøg på stedet

b)    i overensstemmelse med artikel 34 kontrollere produkternes oprindelsesstatus og overholdelsen af denne protokols øvrige betingelser.

2.    De adspurgte myndigheder meddeler alle relevante oplysninger om de nærmere omstændigheder, hvorunder produktet er blevet fremstillet, idet de navnlig oplyser, på hvilke vilkår oprindelsesreglerne er blevet overholdt i de forskellige berørte Stillehavslande, Det Europæiske Fællesskab og de øvrige i artikel 3 og 4 omhandlede lande.

Artikel 34

Kontrol af oprindelsesbeviser

1.    Efterfølgende kontrol af oprindelsesbeviser foretages ved stikprøver og på grundlag af risikoanalyse, eller i øvrigt, når toldmyndighederne i importlandet nærer begrundet tvivl om dokumenternes ægthed, de pågældende produkters oprindelsesstatus eller opfyldelsen af de øvrige betingelser i denne protokol.

2.    Med henblik på gennemførelse af bestemmelserne i stk. 1 skal importlandets toldmyndigheder tilbagesende et varecertifikat EUR.1 og en faktura, hvis en sådan er fremlagt, en fakturaerklæring eller en kopi af disse dokumenter til eksportlandets toldmyndigheder, i givet fald med angivelse af årsagerne til, at der anmodes om kontrol. Samtlige dokumenter og oplysninger, som de er kommet i besiddelse af, og som tyder på, at angivelserne i oprindelsesbeviset er ukorrekte, fremsendes til støtte for anmodningen om kontrol.

3.    Kontrollen gennemføres af eksportlandets toldmyndigheder. De er i denne sammenhæng berettiget til at kræve alle oplysninger og foretage alle former for kontrol af eksportørens regnskaber eller enhver anden kontrol, som de finder hensigtsmæssig.

4.    Hvis importlandets toldmyndigheder beslutter at suspendere præferencebehandlingen af de pågældende produkter, mens de afventer resultatet af kontrollen, skal de tilbyde at frigive produkterne til importøren med forbehold af de forsigtighedsforanstaltninger, de måtte finde nødvendige.

5.    De toldmyndigheder, der har anmodet om kontrol, skal snarest muligt underrettes om resultaterne af denne kontrol. Det skal klart fremgå af disse resultater, om dokumenterne er autentiske, og om de pågældende produkter kan anses som produkter med oprindelse i et Stillehavsland, i Det Europæiske Fællesskab eller i et af de i artikel 3 og 4 omhandlede andre lande og opfylder de øvrige betingelser i denne protokol.

6.    Hvis der i tilfælde, hvor der er begrundet tvivl, ikke foreligger svar inden ti måneder regnet fra datoen for kontrolanmodningen, eller hvis svaret ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til at fastslå de pågældende dokumenters ægthed eller produkternes virkelige oprindelse, afslår de anmodende toldmyndigheder at indrømme præferencebehandling, medmindre der foreligger ekstraordinære omstændigheder.

7.    Hvis det af kontrolproceduren eller andre foreliggende oplysninger synes at fremgå, at bestemmelserne i denne protokol overtrædes, skal eksportlandet på eget initiativ eller efter anmodning fra importlandet hurtigt foretage eller lade foretage passende undersøgelser for at afsløre og forhindre sådanne overtrædelser, og med henblik herpå kan eksportlandet opfordre importlandet til at deltage i kontrollen.

Artikel 35

Kontrol af leverandørerklæringer

1.    Kontrol af leverandørerklæringer foretages ved stikprøver og på grundlag af risikoanalyse, og i øvrigt når toldmyndighederne i det land, hvor der på baggrund af sådanne erklæringer er udstedt et varecertifikat EUR.1 eller udfærdiget en fakturaerklæring, nærer begrundet tvivl om dokumentets ægthed eller korrektheden af de i dokumentet givne oplysninger.

2.    De toldmyndigheder, til hvem der indgives en leverandørerklæring, kan anmode toldmyndighederne i den stat, hvor erklæringen er afgivet, om at udstede en oplysningsformular som fremgår af bilag VI til denne protokol. Alternativt kan de godkendende myndigheder, til hvem der indgives en leverandørerklæring, anmode eksportøren om at forelægge en oplysningsformular, som er udstedt af toldmyndighederne i den stat, hvor erklæringen er udfærdiget.

Et eksemplar af oplysningsformularen opbevares i mindst tre år af det toldsted, der har udstedt formularen.

3.    De toldmyndigheder, der har anmodet om kontrol, skal snarest muligt underrettes om resultaterne heraf. Det skal klart fremgå af disse resultater, om de i leverandørerklæringen afgivne oplysninger er korrekte, og resultaterne skal sætte toldmyndighederne i stand til at afgøre, om og i hvilken udstrækning denne leverandørerklæring kunne danne grundlag for udstedelse af et varecertifikat EUR.1 eller udfærdigelse af en fakturaerklæring.

4.    Selve kontrollen gennemføres af toldmyndighederne i det land, hvor leverandørerklæringen er udfærdiget. De er i denne sammenhæng berettiget til at kræve alle oplysninger og foretage alle former for kontrol af eksportørens regnskaber eller enhver anden kontrol, som de finder hensigtsmæssig for at kontrollere rigtigheden af leverandørerklæringen.

5.    Ethvert varecertifikat EUR.1 eller enhver fakturaerklæring, som er udstedt eller udfyldt på grundlag af en urigtig leverandørerklæring, betragtes som ugyldig.

Artikel 36

Tvistbilæggelse

Hvis der i forbindelse med den i artikel 34 og 35 fastsatte kontrolprocedure opstår tvister, der ikke kan bilægges, mellem de toldmyndigheder, der anmoder om kontrol, og de toldmyndigheder, der er ansvarlige for kontrollens gennemførelse, eller hvis der opstår tvister om fortolkningen af denne protokol, forelægges disse for Det Særlige Udvalg for Toldsamarbejde og Oprindelsesregler.

Under alle omstændigheder bilægges tvister mellem importøren og importlandets toldmyndigheder i henhold til importlandets lovgivning.

Artikel 37

Sanktioner

Der iværksættes sanktioner mod enhver person, der udfærdiger eller lader udfærdige et dokument med urigtige oplysninger for at opnå præferencebehandling for produkter.

Artikel 38

Undtagelser

1.    Undtagelser fra denne protokol kan vedtages af Det Særlige Udvalg for Toldsamarbejde og Oprindelsesregler, i resten af denne artikel benævnt »udvalget«, hvis udviklingen inden for bestående industrier eller oprettelsen af nye industrier i Stillehavslandene gør dette berettiget.

Det eller de Stillehavslande, der anmoder om en undtagelse, underretter, inden eller samtidig med at de forelægger udvalget sagen, Det Europæiske Fællesskab om anmodningen og begrunder denne i overensstemmelse med stk. 2.

Det Europæiske Fællesskab imødekommer enhver anmodning fra Stillehavslandene, der er behørigt begrundet i overensstemmelse med denne artikel, og som ikke alvorligt skader en industri, der er etableret i Det Europæiske Fællesskab.

2.    For at lette udvalgets behandling af anmodninger om undtagelse meddeler det eller de pågældende Stillehavslande til støtte for anmodningen og ved anvendelse af formularen i bilag VII til denne protokol så fuldstændige oplysninger som muligt, særlig følgende:

–    en beskrivelse af det færdige produkt

–    art og mængde af materialer med oprindelse i et tredjeland

–    art og mængde af materialer med oprindelse i et Stillehavsland eller i de i artikel 3 og 4 omhandlede lande eller territorier eller af de materialer, der er blevet behandlet dér

–    fremstillingsprocesser

–    værditilvækst

–    antal beskæftigede i den pågældende virksomhed

–    det forventede omfang af eksporten til Det Europæiske Fællesskab

–    andre muligheder for forsyning med råvarer

–    begrundelse for længden af den ønskede periode på baggrund af bestræbelserne for at finde nye forsyningskilder

–    andre bemærkninger.

De samme bestemmelser finder anvendelse på anmodninger om forlængelse.

Udvalget kan ændre formularen.

3.    Ved behandlingen af anmodningerne tages der navnlig hensyn til:

a)    det berørte Stillehavslands udviklingsniveau og geografiske beliggenhed

b)    tilfælde, hvor anvendelse af de eksisterende oprindelsesregler i mærkbar grad vil kunne påvirke en i et Stillehavsland bestående industris mulighed for at fortsætte sin eksport til Det Europæiske Fællesskab, og navnlig tilfælde, hvor anvendelsen vil kunne medføre ophør af aktiviteter

c)    særlige tilfælde, hvor det klart kan bevises, at oprindelsesreglerne vil være en hindring for betydelige investeringer inden for en bestemt industri, og hvor en undtagelse, der virker fremmende for realiseringen af investeringsprogrammet, vil gøre det muligt at opfylde disse regler etapevis.

4.    I hvert enkelt tilfælde skal det undersøges, om ikke reglerne om kumulativ oprindelse kan løse problemet.

5.    Desuden skal anmodningen desuden behandles velvilligt, idet der navnlig tages hensyn til:

a)    de økonomiske og sociale følger af den afgørelse, der skal træffes, navnlig med hensyn til beskæftigelsen

b)    nødvendigheden af at indrømme en undtagelse i en vis periode af hensyn til det pågældende Stillehavslands særlige situation og dets vanskeligheder

6.    Ved behandlingen af anmodningerne tages der i hvert enkelt tilfælde navnlig hensyn til muligheden af at give oprindelsesstatus til produkter, til hvis fremstilling der er medgået materialer med oprindelse i naboudviklingslande, de mindst udviklede lande eller udviklingslande, med hvilke et eller flere Stillehavslande har særlige forbindelser, forudsat at der kan etableres et tilfredsstillende administrativt samarbejde.

7.    Uanset stk. 1-6 indrømmes undtagelsen, når værditilvæksten for produkter uden oprindelsesstatus, der anvendes i det pågældende Stillehavsland, er på mindst 45 % af det færdige produkts værdi, forudsat at undtagelsen ikke er af en sådan art, at den alvorligt vil kunne skade en økonomisk sektor i Det Europæiske Fællesskab eller i en eller flere medlemsstater.

8.    Udvalget træffer alle nødvendige foranstaltninger, for at der kan foreligge en afgørelse hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest 75 arbejdsdage efter, at udvalgets formand fra Det Europæiske Fælleskab har modtaget anmodningen. Underretter Det Europæiske Fællesskab ikke et Stillehavsland om sin holdning til anmodningen inden udløbet af denne frist, anses anmodningen for at være taget til følge.

9.    a)    Undtagelsens gyldighed fastsættes i hvert enkelt tilfælde af udvalget, generelt fem år.

b)    Afgørelsen om undtagelse kan indeholde bestemmelser om videreførelse, uden at udvalget nødvendigvis skal træffe en ny afgørelse, forudsat at det eller de berørte Stillehavslande tre måneder inden hver periodes udløb fører bevis for, at det eller de stadig ikke er i stand til at opfylde de bestemmelser i denne protokol, hvorfra der er gjort undtagelse.

Såfremt der rejses indsigelser mod forlængelsen, behandles disse hurtigst muligt af udvalget, som beslutter, hvorvidt undtagelsen skal forlænges. Udvalget går frem som omhandlet i denne artikels stk. 8. Der træffes alle nødvendige foranstaltninger til at undgå, at anvendelsen af undtagelsen afbrydes

c)    I løbet af de i litra a) og b) nævnte perioder kan udvalget foretage en fornyet behandling af betingelserne for undtagelsens anvendelse, hvis det viser sig, at der er sket en betydelig ændring i de forhold, der har ligget til grund for undtagelsen. Efter denne behandling kan udvalget beslutte at ændre sin afgørelse med hensyn til undtagelsens anvendelsesområde eller enhver anden betingelse, der tidligere er fastsat.

Artikel 39

Det Særlige Udvalg for Toldsamarbejde og Oprindelsesregler

1.    Et Særligt udvalg for toldsamarbejde og oprindelsesregler oprettet i medfør af artikel 68 i aftalen (herefter "udvalget") har ansvar for den effektive gennemførelse og anvendelse af denne protokol.

2.    Med hensyn til denne protokol har udvalget bl.a. følgende funktioner:

a)    Udvalget træffer afgørelse om undtagelser fra denne protokol på de i artikel 38 fastsatte betingelser.

b)    Udvalget gennemgår og fremsætter passende henstillinger til Handelsudvalget om:

i)    gennemførelsen og anvendelsen af denne protokol og 

ii)    en parts eventuelle forslag om ændringer af denne protokol.

Med henblik herpå tager udvalget Stillehavslandenes udviklingsbehov i betragtning.

   c)    bilæggelse af en eventuel opstået tvist i overensstemmelse med artikel 36 og

d)    under hensyntagen til ethvert andet forhold vedrørende denne protokol, for så vidt som parterne er enige herom.

3.    Udvalget træder sammen til enhver tid efter aftale mellem parterne.

4.    Udvalget består af repræsentanter fra Den Europæiske Union og repræsentanter fra Stillehavslandene med ansvar for toldanliggender. Udvalget kan om nødvendigt benytte sig af passende sagkundskab.

AFSNIT VI

CEUTA OG MELILLA

Artikel 40

Særlige betingelser

1.    Udtrykket "Det Europæiske Fællesskab" i denne protokol omfatter ikke Ceuta og Melilla. Udtrykket "produkter med oprindelse i Det Europæiske Fællesskab" omfatter ikke produkter med oprindelse i Ceuta og Melilla.

2.    Denne protokols bestemmelser finder tilsvarende anvendelse ved afgørelsen af, om varer, der importeres til Ceuta og Melilla, kan anses for at have oprindelse i et Stillehavsland.

3.    Såfremt produkter, der er fuldt ud fremstillet i Ceuta, Melilla eller Det Europæiske Fællesskab, bearbejdes eller forarbejdes i et Stillehavsland, anses de som værende fuldt ud fremstillet i et Stillehavsland.

4.    Bearbejdning eller forarbejdning foretaget i Ceuta, Melilla eller Det Europæiske Fællesskab anses for at være foretaget i et Stillehavsland, såfremt materialerne yderligere bearbejdes eller forarbejdes i et Stillehavsland.

5.    Ved anvendelsen af stk. 3 og 4 betragtes de utilstrækkelige processer i denne protokols artikel 7 ikke som bearbejdning eller forarbejdning.

6.    Ceuta og Melilla betragtes som et enkelt territorium.

AFSNIT VII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 41

Revision og anvendelse af oprindelsesregler

1.    Handelsudvalget kan træffe afgørelse om at ændre denne protokols bestemmelser.

2.    Uanset stk. 1 gennemgås denne protokol og dens bilag hvert femte (5.) år efter protokollens ikrafttræden med henblik på at foretage nødvendige ændringer eller tilpasninger. I den forbindelse tager parterne også hensyn til Stillehavslandenes udviklingsbehov såsom udvikling af teknologier, produktionsprocesser og alle andre faktorer.

3. Afgørelserne træder i kraft hurtigst muligt.

Artikel 42

Bilag

Bilagene til denne protokol udgør en integrerende del heraf.

Artikel 43

Gennemførelse af protokollen

Det Europæiske Fællesskab og Stillehavslandene træffer hver især de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne protokol.

BILAG I til protokol II

Indledende noter til listen i bilag II

Note 1:

Listen indeholder de betingelser, alle produkter skal opfylde, for at de kan anses for at være tilstrækkeligt bearbejdede eller forarbejdede i henhold til protokollens artikel 6.

Note 2:

1.    I de første to kolonner i listen beskrives det fremstillede produkt. I første kolonne angives position eller kapitel i det harmoniserede system, og i anden kolonne angives varebeskrivelsen i den bestemte position eller det bestemte kapitel i dette system. For hver angivelse i de første to kolonner er en regel specificeret i kolonne 3. Når der i nogle tilfælde står et "ex" før angivelsen i første kolonne, betyder det, at reglen i kolonne 3 eller 4 kun finder anvendelse på den del af den pågældende position eller det pågældende kapitel, som er anført i kolonne 2.

2.    Når flere positioner er grupperet i kolonne 1, eller et kapitel er angivet, og varebeskrivelsen i kolonne 2 derfor er angivet generelt, finder den tilhørende regel i kolonne 3 eller 4 anvendelse på alle produkter, der i henhold til det harmoniserede system tariferes under positioner i kapitlet eller under en af de positioner, der er grupperet i kolonne 1.

3.    Når der er forskellige regler i listen for forskellige produkter inden for en position, indeholder hver »indrykning« beskrivelsen af den del af positionen, der er omfattet af den tilsvarende regel i kolonne 3 eller 4.

4.    Hvis der i forbindelse med en angivelse i de to første kolonner er specificeret en regel i både kolonne 3 og 4, kan eksportøren vælge at anvende enten reglen i kolonne 3 eller reglen i kolonne 4. Hvis der ikke er angivet nogen oprindelsesregel i kolonne 4, skal reglen i kolonne 3 anvendes.

Note 3:

1.    Bestemmelserne i protokollens artikel 6 angående produkter, der efter at have opnået oprindelsesstatus benyttes til fremstilling af andre produkter, finder anvendelse, uanset om oprindelsesstatus er opnået på den fabrik, hvor disse varer benyttes, eller på en anden fabrik i Det Europæiske Fællesskab eller Stillehavslandene.

   Eksempel:

En maskine, der henhører under pos. 8407, for hvilken det i reglen hedder, at værdien af anvendte materialer uden oprindelsesstatus ikke må overstige 40 % af prisen ab fabrik, fremstilles af "andet legeret stål groft tildannet ved smedning", der henhører under pos. 7224.

Hvis smedningen er foretaget i Det Europæiske Fællesskab på grundlag af en barre uden oprindelsesstatus, har smedeemnet allerede fået oprindelsesstatus i henhold til reglen for pos. ex 7224 på listen. Smedeemnet anses så for at have oprindelsesstatus ved beregningen af værdien af motoren, uanset om det er fremstillet på den samme fabrik eller på en anden fabrik i Det Europæiske Fællesskab. Der tages således ikke hensyn til værdien af ingots uden oprindelsesstatus, når værdien af de anvendte materialer uden oprindelsesstatus lægges sammen.

2.    Reglen i listen angiver den nødvendige mindstegrad af bearbejdning eller forarbejdning, og en større grad af bearbejdning eller forarbejdning giver derfor også oprindelsesstatus; omvendt kan en mindre grad af bearbejdning eller forarbejdning ikke give oprindelsesstatus. Når et materiale uden oprindelsesstatus ifølge en regel kan anvendes på et vist fremstillingstrin, er det derfor tilladt at anvende sådant materiale på et tidligere stadium i fremstillingen, men ikke på et senere stadium.

3.    Såfremt en regel angiver "fremstilling på basis af alle materialer", kan, med forbehold af note 3.2, også materialer, der henhører under samme position som produktet, anvendes, jf. dog eventuelle specifikke begrænsninger, som også kan være indeholdt i reglen. Ved "fremstilling på basis af alle materialer, herunder andre materialer henhørende under pos. …", forstås imidlertid, at kun materialer, der tariferes under samme position som produktet med en anden beskrivelse end produktbeskrivelsen i kolonne 2 på listen, kan anvendes.

4.    Når det i en regel på listen specificeres, at et produkt må fremstilles af mere end ét materiale, betyder det, at et eller flere af materialerne kan anvendes. Reglen betyder ikke, at alle disse materialer skal anvendes.

   Eksempel:

   I henhold til reglen for vævede stoffer henhørende under pos. 5208 til 5212 kan naturlige fibre anvendes, og bl.a. kemikalier kan også anvendes. Dette indebærer ikke, at der så skal anvendes kemofibre eller andre syntetiske materialer samtidig;

5.    men at et af dem eller begge må anvendes. Når det i en regel i listen hedder, at et produkt skal være fremstillet af et bestemt materiale, forhindrer betingelsen ikke, at der anvendes andre materialer, som på grund af deres art ikke kan opfylde reglen. (Se også note 6.3 angående tekstiler).

   Eksempel:

   Reglen angående tilberedte fødevarer under pos. 1904, hvorefter anvendelse af korn og varer deraf udtrykkeligt er udelukket, er ikke til hinder for, at der anvendes mineralsalte, kemiske og andre tilsætningsstoffer, som ikke er fremstillet af korn.

Dette gælder imidlertid ikke for produkter, der - selv om de ikke må fremstilles af det bestemte materiale, der er nævnt på listen - på et tidligere fremstillingstrin må fremstilles af et materiale af samme art.

   Eksempel:

Ved fremstilling af en beklædningsgenstand af fiberdug henhørende under ex kapitel 62 er det udelukkende tilladt at anvende garn uden oprindelsesstatus; selv om fiberdug normalt ikke kan fremstilles af garn, må man ikke starte med fiberdug. I sådanne tilfælde vil udgangsmaterialet normalt skulle være stadiet inden garnet, dvs. fiberstadiet.

6.    Når der i en regel på listen angives to procenter som maksimalværdien af materialer uden oprindelsesstatus, der kan anvendes, må disse procenter ikke lægges sammen. Maksimalværdien af alle de anvendte materialer uden oprindelsesstatus må således aldrig være højere end den højeste af de angivne procenter. Endvidere må de enkelte procenter ikke overskrides i forhold til de bestemte materialer, de gælder for.

Note 4:

1.    "Naturlige fibre" anvendes i listen for alle andre fibre end regenererede og syntetiske fibre. De er begrænset til stadiet, inden spinding foretages, herunder også affald, og omfatter, medmindre andet er angivet, også fibre, der er kartede, kæmmede eller på anden måde beredt, men ikke spundet.

2.    "Naturlige fibre" omfatter også hestehår henhørende under pos. 0503, natursilke henhørende under pos. 5002 og 5003, uld og fine eller grove dyrehår henhørende under pos. 5101 til 5105, bomuld henhørende under pos. 5201 til 5203 og andre vegetabilske fibre henhørende under pos. 5301 til 5305.

3.    "Spindeopløsninger", "kemikalier" og "materialer til papirfremstilling" anvendes i listen til beskrivelse af materialer, der ikke tariferes i kapitel 50 til 63, og som kan anvendes til fremstilling af regenererede eller syntetiske fibre eller papirfibre eller -garn.

4.    "Korte kemofibre" anvendes i listen for syntetiske eller regenererede bånd (tow), korte fibre eller affald henhørende under pos. 5501 til 5507.

Note 5:

1.    Når der for et bestemt produkt er henvist til denne note, finder betingelserne i kolonne 3 ikke anvendelse på basistekstilmaterialer, der er anvendt til fremstilling af dette produkt, og som sammenlagt udgør 10 % eller derunder af den samlede vægt af alle anvendte basistekstilmaterialer. (Se også note 5.3 og 5.4).

2.    Den i note 5.1 nævnte tolerancemargen kan imidlertid kun anvendes på blandede produkter, der er fremstillet af to eller flere basistekstilmaterialer.

   Følgende materialer er basistekstilmaterialer:

   –    natursilke

   –    uld

   –    grove dyrehår

   –    fine dyrehår

   –    hestehår

   –    bomuld

   –    materialer til papirfremstilling og papir

   –    hør

   –    hamp

   –    jute og andre bastfibre

   –    sisal og andre agavefibre

   –    kokos, abaca, ramie og andre vegetabilske tekstilfibre

   –    endeløse syntetiske fibre

   –    endeløse regenererede fibre

   –    strømførende fibre

   –    korte syntetiske fibre af polypropylen

   –    korte syntetiske fibre af polyester

   –    korte syntetiske fibre af polyamid

   –    korte syntetiske fibre af polyacrylonitril

   –    korte syntetiske fibre af polyimid

   –    korte syntetiske fibre af polytetraflouorethylen

   –    korte syntetiske fibre af polyphenylensulphid

   –    korte syntetiske fibre af polyvinylchlorid

   –    andre korte syntetiske fibre

   –    korte regenererede fibre af viskose

   –    andre korte regenererede fibre

   –    garn af polyurethan opdelt af fleksible polyethersegmenter, også overspundet

   –    garn af polyurethan opdelt af fleksible polyestersegmenter, også overspundet

   –    produkter henhørende under pos 5605 (metalliseret garn), hvori der indgår strimler bestående af en kerne af aluminiumsfolie eller en kerne af plastfolie, også beklædt med aluminiumspulver, af bredde på 5 mm og derunder, der ved hjælp af et klæbemiddel er anbragt mellem to lag plastfolie

   –    andre produkter henhørende under pos. 5605.

   Eksempel:

   Garn henhørende under pos. 5205, der er fremstillet af bomuldsfibre henhørende under pos. 5203 og korte syntetiske fibre henhørende under pos. 5506, er blandet garn. Derfor kan korte syntetiske fibre uden oprindelsesstatus, som ikke opfylder oprindelsesreglerne (der kræver anvendelse af kemikalier eller spindeopløsninger), anvendes med op til 10 vægtprocent af garnet.

   Eksempel:

   Vævet stof henhørende under pos. 5112, der er fremstillet af uldgarn henhørende under pos. 5107 og garn af korte syntetiske fibre henhørende under pos. 5509, er et blandet stof. Derfor kan garn af syntetiske fibre, som ikke opfylder oprindelsesreglerne (der kræver anvendelse af kemikalier eller spindeopløsninger), eller uldgarn, som ikke opfylder oprindelsesreglerne (der kræver anvendelse af naturlige fibre, ikke kartede eller kæmmede eller på anden måde beredt til spinding), eller en kombination af disse to garntyper anvendes med op til 10 vægtprocent af stoffet.

   Eksempel:

   Tuftet tekstilstof henhørende under pos. 5802, der er fremstillet af bomuldsgarn henhørende under pos. 5205 og bomuldsstof henhørende under pos. 5210, er kun et blandet produkt, når bomuldsstoffet i sig selv er et blandet stof, fremstillet af garner, der tariferes under to særskilte positioner, eller når de anvendte bomuldsgarner selv er blandinger.

   Eksempel:

   Der er klart tale om to særskilte basistekstilmaterialer, når det pågældende tuftede tekstilstof er fremstillet af bomuldsgarn henhørende under pos. 5205 og stof af syntetiske fibre henhørende under pos. 5407, og det tuftede tekstilstof er derfor et blandet produkt.

3.    For produkter, hvori der indgår "garn fremstillet af polyurethan opdelt af fleksible polyethersegmenter, også overspundet", er tolerancen 20 % med hensyn til dette garn.

4.    For produkter, hvori der indgår "strimler bestående af en kerne af aluminiumsfolie eller en kerne af plastfolie, også beklædt med aluminiumspulver, af bredde på 5 mm og derunder, der ved hjælp af et klæbemiddel er anbragt mellem to lag plastfolie", er tolerancen 30 % med hensyn til disse strimler.

Note 6:

1.    For de tekstilvarer, der i listen er markeret med en fodnote med henvisning til denne indledende note, kan besætningsartikler og tilbehør af tekstilmaterialer, som ikke opfylder reglen i listen i kolonne 3 for det fremstillede produkt, anvendes, forudsat at deres vægt ikke overstiger 10 % af den samlede vægt af alle de medgåede tekstilmaterialer.

   Besætningsartikler og tilbehør af tekstilmaterialer er dem, der er tariferet i kapitel 50 til 63. For og mellemfor betragtes ikke som besætningsartikler eller tilbehør.

2.    Besætningsartikler, tilbehør og de øvrige produkter, som indeholder tekstilmateriale, skal ikke opfylde betingelserne i kolonne 3, selv om de ikke falder inden for anvendelsesområdet for note 3.5.

3.    I overensstemmelse med note 3.5 kan besætningsartikler og tilbehør uden oprindelsesstatus, der ikke er fremstillet af tekstilmateriale, eller andre produkter uden oprindelsesstatus, som ikke indeholder tekstilmaterialer, dog anvendes frit, når de ikke kan fremstilles af de i kolonne 3 anførte materialer.

   Hedder det f.eks. 2 i en regel i listen, at der skal anvendes garn til en bestemt tekstilgenstand som f.eks. en bluse, forhindrer dette ikke, at der kan anvendes metalgenstande som f.eks. knapper, da de ikke kan fremstilles af tekstilmateriale.

4.    Når der gælder en procentregel, skal der tages hensyn til værdien af besætningsartikler og tilbehør ved beregningen af værdien af de medgåede materialer, som ikke har oprindelsesstatus.

Note 7:

1.    Som "specifikke processer" (pos. ex 2707, 2713, 2714 og 2715, ex 2901, ex 2902 og ex 3403) betragtes:

a)    vakuumdestillation

b)    gendestillation i videre fraktioner 3

c)    krakning

d)    reformning

e)    ekstraktion med selektive opløsningsmidler

f)    processer, der består i følgende behandlinger: behandling med koncentreret svovlsyre, rygende svovlsyre eller svovldioxid, neutralisering med alkalier, blegning og rensning med naturligt aktive jordarter, aktiverede jordarter, aktiveret kul eller bauxit

g)    polymerisation

h)    alkylering

i)    isomerisation.

2.    Som "specifikke processer" (pos. 2710, 2711 og 2712) betragtes:

a)    vakuumdestillation

b)    gendestillation i videre fraktioner 4

c)    krakning

d)    reformning

e)    ekstraktion med selektive opløsningsmidler

f)    processer, der består i følgende behandlinger: behandling med koncentreret svovlsyre, rygende svovlsyre eller svovldioxid, neutralisering med alkalier, blegning og rensning med naturligt aktive jordarter, aktiverede jordarter, aktiveret kul eller bauxit

g)    polymerisation

h)    alkylering

i)    isomerisation

j)    kun for tunge olier henhørende under pos. ex 2710: afsvovling ved anvendelse af hydrogen, når varernes svovlindhold derved reduceres med mindst 85 % (metode ASTM D 1266-59 T)

k)    kun for varer henhørende under pos. 2710: afparaffinering, dog ikke ved simpel filtrering

l)    kun for tunge olier henhørende under pos. 2710: hydrogenbehandling - dog ikke afsvovling - ved hvilken hydrogenet ved et tryk på over 20 bar og en temperatur på over 250 °C deltager aktivt i en kemisk reaktion ved hjælp af en katalysator. Efterfølgende hydrogenbehandling af smøreolier henhørende under pos. ex 2710 (hydrofinishing, f.eks. affarvning) med henblik på forbedring af farven eller stabiliteten betragtes ikke som særlige processer

m)    kun for brændselsolier henhørende under pos. ex 2710: atmosfærisk destillation, når der ved destillation efter ASTM D 86 op til 300 °C overdestilleres mindre end 30 rumfangsprocent (herunder tab ved destillation)

n)    kun for andre tunge olier end gasolier og brændselsolier henhørende under pos. ex 2710: bearbejdning ved elektrisk højfrekvensudladning.

3.    For pos. ex 2707, 2713, 2714, 2715, ex 2901, ex 2902 og ex 3403 giver simple arbejdsprocesser, såsom rensning, klaring, udblødning, udskilning af vand, filtrering, farvning, mærkning, opnåelse af et givet svovlindhold ved blanding af produkter med forskelligt svovlindhold og alle kombinationer af disse arbejdsprocesser eller lignende arbejdsprocesser, ikke oprindelsesstatus.

BILAG II til protokol II

Liste over bearbejdninger eller forarbejdninger, som materialer uden oprindelsesstatus skal undergå, for at det fremstillede produkt kan få oprindelsesstatus

Ikke alle de på listen opførte produkter er nødvendigvis omfattet af aftalen. Der henvises derfor til de øvrige dele af aftalen.