Access to European Union law
<a href="https://eur-lex.europa.eu/content/help/eurlex-content/experimental-features.html" target="_blank">More about the experimental features corner</a>
Choose the experimental features you want to try
EUR-Lex
Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

You are here
Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search

Document 52020IR4749

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om et nyt EFR for forskning og innovation

COR 2020/04749

EUT C 106 af 26.3.2021, p. 31–37 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Date of document:
05/02/2021; afstemningsdato
Date of vote:
05/02/2021
Author:
Det Europæiske Regionsudvalg, Underudvalget for Social- og Arbejdsmarkedspolitik, Uddannelse, Beskæftigelse, Forskning og Kultur
Responsible body:
Commission for Social Policy, Education, Employment, Research and Culture, COR_SEDEC
Rapporteur:
Christophe CLERGEAU
Form:
Initiativudtalelse
Term of office:
VII (2020-2025)
Internal reference:
SEDEC-VII/010
Session:
142
Treaty:
Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Legal basis:
Link
Link
Link
Select all documents mentioning this document
Earlier related instruments:
Instruments cited:
Link

26.3.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/31

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om et nyt EFR for forskning og innovation

(2021/C 106/07)

Ordfører:

Christophe CLERGEAU (FR/PES), medlem af regionalrådet i Pays-de-la-Loire

Basisdokument:

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Et nyt EFR for forskning og innovation

COM(2020) 628 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

1.

 Det Europæiske Regionsudvalg minder om konklusionerne i sin udtalelse »Horisont Europa: Det niende rammeprogram for forskning og innovation«, hvori udvalget:

—

opfordrer til en reel bevidsthed om den topkvalitet, der findes i alle EU's medlemsstater og regioner, for at højne den videnskabelige topkvalitet i hele EU og ikke blot i nogle få større regioner og storbyområder

—

dybt beklager den fortsatte manglende vilje til at anerkende den videnskabelige topkvalitets territoriale forankring samt de regionale økosystemers og innovationshubs' bidrag til dynamikken i EU

—

indtrængende opfordrer til fuld inddragelse af de lokale og regionale myndigheder i den strategiske planlægning […] og i den forbindelse hensyntagen til strategier om intelligent specialisering

—

påpeger, at det er nødvendigt at anerkende den territoriale indvirkning som værende en af bestanddelene i en konsekvensanalyse, når man evaluerer programmet og dets projekter;

2.

 glæder sig over, at denne meddelelse giver mulighed for at foreslå en sammenhængende strategi for inddragelse af alle interessenter i styrkelsen af Europas indsats på forsknings- og innovationsområdet. Udvalget konstaterer dog, at meddelelsen ikke er afbalanceret, da den i alt for høj grad præsenterer EFR som en forlængelse af Horisont Europa på bekostning af de øvrige aspekter, der skal tages med i betragtning;

3.

 støtter de ambitiøse initiativer, der præsenteres i meddelelsen, og som bidrager til at ruste Europa til de forestående globale udfordringer, der kan ændre forskningslandskabet, og gør det muligt at styrke Europa gennem videnudvikling. Forskning og innovation (FoI) skal spille en nøglerolle i forbindelse med den grønne, digitale, sociale og økonomiske omstilling, som Europa står over for. Disse politikker skal ligeledes hjælpe Europa med at overvinde covid-19-krisen, som det fremgår af den igangværende ERAvsCorona-handlingsplan;

4.

 glæder sig over Kommissionens nye fokus på at inddrage borgerne i spørgsmål om forskning og innovation. Udvalget slår til lyd for, at en sådan inddragelse — idet den videnskabelige frihed respekteres — kommer til at omfatte hele forløbet med definition, gennemførelse og opfølgning af disse politikker og ikke begrænser sig til at »oplyse« eller »informere« borgerne, som hellere vil deltage aktivt. Udvalget mener, at inddragelsen først skal ske i lokalområderne, og at byer og regioner spiller en central rolle med hensyn til at forenkle og udvikle den samt tilpasse forskning og innovation til samfundets værdier, behov og forventninger. Således øger regionale og lokale aktørers fælles udformning og fælles ansvar for processen og for forsknings- og innovationsresultaterne udbredelsen og accepten af forskning og innovation i samfundet. Byerne og regionerne tilvejebringer også vigtige ressourcer til gennemførelsen af den mere omfattende dagsorden for åben videnskab, som er afgørende for udviklingen af et europæisk forskningsrum for forskning og innovation;

5.

 bifalder Kommissionens tilsagn om at afsætte 3 % af BNP til FoU og fastsætte et mål på 1,25 % for den offentlige indsats inden 2030 (mod de nuværende 0,81 %), men er i tvivl om, hvorvidt disse mål kan nås, eftersom genopretningsplanen ikke indeholder nogen massiv indsats inden for FoI og f.eks. opgiver det af Kommissionen foreslåede »EU4Health-program«;

6.

 beklager, at det på trods af en fælles kommissærportefølje for politikområderne forskning, innovation, uddannelse og ungdom ikke er muligt at foreslå en ny strategi for et europæisk undervisnings- og forskningsrum. Udvalget minder om, at det er nødvendigt at anlægge en tværgående tilgang til disse spørgsmål, der er tæt forbundet med regionalpolitikken. Udvalget håber, at den meddelelse om en global tilgang til forskning, innovation, uddannelse og unge, som Kommissionen har bebudet i sit arbejdsprogram for 2021, går i denne retning;

7.

 understreger, at meddelelsen blot er et første skridt i retning af nye konkrete foranstaltninger og vedtagelsen af en forsknings- og innovationspagt. Udvalget anmoder om at blive inddraget i forberedelsen af disse nye etaper og ser gerne, at pagten bliver anvendt til at forsvare den akademiske frihed samt undervisernes, forskernes, de studerendes og de intellektuelles ytringsfrihed og deres bevægelsesfrihed såvel i EU som mellem EU og alle dets partnerlande. Udvalget mener derfor, at de samme principper bør overholdes i den internationale samarbejdspolitik inden for rammerne af EFR og er bekymret over den hastige forringelse af den akademiske frihed, der forekommer i mange lande verden over;

8.

 påpeger, at en ordentlig overvågning af og opfølgning på innovationen og forskningen er afgørende for en effektiv politikgennemførelse. Udvalget minder i den forbindelse om udtalelsen om »Den regionale resultattavle for innovation og dens betydning for de regionale stedbaserede politikker«, hvori der gøres opmærksom på, at RIS er et vigtigt instrument til sammenligning af tendenserne i udkommet af de regionale innovationspolitikker, og at den indflydelse, resultattavlen har på beslutningstagningen på det regionale område, bør styrkes for at optimere de regionale økosystemer for innovation og den intelligente specialisering;

9.

 glæder sig over de fremskridt, som meddelelsen medfører i form af en mere strategisk vision for partnerskabet mellem Kommissionen og medlemsstaterne med inddragelse af de regionale myndigheder, som ofte har beføjelser til at fremme disse politikker, en mere integreret tilgang til FoI-spørgsmål samt en større hensyntagen til de mål, som disse politikker skal opfylde, og deres indvirkninger på samfundet. Udvalget glæder sig også over, at Kommissionen i sin meddelelse ser på mulighederne for en mere åben forvaltning på flere niveauer, at den med begrebet »ERA hubs« vil gøre det muligt i højere grad at anerkende de roller, som de regionale økosystemer og innovationshubs spiller, at den styrker samordningen med videregående uddannelse, digital uddannelse og digitale færdigheder, og at den stræber efter et mere inkluderende europæisk forskningsrum, der fremmer adgangen til videnskabelig topkvalitet og formidling af forskningsresultater;

10.

 fremhæver, at det er vigtigt at udvikle deleøkonomien og bevægeligheden for viden. Principper og praksis for formidling af forsknings- og innovationsprogrammers og -projekters resultater — idéer, indsigt, metoder, prototyper, opfindelser og andre lignende videnresultater — bør finansieres, så de kan genopdages, gøres tilgængelige og anvendes aktivt i hele Europa;

11.

 støtter forslaget om at udarbejde inkluderende planer for kønsligestilling for at fremme EU's strategi for ligestilling mellem kønnene inden for FoI og opfordrer til, at byer og regioner inddrages. Udvalget minder i den forbindelse om, at der blandt foranstaltningerne under det nye EFR kan findes foranstaltning 12 vedrørende ligestilling mellem kønnene, der skal styrke det europæiske potentiale inden for FoI, og understreger behovet for at udligne kønsskævhederne i forbindelse med den digitale omstilling og innovation og fremme kvinders deltagelse i STEAM- og IKT-studier og -job;

12.

 værdsætter, at Regionsudvalget udtrykkeligt nævnes som en vigtig aktør i EFR, navnlig i forbindelse med platformen for videnudveksling og initiativet »Science Meets Regions«;

13.

 er dog modstander af en tilgang til forvaltning, som fortsat er centreret omkring forholdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne, der oftest gør byer og regioner til mål for og ikke til aktører i den offentlige indsats, og lader medlemsstaterne tage sig af de lokale og regionale udfordringer. Udvalget opfordrer derfor endnu en gang til fuld anerkendelse af byer og regioner som interessenter, der skal mobiliseres i forbindelse med udformning og gennemførelse af, opfølgning på og evaluering af EU-politikker vedrørende forskning og innovation i overensstemmelse med det »aktive nærhedsprincip« (1).

En ny tilgang til det europæiske forskningsrum

14.

 Det Europæiske Regionsudvalg understreger betydningen af de holdninger, som Udvalget for det Europæiske Forskningsrum og Innovation (ERAC) (2) (17.12.2019) og European Regions Research and Innovation Network (ERRIN) (3) har udarbejdet, og går ind for en ny tilgang til EFR, der:

—

med udgangspunkt i Horisont Europas tilgang baseret på videnskabelig topkvalitet går i retning af en tilgang, der kombinerer topkvalitet i forskning med viden, navnlig med henblik på at opbygge et europæisk lederskab inden for bæredygtig vækst og processer for omstilling til nye modeller

—

går fra forskningsstrategier i retning af videnstrategier med en integreret tilgang til forskning, innovation, uddannelse og kompetencer, som inddrager en bred vifte af interessenter, herunder universiteter, erhvervslivet, forskellige niveauer inden for den offentlige sektor, borgerne og civilsamfundet

—

går fra det europæiske rammeprogram og uafhængige nationale forskningspolitikker i retning af en ramme, der reelt involverer flere niveauer, og en fuld anerkendelse af FoI's territoriale forankring i byer og regioner;

15.

 opfordrer til, at samtidig med at man anerkender, at de lokale og regionale myndigheder spiller en nøglerolle i udviklingen af iværksættermiljøer og fremme af kanaler for videnoverførsel, fokuseres der stærkere på forholdet mellem forskning og virksomheder. Det kan ske gennem virksomheders sponsorering af grundforskning under overholdelse af gennemsigtighedskravene, fremme af videnskabeligt iværksætteri, private investeringer og støtte til virksomheder til udvikling af deres innovation;

16.

 anmoder som led i etableringen af en »ERA-talentplatform« om, at det yderligere præciseres, hvordan Kommissionen agter: a) at sikre kontinuitet i forhold til EURAXESS-initiativet og den europæiske HR-strategi for forskere (HSR4R), der allerede er blevet udviklet for at lette forskeres mobilitet og karriereudvikling og dermed bidrage til etableringen af et indre marked for viden, forskning og innovation, og b) at skabe grobund for anerkendelse af forskerne i forbindelse med disse initiativer og fremme mekanismer til støtte for de regioner, der bestræber sig på at tiltrække og fastholde talent, føre HSR4R-strategien ud i livet og opfylde forskningsinstitutionernes og forskningspersonalets behov;

17.

 understreger nødvendigheden af at arbejde med en god lokal/regional dimension og stille instrumenter til rådighed, som gør det muligt for de lokale og regionale myndigheder at indtage en ledende rolle, som f.eks. de politiske støttefaciliteter (Policy Support Facility), synergieffekter mellem regionalpolitikken og Horisont Europa samt kvalitetsmærket »Seal of Excellence«. Det er vigtigt at fremme adgangen til information og data for at styrke synergierne og komplementariteten mellem EU-fondene og gøre det muligt for forskellige myndigheder at arbejde på en mere koordineret måde;

18.

 efterlyser en tydeliggørelse af begrebet topkvalitet, hvor der sondres klart mellem videnskabelig topkvalitet, topkvalitet af virkninger, der er tæt forbundet med samspillet mellem videnskab og — navnlig lokale og regionale — innovationsøkosystemer, og topkvalitet af selve økosystemerne med deres specifikke områder for topkvalitet, men også deres strategiske kapacitet og koordineringskapacitet (4);

19.

 foreslår, idet betydningen af foranstaltninger til støtte for videnskabelig topkvalitet inden for rammerne af især Horisont Europa fuldt ud bekræftes, at tilgængeligheden i alle Unionens byer og regioner af videnskab af høj kvalitet, der kan mobiliseres med henblik på at sætte skub i innovation og hjælpe samfundet og virksomhederne med at tage de udfordringer op, der er forbundet med verdensmålene for bæredygtig udvikling, og imødegå de aktuelle kriser, anerkendes fuldt ud som et mål, der supplerer EFR;

20.

 glæder sig over, at Kommissionen gør det nemmere at foretage investeringer og reformer med henblik på at gennemføre EU's prioriteter, navnlig den grønne og digitale omstilling, der har fået afgørende betydning efter covid-19-krisen;

21.

 opfordrer EFR til at styrke forbindelserne mellem strategierne for intelligent specialisering, EFR's prioriteter og deres generelle gennemførelse. Udvalget opfordrer ligeledes EFR til at bidrage til at skabe bedre balance mellem på den ene side den nødvendige videnskabelige topkvalitet og på den anden side det presserende behov for at mindske resultatforskellene inden for forskning og innovation mellem landene, regionerne og byerne i EU.

EFR, intelligent specialisering og regionalpolitik

22.

 Det Europæiske Regionsudvalg mener, at et nyt EFR bør udgøre en mulighed for fuldt ud at anerkende betydningen af intelligent specialisering og dens kollektive og iværksætterbaserede proces som en af forudsætningerne for nuværende og fremtidige europæiske landvindinger på forsknings- og innovationsområdet. Udvalget understreger, at intelligent specialisering samler lokale og regionale myndigheder, forskningsinstitutioner, den private sektor og civilsamfundet og hjælper regionerne med at opnå konkurrencemæssige fordele, fremme private investeringer og skabe nye arbejdspladser. Udvalget understreger endvidere regionernes nøglerolle i EU's strategi for intelligent specialisering og nødvendigheden af at fastholde den specifikke tilgang i de regionale strategier for intelligent specialisering, også når der tillige eksisterer nationale strategier for intelligent specialisering. Udvalget foreslår i den forbindelse, at regionerne, medlemsstaterne og EU i fællesskab foretager en dynamisk og tværsektoriel kortlægning af distribueret videnskabelig topkvalitet og intelligent specialisering. Udvalget foreslår endvidere, at man tager i betragtning, at S3-strategierne skal udvikles i retning af strategier for intelligent og bæredygtig specialisering (S4) og hen imod en bedre firedobbelt helixpraksis, hvormed samfundet kan blive aktør i strategien;

23.

 understreger vigtigheden af, at man med udgangspunkt i denne kortlægning bidrager til etableringen af netværk af regional intelligent specialisering, der understøttes af videnskabelig topkvalitet, og fremmer tværregionalt samarbejde, såvel via Interreg og særligt den del, der vedrører interregionale innovationsinvesteringer, som inden for rammerne af Horisont Europa gennem konkrete kollektive projekter under hele programmet og især i søjle 2, navnlig som led i »missioner« og »europæiske innovationspartnerskaber« og i den tværgående del om styrkelse af EFR. Udvalget understreger, at det er vigtigt at inddrage byer og regioner i forvaltningen af »missioner« og »partnerskaber«;

24.

 støtter Kommissionens hensigt om at lede udarbejdelsen af fælles teknologikøreplaner med industrien, så de kommer til at omfatte investeringsprogrammer for FoI, men er overrasket over, at de kun knyttes sammen med medlemsstaterne og industrien inden for rammerne af de europæiske partnerskaber, der er programmeret under Horisont 2020. Udvalget minder om, at der i den forbindelse skal tages højde for regionernes intelligente specialisering og den rolle, der spilles af de regionale økosystemer og innovationshubs, som også påvirker de industrielle værdikæder;

25.

 bekræfter på ny byernes og regionernes ønske om at være partnere i udviklingen og etableringen af netværk af forsknings- og teknologiinfrastrukturer og i ESFRI-programmet. Udvalget minder om, at de spiller en central rolle i forbindelse med fremkomsten, udviklingen og udnyttelsen af disse infrastrukturer (5). Udvalget gentager desuden, at de lokale og regionale myndigheder er nøgleaktører i etableringen af effektive regionale økosystemer og innovationshubs (6);

26.

 foreslår, at man bevæger sig i retning af partnerskabsaftaler mellem regionerne, medlemsstaterne og EU med henblik på at mobilisere alle interessenter omkring fælles mål for forskning, innovation og videregående uddannelse, digital uddannelse og digitale færdigheder og omkring planer om støtte til områder inden for intelligent specialisering, der gør brug af alle EU-politikker og ikke er begrænset til reglerne for mobilisering af EFRU. Dette kunne gøres til genstand for et pilotprojekt;

27.

 minder om, at anvendelsen af EFRU til forskning og innovation er steget betydeligt i løbet af programmeringsperioderne til over 100 mia. EUR for perioden 2014-2020, og at byernes og regionernes finansielle mobilisering af egne budgetter i samme periode har nået et niveau, som samlet set er næsten dobbelt så højt som det, som det europæiske forskningsrammeprogram har mobiliseret. Disse data sætter fokus på koordineringen mellem europæiske, nationale, lokale og regionale politikker samt på synergierne mellem interventionsredskaberne;

28.

 er bekymret over de begrænsede fremskridt, der er gjort med hensyn til at skabe synergier, navnlig som følge af den langsomme udvikling af rammeordninger for statsstøtte. Udvalget minder om sit ønske om, »at alle midler, der afsættes til samfinansiering af en aktion eller et handlingsprogram under Horisont Europa-programmet underlægges de retlige regler, der gælder for dette program, navnlig bestemmelserne vedrørende statsstøtte« (7), og bekræfter på ny sin opfattelse af synergier som værende et samarbejde, der indgås frivilligt om de fem principper: sammenhæng, komplementaritet, forenelighed, fælles opbygning og anerkendelse af lokale aktørers grupperinger (8). Udvalget fremhæver endnu en gang behovet for en effektiv tilgang til fælles opbygning og en kontrol med forvaltningsmyndighedens eventuelle finansielle overførsler;

29.

 mener på den baggrund, at det er altafgørende, at byer og regioner deltager fuldt ud i EFR's forum for omstilling (»ERA Forum for Transition«) i lyset af både de samarbejds- og koordineringsudfordringer, der skal håndteres, og den rolle, som de lokale aktører spiller i gennemførelsen af dagsordenen for omstilling i forbindelse med kriser og overgange.

De regionale økosystemers og innovationshubs' bidrag til dynamikken i EFR

30.

 Det Europæiske Regionsudvalg anbefaler, at der følges op på god praksis på lokalt og regionalt plan, og at denne videreudvikles i forbindelse med udarbejdelsen af kriterier for opfyldelsen af grundforudsætningen for intelligent specialisering som fastsat i forordningen om fælles bestemmelser for strukturfondene. Det bemærkes, at der i forbindelse med udarbejdelsen af de regionale EFRU-programmer skal udvikles en god forvaltning af nationale, regionale og lokale strategier for intelligent specialisering, hvor alle regionale og lokale myndigheder skal vise, hvilke fremskridt de har gjort med hensyn til gennemførelsen af deres S3-strategier, herunder foranstaltninger vedrørende internationalt samarbejde. Dette er en fremragende mulighed for at udvikle og udbrede god praksis, f.eks. gennem platforme som »Science Meets Regions« eller platformen for udveksling af viden;

31.

 støtter med stor begejstring begrebet »ERA hub«, da det udgør en mulighed for at give begreberne regionale økosystemer og innovationshubs institutionel anerkendelse og konkret form, hvilket udvalget har arbejdet for i flere år, og for fuldt ud at anerkende en territorial tilgang til videnskab og innovation. Udvalget ser gerne, at dette forslag gennemføres hurtigt, og foreslår, at platformen for udveksling af viden anvendes til at fastlægge deres indhold og fremme fremkomsten af pilotprojekter. Udvalget glæder sig i øvrigt over, at Kommissionen i samarbejde med RU vil bringe dette initiativ op på et strategisk plan og fremme synergier mellem FoI-instrumenter og opkvalificering, omskoling, uddannelse og erhvervsuddannelse samt mobilisere samhørighedsmidler. Udvalget opfordrer til, at dette initiativ ikke begrænses til målet om at lette adgangen til ekspertise;

32.

 gør opmærksom på, at der findes flere faldgruber, som bør undgås: i forbindelse med de overvejelser, der skal gøres, bør der tages hensyn til erfaringerne fra digitale hubs eller Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT). EFR-hubs bør imidlertid ikke begrænses til disse referencepunkter og ej heller til at skabe et »sammenkørt videnrum«, der fokuserer på udveksling af god praksis og bevægelighed for viden, for Europa har ikke brug for »hubs af hubs«. »ERA hubs« skal ikke blot tjene som redskab til mindskelse af innovationskløften eller til endnu en gang bare at fremhæve universiteter i verdensklasse, som i forvejen modtager støtte fra medlemsstaterne og rammeprogrammet;

33.

 foreslår derimod, at man inden for rammerne af »ERA hubs« anerkender grupper af aktører, regionale (eller tværregionale) økosystemer og innovationshubs, der er kendetegnet ved, at de opfylder følgende kumulative kriterier:

—

en videnstrategi, der giver en integreret tilgang til videregående uddannelse, digital uddannelse, livslang læring, herunder opkvalificering og omskoling, samt forskning og innovation

—

inddragelse af samtlige interessenter på grundlag af firedobbelt helix-modellen, som lægger vægt på borgerdeltagelse og deltagelse af lokale offentlige aktører, der er valgt i en demokratisk proces

—

kapacitet til kollektiv koordinering, fastlæggelse af en strategi og fælles beslutningstagning i forbindelse med opstilling af prioriteter og tildeling af ressourcer

—

økonomiske og sociale territoriale resultater inden for alle områder: uddannelse, innovation, jobskabelse og virksomhedsetableringer, tjenester til virksomheder, den offentlige og almennyttige sektor, bidrag til omstillinger, social og kulturel innovation, social samhørighed, aktivt medborgerskab og kulturel kreativitet (bl.a. ved hjælp af »resultattavlen for innovation« (9)

—

deltagelse i projekter vedrørende intelligent specialisering inden for rammerne af »ERA hubs« på områder med videnskabelig topkvalitet på europæisk og internationalt plan eller områder, som er på vej til hurtigt og troværdigt at nå dette niveau

—

deltagelse i de tematiske interregionale og europæiske netværk og partnerskaber vedrørende intelligent specialisering

—

tradition for deltagelse i europæiske forsknings-, uddannelses- og mobilitetsprogrammer for forskere og studerende;

34.

 mener, at »ERA hubs« bør støttes direkte af EU, herunder økonomisk, inden for rammerne af et partnerskab baseret på tre søjler:

—

EU's anerkendelse af disse »ERA hubs« som vigtige støttepunkter for opnåelsen af EU's mål og gennemførelsen af hermed forbundne tiltag. Dette indebærer, at der tages højde for »ERA hubs«, både i forbindelse med EFR's »Forum for Transition« og i den strategiske programmering af »Horisont Europa«

—

en europæisk støtte til styrkelse af centrale støttefunktioner (strategi, koordinering, europæisering, internationalisering, erhvervsuddannelse, tiltrækning af talenter, innovation og overførsel) og fremme af adgangen til de forskellige europæiske programmer, herunder Horisont Europa

—

en forpligtelse af interessenterne i »ERA hubs« til at styrke deres strategiske kapacitet og kvaliteten af intelligent specialisering, øge deres deltagelse i EU-programmer og -netværk samt udvikle samarbejdet inden for det europæiske netværk af »ERA hubs«;

35.

 ser gerne, at mindst 50-100 lokaliteter i Europa bliver anerkendt som »ERA hubs«, og at dette netværk i stor udstrækning bliver åbent for fremvoksende økosystemer i EU-13 og de mest ugunstigt stillede regioner;

36.

 understreger den afgørende rolle, som byer og regioner spiller som initiativtagere til og organisatorer af omfattende samarbejdsprojekter vedrørende samfundsmæssig innovation med henblik på at håndtere samfundsmæssige udfordringer. EFR-hubs bør fungere som instrumenter til udvikling af de kompetencer og den praksis, der er nødvendig for at fremskynde disse fremskridt;

37.

 understreger, at netværket af »ERA hubs« kan udgøre en fremragende ramme for udvikling af kollektive forsknings- og innovationsprojekter, som samler flere regionale økosystemer og innovationshubs i en bundstyret tilgang. Disse konsortier kunne med fordel styrke det juridiske værktøj for samfinansierede foranstaltninger inden for rammerne af Horisont Europa og kan ligeledes anvendes under søjle 2, der er velegnet til at skabe synergier mellem rammeprogrammet, regionalpolitik samt byernes og regionernes budgetter.

Covid-19-krisen, innovationskløften, udbredelsen af topkvalitet: samhørighed i centrum for det europæiske forskningsrum

38.

 Det Europæiske Regionsudvalg advarer om konsekvenserne af den aktuelle krise for de mest sårbare og hårdest ramte regioner og minder om, at den finansielle og økonomiske krise i 2008 i nogle lande, navnlig dem i Middelhavsregionen, førte til et kraftigt fald i investeringerne i forskning og innovation. Udvalget gentager derfor, at genopretningsplanen »Next Generation EU« og den kommende flerårige finansielle ramme i højere grad bør støtte videregående uddannelse, digital uddannelse, livslang læring — herunder opkvalificering og omskoling — samt forskning og innovation til fordel for EFR's mål, og at programmet »React EU« og Fonden for Retfærdig Omstilling også bør mobiliseres i tråd med de operationelle programmer, som regionerne har vedtaget, og deres strategier for intelligent specialisering. Dette er nødvendigt, da regionerne har brug for mere støtte til genopretning, inden de kan blive modstandsdygtige;

39.

 opfordrer Kommissionen til at forklare, hvordan de medlemsstater — hvis investeringsniveau for FoI ligger under det europæiske gennemsnit — i den nuværende situation uden øget støtte skal kunne nå målet om at øge investeringerne i FoI med 50 % over de næste fem år, hvilket er et mål, som også udvalget støtter;

40.

 konstaterer, at EFR er opsplittet. EU-midlerne er ikke tilstrækkelige til at finansiere samarbejdet mellem de regionale innovationsøkosystemer, og forskningsresultater formidles sjældent ud til den brede offentlighed og de øvrige regioner, selv inden for én og samme medlemsstat. Udvalget beklager samtidig, at de overnationale FoI-programmer traditionelt gavner få og relativt »lukkede« netværk af fremtrædende universiteter, forskningscentre, nøgleindustrier og hovedstadsregioner, der i mange tilfælde allerede har deltaget i de tidligere udgaver af rammeprogrammet eller er stærkt repræsenteret i Bruxelles;

41.

 er enig i, at der er sket en opbremsning i de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af EFR, og at der endnu findes store forskelle mellem lande og regioner, som det fremgår af EFR-statusrapporten for 2018. Konvergensen mellem de europæiske, nationale og regionale forsknings- og innovationssystemer er utilstrækkelig, hvilket fører til en uhensigtsmæssig koncentration af FoI-pladser af topkvalitet i Europa, hvilket betyder, at hele regioner lades i stikken. Dette resulterer i øvrigt i et ustabilt miljø for mobilitet for viden, hvilket er i strid med de politiske mål for EFR;

42.

 mener, at dette er en udbredt opfattelse, der jævnligt bliver genfremsat, men at der ikke drages nogen politisk lære heraf, og at de aktuelle budgetbeslutninger, hvis de bibeholdes, ikke vil gøre det muligt at rette op på disse mangler, men derimod vil gøre enhver tale om mindre fragmenteret innovation til ønsketænkning og mekanismerne for udbredelse af topkvalitet og øget deltagelse til utilstrækkelige værktøjer, der ikke kan nå de fastsatte politiske mål.

Bruxelles, den 5. februar 2021.

Apostolos TZITZIKOSTAS

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1)  COM(2018) 703.

(2)  ERAC's udtalelse om det europæiske forskningsrums fremtid (https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-1201-2020-INIT/en/pdf, på engelsk).

(3)  ERRIN's anbefalinger vedrørende det europæiske forskningsrums fremtid (https://data.consilium.europa.eu/doc/document/2020-06/200608%20ERRIN_recommendations_for_the_future_of_the_European_Research_Area_approved.pdf, på engelsk).

(4)  Den Europæiske Universitetssammenslutning fastslår således: »Excellence is not limited to highly cited publications but needs to be based on the many and diverse contributions of the research community, notably including Open Science practices, citizen engagement, and impact on society.« (Topkvalitet er ikke begrænset til de mest citerede publikationer, men skal baseres på de mange og forskelligartede bidrag fra forskningsverdenen, f.eks. åben videnskab, borgerinddragelse og indvirkningerne på samfundet).

(5)  Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Forskningsinfrastruktur: Fremtiden for det europæiske forskningsrum i et regionalt og grænseoverskridende perspektiv (EUT C 39 af 5.2.2020, s. 68).

(6)  Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om en ny europæisk dagsorden for forskning og innovation — Europas chance for at forme sin fremtid (EUT C 168 af 16.5.2019, s. 4).

(7)  Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Horisont Europa: Det niende rammeprogram for forskning og innovation (EUT C 461 af 21.12.2018, s. 79).

(8)  Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Den lokale og regionale dimension af Horisont 2020-programmet og det nye rammeprogram for forskning og innovation (EUT C 342 af 12.10.2017, s. 1).

(9)  COR-2020-00517. Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Den regionale resultattavle for innovation og dens betydning for de regionale stedbaserede politikker (EUT C 440 af 18.12.2020, s. 87).

Top