EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 14.12.2020

COM(2020) 806 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

i henhold til EU-toldkodeksens artikel 278a om fremskridt i udviklingen af de elektroniske systemer, der fremgår af kodeksen

{SWD(2020) 339 final}

Indholdsfortegnelse

1.    Indledning    

2.    Baggrund    

3.    Projektmetodologi for elektroniske systemer til EU-toldkodeksen    

4.    Global oversigt over fremskridt i udviklingen af elektroniske systemer til gennemførelse af EU-toldkodeksen    

5    Resumé af forvaltningen og konklusioner    

1.Indledning

Den første årlige statusrapport 1 fra Kommissionen om gennemførelsen af de elektroniske systemer i EU-toldkodeksen og det ledsagende arbejdsdokument 2 fra Kommissionens tjenestegrene blev offentliggjort den 13. december 2019. Årsrapporten for dette år vil redegøre for de fortsatte fremskridt i udviklingen af de elektroniske systemer og beskrive udviklingen hen imod et fuldt digitalt toldmiljø, siden EU-toldkodeksen trådte i kraft. Med henblik herpå bygger den på EU-toldkodeksens arbejdsprogram 3 , som anses for at være udgangspunktet for rapportering af fremskridt.

Projekterne på listen i arbejdsprogrammet, kan opdeles i tre systemkategorier:

I)11 centrale transeuropæiske systemer, der skal udvikles eller opgraderes af Kommissionen (kræver også ofte udvikling eller opgradering af medlemsstaternes nationale systemer)

II)tre decentrale transeuropæiske systemer, der skal udvikles eller opgraderes af Kommissionen, men som indeholder en vigtig national komponent, der skal gennemføres af medlemsstaterne og

III)tre nationale systemer, som medlemsstaterne selv skal udvikle eller opgradere.

Denne rapport indeholder en analyse af de konkrete fremskridt for alle tre systemtyper og en beskrivelse af de mål, der skal opfyldes for hvert projekt, projektarkitekturen og planlægningsmetoden. På baggrund heraf fremhæves i rapporten potentielle forsinkelser, hvor de er afdækket, samt planlagte afhjælpende foranstaltninger. Den samlede vurdering af fremskridtene med gennemførelsen af arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen er sammenfattet i konklusionen i denne rapport og viser, at de resterende projekter for de flestes vedkommende er på vej til at blive afsluttet i overensstemmelse med tidsplanen for planlægningen. Mere detaljeret information om planlægning af og status for hvert projekt er indeholdt i et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene 4 , der offentliggøres sammen med denne rapport.

2.Baggrund

EU-toldkodeksen trådte i kraft den 1. maj 2016 og fastsætter efter ændringen i 2019 5 fristerne for den gradvise gennemførelse af arbejdet med hensyn til overgang og gennemførelse af den relevante informationsteknologi til 2020, 2022 og 2025. Ifølge artikel 278 i EU-toldkodeksen kan eksisterende elektroniske og papirbaserede systemer fortsat anvendes til opfyldelse af toldformaliteter (de såkaldte "overgangsforanstaltninger"), indtil de relevante nye eller opgraderede elektroniske systemer, der er forudset i toldkodeksen, er operationelle. Overgangsforanstaltningerne skal ophøre, når de relevante elektroniske systemer er på plads.

For at understøtte denne komplekse elektroniske overgangsproces hen imod et fuldt digitalt toldmiljø fastsætter EU-toldkodeksens arbejdsprogram frister for hvert elektronisk system (og dets mulige faser) for perioden 2020 til 2025.

Ifølge artikel 278a skal Kommissionen forelægge en årlig rapport om fremskridt i udrulningen af de endnu ikke færdiggjorte systemer. Til dette formål har Kommissionen indsamlet oplysninger om de fremskridt, der er gjort, på grundlag af 1) nationale planer, som medlemsstaterne skal fremlægge to gange om året (januar og juni), og 2) en undersøgelse, der blev rundsendt blandt dens tjenestegrene og mellem medlemsstaterne for at registrere fremskridtene.

De planlægnings- og statusoplysninger, der er indsamlet fra medlemsstaterne og Kommissionen og indarbejdet i denne rapport, afspejler den faktiske situation ved udgangen af juni og giver et skøn over de fremskridt, der er gjort ved udgangen af 2020. Som bebudet i rapporten for 2019 indeholder 2020-rapporten også en analyse baseret på mere detaljerede oplysninger, som medlemsstaterne har indberettet inden for rammerne af de nationale koordineringsprogrammer, der har været gældende siden 2020 for de decentraliserede transeuropæiske kernesystemer inden for transit og eksport.

De indsamlede data blev også sammenlignet med dataene for 2019 med henblik på at påvise større ændringer. I undersøgelsen blev projektlederne bedt om at angive eventuelle kendte forsinkelser i tidsplanerne for de elektroniske systemer, årsagerne til sådanne forsinkelser og de trufne foranstaltninger. Undersøgelsen indeholder både kvantitative oplysninger i form af frister og opfyldte eller ikke-nåede milepæle og kvalitative oplysninger i form af detaljerede beskrivelser af udfordringer, der er blevet imødegået, risici, der er blevet imødegået og projekternes anslåede kompleksitet.

3.Projektmetodologi for elektroniske systemer til EU-toldkodeksen

Arbejdet med at udvikle elektroniske systemer omfatter adskillige trin:

-Først udarbejdes en virksomhedsanalyse, der begrunder projektet og definerer budgetkravene. Typisk vil en virksomhedsanalyse indeholde forretningskontekst, problembeskrivelse, projektbeskrivelse/-omfang, alternative løsninger, omkostninger og en tidsplan.

-Herefter udarbejdes et visionsdokument, der indeholder mere detaljerede oplysninger om projektdefinitionen, for så vidt angår struktur, omkostninger, tid og risici, samt oplysninger som milepæle, delmål og projektorganisation.

-I den sidste fase finder en modellering af forretningsprocesserne sted, hvor forretningsprocesserne i lovgivningen afbildes visuelt i processtrømme eller procesmodeller som hjælp til udvikling af funktionelle specifikationer for systemerne. Fordelen ved en visuel afbildning af procesmodellerne er, at den muliggør en fælles forståelse og analyse.

-I denne sammenhæng udvikles de tekniske specifikationer, der præciserer, hvordan systemet skal konstrueres, og hvilken arkitektur der skal benyttes, meddelelserne, der skal indsendes af de økonomiske operatører og toldsteder, grænsefladerne til andre systemer, planer for afprøvning osv.

I den seneste udvikling af projekter vedrørende EU-toldkodeksen er projektmetodologien blevet optimeret, og forretningsprocesmodellering, datamodellering og tekniske specifikationer er fra begyndelsen blevet udviklet mere parallelt og i et tæt samarbejde med eksperter inden for jura, erhvervsliv og IT, både på Kommissionens og de nationale administrationers side, og i samråd med repræsentanter for erhvervslivet. Desuden er iterative modeller for udvikling og udrulning gradvist blevet indført over en række projekter.

Kommissionen og medlemsstaterne mødes regelmæssigt for at definere og nå til enighed om disse projektdokumenter for hvert enkelt transeuropæisk system. Desuden hører Kommissionen systematisk handelssamfundet gennem Erhvervskontaktgruppen. En betydelig udfordring består i at sikre, at de eksisterende systemer fortsat fungerer problemfrit, mens de nye systemer er under udvikling. Når de er klar, er det derfor yderst vigtigt at sikre en jævn overgang fra de eksisterende systemer til de opgraderede systemer. Dette er afgørende for at sikre, at handels- og toldoperationer ikke påvirkes.

4.Global oversigt over fremskridt i udviklingen af elektroniske systemer til gennemførelse af EU-toldkodeksen

EU-toldkodeksens arbejdsprogram indeholder sytten projekter, der fører til udrulningen af de nødvendige elektroniske systemer, herunder fjorten transeuropæiske systemer, som Kommissionen sammen med medlemsstaterne er ansvarlig for, og tre, der udelukkende henhører under medlemsstaternes ansvarsområde.

4.1 Ved udgangen af 2020 kan Kommissionen rapportere om en vellykket opgradering eller udrulning af otte af de sytten systemer.

Navnlig den vellykkede udrulning af EU-toldkodeksens systemer til oplysningsskemaer for særlige procedurer (INF SP) den 1. juni 2020 skal fremhæves i dette års rapport. Dette nye system harmoniserer tilgangen til effektiv forvaltning af procedurer for aktiv og passiv forædling og forbedrer overvågningen og kontrollen mellem toldstederne.

De otte afsluttede transeuropæiske systemer (nye systemer og opgraderede) er følgende:

·Kodekssystem med registrerede eksportører — REX (nyt): Gennemført i 2017.

·Kodekssystem til toldafgørelser — CDS (nyt): Gennemført i 2017.

·Kodekssystem til direkte adgang for virksomheder til de europæiske informationssystemer — UUM&DS (ensartet brugerforvaltning & digital signatur) (nyt): Gennemført i 2017.

·Opgradering af kodekssystemet til registrering og identificering af økonomiske operatører — EORI2 (opgradering): Gennemført i 2018.

·Tilsyn 3-kodekssystemet — SURV3 (opgradering): Gennemført i 2018.

·Kodekssystem til bindende tarifoplysninger — BTI (opgradering): Formålet er at tilpasse den eksisterende database, der indeholder alle bindende tarifoplysninger udstedt af toldmyndighederne i medlemsstaterne til reglerne i EU-toldkodeksen. Bedre kontrolmekanismer vil sikre, at al told og relateret moms, der er retligt forfalden, opkræves korrekt, og at svig kan opdages mere effektivt. Trin 1 og 2 i første fase blev afsluttet i oktober 2017. Den anden fase blev forsinket i to kvartaler i udarbejdelsesfasen. Ikke desto mindre overholdt den overordnede planlægning måldatoen, og eBTO-systemet, der var tilpasset toldkodeksen, blev gennemført i oktober 2019. Dette omfattede også konstruktionen af adgang til dette system gennem toldmyndighedernes portal for EU-virksomheder.

·Kodekssystemet med autoriserede økonomiske operatører — AEO (opgradering): Formålet er at forbedre forretningsprocesserne vedrørende AEO-ansøgninger og -bevillinger under hensyntagen til de lovgivningsmæssige ændringer i EU-toldkodeksen. Fase 1 blev afsluttet den 5. marts 2018, og del 1 af fase 2 blev afsluttet den 1. oktober 2019, herunder de nye kodekskrav såsom elektronisk indsendelse gennem toldmyndighedernes portal for EU-virksomheder og ændringer vedrørende beslutningsprocessen. Fase 2, del 2 (efterfølgende processer), blev gennemført i december 2019.

·Kodeksoplysningsskemaer til særlige procedurer — INF (nyt): Formålet er at udvikle et nyt system til at støtte og strømline processerne for dataforvaltning og elektronisk behandling af data, der er nødvendige i forbindelse med toldformaliteter kendt som særlige procedurer. Efter at have taget hensyn til erfaringerne fra pilotprojektet blev der foretaget nogle yderligere justeringer, og det fuldstændige INF-system blev gennemført rettidigt den 1. juni 2020.

4.2 For de ni projekter, der stadig er i gang, har denne rapport til formål at fremhæve resultaterne for 2020 og dokumentere det fortsatte samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne.

4.2.1De seks transeuropæiske projekter

Der blev i 2020 udarbejdet og vedtaget en række IT-projektdokumenter som grundlag for systemudviklingsarbejdet — se fremskridtene for hvert projekt nedenfor.

De seks transeuropæiske projekter, der med deres specifikke arkitektur i nogle tilfælde kræver en kombination af centrale og nationale komponenter og en eller flere projektfaser, der skal gennemføres senest den 31. december 2025 i henhold til artikel 278, stk. 3, i EU-toldkodeksen, beskrives og skrider frem som følger:

·Systemet til forvaltning af sikkerhedsstillelse — GUM (nyt): Formålet er at sikre fordeling og forvaltning i realtid i hele EU af de forskellige typer af sikkerhedsstillelser. Den forbedrede behandlingstid, sporbarhed og elektroniske overvågning af sikkerhedsstillelse mellem toldstederne forventes at føre til hurtigere identifikation af tilfælde, hvor sikkerhedsstillelser anses for ugyldige eller utilstrækkelige til at dække den opståede eller potentielle gæld.

Fremskridt: I betragtning af de retlige milepæle i EU-toldkodeksens arbejdsprogram skal de tekniske specifikationer være afsluttet senest den 30. september 2022 for komponent 1 vedrørende det transeuropæiske GUM og den 30. november 2024 for komponent 2 vedrørende det nationale system til forvaltning af sikkerhedsstillelse. Forretningsplanen for det transeuropæiske GUM var genstand for flere runder af drøftelser om anvendelsesområde og gennemførelsesmuligheder. Endelig nåede Kommissionen i 2020 til enighed med medlemsstaterne om genbrug af et eksisterende system med tilføjelse af specifikke krav til GUM. Med hensyn til det nationale system til forvaltning af sikkerhedsstillelse rapporterede fire medlemsstater, at det nationale system var blevet gennemført, og tre andre medlemsstater gør fremskridt med hensyn til de tekniske specifikationer. Omlægningen af anvendelsesområdet for det transeuropæiske GUM kan dog kræve yderligere justeringer.

·Kodekssystemet til importkontrol — ICS2 (opgradering): Formålet er at styrke sikkerheden i forsyningskæden ved at forbedre datakvaliteten, dataregistreringen, datatilgængeligheden og datadelingen for så vidt angår meddelelser før ankomst (summariske indpassageangivelser) og hertil relateret risiko- og kontrolinformation. Projektet vil navnlig lette samarbejdet mellem medlemsstaterne i forbindelse med risikoanalyse. Projektet vil blive leveret i tre udgivelser af hensyn til en gennemførlig overgang for de enkelte transportformer.

Fremskridt: De tekniske specifikationer for ICS2 — udgivelse 1 og 2 blev færdiggjort den 30. juni 2018. ICS2 — udgivelse 1 er planlagt til den 15. marts 2021 og vil omfatte den forpligtelse, der påhviler de relevante økonomiske aktører (posttjenester og kurerselskaber inden for luftfart), til at levere et minimum af data, dvs. et ENS-datasæt forud for lastning. Arbejdet er på rette spor med hensyn til rettidig gennemførelse af det centrale ICS2-register og den fælles handelsgrænseflade. Nogle få medlemsstater har dog fremhævet visse risici for forsinkelser på grund af den ambitiøse periode til overensstemmelsestestning.

·Kodekssystem til bevis for EU-status — PoUS (nyt): Formålet er at lagre, forvalte og genfinde al dokumentation, som virksomheder har indgivet som bevis på deres varers toldmæssige status som EU-varer. Dette projekt kan gennemføres enten centralt eller nationalt, men mange medlemsstater har klart udtrykt, at de har til hensigt at benytte det centrale system udviklet af Kommissionen. I betragtning af afhængigheden mellem gennemførelsen af toldkodeksens toldvaremanifest som bevis for EU-status og det europæiske maritime "single window"-projekt bliver projektet delt op i to faser for at undgå inkonsekvens og reducere risici.

Fremskridt: Som i sidste års rapport har de medlemsstater, der foretrækker at gennemføre en systemkomponent på nationalt plan, rapporteret, at de på grund af projektets tidlige stadium har vanskeligheder med at forudsige, om deres gennemførelse vil følge den tidslinje, der er fastsat i arbejdsprogrammet. Forretningsprocesserne og de funktionelle specifikationer for PoUS — fase 1 blev godkendt af medlemsstaterne i 1. kvartal af 2020, og visionsdokumentet blev færdiggjort i 3. kvartal af 2020.

·Kodekssystem til centraliseret toldbehandling for import — CCI (nyt): Formålet med projektet er at give mulighed for at henføre varer under toldprocedurer ved hjælp af centraliseret toldbehandling, således at økonomiske aktører kan centralisere deres aktiviteter ud fra et toldmæssigt synspunkt. Behandlingen af toldangivelser og den fysiske frigivelse af varer vil blive koordineret mellem de berørte toldkontorer. Systemet vil være baseret på de nye nationale importsystemer og muliggøre en automatisk gennemførelse af den centraliserede toldbehandlingsproces på europæisk plan.

Fremskridt: De tekniske specifikationer for CCI — fase 1 blev afsluttet og godkendt i 2020 med henblik på den planlagte gennemførelsesdato den 1. marts 2022 sammen med de medlemsstater, der er længst fremme. To medlemsstater har rapporteret, at de har afsluttet deres tekniske specifikationer for fase 1, mens fem andre er i gang med dette.

Forretningsplanen for CCI — fase 2 blev afsluttet i oktober 2019. Forretningsprocesserne og de funktionelle specifikationer for fase 2 blev afsluttet i 2020, og de tekniske specifikationer forventes at foreligge senest den 30. juni 2022 i lyset af den planlagte gennemførelsesdato den 2. oktober 2023.

·EDB-baseret kodekssystem til forsendelse — NCTS (opgradering): Det nye EDB-baserede kodekssystem til forsendelser tilpasser unionens og det eksisterende forsendelsessystem til de nye retlige kodekskrav og tilpasser informationsudvekslingen til datakravene i kodeksen og opgraderingen og udviklingen af grænseflader med andre systemer.

Fremskridt: Der er ikke opstået forsinkelser for NCTS — fase 5: De tekniske specifikationer blev færdiggjort og godkendt i lighed med IT-overgangsstrategien. Projektet er i øjeblikket på rette spor og skal gennemføres senest den 1. december 2023 i henhold til EU-toldkodeksens arbejdsprogram, og de første gennemførelser i de medlemsstater, der er længst fremme, er planlagt til marts og december 2021. Fire medlemsstater har rapporteret, at de har afsluttet deres tekniske specifikationer for fase 5, mens ni andre er i gang med dette.

For NCTS — fase 6 (sammenkobling med andre systemer) blev der i 2020 gennemført en gennemførlighedsundersøgelse, som vil give input til den forretningsplan, der forventes afsluttet i begyndelsen af 2021.

·Kodekssystem til automatiseret eksport — AES (opgradering af både det eksisterende transeuropæiske system (projektkomponent 1) og de eksisterende nationale eksportsystemer (projektkomponent 2)): Formålet er at implementere kodekskravene til eksport og udpassage af varer. Projektet er relateret til det transeuropæiske AES og består i en gennemførelse af toldkodeksens forenklinger i form af blandt andet centraliseret toldbehandling ved handel for at lette eksport af varer for europæiske virksomheder og toldkodeksens forpligtelser til en bedre overvågning af, hvad der forlader EU's toldområde, for at forhindre svig.

Fremskridt: De tekniske specifikationer for den transeuropæiske AES blev færdiggjort og godkendt i lighed med IT-overgangsstrategien. Projektet er i øjeblikket på rette spor og skal gennemføres senest den 1. december 2023 i henhold til EU-toldkodeksens arbejdsprogram, og de første gennemførelser i de medlemsstater, der er længst fremme, er planlagt til marts 2021. For så vidt angår komponent 2, opgraderingen af de nationale eksportsystemer, så bør de tekniske specifikationer være afsluttet den 1. september 2022. Medlemsstaterne bør færdiggøre eksportkomponenten i deres systemer til særlige procedurer (se ovenfor) samtidig med AES. Fire medlemsstater har rapporteret, at de har afsluttet deres tekniske specifikationer for komponent 1, mens otte andre er i gang med dette.

Sammenfattende er Kommissionen og medlemsstaterne i forbindelse med de seks resterende transeuropæiske projekter på rette spor med hensyn til at overholde de lovbestemte frister, der er aftalt inden for rammerne af EU-toldkodeksen og EU-toldkodeksens arbejdsprogram, og de projektmilepæle, der er fastsat i den flerårige strategiske plan for told (MASP-C) fra 2019.

I lyset af de kommende udrulninger i 2021 og 2022 er det vigtigt at pege på nogle vigtige fremskridt:

For det første blev der gjort afgørende fremskridt med forberedelsen og afprøvningen af den første udgivelse af kodekssystemet til importkontrol 2 (ICS2), og projektet er på vej til at blive gennemført inden marts 2021.

For det andet er de tekniske specifikationer blevet færdiggjort for de decentraliserede transeuropæiske kernesystemer for import, transit og eksport, dvs. centraliseret toldbehandling for import (CCI) — fase 1, det nye EDB-baserede kodekssystem til forsendelser (NCTS) — fase 5 samt kodekssystemet til automatiseret eksport (AES), og medlemsstaternes og Kommissionens udviklingsarbejde er godt undervejs. Desuden er forretningsplanen til forvaltning af sikkerhedsstillelse (GUM) blevet godkendt.

For NCTS — fase 5 og AES forudser EU-toldkodeksens arbejdsprogram et udrulningsvindue, der starter i marts 2021. De medlemsstater, der er længst fremme, tilslutter sig i marts og december 2021, og flere medlemsstater tilslutter sig gradvist frem til udgangen af 2023.

Alle nationale myndigheder bekræftede deres planer om at påbegynde driften af AES og NCTS — fase 5 i udrulningsvinduet fra 1. kvartal 2021 til 4. kvartal 2023 i fuld overensstemmelse med EU-toldkodeksens arbejdsprogram. Dette er illustreret i figur 1 og figur 2. Den gule bjælke angiver den frist, som medlemsstaterne har til at forberede lukningen af de eksisterende eksport- og transitsystemer og påbegynde driften af de nye systemer for at være klar til den lovbestemte frist, der er angivet af den røde bjælke.

Figur 1 — Nationale AES-myndigheders idriftsættelse

Figur 2 — NCTS — fase 5 — Nationale myndigheders idriftsættelse

Kommissionen forelagde også medlemsstaterne en ajourført dokumentationspakke om vilkårene for samarbejds- og serviceniveauaftaler for driften af servicedesks og for systemernes tilgængelighed og fortsatte forvaltning. Dette er et vigtigt arbejdsområde, der understøtter, at de transeuropæiske systemer fungerer korrekt og er tilgængelige.

Endelig er det i lyset af gennemførelsen af EU-toldkodeksens arbejdsprogram vigtigt at understrege, at Kommissionens aktiviteter pr. december 2020 udgør ca. 79 % (i sidste års rapport udgjorde de 66 %) af dens samlede udviklingsarbejde, der skal være afsluttet ved udgangen af 2025. Denne procentsats er udelukkende baseret på centrale resultatindikatorer for de aktiviteter, der er tildelt Kommissionen, og afspejler ikke de aktiviteter, der kræves af medlemsstaterne. Oversigten nedenfor indeholder de forventede fremtidsudsigter i lyset af de fremskridt og den planlægning, som GD TAXUD's tjenestegrene har leveret.

Figur 3 — Skøn over gennemførelsesprocenten for Kommissionens udviklingsaktiviteter

4.2.2De tre nationale projekter

Medlemsstaterne er forpligtede til at færdiggøre opgraderingen af deres tre nationale systemer senest i 2022. Dette ekskluderer imidlertid eksportkomponenten i det nationale system for særlige procedurer, hvor aktiviteten og planlægningen er tæt forbundet med systemet til automatiseret eksport (AES).

De tre systemer på medlemsstatsniveau, der skal være færdiggjort inden den 31. december 2022 i henhold til artikel 278, stk. 2, i toldkodeksen er følgende:

·Kodekssystem til underretning om ankomst, meddelelse om frembydelse og midlertidig oplagring (NA, PN og TS) — (opgradering): Formålet er at få fastlagt automatiseringen af processer på nationalt plan for så vidt angår procedurerne for underretning om ankomst for transportmidlet, frembydelse af varer og angivelse til midlertidig oplagring som beskrevet i kodeksen. Dette projekt støtter harmonisering i alle medlemsstaterne for så vidt angår dataudveksling mellem virksomheder og toldvæsen.

Fremskridt: Belgien har oprettet et samarbejdsinitiativ med 12 andre interesserede medlemsstater med henblik på at udarbejde specifikationer. Et ekspertteam, der er medfinansieret af Told 2020-programmet, vil fortsat samarbejde om at levere den relevante funktionelle og tekniske dokumentation og testpakker. Na, PN og TS er blevet færdiggjort af henholdsvis en, fire og tre medlemsstater. I forhold til den planlægning, der blev fremlagt sidste år, har nogle medlemsstater valgt at integrere dette projekt i ICS2. Derfor har nogle medlemsstater indberettet gennemførelsesdatoer, som ligger senere end fristen i EU-toldkodeksens arbejdsprogram.

·Kodekssystem til nationale importsystemer — NIS (opgradering): Formålet er at gennemføre alle krav til processer og data, der følger af kodeksen, og som vedrører import. Medlemsstaterne skal som et første trin mod færdiggørelsen af systemerne udvikle tekniske specifikationer på deres niveau.

Fremskridt: Alle medlemsstater har meddelt Kommissionen, at disse specifikationer er under udarbejdelse og vil være færdige senest 1. juli 2021. Ni medlemsstater har færdiggjort deres tekniske specifikationer, og syv andre er i gang med dette. I forhold til sidste års rapport er der rapporteret om en vis grad af genplanlægning af foreløbige milepæle, men alle medlemsstaterne er stadig på vej til at nå milepælen for gennemførelse i 2022.

·Kodekssystem til særlige procedurer — SP (opgradering): Formålet er at harmonisere og lette særlige procedurer (toldoplag, anvendelsesformål, midlertidig import, aktiv forædling og passiv forædling). Medlemsstaterne skal gennemføre alle kodeksændringer i deres nationale systemer, som er nødvendige for disse særlige procedurer. Den første komponent (eksport) i de særlige procedurer vil blive gennemført på linje med og som en del af projektet vedrørende det nationale kodekssystem til automatiseret eksport (AES) (med gennemførelsesfrist sat til 2025), mens den anden komponent (import) vil indgå i opgraderingen af projektet vedrørende de nationale importsystemer (med gennemførelsesfrist i 2022).

Fremskridt: Én medlemsstat har færdiggjort sine tekniske specifikationer for de særlige procedurers komponent 1, mens ni har færdiggjort dem for komponent 2. Der er indbyrdes afhængighed med AES og opgraderingen af de nationale importsystemer. Indtil videre har medlemsstaterne ikke rapporteret om forsinkelser, og alle medlemsstaterne er på rette spor, idet den første frist er 2022.

Sammenfattende gælder følgende: For så vidt angår de nationale systemer gør medlemsstaterne en stor indsats, undertiden gennem et intenst samarbejde, for at sætte skub i gennemførelsen af kravene til NA/PN/TS, tilpasningerne af de nationale importsystemer og de indbyrdes forbundne særlige procedurer. I takt med at gennemførelsesfristerne nærmer sig (31. december 2022 for alle tre), bør medlemsstaterne være meget opmærksomme på dette anliggende, navnlig de ti medlemsstater, der ikke kunne bekræfte en rettidig gennemførelse af AN, de fire medlemsstater for så vidt angår PN og de tre medlemsstater for så vidt angår TS, som vist i tabel 9, 10 og 11 i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne rapport.

4.3 Risiko for forsinkelser

Kommissionen forelagde den 12. februar 2020 Rådet den første årlige statusrapport om EU-toldkodeksen for 2019. Den vigtigste feedback, der blev modtaget, var følgende:

·Rapporten syntes at være alt for optimistisk.

·Rapporten behandlede ikke den finansielle bæredygtighed af gennemførelsen af EU-toldkodeksen (navnlig gennemførligheden af ICS2).

·Stabiliteten i bilag B (fælles datakrav) til EU-toldkodeksen er altafgørende.

Som svar på tilbagemeldingerne fra Rådet er Kommissionen overbevist om, at den nuværende rapportering giver et korrekt overblik over situationen, da den på den ene side er baseret på dens egne aktiviteter, der fører til fremskridt for de transeuropæiske centrale systemer, og på den anden side på medlemsstaternes aktiviteter som meddelt Kommissionen. I deres rapportering om de decentraliserede elementer i de transeuropæiske systemer og om deres nationale systemer blev medlemsstaterne anmodet om at give et realistisk billede af projekternes fremskridt og identificerede risici.

Med hensyn til den finansielle situation og bæredygtighed blev budgetbevillingen til toldprogrammet i Rådets konklusioner om den flerårige finansielle ramme godkendt til 950 mio. EUR. Dette repræsenterer en betydelig forpligtelse til at levere og finansielt støtte toldarbejdet og navnlig udviklingen af elektroniske systemer i perioden frem til 2027. I lyset af denne udvikling ser Kommissionen ikke længere en risiko for manglende EU-budget til udvikling af de systemkomponenter, som den er ansvarlig for. Det bemærkes, at budgetforhandlingerne med Europa-Parlamentet er i gang på tidspunktet for udarbejdelsen af denne rapport, så dette beløb er muligvis ikke endeligt.

Ustabiliteten i bilag B til den delegerede retsakt til supplering af EU-toldkodeksen 6 og gennemførelsesforordningen til EU-toldkodeksen 7 og de kommende ændringer blev rejst af Rådet og medlemsstaternes toldmyndigheder som en vigtig risiko i forbindelse med sidste års rapport. De fælles datakrav i bilag B anvendes til de transeuropæiske og nationale systemer, og anvendeligheden af de forskellige kolonner i bilag B til den delegerede retsakt til supplering af EU-toldkodeksen er knyttet til gennemførelsesdatoerne for de elektroniske systemer, der er defineret i EU-toldkodeksens arbejdsprogram. Kommissionen glæder sig over, at risikoen er blevet mindsket takket være de fremskridt, der er gjort i 2020. Arbejdet med harmoniseringen af de fælles datakrav til angivelser, meddelelser og beviser for varers toldmæssige status som EU-varer blev afsluttet og afspejlet i ændringerne af den delegerede retsakt til supplering af EU-toldkodeksen og gennemførelsesforordningen til EU-toldkodeksen, som vil blive vedtaget af Kommissionen i begyndelsen af 2020. Ændringerne var nødvendige for at sikre fuld overensstemmelse mellem de retlige bestemmelser og de funktionelle og tekniske specifikationer for de transeuropæiske systemer og for at sikre den nødvendige stabilitet.

Hvad angår undersøgelsen af fremskridtene i 2020, gør Kommissionen gode fremskridt med den udvikling, den har ansvaret for, og der er ikke konstateret eller opstået forsinkelser, der overskrider de lovbestemte frister. Desuden er der ikke rapporteret om nogen større risici, som ville føre til forsinket gennemførelse.

Medlemsstaterne gør også betydelige fremskridt med den udvikling, som de har ansvaret for. Som anført i afsnit 4.2 er der imidlertid et projekt, for hvilket der er indberettet en forsinkelse, der overskrider den lovbestemte frist (i dette tilfælde 31.12.2022), nemlig projekt NA, PN og TS, der kategoriseres som et rent nationalt projekt. De forsinkelser, som medlemsstaterne har rapporteret, er vist i tabel 9, 10 og 11 i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne rapport, og de kan sammenfattes som følger:

·Med henblik på gennemførelsen af underretning om ankomst har følgende medlemsstater en planlagt gennemførelsesdato, som ligger senere end fristen i EU-toldkodeksens arbejdsprogram: BE, BG, DE, EE, ES, FI, FR, NL og RO. DK har ikke angivet nogen planlagt dato for gennemførelsen af NA.

Mere specifikt har fire medlemsstater rapporteret, at de vil anvende NA integreret i ICS2 — udgivelse 2 (planlagt gennemførelse 1.3.2023). For 8 medlemsstater er forsinkelsen begrænset til to-tre måneder.

·Med henblik på gennemførelsen af underretning om ankomst og den midlertidige oplagring har følgende medlemsstater angivet en planlagt gennemførelsesdato for PN, som ligger senere end fristen i EU-toldkodeksens arbejdsprogram: BE, FR og NL. DK har ikke angivet nogen planlagt dato for gennemførelsen af PN.

Mere specifikt er den anslåede forsinkelse for to medlemsstater begrænset til to måneder.

Med hensyn til projektet om nationale importsystemer synes den risiko for forsinkelser, som nogle få medlemsstater nævner i sidste års rapport, at være under kontrol, således at den ikke længere udmønter sig i en forsinket færdiggørelse, som potentielt kan påvirke det transeuropæiske CCI-projekt.

Med hensyn til det nationale projekt om særlige procedurer angav alle medlemsstater, at de fulgte tidsplanen, undtagen for eksportkomponenten, for hvilken 1 medlemsstat (DK) ikke havde angivet en dato.

Fra medlemsstaternes side er en række generelle risici blevet gentaget siden sidste år, hvilket potentielt kan påvirke udviklingen i deres aktiviteter. En vigtig kilde til vanskeligheder og risici for forsinkelser, som medlemsstaterne har påpeget, er deres mangel på ressourcer og behovet for yderligere integration af projekterne vedrørende EU-toldkodeksen. I forhold til sidste års rapport resterer der kun få tilfælde, hvor der endnu ikke er truffet afgørelse om udbuddet, mens risikoen i forbindelse med udbud i andre tilfælde er forsvundet. Med hensyn til manglen på finansielle ressourcer hjalp Kommissionens vedtagelse af EU-toldkodeksens arbejdsprogram og den årlige statusrapport ved udgangen af 2019 medlemsstaterne til at modtage yderligere budgetmidler. En medlemsstat rapporterede udtrykkeligt om det vellykkede resultat. Med hensyn til de menneskelige ressourcer har medlemsstaterne peget på manglen på menneskelige ressourcer som en særlig risiko for en vellykket og rettidig gennemførelse af projekterne. Menneskelige ressourcer arbejder ofte sideløbende på andre IT-projekter. Desuden er der mange faktorer, der bidrager til kompleksiteten af EU-toldkodeksens projekter (med hensyn til projektafhængighed, overgang og afprøvning sammen med de økonomiske aktører, systemintegration).

I den årlige statusrapport for 2019 påpegede medlemsstaterne allerede, at det var vanskeligt at opfylde de forpligtelser for toldsystemerne, der blev indført med pakken om momsregler for e-handel, som blev vedtaget den 5. december 2017 8 . Medlemsstaterne nævnte, at de parallelle implementeringer risikerer at forsinke færdiggørelsen af de elektroniske toldkodekssystemer inden for de relevante frister. Kommissionen har yderligere overvåget situationen i år. Den 8. maj 2020 foreslog Kommissionen at udsætte indførelsen af de nye regler med seks måneder (1. januar 2021 til 1. juli 2021 eller senere). Den 20. juli 2020 godkendte Rådet dette forslag og vedtog den nødvendige lovgivning 9 . Med denne udsættelse har medlemsstaterne fået mere tid til at overholde de lovbestemte frister for den nationale udvikling, og færre medlemsstater rapporterede i 2020 om risikoen for, at initiativet om momsregler for e-handel indvirker på gennemførelsen af EU-toldkodeksen. Primært 2 medlemsstater rapporterede, at der var behov for at genplanlægge nogle af EU-toldkodeksens aktiviteter og for at opgradere platforme og understøttende IT-systemer. De anførte imidlertid også, at man overvejede afhjælpende foranstaltninger for at undgå en reel forsinkelse i starten af gennemførelsen. Det skal bemærkes, at medlemsstaterne betragtede risikoen i kombination med andre eksterne faktorer såsom covid-19 og brexit (se s. 29, s. 35 og s. 41 i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne rapport).

For så vidt angår de udfordringer, der er opstået som følge af covid-19-pandemien og Det Forenede Kongeriges udtræden af EU, rapporterede Kommissionen, at der for dens egne aktiviteter ikke kan konstateres nogen indvirkning på grund af covid-19, og at der er truffet afbødende foranstaltninger for at imødegå konsekvenserne af udtrædelsesaftalen. Medlemsstaterne rapporterede, at virkningerne var uklare på nuværende tidspunkt, men at der kunne forventes yderligere pres på deres nationale planlægning og på mængden af menneskelige ressourcer, der var til rådighed internt og eksternt (IT-kontrahenter, økonomiske operatører).

Konklusionen er, at vurderingen af de største risici for en rettidig gennemførelse af EU-toldkodeksens systemer viste, at risiciene for det meste ligger hos medlemsstaterne og er forbundet med projekternes kompleksitet, udbuds- og kontraktspørgsmål, ressourcemæssige begrænsninger, omstillingsprocessen og visse eksterne faktorer såsom covid-19 og brexit. Kommissionen vil fortsat støtte medlemsstaterne i at anvende afbødende foranstaltninger for at undgå, at risiciene bliver til virkelighed i form af forsinket gennemførelse af elektroniske systemer som beskrevet i afsnit 4.4 nedenfor.

4.4 Afbødende foranstaltninger

Med hensyn til de nationale projekter viser medlemsstaternes fremlagte planlægning og fremskridt på den ene side en bedre situation end sidste år for de nationale importsystemer, hvor der ikke længere er tegn på forsinkelser, men på den anden side er situationen en smule forværret for det nationale projekt vedrørende AN/PN/TS. På baggrund af de vurderede risici har Kommissionen til hensigt at øge støtten til medlemsstaterne ved hjælp af flere foranstaltninger. Da en række medlemsstater forbinder deres nationale aktiviteter med dem, der er planlagt i forbindelse med ICS2 — udgivelse 2, vil Kommissionen undersøge denne manglende overensstemmelse på 2 måneder i planlægningen mere detaljeret. Den vil overvåge fremskridtene mere regelmæssigt, etablere bilaterale kontakter for at forstå problemerne og udstede formelle skrivelser til de berørte medlemsstater for at mindske risikoen for forsinkelser. I mellemtiden rådes medlemsstaterne til at fortsætte og fremskynde deres intensive samarbejde om gennemførelsen af projektet AN/PN/TS og at forene indsatsen i ekspertholdet. Kommissionen fortsætter med samfinansieringen fra toldprogrammet til ekspertholdet om nye tilgange til udvikling og drift af IT-systemer på toldområdet (ETCIT). I sidste ende er det fortsat medlemsstaternes ansvar at gennemføre de nationale komponenter rettidigt.

Som bebudet i sidste års rapport har Kommissionen øget sin støtte til medlemsstaterne til udvikling af de transeuropæiske systemer ved at etablere innovative udviklings- og gennemførselsmekanismer, ved at forbedre forvaltningstilgangen og ved at stille transeuropæiske koordinerings- og overvågningsprogrammer til rådighed. Dette er beskrevet mere indgående nedenfor.

Kommissionen anvender fortsat en smidig tilgang til udvikling og gennemførelse af EU-toldkodeksens elektroniske systemer med henblik på at levere og gennemgå projektdokumentation og applikationssoftware i mere håndterbare iterationer eller pakker. Dette giver mulighed for hurtigere korrektioner og en mere afbalanceret arbejdsbyrde for Kommissionen og medlemsstaterne. Denne metode er blevet introduceret i AES, NCTS — fase 5- og ICS2-projekterne og er blevet hilst velkommen af medlemsstaterne og de erhvervsdrivende. Efter en anmodning om at generalisere tilgangen blev den anvendt til andre projekter under EU-toldkodeksen såsom PoUS og CCI. Desuden har Kommissionen etableret en mekanisme for øget samarbejde mellem alle interessenter lige fra projekternes start for at forbedre kvaliteten af de forberedende aktiviteter og undgå problemer med beslutningstagningen og yderligere krav på senere stadier af projekterne.

Et instrumentpanel i form af en flerårig strategisk plan for toldområdet bruges af Kommissionen som et værktøj til måling af dens fremskridt og til information. Basislinjen for milepæle i instrumentpanelet er den flerårige strategiske plan for toldområdet 2019 og toldkodeksens arbejdsprogram 2019. Instrumentpanelet præsenteres kvartalsvis for medlemsstaterne (Gruppen vedrørende elektronisk told) og handelssamfundet (Erhvervskontaktgruppen) til informations- og styringsformål.

Kommissionen overvåger nu ikke kun fremskridt i forhold til de vigtigste projektmilepæle som i toldkodeksens arbejdsprogram og den flerårige strategiske plan for toldområdet, men fastsætter også midlertidige specifikke milepæle for hvert projekt (f.eks. frister for, hvornår alle medlemsstater bør have gennemført overensstemmelsestestningen). En sådan nærmere overvågning er nødvendig for at gøre installationen af de decentrale transeuropæiske systemer håndterbar og for at undgå ekstra omkostninger til drift af gamle og nye systemer i tilfælde af et udvidet udrulningsvindue.

Med hensyn til gennemførelsen af ICS2-programmet fortsatte Kommissionen ICS2's "transeuropæiske koordineringsaktiviteter" i hele 2019 og 2020 10 . Arbejdet fokuserede på gennemførelsen af ICS2 — udgivelse 1 med henblik på at lette det operationelle beredskab hos medlemsstaternes toldmyndigheder, kurerselskaber og postoperatører i EU fra den 15. marts 2021.

Kommissionen ydede støtte til de nationale forvaltninger og økonomiske aktører i deres udviklingsaktiviteter gennem en række aktiviteter, der omfattede:

·oprettelse af et særligt forum for og tilrettelæggelse af dedikerede webinarer, støtte via ofte stillede spørgsmål og tilrettelæggelse af regelmæssige ICS2 transeuropæiske koordineringsmøder med deltagelse af alle medlemsstaternes nationale ICS2-projektstyrings- og risikostyringsrepræsentanter, individuelle økonomiske aktører, brancheforeninger og internationale organisationer

·nøje og løbende overvågning og planlægning af nationale og erhvervsmæssige projektplaner for at sikre deres overensstemmelse med Kommissionens centrale planlægning på tværs af relevante milepæle for IT-resultater (overensstemmelsestestkampagner, ende-til-ende-test, prøvekørsel). Det spændte fra løbende støtte til koordinering af overensstemmelsestestaktiviteter og tilskyndelse af nationale forvaltninger og økonomiske aktører til at koordinere deres individuelle projekter

·forberedelse af lanceringen af kommunikationskampagner med forskellige aktiviteter, der blev gennemført i 2020, og under hele gennemførelsen af ICS2-programmet, herunder oprettelse af specifikt indhold til ICS2-programmet på GD TAXUD's websted

·udarbejdelse af det uddannelsesmateriale, der vil blive baseret på kompendiet til ICS2 — udgivelse 1 — fælles operationel vejledning.

Desuden iværksatte Kommissionen ved udgangen af 2019 et "kvartalsvist overvågningsprogram for nationale forvaltninger" for de transeuropæiske systemer NCTS — fase 5 og AES med centrale resultatindikatorer med henblik på regelmæssigt at vurdere fremskridt og varsle i god tid i tilfælde, hvor der kan opstå problemer.

Som et supplerende instrument oprettede Kommissionen et "koordineringsprogram for nationale forvaltninger" som støtte for medlemsstaterne i udviklingen og gennemførelsen af deres nationale komponenter i de transeuropæiske systemer. Disse programmer vil bidrage til at styre den informationsteknologiske overgangsproces fra 2020 med en dedikeret helpdesk, webinarer, bilaterale besøg (hvor muligt), opfølgning på overensstemmelsestestning, kvartalsvis rapportering af fremskridt, forvaltning af levering af tjenesteydelser osv.

Fra programmets første seks anvendelsesmåneder kan der rapporteres de følgende resultater:

·Alle nationale forvaltninger har overholdt bestemmelserne i koordinationsprogrammet for NCTS — fase 5 og AES, med detaljerede nationale projektplaner ved hjælp af de foreslåede skabeloner og rapportering af eventuelle afvigelser i deres referenceplaner.

·Det overordnede koordinationsprogram blev drøftet med alle nationale forvaltninger på fire virtuelle og fysiske møder og blev accepteret af Koordinationsgruppen for Elektronisk Told.

·Der blev gennemført tre bilaterale missioner, og der blev afholdt seks bilaterale webinarer med de nationale forvaltninger.

·Kommissionen rapporterede den aktuelle rapport, der giver et overblik over de centrale resultatindikatorer for de samlede nationale planer, til Koordinationsgruppen for Elektronisk Told og Toldpolitikgruppen.

Resultaterne af begge programmer anses for at give værdifulde oplysninger om fremskridt og vil fortsat blive anvendt i de fremtidige årlige statusrapporter. De vil indeholde detaljerede oplysninger om fremskridt for hvert enkelt projekt for hver medlemsstat.

5Resumé af forvaltningen og konklusioner

Det er tydeligt, at Kommissionen og medlemsstaterne står over for udfordringer med at sikre den fulde gennemførelse af de elektroniske toldkodekssystemer inden for de fastsatte frister. Vurderingen af fremskridtene og risiciene viser, at disse udfordringer primært ligger hos medlemsstaterne. Medlemsstaterne henviser til usikkerheden med hensyn til virkningerne af covid-19-pandemien, til mange andre forpligtelser, der skal gennemføres via toldsystemer, til ressourceproblemer i medlemsstaterne, til systemernes kompleksitet og sammenkobling og til behovet for en jævn overgang fra de eksisterende systemer til opgraderede systemer, således at indvirkningen på handelen minimeres. Kommissionen bestræber sig på at støtte, koordinere og overvåge fremskridtene fra medlemsstaternes side mere omhyggeligt og grundigt i de kommende år og på at træffe visse specifikke foranstaltninger for at sikre en rettidig gennemførelse af de nationale og transeuropæiske systemer.

Ikke desto mindre er det også tydeligt, at der gøres konkrete fremskridt. Et betydeligt antal elektroniske systemer er allerede blevet udviklet og er nu fuldt operationelle.

INF SP-projektet blev gennemført med succes i år, og der er gjort betydelige fremskridt med hensyn til at færdiggøre tekniske og funktionelle specifikationer for henholdsvis fire og to projekter, færdiggøre to forretningsplaner og forberede større kommende udgivelser.

Som nævnt ovenfor følger de fleste af de resterende systemer tidsplanen og planlægges afsluttet i overensstemmelse med planlægningen af de projekter, der er defineret i toldkodeksens arbejdsprogram. En sammenfattet oversigt over planlægning og fremskridt kan ses i figur 4 herunder.

Figur 4: Planlægning for projekter i toldkodeksens arbejdsprogram

Kommissionen og medlemsstaterne vil fortsat mødes regelmæssigt for at styre og overvåge projekterne ved hjælp af instrumentpanelerne i den flerårige strategiske plan for toldområdet og gennem den styrkede planlægning og rapportering af fremskridt i kodeksens arbejdsprogram. Kommissionen og medlemsstaterne vil også fortsætte udarbejdelsen og udviklingsarbejdet med de resterende transeuropæiske systemer hvad angår virksomhedsanalyse og dokumenter med detaljeret overblik og forberede de funktionelle og tekniske specifikationer (herunder i nogle tilfælde tekniske overgangsspecifikationer) som grundlaget for systemudrulninger og gennemførelser.

Kommissionen vil fortsætte med de kvartalsvise overvågnings- og koordineringsprogrammer for nationale forvaltninger. Med disse forvaltningsinstrumenter er Kommissionen overbevist om, at den har passende værktøj til rådighed til at imødegå de kommende udfordringer.

Alle medlemsstater har udtrykt vilje til at definere og træffe afbødende foranstaltninger med henblik på at sikre, at de overholder de planlægningsfrister, der er fastsat i toldkodeksens arbejdsprogram.

Mere detaljeret information om planlægning og status af hvert projekt er indeholdt i et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der offentliggøres sammen med denne rapport.

(1)

 Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til EU-toldkodeksens artikel 278a om fremskridt i udviklingen af de elektroniske systemer, der fremgår af kodeksen (COM(2019) 629 final).

(2)

 Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager rapporten fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til EU-toldkodeksens artikel 278a om fremskridt i udviklingen af de elektroniske systemer, der fremgår af kodeksen (SWD(2019) 434 final). 

(3)

 Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/2151 af 13. december 2019 om fastlæggelsen af arbejdsprogrammet vedrørende udviklingen og indførelsen af de elektroniske systemer, der er omhandlet i EU-toldkodeksen (EUT L 325 af 16.12.2019, s. 168).

(4)

 Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager rapporten fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 278a i EU-toldkodeksen om fremskridt i udviklingen af de elektroniske systemer, der fremgår af kodeksen (SWD(2020) XXX final).

(5)

 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/632 af 17. april 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 952/2013 med henblik på forlængelse af den midlertidige anvendelse af andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker som omhandlet i EU-toldkodeksen (EUT L 111 af 25.4.2019, s. 54).

(6)

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 af 28. juli 2015 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 1).

(7)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558).

(8)

  Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2017/2459 af 5. december 2017 (EUT L 348 af 29.12.2017, s. 32).

(9)

  Rådets afgørelse (EU) 2020/1109 af 20. juli 2020 om ændring af direktiv (EU) 2017/2455 og (EU) 2019/1995, for så vidt angår datoerne for gennemførelse og anvendelse som reaktion på covid-19-pandemien ( EUT L 244 af 29.7.2020, s. 3-5 ) , Rådets forordning (EU) 2020/1108 af 20. juli 2020 om ændring af forordning (EU) 2017/2454, for så vidt angår anvendelsesdatoerne som reaktion på covid-19-pandemien (EUT L 244 af 29.7.2020, s. 1) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2020/1112 af 20. juli 2020 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/2026, for så vidt angår anvendelsesdatoerne som reaktion på covid-19-pandemien (EUT L 244 af 29.7.2020, s. 9).

(10)

ICS2's transeuropæiske koordineringsaktivitetsdel blev lanceret i 2018 som en integreret del af ICS2-programmet.