EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 13.11.2020

COM(2020) 748 final

2020/330(BUD)

ÆNDRINGSSKRIVELSE NR. 1 TIL FORSLAGET TIL ALMINDELIGT BUDGET FOR 2021

Tilpasninger i medfør af den nylige politiske aftale mellem Europa-Parlamentet og Rådet om den flerårige finansielle ramme 2021-2027








Ajourførte overslag over bevillingsbehov til landbrugsudgifter








Andre ajourføringer og tekniske tilpasninger

under henvisning til:

–traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 314, sammenholdt med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106a,

–Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (…) 1 , særlig artikel 42, og

–forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021 som vedtaget af Kommissionen den 27. juli 2020 2

forelægger Europa-Kommissionen hermed Europa-Parlamentet og Rådet ændringsskrivelse nr. 1 til forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021 af de grunde, der er anført i nedenstående begrundelse.

ÆNDRINGER I OVERSIGTEN OVER INDTÆGTER OG UDGIFTER EFTER SEKTION

Ændringerne i den almindelige oversigt over udgifter og oversigterne over indtægter og udgifter efter sektion kan ses på EUR-Lex ( https://eur-lex.europa.eu/budget/www/index-da.htm ). En engelsk udgave af ændringerne i oversigten vedlægges til orientering som et budgetbilag.

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.    Indledning    

2.    Konsekvenserne af den næste FFR for budgetforslaget for 2021    

2.1 Tilpasninger som følge af Det Europæiske Råds aftale i juli 2020

2.1.1 Finansieringsrammerne for udgiftsprogrammerne

2.1.1 Finansieringsrammer for tematiske særlige instrumenter

2.2 Tilpasninger som følge af den politiske aftale af 10. november 2020

2.3 Ajourførte behov for betalingsbevillinger

2.3.1Manglende vedtagelse af "overgangsløsningen" i 20209

2.3.2Konsekvenser i forbindelse med ændringsbudget nr. 6/2020 (vaccinestrategien)10

2.3.3Ændringer af forfinansieringssatserne for de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) 2014-202010

2.3.4Øvrig revurdering afbetalinger10

2.4 Tilpasset anvendelsesområde for FFR-udgiftsområder og indvirkning på kontoplanens struktur12

2.5 Revideret fordeling mellem tilskud og lån i "Next Generation EU"12

3.    Den Europæiske Unions deltagelse i kapitalforhøjelsen i Den Europæiske Investeringsfond (EIF)     13

4.    Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL)    14

5.    Uddelegeringspakken for de seks forvaltningsorganer    16

5.1 Forelæggelse for Forvaltningsorganudvalget16

5.2 Foreslået niveau for aktionsbevillinger i 2021-2027, som skal uddelegeres17

5.3 Indvirkning på personaleressourcer og finansielle ressourcer i forvaltningsorganerne i 202117

5.4 Indvirkning med hensyn til personaleressourcer i Kommissionen18

5.5 Tilpasninger i ÆS nr. 1/202119

6.    Decentrale organer    21

6.1 Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)21

6.2 Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)21

6.3 Det Europæiske Miljøagentur (EEA)22

6.4 Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA)22

6.5 Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)22

6.6 Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO)22

7.    Tilpasninger af udgiftsområde 7, "Europæisk offentlig forvaltning"    22

7.1 Lønindeksregulering fra 1. juli 202022

7.2 Styrkelse af Europa-Parlamentet23

7.4 Overførsel af visse ansatte i EU-delegationerne fra Kommissionen til EU-Udenrigstjenesten25

7.5 Overførsel af centralbiblioteket fra Kommissionen til Publikationskontoret26

7.6 Overførsel af 2 stillinger i stillingsfortegnelsen fra Europa-Parlamentet til Kommissionen26

7.7Bidrag fra EU-Udenrigstjenesten til basistjenester ydet af PMO26

7.8Covid-19-pandemiens indvirkning på Europaskolernes budget26

7.9 Virkningen af flytningen af ombudsmandens Bruxelleskontor27

8.    Andre tilpasninger    27

8.1 Målrettede styrkelser27

8.1.1 Støtte til det tyrkisk-cypriotiske samfund27

8.1.2 Social dialog27

8.2 Tilpasning af kontoplanen27

8.2.2 Programmet for det indre marked29

8.2.3 Det socialpolitiske område (herunder den sociale dialog)29

8.2.4Udbygning af fællesforetagendet for europæisk højtydende databehandling (EuroHPC)29

8.2.5 Oprettelse af nye budgetposter for de to rådgivende organer29

8.2.6 Sletning af budgetposterne i sektionen om Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse29

8.3 Tekniske ajourføringer30

8.3.1 Ændring af stillingsfortegnelserne i overensstemmelse med finansforordningens artikel 53, stk. 130

8.3.1Ændring af teksten i visse budgetanmærkninger30

9.    Sammenfattende oversigt opdelt på udgiftsområderne i FFR    31

1.Indledning

Ændringsskrivelse nr. 1 (ÆS 1/2021) til budgetforslaget for 2021 (BF 2021) dækker følgende elementer:

¾indarbejdelsen af den aftale, der blev indgået mellem Europa-Parlamentet og Rådet om den næste flerårige finansielle ramme 2021-2027 ("FFR") i trilogen den 10. november. Dette resultat bygger på den aftale, der blev indgået på Det Europæiske Råds ekstraordinære møde (EUCO) den 17.-21. juli 3 , og har konsekvenser for en række udgiftsprogrammer og særlige instrumenter med hensyn til størrelsen af bevillingerne, strukturen af udgiftsområderne og kontoplanen samt indholdet af budgetanmærkningerne (navnlig med hensyn til bidraget fra planen for europæisk genopretning, "Next Generation EU")

¾ajourføring af de anslåede behov, formålsbestemte indtægter og bevillingerne til landbrugsudgifter. Ud over ændrede markedsfaktorer tager ÆS nr. 1/2021 også højde for virkningen af de afgørelser, der er truffet i landbrugssektoren siden udarbejdelsen af BF 2021, som blev vedtaget i juli 2020, såvel som andre forslag, der forventes at få en væsentlig betydning i løbet af budgetåret

¾tilpasninger som følge af den kommende fremsendelse til Forvaltningsorganudvalget 4 med henblik på udtalelse og til Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på seks ugers behandling af forslaget til en fælles oprettelsesretsakt, der indeholder de vigtigste elementer i det mandat og de opgaver, der betros den nye generation af forvaltningsorganer fra 2021. Disse tilpasninger med hensyn til kontoplanen, bevillinger og stillingsfortegnelser er fortsat baseret på den aftale, der blev indgået på det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 17.-21. juli, og vil blive yderligere ajourført for at afspejle den politiske aftale om den næste FFR, når oprettelsesretsakten foreligger i endelig form

¾tilpasninger af bevillingerne til og/eller personalet i visse decentrale agenturer (EMA, ECDC, ECHA, EEA, EBA og EASO) under hensyntagen til den seneste lovgivningsmæssige eller politiske udvikling i forbindelse med deres operationer for 2021, navnlig virkningen af den foreslåede "sundhedspakke", som Kommissionen fremlagde den 11. november

¾tilpasninger af udgiftsområde 7 "Europæisk offentlig forvaltning", herunder virkningen af reduktionen af lønreguleringssatsen (som anvendes i BF 2021) fra og med den 1. juli 2020 fra 0,9 % til 0,7 %, og styrkelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) med henblik på forvaltningen af den europæiske fredsfacilitet, som er uden for budgettet, samt styrkelsen af de konsulære tjenester, og

¾andre tilpasninger og tekniske ajourføringer, herunder af budgetstrukturen (kontoplanen).

I alt er den samlede indvirkning af ÆS nr. 1/2021 på udgifterne i BF 2021 en reduktion på 2 608,8 mio. EUR i forpligtelsesbevillingerne og en forhøjelse på 2 609,3 mio. EUR i betalingsbevillingerne, som kan opdeles i følgende væsentlige dele:

Der findes flere oplysninger om de enkelte komponenter i de følgende afsnit.

De relevante budgetposter og stillingsfortegnelser er beskrevet i budgetbilaget sammen med en ajourføring af indtægterne fra de udgiftsændringer, der er medtaget i denne ændringsskrivelse.

2.Konsekvenserne af den næste FFR for budgetforslaget for 2021 

2.1    Tilpasninger som følge af Det Europæiske Råds aftale i juli 2020

2.1.1    Finansieringsrammerne for udgiftsprogrammerne

Finansieringsrammerne for 20 udgiftsprogrammer, som er anført i nedenstående tabel, er først blevet tilpasset for at afspejle den aftale, der blev indgået i juli 2020 i Det Europæiske Råd. Der blev foretaget en forholdsmæssig tilpasning af både forpligtelser og betalinger til det bevillingsniveau, der anmodes om i BF 2021 for hver budgetpost 5 , med undtagelse af følgende programmer:

§for InvestEU tages der med tilpasningen hensyn til kapitalforhøjelsen i Den Europæiske Investeringsfond (EIF), som Unionen bør deltage i i 2021 for at fastholde sin samlede andel. Denne overførsel beskrives nærmere i afsnit 3 nedenfor

§for Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) tages der ved tilpasningen hensyn til de nyeste økonomiske data og lovgivningsrammer, som beskrives i afsnit 4 nedenfor

§for Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) tager tilpasningen hensyn til a) aftalen mellem Rådet og Europa-Parlamentet om en toårig overgangsperiode, der omfatter gennemførelsen af Next Generation EU fra 2021, b) de reviderede beløb for overførslerne mellem EGFL og ELFUL efter de anmeldelser, der er modtaget fra medlemsstaterne, og c) de finansielle virkninger af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om at øge den faste engangsstøtte, som medlemsstaterne kan yde til landbrugerne som reaktion på covid-19 6 , samt de anslåede behov på grundlag af de seneste prognoser fra medlemsstaterne

§for Asyl- og Migrationsfonden (AMF), instrumentet for grænseforvaltning og visa (IGFV inden for rammerne af Fonden for Integreret Grænseforvaltning) og Fonden for Intern Sikkerhed omfatter tilpasningen en forhøjelse af forfinansieringen på 5 %.

§for instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) og instrumentet for førtiltrædelsesbistand (IPA III) overvejes der yderligere tilpasninger i forbindelse med følgende:

obidraget fra Erasmus +: som følge af den forsinkede vedtagelse af sektorlovgivningen vil der ikke finde nogen international udveksling af studerende sted inden for rammerne af Erasmus+ i 2021. For begge programmer foreslås der samlet afsat 23,5 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 5,3 mio. EUR i betalingsbevillinger til at dække foranstaltninger i forbindelse med kapacitetsopbygning på ungdomsområdet og med hensyn til Virtual Exchange, som ikke følger tidsplanen for det akademiske år. Sammenlignet med BF 2021 udgør dette en samlet reduktion på -281,6 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger 7 og -152 mio. EUR i betalingsbevillinger.

oden fortsatte anvendelse af tilførselsreglerne i forordningen om garantifonden (forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009) for de nuværende budgetgarantier og finansiel bistand (hovedsagelig det eksterne lånemandat og afgørelser om makrofinansiel bistand) er neutral med hensyn til forpligtelsesbevillingerne til programmerne 8 , men medfører en forhøjelse af betalingsbevillingerne på 42,3 mio. EUR

ooverførslen af visse ansatte i Unionens delegationer til EU-Udenrigstjenesten medfører en samlet reduktion på 16 mio. EUR og 2,1 mio. EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger til henholdsvis NDICI- og IPA III, men udlignes fuldt ud af en tilsvarende forhøjelse i sektionen om EU-Udenrigstjenesten, der henhører under udgiftsområde 7 (se afsnit 7.4 nedenfor for yderligere oplysninger)

odet oprindelige forslag vedrørende Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD) i forslaget til ændringsbudget nr. 6/2020 9 omfattede et ekstraordinært supplement på 1,04 mia. EUR i 2020. Dette ekstraordinære supplement blev i budgetforslaget for 2021 ledsaget af yderligere 10 fuldtidsækvivalenter (FTÆ) af eksternt personale til arbejde med EFSD, der betales via NDICI- og IPA III-budgetposter vedrørende administrativ støtte i delegationerne. Da det ekstraordinære supplement til EFSD ikke var en del af Det Europæiske Råds aftale i juli 2020, er det ikke længere nødvendigt at øge det eksterne personale. Budgetposterne vedrørende administrativ støtte inden for rammerne af NDICI og IPA III er derfor blevet reduceret tilsvarende (1,5 mio. EUR) med en yderligere tildeling til aktionsposterne.

odet eksterne personale, der arbejder for den nuværende Europæiske Udviklingsfond — hvis aktiviteter blev integreret i NDICI med budgetforslaget for 2021. I alt 6,25 fuldtidsækvivalenter (FTÆ) af disse eksterne medarbejdere i hovedkvarteret og i delegationer, der arbejder for fredsfaciliteten for Afrika, vil fra 2021 blive overført til den europæiske fredsfacilitet, som er uden for budgettet. Budgetposten vedrørende administrativ støtte inden for rammerne af NDICI er derfor blevet reduceret i overensstemmelse hermed (0,4 mio. EUR) med en tilsvarende yderligere tildeling til aktionsposterne.

2.1.1    Finansieringsrammer for tematiske særlige instrumenter

Ændringerne af finansieringsrammerne for de tematiske særlige instrumenter omfatter:

·tilpasning af den årlige finansieringsramme for solidaritets- og nødhjælpsreserven til 1 273,5 mio. EUR (svarende til 1 200 mio. EUR i 2018-priser), både i forpligtelses- og betalingsbevillinger

·tilpasning af den årlige finansieringsramme for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) til 197,4 mio. EUR (svarende til 186 mio. EUR i 2018-priser) i forpligtelsesbevillinger uden ændring af niveauet for betalingsbevillinger i forhold til BF 2021

·oprettelsen af to nye specifikke budgetposter 10 for brexittilpasningsreserven, men uden bevillinger — det forslag, som Kommissionen forventes at fremlægge i løbet af november 2020, afventes.

2.2    Tilpasninger som følge af den politiske aftale af 10. november 2020

I deres politiske aftale af 10. november 2020 om den næste FFR nåede Europa-Parlamentet og Rådet blandt andet til enighed om målrettet styrkelse af EU-programmer, herunder af Horisont Europa, EU4Health og Erasmus.

Der er medtaget forhøjelser for disse tre programmer i ÆS nr. 1/2021:

For Horisont Europa vil de yderligere 75,8 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger igen blive stillet til rådighed gennem anvendelse af finansforordningens artikel 15, stk. 3, som følge af manglende eller ufuldstændig gennemførelse af tidligere forskningsprojekter.

Følgende budgetposter vil blive styrket, og budgetanmærkningerne vil blive tilpasset i overensstemmelse hermed:

Med styrkelsen af EU4Health og Eramus+ (249,4 mio. EUR) overstiger de samlede bevillinger, der anmodes om under udgiftsområde 2b, Resiliens og værdier i 2021, det aftalte loft med 97,8 mio. EUR. Det foreslås derfor, at fleksibilitetsinstrumentet mobiliseres til dette beløb.

2.3    Ajourførte behov for betalingsbevillinger

2.3.1    Manglende vedtagelse af "overgangsløsningen" i 2020

Den 3. juni 2020 foreslog Kommissionen i FÆB nr. 6/2020 at lade virkningerne af de lovgivningsforslag, som Kommissionen vedtog den 27., 28. og 29. maj inden for rammerne af Den Europæiske Unions økonomiske genopretningsplan, afspejle i budgettet for 2020 11 . FÆB nr. 6/2020 ledsagede forslaget til revision af forordningen om den flerårige finansielle ramme for 2020 12 .

Da dette initiativ, der omtales som "overgangsløsningen", nu er forældet, foreslås det, at dets indvirkning på størrelsen af betalingsbevillingerne i 2021 (775 mio. EUR) annulleres i ÆS 1/2021.

Reduktionen vedrører følgende programmer:

§InvestEU-programmet, hvori afslutningen af betalinger inden for rammerne af den nuværende Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) vil blive integreret fra 2021. I "overgangsløsningen" var det fastsat, at der inden for rammerne af EFSI skulle oprettes et særligt vindue for solvensstøtteinstrumentet, hvortil der blev afsat betalingsbevillinger til et beløb af 500 mio. EUR i BF 2021.

§Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Den Europæiske Socialfond (ESF), hvortil der i BF 2021 er opført betalingsbevillinger på i alt 275 mio. EUR inden for rammerne af REACT-EU-initiativet 13 , og som også er en del af "overgangsløsningen".

FÆB nr. 6/2020 omfattede også oprettelsen af nye budgetposter i 2020-budgettet, hvoraf nogle fortsættes i 2021. Som følge af den manglende vedtagelse af "overgangsløsningen" bør budgetkontoplanen tilpasses, og nogle budgetposter bør udgå eller overføres som vist i nedenstående tabel:

2.3.2    Konsekvenser i forbindelse med ændringsbudget nr. 6/2020 (vaccinestrategien)

Ved ændringsbudget nr. 6/2020 14 blev betalingsbevillingerne i 2020 til nødhjælpsinstrumentet (ESI) forhøjet med 1 090 mio. EUR til finansiering af strategien for covid-19-vacciner med henblik på at nå i alt 2 610 mio. EUR, mens de samlede forpligtelser blev fastsat til 2 700 mio. EUR i 2020 i ændringsbudget nr. 2/2020 15 .

Som følge heraf skal betalingsbevillingerne i 2021 reduceres til 90 mio. EUR. Det udgør en reduktion på 700 mio. EUR i forhold til budgetforslaget for 2021, som var baseret på en længere betalingsprofil, nemlig 790 mio. EUR i 2021 og 265 mio. EUR i både 2022 og 2023.

2.3.3    Ændringer af forfinansieringssatserne for de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) 2014-2020

I 2018 foreslog Kommissionen 16 at ændre forordning (EU) nr. 1303/2013 (forordningen om fælles bestemmelser) og at reducere den årlige forfinansiering for årene 2021-2023 fra 3 % til 1 % af den samlede støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond (ESF) og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF). Budgetvirkningen af dette forslag indgik i BF 2021.

Den 4. april 2019 vedtog Europa-Parlamentet sin lovgivningsmæssige beslutning, der ændrede Kommissionens forslag ved at fastsætte den årlige forfinansiering til 2 % for perioden 2021-2023. Den samme procentdel blev bibeholdt i Det Europæiske Råds aftale i juli 2020.

Som følge heraf indgår der en samlet forhøjelse på 3,6 mia. EUR i betalingsbevillinger i ÆS 1/2021 for så vidt angår ESI-fondene, hvilket svarer til 1 % af den samlede tildeling for 2021-27 til EFRU, Samhørighedsfonden, ESF og EHFF.

2.3.4    Øvrig revurdering afbetalinger

Kommissionen har revurderet behovene for betalingsbevillinger (oven i ajourføringerne som følge af ovennævnte tilpasning af finansieringsrammer). De følgende syv programmer er berørt af en samlet nettoforhøjelse på 448,8 mio. EUR, og med undtagelse af programmet for retfærdighed, rettigheder og værdier (hvor den mindre forhøjelse er en teknisk korrektion) vedrører den tekniske revurdering betalinger for afslutning af uindfriede forpligtelser.

§NDICI og IPA III: Efter offentliggørelsen af den fælles meddelelse om EU's globale svar på covid-19-krisen 17 , hvori Unionen udtrykte solidaritet og tilsagn med hensyn til at hjælpe partnerlandene med at håndtere de sundhedsmæssige, økonomiske og sociale konsekvenser af covid-19-krisen som en del af Team Europe-indsatsen, er der foretaget en omprogrammering, og gennemførelsen af bistanden til tredjelande er blevet fremskyndet, hvilket vil fortsætte i 2021. I betragtning af Unionens politiske forpligtelser over for tredjelande og kontraktlige forpligtelser, f.eks. betalingsfrister, er der konstateret et øget behov for betalingsbevillinger på 492 mio. EUR som følge af ændrede metoder til budgetstøtteudbetaling, øget forfinansiering og hurtigere gennemførelse under indirekte forvaltning.

§RescEU: Ændringsbudget nr. 1 og 2/2020 har i væsentlig grad øget de midler, der er til rådighed inden for rammerne af EU's civilbeskyttelsesprogram, med henblik på at opfylde de presserende behov, der er forbundet med covid-19 (dvs. opbygning af medicinske lagre og hjemtransport). Dette udgør en samlet forhøjelse på 415 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger. Under halvdelen af disse bevillinger er dækket af betalingsbevillinger i 2020, og de reviderede skøn viser, at der vil blive behov for ca. 132 mio. EUR i 2021 for at gennemføre disse foranstaltninger. De fleste af betalingerne vil dække godtgørelser til medlemsstaterne for allerede gennemførte foranstaltninger.

§Støtte til det tyrkisk-cypriotiske samfund: Som følge af covid-19-krisen har De Forenede Nationers udviklingsprogram — Local Infrastructure Facility (UNDP LIF) — ydet øget teknisk bistand i forbindelse med identificeringen af beredskabsbehov, hvilket har medført øgede betalinger i forhold til prognosen. Oven i forhøjelsen som følge af den målrettede styrkelse, der er beskrevet i afsnit 8.1.1 nedenfor (3 mio. EUR), er der behov for yderligere betalingsbevillinger på 4 mio. EUR til gennemførelse af foranstaltninger som f.eks. stipendieprogrammet, Den Internationale Bank for Genopbygning og Udviklings økonomiske analyseprogram for vækst og bæredygtig udvikling, støtte til mikrovirksomheder og projektet til opførelse af samlebrønden i det nordlige Nicosia (NNTS).

§CEF — Transport (herunder bidraget fra Samhørighedsfonden og militær mobilitet): Den samlede reduktion på -155 mio. EUR skyldes en kombination af følgende to elementer:

o-100 mio. EUR svarende til de betalinger, der vil blive foretaget i 2020, men som oprindelig var planlagt i 2021. Disse betalinger er knyttet de "frivillige anmodninger", der er indgivet af flere store modtagere, og som Kommissionen foreslog en forhøjelse for i FÆB nr. 10/2020

oEn nedjustering af betalingsbehovene for alle komponenter i CEF — Transport med et samlet beløb på -55 mio. EUR (heraf -37 mio. EUR for bidraget fra Samhørighedsfonden og -13,4 mio. EUR for militær mobilitet). I betragtning af den nuværende tidsramme for offentliggørelse af den første indkaldelse af forslag inden for rammerne af CEF — Transport i 2021 finder Kommissionen, at kun en mindre del af tilskudsaftalerne vil blive undertegnet (og dermed bliver udbetalingen af forfinansiering også mindre) i 2021.

§InvestEU: Det reducerede betalingsbehov i forbindelse med Connecting Europe-facilitetens låneinstrument (CEF-DI) svarer til de betalinger, der vil blive foretaget i 2020, men som oprindeligt var planlagt i 2021 (og som er opført under InvestEU-afslutningsposterne) og dermed fremrykkes. EIB forventes inden udgangen af 2020 at afslutte undertegnelsen af en række projekter, der omfatter foranstaltninger i forbindelse med opstilling af ladestandere til elektriske køretøjer, brinttankstationer, elbusser med hydrogenbrændstofceller og elektriske lastbiler til mobil fragt, da disse er længere fremme end forventet.

2.4    Tilpasset anvendelsesområde for FFR-udgiftsområder og indvirkning på kontoplanens struktur

I overensstemmelse med aftalen i Det Europæiske Råd i juli 2020 og som bekræftet i den politiske aftale i november 2020 mellem Europa-Parlamentet og Rådet overføres programmerne (og de øvrige elementer) i BF 2021 under det nye budgetafsnit 14 "Modstandsdygtighed og kriserespons" (som var en del af udgiftsområde 5 "Modstandsdygtighed, sikkerhed og forsvar") til det nye budgetafsnit 06 "Genopretning og resiliens" (under udgiftsområde 2b "Resiliens og værdier").

Denne overførsel vil kræve en teknisk omnummerering af afsnit 15 "Foranstaltninger udadtil", 16 "Førtiltrædelsesbistand" og 17 "Udgifter, der ligger uden for de årlige lofter, der er fastsat i den flerårige finansielle ramme". Denne tekniske omnummerering vil blive gennemført ved offentliggørelsen af 2021-budgettet efter vedtagelsen heraf.

2.5    Revideret fordeling mellem tilskud og lån i "Next Generation EU"

Som bekræftet i den politiske aftale i november 2020 mellem Europa-Parlamentet og Rådet er tilskudsdelen af "Next Generation EU" (NGEU) (750 mia. EUR i 2018-priser), der skal støtte EU-programmer, blevet reduceret både med hensyn til beløb (fra 500 mia. EUR til 390 mia. EUR) og anvendelsesområde.

Som følge heraf er budgetanmærkningerne til de berørte budgetposter blevet tilpasset i overensstemmelse hermed i ÆS nr. 1/2021. For så vidt angår ELFUL vil den toårige overgangsperiode, som Rådet og Europa-Parlamentet allerede har vedtaget, også omfatte gennemførelsen af NGEU's bidrag fra 2021. Der er oprettet en ny budgetpost til dette formål i ÆS 1/2021.

De planlagte beløb fra NGEU for 2021 fremgår af nedenstående tabel opdelt efter program og budgetpost:

3.Den Europæiske Unions deltagelse i kapitalforhøjelsen i Den Europæiske Investeringsfond (EIF)

Den 14. juli 2020 godkendte Den Europæiske Investeringsfonds bestyrelse principielt forslaget til aktionærerne om en forhøjelse af EIF's tegnede kapital. Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe har fastsat størrelsen af den kapitalforhøjelse, der er nødvendig for EIF, således at den giver EIF en kontant tilførsel på 1 250 mio. EUR. Prisen på de nye aktier bør baseres på den nettoværdiformel for aktiver, der er aftalt mellem aktionærerne i EIF, og bestå af den indbetalte del og overkursen ved emission.

Unionen, repræsenteret ved Kommissionen, bør være i stand til at deltage i denne kapitalforhøjelse for at sætte EIF i stand til fortsat at støtte Unionens økonomi og dens genopretning, herunder gennem sit bidrag til gennemførelsen af InvestEU-programmet. Desuden bør Unionen være i stand til at fastholde sin samlede andel i EIF's kapital. Det er meget sandsynligt, at Unionen vil tegne EIF's nyudstedte aktier og foretage den relevante betaling i første halvdel af 2021.

For at Unionen kan tillade en pro-rata deltagelse i kapitalforhøjelsen af ovennævnte omfang i EIF, kræves der et anslået beløb på 375 mio. EUR 18 , både i forpligtelses- og betalingsbevillinger, til at dække udgifterne til tegningen. Dette beløb, der trækkes fra finansieringsrammen for InvestEU 2021, er blevet tildelt den særlige EIF-budgetpost under kapitel 20 i samme afsnit (02 20 03 01 "Den Europæiske Investeringsfond — tilrådighedsstillelse af de indbetalte dele af den tegnede kapital").

4.Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL)

I ÆS nr. 1/2021 ajourføres overslagene over landbrugsudgifterne på baggrund af de seneste økonomiske data og lovgivningsrammer. I begyndelsen af november 2020 havde Kommissionen de første indikationer vedrørende produktionsniveauet i 2020, udsigterne for landbrugsmarkederne og de faktiske tal for det meste af budgetgennemførelsen i 2020 for så vidt angår EGFL under delt forvaltning, som danner udgangspunkt for de ajourførte overslag over budgetbehovene i 2021.

Ud over at tage markedsfaktorerne i betragtning tager ÆS nr. 1/2021 også højde for virkningen af de lovgivningsmæssige beslutninger, der er blevet truffet på landbrugsområdet siden vedtagelsen af BF 2021 i juli 2020, samt en række beslutninger, der er under forberedelse og forventes vedtaget inden længe. Skrivelsen indeholder navnlig en ajourføring af beløbene for overførsler mellem EGFL og ELFUL, for hvilke flere medlemsstater havde indgivet deres anmeldelser inden for fristen den 18. maj 2020.

Den nettosaldo for 2021, der ifølge den politiske aftale mellem Europa-Parlamentet og Rådet i november 2020 er til rådighed for EGFL, under hensyntagen til en nettooverførsel på 557,0 mio. EUR til udvikling af landdistrikterne, beløber sig til 40 368,0 mio. EUR. Dette nye beløb omfatter overførsler fra EGFL til ELFUL og omvendt, som flere medlemsstater har anmeldt til Kommissionen i 2019, herunder de ændringer, der blev anmeldt i 2020 19 .

Samlet set vurderes EGFL-behovet for 2021 (under hensyntagen til EGFL-bestemmelserne om finansiel disciplin) nu til 40 987,0 mio. EUR 20 , hvilket er en forhøjelse på 222,2 mio. EUR i forhold til BF 2021. Denne forhøjelse skyldes hovedsagelig yderligere behov for finansielle korrektioner til fordel for medlemsstaterne (+233,1 mio. EUR), mens ændringerne for markedsrelaterede
udgifter, der falder uden for de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik (+15,0 mio. EUR), og de direkte betalinger uden for rammerne af de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik (-29,7 mio. EUR) er forholdsvis små.

De formålsbestemte indtægter, der anslås at være til rådighed i 2021, forhøjes en smule fra 585,7 mio. EUR i BF 2021 til 619,0 mio. EUR (33,3 mio. EUR). I modsætning til tidligere år indeholder ÆS nr. 1/2021 ikke en forventet fremførsel af formålsbestemte indtægter fra 2020 til 2021, idet gennemførelsen i 2020 er på et højt niveau 21 . De uudnyttede bevillinger (478 mio. EUR) til reserven til kriser i landbrugssektoren i 2020, som ikke vil blive udnyttet, vil blive fremført til godtgørelse til landbrugere, der er underlagt finansiel disciplin i 2021.

Som følge af disse ajourføringer foreslår Kommissionen at opjustere udgiftsoverslagene for landbruget med 188,9 mio. EUR i forhold til BF 2021. Det vil kræve 40 368,0 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger, herunder reserven til kriser i landbrugssektoren, til at dække EGFL's behov i 2021. Dette samlede beløb svarer nøjagtigt til den EGFL-nettosaldo, der følger af FFR 2021-2027 i medfør af aftalen i Det Europæiske Råd, og tager hensyn til de ændrede overførsler mellem de to søjler, som er anmeldt af medlemsstaterne. Da behovene overstiger EGFL-nettosaldoen for 2021, skal de tilpasses via mekanismen for finansdisciplin, som har til formål at reducere de beløb, der er til rådighed for direkte betalinger, for at overholde EGFL-nettobalancen og oprette krisereserven 22 .

5.Uddelegeringspakken for de seks forvaltningsorganer

5.1    Forelæggelse for Forvaltningsorganudvalget

I de kommende dage og i overensstemmelse med proceduren i forordning nr. 58/2003 23 vil Kommissionen anmode Forvaltningsorganudvalget om at afgive udtalelse om udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om oprettelse af den nye generation af forvaltningsorganer. Samtidig vil Kommissionen fremsende alle uddelegeringsdokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet, herunder en orienterende note, hvori de vigtigste elementer i den påtænkte uddelegeringspakke fastlægges. Den pakke, der skal forelægges for Forvaltningsorganudvalget, vil blive ajourført for at afspejle størrelsen af finansieringsrammerne for de foreslåede udgiftsprogrammer i henhold til den politiske aftale i november 2020 mellem Europa-Parlamentet og Rådet om den næste FFR.

Det var ikke muligt at ajourføre de relevante data rettidigt til denne ændringsskrivelse. Derfor er alle tabellerne i dette afsnit — herunder organernes bemanding og den foreslåede modregning i Kommissionen — stadig baseret på finansieringsrammerne for de udgiftsprogrammer, der blev fastsat i Det Europæiske Råds aftale i juli 2020. I betragtning af den betydelige forhøjelse af budgettet for nogle af de programmer, der indgår i den politiske aftale indgået i november 2020, og som helt eller delvis er uddelegeret til forvaltningsorganer (Erasmus, Horisont Europa, EU4Health, Et Kreativt Europa, rettigheder og værdier), vil det uddelegerede budget og det foreslåede personale til de pågældende organer skulle øges tilsvarende. Det vil dog ikke påvirke den foreslåede fordeling af programmer mellem forvaltningsorganerne.

I den forbindelse agter Kommissionen at beholde det samme antal forvaltningsorganer. Kommissionen foreslår imidlertid at ændre organernes porteføljer for at skabe mere synergi og flere besparelser og undgå opsplitning af programmer eller delprogrammer mellem organerne. Som følge heraf foreslås det at overføre aktiviteterne i Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer (CHAFEA) i Luxembourg til de organer, der er baseret i Bruxelles, samtidig med at der oprettes et nyt organ i Bruxelles. Det foreslås ligeledes at tilpasse organernes navne til deres fremtidige porteføljer som følger:

¾Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd (ERCEA)

¾Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning (tidligere Forvaltningsorganet for Forskning)

¾Det Europæiske Forvaltningsorgan for Sundhed og Det Digitale Område (nyt organ)

¾Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø (tidligere Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk (INEA))

¾Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur (tidligere Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA))

¾Forvaltningsorganet for Det Europæiske Innovationsråd og SMV'er (tidligere Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder (EASME)).

Forudsat at Forvaltningsorganudvalget afgiver en positiv udtalelse, at hverken Europa-Parlamentet eller Rådet rejser indsigelser, og at retsgrundlaget for programmerne for 2021-2027 vedtages rettidigt af lovgivningsmyndigheden, agter Kommissionen at vedtage udkastet til forslaget så hurtigt som muligt, således at den nye generation af forvaltningsorganer kan gennemføre de nye EU-programmer.

5.2    Foreslået niveau for aktionsbevillinger i 2021-2027, som skal uddelegeres

Oversigtstabellen nedenfor indeholder for hvert enkelt organ en sammenligning af de samlede aktionsbevillinger, som forvaltes af organerne i den nuværende og fremtidige FFR, antallet af menneskelige ressourcer (omregnet til fuldtidsækvivalenter, FTÆ) og det tilsvarende tilskud til dækning af organernes driftsomkostninger.

5.3    Indvirkning på personaleressourcer og finansielle ressourcer i forvaltningsorganerne i 2021

Indvirkningen af de uddelegerede vedtagne bevillinger 24 på forvaltningsorganernes tilskudsposter og fuldtidsækvivalenterne i 2021 er sammenfattet i nedenstående tabel.

Det anslåede behov for personale i forvaltningsorganerne i 2021 stiger med 302 FTE (11,4 %) i forhold til budgettet for 2020. Det tilsvarende EU-bidrag stiger med 22,2 % i forhold til 2020.

5.4        Indvirkning med hensyn til personaleressourcer i Kommissionen

I henhold til forordning nr. 58/2003 skal enhver uddelegering af opgaver til et forvaltningsorgan være omkostningseffektiv og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. Som det fremgår af oversigtstabellen i afsnit 5.2 ovenfor, medfører dette en større arbejdsbyrde for forvaltningsorganerne i perioden 2021-2027, og der vil være behov for mere personale til at forvalte programmerne effektivt.

En del af den øgede arbejdsbyrde i forvaltningsorganerne vil bero på den nylige uddelegering af programmer og opgaver, som i øjeblikket gennemføres af Kommissionens tjenestegrene. Overførslen af disse gennemførelsesopgaver vil reducere de tilsvarende personaleressourcer i Kommissionen, eftersom de ikke længere vil blive udført i Kommissionen. En anden årsag til den øgede arbejdsbyrde i forvaltningsorganerne vil være øgede budgetter til allerede uddelegerede programmer og de nye programmer. I disse tilfælde har det ingen konsekvenser for arbejdsbyrden i Kommissionen, da opgaven enten allerede er blevet overført eller aldrig er blevet udført internt. I den foreliggende tilfælde foreslår Kommissionen at frigøre en række medarbejdere for at sikre overordnet budgetneutralitet.

Disse " frigjorte" stillinger blev tidligere overført til andre opgaver i overensstemmelse med artikel 13, stk. 6, litra c), i forordning (EF) nr. 58/2003. I betragtning af Kommissionens tilsagn om at sikre budgetneutralitet i de administrative udgifter vil Kommissionen som følge af uddelegeringen af yderligere opgaver i forbindelse med programforvaltning reducere sine personaleressourcer for at kompensere for de ekstra fuldtidsækvivalenter i forvaltningsorganerne. På samme måde reduceres udgifterne til de stillinger, der er "indefrosne" til udstationeringer i forvaltningsorganerne, tilsvarende.

Nedenstående tabel viser den måde, hvorpå Kommissionen foreslår at udligne de yderligere personaleressourcer i forvaltningsorganerne frem til 2027:

5.5        Tilpasninger i ÆS nr. 1/2021

Tilpasningerne i ÆS nr. 1/2021 afspejler ressourcemæssige konsekvenser af den påtænkte uddelegering i programmerne for 2021-2027, både for forvaltningsorganerne og for Kommissionen i 2021. For sidstnævnte består virkningen af en nettoreduktion af bevillingerne til lønninger under udgiftsområde 7 "Europæisk offentlig forvaltning" på 2,5 mio. EUR og en budgetneutral omfordeling af bevillingerne inden for de respektive finansieringsrammer for de pågældende uddelegerede programmer.

For så vidt angår kontoplanen, jf. nedenstående tabel, foreslås det at oprette nye budgetposter inden for hvert uddelegeret program med henblik på tilskud til de seks nye forvaltningsorganer ud over de budgetposter, der allerede er opført i budgetforslaget for 2021 for de nuværende organer. Opretholdelsen af denne parallelle struktur vil sikre en velordnet overgang fra de nuværende til de fremtidige forvaltningsorganer, uanset den præcise timing, som er tæt knyttet til den formelle vedtagelse af den flerårige finansielle ramme og de grundlæggende retsakter bag programmerne for 2021-2027.

De bevillinger, der svarer til de tilskud, der er afsat til hvert af de nye organer i 2021 i uddelegeringspakken, vil midlertidigt blive tildelt de tidligere tilskudsposter med en begrænsning til det bevillingsniveau, der er opført på 2020-budgettet, hvis det er lavere (forskellen tildeles den nye tilskudspost, hvor det er relevant).

Der er anvendt samme "parallelitet" med hensyn til stillingsfortegnelserne: For de seks nye forvaltningsorganer foreslås der seks nye ud over dem, der er medtaget i budgetforslaget for 2021 for de nuværende forvaltningsorganer. Der anvendes ingen reduktioner for 2021 i Kommissionens stillingsfortegnelser.

Tilskudsposterne og stillingsfortegnelserne for de nuværende forvaltningsorganer vil blive lagt sammen med de nye, enten i et ændringsbudget i 2021 eller inden for rammerne af budgetproceduren for 2022.

6.Decentrale organer

6.1    Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)

Lægemiddelindustrien er ved at udvikle et stort antal produkter som reaktion på covid-19-pandemien. Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) skal evaluere og godkende de lægemidler og vacciner, der er under udvikling, og som det foreslås at bringe ud på markedet. Dette skaber en midlertidig stigning i EMA's videnskabelige arbejde og dets arbejde i en koordinerende rolle. I 2021 er der derfor behov for en midlertidig forøgelse på 40 midlertidigt ansatte. De finansielle virkninger vil blive dækket af andre indtægter (gebyrer og afgifter) og vil ikke påvirke Unionens bidrag.

Efter vedtagelsen af efterårets sundhedspakke den 11. november 2020 foreslås det desuden at styrke EMA's rolle yderligere — også strukturelt. Dette initiativ har til formål at sikre, at den kritiske mangel på lægemidler og medicinsk udstyr i krisesituationer undgås i hele Unionen. Det ekstra personale vil også gøre det muligt for EMA at oprette en permanent taskforce, der skal rådgive om lægemidler i krisesituationer, og det vil give agenturet mulighed for at genanvende sundhedsdata til reguleringsformål inden for rammerne af det europæiske sundhedsdataområde. Styrkelsen af EMA's rolle vil kræve en forøgelse af Unionens bidrag med 28 mio. EUR og tildeling af 29 yderligere stillinger for 2021 (21 midlertidigt ansatte og 8 kontraktansatte).

6.2        Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)

Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) vurderer og informerer løbende med hensyn til aktuelle og nye trusler mod menneskers sundhed fra overførbare sygdomme og giver anbefalinger vedrørende beredskabet på EU-plan og nationalt plan. Den nuværende pandemisituation har vist, at et stærkt ECDC er et nøgleelement i den europæiske sundhedsunion. Ovennævnte efterårssundhedspakke indeholdt også et lovgivningsforslag, der har til formål at styrke agenturets rolle, og som gør det muligt for agenturet at øge sin støtte til medlemsstaterne i forbindelse med forberedelse og hurtige indgreb i en sundhedskrise. Forslaget har en finansiel virkning, som vil kræve en forhøjelse på 16 mio. EUR af Unionens bidrag og en styrkelse af personaleressourcerne for 2021 (18 midlertidigt ansatte og 13 kontraktansatte).

6.3    Det Europæiske Miljøagentur (EEA)

Efter Rådets og Parlamentets vedtagelse af klassificeringsforordningen 25 den 18. juni 2020 skal der tilføjes yderligere en midlertidigt ansat i forhold til den stillingsfortegnelse, der er meddelt i BF 2021.

Desuden er agenturet blevet tildelt yderligere opgaver inden for rammerne af det 8. miljøhandlingsprogram, hvilket kræver 9 midlertidigt ansatte og 6 kontraktansatte og en forhøjelse af EU's bidrag på 3,2 mio. EUR. Denne forhøjelse opvejes af en tilsvarende reduktion af LIFE-programmets budget.

6.4    Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA)

Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) har oplevet et kraftigt fald i gebyrindtægterne i 2020 i forbindelse med dets aktiviteter inden for biocidlovgivning. Det deraf følgende underskud skal udlignes ved en forhøjelse af EU-bidraget på 3,2 mio. EUR.

Desuden tildeles agenturet yderligere opgaver inden for området farlige kemikalier inden for rammerne af det 8. miljøhandlingsprogram, hvilket kræver 1 midlertidigt ansat og 1 kontraktansat og en forhøjelse af EU's bidrag på 0,3 mio. EUR. Denne forhøjelse opvejes af en tilsvarende reduktion af LIFE-programmets budget.

6.5    Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) tilpassede delingen af tilbagebetalingen af EBA's overskud for 2019, hvilket resulterede i en større andel for Unionen. De øgede formålsbestemte indtægter mindsker behovet for nye bevillinger i 2021 (-276 639 EUR).

6.6    Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO)

På grund af en strukturel mangel på udstationering af nationale eksperter fra medlemsstaterne måtte Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) udføre en del af sine missioner ved anvendelse af vikaransatte. Da disse ansatte imidlertid ikke kan forlænges permanent, har EASO meddelt Kommissionen sin hensigt om midlertidigt at erstatte 58 vikaransatte med kontraktansatte med en kontrakt på højst 1 år. Den foreslåede udskiftning af vikaransatte med kontraktansatte vil ikke have nogen indvirkning på de bevillinger, der er afsat til agenturet i BF 2021. EASO vil sammen med Kommissionen bruge året til at finde en strukturel løsning på den manglende udsendelse af nationale eksperter fra medlemsstaterne til EASO.

7.Tilpasninger af udgiftsområde 7, "Europæisk offentlig forvaltning"

7.1        Lønindeksregulering fra 1. juli 2020

I overensstemmelse med artikel 64 og 65 i personalevedtægten 26 ajourføres vederlag til tjenestemænd og øvrige ansatte ved Den Europæiske Union hvert år på baggrund af en rapport fra Kommissionen, der er baseret på statistiske oplysninger fra Eurostat i samråd med de nationale statistikkontorer i medlemsstaterne, og som afspejler situationen i medlemsstaterne pr. 1. juli.

Beregningen af ajourføringen er baseret på princippet om parallelitet mellem udviklingen i realindkomsten (renset for inflation) for EU-tjenestemænd og nationale tjenestemænd fra medlemsstaterne. Den afspejler den kombinerede virkning af to variable faktorer:

§den specifikke indikator, der afspejler de købekraftsændringer, der er sket i vederlaget til de offentligt ansatte i medlemsstaterne baseret på stikprøver foretaget i 11 medlemsstater, der tegner sig for mere end 75 % af Unionens BNP

§Det fælles indeks, der afspejler den årlige inflation i Bruxelles og Luxembourg, som fastlægges på grundlag af koefficienten for inflationen i de nationale forbrugerpriser som målt i Belgiens HICP 27 for Belgiens vedkommende og Luxembourgs CPI 28 for Luxembourgs vedkommende, i forhold til fordelingen af det EU-personale, der gør tjeneste i disse medlemsstater.

Disse to elementer multipliceres med henblik på at få reguleringssatsen.

Som fastsat i artikel 11 i bilag XI til personalevedtægten ("undtagelsesklausulen") er det kun en del af den specifikke indikator, der anvendes til at beregne værdien af ajourføringen, hvis der er et fald i Unionens reale BNP i indeværende år som skønnet af Kommissionen, og den specifikke indikator er positiv. I tilfælde af et fald i BNP på mere end 3 % fastsættes den specifikke indikator for regnskabsåret 2020 til 0 %. Resten af værdien af den specifikke indikator, der ikke blev anvendt på ajourføringen af lønninger og pensioner i 2020, danner grundlag for beregningen af en fremtidig ajourføring, når den kumulative stigning i Unionens reale BNP igen bliver positiv.

Ifølge Kommissionens seneste skøn forventes Unionens BNP at falde med -8,3 % i kalenderåret 2020, som følge af covid-19-krisen. Derfor udløses undtagelsesklausulen, og den specifikke indikator fastsættes til 0 %, hvilket betyder, at lønreguleringen pr. 1. juli 2020 udelukkende svarer til udviklingen i det fælles indeks i perioden juli 2019 til juli 2020.

Det fælles indeks er fastsat til 0,7 % af Eurostat i rapporten om den årlige ajourføring af lønninger og pensioner offentliggjort den 31. oktober 2020 i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag XI til personalevedtægten, mens den reviderede forventede lønreguleringssats pr. 1. juli 2020, som anvendes på budgettet for 2021 (virkning for hele året), var 0,9 %.

Bevillingerne under FFR-udgiftsområde 7 "Europæisk offentlig forvaltning" bør derfor reduceres med 22,0 mio. EUR i 2021, heraf 5,9 mio. EUR for Kommissionen, 4,4 mio. EUR for pensioner til alle institutioner og 4,8 mio. EUR for alle andre institutioner. Den resterende reduktion på 7,0 mio. EUR vedrører Europaskolerne, for hvilke budgetanmodningen i BF 2021 svarer til en lønajourføringssats på 3,1 %, dvs. den oprindelige forventede sats, som Kommissionen anvendte i foråret 2020 29 .

7.2        Styrkelse af Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har anmodet om en samlet forhøjelse på 4,6 mio. EUR til:

§de resterende udgifter til opførelse af bygninger, som forventes at udgøre 2,1 mio. EUR i 2021 (arbejder, udgifter til undersøgelser, indledende indretningsarbejder og indkøb af materialer, der er nødvendige for ibrugtagning, og alle dertilhørende udgifter), samt udgifter til indretningsarbejder og andre dertilhørende udgifter, og navnlig udgifter til honorarer til arkitekter og ingeniører i henhold til Europa-Parlamentets overslag

§forhøjelsen af reserven til uforudsete udgifter med et beløb på 2,6 mio. EUR til dækning af yderligere udgifter som følge af budgetbeslutninger truffet i løbet af regnskabsåret, herunder dem, der er forbundet med den igangværende covid-19-krise.

7.3        Styrkelse af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten).

7.3.1    Yderligere ressourcer til den europæiske fredsfacilitet

Med forslaget om den europæiske fredsfacilitet, en fond uden for budgettet på 5,7 mia. EUR i den næste FFR, pålægges EU-Udenrigstjenesten ansvaret for en række nye funktioner. Visse elementer af de bistandsforanstaltninger, der skal finansieres under den europæiske fredsfacilitet, vil navnlig skulle forberedes, gennemføres som pilotprojekter og følges op af EU-udenrigstjenesten, herunder de politiske, operationelle og finansielle aspekter i idéoplæg, forslag til bistandsforanstaltninger, aftaler med modtagere og anden efterfølgende opfølgning.

Foranstaltningerne kan omfatte finansiel støtte til en tredjepart, levering af militært udstyr og infrastruktur eller integrerede pakker, herunder levering af militært udstyr og infrastruktur kombineret med militær uddannelse gennem en EU-uddannelsesmission samt opfølgning med afbødnings- og kontrolforanstaltninger.

EU-Udenrigstjenestens forslag til foranstaltninger bør følge en metode til analyse af risici og sikkerhedsforanstaltninger, der omfatter en konfliktfølsomheds- og kontekstanalyse, risiko- og konsekvensanalyser, mulige afhjælpende foranstaltninger samt ordninger for overvågning og evaluering i det omfang, det er nødvendigt for at sikre overholdelse af EU's principper og lovgivning samt folkeretten, navnlig menneskerettighedslovgivningen og den humanitære folkeret.

Når en bistandsforanstaltning omfatter levering af udstyr og/eller infrastruktur, skal idéoplægget i løbet af beslutningsprocessen omsættes til detaljerede lister og tekniske specifikationer for militært udstyr og/eller infrastruktur med overslag over omkostningerne.

EU-Udenrigstjenesten vil endvidere blive opfordret til at samarbejde med den europæiske fredsfacilitets administratorer om finansielle spørgsmål. Udenrigstjenesten bør også deltage i enhver nødvendig politisk og teknisk aftale med modtageren (et partnerland eller en international eller regional organisation), i koordinering med udførselsstaten (krav om overensstemmelse med hensyn til licenskrav) og, efter leveringen, i opfølgende opgørelse, besøg på stedet og fysisk inspektion af militært udstyr og infrastruktur i et militært miljø.

EU-Udenrigstjenesten anslår sine behov til 16 FTÆ (1 AD 13-tjenestemand (kontorchef), 1 AD 11, 2 AD 10 og 1 AD 7 + 5 kontraktansatte + 6 udsendte nationale eksperter) med henblik på at udføre disse nye opgaver, som lovgiveren har overdraget til tjenesten. Den indledende udgift 2021-budgettet udgør 1 362 500 EUR.

7.3.1    Yderligere ressourcer til de konsulære tjenester

Covid-19-pandemien udløste en global konsulær nødsituation på grund af de meget alvorlige transportbegrænsninger, som skabte et behov for hurtigst mulig hjemtransport af over en halv million EU-borgere, der var strandet i tredjelande mellem marts og juni 2020. Til trods for at EU's beføjelser er begrænsede til støtte til koordinering af konsulær bistand, henvendte medlemsstater, borgere og partnere sig til EU-institutionerne med anmodning om deres aktive deltagelse for at tackle denne nødsituation.

På baggrund af denne meget vellykkede og omfattende EU-hjemtransportaktion i en situation, hvor mange medlemsstater har reduceret deres konsulære repræsentationer, er EU's rolle åbent blevet anerkendt og hilst velkommen af medlemsstaterne. Mindre medlemsstater har næsten udelukkende støttet sig til EU's koordinering, mens større medlemsstater er ved at indse, at det også bliver mere og mere nødvendigt for dem, at EU spiller en rolle. Dette har i realiteten ført til overførsel af yderligere ansvarsområder til EU's delegationer på det konsulære område.

For at leve op til medlemsstaternes klare forventninger om, at EU-Udenrigstjenesten spiller en større rolle i koordineringen af konsulær bistand, og for at styrke EU's rolle og image i tredjelande, ønsker EU-Udenrigstjenesten at styrke sin afdeling for konsulære anliggender.

Dette vil gøre det muligt for EU-Udenrigstjenesten hurtigt at engagere sig i en proces til vurdering af de indhøstede erfaringer, der skal give en grundig analyse af den konsulære krise med specifikke detaljer om hver af dens faser, de mekanismer, der blev anvendt for at lette hjemtransporterne, en oversigt over den bedste praksis, der observeres på stedet, og en oversigt over de vigtigste udfordringer og muligheder.

Hertil kommer, at dette vil bane vejen for en gennemgang af de retlige rammer og EU's institutionelle rammer for så vidt angår den konsulære krisestyringskapacitet.

Den anmodede forstærkning på 1 AD 11, 1 AD 7 tjenestemand og 1 kontraktansat kræver en indledende forhøjelse af EU-Udenrigstjenestens budget på 303 800 EUR.

7.4    Overførsel af visse ansatte i EU-delegationerne fra Kommissionen til EU-Udenrigstjenesten

Ifølge serviceleveranceaftalen (SLA) mellem Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) fra december 2010 er Kommissionen fortsat med at finansiere en del af personalet i de administrative afdelinger af EU-delegationerne, der forvaltes af EU-Udenrigstjenesten, som et bidrag til de fælles administrative opgaver. De berørte medarbejdere omfatter hovedsagelig lokalt ansatte (LA), men også et begrænset antal kontraktansatte (KA), der hovedsagelig har ansvaret for IT-support (såkaldte regionale IT-medarbejdere eller "RITO").

Som følge heraf hører Kommissionens personale, der arbejder i de administrative afdelinger i EU-delegationerne, formelt til hver af de bidragende generaldirektorater (DEVCO, NEAR og FPI). Denne situation har ført til ineffektivitet, herunder dobbeltarbejde på forskellige niveauer for disse kommissionstjenestegrene (multiplikation af forvaltningsakter) uden at skabe nogen merværdi, og den har skabt parallelle administrative og finansielle kredsløb.

Kommissionen foreslår i samråd med EU-Udenrigstjenesten at overføre Kommissionens personale i de administrative afdelinger af Unionens delegationer til EU-Udenrigstjenesten for derved at forenkle og strømline delegationernes administrative og finansielle kredsløb og muliggøre en mere effektiv forvaltning af det pågældende personale.

De fleste af de kontraktansatte, der skal overføres (18 ud af 19), er IT-medarbejdere, der udfører meget specialiserede IT-aktiviteter i EU-delegationerne under EU-Udenrigstjenestens ansvar. De befinder sig i 12 regionale centre. Hvis de samles under ét ansvarsområde, vil det forenkle forvaltningen af denne gruppe. Der forventes mange fordele, forenklinger og effektivitetsgevinster både for de lokale IT-medarbejderes og for administrationen med hensyn til organisering af de regionale centre, kontraktforvaltning, mobilitetsordninger, bedømmelse og forfremmelse samt forvaltning af udgifter til tjenesterejser.

Med hensyn til lokalt ansatte vil overførslen til EU-Udenrigstjenesten sikre en bedre sammenhæng og konsekvens i anvendelsen af EU-Udenrigstjenestens personalepolitik. Kommissionen har delegeret sine beføjelser til EU-Udenrigstjenesten på visse områder af forvaltningen af lokalt ansatte, men beslutninger om særlige spørgsmål såsom godkendelse af stillinger, årlig evaluering, forfremmelser, tilladelse til eksterne aktiviteter og opsigelse varetages fortsat af Kommissionen. Med overførslen vil EU-Udenrigstjenesten få større autonomi med hensyn til at forvalte disse stillinger, herunder offentliggørelse, udvælgelse og rekruttering samt lukning eller flytning af disse stillinger. Klageprocedurerne i forbindelse med evaluering og forfremmelse af lokalt ansat administrativt personale vil også blive forbedret.

Den foreslåede overførsel vil gøre det muligt for EU-Udenrigstjenesten at opnå yderligere ledelsesmæssig autonomi i forvaltningen af et personale på i alt 546 fuldtidsækvivalenter (FTÆ), der består af 527 lokalt ansatte og 19 kontraktansatte, der tilknyttes de administrative afdelinger i EU-delegationerne.

Med hensyn til bevillinger foreslås det at overføre 18,1 mio. EUR årligt fra de eksterne instrumenter NDICI og IPA III (under udgiftsområde 6, henholdsvis 16,0 mio. EUR og 2,1 mio. EUR) til sektionen om EU-Udenrigstjenesten (under udgiftsområde 7). For at sikre, at denne overførsel generelt er budgetneutral, foreslås det, at de respektive finansieringsrammer for de to pågældende instrumenter reduceres tilsvarende. Som følge heraf vil den forhøjede forpligtelsesmargen under udgiftsområde 6 blive opvejet af en tilsvarende reduktion af forpligtelsesmargenen under udgiftsområde 7 30 .

7.5    Overførsel af centralbiblioteket fra Kommissionen til Publikationskontoret

Som led i gennemgangen af synergier og effektivitet har Kommissionen besluttet at overdrage forvaltningen af Kommissionens centralbibliotek til Publikationskontoret (OP) fra januar 2021 med en samlet indvirkning på niveauet af bevillinger, der begrænser sig til 7 888 EUR for 2021. Denne overførsel omfatter også overførsel af personale og IT-ressourcer.

Det moderniseringsprogram for biblioteket, der er gennemført i de senere år (ca. 80 % af indkøbene er i elektronisk form), forventes at tage yderligere fart med overførslen og skabe yderligere synergier og komplementaritet med publikationskontorets eksisterende aktiviteter inden for samme område for publikationer og informationsstyring.

7.6    Overførsel af 2 stillinger i stillingsfortegnelsen fra Europa-Parlamentet til Kommissionen

I overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale om CERT-EU (IT-Beredskabsenheden) 31 overføres to stillinger i stillingsfortegnelsen fra Europa-Parlamentet til Kommissionen med henblik på at støtte CERT-EU's operationer.

Denne foranstaltning medfører en reduktion med 2 stillinger (AD 5) fra Parlamentets stillingsfortegnelse og overførsel af dem til Kommissionens stillingsfortegnelse sammen med de tilsvarende bevillinger (med en nettovirkning på 39 000 EUR).

7.7    Bidrag fra EU-Udenrigstjenesten til basistjenester ydet af PMO

Fra 2021 vil omkostningerne til basistjenester (herunder beregning og udbetaling af løn og pension, fastsættelse af individuelle rettigheder og udgifter til tjenesterejser, godtgørelse af eksperters udgifter osv.) ikke længere blive opkrævet af Lønkontoret (PMO) hos de øvrige institutioner. Der er blevet anmodet om de pågældende midler i Kommissionens budgetsektion, og de øvrige institutioners budgetanmodning er blevet reduceret tilsvarende.

Indtil undertegnelsen af en ny serviceleveranceaftale mellem PMO og EU-Udenrigstjenesten har EU-Udenrigstjenesten imidlertid ikke reduceret det pågældende beløb i sin budgetanmodning for 2021. For at undgå dobbelt budgettering er en reduktion på 1,2 mio. EUR derfor indarbejdet i sektionen om Kommissionen.

7.8    Covid-19-pandemiens indvirkning på Europaskolernes budget

Covid-19-pandemien gør det nødvendigt for Europaskolerne at forberede sig på yderligere perioder med fjernundervisning i 2021 og at købe det nødvendige materiale. Desuden kan det blive nødvendigt at ansætte flere lærere afhængigt af udviklingen i situationen i bestemte klasser og for lærere. De yderligere budgetmæssige behov er blevet anslået indtil udgangen af skoleåret 2020/2021, dvs. de dækker de første otte måneder af 2021.

Budgetanmodningen fra Kontoret for Europaskolernes generalsekretær er samtidig blevet revideret i nedadgående retning for at tage hensyn til, at de bevillinger, der oprindeligt skulle dække afholdelse af møder og tjenesterejser, der tilrettelægges til fordel for europaskolesystemet som helhed, ikke er nødvendige.

På grundlag af ovenstående anmodes der om 4 898 380 EUR i yderligere bevillinger til Europaskolerne.

7.9    Virkningen af flytningen af ombudsmandens Bruxelleskontor

Den Europæiske Ombudsmand har anmodet om yderligere bevillinger til finansiering af udgifter i forbindelse med flytningen af Ombudsmandens kontor i Bruxelles. De oplysninger, der førte til denne anmodning, forelå ikke på det tidspunkt, hvor overslagene for 2021-budgettet blev forelagt i marts 2020.

På grundlag af de oplysninger, der har været tilgængelige siden begyndelsen af september, beløber de øgede behov i Ombudsmandens budget sig til 416 000 EUR.

8.Andre tilpasninger

8.1    Målrettede styrkelser

8.1.1    Støtte til det tyrkisk-cypriotiske samfund

Unionen er fortsat fast besluttet på at nå frem til en løsning på Cypernspørgsmålet og på at hjælpe det tyrkisk-cypriotiske samfund. På baggrund af de øgede regionale spændinger er det nødvendigt med en forhøjelse af budgettet på 6 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger i forhold til det niveau, der er foreslået i budgetforslaget for 2021.

Der er behov for EU-støtte til en løsning inden for rammerne af De Forenede Nationers velkendte parametre for en føderation bestående af to zoner og to samfund, hvilket i endnu højere grad er tilfældet efter valget af den tyrkisk-cypriotiske leder, der beklageligvis støtter en tostatsløsning. Det er derfor afgørende, at EU fortsat sikrer et tilstrækkeligt finansieringsniveau for støtteprogrammet for at fortsætte indsatsen til støtte for den socioøkonomiske udvikling i det tyrkisk-cypriotiske samfund og for at samle de to samfund om konkrete samarbejdsinitiativer.

8.1.2    Social dialog

Arbejdsmarkedets parter spiller en central rolle i udformningen og gennemførelsen af de foranstaltninger, der indføres på medlemsstatsniveau for at afbøde covid-19-pandemiens konsekvenser for arbejdstagere og virksomheder. Pandemiens socioøkonomiske konsekvenser for arbejdsgivere og arbejdstagere har imidlertid haft betydelige følgevirkninger for de nationale arbejdsmarkedsorganisationer.

Det er derfor nødvendigt at yde yderligere støtte til europæiske og nationale tværfaglige og sektorspecifikke arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger, navnlig dem, der er hårdest ramt af covid-19-krisen, og som befinder sig i den mest sårbare situation med henblik på at sikre deres aktiviteter. Det er samtidig nødvendigt for at kunne håndtere covid-19-krisens beskæftigelsesmæssige og sociale virkninger og styrke modstandsdygtigheden hos arbejdstagere og arbejdsgiverorganisationer i forbindelse med covid-19.

Som følge heraf tilføjes 5 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger (og 4,4 mio. EUR i betalingsbevillinger) til budgetpost 07 20 04 06 "Særlige kompetencer inden for det socialpolitiske område, herunder den sociale dialog".

8.2    Tilpasning af kontoplanen

Ud over de ændringer af kontoplanen, der er beskrevet i de tidligere afsnit, indeholder ÆS nr. 1/2021 også følgende tilpasninger.

8.2.1    Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde

BF 2021 indeholdt en budgetkonto i det geografiske program for naboskabet, der omfattede "Afrika syd for Sahara", "Asien og Stillehavet" og "Nord-, Syd- og Mellemamerika og Vestindien". En enkelt budgetkonto blev også medtaget for de tematiske budgetposter vedrørende "globale udfordringer" og "menneskerettigheder og demokrati". Det foreslås at opdele hver af disse poster yderligere for at øge synligheden af de udgiftsmidler, der er tildelt hver af de pågældende subregioner eller komponenter.

Nedenstående tabel viser ændringerne i forhold til BF 2021 for dette instrument:

8.2.2    Programmet for det indre marked

I lyset af den seneste aftale mellem Europa-Parlamentet og Rådet om målene for programmet for det indre marked foreslås det at oprette en ny specifik budgetkonto for "Markedsovervågning" inden for rammerne af artikel 03 02 01 Et mere effektivt indre marked.

8.2.3    Det socialpolitiske område (herunder den sociale dialog)

Det foreslås at opdele budgetposten (og de dertil knyttede bevillinger), der dækker udgifterne i forbindelse med social- og arbejdsmarkedspolitikken (herunder dialogen mellem arbejdsmarkedets parter), for at oprette en ny, der udelukkende vedrører undersøgelser eller tilskud til forskningsinstitutioner.

Nedenstående tabel viser ændringerne i forhold til BF 2021 for dette instrument:

8.2.4    Udbygning af fællesforetagendet for europæisk højtydende databehandling (EuroHPC)

I september vedtog Kommissionen et forslag til Rådets forordning om oprettelse af et fællesforetagende for europæisk højtydende databehandling 32 inden for rammerne af den næste FFR på grundlag af det eksisterende EuroHPC, som blev oprettet i oktober 2018.

På baggrund af denne beslutning er de tilsvarende budgetposter medtaget i ÆS nr. 1/2021 for bidragene fra Horisont Europa, programmet for et digitalt Europa og Connecting Europe-faciliteten (CEF). På nuværende tidspunkt er der ikke afsat bevillinger til disse nye budgetposter, da det nøjagtige bidrag fra de tre programmer endnu ikke er blevet fastlagt i forbindelse med den strategiske planlægning og programmering.

8.2.5    Oprettelse af nye budgetposter for de to rådgivende organer

I foråret 2020 nåede de to rådgivende organer, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Det Europæiske Regionsudvalg, til enighed om at fastsætte et mål for reduktion af CO2-emissioner og en tilhørende tidsplan. Blandt andre anbefalinger vedrørende gennemførelsen af dette mål har udvalgene anmodet om, at der i deres respektive sektioner oprettes en ny budgetpost for CO2-kompensationen uden bevillinger som en forberedende foranstaltning.

På grund af tidspunktet for den politiske beslutning om indførelse af en CO2-emissionsordning kunne udvalgene ikke anmode om de nye budgetposter (uden bevillinger) for CO2-kompensation i BF 2021.

8.2.6    Sletning af budgetposterne i sektionen om Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

ÆS nr. 1/2021 omfatter sletning af tre poster i afsnit 3 under sektionen for Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

8.3    Tekniske ajourføringer

8.3.1    Ændring af stillingsfortegnelserne i overensstemmelse med finansforordningens artikel 53, stk. 1

I løbet af 2020 har Det Europæiske Regionsudvalg og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) ændret deres respektive stillingsfortegnelser i overensstemmelse med finansforordningens artikel 53, stk. 1.

For så vidt angår Regionsudvalget drejede foranstaltningen sig om omnormeringen af en fast AD 9-stilling til en midlertidig AD 9-stilling og af 1 AST 4-stilling til en AST/SC 5-stilling, mens foranstaltningen for den for Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse drejede sig om omnormeringen af en AST 1-stilling til en AST/SC 2-stilling i stillingsfortegnelsen for Det Europæiske Databeskyttelsesråd.

Hver af disse omnormeringer kræver en ændring af de pågældende stillingsfortegnelser for 2021. For udvalget medfører det også en begrænset reduktion af bevillingerne (-2 705 EUR).

8.3.1    Ændring af teksten i visse budgetanmærkninger

Ud over de tilpasninger, der er knyttet til NGEU-bidraget (se afsnit 2.5 ovenfor), omfatter ÆS 1/2021 også tekniske ændringer af visse budgetanmærkninger, som fremgår af budgetbilaget.

9.Sammenfattende oversigt opdelt på udgiftsområderne i FFR

(1)      EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.

(2)    COM(2020) 300 final af 27.7.2020.

(3)      EUCO 10/20 af 21.7.2020.

(4)      Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer (EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1).

(5)      Der er blevet foretaget en fornyet vurdering af det nødvendige bevillingsniveau til poster vedrørende administrativ støtte, og dette indgår derfor ikke systematisk i de forholdsmæssige tilpasninger.

(6)      Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/872 af 24. juni 2020 om ændring af forordning (EU) nr. 1305/2013 for så vidt angår en særlig foranstaltning med henblik på at yde ekstraordinær, midlertidig støtte fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) som reaktion på covid-19-udbruddet.

(7)      Reduktionerne i forpligtelsesbevillingerne udlignes inden for rammerne af programmerne IPA og NDICI (den geografiske søjle).

(8)      Forhøjelsen af forpligtelsesbevillingerne opvejes af en tilsvarende reduktion i tilførslen til EFSD+ i 2021, hvilket opvejes af en forhøjelse af tilførslerne til EFSD+ i 2022-2027.

(9)    COM(2020) 423 final af 3.6.2020.

(10)      En budgetpost under afsnit 30 "Reserver" og en budgetpost under afsnit 17 "Udgifter, der ligger uden for de årlige lofter, der er fastsat i den flerårige finansielle ramme", baseret på den model, der allerede er anvendt for EGF.

(11)      COM(2020) 456 final af 27.5.2020.

(12)    COM(2020) 446 final, 28.5.2020.

(13)      COM(2020) 451 final af 28.5.2020.

(14)      Vedtaget af Europa-Parlamentet den 17. september 2020, men afventer offentliggørelse i EU-Tidende (fremsat som forslag til ændringsbudget nr. 8/2020 af Kommissionen den 28. august 2020).

(15)      Vedtaget af Europa-Parlamentet den 17. april 2020 (EUT L 126 af 21.4.2020).

(16)      COM(2018) 614 final af 7.9.2018.

(17)      JOIN(2020) 11 final af 8.4.2020.

(18)      I overensstemmelse med artikel 7 i EIF's vedtægter svarer dette beløb til 20 % af den nominelle værdi, der skal indbetales ved tegningen (ud over købsbetalingen for overkursen ved emission). De resterende 80 % repræsenterer en begrænset eventualforpligtelse for Unionen, der er forbundet med muligheden for, at der kan kræves yderligere betaling af tegnet, men ikke indbetalt kapital.

(19)      Det nøjagtige tal for EGFL-nettosaldoen er på 40 367,954 mio. EUR. De yderligere overførsler blev anmeldt af de berørte medlemsstater i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, artikel 11, stk. 6 og artikel 14, stk. 1 og 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013 med et beløb på 1 157,704 mio. EUR fra EGFL til ELFUL og 600,658 mio. EUR fra ELFUL til EGFL. Den deraf følgende nettooverførsel fra EGFL til ELFUL, dvs. 557,046 mio. EUR, trækkes fra EGFL-underloftet for 2021 på 40 925 mio. EUR i den nye flerårige finansielle ramme for 2021-2027 og lægges til de respektive nationale rammebeløb for ELFUL i 2021. Samlet set er disse overførsler mellem de to søjler i den fælles landbrugspolitik budgetneutrale for så vidt angår loftet for udgiftsområde 3.

(20)      Beløbet til dette behov udgør 40 368,0 mio. EUR i nye bevillinger plus 619,0 mio. EUR i formålsbestemte indtægter.

(21)      Dette overslag er baseret på anmeldelser af faktiske udgifter modtaget fra medlemsstaterne for perioden 1.9.2020-15.10.2020. Mindre korrektioner i forbindelse med disse anmeldelser og udgifter under direkte forvaltning kan foretages indtil årets udgang.

(22)      Tilpasningssatsen for direkte betalinger i forbindelse med mekanismen for finansiel disciplin i kalenderåret 2020 er i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/862 af 19. juni 2020 fastsat til 2,140411 % på grundlag af BF 2021. Kommissionen vil ajourføre denne sats i overensstemmelse hermed under hensyntagen til de ændringer, der foreslås i denne ændringsskrivelse, hvilket fører til en noget højere sats på 2,906192 %.

(23)      Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer (EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1).

(24)      Denne tabel indeholder ikke bevillinger/personale vedrørende JRC's søjle III, innovationsfonden og fonden for vedvarende energi. Den indeholder antallet af ansatte og bevillinger i forbindelse med gennemførelsen af forskningsprogrammet for kul og stål.

(25)      Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088.

(26)      Forordning nr. 31 (EØF), 11 (EURATOM), om vedtægten for tjenestemænd og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Det europæiske økonomiske Fællesskab og Det europæiske Atomenergifællesskab (EFT P 045 af 14.6.1962, s. 1385).

(27)      Harmoniseret forbrugerprisindeks.

(28)      Forbrugerprisindeks.

(29)      Denne sats var baseret på efterårets prognose fra 2019 og blev anvendt i de indledende interne forberedelser af Kommissionens budgetoverslag. Den blev ajourført i foråret 2020 i det endelige BF 2021 for alle institutioner med undtagelse af Europaskolerne.

(30)

     Overførslen omfatter også de fælles udgifter (i forbindelse med bygningerne og de dermed forbundne infrastrukturomkostninger) til 177 lokalt ansatte, for hvilke lønninger og fælles udgifter tidligere blev betalt af Den Europæiske Udviklingsfond (EUF). Fra 2021 vil EUF blive en del af NDICI, og et årligt beløb på 5,6 mio. EUR vil derfor også blive overført til EU-Udenrigstjenesten til de fælles udgifter med hensyn til disse ansatte. Denne årlige overførsel vil imidlertid ikke påvirke niveauet for de "nye" bevillinger inden for rammerne af NDICI, da de ville være blevet dækket af EUF's resterende formålsbestemte indtægter til Unionens budget.

(31)      EUT C 12 af 13.1.2018, s. 1, bilag II.

(32)    COM(2020) 569 final af 18.9.2020.