EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 19.11.2019

COM(2019) 607 final

BILAG

til Forslag til Rådets afgørelse

om den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Energifællesskabets ministerråd og Energifællesskabets permanente gruppe på højt plan (den 12. og 13. december 2019 i Chisinau)

BILAG 1

Ministerrådet

1.AFGØRELSE OM VEDTAGELSE AF ENERGIFÆLLESSKABETS BUDGET OG FINANSIERINGSBIDRAG FOR PERIODEN 2020-2021:

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne, er at godkende afgørelsen om vedtagelsen af Energifællesskabets budget og finansieringsbidrag for perioden 2020-2021 i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse af 6. november 2019 om Kommissionens forslag til Energifællesskabets ministerråd om Energifællesskabets budget for perioden 2020-2021, C(2019) 7828 final, og det udkast til ministerrådets procedureafgørelse, der er vedlagt som addendum til dette bilag.

2.AFGØRELSER I MEDFØR AF ARTIKEL 91, STK. 1, I ECT, SOM FASTSLÅR EN OVERTRÆDELSE AF ECT I SAG ECS-10/17 (SERBIEN), ECS-13/17 (SERBIEN) OG ECS 6/18 (KOSOVO*):

(a)Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne, er at godkende forslagene til afgørelser i medfør af artikel 91, stk. 1, i ECT, som fastslår en overtrædelse af ECT i sag ECS-10/17 (Serbien), på betingelse af at obiter dictummet i punkt 71 i den begrundede anmodning fjernes, sag ECS-13/17 (Serbien) og sag ECS-6/18 (Kosovo*).

3.AFGØRELSER I MEDFØR AF TRAKTATENS ARTIKEL 92, STK. 1, OM PÅLÆGGELSE AF FORANSTALTNINGER OG UDVIDELSE AF PÅLAGTE FORANSTALTNINGER I SAG ECS-8/11 (BOSNIEN-HERCEGOVINA), SAG ECS-2/13 (BOSNIEN-HERCEGOVINA) OG SAG ECS-6/16 (BOSNIEN-HERCEGOVINA) SAG ECS-3/08 (SERBIEN) OG SAG ECS-9/13 (SERBIEN):

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne, er at godkende forslagene til afgørelser i medfør af artikel 92, stk. 1, i ECT i sag ECS-8/11 (Bosnien-Hercegovina), sag ECS-2/13 (Bosnien-Hercegovina), sag ECS-6/16 (Bosnien-Hercegovina), sag ECS-3/08 (Serbien) og sag ECS-9/13 (Serbien).

ADDENDUM TIL BILAG 1

PROCEDUREAFGØRELSE FRA

ENERGIFÆLLESSKABETS MINISTERRÅD

2019/PA/01/MC-EnC om vedtagelse af Energifællesskabets budget for perioden 2020-2021 og om parternes bidrag til budgettet

MINISTERRÅDET FOR ENERGIFÆLLESSKABET HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Energifællesskabet, særlig artikel 73, 74, 86 og 88,

under henvisning til Kommissionens afgørelse ……………………… om Kommissionens forslag til Energifællesskabets ministerråd om Energifællesskabets budget for perioden 2020-2021,

under henvisning til artikel 24 og 25 i Energifællesskabets procedurer for opstilling og gennemførelse af budgettet og for revision og kontrol,

ud fra den betragtning, at ministerrådet hvert andet år vedtager et budget, som dækker Energifællesskabets udgifter til driften af dets institutioner,

ud fra den betragtning, at hver part bidrager til Energifællesskabets budget som anført i bilag IV til traktaten om oprettelse af Energifællesskabet —

BESTEMT FØLGENDE:

Artikel 1

Hermed vedtages Energifællesskabets budget for perioden 2020-2021, der er vedlagt som bilag til denne procedureafgørelse.

Artikel 2

Parternes bidrag til Energifællesskabets budget er anført i bilaget til denne procedureafgørelse og har virkning fra den 1. januar 2020.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til alle parter og institutioner, der er omfattet af traktaten om oprettelse af Energifællesskabet.

Artikel 4

Direktøren for Energifællesskabets sekretariat gør denne procedureafgørelse og bilagene tilgængelig for alle parter og institutioner, der er omfattet af traktaten om oprettelse af Energifællesskabet, senest syv dage efter dens vedtagelse.

Vedtaget i Chisinau den 13. december 2019.

På ministerrådets vegne

………………..

Formandskabet

Bilag

til Kommissionens afgørelse om Kommissionens forslag til Energifællesskabets ministerråd om Energifællesskabets budget for perioden 2018-2019

Begrundelse for Energifællesskabets budget 2020-2021

1.Baggrund for forslaget

1.1.Traktatgrundlag

I henhold til artikel 73 og 74 i traktaten om oprettelse af Energifællesskabet (i det følgende benævnt "traktaten") vedtager ministerrådet enstemmigt på forslag fra Europa-Kommissionen hvert andet år en procedureafgørelse om budgettet for Energifællesskabet. Budgettet dækker også Energifællesskabets udgifter til driften af dets institutioner. 

Budgetforslaget og begrundelsen er udarbejdet af direktøren, jf. artikel 30 i Energifællesskabets procedurer for opstilling og gennemførelse af budgettet og for revision og kontrol (i det følgende benævnt "budgetprocedurerne").

1.2.Bestemmelser om Energifællesskabets budget for perioden 2020-2021

De vejledende principper og bestemmelser om opstillingen af budgettet (dvs. indhold og struktur) er fastsat i Energifællesskabets Budgetprocedurer (som ændret i 2014).

For første gang anvendes der på processen et supplerende princip relateret til indførelsen af principperne for aktivitetsbaseret budgetlægning for Energifællesskabets fremtidige rapporteringsordning.

2.Udkast til arbejdsprogram for perioden 2020-2021

Energifællesskabets og dets institutioners, herunder sekretariatets, prioriteter vil være fast forankret i de hovedmålsætninger, der er fastsat i traktaten, men afspejler også behovet for at imødekomme de nye udfordringer, der ligger forude:

3.Udbrede reglerne og principperne for EU's indre energimarked til landene i Sydøsteuropa, Sortehavsregionen og hinsides på baggrund af en retlig bindende aftale.

4.Skabe stabile regulerings- og markedsmæssige rammer, der kan tiltrække investeringer i elproduktion og transmissionsnet.

5.Etablere et integreret energimarked, som muliggør grænseoverskridende handel med energi og integration med EU-markedet.

6.Forbedre forsyningssikkerheden med henblik på at sikre stabile og fortsatte energiforsyninger, som er en væsentlig faktor for økonomisk og social stabilitet.

7.Forbedre miljøsituationen i tilknytning til energiforsyningen i regionen og fremme anvendelsen af vedvarende energikilder og energieffektivitet.

Sekretariatet vil fortsat støtte de kontraherende parter i gennemførelsen af fællesskabsretten. På de områder, hvor der ikke sker fremskridt, vil sekretariatets eksperter blive mere og mere involveret i de enkelte sager og yde målrettet støtte, enten i form af landespecifikke gennemførelsesmissioner eller i form af forvaltning af eksterne konsulentydelser. Traktatens håndhævelsesmekanisme, som understøttes af mægling og tvistbilæggelse, vil fortsat tjene som et vigtigt redskab til støtte for gennemførelsen af traktaten i tilfælde, hvor andre typer støtte ikke har været tilstrækkelig (f.eks. udarbejdelse af udkast, videndeling, kapacitetsopbygning).

Samtidig skal forordningen om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (REMIT) samt netreglerne og retningslinjerne for gas, som for nylig er vedtaget af Energifællesskabets beslutningstagende organer, gennemføres. Yderligere opgaver vedrørende infrastruktur (projekter af interesse for Energifællesskabet/projekter af fælles interesse), som der skal rapporteres om i henhold til gældende lovgivning, er fortsat på sekretariatets dagsorden.

De generelle politiske retningslinjer om 2030-målene for Energifællesskabets kontraherende parter, som blev vedtaget i december 2018, centrerer Energifællesskabets fremtidige arbejde på området for dekarbonisering. På mødet i december erklærede ministerrådet, at det vil fremme indarbejdningen af pakken om ren energi. De første dele af denne pakke, som muligvis kan indarbejdes i fællesskabsretten allerede i 2019, er omarbejdningen af direktivet om fremme af vedvarende energi, det ændrede direktiv om energieffektivitet, det ændrede direktiv om bygningers energimæssige ydeevne og forordningen om forvaltning. Dette vil resultere i yderligere opgaver og forpligtelser for de kontraherende parter og kræve en fornyet indsats fra sekretariatet. Især vil forpligtelsen om udarbejdelsen og vedtagelsen af de nationale energi- og klimaplaner være en udfordring.

Derudover vil fællesskabsretten om gasforsyningssikkerhed samt eksisterende og kommende netregler medføre en række nye opgaver for sekretariatet og Energifællesskabets reguleringsudvalg.

Desuden vil ministerrådets vedtagelse af procedureafgørelserne om oprettelsen af og arbejdet i koordinationsgruppen for Energifællesskabets distributionssystemoperatører inden for elektricitet og koordinationsgruppen for cybersikkerhed og kritisk infrastruktur medføre en række nye opgaver, f.eks. organiseringen og forberedelsen af møder, overordnet vejledning af arbejdsgrupperne om indhold osv.

Når man tager eksisterende og nye opgaver, der følger af sekretariatets mandat, i betragtning er listen over rapporteringsforpligtelser, der påhviler de forskellige energifællesskabsinstitutioner (f.eks. ministerrådet, Energifællesskabets reguleringsudvalg, den permanente gruppe på højt plan) og Europa-Kommissionen, stødt blevet længere. Yderligere oplysninger om rapporteringsforpligtelserne findes i bilag II til arbejdsprogrammet.

Overordnet set afspejler sekretariatets arbejde tre hovedprioriteter i overensstemmelse med traktatens artikel 67:

–Aktivitet 1 (A1) — Gennemførelse af fællesskabsretten i henhold til traktatens artikel 67, litra b), navnlig den bistand, der tilbydes de kontraherende parter med henblik på at støtte fyldestgørende opfyldelse af forpligtelserne efter traktaten og den årlige forelæggelse af statusrapporter for ministerrådet.

–Aktivitet 2 (A2) — Bistand til donorer og Europa-Kommissionens koordinering af donorernes aktiviteter i henhold til traktatens artikel 67, litra c), herunder bistand til arbejdet i donorernes samfund på de områder, der hører ind under Energifællesskabet i de kontraherende parters lande.

–Aktivitet 3 (A3) — Administrativ støtte til Energifællesskabets institutioner og organer i henhold til artikel 67, litra a), hvad angår fremme og organisering af arbejdet i disse institutioner og arbejdsorganer, der er oprettet ved ministerrådets afgørelser.

Hovedaktiviteterne, som af rapporteringshensyn er fastsat i arbejdsprogrammet, er yderligere opdelt i tiltag (jf. bilag I til arbejdsprogrammet for 2020-2021). Yderligere rapportering om budgetudnyttelsen foretages i henhold til de definerede aktiviteter (se A1-A3 ovenfor) og tilhørende indikatorer.

Dette dokument henviser imidlertid til budgettering af ressourcer i overensstemmelse med principperne i Budgetprocedurerne (se nedenfor).

8.Budgetforudsætninger

Den største forudsætning for budgetforslaget er, at den faste retlige og finansielle ramme fortsat vil gælde for Energifællesskabets aktiviteter. De planlagte ændringer af traktaten med henblik på forbedring af den, så den kan blive mere velfungerende, som ministerrådet skal vedtage i 2019, og som støttes af det siddende formandskab og sekretariatet, er første skridt til at sikre, at fællesskabet fortsat vil arbejde hen mod opnåelsen af Energifællesskabets målsætninger og dermed opfylde betingelserne for oprettelsen af det fælles indre energimarked. Hvad angår den finansielle planlægning for perioden 2020-2021 er såvel erfaringerne med budgetgennemførelsen fra de tre foregående år som den strategiske planlægning af fremtidige opgaver og aktiviteter som præsenteret i arbejdsprogrammet taget i betragtning.

9.Energifællesskabets budgetstruktur

Den finansielle planlægning følger en foruddefineret budgetstruktur i henhold til bestemmelserne i de gældende Regler. Denne ramme for planlægningen af udgifter og indtægter, der har ligget fast siden oprettelsen af Energifællesskabet, gør det muligt at sammenligne udnyttelsen af resultaterne fra år til år.

Det fremlagte budget er fordelt på fire budgetafsnit, nærmere betegnet Menneskelige ressourcer, Rejseudgifter, Kontor og Øvrige omkostninger og ydelser, som er yderligere opdelt på budgetposter (forskelligt nummer i forskellige budgetafsnit). Hver af disse budgetposter er yderligere opdelt på foruddefinerede budgetkonti, som udgør en gruppe af konti, der repræsenterer en bestemt kategori af udgifter for disse budgetposter. Bemærkningerne i dette afsnit gælder for begge år i perioden 2020-2021.

9.1.Budgetafsnit: Menneskelige ressourcer

Budgetafsnit I omfatter udgifter til menneskelige ressourcer. Denne del af budgettet er fastlagt i overensstemmelse med den godkendte stillingsfortegnelse og følger den fastsatte lønskala.

Sekretariatets nuværende organisationsstruktur danner grundlaget for forslaget. Budgettet til Menneskelige ressourcer er resultatet af følgende overvejelser:

–I henholdsvis 2020 og 2021 indekseres lønningerne med en inflationsfaktor på 2 %.

–Det er hensigten fortsat at fremme midlertidig ansættelse af udstationerede medarbejdere og praktikordninger. Udstationering, der anvendes som middel til at styrke de kontraherende parters administrative kapacitet, vil blive anvendt yderligere i perioden 2020-2021 til at supplere sekretariatet med specifik teknisk ekspertise fra de nationale myndigheder og andre organisationer. Praktikpladser har til formål at støtte personalet, udbrede kendskabet til Energifællesskabet og bidrage til kapacitetsopbygning. De finansielle forudsætninger for budgetforslaget omfatter midler til ca. 60 mandemåneder til praktikpladser 1 og 24 mandemåneder til udstationerede medarbejdere. Antallet af midlertidigt ansatte tælles på grundlag af et års ansættelse, dvs. i alt fem etårige praktikpladser og to etårige udstationeringer for 2020 (i alt syv midlertidige ansættelser).

9.2.Budgetafsnit: Rejser

Budgetafsnit II omfatter udgifter til godkendte rejser, der foretages af sekretariatets ansatte på vegne af Energifællesskabet i forbindelse med aktiviteter knyttet til gennemførelsen af traktaten.

Udgifterne omfatter hovedsageligt missioner til de kontraherende parters område eller teknisk bistand i forbindelse med evalueringen af gennemførelsen af forpligtelserne efter traktaten. Dette budgetforslag omfatter også midler til nødvendige rejser knyttet til organiseringen af og de ansattes deltagelse i forskellige møder og konferencer som talere osv., inkl. de der afholdes af Energifællesskabets institutioner.

Budgettet til rejseudgifter budgetteres og omfatter som følger:

–omkostninger til fly og ekstraudgifter, og

–diæter 2 .

9.3.Budgetafsnit: Kontor

Budgetafsnit III omfatter udgifter, som forhøjer eller ændrer værdien af Energifællesskabets aktiver samt andre udgifter til kontorinfrastruktur (husleje, kontorartikler, forbrugsvarer og andre ydelser), som er nødvendige for, at sekretariatet kan fungere som en institution efter traktaten.

Dette budgetafsnit omfatter følgende budgetposter:

–Husleje: Et overslag over udgifterne til leje af kontorlokaler. Denne budgetpost omfatter donationen fra værtslandet (Østrig) til Energifællesskabets samlede budget 3 .

–Kontorudstyr: Denne budgetpost afspejler nødvendigheden af at vedligeholde udstyr (navnlig IT-udstyr og dertil knyttede kontormøbler) med henblik på maksimal sikkerhed for så vidt angår arbejdsmiljøet, processerne og de behandlede data. Denne budgetpost er opdelt på følgende budgetkonti: hardware, software, kontorudstyr og aktiver med lav værdi. Budgetteringen af de samlede udgifter for 2020 følger IT-planen, hvori der er lavet overslag over udskiftningen af hardware (IT-udstyr til de ansatte — bærbare computere, printere og servere i IT-administrationen) og tilhørende software. Den omfatter også licenser til software, der på nuværende tidspunkt anvendes til drift af Energifællesskabets websted og til det interne regnskabsprogram, der anvendes til forvaltning af Energifællesskabets regnskab.

–Forbrugsvarer: Denne budgetpost er opdelt på følgende budgetkonti: kontorartikler, reparationer og vedligeholdelse samt rengøring, driftsudgifter og elforbrug i alle lokaler.

–Andre ydelser: Budgettet for denne budgetkonto afspejler de nødvendige midler til kurerer og transport udført af tredjeparter, postgebyrer, andre driftsudgifter og omkostninger til kommunikation (telekommunikation).

9.4.Budgetafsnit: Øvrige omkostninger og ydelser

Budgetafsnit IV omfatter udgifter til aktiviteter, som er nødvendige for driften af sekretariatet og andre institutioner efter traktaten (ministerrådet, den permanente gruppe på højt plan, Energifællesskabets reguleringsudvalg og forskellige fora).

Dette budgetafsnit omfatter følgende budgetposter:

–Reklame, kommunikation og repræsentation: Dette omfatter PR-arbejde, sekretariatets udgivelse af publikationer (dvs. udgivelsen af nye udgaver af bøgerne om lovgivningen, gennemførelsesrapporter osv.), markedsføring i forbindelse med offentlige udbud og ledige stillinger samt repræsentationsomkostninger.

–Undersøgelser, research og konsulentbistand: Erfaringerne har vist, at teknisk bistand i form af undersøgelser er et meget nyttigt værktøj til opnåelse af Energifællesskabets målsætninger. Research og konsulentbistand omfatter de områder, der er beskrevet i Energifællesskabets arbejdsprogram (inkl. Energifællesskabets reguleringsudvalg).

–Omkostninger til eksterne tjenesteydelser (IT, lønningslister osv.): Denne budgetpost omfatter gennemførelsen af aktiviteter og opgaver vedrørende IT-administration (varetages af en ekstern leverandør), teknisk vedligeholdelse af Energifællesskabets websted (både administrative aspekter og aspekter relateret til eksterne brugere), leasingkontrakter vedrørende kontorudstyr (f.eks. kopimaskiner og printere) samt vedligeholdelse af nuværende IT-løsninger indenfor administration, regnskab og menneskelige ressourcer (regnskabsdatabaser og personaledatabaser).

–Omkostninger til revision, juridisk og finansiel rådgivning: Denne budgetpost omfatter midler til ekstern revision, eksterne juridiske ydelser samt finansielle kontrakter vedrørende lønningslister og regnskab 4 .

–Finansielle tjenesteydelser: Omfatter bank- og transaktionsgebyrer.

–Omkostninger til arrangementer: Denne budgetpost omfatter udgifter til organiseringen af alle ordinære arrangementer samt ad hoc-arrangementer, herunder leje af lokaler og udstyr, forplejning og tekniske arrangementer.

–Godtgørelser: Denne budgetpost omfatter rejseudgifter afholdt i forbindelse med deltagelsen af repræsentanter for de kontraherende parter og/eller observatører i institutionelle møder, workshopper og andre arrangementer, der organiseres af Energifællesskabets sekretariat. Gennemførelsen af dette budget følger et særskilt regelsæt for godtgørelser. Der er anvendt de samme regler for godtgørelse af transport- og indkvarteringsomkostninger siden oprettelsen af Energifællesskabet.

–Uddannelse: Denne budgetpost omfatter udgifter til kurser, uddannelse, interne årlige møder for sekretariatets ansatte og hovedsageligt uddannelse, der tilbydes repræsentanterne for de kontraherende parter.

10.Energifællesskabets budget for 2020

Budgetforslaget for 2020 er i overensstemmelse med det Kommissionens forslag og på niveau med budgettet for 2019 (4 812 073 EUR). Som det er tilfældet hvert år er EU-bidraget (94,78 % af Energifællesskabets budget) betinget af, at forslaget ti EU's budget for 2020 vedtages.

5.1. Budgetafsnit I: Menneskelige ressourcer 2020

Anmodningen om finansielle midler til budgetafsnit I er 3,7 % højere end for 2019. Dette skyldes anmodningen om to nye ekspertstillinger (for yderligere oplysninger og begrundelse herfor se vedlagte arbejdsprogram) til ansættelse i løbet af næste år samt en justering for inflation på 2 %.

Dette budgetafsnit omfatter lønninger til fastansatte (kontraktansættelser med mulighed for forlængelse) og midlertidigt ansatte (praktikanter, udstationerede medarbejdere). Der skal ikke betales national indkomstskat af disse lønninger, som ikke afleder andre yderligere fordele (pensionsrettigheder, sundhedsydelser, arbejdsløshedsydelser) end en ulykkesforsikring. Der ydes ikke yderligere tillæg eller fordele.

De ansatte i Energifællesskabets sekretariat aflønnes efter gældende sats pr. 1. januar 2020, som er baseret på de nuværende aflønningsniveauer (2019) og justeres for inflation med 2 %.

I dette budgetafsnit er også medtaget midlertidige stillinger (24 mandemåneder til udstationerede medarbejdere og 60 mandemåneder til praktikpladser — 2019: 46,6 mandemåneder). Lønskalaen for udstationerede medarbejdere er blevet justeret, hvilket har gjort det muligt at nedjustere det samlede budget til midlertidigt ansatte fra 190 485 EUR til 175 432 EUR. Denne type ansættelse har vist sig at tilføre sekretariatets arbejde merværdi. Det har også vist sig at være det bedste redskab til at engagere unge professionelle og eksperter fra parterne i Energifællesskabets arbejde. Derudover bidrager midlertidige ansættelser til at opfylde kravene om "geografisk ligevægt", jf. Energifællesskabets Regler for ansættelse af personale, arbejdsvilkår og geografisk ligevægt i sekretariatets personale ("Ansættelsesreglerne"). 

Anmodningen om en stigning i antallet af ansatte som begrundet i arbejdsprogrammet for 2020-2021 er kompenseret ved omfordeling af budgetbevillinger mellem adskillige budgetafsnit.

5.2. Budgetafsnit II: Rejser 2020

Rejsebudgettet for 2020 (340 000 EUR) er 8 % end i 2019 (367 812 EUR). Overslaget for 2020 er fastsat på baggrund af budgetudnyttelsen for de sidste par år. Effektiv planlægning af fremtidige rejser og missioner skal gøre det muligt at udføre disse aktiviteter inden for det anmodede budget.

5.3. Budgetafsnit III: Kontor 2020

Stigningen i kontorudgifter på 6 % mellem 2019 (400 084 EUR) og 2020 (424 205 EUR) skyldes realistiske forventninger til husleje og andre ydelser. Begge budgetposter har manglet midler de senere år.

5.4. Budgetafsnit IV: Øvrige omkostninger og ydelser 2020

Den samlede budgetanmodning for øvrige omkostninger og ydelser er 6 % lavere for 2020 (1 395 000 EUR) end for 2019 (1 486 956 EUR). Dette skyldes en tilpasning af budgetteringen for forskellige budgetposter. På baggrund af den faktiske udnyttelse for tidligere år på alle budgetposter antages det, at dette beløb vil være tilstrækkeligt til at dække udgifterne på denne budgetpost.

11.Energifællesskabets budget for 2021

Budgetforslaget for 2021 på 4 812 073 EUR er baseret på de samme antagelser om fuld bemanding, jf. stillingsfortegnelsen, lønniveau og alle andre omkostninger som for 2020. Stigningen i lønninger udlignes ved et fald i udgifterne til undersøgelser, uddannelse og forbrugsvarer.

Tallene for 2021 er endnu ikke tilgængelige for så vidt angår det fremtidige EU-bidrag, idet den flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027 endnu ikke er vedtaget. Der er således tale om en fremskrevet indikation af de midler, der vil være behov for til driften af Energifællesskabets aktiviteter efter 2020.

12.Oversigt over indtægter 2020-2021

13.Oversigt over udgifter 2020-2021

14.Detaljeret oversigt over udgifter 2020-2021

15.Institutionelt budget (godtgørelser og organisering af arrangementer)

16.Bilag IV til traktaten: Parternes bidrag 2020-2021

BILAG IV til traktaten om oprettelse af Energifællesskabet

Budgetperioden 2020-2021

17.Stillingsfortegnelse 2020-2021

Bemærkning:

Stillingsfortegnelsen angiver det antal faste og midlertidige stillinger, der foreslås til udførelsen af arbejdet under det pågældende arbejdsprogram.

Antallet af midlertidige stillinger er anslået på baggrund af ansættelsesperioder på 12 måneder og kan varierer afhængig af de enkelte ansættelsers varighed.

*Vicedirektørens stilling bør fremover være entydigt beskrevet og defineret i personalevedtægten og ansættelsesreglerne.

Energifællesskabets lønskala 2020-2021*

* Tallene er indikative for en fuldtidsstilling.

**Vicedirektørens stilling bør fremover være entydigt beskrevet og defineret i personalevedtægten og ansættelsesreglerne.

Bemærk: Energifællesskabets arbejdsprogram for perioden 2020-2021, der udgør et bilag til procedureafgørelsen, er vedhæftet som støttedokument.

BILAG 2

Den permanente gruppe på højt plan

AFGØRELSE FRA ENERGIFÆLLESSKABETS PERMANENTE GRUPPE PÅ HØJT PLAN OM GENNEMFØRELSE AF FORORDNING (EU) NR. 312/2014 OM EN NETREGEL FOR BALANCERING AF GASTRANSMISSIONSNET

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne, er at godkende forslaget til afgørelse om gennemførelsen af Kommissionens forordning (EU) nr. 312/2014 i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse af 6. november 2019 om Kommissionens forslag om en afgørelse fra Energifællesskabets permanente gruppe på højt plan om gennemførelsen af forordning (EU) nr. 312/2014 om en netregel for balancering af gastransmissionsnet, C(2019) 7831 final.

BILAG 3

Emner, som ikke hører under anvendelsesområdet for artikel 218, stk. 9, i TEUF, men som kræver Rådets politiske godkendelse

4.DE GENERELLE POLITISKE RETNINGSLINJER FOR 2019 OM 2030-MÅLENE OG KLIMANEUTRALITET FOR ENERGIFÆLLESSKABET OG DETS KONTRAHERENDE PARTER

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne, er at støtte vedtagelsen af det forslag til generelle politiske retningslinjer for 2019, der er vedlagt som addendum til dette bilag.  Kommissionen kan aftale mindre ændringer af dette forslag til generelle politiske retningslinjer for 2019 i lyset af bemærkninger fra Energifællesskabets kontraherende parter før eller efter mødet i ministerrådet, uden at ministerrådet skal træffe yderligere afgørelser.

5.ÅRSBERETNINGEN OM ENERGIFÆLLESSKABETS AKTIVITETER 2018-2019

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne, er at støtte vedtagelsen af udkastet til årsberetning for 2018-2019.

6.AFGØRELSE D/2019/01/MC-EnC OM SEKRETARIATETSDIREKTØRENS FINANSIELLE DECHARGE

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne, er at støtte vedtagelsen af udkastet til direktørens finansielle decharge for 2018.

ADDENDUM TIL BILAG 3

Generelle politiske retningslinjer for 2019

om 2030-målene og klimaneutralitet for Energifællesskabet og dets kontraherende parter

INDLEDNING

På sit møde i november 2018 vedtog ministerrådet de generelle politiske retningslinjer om 2030-målene for Energifællesskabet og dets kontraherende parter. Retningslinjerne afspejler den politiske konsensus om fastsættelsen af tre klare energi- og klimamål for 2030: et mål for energieffektivitet, et mål for bidraget fra vedvarende energikilder og et mål for reduktion af drivhusgasemissioner. Disse mål bør være i overensstemmelse med EU's 2030-mål, afspejle en tilsvarende ambition for de kontraherende parter og tage højde for relevante socioøkonomiske forskelle, teknologiske udviklinger og Parisaftalen om klimaændringer.

De politiske aftaler indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet i 2018 og først på året i 2019 har betydet, at alle bestemmelserne i pakken om ren energi for alle europæere var trådt i kraft pr. juni 2019. De tre energi- og klimamål for 2030 om en reduktion af drivhusgasemissionerne på mindst 40 % sammenlignet med 1990, et energieffektivitetsmål på mindst 32,5 % og et mål for vedvarende energi på mindst 32 % er nu fuldt indarbejdet i EU's lovgivning.

Direktivet om fremme af vedvarende energi fra 2009 og direktivet om energieffektivitet fra 2012 er vedtaget og ved ministerrådets afgørelse blevet en del af Energifællesskabets retlige ramme, herunder et 2020-mål om energieffektivitet for Energifællesskabet som helhed og specifikke 2020-mål om vedvarende energi for hver af de kontraherende parter.

Energifællesskabets ministerråd understregede i 2017 behovet for at sætte mål for 2030 for energieffektivitet, vedvarende energi og reduktion af drivhusgasemissioner. Dette er i tråd med de kontraherende parters forpligtelser i EU-tiltrædelsesprocessen, ligesom der tages højde for de forpligtelser, som landene har indgået inden for rammerne af UNFCCC og Parisaftalen.

Som et foreløbigt skridt i processen med at sætte mål iværksatte Energifællesskabets sekretariat en ekstern undersøgelse med henblik på om muligt at udpege en metode til fastsættelse af tre energi- og klimamål på baggrund af de kriterier, der er fastsat i de generelle politiske retningslinjer for 2018. Resultaterne af undersøgelsen blev drøftet og gransket indgående af den tekniske arbejdsgruppe i udvalget om energi og klima med analytisk støtte fra Kommissionen. Undersøgelsen, der blev afsluttet i juni 2019, gav et nyttigt grundlag for drøftelser. Den viste imidlertid også, at der findes visse metodiske begrænsninger knyttet til kvaliteten og tilgængeligheden af data samt undersøgelsens analytiske omfang sammenlignet med den kapacitet, der traditionelt anvendes i EU. Som følge heraf er det ikke muligt at drage klare konklusioner og foreslå Energifællesskabet og dets kontraherende parter utvetydige 2030-mål udelukkende på baggrund af undersøgelsen.

Drøftelserne indikerede, at der er brug for yderligere og mere avancerede analyser, for at kunne foreslå Energifællesskabet og dets kontraherende parter holdbare og troværdige energi- og klimamål, som har det samme ambitionsniveau som og stemmer overens med EU's mål for 2030. Sådanne analyser vil blive gennemført inden for rammerne af den nye modelleringsrunde og baseret på EU-metoder, der iværksættes af Kommissionen.

Derudover er det afgørende, at Energifællesskabets proces for fastsættelse af mål for 2030 tager højde for udviklingen på EU-plan, navnlig den mulige opjustering af EU's 2030-mål inden for rammerne af den europæiske grønne aftale, som den valgte formand, Ursula von der Leyen, har præsenteret i sine politiske retningslinjer.

ENERGIFÆLLESSKABETS MINISTERRÅD

der henviser til artikel 47, litra a), i traktaten om oprettelse af Energifællesskabet ("traktaten") og punkt VI i procedureafgørelse 2006/01/MC-EnC om vedtagelse af en intern forretningsorden for Energifællesskabets ministerråd,

der anerkender behovet for at reagere effektivt på de udfordringer som klimaændringerne giver,

der tager højde for, at de kontraherende parter i Energifællesskabet støtter opfordringen til en øget indsats for bekæmpelse af klimaændringer som fastsat i Parisaftalen,

der anerkender, at energisektoren er blandt de sektorer, der udleder flest drivhusgasemissioner, og tager højde for den stærke forbindelse mellem energipolitik og klima,

der tager højde for, at det på det første møde i udvalget om energi og klima afholdt den 5. september 2017 i Wien blev anerkendt, at stabile nationale energi- og klimaplaner frem til 2030 skal ledsages af tre overordnede mål, dvs. mål for forøgelse af vedvarende energi i det generelle energiforbrug, øget energieffektivitet og reduktion af drivhusgasemissioner,

der minder om ministerrådets konklusioner fra december 2017, hvor behovet for 2030-mål i Energifællesskabet for så vidt angår vedvarende energi, energieffektivitet og reduktion af drivhusgasemissioner blev understreget, og hvor der blev set positivt på Europa-Kommissionens erklæring om at udarbejde passende forslag til Energifællesskabet om at indarbejde hensigtsmæssige bestemmelser i fremtidig EU-lovgivning på området, når denne lovgivning er vedtaget i Den Europæiske Union,

der minder om ministerrådets anbefaling 2016/02/MC-EnC om at forberede gennemførelsen af forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og anbefaling 2018/01/MC-EnC om at forberede Energifællesskabets kontraherende parters udarbejdelse af integrerede nationale energi- og klimaplaner,

der anerkender, at det er vigtigt for Energifællesskabet, at der gennem ændring af direktivet om energieffektivitet, direktivet om vedvarende energi og aftalen om forordningen om indsatsfordeling opnås konsensus på EU-niveau om EU's 2030-mål,

som minder om de generelle politiske retningslinjer for 2018 og den politiske konsensus om fastsættelse af tre klare energi- og klimamål for 2030 for Energifællesskabets kontraherende parter,

som anerkender bidraget fra det foreløbige analytiske arbejde udført af sekretariatet og de eksterne eksperter med analytisk støtte fra Kommissionens tjenestegrene, men som samtidig bemærker, at der er brug for yderligere data og metodiske analyser for at kunne fastsætte holdbare og troværdige mål for 2030,

som anerkender behovet for store ambitioner for at kunne opnå klimaneutralitet i overensstemmelse med Den Europæiske Unions øgede ambitioner om at blive verdens første klimaneutrale kontinent —

VEDTAGER

DE GENERELLE POLITISKE RETNINGSLINJER FOR 2019 OM 2030-MÅLENE OG KLIMANEUTRALITET FOR ENERGIFÆLLESSKABET OG DETS KONTRAHERENDE PARTER

Nærværende generelle politiske retningslinjer for 2019 afspejler den politiske konsensus, som blev nået i ministerrådet i 2018 om 2030-målene for de kontraherende parter i Energifællesskabet.

I lyset af det stadig mere påtrængende behov for effektivt at imødegå den negative virkning af klimaændringer afspejler de generelle politiske retningslinjer for 2019 de kontraherende parters politiske tilsagn om at omstille til ren energi og målet om et klimaneutralt Energifællesskab i overensstemmelse med Parisaftalen og tager EU's ambitioner om dekarbonisering i betragtning.  

Der bør fastsættes tre klare energi- og klimamål for 2030 (et mål for energieffektivitet, et mål for bidraget fra vedvarende energikilder og et mål for reduktion af drivhusgasemissioner) i overensstemmelse med EU's mål for 2030. Disse mål bør afspejle en tilsvarende ambition for de kontraherende parter og tage højde for relevante socioøkonomiske forskelle, teknologiske udviklinger og Parisaftalen om klimaændringer. De bør være baseret på så holdbare og troværdige data som muligt, der tilvejebringes ved hjælp af de udvidede modelleringskapaciteter, som Europa-Kommissionen tilbyder gennem en ny analyse- og modelleringsundersøgelse.

For at målene kan tjene effektivt som retningslinje for energi- og klimatiltag, bør de fastsættes som nationale mål for hver kontraherende part og samlet set danne det overordnede mål for Energifællesskabet.

De kontraherende parter bør anvende den politiske konsensus, der blev opnået i 2018 om disse generelle politiske retningslinjer, i forbindelse med det forberedende arbejde med deres nationale energi- og klimaplaner.

Energifællesskabets ministerråd ser frem til at inkludere 2030-målene for Energifællesskabets kontraherende parter i Energifællesskabets retlige rammer gennem vedtagelse af det ændrede direktiv om energieffektivitet, direktivet om vedvarende energi og forordningen om forvaltning i henhold til den vejledende tidsplan, der er fastsat i bilaget. Ministerrådets anbefaling 2018/1/MC-EnC om at forberede Energifællesskabets kontraherende parters udarbejdelse af integrerede nationale energi- og klimaplaner samt den vejledende tidsplan i nævnte anbefaling bør læses i lyset af nærværende tidsplan.

BILAG

Nedenstående tidsplan for de næste trin er vejledende:

(1)    Jf. de særskilte Bestemmelser vedrørende udstationerede medarbejdere, praktikanter og lokalt ansatte.

(2)    Energifællesskabets sekretariat følger de diætsatser, der er offentliggjort af Samarbejdskontoret EuropeAid, som også anvendes af andre internationale, der finansieres af EU.

(3)    Republikken Østrig har givet tilsagn om at donere 170 000 EUR årligt til leje af sekretariatets kontorlokaler i Wien. Ingen andre former for bidrag til huslejeudgifterne er omfattet (hverken intern omfordeling af midler eller andre donationer).

(4)    Regnskabsfunktionen er siden 2014 blevet varetaget af en ekstern leverandør, jf. bestemmelserne i Budgetprocedurerne (artikel 41, stk. 2).

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 19.11.2019

COM(2019) 607 final

2019/0269(NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Energifællesskabets ministerråd og Energifællesskabets permanente gruppe på højt plan (den 12. og 13. december 2019 i Chisinau)

BEGRUNDELSE

1.Forslagets genstand

Dette forslag vedrører en afgørelse om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Energifællesskabets ministerråd og Energifællesskabets permanente gruppe på højt plan i forbindelse med en række retsakter, som disse to organer påtænker at vedtage den 12. og 13. december 2019. Det vedrører også punkter på dagsordenen, som ikke hører under anvendelsesområdet for artikel 218, stk. 9, i TEUF, men som kræver Rådets politiske godkendelse.

2.Baggrund for forslaget

2.1.Energifællesskabstraktaten

Energifællesskabstraktaten ("ECT") har til formål at skabe en stabil lovgivnings- og markedsramme og et fælles reguleringsområde for handel med netenergi ved at gennemføre aftalte dele af EU-retten om energi i tredjelande. ECT trådte i kraft den 1. juli 2006. Den Europæiske Union er part i ECT 1 . ECT henviser til tredjelandene som "kontraherende parter".

2.2.Energifællesskabets ministerråd og den permanente gruppe på højt plan

Ministerrådet sikrer, at de mål, der er fastsat i ECT, nås. Det udfærdiger generelle politiske retningslinjer, træffer foranstaltninger og vedtager procedureafgørelser. Hver part har én stemme, og ministerrådet har forskellige afstemningsregler alt efter emnet. EU er en af de ni parter og har én stemme, også afhængigt af emnet.

Afgørelser træffes med enstemmighed for så vidt angår de påtænkte retsakter opført i afsnit 2.3, nr. 1) og 3) (artikel 73 og 74 i ECT i sammenhæng med artikel 88 og artikel 92, stk. 1, i ECT).

Afgørelser træffes med to tredjedeles flertal for så vidt angår de påtænkte retsakter opført i afsnit 2.4, nr. 2) og 3) (artikel 83 og 87 i ECT).

Afgørelser træffes med simpelt flertal for så vidt angår de påtænkte retsakter opført i afsnit 2.3, nr. 2) (artikel 91, stk. 1, litra a), i ECT).

Endelig gælder for de påtænkte retsakter opført i afsnit 2.3, nr. 4), samt det punkt, der er opført i afsnit 2.4, nr. 1), at ministerrådet eller den permanente gruppe på højt plan stemmer med et flertal af de afgivne stemmer, men EU har ingen stemmeret i dette tilfælde (artikel 80 og 81 i ECT).

Den permanente gruppe på højt plan er et vigtigt organ under ministerrådet. Den kan bl.a. træffe foranstaltninger, hvis den har fået beføjelse hertil af ministerrådet. EU er repræsenteret i den permanente gruppe på højt plan og har én stemme.

Artikel 47 i ECT fastsætter: "Ministerrådet sikrer, at målene i denne traktat opfyldes. Ministerrådet: […] b) træffer foranstaltninger […]."

I afgørelse D/2011/02/MC-EnC fra Energifællesskabets ministerråd, som vedtog den såkaldte "tredje energipakke" 2 , hedder det i artikel 27 og 28, at i) Energifællesskabet skal bestræbe sig på at anvende de netregler og retningslinjer, der vedtages af Kommissionen som led i den tredje energipakke, og ii) netregler og retningslinjer vedtages af den permanente gruppe på højt plan.

2.3.De retsakter, der skal vedtages af ministerrådet og den permanente gruppe på højt plan

Ministerrådet og den permanente gruppe på højt plan skal på deres møder henholdsvis den 13. december 2019 og den 12. december 2019 hver især vedtage en række retsakter.

Dette forslag til en afgørelse i medfør af artikel 218, stk. 9, i TEUF vedrører den holdning, der skal indtages på Unionens vegne, for så vidt angår følgende påtænkte retsakter fra ministerrådet:

(1)Afgørelse om vedtagelse af Energifællesskabets budget og finansieringsbidrag for perioden 2020-2021.

(2)Afgørelser i medfør af artikel 91, stk. 1, i ECT, som fastslår en overtrædelse af ECT i følgende sager:

(a)Afgørelse 2019/…/Mc-EnC om Serbiens manglende overholdelse af energifællesskabstraktaten i sag ECS-10/17.

(b)Afgørelse 2019/…/Mc-EnC om Serbiens manglende overholdelse af energifællesskabstraktaten i sag ECS-13/17.

(c)Afgørelse 2019/…/Mc-EnC om Kosovos* 3 manglende overholdelse af energifællesskabstraktaten i sag ECS-6/18.

(3)Afgørelser i medfør af artikel 92, stk. 1, i ECT:

(a)Afgørelse om pålæggelse af foranstaltninger og udvidelse af pålagte foranstaltninger i sag ECS-8/11 (Bosnien-Hercegovina), sag ECS-2/13 (Bosnien-Hercegovina) og sag ECS-6/16 (Bosnien-Hercegovina).

(b)Afgørelse om pålæggelse af foranstaltninger og udvidelse af pålagte foranstaltninger i sag ECS-3/08 (Serbien) og sag ECS-9/13 (Serbien).

Dette forslag til en afgørelse i medfør af artikel 218, stk. 9, i TEUF vedrører den holdning, der skal indtages på Unionens vegne, for så vidt angår følgende påtænkte retsakter fra den permanente gruppe på højt plan:

(4)Afgørelse fra Energifællesskabets permanente gruppe på højt plan om gennemførelse af forordning (EU) nr. 312/2014 om en netregel for balancering af gastransmissionsnet.

Formålet med de påtænkte retsakter fra ministerrådet og den permanente gruppe på højt plan (i det følgende tilsammen benævnt "de påtænkte retsakter") er at lette opfyldelsen af målene i ECT og arbejdet i Energifællesskabets sekretariat i Wien, som bl.a. yder administrativ støtte til ministerrådet.

2.4.Andre punkter på dagsordenen

Af hensyn til fuldstændigheden bemærkes det, at der ud over de påtænkte retsakter vil være en række andre punkter på dagsordenen for møderne i ministerrådet og den permanente gruppe på højt plan. Med hensyn til disse punkter har Kommissionen til hensigt at give udtryk for følgende holdninger på Unionens vegne, jf. også bilag 3 til denne afgørelse:

1.De generelle politiske retningslinjer for 2019 om 2030-målene og klimaneutralitet for Energifællesskabet og dets kontraherende parter

Blandt målene i ECT er skabelsen af et integreret og bæredygtigt fælleseuropæisk energimarked baseret på stabile regulerings- og markedsmæssige rammer, der kan tiltrække investeringer, som er nødvendige for økonomisk udvikling og social stabilitet, forbedring af miljøsituationen og fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder. Eftersom energisektoren er blandt de sektorer, der udleder flest drivhusgasemissioner, og i lyset af den stærke forbindelse mellem energipolitik og klima, er det vigtigt styrke Energifællesskabets politiske ramme for energieffektivitet, vedvarende energi og drivhusgasemissioner.

Energifællesskabets ministerråd har vedtaget anbefaling 2016/02/MC-EnC om at forberede gennemførelsen af forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og anbefaling 2018/01/MC-EnC om at forberede Energifællesskabets kontraherende parters udarbejdelse af integrerede nationale energi- og klimaplaner.

Direktivet om fremme af vedvarende energi fra 2009 og direktivet om energieffektivitet fra 2012 er vedtaget og ved ministerrådets afgørelse blevet en del af Energifællesskabets retlige ramme, herunder i form af et 2020-mål om energieffektivitet for Energifællesskabet som helhed (udtrykt i både primærenergiforbrug og endeligt energiforbrug) og specifikke 2020-mål om vedvarende energi for hver af de kontraherende parter.

I november 2018 vedtog ministerrådet de generelle politiske retningslinjer om 2030-målene for Energifællesskabet og dets kontraherende parter. Retningslinjerne afspejler den politiske konsensus om fastsættelsen af tre klare energi- og klimamål for 2030: et mål for energieffektivitet, et mål for bidraget fra vedvarende energikilder og et mål for reduktion af drivhusgasemissioner. Disse mål bør være i overensstemmelse med EU's 2030-mål, afspejle en tilsvarende ambition for de kontraherende parter og tage højde for relevante socioøkonomiske forskelle, teknologiske udviklinger og Parisaftalen om klimaændringer.

De politiske aftaler, der er indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet i 2018 og først på året i 2019, har betydet, at alle bestemmelserne i pakken om ren energi for alle europæere var trådt i kraft pr. juni 2019. De tre energi- og klimamål for 2030 om en reduktion af drivhusgasemissionerne på mindst 40 % sammenlignet med 1990, et energieffektivitetsmål på mindst 32,5 % og et mål for vedvarende energi på mindst 32 % er nu fuldt indarbejdet i EU's lovgivning.

Som følge af vedtagelsen af anbefaling 2018/01/MC-EnC og i lyset af de kontraherende parters forpligtelser i EU-tiltrædelsesprocessen og de forpligtelser, som landene har indgået inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og Parisaftalen, sammenholdt med deres respektive nationalt bestemte bidrag (NDC), vil Energifællesskabets ministerråd den 13. december 2019 fortsætte sine drøftelser om Energifællesskabets mål for energieffektivitet, vedvarende energi og reduktion af drivhusgasemissioner for 2030, som er ligeså ambitiøse som Unionens 2030-mål.

Forslaget til generelle politiske retningslinjer for 2019 om 2030-målene og klimaneutralitet for Energifællesskabet og dets kontraherende parter afspejler den politiske konsensus, der er nået i ministerrådet, og fremlægger politiske retningslinjer for fastlæggelsen af disse mål.

Kommissionen har til hensigt på Unionens vegne at støtte vedtagelsen af forslaget til generelle politiske retningslinjer for 2019. Kommissionen kan aftale mindre ændringer af dette forslag til generelle politiske retningslinjer for 2019 i lyset af bemærkninger fra Energifællesskabets kontraherende parter før eller efter mødet i ministerrådet, uden at ministerrådet skal træffe yderligere afgørelser.

2.Årsberetningen om Energifællesskabets aktiviteter 2018-2019

Kommissionen har til hensigt på Unionens vegne at støtte vedtagelsen af årsberetningen for 2018-2019.

3.Direktørens finansielle decharge for 2018 på grundlag af revisionsberetningen for det regnskabsår, der sluttede den 31. december 2018, revisors revisionserklæring og budgetudvalgets revisionsberetning

Kommissionen har til hensigt på Unionens vegne at støtte vedtagelsen af direktørens finansielle decharge for 2018.

3.Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne

3.1.Påtænkte retsakter fra ministerrådets

3.1.1.Afgørelse om vedtagelse af Energifællesskabets budget for perioden 2020-2021 og om parternes bidrag til budgettet

Den foreslåede procedureafgørelse fra ministerrådet omfatter et samlet budget på 4 812 073 EUR for hvert af årene 2020 og 2021. Dette niveau blev også fastsat for 2019. Der er således ikke tale om en stigning sammenlignet med 2019.

Inden for rammerne af det samlede budget er der tale om stigninger på visse områder, såsom inflationsrelaterede justeringer af de ansattes lønninger (2 % både for 2020 og 2021), oprettelsen af to nye, faste stillinger (en ekspert til pakken om ren energi og en ny ekspert til miljøspørgsmål) samt huslejestigninger. Disse stigninger vil blive finansieret ved hjælp af omfordeling af andre budgetbevillinger og besparelser. Derudover vil Energifællesskabet have mere fokus på sine kerneopgaver som fastsat i Energifællesskabets retlige ramme.

94,78 % af det samlede budget finansieres af Den Europæiske Union, resten af de tredjelande, der er kontraherende parter i ECT.

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i ministerrådet, bør være at godkende afgørelsen om vedtagelse af Energifællesskabets budget for perioden 2020-2021 og om parternes bidrag til budgettet.

3.1.2.Afgørelser i medfør af artikel 91, stk. 1, i ECT, som fastslår en overtrædelse af ECT i følgende sager:

Procedurerne for tvistbilæggelse er fastsat i afsnit III, kapitel 1, og i afsnit IV, kapitel 1, i procedurereglerne for tvistbilæggelse i henhold til ECT 4 .

(a)Afgørelse 2019/…/Mc-EnC om Serbiens manglende overholdelse af energifællesskabstraktaten i sag ECS-10/17.

Adskillelsen af TSO'er udgør et af nøglekoncepterne i den tredje energipakke. Dette kræver, at energitransmissionsaktiviteter effektivt adskilles fra produktions- og distributionsinteresser. Artikel 11 i direktivet om fælles regler for det indre marked for naturgas 5 finder anvendelse på certificering af TSO'er, der kontrolleres af en eller flere personer fra et eller flere tredjelande. I henhold til artikel 10 i samme direktiv skal en virksomhed certificeres, før den kan godkendes og udpeges som TSO. For at blive certificeret skal virksomheden opfylde adskillelseskravene i den tredje energipakke, dvs. opfylde kravene i artikel 9 i direktivet om fælles regler for det indre marked for naturgas.

Direktivet om fælles regler for det indre marked for naturgas og forordningen om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet 6 blev indarbejdet i Energifællesskabsretten ved ministerrådets afgørelse 2011/02/MC-EnC af 6. oktober 2011.

Sekretariatets foreløbige vurdering var, at Republikken Serbien ved at certificere virksomheden Yugorosgaz-Transport i henhold til ISO-modellen, har undladt at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 10, artikel 11, artikel 14, stk. 2, litra a), artikel 14, stk. 2, litra b), artikel 14, stk. 2, litra d), og artikel 15 i direktiv 2009/73/EF samt artikel 24 i forordning (EF) nr. 715/2009. Sekretariatet fremsendte derfor en begrundet anmodning til ministerrådet.

På baggrund af de forhold og argumenter, der indgår i den begrundede anmodning, bør den holdning, der bør indtages på Unionens vegne i ministerrådet, være at godkende den afgørelse, som fastslår en overtrædelse af ECT i sag ECS-10/17.

(b)Afgørelse 2019/…/Mc-EnC om Serbiens manglende overholdelse af energifællesskabstraktaten i sag ECS-13/17.

Den Europæiske Unions Domstol har afgjort, at tredjeparters adgang til transmissionssystemer udgør "en af de væsentlige foranstaltninger" 7 , som de kontraherende parter skal træffe til gennemførelse med henblik på at opfylde deres forpligtelser efter ECT. I medfør af artikel 32, stk. 1, i direktivet om fælles regler for det indre marked for naturgas sikrer de kontraherende parter, at der indføres en ordning for tredjeparters adgang til gastransmissionssystemer for alle systembrugere, som bygger på offentliggjorte tariffer, og som anvendes objektivt og uden at diskriminere mellem systembrugere. I henhold til artikel 16, stk. 1 og 2, i forordningen om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet skal TSO'er stille den størst mulige kapacitet på alle relevante punkter til rådighed for markedsdeltagere under hensyntagen til systemintegritet og effektiv netdrift samt indføre og offentliggøre ikke-diskriminerende og gennemsigtige mekanismer for kapacitetstildeling. I henhold til artikel 18, stk. 3, i forordningen om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet sammenholdt med afsnit 3.2, punkt 1), litra a), i bilag I til forordningen, omfatter relevante punkter alle indfødningspunkter og udtagningspunkter fra TSO'ens naturgastransmissionnet. De forpligtelser i Energifællesskabsretten, der vedrører tredjeparters adgang til naturgastransmissionssystemet, blev gennemført i serbisk ret ved Energiloven og skal gennemføres af TSO'er i overensstemmelse med Reglerne.

Sekretariatet vurderede, at virksomheden Srbijagas, dvs. den virksomhed der i øjeblikket fungerer som naturgas-TSO i Republikken Serbien, og som har ansvaret for alle indfødningspunkter og udtagningspunkter til/fra det serbiske naturgastransmissionssystem, har undladt at gennemføre disse forpligtelser ved fortsat ensidigt at udelukke grænseoverskridende naturgastransmissionskapaciteter ved indfødningspunktet Horgoš fra åbne kapacitetstildelingsprocedurer og dermed har undladt at sikre tredjeparter adgang til det pågældende indfødningspunkt. Sekretariatet anfægtede desuden de serbiske myndigheders kompetence til at håndhæve den pågældende forpligtelse.

Sekretariatets foreløbige vurdering var, at Republikken Serbien, som følge af Srbijagas' ugrundede udelukkelse af Horgoš indfødningspunktet fra ubegrænset og ikke-diskrimineret adgang for tredjeparter og fra åbne kapacitetstildelingsprocedurer, har overtrådt artikel 32 i direktiv 2009/73/EF og artikel 16 i forordning (EF) nr. 715/2009 og derfor har undladt at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 6, 10 og 11 i ECT. Sekretariatet fremsendte derfor en begrundet anmodning til ministerrådet.

På baggrund af de forhold og argumenter, der indgår i den begrundede anmodning, bør den holdning, der bør indtages på Unionens vegne i ministerrådet, være at godkende den afgørelse, som fastslår en overtrædelse af ECT i sag ECS-13/17.

Denne godkendelse bør imidlertid indrømmes på betingelse af, at den begrundede anmodning ændres, nærmere betegnet at obiter dictummet i punkt 71, som henviser til et eventuelt misbrug af en dominerende stilling, fjernes. Dette obiter dictum er ikke relevant for fastslåelse af en overtrædelse i den pågældende sag, og de er risiko for, at det kan skabe retsusikkerhed.

(c)Afgørelse 2019/…/Mc-EnC om Kosovos* manglende overholdelse af energifællesskabstraktaten i sag ECS-6/18.

I medfør af artikel 16, nr. iii), i ECT, er direktiv 2001/80/EF 8 , som tilpasset ved ministerrådets afgørelse 2013/05/MC-EnC af 24. oktober 2013 og ved ministerrådets afgørelse 2015/07/MC-EnC af 16. oktober 2015 om ændring af afgørelse 2013/05/MC-EnC, en del af Energifællesskabsretten om miljø.

I medfør af artikel 16, nr. v), i ECT er kapitel III, bilag V og artikel 72, stk. 3 til 4, i direktiv 2010/75/EU 9 , som tilpasset ved ministerrådets afgørelse 2013/06/MC-EnC af 24. oktober 2013, også en del af Energifællesskabsretten om miljø.

I henhold til artikel 12 i ECT skal de kontraherende parter "gennemføre den gældende fællesskabsret om miljø efter den tidsplan for gennemførelse af foranstaltningerne, der er fastsat i traktatens bilag II".

Sekretariatet vurderede, at Kosovo* har undladt at opfylde sine forpligtelser vedrørende gennemførelsen af bestemmelserne i direktiv 2001/80/EF (for så vidt angår eksisterende anlæg) og direktiv 2010/75/EU (for så vidt angår nye anlæg) i national ret og den videre gennemførelse heraf. Som følge af denne manglende opfyldelse overstiger emissionsgrænserne i de respektive tilladelser til Kosovos* fem eksisterende store fyringsanlæg (tre i "Kosovo A"- og to i "Kosovo B"-anlægskomplekset) derfor også de grænser, der er fastsat i direktiv 2001/80/EF. Derudover har Kosovo* planer om at opføre et nyt termisk kraftværk ("Kosova e Re") med en elektrisk energikapacitet på 450 MW. I henhold til Energifællesskabets gældende lovgivning vil dette anlæg være omfattet af kategorien "nyt anlæg" i direktiv 2010/75/EU, og dets emissionsgrænser vil skulle fastsættes i henhold til emissionsgrænserne i samme direktivs bilag V, del 2. I fraværet af national lovgivning, der gennemfører kravene i direktiv 2010/75/EU til nye anlæg i national ret, kan emissionsgrænserne for det planlagte nye termiske kraftværk imidlertid ikke fastsættes på en måde, der overholder Energifællesskabsretten.

Ifølge sekretariatet undlader den gældende retlige ramme i Kosovo*, nærmere betegnet IPPC-loven og den administrative forskrift, at sikre overholdelsen af flere bestemmelser i direktiv 2001/80/EF, idet den fastsætter ukorrekte emissionsgrænser eller andre parametre for visse luftforurenende emissioner fra et eller flere kategorier af anlæg, der er omfattet af direktivet.

Hvad angår nye anlæg har Kosovo* ifølge sekretariatet undladt at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 2 i afgørelse 2013/06/MC-EnC sammenholdt med artikel 30, stk. 3, og bilag V, del 2, i direktiv 2010/75/EU ved ikke at vedtage de love, forskrifter og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at overholde bestemmelserne i kapitel III og bilag V i direktiv 2010/75/EU, nærmere betegnet ved ikke at fastsætte bestemmelser om begrænsning af emissioner fra nye store fyringsanlæg, og under alle omstændigheder ved at undlade at meddele sekretariatet teksten til disse.

Sekretariatets foreløbige vurdering var, at Kosovo* ved ikke at gennemføre bestemmelserne i artikel 4, stk. 1, og artikel 4, stk. 3, bilag III, del A, bilag IV, del A, bilag V, del A, bilag VI, del A, og bilag VII, del A, i direktiv 2001/80/EF samt artikel 30, stk. 3, og bilag V, del 2, i direktiv 2010/75/EU i national ret har undladt at opfylde sine forpligtelser i henhold til ECT, særlig artikel 12 og 16. Sekretariatet fremsendte derfor en begrundet anmodning til ministerrådet.

På baggrund af de forhold og argumenter, der indgår i den begrundede anmodning, bør den holdning, der bør indtages på Unionens vegne i ministerrådet, være at godkende den afgørelse, som fastslår en overtrædelse af ECT i sag ECS-6/18.

3.1.3.Afgørelser i medfør af artikel 92, stk. 1, i ECT:

(a)Afgørelse i medfør af artikel 92, stk. 1, i ECT om pålæggelse af foranstaltninger og udvidelse af pålagte foranstaltninger i sag ECS-8/11 (Bosnien-Hercegovina), sag ECS-6/16 (Bosnien-Hercegovina) og sag ECS-2/13 (Bosnien-Hercegovina).

(i)Afgørelse i medfør af artikel 92, stk. 1, i ECT om udvidelse af pålagte foranstaltninger i sag ECS-8/11 (Bosnien-Hercegovina).

Den 16. oktober 2015 vedtog ministerrådet afgørelse 2015/10/MC-EnC, som erklærede, at Bosnien-Hercegovina havde undladt at gennemføre ministerrådets afgørelser 2013/04/MC-EnC og 2014/04/MC-EnC i sag ECS-8/11 (om Bosnien-Hercegovinas manglende overholdelse af bestemmelserne i den tredje energipakke) og derfor skulle bringe de alvorlige og vedvarende overtrædelser påpeget i disse afgørelser til ophør. Ministerrådet vedtog følgende foranstaltninger i medfør af artikel 92 i ECT:

·Bosnien-Hercegovinas ret til at deltage i afstemninger om foranstaltninger og procedureafgørelser vedtaget i henhold til afsnit V, kapitel VI, i ECT blev suspenderet.

·Sekretariatet blev anmodet om at suspendere anvendelsen af dets godtgørelsesregler på repræsentanter for Bosnien-Hercegovina for alle de møder, der afholdes af Energifællesskabet.

·Virkningen af foranstaltningerne i henhold til artikel 92 blev begrænset til ét år. På grundlag af en rapport fra sekretariatet gennemgik ministerrådet effektiviteten af og behovet for at opretholde disse foranstaltninger på sit næste møde i 2016.

Eftersom Bosnien-Hercegovina ikke traf foranstaltninger for at bringe den i afgørelse 2016/02/MC-EnC påpegede overtrædelse til ophør, fremsendte sekretariatet den 12. september 2018 en begrundet anmodning til ministerrådet i medfør af artikel 92 i ECT. Den 29. november 2018 vedtog ministerrådet afgørelse 2018/17/MC-EnC om udvidelse af pålagte foranstaltninger, som erklærede, at Bosnien-Hercegovina havde undladt at gennemføre ministerrådets afgørelse 2013/04/MC-EnC, 2014/04/MC-EnC, 2015/10/MC-EnC og 2016/16/MC-EnC og derfor skulle bringe de alvorlige og vedvarende overtrædelser påpeget i disse afgørelser til ophør. Ministerrådet vedtog følgende foranstaltninger i medfør af artikel 92 i ECT:

·Varigheden af de foranstaltninger i medfør af artikel 92, der blev pålagt ved artikel 2, stk. 2, i afgørelse 2015/10/MC-EnC og artikel 3, stk. 1, i afgørelse 2016/16/MC-EnC, ville blive forlænget med et år, hvis de i artikel 1 i den nye afgørelse omhandlede overtrædelser ikke blev bragt til ophør senest seks måneder efter vedtagelsen af den nye afgørelse.

·Derudover blev Bosnien-Hercegovinas ret til at deltage i afstemninger om foranstaltninger i henhold til afsnit II i ECT om Energifællesskabsinstitutionernes vedtagelse af ny Energifællesskabsret i gassektoren samt ret til at deltage i afstemninger om foranstaltninger i medfør af artikel 91 i ECT suspenderet.

·På grundlag af en rapport fra sekretariatet ville ministerrådet gennemgå effektiviteten af og behovet for at opretholde disse foranstaltninger på sit næste møde i anden halvdel af 2019.

·Sekretariatet blev opfordret til at overvåge, om de foranstaltninger, som Bosnien-Hercegovina havde truffet, overholder Energifællesskabsretten.

Eftersom Bosnien-Hercegovina ikke traf foranstaltninger for at bringe den i afgørelse 2018/17/MC-EnC påpegede overtrædelse til ophør, fremsendte sekretariatet den 8. oktober 2019 en begrundet anmodning til ministerrådet i medfør af artikel 92 i ECT. I sin begrundede anmodning bad sekretariatet ministerrådet om at erklære følgende:

·Bosnien-Hercegovina har undladt at gennemføre ministerrådets afgørelser 2013/04/MC-EnC, 2014/04/MC-EnC, 2015/10/MC-EnC, 2016/16/MC-EnC og 2018/17/MC-EnC og har dermed undladt at bringe de i disse afgørelser påpegede alvorlige og vedvarende overtrædelser til ophør.

·Varigheden af de foranstaltninger i medfør af artikel 92, der er pålagt ved artikel 2, stk. 2, i afgørelse 2015/10/MC-EnC, artikel 3, stk. 1, i afgørelse 2016/16/MC-EnC og artikel 2 i afgørelse 2018/17/MC-EnC, forlænges med et år efter vedtagelsen af disse foranstaltninger på mødet i ministerrådet i anden halvdel af 2020.

·Derudover suspenderes Bosnien-Hercegovinas ret til at deltage i afstemninger om afgørelser i medfør af artikel 91 og 92 i ECT.

·På grundlag af en rapport fra sekretariatet vil ministerrådet gennemgå effektiviteten af og behovet for at opretholde disse foranstaltninger på sit næste møde i anden halvdel af 2020.

I lyset af de påpegede overtrædelsers vedvarende og betydningsfulde karakter er de foreslåede foranstaltninger passende og forholdsmæssige. Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Energifællesskabets ministerråd, bør derfor være at vedtage forslaget til afgørelse.

(ff)Afgørelse i medfør af artikel 92, stk. 1, i ECT om pålæggelse af foranstaltninger i sag ECS-2/13 (Bosnien-Hercegovina).

Den 14. oktober 2016 vedtog Energifællesskabets ministerråd afgørelse 2016/03/MC-EnC i sag ECS-02/13 om fastslåelse af en overtrædelse af Energifællesskabsretten ved at erklære, at Bosnien-Hercegovina ved at undlade at sikre, at tung fyringsolie ikke anvendes på landets område, hvis svovlindholdet overstiger 1,00 vægtprocent, og ved at undlade at sikre, at gasolie ikke anvendes på landets område, hvis svovlindholdet overstiger 0,10 vægtprocent, havde undladt at opfylde artikel 3, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, i direktiv 1999/32/EF sammenholdt med artikel 16 i ECT.

Eftersom Bosnien-Hercegovina ikke traf foranstaltninger for at bringe den i afgørelse 2016/03/MC-EnC påpegede overtrædelse til ophør, fremsendte sekretariatet den 12. september 2018 en begrundet anmodning til ministerrådet om indledning af sag ECS-2/13 S i medfør af artikel 92 i ECT.

Ved sin afgørelse 2018/13/MC-EnC af 29. november 2018 fastslog ministerrådet en alvorlig og vedvarende overtrædelse af Energifællesskabsretten ved at erklære, at Bosnien-Hercegovina ved at undlade at gennemføre ministerrådets afgørelse 2016/03/MC-EnC og dermed ved at undlade at bringe de i afgørelsen påpegede overtrædelser til ophør, begik en alvorlig og vedvarende overtrædelse som omhandlet i artikel 92, stk. 1, i ECT. Vedtagelsen af foranstaltninger i medfør af artikel 92 i ECT blev imidlertid udskudt til 2019. Samtidig afgjorde ministerrådet, at Bosnien-Hercegovina skulle træffe alle nødvendige foranstaltninger for at bringe de i ministerrådets afgørelse 2016/03/MC-EnC påpegede overtrædelser til ophør i samarbejde med sekretariatet og i 2019 give meddelelse til ministerrådet om gennemførelsen af de trufne foranstaltninger. Derudover blev sekretariatet opfordret til i 2019 at anmode om foranstaltninger i medfør af artikel 92 i ECT, såfremt Bosnien-Hercegovina undlod at gennemføre ministerrådets afgørelse 2016/03/MC-EnC inden den 1. juli 2019.

Eftersom Bosnien-Hercegovina ikke traf foranstaltninger for at bringe den i afgørelse 2018/13/MC-EnC påpegede overtrædelse til ophør, og Bosnien-Hercegovina for så vidt angår den nationale lovgivnings overholdelse af direktiv 1999/32/EF fortsat overtræder Energifællesskabsretten, fremsendte sekretariatet den 8. oktober 2019 en anmodning om foranstaltninger i medfør af artikel 92 i ECT til ministerrådet. I sin begrundede anmodning bad sekretariatet ministerrådet om at erklære følgende:

·Bosnien-Hercegovina har undladt at gennemføre ministerrådets afgørelser 2013/04/MC-EnC, 2014/04/MC-EnC, 2015/10/MC-EnC, 2016/16/MC-EnC og 2018/17/MC-EnC og har dermed undladt at bringe de i disse afgørelser påpegede alvorlige og vedvarende overtrædelser til ophør.

·Varigheden af de foranstaltninger i medfør af artikel 92, der er pålagt ved artikel 2, stk. 2, i afgørelse 2015/10/MC-EnC, artikel 3, stk. 1, i afgørelse 2016/16/MC-EnC og artikel 2 i afgørelse 2018/17/MC-EnC, forlænges med et år efter vedtagelsen af disse foranstaltninger på mødet i ministerrådet i anden halvdel af 2020.

·Derudover suspenderes Bosnien-Hercegovinas ret til at deltage i afstemninger om afgørelser i medfør af artikel 91 og 92 i ECT.

·På grundlag af en rapport fra sekretariatet vil ministerrådet gennemgå effektiviteten af og behovet for at opretholde disse foranstaltninger på sit næste møde i anden halvdel af 2020.

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Energifællesskabets ministerråd, bør derfor være at vedtage forslaget til afgørelse.

(ccc)Afgørelse i medfør af artikel 92, stk. 1, i ECT om pålæggelse af foranstaltninger i sag ECS-6/16 (Bosnien-Hercegovina).

Den 14. oktober 2016 vedtog Energifællesskabets ministerråd afgørelse 2016/07/MC-EnC i sag ECS-06/16 om fastslåelse af en overtrædelse af Energifællesskabsretten ved at erklære, at Bosnien-Hercegovina ved at undlade at vedtage og anvende de love, forskrifter og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at overholde bestemmelserne i direktiv 2009/72/EF, direktiv 2009/73/EF, forordning (EF) nr. 714/2009 og forordning (EF) nr. 715/2009 inden den 1. januar 2015, jf. artikel 3, stk. 1, i ministerrådets afgørelse 2011/02/MC-EnC, og ved at undlade straks at meddele sekretariatet disse foranstaltninger, havde undladt at opfylde artikel 6 og 89 i ECT samt artikel 3, stk. 1 og 2, i ministerrådets afgørelse 2011/02/MC-EnC.

Eftersom Bosnien-Hercegovina ikke traf foranstaltninger for at bringe den i afgørelse 2016/07/MC-EnC påpegede overtrædelse til ophør, fremsendte sekretariatet den 12. september 2018 en begrundet anmodning til ministerrådet om indledning af sag ECS-6/16 S i medfør af artikel 92 i ECT.

Ved sin afgørelse 2018/16/MC-EnC af 29. november 2018 fastslog ministerrådet en alvorlig og vedvarende overtrædelse af Energifællesskabsretten ved at erklære, at Bosnien-Hercegovina ved at undlade at gennemføre ministerrådets afgørelse 2016/07/MC-EnC og dermed ved at undlade at bringe de i afgørelsen påpegede overtrædelser til ophør, begik en alvorlig og vedvarende overtrædelse som omhandlet i artikel 92, stk. 1, i ECT. Vedtagelsen af foranstaltninger i medfør af artikel 92 i ECT blev imidlertid udskudt til 2019. Samtidig afgjorde ministerrådet, at Bosnien-Hercegovina skulle træffe alle nødvendige foranstaltninger for at bringe de i ministerrådets afgørelse 2016/07/MC-EnC påpegede overtrædelser til ophør i samarbejde med sekretariatet og i 2019 give meddelelse til ministerrådet om gennemførelsen af de trufne foranstaltninger. Derudover blev sekretariatet opfordret til i 2019 at anmode om foranstaltninger i medfør af artikel 92 i ECT, såfremt Bosnien-Hercegovina undlod at gennemføre ministerrådets afgørelse 2016/07/MC-EnC inden den 1. juli 2019.

Eftersom Bosnien-Hercegovina ikke traf foranstaltninger for at bringe den i afgørelse 2018/16/MC-EnC påpegede overtrædelse til ophør, og Bosnien-Hercegovina for så vidt angår ovennævnte forpligtelser fortsat overtrådte Energifællesskabsretten, fremsendte sekretariatet den 8. oktober 2019 en anmodning om foranstaltninger i medfør af artikel 92 i ECT til ministerrådet. I sin begrundede anmodning bad sekretariatet ministerrådet om at erklære følgende:

·Bosnien-Hercegovina har undladt at gennemføre ministerrådets afgørelser 2013/04/MC-EnC, 2014/04/MC-EnC, 2015/10/MC-EnC, 2016/16/MC-EnC og 2018/17/MC-EnC og har dermed undladt at bringe de i disse afgørelser påpegede alvorlige og vedvarende overtrædelser til ophør.

·Varigheden af de foranstaltninger i medfør af artikel 92, der er pålagt ved artikel 2, stk. 2, i afgørelse 2015/10/MC-EnC, artikel 3, stk. 1, i afgørelse 2016/16/MC-EnC og artikel 2 i afgørelse 2018/17/MC-EnC, forlænges med et år efter vedtagelsen af disse foranstaltninger på mødet i ministerrådet i anden halvdel af 2020.

·Derudover suspenderes Bosnien-Hercegovinas ret til at deltage i afstemninger om afgørelser i medfør af artikel 91 og 92 i ECT.

·På grundlag af en rapport fra sekretariatet vil ministerrådet gennemgå effektiviteten af og behovet for at opretholde disse foranstaltninger på sit næste møde i anden halvdel af 2020.

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Energifællesskabets ministerråd, bør derfor være at vedtage forslaget til afgørelse.

(b)Afgørelse i medfør af artikel 92, stk. 1, i ECT om pålæggelse af foranstaltninger og udvidelse af pålagte foranstaltninger i sag ECS-3/08 (Serbien) og sag ECS-9/13 (Serbien).

(a)Afgørelse i medfør af artikel 92, stk. 1, i ECT om pålæggelse af foranstaltninger i sag ECS-3/08 (Serbien).

Den 14. oktober 2016 vedtog Energifællesskabets ministerråd afgørelse 2016/02/MC-EnC i sag ECS-03/08 om fastslåelse af en overtrædelse af Energifællesskabsretten ved at erklære, at Republikken Serbien havde undladt at opfylde artikel 6 i forordning (EF) nr. 1228/2003 ved ikke at benytte indtægterne fra tildeling af kapacitet på samkøringslinjerne med Albanien, Republikken Nordmakedonien og Montenegro til et eller flere af de i artikel 6, stk. 6, i forordningen angivne formål.

Republikken Serbien blev pålagt at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at bringe de påpegede overtrædelser til ophør, sikre overholdelse af Energifællesskabsretten inden december 2016 og regelmæssigt give meddelelse til sekretariatet og den permanente gruppe på højt plan.

Eftersom Republikken Serbien ikke traf foranstaltninger for at bringe den i afgørelse 2016/02/MC-EnC påpegede overtrædelse til ophør, fremsendte sekretariatet den 12. september 2018 en begrundet anmodning til ministerrådet om indledning af sag ECS-3/08 S i medfør af artikel 92 i ECT.

Ved sin afgørelse 2018/12/MC-EnC af 29. november 2018 fastslog ministerrådet en alvorlig og vedvarende overtrædelse af Energifællesskabsretten ved at erklære, at Republikken Serbiens manglende gennemførelse af afgørelse 2016/02/MC-EnC ville udgøre en alvorlig og vedvarende overtrædelse som omhandlet i artikel 92, stk. 1, i ECT, medmindre Republikken Serbien bragte de i ministerrådets afgørelse 2016/02/MC-EnC påpegede overtrædelser til ophør senest seks måneder efter vedtagelsen af afgørelsen. Vedtagelsen af foranstaltninger i medfør af artikel 92 i ECT blev imidlertid udskudt til 2019. Samtidig afgjorde ministerrådet, at Republikken Serbien skulle træffe alle nødvendige foranstaltninger for at bringe de i ministerrådets afgørelse 2016/02/MC-EnC påpegede overtrædelser til ophør i samarbejde med sekretariatet og i 2019 give meddelelse til ministerrådet om gennemførelsen af de trufne foranstaltninger. Derudover blev sekretariatet opfordret til i 2019 at anmode om foranstaltninger i medfør af artikel 92 i ECT, såfremt Republikken Serbien undlod at gennemføre ministerrådets afgørelse 2016/02/MC-EnC inden den 1. juli 2019.

Republikken Serbien bragte ikke de i afgørelse 2016/02/MC-EnC påpegede overtrædelser til ophør senest seks måneder efter vedtagelsen af afgørelse 2018/12/MC-EnC.

Eftersom Republikken Serbien ikke traf foranstaltninger for at bringe den i afgørelse 2018/12/MC-EnC påpegede overtrædelse til ophør, og Republikken Serbien for så vidt angår sin forpligtelse til at benytte indtægterne fra tildeling af kapacitet på samkøringslinjerne med Albanien, Republikken Nordmakedonien og Montenegro til et eller flere af de i artikel 6, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1228/2003 angivne formål fortsat overtrådte Energifællesskabsretten, fremsendte sekretariatet den 8. oktober 2019 en anmodning om foranstaltninger i medfør af artikel 92 i ECT til ministerrådet. I sin begrundede anmodning bad sekretariatet ministerrådet om at erklære følgende:

·Republikken Serbien begår fortsat en alvorlig og vedvarende overtrædelse som omhandlet i artikel 92, stk. 1, i ECT, som fastslået af ministerrådet, ved at undlade at gennemføre ministerrådets afgørelser

–2016/02/MC-EnC af 14. oktober 2016 i sag ECS-3/08 og 2018/12/MC-EnC af 29. november 2018 i sag ECS-3/08 S

–2014/03/MC-EnC af 23. september 2014 i sag ECS-9/13 og 2016/17/MC-EnC af 14. oktober 2016 i sag ECS-9/13 S

og undlader at bringe de heri påpegede overtrædelser til ophør.

·Republikken Serbiens ret til at deltage i afstemninger om foranstaltninger og procedureafgørelser vedtaget i henhold til afsnit V, kapitel VI, i ECT og ret til at deltage i afstemninger om afgørelser i medfør af artikel 91 i ECT suspenderes.

·Sekretariatet anmodes om at suspendere anvendelsen af dets godtgørelsesregler på repræsentanter for Republikken Serbien for alle de møder, der afholdes af Energifællesskabet.

·I overensstemmelse med artikel 6 i ECT opfordres Den Europæiske Union til at træffe passende foranstaltninger om suspendering af finansiel støtte til Republikken Serbien i de sektorer, der er omfattet af ECT.

·Virkningen af de foranstaltninger, der vedtages ved denne afgørelse, er begrænset til ét år fra dagen for vedtagelsen på mødet i ministerrådet i anden halvdel af 2019. På grundlag af en rapport fra sekretariatet vil ministerrådet gennemgå effektiviteten af og behovet for at opretholde disse foranstaltninger på sit næste møde i 2020.

·Republikken Serbien pålægges at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at bringe de i ministerrådets afgørelse 2016/02/MC-EnC i sag ECS-3/08, 2018/12/MC-EnC i sag ECS-3/08 S, 2014/03/MC-EnC i sag ECS-9/13 og 2016/17/MC-EnC i sag ECS-9/13 S påpegede overtrædelser til ophør i samarbejde med sekretariatet og i 2020 give meddelelse til ministerrådet om gennemførelsen af de trufne foranstaltninger.

·Sekretariatet opfordres til at overvåge om de foranstaltninger, som Republikken Serbien træffer, overholder Energifællesskabsretten.

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Energifællesskabets ministerråd, bør derfor være at vedtage forslaget til afgørelse.

(ff)Afgørelse i medfør af artikel 92, stk. 1, i ECT om udvidelse af pålagte foranstaltninger i sag ECS-9/13 (Serbien).

Den 29. november 2018 gik ministerrådet med til at forlænge den frist, som Republikken Serbien havde fået til at bringe de i ministerrådets afgørelse 2014/03/MC-EnC og 2016/17/MC-EnC i sag ECS-9/13 påpegede overtrædelser (om Republikken Serbiens manglende overholdelse af bestemmelserne om adskillelse af naturgas-TSO'er) til ophør, med seks måneder, inden for hvilke de i disse afgørelser påpegede alvorlige og vedvarende overtrædelser skulle bringes til ophør.

Eftersom Republikken Serbien ikke traf foranstaltninger for at bringe de i afgørelse 2014/03/MC-EnC og 2016/17/MC-EnC påpegede overtrædelser til ophør, fremsendte sekretariatet den 8. oktober 2019 en begrundet anmodning til ministerrådet i medfør af artikel 92 i ECT. I sin begrundede anmodning bad sekretariatet ministerrådet om at erklære følgende:

·Republikken Serbiens ret til at deltage i afstemninger om foranstaltninger og procedureafgørelser vedtaget i henhold til afsnit V, kapitel VI, i ECT og ret til at deltage i afstemninger om afgørelser i medfør af artikel 91 i ECT suspenderes.

·Sekretariatet anmodes om at suspendere anvendelsen af dets godtgørelsesregler på repræsentanter for Republikken Serbien for alle de møder, der afholdes af Energifællesskabet.

·I overensstemmelse med artikel 6 i ECT opfordres Den Europæiske Union til at træffe passende foranstaltninger om suspendering af finansiel støtte til Republikken Serbien i de sektorer, der er omfattet af ECT.

·Virkningen af de foranstaltninger, der vedtages ved denne afgørelse, er begrænset til ét år fra dagen for vedtagelsen.

I lyset af de påpegede overtrædelsers vedvarende og betydningsfulde karakter er de foreslåede foranstaltninger passende og forholdsmæssige. Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Energifællesskabets ministerråd, bør derfor være at vedtage forslaget til afgørelse.

3.2.Påtænkte retsakter i den permanente gruppe på højt plan

Et af ovennævnte punkter (afsnit 2.3) kræver en afgørelse i den permanente gruppe på højt plan, hvor Unionens holdning også vil blive fremsat af repræsentanten for Europa-Kommissionen.

I 2011 blev EU's tredje energipakke vedtaget af Energifællesskabet og en forenklet procedure for vedtagelse af EU's netregler og retningslinjer blev vedtaget 10 .

Netreglerne og retningslinjerne er et sæt tekniske regler med henblik på at harmonisere og forbedre energistrømmene på tværs af grænserne. Energifællesskabet har allerede vedtaget en række EU-netregler og ‑retningslinjer, herunder gasnetregler for håndtering af kapacitetsbegrænsninger 11 , gasnetregler om interoperabilitet og regler for dataudveksling 12 , elnetregler om krav til nettilslutning for produktionsanlæg 13 , elnetregler om nettilslutning af forbrugs- og distributionssystemer 14 og elnetregler om nettilslutning af HVDC-systemer og jævnstrømsforbundne elproducerende anlæg 15 .

I 2018 vedtog den permanente gruppe på højt plan netreglen om kapacitetstildelingsmekanismer i gastransmissionssystemer 16 og netreglen for harmoniserede transmissionstarifstrukturer for gas 17 .

Nærværende afgørelse fra den permanente gruppe på højt plan omfatter den netregel, der er fastsat i forordning (EU) nr. 312/2014 18 .

Kommissionens forordning (EU) nr. 312/2014 indfører en netregel for balancering af gastransmissionsnet, herunder også netrelaterede regler for nomineringsprocedurer, gebyrer for ubalance, afregning af det daglige gebyr for ubalance og driftsbalancering mellem transmissionssystemoperatørers net.

I april 2019 nåede Energifællesskabets ad hoc-arbejdsgruppe, som vurderer den mulige anvendelse af gasnetregler og -retningslinjer, til enighed om en tilpasset udgave af netreglen for balancering af gastransmissionsnet.

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i den permanente gruppe på højt plan, bør derfor være at godkende forslaget til den permanente gruppe på højt plans afgørelse om gennemførelse af forordning (EU) nr. 312/2014 i Energifællesskabet.

4.Retsgrundlag

4.1.Proceduremæssigt retsgrundlag

4.1.1.Principper

I henhold til artikel 218, stk. 9, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) vedtager Rådet afgørelser om "fastlæggelse af, hvilke holdninger der skal indtages på Unionens vegne i et organ nedsat ved en aftale, når dette organ skal vedtage retsakter, der har retsvirkninger, bortset fra retsakter, der supplerer eller ændrer den institutionelle ramme for aftalen".

Begrebet "retsakter, der har retsvirkninger" omfatter retsakter, der har retsvirkninger i medfør af de folkeretlige regler, der gælder for det pågældende organ. Det omfatter også instrumenter, der ikke har bindende virkning i henhold til folkeretten, men som "vil kunne få afgørende indflydelse på indholdet af de regler, der vedtages af EU-lovgiver" 19 .

4.1.2.Princippernes anvendelse på det foreliggende tilfælde

Ministerrådet og den permanente gruppe på højt plan er organer nedsat ved en aftale, nemlig energifællesskabstraktaten.

De retsakter, som ministerrådet og den permanente gruppe på højt plan skal vedtage, er retsakter, der har retsvirkninger. De påtænkte retsakter får bindende virkning i henhold til folkeretten, jf. energifællesskabstraktatens artikel 76, ifølge hvilken en afgørelse er bindende for dem, den er rettet til.

De påtænkte retsakter supplerer eller ændrer ikke den institutionelle ramme for ECT.

Det proceduremæssige retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er derfor artikel 218, stk. 9, i TEUF.

4.2.Materielt retsgrundlag

4.2.1.Principper

Det materielle retsgrundlag for en afgørelse i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF afhænger hovedsagelig af formålet med og indholdet af den påtænkte retsakt, hvortil der skal indtages en holdning på Unionens vegne. Hvis den påtænkte retsakt har et dobbelt formål eller består af to elementer, og det ene af disse formål eller elementer kan bestemmes som det primære, mens det andet kun er sekundært, skal den afgørelse, der vedtages i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF, have et enkelt materielt retsgrundlag, nemlig det, der kræves af det primære eller fremherskende formål eller element.

4.2.2.Princippernes anvendelse på det foreliggende tilfælde

Den påtænkte retsakts primære formål og indhold vedrører energi.

Det materielle retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er derfor artikel 194 i TEUF.

4.3.Konklusion

Retsgrundlaget for den foreslåede retsakt bør være artikel 194 sammenholdt med artikel 218, stk. 9, i TEUF.

2019/0269 (NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Energifællesskabets ministerråd og Energifællesskabets permanente gruppe på højt plan (den 12. og 13. december 2019 i Chisinau)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 194 sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Energifællesskabstraktaten ("traktaten") blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse 2006/500/EF af 29. maj 2006 20 og trådte i kraft den 1. juli 2006.

(2)I henhold til traktatens artikel 47 og 76 kan ministerrådet vedtage foranstaltninger i form af afgørelser eller anbefalinger.

(3)Ministerrådet skal på sit 17. møde den 13. december 2019 vedtage en række retsakter, som er opført i bilag 1 til denne afgørelse.

(4)Den permanente gruppe på højt plan skal på sit 55. møde den 12. december 2019 vedtage den retsakt, som er opført i bilag 2 til denne afgørelse.

(5)Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i ministerrådet og den permanente gruppe på højt plan, da de påtænkte retsakter har retsvirkning for Unionen.

(6)Formålet med de påtænkte retsakter er at lette opfyldelsen af målene i traktaten og funktionen af Energifællesskabets sekretariat i Wien, som bl.a. yder administrativ støtte til ministerrådet —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på det 17. møde i ministerrådet, som afholdes den 13. december 2019 i Chisinau, vedrørende de emner, der er omfattet af artikel 218, stk. 9, i TEUF, er fastsat i bilag 1 til denne afgørelse.

Artikel 2

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på det 55. møde i den permanente gruppe på højt plan, som afholdes den 12. december 2019 i Chisinau, vedrørende de emner, der er omfattet af artikel 218, stk. 9, i TEUF, er fastsat i bilag 2 til denne afgørelse.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Kommissionen.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

(1)    EUT L 198 af 20.7.2006, s. 15.

(2)    Direktiv 2009/72/EF, direktiv 2009/73/EF, forordning (EF) nr. 714/2009 og forordning (EF) nr. 715/2009.

(3)    *Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 (1999) og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

(4)    Procedureafgørelse 2008/01/MC-EnC om procedurereglerne for tvistbilæggelse i henhold til traktaten som ændret ved procedureafgørelse 2015/04/MC-EnC af 16. oktober 2015 om ændring af procedureafgørelse 2008/01/MC-EnC af 27. juni 2008 om procedurereglerne for tvistbilæggelse i henhold til traktaten.

(5)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF.

(6)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1775/2005.

(7)    Dom af 22. maj 2008, sag C-439/06, citiworks AG, ECLI:EU:C:2008:298, præmis 44, dom af 9. oktober 2008, sag C-239/07, Sabatauskas m.fl., ECLI:EU:C:2008:551, præmis 33, dom af 29. september 2016, sag C-492/14, Essent Belgium NV, ECLI:EU:C:2016:732, præmis 76.

(8)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg.

(9)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening).

(10)    Procedureafgørelse 01/2012/PHLG-EnC.

(11)    Afgørelse 2018/01/PHLG-EnC.

(12)    Afgørelse 2018/02/PHLG-EnC.

(13)    Afgørelse 2018/03/PHLG-EnC.

(14)    Afgørelse 2018/05/PHLG-EnC.

(15)    Afgørelse 2018/04/PHLG-EnC.

(16)    Afgørelse 2018/06/PHLG-EnC.

(17)    Afgørelse 2018/07/PHLG-EnC.

(18)    Kommissionens forordning (EU) nr. 312/2014 af 26. marts 2014 om en netregel for balancering af gastransmissionsnet (EUT L 91 af 27.3.2014, s. 15).

(19)    Domstolens dom af 7. oktober 2014 i sag C-399/12, Tyskland mod Rådet, ECLI:EU:C:2014:2258, præmis 61-64.

(20)    EUT L 198 af 20.7.2006, s. 15.