This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52019PC0551
Recommendation for a COUNCIL DECISION authorising the opening of negotiations for an agreement between the European Union and New Zealand on the exchange of personal data between the European Union Agency for Law Enforcement Cooperation (Europol) and the New Zealand authorities competent for fighting serious crime and terrorism
Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en aftale mellem Den Europæiske Union og New Zealand om udveksling af personoplysninger mellem Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og New Zealands kompetente myndigheder for bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme
Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en aftale mellem Den Europæiske Union og New Zealand om udveksling af personoplysninger mellem Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og New Zealands kompetente myndigheder for bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme
COM/2019/551 final
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.10.2019
COM(2019) 551 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS AFGØRELSE
om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en aftale mellem Den Europæiske Union og New Zealand om udveksling af personoplysninger mellem Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og New Zealands kompetente myndigheder for bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR HENSTILLINGEN
I en globaliseret verden, hvor grov kriminalitet og terrorisme i stigende grad er tværnational og antager mange former, bør de retshåndhævende myndigheder være fuldt rustet til samarbejde med eksterne partnere for at sikre deres borgeres sikkerhed. Europol bør derfor kunne udveksle personoplysninger med de retshåndhævende myndigheder i tredjelande, i det omfang det er nødvendigt, for at Europol kan udføre sine opgaver inden for rammerne af kravene i forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 1 .
Siden forordningen trådte i kraft, har Europol kunnet udveksle oplysninger med tredjelande eller internationale organisationer på grundlag af en international aftale, der giver tilstrækkelige garantier med hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred og fysiske personers grundlæggende rettigheder og friheder. Kommissionen er på vegne af Den Europæiske Union ansvarlig for at føre forhandlinger om sådanne internationale aftaler. Europol kan i det omfang, det er nødvendigt for udførelsen af sine opgaver, også etablere og vedligeholde samarbejdsrelationer med eksterne partnere i form af samarbejdsordninger og administrative ordninger, der ikke i sig selv udgør retsgrundlag for udveksling af personoplysninger.
I den 11. statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte sikkerhedsunion 2 identificerede Kommissionen på grundlag af terrortruslen, migrationsrelaterede udfordringer og Europols operationelle behov otte prioriterede lande 3 i regionen Mellemøsten/Nordafrika (MENA) at indlede forhandlinger med. Under hensyntagen til den politiske strategi, som er beskrevet i den europæiske dagsorden om sikkerhed 4 , Rådets konklusioner 5 og den globale strategi 6 , de operationelle behov hos de retshåndhævende myndigheder i hele EU og de potentielle fordele ved et tættere samarbejde på dette område, som også fremgik af opfølgningen på angrebet i Christchurch i marts 2019, finder Kommissionen det nødvendigt at tilføje New Zealand som et prioriteret land at indlede forhandlinger med på kort sigt. New Zealand anmodede formelt om initiativet den 23. august 2019.
Europol og det newzealandske politi underskrev en samarbejdsordning i april 2019. Ordningen udstikker rammer for struktureret strategisk samarbejde, herunder en sikker forbindelse der gør direkte og sikker kommunikation mulig, og New Zealand har udsendt en forbindelsesofficer til Europol. Ordningen indeholder imidlertid ikke et retsgrundlag for udveksling af personoplysninger. I øjeblikket er der ikke noget retsgrundlag for regelmæssig og struktureret udveksling af personoplysninger mellem New Zealands retshåndhævende myndigheder og Europol, hvilket er afgørende for et effektivt operationelt samarbejde.
Retsstandarderne for beskyttelse af personoplysninger i New Zealand er primært indeholdt i den newzealandske lov om privatlivets fred, Privacy Act af 17. maj 1993, som ændret ved Privacy Amendment Act af 7. september 2010 7 . Til dette formål fastsættes der i Privacy Act tolv principper om privatlivets fred (Information Privacy Principles), der regulerer behandlingen af personoplysninger. Privacy Act gælder for private og offentlige organer, herunder de retshåndhævende myndigheder. Med Privacy Act oprettes også den uafhængige databeskyttelsesmyndighed i New Zealand, Office of the Privacy Commissioner.
Politisk kontekst
Efter angrebet i Christchurch var Frankrigs præsident Emmanuel Macron og New Zealands premierminister Jacinda Ardern værter for Christchurch Call-begivenheden i Paris den 15. maj 2019, som Kommissionens formand Jean-Claude Juncker deltog i, og hvor vigtigheden af at håndtere problemet med terrorrelateret indhold på internettet og samtidig sikre beskyttelsen af fundamentale rettigheder blev fremhævet. De deltagende regeringer, teknologivirksomheder og Europa-Kommissionen udtrykte deres støtte til forpligtelserne, der blev indgået i Christchurch Call to Action, med henblik på at fjerne terrorrelateret og voldeligt ekstremistisk indhold på internettet ( https://www.christchurchcall.com/ ).
EU og New Zealand er ligesindede partnere med samme holdning og tilgang til mange globale udfordringer. Partnerskabsaftalen om forbindelser og samarbejde mellem EU og New Zealand, som blev underskrevet den 5. oktober 2016, baner vejen for et stærkere og mere solidt forhold, idet den indeholder en række artikler, hvori parterne forpligter sig til samarbejde på områder som bekæmpelse af terrorisme, samarbejde om retshåndhævelse, forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption, narkotika, cyberkriminalitet, hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme, migration og asyl.
EU og New Zealand er også partnere i Det Globale Forum for Terrorbekæmpelse (GCTF), som er et internationalt forum bestående af 29 lande og Den Europæiske Union, hvis overordnede opgave er at mindske menneskers sårbarhed over for terrorisme på verdensplan ved at forebygge, bekæmpe og retsforfølge terrorhandlinger og imødegå tilskyndelse og rekruttering til terrorisme. EU og New Zealand har et tæt samarbejde om udenrigs- og sikkerhedsspørgsmål og indgår i regelmæssig dialog om politik og sikkerhed. Dialogen omfatter hyppige møder på ministerplan og højt embedsmandsplan. New Zealand kunne på baggrund af partnerskabsrammeaftalen fra 2012 deltage i nogle af EU's krisestyringsoperationer og bidrog f.eks. til EU NAVFOR Atalanta (pirateri ud for Afrikas Horn).
Operationelle behov
Der er potentiale til at undersøge mulighederne for mere samarbejde med New Zealand på alle de kriminalitetsområder, der henhører under Europols kompetence. Følgende er en ikkeudtømmende liste over de vigtigste operationelle behov i Europols samarbejde med New Zealand:
·Terrorisme: Terrorisme udgør en alvorlig trussel mod både New Zealand og Den Europæiske Union, som begge har været mål for terrorangreb. Ud over at forbedre trusselsbilledet og identifikationen af nye tendenser er det nødvendigt med et tættere samarbejde, herunder udveksling af personoplysninger, for at opdage, forebygge og retsforfølge terrorhandlinger, herunder rejser med terrorisme for øje, finansiering af terrorisme og terroristers misbrug af internettet.
Europols Europæiske Center for Terrorbekæmpelse (ECTC) har stor operationel interesse i at kunne udveksle operationelle oplysninger/personoplysninger med New Zealand og omvendt, hvilket efterspillet til angrebet i Christchurch gjorde klart. I kølvandet på begivenhederne i Christchurch har EU's internetindberetningsenhed i Europol (EU IRU) arbejdet med opdagelse af indhold og dettes udbredelsesmønstre på internettet. Den hurtige og omfangsrige udbredelse af internetmisbrug efter angrebet og det meget store antal udbydere af operatørtjenester (Operations Service Providers, OSP), der var involveret, var uden fortilfælde og viste de nuværende processers begrænsninger med hensyn til håndteringen af den type trusler. En operationel aftale med New Zealand vil ikke blot styrke Europols position som leder af den operationelle indsats efter Christchurch Call-tilsagnet om at fjerne terrorrelateret og voldeligt ekstremistisk indhold på internettet, men vil også give Europol en retlig ramme til at udvikle et samarbejde på højt plan med New Zealand om terrorrelaterede spørgsmål.
·Cyberkriminalitet: New Zealand er en vigtig partner for EU's retshåndhævende myndigheder i efterforskning af sager om seksuel udnyttelse af børn.
Det newzealandske politi deltager og er en aktiv partner i Virtual Global Taskforce, et vigtigt partnerskabsnetværk for Europols Europæiske Center for Bekæmpelse af Cyberkriminalitet inden for bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn på internettet. New Zealands højtudviklede ekspertise inden for efterforskning af seksuel udnyttelse af børn på internettet og dets villighed til at dele viden med deltagerne i disse møder værdsættes højt af de kompetente myndigheder i EU-medlemsstaterne, som har ansvaret for at efterforske sådanne komplicerede kriminelle sager, og som står over for talrige retlige og tekniske udfordringer. Set fra et operationelt synspunkt kan New Zealand tilføre en betydelig merværdi til Europol inden for cyberkriminalitet, særlig hvad angår seksuel udnyttelse af børn på internettet. Det newzealandske politi og det newzealandske indenrigsministeriums team vedrørende digital udnyttelse af børn er engagerede i og har erfaring på dette område og har spillet en vigtig rolle i operationer af høj prioritet.
New Zealand er det eneste land i Five Eyes
8
-netværket, som Europol ikke har et retsgrundlag for udveksling af personoplysninger med. Dette begrænser begge parters evne til at dele værdifulde operationelle oplysninger og til systematisk at arbejde sammen. Det resulterer også i en situation, hvor bilaterale kontakter skal skabes direkte med medlemsstaterne eller gennem eksterne organer, herunder INTERPOL. Sådanne kontakter har i sagens natur en negativ indflydelse på medlemsstaternes evne til at håndtere denne form for kriminalitet og fratager dem muligheden for at bidrage til og drage nytte af den merværdi, som Europol kan tilbyde, særlig i forbindelse med terrorrelateret indhold og seksuel udnyttelse af børn på internettet.
·Ulovlige motorcykelbander: Det newzealandske politi og Europol har stor interesse i at samarbejde om ulovlige motorcykelbander. Ulovlige motorcykelbander vækker i stigende grad bekymring i New Zealand, og det newzealandske politi har for nylig oprettet en bandeefterforskningsenhed, der har ulovlige motorcykelbander som et af sine primære fokusområder. Europols tilsynsførende for analyseprojekter har særlig interesse i rejsebevægelser mod Europa og strafferegistre for newzealandske medlemmer af ulovlige motorcykelbander samt deres angivelige kontakt med dele af den organiserede kriminalitet i Sydøstasien.
·Narkotika: Europol har tidligere beskæftiget sig med sager om omfattende handel med amfetamin fra EU til New Zealand. Der er potentiale til mere samarbejde på dette område.
2.JURIDISKE ASPEKTER AF HENSTILLINGEN
I forordning (EU) 2016/794 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) fastsættes en retlig ramme for Europol, navnlig dets mål, opgaver, beføjelser, databeskyttelsesgarantier og måder at samarbejde med eksterne partnere på. Denne henstilling er i overensstemmelse med Europolforordningen 9 .
Formålet med denne henstilling er, at Rådet giver Kommissionen bemyndigelse til at føre forhandlinger om den fremtidige aftale på vegne af EU. Retsgrundlaget for Rådets bemyndigelse til at indlede forhandlinger er artikel 218, stk. 3 og 4, i TEUF.
I overensstemmelse med artikel 218 i TEUF udpeges Kommissionen som Unionens forhandler med hensyn til aftalen mellem Den Europæiske Union og New Zealand om udveksling af personoplysninger mellem Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og New Zealands kompetente myndigheder for bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme.
Henstilling med henblik på
RÅDETS AFGØRELSE
om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en aftale mellem Den Europæiske Union og New Zealand om udveksling af personoplysninger mellem Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og New Zealands kompetente myndigheder for bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 218, stk. 3 og 4,
under henvisning til henstilling fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 10 blev vedtaget den 11. maj 2016 og anvendes fra den 1. maj 2017.
(2)I bestemmelserne i forordning (EU) 2016/794, navnlig i bestemmelserne vedrørende videregivelse af personoplysninger fra Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) til tredjelande og internationale organisationer, fastsættes det, at Europol kan videregive personoplysninger til en myndighed i et tredjelande på grundlag af en international aftale, der er indgået mellem Unionen og det pågældende tredjeland, jf. artikel 218 i TEUF, og som giver tilstrækkelige garantier med hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred og fysiske personers grundlæggende rettigheder og friheder.
(3)Der bør indledes forhandlinger med henblik på indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og New Zealand om udveksling af personoplysninger mellem Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og New Zealands kompetente myndigheder for bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme ("aftalen").
(4)Som anført i betragtning 35 til forordning (EU) 2016/794 bør Kommissionen kunne høre Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) under forhandlingerne om aftalen, og i alle tilfælde inden aftalen indgås.
(5)Aftalen bør overholde de grundlæggende rettigheder og de principper, der er fastlagt ved Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig retten til privatliv og familieliv, jf. chartrets artikel 7, retten til beskyttelse af personoplysninger, jf. chartrets artikel 8, og retten til adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol, jf. chartrets artikel 47. Aftalen bør anvendes i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.
(6)Aftalen bør ikke have indvirkning på og bør ikke berøre videregivelse af personoplysninger eller andre former for samarbejde mellem myndigheder med ansvar for beskyttelse af den nationale sikkerhed —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Kommissionen bemyndiges hermed til på vegne af Unionen at indlede forhandlinger om en aftale mellem Den Europæiske Union og New Zealand om udveksling af personoplysninger mellem Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og New Zealands kompetente myndigheder for bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme.
Forhandlingsdirektiverne er anført i bilaget.
Artikel 2
Forhandlingerne føres i samråd med [navn på det særlige udvalg indsættes af Rådet].
Artikel 3
Denne afgørelse er rettet til Kommissionen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30.10.2019.
På Rådets vegne
Formand
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.10.2019
COM(2019) 551 final
BILAG
til
Henstilling med henblik på Rådets afgørelse
om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en aftale mellem Den Europæiske Union og New Zealand om udveksling af personoplysninger mellem Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og New Zealands kompetente myndigheder for bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme
BILAG
Under forhandlingerne bør Kommissionen sigte mod de målsætninger, der er fastlagt i detaljer nedenfor.
(1)Målet med aftalen er at tilvejebringe et retsgrundlag for videregivelse af personoplysninger mellem henholdsvis Europol og New Zealands kompetente myndigheder for at støtte og styrke New Zealands og medlemsstaternes kompetente myndigheders indsats samt deres gensidige samarbejde om at forebygge og bekæmpe grov grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme, og samtidig sikre passende garantier med hensyn til beskyttelse af privatlivets fred, personoplysninger og grundlæggende rettigheder og friheder for fysiske personer.
(2)For at sikre formålsbegrænsning vedrører samarbejde og udveksling af oplysninger under aftalen kun kriminalitet og relaterede strafbare handlinger, der henhører under Europols kompetence i henhold til artikel 3 i forordning 2016/794 (samlet "strafbare handlinger"). Navnlig bør samarbejdet sigte mod at forebygge og bekæmpe terrorisme, stoppe organiseret kriminalitet og bekæmpe cyberkriminalitet. Det skal fremgå af aftalen, hvad dens anvendelsesområde er, og med hvilke formål Europol kan videregive personoplysninger til de newzealandske kompetente myndigheder.
(3)I aftalen skal der klart og præcist gøres rede for de nødvendige garantier og kontroller med hensyn til beskyttelse af personoplysninger samt fysiske personers grundlæggende rettigheder og friheder, uanset nationalitet og bopæl, i forbindelse med udveksling af personoplysninger mellem Europol og de newzealandske kompetente myndigheder. Garantierne skal foruden de nedenfor anførte omfatte krav om, at videregivelse af personoplysninger er underlagt fortrolighedsforpligtelser, og at personoplysningerne ikke bliver anvendt til at kræve, idømme eller fuldbyrde dødsstraf eller anden form for grusom og umenneskelig behandling, for så vidt andet ikke er fastsat i supplerende garantier, som måtte være påkrævet.
Navnlig gør følgende sig gældende:
(a)Aftalen skal indeholde definitioner af centrale begreber. Aftalen skal navnlig indeholde en definition af personoplysninger, som er i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/680.
(b)Aftalen skal overholde specialitetsprincippet og sikre, at oplysninger ikke bliver behandlet til andre formål end formålene med videregivelsen. Formålet med den behandling af personoplysninger, som parterne foretager inden for rammerne af aftalen, skal derfor fremgå klart og præcist og må ikke være mere omfattende, end hvad der er nødvendigt i det enkelte tilfælde med henblik på at forebygge og bekæmpe terrorisme og strafbare handlinger, der er omhandlet i aftalen.
(c)Personoplysninger, der videregives af Europol i overensstemmelse med aftalen, skal behandles retfærdigt, på et ved lov fastsat grundlag og kun til de formål, hvortil de er blevet videregivet. Aftalen skal pålægge Europol pligt til ved videregivelse af oplysninger at angive eventuelle begrænsninger for adgang eller brug, herunder med hensyn til oplysningernes videregivelse, sletning, tilintetgørelse eller videre behandling. Aftalen skal forpligte New Zealands kompetente myndigheder til at respektere sådanne begrænsninger og angive, hvordan overholdelse af disse begrænsninger vil blive håndhævet i praksis. Personoplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til det formål, der forfølges. De skal være nøjagtige og ajour. De må ikke opbevares længere end nødvendigt til de formål, hvortil de er videregivet. Aftalen skal ledsages af et bilag, som indeholder en udtømmende liste over de kompetente myndigheder i New Zealand, som Europol kan videregive oplysninger til, og en kort beskrivelse af deres kompetencer.
(d)Det er forbudt for Europol at videregive personoplysninger om racemæssig eller etnisk oprindelse, politiske holdninger, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, genetiske data og oplysninger om en persons helbred og seksualliv, medmindre det er strengt nødvendigt og forholdsmæssigt i det enkelte tilfælde for at forebygge eller bekæmpe strafbare handlinger som omhandlet i aftalen, og videregivelsen er omfattet af passende garantier. Aftalen bør også indeholde specifikke garantier vedrørende videregivelse af personoplysninger om ofre for strafbare handlinger, vidner eller andre personer, som kan give oplysninger vedrørende strafbare handlinger, samt mindreårige.
(e)Aftalen skal sikre rettigheder, der kan håndhæves, for individer, hvis personoplysninger behandles, ved at fastsætte regler om retten til indsigt, berigtigelse og sletning, herunder de særlige forhold, som kan begrunde, at der træffes nødvendige og forholdsmæssige begrænsninger. Aftalen skal endvidere sikre rettigheder, der kan håndhæves, for administrativ klageadgang og adgang til domstolsprøvelse for enhver person, hvis oplysninger behandles i medfør af aftalen, samt effektive retsmidler.
(f)I aftalen fastsættes bestemmelser om opbevaring, evaluering, berigtigelse og sletning af personoplysninger og om registrering med henblik på logning og dokumentation samt om oplysninger, der skal stilles til rådighed for enkeltpersoner. I aftalen fastsættes også garantier med hensyn til automatisk behandling af personoplysninger.
(g)Aftalen skal specificere, hvilke kriterier der ligger til grund for vurderingen af kildens pålidelighed og oplysningernes nøjagtighed.
(h)Aftalen skal omfatte en forpligtelse til at garantere, at personoplysninger sikres ved hjælp af passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, herunder ved kun at tillade autoriserede personer adgang til personoplysninger. Aftalen skal også omfatte underretningspligt i tilfælde af et brud på sikkerheden for personoplysninger, der vedrører oplysninger, som er videregivet i henhold til aftalen.
(i)Yderligere videregivelse af oplysninger fra New Zealands kompetente myndigheder til andre myndigheder i New Zealand, herunder til brug i retssager, skal alene være tilladt i henhold til Europols oprindelige formål med videregivelsen og skal gøres til genstand for passende betingelser og garantier, herunder forudgående tilladelse fra Europol.
(j)Betingelserne i litra i) gælder for yderligere videregivelse af oplysninger fra New Zealands kompetente myndigheder til myndigheder i et tredjeland, med den yderligere betingelse at en sådan videregivelse alene er tilladt med hensyn til tredjelande, som Europol har ret til at videregive personoplysninger til på grundlag af artikel 25, stk. 1, i forordning (EU) 2016/794.
(k)Med aftalen etableres der en tilsynsordning for en eller flere uafhængige offentlige myndighed(er), der er ansvarlig(e) for databeskyttelse og har effektive undersøgelses- og interventionsbeføjelser, så de(n) kan føre tilsyn med de offentlige myndigheder i New Zealand, der anvender personoplysninger/udvekslede oplysninger, og indbringe sager for retsinstanserne. Navnlig skal de uafhængige myndigheder have beføjelse til at behandle klager fra enkeltpersoner om anvendelsen af deres personoplysninger. Offentlige myndigheder, der anvender personoplysninger, er ansvarlige for, at reglerne om beskyttelse af personoplysninger i henhold til denne aftale overholdes.
(4)Aftalen skal indeholde bestemmelser om en effektiv mekanisme til bilæggelse af tvister med hensyn til fortolkningen og anvendelsen af aftalen for at sikre, at parterne overholder de gensidigt aftalte regler.
(5)Aftalen skal indeholde bestemmelser om kontrol med og periodisk evaluering af aftalen.
(6)Aftalen skal indeholde en bestemmelse om ikrafttrædelse og gyldighed samt en bestemmelse, hvorefter en part kan opsige eller suspendere aftalen, navnlig hvis tredjelandet ikke længere reelt sikrer det niveau for beskyttelse af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der kræves i henhold til aftalen. Aftalen skal også specificere, om personoplysninger, der falder ind under dens anvendelsesområde, og som er videregivet inden dens suspension eller opsigelse, fortsat må behandles. Fortsat behandling af personoplysninger skal, hvis det er tilladt, under alle omstændigheder være i overensstemmelse med bestemmelserne i den aftale, der er indgået på tidspunktet for suspensionen eller opsigelsen.
(7)Aftalen kan om nødvendigt indeholde en klausul vedrørende dens territoriale anvendelse.
(8)Aftalen skal have samme gyldighed på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk og skal indeholde en sprogklausul desangående.
