52019IP0016

Language
- My EUR-Lex
- Sign in
- Register
- My recent searches (0)

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52019IP0016 - EN

Document 52019IP0016

Help

Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 16. januar 2019 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden side om ændring af protokol nr. 1 og protokol nr. 4 i Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden side (10593/2018 — C8-0463/2018 — 2018/0256M(NLE))

EUT C 411 af 27.11.2020, p. 292–297 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Date of document:: 16/01/2019; afstemningsdato
Date of vote:: 16/01/2019

Author:: Europa-Parlamentet, Fiskeriudvalget, Udenrigsudvalget, Udvalget om International Handel, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
Form:: Resolution
Parliamentary term:: ottende valgperiode
Internal reference:: 2018/0256M(NLE)
Session:: 2018-2019

Treaty:

Traktat om Den Europæiske Union , Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Legal basis:

Link

Select all documents mentioning this document

Earlier related instruments:

52018PC0481 EP Opinion

Instruments cited:

Link

EUROVOC descriptor:

Subject matter:

Directory code:

11.40.10.20 Eksterne forbindelser / Bilaterale aftaler med tredjelande / Europæiske lande / Middelhavslande

HTML

PDF

Official Journal

27.11.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 411/292

P8_TA(2019)0016

Aftale mellem EU og Marokko om ændring af protokol nr. 1 og nr. 4 til Euro-Middelhavsaftalen (beslutning)

(2020/C 411/37)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til udkast til Rådets afgørelse (10593/2018),

—	der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk. 4, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. i), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0463/2018),

—	der henviser til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden side,

—	der henviser til aftalen mellem EU og Marokko vedrørende gensidige liberaliseringsforanstaltninger for landbrugs- og fiskeriprodukter, også omtalt som liberaliseringsaftalen, der trådte i kraft den 1. september 2013,

—	der henviser til Rettens dom (sag T-512/12) af 10. december 2015,

—	der henviser til Den Europæiske Unions Domstols (EU-Domstolen) dom (sag C-104/16 P) af 21. december 2016,

—	der henviser til arbejdsdokument SWD(2018)0346 af 11. juni 2018 fra Kommissionens tjenestegrene, som ledsager forslaget til Rådets afgørelse,

—	der henviser til Wienerkonventionen om traktatretten af 23. maj 1969 og artikel 34 og 36 heri,

—	der henviser til generalsekretærens rapport om situationen vedrørende Vestsahara til FN's Sikkerhedsråd (S/2018/277),

—	der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2414 (2018) om situationen vedrørende Vestsahara (S/RES/2414(2018)),

—	der henviser til FN-pagten, særlig artikel 73 i kapitel XI vedrørende ikke-selvstyrende områder,

—	der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 21 i afsnit V, kapitel 1,

—	der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 218, stk. 6, litra a),

—	der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 16. januar 2019 (1) om udkastet til Rådets afgørelse,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 2,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel, udtalelser fra Udenrigsudvalget og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og holdningen i form af ændringsforslag fra Fiskeriudvalget (A8-0478/2018),

A.	der henviser til, at EU og Kongeriget Marokko har historiske relationer og opretholder et tæt samarbejde, der er udviklet gennem et bredt partnerskab, der dækker politiske, økonomiske og sociale aspekter og styrkes af den fremskredne status og begge parters vilje til at udvikle det yderligere;

B.	der henviser til, at liberaliseringsaftalen mellem EU og Marokko trådte i kraft den 1. september 2013; der henviser til, at Front Polisario den 19. november 2012 indbragte aftalen for Domstolen for overtrædelse af folkeretten på grund af aftalens anvendelse på Vestsaharas område;

C.	der henviser til, at Retten i første instans den 10. december 2015 ophævede Rådets afgørelse om at indgå liberaliseringsaftalen; der henviser til, at Rådet enstemmigt appellerede denne dom den 19. februar 2016;

D.	der henviser til, at Retten i sin dom af 21. december 2016 fastslog, at liberaliseringsaftalen ikke gav retsgrundlag for at inkludere Vestsahara, og at aftalen derfor ikke kunne finde anvendelse på dette område;

der henviser til, at det af dommens præmis 106 fremgår, at Vestsahara — i overensstemmelse med princippet om traktaters relative virkning — skal anses for at være en »tredjepart« i aftalen, hvis samtykke skal indhentes med henblik på aftalens anvendelse på det pågældende område; der henviser til, at anvendelsen af denne aftale derfor ikke kunne udvides til Vestsaharas område uden en yderligere aftale;

F.	der henviser til, at erhvervsdrivende stadig kan eksportere til Den Europæiske Union fra Vestsahara, men at toldpræferencer efter den 21. december 2016 ikke finder anvendelse på varer med oprindelse i dette område;

G.	der henviser til, at der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger til at gøre det muligt for EU's toldmyndigheder at afgøre, om de varer, der eksporteres fra Marokko, har oprindelse i Vestsahara, hvilket forhindrer overholdelse af Domstolens dom;

der henviser til, at Rådet efter Domstolens dom gav Kommissionen mandat til at ændre protokol nr. 1 og protokol nr. 4 til Euro-Middelhavsassocieringsaftalen for at gøre det muligt at inkludere varer fra Vestsahara; der henviser til, at deres inklusion pr. definition nødvendiggør en form for sporbarhed med henblik på identifikation af sådanne produkter;

I.	der henviser til, at det er afgørende at sikre, at aftalen er i overensstemmelse med EU-Domstolens dom af 21. december 2016 i sag C-104/16P;

J.	der henviser til, at Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) i Bruxelles og i Rabat hørte valgte embedsmænd og en række repræsentanter for og sammenslutninger fra civilsamfundet fra det ikke-selvstyrende område Vestsahara;

der henviser til, at Parlamentet fandt det nødvendigt at drage af sted for at vurdere situationen på første hånd og opnå forståelse af befolkningens forskellige holdninger; der henviser til, at det mindede om konklusionerne fra undersøgelsesmissionen foretaget af Udvalget om International Handel (INTA) til området den 2. og 3. september 2018;

L.	henviser til, at ændringen af liberaliseringsaftalen finder sted inden for en bredere politisk og geopolitisk kontekst;

M.	der henviser til, at konflikten i området efter afslutningen på den spanske kolonisering af Vestsahara har varet i mere end 40 år;

N.	der henviser til, at FN anser Vestsahara for at være et ikke-afkoloniseret område;

O.	der henviser til, at FN's Sikkerhedsråds resolution 2440 (2018) forlængede mandatet for MINURSO med en yderligere periode på seks måneder;

P.	der henviser til, at EU og dets medlemsstater ikke anerkender Marokkos suverænitet over Vestsahara; der henviser til, at De Forenede Nationer og Den Afrikanske Union anerkender Front Polisario som repræsentant for befolkningen i Vestsahara;

Q.	der henviser til, at Vestsahara er på FN's liste over ikke-selvstyrende områder for så vidt angår artikel 73 i FN-pagten;

minder om, at Marokko er en privilegeret EU-partner blandt de sydlige nabolande, med hvem EU har opbygget et stærkt, strategisk og langvarigt partnerskab omfattende både politiske, økonomiske og sociale aspekter såvel som sikkerhed og migration; understreger, at Marokko er blevet tilstået avanceret status inden for den europæiske naboskabspolitik;

understreger, at det er vigtigt, at denne aftale giver garantier med hensyn til overholdelse af folkeretten, herunder menneskerettighederne, og at den overholder den relevante afgørelse fra EU-Domstolen;

minder om, at EU og dets medlemsstater i henhold til artikel 21 i TEU er forpligtede til at respektere principperne i FN-pagten og folkeretten; understreger i den forbindelse, at artikel 1, stk. 2 i FN-pagten indeholder bestemmelser om respekt for princippet om befolkningers ret til selvbestemmelse;

minder om, at Unionens optræden på internationalt plan i henhold til artikel 21 i TEU bygger på principperne om demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed samt respekt for principperne i FN-pagten og folkeretten;

understreger, at denne aftale ikke indebærer nogen form for anerkendelse af Marokkos suverænitet over Vestsahara, der på nuværende tidspunkt i FN-regi betragtes som et ikke-selvstyrende område, der i øjeblikket administreres af Kongeriget Marokko, og insisterer på, at EU's holdning fortsat er at støtte FN's bestræbelser på at finde en retfærdig, varig og gensidigt acceptabel løsning på konflikten i Vestsahara, som vil give Vestsaharas befolkning mulighed for selvbestemmelse i overensstemmelse med folkeretten, FN-pagten og de relevante FN-resolutioner; gentager derfor sin fulde støtte til FN's generalsekretærs personlige udsending for Vestsahara, Horst Köhler, i dennes bestræbelser på at få parterne til at genoptage forhandlingerne i FN's regi med henblik på at nå frem til en løsning; opfordrer parterne til at genoptage disse forhandlinger uden forhåndsbetingelser og i god tro; understreger, at ratificeringen af den ændrede liberaliseringsaftale mellem EU og Marokko skal være med strengt forbehold for fredsprocessens resultat for Vestsahara;

henleder opmærksomheden på, at der blev holdt et møde mellem parterne i konflikten i Genève i begyndelsen af december på FN's initiativ og med deltagelse af Algeriet og Mauretanien, og udtrykker håb om, at dette møde vil bidrage til en genoptagelse af fredsprocessen;

anerkender de to betingelser, der er fastsat i EU-Domstolens dom, om udtrykkeligt at nævne Vestsahara i aftaleteksten og indhente befolkningens samtykke, samt det tredje kriterium, som Rådet tilføjede, og som vedrører behovet for at sikre, at aftalen kommer lokalbefolkningen til gode;

understreger, som angivet i Kommissionens rapport, at alle rimelige og mulige skridt er taget for at undersøge den berørte befolknings tilslutning til aftalen via disse inklusive høringer;

understreger, at Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten under hele høringsprocessen var i løbende kontakt med FN's generalsekretærs personlige udsending for Vestsahara og dennes arbejdshold;

10.

noterer sig befolkningens legitime interesse i området og mener, at en respekteret og accepteret afslutning på den igangværende konflikt er nødvendig for områdets økonomiske udvikling; er samtidig overbevist om, at den vestsahariske befolkning har ret til at udvikle sig, mens der afventes en politisk løsning;

11.

bemærker under drøftelser med forskellige lokale aktører og civilsamfundsrepræsentanter, at nogle parter udtrykker deres støtte til aftalen, hvorved de forsvarer deres ret til økonomisk udvikling, mens andre mener, at den politiske konflikt bør løses, før der indrømmes handelspræferencer; bemærker, at der under den høringsproces, der blev afholdt i Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens regi med en række vestsahariske organisationer og andre organisationer og organer fra flertallet af de deltagende parters side blev udtrykt tilslutning til de samfundsøkonomiske fordele, som den foreslåede toldpræference vil medføre;

12.

minder om, at Domstolen i sin dom ikke angav, hvordan befolkningens samtykke skal udtrykkes, og mener derfor, at der fortsat er en vis usikkerhed med hensyn til dette kriterium;

13.

anerkender, at aftalen kan føre til fremme af social og bæredygtig udvikling, hvilket yder et vigtigt bidrag til den aktuelle økonomiske, sociale og miljømæssige udvikling og til den potentielle skabelse af muligheder for både lavt og højt kvalificeret beskæftigelse på lokalt plan; bemærker, at ca. 59 000 arbejdspladser anslås at afhænge af eksporten, hvilket svarer til omkring 10 % af befolkningen, der bor i området;

14.

mener, at EU's toldpræferencer har haft en positiv indvirkning på sektoren for landbrugsprodukter og fiskevarer og deres eksportniveauer i det ikke-selvstyrende område Vestsahara; opfordrer dog til, at det omhyggeligt kontrolleres, at de producerer lokal merværdi, geninvesteres lokalt og skaber muligheder for anstændigt arbejde til lokalbefolkningen;

15.

er overbevist om, at den lokale befolkning uanset fredsprocessens resultat vil drage fordel af den økonomiske udvikling og de afsmittende virkninger fra investeringer i infrastruktur, beskæftigelse, sundhed og uddannelse;

16.

anerkender de eksisterende investeringer i flere sektorer og bestræbelserne på at udvikle grønne teknologier såsom vedvarende energi og afsaltningsanlægget for havvand, men fastholder, at det er nødvendigt med en yderligere indsats for at sikre øget inddragelse i alle dele af den lokale økonomi;

17.

anerkender erhvervsinitiativer fra vestsaharanere, navnlig dem, der tages af unge mennesker, hvoraf mange er kvinder, og understreger deres behov for omfattende eksportmuligheder og retssikkerhed for at muliggøre yderligere investeringer i sektorer med høj efterspørgsel efter arbejdskraft, såsom landbrug, fiskeri og infrastruktur;

18.

anerkender Vestsaharas strategiske potentiale som et investeringscentrum for resten af det afrikanske kontinent;

19.

advarer om de negative virkninger af en manglende anvendelse af toldpræferencer for varer fra det ikke-selvstyrende område Vestsahara, og det budskab, det sender til den yngre generation, der investerer eller ønsker at investere i området, og dens mulighed for at udvikle det; understreger risikoen for, at en række aktiviteter flyttes til regioner, hvor der vil kunne drages fordel af præferencerne; bemærker, at den manglende anvendelse af toldpræferencer ifølge Kommissionen vil kunne forværre den økonomiske og sociale situation for lokalbefolkningen i de berørte områder;

20.

er overbevist om, at EU-tilstedeværelse gennem bl.a. denne aftale er at foretrække frem for en tilbagetrækning for så vidt angår engagement i fremme og overvågning af menneskerettigheder og individuelle frihedsrettigheder, og kræver en grundig vurdering og dialog med Marokko om disse spørgsmål;

21.

minder om, at andre dele af verden med en mindre ambitiøs tilgang til bæredygtig udvikling, høje arbejdsmarkedsmæssige og sociale standarder og menneskerettigheder, banker på døren for nye handelsmuligheder og vil få øget indflydelse alle steder, hvor EU trækker sig tilbage;

22.

understreger, at EU's igangværende engagement i området vil have en positiv løftestangseffekt på dets bæredygtige udvikling;

23.

understreger, at retssikkerhed er afgørende for at tiltrække bæredygtige og langsigtede investeringer i området og dermed er afgørende for den lokale økonomis dynamik og diversificering;

24.

minder om, at medlemsstaterne siden EU-Domstolens dom ikke lovligt kan anvende handelspræferencer på varer fra det ikke-selvstyrende område Vestsahara, og at den retsusikkerhed, der berører de økonomiske aktører, skal bringes til ophør;

25.

er bevidst om og meget bekymret over, at det indtil nu har været yderst vanskeligt at fastslå, hvilke varer der eksporteres fra det ikke-selvstyrende område Vestsahara;

26.

fremhæver, at et nøglekriterium, før Parlamentet kan godkende aftalen, er at sikre, at der indføres en mekanisme, således at medlemsstaternes toldmyndigheder får adgang til pålidelige oplysninger om varer med oprindelse i Vestsahara, der importeres til EU, i fuld overensstemmelse med EU's toldlovgivning; understreger, at en sådan mekanisme vil give rettidig adgang til detaljerede og opdelte statistiske data om denne eksport; beklager, at Kommissionen og Marokko var længe om blive enige om en sådan mekanisme, og opfordrer Kommissionen til at anvende alle de korrigerende foranstaltninger, der er til rådighed, hvis gennemførelsen af aftalen ikke er tilfredsstillende; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge Parlamentet en årlig vurdering af denne mekanismes overensstemmelse med EU's toldlovgivning;

27.

fremhæver, at uden denne gældende aftale, herunder den mekanisme, der gør det muligt at identificere varer, vil det være umuligt at vide, om og hvor mange varer med oprindelse i det ikke-selvstyrende område Vestsahara der kommer ind på det europæiske marked;

28.

fremhæver, at gennemførelsen af den mellem EU og Marokko aftalte bestemmelse om en årlig gensidig udveksling af oplysninger og statistikker vedrørende varer, der er omfattet af brevvekslingen, er nødvendig for at vurdere aftalens anvendelsesområde og dens indvirkning på udviklingen og de lokale befolkninger;

29.

opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til nøje at overvåge gennemførelsen og resultatet af aftalen og til regelmæssigt at rapportere deres resultater til Parlamentet;

30.

opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan man fremover effektivt kan give handelspræferencer til alle de mennesker, der bor i Vestsahara;

31.

minder om, at EU og Marokko i henhold til den oprindelige aftale af 2012 har ført forhandlinger om en ambitiøs og omfattende aftale om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter, forarbejdede landbrugsprodukter, fisk og fiskevarer, som indeholder bestemmelser om, at Marokko skal beskytte hele listen over EU geografiske betegnelser; minder også om, at proceduren for indgåelse af denne aftale, som blev indledt i 2015, blev suspenderet efter Domstolens dom af 21. december 2016; opfordrer EU og Marokko til straks at genoptage denne procedure og hurtigt vende tilbage til DCFTA-forhandlingerne;

32.

fremhæver at den præferencebehandling, der er indrømmet den marokkanske eksport af visse frugter og grøntsager til Unionen i henhold til aftalen af 8. marts 2012 om foranstaltninger for gensidig liberalisering af landbrugsprodukter, forarbejdede landbrugsprodukter, fisk og fiskevarer, er et særligt følsomt emne for den europæiske gartnerisektor;

33.

understreger, at tredjelandes adgang til EU's indre marked bør være betinget af, at EU's regler og standarder for sundhed, plantesundhed, sporbarhed og miljø overholdes;

34.

anmoder Kommissionen om at fremme brug af ensartede foranstaltninger og kontroller mellem Marokko og Den Europæiske Union hvad angår standarder for sundhed, plantesundhed, sporbarhed og miljø samt regler om mærkning af oprindelse med henblik på at sikre en fair konkurrence mellem de to markeder;

35.

minder om, at den ajourførte aftale ikke ændrer toldkontingenterne og den tidligere fastsatte præferenceordning, og at den kun giver de europæiske producenter større klarhed for så vidt angår aftalens geografiske anvendelsesområde;

36.

gør opmærksom på, at en del af produktionen af frugt og grøntsager, der eksporteres til Unionen i henhold til den pågældende aftale (især tomater og meloner), kommer fra Vestsahara, og påpeger, at der er ambitiøse projekter om en yderligere udvikling af produktion og eksport fra dette område;

37.

noterer sig imidlertid, at den nye aftale giver visse præciseringer, og håber, at den vil være i stand til at skabe en stabil og ubestridelig ramme for parterne i aftalen og for de berørte erhvervsdrivende på begge sider af Middelhavet;

38.

bemærker, at det er af afgørende betydning at føre kontrol med følsomme landbrugsprodukter og sikre en streng overholdelse af kontingenterne, hvis aftalen skal kunne fungere på en afbalanceret måde; erindrer om, at der i artikel 7 i protokol nr. 1 til 2012-aftalen er en beskyttelsesklausul, der gør det muligt at træffe passende foranstaltninger, hvis import af øgede mængder af følsomme landbrugsprodukter i henhold til aftalen giver anledning til alvorlige forstyrrelser på markedet og/eller er til alvorlig skade for den pågældende erhvervsgren; håber, at import af præferenceomfattede følsomme landbrugsprodukter fra Marokko og Vestsahara til EU fortsat vil være underlagt en passende og bred overvågning fra Kommissionens side, og at Kommissionen fortsat er rede til straks at aktivere den nævnte beskyttelsesklausul, hvis det viser sig nødvendigt;

39.

noterer sig det forhold, at EU-fiskerfartøjer, der fisker i de pågældende farvande, er retligt forpligtet til at have et fartøjsovervågningssystem, og at de skal fremsende fartøjernes position til de marokkanske myndigheder, hvilket gør det muligt i fuldt omfang at spore fartøjerne og registrere, hvor de fisker;

40.

opfordrer EU til at intensivere sin indsats for at fremme et regionalt samarbejde mellem Maghreb-landene, hvad der kun kan få store, positive virkninger i og uden for regionen;

41.

påpeger det strategiske behov for, at EU uddyber sit engagement med landene i Maghreb-regionen og udvikler sine forbindelser med disse; betragter i denne forbindelse en udvidelse af associeringsaftalen som et logisk led i denne strategi;

42.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0017.

Top

All