EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 20.11.2019

COM(2019) 900 final

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

om udkastene til budgetplaner for 2020: Overordnet vurdering

BILAG I: Landespecifik vurdering af udkastene til budgetplaner

Medlemsstater omfattet af den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten

Planer, som sikrer overensstemmelse med medlemsstatens forpligtelser

Kommissionen finder overordnet set, at det udkast til budgetplan, som Tyskland har forelagt, er i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Kommissionen opfordrer myndighederne til at gennemføre budgettet for 2020. I betragtning af Tysklands gunstige budgetsituation opfordrer Kommissionen myndighederne til at afholde ekstra udgifter til at opnå en vedholdende opadgående trend i de private og offentlige investeringer, særligt på regionalt og kommunalt plan, og til at målrette den investeringsrelaterede økonomiske politik mod uddannelse, forskning og innovation, digitalisering og bredbånd med meget høj kapacitet, bæredygtig transport samt energinet og boliger til overkommelige priser, idet der tages hensyn til regionale forskelle, som henstillet af Rådet i forbindelse med det europæiske semester. Kommissionen finder også, at Tyskland har gjort visse fremskridt med hensyn til den strukturelle del af de finanspolitiske henstillinger, som er indeholdt i Rådets henstilling af 9. juli 2019 som led i det europæiske semester, og opfordrer myndighederne til at fortsætte indsatsen. En omfattende beskrivelse af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udarbejdet i landerapporterne 2020 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i foråret 2020.

Kommissionen finder overordnet set, at det udkast til budgetplan, som Irland har forelagt, er i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Kommissionen opfordrer myndighederne til at gennemføre budgettet for 2020 og til at anvende alle ekstraordinære indtægter til at reducere den offentlige gældskvote yderligere. Kommissionen finder desuden, at Irland har gjort begrænsede fremskridt for så vidt angår den strukturelle del af de finanspolitiske henstillinger, som er indeholdt i Rådets henstilling af 9. juli 2019 som led i det europæiske semester, og opfordrer derfor myndighederne til at øge tempoet for indsatsen. En omfattende beskrivelse af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udarbejdet i landerapporterne 2020 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i foråret 2020.

Kommissionen finder overordnet set, at det udkast til budgetplan, som Grækenland har forelagt, er i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. I 2020 forventes Grækenland at opfylde sin mellemfristede budgetmålsætning. Grækenland anses desuden for at overholde målet om et primært overskud på 3,5 % af BNP, som overvåges inden for rammerne af den skærpede overvågning. Kommissionen opfordrer derfor myndighederne til at gennemføre budgettet for 2020. I juli 2019 modtog Grækenland en rådshenstilling om at "opnå en holdbar økonomisk genopretning og rette op på de uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer ved at fortsætte og gennemføre reformer, som er i tråd med de tilsagn, som Grækenland afgav efter programmets afslutning på mødet i Eurogruppen den 22. juni 2018." Gennemførelsen af denne henstilling overvåges inden for rammerne af den skærpede overvågning.

Kommissionen finder overordnet set, at det udkast til budgetplan, som Cypern har forelagt, er i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Kommissionen opfordrer myndighederne til at gennemføre budgettet for 2020. Kommissionen finder desuden, at Cypern har gjort begrænsede fremskridt for så vidt angår den strukturelle del af de finanspolitiske henstillinger, som er indeholdt i Rådets henstilling af 9. juli 2019 som led i det europæiske semester, og opfordrer derfor myndighederne til at øge tempoet for indsatsen. En omfattende beskrivelse af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udarbejdet i landerapporterne 2020 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i foråret 2020.

Kommissionen finder overordnet set, at det udkast til budgetplan, som Litauen har forelagt, er i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Kommissionen opfordrer myndighederne til at gennemføre budgettet for 2020. Kommissionen finder også, at Litauen har gjort visse fremskridt med hensyn til den strukturelle del af de finanspolitiske henstillinger, som er indeholdt i Rådets henstilling af 9. juli 2019 som led i det europæiske semester, og opfordrer myndighederne til at fortsætte indsatsen. En omfattende beskrivelse af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udarbejdet i landerapporterne 2020 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i foråret 2020.

Kommissionen finder overordnet set, at det udkast til budgetplan, som Luxembourg har forelagt, er i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Kommissionen opfordrer myndighederne til at gennemføre budgettet for 2020. Kommissionen finder desuden, at Luxembourg har gjort begrænsede fremskridt for så vidt angår den strukturelle del af den finanspolitiske henstilling, som er indeholdt i Rådets henstilling af 9. juli 2019 som led i det europæiske semester, og opfordrer derfor myndighederne til at øge tempoet for indsatsen. En omfattende beskrivelse af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udarbejdet i landerapporterne 2020 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i foråret 2020.

Kommissionens finder overordnet set, at det udkast til budgetplan, som Malta har forelagt, er i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Kommissionen opfordrer myndighederne til at gennemføre budgettet for 2020. Kommissionen finder desuden, at Malta har gjort begrænsede fremskridt for så vidt angår den strukturelle del af de finanspolitiske henstillinger, som er indeholdt i Rådets henstilling af 9. juli 2019 som led i det europæiske semester, og opfordrer derfor myndighederne til at øge tempoet for indsatsen. En omfattende beskrivelse af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udarbejdet i landerapporterne 2020 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i foråret 2020.

Kommissionens finder overordnet set, at det udkast til budgetplan, som Nederlandene har forelagt, er i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Kommissionen opfordrer myndighederne til at gennemføre budgettet for 2020. I betragtning af Nederlandenes gunstige budgetsituation opfordrer Kommissionen myndighederne til at afholde ekstra udgifter til støtte for en opadgående trend i investeringer og til at målrette den investeringsrelaterede økonomiske politik mod forskning og udvikling, navnlig i den private sektor, vedvarende energi, energieffektivitet og strategier til reduktion af drivhusgasemissioner samt afhjælpning af transportflaskehalse som henstillet af Rådet i forbindelse med det europæiske semester. Kommissionen finder, at Nederlandene har gjort visse fremskridt med hensyn til den strukturelle del af de finanspolitiske henstillinger, som er indeholdt i Rådets henstilling af 9. juli 2019 som led i det europæiske semester, og opfordrer myndighederne til at fortsætte indsatsen. En omfattende beskrivelse af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udarbejdet i landerapporterne 2020 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i foråret 2020.

Kommissionens finder overordnet set, at det udkast til budgetplan, som Østrig har forelagt, er i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten, idet den samtidig anerkender budgetantagelsen om en uændret politik. Kommissionen finder desuden, at Østrig har gjort begrænsede fremskridt for så vidt angår den strukturelle del af de finanspolitiske henstillinger, som er indeholdt i Rådets henstilling af 9. juli 2019 som led i det europæiske semester, og opfordrer derfor myndighederne til at øge tempoet for indsatsen. En omfattende beskrivelse af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udarbejdet i landerapporterne 2020 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i foråret 2020.

Planer, som sikrer bred overensstemmelse med medlemsstatens forpligtelser

Kommissionen finder overordnet set, at det udkast til budgetplan, som Estland har forelagt, sikrer bred overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Kommissionen opfordrer derfor myndighederne til at være rede til at træffe de nødvendige foranstaltninger under den nationale budgetprocedure for at sikre, at 2020-budgettet overholder stabilitets- og vækstpagtens regler. En omfattende beskrivelse af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udarbejdet i landerapporterne 2020 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i foråret 2020.

Kommissionen finder overordnet set, at det udkast til budgetplan, som Letland har forelagt, sikrer bred overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Denne vurdering afhænger imidlertid af den aktuelle antagelse om, at Letland vil være tæt på sin mellemfristede budgetmålsætning. Hvis antagelsen ikke bekræftes i fremtidige vurderinger af overensstemmelsen med kravene under den forebyggende del, skal der i den overordnede vurdering af overensstemmelsen tages hensyn til, hvor meget der afviges fra de af Rådet fastsatte krav. Kommissionen opfordrer myndighederne til at være rede til at træffe de nødvendige foranstaltninger under den nationale budgetprocedure for at sikre, at 2020-budgettet overholder stabilitets- og vækstpagtens regler. Kommissionen finder også, at Letland har gjort visse fremskridt med hensyn til den strukturelle del af de finanspolitiske henstillinger, som er indeholdt i Rådets henstilling af 9. juli 2019 som led i det europæiske semester, og opfordrer myndighederne til at fortsætte indsatsen. En omfattende beskrivelse af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udarbejdet i landerapporterne 2020 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i foråret 2020.

Planer med risiko for manglende overensstemmelse med medlemsstatens forpligtelser

Kommissionens finder overordnet set, at der er risiko for, at det udkast til budgetplan, som Belgien har forelagt, ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten, idet den samtidig anerkender budgetantagelsen om en uændret politik. Ifølge Kommissionens prognose er der navnlig risiko for en væsentlig afvigelse fra den påkrævede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2019 og 2020. Derudover forventes Belgien hverken at overholde gældsreduktionsmålet i 2019 eller 2020. Kommissionen finder desuden, at Belgien har gjort begrænsede fremskridt for så vidt angår den strukturelle del af de finanspolitiske henstillinger, som er indeholdt i Rådets henstilling af 9. juli 2019 som led i det europæiske semester, og opfordrer derfor myndighederne til at øge tempoet for indsatsen. En omfattende beskrivelse af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udarbejdet i landerapporterne 2020 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i foråret 2020. Kommissionen opfordrer myndighederne til at træffe de fornødne foranstaltninger under den nationale budgetprocedure til at sikre, at budgettet for 2020 overholder stabilitets- og vækstpagten, og til at anvende eventuelle ekstraordinære indtægter til at fremskynde nedbringelsen af den offentlige gældskvote.

Kommissionens finder overordnet set, at der er risiko for, at det udkast til budgetplan, som Spanien har forelagt, ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten, idet den samtidig anerkender budgetantagelsen om en uændret politik. Ifølge Kommissionens prognose er der navnlig risiko for en væsentlig afvigelse fra den påkrævede tilpasningssti i retning af den mellemfristede budgetmålsætning. Spanien forventes desuden ikke at gøre tilstrækkelige fremskridt med overholdelsen af gældsreduktionsmålet i 2019 og 2020. Kommissionen finder også, at Spanien har gjort begrænsede fremskridt for så vidt angår den strukturelle del af de finanspolitiske henstillinger, som er indeholdt i Rådets henstilling af 9. juli 2019 som led i det europæiske semester. Den opfordrer derfor myndighederne til at øge tempoet for indsatsen. En omfattende beskrivelse af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af disse henstillinger, vil blive udarbejdet i landerapporten 2020 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i foråret 2020. Kommissionen opfordrer myndighederne til at træffe de fornødne foranstaltninger under den nationale budgetprocedure til at sikre, at budgettet for 2020 overholder stabilitets- og vækstpagten, og til at anvende eventuelle ekstraordinære indtægter til at fremskynde nedbringelsen af den offentlige gældskvote.

Kommissionen finder overordnet set, at der er risiko for, at det udkast til budgetplan, som Frankrig har forelagt, ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Ifølge Kommissionens prognose er der navnlig risiko for en væsentlig afvigelse fra den påkrævede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2019 og 2020. Frankrig forventes desuden hverken at gøre tilstrækkelige fremskridt med overholdelsen af gældsreduktionsmålet i 2019 eller 2020. Kommissionen opfordrer derfor myndighederne til at træffe de fornødne foranstaltninger under den nationale budgetprocedure til at sikre, at budgettet for 2020 overholder stabilitets- og vækstpagten, og til at anvende eventuelle ekstraordinære indtægter til at fremskynde nedbringelsen af den offentlige gældskvote. Kommissionen finder også, at Frankrig har gjort begrænsede fremskridt for så vidt angår den strukturelle del af de finanspolitiske henstillinger, som er indeholdt i Rådets henstilling af 9. juli 2019 som led i det europæiske semester, og opfordrer derfor myndighederne til at øge tempoet for indsatsen. En omfattende beskrivelse af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udarbejdet i landerapporterne 2020 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i foråret 2020.

Kommissionen finder overordnet set, at der er risiko for, at det udkast til budgetplan, som Italien har forelagt, ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Ifølge Kommissionens prognose er der navnlig risiko for en væsentlig afvigelse fra den påkrævede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2019 og 2020. Derudover forventes Italien hverken at overholde gældsreduktionsmålet i 2019 eller 2020. Kommissionen opfordrer myndighederne til at træffe de fornødne foranstaltninger under den nationale budgetprocedure til at sikre, at budgettet for 2020 overholder stabilitets- og vækstpagten, og til at anvende eventuelle ekstraordinære indtægter til at fremskynde nedbringelsen af den offentlige gældskvote. Kommissionen finder også, at Italien har gjort visse fremskridt med hensyn til den strukturelle del af de finanspolitiske henstillinger, som er indeholdt i Rådets henstilling af 9. juli 2019 som led i det europæiske semester, og opfordrer myndighederne til at fortsætte indsatsen. En omfattende beskrivelse af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udarbejdet i landerapporterne 2020 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i foråret 2020.

Kommissionens finder overordnet set, at der er risiko for, at det udkast til budgetplan, som Portugal har forelagt, ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten, idet den samtidig anerkender budgetantagelsen om en uændret politik. Ifølge Kommissionens prognose er der navnlig risiko for en væsentlig afvigelse fra den påkrævede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i både 2019 og 2020. Kommissionen finder også, at Portugal har gjort begrænsede fremskridt for så vidt angår den strukturelle del af de finanspolitiske henstillinger, som er indeholdt i Rådets henstilling af 9. juli 2019 som led i det europæiske semester, og opfordrer derfor myndighederne til at øge tempoet for indsatsen. En omfattende beskrivelse af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udarbejdet i landerapporterne 2020 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i foråret 2020. Kommissionen opfordrer myndighederne til at træffe de fornødne foranstaltninger under den nationale budgetprocedure til at sikre, at budgettet for 2020 overholder stabilitets- og vækstpagten, og til at anvende eventuelle ekstraordinære indtægter til at fremskynde nedbringelsen af den offentlige gældskvote.

Kommissionen finder overordnet set, at der er risiko for, at det udkast til budgetplan, som Slovenien har forelagt, ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Der forventes et overskud på 0,5 % af BNP på det samlede budget i 2020, og den offentlige gældskvote forventes at falde i overensstemmelse med kravene under gældsreduktionsmålet. Selv om der ifølge Kommissionens prognose er risiko for en vis afvigelse fra den af Rådet anbefalede tilpasningssti i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2020, er der risiko for en væsentlig afvigelse i 2019 og 2020 taget under ét. Den høje usikkerhed, der knytter sig til det anslåede outputgab, kan imidlertid indebære, at Slovenien befinder sig tættere på den mellemfristede budgetmålsætning i 2020, hvilket peger i retning af bred overensstemmelse. Det vil der blive taget hensyn til, hvis det bekræftes i efterfølgende analyser. Kommissionen opfordrer myndighederne til at foretage de nødvendige foranstaltninger inden for den nationale budgetproces for at sikre, at 2020-budgettet overholder stabilitets- og vækstpagten. Kommissionen finder også, at Slovenien har gjort begrænsede fremskridt for så vidt angår den strukturelle del af de finanspolitiske henstillinger, som er indeholdt i Rådets henstilling af 9. juli 2019 som led i det europæiske semester, og opfordrer derfor myndighederne til at øge tempoet for indsatsen. En omfattende beskrivelse af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udarbejdet i landerapporterne 2020 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i foråret 2020.

Kommissionen finder overordnet set, at der er risiko for, at det udkast til budgetplan, som Slovakiet har forelagt, ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Den offentlige gældskvote ligger godt under 60 % af BNP og følger fortsat en nedadgående tendens, mens den samlede budgetsaldo udviser en betragtelig margen til traktatens referenceværdi på 3 % af BNP. De yderligere foranstaltninger, der blev meddelt den 6. november 2019, har desuden bidraget til at mindske afvigelsen fra den anbefalede tilpasningssti i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, og afvigelsen kategoriseres derfor ikke længere som værende væsentlig for 2020. I betragtning af tilbagegangen i 2019 er der dog stadig risiko for en væsentlig afvigelse fra tilpasningsstigen i retning af den af Rådet anbefalede mellemfristede budgetmålsætning i 2019 og 2020 taget under ét. Kommissionen opfordrer myndighederne til at foretage de nødvendige foranstaltninger inden for den nationale budgetproces for at sikre, at 2020-budgettet overholder stabilitets- og vækstpagten. Kommissionen finder også, at Slovakiet har gjort begrænsede fremskridt for så vidt angår den strukturelle del af de finanspolitiske henstillinger, som er indeholdt i Rådets henstilling af 9. juli 2019 som led i det europæiske semester, og opfordrer derfor myndighederne til at øge tempoet for indsatsen. En omfattende beskrivelse af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udarbejdet i landerapporterne 2020 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i foråret 2020.

Kommissionen finder overordnet set, at der er risiko for, at det udkast til budgetplan, som Finland har forelagt, ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Den offentlige gældskvote forventes at forblive under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP, og den samlede budgetsaldo udviser en betragtelig margen til traktatens referenceværdi på 3 % af BNP. Kommissionen opfordrer myndighederne til at foretage de nødvendige foranstaltninger inden for den nationale budgetproces for at sikre, at 2020-budgettet overholder stabilitets- og vækstpagten. Kommissionen finder også, at Finland har gjort begrænsede fremskridt for så vidt angår den strukturelle del af de finanspolitiske henstillinger, som er indeholdt i Rådets henstilling af 9. juli 2019 som led i det europæiske semester, og opfordrer derfor myndighederne til at øge tempoet for indsatsen. En omfattende beskrivelse af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udarbejdet i landerapporterne 2020 og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsætter forslag til i foråret 2020.

BILAG II: Metoder og antagelser, der ligger til grund for Kommissionens efterårsprognose 2019

I henhold til artikel 7, stk. 4, i forordning (EU) nr. 473/2013 skal "metoden og antagelserne i de seneste økonomiske prognoser fra Kommissionens tjenestegrene for hver enkelt medlemsstat, herunder vurderinger af de samlede budgetforanstaltningers virkning for økonomisk vækst, vedlægges den overordnede vurdering". Der redegøres for de antagelser, der ligger til grund for Kommissionens efterårsprognose 2019, som udarbejdes uafhængigt af Kommissionens tjenestegrene, i selve prognosen 1 .

Budgetdataene frem til 2018 er baseret på data, som medlemsstaterne indberettede til Kommissionen inden den 1. oktober 2019, og som blev valideret af Eurostat den 21. oktober 2019. Eurostat har ikke foretaget nogen ændringer af de data, som er blevet indberettet af medlemsstaterne i 2019-efterårsrunden. Eurostat har trukket sit forbehold over for kvaliteten af de data, som Ungarn har indberettet hvad angår sektorklassificeringen af det statslige selskab for lageropbygning af kulbrinter og de fonde, der er oprettet af Ungarns centralbank, tilbage. Disse fonde og alle deres datterselskaber samt det statslige selskab er blevet omklassificeret og hører nu under den offentlige forvaltning. Hovedsagelig som følge af den kombinerede effekt af disse omklassificeringer er gælden øget med 0,4 procentpoint af BNP i 2017 og med 0,3 procentpoint i 2015, 2016 og 2018, mens underskuddet er øget med 0,2 procentpoint af BNP i 2017 og med 0,1 procentpoint i 2015 og 2016. Eurostat har også trukket sit forbehold over for kvaliteten af de data, som Slovakiet har indberettet hvad angår registreringen af visse udgifter afholdt af staten efter en revision foretaget af de slovakiske statistiske myndigheder, som medførte en stigning i underskuddet på 0,2 % af BNP i 2018, tilbage.

Med hensyn til prognosen er foranstaltninger til støtte for finansiel stabilitet registreret i overensstemmelse med Eurostats afgørelse af 15. juli 2009 2 . Medmindre andet er indberettet af den pågældende medlemsstat, er de oplysninger om kapitaltilførsler, som der er tilstrækkeligt kendskab til, blevet medtaget i prognoserne som finansielle transaktioner, dvs. at de har øget gælden, men ikke underskuddet. Statsgarantier for bankgæld og indlån er ikke indregnet i de offentlige udgifter, medmindre der er dokumentation for, at der er trukket på dem på det tidspunkt, hvor prognosen blev udarbejdet. Det skal dog bemærkes, at lån ydet til banker af staten eller andre enheder i den offentlige sektor normalt medregnes i statsgælden.

For 2020 er alle de budgetter, der er vedtaget af eller forelagt for de nationale parlamenter, samt alle andre foranstaltninger, der findes tilstrækkelige oplysninger om, taget i betragtning. Navnlig er alle oplysninger i udkastene til budgetplaner, som blev indgivet inden midten af oktober, medtaget i efterårsprognosen. For 2021 medfører antagelsen af "uændret politik", som anvendes i prognosen, en fremskrivning af indkomst- og udgiftstendenserne samt medtagelsen af foranstaltninger, som der er tilstrækkelig detaljeret kendskab til.

De europæiske aggregater for den offentlige gæld i prognoseårene 2019-2021 offentliggøres på et ikkekonsolideret grundlag (dvs. ikke korrigeret for mellemstatslige lån). For at sikre sammenhæng i tidsrækkerne offentliggøres de historiske data på samme grundlag. I prognoserne for den offentlige gæld for de enkelte medlemsstater i 2019-21 indgår virkningen af garantier til den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet, bilaterale lån til andre medlemsstater og deltagelsen i den europæiske stabilitetsmekanismes kapital som planlagt på prognosens skæringsdato 3 .

Ifølge Kommissionens efterårsprognose 2019 er budgetforanstaltningerne i udkastene til budgetplaner for 2020 marginalt underskudsreducerende taget under ét (virkning på omkring 0,05 % af BNP). Dette skyldes hovedsagelig de forventede negative virkninger af udgiftsforøgende foranstaltninger, mens foranstaltningerne på indtægtssiden forventes at være neutrale samlet set. Alt i alt forventes indvirkningen på BNP-væksten på kort sigt at være meget lille.

Det er vigtigt at udvise forsigtighed ved fortolkningen af dette skøn:

·Hvis der ikke gribes ind over for finanspolitiske ubalancer, kan det øge skrøbeligheden af finansielle aktiver og føre til større spreads og højere udlånsrenter med en negativ indvirkning på væksten.

·Forordning (EU) nr. 473/2013 tager sigte på at vurdere virkningen af de foranstaltninger, der træffes i udkastene til budgetplaner. Foranstaltninger, der er truffet og trådt i kraft før udkastet til budgetplan, indgår derfor ikke i vurderingen (selv om de kan have en supplerende indflydelse på forventningerne til de offentlige finanser for 2020).

·Virkningen af de indberettede foranstaltninger er udtrykt i forhold til et referencescenarie med en uændret politik. Den finanspolitiske kurs for dette referencescenarie er ikke nødvendigvis neutral. F.eks. kan den tendentielle stigning i nogle udgiftsposter være større eller mindre end den potentielle vækst, der kan være en yderligere virkning af tidligere foranstaltninger i referencescenariet, eller tidligere foranstaltninger kan bringes til ophør i 2020. Den ekspansive karakter af referencescenariet illustreres ved det forhold, at den samlede finanspolitiske kurs i 2020 er mere ekspansiv end den underskudsforøgende virkning af indberettede foranstaltninger.

BILAG III: Følsomhedsanalyse

I henhold til artikel 7 i forordning (EU) nr. 473/2013 omfatter "den samlede vurdering stresstest, der angiver risiciene for holdbarheden af de offentlige finanser i tilfælde af negative økonomiske, finansielle eller budgetmæssige udviklinger." Dette bilag indeholder derfor en analyse af den offentlige gælds følsomhed over for eventuelle makroøkonomiske chok (relateret til vækst, rentesatser og den primære saldo), og tager udgangspunkt i resultaterne fra stokastiske gældsfremskrivninger. Analysen giver mulighed for at vurdere, hvordan dynamikken i den offentlige gæld risikerer at blive påvirket af risiciene for stigende eller faldende vækst i nominelt BNP samt virkningerne af en positiv/negativ udvikling på finansmarkederne, som giver sig udtryk i lavere/højere låneomkostninger for de offentlige sektorer, og finanspolitiske chok, der påvirker den offentlige budgetstilling.

I stokastiske fremskrivninger vises usikkerheden ved de fremtidige makroøkonomiske betingelser ved en analyse af udviklingen i den offentlige gæld med udgangspunkt i et "centralt" gældsfremskrivelsesscenarie, som svarer til henholdsvis scenariet i Kommissionens efterårsprognose 2019 og prognosescenariet i udkastene til budgetplaner, jf. nedenstående figurer, der viser resultaterne for euroområdet (i begge tilfælde går den sædvanlige antagelse om uændret finanspolitik videre end prognoseperioden). De makroøkonomiske betingelser (kort- og langfristet rente på statsobligationer, vækstrate, offentlig primær saldo), der danner udgangspunktet for de centrale scenarier, udsættes for en række chok, så man får den kegleformede fordeling af mulige gældsudviklinger, der fremgår af figuren nedenfor. Keglen afspejler en lang række mulige underliggende makroøkonomiske betingelser, idet væksten, renten og den primære saldo er simuleret med op til 2 000 chok. Størrelsen af og korrelationen mellem chokkene afspejler variablernes historiske adfærd. Det indebærer, at metoden ikke fanger usikkerhed i realtid. Nedenstående viftediagram viser således sandsynlighedsbaseret information om gældsdynamikken i euroområdet under hensyntagen til eventuelle chok relateret til vækst, rentesatser og primær saldo i en størrelsesorden og korrelation, som afspejler tidligere observerede chok.

Den stiplede linje i viftediagrammet viser den forventede gældsudvikling i det centrale scenarie (der udsættes for diverse makroøkonomiske chok), mens den ubrudte sorte linje i midten er medianen for gældens fremskrevne udviklingskurs (som deler rækken af mulige gældsudviklinger ved udsættelse for chok i to halvdele). Selve keglen dækker 80 % af de mulige gældsudviklinger opnået ved simulering af 2 000 chok relateret til vækst, rentesatser og primær saldo (hvor den nederste og øverste linje, der afgrænser keglen, svarer til henholdsvis 10. og 90. percentil i fordelingen). Således udelukkes fra det skraverede område de simulerede gældsudviklinger (ca. 20 % af det hele), der skyldes mere ekstreme (mindre sandsynlige) chok eller "halebegivenheder". De forskelligt skraverede områder i keglen repræsenterer de forskellige andele af den samlede fordeling af mulige gældsudviklinger. Det mørkeblå område (afgrænset ved 40. og 60. percentil) omfatter 20 % af de mulige gældsudviklinger, der ligger tættest på det centrale scenarie.

Både i scenariet ifølge Kommissionens prognose og i scenariet ifølge udkastene til budgetplaner ligger gælden i euroområdet i 2020 med 80 % sandsynlighed mellem ca. 82 % og 88 % af BNP (idet keglen viser 80 % af de mulige simulerede gældsudviklinger), når der tages højde for både positive og negative risici for den offentlige primære saldo, væksten og betingelserne på finansmarkederne. De nedre og øvre grænser for gældskvotens interval i 2020 er med andre ord stort set ens i Kommissionens scenarie og scenariet ifølge udkastene til budgetplaner, da der kun er en meget lille forskel mellem de respektive centrale prognoser, som udsættes for chok (en gældskvote på ca. 85 % i Kommissionens scenarie og i scenariet ifølge udkastene til budgetplaner).

De aktuelle udkast til budgetplaner har en tidshorisont frem til 2020 — derefter tyder simulationen på en forholdsvis begrænset forskel mellem de fremskrivninger af gældskvoter under chok, der findes i Kommissionens scenarie og scenariet ifølge udkastene til budgetplaner. I slutningen af tidshorisonten for fremskrivningen i figurerne (2024) vil der være 50 % sandsynlighed for, at gældskvoten ligger over 79 % i scenariet ifølge udkastene til budgetplaner og over 80 % i Kommissionens scenarie. Den lille forskel skyldes hovedsageligt, at den strukturelle primære saldo i scenariet ifølge udkastene til budgetplaner holdes konstant på et lidt højere niveau for det senest forventede overskud end i Kommissionens scenarie.

Det bemærkes, at eftersom størrelsen af og korrelationen mellem chokkene afspejler variablernes historiske adfærd, så fanger metoden ikke usikkerhed i realtid, som netop kan forekomme i forbindelse med vurdering af outputgabet. I betragtning af tidligere erfaringer med betydelige justeringer af estimater over outputgab, ofte i retning af lavere potentiel produktion end forventet i realtid, er der dermed grund til at tro, at der er en yderligere kilde til risici for kommende gældsudviklinger, som ikke fremgår af de forudgående analyser.

Figur III.1: Stokastiske fremskrivninger af den offentlige gæld med udgangspunkt i scenarierne for Kommissionens prognose og for udkastene til budgetplaner (UBP)

BILAG IV. Figurer og tabeller

Tabel IV.1: Real BNP-vækst (%) ifølge stabilitetsprogrammerne (SP), udkastene til budgetplaner (UBP) og Kommissionens efterårsprognose 2019 (KOM)

Tabel IV.2: Samlede saldomål (% af BNP) ifølge stabilitetsprogrammerne (SP), udkastene til budgetplaner (UBP) og Kommissionens efterårsprognose 2019 (KOM)

Figur IV.1: Sammenligning af samlet offentlig saldo for 2020 (% af BNP): Kommissionens efterårsprognose 2019 (KOM) over for udkastene til budgetplaner (UBP)

Anm.: Cypern, som forventes at have et overskud på over 2 % af BNP i 2020, er af hensyn til læsbarheden ikke vist i denne figur.

Figur IV.2: Årsager til forskellen i samlet offentlig saldo i 2020 (% af BNP) mellem Kommissionens efterårsprognose 2019 og udkastene til budgetplaner

Tabel IV.3: Samlede primære saldomål (% af BNP) ifølge stabilitetsprogrammerne (SP), udkastene til budgetplaner (UBP) og Kommissionens efterårsprognose 2019 (KOM)

Tabel IV.4: Ændringer i strukturel saldo (pp. af potentielt BNP) ifølge stabilitetsprogrammerne (SP), udkastene til budgetplaner (UBP) og Kommissionens efterårsprognose 2019 (KOM)

Tabel IV.5: Ændringer i strukturel primær saldo (pp. af potentielt BNP) ifølge stabilitetsprogrammerne (SP), udkastene til budgetplaner (UBP) og Kommissionens efterårsprognose 2019 (KOM)

Figur IV.3: Ændring i strukturel saldo for 2020 (pp. af potentielt BNP): Udkast til budgetplaner (UBP) over for Kommissionens efterårsprognose 2019 (KOM)

Anm.: Grækenland og Cypern, som forventes at have en ændring i deres strukturelle saldo på over -1 % af det potentielle BNP i 2020, er af hensyn til læsbarheden ikke vist i denne figur.

Figur IV.4: Finanspolitisk som målt ved udgiftsmålet i 2020 (pp. af det potentielle BNP): Udkast til budgetplaner (UBP) over for Kommissionens efterårsprognose 2019 (KOM)

Anm.: Den finanspolitiske indsats måles i forhold til den gennemsnitlige vækst i det potentielle BNP over 10 år og tager ikke hensyn til det finanspolitiske råderum i de medlemsstater, der har overgået deres mellemfristede budgetmålsætninger.

Figur IV.5a: Ændring i strukturel saldo for 2019 (% af potentielt BNP) over for outputgab ifølge Kommissionens efterårsprognose 2019 (KOM)

Figur IV.5b: Ændring i strukturel saldo for 2020 (% af potentielt BNP) over for outputgab ifølge Kommissionens efterårsprognose 2019 (KOM)

Anm.: I en situation med positive outputgab henviser "procyklisk" og "kontracyklisk" i disse figurer til, om ændringen i finanspolitikken (i forhold til det foregående år) forstærker eller dæmper den økonomiske udvikling. Grækenland er af hensyn til læsbarheden ikke medtager i nogen af graferne.

Figur IV.6a: Scenarier for finanspolitisk kurs — strukturel saldo (Kommissionens efterårsprognose 2019)

Figur IV.6b: Scenarier for finanspolitisk kurs — vækst i primære nettoudgifter (%) (Kommissionens efterårsprognose 2019 — KOM)

Anm.: Scenarierne i disse figurer vedrører den overordnede finanspolitiske kurs i euroområdet målt ved ændringen i den samlede strukturelle saldo og vækstraten for de primære nettoudgifter. Sidstnævnte beregnes som de samlede udgifter bortset fra renter, konjunkturbestemte udgifter, diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og engangsforanstaltninger. I scenariet "overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten" antages de medlemsstater, som endnu ikke har nået deres mellemfristede budgetmålsætning, at følge den fulde finanspolitiske tilpasning, jf. de landespecifikke henstillinger for 2019. I scenariet "overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten og udnyttelse af finanspolitisk råderum (KOM-prognose)" antages Nederlandene og Tyskland at anvende en del af deres finanspolitiske råderum i 2020 (en forøgelse af den strukturelle saldo med henholdsvis 0,6 % og 0,4 % af BNP) som forventet i Kommissionens efterårsprognose 2019.

Figur IV.6c: Finanspolitisk kurs — strukturel saldo, primær strukturel saldo og finanspolitisk indsats målt ved udgiftsmålet (Kommissionens efterårsprognose 2019)

Tabel IV.6: Mellemfristede budgetmålsætninger (MTO) som angivet i stabilitetsprogrammerne 2019 og minimumsbenchmarks for 2020

Figur IV.7a: Medlemsstaternes stilling i forhold til deres mellemfristede budgetmålsætning (MTO) i 2020 ifølge Kommissionens efterårsprognose 2019 (pp. af potentielt BNP) 4

Figur IV.7b: Medlemsstaternes stilling i forhold til deres mellemfristede budgetmålsætning (MTO) i 2020 ifølge udkastene til budgetplaner for 2020 (pp. af potentielt BNP)

Tabel IV.7: Gældskvote (% af BNP) ifølge stabilitetsprogrammerne (SP), udkastene til budgetplaner (UBP) og Kommissionens efterårsprognose 2019 (KOM)

Figur IV.8: Udvikling i offentlig gæld i udvalgte medlemsstater mellem 2018 og 2020 ifølge udkastene til budgetplaner (UBP) og Kommissionens efterårsprognose 2019 (KOM)

Figur IV.9: Årsager til ændringer i gældskvoten mellem 2019 og 2020 (pp. af BNP) baseret på udkastene til budgetplaner (UBP)

Figur IV.10: Bruttogæld (% af BNP) over for ændringen i den strukturelle saldo (pp. af potentielt BNP) i 2020 ifølge Kommissionens efterårsprognose 2019

Anm.: Boblernes størrelse afspejler medlemsstaternes nominelle BNP.

Figur IV.11: Betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) over for ændringen i den strukturelle saldo (pp. af potentielt BNP) i 2020

Anm.: Finanspolitiske ekspansioner (konsolideringer) vises med et positivt (negativt) fortegn. Observationernes farver afspejler afstanden fra den mellemfristede budgetmålsætning i 2020: rød svarer til lande, der er mere end 50 basispoint under deres mellemfristede budgetmålsætning; gul svarer til lande, der er mindre end 50 basispoint under deres mellemfristede budgetmålsætning; grøn svarer til lande, der er over deres mellemfristede budgetmålsætning. Cypern er af hensyn til læsbarheden ikke medtager i nogen af graferne.

Tabel IV.8: Sammensætning af finanspolitisk konsolidering i 2019 og 2020 ifølge stabilitetsprogrammerne (SP), udkastene til budgetplaner (UBP) og Kommissionens efterårsprognose 2019 (KOM)

Figur IV.12: Forventede ændringer i konjunkturjusterede udgiftskvoter (pp. af potentielt BNP) i udkastene til budgetplaner for 2020 (UBP) og Kommissionens efterårsprognose 2019 (KOM)

Figur IV.13: Forventede ændringer i de vigtigste udgiftstyper (pp. af BNP) for 2020: Udkast til budgetplaner (UBP) over for Kommissionens efterårsprognose 2019 (KOM)

Anm.: Figuren viser bidragene fra de vigtigste udgiftskomponenter til de forventede ændringer i udgiftskvoterne.

Figur IV.14: Diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og andre ændringer i indtægtskvoten (pp. af BNP) i 2020: Udkast til budgetplaner (UBP) over for Kommissionens efterårsprognose 2019 (KOM)

Figur IV.15: Forventede ændringer i de vigtigste skatteindtægtstyper (pp. af BNP) for 2020: Udkast til budgetplaner (UBP) over for Kommissionens efterårsprognose 2019 (KOM)

Anm.: Figuren viser bidragene fra de vigtigste indtægtskomponenter til de forventede ændringer i indtægtskvoterne.

Tabel IV.9: Kortfristede elasticiteter bag indtægtsfremskrivninger for 2020: Udkast til budgetplaner (UBP) over for Kommissionens efterårsprognose 2019 (KOM) og OECD

Anm.: Sammenligningen mellem på den ene side de elasticiteter, der er afledt af udkastene til budgetplaner og Kommissionens prognose, og på den anden side OECD's elasticiteter bør foretages med omhu. De to første er nettoelasticiteter mht. BNP-væksten, hvorimod sidstnævnte strengt taget er beregnet mht. outputgabet. Forskellene er generelt ikke så store. 

Tabel IV.10: Holdbarhedsindikatorer baseret på Kommissionens efterårsprognose 2019.

Anm.: Generelt baseret på metoden i European Commission Fiscal Sustainability Report 2018 og Debt Sustainability Monitor 2017. I forhold til tidligere rapporter er der kun foretaget en revision af renteantagelserne på grundlag af markedsforventningerne til fastsættelse af T+10-målene. Disse opdaterede resultater, som er baseret på Kommissionens efterårsprognose 2019, fremlægges i den kommende Debt Sustainability Monitor 2019. I betragtning af den særlige sammensætning af den græske offentlige gæld og de gældslettelsestiltag, der blev vedtaget af Eurogruppen i juni 2018, bygger analysen af den græske offentlige gæld og finanspolitiske holdbarhed på landespecifikke antagelser (yderligere oplysninger i Fiscal Sustainability Report 2018, Boks 3.3). Resultaterne vises derfor ikke i denne horisontale vurderingstabel, der bygger på fælles antagelser og metodologier.

Figur IV.16: Udvikling i rente-vækst-forskellen

Kilde: AMECO, efteråret 2019 for data for 1999-2019 (stavene) og Escolano et al. (2017) for data for 1966-2010 (stregerne).

Anm.: Grafen viser forskellen mellem den gennemsnitlige nominelle rente på den offentlige gæld og vækstraten for det nominelle BNP. En lignende graf findes i ECB's Economic Bulletin, nr. 2/2019.

(1)

   De metodologiske antagelser, der ligger til grund for Kommissionens økonomiske efterårsprognose 2019, findes på: http://ec.europa.eu/economy_finance/publications/eeip/forecasts_en.htm ).

(2)

     Findes på: http://ec.europa.eu/eurostat/documents/1015035/2041337/FT-Eurostat-Decision-9-July-2009-3--final-.pdf .

(3)

   I overensstemmelse med Eurostats afgørelse af 27. januar 2011 om den statistiske registrering af transaktioner, der gennemføres af EFSF, som findes på: http://ec.europa.eu/eurostat/documents/2995521/5034386/2-27012011-AP-EN.PDF .

(4)

Figurerne viser forskellene mellem de enkelte medlemsstaters forventede strukturelle saldo og mellemfristede budgetmålsætning. De tager ikke hensyn til gældende fleksibilitetsfradrag.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 20.11.2019

COM(2019) 900 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

om udkastene til budgetplaner for 2020: Overordnet vurdering

I. Indledning

For at forbedre samordningen af de nationale finanspolitikker i Den Økonomiske og Monetære Union skal euroområdets medlemsstater ifølge EU-lovgivningen senest den 15. oktober fremlægge udkast til budgetplaner for det kommende år for Kommissionen 1 . 

I disse planer sammenfattes de budgetforslag, som regeringerne har fremlagt for de nationale parlamenter. Kommissionen afgiver en udtalelse om hver enkelt plan og vurderer, om den er i overensstemmelse med euromedlemsstatens forpligtelser i henhold til stabilitets- og vækstpagten.

Den skal også give en samlet vurdering af budgetsituationen og udsigterne for euroområdet som helhed.

I overensstemmelse med adfærdskodeksen til twopacken 2 har Østrig, Portugal og Spanien fremlagt udkast til budgetplaner baseret på en uændret politik på grund af afholdelsen af nationalvalg mellem slutningen af september og første halvdel af november. I Belgien er man stadig i gang med at danne en regering, og landet har derfor også fremlagt en plan baseret på en uændret politik. De pågældende regeringer forventes at fremlægge fuldstændige udkast til budgetplaner hurtigst muligt.

Kommissionen respekterer i sine udtalelser euromedlemsstaternes budgetmæssige beføjelser, men giver objektiv politisk rådgivning, navnlig til nationale regeringer og parlamenter, for at gøre det lettere at vurdere, om budgetudkastene er i overensstemmelse med EU's finanspolitiske regler. Den økonomiske politik og budgetpolitikken er et spørgsmål af fælles interesse inden for euroområdet.

I november 2018 fremsatte Kommissionen forslag til en henstilling om den økonomiske politik i euroområdet, som Det Europæiske Råd tilsluttede sig den 21. og 22. marts 2019, og den blev vedtaget af Rådet den 9. april 2019 3 . Denne henstilling er grundlaget for Kommissionens vurdering.

Denne meddelelse har to formål. For det første gives der et samlet billede af budgetpolitikken på euroområdeniveau ud fra en horisontal vurdering af udkastene til budgetplaner. Udgangspunktet herfor er den horisontale vurdering af stabilitetsprogrammerne, som finder sted om foråret, men der fokuseres på det kommende år snarere end på de finanspolitiske planer på mellemlang sigt. For det andet giver meddelelsen en oversigt over udkastene til budgetplaner på euromedlemsstatsniveau, hvor der redegøres for, hvilken metode Kommissionen anvender i sin vurdering, særlig af efterlevelsen af kravene i stabilitets- og vækstpagten. Ved vurderingen tages der hensyn til kravene vedrørende omfanget af og udviklingen i den offentlige gæld samt de økonomiske udsigter for euroområdet.

II. De vigtigste resultater for euroområdet

De økonomiske udsigter ifølge euromedlemsstaternes planer og Kommissionens prognose

Vækstudsigterne for euroområdet er stadig positive, men er aftaget siden vurderingen i foråret, og der ventes ikke nogen hurtig forbedring. Ifølge Kommissionens efterårsprognose 2019 forventes væksten i det aggregerede reale BNP i euroområdet at aftage fra 1,9 % i 2018 til 1,1 % i 2019, før den ventes at stige marginalt til 1,2 % i 2020. Det svarer nogenlunde til de makroøkonomiske antagelser i udkastene til budgetplaner (tabel 1). Prognosen for 2019 er blevet nedjusteret med 0,1 procentpoint i forhold til Kommissionens forårsprognose 2019 og med 0,2 procentpoint i forhold til stabilitetsprogrammerne. Prognosen for 2020 er ifølge begge prognoser blevet nedjusteret med 0,3 procentpoint siden foråret. De makroøkonomiske scenarier i udkastene til budgetplaner ligger generelt meget tæt op ad Kommissionens prognoser for de enkelte medlemsstater i euroområdet, hvilket til dels afspejler det forhold, at alle medlemsstater i euroområdet skal basere budgetudkastene på makroøkonomiske prognoser, der er godkendt eller udarbejdet af en uafhængig instans. Sammenlignet med udkastene til budgetplaner forventes der ifølge Kommissionens prognoser en lavere vækst for Tyskland og Grækenland og en betydeligt højere vækst for Irland, hvor sidstnævnte i sit budgetudkast har taget udgangspunkt i et ukontrolleret brexit (bilag IV, tabel 1).

I takt med den forventede nedgang i den økonomiske vækst forventes det aggregerede positive outputgab for euroområdet at blive mindre i 2019 og at svinde yderligere ind i 2020. Det aggregerede positive outputgab forventes at blive mindre i 2019 og 2020, både opgjort på grundlag af Kommissionens efterårsprognose 2019 og på grundlag af de (genberegnede) udkast til budgetplaner 4 . Foruden Grækenland og Italien forventes særligt Belgien og Tyskland at have negative outputgab i 2020.

Den reale BNP-vækst ventes overordnet set at forblive svag i 2020, mens usikkerheden og risiciene for udsigterne forbliver høje. Skønt de solide resultater på arbejdsmarkedet har været med til at holde det private forbrug og den indenlandske efterspørgsel oppe, forventes BNP-væksten ikke at komme sig hurtigt. Den indenlandske efterspørgsel ventes at bidrage mindre til væksten, primært som følge af en dæmpet vækst i investeringer. Samtidig er økonomien i euroområdet omgærdet af større usikkerhed. De nedadrettede risici, der knytter sig til det centrale scenarie, vejer stadig tungest og synes at være kraftigt indbyrdes forbundne, hvilket risikerer at forstærke deres virkning på økonomien, hvis de skulle materialisere sig. En yderligere optrapning af de handelsmæssige og geopolitiske spændinger og en kraftigere end ventet afmatning i Kina kan lægge en dæmper på den globale økonomiske aktivitet, hvilket vil have negative følger for euroområdet. Endvidere risikerer de afsmittende virkninger af svaghederne i fremstillingssektoren at bremse væksten yderligere, mens et ukontrolleret brexit kan blive forstyrrende for den økonomiske aktivitet i EU.

Tabel 1: Oversigt over økonomiske og budgetmæssige aggregater (EA-19) for 2019-2020

Kilde: Stabilitetsprogrammer 2019, udkast til budgetplaner 2020, Kommissionens efterårsprognose 2019.

De finanspolitiske udsigter ifølge planerne og Kommissionens efterårsprognose 2019

Efter de senere års forbedring af det aggregerede underskud i euroområdet ventes denne tendens at vende i 2019, og underskuddet ventes at vokse yderligere i 2020. Det samlede underskud i euroområdet forventes ifølge Kommissionens efterårsprognose 2019 at stige til 0,8 % af BNP i 2019 (tabel 1). Dette niveau er lavere end det, der forventedes i Kommissionens forårsprognose 2019 og stabilitetsprogrammerne 2019, men det er større end ventet i udkastene til budgetplaner. Udviklingen er forskellig i de enkelte lande, idet Belgien, Slovakiet og Finland forventes at have større underskud (sammenlignet med Kommissionens forårsprognose 2019), mens Tyskland, Irland, Grækenland, Cypern, Luxembourg, Malta, Nederlandene og Østrig forventes at have større overskud (bilag IV, tabel 2). Det aggregerede underskud i euroområdet vil ifølge Kommissionens efterårsprognose 2019 stige til 0,9 % af BNP i 2020. Det lidt højere underskud sammenlignet med udkastene til budgetplaner afspejler navnlig en lidt højere forventet vækst i Kommissionens efterårsprognose 2019 (bilag IV, figur 2). Niveauet svarer til det i Kommissionens forårsprognose 2019, men repræsenterer en stigning i forhold til stabilitetsprogrammerne 2019 (+0,4 % af BNP) og skyldes højere forventede underskud i Belgien, Spanien, Frankrig, Italien, Letland, Slovakiet og Finland og lavere forventede overskud i Tyskland, Irland, Grækenland, Litauen, Nederlandene, Portugal og Slovenien. Det ville være den anden stigning i det samlede aggregerede underskud i euroområdet siden 2009.

For første gang i mange år er ingen medlemsstat i euroområdet i øjeblikket genstand for en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Kun Frankrig vil ifølge prognosen have et underskud over traktatens referenceværdi på 3 % i 2019, skønt denne overskridelse er midlertidig, er tæt på referenceværdien og alene skyldes engangsvirkningerne af en enkelt foranstaltning. Spanien korrigerede sit uforholdsmæssigt store underskud i 2018, hvor det samlede underskud var faldet til 2,5 %, og ifølge Kommissionens efterårsprognose 2019 forventes det at falde yderligere (bilag IV, tabel 2). Belgien, Spanien, Frankrig og Italien forventes at have et underskud på over 2 % af BNP. Ni medlemsstater i euroområdet forventes at have et overskud i 2019 og 2020, mens Litauen og Portugal vil bevare ligevægt på budgettet. Generelt er der begrænsede forskelle mellem euromedlemsstaternes planlagte budgetsaldi i 2020 ifølge udkastene til budgetplaner og Kommissionens efterårsprognose for 2019 (bilag IV, figur 1 og 2), selv om Kommissionen er noget mere pessimistisk med hensyn til Slovakiet, Spanien, Slovenien og Malta.

Den aggregerede primære saldo for euroområdet, som fås ved at fraregne renteudgifter i den samlede saldo, forventes at falde, skønt den fortsat skulle udvise et overskud 2019 og 2020. Ifølge både Kommissionens efterårsprognose 2019 og udkastene til budgetplaner forventes den aggregerede primære saldo for euroområdet at falde fra 1 % af BNP i 2018 til 0,9 % af BNP i 2019, hvilket også var antagelsen i 2019-stabilitetsprogrammerne (tabel 1). Kun Estland, Spanien, Frankrig og Finland forventes at have negative primære saldi i 2019 (bilag IV, tabel 3). Den aggregerede primære saldo for euroområdet forventes at falde til 0,6 % af BNP i 2020 ifølge Kommissionens efterårsprognose 2019, hvilket er stort set på linje med udkastene til budgetplaner. For Belgien, Tyskland, Grækenland, Cypern, Luxembourg og Nederlandene forventes den primære saldo at falde markant i 2020. For Estland, Spanien, Frankrig og Finland forventes den primære saldo stadig at være negativ i 2020, hvilket også er tilfældet for Belgien. I begge år er afvigelserne mellem euromedlemsstaternes og Kommissionens prognoser generelt set begrænsede, selv om den primære saldo for Spanien, Cypern, Slovenien og Slovakiet i Kommissionens prognose forventes at være mere end 0,4 procentpoint af BNP lavere i 2020 end i udkastene til budgetplaner.

Ændringen af den strukturelle primære saldo peger i retning af en svagt ekspansiv finanspolitisk kurs for euroområdet i både 2019 og 2020 ifølge udkastene til budgetplaner og Kommissionens prognose 5 . I 2019 forventes den strukturelle primære saldo at falde med 0,3 procentpoint af det potentielle BNP ifølge Kommissionens efterårsprognose 2019. Dette stemmer overens med udkastene til budgetplaner. Den strukturelle primære saldo forventes at falde med yderligere 0,4 procentpoint af det potentielle BNP i 2020 ifølge både Kommissionens efterårsprognose 2019 og udkastene til budgetplaner (bilag IV, tabel 5) 6 . Værdierne i udkastene til budgetplaner er genstand for en betydelig revision i forhold til stabilitetsprogrammerne fra 2019, hvor forventningerne var, at den strukturelle primære saldo for euroområdet ville stabilisere sig i 2020. Ifølge udkastene til budgetplaner forventes den strukturelle primære saldo for Belgien, Spanien, Italien, Cypern, Luxembourg, Nederlandene og Finland at blive forringet med mere end 0,5 procentpoint af det potentielle BNP sammenlignet med stabilitetsprogrammerne fra 2019.

Antallet af medlemsstater i euroområdet, som ligger på eller over deres mellemfristede budgetmålsætning, forventes at stige mellem 2019 og 2020. Ifølge Kommissionens efterårsprognose 2019 forventes syv medlemsstater i euroområdet at ligge over deres mellemfristede budgetmålsætning i 2019 (Tyskland, Grækenland, Cypern, Luxembourg, Malta, Nederlandene og Østrig) (bilag IV, tabel 6). De forventes alle at forblive på eller over deres mellemfristede budgetmålsætning i 2020, selv om Tyskland, Cypern, Luxembourg og Nederlandene planlægger at bruge noget af deres finanspolitiske råderum (bilag IV, figur 7a og 7b). Samtidig forventes Irland og Litauen at nå deres mellemfristede budgetmålsætning i 2020. Flere medlemsstater i euroområdet forventes imidlertid ifølge Kommissionens efterårsprognose 2019 at forblive langt under deres mellemfristede budgetmålsætning i 2020, f.eks. Spanien (-3,2 procentpoint), Italien (-3 procentpoint), Belgien (-2,4 procentpint) og Frankrig (-2,2 procentpoint) (bilag IV, tabel 6 og figur 7a/7b). Af de medlemsstater i euroområdet, som endnu ikke har nået deres mellemfristede budgetmålsætning, forventer Kommissionen, at Belgien, Spanien, Italien, Finland og Slovakiet vil bevæge sig endnu længere væk fra den i 2020 7 . I modsætning hertil forventes Estland og Letland i 2020 at foretage en vis tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, mens stillingen for Frankrig, Portugal og Slovenien forventes at forblive stort set uændret.

Den offentlige gældskvote for euroområdet forventes at fortsætte sin faldende tendens i 2019 og 2020. Gældskvoten har været faldende siden 2014, hvor den toppede med 94,5 %. Ifølge Kommissionens efterårsprognose 2019 forventes den at falde til omkring 85 % i 2020. Det er meget lavere end i USA og Japan, hvor gældskvoten ligger på henholdsvis omkring 114 % og 237 % i 2020. Den igangværende reduktion af den aggregerede gældskvote for euroområdet er primært drevet af en positiv sneboldeffekt som følge af, at de nominelle rentesatser forventes at forblive lavere end den nominelle BNP-vækst. Det budgetterede primære overskud i 2019 og 2020 ventes også at have en gældsnedbringende virkning (bilag IV, figur 8). I modsætning hertil ventes stock-flow-tilpasninger 8 at give anledning til et lettere opadgående pres på den aggregerede gældskvote for euroområdet i 2020. I udkastene til budgetplaner budgetteres der med en tilsvarende reduktion af gældskvoten for euroområdet. I begge år er de planlagte gældskvoter højere end i stabilitetsprogrammerne for 2019, navnlig er der foretaget store opjusteringer i 2019 og 2020 for Belgien, Grækenland, Italien og Cypern (bilag IV, tabel 7) 9 . 

Alle medlemsstater i euroområdet bortset fra Belgien, Frankrig, Italien og Finland forventes at nedbringe deres gældskvote mellem 2019 og 2020 10 . Alle medlemsstater i euroområdet på nær Italien ventes at få gavn af en gældsformindskende sneboldeffekt i 2020, og også positive primære saldi ventes at have en reducerende virkning, dog ikke i Belgiens, Estlands, Frankrigs og Finlands tilfælde (bilag IV, figur 9). Forskellene mellem fremskrivningerne i Kommissionens efterårsprognose 2019 og udkastene til budgetplaner er ikke ubetydelige, men udligner stort set hinanden samlet set, idet Kommissionen forventer en anelse højere kvoter for Grækenland, Spanien, Italien og Slovenien og en anelse lavere kvoter for Belgien, Tyskland, Irland, Cypern og Letland (bilag IV, figur 8).

Ifølge Kommissionens prognose forventes ni medlemsstater i euroområdet at have en gældskvote på over 60 % i 2020. Det er det højeste antal euromedlemsstater, der har overholdt traktatens referenceværdi på 60 % siden 2008. Grækenland og Italien forventes at have gældskvoter på over 130 %. Portugal forventes at fortsætte med at nedbringe sin gældskvote til under 120 %, mens den for Belgiens vedkommende forventes at nå et stabilt niveau lige omkring 100 %. Frankrig og Spanien forventes i 2020 stadig at have gældskvoter under, men dog tæt på 100 %. Nogle meget forgældede medlemsstater i euroområdet forventes i 2020 at yde en ubetydelig strukturel indsats (Frankrig og Portugal) eller at gennemføre stimulerende foranstaltninger (Belgien, Grækenland, Spanien, Italien og Cypern) ifølge Kommissionens efterårsprognose 2019. Grækenland 11 , Cypern og Portugal har dog stadig store primære overskud (bilag IV, tabel 3), store strukturelle overskud (eller en samlet stilling tæt på ligevægt i Portugals tilfælde), og deres gæld falder tilsvarende hurtigt. For Belgiens, Spaniens, Frankrigs og Italiens vedkommende er den primære saldo derimod blevet forværret eller blevet negativ, hvilket tyder på, at de har mulighed for at nedbringe deres gæld i et hurtigere tempo ifølge Kommissionens efterårsprognose 2019 (bilag IV, figur 10). Italien forventes at afvige fra gældsreduktionsmålet i 2019 og 2020, idet landets gældskvote ifølge prognosen vil fortsætte med at stige til knap 137 %. I mindre udstrækning forventes heller ikke Belgien at overholde gældsreduktionsmålet i nogen af årene. Efter at proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud over for Frankrig og Spanien blev ophævet i henholdsvis 2017 og 2018, har disse lande været omfattet af gældsreglen for overgangsperioden, som de ikke forventes at overholde i nogen af årene. Til gengæld forventes Grækenland og Portugal at overholde gældsreglen for overgangsperioden i 2019 og gældsreduktionsmålet i 2020. Cypern ventes også at overholde sit gældsreduktionsmål i 2019 og 2020 med en stor margen.

Sammensætningen af den finanspolitiske tilpasning

Den forventede stigning i det aggregerede strukturelle underskud for euroområdet i 2020 skyldes hovedsagelig et fald i den konjunkturjusterede indtægtskvote. Mens de samlede offentlige indtægter forventes at stige med 2,4 % i 2020 (ifølge Kommissionens efterårsprognose 2019), forventes den konjunkturjusterede indtægtskvote at forblive stort set uændret på 46,3 % af det potentielle BNP i 2019 til 46,2 % af det potentielle BNP i 2020 (tabel 1 og bilag IV, tabel 8). Skønt alle typer af indtægter forventes at stige mindre end det nominelle BNP, er det de direkte skatter og andre indtægter, der yder det største bidrag til det forventede lille fald i den konjunkturjusterede indtægtskvote (bilag IV, figur 15). Det afspejler også virkningerne af de indberettede foranstaltninger på indtægtssiden, som forventes at forøge det samlede underskud med 0,1 % af BNP i 2020 (bilag IV, figur 14) 12 . I udkastene til budgetplaner budgetteres der med en tilsvarende nedgang i indtægtskvoten i 2020, men indtægterne forventes at stige med en lidt højere rate på 2,6 %.

Den konjunkturjusterede udgiftskvote forventes at falde mellem 2019 og 2020 ifølge Kommissionens efterårsprognose 2019, svarende til en vækst i de samlede udgifter på 2,7 %. Den konjunkturjusterede udgiftskvote forventes at forblive stort set uændret mellem 2018 og 2020 og vil ifølge prognosen udgøre 47,3 % af det potentielle BNP i 2020 (tabel 1). I udkastene til budgetplaner budgetteres der med et lignende fald i den konjunkturjusterede udgiftskvote mellem 2019 og 2020, selv om de samlede udgifter forventes at stige på linje med Kommissionens prognose. Den konjunkturjusterede primære udgiftskvote ventes også at forblive relativt uændret (bilag IV, tabel 8) ifølge såvel Kommissionens efterårsprognose 2019 som udkastene til budgetplaner, men denne stabilitet dækker imidlertid over udsving mellem medlemsstaterne i euroområdet (bilag IV, figur 12). Faktisk forventes der for flere af dem ganske betydelige stigninger i den konjunkturjusterede primære udgiftskvote i 2020 (Grækenland, Italien, Cypern, Luxembourg og Nederlandene), mens andre forventes at få store fald (Estland, Frankrig og Letland). Den seneste nedadgående tendens for renteudgifterne i procent af BNP forventes at fortsætte, idet der ventes et fald på 0,1 procentpoint mellem 2019 og 2020 ifølge Kommissionens efterårsprognose 2019. Den implicitte rente, som ligger til grund for Kommissionens prognose, forventes i gennemsnit at falde til 1,8 % i 2020, hvilket er en anelse højere end antaget i udkastene til budgetplaner.

Vurdering af den finanspolitiske kurs i euroområdet

Den finanspolitiske kurs bør tage behørigt hensyn til den pengepolitiske kurs, som forventes at vedblive med at støtte økonomien. I september 2019 offentliggjorde Den Europæiske Centralbank en ny pakke støttende politiske foranstaltninger, herunder en yderligere nedskæring i renten for indlånsfaciliteten til -0,50 % og en genoptagelse af nettoopkøbet af aktiver på ubegrænset tid. Kombineret med den forward guidance, som Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd udsteder 13 , forventes pengepolitikken derfor at forblive yderst lempelig i 2020 og derefter. Efter i de seneste år at have båret den reflationsfremmende indsats står pengepolitikken imidlertid over for stigende negative sideeffekter, bl.a. skævheder i aktivpriserne og bekymring om den finansielle soliditet af visse dele af finanssektoren. Med hensyn til finanspolitikken, jf. diskussionen ovenfor, forventes der ifølge Kommissionens efterårsprognose 2019 en svagt ekspansiv finanspolitisk kurs i 2020. Figur 1 viser den fælles kurs i penge- og finanspolitikken ved at sammenligne udviklingen i finansieringsvilkårene (den langsigtede realrente) med et mål for den finanspolitiske indsats (med udgangspunkt i ændringen i den strukturelle primære saldo).

Euromedlemsstaternes budgetstillinger og dermed udfordringer med hensyn til gæld og holdbarhed er meget forskellige. På grundlag af Kommissionens efterårsprognose 2019 er der foretaget en ajourføring af risikovurderingen af den finanspolitiske holdbarhed (bilag IV, tabel 10). I denne vurdering tages der bl.a. hensyn til aktuelle gældsniveauer og aktuel primær saldo samt de forventede omkostninger i forbindelse med aldring. Ingen medlemsstater i euroområdet står over for risici for den finanspolitiske holdbarhed på kort sigt, men for Italiens vedkommende forekommer de offentlige finansers holdbarhed på kort sigt sårbar over for stigninger i omkostningerne ved udstedelse af gæld. Der konstateres også finanspolitiske sårbarheder på kort sigt for Frankrig og Spanien. Sådanne risici afspejles især i værdien af den finanspolitiske S0-delindikator, som ligger over den kritiske værdi. Ifølge S1-indikatoren synes Belgien, Spanien, Frankrig og Italien fortsat at stå over for høje mellemfristede risici. Alle disse euromedlemsstater synes desuden at stå over for betydelige risici, når der også tages hensyn til de yderligere resultater af gældsholdbarhedsanalysen. Ifølge denne analyse står også Portugal over for store risici. Den mellemsigtede risikovurdering er forværret for Finland og peger i retning af, at det finanspolitiske råderum er mindre end sidste år. Skønt Cyperns finanspolitiske råderum lader til at være blevet større siden sidste år, står landet stadig over for betydelige risici relateret til eventualforpligtelser.

Figur 1: Langsigtet realrente (%) og ændring i strukturel primær saldo (pp. af potentielt BNP), euroområdet

Den finanspolitiske kurs i euroområdet forventes at være svagt ekspansiv i 2020 (figur 1). I 2020 forventes et fald i den strukturelle primære saldo på omkring 0,4 procentpoint af det potentielle BNP, hvilket betragtes som en svagt ekspansiv finanspolitisk kurs. Dette bekræftes af den finanspolitiske indsats målt ved udgiftsmålet, der peger i retning af en lidt større ekspansion på omkring 0,5 procentpoint af det potentielle BNP (bilag IV, figur 6c) 14 . 

Nogle medlemsstater i euroområdet med rigeligt finanspolitisk råderum og store løbende overskud planlægger at bruge noget af deres finanspolitiske råderum. I overensstemmelse med Rådets tidligere henstillinger planlægger Nederlandene og i mindre grad Tyskland at føre en ekspansiv finanspolitik i 2020 (bilag IV, figur 11). En del af deres finanspolitiske råderum vil ifølge Kommissionens efterårsprognose 2019 dog forblive ubrugt. I betragtning af størrelsen af deres finanspolitiske råderum bør disse euromedlemsstater være rede til at udnytte det.

Til gengæld planlægger nogle af de medlemsstater i euroområdet, der står over for de største udfordringer med hensyn til holdbarhed, enten en begrænset finanspolitisk tilpasning (Frankrig) eller en finanspolitisk ekspansion (Belgien, Spanien og Italien) 15 i 2020 (bilag IV, figur 10). Belgiens, Spaniens, Frankrigs og Italiens planlagte finanspolitik tager ikke behørigt hensyn til deres strukturelle underskud og den yderst lempelige pengepolitiske kurs. Ifølge Kommissionens efterårsprognose 2019 er de primære saldi for disse euromedlemsstater blevet forværret eller ligefrem negative, samtidig med at gælden kun falder marginalt eller slet ikke. Skønt de opnår visse besparelser som følge af den usædvanligt lave vækst-rente-forskel (bilag IV, figur 16), har disse euromedlemsstater ikke planer om at anvende disse besparelser til at nedbringe deres historisk store gæld. Dette er i strid med henstillingen om at genopbygge finanspolitiske stødpuder. Navnlig bemærkes den lettere udhuling af det primære overskud i Italien i lyset af et gældsniveau, der skiller sig ud i forhold til andre eurolande, og af den aftagende sneboldeffekt, samt den vedvarende negative primære saldo for Frankrig (figur 2). Hvis euromedlemsstater med en stor offentlig gæld førte en mere forsigtig finanspolitik, ville de få nedbragt deres gældskvote, de ville blive mindre sårbare over for chok, og det ville give de automatiske stabilisatorer frit spil i tilfælde af et økonomisk tilbageslag. Hvis de ikke nedbringer den offentlige gæld, kan det øge risikoen for stigende markedspres på lande med stor offentlig gæld i fremtiden, hvilket kan smitte negativt af på markederne for offentlig gæld i andre medlemsstater i euroområdet.

Overordnet set er finanspolitikkerne stadig ikke tilpas differentierede, særligt i de stærkt forgældede medlemsstater i euroområdet. En fuldstændig gennemførelse af udkastene til budgetplaner ville resultere i en stort set neutral eller svagt ekspansiv finanspolitisk kurs for euroområdet som helhed. De medlemsstater i euroområdet, der har et finanspolitisk råderum, anvender det. De bør være rede til at fortsætte hermed i betragtning af dets størrelse. Den manglende konsolidering trods kravene i stabilitets- og vækstpagten i lande, der er udfordrede med hensyn til holdbarheden, vækker fortsat bekymring. Hvis de medlemsstater i euroområdet, der ikke har opfyldt deres mellemfristede budgetmålsætning, overholder stabilitets- og vækstpagten samtidig med, at de medlemsstater i euroområdet, der har et finanspolitisk råderum, fører en mere ekspansiv finanspolitik (bilag IV, figur 6a og 6b), vil det bidrage til større balance i det samlede policymix i euroområdet og sikre en bedre differentiering mellem medlemsstaterne i euroområdet med hensyn til deres finanspolitiske råderum.

Figur 2: Parametre for ændringen i bruttogæld mellem 1999 og 2018 (% af BNP), bidrag fra den primære saldo og sneboldeffekten for udvalgte medlemsstater i euroområdet

III. Oversigt over udkastene til budgetplaner

I Kommissionens udtalelser om udkastene til budgetplaner fokuseres der på overholdelsen af stabilitets- og vækstpagten og på efterlevelsen af de henstillinger, der er udarbejdet på grundlag heraf. Eftersom alle medlemsstaterne i øjeblikket er omfattet af stabilitets- og vækstpagtens forebyggende del, vurderer Kommissionen i sine udtalelser, om den landespecifikke mellemfristede budgetmålsætning er opfyldt, eller om der sker fremskridt i retning heraf, samt om gældsreglen er overholdt, med henblik på at vurdere, om planerne er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten og de finanspolitiske landespecifikke henstillinger i Rådets henstillinger af 9. juli 2019.

Alle medlemsstater i euroområdet forelagde deres udkast til budgetplaner inden for fristen, jf. artikel 6 i forordning (EU) nr. 473/2013, bortset fra Italien, som forelagde det en dag senere (dvs. den 16. oktober). I overensstemmelse med bestemmelserne i adfærdskodeksen til twopacken har fire medlemsstater forelagt et udkast til budgetplan, der bygger på en uændret politik. Østrig, Portugal og Spanien har forelagt udkast, der bygger på en uændret politik, fordi landene afholder nationalvalg mellem slutningen af september og første halvdel af november 2019. Belgien har også forelagt et udkast, der bygger på en uændret politik, fordi landet stadig er i færd med at danne regering. Myndighederne opfordres til at forelægge Kommissionen og Eurogruppen et ajourført udkast til budgetplan, så snart der er tiltrådt en ny regering, og som hovedregel mindst en måned før den planlagte vedtagelse af budgettet i det nationale parlament.

Ingen af udkastene til budgetplaner anses for at indebære særlig alvorlige overtrædelser af budgetforpligtelserne i stabilitets- og vækstpagten som omhandlet i artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) nr. 473/2013. Alligevel giver nogle udkast til budgetplaner anledning til bekymring. Kommissionen sendte derfor breve til Finland den 14. oktober 2019 og til Belgien, Frankrig, Italien, Spanien og Portugal den 22. oktober 2019 med en anmodning om yderligere oplysninger og henledte opmærksomheden på en række foreløbige bemærkninger til deres udkast til budgetplaner, og for så vidt angår Belgien, Spanien og Portugal, på betydningen af at forelægge et ajourført udkast til budgetplan. Finland svarede den 16. oktober, mens Frankrig og Italien svarede den 23. oktober 2019. Kommissionen har i sin vurdering af budgetudviklingen og budgetrisiciene taget højde for oplysningerne i de pågældende landes besvarelser.

Tabel 2 sammenfatter vurderingerne af de enkelte medlemsstaters udkast til budgetplan, således som de fremgår af Kommissionens udtalelser vedtaget den 20. november 2019, sammen med vurderingen af de fremskridt, der er gjort med hensyn til finans- og strukturpolitiske reformer. Vurderingerne er baseret på Kommissionens efterårsprognose 2019. For at lette sammenligningen er vurderingen af udkastene til budgetplaner sammenfattet i tre brede kategorier: Da ingen medlemsstater i øjeblikket er omfattet af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er overensstemmelsesvurderingerne for 2020 for alle medlemsstater foretaget på grundlag af kravene i den forebyggende del, især Rådets henstillinger af 9. juli 2019:

·Overensstemmelse: Ifølge Kommissionens efterårsprognose 2019 er der ikke behov for at tilpasse budgetplanerne inden for rammerne af den nationale budgetprocedure for at sikre, at budgettet for 2020 er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagtens regler.

·Bred overensstemmelse: Ifølge Kommissionens prognose for 2020 forventes udkastet til budgetplan at kunne sikre en bred overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser.

Ifølge Kommissionens prognose for 2020 forventes disse medlemsstater at være tæt på deres mellemfristede målsætning eller at afvige i en vis grad fra den påkrævede tilpasningssti i retning heraf. Når en medlemsstat er tæt på sin mellemfristede målsætning, men udgiftsmålet tyder på en risiko for en væsentlig afvigelse fra kravene, skal der tages højde for dette i de kommende vurderinger, hvis den strukturelle saldo ikke længere skønnes at være tæt på den mellemfristede budgetmålsætning, idet der i givet fald skal tages hensyn til eventuelle fradrag. Disse medlemsstater anses for at overholde gældskriteriet.

·Risiko for manglende overensstemmelse: Ifølge Kommissionens prognose for 2020 forventes udkastet til budgetplan at kunne sikre en bred overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagtens krav.

Ifølge Kommissionens prognose for 2020 forventes en væsentlig afvigelse fra den mellemfristede målsætning eller den påkrævede tilpasningssti i retning heraf og/eller manglende overensstemmelse med gældsreduktionsmålet, hvor det er relevant.

Ingen medlemsstat har anmodet om yderligere fleksibilitet i 2020 i forbindelse med investeringer eller strukturreformer, jf. den fælles holdning til fleksibilitet i stabilitets- og vækstpagten godkendt af Rådet den 12. februar 2016.

Italien har i sit udkast til budgetplan for 2020 angivet, at den forebyggende plan til at begrænse hydrogeologiske risici vil have en væsentlig budgetvirkning i 2020 og bør betragtes som en usædvanlig begivenhed, der ligger uden for regeringens kontrol som defineret i artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1466/97. I den forbindelse har Italien anmodet om tilladelse til en midlertidig afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning på 0,2 % af BNP i 2020. Kommissionen vil foretage en endelig vurdering, herunder af de beløb, der kan komme i betragtning, i foråret 2021 på grundlag af de observerede data fra myndighederne.

Kommissionen har efter samråd med medlemsstaterne fortsat gjort brug af sandsynlighedsscreeningsredskabet for at påpege tilfælde, hvor skøn over outputgabet ifølge den aftalte metode anses for at være behæftet med en høj grad af usikkerhed. Kommissionen har valgt samme tilgang som i tidligere overvågningsrunder. På grundlag af screeningsinstrumentet kan outputgabet for 2019 være behæftet med en høj grad af usikkerhed for fem medlemsstaters vedkommende (Cypern, Litauen, Luxembourg, Slovenien og Spanien). Eftersom Cypern og Luxembourg forventes fortsat at ligge over deres mellemfristede målsætning, anses usikkerheden i forbindelse med det skønnede outputgab for ikke at have potentielle virkninger for vurderingen af overensstemmelse med kravene i den forebyggende del, og der er derfor ikke foretaget nogen yderligere vurdering. Hvis den betydelige usikkerhed vedrørende det estimerede outputgab i 2019 i Liatuens tilfælde fortsat er til stede i foråret 2020, vil der blive foretaget en tilbundsgående analyse i forbindelse med Kommissionens vurdering for 2019. Hvad angår Slovenien og Spanien blev der allerede foretaget en vurdering af den usikkerhed, der er forbundet med skønnene over outputgabet i foråret 2019, som tydede på, at skønnene over outputgabet, som bygger på den fælles metode, er behæftet med en høj grad usikkerhed. For Spaniens vedkommende blev kravet til den maksimale vækstrate i de primære offentlige nettoudgifter i Rådets henstilling af 9. juli 2019 derfor sænket til 0,9 %, hvilket svarer til en årlig strukturel tilpasning på 0,65 % af BNP i 2020. For Sloveniens vedkommende blev der ikke konstateret nogen virkninger for kravet for 2020, som var at opfylde den mellemfristede målsætning. Vurderingerne foretaget i efteråret 2019 bekræfter den høje grad af usikkerhed, der er forbundet med de skønnede outputgab for Slovenien og Spanien. For Sloveniens vedkommende indebærer outputgabet ifølge sandsynlighedsredskabet et lavere strukturelt underskud i 2020, som er tættere på den mellemfristede budgetmålsætning. Det peger i retning af en bred overensstemmelse med pagten. I betragtning af den store volatilitet i de pågældende estimater vil dette dog kun blive taget med i betragtning, hvis det bekræftes, i den efterfølgende vurdering af overensstemmelse med kravene i den forebyggende del i foråret 2021.

Endelig har Kommissionen foretaget en foreløbig vurdering af, hvor langt man er nået med gennemførelsen af de finans- og strukturpolitiske reformer, der er beskrevet i Rådets henstillinger af 9. juli 2019. Vurderingen af udkastene til budgetplaner er sammenfattet i følgende fem brede kategorier: ingen fremskridt, begrænsede fremskridt, visse fremskridt, væsentlige fremskridt og fuldt gennemført. Eftersom det kun er et par måneder siden, at Rådet vedtog henstillingerne i juli 2019, har de fleste medlemsstater i euroområdet kun gjort begrænsede fremskridt med hensyn til den strukturelle del af de finanspolitiske henstillinger, der blev rettet til dem. Til gengæld har Tyskland, Italien, Letland, Litauen og Nederlandene gjort visse fremskridt med gennemførelsen af den finans- og strukturpolitiske del af de landespecifikke henstillinger fra 2019. Særligt har Tyskland og Nederlandene truffet foranstaltninger, der primært vedrører investeringer, mens Italien, Letland og Litauen hovedsagelig har truffet foranstaltninger på beskatningsområdet. En grundig beskrivelse af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, vil blive udarbejdet i 2020-landerapporterne og vurderet i forbindelse med de landespecifikke henstillinger for 2020, som Rådet skal vedtage i 2020.

Tabel 2: Oversigt over de enkelte Kommissionsudtalelser om udkastene til budgetplaner

1    Kommissionen fremlagde en rapport den 5. juni 2019 i overensstemmelse med artikel 126, stk. 3, i TEUF, hvori den konkluderede, at det ikke fremgår helt klart af analysen, om gældskriteriet er opfyldt eller ej.

2    Udkast til budgetplan fremlagt med udgangspunkt i en uændret politik.

3    Proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud over for Spanien blev ophævet den 14. juni 2019, idet underskuddet blev bragt ned under 3 % af BNP i 2018, og det forventedes at forblive under 3 % i 2019 og 2020. Spanien er i derfor omfattet af den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten.

4    Kommissionen fremlagde en rapport den 5. juni 2019 i overensstemmelse med artikel 126, stk. 3, i TEUF, hvori den konkluderer, at underskuds- og gældskriteriet som defineret i traktaten bør anses for at være overholdt.

5    Kommissionen fremlagde en rapport den 5. juni 2019 i overensstemmelse med artikel 126, stk. 3, i TEUF, hvori den konkluderer, at gældskriteriet bør anses for ikke at være overholdt. Efter at Italien den 1. juli 2019 forelagde et ajourført udkast til budgetplaner, som indeholdt en finanspolitisk korrektion for 2019, offentliggjorde Kommissionen en meddelelse og sendte et brev til de italienske myndigheder i juli 2019, hvori den konkluderede, at den vedtagne pakke med foranstaltninger var tilstrækkelig til ikke at indlede en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på grund af Italiens manglende overholdelse af gældskriteriet i 2018 på daværende tidspunkt.

6    Efter ophævelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud den 19. september 2017 og afslutningen af stabilitetsstøtteprogrammet inden for rammerne af den europæiske stabilitetsmekanisme den 20. august 2018 er Grækenland omfattet af den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten og bør opretholde en sund budgetstilling, der sikrer overholdelse af målet om et overskud på den primære saldo på 3,5 % af BNP i 2018 og på mellemlang sigt, således som det blev fastsat den 30. juni 2017 i Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1226. Eftersom Grækenland blev fritaget for at skulle forelægge stabilitetsprogrammer, mens landet var omfattet af programmet, har de græske myndigheder ikke fastlagt en mellemfristet budgetmålsætning for 2018 og 2019. Grækenland fastlagde sin mellemfristede budgetmålsætning på 0,25 % af BNP for 2020-2022 i stabilitetsprogrammet 2019.

7    Fremskridtene med at gennemføre den finans- og strukturpolitiske del af de landespecifikke henstillinger fra 2019 overvåges som led i den skærpede overvågning.

8    Kommissionen fremlagde en rapport den 5. juni 2019 i overensstemmelse med artikel 126, stk. 3, i TEUF, hvori den konkluderede, at der ikke burde tages yderligere skridt med henblik på at træffe en afgørelse om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud.

(1)

   Som det fremgår af forordning (EU) nr. 473/2013 om fælles bestemmelser for overvågning og evaluering af udkast til budgetplaner og til sikring af korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i medlemsstaterne i euroområdet.

(2)

     Se adfærdskodeksen til twopacken:

http://ec.europa.eu/economy_finance/economic_governance/sgp/pdf/coc/2014-11-07_two_pack_coc_amended_en.pdf  

(3)

   Rådets henstilling af 9. april 2019 (EUT C 136 af 12.4.2019, s. 1).

(4)

Kommissionen genberegner outputgabet, som det fremgår af udkastene til budgetplaner, på grundlag af oplysningerne i planerne og efter den i fællesskab aftalte metode.

(5)

Den strukturelle primære saldo er den strukturelle saldo eksklusive renteudgifter. Den årlige ændring af denne indikator er den nemmeste måde at måle den finanspolitiske kurs på og er derfor også standardmålet.

(6)

Den finanspolitiske kurs kunne også udtrykkes ved de to indikatorer, der anvendes i forbindelse med den finanspolitiske overvågning. Målt ved ændringen i den strukturelle saldo, som påvirkes gunstigt af lavere renteudgifter, forventes den finanspolitiske kurs ifølge Kommissionens efterårsprognose 2019 at være stort set neutral med en udvikling på 0,2 procentpoint af det potentielle BNP for euroområdet i 2020. Den anslåede svagt ekspansive finanspolitiske kurs målt ved ændringen i den strukturelle primære saldo bekræftes af den finanspolitiske kurs målt ved udgiftsmålet, som ikke forvrænges af lavere renteudgifter (og de ekstraordinære gevinster), og ifølge hvilken der forventes en lettere ekspansion på omkring 0,5 procentpoint af det potentielle BNP i 2020, jf. Kommissionens efterårsprognose 2019.

(7)

Det bemærkes, at Finland og Slovakiet forventes at fastholde en gældskvote på under 60 %.

(8)

Stock-flow-tilpasningen sikrer overensstemmelse mellem nettolåntagningen (strømme) og udsving i bruttogældsbeholdningen. Den tager hensyn til akkumuleringen af finansielle aktiver, ændringer i værdien af gæld stiftet i fremmed valuta og tilbageværende statistiske justeringer.

(9)

I visse tilfælde afspejler den højere gældskvote en revision af historiske data.

(10)

Det bemærkes, at Finland forventes at bevare en gældskvote på under 60 %.

(11)

Grækenland har afgivet tilsagn om at fastholde en sund budgetstilling, som sikrer overholdelse af det mål for det primære overskud, der blev fastsat ved afgørelse (EU) 2017/1226 af 30. juni 2017, på 3,5 % af BNP for 2018 og på mellemlang sigt. Kommissionen overvåger kvartalsmæssigt overholdelsen af dette mål i rapporterne om skærpet overvågning.

(12)

 Elasticiteten i den aggregerede indtægtskvote i såvel planerne som i Kommissionens efterårsprognose 2019 er på ca. 0,9 sammenlignet med en standardelasticitet for outputgabet med hensyn til indtægter på 1.

(13)

Styringsrådet forventer i øjeblikket, at de officielle pengepolitiske renter vil forblive på deres aktuelle niveau eller lavere, indtil det har konstateret, at inflationsudsigterne bevæger sig i solid retning af et niveau, der ligger tæt på, men under 2 % inden for prognosernes tidshorisont, og at denne tilnærmelse gennemgående lader sig afspejle i den underliggende inflationsdynamik. Nettoopkøbet af aktiver forventes desuden at ophøre kort før den første stigning i den pengepolitiske rente.

(14)

Til gengæld peger ændringen i den strukturelle saldo (den anden indikator, der anvendes sammen med udgiftsmålet i forbindelse med den finanspolitiske overvågning) kun i retning af en stort set neutral finanspolitisk kurs på omkring 0,2 % af det potentielle BNP. Dette lavere estimat skyldes de ekstraordinære rentegevinster, som medfører en automatisk ændring af den strukturelle saldo. I den forstand er den finanspolitiske indsats målt ved den strukturelle primære saldo et godt udgangspunkt for vurderingen af effekten af regeringernes diskretionære finanspolitiske beslutninger, idet den i modsætning til den strukturelle saldo ikke påvirkes af løbende besparelser i renteudgifter.

(15)

Det bemærkes, at Belgiens og Spaniens udkast til budgetplaner er baseret på en uændret politik.