1.   

glæder sig over, at den samlede fejlfrekvens under FFR-udgiftsområde 5 (Administration), som inkluderer budgettet for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), ifølge Revisionsretten fortsat er relativt lav, idet den anslås til 0,5 % i 2017;

2.   

bemærker, at Revisionsretten ikke identificerede væsentlige fejlforekomster i EU-Udenrigstjenestens årlige aktivitetsrapport;

3.   

bemærker endvidere, at alle specifikke spørgsmål vedrørende EU-Udenrigstjenesten blev rapporteret af Revisionsretten i modsætning til tidligere år;

4.   

bemærker med tilfredshed, at de tidligere anbefalinger vedrørende forbedring af overvågningssystemet for rettidig opdatering af den personlige situation og data for de ansatte med potentiel indvirkning på beregningen af familietillæg er blevet gennemført i de fleste henseender; mener imidlertid, at der løbende bør tages hensyn til overensstemmelseskontrol i forbindelse med forvaltningen af familietillæg;

5.   

glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten har gjort en indsats for at forbedre udbudsprocedurerne i delegationerne, herunder indførelsen af værktøjet til forvaltning af offentlige udbud, oprettelsen af en udbudsplan for kontrakter med lav og mellemstor værdi og udviklingen af modeller for udbudsdokumenter og uddannelse; mener, at de tidligere svagheder, der er konstateret i forbindelse med offentlige udbud og forvaltningen af sikkerhedstjenester, stadig kræver konstant opmærksomhed og overvågning;

6.   

anmoder EU-Udenrigstjenesten om at holde Parlamentet orienteret om de resultater, der er opnået gennem ovennævnte bestræbelser på at forbedre procedurerne for offentlige udbud i delegationerne, navnlig gennem PPMT-systemet (værktøjet til forvaltning af offentlige udbud) og procedurerne for e-udbud og eTendering;

7.   

bemærker, at årsagerne til de fejl, der blev konstateret ved forudgående kontrol af både forpligtelser og betalinger, er af samme art, nemlig manglen på bilag som i tidligere år; bemærker, at EU-Udenrigstjenestens efterfølgende kontrol for første gang omfattede udgifterne ved årets udgang (november-december 2016);

8.   

bemærker med tilfredshed, at de fælles generalomkostninger for alle delegationskontorer, inklusive Den Europæiske Udviklingsfonds (EUF's) delegationer (leje, sikkerhed, rengøring og andre generalomkostninger) i 2017 for andet år i træk blev finansieret udelukkende over EU-Udenrigstjenestens budgetposter;

9.   

bemærker, at fremførslerne af bevillinger er steget i 2017 og beløb sig til 85 911 000 EUR (sammenlignet med 77 450 000 EUR i 2016); minder om, at fremførsler til det følgende år undtagelsesvis kan gennemføres på strenge betingelser;

10.   

bemærker, at EU-Udenrigstjenestens samlede budget for 2017 beløb sig til 660 mio. EUR med en stigning på 3,75 % i forhold til 2016;

11.   

bemærker, at der også blev modtaget et bidrag på 54,9 mio. EUR fra EUF og trustfonde, og at yderligere fremførsler og bevillinger fra frigørelser bragte det samlede beløb op på 59,7 mio. EUR (herunder også formålsbestemte indtægter i regnskabsåret); bemærker, at gennemførelsen af forpligtelser ved udgangen af 2017 var på 52,6 mio. EUR (88,1 %) og af betalinger på 46,5 mio. EUR (78,0 %); bemærker, at EUF-kreditter, som der ikke er indgået forpligtelser for, fremføres til det følgende år som eksterne formålsbestemte indtægter, og at der ikke er nogen tab af bevillinger;

12.   

noterer sig, at budgettet for hovedkvarteret beløb sig til 236,7 mio. EUR, hvoraf 153,8 mio. EUR (eller 64,6 %) vedrørte udbetaling af lønninger og andre ydelser til vedtægtsomfattet og eksternt personale, 32,2 mio. EUR (eller 14 %) var til bygninger og dertil knyttede omkostninger, og 33 mio. EUR (eller 14 %) vedrørte IT-systemer, udstyr og inventar;

13.   

kræver, at EU-Udenrigstjenestens ejendomspolitik vedføjes som bilag til den årlige aktivitetsrapport, navnlig i betragtning af at det er vigtigt, at dens omkostninger rationaliseres behørigt og ikke er uforholdsmæssigt høje; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at forelægge dechargemyndigheden en liste over de ejendomskontrakter, der blev indgået i 2017, herunder detaljer vedrørende kontrakterne, det land, hvor de blev indgået, og deres varighed, som i dens årlige aktivitetsrapport for 2011; anmoder EU-Udenrigstjenesten om at forelægge de samme oplysninger om ejendomskontrakter i sin årlige aktivitetsrapport for 2018;

14.   

bemærker, at delegationernes budget på 423,3 mio. EUR blev fordelt med 116,1 mio. EUR (dvs. 27,4 %) til aflønning af vedtægtsomfattet personale, 165,6 mio. EUR (39,1 %) til bygninger og dertil knyttede omkostninger, 68,5 mio. EUR (eller 16,2 %) til eksternt personale og eksterne ydelser, 27,9 mio. EUR (6,6 %) til andre udgifter til personale og 45 mio. EUR (10,6 %) til andre administrationsomkostninger; bemærker endvidere, at 196,4 mio. EUR (sammenlignet med 185,6 mio. EUR i 2016 og 204,7 mio. EUR i 2015) blev modtaget fra Kommissionen til dækning af administrationsomkostningerne for Kommissionens personale, der var udstationeret i Unionens delegationer, og blev fordelt mellem Kommissionens udgiftsområde V med 49,6 mio. EUR, de administrative poster for operationelle programmer med 91,8 mio. EUR og EDF og trustfonde med 55 mio. EUR (45,4 mio. EUR i 2016); bemærker, at trustfonde i 2017 for første gang bidrog til disse administrationsomkostninger;

15.   

anerkender, at antallet af budgetposter, der anvendes til at finansiere operationer vedrørende Kommissionens personale i delegationerne (34 forskellige budgetposter fra forskellige udgiftsområder i Kommissionens budget plus EUF-midler), øger budgetforvaltningens kompleksitet; minder om, at dette spørgsmål blev behandlet i dechargebetænkningen for 2016 (1), og noterer sig kompleksiteten med at forenkle antallet af budgetposter; opfordrer derfor EU-Udenrigstjenesten til fortsat at samarbejde med Kommissionen om at forenkle budgetposterne, når det er muligt, for at reducere budgetforvaltningens kompleksitet;

16.   

bemærker, at delegationscheferne i 2017 fremlagde en revisionserklæring; bemærker, at alle delegationscheferne med undtagelse af delegationschefen til Syrien har afgivet en erklæring uden forbehold; anerkender, at delegationen til Syrien i øjeblikket er evakueret, og at delegationen har udarbejdet en handlingsplan for at afhjælpe problemerne med at skulle fungere i et krigsområde; bemærker, at forbeholdet betragtes som ikke-væsentligt med hensyn til beløb i forhold til EU-Udenrigstjenestens samlede budget;

17.   

bemærker, at EU-Udenrigstjenestens endelige budget for 2017 beløb sig til 660 mio. EUR, og at 99,7 % af forpligtelserne (ligesom i 2016) og 86,7 % af betalingerne (87,5 % i 2016) var gennemført ved årets udgang;

18.   

bemærker, at værdien af alle overførsler inden for EU-Udenrigstjenestens administrationsbudget beløb sig til 14,4 mio. EUR, hvoraf det største beløb vedrørte en forhåndskontrakt om sikkerheden i Afghanistan; bemærker også, at overførslerne reducerede budgettet for EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter med 5,1 mio. EUR og forhøjede delegationsbudgettet med et tilsvarende beløb;

19.   

bemærker, at 1,3 % af budgetstigningen i 2017 blev afsat til investeringer i sikkerhed i forbindelse med gennemførelsen af sikkerhedspakken, som omfattede en styrkelse af netværket af regionale sikkerhedsansvarlige og indkøb af pansrede køretøjer i overensstemmelse med EU-Udenrigstjenestens pligt til rettidig omhu og sikkerhed på stedet, cybersikkerhedsstrategi og løbende uddannelse i sikkerhed af personalet som reaktion på potentielle trusler og krisesituationer i delegationer og hovedkvarterer; glæder sig over de forbedringer, der hidtil er opnået, men opfordrer navnlig EU-Udenrigstjenesten til at tage fat på de forskellige resterende udfordringer såsom behovet for at opdatere IT-sikkerhedsværktøjer; opfordrer desuden EU-Udenrigstjenesten til at arbejde sammen med medlemsstaterne om at udvikle en fælles tilgang og forbedre sammenkoblingen af sikkerhedssystemer med andre institutioner og medlemsstater;

20.   

glæder sig over oprettelsen af en årlig revisionsmekanisme, der er dedikeret til at analysere EU-Udenrigstjenestens ressourcer og deres effektive anvendelse til foregribelse af kommende personaleomlægninger, som er nødvendige som følge af nye operationelle eller politiske prioriteter eller andre yderligere udfordringer;

21.   

bemærker, at den årlige selvevaluering i 2017 af det interne kontrolsystem gav EU-Udenrigstjenestens ledelse rimelig sikkerhed for niveauet for overholdelse af hovedparten af de interne kontroller; bemærker dog, at de tre følgende interne kontrolstandarder »personalefordeling og mobilitet«, »forretningskontinuitet« og »dokumentforvaltning« fortsat er de svageste komponenter i EU-Udenrigstjenestens interne kontrolsystem; bemærker med bekymring, at »forretningskontinuiteten« har fortsat med at være problematisk i flere år, både med hensyn til overholdelse og effektivitet, og at den er af særlig betydning i delegationerne;

22.   

glæder sig over det fortsatte fald i antallet af delegationer, der overskred det maksimale areal på 35 m2 pr. person fra 83 i 2016 til 73 i 2017 i overensstemmelse med Revisionsrettens anbefaling i 2016; glæder sig over lanceringen af værktøjet til forvaltning af fast ejendom IMMOGEST og erhvervelse af intern og ekstern ekspertise til støtte for bygningsforvaltning, navnlig med hensyn til delegationer; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til i forbindelse med Unionens budget, når det er muligt, rimeligt og effektivt, at fortsætte gennemførelsen af de anbefalinger, som Revisionsretten fremsatte i sin særberetning om EU-Udenrigstjenestens forvaltning af sine bygninger verden over (2) og holde Parlamentet orienteret om forbedringerne;

23.   

glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten har iværksat 7 nye samhusningsprojekter med 6 forskellige medlemsstater, og bemærker den stigende interesse for samhusningsordninger med 14 nye aftaler, ikke kun med medlemsstaterne, men også med Frontex eller EASO; bemærker, at samhusningsordninger har bidraget til en reduktion af det gennemsnitlige areal i bygningerne for at bringe den tættere på de krævede 35 m2 pr. person; er af den opfattelse, at samhusninger er omkostningseffektive og glæder sig over, at de bidrager til den fælles repræsentation af Unionen og dens medlemsstater over for tredjelande; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til som led i omkostningsovervågningen at udvide sådanne aftalememoranda til andre EU-enheder som f.eks. FSFP-missioner; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at indføre en effektiv forvaltning af dækningen af omkostninger i tilfælde af samhusninger;

24.   

anerkender, at EU-Udenrigstjenesten foretrækker at købe frem for leje af bygninger til sine delegationer; anmoder om, at EU-Udenrigstjenesten bliver holdt orienteret om en omfattende analyse af alle EU-delegationer for at fastlægge, i hvilke lande det vil være mere omkostningseffektivt for delegationerne at købe kontorbygninger eller boliger i stedet for at leje dem; bemærker, at andelen af ejede bygninger udgjorde 18 % i 2017;

25.   

minder om betydningen af at tilvejebringe en resultatorienteret støtte til delegationerne på alle områder og anmoder EU-Udenrigstjenesten om at rapportere om erfaringerne med Regional Centre Europe og dens vurdering af mulighederne for at udvide denne ramme til andre geografiske områder; glæder sig over de øgede bestræbelser på at støtte delegationerne, navnlig gennem den nye horisontale koordinationsafdeling, der bidrager til at styrke den generelle sikkerhed for de opgaver, der udføres af delegationerne, navnlig dem, der vedrører store offentlige udbud;

26.   

mener, at det er vigtigt regelmæssigt og forud for udstationeringen og forbindelse med ad hoc-seminarer og årlige ambassadørkonferencer at minde delegationscheferne om deres væsentlige rolle i konsolideringen af EU-Udenrigstjenestens revisionskæde og deres overordnede ansvar og ansvarlighed for forvaltningen af administrationsudgifter og projektporteføljer ud over deres politiske funktioner; mener, at erfaring fra en EU-institution bør betragtes som et aktiv, når der udvælges delegationschefer;

27.   

glæder sig over den nye tilgang til inspektioner, der blev indført i 2017, og som giver en lovende tilgang til støtte til forvaltningen af delegationerne samt til fremme af større sammenhæng og forenkling af delegationernes arbejde;

28.   

anerkender det vanskelige aspekt ved forvaltningen og ressourcefordelingen af menneskelige ressourcer i forbindelse med de »tre kilder« til ansættelse i EU-Udenrigstjenesten og forvaltningen af stillingerne i delegationerne; bemærker endvidere, at EU-Udenrigstjenesten reducerede sit personale med 5 % i perioden 2013-2017 i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale, hvilket udgør en reduktion på 16 stillinger for 2017 i hovedkvarteret og en samlet reduktion på 84 stillinger i løbet af de sidste fem år; er bekymret over, at den stigende gennemsnitlige arbejdsbyrde og underbemanding kan have en negativ indvirkning på personalets sundhed og livskvalitet samt på institutionens langsigtede organisatoriske udvikling;

29.   

bemærker med tilfredshed, at der næsten var nået fuld kønsbalance i det samlede antal besatte stillinger med 49,6 % kvinder; beklager imidlertid, at antallet af kvinder i ledende stillinger fortsat var utilstrækkeligt, både for kontorchefer og delegationschefer, idet 57 ud af 219 stillinger (26 %) eller blot 18 % af de øverste lederstillinger (9 ud af 50 stillinger) var besat af kvinder; fremhæver en lignende ubalance blandt administratorer, hvoraf 33 % var kvinder, og blandt udstationerede nationale eksperter, hvoraf 23 % var kvinder;

30.   

opfordrer EU-Udenrigstjenesten til i samarbejde med medlemsstaternes diplomatiske tjenester at fortsætte med så vidt muligt at forbedre kønsbalancen i leder- og mellemlederstillinger; bemærker, at kun 18,28 % af ansøgerne til lederstillinger i forbindelse med den seneste rotation var kvinder; bemærker, at andelen af kvinder blandt ansøgerne for de øvrige stillinger, der er offentliggjort af EU-Udenrigstjenesten, også faldt fra 39 % i 2016 til 31,7 % i 2017;

31.   

mener, at der er behov for fremskridt i denne henseende, og opfordrer derfor EU-Udenrigstjenesten til både at identificere og overveje årsagerne til denne ubalance og efterfølgende eventuelt at justere sine betingelser og ansættelsespolitikker for at tiltrække alle køn på lige fod til ledende stillinger; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at samarbejde med nationale universiteter, der tilbyder kurser, der er rettet mod en diplomatisk karriere, med henblik på at fremme den europæiske diplomatiske tjeneste på et tidligt tidspunkt;

32.   

opfordrer til, at der oprettes et institut for uddannelse af fremtidige europæiske diplomater, og foreslår, at de relevante myndigheder undersøger muligheden for at Europa-Parlamentets faciliteter i Strasbourg til at huse dette diplomatiske institut;

33.   

bifalder i denne sammenhæng oprettelsen af taskforcer om karriereudvikling, ligestilling og lige muligheder og vedtagelsen af en strategisk ramme for læring og udvikling (LEAD) samt oprettelsen af netværket om kvinder og EU-Udenrigstjenesten og mentorprogrammet for kvindelige ledere (WEEAS) som vigtige milepæle for at forbedre lige muligheder i EU-Udenrigstjenesten; noterer sig den køreplan for gennemførelsen, der blev vedtaget efter offentliggørelsen af de to taskforcers endelige rapporter, og anmoder om at blive holdt underrettet om fremskridt i gennemførelsen;

34.   

bemærker, at EU-Udenrigstjenesten med en andel på 32,83 % af personalet i ansættelsesgruppe AD, som kommer fra medlemsstaterne ved udgangen af 2017, overholder den personalesammensætning, der er fastsat i Rådets afgørelse om oprettelse af EU-Udenrigstjenesten, nemlig at en andel på en tredjedel af personalet skal komme fra medlemsstaterne og resten fra EU-institutionerne;

35.   

bemærker, at andelen af diplomater fra medlemslandene svarede til 32,83 % af EU-Udenrigstjenestens samlede AD-personale (dvs. 307 personer) i forhold til 33,8 % i 2014; understreger, at antallet af diplomater fra medlemsstaterne, der var udstationeret som delegationschefer, faldt fra 46 % til 43,8 % af det samlede antal; bemærker den lille stigning i andelen af kvinder blandt delegationschefer til 21,9 %; bemærker, at kun 10 ud af 60 delegationschefer fra medlemsstaterne allerede havde arbejdet i en stilling i Bruxelles;

36.   

gentager, at den geografiske balance bør overvåges nøje, navnlig i tilfælde af underrepræsentation, for at sikre en forholdsmæssig repræsentation af hver enkelt medlemsstat blandt de ansatte; bemærker, at ud af otte tilfælde, hvor andelen af medarbejdere var lavere end deres lands befolknings andel af EU's samlede befolkning, var der i fem tilfælde tale om medlemsstater, der tiltrådte Unionen i 2004;

37.   

bemærker, at antallet af udstationerede nationale eksperter fra medlemsstaterne steg en smule i 2017 til 449 (med 387 udstationerede i hovedkvarteret og 62 i delegationerne); bemærker, at 55 % af denne personalekategori i Bruxelles (eller 214) blev betalt af deres nationale forvaltninger; anerkender behovet for udstationerede nationale eksperter i forskellige specifikke områder, som vedrører forsvars- og sikkerhedsspørgsmål samt strategisk kommunikation; opfordrer imidlertid EU-Udenrigstjenesten til i forbindelse med sin strategi for udstationerede nationale eksperter eller gennem den nyligt oprettede årlige revisionsmekanisme at udarbejde en mere detaljeret fremskrivning af sine kommende behov og relaterede nødvendige kvalifikationer med henblik på forudsigelighed, bedre håndtering af potentielle interessekonflikter, undgåelse af en støt stigning i disse kontrakter og styrkelse af den interne ekspertise; er af den opfattelse, at antallet af udstationerede nationale eksperter ikke bør overstige en vis andel af EU-Udenrigstjenestens samlede ansatte for at bevare en stærk og bæredygtig korpsånd, og anmoder EU-Udenrigstjenesten om at fastsætte en sådan tærskel;

38.   

glæder sig over gennemførelsen af betalte praktikophold i delegationerne som en positiv opfølgning på beslutningen om decharge til EU-Udenrigstjenesten for 2016; bemærker, at EU-Udenrigstjenesten fortsat vil tilbyde praktikophold under forskellige ordninger, såsom dem, der vedrører obligatoriske praktikophold for studerende eller tjenestemandspraktikanter, som en del af deres obligatoriske uddannelse; bemærker, at den gennemsnitlige finansielle eksterne støtte beløb sig til 885 EUR for praktikanter i forskellige ordninger, hvilket er betydeligt mindre end det månedlige tilskud på 1 200 EUR under EU-Udenrigstjenestens ordning; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at sikre en passende godtgørelse til alle praktikanter i EU-Udenrigstjenesten med henblik på at yde tilstrækkelig godtgørelse til praktikanternes indsats og for at undgå en styrkelse af forskelsbehandlingen af økonomiske årsager;

39.   

noterer sig den tværtjenstlige høring med Kommissionen og samråd med fagforeningerne om at modernisere og forbedre rammereglerne og de dertil knyttede sociale sikringsordninger for lokalt ansatte; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at sikre passende sygeforsikring efter pensionering, navnlig i tilfælde af invaliditet, gennem revisionsprocessen; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at sikre, at de identificerede reformforanstaltninger træder i kraft i 2018, og til at forbedre inddragelsen af dens lokalt ansatte og deres ekspertise;

40.   

bemærker med bekymring, at der blev registreret 171 mæglingssager i 2017 (svarende til en stigning på 16 % siden 2016), hvoraf 60 % var i delegationer, og at 32 af disse sager forblev åbne ved årets udgang; bemærker også med bekymring, at kun 10,2 % af personalet ifølge tilfredshedsundersøgelsen blandt de ansatte var uenig i, og at 6,21 % af personalet var en smule uenig i påstanden »jeg ikke har oplevet chikane i EU-Udenrigstjenesten«; erkender dog, at den fortsatte stigning i antallet af indberettede tilfælde synes at afspejle en øget vilje til at tale, snarere end en stigning i antallet af konflikter på arbejdspladsen; understreger betydningen af at fremme en kultur med nultolerance over for chikane og af at følge behørigt op på indberettede sager;

41.   

glæder sig over udvidelsen af netværket af fortrolige rådgivere til 13 uddannede frivillige rådgivere i 2017; er bekymret over, at kun fem ud af tretten rådgivere blev udstationeret i 140 delegationer; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til fortsat at øge tilstedeværelsen af fortrolige rådgivere i delegationerne og til fortsat at øge bevidstheden om chikane og psykosociale risici og om metoder til at afbøde og reagere på dem;

42.   

bemærker, at EU-Udenrigstjenesten har ajourført sin administrative aftale med OLAF og styrket sit samarbejde om spørgsmål vedrørende svig i forbindelse med generaldirektorater, der beskæftiger sig med eksterne anliggender, såsom FPI, GD NEAR og GD DEVCO i 2017; bemærker, at der er tre igangværende undersøgelser i OLAF af potentielle interessekonflikter i EU-Udenrigstjenesten, og anmoder om at blive holdt underrettet om udviklingen i disse undersøgelser;

43.   

glæder sig over offentliggørelsen af data vedrørende udgifterne til tjenesterejser for næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, som nu er fuldt tilgængelig på hendes side på Kommissionens websted og opdateres hver anden måned i overensstemmelse med den opdaterede adfærdskodeks, der blev vedtaget den 31. januar 2018;

44.   

bemærker, at der i 2017 blev tildelt 1,1 mio. EUR til EU-Udenrigstjenesten til udvikling af dens »strategiske kommunikation plus« -aktion med henblik på at bekæmpe desinformation og oplyse om de positive virkninger af EU's politikker; understreger også betydningen af at formidle EU-Udenrigstjenestens arbejde til borgerne og anmoder EU-Udenrigstjenesten om i dens næste årlige aktivitetsrapport at give flere oplysninger om sine aktiviteter i denne henseende;

45.   

mener, at EU-Udenrigstjenesten er en vigtig aktør i det internationale samarbejde om fred, sikkerhed og menneskelig udvikling; understreger derfor betydningen af, at de knappe disponible ressourcer anvendes fornuftigt, og at der sker en konstant forbedring af overensstemmelsen og sammenhængen i Unionens eksterne og interne indsats, og at det er nødvendigt at stræbe efter fælles holdninger og koordinerede svar, for at Unionen kan være effektiv i denne rolle; understreger vigtigheden af offentligt diplomati og strategisk kommunikation som et integreret aspekt af Unionens eksterne forbindelser ikke kun som et instrument til at formidle sine værdier og interesser og øge Unionens synlighed, men også som et instrument til at imødegå den udenlandske indflydelse i det vestlige Balkan og vores naboskabsområde samt den strategiske propaganda mod Unionen og dens medlemsstater; understreger det fortsatte og stigende behov for at afsløre desinformation og at iværksætte en kontekstspecifik analyse for at imødegå EU-fjendsk propaganda; er fast overbevist om, at Unionen bør intensivere sine bestræbelser på at udvikle effektive strategier inden for offentligt diplomati; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at fortsætte sine bestræbelser på at modernisere sine tilgange og til at investere i nye færdigheder og kapaciteter; anser arbejdet i EU-Udenrigstjenestens taskforce for strategisk kommunikation for at være nødvendigt og værdifuldt og opfordrer til, at der tildeles tilstrækkelige økonomiske og personalemæssige ressourcer til den;

46.   

bemærker, at EU-Udenrigstjenesten har foretaget en vurdering af konsekvenserne af Det Forenede Kongeriges beslutning om at udtræde af Den Europæiske Union med hensyn til menneskelige ressourcer (dvs. 122 britiske ansatte) og den operative tilpasning, der er nødvendig i hovedkvarteret og i delegationerne; glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten har til hensigt at følge en sag for sag-tilgang, når der skal træffes afgørelse om forlængelse af kontrakter for britiske kontraktansatte og midlertidigt ansatte; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til hurtigt at udarbejde en sammenhængende strategi for at skabe sikkerhed for de berørte personer;

47.   

bemærker, at den indledende vurdering af niveauet af administrationsudgifter på 6,7 mio. EUR til personale- og infrastrukturudgifter i en periode på ni måneder vedrørte åbningen af en delegation i London som følge af, at Det Forenede Kongerige vil blive et tredjeland;

48.   

anmoder EU-Udenrigstjenesten om at udarbejde en rapport om opfølgning på decharge for 2017 i overensstemmelse med artikel 262 i finansforordningen som forberedelse til dechargeproceduren for regnskabsåret 2018.