(1)

Fiscalis 2020-programmet, der er fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2013 (3), og som gennemføres af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne og associerede lande, og de forudgående programmer har ydet et væsentligt bidrag til fremme og styrkelse af samarbejdet mellem skattemyndighederne inden for Unionen. Merværdien af disse programmer, herunder for beskyttelsen af medlemsstaternes, Unionens og skatteydernes finansielle og økonomiske interesser, anerkendes af de deltagende landes skattemyndigheder. De næste ti års udfordringer kan ofte ikke håndteres effektivt , hvis medlemsstaterne ikke ser ud over deres egne administrative territorier og samarbejder intensivt med deres modparter.

(2)

Fiscalis 2020-programmet giver medlemsstaterne en EU-ramme, inden for hvilken de kan udvikle disse samarbejdsaktiviteter, og som er mere omkostningseffektiv, end hvis hver enkelt medlemsstat skulle opstille individuelle samarbejdsrammer på bilateralt eller multilateralt grundlag, uanset om det er indbyrdes eller med tredjelande, som EU arbejder tæt sammen med på beskatningsområdet. Det er derfor hensigtsmæssigt at sikre videreførelsen af dette program ved at fastlægge et nyt program inden for samme område, nemlig Fiscalisprogrammet (i det følgende benævnt »programmet«).

(2a)

Programmet bør gøre det muligt at styrke medlemsstaternes kapacitet til at bekæmpe skattesvig, korruption, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning, herunder gennem teknisk bistand til uddannelse af menneskelige ressourcer og udvikling af administrative strukturer. Denne bistand bør ydes på en gennemsigtig måde.

(3)

Ved at skabe en ramme for tiltag til støtte for det indre marked, fremme af fair konkurrence i Unionen og beskyttelse af Unionens og medlemsstaternes finansielle og økonomiske interesser skulle programmet kunne bidrage til at forebygge og bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse, aggressiv skatteplanlægning og dobbelt ikkebeskatning, forebygge og mindske unødige administrative byrder for borgere og virksomhedere i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner, støtte mere retfærdige og mere effektive skattesystemer, realisere det indre markeds fulde potentiale og fremme fair konkurrence i Unionen samt støtte en fælles EU-tilgang i internationale fora.

(4)

Ved denne forordning fastsættes der en finansieringsramme for programmet, som skal udgøre det primære referencebeløb for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (4).

(5)

Med henblik på at støtte tredjelandes tiltrædelses- og associeringsproces bør såvel tiltrædelseslande og kandidatlande som potentielle kandidater og partnerlande i den europæiske naboskabspolitik kunne deltage i programmet, forudsat at visse betingelser er opfyldt. Andre tredjelande, navnlig de mindst udviklede lande , vil også kunne deltage i programmet i henhold til betingelserne i de særlige aftaler, der er indgået mellem Unionen og de pågældende tredjelande, og som dækker deres deltagelse i Unionens programmer.

(5a)

Europa-Parlamentet har fastlagt prioriteter. Den nuværende mangel på finansielle midler hæmmer opfyldelsen af Europa-Parlamentets mål for den flerårige finansielle ramme for perioden efter 2020 [2017/2052(INI)]. Et mere effektivt samarbejde på skatteområdet kan bidrage til en mere effektiv opkrævning af de nødvendige ressourcer til gennemførelsen af den kommende flerårige finansielle ramme.

(6)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046  (5) (»finansforordningen«) finder anvendelse på dette program. Heri fastsættes der regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud og refundering af eksterne eksperter.

(7)

De tiltag, der er blevet anvendt under Fiscalis 2020-programmet, har vist sig at være passende og bør derfor bibeholdes. For at skabe større enkelhed og fleksibilitet i gennemførelsen af programmet og i højere grad opfylde dets mål bør tiltagene kun fastlægges i form af overordnede kategorier med en liste over illustrative eksempler på konkrete aktiviteter. Tiltagene bør imidlertid tage sigte på at tage prioriterede emner op for at beskytte Unionens og medlemsstaternes finansielle og økonomiske interesser. For yderligere at forbedre kapaciteten til at skabe resultater inden for de vigtigste prioriteter på beskatningsområdet vil Fiscalisprogrammet gennem samarbejde og kapacitetsopbygning også kunne fremme og støtte udbredelsen af innovation og dennes indflydelse.

(8)

I betragtning af skatteydernes øgede mobilitet, antallet af grænseoverskridende transaktioner, internationaliseringen af de finansielle instrumenter og den deraf følgende øgede risiko for skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning , som rækker langt ud over Unionens grænser, vil tilpasninger eller udvidelser af europæiske elektroniske systemer til tredjelande, der ikke er associeret til programmet, og internationale organisationer kunne være af interesse for Unionen eller medlemsstaterne. De vil navnlig kunne undgå den administrative byrde og de omkostninger, der er forbundet med udvikling og drift af to ensartede elektroniske systemer til udveksling af oplysninger på henholdsvis EU-plan eller internationalt plan. Derfor bør tilpasninger og udvidelser af europæiske elektroniske systemer til samarbejde med tredjelande og internationale organisationer udgøre en støtteberettiget omkostning i henhold til programmet, hvis det er behørigt begrundet af en sådan interesse. Under forudsætning af at de prioriterede emner er blevet finansieret fuldt ud, bør der også inden for rammerne af programmet, hvor det er relevant, tilskyndes til specifikke tiltag med de mindst udviklede lande, navnlig om automatisk udveksling af oplysninger.

(9)

I betragtning af globaliseringens betydning og betydningen af bekæmpelsen af skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning bør programmet fortsat give mulighed for at inddrage eksterne eksperter, jf. artikel 238 i finansforordningen. Udvælgelsen af eksperter bør være gennemsigtig og være baseret på deres færdigheder, erfaring og viden med relevans for det specifikke tiltag samt deres evne til at bidrage til det pågældende tiltag. Det bør sikres, at disse eksperter er upartiske, og at der ikke er nogen interessekonflikter i forhold til deres professionelle rolle. Der bør sikres en ligelig repræsentation af alle relevante interesserede parter.

(9a)

På baggrund af den nylige vedtagelse af rådsdirektiverne 2014/107/EU  (6) , (EU) 2015/2376  (7) , (EU) 2016/881  (8) , (EU) 2016/2258  (9) , (EU) 2018/822  (10) og de igangværende drøftelser om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG) bør programmet sigte mod at uddanne medarbejdere i skatteforvaltningerne for at sikre en effektiv gennemførelse af disse direktiver.

(10)

I overensstemmelse med Kommissionens forpligtelse til sammenhængende og forenklede finansieringsprogrammer, som fremgår af dens meddelelse af 19. oktober 2010 med titlen »Gennemgang af EU's budget« (11), bør ressourcerne anvendes sammen med andre EU-støtteinstrumenter, hvis de planlagte tiltag i henhold til programmet forfølger mål, som er fælles for forskellige finansieringsinstrumenter, dog med undtagelse af dobbeltfinansiering Tiltag i henhold til programmet bør sikre en sammenhængende anvendelse af Unionens ressourcer til støtte for skattepolitikken og skattemyndighederne.

(10a)

Af hensyn til omkostningseffektivitet bør Fiscalisprogrammet udnytte eventuelle synergier med andre EU-foranstaltninger på beslægtede områder såsom f.eks. toldprogrammet, EU-programmet for bekæmpelse af svig, programmet for det indre marked og reformstøtteprogrammet.

(10b)

De enkelte nationale initiativer til bekæmpelse af svig kan potentielt flytte svig til andre medlemsstater, ofte nabolande, og skabe en uforholdsmæssig stor administrativ byrde for virksomheder, der overholder reglerne, samt manglende retssikkerhed, når de handler på internationalt plan. Det er derfor afgørende, at Kommissionen tilpasser nationale foranstaltninger til bekæmpelse af svig gennem koordinering af bedste praksis på EU-plan.

(11)

Tiltag til opbygning af IT-kapacitet vil optage en væsentlig del af programmets budget. De særlige bestemmelser bør derfor omfatte en beskrivelse af henholdsvis de fælles og nationale komponenter i de europæiske elektroniske systemer. Desuden bør anvendelsesområdet for tiltagene og Kommissionens og medlemsstaternes ansvar tydeligt defineres. Der bør være gnidningsløs interoperabilitet mellem de europæiske elektroniske systemers fælles og nationale komponenter samt synergier med andre elektroniske systemer i relevante EU-programmer.

(12)

I øjeblikket er der ingen krav om at udarbejde en flerårig strategisk plan for beskatning til oprettelse af et sammenhængende og interoperabelt elektronisk skattemiljø i Unionen. For at sikre sammenhængende og koordinerede tiltag til opbygning af IT-kapacitet bør der i programmet tages højde for oprettelsen af en sådan flerårig strategisk plan for skatteområdet.

(13)

Denne forordning bør gennemføres ved hjælp af arbejdsprogrammer. I betragtning af den mellem- til langsigtede karakter af de mål, der forfølges, og på grundlag af de erfaringer, der gøres over tid, skal arbejdsprogrammerne kunne dække flere år. Overgangen fra årlige til flerårige arbejdsprogrammer vil mindske den administrative byrde for både Kommissionen og medlemsstaterne, men den bør under ingen omstændigheder resultere i tab af information og gennemsigtighed for skatteyderne . De flerårige arbejdsprogrammer bør afspejle alle relevante oplysninger, der fremlægges i forbindelse med de årlige rapporter eller den kortlægning, der er omhandlet i denne forordning. Disse årlige rapporter bør gøres offentligt tilgængelige for at informere skatteyderne om bedste praksis, indhøstede erfaringer, udfordringer og tilbageværende hindringer, som er identificeret i programmet.

(14)

For at supplere denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) delegeres til Kommissionen, for så vidt angår vedtagelsen af årlige arbejdsprogrammer.

(15)

Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (12) er der behov for at evaluere programmet på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne, og der derved også tages hensyn til Refit-programmet. Disse krav bør , når det er hensigtsmæssigt, omfatte målbare indikatorer, der kan danne grundlag for en evaluering af forordningens virkninger i praksis. Resultaterne af overvågningen bør gøres til genstand for en samlet årlig rapport, der udarbejdes af Kommissionen på grundlag af input fra medlemsstaterne. Rapporten bør indeholde en kortlægning af de tilbageværende hindringer i medlemsstaterne med hensyn til opfyldelsen af programmets mål, jf. artikel 3, og behandlingen af de prioriterede emner i artikel 7, stk. 2a, samt forslag til bedste praksis. Kommissionen bør desuden udarbejde en foreløbig og en endelig evaluering af programmet. Både de årlige rapporter og evalueringsrapporterne bør gøres offentligt tilgængelige på et særligt websted.

(15a)

Kommissionen bør hvert halve år afholde et seminar med to repræsentanter for de støttemodtagende medlemsstater med henblik på at drøfte problemstillinger og foreslå mulige forbedringer i relation til programmets temaer, herunder udveksling af oplysninger mellem skattemyndigheder. Deltagerne i seminaret skal henholdsvis være en repræsentant for skattemyndighedernes ledelse, en repræsentant for en fagforening for ansatte i skatteadministrationer og en repræsentant for Europa-Parlamentet og for Rådet.

(16)

For at kunne reagere hensigtsmæssigt på ændringer i de skattepolitiske prioriteter bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i  TEUF for så vidt angår listen over indikatorer til måling af, hvorvidt de specifikke mål er nået. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(17)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (13), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 (14), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (15) og Rådets forordning (EU) 2017/1939 (16). Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (17). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(18)

Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i  TEUF , finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastlagt i finansforordningen, og de regulerer navnlig proceduren for opstillingen og gennemførelsen af budgettet ved hjælp af tilskud, offentlige indkøb, priser, indirekte gennemførelse, og sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for sund økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(19)

Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i denne forordning bør vælges ud fra deres evne til at opfylde tiltagenes specifikke mål og levere resultater, navnlig under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger som omhandlet i artikel 125, stk. 1, i finansforordningen. Dækningen af rejseudgifter bør være en prioritet, således at det sikres, at nationale eksperter deltager i fælles aktioner.

(20)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(21)

Denne forordning erstatter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2013, som derfor bør ophæves —

(a)

hvad angår møder og lignende ad hoc-events:

(b)

hvad angår struktureret samarbejde:

(d)

hvad angår tiltag til opbygning af menneskelige kompetencer og menneskelig kapacitet:

1.

Indeks for anvendelse og gennemførelse af EU-lovgivning og -politik (antal tiltag under programmet, der er tilrettelagt på dette område, og anbefalinger, der er udstedt som opfølgning på disse tiltag)

2.

Læringsindeks (anvendte læringsmoduler, antal uddannede medarbejdere, deltagernes kvalitetspoint)

3.

De europæiske elektroniske systemers tilgængelighed (som procentdel af tid)

4.

Det fælles kommunikationsnets tilgængelighed (som procentdel af tid)

5.

Forenklede IT-procedurer for de nationale forvaltninger og erhvervsdrivende (antal registrerede erhvervsdrivende, antal ansøgninger og antal søgninger i de forskellige af programmet finansierede elektroniske systemer)

6.

Indeks for samarbejdets robusthed (omfanget af netværksdannelse, antal personlige møder, antal onlinesamarbejdsgrupper)

7.

Indeks for bedste praksis og retningslinjer (antal tiltag under programmet, der er tilrettelagt på dette område, procentdel af skattemyndigheder, der har gjort brug af en med støtte fra programmet udviklet arbejdspraksis/retningslinje)

1.

Indtægter inkasseret i forbindelse med bekæmpelsen af skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning som led i fælles revisioner.

2.

Antal anmodninger om administrativt og retsligt samarbejde, der er fremsat, modtaget og besvaret for hver medlemsstat