Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52019AP0022

    P8_TA(2019)0022 Fordelingen af toldkontingenter opført på Den Europæiske Unions WTO-liste under henvisning til Det Forenede Kongeriges udtræden af EU ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. januar 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fordelingen af toldkontingenter opført på Den Europæiske Unions WTO-liste under henvisning til Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 32/2000 (COM(2018)0312 — C8-0202/2018 — 2018/0158(COD)) P8_TC1-COD(2018)0158 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. januar 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om fordelingen af toldkontingenter opført på Unionens WTO-liste efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 32/2000

    EUT C 411 af 27.11.2020, p. 492–493 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    27.11.2020   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 411/492


    P8_TA(2019)0022

    Fordelingen af toldkontingenter opført på Den Europæiske Unions WTO-liste under henvisning til Det Forenede Kongeriges udtræden af EU ***I

    Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. januar 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fordelingen af toldkontingenter opført på Den Europæiske Unions WTO-liste under henvisning til Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 32/2000 (COM(2018)0312 — C8-0202/2018 — 2018/0158(COD))

    (Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

    (2020/C 411/43)

    Europa-Parlamentet,

    der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0312),

    der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0202/2018),

    der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 7. december 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    der henviser til forretningsordenens artikel 59,

    der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0361/2018),

    1.

    vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

    2.

    godkender sin erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, og som vil blive offentliggjort i L-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende sammen med den endelige lovgivningsmæssige retsakt;

    3.

    tager Kommissionens erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning og som vil blive offentliggjort i L-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende sammen med den endelige lovgivningsmæssige retsakt;

    4.

    anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

    5.

    pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

    P8_TC1-COD(2018)0158

    Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. januar 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om fordelingen af toldkontingenter opført på Unionens WTO-liste efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 32/2000

    (Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/216.)


    BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

    Erklæring fra Europa-Parlamentet

    Europa-Parlamentet lægger stor vægt på at blive holdt fuldt underrettet under udarbejdelsen af delegerede retsakter og navnlig på punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning, hvori det fastsættes, at Europa-Parlamentet og Rådet for at sikre lige adgang til alle oplysninger skal modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter.

    Erklæring fra Kommissionen

    Kommissionen tilslutter sig fuldt ud principperne om bedre lovgivning og de forpligtelser, der er fastsat i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. Den vil derfor bestræbe sig på snarest muligt at forelægge et forslag til retsakt for Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på at bringe Rådets forordning (EF) nr. 32/2000 i overensstemmelse med de retlige rammer, der blev indført med Lissabontraktaten.


    Top