52019AE5232

EUR-Lex

Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52019AE5232 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52019AE5232

Help

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank — Årlig strategi for bæredygtig vækst 2020 (COM(2019) 650 final)

EESC 2019/05232

EUT C 120 af 14.4.2020, p. 1–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Date of document:: 19/02/2020; afstemningsdato
Date of vote:: 19/02/2020
Date lodged:: 06/02/2020

Author:: Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
Responsible body:: EESC_ECO
Rapporteur:: Tommaso DI FAZIO
Form:: Udtalelse
Term of office:: 2015-2020
Internal reference:: ECO/502, AVIS-SECTION 2019/5232 FIN
Session:: 550

Treaty:

Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Legal basis:

12016E304

Link

Select all documents mentioning this document

Earlier related instruments:

52019DC0650 ESC Opinion

Instruments cited:

Link

EUROVOC descriptor:

Subject matter:

Directory code:

10.30.00.00 Økonomisk og monetær politik og fri bevægelighed for kapital / Økonomisk politik

HTML

PDF

Official Journal

14.4.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/1

(COM(2019) 650 final)

(2020/C 120/01)

Ordfører:

Tommaso DI FAZIO

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 6.2.2020
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	4.2.2020
Vedtaget på plenarforsamlingen	19.2.2020
Plenarforsamling nr.	550
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	120/1/3

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU glæder sig over tilgangen i den årlige strategi for bæredygtig vækst 2020, som bygger på de fire grundpiller miljø, produktivitet, stabilitet og retfærdighed. Udvalget mener især, at målet om miljømæssig bæredygtighed, som det med rette fremgår af strategien, udgør et absolut referencepunkt for harmoniseringen af afgørelser og bestræbelser i hele samfundet og for de midler, som kan og vil blive afsat for at nå målene for 2030 og målene om klimaneutralitet i 2050. EØSU anbefaler i den forbindelse at give mulighed for at fremskynde disse, såfremt indikatorerne for forværring af miljøet gør det nødvendigt.

1.2.

EØSU ser med tilfredshed på indarbejdelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling (verdensmålene) for 2030 i Kommissionens strategiske vision på tværs af økonomi- og beskæftigelsespolitikkerne, hvilket bidrager til en social europæisk markedsøkonomi, som er til gavn for alle, og som garanterer en bæredygtig, inklusiv og konkurrencedygtig vækst.

1.3.

EØSU er overbevist om, at bæredygtighed er et afgørende element i enhver vellykket konkurrencestrategi, og at Europa bør styrke de økonomiske drivkræfter ved at forbedre sin globale position som innovator på grundlag af modellen for den cirkulære økonomi og omstillingen til nye paradigmer for bæredygtig udvikling. Det vil bidrage til at skabe den næste generation af forretningsmuligheder, som er drevet af efterspørgslen efter bæredygtige løsninger.

1.4.

EØSU udtrykker tilfredshed med den ændring, der lægges op til i den årlige strategi, og som gør op med den nuværende mentalitet, hvor der fokuseres på kort- og mellemlangsigtede planer og mål, for i stedet at fastlægge strategier på langt sigt. Sådanne strategier nødvendiggøres af de investeringer, der skal til for at gennemføre strategien for miljømæssig bæredygtighed gennem de komplekse integrerede energi- og klimaplaner, som er udarbejdet af medlemsstaterne og godkendt af Kommissionen.

1.5.

EØSU opfordrer Kommissionen til at inkludere behovet for en hurtig udvikling af intelligente og interoperable infrastrukturnet, både materielle og immaterielle, i denne strategiske vision, da de er en forudsætning for en bæredygtig gennemførelse og udvikling af et veludrustet og sammenhængende kontinentalt indre marked med henblik på at sikre en harmonisk, retfærdig og inklusiv vækst.

1.6.

EØSU støtter tendensen i den årlige strategi i retning af investeringer i de immaterielle sektorer undervisning, uddannelse og opkvalificering, idet udvalget anser disse sektorer som uundværlige og af afgørende betydning. De er en investering på langt og meget langt sigt i styrkelsen af vores samfund, kultur og internationale konkurrenceevne.

1.7.

EØSU er enigt i og støtter tendensen til at udvikle og afsætte flere midler til forskning og innovation, da det vil være en investering på langt sigt af strategisk betydning for hele EU's konkurrenceevne på internationalt niveau. Det gælder især investeringer i de sektorer, som er kendetegnet ved modernisering og udskiftning til miljøvenlige teknologier med hensyn til energi, transport og opvarmning og klimatisering af bygninger, såsom enhver af de industrielle sektorer, landbruget og servicesektoren, gennem en stadig mere omfattende anvendelse af innovative teknologier, særligt hvad angår digitale teknologier, kunstig intelligens og 5G-teknologi.

1.8.

EØSU finder det beklageligt, at Kommissionens meddelelse kun har begrænset fokus på EU's årlige vækstundersøgelse og begrænser sig til at fastslå, at »de økonomiske udsigter på kort sigt overskygges af et langt mindre gunstigt økonomisk og geopolitisk miljø og en stor usikkerhed«, og at »investeringerne og den potentielle vækst ligger imidlertid stadig under niveauet fra før krisen«. Denne situation vil også kunne blive påvirket af et brexit, der ikke forløber harmonisk. Ifølge EØSU bør den højeste prioritet være at fremme bæredygtig vækst, særligt i de mest sårbare lande og regioner, med en kraftig stigning i det europæiske BNP for at skabe den fremgang og velstand, der er nødvendig for at understøtte strategien.

1.9.

EØSU tilslutter sig dog alle de strategiske retningslinjer for vækst og for det europæiske semester 2020. Udvalget tilslutter sig også de problematikker, der udpeges med hensyn til at nå de forskellige mål, særligt problematikken hvad angår de investeringer, der er nødvendige for at gennemføre miljøprogrammerne, som under den gældende stabilitetspagt og dens stramme regler kan gøre det svært at sikre en ensartet gennemførelse af energi- og klimaplanerne i medlemsstaterne. Det kan nemt vise sig, at målene om miljøgenopretning kun nås i de EU-stater, som opfylder eller går videre end kravene i stabilitetspagten, hvilket vil hindre opnåelsen af EU's overordnede mål, da man kun opnår et delvist resultat for området, og målet om, at EU samlet set skal være et referencepunkt for resten af verden, bliver således sværere at nå.

1.10.

EØSU håber derfor, at man vil undersøge og vedtage foranstaltninger til regulering af investeringer, som, under hensyntagen til stabilitetspagtens begrænsninger eller med undtagelse af disse og af statsstøttereglerne, giver alle landene mulighed for at foretage de nødvendige investeringer for at nå de mål, der er fastsat for dem i de integrerede energi- og klimaplaner, som er godkendt af Kommissionen.

1.11.

EØSU ser positivt på forslaget i den årlige strategi for bæredygtig vækst 2020 om at anvende alle de midler og finansielle løftestænger, som allerede findes i de aktuelle instrumenter i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027, hvilket også blev offentliggjort i en præsentation for Europa-Parlamentet den 15. januar 2020. Men udvalget håber ligeledes på en forøgelse af de finansielle midler, hvis det skulle vise sig at være nødvendigt for at nå målene.

1.12.

EØSU opfordrer Kommissionen til at føre effektiv og proaktiv kontrol med de resultater, som de enkelte medlemsstater skal nå ifølge de vedtagne energi- og klimaplaner, og gøre en indsats for at hjælpe dem med at løse både finansielle og metoderelaterede problemer, dog uden anvendelse af kritik.

1.13.

EØSU er enigt i, at der er behov for at styrke det finansielle systems stabilitet og modstandsdygtighed og stramme bestemmelserne vedrørende de finansielle markeder for at styrke den europæiske valutas internationale rolle og træffe forholdsregler mod eventuelle nye kriser, som kan opstå andre steder i verden og få konsekvenser for Europa som følge af globaliseringen. Det kan gøres ved at stramme de makroprudentielle regler og andre foranstaltninger til sikring af den finansielle stabilitet i medlemsstaterne. Den kommende strategiske revision af ECB's pengepolitik (1) bør, ud over den igangværende proces med at fuldføre bank- og kapitalmarkedsunionen, i højere grad fokusere på at fremme økonomisk vækst i euroområdet og styrke euroens internationale rolle.

1.14.

EØSU understreger, at et centralt element i strategien for bæredygtig vækst 2020 må være at bevare borgernes velfærd ved at fastholde og styrke de etablerede sociale rettigheder, som gør EU til det vigtigste referencepunkt i verden.

1.15.

EØSU glæder sig over at kunne konstatere, at der sættes fokus på søjlen for sociale rettigheder i strategien for bæredygtig vækst 2020. EØSU håber, at målene for det europæiske semester vil have særligt fokus på ligestilling mellem kønnene, særligt hvad angår kvinders rettigheder på arbejdsmarkedet, opnåelse af ligeløn, sikkerhed i ansættelsen for kvinder med børn, også med henblik på at imødekomme den faldende befolkningstilvækst, gennemførelse af væsentlige forbedringer af lovgivningen vedrørende beskyttelse af familien, herunder forbedringer hvad angår fædres ret til barselsorlov, samt sikring af et gunstigt arbejdsmiljø for at forebygge enhver form for fysisk eller psykisk vold mod kvinder. Hvad angår ligestilling mellem kønnene bør man desuden sørge for en ensartet og ligelig anvendelse af skilsmisselovgivningen for at sikre, at begge ægtefæller har de samme rettigheder med hensyn til deres børn.

1.16.

Ifølge EØSU bør EU styrke sin internationale position for at bevare den velstand, den sikkerhed og de værdier, som Unionen bygger på, og indtage en førerrolle på globalt plan ved at sikre en generel, overbevisende og sammenhængende opfyldelse af verdensmålene og en multilateral, regelbaseret verdensorden med FN i centrum, og effektivt forsvare principperne for demokrati og beskyttelse af planeten, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder.

1.17.

EØSU er overbevist om, at fuldførelsen af et veludrustet og sammenhængende indre marked med borgernes og virksomhedernes behov i centrum i høj grad kan bidrage til væksten, hvis der er fokus på borgerne og virksomhederne, og bør være et centralt element i en harmonisk og inklusiv europæisk integration, som er fornyet, opdateret og forenelig med de nye teknologier og infrastrukturer på et fuldt ud interoperabelt digitalt indre marked. En model med menneskeorienterede virksomheder, såsom de socialøkonomiske virksomheder, bør spille en fremtrædende rolle i omstillingen til den europæiske grønne pagt.

1.18.

EØSU finder det nødvendigt at etablere en solid infrastruktur for forvaltning af det indre marked på EU-plan og nationalt plan suppleret af en gennemgribende administrativ forenkling, en omfattende digitalisering og en intensiv kapacitetsopbygningsindsats fra alle interesserede parter.

1.19.

EØSU mener, at gennemførelsen af den foreslåede strategi kan støde på risici og modstand, hvis den ikke følges op af nye forvaltningsmekanismer, der er i stand til at inddrage borgerne og virksomhederne samt offentlige og private aktører på lokalt og regionalt plan som proaktive spillere i en bottom up-tilgang, der kan fremhæve og afhjælpe de konkrete problemstillinger i felten.

1.20.

EØSU anbefaler derfor nye forvaltningsstrukturer på de forskellige niveauer, der kan sikre deltagelse og inddragelse af lokalsamfundet og civilsamfundet i udformningen og gennemførelsen af foranstaltninger, som er retfærdige og afspejler de forhold, de arbejder under.

2. Kommissionens forslag til den årlige strategi for bæredygtig vækst 2020

2.1.

Alle er efterhånden enige om, at der er behov for en ny global langsigtet strategi for bæredygtig og inklusiv vækst for Europas fremtid — ledsaget af en omfattende gennemførelsesplan for at opfylde verdensmålene senest i 2030 — som dækker alle de aspekter, der påvirker samfundet, de europæiske borgere, virksomhederne og det miljø, de arbejder i, samt industrien og dens konkurrenceevne, lige fra investeringer og offentlige udbud til handel, kompetencer, innovation og støtte til små og mellemstore virksomheder (SMV'er).

2.2.

Med EU's årlige vækstundersøgelse bør medlemsstaterne tage hensyn til de prioriteter, som Kommissionen har fastlagt deri, i forbindelse med udarbejdelsen af deres nationale politikker og strategier vedrørende deres stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer.

2.3.

Meddelelsen om den årlige strategi for bæredygtig vækst 2020 (2) har til formål at fremlægge Kommissionens syn på de politiske prioriteter, som medlemsstaterne skal tage hensyn til i forbindelse med udarbejdelsen af deres økonomiske politikker for 2020, og tager udgangspunkt i en integrering af verdensmålene for 2030 i de europæiske politikker og særligt:

—	miljømæssig bæredygtighed, produktivitetsgevinster, retfærdighed og makroøkonomisk stabilitet som dimensionerne af en ny model for EU's økonomiske politik i de kommende år

—	behovet for at udvikle en sådan ny vækstmodel for på effektiv vis at overvinde de langsigtede udfordringer, der forandrer det europæiske samfund

—	sikring af Europas politiske og økonomiske lederskab på globalt plan på grundlag af den nye model, som øger vækstpotentialet

—	opvejning på kort og langt sigt af omkostningerne og fordelene ved sådanne politikker og strukturreformer: fordeling af fordelene og begrænsning af omkostningerne for de mest udsatte grupper

—	betydelige offentlige og private investeringer for at maksimere synergierne mellem de forskellige, skitserede politiske mål, også for at »investere rekordstore beløb i banebrydende forskning og innovation« og i uddannelse, navnlig for at »opfylde de eksisterende klima- og energimål for 2030«

—

optimering af den vigtigste drivkraft for EU-budgettet for 2021-27 for at gennemføre de politiske ambitioner: »en investeringsplan for et bæredygtigt Europa bygger på eksisterende og nye mekanismer og vil tilvejebringe de investeringer, der er nødvendige for at indfri den europæiske grønne pagt«, og en »mekanisme for en retfærdig omstilling vil beskæftige sig med de hårdest ramte regioner og sikre, at ingen lades i stikken«

—

styrkelse af den økonomiske styring og den demokratiske ansvarlighed, som skal gå hånd i hånd: øget demokratisk ansvarlighed inden for det europæiske semester og mere generelt Kommissionens hensigt om at fortsætte dialogen med medlemsstaterne og opfordre dem til at inddrage de nationale parlamenter, arbejdsmarkedets parter og alle andre relevante interessenter.

2.4.

EU og medlemsstaterne skal nu omsætte disse til en strategi og en række realiserbare tiltag. For at bæredygtighed kan blive en grundpille i politikken og tiltagene, må EU-institutionerne, medlemsstaterne og regionerne samle en lang række instrumenter, så alle borgere kan inddrages, samtidig med at man forbedrer livskvaliteten og konkurrenceevnen i EU's økonomi.

2.5.

I sin resolution af 30. oktober 2019 understreger EØSU behovet for at »handle på alle niveauer samtidig og skabe en dynamik til håndtering af de presserende økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer« (3) og efterlyser en omfattende EU-strategi for bæredygtighed frem mod 2050 med henblik på at gennemføre FN's 2030-dagsorden (4).

2.6.

I denne resolution fremhæver EØSU ligeledes, at »dette paradigmeskifte kræver:

—

ændringer i forvaltningen, dvs. der er brug for specifikke forvaltningsmekanismer til at løse presserende problemer og til at tackle komplekse problemstillinger. Disse forvaltningsmekanismer skal forbinde EU og medlemsstaterne og ikke træde i stedet for foranstaltninger, som træffes på de to planer og

—	integration af verdensmålene i EU's økonomiske og sociale overvågnings- og budgetprocesser«.

—

Muligheden for at der kan »indgå nye, forbedrede, målbare og supplerende sociale, økonomiske og miljømæssige indikatorer i det europæiske semester for at overvåge og følge status på alle aspekter af den europæiske søjle for sociale rettigheder og dens principper samt de 17 mål for bæredygtig udvikling«.

2.7.

Bæredygtighed er et afgørende element i enhver vellykket konkurrencestrategi, og Europa bør styrke de økonomiske drivkræfter ved at forbedre sin globale position som innovator på grundlag af modellen for den cirkulære økonomi. Det vil bidrage til at skabe den næste generation af forretningsmuligheder, som er drevet af efterspørgslen efter bæredygtige løsninger. En solid stigning i efterspørgslen på markedet for bæredygtige løsninger kræver sammenhæng mellem de politiske mål for bæredygtighed.

2.8.

I sin tillægsudtalelse om Årlig vækstundersøgelse 2019 (5) fremhæver EØSU, at:

—	der er behov for en forøgelse af de offentlige og private investeringer, særligt i sociale og uddannelsesmæssige infrastrukturer

—	man bør sikre en tilpasning til verdensmålene for 2030 og planen for klima- og energiomstillingen

—	strukturreformerne bør intensiveres, særligt med hensyn til strukturelle skævheder og overskud på betalingsbalancernes løbende poster

—	der bør afsættes midler til fysiske, digitale og miljømæssige investeringer og til udviklingen af færdigheder og kvalifikationer

—	de sociale rettigheder bør spille en central rolle i det europæiske semester på lige fod med de makroøkonomiske og finanspolitiske mål

—	beskatningen bør fremme produktionsfremmende investeringer og udgifter i realøkonomien

—	arbejdsmarkedets parter bør høres i de forskellige faser af det europæiske semester

—	privatisering ikke bør omfatte aktiver af strategisk vigtighed.

2.9.

På det makroøkonomiske plan er der »et klart behov for en ny europæisk økonomisk strategi: en positiv fortælling om den fremtidige udvikling af EU's økonomi i en global kontekst, der kan bidrage til at øge EU's modstandsdygtighed over for økonomiske chok og styrke bæredygtigheden — den økonomiske, sociale og miljømæssige — af Unionens økonomiske model, og dermed genoprette følelsen af tillid, stabilitet og delt velstand for alle europæere« (6).

2.10.

Der er behov for »bæredygtig og inkluderende vækst, mindskelse af […] ulighed, konvergens i opadgående retning, sikring af øget produktivitet og […] konkurrenceevnen i overensstemmelse med Europa 2020-målene, […], gode betingelser for virksomhederne og investeringer, kvalitativt gode arbejdspladser og passende lønninger, bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, stabile og bæredygtige offentlige finanser, en stabil finanssektor og opfyldelse af de globale mål for bæredygtig udvikling for 2030 (SDG) og målene i klimaaftalen fra Paris« (7).

2.11.

I overbevisning om, at en realistisk fremtid for EU kun kan baseres på en kombination af et sundt økonomisk grundlag og en stærk social dimension (8), har EØSU »konsekvent slået til lyd for opadgående konvergens og en mere effektiv socialpolitik på både EU-niveau og medlemsstatsniveau« (9) med udarbejdelsen af »en tydelig og velkoordineret køreplan, hvori der fastlægges prioriteter for gennemførelsen af søjlen og håndhævelsen af eksisterende sociale rettigheder og standarder«. »En ny europæisk semesterproces bør opfylde sociale målsætninger inden for rammerne af en overvågning af sociale ubalancer, og der bør indføres nye målbare indikatorer sammen med målrettede sociale landespecifikke henstillinger« (10).

2.12.

Som led i bestræbelserne på at styrke det indre marked må man »fremme en situation, der er gunstig for udviklingen af en lang række virksomhedsformer, der er rustede til at imødegå de udfordringer, samfundet står over for«. »Det skal derfor sikres, at de forskellige virksomhedsformer kan eksistere side om side og integreres […]. Der skal dog tages højde for samtlige disse områder i forbindelse med lovgivningsmæssige tiltag og offentlige investeringer«, og man bør undgå en »one size fits all«-tilgang (11).

2.13.

EØSU har understreget, at »de ændringer, som nye teknologier, kunstig intelligens og big data medfører for produktionsprocesserne og økonomien generelt, vil også medføre væsentlige ændringer på arbejdsmarkedet«, og at det er vigtigt, at »disse ændringer sker inden for rammerne af en konstruktiv social dialog og under hensyntagen til arbejdstagernes rettigheder og livskvalitet« (12).

3. Generelle bemærkninger

3.1.

For EØSU er det en topprioritet at tilskynde til at fremme bæredygtig økonomisk vækst, som kan skabe ny og varig beskæftigelse og generere den velstand, der er nødvendig for at støtte investeringer med henblik på at øge væksten i den samlede faktorproduktivitet i en cirkulær økonomi, intensivere strukturreformerne for at sikre bedre forvaltning og større ansvarlighed, særligt på det digitale og miljømæssige område, udvikle kompetencer og kvalifikationer og forsvare de sociale rettigheder, som er nødvendige i forbindelse med den nye europæiske grønne pagt.

3.2.

Overgangen til en ny udviklingsmodel skal bygge på konkurrencedygtig bæredygtighed som grundstøtten i en velfungerende europæisk social markedsøkonomi. Dette bør også for fremtiden være det vejledende princip, forudsat at man beskytter borgerne og regionerne mod de forandringer, som nødvendigvis må opstå, gennem investeringer i effektive og integrerede sociale sikringssystemer.

3.3.

Finanskrisen har understreget betydningen af stabilitet og integration på kapitalmarkederne og de finansielle markeder, hvor fragmentering stadig er en hæmsko for virksomhedernes vækst og investeringer: det vil være nødvendigt at vedtage yderligere foranstaltninger, særligt i den finansielle sektor, for at genopbygge markedstilliden og tilliden i alle medlemsstaterne.

3.4.

EU har behov for en ny økonomisk strategi, som fremmer en konstant inklusiv og bæredygtig økonomisk udvikling, og som sikrer fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle. EØSU er overbevist om, at fuldførelsen af et veludrustet og sammenhængende indre marked med borgernes og virksomhedernes behov i centrum bør være et centralt element i en harmonisk og inklusiv europæisk integration, som er fornyet, opdateret og forenelig med de nye teknologier og infrastrukturer på et fuldt ud interoperabelt digitalt indre marked. En model med menneskeorienterede virksomheder, såsom de socialøkonomiske virksomheder, bør spille en fremtrædende rolle i omstillingen til den europæiske grønne pagt.

3.5.

EØSU finder det nødvendigt — ud over en gennemgribende administrativ forenkling, en omfattende digitalisering og en intensiv kapacitetsopbygningsindsats fra alle interesserede parter — at etablere en solid infrastruktur for forvaltning af det indre marked på EU-plan og nationalt plan med proaktiv inddragelse af borgerne, forbrugerne og virksomhederne med henblik på at fremme udviklingen af forenklede og brugervenlige koncepter samt rettidig, gennemsigtig og effektiv gennemførelse og håndhævelse af reglerne for det indre marked som grundlag for en vellykket omstilling til et digitalt, effektivt, sammenhængende, afbalanceret og bæredygtigt EU i økonomisk, miljømæssig og social henseende.

3.6.

EØSU understreger, som det før har gjort, betydningen af hurtigst muligt at få »overvundet den digitale kløft på infrastruktur- og kulturområdet og mellem regionerne, som i dag er en hæmsko for EU's økonomiske og sociale udvikling og en kilde til ulighed i levevilkår og muligheder for borgere og virksomheder« (13).

3.7.

Hvis ikke den foreslåede strategi følges op af nye forvaltningsmekanismer, der er i stand til at inddrage borgerne og virksomhederne samt offentlige og private aktører på lokalt og regionalt plan som proaktive spillere i en bottom up-tilgang, der er i stand til at fremhæve og afhjælpe de konkrete problemstillinger i felten, mener EØSU, at den kan støde på risici og modstand, som vil kunne forsinke gennemførelsen, og opfordrer derfor de europæiske og nationale institutioner til at fastlægge forvaltningsstrukturer, der kan sikre deltagelse og inddragelse af lokalsamfundet og civilsamfundet i udformningen og gennemførelsen af foranstaltninger, som er retfærdige og afspejler de forhold, de arbejder under.

Bruxelles, den 19. februar 2020.

Luca JAHIER

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Indledende bemærkninger, pressekonference, Christine Lagarde, formand for ECB, den 12. december 2019.

(2) Årlig strategi for bæredygtig vækst 2020 (COM(2019) 650 final).

(3) EØSU's resolution om »Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs resolution om bidrag til Kommissionens arbejdsprogram for 2020 og derefter« (EUT C 47 af 11.2.2020, s. 1).

(4) Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling.

(5) EUT C 190 af 5.6.2019, s. 24.

(6) EØSU's udtalelse af 17. juli 2019 om »En mere robust og bæredygtig europæisk økonomi« (EUT C 353 af 18.10.2019, s. 23).

(7) EØSU's udtalelse af 17. juli 2019 om »En ny vision for fuldførelsen af Den Økonomiske og Monetære Union« (EUT C 353 af 18.10.2019, s. 32).

(8) EØSU's udtalelse af 19. oktober 2017 om »Indvirkningen af den sociale dimension og den europæiske søjle for sociale rettigheder på EU's fremtid« (EUT C 81 af 2.3.2018, s. 145), punkt 1.2 og 2.2.

(9) F.eks. i udtalelserne om »Principper for effektive og pålidelige socialsikringssystemer« (EUT C 13 af 15.1.2016, s. 40), »Indvirkningen af den sociale dimension og den europæiske søjle for sociale rettigheder på EU's fremtid« (EUT C 81 af 2.3.2018, s. 145), og »Forslag til Rådets henstilling om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige« (EUT C 440 af 6.12.2018, s. 135).

(10) EØSU's udtalelse af 25. september 2019 om »Den europæiske søjle for sociale rettigheder — evaluering af den indledende gennemførelse og anbefalinger vedrørende fremtiden« (EUT C 14 af 15.1.2020, s. 1).

(11) EØSU's udtalelse af 17. juli 2019 om »Fremme af et iværksætter- og innovationsvenligt indre marked« (EUT C 353 af 18.10.2019, s. 6), punkt 1.3 og 1.5.

(12) EØSU's udtalelse af 17. juli 2019 om »Fremme af et iværksætter- og innovationsvenligt indre marked« (EUT C 353 af 18.10.2019, s. 6), punkt 1.3 og 1.5.

(13) EØSU's udtalelse af 18. oktober 2017 om »Midtvejsevalueringen af gennemførelsen af strategien for det digitale indre marked« (EUT C 81 af 2.3.2018, s. 102), punkt 1.8.

Top

All

Choose the experimental features you want to try