52019AE4990

EUR-Lex

Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52019AE4990 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52019AE4990

Help

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet (COM(2019) 652 final)

EESC 2019/04990

EUT C 120 af 14.4.2020, p. 7–13 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Date of document:: 19/02/2020; afstemningsdato
Date of vote:: 19/02/2020
Date lodged:: 06/02/2020

Author:: Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
Responsible body:: EESC_ECO
Rapporteur:: Petr ZAHRADNÍK
Form:: Udtalelse
Term of office:: 2015-2020
Internal reference:: ECO/503, AVIS-SECTION 2019/4490 FIN
Session:: 550

Treaty:

Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Legal basis:

12016E304

Link

Select all documents mentioning this document

Earlier related instruments:

52019DC0652 ESC Opinion

Instruments cited:

Link

EUROVOC descriptor:

Subject matter:

Directory code:

10.30.30.00 Økonomisk og monetær politik og fri bevægelighed for kapital / Økonomisk politik / Økonomisk og monetær union

HTML

PDF

Official Journal

14.4.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/7

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet

(COM(2019) 652 final)

(2020/C 120/02)

Ordfører:

Petr ZAHRADNÍK

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 6.2.2020
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	4.2.2020
Vedtaget på plenarforsamlingen	19.2.2020
Plenarforsamling nr.	550
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	129/10/17

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU er bekymret over den økonomiske tilbagegang i euroområdet og det faktum, at arbejdsløsheden gradvist ophører med at falde, hvilket knytter sig til den stadig stigende forekomst af risikofaktorer, der påvirker de økonomiske resultater.

1.2.

EØSU ser imidlertid den europæiske grønne pagt som rygraden i den fremtidige økonomiske konfiguration af EU og euroområdet — den potentielle start på en grundlæggende forandring og et vendepunkt. Meget vil afhænge af, hvordan en sådan forandring tackles. Hvis den tackles med succes, kan det få Europa op i gear økonomisk og socialt. Hvis ikke, kan det bringe EU's integritet i fare.

1.3.

En vigtig markør for den økonomiske udvikling — både i et traditionelt perspektiv og i lyset af de nye elementer i den europæiske grønne pagt — er de vedvarende geografiske skævheder og forskelle i EU, som fortsat består på trods af den relativt vellykkede konvergens i de seneste år.

1.4.

EØSU er enig i, at den europæiske grønne pagt kan udgøre en platform for fremme af den fælles europæisk merværdi, som er nødvendig for at bidrage til og fremskynde konvergensen.

1.5.

EØSU bemærker, at der trods vedvarende risikofaktorer, navnlig i visse medlemsstater, er sket forbedringer i euroområdets finansielle sektors tilstand, stabilitet og funktionsmåde.

1.6.

EØSU er overbevist om, at de strukturreformer og investeringer, der kræves i forbindelse med den europæiske grønne pagt, i høj grad kan bidrage til at fremme den økonomiske velstand i euroområdet, blandt andet i de medlemsstater, hvis vækstpotentiale i øjeblikket ligger under gennemsnittet. Dette kunne skabe konvergens inden for euroområdet og i EU som helhed.

1.7.

EØSU understreger kraftigt, at en opfyldelse af målene i den europæiske grønne pagt vil kræve en sund kapitaltilførsel, som endnu ikke er sikret fuldstændigt. Udvalget er især bekymret over den utilstrækkelige finansiering, der er foreslået til mekanismen og Fonden for Retfærdig Omstilling. Der vil være behov for nationale offentlige og private midler, og der skal sørges for mekanismer, som kan sikre, at disse midler bliver afsat for at opfylde målene i den grønne pagt.

1.8.

EØSU understreger, at der fortsat er behov for en nøje afstemt aggressiv finanspolitik i den kommende periode, navnlig i betragtning af den forventede økonomiske afmatning, samtidig med at der sikres et afbalanceret samspil mellem den økonomiske politik og de søjler, som ØMU'en bygger på. At vedtage »den gyldne regel« for offentlige investeringer ville bidrage til at nå disse mål.

1.9.

EØSU anbefaler, at der lægges større vægt på at tilpasse skattesystemet til de fremtidige behov, både med hensyn til at fremme en mere miljøvenlig adfærd hos forbrugere og producenter, til at sikre en fair beskatning, så man undgår at forværre skævhederne i indkomstniveau og formue, samt til at anvende lovkrav for at forhindre skattesvig, -unddragelse og -undgåelse.

1.10.

EØSU påpeger, at det er nødvendigt at finde den rette balance mellem at muliggøre finansiel innovation og at fastsætte regler for tilsyn med og regulering af de finansielle markeder på et tidspunkt, hvor der hyppigt opstår nye former for finansielle platforme. Udvalget finder det ligeledes meget vigtigt at sikre stabilitet på de finansielle markeder. Udvalget har rent faktisk gentagne gange gjort opmærksom på forsinkelser i gennemførelsen af de resterende centrale elementer, der er nødvendige for at gennemføre den finansielle union.

2. Baggrund

2.1.

Euroområdets økonomis resultater er aftagende, arbejdsløsheden er ikke længere faldende, og på trods af en moderat vækst er inflationen fortsat lav og lavere end inflationsmålet.

2.2.

Udsigterne for 2020 er forbundet med en større forekomst af risikofaktorer og deraf følgende uklarheder. Disse risici kan føre til en længere periode med svag vækst, lav inflation, lav lønudvikling og øget indkomstulighed i de kommende år, medmindre der er et stærkt investeringsopsving, navnlig i højproduktive sektorer, hvor euroområdet og EU kan konkurrere globalt.

2.3.

På trods af et gunstigt arbejdsmarked er der kun sket en langsom og moderat stigning i reallønnen på under 1 % i 2018 og 2019 — og selv denne stigning er meget ulige fordelt, idet der er en ubalance i formuefordelingen. I mange tilfælde er lønforskellene øget, og reallønnen er i nogle lande stadig lavere end for ti år siden. Dette er med til at øge antallet af fattige arbejdstagere — dem, der på trods af, at de er i arbejde, finder det vanskeligt at komme over fattigdomsgrænsen, eller som er i fare for social udstødelse. Det er vigtigt at øge reallønnen og mindske fattigdommen, når det drejer sig om at hæve levestandarden og øge det private forbrug med de fordele, dette har for produktionen og væksten.

2.4.

Det store overskud på de løbende poster er faldet, og forskellen mellem medlemsstater med underskud og medlemsstater med overskud er blevet mindre, først og fremmest på grund af en svækkelse af den eksterne efterspørgsel. Visse medlemsstater har dog fortsat uforholdsmæssigt store overskud. Foranstaltninger til nedbringelse heraf — i form af investeringer og lønninger — kunne bidrage til at vende den svage vækst i euroområdet.

2.5.

Den europæiske grønne pagt repræsenterer et helt nyt element. Den betragtes som en langsigtet mulighed, som allerede kan få indvirkning på den bæredygtige økonomiske vækst på kort sigt. På kort og mellemlang sigt vil den imidlertid medføre store finansielle omkostninger. De nye foreslåede instrumenter, nemlig investeringsplanen for et bæredygtigt Europa og Fonden for Retfærdig Omstilling, er i øvrigt yderst væsentlige.

2.6.

Asymmetrierne i euroområdets økonomiske udvikling er fortsat en udfordring, der skyldes både de dybtgående virkninger af den tidligere økonomiske krise og diversiteten af de strukturelle problemer i de enkelte medlemsstaters økonomier, som forhindrer fuld udnyttelse af det økonomiske potentiale i de enkelte medlemsstater. Disse asymmetrier har også alvorlige sociale konsekvenser, navnlig vedvarende fattigdom og social udstødelse. Selv om der i øjeblikket er omkring fem mio. færre mennesker, som er berørt af disse problemer i forhold til 2012, har EØSU stadig belæg for at spørge, om der på baggrund af den forventede økonomiske afmatning er risiko for, at en sådan situation vil opstå igen, og om EU og medlemsstaterne nu er bedre rustet til at imødegå en sådan trussel.

2.7.

Euroområdets finansielle sektors situation, stabilitet og funktion har forbedret sig væsentligt siden krisen, men der er stadig risici, og der er stadig områder, hvor systemerne ikke er helt »sunde«, navnlig visse nationale finanssystemer.

3. Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU bemærker, at selv om euroområdet stadig befinder sig i en periode med økonomisk vækst, er væksten begyndt at svækkes. På nuværende tidspunkt er det vigtigt at erkende, at ØMU'en er baseret på henholdsvis en pengepolitisk og finansiel, en økonomisk, en social og en politisk søjle. I overensstemmelse med sine tidligere udtalelser (1) anbefaler EØSU at sikre, at disse søjler er ligeligt afbalancerede. Hvis man ser bort fra eller ødelægger denne balance, kan det udløse faretruende skævheder.

3.2.

Ikke desto mindre mener EØSU, at den europæiske grønne pagt kan betragtes som et grundlæggende parameter for gennemførelsen af de nødvendige strukturreformer og indførelsen af de dertil knyttede investeringer. En symbiose mellem den europæiske grønne pagt og strukturreformerne kan i høj grad styrke betingelserne for langsigtet bæredygtig økonomisk vækst og fjerne negative sociale og miljømæssige eksterne virkninger samt visse andre markedssvigt under forudsætning af, at FN's verdensmål og principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder overholdes.

3.3.

EØSU mener, at disse reformer er særlig vigtige for de medlemsstater, hvis vækstpotentiale ligger et godt stykke under gennemsnittet i euroområdet. Håndfaste investeringer rettet mod produktive sektorer vil sætte disse i stand til at mindske denne kløft i det kommende årti.

3.4.

EØSU understreger kraftigt, hvor vigtigt det er at huske på, at uden tilstrækkelige og bæredygtige investeringer risikerer euroområdet en længere periode med lav potentiel vækst og produktivitet, lave lønninger, voksende uligheder og uforudsigelig inflation.

3.5.

EØSU bemærker, at euroområdet i den kommende periode vil være nødt til at udvise større ansvarlighed over for og opmærksomhed på økonomiens indvirkning på klimaændringerne. Omfanget og intensiteten af klimaændringerne udgør i øjeblikket en af de største globale systemiske risici, der er kendt og anerkendt.

3.6.

EØSU mener, at 2020 sandsynligvis vil udgøre et vendepunkt med en ændring af det økonomiske paradigme, hvilket vil føre til integration af miljøkriterier i beslutningsprocessen på markedet. Dette vil få vidtrækkende konsekvenser, også efter 2020. Et sådant vendepunkt betragtes som afgørende, ikke alene hvad angår måden, hvorpå det økonomiske system fungerer, men også med hensyn til, hvilken økonomisk politik der planlægges. EØSU advarer om, at hvis denne afgørende fase håndteres forkert, kan virkningen på hele EU's projekt være ekstremt skadelig. Det er derfor helt afgørende, at der opnås enighed om dette blandt en lang række parter, blandt andet mellem Kommissionen og medlemsstaterne og medlemsstaterne imellem. Dette indebærer, at der tages hensyn til markante regionale forskelle og forskelle mellem interesserne i de forskellige dele af civilsamfundet osv.

3.7.

EØSU betragter derfor den europæiske grønne pagt og de vigtigste instrumenter til gennemførelse heraf — først og fremmest investeringsplanen for et bæredygtigt Europa og Fonden for Retfærdig Omstilling — som en mulighed for at reagere på de udfordringer og behov, der er opstået. Pagtens gennemførelse vil være en vigtig test af, om der er sammenhæng mellem interesserne hos euroområdets medlemmer og EU som helhed. I den forbindelse skal medlemsstaterne ikke alene forsvare deres egne behov, men også respektere de øvrige medlemmers og finde frem til en fælles indstilling, der kommer alle til gode. Dette må ske under hensyntagen til indvirkningen på de enkelte dele af samfundet, blandt andet ved at sikre en retfærdig fordeling af omkostninger og fordele ved klimapolitikken mellem og inden for medlemsstaterne.

3.8.

EØSU henleder opmærksomheden på, at de fælles ressourcer, der er til rådighed i EU's budget, uden tvivl vil være helt utilstrækkelige i betragtning af den enorme udfordring, som den europæiske grønne pagt udgør. Det er derfor bydende nødvendigt at overveje en ny ramme for finansiering af EU's fælles strategiske behov, der også inddrager nationale offentlige og private midler i processen. EØSU tilføjer, at der ikke blot er mulighed for at fordele sådanne ressourcer i udelukkende »grønne områder«, men også i områder, der kan yde et væsentligt bidrag til at nå målene i den europæiske grønne pagt, såsom digital omstilling, udvikling af netværksindustrier og intelligent og bæredygtig transportinfrastruktur.

3.9.

EØSU anser det for afgørende, at investeringsstrategierne for både euroområdet og EU i det kommende årti samordnes nøje, og at alle relevante interessenters interesser respekteres. Fra 2021 og frem vil to nye instrumenter — budgetinstrumentet for konvergens og konkurrenceevne og InvestEU-programmet (2) — i høj grad tjene dette formål, når de ledsages effektivt af traditionelle metoder til forvaltning af EU's budgetmidler, såsom samhørighedspolitikken.

3.10.

Den økonomiske krise i 2008 lammede den økonomiske konvergensproces mellem landene i euroområdet. Overordnet set har genopretningen ikke fundet sted overalt: Der er en tendens til bedring i det centrale og østlige Europa, men ikke i det sydlige. Samtidig har de mest succesrige lande fra det centrale, østlige og sydøstlige Europa overhalet eller er ved at indhente nogle af de mere traditionelle EU-økonomier, og denne proces vil sandsynligvis fortsætte i det kommende årti. Der er dog behov for at øge konvergensen, da der fortsat er store forskelle medlemsstaterne imellem. På denne front støtter EØSU generelt EU's bæredygtige og inklusive vækst, der mindsker de sociale og økonomiske ubalancer i og mellem medlemsstaterne.

3.11.

EØSU understreger kraftigt den kendsgerning, at de forskellige dele af den økonomiske politik skal være afbalancerede. Det er navnlig vigtigt at anvende finanspolitiske instrumenter, sådan som ECB har opfordret til i de senere år. ECB vil sandsynligvis fortsat føre en lempelig vækstorienteret ekspansiv pengepolitik, der ikke blot har til formål at bringe inflation tættere på inflationsmålet, men også at bevare gunstige vækstforhold, samtidig med at den finansielle stabilitet sikres. EØSU anbefaler desuden, at man forankrer ECB's rolle som långiver i sidste instans.

3.12.

En forbedret finanspolitisk disciplin i løbet af den foregående periode gør det muligt i den nærmeste fremtid at anlægge en forsigtig aggressiv finanspolitik, samtidig med at man har efterdønningerne af en reel økonomisk afmatning i løbet af de kommende år i tankerne. Der er nu rigeligt med plads ikke blot til investeringer, men også for en yderligere synlig styrkelse af gennemførelsen af strukturpolitik med henblik på at øge det økonomiske potentiale og fjerne vedvarende ubalancer og udslag af markedssvigt, samtidig med at man sikrer rimelige arbejdsvilkår og social beskyttelse. Dette indebærer f.eks. støtte til effektive institutioner, et uafhængigt retssystem, der fungerer, god offentlig forvaltning, et solidt grundlag til bekæmpelse af korruption, effektive beskatningssystemer, gode uddannelsessystemer, markedskonforme redskaber til fremme af erhvervslivet, høje standarder for arbejdsløshedsunderstøttelse og styrkelse af mekanismerne for social dialog, herunder kollektive forhandlinger.

3.13.

EØSU er overbevist om, at der er plads til yderligere overvejelser om relevansen og bæredygtigheden i skattesystemets nuværende parametre. Skattebyrden i euroområdet er forholdsvis stor, og skatten på arbejdskraft vægter uforholdsmæssigt meget. Samtidig udgør miljø- og ejendomsskatter generelt meget lidt af den samlede beskatning. EØSU bemærker derfor, at det er nødvendigt at indføre beskatningsformer, der letter skattebyrden på arbejde, men øger den på eksempelvis spekulation. Udvalget anbefaler, at der indføres en retfærdig beskatning, navnlig i forbindelse med nye former for digital økonomi, hvor kapital koncentreres mere om udvinding af værdi end produktion af varer og levering af tjenesteydelser. Miljøafgifter kan i fremtiden blive et vigtigt instrument til fremme af en grønnere forbruger- og producentadfærd uden i væsentlig grad at påvirke betingelserne for økonomisk vækst. Samtidig bemærker EØSU, at enhver ændring i skattesystemerne må forhindre en yderligere forværring af den stærkt skæve fordeling af indkomst og velstand. EØSU opfordrer til, at man fortsætter og styrker indsatsen i kampen mod skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse (aggressiv skatteplanlægning), hvilket vil føre til et mere effektivt skattesystem. EØSU er enig med Kommissionen i, at der bør være en tættere koordinering og et tættere samarbejde mellem medlemsstaterne i udformningen af en skattepolitik, der bidrager til at skabe rimelige vilkår på det indre marked. EØSU støtter også Kommissionens bestræbelser og drøftelser med henblik på at opnå konsensus om det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag (FKSSG) og en oversigt over fordelingen af overskuddet mellem medlemsstaterne. Som anført i den tidligere udtalelse (3) og gentaget i EØSU's publikation »Taxation — The views of organised civil society« mener EØSU, at skattepolitik i almindelighed og bekæmpelse af skattesvig i særdeleshed også skal være en prioritet for den næste Kommission. EØSU går derfor ind for en debat om en gradvis overgang til afstemning med kvalificeret flertal og den almindelige lovgivningsprocedure på skatteområdet, men anerkender samtidig, at alle medlemsstater til enhver tid skal have tilstrækkelig mulighed for at deltage i beslutningsprocessen.

3.14.

EØSU har gentagne gange understreget, at behovet for at opretholde og forbedre det indre markeds funktion samt skabe og sikre betingelser for fair konkurrence og et erhvervsklima af god kvalitet fortsat er afgørende. Dette problem kan håndteres ved hjælp af aktiviteter og foranstaltninger inden for rammerne af det europæiske semester.

3.15.

EØSU er meget vel klar over, at de enorme strukturelle udfordringer i den europæiske økonomi har uundgåelige sociale følger og konsekvenser. Det er af afgørende betydning at garantere og fremme betingelserne for udvikling af nye faglige kompetencer samt at etablere mobilitet mellem erhverv og sikre en effektiv og passende social beskyttelse, hvis løsningen på disse udfordringer skal findes. EØSU er af den opfattelse, at den europæiske søjle for sociale rettigheder er en passende platform til dette formål og er enig i, at dens bestemmelser indarbejdes i EU-retten.

3.16.

EØSU henleder opmærksomheden på misforholdet mellem innovationshastigheden i den finansielle sektor og lovgivningssystemernes evne til at tilpasse sig i form af regler og beskyttelse. Den traditionelle kreditsektor ser ud til at være udmærket sikret gennem stadig strammere regler, selv om disse forudsætter høje overholdelsesomkostninger, samtidig med, at virksomhedsmiljøet ofte kræver mere fleksible og tilgængelige redskaber. I den henseende er bankunionen og euroområdet et vigtigt økosystem, men vi vil ikke desto mindre forvente, at den har mere effektive reguleringssystemer og regler til at fremme investeringer i hele det indre marked og fjerne hindringer, således at de finansielle markeder og deres aktiviteter ikke længere i vid udstrækning er begrænsede af de nationale grænser.

3.17.

EØSU påpeger, at processen med at etablere en finansiel union (dvs. integration af bankunionen med kapitalmarkedsunionen) og en økonomisk og monetær union fortsat er ufuldstændig ved udgangen af det 21. århundredes andet årti. EØSU glæder sig over de fremskridt, der er gjort, navnlig inden for den økonomiske union, hvor det europæiske semester og den løbende forbedring deraf uden tvivl har vist sit værd. Samtidig noterer udvalget sig med bekymring, at der i den monetære union (både med hensyn til de medlemsstater, der stadig befinder sig uden for euroområdet, og hvad angår fremskridtet med euroområdets eksterne repræsentation og administration) og i forbindelse med den finansielle union ikke er gjort konkrete fremskridt i de seneste måneder. EØSU glæder sig over, at euroområdets finansielle sektors modstandsdygtighed og robusthed er vokset, og støtter foranstaltninger til at afhjælpe de resterende svagheder. Udvalget opfordrer til en hurtig gennemførelse af den europæiske indskudsforsikringsordning (EDIS) og glæder sig over Kommissionens meddelelse om styrkelse af EU's tilsyns- og reguleringsrammer, herunder foranstaltninger vedrørende hvidvaskning af penge.

3.18.

Med henblik på også at styrke ØMU'ens politiske søjle bifalder EØSU Kommissionens holdning til inddragelsen af arbejdsmarkedets parter i reformer vedrørende beskæftigelse og sociale og økonomiske anliggender, som udvalget anser for afgørende for at styrke ejerskab og støtte til gennemførelse af reformer. Frem for alt er det vigtigt at inddrage arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet som helhed for at skabe balance mellem ØMU'ens finansielle, økonomiske, sociale og politiske søjler.

4. Særlige bemærkninger

4.1.

EØSU mener, at man ikke kan undgå indarbejdelsen af en grøn dimension og dens sociale forgreninger i det økonomiske system og de økonomiske og politiske aktørers daglige virke.

4.2.

Den europæiske grønne pagt bør kobles sammen med den sociale dimension. Samtidig med at vi er nødt til at tackle udfordringen med klimaændringer, skal vi også fremme inklusiv vækst, forbedre den økonomiske tilpasningsevne, begrænse uligheder, skabe rimelige arbejdsvilkår for alle arbejdstagere, styrke uddannelsessystemerne for arbejdstagere og tage fat på problemer med fattigdom og social udstødelse. EØSU bifalder inddragelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og verdensmålene i processen med det europæiske semester. Dette skal dog formaliseres yderligere.

4.3.

EØSU noterer sig med stor interesse forslaget om at indføre en bæredygtig europæisk investeringsplan og en fond for retfærdig omstilling og værdsætter fastsættelsen af mål for disse og glæder sig over de foranstaltninger, der er foreslået for dem, såsom stigningen i bevillingerne fra EU's budget til klima- og miljøinitiativer. Udvalget tilføjer imidlertid, at investeringsplanen for Europa endnu ikke er tilstrækkelig. Planen forventes at indebære en nettoinvestering på ca. 100 mia. EUR om året, men Kommissionens skøn over, hvad der er nødvendigt for at nå EU's klima- og energimål for 2030, ligger på omkring 260 mia. EUR i yderligere investeringer. I lyset heraf bør fonden for retfærdig omstilling styrkes, navnlig som kernen i den samlede mekanisme for retfærdig omstilling. Kommende udtalelser fra EØSU om disse initiativer vil indeholde en mere detaljeret evaluering.

4.4.

EØSU foreslår, at den europæiske grønne pagt betragtes som en platform til fremme af fælles europæisk merværdi, fælles behov og interesser og fælles investeringer, hvis provenu vil komme hele EU og euroområdet til gode, og ikke blot individuelle aktører.

4.5.

Med henblik på en vellykket gennemførelse af den europæiske grønne pagt er det meget vigtigt med en afbalanceret tilgang i hele EU og i euroområdet. EØSU mener, at dette parameter er afgørende for at sikre gunstige betingelser for fortsat konvergens og makroøkonomisk stabilitet.

4.6.

EØSU erkender, at det er meget vigtigt for den finanspolitiske holdbarhed, at de nationale finanspolitiske mekanismer fungerer hensigtsmæssigt og proceduremæssigt korrekt. Dette kan for eksempel for så vidt angår indtægtssiden vedrøre retfærdige og gennemsigtige skattesystemer og skatteregler, samt på udgiftssiden, at der fastsættes passende regler for offentlige indkøb og anvendes kriterier til fastsættelse og måling af effektiviteten og kvaliteten af de offentlige udgifter.

4.7.

EØSU anbefaler, at der — som led i forbedringen af det indre markeds funktion og dets forbindelser med det europæiske semester gennem et målrettet fokus i de landespecifikke henstillinger, overensstemmelse med EU's budget og nøje overholdelse af de forpligtelser, der følger af henstillingerne — foretages en systematisk vurdering af fordelene ved disse aktiviteter for så vidt angår opnåelse af en finanspolitisk kapacitet, fremme af Europas konkurrenceevne som helhed og forbedring af den miljømæssige og sociale bæredygtighed.

4.8.

Vi bør ikke kun være optaget af den offentlige gæld, men også i beskyttelse af den offentlige velstand. Det er ikke kun kampen mod klimaændringer, der forudsætter betydelige ressourcer. Efter en stilstand i omfanget af offentlige investeringer er det afgørende at sætte skub i investeringerne i offentlig infrastruktur (f.eks. i digitalisering), som ikke blot vil støtte den økonomiske vækst på kort sigt, men også sikre den langsigtede produktionskapacitet for fremtidig velstand og konkurrenceevne. I overensstemmelse med Kommissionens argumenter kræver finanspolitikken komplementaritet i forhold til ECB's monetære situation. En vedtagelse af den finanspolitiske »gyldne regel« for offentlige investeringer kan udløse og stimulere øget vækst i de offentlige investeringer til dette formål, når blot den finanspolitiske disciplin opretholdes.

4.9.

For at forbedre euroområdets elasticitet og modstandsdygtighed over for økonomiske chok bør der indføres et instrument, der kan hjælpe medlemsstaterne med at håndtere konsekvenserne af sådanne chok og gennem forebyggelse gøre dem endnu bedre i stand til at modstå dem. Derfor bifalder EØSU såvel det foreslåede BICC-instrument (4) som aftalen om den europæiske stabilitetsmekanismes (ESM) udvidede rolle. Samtidig advarer EØSU om risikoen for at forstyrre balancen mellem de centrale søjler (se ovenfor), som ØMU'en hviler på. Med hensyn til forvaltning af stabiliseringsinstrumenterne støtter EØSU demokratisering gennem større inddragelse af Europa-Parlamentet og arbejdsmarkedets parter i ØMU'ens politiske søjle, samtidig med at principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder og målene for bæredygtig udvikling respekteres.

Bruxelles, den 19. februar 2020.

Luca JAHIER

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EUT C 47 af 11.2.2020, s.106; EUT C 353 af 18.10.2019, s. 32.

(2) Disse spørgsmål blev for nylig fremhævet i EØSU's udtalelser: EUT C 47 af 11.2.2020, s.106, EUT C 62 af 15.2.2019, s. 131, EUT C 282 af 20.8.2019, s. 20.

(3) EUT C 353 af 18.10.2019, s. 90.

(4) Jf. EØSU s udtalelse: EUT C 47 af 11.2.2020, s. 106.

BILAG

Følgende punkt i sektionens udtalelse blev ændret for at afspejle det ændringsforslag, der blev vedtaget, men det oprindelige punkt i udtalelsen opnåede over en fjerdedel af stemmerne (forretningsordenens artikel 59, stk. 4):

3.13.

EØSU er overbevist om, at der er plads til yderligere overvejelser om relevansen og bæredygtigheden i skattesystemets nuværende parametre. Skattebyrden i euroområdet er forholdsvis stor, og skatten på arbejdskraft vægter uforholdsmæssigt meget. Samtidig udgør miljø- og ejendomsskatter generelt meget lidt af den samlede beskatning. EØSU bemærker derfor, at det er nødvendigt at indføre beskatningsformer, der letter skattebyrden på arbejde, men øger den på eksempelvis spekulation. Udvalget anbefaler, at der indføres en retfærdig beskatning, navnlig i forbindelse med nye former for digital økonomi, hvor kapital koncentreres mere om udvinding af værdi end produktion af varer og levering af tjenesteydelser. Miljøafgifter kan i fremtiden blive et vigtigt instrument til fremme af en grønnere forbruger- og producentadfærd uden i væsentlig grad at påvirke betingelserne for økonomisk vækst. Samtidig bemærker EØSU, at enhver ændring i skattesystemerne må forhindre en yderligere forværring af den stærkt skæve fordeling af indkomst og velstand. EØSU opfordrer til, at man fortsætter og styrker indsatsen i kampen mod skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse (aggressiv skatteplanlægning), hvilket vil føre til et mere effektivt skattesystem. EØSU er enig med Kommissionen i, at der bør være en tættere koordinering og et tættere samarbejde mellem medlemsstaterne i udformningen af en skattepolitik, der bidrager til at skabe rimelige vilkår på det indre marked. EØSU støtter også Kommissionens bestræbelser og drøftelser med henblik på at opnå konsensus om det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag (FKSSG) og en oversigt over fordelingen af overskuddet mellem medlemsstaterne. EØSU, der støtter Kommissionens initiativ om afstemning med kvalificeret flertal, mener, at det er vigtigt, at det bliver indført gradvist, og at der opnås bred konsensus om dets gennemførelse.

Resultat af afstemningen om ændringsforslaget:

For:	80
Imod:	48
Hverken for eller imod:	21

Top

All

Choose the experimental features you want to try