EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den1.6.2018

COM(2018) 394 final

2018/0218(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter, (EU) nr. 228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder og (EU) nr. 229/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav.

{SWD(2018) 301 final}
{SEC(2018) 305 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Kommissionen fastlægger i sit forslag til den flerårige finansielle ramme ("FFR") for 2021-2027 ("FFR-forslaget") 1 de budgetmæssige rammer og vigtigste retningslinjer for den fælles landbrugspolitik. På denne baggrund fremlægger Kommissionen en række forordninger om lovgivningsmæssige rammer for den fælles landbrugspolitik i perioden 2021-2027 sammen med en konsekvensanalyse af alternative scenarier for udviklingen af politikken. I disse forslag fastsættes den 1. januar 2021 som ikrafttrædelsesdato. Forslagene fremlægges for EU-27 i overensstemmelse med Det Forenede Kongeriges meddelelse om at udtræde af Den Europæiske Union og Euratom i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union, som Rådet modtog den 29. marts 2017.

Den sidste reform af den fælles landbrugspolitik blev vedtaget i 2013 og gennemført i 2015. Siden da er den kontekst, som reformen blev udarbejdet i, ændret betydeligt. Navnlig:

Landbrugspriserne er faldet betydeligt, presset ned af makroøkonomiske faktorer, geopolitiske spændinger og andre kræfter.

De handelspolitiske forhandlinger har skiftet mere åbenlyst fokus fra multilaterale aftaler til bilaterale aftaler, og EU er blevet mere åben for verdensmarkedet.

EU har indgået nye internationale forpligtelser — f.eks. i forbindelse med modvirkning af klimaforandringer (gennem COP21) og de bredere aspekter af international udvikling (gennem FN's mål for bæredygtig udvikling) såvel som bestræbelser på bedre at reagere på andre geopolitiske udviklinger, herunder migration.

Disse skift har sat gang i en offentlig debat om, hvorvidt 2013-reformerne går langt nok i bestræbelserne på at understøtte den fælles landbrugspolitik tilstrækkeligt til, at den kan imødegå de nuværende brede udfordringer inden for områder som en økonomisk sund landbrugssektor, omtanke for miljøet, tiltag vedrørende klimaforandringer og en stærk socioøkonomisk struktur i EU's landdistrikter – navnlig i lyset af nye muligheder for tiltag på områder såsom handel, bioøkonomi, vedvarende energi, den cirkulære økonomi og den digitale økonomi.

Den fælles landbrugspolitik skal moderniseres for at kunne imødegå alle disse udfordringer, forenkles for at mindske den administrative byrde herved så meget som muligt og strømlines endnu mere med andre EU-politikker med henblik på at maksimere bidraget til Kommissionens ti politiske prioriteter og målsætningerne for bæredygtig udvikling. Som Kommissionen henviste til i sin meddelelse om FFR vil en moderne fælles landbrugspolitik således skulle støtte omstillingen til en fuldt ud bæredygtig landbrugssektor og udviklingen af dynamiske landdistrikter og samtidig sørge for sikre fødevarer af høj kvalitet til mere end 500 millioner forbrugere. Europa har brug for en intelligent, robust, bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugssektor for at sikre produktionen af sikre, nærende og varierede fødevarer af høj kvalitet til overkommelige priser til fordel for borgerne og en stærk socioøkonomisk struktur i landdistrikterne. En moderniseret fælles landbrugspolitik skal øge sin europæiske merværdi ved at øge ambitionerne på miljø- og klimaområdet og ved at leve op til borgernes forventninger til deres sundhed såvel som til miljøet og klimaet.

Som omhandlet i arbejdsprogrammet for 2017 har Kommissionen gennemført brede høringer om forenklingen og moderniseringen af den fælles landbrugspolitik med henblik på at maksimere dens bidrag til dens egne ti politiske prioriteter og målene for bæredygtig udvikling. Fokus har været på specifikke politiske prioriteter for fremtiden, uden at berøre tildelingen af midler til den fælles landbrugspolitik under den næste FFR. Processen har omfattet en bred høring samt en analyse af tilgængelig dokumentation og den fælles landbrugspolitiks performance, herunder relevante udtalelser fra Refitplatformen.

Resultatet blev præsenteret i meddelelsen "Fremtiden for fødevarer og landbrug", der blev vedtaget den 29. november 2017. Meddelelsen fremmer en struktureret dialog om den fælles landbrugspolitiks fremtid både inden for EU-institutionerne og med interesserede parter. Den beskriver udfordringer, målsætninger og mulige veje til en "fremtidssikret" fælles landbrugspolitik, som bør være mere enkel, mere intelligent og mere moderne, og som fremmer overgangen til et mere bæredygtigt landbrug.

Kommissionen udpegede især et højere ambitionsniveau på miljø- og klimaområdet, mere målrettet EU-støtte og større afhængighed af forbindelsen mellem forskning, innovation og rådgivning som topprioriteter for den fælles landbrugspolitik efter 2020. Med henblik på at forbedre den fælles landbrugspolitiks performance foreslås der også en ny gennemførelsesmodel, der skal flytte politikkens fokus fra overholdelse til performance, og ændrer balancen mellem EU's ansvarsområder og medlemsstaternes ansvarsområder under henvisning til nærhedsprincippet. Den nye model har til formål at forbedre opfyldelsen af EU's målsætninger ved hjælp af strategisk planlægning, bred politisk intervention og fælles performanceindikatorer og derved forbedre politiksammenhængen på tværs af hele den fælles landbrugspolitik og med andre EU-målsætninger.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Målene for den fælles landbrugspolitik er fastsat i artikel 39 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF"):

·at forøge landbrugets produktivitet ved fremme af den tekniske udvikling, ved rationalisering af landbrugsproduktionen og ved den bedst mulige anvendelse af produktionsfaktorerne, især arbejdskraften

·herigennem at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, især ved en forhøjelse af de individuelle indkomster for de i landbruget beskæftigede personer

·at stabilisere markederne

·at sikre forsyningerne

·at sikre forbrugerne rimelige priser på landbrugsvarer.

Nærværende forslag er fuldt i overensstemmelse med målsætningerne for den fælles landbrugspolitik fastsat i traktaten. Det moderniserer og forenkler den måde, som bestemmelserne i traktaten gennemføres på.

Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Artikel 43, stk. 2, i TEUF, for så vidt angår ændringer af forordning (EU) nr. 1308/2013, og artikel 114 i TEUF og artikel 118, stk. 1, i TEUF, for så vidt angår ændringer af forordning (EU) nr. 1151/2012 og (EU) nr. 251/2014, og artikel 43, stk. 2, og artikel 349, for så vidt angår ændringer af forordning (EU) nr. 228/2013, og artikel 43, stk. 2, for så vidt angår forordning (EU) nr. 229/2013.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Ifølge traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er kompetencen med hensyn til landbruget delt mellem Unionen og medlemsstaterne, samtidig med at der fastlægges en fælles landbrugspolitik med fælles målsætninger og en fælles gennemførelse. Det nuværende system til gennemførelse af den fælles landbrugspolitik beror på detaljerede krav på EU-plan og omfatter strenge kontroller, sanktioner og revisionsordninger. Disse bestemmelser er ofte meget præskriptive, helt ned på bedriftsniveau. Da landbruget i Unionen er meget forskelligartet og drives under forskellige klimatiske vilkår, er hverken en topstyret tilgang eller en standardtilgang hensigtsmæssig, når det drejer sig om at levere de ønskede resultater og give større merværdi for EU.

I gennemførelsesmodellen i dette forslag fastlægger Unionen de grundlæggende politiske parametre (den fælles landbrugspolitiks målsætninger, overordnede interventionstyper og grundlæggende krav), mens medlemsstaterne påtager sig en større rolle og et større ansvar for, hvordan målsætningerne opfyldes og de aftalte mål nås.

Mere nærhed vil i videre udstrækning gøre det muligt at tage hensyn til lokale forhold og behov og fastsætte sådanne målsætninger og mål. Medlemsstaterne får ansvaret for at skræddersy interventioner under den fælles landbrugspolitik for at yde det størst mulige bidrag til opfyldelsen af EU's målsætninger. Samtidig med, at de nuværende forvaltningsstrukturer, som fortsat er nødvendige for at sikre en effektiv overvågning og håndhævelse med henblik på at opfylde alle politiske målsætninger, bevares, får medlemsstaterne større indflydelse på udarbejdelsen af den ramme for overholdelse og kontrol, der finder anvendelse på støttemodtagerne (herunder kontroller og sanktioner).

•Proportionalitetsprincippet

De økonomiske, miljømæssige og sociale udfordringer, som EU's landbrugssektor og landdistrikter står over for, kræver en væsentlig reaktion, der svarer til disse udfordringers EU-dimensionen. Den større valgfrihed, som medlemsstaterne får til at udvælge og tilpasse de politiske værktøjer, der er tilgængelige under den fælles landbrugspolitik, med henblik på at opfylde målsætningerne i en mere resultatbaseret model, bør gøre det endnu mindre sandsynligt, at den fælles landbrugspolitik overskrider et passende niveau af indgriben.

•Valg af retsakt

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Den fælles landbrugspolitik er dybt rodfæstet i opbygningen og udviklingen af Den Europæiske Union ("EU"). Den blev oprettet i begyndelsen af tresserne omkring mål, der er fastlagt i traktaten, og har efterfølgende undergået flere reformbølger for at forbedre landbrugssektorens konkurrenceevne, fremme udviklingen i landdistrikterne, imødegå nye udfordringer, og imødekomme samfundets krav bedre. Den sidste store reform blev vedtaget i 2013. I 2013-reformen blev de overordnede målsætninger for den fælles landbrugspolitik strømlinet omkring tre blokke:

i.    Bæredygtig fødevareproduktion

ii.    Bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimapolitik

iii.    Afbalanceret territorial udvikling.

Med henblik på at vurdere fremskridtene i forhold til at nå ovennævnte målsætninger og udpege fremtidige udfordringer afholdtes en bred høringsproces, som gav anledning til en struktureret debat med alle interessenter, herunder aktører uden for landbruget. Derudover blev der indsamlet dokumentation om resultaterne af den fælles landbrugspolitik fra en stor mængde tilgængelig information om den fælles landbrugspolitik (kort sammenfattet i boks 1 nedenfor), der dannede baggrund for en vurdering af den fælles landbrugspolitiks resultater og mangler gennem årene, dog især med hensyn til den seneste reform. Dette vedrører navnlig:

·dokumentation, der er indsamlet gennem den fælles overvågnings- og evalueringsramme, som tjener til måling af resultaterne af den fælles landbrugspolitik 2

·en række evalueringer, der er planlagt under den nuværende flerårige finansielle ramme (2014-2020) med henblik på at vurdere de nuværende målsætninger for den fælles landbrugspolitik, idet de første resultater foreligger i 2017/18 3 .

Resultater vedrørende fremskridt hen imod mål og tilsvarende bevillingsrammer, der er tilgængelige i de årlige gennemførelsesrapporter for udvikling af landdistrikterne.

·Der er offentliggjort yderligere baggrundsdokumenter, data, fakta og tal, der har relevans for konsekvensanalysen, på GD AGRI's websted 4 .

•Høringer af interesserede parter

Der blev afholdt en åben offentlig høring med mere end 322 000 bidrag, struktureret dialog med interessenter, fem ekspertworkshopper, REFIT-platformens udtalelser og bidrag fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og de nationale parlamenter. I processen blev der også taget hensyn til henstillingerne fra taskforcen vedrørende landbrugsmarkederne 5 og konferencen i Cork om udvikling af landdistrikterne (2016) 6 .

•Indhentning og brug af ekspertbistand

Med henblik på at indsamle dokumentation/viden fra eksperter om spørgsmål vedrørende den fælles landbrugspolitik blev der afholdt en række specialiserede workshopper mellem marts 2017 og februar 2018. Disse workshopper gav mulighed for at udveksle synspunkter mellem eksperter og Kommissionens medarbejdere og gøre fremskridt med hensyn til udformningen af de vigtigste konklusioner/spørgsmål med henblik på at tage højde for moderniserings- og forenklingsprocessen.

De fem spørgsmål, der skulle behandles på workshopperne, blev udvalgt med henblik på at dække de mest relevante områder, hvor der var konstateret videngab og uenighed om politiske tilgange. Workshopperne blev udformet ud fra en lignende metode baseret på følgende:

1.indhentning af den senest tilgængelige dokumentation fra eksperter, akademikere, fagfolk og internationale institutioner

2.fokus på praktiske erfaringer på stedet

3.vurdering af potentialet i nye teknologier/tilgange til at forbedre den fremtidige politikudformning på det særlige område, som dækkes.

Sammendrag af workshopperne og præsentationerne er tilgængelige på:

https://ec.europa.eu/agriculture/events/cap-have-your-say/workshops_da

Workshop 1: Bedste praksis vedrørende miljø- og klimabehov  (23.-24. marts 2017)

Der blev på denne todagesworkshop inddraget en lang række eksperter vedrørende de miljø- og klimamæssige udfordringer. Der blev set på:

·de værktøjer, der er til rådighed til at vurdere de miljømæssige behov

·metoder til forbedring af anvendelsen af foranstaltningerne (med fokus på den rolle, som adfærdsmæssige tilgange spiller).

Workshop 2: Risikostyring (18.-19. maj 2017)

Denne todagesworkshop havde til formål at fremme indsamlingen af dokumentation i debatten om de værktøjer, der kan støtte landbrugerne i at imødegå produktions-, pris- og indkomstrisici bedre. Der blev set på:

·udfordringerne ved EU-markedets sikkerhedsnet og den seneste udvikling i det risikostyringssystem, der gælder i USA

·futures-markeder i EU, EU-sektoren for landbrugsforsikring og landbrugsgenforsikring, et offentlig-privat partnerskab og en afgrødeforsikringsordning

·adfærdsmæssige aspekter af risikostyring.

Workshop 3: Fødevarer og beslægtede spørgsmål (31. maj 2017)

På workshoppen om fødevarer og beslægtede spørgsmål blev der set på den fælles landbrugspolitiks tilpasning til sundhedspolitikken og dens evne til at lette landbrugernes tilpasning til ændringer i forbrugsmønstre. Navnlig antimikrobiel resistens fortjener øget opmærksomhed.

Workshop 4: Socioøkonomiske spørgsmål (9. juni 2017)

Workshoppen om socioøkonomiske spørgsmål havde fokus på analyser af vækst- og beskæftigelsesdynamikken i EU's landbrugsfødevaresektor. Der blev set på sammenhængen mellem globale værdikæder for landbrug og fødevarer i EU både fra et begrebsmæssigt perspektiv og et praktisk perspektiv baseret på casestudier.

Workshop 5: Måling af den fælles landbrugspolitiks performance på miljø- og klimaområdet (26. februar 2018)

På workshoppen blev det undersøgt, hvilke grundlæggende politiske mål der kan fastsættes på EU-plan, hvordan de kan gennemføres på medlemsstatsplan, og hvorledes de kan overvåges, kontrolleres og evalueres.

•Konsekvensanalyse

1.forskellige grader af miljø- og klimamæssige ambitioner, med fokus på de potentielle virkninger af obligatoriske og frivillige gennemførelsessystemer.

2.forskellige måder at støtte landbrugsindkomsterne og navnlig fordelingen mellem forskellige landbrugere, med fokus på de potentielle virkninger for små og mellemstore bedrifter.

3.bredere samfundsøkonomiske interventioner, navnlig inden for rammerne af politikken for udvikling af landdistrikterne samt tværgående tilgange til modernisering.

Den første løsningsmodel tester en frivillig øko-ordnings potentiale til at øge de miljø- og klimamæssige ambitioner. Den undersøger ligeledes den potentielle rolle, som risikostyringsredskaber med lavere direkte betalinger spiller i forhold til at støtte landbrugeres indkomst. To delløsningsmodeller afspejler forskellige medlemsstaters miljømæssige ambitioner og tilgange til direkte betalinger inden for rammerne af den nye gennemførelsesmodel.

I en anden løsningsmodel er direkte betalinger mere målrettede, og gennemførelsen af konditionalitet er mere ambitiøs for at forbedre den fælles landbrugspolitiks fælles økonomiske og miljømæssige performance samt tackle klimaudfordringerne. Der er også udarbejdet delløsningsmodeller for at belyse eventuelle forskelle i medlemsstaternes ambitioner vedrørende miljø- og klimamålsætninger.

En sidste løsningsmodel lægger stor vægt på miljøbeskyttelse og beskæftigelse og flytter fokus på små og mellemstore landmænd som et middel til at bevare beskæftigelse i landdistrikterne. Medlemsstaterne er forpligtede til at afsætte 30 % af betalingerne under søjle I til at yde supplerende betalinger til fire ordninger, som ville være frivillige for landbrugere — økologisk landbrug, permanente græsarealer, områder med naturbetingede begrænsninger og lineære landskabselementer — med henblik på yderligere at fremme klimaindsatsen og en bæredygtig forvaltning af naturressourcerne.

I konsekvensanalysen påpeges de vanskelige kompromiser, der er forbundet med en politik, der har så mange forskellige målsætninger, når grundlæggende parametre ændres væsentligt.

Et vigtigt grundlæggende parameter er støtteniveauet under den fælles landbrugspolitik. Den nedskæring på 5 %, som Kommissionen foreslog i sin meddelelse fra maj 2018 for den flerårige finansielle ramme for 2021-2027, ligger inden for det niveau, som overvejes i konsekvensanalysen.

Hvad angår landbrugsindkomster, har både niveau og fordeling af støtte betydning. Det er fortsat et vigtigt element for fremtiden at sikre et tilstrækkeligt støtteniveau og dermed landbrugsindkomster for at garantere fødevaresikkerhed, ambitioner på miljø- og klimaområdet og vitalitet i landdistrikterne. Bedre målretning af støtten til små og mellemstore bedrifter og områder med naturbetingede begrænsninger kan bidrage til at fastholde job på bedrifterne og landbrugsaktiviteter i hele området og dermed styrke landdistrikternes socioøkonomiske struktur. Lofter og konvergens kan forbedre fordelingen af de direkte betalinger. Det er klart, at enhver løsningsmodel, der i væsentlig grad omfordeler direkte betalinger til bedrifter og regioner med lavere produktivitet, på kort sigt medfører en forringelse af EU's konkurrenceevne, samtidig med at den forbedrer beskyttelsen af miljøet. Imidlertid er det mindre klart, hvad der er den mest hensigtsmæssige kombination af foranstaltninger, der kan afbøde de negative indkomstvirkninger, samtidig med at den på en bedre måde kan tage fat på de udfordringer, der også er relevante for landbruget, såsom miljø og klima eller samfundsmæssige forventninger. Dette kræver motiverende tilpasninger, der forbedrer såvel den socioøkonomiske som den miljømæssige performance i sektoren.

Bidrag fra høringen af de interesserede parter og analyser viser, at dette er muligt, forudsat at de nødvendige ledsagende foranstaltninger, der er rettet mod et højere ambitionsniveau for indsatsen på miljø- og klimaområdet, muliggør vedtagelsen af bedste praksis (i både konventionelle og andre former for landbrug), der omfatter viden, innovation og den seneste relevante teknologi.

Baseret på antagelserne og valgene i analysen er der potentielle kompromiser i forhold til opnåelsen af den fælles landbrugspolitiks økonomiske, miljømæssige og sociale målsætninger samt i forhold til den ønskede modernisering og forenkling. Kort sagt kan omfordeling føre til håndterbare indkomstvirkninger og støtte det ønskede øgede ambitionsniveau for miljø- og klimaindsatsen og andre af den fælles landbrugspolitiks synergier. Dette vil dog kræve, at sektoren og politikken griber de muligheder, som innovation og teknologier, som allerede muliggør modernisering og forenkling, giver.

Andre antagelser og valg vil utvivlsomt ændre de detaljerede resultater, men ikke det bagvedliggende hovedbudskab om, at den foretrukne løsningsmodel for den fremtidige fælles landbrugspolitik bør kombinere de mest velfungerende elementer fra de forskellige løsningsmodeller, men undgå deres svagheder ved at indføre de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at sikre lige vilkår i EU. Dette indebærer et behov for klare kriterier for niveauet for og fordelingen af indkomststøtte (f.eks. lofter og/eller gradvis nedsættelse), ambitionsniveauet på klima- og miljøområdet, konditionalitet, incitamenter til modernisering og en passende grad af nærhed/forenkling.

•Målrettet regulering og forenkling

Kompleksiteten af den nuværende politikgennemførelse er i vid udstrækning forbundet med den vægt, der lægges på overholdelse af nærmere bestemmelser fastsat på EU-plan. Den foreslåede nye gennemførelsesmodel vil fjerne kriterierne for støtteberettigelse på EU-plan, hvilket vil gøre det muligt for medlemsstaterne at definere de støtteberettigelsesbetingelser, der passer bedst til deres særlige situation. Dette ventes at føre til en betydelig forenkling.

Historisk set har den fælles landbrugspolitik gennem en række reformer udviklet sig til forskellige instrumenter. Undertiden har koordineringen af disse instrumenter vist sig vanskelig. I henhold til det nuværende forslag er alle den fælles landbrugspolitiks forskellige elementer samlet i en enkelt og sammenhængende ramme, hvilket vil mindske den administrative byrde forbundet med den fælles landbrugspolitiks gennemførelse.

•Grundlæggende rettigheder

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Kommissionens forslag om den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 (COM(2018) 322 final) foreskriver, at en betydelig del af EU's budget fortsat bør afsættes til landbruget, som er en fælles politik af strategisk betydning. I løbende priser foreslås det således, at den fælles landbrugspolitik bør fokusere på sine kerneaktiviteter med 286,2 mia. EUR tildelt til EGFL og 78,8 mia. EUR til ELFUL.

Disse landbrugsmidler suppleres af yderligere finansiering fra Horisont Europa, eftersom den foreslåede finansieringsramme for dette program omfatter 10 mia. EUR til forskning og innovation inden for fødevarer, landbrug, udvikling af landdistrikterne og bioøkonomi. Der vil blive oprettet en ny reserve i EGFL til finansiering af yderligere støtte til landbrugssektoren. Uudnyttede beløb i reserven i et givet år kan fremføres til det følgende år.

For så vidt angår fordelingen af de direkte betalinger mellem medlemsstaterne, foreslås det, at den proces, der blev begyndt i perioden 2014-2020, fortsat vil gælde for alle medlemsstater med direkte betalinger på under 90 % af EU-gennemsnittet, med det formål at lukke 50 % af det eksisterende hul op til 90 % Alle medlemsstater skal bidrage til finansieringen af denne eksterne konvergens af niveauet for direkte betalinger. Medlemsstaternes tildelinger for direkte betalinger i forordningen om strategiske planer under den fælles landbrugspolitik er beregnet på dette grundlag.

For så vidt angår udvikling af landdistrikterne, foreslås det at genskabe balancen i finansieringen mellem EU-budgettet og medlemsstaternes budgetter. I overensstemmelse med, hvad der er fastsat for de europæiske struktur- og investeringsfonde, vil en forhøjelse af de nationale medfinansieringssatser gøre det muligt at lade den offentlige støtte til de europæiske landdistrikter være stort set uændret. Fordelingen af ELFUL-støtte er baseret på objektive kriterier, der er knyttet til de politiske målsætninger og tager hensyn til den nuværende fordeling. Som det er tilfældet i dag, bør mindre udviklede regioner fortsat kunne få højere medfinansieringssatser, der også vil gælde for bestemte foranstaltninger såsom Leader-programmet og betalinger for forvaltningsforpligtelser.

En vis grad af fleksibilitet for overførsler mellem tildelinger vil blive tilbudt til medlemsstaterne. Op til 15 % af de respektive direkte betalinger kan overføres til ELFUL-tildeling og omvendt. Der kan overføres en højere procentdel fra direkte betalinger til ELFUL-tildeling til interventioner, der er målrettet miljø- og klimamålsætninger og etableringsstøtte til unge landbrugere.

Oplysninger om de finansielle følger af forslaget til den fælles landbrugspolitik er anført i den finansieringsoversigt, der ledsager forslaget.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Et skift hen mod en mere performanceorienteret politik kræver, at der er oprettet en solid performanceramme, som på baggrund af et sæt fælles indikatorer vil gøre det muligt for Kommissionen at vurdere og overvåge politikkens performance. Den nuværende fælles overvågnings- og evalueringsramme og det nuværende overvågningssystem for direkte betalinger og udvikling af landdistrikterne vil blive brugt som grundlag for overvågningen og vurderingen af politikkens performance, men de skal strømlines og videreudvikles (herunder sammenhængen mellem de to søjler). Yderligere investeringer i udviklingen af passende indikatorer og sikre tilstrækkelige datastrømme vil være nødvendig.

En ny ramme for performance, overvågning og evaluering vil dække alle instrumenter i den fremtidige fælles landbrugspolitik: de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik ("strategiske planer") samt de dele af den fælles landbrugspolitik, som ikke er omfattet af de strategiske planer (visse dele af den fælles markedsordning, specifikke ordninger). Performance vil blive målt i forhold til politikkens specifikke målsætninger ved hjælp af et sæt fælles indikatorer.

Den nye model vil blive tilrettelagt omkring følgende principper:

·Kontekstindikatorer er stadig vigtige, fordi de afspejler relevante dele af de overordnede tendenser i økonomien, miljøet og samfundet og forventes at påvirke resultaterne.

·Der bør udvælges et begrænset, men mere målrettet sæt indikatorer på en sådan måde, der gør det muligt at vælge dem, der så nøjagtigt som muligt afspejler, hvorvidt den støttede intervention bidrager til de fastsatte målsætninger sammenlignet med referencescenariet og ved hjælp af klare definitioner.

·Politikkens overordnede performance vil blive vurderet på flerårig basis på grundlag af effektindikatorer. Den årlige opfølgning af politikkens performance vil afhænge af den fulde liste over resultatindikatorer.

·Outputindikatorer vil årligt forbinde udgifter med politikgennemførelsens performance. Sidstnævnte gennemføres årligt og er baseret på en liste over (primært allerede tilgængelige) outputindikatorer.

·Pålideligheden af relevante performanceindikatorer kan fremmes ved hjælp af synergier mellem statistiske og administrative data, men kræver tilstedeværelse af et system til kvalitetskontrol.

Det, der foreslås, er i det væsentlige en flytning af ansvar og muligheder inden for en fælles ramme, der er klart defineret og håndhævet, for at opfylde mere end en målsætning samtidig, nemlig forenkling, resultatorientering (snarere end overholdelse) og effektiviteten og virkningsfuldheden af politikken.

Der er planlagt en årlig performancegennemgang som et centralt element i den løbende overvågning og styring af gennemførelsen af politikken. For at kunne gøre en årlig performancegennemgang operationel, vil tilstrækkelige outputindikatorer og resultatindikatorer skulle indgives i fællesskab en årlig rapport om gennemførelsen af den strategiske plan, den såkaldte årlige performancegennemgang. Medlemsstaterne vil hvert år rapportere om de faktisk opnåede output og udgifter samt afstanden til de fastsatte mål for hele perioden, udtrykt i værdierne af resultatindikatorer.

Evalueringen foretages i overensstemmelse med punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning 7 , hvori de tre institutioner bekræftede, at evalueringer af eksisterende lovgivning og politik bør danne grundlaget for konsekvensanalyser af muligheder for yderligere tiltag. Evalueringerne har til formål at vurdere programmets konkrete virkninger baseret på programindikatorer/-mål og en detaljeret analyse af, i hvor høj grad programmet kan anses for relevant, effektivt og virkningsfuldt, og af om det giver tilstrækkelig merværdi for Unionen og er i overensstemmelse med andre EU-politikker. Der vil blive set på tidligere erfaringer med henblik på at afdække eventuelle mangler/problemer eller et eventuelt potentiale til at forbedre foranstaltningerne eller deres resultater yderligere og hjælpe med at sikre en maksimal udnyttelse/virkning.

•Forklarende dokumenter (for direktiver)

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

·Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 (i det følgende benævnt "forordningen om strategiske planer")

· Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013 (i det følgende benævnt "den horisontale forordning")

·Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter, (EU) nr. 228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder og (EU) nr. 229/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav (i det følgende benævnt "ændringsforordningen").

Med det formål yderligere at styrke en bæredygtig udvikling af landbruget, fødevaresektoren og landdistrikterne, lægges der i den fælles landbrugspolitiks overordnede målsætninger særlig vægt på bedrifternes økonomiske levedygtighed, robusthed og indkomst, på at forbedre resultaterne på miljø- og klimaområdet, og på at styrke landdistrikternes socioøkonomiske struktur. Derudover er fremme af viden, innovation og digitalisering i landbruget og i landdistrikterne en tværgående målsætning.

(a)at støtte en rentabel landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på at øge fødevaresikkerheden

(b)at styrke markedsorienteringen og øge konkurrenceevnen, herunder lægge større vægt på forskning, teknologi og digitalisering

(c)at forbedre landbrugernes position i værdikæden

(d)at bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer samt bæredygtig energi

(e)at fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcer såsom vand, jord og luft

(f)at bidrage til beskyttelsen af biodiversitet, forbedre økosystemtjenesterne og bevare habitater og landskaber 

(g)at tiltrække unge landbrugere og fremme virksomhedsudviklingen i landdistrikterne

(h)at fremme beskæftigelse, vækst, social inklusion og lokal udvikling i landdistrikterne, herunder bioøkonomien og bæredygtigt skovbrug

(i)at forbedre det europæiske landbrugs reaktion på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herunder kravene til sikre, nærende og bæredygtige fødevarer samt til dyrevelfærd.

For at opfylde disse målsætninger skal medlemsstaterne sikre, at EU-landbrugsstøtten forenkles, og at den giver de forventede resultater. De skal tilrettelægge interventioner, der passer til deres særlige forhold, på grundlag af de interventionstyper, der nævnes i forordningen. Medlemsstaterne skal lægge særlig vægt på de miljø- og klimarelaterede specifikke målsætninger, på generationsskifte og på en modernisering af gennemførelsen af politikken ved at fokusere på en bedre udnyttelse af viden og rådgivning samt nye (digitale) teknologier.

Medlemsstaterne skal forelægge de interventioner, de påtænker at gennemføre for at nå de specifikke EU-målsætninger, i en strategisk plan under den fælles landbrugspolitik. Lovgivningen fastsætter bestemmelser om indholdet af sådanne strategiske planer, der skal gennemgås og godkendes af Kommissionen. De strategiske planer vil omfatte størstedelen af den fælles landbrugspolitiks støtteinstrumenter, der finansieres gennem EGFL (herunder de sektorspecifikke programmer, der hidtil er blevet fastlagt under fusionsmarkedsordningen) og ELFUL. På denne måde kan medlemsstaterne hver især lægge en enkelt sammenhængende interventionsstrategi. I de strategiske planer skal medlemsstaterne fastsætte mål for, hvad de vil opnå i programmeringsperioden, på grundlag af et fælles sæt resultatindikatorer.

Når de strategiske planer er lagt fast, skal medlemsstaterne årligt aflægge rapport om deres fremskridt med gennemførelsen ud fra et fælles sæt indikatorer. Medlemsstaterne og Kommissionen skal overvåge fremskridtene og evaluere interventionernes effektivitet.

Forordningen om strategiske planer

Den horisontale forordning

Ændringsforordningen

For det tredje blev der i meddelelsen "Fremtiden for fødevarer og landbrug" slået til lyd for, at geografiske betegnelser gøres mere attraktive for landbrugere og forbrugere, og at det gøres nemmere at forvalte systemet. Det foreslås derfor at ændre de gældende bestemmelser om geografiske betegnelser, fordelt på fire basisretsakter, med henblik på at forenkle systemet, lette registreringen af geografiske betegnelser og effektivisere godkendelsen af ændringer af varespecifikationer. Disse ændringer har til formål at forenkle systemet for geografiske betegnelser, så det bliver mere forståeligt for forbrugerne, nemmere at markedsføre, og således at de administrative omkostninger ved forvaltningssystemet reduceres.

Hvad angår bestemmelserne om geografiske betegnelser for vine vil en begrænsning af EU's gennemgang af ansøgninger med henblik på at sikre, at de ikke indeholder åbenlyse fejl, adskillelse af bestemmelserne om intellektuel ejendomsret fra andre krav i varespecifikationen samt muligheden for at medlemsstaterne selv kan træffe beslutning om ændringer, der ikke har nogen betydning på EU-plan, være med til at strømline godkendelser, afkorte behandlingstiden og rationalisere ressourcerne i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. I samme stil forventes det, at forenkling af visse specifikke procedurer, f.eks. indsigelsesproceduren, vil gøre godkendelsesproceduren mere effektiv.

En præcisering af definitionen af "beskyttet oprindelsesbetegnelse " for vine vil gøre det muligt for sammenslutninger af producentorganisationer at anvende nye sorter, et behov der er opstået som følge af klimaændringer, og fremme behørigt begrundede ansøgninger i overensstemmelse med den gældende kontekst for vinavl og ønologi. Det foreslås også at styrke beskyttelsen af geografiske betegnelser mod forfalskning på internettet og i transit.

Den foreslåede forenkling for vine med geografiske betegnelser bør også anvendes på landbrugsprodukter og fødevarer med henblik på at sikre et rimeligt niveau af sammenhæng mellem ordningerne og så producenterne af geografiske betegnelser i denne sektor også får gavn af ovennævnte fordele. Ordningen for geografiske betegnelser for aromatiserede vine, som kun har 5 ud af de i alt 3 350 geografiske betegnelser, kan ikke være operationelt og bør lægges sammen med en anden ordning, og det skønnes, at ordningen for landbrugsprodukter og fødevarer er passende, idet den allerede dækker andre alkoholiske drikkevarer.

2018/0218 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter, (EU) nr. 228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder og (EU) nr. 229/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav.

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2, artikel 114, artikel 118, første afsnit, og artikel 349,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 8 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 9 ,

under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Fremtiden for fødevarer og landbrug" af 29. november 2017 handler om den fremtidige fælles landbrugspolitiks udfordringer, målsætninger og retning i tiden efter 2020. Disse målsætninger omfatter blandt andet behovet for, at den fælles landbrugspolitik er mere resultatorienteret, fremmer modernisering og bæredygtighed, herunder økonomisk, miljømæssig og klimamæssig bæredygtighed i landbruget, skovbruget og landdistrikterne og mindsker den EU-relaterede administrative byrde for støttemodtagerne.

(2)Det er nødvendigt at skærpe den fælles landbrugspolitiks reaktion på udfordringer og muligheder, i takt med at de opstår på EU-plan, internationalt, nationalt, regionalt og lokalt plan samt på den enkelte bedrift, og det er derfor nødvendigt at strømline styringen af den fælles landbrugspolitik, forbedre opfyldelsen af EU's målsætninger, og lette den administrative byrde betydeligt. Unionen bør under en fælles landbrugspolitik baseret på performance ("gennemførelsesmodellen") fastlægge de grundlæggende politiske parametre, såsom den fælles landbrugspolitiks målsætninger og grundlæggende krav, mens medlemsstaterne bør påtage sig et større ansvar for, hvordan målsætningerne opfyldes og de aftalte mål nås. Øget nærhed vil i videre udstrækning gøre det muligt at tage hensyn til lokale forhold og behov og skræddersy støtten med henblik på at maksimere bidraget til opfyldelse af Unionens målsætninger.

(3)For at sikre sammenhæng i den fælles landbrugspolitik bør alle interventioner under den fremtidige fælles landbrugspolitik være en del af en strategisk støtteplan, som omfatter visse sektorbestemte interventioner, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 10 .

(4)Der er i bilag II til forordning (EU) nr. 1308/2013 fastsat visse definitioner vedrørende sektorer, der er omfattet af nævnte forordnings anvendelsesområde. De definitioner vedrørende sukkersektoren, der er fastsat i del II, afsnit B, i nævnte bilag, bør udgå, da de ikke længere finder anvendelse. For at ajourføre definitionerne vedrørende andre sektorer, der er omhandlet i nævnte bilag, i lyset af ny videnskabelig viden eller udviklingen på markedet bør Kommissionen få delegeret beføjelse til at vedtage retsakter i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ændringen af de pågældende definitioner. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. Den individuelle beføjelse, der er delegeret til Kommissionen i del II, afsnit A, punkt 4, i nævnte bilag med henblik på at ændre definitionen af inulinsirup, bør derfor udgå.

(5)Del I i forordning (EU) nr. 1308/2013 bør forenkles. Overflødige og forældede definitioner og bestemmelser, der giver Kommissionen beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter, bør udgå.

(6)De grænser for EU-støtte til uddeling af frugt og grøntsager og mælk og mejeriprodukter i uddannelsesinstitutioner, der er fastsat i artikel 23, litra a), i forordning (EU) nr. 1308/2013, bør ajourføres.

(7)De bestemmelser vedrørende støtteordninger, der er fastsat i del II, afsnit I, kapitel II, afdeling 2-6, i forordning (EU) nr. 1308/2013, bør udgå, da alle interventionstyper i disse sektorer vil blive fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… 11 ("forordningen om strategiske planer").

(8)I betragtning af faldet i det faktiske vindyrkningsareal i flere medlemsstater i årene 2014-2017 og i betragtning af det potentielle tab i den efterfølgende produktion bør medlemsstaterne ved fastsættelse af arealet for tilladelser til nyplantning, jf. artikel 63, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013, kunne vælge mellem det eksisterende grundlag og en procentdel af det samlede areal, der reelt er beplantet med vinstokke på deres territorium den 31. juli 2015, forhøjet med et areal svarende til de plantningsrettigheder i henhold til forordning (EF) nr. 1234/2007, der kan konverteres til tilladelser i den pågældende medlemsstat den 1. januar 2016.

(9)Reglerne for medlemsstaternes klassificering af druesorter til vinfremstilling bør ændres til at omfatte druesorterne Noah, Othello, Isabelle, Jacquez, Clinton og Herbemont, som tidligere var udelukket. For at sikre, at vinproduktionen i Unionen udvikler en større modstandsdygtighed over for sygdomme, og at den anvender druesorter, der er bedre tilpasset til de ændrede klimaforhold, bør det fastsættes, at sorter af arten Vitis Labrusca og sorter, der stammer fra krydsninger mellem Vitis vinifera, Vitis Labrusca og andre arter af slægten Vitis, kan plantes med henblik på vinproduktion i Unionen.

(10)For at give producenterne mulighed for at anvende druesorter, der er bedre tilpasset til de ændrede klimaforhold og mere modstandsdygtige over for sygdomme, bør der fastsættes bestemmelser, der tillader produkter, der anvender oprindelsesbetegnelser ikke kun fra druesorter, der tilhører arten Vitis vinifera, men også fra druesorter, der stammer fra en krydsning af arten Vitis vinifera med andre arter af slægten Vitis.

(11)Bestemmelserne vedrørende attester om overholdelse og analyseerklæringer for import af vin bør anvendes i lyset af de internationale aftaler, der er indgået i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF").

(12)Definitionen af en oprindelsesbetegnelse bør bringes i overensstemmelse med definitionen i aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder 12 ("TRIPS-aftalen"), der blev godkendt ved Rådets afgørelse 94/800/EF 13 , særlig med artikel 22, stk. 1, idet navnet skal identificere, at produktet har oprindelse i en bestemt region eller et bestemt sted.

(13)For at sikre en sammenhængende beslutningstagning for så vidt angår ansøgninger om beskyttelse og indsigelse i forbindelse med den forudgående nationale procedure, der er omhandlet i artikel 96 i forordning (EU) nr. 1308/2013, bør Kommissionen underrettes rettidigt og regelmæssigt, når der indledes procedurer ved nationale domstole eller andre organer vedrørende en ansøgning om beskyttelse, som medlemsstaten har fremsendt til Kommissionen, jf. artikel 96, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1308/2013. Kommissionen bør tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på at suspendere behandlingen af ansøgningen under de omstændigheder, og hvor det er relevant, indtil den nationale domstol eller et andet nationalt organ har truffet afgørelse vedrørende indsigelsen mod medlemsstatens vurdering af ansøgningen i den forudgående nationale procedure.

(14)Det bør gøres enklere og hurtigere at registrere geografiske betegnelser ved at adskille vurderingen af, om reglerne om intellektuel ejendomsret er overholdt, fra vurderingen af, om produktspecifikationerne overholder de krav, der er fastsat i handelsnormerne og mærkningsreglerne.

(15)Den vurdering, der foretages af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, er et væsentligt led i proceduren. Medlemsstaterne har viden, ekspertise og adgang til data og fakta, hvilket gør dem bedst placeret til at kontrollere, om oplysningerne i ansøgningen er korrekte og sandfærdige. Derfor bør medlemsstaterne garantere, at resultatet af den pågældende vurdering, som skal registreres korrekt i et enhedsdokument, der sammenfatter de relevante elementer af produktspecifikationen, er pålideligt og nøjagtigt. Under hensyntagen til nærhedsprincippet bør Kommissionen derefter gennemgå ansøgningerne for at sikre, at de ikke indeholder åbenlyse fejl, og at der er taget hensyn til EU-retten og interesserne hos interessenter uden for ansøgningsmedlemsstaten.

(16)Den periode, i hvilken der kan gøres indsigelse, bør forlænges til tre måneder, således at det sikres, at alle interesserede parter har tilstrækkelig tid til at analysere ansøgningen om beskyttelse og mulighed for at indgive indsigelse. For at sikre, at den samme procedure for indsigelser gælder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 og forordning (EU) nr. 1151/2012 14 , og dermed sætte medlemsstaterne i stand til at fremsende indsigelser fra fysiske eller juridiske personer, der har bopæl eller er etableret på deres område, til Kommissionen på en koordineret og effektiv måde bør indsigelser fra fysiske eller juridiske personer fremsendes via myndighederne i den medlemsstat, hvor de er bosiddende eller etableret. For at forenkle indsigelsesproceduren bør Kommissionen tillægges beføjelser til at afvise uantagelige indsigelser i gennemførelsesretsakten om beskyttelse. Artikel 111 i forordning (EU) nr. 1308/2013, der tillægger Kommissionen gennemførelsesbeføjelser til at afvise indsigelser i en særskilt gennemførelsesretsakt, bør derfor udgå.

(17)For at øge procedurens effektivitet og for at sikre ensartede betingelser for tildeling af beskyttelse af oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, som tildeler beskyttelse uden at gøre brug af undersøgelsesproceduren i tilfælde, hvor der ikke er indgivet en antagelig indsigelse mod ansøgningen om beskyttelse. Hvis der er indgivet en indsigelse, der kan antages, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren og enten tildele beskyttelse eller afvise ansøgningen om beskyttelse.

(18)Beskyttelsen i henhold til artikel 103, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013 bør udvides til også at omfatte varer, der er i transit gennem EU's toldområde, og varer, der sælges over internettet eller ved hjælp af andre midler til elektronisk handel, under behørig hensyntagen til TRIPS-aftalen, særlig artikel 22 og 23, og den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel 15 ("GATT-aftalen"), navnlig artikel V om transitfrihed, som begge blev godkendt ved Rådets afgørelse 94/800/EF og sigter mod at styrke beskyttelsen af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, og for at bekæmpe forfalskning mere effektivt.

(19)Det bør være muligt at annullere beskyttelsen af en oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, når de ikke længere er i brug, eller hvis den ansøger, der er omhandlet i artikel 95 i forordning (EU) nr. 1308/2013, ikke længere ønsker at bevare denne beskyttelse.

(20)I lyset af den stadigt stigende forbrugerefterspørgsel efter innovative vinavlsprodukter, som har et lavere virkeligt alkoholindhold end det minimale virkelige alkoholindhold, der er fastsat for vinavlsprodukter i del II i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013, bør det også i Unionen være muligt at fremstille sådanne innovative vinavlsprodukter.

(21)Det er nødvendigt at fastsætte definitioner af alkoholfri vinavlsprodukter og delvis alkoholfri vinavlsprodukter. Disse definitioner bør tage hensyn til de definitioner, der er fastsat i Den Internationale Vinorganisations (OIV) resolutioner, OIV-ECO 433-2012, "Beverage Obtained By Partial Dealcoholisation of Wine", og OIV-ECO 523-2016, "Wine With An Alcohol Content Modified by Dealcoholisation".

(22)Kommissionen bør få delegeret beføjelse til at vedtage retsakter i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på at sikre, at reglerne for mærkning og præsentation af produkter i vinsektoren også finder anvendelse på alkoholfri eller delvis alkoholfri vinavlsprodukter, for at fastsætte regler for processerne til fjernelse af alkohol ved produktion af visse alkoholfri eller delvis alkoholfri vinavlsprodukter i Unionen og regler vedrørende betingelserne for anvendelse af lukkeanordninger i vinsektoren for at sikre, at forbrugerne er beskyttet mod vildledende anvendelse af visse lukkeanordninger, der er forbundet med visse drikkevarer, og mod farlige materialer til lukkeanordninger, der kan kontaminere drikkevarerne. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(23)Reglerne for produktion og kravene til sukkersektoren udløb ved udgangen af produktionsåret 2016/2017. Artikel 124 og artikel 127-144 i forordning (EU) nr. 1308/2013 er nu forældet og bør udgå.

(24)De foranstaltninger og regler vedrørende import af hamp, der er fastsat i artikel 189 i forordning (EU) nr. 1308/2013, er overflødige og forældede og bør udgå.

(25)Artikel 192 og 193 i forordning (EU) nr. 1308/2013 bør udgå, da sådanne foranstaltninger ikke længere er nødvendige i lyset af udløbet af reguleringen af produktion i sukkersektoren. For at sikre, at EU-markedet forsynes tilstrækkeligt ved import fra tredjelande, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at suspendere importtolden for sukkerrørs- og sukkerroemelasse.

(26)Ministerafgørelsen af 19. december 2015 om eksportkonkurrence på den 10. ministerkonference i Nairobi 16 fastsætter bestemmelser om eksportkonkurrenceforanstaltninger. For så vidt angår eksportsubsidier, forpligtes WTO-medlemmerne til at afskaffe deres ret til eksportsubsidier fra datoen for nævnte afgørelse. De EU-bestemmelser om eksportrestitutioner, der er fastsat i artikel 196-204 i forordning (EU) nr. 1308/2013, bør derfor udgå.

(27)Hvad angår eksportkreditter, eksportkreditgarantier og forsikringsprogrammer, landbrugsprodukteksporterende statsforetagender og international fødevarehjælp, kan medlemsstaterne vedtage nationale foranstaltninger, der overholder EU-retten. Da Unionen og dens medlemsstater er medlemmer af WTO, bør sådanne nationale foranstaltninger også overholde de regler, der er fastsat i den pågældende WTO-ministerafgørelse af 19. december 2015, da det er et spørgsmål om EU-ret og international ret.

(28)Kommissionens forældede indberetningspligt vedrørende mælk og mejeriprodukter, udvidelsen af anvendelsesområdet for skoleordningen og konkurrencereglernes anvendelse på landbrugssektoren bør udgå. Indberetningspligten vedrørende biavlssektoren bør integreres i den fælles landbrugspolitik i forordning (EU) .../... ("forordningen om strategiske planer").

(29)Med henblik på ophævelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 17 ved forordning (EU) .../... ("forordningen om strategiske planer") bør bestemmelser om kontrol og sanktioner i forbindelse med handelsnormer og beskyttede oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og traditionelle benævnelser integreres i forordning (EU) nr. 1308/2013.

(30)De bestemmelser vedrørende reserven til kriser i landbrugssektoren, der er fastsat i del V, kapitel III, i forordning (EU) nr. 1308/2013, bør udgå, da ajourførte bestemmelser vedrørende landbrugsreserven er fastsat i Rådets og Europa-Parlamentets forordning (EU) …/… 18 ("den horisontale forordning").

(31)Med henblik på det begrænsede antal registreringer af geografiske betegnelser for aromatiserede vine i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 19 bør den retlige ramme for beskyttelse af geografiske betegnelser for de pågældende produkter forenkles. Aromatiserede vine og andre alkoholholdige drikkevarer med undtagelse af spiritus og de vinavlsprodukter, der er opført i del II i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013, bør have samme retsregler og procedurer som andre landbrugsprodukter og fødevarer. Anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 1151/2012 bør udvides til at omfatte de pågældende produkter. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 bør ændres for at tage hensyn til denne ændring for så vidt angår dens titel, anvendelsesområde, definitioner og bestemmelser vedrørende mærkning af aromatiserede vinprodukter. Der bør sikres en gnidningsløs overgang for betegnelser, der er beskyttet i henhold til forordning (EU) nr. 251/2014.

(32)De procedurer i forbindelse med registrering af beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser og garanterede traditionelle specialiteter, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1151/2012, bør strømlines og forenkles for at sikre, at nye betegnelser kan registreres inden for kortere tidsperioder. Indsigelsesproceduren bør forenkles.

(33)Der bør fastsættes specifikke undtagelsesbestemmelser, som gør det muligt at anvende andre betegnelser sideløbende med den registrerede betegnelse for en garanteret traditionel specialitet. Kommissionen bør fastsætte overgangsperioder for anvendelsen af betegnelser, der indeholder betegnelser for garanterede traditionelle specialiteter, i overensstemmelse med de betingelser for sådanne overgangsperioder, der allerede findes for beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser.

(34)Den procedure for godkendelse af ændringer af produktspecifikationerne, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1151/2012, bør forenkles ved at indføre en sondring mellem EU-ændringer og standardændringer. Medlemsstaterne bør i overensstemmelse med nærhedsprincippet være ansvarlige for godkendelse af standardændringer, og Kommissionen bør fortsat være ansvarlig for godkendelse af EU-ændringer af produktspecifikationerne.

(35)Beløbene for de finansielle midler, der er til rådighed til finansiering af foranstaltninger under Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013 20 og forordning (EU) nr. 229/2013 21 , bør ajourføres.

(36)Forordning (EU) nr. 1308/2013, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 251/2014, (EU) nr. 228/2013 og (EU) nr. 229/2013 bør derfor ændres.

(37)Der bør indføres overgangsordninger for ansøgninger om beskyttelse og for registrering af beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser og garanterede traditionelle specialiteter, som er indgivet inden datoen for denne forordnings ikrafttræden, og for udgifter afholdt inden den 1. januar 2021 under de støtteordninger for olivenolie og spiseoliven, frugt og grøntsager, vin, biavl og humle, der er fastsat i artikel 29-60 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

(38)For at sikre en gnidningsløs overgang til den nye retlige ramme, der er fastsat i forordning (EU) …/… ("forordningen om strategiske planer"), bør bestemmelserne om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013, for så vidt angår visse støtteordninger og reserven til kriser i landbrugssektoren, og bestemmelserne om ændring af forordning (EU) nr. 228/2013 og (EU) nr. 229/2013 anvendes fra den 1. januar 2021 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1
Ændringer af forordning (EU) nr. 1308/2013

I forordning (EU) nr. 1308/2013 foretages følgende ændringer:

(1)I artikel 3 foretages følgende ændringer:

(a)Stk. 2 udgår

(b)Stk. 3 og 4 affattes således:

"3.De definitioner, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/…* [Horizontal Regulation] og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/…** [CAP Plan Regulation], finder anvendelse i nærværende forordning, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning.

4.Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 om ændring af definitionerne i sektorerne i bilag II i det omfang, det er nødvendigt for at ajourføre definitionerne i lyset af markedsudviklingen.

----------------------------

*Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… om finansiering og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013 (EUT L... af..., s....).

**Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… af …. om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 (EUT L... af..., s....)."

(2)Artikel 5 affattes således:

"Artikel 5
Omregningssatser for ris

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter omregningssatserne for ris på de forskellige forarbejdningstrin.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2."

(3)Artikel 6 udgår

(4)I del II, afsnit I, kapitel II, foretages følgende ændringer:

(a)Titlen affattes således:

"KAPITEL II

Støtte til uddeling af frugt og grøntsager og af mælk og mejeriprodukter i uddannelsesinstitutioner"

(b)Overskriften "Afdeling 1" og titlen udgår

(c)    I artikel 23a foretages følgende ændringer:

i)Stk. 1 affattes således:

"1.Med forbehold af stk. 4 må den støtte, der inden for skoleordningen tildeles til uddeling af produkter, pædagogiske ledsageforanstaltninger og dermed forbundne omkostninger som omhandlet i artikel 23, stk. 1, ikke overstige 220 804 135 EUR pr. skoleår.

Inden for denne overordnede grænse må støtten ikke overstige:

(a)til skolefrugt og -grøntsager: 130 608 466 EUR pr. skoleår

(b)til skolemælk: 90 195 669 EUR pr. skoleår"

ii)I stk. 2, tredje afsnit, udgår sidste punktum

iii)Stk. 4 affattes således:

"4.Uden at overskride den i stk. 1 fastlagte overordnede grænse på 220 804 135 EUR kan en medlemsstat én gang hvert skoleår overføre op til 20 % af en af sine vejledende tildelinger."

(d)    Afdeling 2-6, der omfatter artikel 29-60, udgår

(5)Artikel 63, stk. 1, affattes således:

"1.Medlemsstaterne stiller hvert år tilladelser til nyplantning af vinstokke til rådighed svarende til enten:

a)1 % af det samlede areal, der reelt er beplantet med vinstokke på deres territorium som målt den 31. juli det foregående år eller

b)1 % af et areal, som udgør det areal, der reelt er beplantet med vinstokke på deres territorium som målt den 31. juli 2015, og det areal, der er omfattet af de plantningsrettigheder, som blev tildelt producenterne på deres territorium i henhold til artikel 85h, artikel 85i eller artikel 85k i forordning (EF) nr. 1234/2007, og som kan konverteres til tilladelser den 1. januar 2016, jf. artikel 68 i nærværende forordning."

(6)Artikel 81, stk. 2, affattes således:

"2.Medlemsstaterne klassificerer de druesorter til vinfremstilling, der må plantes, genplantes eller podes på deres respektive områder med henblik på produktion af vin, jf. dog stk. 3.

Medlemsstaterne kan klassificere druesorter til vinfremstilling, hvor:

a)den pågældende sort tilhører arten Vitis vinifera eller Vitis Labrusca eller

b)den pågældende sort er en krydsning mellem arten Vitis vinifera, arten Vitis Labrusca og andre arter af slægten Vitis.

Hvis en druesort til vinfremstilling udgår af klassificeringen i første afsnit, skal den ryddes senest 15 år efter, at den er udgået."

(7)Artikel 90, stk. 3, affattes således:

"3. Medmindre andet er fastsat i internationale aftaler indgået i overensstemmelse med TEUF, skal der ved import af produkterne i stk. 1 fremlægges:

a) en attest, der godtgør, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt, og som er udstedt af en kompetent myndighed, der er opført på en liste, som skal offentliggøres af Kommissionen, i produktets oprindelsesland

b) en analyseerklæring udarbejdet af et organ eller en myndighed, som er udpeget af produktets oprindelsesland, hvis produktet er bestemt til direkte konsum."

(8)I del II, afsnit II, kapitel 1, afdeling 1, tilføjes følgende underafdeling 4:

"Underafdeling 4a

Kontrol og sanktioner

Artikel 90a
Kontrol og sanktioner i forbindelse med markedsføringsregler

1.Uden at det berører retsakter vedrørende vinsektoren vedtaget i henhold til artikel 57 i forordning (EU) […/…] ("den horisontale forordning"), anvender medlemsstaterne i tilfælde af overtrædelse af Unionens regler i vinsektoren administrative sanktioner, som står i et rimeligt forhold til overtrædelsen, er effektive og virker afskrækkende, i overensstemmelse med afsnit IV, kapitel I, i nævnte forordning ("den horisontale forordning").

2.For at beskytte Unionens midler og beskytte Unionens vines identitet, herkomst og kvalitet tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 227 vedrørende:

a)oprettelse af en analysedatabank for isotopdata, der skal hjælpe med at afsløre svig, og som skal opbygges på basis af prøver, som medlemsstaterne udtager

b)regler for kontrolinstanser og gensidig bistand mellem dem

c)regler om fælles brug af medlemsstaternes resultater.

3.Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter alle nødvendige foranstaltninger vedrørende:

a)procedurerne vedrørende medlemsstaternes egne databanker og analysedatabanken for isotopdata, der kan gøre det lettere at afsløre svig

b)procedurerne vedrørende samarbejde og bistand mellem kontrolmyndigheder og organer

c)regler om udførelse af overensstemmelseskontrollen med handelsnormer, regler for de myndigheder, der har ansvaret for at udføre kontrollerne, og for hvilket indhold, med hvilken hyppighed og i hvilket afsætningsled en sådan kontrol skal foretages, for så vidt angår forpligtelsen i stk. 3.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2."

(9)I artikel 93 foretages følgende ændringer:

(a)Stk. 1, litra a), affattes således:

"a)"en oprindelsesbetegnelse": betegnelse, der identificerer et produkt, jf. artikel 92, stk. 1:

i)hvis kvalitet eller karakteristika hovedsagelig eller fuldstændig kan tilskrives et geografisk miljø med dets naturbetingede faktorer og, hvor det er relevant, menneskelige faktorer

ii)som har oprindelse et bestemt sted, i en region eller, i undtagelsestilfælde, i et land

iii)som er fremstillet af druer, der udelukkende hidrører fra det geografiske område

iv)der produceres i det geografiske område, og

v)der er fremstillet af druesorter, der tilhører arten Vitis vinifera eller en krydsning af Vitis vinifera-arten med andre arter af slægten Vitis."

(b)Stk. 2, litra c), affattes således:

"c)opfylder kravene i stk. 1, litra a), nr. i)-v), og"

(c)Stk. 4 affattes således:

"4.Produktion som omhandlet i stk. 1, litra a), nr. iv), og litra b), nr. iii), omfatter alle processer lige fra druehøsten til afslutningen af vinfremstillingsprocesserne undtagen eventuelle processer efter produktionen."

(10)I artikel 94, stk. 1, affattes indledningen således:

"Ansøgninger om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser skal bl.a. indeholde:"

(11)I artikel 96 tilføjes følgende stk. 6 og 7:

"6. Medlemsstaten underretter straks Kommissionen om enhver procedure, der indledes ved en national domstol eller et andet nationalt organ, vedrørende en ansøgning om beskyttelse, som medlemsstaten har fremsendt til Kommissionen i henhold til stk. 5.

7.Kommissionen kan, hvor det er relevant, vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at suspendere behandlingen af den ansøgning, der er omhandlet i artikel 97, stk. 2, indtil en national domstol eller et andet nationalt organ har truffet afgørelse vedrørende en indsigelse mod en ansøgning om beskyttelse, når medlemsstaten i en forudgående national procedure i henhold til stk. 5 har fundet, at kravene er opfyldt.

Gennemførelsesretsakterne vedtages uden anvendelse af proceduren i artikel 229, stk. 2 eller 3." 

(12)Artikel 97, stk. 2, 3 og 4, affattes således:

"2.Kommissionen undersøger de ansøgninger om beskyttelse, som den har modtaget i henhold til artikel 94 og artikel 96, stk. 5. Den gennemgår dem for åbenlyse fejl under hensyntagen til resultaterne af den forudgående nationale procedure, som den pågældende medlemsstat har gennemført.

Kommissionens gennemgang bør ikke tage mere end seks måneder fra datoen for modtagelsen af ansøgningen fra medlemsstaten. Hvis denne tidsfrist overskrides, underretter Kommissionen ansøgeren skriftligt om årsagerne til forsinkelsen.

3.Finder Kommissionen på grundlag af den gennemgang, den har foretaget i henhold til denne artikels stk. 2, at betingelserne i artikel 93, 100 og 101 er opfyldt, vedtager den gennemførelsesretsakter vedrørende offentliggørelsen af det enhedsdokument, der er nævnt i artikel 94, stk. 1, litra d), samt af henvisningen til den offentliggørelse af produktspecifikationen, der fandt sted under den indledende nationale procedure, i Den Europæiske Unions Tidende.

Gennemførelsesretsakterne vedtages uden anvendelse af proceduren i artikel 229, stk. 2 eller 3.

4.Finder Kommissionen på grundlag af den gennemgang, den har foretaget i henhold til denne artikels stk. 2, at betingelserne i artikel 93, 100 og 101 ikke er opfyldt, vedtager den gennemførelsesretsakter, der afviser ansøgningen.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2."

(13)Artikel 98 og 99 affattes således:

"Artikel 98
Indsigelsesprocedure

Inden for tre måneder fra datoen for offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende af det enhedsdokument, der er nævnt i artikel 94, stk. 1, litra d), kan myndighederne i en medlemsstat eller i et tredjeland eller enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse, som er bosiddende eller etableret i et tredjeland, indgive indsigelse mod den foreslåede beskyttelse til Kommissionen. En indsigelse skal være behørigt begrundet.

Enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse, der er bosiddende eller etableret i en anden medlemsstat end den medlemsstat, der fremsendte ansøgningen om beskyttelse, kan indgive indsigelsen via myndighederne i den medlemsstat, hvor den pågældende er bosiddende eller etableret, inden for en frist, der gør det muligt at indgive indsigelse inden for det i stk. 1 nævnte frist.

Artikel 99
Afgørelse om beskyttelse

1.Hvis Kommissionen ikke har modtaget en indsigelse, der kan antages i henhold til artikel 98, vedtager den gennemførelsesretsakter, der tildeler beskyttelsen. Gennemførelsesretsakterne vedtages uden anvendelse af undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2 eller 3.

2. Hvis Kommissionen har modtaget en indsigelse, der kan antages, vedtager den gennemførelsesretsakter, der enten tildeler beskyttelse eller afviser ansøgningen. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

3. Beskyttelse i henhold til denne artikel berører ikke de pågældende produkters overholdelse af andre EU-bestemmelser, navnlig for så vidt angår omsætning af produkter, markedsføring og mærkning af fødevarer."

(14)I artikel 103 tilføjes følgende stk. 4:

"4.Den i stk. 2 omhandlede beskyttelse finder også anvendelse på varer, der indføres i Unionens toldområde, uden at disse overgår til fri omsætning inden for Unionens toldområde, og på varer, der sælges ved hjælp af elektronisk handel i Unionen."

(15)Artikel 106 affattes således:

"Artikel 106
Annullering

Kommissionen kan på eget initiativ eller efter behørigt begrundet anmodning fra en medlemsstat, et tredjeland eller en fysisk eller juridisk person med en legitim interesse vedtage gennemførelsesretsakter, der annullerer beskyttelsen af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse i en eller flere af følgende omstændigheder:

(a)hvor det ikke længere er garanteret, at den tilsvarende produktspecifikation er overholdt

(b)hvor der ikke er bragt noget produkt i omsætning med oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse i mindst syv på hinanden følgende år

(c)hvor en ansøger, der opfylder betingelserne i artikel 95, erklærer, at vedkommende ikke længere ønsker at opretholde beskyttelsen af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2."

(16)Artikel 111 udgår

(17)I del II, afsnit II, kapitel I, afdeling 2, tilføjes følgende underafdeling 4:

"Underafdeling 4

Kontrol vedrørende oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og traditionelle benævnelser

Artikel 116a
Kontrol

1.Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at bringe ulovlig anvendelse af beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser og beskyttede traditionelle benævnelser som omhandlet i denne forordning til ophør.

2.Medlemsstaterne udpeger den kompetente myndighed, der er ansvarlig for at udføre kontrol af de forpligtelser, der er fastsat i denne afdeling. Med henblik herpå finder artikel 4, stk. 2, artikel 4, stk. 4, artikel 5, stk. 1, artikel 5, stk. 4, og artikel 5, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625* anvendelse.

3.Inden for Unionen kontrolleres overholdelsen af produktspecifikationen under vinfremstillingen og under og efter aftapningen en gang om året af den i stk. 2 omhandlede kompetente myndighed eller af et eller flere organer med delegerede opgaver som defineret i artikel 3, nr. 5), i forordning (EU) 2017/625, der fungerer som produktcertificeringsorgan i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i afsnit II, kapitel III, i nævnte forordning.

4.Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter vedrørende:

(a)den meddelelse, som medlemsstaterne skal give Kommissionen

(b)regler for den myndighed, der er ansvarlig for kontrollen af overholdelsen af produktspecifikationen, herunder hvis det geografiske område er i et tredjeland

(c)tiltag, som skal gennemføres af medlemsstaterne for at forhindre ulovlig brug af beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser og beskyttede traditionelle benævnelser

(d)den kontrol, som medlemsstaterne skal udføre, herunder undersøgelser

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

*Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1)."

(18)I artikel 119 foretages følgende ændringer:

(a)I stk. 1 affattes indledningen således:

"Mærkningen og præsentationen af de produkter, der er omhandlet i punkt 1-11, 13, 15, 16, 18 og 19 i del II i bilag VII, og som afsættes i EU eller eksporteres, skal omfatte følgende obligatoriske angivelser:"

(b)Følgende tilføjes som stk. 4:

"4. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at sikre, at de produkter, der omhandles i stk. 1, og som ikke er mærket i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning, ikke bringes i omsætning eller trækkes tilbage fra markedet, hvis de allerede er bragt i omsætning."

(19)I artikel 120, stk. 1, affattes indledningen således:

"Mærkningen og præsentationen af de produkter, der er omhandlet i punkt 1-11, 13, 15, 16, 18 og 19 i del II i bilag VII, kan navnlig omfatte følgende fakultative angivelser:"

(20)I artikel 122, stk. 1, foretages følgende ændringer:

(a)I litra b) udgår nr. ii)

(b)I litra c) tilføjes følgende nr. iii):

"iii)udtryk vedrørende en bedrift og betingelserne for deres anvendelse"

(c)Litra d), nr. i), affattes således:

"i)betingelserne for at anvende bestemte flaskeformer og lukkeanordninger og en liste over særlige flaskeformer"

(21)I del II, afsnit II, kapitel II, afdeling 1 foretages følgende ændringer:

(a)Artikel 124 udgår

(b)Overskriften "Underafdeling 1" og titlen udgår

(c)Underafdeling 2 og 3, der omfatter artikel 127-144, udgår

(22)Artikel 145, stk. 3, første punktum, affattes således:

"Senest den 1. marts hvert år forelægger de medlemsstater, hvor omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer indgår i deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik i henhold til artikel 52, stk. 1, litra a), i forordning (EU) …/…[CAP Strategic Plan Regulation], Kommissionen en ajourført opgørelse over deres produktionskapacitet på grundlag af fortegnelsen over vindyrkningsarealer."

(23)Artikel 189 udgår

(24)Artikel 192 og 193 udgår

(25)I kapitel IV tilføjes følgende artikel 193a:

"Artikel 193a
Suspension af importtolden for melasse

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der suspenderer anvendelsen af importtold helt eller delvist for melasse henhørende under KN-kode 1703.

Gennemførelsesretsakterne vedtages uden anvendelse af proceduren i artikel 229, stk. 2 eller 3."

(26)I del III udgår kapitel VI, der omfatter artikel 196-204

(27)I artikel 225 udgår litra a)-d)

(28)I del V udgår kapitel III, der omfatter artikel 226

(29)I del II i bilag II foretages følgende ændringer:

(a)I afsnit A, punkt 4, udgår andet punktum

(b)Afsnit B udgår

(30)I bilag III foretages følgende ændringer:

(a)    Titlen affattes således:

"STANDARDKVALITET FOR RIS OG SUKKER OMHANDLET I ARTIKEL 1a I FORORDNING (EU) NR. 1370/2013*

*Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013 af 16. december 2013 om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter (EUT L 346 af 20.12.2013, s. 12)"

(b)    I del B udgår afsnit I

(31)Bilag VI udgår

(32)I bilag VII, del II, tilføjes følgende punkt 18 og 19:

"18)Udtrykket "alkoholfri" kan anvendes sammen med betegnelsen for de vinavlsprodukter, der er omhandlet i punkt 1 og punkt 4-9, hvor produktet:

a)er fremstillet af vin som defineret i punkt 1, mousserende vin som defineret i punkt 4, mousserende kvalitetsvin som defineret i punkt 5, aromatisk mousserende kvalitetsvin som defineret i punkt 6, mousserende vin tilsat kulsyre som defineret i punkt 7, perlevin som defineret i punkt 8 eller perlevin tilsat kulsyre som defineret i punkt 9

b)har undergået en behandling til fjernelse af alkohol i overensstemmelse de processer, der er nævnt i bilag VIII, del I, afsnit E, og

c)har et totalt alkoholindhold på højst 0,5 % vol.

19)Udtrykket "delvis alkoholfri" kan anvendes sammen med betegnelsen for de vinavlsprodukter, der er omhandlet i punkt 1 og punkt 4-9, hvor produktet:

a)er fremstillet af vin som defineret i punkt 1, mousserende vin som defineret i punkt 4, mousserende kvalitetsvin som defineret i punkt 5, aromatisk mousserende kvalitetsvin som defineret i punkt 6, mousserende vin tilsat kulsyre som defineret i punkt 7, perlevin som defineret i punkt 8 eller perlevin tilsat kulsyre som defineret i punkt 9

b)har undergået en behandling til fjernelse af alkohol i overensstemmelse de processer, der er nævnt i bilag VIII, del I, afsnit E, og

c)har et totalt alkoholindhold på mere end 0,5 % vol., og det totale alkoholindhold efter de processer, der er nævnt i bilag VIII, del I, afsnit E, er reduceret med mere end 20 % vol. i forhold til det oprindelige totale alkoholindhold".

(33)I bilag VIII, del I, tilføjes følgende afsnit E:

"E.Processer til fjernelse af alkohol

Det er tilladt at reducere en del af eller næsten hele ethanolindholdet i de vinavlsprodukter, der er omhandlet i punkt 1 og punkt 4-9 i del II i bilag VII, via følgende processer til fjernelse af alkohol, anvendt alene eller i kombination:

a)delvis vakuumfordampning

b)membranteknikker

c)destillation.

Processerne til fjernelse af alkohol må ikke medføre organoleptiske fejl i vinavlsproduktet. Fjernelse af ethanol i vinavlsprodukter må ikke ske samtidig med forhøjelse af sukkerindholdet i druemosten.".

Artikel 2
Ændringer af forordning (EU) nr. 1151/2012

I forordning (EU) nr. 1151/2012 foretages følgende ændringer:

(1)Artikel 2, stk. 2 og 3, affattes således:

"2.Denne forordning finder ikke anvendelse på spiritus eller vinavlsprodukter som defineret i del II i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013, bortset fra vineddike.

3.Denne forordning, særlig de registreringer, der foretages i henhold til artikel 52, berører ikke de pågældende produkters overholdelse af andre EU-bestemmelser, navnlig for så vidt angår omsætning af produkter, markedsføring og mærkning af fødevarer."

(2)Artikel 5, stk. 1, litra b), affattes således:

"b)hvis kvalitet eller karakteristika hovedsagelig eller fuldstændig kan tilskrives et geografisk miljø med dets naturbetingede faktorer og, hvor det er relevant, menneskelige faktorer"

(3)I artikel 7, stk. 1, udgår litra d)

(4)I artikel 10, stk. 1, affattes indledningen således:

"Rejses der begrundet indsigelse som omhandlet i artikel 51, stk. 1, tages denne kun i betragtning, hvis Kommissionen modtager den inden for fristen angivet i nævnte stykke, og hvis den:"

(5)I artikel 13 tilføjes følgende stk. 4:

"4.Den i stk. 1 omhandlede beskyttelse finder også anvendelse på varer, der indføres i Unionens toldområde, uden at disse overgår til fri omsætning inden for Unionens toldområde, og på varer, der sælges ved hjælp af elektronisk handel."

(6)I artikel 15 foretages følgende ændringer:

(a)Stk. 1, andet afsnit, affattes således:

"Disse gennemførelsesretsakter vedtages uden anvendelse af undersøgelsesproceduren i artikel 57, stk. 2."

(b)I stk. 2 affattes indledningen således:

"Med forbehold af artikel 14, kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter om forlængelse af overgangsperioden i nærværende artikels stk. 1 i begrundede tilfælde, hvor det kan godtgøres, at:"

(7)Følgende indsættes som artikel 16a:

"Artikel 16a
Eksisterende geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter

Betegnelser, der er opført i det register, som er oprettet i henhold til artikel 21 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014*, opføres automatisk i det register, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 11. De tilsvarende varespecifikationer ligestilles med de varespecifikationer, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 7.

*Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 af 26. februar 2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91 (EUT L 84 af 20.3.2014, s. 14)."

(8)I artikel 21, stk. 1, affattes indledningen således:

"Rejses der begrundet indsigelse som omhandlet i artikel 51, stk. 1, tages denne kun i betragtning, hvis Kommissionen modtager den inden for fristen, og hvis den:"

(9)Følgende indsættes som artikel 24a:

"Artikel 24a
Overgangsperioder for anvendelsen af garanterede traditionelle specialiteter

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter om fastsættelse af en overgangsperiode på op til fem år for at gøre det muligt for produkter, hvis betegnelse består af eller indeholder en betegnelse, der er i strid med artikel 24, stk. 1, fortsat at anvende den betegnelse, som de har været markedsført under, forudsat at det af en indsigelse, der er antaget i henhold til artikel 49, stk. 3, eller artikel 51, fremgår, at en sådan betegnelse lovligt har været anvendt på EU-markedet i mindst fem år inden offentliggørelse som omhandlet i artikel 50, stk. 2, litra a).

Disse gennemførelsesretsakter vedtages uden anvendelse af undersøgelsesproceduren i artikel 57, stk. 2."

(10)I artikel 49 tilføjes følgende stk. 8 og 9:

"8.Medlemsstaten underretter straks Kommissionen om enhver procedure, der indledes ved en national domstol eller et andet nationalt organ vedrørende en ansøgning, der er indgivet til Kommissionen i henhold til stk. 4.

9.Kommissionen kan, hvor det er relevant, vedtage gennemførelsesretsakter for at suspendere behandlingen af den ansøgning om registrering, der er omhandlet i artikel 50, indtil en national domstol eller et andet nationalt organ har truffet afgørelse vedrørende en indsigelse mod en ansøgning om registrering, når medlemsstaten har truffet en positiv afgørelse i en national procedure i henhold til stk. 4.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages uden anvendelse af undersøgelsesproceduren i artikel 57, stk. 2."

(11)Artikel 50 affattes således:

"Artikel 50
Kommissionens gennemgang af ansøgninger og offentliggørelse med henblik på indsigelser

1.Kommissionen undersøger de ansøgninger om registrering, som den har modtaget i henhold til artikel 49, stk. 4 og 5. Kommissionen gennemgår ansøgningerne for åbenlyse fejl under hensyntagen til resultaterne af den kontrol og den indsigelsesprocedure, som den pågældende medlemsstat har foretaget.

Kommissionens gennemgang bør ikke tage mere end seks måneder fra datoen for modtagelsen af ansøgningen fra medlemsstaten. Hvis denne tidsfrist overskrides, underretter Kommissionen ansøgeren skriftligt om årsagerne til forsinkelsen.

Kommissionen offentliggør mindst en gang om måneden en liste over de betegnelser, som der er indgivet ansøgning om registrering for, med en angivelse af datoen for indgivelsen.

2.Hvis Kommissionen på grundlag af den gennemgang, den har foretaget i henhold til stk. 1, finder, at betingelserne i artikel 5 og 6 er opfyldt, for så vidt angår registreringsansøgninger inden for rammerne af ordningen i afsnit II, eller at betingelserne i artikel 18, stk. 1 og 2, er opfyldt, for så vidt angår ansøgninger inden for rammerne af ordningen i afsnit III, offentliggør den i Den Europæiske Unions Tidende følgende:

a)for ansøgninger, der er indgivet i henhold til ordningen i afsnit II, enhedsdokumentet og henvisningen til den offentliggjorte varespecifikation

b)for ansøgninger, der er indgivet i henhold til ordningen i afsnit III, varespecifikationen."

(12)I artikel 51 foretages følgende ændringer:

(a)Stk. 1 affattes således:

"1.Inden for en frist på tre måneder fra datoen for offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende kan myndighederne i en medlemsstat eller i et tredjeland eller fysiske eller juridiske personer med en legitim interesse, som er etableret i et tredjeland, indgive en begrundet indsigelse til Kommissionen.

Fysiske eller juridiske personer med en legitim interesse, der er etableret eller har bopæl i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvorfra ansøgningen er indgivet, kan inden for en frist, der giver mulighed for at rejse indsigelse i medfør af første afsnit, indgive en begrundet indsigelse over for den medlemsstat, hvor vedkommende er etableret eller har bopæl."

(b)Stk. 2 affattes således:

"2.Kommissionen undersøger, om den begrundede indsigelse kan antages, navnlig baseret på indsigelsesgrundene i artikel 10, for så vidt angår beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, og navnlig baseret på indsigelsesgrundene i artikel 21, for så vidt angår garanterede traditionelle specialiteter."

(c)Stk. 3 affattes således:

"3.Hvis Kommissionen finder, at den begrundede indsigelse kan antages, opfordrer den senest fem måneder fra datoen for offentliggørelse af ansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende, den myndighed eller person, der har rejst den begrundede indsigelse, og den myndighed eller det organ, der har indgivet ansøgningen til Kommissionen, til at indlede konsultationer i et rimeligt tidsrum på højst tre måneder.

Den myndighed eller person, som rejste den begrundede indsigelse, og den myndighed eller det organ, som indgav ansøgningen, indleder disse konsultationer uden unødige forsinkelser. De stiller relevante oplysninger til rådighed for hinanden, der gør det muligt at vurdere, om ansøgningen om registrering overholder betingelserne i denne forordning. Hvis der ikke opnås enighed, stilles disse oplysninger til rådighed for Kommissionen.

På et hvilket som helst tidspunkt i konsultationsperioden kan Kommissionen efter anmodning fra ansøgeren forlænge fristen for konsultationerne med op til tre måneder."

(d)Stk. 5 affattes således:

"5. Den begrundede indsigelse og andre dokumenter, der sendes til Kommissionen i overensstemmelse med stk. 1, 2 og 3, affattes på et af Unionens officielle sprog."

(13)Artikel 52, stk. 2, affattes således:

"2.Modtager Kommissionen ikke nogen begrundet indsigelse, som kan antages i henhold til artikel 51, vedtager den uden at anvende den undersøgelsesprocedure, der er omhandlet i artikel 57, stk. 2, gennemførelsesretsakter om registrering af betegnelsen."

(14)Artikel 53, stk. 2 og 3, affattes således:

"2.Ændringer af en varespecifikation inddeles i to kategorier af vigtighed: EU-ændringer, der kræver en indsigelsesprocedure på EU-plan, og standardændringer, der behandles i medlemsstaten eller tredjelandet.

En ændring anses for at være en EU-ændring, hvis:

a)den omfatter en ændring af navnet på den beskyttede oprindelsesbetegnelse, den beskyttede geografiske betegnelse eller den garanterede traditionelle specialitet

b)der er risiko for, at den tilknytning, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra b), for beskyttede oprindelsesbetegnelser og i artikel 5, stk. 2, for beskyttede geografiske betegnelser, ugyldiggøres

c)den indfører ændringer i produktionsmetoden eller i anvendelsen af råvarer og ingredienser, der afviger fra den traditionelle praksis og de traditionelle anvendelser for garanterede traditionelle specialiteter

d)den medfører nye restriktioner for omsætningen af produktet.

Alle andre ændringer af varespecifikationer betragtes som standardændringer. En midlertidig ændring, der vedrører en midlertidig ændring i varespecifikationen som følge af, at de offentlige myndigheder har indført obligatoriske sundheds- eller plantesundhedsforanstaltninger, eller en midlertidig ændring, der er nødvendig på grund af en naturkatastrofe eller ugunstige vejrforhold, der formelt anerkendes af de kompetente myndigheder, betragtes også som standardændringer.

EU-ændringer godkendes af Kommissionen. Godkendelsesproceduren følger, med de fornødne ændringer, proceduren i artikel 49-52.

Standardændringer godkendes af den medlemsstat, hvor det geografiske område for de pågældende produkt er beliggende, og meddeles til Kommissionen. Tredjelande godkender standardændringer i overensstemmelse med gældende ret i det pågældende tredjeland og meddeler dem til Kommissionen.

Ændringerne gennemgås under hensyntagen til andre elementer i varespecifikationerne. Hvis det er relevant, kan Kommissionen eller den pågældende medlemsstat opfordre ansøgeren til at ændre andre aspekter i varespecifikationerne.

3.For at lette den administrative procedure i forbindelse med EU-ændringer og standardændringer af varespecifikationen, herunder når ændringen ikke medfører ændringer i enhedsdokumentet, tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 56 beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der supplerer reglerne for proceduren i forbindelse med ændringsansøgninger.

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter nærmere regler for procedurer, form og præsentation i forbindelse med en ændringsansøgning og meddelelse af standardændringer til Kommissionen. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 57, stk. 2."

(15)I bilag I, punkt I, tilføjes følgende led:

"—aromatiserede vine som defineret i artikel 3, stk. 2, i forordning (EU) nr. 251/2014

—andre alkoholholdige drikkevarer, undtagen spiritus og vinavlsprodukter som defineret i del II i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013.".

Artikel 3
Ændringer af forordning (EU) nr. 251/2014

(1)Titlen affattes således:

"Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 af 26. februar 2014 om definition, beskrivelse, præsentation og mærkning af aromatiserede vinprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91"

(2)Artikel 1, stk. 1, affattes således:

"1.Denne forordning fastsætter regler for definition, beskrivelse, præsentation og mærkning af aromatiserede vinprodukter."

(3)I artikel 2 udgår nr. 3

(4)Artikel 5, stk. 4, affattes således:

"4.Varebetegnelser kan suppleres eller erstattes af en geografisk betegnelse for aromatiserede vinprodukter, der er beskyttet i henhold til forordning (EU) nr. 1151/2012."

(5)Artikel 8, stk. 2, affattes således:

"2.En geografisk betegnelse for aromatiserede vinprodukter, der er beskyttet i henhold til forordning (EU) nr. 1151/2012, skal på mærkningen anføres på det eller de sprog, som den er registreret på, også i de tilfælde, hvor den geografiske betegnelse erstatter varebetegnelsen, jf. artikel 5, stk. 4, i nærværende forordning.

Såfremt en geografisk betegnelse for aromatiserede vinprodukter, der er beskyttet i henhold til forordning (EU) nr. 1151/2012, er skrevet med et ikke-latinsk alfabet, kan det også anføres på et eller flere af Unionens officielle sprog."

(6)Artikel 9 udgår

(7)Kapitel III udgår.

Artikel 4
Ændring af forordning (EU) nr. 228/2013

Artikel 30, stk. 2 og 3, affattes således:

"2. For hvert regnskabsår finansierer Unionen de foranstaltninger, der er fastsat i kapitel III og IV, med op til følgende årlige maksimumsbeløb:

-for de franske oversøiske departementer: 267 580 000 EUR

-for Azorerne og Madeira102 080 000 EUR

-for De Kanariske Øer.257 970 000 EUR

3. Beløbene for hvert regnskabsår til finansiering af foranstaltningerne omhandlet i kapitel III må ikke overstige følgende beløb:

-for de franske oversøiske departementer: 25 900 000 EUR

-for Azorerne og Madeira20 400 000 EUR

-for De Kanariske Øer.69 900 000 EUR

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge de krav, i henhold til hvilke medlemsstaterne kan ændre fordelingen af de midler, der hvert år afsættes til de forskellige produkter, som er omfattet af forsyningsordningerne. Disse gennemførelsesforanstaltninger vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 2.".

Artikel 5
Ændring af forordning (EU) nr. 229/2013

Artikel 18, stk. 2 og 3, affattes således:

"2. Unionen finansierer de foranstaltninger, der er fastsat i kapitel III og IV, med et beløb på op til 23 000 000 EUR.

3. Det beløb, der bevilges til finansiering af den særlige forsyningsordning, som er omhandlet i kapitel III, må ikke overstige 6 830 000 EUR."

Artikel 6
Overgangsbestemmelser

1.De regler, der finder anvendelse før datoen for nærværende forordnings ikrafttræden, finder fortsat anvendelse på de ansøgninger om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser, som Kommissionen har modtaget i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013 før datoen for nærværende forordnings ikrafttræden, og på ansøgninger om registrering af beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser og garanterede traditionelle specialiteter, som Kommissionen har modtaget i henhold til forordning (EU) nr. 1151/2012 før datoen for nærværende forordnings ikrafttræden.

2.De regler, der finder anvendelse før datoen for nærværende forordnings ikrafttræden, finder fortsat anvendelse på de ansøgninger om beskyttelse af betegnelser for aromatiserede vine som geografisk betegnelse, som Kommissionen har modtaget i henhold til forordning (EU) nr. 251/2014 før datoen for nærværende forordnings ikrafttræden. Afgørelsen om registrering vedtages dog i henhold til artikel 52 i forordning (EU) nr. 1151/2012, som ændret ved nærværende forordnings artikel 2, nr. 13).

3.Artikel 29-60 i forordning (EU) nr. 1308/2013 anvendes fortsat efter den 1. januar 2021, for så vidt angår udgifter afholdt før den 1. januar 2021 i forbindelse med de støtteordninger, der er omhandlet i nævnte artikler.

Artikel 7
Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på [X]dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Nr. 1), litra b), nr. 4), 8), 17), 22), 27), 28) og 31) i artikel 1 og artikel 4 og 5 anvendes fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

1.3.Forslagets/initiativets art

1.4.Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.Varighed og finansielle virkninger

1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

1.FORSLAGETS RAMME

1.1.Forslagets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)

1.3.Forslaget/initiativet vedrører:

◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 22  

☒ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

◻ en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning 

1.4.Forslagets/initiativets begrundelse

1.4.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.4.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.

1.4.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

1.4.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

1.5.Varighed og finansielle virkninger

☒ Begrænset varighed

–☒    gældende fra 1.1.2021 til 31.12.2027

–☒    Finansielle virkninger fra 2021 til 2027 for forpligtelsesbevillinger og fra 2021 til efter 2027 for betalingsbevillinger.

☒ Ubegrænset varighed for forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter, (EU) nr. 228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder og (EU) nr. 229/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav

–Gennemførelse fra (budgetåret) 2021.

1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 23  

☒ Direkte forvaltning ved Kommissionen

–☒    i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–☒    ved gennemførelsesorganer

☒ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

◻ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–◻ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

–◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–◻ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

–◻ offentligretlige organer

–◻ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt.

–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

3.FORSLAGETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme og foreløbig liste over foreslåede nye udgiftsposter på budgettet 24  

Listen over budgetkonti i tabellen ovenfor er foreløbig og foregriber ikke den konkrete budgetnomenklatur, som Kommissionen vil foreslå i forbindelse med den årlige budgetprocedure.

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Regnestykket går ikke op på grund af afrunding.

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

Regnestykket går ikke op på grund af afrunding.

3.2.2.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–☒    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Regnestykket går ikke op på grund af afrunding.

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.2.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–☒    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.3.Tredjemands bidrag til finansieringen

Forslaget/initiativet:

–☒ indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

–◻ indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

–◻    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–☒    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–◻ for egne indtægter

–☒ for andre indtægter

Angiv, om indtægterne er formålsbestemte ☒    

i mio. EUR (tre decimaler)

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

(1)    [COM(2018) 322 final — FFR-forordningen].

(2)    Fastsat i artikel 110 i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 834/2014 af 22. juli 2014 om gennemførelsesbestemmelser til den fælles overvågnings- og evalueringsramme for den fælles landbrugspolitik .

(3)    Europa-Kommissionen (2017), " Evaluation and studies plan 2017-2021", Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .

(4)    Se: https://ec.europa.eu/agriculture/statistics/facts-and-figures_da https://ec.europa.eu/agriculture/sites/agriculture/files/consultations/cap-modernising/eco_background_final_en.pdf https://ec.europa.eu/agriculture/sites/agriculture/files/consultations/cap-modernising/env_background_final_en.pdf https://ec.europa.eu/agriculture/sites/agriculture/files/consultations/cap-modernising/soc_background_final_en.pdf .

(5)    Rapport fra taskforcen vedrørende landbrugsmarkederne (AMTF-rapporten) (2016), "Improving market outcomes enhancing the position of farmers in the supply chain" .

(6)    Europa-Kommissionen (2016), " Cork 2.0: europæisk konference om udvikling af landdistrikterne ", websted .

(7)    Interinstitutionel aftale af 13. april 2016 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).

(8)    EUT C af , s. .

(9)    EUT C af , s. .

(10)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).

(11)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… af …. om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 (EUT L... af..., s....).

(12)    Multilaterale forhandlinger i Uruguay-rundens (1986-1994) — Bilag 1 — Bilag IC — Aftale om Handelsrelaterede Intellektuelle Ejendomsrettigheder (WTO) (EFT L 336 af 23.12.1994, s. 214). 

(13)    Rådets afgørelse 94/800/EF af 22. december 1994 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af de aftaler, der er resultatet af de multilaterale forhandlinger i Uruguay-rundens regi (1986-1994), for så vidt angår de områder, der hører under Fællesskabets kompetence (EFT L 336 af 23.12.1994, s. 1).

(14)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1).

(15)    Multilaterale forhandlinger i Uruguay-rundens (1986-1994) — Bilag 1 — Bilag IA — Almindelig overenskomst om told og udenrigshandel (WTO) (EFT L 336 af 23.12.1994, s. 1).

(16)    WT/MIN(15)/45, WT/L//980.

(17)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549).

(18)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… om finansiering og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013 (EUT L... af..., s....).

(19)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 af 26. februar 2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91 (EUT L 84 af 20.3.2014, s. 14).

(20)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013 af 13. marts 2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 (EUT L 78 af 20.3.2013, s. 23).

(21)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 229/2013 af 13. marts 2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006 (EUT L 78 af 20.3.2013, s. 41).

(22)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(23)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx  

(24)    En række af de eksisterende budgetposter skal bibeholdes og nummereringen skal tilpasses den nye budgetnomenklatur (f.eks. de nuværende kapitel 05 07 og 05 08). Afhængig af eventuelle ændringer til forslaget om den fælles landbrugspolitik bør budgetnomenklaturen tilpasses.

(25)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(26)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(27)    Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

(28)    Stigningen i forbindelse med sektorspecifikke interventionstyper inden for rammerne af den strategiske plan forklares med, at det foreslås at tildele 60 mio. EUR i støtte til biavlssektoren, og med udviklingen i udgifterne i frugt- og grøntsagssektoren (som ikke er begrænset til en EU-ramme), jf. det observerede tidligere gennemførelsesniveau.

(29)    Inkl. de beløb, der på nuværende tidspunkt finansieres over kapitel (Revision af landbrugsudgifter) samt 05 08 (Politisk strategi og koordination vedrørende politikområdet landbrug og udvikling af landdistrikter).

(30)    Af forenklingshensyn betragtes bevillinger til operationel teknisk bistand under EGFL her som ikke-opdelte. Størrelsen af de uindfriede forpligtelser er normalt ubetydelige sammenlignet med de samlede beløb i denne finansieringsoversigt.

(31)    Inkl. de beløb, der på nuværende tidspunkt finansieres over konto 05 01 04 01 – Udgifter til støttefunktioner i forbindelse med Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) — ikke-operationel teknisk bistand samt konto 05 01 06 01 Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer — bidrag fra program for salgsfremstød i landbruget.

(32)    Af forenklingshensyn betragtes bevillinger til operationel teknisk bistand under ELFUL her som ikke-opdelte. Størrelsen af de uindfriede forpligtelser er normalt ubetydelige sammenlignet med de samlede beløb i denne finansieringsoversigt.

(33)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(34)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JMD: juniormedarbejdere ved delegationerne.

(35)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).