EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 29.6.2018

COM(2018) 506 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union og om anvendelsen af de indrømmede undtagelser

{SWD(2018) 354 final}
{SWD(2018) 355 final}

1.    Indledning

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union ("forordning om ENS 2010" 1 ) indeholder to bestemmelser om indberetningskrav:

•    I henhold til artikel 6, stk. 3, gælder følgende:

"Kommissionen aflægger efter høring af Udvalget for det Europæiske Statistiske System rapport til Europa-Parlamentet og Rådet senest den 1. juli 2018 om anvendelsen af de indrømmede undtagelser for at kontrollere, om de fortsat er berettigede."

•    I henhold til artikel 12 gælder følgende:

"Revision

Senest den 1. juli 2018 og hvert femte år derefter forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning.

I rapporten foretages der bl.a. en evaluering af:

a) kvaliteten af dataene om national- og regionalregnskaber

b) denne forordnings effektivitet og den overvågningsproces, der gælder for ENS 2010, og

c) fremskridt vedrørende data om eventualforpligtelser og tilgængeligheden af ENS 2010-data."

Nærværende rapport opfylder begge disse krav. Den ledsages af to arbejdsdokumenter med yderligere detaljer og analyser.

Rapportens afsnit 2 indeholder mere baggrundsinformation om formålene med og anvendelsesområderne for ENS 2010. I rapportens afsnit 3 diskuteres forordningens gennemførelse til afdækning af punkterne i artikel 6, stk. 3, og artikel 12 som anført ovenfor. Afsnit 4 indeholder en konklusion.

2.    Baggrund

Det europæiske national- og regionalregnskabssystem (ENS 2010) er det internationalt forenelige EU-regnskabssystem til systematisk og detaljeret beskrivelse af en økonomi. ENS 2010 blev offentliggjort som Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013. Systemet blev anvendt første gang på data fremlagt for Kommissionen efter den 1. september 2014. Medlemsstaterne har fra denne dato indsendt data til Eurostat i henhold til ENS 2010-reglerne.

ENS 2010 adskiller sig fra forgængeren ENS 95 2 , både hvad angår anvendelsesområdet og koncepterne, idet det nyeste system tager højde for udviklingen i analysen af moderne økonomier, fremskridtene inden for metodologisk forskning og brugernes behov. ENS 2010 er struktureret i overensstemmelse med de internationale retningslinjer for opstilling af nationalregnskaber ("The System of National Accounts 2008" (SNA 2008) 3 ). Eurostat har offentliggjort flere manualer og håndbøger til støtte for gennemførelsen af ENS 2010 4 .

Nationalregnskaber er kilden til en lang række vigtige økonomiske indikatorer for den politiske beslutningstagning og økonomiske analyser udført af den akademiske verden, statslige og internationale institutioner. En økonomis størrelse måles oftest med udgangspunkt i bruttonationalproduktet (BNP). Afledte indikatorer såsom BNP pr. indbygger bruges i høj grad til at sammenligne den materielle levestandard eller overvåge økonomisk konvergens eller divergens inden for EU.

Derudover giver BNP-komponenter og indikatorer forbundet hermed, herunder indikatorer for output, import og eksport, nationalt (privat og offentligt) forbrug eller investeringer, værdifuld indsigt i de største drivkræfter bag økonomisk aktivitet og skaber således grundlaget for de specifikke EU-politikkers udformning, overvågning og evaluering.

ENS 2010-dataene anvendes endvidere til specifikke administrative formål såsom bestemmelsen af den enkelte medlemsstats bidrag til EU's fjerde indtægtskilde (baseret på bruttonationalindkomsten 5 ), proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud eller makroøkonomiske ubalancer (se også afsnit 3c).

Forordningen om ENS 2010 omfatter:

a) en metodologi vedrørende fælles regnskabsstandarder, -definitioner, -nomenklaturer og -regler, der anvendes til på et sammenligneligt grundlag at udarbejde regnskaber og tabeller til brug for EU (bilag A til forordningen)

b) et program (som fastsat i bilag B til forordningen), hvori der er fastsat tidsfrister for medlemsstaternes fremsendelse til Eurostat af de regnskaber og tabeller, der skal udarbejdes i overensstemmelse med den i bilag A nævnte metode.

Eurostat offentliggør de data, der er fremsendt i henhold til bilag B, på sin hjemmeside og tilføjer aggregater for EU og euroområdet.

3.    Forordningens gennemførelse

a)    Tilgængelighed af data om national- og regionalregnskaber

I henhold til forordningen om ENS 2010 skal medlemsstaterne fremlægge de i bilag B anførte data. I henhold til forordningens artikel 6 kunne medlemsstaterne søge om midlertidige undtagelser fra ENS 2010-indberetningskravene inden den 17. oktober 2013. Dette afsnit i rapporten omhandler udviklingerne i datatilgængeligheden i medlemsstaterne og præsenterer resultaterne af en analyse af de indrømmede undtagelser.

Datatilgængelighed i henhold til ENS 2010-kravene

Kommissionen (Eurostat) vurderer med jævne mellemrum, hvorvidt medlemsstaternes datatilgængelighed opfylder ENS 2010-kravene. Den underliggende analyse afdækker vurderingen af dataenes fuldstændighed og til en vis grad også deres aktualitet. Vurderingerne fandt sted i oktober 2015, april 2016, februar 2017 og januar 2018. Det kan konkluderes, at datatilgængeligheden er blevet betydeligt bedre fra oktober 2015 til januar 2018: I 2015 indeholdt 64 % af medlemsstaternes fremsendte tabeller ingen mangler, og 4 % indeholdt alvorlige problemer, hvorimod procenttallene for 2018 lå på henholdsvis 81 % og 1 % – se figur 1.

Figur 1: Datatilgængelighed for de 22 tabeller 6 i ENS 2010-indberetningsprogrammet (okt. 2015 til jan. 2018), EU og Norge

Undtagelser og deres udvikling over tid

Efter en forsigtig vurdering i henhold til forhåndsdefinerede kriterier vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse 2014/403, som indrømmede 888 midlertidige undtagelser for 27 medlemsstater 7 . EFTA-Tilsynsmyndigheden indrømmede endvidere 145 undtagelser for Norge og Island.

Da undtagelser til indberetningskrav reducerer datatilgængeligheden og således påvirker brugernes interesser, overvåger Eurostat regelmæssigt status for de indrømmede undtagelser og kontrollerer, at medlemsstaterne overholder udløbsdatoerne for undtagelserne. Der fandt en omfattende overvågning sted i slutningen af 2015, 2016 og 2017. I forbindelse med overvågningsprocessen inddeles alle undtagelser i fire kategorier: "Afsluttede", "På rette spor", "Problematiske" og "Endnu ikke behandlet".

Antallet af undtagelser på rette spor og afsluttede undtagelser steg eller forblev uforandret i alle medlemsstater fra ultimo 2015 til ultimo 2017. Samlet for de 28 medlemsstater kan vi se et tydeligt skifte fra ubehandlede undtagelser (et fald fra 31 % til 13 %) til afsluttede undtagelser (stigning fra 25 % til 54 %) – se figur 2.

Figur 2: Status for undtagelser (ultimo 2015 til ultimo 2017), samlet for EU

Kontrol af indrømmede undtagelser

I henhold til artikel 6, stk. 3, afsnit 2, i forordningen om ENS 2010 ser Kommissionens rapport på, hvorvidt de begrundelser for undtagelserne, som medlemsstaterne fremlagde i 2013, fortsat er gyldige. Eurostat har til dette formål lanceret et spørgeskema, hvor medlemsstaterne skulle angive, om deres undtagelser:

·fortsat er gældende (i dette tilfælde forbliver de uforandrede)

·delvis er gældende (et eller flere aspekter af undtagelserne skal ændres) eller

·ikke længere er gældende (undtagelserne kan droppes, da de er blevet løst, og dataene er blevet fremsendt).

Det kan udledes af de analyserede spørgeskemaresultater, at de fleste medlemsstater allerede har løst mange af de problemer, der lå til grund for ansøgningen om undtagelser, allerede før undtagelsernes udløbsår. Ud af 365 undtagelser for alle EU-medlemsstater, der forventedes at udløbe i 2018, 2019 eller 2020, er 67 % (244 undtagelser) fortsat gældende og kan forblive uforandrede.

Begrundelsen er ikke længere gyldig for 27 % af undtagelserne (98 undtagelser – disse vedrører alle undtagelser, der kan afsluttes, idet dataene er blevet fremsendt før tid).

For et forholdsvis begrænset antal undtagelser (23 svarende til 6 %) er begrundelsen delvis gyldig. Dette vedrører de undtagelser, hvis anvendelsesområde kan indsnævres, f.eks. ved at fjerne variabler fra undtagelsen, afkorte den dækkede periode, fremrykke det første indberetningsår osv.

I lyset af undersøgelsesresultaterne er det hensigtsmæssigt at ændre afgørelse 2014/403/EU, således at ændringerne i begrundelserne for de eksisterende undtagelser tages i betragtning.

Foranstaltninger til forbedring af datatilgængeligheden

Eurostat samarbejder løbende med de nationale statistiske myndigheder om at forbedre datatilgængeligheden for sine brugere. Datatilgængeligheden overvåges jævnligt i dataproduktionsperioderne, men også ved en strukturel (årlig) overvågning og den faste årlige gennemgang af status for undtagelserne.

Medlemsstaterne har arbejdet og arbejder fortsat hårdt på at styrke datatilgængeligheden i henhold til ENS 2010-kravene. Kommissionen (Eurostat) støtter denne indsats gennem møder, workshopper, kurser, vejledende manualer og dokumenter. Der ydes teknisk bistand gennem arbejdsgrupper inden for nationalregnskaber og proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud efter anvisning fra mødet for lederne af afdelingerne for makroøkonomisk statistik under de nationale statistikinstitutter.

Den økonomiske støtte, som Kommissionen yder til medlemsstaterne, udgør et vigtigt værktøj i forhold til at tilskynde dem til at forbedre datatilgængeligheden og ophæve undtagelserne inden deres udløbsdato. Mellem 2010 og 2017 modtog medlemsstaterne tilskud til gennemførelsen af ENS 2010 og til forbedring af ENS 2010-data, herunder udarbejdelsen af frivillige data og data underlagt undtagelser.

I de få tilfælde, hvor medlemsstaternes manglende fremsendelse af data i henhold til forpligtelserne i ENS 2010, i høj grad forstyrrer datatilgængeligheden, minder Eurostat de pågældende medlemsstater om indberetningskravene.

Konklusion

Datatilgængeligheden blev betydeligt bedre mellem oktober 2015 og januar 2018. De fleste undtagelser, der udløb senest i 2017, er blevet afhjulpet af de pågældende medlemsstater. Derudover fremsender et stort antal af medlemsstaterne (delvis) de data, der er underlagt undtagelser, før den første indberetningsdato som fastsat i Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/403/EU. Kommissionen bør ændre afgørelse 2014/403/EU, således at ændringerne i begrundelserne for de eksisterende undtagelser tages i betragtning.

Af hensyn til brugernes interesser træffer Eurostat i samarbejde med medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at opnå en fuld gennemførelse af forordningen om ENS 2010. Eurostat bevarer den tætte kontakt med medlemsstaterne for at kunne styrke datatilgængeligheden yderligere de kommende år og fortsætter sin overvågning af undtagelserne.

b)    Kvalitet af data om national- og regionalregnskaber

I dette afsnit behandles følgende: i) Eurostats vurdering af kvaliteten af national- og regionalregnskaberne som fremsendt af EU-medlemsstaterne, Island, Norge og Schweiz i 2016 og ii) kvalitetsinformation om Eurostats egen offentliggørelse af de europæiske aggregater.

Kvalitetsvurderingen blev gennemført i overensstemmelse med artikel 4 i forordningen om ENS 2010, i henhold til hvilken kvaliteten af de data i national- og regionalregnskaberne, der blev sendt til Eurostat, skal vurderes i henhold til det europæiske statistiske systems kvalitetskriterier som fastsat i forordning (EF) nr. 223/2009 om europæiske statistikker 8 . Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2304 9 indeholder bestemmelser vedrørende de nærmere retningslinjer, strukturen, hyppigheden samt vurderingsindikatorerne.

De data, der blev indsendt i 2016, levede i vid udstrækning op til kvalitetsstandarderne som indeholdt i det europæiske statistiske system og forordningen om ENS 2010. Medlemsstaterne har opfyldt de nye datakrav og fulgt retningslinjerne, samtidig med at tilpasningen af de nationale dataindsamlingssystemer fortsætter frem til 2020. De generelle resultater for de forskellige kvalitetskriterier er vist nedenfor.

Relevans

Graden af fuldstændighed var meget høj for kvartals- og årstabellerne og kom direkte brugerne til gode. Den gennemsnitlige grad af fuldstændighed for de vigtigste aggregater i nationalregnskaberne, statistikkerne over offentlige finanser, ikkefinansielle konti efter sektor og finansielle konti lå mellem 95 % og 100 %. For tilgangs- og anvendelsestabellerne samt input-output-tabellerne og regionalregnskaberne lå den gennemsnitlige fuldstændighed på mellem 88 % og 97 %. Alle medlemsstater har frivilligt indsendt yderligere data, der ikke var påkrævet.

Nøjagtighed

De fleste EU-medlemsstater, Island og Norge offentliggør onlineinformation om deres nationale revisionspolitikker. Der er ikke blevet gennemført en detaljeret revisionsanalyse af de data, medlemsstaterne har fremsendt, i forbindelse med denne rapport, men det fremgik af analysen af revisionsraterne for de vigtigste europæiske aggregater, at medlemsstaternes indberettede data af god kvalitet, således at Eurostat tidligt kunne offentliggøre pålidelige BNP- og beskæftigelsesestimater for aggregaterne for EU og euroområdet.

Aktualitet og punktlighed

Takket være EU-medlemsstaternes fremsendte data kunne offentliggørelsen af de første flashestimater for EU's og euroområdets BNP i 2016 fremrykkes med 15 dage, og euroområdets kvartalskonti efter sektor kunne fremrykkes med 18 dage. De offentliggjorte europæiske aggregater er dermed blevet betydeligt mere aktuelle. Generelt var indberetningsaktualiteten for de kvartalsvise nationalregnskaber forholdsvis høj. I modsætning hertil var indberetningsaktualiteten for årsdataene ret lav: Her er der mulighed for forbedringer.

Tilgængelighed og klarhed

Alle EU-medlemsstater og EFTA-medlemsstater offentliggør onlinedokumentation vedrørende retningslinjerne og indsamlingsmetoderne for deres nationalregnskaber. Der er dog stor forskel på dataindholdet medlemsstaterne imellem, og indholdet kan i nogle tilfælde forbedres. Omkring halvdelen af EU-medlemsstaterne giver onlineadgang til omfattende dokumentation.

Kohærens

Der blev gennemført en mindre kohærensanalyse til denne rapport. Den generelle interne kohærens inden for og mellem udvalgte tabeller i nationalregnskaberne var meget høj for næsten alle medlemsstaterne. Der blev fundet mindre forskelle for nogle få medlemsstaters vedkommende. Disse skyldtes hovedsageligt den benyttede afrundingspraksis.

c)    Forordningens og overvågningsprocessens effektivitet

Forordningernes effektivitet

Forordning (EU) nr. 549/2013 har til formål at etablere ENS 2010 og sikre sammenlignelige, opdaterede og pålidelige data til brug for EU-politikkerne og andre formål. I artikel 5, stk. 1, fastslås det, at "ENS 2010 anvendes første gang på data opstillet i overensstemmelse med bilag B, som skal fremsendes fra den 1. september 2014". Efter alle medlemsstaternes første indberetninger offentliggjorde Eurostat den 17. oktober 2014 de første ENS 2010-resultater for BNP og de vigtigste aggregater, herunder en analyse af indvirkningen af metodologiske ændringer og statistiske forbedringer på BNP-niveau.

Den største metodologiske ændring, der blev indført ved ENS 2010, er registreringen af forsknings- og udviklingsomkostninger som faste bruttoinvesteringer i stedet for som forbrug i produktionen, hvilket var tilfældet i det tidligere ENS. Med denne ændring blev den intellektuelle ejendoms betydning for medlemsstaternes økonomi anerkendt, og ENS har således en større nytteværdi for brugerne. Denne metodologiske ændring betød, at BNP-niveauet steg i euroområdet og EU-28 for alle år, eksempelvis med 1,9 % i 2010.

I lyset af analysen af datatilgængeligheden og -kvaliteten i rapportens afsnit 3a og 3b anser Kommissionen forordningen som værende effektiv i forhold til at etablere ENS 2010 og sikre medlemsstaternes fremsendelse af sammenlignelige, opdaterede og pålidelige data.

Effektiviteten af den overvågningsproces, der gælder for ENS 2010

Gennemførelsen af ENS 2010 i medlemsstaterne overvåges på forskellige måder.

Der foregår en vedvarende overvågning af fuldstændigheden og kvaliteten af de data, medlemsstaterne fremsender, idet fokus især er rettet mod opfølgningen på undtagelser. Afsnit 3a og 3b ovenfor har behandlet denne proces.

De data, der er indberettet i forhold til bruttonationalindkomsten (BNI), overvåges i en målrettet proces inden for rammerne af egne indtægter i henhold til forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003 (BNI-forordningen) 10 . Der er indført en overgangsordning, i henhold til hvilken BNI-‑estimater baseret på ENS 2010 for årene 2010 til 2013 konverteres til ENS 95-tal efter en aftalt metode. Fra og med indberetningsåret 2014 tager BNI-baserede egne indtægter udgangspunkt i ENS 2010-data.

I henhold til BNI-forordningen kontrollerer Kommissionen (Eurostat) medlemsstaternes kilder og metoder til beregning af BNI. Herved benytter Eurostat årlige og flerårige kontrolmekanismer.

Den årlige kontrolmekanisme er baseret på data fremsendt via BNI-spørgeskemaet og den ledsagende kvalitetsrapport, der hvert år udsendes senest den 22. september. Denne proces afstedkommer en udtalelse fra BNI-Udvalget om, hvorvidt BNI-dataene kan anvendes som grundlag for beregningen af egne indtægter.

Den flerårige kontrolproces tager udgangspunkt i en række komponenter, dog navnlig "BNI-oversigten over kilder og metoder" som udarbejdet af den enkelte medlemsstat og drøftet under Eurostats besøg i medlemsstaten. Kommissionen er i sidste ende berettiget til at tage forbehold over for data, hvis den mener, at metoden bag BNI-tallene bør ændres. Som følge heraf forbedres tallene om nødvendigt.

Data om offentligt underskud og offentlig gæld overvåges inden for rammerne af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Dette omfatter desuden en validering af data fra de underliggende statistikker over offentlige finanser i forhold til ovenstående procedure. Retsgrundlaget for overvågningen af de offentlige data er Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 11 . I Kommissionens forordning (EU) nr. 220/2014 12 hedder det, at ENS 2010 skal anvendes på proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og statistikkerne over offentlige finanser fra den 1. september 2014.

Ifølge retsgrundlaget for proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud skal indberetningen til Rådet 13 og Europa-Parlamentet være grundig og finde sted regelmæssigt, herunder vedrørende aspekter fra statistikkerne over offentlige finanser. Eurostat rapporterer derudover jævnligt om overensstemmelsen mellem de underliggende data fra statistikkerne over offentlige finanser og proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud samt om sammenlignelighed, nøjagtighed, tilgængelighed/aktualitet og udbredelse (samt en række andre kvalitetsindikatorer).

Indikatorer for proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer beregnes ud fra de underliggende statistikker som udarbejdet af de nationale statistikinstitutter og centralbankerne inden for forskellige områder, herunder nationalregnskaber og betalingsbalancer. Eurostat overvåger aktivt kvaliteten af disse underliggende statistikker og navnlig overensstemmelsen mellem statistikkerne for betalingsbalancer og nationalregnskaber med fokus på de ikkefinansielle konti. Eurostat samarbejder med Den Europæiske Centralbank om at overvåge de finansielle konti og betalingsbalancerne.

Indførelsen af ENS 2010 har betydet, at BNP-indsamlingen er bragt i overensstemmelse med de internationale standarder for nationalregnskaber. Dette styrker sammenligneligheden, ikke blot EU-medlemsstaterne imellem, men også på verdensplan. Der forekommer dog stadig udfordringer på globaliseringsområdet: Dette gælder eksempelvis for den effekt, flytningen af store multinationale virksomheders aktiviteter inden for små og åbne økonomier, har på BNP'et.

Derudover er der blevet udarbejdet en fælles harmoniseret EU-revisionspolitik for statistikker for nationalregnskaber og betalingsbalancer, der dækker benchmark- og rutinerevisioner. Medlemsstaterne har påbegyndt den frivillige gennemførelse heraf. Politikken har til formål at styrke overholdelsen af det dobbelte princip om tilpasning på nationalt niveau mellem de statistiske områder og den koordinerede tilpasning på EU-niveau medlemsstaterne imellem.

Kommissionen konkluderer, at kombinationen af de forskellige overvågningsaktiviteter er effektiv i forhold til at sikre sammenlignelige ENS 2010-statistikker af høj kvalitet.

d)    Fremskridt inden for data om eventualforpligtelser

Eurostat indsamler data om eventualforpligtelser i henhold til Rådets direktiv 2011/85/EU 14 . Der var i dette direktivs artikel 14, stk. 3, fastsat nye statistiske krav til medlemsstaterne:

"Medlemsstaterne offentliggør for alle delsektorer i sektoren offentlig forvaltning og service relevante oplysninger om eventualforpligtelser med potentielt betydelige virkninger for de offentlige budgetter, herunder statsgarantier, nødlidende lån og forpligtelser i forbindelse med driften af offentlige selskaber, herunder omfanget heraf. Medlemsstaterne offentliggør også oplysninger om indskud fra sektoren offentlig forvaltning og service i private og offentlige virksomheders kapital for så vidt angår økonomisk betydelige beløb."

Forordningen om ENS 2010 anerkender ovenstående (i betragtning 19, 20 og 22) og kræver, at Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om tilgængeligheden af information på området inden for fastlagte intervaller (se artikel 11 og 12). I den forbindelse offentliggjorde Kommissionen i juni 2016 den første "Rapport om implicitte forpligtelser med potentielle virkninger for de offentlige budgetter" 15 . Den næste rapport vil blive udarbejdet i 2018.

De data, der er indsamlet af Eurostat i henhold til ovennævnte direktiv, udgør den vigtigste kilde til oplysninger om offentlige eventualforpligtelser i medlemsstaterne 16 . Modellerne til dataindsamling og gennemførelsesvejledningen fremgik af Eurostats afgørelse af 22. juli 2013 om offentligt underskud og gæld — "Supplement on contingent liabilities and potential obligations to the EDP related questionnaire" 17 .

I henhold til denne afgørelse indsamler og offentliggør Eurostat udvalgte indikatorer vedrørende nedenstående eventualforpligtelser: statsgarantier, ikke-balanceførte offentlig-private partnerskaber (OPP'er), forpligtelser for offentligt kontrollerede enheder, der ikke henregnes til den offentlige sektor (offentlige selskaber), og misligholdte lån (offentlige aktiver 18 ).

Medlemsstaterne har offentliggjort data på nationalt plan og fremsendte dem første gang til Eurostat inden udgangen af december 2014. Siden har dataindsamlingen fundet sted på årsbasis efterfulgt af Eurostats offentliggørelse inden udgangen af januar hvert år. Eurostat offentliggør tallene i mio. i national valuta og i procent af BNP i sin database sammen med de tilhørende metadata og landespecifikke fodnoter. Der bliver samtidig udsendt en pressemeddelelse 19 .

Siden den første dataindsamling i 2014 har medlemsstaterne gjort betydelige fremskridt i forhold til dataenes fuldstændighed (i forhold til inddragelse af alle forpligtelser) og dækning (i forhold til dækning af alle for den offentlige forvaltning). Nogle medlemsstater gennemgik og reviderede deres tal af hensyn til en bedre overholdelse af de aftalte retningslinjer.

Dataenes fuldstændighed og dækning varierer alt efter indikator og medlemsstat. Eurostats datasamling omfatter fuldstændige data med god dækning for alle indikatorer for de fleste medlemsstater. Dataene er dog endnu ikke helt udtømmende for nogle medlemsstater. Der er navnlig fortsat brug for fremskridt i forhold til dataene om misligholdte lån. Også hvad angår offentlige selskabers forpligtelser er det ikke alle medlemsstater, der har inddraget forpligtelser for finansielle institutioner og/eller forpligtelser for enheder, der kontrolleres af den kommunale forvaltning.

4.    Konklusioner og fremtidige udfordringer

Denne rapport har i henhold til artikel 6, stk. 3, og artikel 12 i forordningen om ENS 2010 analyseret tilgængeligheden og kvaliteten af ENS 2010-dataene, forordningens effektivitet og overvågningsprocessens effektivitet samt fremskridtene inden for eventualforpligtelser.

ENS 2010 blev indført i medlemsstaterne i september 2014. Gennemførelsen har varet ved siden da, eksempelvis ved at afhjælpe de undtagelser, der var blevet indrømmet de enkelte medlemsstater. I den forbindelse er dataenes fuldstændighed blevet betydeligt bedre, herunder vedrørende eventualforpligtelser. I lyset af analysen i denne rapport er det hensigtsmæssigt at ændre afgørelse 2014/403/EU, således at ændringerne i begrundelserne for de eksisterende undtagelser tages i betragtning.

Takket være EU-medlemsstaternes fremsendte data var der sket store forbedringer, hvad aktualiteten af de europæiske aggregater angår, idet offentliggørelsen af de første flashestimater for EU's og euroområdets BNP i 2016 var blevet fremrykket med 15 dage, og euroområdets kvartalskonti efter sektor var blevet fremrykket med 18 dage. En revisionsanalyse af disse flashestimater viser, at de er solide.

Kommissionen mener, at forordningen om ENS 2010 sammenholdt med de forskellige overvågningsaktiviteter baseret på andre lovgivningsrammer er effektiv i forhold til at sikre medlemsstaternes fremsendelse af sammenlignelige, opdaterede og pålidelige data til brug i forbindelse med EU-politikker og andre formål.

Udfordringer er der dog stadig, herunder på globaliseringsområdet. Nationalregnskabsdataene fra små og åbne økonomier er følsomme over for flytninger af store multinationale virksomheders aktiviteter, som ofte er forbundet med flytningen af intellektuel ejendom. Aktiviteter på globaliseringsområdet kræver navnlig et tættere samarbejde og informationsudveksling på internationalt niveau.

Den øgede digitalisering af økonomien og samfundet udgør endnu en udfordring for statistikkerne. Der opstår løbende nye produktions- og forbrugsmåder samt nye udvekslingsmetoder mellem husholdninger og virksomheder. Brugerne spørger om, hvorvidt nationalregnskaberne tager behørigt højde for disse nye fænomener.

Et tredje prioriteret emne er forbedringen af foranstaltningerne til forbedring af velfærd, bæredygtighed og ulighed baseret på nationalregnskaberne.

Eurostat investerer betydelige midler i disse prioriterede emner – både inden for Europa og i samarbejde med sine internationale partnere.

(1)

EUT L 174 af 26.6.2013, s. 1.

(2)

Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab (EFT L 310 af 30.11.1996, s. 1).

(3)

  http://unstats.un.org/unsd/nationalaccount/docs/SNA2008.pdf .

(4)

Se http://ec.europa.eu/eurostat/web/esa-2010/manuals-guidelines for en fortegnelse.

(5)

Bruttonationalindkomst (BNI) baseret på ENS 2010 konverteres først til ENS 95-standarder (se afsnit 3c).

(6)

Dataindberetning for en yderligere tabel (tabel 29 "Optjente pensionsrettigheder i socialsikringsordninger") blev først obligatorisk ved udgangen af 2017. Der er derfor ikke taget højde for denne tabel i vurderingerne.

(7)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/403/EU af 26. juni 2014 om indrømmelse af undtagelser for medlemsstater med hensyn til fremsendelse af statistikker i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (EUT L 195 af 2.7.2014, s. 1).

(8)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164).

(9)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2304 af 19. december 2016 om de nærmere retningslinjer for, strukturen i, hyppigheden af samt vurderingsindikatorerne i kvalitetsrapporterne om de data, der fremsendes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 (EUT L 345 af 20.12.2016, s. 27).

(10)

Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003 af 15. juli 2003 om harmonisering af bruttonationalindkomsten i markedspriser (BNI-forordningen) (EUT L 181 af 19.7.2003, s. 1).

(11)

Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 af 25. maj 2009 af om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 145 af 10.6.2009, s. 1).

(12)

Kommissionens forordning (EU) nr. 220/2014 af 7. marts 2014 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 for så vidt angår henvisninger til det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (EUT L 69 af 8.3.2014, s. 101).

(13)

Det Økonomiske og Finansielle Udvalg.

(14)

Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 41).

(15)

  http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?qid=1435910317596&uri=CELEX:52015DC0314

(16)

Der findes derudover andre Eurostat-datasamlinger (herunder den supplerende tabel for økonomiske kriser, spørgeskemaet om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud osv.). Disse indeholder begrænsede og/eller fortrolige oplysninger om specifikke typer af eventualforpligtelser.

(17)

  http://ec.europa.eu/eurostat/documents/1015035/2041337/ESTAT-decision-Suppl-on-conting-liab-EDP-Q.pdf/0b35165a-ee53-470a-a15a-7beaa98aac8b .

(18)

 Medlemsstaterne bør offentliggøre de samme indikatorer på nationalt plan og desuden offentliggøre data om offentlige indskud i virksomheders kapital.

(19)

  http://ec.europa.eu/eurostat/web/government-finance-statistics/contingent-liabilities .