Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår indførelsen af de detaljerede tekniske foranstaltninger for den konkrete anvendelse af det endelige momssystem for beskatning af handel mellem medlemsstaterne

(COM(2018) 329 final — 2018/0164 (CNS))

(2019/C 159/05)

Ordfører: Krister ANDERSSON

Medordfører: Giuseppe GUERINI

Anmodning om udtalelse	Rådet for Den Europæiske Union, 11.7.2018
Retsgrundlag	Artikel 113 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	20.12.2018
Vedtaget på plenarforsamlingen	24.1.2019
Plenarforsamling nr.	540
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	163/0/2

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU bifalder Kommissionens forslag om at erstatte overgangssystemet for beskatning af handel mellem medlemsstaterne, der blev indført for mere end 25 år siden og stadig finder anvendelse. At gå væk fra overgangssystemet er et afgørende skridt for at kunne fuldføre overgangen til det endelige momssystem baseret på destinationsprincippet for beskatning af varer i B2B-forhold, og det vil i høj grad bidrage til den fortsatte konsolidering af EU's indre marked.

1.2.

EØSU opfordrer igen (1) Kommissionen til at undersøge, hvordan man hurtigst muligt kan indføre et fælles system for både tjenesteydelser og varer og derved mindske de problemer, der forventeligt opstår med to forskellige systemer til varer og tjenesteydelser. Kommissionen har imidlertid gentagne gange argumenteret for en gradvis overgang til det nye system i to trin, hvor det første omfatter varer og det andet fremtidige trin tjenesteydelser.

1.3.

EØSU understreger vigtigheden af at fortsætte arbejdet hen imod det andet trin, da det vil bidrage til vækst og mere effektiv bekæmpelse af svig at behandle varer og tjenesteydelser ens i momsmæssig henseende.

1.4.

EØSU påpeger, at selv om Kommissionens forslag er omfattende og veludformet, er der stadig nogle uafklarede spørgsmål. Det foreslåede system ville have gavn af tydelige bestemmelser om eller en præcisering af reglerne for uerholdelige fordringer og håndteringen af tilbagebetalinger i one-stop-shop. Derudover kunne man fastsætte og uddybe definitionerne af »markedsplads« og »platform« yderligere.

1.5.

EØSU bemærker, at det foreslåede system vil få følger for cash flowet på grund af den moms, der pålægges grænseoverskridende B2B-leverancer af varer, hvilket fører til cash flow-gevinster for sælger og cash flow-omkostninger for køber. Kapitalomkostningerne vil dog generelt blive højere, eftersom den tid, det tager at inddrive momsen, altid vil overstige den periode, hvor sælgeren råder over momsbeløbet. Desuden vil one-stop-shop-ordningen medføre en differentieret tilbagebetalingsperiode som følge af medlemsstaternes indberetningsfrister, fristen for betaling til de lokale skattemyndigheder og skattemyndighedernes effektivitet, når det gælder tilbagebetaling af momsen til køberens land.

1.6.

EØSU ønsker en nærmere undersøgelse af disse aspekter for at forhindre negative virkninger for det indre marked og for at sikre sikkerheden og forudsigeligheden i det nye momssystem, der er ved at blive udviklet, og derved nedbringe efterlevelsesomkostningerne og den administrative byrde.

1.7.

Når det gælder begrebet »godkendt afgiftspligtig person«, efterlyser EØSU tydelige og proportionale kriterier på tværs af medlemsstaterne for at give størst mulig adgang til status som godkendt afgiftspligtig person. For at nå målet med det nye destinationsbaserede system ville det være en fordel at ensrette tidsfristen for, hvornår medlemsstaterne skal behandle en ansøgning om at opnå status som godkendt afgiftspligtig. Medlemsstaterne bør behandle en ansøgning om status som godkendt afgiftspligtig person hurtigt for at give virksomhederne mulighed for at fortsætte deres forretning uden unødvendige afbrydelser, forsinkelser og administrative byrder på grund af usikkerhed. Samtidig bør Kommissionen nøje overvåge statussen som godkendt afgiftspligtig person for at undgå muligt misbrug og manglende forskriftsmæssig ensartethed navnlig i de første måneder af anvendelsen.

1.8.

EØSU understreger, at en velfungerende one-stop-shop-ordning er afgørende for at kunne gennemføre det nye destinationsbaserede system. Uden en velfungerende one-stop-shop-ordning, der bygger på revisioner i oprindelseslandet, skalerbare forenklinger og muligheden for at modregne afholdt indgående moms fra alle medlemsstater vil ethvert destinationsbaseret system øge den administrative byrde dramatisk, navnlig for SMV'er.

1.9.

EØSU er bekymret for, at det foreliggende forslag risikerer at blive en uoverstigelig hindring for både SMV'er og nystartede virksomheder. EØSU mener, at mekanismen for omvendt betalingspligt bør gælde for alle grænseoverskridende B2B-leverancer af varer, indtil det endelige system er helt på plads, og tilbagebetalingen af momsen sker rettidigt.

1.10.

EØSU anbefaler, at der investeres tilstrækkeligt i IT-hardware-/-softwareaktiver til udvikling af en solid og pålidelig one-stop-shop-ordning, der effektivt vil kunne håndtere en betydelig mængde fortrolige oplysninger, og sikring af, at systemet fungerer hurtigt og sikkert til gavn for både de europæiske virksomheder og skattemyndighederne. Sådanne strategiske investeringer har til formål at afbøde negative virkninger i overgangsperioden fra det gamle system til det nye, som vil medføre betydelige tilpasningsomkostninger, der så vidt muligt bør minimeres ved hjælp af passende digitalisering.

1.11.

EØSU understreger behovet for yderligere samarbejde mellem medlemsstaterne om bekæmpelse af svig og fortsatte analyser af spørgsmålet for at sikre, at det foreslåede system ikke fører til nye former for svig og tab af indtægter. Beskatning af grænseoverskrivende B2B-transaktioner vil øge det samlede momsbeløb i systemet, hvilket kan øge muligheden for andre former for svig, lækage og tab af indtægter. En afgiftspligtig person i en medlemsstat med et stort momsgab kommer til at fungere som opkræver for medlemsstater med et lavere momsgab.

1.12.

EØSU anbefaler, at de nationale skattemyndigheder og de retshåndhævende myndigheder arbejder mere sammen for både at gøre det nye destinationsbaserede system mere effektivt over for svig og mere pålideligt for de europæiske virksomheder. Et sådant samarbejde bør bl.a. omfatte automatisk udveksling af oplysninger og data samt periodiske rapporter og analyser vedrørende driften af det nye system, navnlig i de første år af gennemførelsen.

1.13.

Endelig vurderer EØSU, at de europæiske virksomheder vil have gavn af, at Kommissionen træffer omfattende kommunikationstiltag for i tydelige og praktiske vendinger at forklare hovedtrækkene ved det nye momssystem og de konkrete fordele, som momsreformen ventes at medføre til fordel for de europæiske virksomheder og deres vækst.

2.   Indledning og baggrund

2.1.

Inden for rammerne af handlingsplanen om moms, der blev vedtaget i april 2016 (2), har Kommissionen offentliggjort et forslag til Rådets direktiv om detaljerede tekniske ændringer af EU's regler om merværdiafgift (»moms«) (3). Forslaget til direktiv indeholder ændringer til omkring 200 artikler i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 (4), som vil blive tilpasset for at indføre de detaljerede tekniske foranstaltninger til anvendelsen af det endelige momssystem for beskatning af handel mellem medlemsstaterne (i henhold til destinationsprincippet).

2.2.

Kommissionens forslag erstatter den overgangsordning, der har været i kraft siden den 1. januar 1993, og indeholder detaljerede bestemmelser for B2B-handel inden for Unionen, hvor nationale og grænseoverskridende transaktioner med varer vil blive sidestillet. Det fungerer endvidere som det første af de to lovgivningstrin — et for varer og et for tjenester — som Kommissionen ønsker gennemført for at opnå et enklere endeligt momssystem for handel inden for Unionen, som også er mere modstandsdygtigt over for svig.

2.3.

Kommissionens forslag giver anledning til vigtige ændringer af momsdirektivet med henblik på at give virksomhederne og de nationale budgetter følgende fordele: i) forenkling af beskatningen af varer, ii) udvikling af en fælles onlineportal for erhvervsdrivende (one-stop-shop), iii) mindre bureaukrati og iv) sælgeren gøres generelt ansvarlig for momsopkrævningen.

2.4.

De vigtigste ændringer omfatter afskaffelsen af begrebet »erhvervelse af varer inden for Fællesskabet«, ifølge hvilket handel med varer mellem virksomheder opdeles i to transaktioner i momsmæssig forstand: et momsfrit salg i oprindelsesmedlemsstaten og et momsbelagt køb i bestemmelsesmedlemsstaten. Det erstattes af det nye begreb »levering af varer inden for Unionen«, ifølge hvilket grænseoverskridende B2B-leveringer af varer inden for Unionen medfører en enkelt momstransaktion.

2.5.

Ændringerne, som Kommissionen foreslår, omfatter ligeledes: i) en ny undtagelse fra hovedreglen om, at leveringsstedet for en levering af varer inden for Unionen anses for at være det sted, hvor varerne befinder sig, når forsendelsen eller transporten af varerne til kunden afsluttes, ii) en ændring, der fastsætter en enkelt regel for tidspunktet for afgiftens forfald ved levering af varer inden for Unionen, iii) en ny artikel, hvori det bestemmes, at momsen påhviler den person, som varerne leveres til, hvis den pågældende er en godkendt afgiftspligtig person. Ifølge Kommissionen ventes forslaget at nedbringe grænseoverskrivende momssvig med op til 41 mia. EUR om året.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU bifalder Kommissionens forslag om at erstatte det nuværende overgangssystem for pålæggelse af moms på handel mellem medlemsstaterne, der blev indført for mere end 25 år siden, og som stadig finder anvendelse. At gå væk fra overgangsordningen er et afgørende skridt for at kunne fuldføre overgangen til det endelige momssystem baseret på destinationsprincippet til beskatning af varer i B2B-forhold, og det vil i høj grad bidrage til den fortsatte konsolidering af EU's indre marked.

3.2.

EØSU er bekymret over omkostningerne for virksomhederne og navnlig SMV'erne. De skal tilpasse deres systemer for at overholde reglerne for handel både i og uden for Europa. Det er afgørende, at forslaget og gennemførelsen heraf ikke kommer til at indeholde nye momsindberetningskrav. Sådanne ændringer vil kun få efterlevelsesomkostningerne til at stige.

3.3.

EØSU har i tidligere udtalelser opfordret Kommissionen til at undersøge, hvordan man hurtigst muligt kan indføre et fælles system for både tjenesteydelser og varer og derved afhjælpe de problemer, der forventeligt opstår, når der findes to forskellige systemer, et for varer og et for tjenesteydelser (5). Kommissionen har imidlertid gentagne gange talt for en gradvis overgang til det nye system i to trin.

3.4.

Inden tjenesteydelserne medtages i systemet, vil Kommissionen og de nationale skattemyndigheder derfor kunne vurdere resultaterne af det nye destinationsbaserede momssystem, når det gælder: i) effektivitet i bekæmpelse af svig, ii) de europæiske virksomheders efterlevelsesomkostninger, iii) skattemyndighedernes forvaltning af den nye ramme.

3.5.

EØSU håber, at valget af en gradvis og langsommere overgang til det nye momssystem i nær fremtid kan gøre det muligt at indføre et samlet og effektivt endeligt system, der omfatter både varer og tjenesteydelser. I løbet af den gradvise gennemførelse kan man med fordel tage ved lære af de første operationelle resultater, som det nye system medfører for varer.

3.6.

Det skal imidlertid bemærkes, at man har imødeset det endelige momssystem som det andet trin i overgangssystemet i mere end 25 år. Derfor understreger EØSU betydningen af at fortsætte arbejdet hen imod dette næste trin. Hvis varer og tjenesteydelser blev behandlet på samme måde, ville momssystemet være mere befordrende for vækst og modstandsdygtigt over for svig.

3.7.

Selv om forslaget er omfattende, ønsker EØSU at fremhæve, at en række spørgsmål fortsat er ubesvarede. Det foreslåede system ville f.eks. have gavn af tydelige bestemmelser om eller en yderligere præcisering af reglerne for uerholdelige fordringer, forvaltning af tilbagebetalinger under one-stop-shop-ordningen, acontobetalinger og definitioner af »markedsplads«, »platforme« osv. Disse uklarheder vil sammen med et negativt cash flow få virksomhederne til at træffe foranstaltninger for at minimere risiciene. EØSU ønsker en nærmere undersøgelse af disse aspekter for at forhindre negative virkninger for det indre marked.

3.8.

Derudover er det værd at bemærke, at de europæiske virksomheder vil have gavn af, at Kommissionen træffer omfattende kommunikationstiltag for i tydelige og praktiske vendinger at forklare hovedtrækkene ved det nye momssystem og de konkrete fordele, som momsreformen ventes at medføre til fordel for de europæiske virksomheder og deres vækst.

3.9.

Beskatning af grænseoverskrivende B2B-transaktioner vil øge det samlede momsbeløb i systemet, hvilket kan øge muligheden for andre former for svig, lækage og tab af indtægter. En afgiftspligtig person i en medlemsstat med et stort momsgab kommer til at fungere som opkræver for medlemsstater med et lavere momsgab. Derfor understreger EØSU behovet for yderligere samarbejde mellem medlemsstaterne om bekæmpelse af svig og fortsatte analyser af spørgsmålet for at sikre, at det foreslåede system ikke fører til nye former for svig og tab af indtægter.

4.   De vigtigste ændringer af direktiv 2006/112/EF

4.1.

Den nuværende opdeling af en varetransaktion i to dele i momsmæssig forstand — en momsfri levering af varerne i afgangsjurisdiktionen og en »erhvervelse af varer inden for Fællesskabet«, som er momspligtig i bestemmelsesmedlemsstaten — erstattes med en enkelt transaktion, der betegnes »levering af varer inden for Unionen«, idet ordet »Fællesskabet« erstattes af ordet »Unionen« (6).

4.1.1.

Denne overgang til en enkelt transaktion er nødvendig for at opnå et nyt momssystem baseret på destinationsprincippet, og det vil formentlig forenkle de enkelte erhvervsdrivendes administrative forvaltning. Derudover er fjernelsen af henvisningen til »Det Europæiske Fællesskab« i hele teksten til direktiv 2006/112/EF en nødvendig tilpasning i lyset af den nye institutionelle formulering i Lissabontraktaten, hvor der henvises til »Den Europæiske Union«.

4.1.2.

Ved »leveringer af varer inden for Unionen« forstås en levering af varer udført af en afgiftspligtig person for en afgiftspligtig person eller for en ikke-afgiftspligtig juridisk person, hvor varerne forsendes eller transporteres, af leverandøren eller den person, der erhverver varerne inden for Unionen, eller for disses regning, fra en medlemsstat til en anden« (7).

4.1.3.

Det er vigtigt at bemærke, at et sådant bredt begreb ikke vil omfatte i) levering af varer med montering eller installering, med eller uden afprøvning, ii) levering af varer, der er fritaget i henhold til artikel 148 eller 151 i direktiv 2006/112/EF, og iii) varer, der er omfattet af ordningen om standardsatser for landbrugere (8). Når disse transaktioner foregår over grænserne, betegnes de i dag ikke som levering og erhvervelse inden for Fællesskabet, og den nye tekst bekræfter denne særordning.

4.1.4.

EØSU mener, at de ovennævnte fritagelser på nyttig vis bekræfter de bestemmelser, der allerede er medtaget i direktiv 2006/112/EF for så vidt angår specifikke opførte varer, og som derfor kan garantere sammenhængen af og sikkerheden for momsreglerne i hele det indre marked i indkøringsfasen for det nye system.

4.2.

Begrebet levering af varer inden for Unionen suppleres gennem en specifik formulering i direktiv 2006/112/EF om »leveringsstedet for varerne«, som fastsætter, i hvilken medlemsstat momsen skal erlægges. De eksisterende generelle regler om dette bekræftes, men med en ny undtagelse (9) i henhold til hvilken »leveringsstedet for en levering af varer inden for Unionen anses for at være det sted, hvor varerne befinder sig, når forsendelsen eller transporten af varerne til kunden afsluttes« (10).

4.2.1.

EØSU støtter tanken bag begge Kommissionens lovgivningsmæssige valg, eftersom de tydeligvis har til formål at udvikle det nye destinationsbaserede system, mens bevarelsen af omfattende fritagelser baseret på oprindelseslandsprincippet kunne skade kontinuiteten i den nye momsramme, gøre lovgivningen mindre forudsigelig og muligvis føre til øgede efterlevelsesomkostninger for virksomhederne og øge den administrative byrde for skattemyndighederne.

4.2.2.

Det er ikke desto mindre vigtigt at foretage en yderligere analyse af det foreslåede systems indvirkning på cash flowet. I dag har momsen på grænseoverskridende B2B-leverancer af varer ikke nogen indvirkning på cash flowet. Det foreslåede system vil derimod føre til cash flow-gevinster for sælgeren og cash flow-omkostninger for køberen (11).

4.2.3.

Kapitalomkostningerne vil dog generelt blive højere, eftersom den tid, det tager at inddrive momsen, normalt vil overstige den periode, hvor sælgeren råder over momsbeløbet. Dette skyldes, at mange medlemsstater har tendens til at udskyde tilbagebetalingen af moms. Kapitalomkostningerne vil variere afhængigt af medlemsstaternes indberetningsfrist, tilbagebetalingsfrist til de lokale skattemyndigheder og skattemyndighedernes effektivitet for så vidt angår tilbagebetaling af momsen til køberen. Kapitalomkostninger er navnlig et problem for små medlemsstater med stor eksport.

4.2.4.

Sådanne konsekvenser for cash flowet i de europæiske virksomheder bør overvejes af både de europæiske og de nationale skattemyndigheder og afhjælpes på effektiv vis, således at man undgår forsinkelser i tilbagebetalingen og de dermed forbundne omkostninger. Ændringer i forsyningskæderne på grund af cash flow-følger risikerer at hæmme samhandelen inden for Unionen og kan hindre gennemførelsen af det indre marked.

4.3.

Princippet om, at moms skal betales af en afgiftspligtig person, der foretager en skattepligtig levering af varer, udgør fortsat en hjørnesten i momssystemet bortset fra de undtagelser, der allerede er anført i artikel 193 i direktiv 2006/112/EF, som nu suppleres af en ny undtagelse i henhold til artikel 194a. Ifølge denne undtagelse skal momsen, når leverandøren ikke er etableret i den stat, hvor momsen forfalder, betales af den person, som varerne leveres til, hvis denne er en godkendt afgiftspligtig person (12).

4.3.1.

Hvad angår den godkendte afgiftspligtige person, forstår EØSU tanken bag at lade virksomheder, som har bevist, at de er pålidelige i afgiftssammenhæng, omfatte af passende forenklingsforanstaltninger. Men som det bemærkes i udtalelse ECO/442 om Momsreformpakken (I), bør »godkendt afgiftspligtig person« understøttes af præcise og gennemsigtige gennemførelseskriterier for at give virksomheder og navnlig SMV'er mulighed for at få status af godkendt afgiftspligtig person.

4.3.2.

Udvalget understreger, at det med henblik på at opnå de forventede fordele er vigtigt, at en afgiftspligtig person, som foretager sammensatte leverancer, har mulighed for at anvende forenklingerne på alle dele af en transaktion. Ved at gennemtvinge en fiktiv opdeling af transaktionen risikerer man, at den ønskede forenkling bliver til en komplikation.

4.3.3.

I denne forbindelse er det vigtigt, at der anvendes harmoniserede, tydelige og proportionale kriterier på tværs af alle medlemsstaterne for at lette den bredest mulige adgang til statussen som godkendt afgiftspligtig person. Samtidig skal statussen som godkendt afgiftspligtig person overvåges nøje af Kommissionen for at undgå muligt misbrug og mangel på lovgivningsmæssig ensartethed navnlig i de første måneder af anvendelsen.

4.3.4.

For at nå målet med ordningen vil det være en fordel at harmonisere tidsfristen for, hvornår medlemsstaterne skal behandle en ansøgning om at opnå status som godkendt afgiftspligtig person. Medlemsstaterne bør behandle en ansøgning om status som godkendt afgiftspligtig person hurtigt for at give virksomhederne mulighed for at videreføre deres forretning uden unødvendige afbrydelser, forsinkelser og administrative byrder på grund af usikkerhed.

4.3.5.

Desuden er EØSU bekymret for, at det nuværende forslag risikerer at blive en uoverstigelig forhindring for både SMV'er og nystartede virksomheder. EØSU mener, at mekanismen for omvendt betalingspligt bør gælde for alle grænseoverskridende B2B-leverancer af varer, indtil det endelige system er helt på plads, og tilbagebetalingen af momsen sker rettidigt.

4.4.

Kommissionens forslag om at afskaffe momsoversigter for varer falder i tråd med den nye momsramme, hvormed man genindfører momsens selvkontrollerende karakter. På den anden side er bekræftelsen af momsoversigter for tjenester i overensstemmelse med Kommissionens valg om at gennemføre handlingsplanen i to trin (13).

4.4.1.

EØSU støtter Kommissionens forslag om, at medlemsstaterne skal kunne forenkle forpligtelsen til at indgive momsoversigter, eftersom forenklingen forhåbentlig vil føre til mindre bureaukrati og lavere driftsomkostninger for de europæiske virksomheder. Udvalget understreger imidlertid, at sådanne forenklingsforanstaltninger bør udformes på en sådan måde, at man undgår overtrædelser hos virksomhederne, ikke mindst i lyset af at indførelsen af et enklere system kan fremmes betydeligt gennem øget brug af elektroniske fakturaer i de nationale skatte- og afgiftssystemer.

4.4.2.

Den nuværende særordning for fjernsalg af varer inden for Unionen og for ydelser leveret af afgiftspligtige personer, som er etableret inden for Unionen, men ikke i forbrugsmedlemsstaten, vil blive ændret betydeligt for at gennemføre princippet om en fælles registreringsordning for momsindberetning, -betaling og -fradrag.

4.5.

Fra den 1. januar 2021 vil en afgiftspligtig person, der er registeret i sin identifikationsmedlemsstat, elektronisk kunne indsende kvartalsvise mini-one-stop-shop-momsangivelser for leverancer af tjenesteydelser og fjernsalg inden for Unionen til ikkeafgiftspligtige personer i en anden medlemsstat (forbrugsmedlemsstaten) sammen med momstilsvaret (14).

4.5.1.

Identifikationsmedlemsstaten sender derefter indberetningerne sammen med den betalte moms til forbrugsmedlemsstaten, og på den måde undgår man, at disse afgiftspligtige personer skal være registreret i forbrugsmedlemsstaten.

4.5.2.

Omfanget af transaktioner, der er omfattet af en sådan mekanisme, øges og udvides fra B2C-transaktioner til B2B-transaktioner (objektiv udvidelse) og gøres også tilgængelig for afgiftspligtige personer uden for EU, der udpeger en formidler i EU, som så bliver betalingspligtig for momsen og ansvarlig for de tilhørende forpligtelser (subjektiv udvidelse).

4.5.3.

Afgiftspligtige personer, der benytter denne ordning, skal indsende månedlige one-stop-shop-momsangivelser, når deres årlige omsætning er over 2 500 000 EUR.

4.5.4.

Muligheden for at trække momsen fra og få godtgjort momsen af en medlemsstat inden for rammerne af one-stop-shop-ordningen giver mulighed for en effektiv koncentration af adskillige momsforpligtelser, som skal gennemføres af både skatteydere og skattemyndigheder, på et og samme sted.

4.5.5.

EØSU bemærker, at det er positivt, at det nye system inklusive fradrag vil blive forenklet ved at give den afgiftspligtige person mulighed for at betale summen af momsens nettobeløb (15) i alle beskatningsmedlemsstaterne.

4.5.6.

Derudover øger muligheden for fradrag behovet for retssikkerhed og fuldstændige oplysninger til skattemyndighederne og berettiger dermed Kommissionens forslag om at supplere one-stop-shop-momsangivelserne med supplerende oplysninger, herunder i) det samlede momsbeløb, der er blevet pålagt leveringer af varer og ydelser, for hvilke den afgiftspligtige person som modtager er betalingspligtig for momsen, samt indførsel af varer, hvor medlemsstaten udnytter muligheden i henhold til artikel 211, stk. 2, ii) den moms, der foretages fradrag for, iii) ændringer vedrørende tidligere momsperioder og iv) nettomomsbeløbet, som skal betales, tilbagebetales eller krediteres.

4.5.7.

En velfungerende one-stop-shop-ordning er en forudsætning for et destinationsbaseret system. Uden en fuldt udviklet one-stop-shop-ordning baseret på revisioner i oprindelseslandet, skalerbare forenklinger og muligheden for at modregne afholdt indgående moms fra alle medlemsstater vil ethvert destinationsbaseret system øge den administrative byrde dramatisk, navnlig for SMV'er.

4.5.8.

Man bør tage de første operationelle resultater af mini-one-stop-shop-ordningen, som har været i kraft siden 1. januar 2015 inden for telekommunikation, radio- og tv og elektroniske tjenester, og som skal udvides til alle former for B2C-transaktioner inden for e-handel (16), i betragtning for at opnå en solid og fuldt funktionel one-stop-shop-ordning med et udvidet og betydeligt anvendelsesområde baseret på de hidtidige resultater af et sådant værktøj, når det anvendes på specifikke sektorer og brancher.

4.5.9.

Endelig anbefaler EØSU, at der investeres tilstrækkeligt i IT-hardware-/-softwareaktiver til udvikling af en solid og pålidelig one-stop-shop-ordning, der effektivt vil kunne håndtere en betydelig mængde fortrolige oplysninger, og sikring af, at systemet fungerer hurtigt og sikkert til gavn for både de europæiske virksomheder og skattemyndighederne. Sådanne investeringer er strategiske og har til formål at undgå negative virkninger i overgangsperioden fra det gamle system til det nye, som vil medføre betydelige tilpasningsomkostninger, der så vidt muligt bør minimeres gennem passende digitalisering.

---

(1)  Se tidligere udtalelser fra EØSU om en handlingsplan for moms (EUT C 389 af 21.10.2016, s. 43), Momsreformpakken (I) (EUT C 237 af 6.7.2018, s. 40) og Momsreformpakken (II) (EUT C 283 af 10.8.2018, s. 35).

(2)  COM(2016) 148 final.

(3)  COM(2018) 329 final.

(4)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1).

(5)  Se tidligere udtalelser fra EØSU om en handlingsplan for moms (EUT C 389 af 21.10.2016, s. 43), Momsreformpakken (I) (EUT C 237 af 6.7.2018, s. 40) og Momsreformpakken (II) (EUT C 283 af 10.8.2018, s. 35).

(6)  Ændringer af artikel 2-4 i direktiv 2006/112/EF.

(7)  COM(2018) 329 final, s. 6.

(8)  Ændringer af artikel 14 i direktiv 2006/112/EF.

(9)  Jf. artikel 35a i direktiv 2006/112/EF.

(10)  COM(2018) 329 final, s. 7.

(11)  Hvis sælgeren skal betale moms, inden han har modtaget beløbet fra køberen, vil sælgeren opleve en negativ cash flow-effekt og dermed en omkostning.

(12)  Ændringer af artikel 193 og 194a i direktiv 2006/112/EF.

(13)  Ændringer af artikel 262-271 i direktiv 2006/112/EF.

(14)  Ændringer af artikel 358-369 i direktiv 2006/112/EF.

(15)  Skyldig moms minus fradragsberettiget moms.

(16)  Dette giver virksomheder, der leverer telekommunikationstjenester, TV- og radiotjenester og elektronisk leverede tjenester til ikkeafgiftspligtige personer i medlemsstaterne, når de ikke har en virksomhed, mulighed for at afregne den skyldige moms på leverancer via en webportal i en den medlemsstat, hvor de er identificeret.