52018AE2256

EUR-Lex

Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52018AE2256 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52018AE2256

Help

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Engagement, netværk, mobilisering: En ny EU-strategi for unge (COM(2018) 269 final)

EESC 2018/02256

EUT C 62 af 15.2.2019, p. 142–147 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Date of document:: 18/10/2018; afstemningsdato
Date of vote:: 18/10/2018
Date lodged:: 18/06/2018

Author:: Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
Responsible body:: EESC_SOC
Co-rapporteur:: Adam ROGALEWSKI
Form:: Udtalelse
Term of office:: 2015-2020
Internal reference:: SOC/589, AVIS-SECTION 2018/2256 FIN
Session:: 538

Treaty:

Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Legal basis:

12016E165

Link

Select all documents mentioning this document

Earlier related instruments:

52018DC0269 ESC Opinion

Instruments cited:

Link

EUROVOC descriptor:

Subject matter:

Directory code:

05.20.05.00 Arbejdskraftens frie bevægelighed og socialpolitik / Socialpolitik / Almindelige sociale bestemmelser
16.30.00.00 Videnskab, information, uddannelse og kultur / Uddannelse

HTML

PDF

Official Journal

15.2.2019

Den Europæiske Unions Tidende

C 62/142

(COM(2018) 269 final)

(2019/C 62/24)

Ordfører:	Michael McLOUGHLIN
Medordfører:	Adam ROGALEWSKI

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 18.6.2018
Retsgrundlag	Artikel 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Kompetence	Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Vedtaget i sektionen	26.9.2018
Vedtaget på plenarforsamlingen	18.10.2018
Plenarforsamling nr.	538
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	116/4/2

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU bifalder EU-strategien for unge 2019-2027 (herefter kaldet »strategien«) og navnlig oprettelsen af en EU-ungdomskoordinator som led heri.

1.2.

Udvalget mener, at strategien i lyset af sin tværsektorielle karakter i højere grad bør være forbundet med de eksisterende EU-programmer, herunder Erasmus+, ungdomsgarantien og det europæiske solidaritetskorps.

1.3.

Ifølge EØSU skal strategien — hvis den skal blive vellykket — fokusere på følgende tre mål:

—	en tværsektoriel tilgang med et holistisk syn på unge og deres behov og rettigheder;

—	den nye EU-ungdomskoordinator bør frem for alt lede det tværsektorielle arbejde, og der bør være tale om en overordnet stilling;

—	EU-strategien for unge bør indgå i det europæiske semester for i højere grad at fokusere på at levere resultater, særligt inden for tværsektorielle områder.

1.4.

EØSU mener, at strategiens rækkevidde bør udvides med foranstaltninger, der sigter mod at beskytte, støtte og hjælpe de unge med at erhverve rettigheder, viden og færdigheder, så de rustes til globale udfordringer såsom digitalisering, klimaforandringer og voksende populisme.

1.5.

EØSU anbefaler, at strategien får højere ambitioner for det tværsektorielle arbejde, når det gælder andre relevante EU-politikområder, herunder beskæftigelse, uddannelse, sundhed, migration og ligestilling.

1.6.

Udvalget anbefaler ligeledes, at strategien sætter mere fokus på beskæftigelsesspørgsmål, der berører de unge, navnlig i forbindelse med debatten om fremtidens arbejde samt andre sociale spørgsmål som f.eks. mental sundhed, ligestilling og uddannelse.

1.7.

EØSU er enig med Kommissionen i, at strategien bør fremme demokrati, men også et bredere samfundsengagement, bl.a. valgdeltagelse, frivilligt arbejde, ungdomsledede NGO'er, demokrati på arbejdspladsen og social dialog.

1.8.

Udvalget er stærk tilhænger af, at man fremmer unges deltagelse i beslutningsprocesser ud over enkeltstående begivenheder. I takt med videreudviklingen af ungdomsdialogen skal frivillige organisationer for unge og nationale ungdomsråd spille en større rolle, og andre muligheder skal udnyttes. EU-institutionerne bør påtage sig en ledende rolle i den henseende med EØSU forrest i rækken af institutioner, der øger inddragelsen af unge på EU-niveau.

1.9.

Der skal tilskyndes til en stigning i udgifterne til ungdomsarbejde samt langsigtede investeringer i offentlige tjenester, navnlig på de områder, hvor der er blevet skåret i de offentlige tjenester.

1.10.

Strategien skal bygge på en rettighedsbaseret tilgang, f.eks. ved at trække på FN-konventionen om barnets rettigheder, hvor det er relevant.

1.11.

Strategien skal skabe større opmærksomhed omkring unge kvinder og piger, unge LGBTIQ+-personer, unge med handicap og unge migranter og flygtninge.

1.12.

Der bør stilles krav til medlemsstaterne om større opadgående konvergens, når det gælder ungdomspolitikken, og om udarbejdelse af nationale planer for lignende områder, af hensyn til konvergensen. Processen med indikatorer, der blev påbegyndt i sidste strategi, skal styrkes for at opnå dette.

1.13.

EØSU foreslår, at EU-ungdomsportalen bruger så mange onlineværktøjer som muligt i lyset af, hvordan unge i dag engagerer sig.

1.14.

EØSU bifalder den nye særlige EU-strategi for unge, men anbefaler på det kraftigste, at ungdomsaspekter integreres i det arbejde, der udføres i alle i Kommissionens generaldirektorater.

2. Baggrund

2.1.

Den foreslåede strategi er den tredje ramme, som EU foreslår med fokus på de unge i Europa. Den nye strategi fokuserer på tre indsatsområder: engagement, netværk og mobilisering i modsætning til de otte indsatsområder i EU's strategi for unge 2010-2018: beskæftigelse og iværksætterkultur, social inklusion, deltagelse i samfundet, uddannelse, sundhed og trivsel, frivilligt arbejde, unge og verden, kreativitet og kultur.

2.2.

De vigtigste ændringer i den nye strategi omfatter: oprettelse af en EU-ungdomskoordinator, erstatning af den strukturerede dialog med unge med EU-ungdomsdialogen og udvandingen af en række tidligere målsætninger til en tværsektoriel indsats, der sigter mod at åbne kommunikationskanaler mellem de unge og de politiske beslutningstagere.

2.3.

Ligesom i de tidligere strategier indgår ungdomsgarantien ikke i strategien, men er en del af Den Europæiske Socialfond+.

2.4.

Strategien berører et område, hvor der findes mange initiativer på både nationalt og EU-plan. Der gøres et stort arbejde inden for rammerne af Erasmus+, ungdomsgarantien, ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og Den Europæiske Socialfond. Af andre relevante områder kan nævnes dagsordenen for kvalifikationer og det europæiske solidaritetskorps. Andre politikker har også stor indflydelse på de unge inden for områder, der betegnes som tværsektorielle (bl.a. transport, sociale anliggender, sundhed, udenrigsanliggender og landbrug). Desuden har medlemsstaterne alle deres egne tilgange til ungdomspolitik og andre spørgsmål, som berører de unge.

2.5.

Ungdomsspørgsmål indgår bl.a. i den europæiske søjle for sociale rettigheder, FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og målene for bæredygtig udvikling.

2.6.

EØSU har allerede vedtaget mange udtalelser vedrørende ungdomsspørgsmål, herunder ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (1), ungdomsgarantien (2), det europæiske solidaritetskorps (3) og for nylig en EU-ramme for effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet (4). Udvalget har ydermere ud fra et civilsamfundsmæssigt perspektiv evalueret gennemførelsen af EU's politikker for ungdomsbeskæftigelse i seks udvalgte medlemsstater med særligt fokus på ungdomsgarantien.

2.7.

I EØSU's ungdomsledede høring, der blev afholdt i forbindelse med denne udtalelse, gav de unge udtryk for stor usikkerhed. De følte, at de var under stort pres, og dem, som valgte at gå helt andre veje eller at gå tidligt ud af skolen, blev mødt med manglende forståelse. Nogle unge nævnte, at de allerede i teenageårene var blevet tvunget til at gøre sig overvejelser om deres pension. Overgangen til arbejdslivet er fortsat en udfordring, og der var utilfredshed med hensyn til forskelsbehandlingen af unge i form af forskellig aflønning for samme arbejde, alene baseret på alder. Bolig og transport var også vigtige spørgsmål sammen med digitalisering og problemer med anerkendelse og validering af kompetencer erhvervet gennem ikkeformel læring.

3. Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU hilser strategien velkommen og mener, at den bør udgøre en omfattende plan, der fører til opnåelsen af de ønskede resultater og skaber merværdi for de unge, således at den overgår summen af de enkelte dele og er mere effektiv end en række forskellige foranstaltninger. EØSU mener, at strategien i højere grad bør være forbundet med de eksisterende EU-programmer, herunder Erasmus+, ungdomsgarantien og det europæiske solidaritetskorps.

3.2.

Holistiske tilgange til politiske spørgsmål har vundet indpas i den seneste tid og er udbredt på EU- og medlemsstatsniveau. Dette er glædeligt, da det dermed anerkendes, at sociale problemer ikke altid passer ind i klare administrative kategorier. At gøre op med den traditionelle rollefordeling, finansiering og kultur er enormt udfordrende, og det er vigtigt at sikre, at en holistisk tilgang ikke bliver en form for universalmiddel, når et problem er for vanskeligt at løse, eller politiske beslutningstagere ganske enkelt ønsker at bruge andre muligheder.

3.3.

EØSU mener, at gennemførelsen af EU's ungdomspolitik bør være mere synlig og bæredygtig i EU og i medlemsstaterne, hvis den skal evalueres ordentligt, f.eks. inden for rammerne af det europæiske semester og den sociale resultattavle.

3.4.

Overordnet set skal den foreslåede strategi have en mere rettighedsbaseret tilgang. Dette er et vigtigt aspekt, eftersom FN's konvention om barnets rettigheder (som i sagens natur ikke omfatter alle personer, der falder ind under kategorien »unge«) er udformet på denne måde og indebærer regelmæssige evalueringer af medlemsstaternes resultater ved hjælp af aftalte parametre. Der er tale om vægtige forslag, når det gælder selve karakteren af ungdomsarbejde og den rolle, som den frivillige sektor spiller, hvilket er særdeles vigtigt, eftersom der på internationalt plan findes nye og mere instrumentale tilgange til det at »arbejde med unge«.

3.5.

EØSU mener, at strategien bør sigte mod at fremme en reel opadgående konvergens mellem medlemsstaterne på ungdomsområdet, navnlig eftersom alle medlemsstater har adgang til betydelige EU-midler (f.eks. Erasmus). Inden for andre EU-finansierede områder findes der en medfinansieringsmodel, som fremmer konvergens og en mere omfattende EU-dækkende fælles tilgang. Ifølge udvalget er der her meget, som EU's strategi for unge kan tage ved lære af.

3.6.

EØSU er enig med Kommissionen i ungdomsarbejderes vigtige rolle og i de unikke fordele heraf for unges overgang til voksenlivet, men understreger, at kvaliteten af ungdomsarbejde i vid udstrækning afhænger af finansieringen af offentlige tjenester. I nogle medlemsstater er der som følge af nedskæringer i den offentlige sektor og lønstop ikke alene sket en forringelse af kvaliteten af ungdomsarbejde, men der er også mange ubesatte stillinger i denne sektor. EØSU opfordrer derfor til mere investering i de offentlige tjenester.

3.7.

Trods dette er medlemsstaterne, hvilket Kommissionen med rette påpeger, nødt til at afsætte egne ressourcer til ungdomspolitikker. I den forbindelse er forslagene om sporing af midler særligt opløftende; de er dog nødt til at omfatte medlemsstaternes og andre tværsektorielle politikområders arbejde. Sporingen bør ifølge EØSU foregå under inddragelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundets organisationer på alle niveauer.

3.8.

Udvalget er enig med Kommissionen i, at medlemsstaterne er nødt til at udforsker innovative og alternative former for demokratisk deltagelse. EØSU er imidlertid af den faste overbevisning, at der er brug for mere støtte, herunder økonomisk støtte, til eksisterende former for samfundsmæssigt engagement, heriblandt frivilligt arbejde, ungdomsråd samt deltagelse i civilsamfundsorganisationer, fagforeninger og arbejdspladsråd. De unge er Europas fremtid og bør derfor tilskyndes til at deltage i lokalvalg og valg til Europa-Parlamentet og til at engagere sig i samfundet og politisk.

3.9.

Inden for rammerne af strategien, der fokuserer på de tre indsatsområder ENGAGEMENT, NETVÆRK og MOBILITET, mener EØSU, at sidstnævnte bør udvides med foranstaltninger, der skal beskytte, støtte og hjælpe unge mennesker med at erhverve færdigheder, så de rustes bedre til globale udfordringer som digitalisering, klimaforandringer og voksende populisme. Eftersom EU bl.a. har som prioritet at »beskytte« borgerne, mener udvalget, at de unge i lighed med den voksne befolkning også bør omfattes af denne prioritet. Også for de unge bør der være den »digitale retfærdighed«, der fremmes af EØSU (5), og som har til formål at beskytte de europæiske borgere mod de negative følger af den digitale revolution eller inden for den bredere ramme af en »retfærdig overgang«, som ILO er fortaler for.

De unge og arbejdslivet

3.10.

Selv om strategien bør være klar og ikke omfatte en masse mål, mener udvalget, at der i den nuværende strategi bør rettes mere opmærksomhed mod sociale og beskæftigelsesmæssige spørgsmål, som vedrører unge, især inden for rammerne af debatten om fremtidens arbejde. Disse omfatter bl.a. digitalisering, platforme, fragmentering af og forringelser på arbejdsmarkedet, der især rammer de unge.

3.11.

For mange unge er det en daglig rutine at arbejde og studere. Derfor mener EØSU, at EU's fremtidige ungdomspolitikker bør fremme demokrati på arbejdspladsen ved bl.a. at fremme den sociale dialog og beskytte de unge arbejdstageres rettigheder. De unge på arbejdsmarkedet bør have samme rettigheder som de voksne, navnlig når det gælder mindsteløn (6), adgang til pension og beskyttelse mod usikre ansættelseskontrakter (ansættelser uden fast timeantal), ulønnet praktikophold og proformaselvstændigt arbejde. De unge bør ligeledes høres i samfundet og på deres arbejdspladser. Der bør i højere grad være mulighed for, at de unge kan deltage i repræsentative strukturer på arbejdspladsen (fagforeninger og arbejdspladsråd), sådan som allerede er tilfældet i nogle lande, hvor der findes særlige råd, der repræsenterer de unge, på arbejdspladserne.

3.12.

Nogle unge er tilmed forældre. EU-politikker som f.eks. et nyt direktiv om forening af arbejds- og privatliv er relevante for unge, der kombinerer arbejde med uddannelse og samtidig passer familiemedlemmer. Som følge af digitaliseringen af arbejdspladser vil de unges beskæftigelsessituation utvivlsomt være anderledes end deres forældres. EØSU mener, at der bør fokuseres mere på social- og beskæftigelsespolitikker i strategien, i betragtning af hvor stor betydning arbejdsmarkedspolitikker har for de yngre generationer.

3.13.

Arbejdsmarkedet har særlig betydning, fordi det i mange lande var de unge, som var hårdest ramt af arbejdsløshed i årene, der fulgte den økonomiske krise i 2008. Selv om arbejdsløsheden faldt blandt de unge, var der næsten dobbelt så mange unge uden arbejde, som der var i arbejde (7). I mange tilfælde er kvaliteten af de arbejdspladser, der er blevet oprettet i den seneste tid, ringere end dem, der blev oprettet før krisen, eller også er det blevet sværere at få adgang til tidsubegrænsede fuldtidsarbejdskontrakter (f.eks. som følge af midlertidige kontrakter og kontrakter uden fast timetal).

Unges sundhed og uddannelse

3.14.

Strategien har til formål at få politikerne til at lytte til den ikkerepræsenterede ungdoms stemme. Dette kræver en ekstra indsats, så unge med en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet kan blive integreret i samfundet. Trods et lille fald i antallet af unge, som hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse (NEET-gruppen), befandt 10,9 % af de unge i aldersgruppen 15-24 år og 17,7 % af de unge i aldersgruppen 25-29 år sig stadig i denne situation i 2017. Forbedring af færdigheder og kompetencer har en positiv indvirkning på de unges beskæftigelsesmuligheder, men denne faktor kan ikke alene skabe vækst i beskæftigelsen. Manglende deltagelse har stor betydning for de unges liv og drømme, da det kan føre til fattigdom og social udstødelse. Desuden betaler de offentlige myndigheder prisen for ikke at få NEET-gruppen i uddannelse eller beskæftigelse, der af Eurofound (2012, 2014) anslås til at beløbe sig til 1,2 % af det nationale BNP. NEET-gruppen er også mere tilbøjelig til at stille sig positivt over for ekstremistiske og fremmedfjendske ideologier.

3.15.

Artikel 4 i den europæiske søjle for sociale rettigheder om aktiv beskæftigelsesstøtte fastholder, at »Unge har ret til videreuddannelse, en læreplads, et praktikophold eller et seriøst jobtilbud, senest 4 måneder efter at de er blevet arbejdsløse eller har forladt uddannelsen«. EU-strategien for unge bør bidrage til realiseringen af dette princip, navnlig ved at fremme opbygningen af alliancer mellem civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter, der kan bidrage til udformningen af og opfølgningen på de forskellige politikker på området. Der bør lægges særlig vægt på opsøgende strategier møntet på at få unge med en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet tilbage i beskæftigelse eller uddannelse.

3.16.

EU-strategien for unge bør derfor anlægge en fælleseuropæisk strategi for at nå ud til disse grupper. Et tæt samarbejde mellem nationale myndigheder, europæiske arbejdsmarkedsparter, nationale ungdomsråd og ungdomssektoren er nøglen til succes i denne indsats.

3.17.

Unge bruger generelt en stor del af deres tid på fuldtids- eller deltidsuddannelse, og dette er et andet område, hvor EU har begrænsede beføjelser ud over at sikre, at »alle har ret til inkluderende uddannelse og livslang læring af høj kvalitet med henblik på at bevare og tilegne sig færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet og foretage vellykkede overgange på arbejdsmarkedet« som fastsat som første princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder. Også dette aspekt var omfattet af et særligt indsatsområde i den tidligere strategi.

3.18.

De unges mentale sundhed har stor betydning for ungdomsarbejde og for samspillet mellem erhvervslivet og de unge. Generelt er sundhed underlagt de enkelte medlemsstaters kompetence, men mental sundhed er et folkesundhedsaspekt, hvor EU har kompetence, hvorfor den bør have en fremtrædende plads i det tværsektorielle arbejde, som der lægges op til i strategien. Der bør således rettes særlig opmærksomhed mod spørgsmål som angst, depression og selvmordsraten blandt de unge.

3.19.

Der findes flere og flere eksempler på bedste praksis med at arbejde med unge i medlemsstaterne. Tilsvarende har ungdomsarbejde vist sig at have en positiv indvirkning på unges mentale sundhed. EØSU mener, at der i strategien bør være større fokus på unges mentale sundhed.

3.20.

Ligeledes har mange nationale politikker fokus på de unges fysiske sundhed. Der findes en række problemer på dette område. Flere tilfælde af overvægt blandt børn og unge giver anledning til bekymring ligesom stofmisbrug og lovlige rusmidler. Selv om medlemsstaterne stadig har ganske forskellige tilgange, kan en tværsektoriel tilgang til unges problemer ikke ignorere disse spørgsmål, som bør tages op med udgangspunkt i EU's relevante beføjelser. Disse aspekter var særlige indsatsområder i den tidligere strategi, og det er vigtigt at opretholde et stærkt fokus på dem i det tværsektorielle arbejde.

Ligestilling

3.21.

Der er en tæt forbindelse mellem ungdomsarbejde, ungdomspolitik og lige muligheder. EU har gjort en betydelig indsats på dette område, og alle medlemsstater har lovgivet herom. Forskelsbehandling af unge er dog stadig udbredt, f.eks. på boligmarkedet eller med hensyn til tjenesteydelser, som de unge er mere afhængige af end andre, herunder offentlig transport. Lovgivning om ligestilling har ofte mere fokus på de ældre. Der findes ni universelle principper, som forbyder forskelsbehandling i EU-medlemsstaterne. Det er nødvendigt at sikre, at ung, der udsættes for denne form for forskelsbehandling, i tilstrækkelig grad er omfattet af EU-strategien for unge. Af de mange grupper, der findes, fremhæves følgende grupper, som har brug for større opmærksomhed i strategien:

—	unge med handicap

—	unge migranter og flygtninge

—	unge kvinder og piger

—	unge LGBTIQ+-personer.

3.22.

Mange af EU's politikker vedrørende unge har på det seneste fokuseret på radikalisering. Integration bør imidlertid indgå i en bredere vifte af foranstaltninger, der tilbydes de unge, hvilket bør fremhæves i strategien. Det passer også naturligt ind i beskæftigelsesprogrammerne for unge.

4. Særlige bemærkninger

4.1.

EØSU glæder sig over oprettelsen af en EU-ungdomskoordinator, som skal lytte til de unge og søge at påvirke ungdomspolitikkens tværsektorielle dimension. Der bør lægges vægt på sidstnævnte. Koordinatoren bør også opmuntre til og fremme en lignende proces på medlemsstatsniveau og bør således være tilstede, hver gang Kommissionen er tilstede ved Rådets møder.

4.2.

Forslagene til nationale handlingsplaner på ungdomsområdet er også meget velkomne. Der er behov for klare mål, overvågning og fremskridt i forbindelse med støtte til de unge. EØSU støtter kraftigt Kommissionens tankegang om, at der er behov for større sammenhæng mellem finansiering og nationale handlingsplaner.

4.3.

Overgangen fra en struktureret dialog til en mere inkluderende ungdomsdialog hilses stærkt velkommen. Der er dog behov for mere inddragelse, hvilket kan opnås ved at give adgang til flere forskellige former for organisationer og tilføje yderligere grupper. Frivillige organisationer for unge og nationale ungdomsråd bør stadig stå i centrum for dette arbejde, eftersom de er tæt på de unge og har enormt meget erfaring.

4.4.

En konsolidering af Den Europæiske Ungdomsportal som ét fælles digitalt adgangspunkt for unge, der ønsker at engagere sig i EU, bifaldes, men opmærksomheden bør især rettes mod at gøre adgangen til denne portal tilgængelig via gratis internet og adgang til computere for navnlig dårligt stillede grupper af unge i medlemsstaterne. Kommissionen skal tilmed holde øje med de unges konstante aktiviteter på de sociale medieplatforme.

4.5.

Forslagene viser, at de unge har en fordel, for så vidt angår den teknologiske udvikling. Det skal dog bemærkes, at der ligeledes findes unge, som er digitalt udelukkede. Personer, der arbejder med unge, skal være opmærksomme på både de positive og negative sider (f.eks. mental sundhed og problemer med falske nyheder) af unges anvendelse af teknologi.

4.6.

Mens mobilitet er en europæisk kerneværdi og har stor betydning for ungdomsprogrammerne, kan den have ulemper, især i lande, der lider under udvandring, befolkningstilbagegang eller »hjerneflugt« og »arbejdskraftflugt«. Der vil dog være mulighed for at råde bod på dette problem, hvis man trækker på de nyankomne migranter og flygtninge i Europa.

4.7.

EØSU finder Kommissionens forslag om validering af uformel og ikkeformel læring nyttige. Det ville være opmuntrende at se nogle udviklede skabeloner på ungdomsområdet og andre områder.

4.8.

Heldigvis findes der nu flere ungdomsarrangementer, der involverer EU-institutionerne. En evaluering af disse ville være hensigtsmæssig. Det bør også undersøges, om der kan opnås større synergi mellem disse arrangementer. Fordelen ved en struktureret dialog er, at den er fortløbende og ikke noget, der bare finder sted én enkelt gang. Løbende inddragelse af de unge i afgørelser, som berører dem, bør have prioritet, og det er vigtigt, at dette sker inden for alle politikområder og ikke bare inden for ungdomspolitikken. Institutioner, der afholder enkeltstående arrangementer, bør løbende inddrage unge i deres arbejde.

4.9.

Det er ifølge udvalget vigtigt, at der findes uafhængige informationskilder til unge i en tid med falske nyheder og uforholdsmæssigt stor afhængighed af onlineværktøjer. Forholdet til betroede voksne bør forblive et centralt element i ungdomsarbejdet og ungdomspolitikken.

4.10.

EØSU mener, at strategien sammen med andre politikker rettet mod den unge generation bør være et vigtigt redskab til at tackle antieuropæiske følelser og populisme blandt de unge.

4.11.

EØSU bifalder den nye særlige EU-strategi for unge, men anbefaler på det kraftigste, at ungdomsaspekter integreres i det arbejde, der udføres i alle i Kommissionens generaldirektorater.

Bruxelles, den 18. oktober 2018.

Luca JAHIER

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EUT C 268 af 14.8.2015, s. 40.

(2) EUT C 271 af 19.9.2013, s. 101.

(3) EUT C 81 af 2.3.2018, s. 160.

(4) EUT C 262 af 25.7.2018, s. 41.

(5) EUT C 237 af 6.7.2018, s. 1.

(6) EUT C 125 af 21.4.2017, s. 10.

(7) EUT C 125 af 21.4.2017, s. 10.

Top