EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 23.11.2017

COM(2017) 693 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

Indholdsfortegnelse

Akronymer og forkortelser    

1.    INDLEDNING    

2.    EU ETS' INFRASTRUKTUR    

2.1.    Omfang af aktiviteter, anlæg og luftfartsoperatører    

2.2.    EU-registret og EU-transaktionsjournalen (EUTL)    

3.    KVOTEMARKEDETS FUNKTION I 2016    

3.1.    Udbud: Kvoter bragt i omsætning    

3.1.1.    Loft    

3.1.2.    Udstedte kvoter    

3.1.3.    Internationale kreditter    

3.2.    Efterspørgsel: Kvoter, der er taget ud af omsætning    

3.3.    Ligevægt mellem udbud og efterspørgsel    

4.    LUFTFART    

5.    MARKEDSTILSYN    

5.1.    Juridisk og skattemæssig behandling af emissionskvoter    

6.    OVERVÅGNING, RAPPORTERING OG VERIFICERING AF EMISSIONER    

7.    OVERSIGT OVER ADMINISTRATIVE ORDNINGER    

8.    OVERHOLDELSE OG HÅNDHÆVELSE    

9.    KONKLUSIONER OG FREMTIDSPERSPEKTIVER    

BILAG    

Akronymer og forkortelser

AVR        Akkrediterings- og verifikationsforordningen (Accreditation and Verification Regulation)

CA        Kompetent myndighed (Competent Authority)

CCS        Opsamling og lagring af CO2 (Carbon Capture and Storage)

CDM        Mekanisme for bæredygtig udvikling (Clean Development Mechanism)

CER        Godkendte emissionsreduktioner (Certified Emission Reductions)

CORSIA    Kulstofreduktionsprogram for international luftfart (Carbon Offsetting and Reduction Scheme for International Aviation)

EA        Den Europæiske Organisation for Akkreditering (European Cooperation for Accreditation)

EØS        Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

EEX        Den Europæiske Energibørs (European Energy Exchange)

EIB        Den Europæiske Investeringsbank

ERU'er        Emissionsreduktionsenheder (Emission Reduction Units)

EU ETS    Den Europæiske Unions Emissionshandelssystem (European Union Emissions Trading System)

EUTL        EU-transaktionsjournalen (European Union Transaction Log)

GHG        Drivhusgasser (Greenhouse Gas)

ICAO        Organisationen for International Civil Luftfart (International Civil Aviation Organization)

ICE        ICE Future Europe

JI        Fælles gennemførelse (Joint Implementation)

MAR        Markedsmisbrugsforordningen (Market Abuse Regulation)

MiFID2    Direktivet om markeder for finansielle instrumenter (Directive on Markets in Financial Instruments)

MRR        Overvågnings- og rapporteringsforordningen (Monitoring and Reporting Regulation)

MRV        Overvågning, rapportering og verificering (Monitoring, Reporting, and Verification)

MRVA    Overvågning, rapportering, verificering og akkreditering (Monitoring, Reporting, Verification and Accreditation)

MSR        Markedstabilitetsreserven (Market Stability Reserve)

NAB        Nationalt akkrediteringsorgan (National Accreditation Body)

NER        Reserve for nytilkomne (New Entrants Reserve)

PFC        Perfluorcarboner

RES        Vedvarende energikilder (Renewable Energy Sources)

TNAC        Samlet mængde kvoter i omsætning (Total Number of Allowances in Circulation)

1.INDLEDNING

Siden 2005 har EU's emissionshandelssystem (EU ETS) været hjørnestenen i EU's strategi for at reducere drivhusgasemissionerne fra industrien og energisektoren på en omkostningseffektiv måde. Systemet bidrager væsentligt til opfyldelsen af EU's mål om inden 2020 at nedbringe drivhusgasemissionerne med 20 % sammenholdt med 1990-niveauet. Selv om EU er på vej til at overgå dette mål 1 , vil en nedbringelse af drivhusgasemissioner med mindst 40 % i 2030 – som fastsat i EU's 2030-ramme for klima- og energipolitikken – kræve fortsatte fremskridt 2 . Målet for 2030 skal nås i fællesskab i EU med reduktioner i sektorer både i og uden for ETS. Et velfungerende, reformeret emissionshandelssystem vil udgøre det væsentligste instrument til opnåelse af dette mål, der svarer til at fremme en reduktion af drivhusgasemissionerne med 43 % sammenholdt med 2005 i de sektorer, der er omfattet af systemet.

For at gøre det muligt for EU's emissionshandelssystem at opfylde dette mål, fremlagde Kommissionen i juli 2015 et forslag til en retsakt 3 med henblik på at reformere emissionshandelssystemet i forbindelse med den fjerde handelsperiode (2021-2030). Der blev opnået politisk enighed om forslaget i november 2017 efter omfattende trilogforhandlinger 4 .

Denne rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion fremlægges i overensstemmelse med kravene i artikel 10, stk. 5, og artikel 21, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF 5 (EU ETS-direktivet). Som fastsat i direktivet er formålet med rapporten regelmæssigt at gøre status over udviklingen på det europæiske kvotemarked på årsbasis.

Tabel 1: Tidligere års rapporter om situationen på det europæiske kvotemarked 6

Nærværende rapport dækker år 2016, men fremlægger også visse initiativer foreslået eller aftalt i 2017. Sammenlignet med den tidligere rapport indeholder den et nyt kapitel om kompensationsordninger for indirekte CO2-omkostninger samt oplysninger om markedsstabilitetsreservens overskudsindikator, som blev offentliggjort for første gang i maj 2017. Medmindre andet er angivet, omfatter denne rapport data, der har været tilgængelige for offentligheden og Kommissionen fra og med 30. juni 2017.

Generelle og beskrivende oplysninger om forskellige aspekter af EU's emissionshandelssystem er inkluderet i bokse undervejs i rapporten.

2.EU ETS' INFRASTRUKTUR

2.1.Omfang af aktiviteter, anlæg og luftfartsoperatører

Ifølge de artikel 21-rapporter, der er indsendt af deltagerlandene 7 i 2017, var der i alt 10 790 tilladte anlæg i 2016, sammenlignet med ca. 10 950 i 2015 og ca. 11 200 året forinden.

Som det var tilfældet i de foregående år var de forbrændte brændstoffer inden for EU ETS i 2016 stadig i overvældende grad fossile brændstoffer. 29 lande rapporterede dog også om brug af biomasse (sammenlignet med 27 i 2015) på 2 079 anlæg (19 % af alle anlæg). Kun to lande (LI og MT) rapporterede ikke om brug af biomasse 8 . Emissioner fra biomasse beløb sig i 2016 til cirka 141 millioner ton CO2 (8 % af de rapporterede emissioner under EU ETS) sammenlignet med cirka 141 millioner ton CO2 (7 % af de rapporterede emissioner under ETS i 2015). De samme to lande som sidste år (DE og SE) rapporterede om et lille forbrug af biobrændstof for tre luftfartøjsoperatører (sammenlignet med fire i 2015). 9  

Inden for de anlægskategorier, der er baseret på årlige emissioner 10 , viser 2016-oplysningerne, at cirka 72 % af anlæggene er anlæg i kategori A, knap 21 % er anlæg i kategori B, og kun lidt over 7 % er anlæg i kategori C. Mere end 6 202 anlæg blev indberettet som "anlæg med små emissionsmængder" (57,5 % af den samlede mængde).

EU ETS-anlæg, der involverer forbrændingsaktiviteter, kan findes i alle deltagerlande, mens olieraffinering, stålproduktion og produktion af cement, kalk, glas, keramik, papirmasse samt papir kan findes i de fleste lande. Hvad angår de EU ETS-aktiviteter, der udleder andre drivhusgasemissioner end CO2, er der rapporteret om tilladelser for primær aluminium og perfluorcarboner (PFC-emissioner) i 13 lande (DE, ES, FR, GR, IS, IT, NL, NO, RO, SE, SI, SK og UK), mens der er rapporteret om tilladelser for salpetersyreproduktion og N2O i 21 lande (gælder ikke CY, DK, EE, IE, IS, LI, LU, LV, MT, PT og SI). De andre N2O-sektorer – adipinsyreproduktion samt glyoxal- og glyoxylsyreproduktion – er rapporteret i hhv. tre (DE, FR, IT) og to (DE, FR) lande. De samme to lande (FR og NO) som sidste år har erklæret CO2 -opsamlings- og lagringsaktiviteter.

Otte lande (DE, ES, FR, HR, IS, IT, SI, UK) har benyttet muligheden for at udelukke små udledere fra EU ETS, jf. artikel 27 i ETS-direktivet. Som i 2015 udgjorde de emissioner, som ikke var medtaget i 2016 omkring 4 millioner ton CO2 (cirka 0,22 % af de samlede verificerede emissioner).

Ifølge artikel 21-indberetningerne i 2017 har syv lande (BE, DK, FR, HR, HU, LI, LT) indtil videre benyttet sig af bestemmelsen i artikel 13 i Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 ("forordning om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner"), der giver mulighed for at anvende forenklede overvågningsplaner i tilfælde af lav risiko for stationære anlæg. Kun Danmark har tilsluttet sig siden 2015. Med hensyn til luftfartøjsoperatører med lave emissioner har fire lande rapporteret brug af denne bestemmelse (BE, FI, IS og PL), hvor Belgien har været tilsluttet siden 2015.

Med hensyn til dækningen af luftfartøjsoperatører blev det i 2016 rapporteret, at 503 luftfartøjsoperatører har en overvågningsplan (sammenlignet med 524 rapporteret for 2015, og 611 i 2014). Dette tyder på, at antallet af luftfartøjsoperatører inden for EU ETS er ved at stabilisere sig. Næsten 60 % (300) af de rapporterede operatører var kommercielle, mens 40 % (203) var ikke-kommercielle. 11 I alt 249 (næsten 50 %) betegnes som små udledere (sammenlignet med 274 (52 %) i 2015 og 329 (54 %) i 2014).

2.2.EU-registret og EU-transaktionsjournalen (EUTL)

I 2016 fortsatte EU-registret med at levere pålidelige tjenester til europæiske udledere (stationære anlæg og luftfartsoperatører), forhandlere og nationale myndigheder.

Flere tekniske forbedringer samt forbedringer i anvendeligheden blev indført i registret. Forbedringerne vedrører funktioner i håndtering af brugerne, regnskaber og transaktioner samt godkendelsessystemet, som blev væsentligt forbedret med EU-Login.

I sommeren 2017 lancerede Kommissionen en undersøgelse af EU-registrets brugergrænseflade ved at bede brugerne om at give deres syn på den aktuelle grænseflades funktion. Målet var at forbedre brugeroplevelsen af ​​registret.

3.KVOTEMARKEDETS FUNKTION I 2016 

Dette kapitel indeholder oplysninger om udbud og efterspørgsel i ETS. Udbudssiden indeholder oplysninger om loftet, gratis kvoter, NER300-programmet, auktionering, undtagelsen for fuld auktionering for elsektoren samt brugen af ​​internationale kreditter. Som et nyt element indeholder dette års rapport også et kapitel om kompensationsordninger for indirekte CO2-omkostninger.

På efterspørgselssiden findes oplysninger om antallet af verificerede emissioner og metoderne til afbalancering af kvoteudbud og -efterspørgsel, f.eks. markedsstabilitetsreserven (MSR).

3.1.Udbud: Kvoter bragt i omsætning 

3.1.1.Loft

Tabel 2 viser tallene for loftet for det årlige antal kvoter for stationære anlæg og luftfartskvoter 12 pr. år under fase 3 i EU ETS.

Tabel 2: ETS-loft 2013-2020

3.1.2.Udstedte kvoter

3.1.2.1.Gratis tildeling 

I løbet af fase 3 vil 39 % af den samlede mængde disponible kvoter blive tildelt gratis til industrien og elproduktionsanlæg for den varme, de producerer. Denne andel vil blive yderligere øget på grund af kvoterne til nytilkomne frem til 2020. Det ikke muligt at fastsætte, hvor meget af reserven for nytilkomne der vil blive brugt de kommende år. Kommissionens konsekvensanalyse fra 2015 15 peger imidlertid på, at det ifølge tendenserne ikke forventes, at mere end 2 % af loftet vil blive tildelt gratis fra reserven for nytilkomne. I fase 3 forventes gratis kvoter derfor at udgøre 41 % af den samlede mængde. Endvidere er ca. 2 % af det samlede loft anvendt til at finansiere udbredelsen af innovative kulstoffattige teknologier igennem NER300-programmet 16 . Auktionsandelen i fase 3 udgør således 57 %.

Nye anlæg og anlæg, der øger kapaciteten betydeligt, kvalificerede til yderligere gratis tildeling fra NER i fase 3. Den oprindelige NER havde efter fradrag af 300 mio. kvoter til NER300-programmet 480,2 mio. kvoter. 139,9 mio. kvoter er blevet reserveret til 654 anlæg for hele fase 3 17 . Den resterende NER, som beløber sig til 340,3 millioner kvoter, kan fordeles i fremtiden. Det forventes dog, at et betydeligt antal af disse kvoter ikke vil blive tildelt.

Indtil juni 2017 var tildelingen blevet reduceret med ca. 301,9 mio. kvoter på grund af anlæg, der er lukket eller har reduceret den produktion eller produktionskapacitet, der er lagt til grund for beregning af fase 3-tildelingen.

Tabel 3: Antal kvoter (i mio.) tildelt gratis til industrien fra 2013 til 2017 18

Da efterspørgslen efter gratis kvoter har været større end mængden af disponible kvoter, er tildelingen til alle anlæg, der er omfattet af EU ETS, blevet reduceret med den samme procentsats ved anvendelse af en "tværsektoriel korrektionsfaktor" (jf. bestemmelserne i ETS-direktivet). Korrektionsfaktoren er beregnet som en reduktion i gratistildelinger på ca. 6 % i 2013, der vil stige årligt, indtil man når op på ca. 18 % i 2020.

Den 28. april 2016 ugyldiggjorde Den Europæiske Unions Domstol 20 pr. 1. marts 2017 de tværsektorielle korrektionsfaktorværdier som fastsat i Kommissionens afgørelse 2013/448/EU (se tillæg 5 til bilaget). Som følge heraf reviderede Kommissionen værdierne fastsat i afgørelsen 21  af 24. januar 2017 for at bringe dem i overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols dom.

3.1.2.2.NER300-programmet

Som et resultat af de to forslagsindkaldelser, blev 38 RES-projekter og 1 CCS-projekt fordelt på 20 EU-medlemsstater til et samlet beløb på 2,1 mia. EUR. Heraf er fire allerede igangsat: bioenergiprojektet BEST i Italien, bioenergiprojektet Verbiostraw i Tyskland, Windpark Blaiken i Sverige og fra den 1. juli 2017 Veja Mate havvindmøllepark i den tyske del af Nordsøen.

I alt har 13 projekter hidtil nået deres endelige investeringsbeslutning, mens fire projekter er blevet annulleret. Kommissionen foreslog geninvestering af de uudnyttede midler fra de annullerede projekter, hvilket beløber sig til mindst 436 mio. EUR, igennem eksisterende finansielle instrumenter, dvs. InnovFin Energy Demo-projekter (EDP) og Connecting Europes låneinstrument, der begge administreres af Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Til dette formål vedtog medlemsstaterne i maj 2017 en relevant ændring af NER300-afgørelsen 22 godkendt 23 af Udvalget for Klimaændringer.

Tabel 4: NER300-projekter, der er blevet godkendt under den første og anden forslagsindkaldelse 24

Der er ikke planlagt yderligere NER300-forslagsindkaldelser. Kommissionen fokuserer nu på gennemførelsen 25 af de projekter, som har modtaget finansiel støtte, og en hurtig geninvestering af ubrugte midler.

3.1.2.3.Kompensation for indirekte kulstofomkostninger

Kommissionen har til dato godkendt 10 rammebestemmelser for statsstøtte til kompensation for indirekte kulstofomkostninger. Tabel 5 viser en oversigt over kompensationsordninger for indirekte CO2-omkostninger godkendt siden 2013.

Tabel 5: Kompensationsordninger for indirekte CO2-omkostninger godkendt inden for rammerne af ETS-retningslinjerne 2012 26

3.1.2.4.Auktionering af kvoter

Auktionerne i rapporteringsperioden fandt sted via følgende auktionsplatforme:

·Energy Exchange AG ("EEX"), der fungerer som den fælles auktionsplatform for de 25 medlemsstater, der deltager i den fælles udbudsprocedure, samt for Polen, som har fravalgt den fælles udbudsprocedure, men som endnu ikke har udpeget sin egen auktionsplatform. Fra den 5. september 2016 forestås auktionerne af EEX, der fungerer som den anden fælles auktionsplatform, udpeget den 13. juli 2016.

·EEX, der auktionerer for Tyskland som fravalgsauktionsplatform.

·ICE Future Europe (ICE), der auktionerer for Det Forenede Kongerige som fravalgsauktionsplatform.

Island, Liechtenstein og Norge er endnu ikke begyndt at auktionere kvoter.

I 2016 auktionerede EEX, der auktionerer på vegne af 27 medlemsstater (25 medlemsstater, der samarbejder om en fælles auktionsplatform, samt Tyskland og Polen), 89 % af den samlede auktionerede mængde, mens ICE auktionerede 11 % af den samlede mængde på vegne af Det Forenede Kongerige.

Den 4. maj 2017 blev auktion nummer 1 000 afholdt på tværs af platforme i henhold til auktioneringsforordningen. Antallet af auktioner var 1036 pr. 30. juni 2017.

Tabel 6 er en oversigt over den mængde kvoter, der er auktionerede af EEX og ICE frem til den 30. juni 2017, herunder tidlige auktioner 32 over generelle kvoter. Mængden af almindelige kvoter er fastsat under hensyn til afgørelse 1359/2013/EU om at udskyde 900 mio. kvoter fra 2014, 2015 og 2016. Antallet af luftfartskvoter er blevet fastsat under hensyn til de midlertidige undtagelser for luftfartssektoren ifølge afgørelse nr. 377/2013/EU og forordning (EU) nr. 421/2014.

Tabel 6: Den samlede mængde fase 3-kvoter auktioneret i 2012-2017

Auktionerne blev generelt afviklet gnidningsløst, og clearing-priserne var generelt i overensstemmelse med priserne på det sekundære marked uden forekomst af væsentlige problemer eller hændelser. På grund af overgangen mellem den midlertidige auktionsplatform og den efterfølgende fælles auktionsplatform afholdt de 25 deltagende medlemsstater ingen auktioner i omkring en uge i august 2016.

Auktionen den 25. maj 2016 afholdt af EEX for Polen samt auktionen den 14. december 2016 afholdt af ICE for Det Forenede Kongerige blev annulleret i overensstemmelse med bestemmelserne i auktionsforordningen. For så vidt angår den polske auktion skyldtes dette, at mindsteprisen ikke var opfyldt, mens det samlede budvolumen for Det Forenede Kongeriges vedkommende ikke opfyldte det auktionerede volumen. Med disse er i alt fem auktioner blevet annulleret ud af de mere end 1 000 auktioner, som er blevet afholdt under auktioneringsforordningen siden slutningen af 2012. En oversigt over clearingpriserne for alle auktionerne, antallet af deltagere og dækningsgraden for auktioner med almindelige kvoter fra 2013 til den 30. juni 2017 findes i tillæg 2 til bilaget.

Auktionsplatformene offentliggør detaljerede resultater for den enkelte auktion på dedikerede websteder. Yderligere oplysninger om auktionernes resultater, herunder deltagelse, dækningsgrad og priser, kan findes i medlemsstaternes rapporter offentliggjort af Kommissionen 34 .

De samlede indtægter fra auktionerne mellem 2012 og den 30. juni 2017 oversteg 18,4 mia. EUR (alene i 2016 var de samlede indtægter 3,79 mia. EUR). ETS-direktivet foreskriver, at mindst 50 % af auktionsindtægterne, inklusive alle indtægter fra kvoter, der tildeles med henblik på solidaritet og vækst, skal anvendes af medlemsstaterne til klima- og energirelaterede formål. Medlemsstaternes indtægter fra auktionering af ETS-kvoter beløb sig til 3,79 mia. EUR i 2016. Af oplysninger indsendt til Kommissionen fremgår det, at medlemsstaterne i 2016 i gennemsnit anvendte eller planlagde at anvende 80 % af disse indtægter til specifikke klima- og energirelaterede formål 35 , selv om tallet varierer mellem landene 36 .

3.1.2.5.Undtagelse fra auktionering af alle kvoter for energisektoren

Antallet af kvoter tildelt gratis til elproducenter i 2016 er oplyst i tabel 1 i tillæg 1 til bilaget, mens det maksimale antal kvoter pr. år er oplyst i tabel 2 i tillæg 1.

Den samlede værdi af de rapporterede investeringsomkostninger for perioden 2009-2016 er ca. 11 mia. EUR. Omkring 80 % heraf er afsat til opgradering og renovering af infrastrukturen, mens resten er afsat til rene teknologier eller diversificering af forsyningen. Nogle eksempler på investeringer omfatter reduktion af energiforbruget til elproduktion i Litauen, udskiftning af isolering på eksisterende dampdistributionslinjer i Tjekkiet samt opførelsen i Bulgarien af en kraftvarmeenhed hovedsageligt fyret med naturgas.

Kvoter, der ikke tildeles gratis, auktioneres. Figur 1 viser mængden af kvoter, som de medlemsstater, der kan komme i betragtning, har anmodet om i årene 2013-2016.

Figur 1: Kvoter tildelt gratis i overensstemmelse med artikel 10c

Figur 2 viser i hvilket omfang 10c-kvoter er blevet tildelt, auktioneret eller ikke er blevet udnyttet. Eksempelvis er ca. 82 mio. ubrugte kvoter blevet trukket fra Polens af auktionerede kvoter mellem 2013 og 2016, men er endnu ikke blevet tildelt gratis eller føjet til auktionerne.

Figur 2: Fordeling af kvoter (tildelte, auktionerede, uudnyttede)

Tabel 7 viser mængden af uudnyttede kvoter, som er fratrukket for årene frem til 2016, og som er blevet auktioneret i perioden 2013-2016, samt antallet af resterende ubrugte kvoter.

Tabel 7: Behandling af uudnyttede 10c-kvoter 2013-2016

3.1.3.Internationale kreditter

Selv om det præcise antal internationale kreditanvendelsesrettigheder i fase 2 og 3 (2008-2020) delvist vil afhænge af mængden af fremtidige verificerede emissioner, vurderer markedsanalytikere, at der vil blive tale om ca. 1,6 mia. kreditter. Pr. 30. juni 2017 var 1,48 mia. internationale kreditter blevet anvendt eller ombyttet, svarende til over 90 % af det anslåede tilladte maksimum.

Figur 3 viser ombytningen af internationale kreditter. Der findes en komplet oversigt i tillæg 3 til bilaget.

Figur 3: Oversigt over internationale kreditter ombyttet pr. 30. juni 2017

3.2.Efterspørgsel: Kvoter, der er taget ud af omsætning

I henhold til oplysningerne i EU-registret vurderes drivhusgasemissionerne fra anlæg, der deltager i ETS, at være faldet med 2,9 % i 2016 sammenholdt med 2015. Dette markerer en faldende tendens i emissioner siden starten af systemets fase 3 i 2013

Tabel 8: Verificerede emissioner (i mio. ton CO2-ækvivalenter)

BNP-data indberettet på: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/tgm/table.do?tab=table&init=1&plugin=1&language=en&pcode=tec00115  

(adgang juli 2017). Verificerede luftfartsemissioner er angivet separat i afsnit 4.

Som det fremgår af tabellen, har forbrændingsaktiviteter været den primære drivkraft i de verificerede emissionsreduktioner.

I 2016 blev 63 573 kvoter annulleret frivilligt. I alt er der indtil videre rapporteret om 267 933 frivilligt annullerede kvoter.

3.3.Ligevægt mellem udbud og efterspørgsel 

I starten af fase 3 var EU ETS kendetegnet ved en stor uligevægt mellem udbud af og efterspørgsel efter kvoter. Der var således et overskud på ca. 2,1 mia. kvoter i 2013. Overskuddet faldt lidt i 2014 og faldt derefter betydeligt til 1,78 mia. kvoter i 2015 og 1,69 mia. kvoter i 2016. Dette afspejler virkningen af en yderligere reduktion af udbuddet af kvoter i 2016, som var det sidste år med udskydningsforanstaltningen, med 200 millioner. Da emissionerne i 2016 faldt med cirka 2,9 %, blev den virkning, den lavere efterspørgsel havde på overskuddet, delvist udlignet af det reducerede udbud.

For at imødegå den strukturelle uligevægt mellem udbud og efterspørgsel af kvoter blev etableringen af en markedsstabilitetsreserve (MSR) aftalt i 2015 for at gøre auktionsudbuddet af emissionskvoter mere fleksibelt. I den sidste ende vil de udskudte kvoter bliver overført til reserven, som vil være operativ fra januar 2019.

Den samlede mængde kvoter i omsætning, som er relevant for at fastsætte antallet af kvoter, der absorberes og frigives af markedsstabilitetsreserven (MSR), beregnes efter følgende formel:

Samlet mængde kvoter i omsætning = udbud – (efterspørgsel 38 + kvoter i markedsstabilitetsreserven)

Udbuddet af emissionskvoter består af de kvoter, der er opsparet i fase 2 i EU ETS (2008-2012), auktionerede kvoter, gratis tildelte kvoter samt kvoterne i NER-reserven, mens efterspørgslen bestemmes af anlæggenes emissioner og de annullerede kvoter. Der findes flere oplysninger i tabel 1 i tillæg 4 til bilaget.

Udgangspunktet for fastsættelse af den samlede mængde kvoter i omsætning er antallet af resterende kvoter i fase 2 i EU ETS, der ikke er returneret eller annulleret 39 . Denne "samlede opsparing" på i alt 1 749 540 826 kvoter 40 repræsenterer således det nøjagtige antal ETS-kvoter, der er i omsætning i starten af den tredje ETS-handelsperiode.

Rapporten for det europæiske kvotemarked muliggør konsolidering af tallene for udbud og efterspørgsel, der er offentliggjort under iagttagelse af tidsfristerne for rapportering, jf. ETS-direktivet og dets gennemførelsesbestemmelser. Tidslinjen, relevante data og anvendelsesområde er angivet i tabel 2 i tillæg 4 til bilaget. Figur 4 viser sammensætningen af udbud og efterspørgsel i 2016. De relevante data er også blevet offentliggjort som en del af meddelelsen om det samlede antal kvoter i omsætning (TNAC) for forslag til markedsstabilitetsreserven (MSR) 41 .

Figur 4: Sammensætning af kumuleret udbud og efterspørgsel frem til udgangen af 2016

Udbud (kumuleret, mio.)     Efterspørgsel (kumuleret, mio.)

Da markedsstabilitetsreserven tages i anvendelse i 2019, vil Kommissionen hvert år medio maj offentliggøre den samlede mængde kvoter i omsætning i det foregående år. I maj 2017, blev TNAC offentliggjort for første gang og løb op i 1 693 904 897 kvoter 42 .

Figur 5 43 viser udviklingen i de kumulative tal for udbud og efterspørgsel i EU ETS frem til udgangen af 2016. I 2013 lå udbuddet på over 2 mia. kvoter, mens efterspørgslen lå lavere på omkring 1,9 mia. kvoter. I 2014 faldt både det samlede udbud og den samlede efterspørgsel til ca. 1,8 mia. kvoter. I 2015 fald udbuddet yderligere til 1,5 mia. kvoter, mens efterspørgslen faldt marginalt. I de følgende år forblev emissionerne stabile eller faldt, mens udbuddet af kvoter faldt i større omfang som et resultat af udskydningsforanstaltningen.

Antallet af overskydende kvoter steg således i 2013 til over 2 mia. kvoter, var stabilt i 2014 og faldt derefter i 2015 til ca. 1,8 mia. kvoter. I 2016 blev emissionerne reduceret sammenholdt med 2015, men efterspørgslen var stadig større end udbuddet. TNAC, der blev offentliggjort i maj 2017, er dermed det laveste siden starten af den nuværende handelsperiode.

Figur 5: Udviklingen i udbud og efterspørgsel i 2013-2016

4.LUFTFART

EU-medlemsstaterne har meddelt 44 deres hensigt om at tilslutte sig ICAO's globale ordning 45 fra starten, såfremt visse betingelser opfyldes. Kommissionen har foreslået frem til anvendelsen af den globale foranstaltning 46 fortsat at anvende samme EU ETS-tilgang for luftfarten efter 2016, dvs. at fastholde det geografiske anvendelsesområde til inden for EØS. Forslaget fastholder også de samme undtagelser og den samme tilgang til tildeling af kvoter til flyselskaber, for hvilke en lineær reduktionsfaktor vil gælde fra 2021, og forudser en ny gennemgang med henblik på at overveje, hvordan CORSIA kan gennemføres i EU-retten via en revision af EU ETS-direktivet. Der blev opnået politisk enighed om forslaget i oktober 2017.

Med hensyn til udviklingen i luftfartens emissioner inden for EU ETS steg de verificerede emissioner fortsat i 2016, hvor de udgjorde 61 mio. ton CO2, en stigning på 7,9 % sammenlignet med 2015.

Den gratis tildeling udgjorde lidt over 32,0 mio. kvoter i 2016 47 . Mængden af bortauktionerede kvoter mellem januar og december 2016 var ca. 6 mio.

I 2017 – frem til vedtagelsen af lovgivningsforslaget om EU ETS for luftfart – blev der udstedt kvoter i overensstemmelse med anvendelsesområdet inden for EØS. Den justerede gratis tildeling udgjorde lidt over 32 mio. kvoter i 2017 48 . Desuden blev næsten 1,1 million gratis kvoter tildelt fra den særlige reserve for nytilkomne og hurtigt voksende operatører. Dette er den første af fire årlige udstedelser svarende til perioden 2013-2020. Mængden af kvoter, som skal auktioneres i 2017, vil være proportional med det samlede antal udstedte kvoter. Tabel 9 viser en oversigt over verificerede emissioner, gratis tildelte kvoter og auktioneringsmængde for luftfartssektoren siden starten af fase 3 i EU ETS.

Tabel 9: Verificerede emissioner og tildeling af kvoter til luftfartssektoren

Mængden af kvoter til luftfart, der blev bortauktioneret i perioden 2013-2015, afspejler medlovgiverens beslutning fra 2013 om at "stoppe uret" 50 og begrænse klimaforpligtelserne til flyvninger inden for EØS for at støtte udviklingen af ICAO's globale foranstaltning. Overholdelse for luftfartssektoren blev udskudt, og ingen luftfartskvoter blev auktioneret i 2012 og 2013. Mængden fra 2012 blev således bortauktioneret i 2014, mens overholdelse fandt sted i 2015 for luftfartsemissioner fra 2013 og 2014.

5.MARKEDSTILSYN

MiFID2 og markedsmisbrugsforordningen, der begge er vedtaget i 2014, fastlægger, at de almindelige betingelser i et vist omfang skal tilpasses til kvotemarkedets særlige forhold (se rapporten om situationen på det europæiske kvotemarked i 2015).

Flere foranstaltninger, der regulerer detaljerede aspekter af bestemmelserne i MiFID2 51 og MAR 52 blev vedtaget i 2016 og 2017.

5.1.Juridisk og skattemæssig behandling af emissionskvoter

Den nationale behandling af kvoter varierer fra behandling som finansielle instrumenter og immaterielle aktiviteter til behandling som ejendomsrettigheder og råvarer. Ifølge artikel 21-meddelelserne i 2017 har mindst fire lande gennemført eller planlægger ændringer i national lovgivning, for det meste om ændringsforslag om gennemførelsen af MiDIF2.

Med hensyn til den skattemæssige behandling af kvoterne har kun tre lande rapporteret, at udstedelse af emissionskvoter pålægges momsafgift. Til gengæld lægges der moms på transaktioner med emissionskvoter på det sekundære marked i de fleste deltagerlande (gælder ikke CY, EE, IS og LI). De fleste lande rapporterer, at de anvender reglen om omvendt betalingspligt 53 på transaktioner med emissionskvoter. Emissionskvoter til virksomheder kan også beskattes yderligere (f.eks. gennem selskabsskat eller indkomstskat for selskaber). Femten lande har rapporteret, at en sådan beskatning ikke finder anvendelse.

Som nævnt i den foregående rapport om kvotemarkedet, gennemfører Kommissionen i øjeblikket en undersøgelse af ETS-kvoternes juridiske natur.

I en nylig præjudiciel afgørelse 54 af 8. marts 2017 har Domstolen undladt at definere karakteren af kvoter (se tillæg 5 til bilaget).

6.OVERVÅGNING, RAPPORTERING OG VERIFICERING AF EMISSIONER

6.1 Generel udvikling

Kommissionen vil fortsat søge at forbedre relevante vejledninger og skabeloner, så det bliver lettere at opfylde kravene i overvågnings- og rapporteringsforordningen 55 og akkrediterings- og verifikationsforordningen 56 . I den henseende er en ny vejledning om EU ETS-inspektion blevet udarbejdet for at understøtte koordineringen af medlemsstaternes respons på en anbefaling fra Revisionsretten om at anvende en mere sammenhængende og effektiv ramme for gennemførelse af EU ETS-kontroller, herunder inspektioner.

Kommissionen fortsætter også med at tilskynde til forbedringer i landenes gennemførelse af overvågning, rapportering, verifikation og akkreditering inden for EU ETS. Hvor det er relevant, er anvisningerne blevet præciseret, og der er arrangeret kurser for at imødegå nogle af de vigtigste udfordringer i handlingsplanerne og bistå de enkelte lande 57 .

Det konstateres, at overholdelsessystemets effektivitet er blevet bedre, siden overvågnings- og rapporteringsforordningen gav landene mulighed for at gøre elektronisk indberetning obligatorisk. De fleste deltagerlande rapporterer om brug af skabeloner eller systemer baseret på de mindstekrav, der er fastsat af Kommissionen. I 2017 har 14 medlemsstater angivet, at de anvender en eller anden form for automatisk IT-system til deres ETS-rapportering (sammenholdt med 13 i 2016 og 10 i 2015).

Som nævnt i den foregående rapport om kvotemarkedet, lancerede Kommissionen i maj 2016 DECLARE ETS MRVA, der er et webbaseret system udviklet til at understøtte forpligtelser i relation til ETS-overvågningsplaner, årlige emissionsindberetninger, kontrolrapporter og deltagerlandenes rapporter om forbedring.

6.2 Anvendt overvågning

Ifølge artikel 21-rapporterne indsendt i 2017 bruger de fleste anlæg en beregningsbaseret metode 58 . Kun 150 anlæg (mindre end 1,5 %) i 23 lande rapporterede at benytte kontinuerlige emissionsmålesystemer, oftest i Tyskland og Tjekkiet. Dette er et land mere end sidste år, men i alt et anlæg mindre.

Kun 11 lande rapporterede om brug af den alternative løsning på i alt 36 anlæg, svarende til omkring 5,1 mio. ton CO2-ækvivalenter (sammenholdt med 6,6 mio. ton CO2-ækvivalenter året før). Nederlandene rapporterer en reduktion i antallet af anlæg, der anvender en alternativ metode (9 i sammenligning med 12 det foregående år) og en halvering af de berørte emissioner. To anlæg (et i Det Forenede Kongerige og et i Nederlandene) er ansvarlige for over halvdelen af de samlede emissioner rapporteret med den alternative metode.

De minimumsmetodetrin 59 , der er fastsat i overvågnings- og rapporteringsforordningen, overholdes af langt de fleste anlæg. Kun 105 anlæg i kategori C (sammenlignet med 113 i det foregående år og 118 året forinden), dvs. 13 % (sammenlignet med 14 % det foregående år) blev rapporteret med mindst et afvigende parameter for kravet om anvendelse af de højeste metodetrin for større kildestrømme. Disse afvigelser er kun tilladt, hvis driftslederen påviser, at det højeste metodetrin er teknisk umuligt eller medfører urimelige omkostninger. Når disse betingelser ikke længere gælder, skal operatøren forbedre overvågningssystemet i overensstemmelse hermed. I rapporteringsperioden 2013 blev 137 anlæg i kategori C (16 % af det samlede antal) rapporteret, som ikke opfylder de højeste metodetrin på en måde eller en anden. Derfor er det muligt at se en støt forbedring for anlæg i kategori C i overholdelsen af de højeste metodetrin for hvert år i fase 3 i ETS.

På tilsvarende måde indikerer rapporter fra 22 deltagerlande (samme som året før), at i alt 22 % af kategori B-anlæg har tilladelse til visse afvigelser fra standardkravene i MRR, sammenholdt med 26 % året før og 28 % i året forinden, hvilket igen demonstrer en støt forbedring i overholdelsen af de højeste metodetrin.

6.3 Akkrediteret verifikation

Det samlede antal verifikatorer fremgår ikke af artikel 21-rapporterne, men et rimeligt estimat baseret på antallet af akkrediteringer til forbrændingsaktiviteter (det primære akkrediteringsområde) er, at der overordnet set var mindst 130 forskellige akkrediterede verifikatorer ved 2016-verifikationerne. Det fremgår af artikel 21-rapporterne fra 2017, at der var 47 individuelle akkrediterede verifikatorer ved 2016-verifikationerne for luftfart. Den Europæiske Organisation for Akkreditering (EA) giver et centralt link til relevante nationale akkrediteringsorganer og deres lister med ETS-akkrediterede verifikatorer 60 .

Den gensidige anerkendelse af verifikatorer blandt deltagerlandene er en succes: De fleste lande (29, dog ikke FR og LV) rapporterede, at mindst én udenlandsk verifikator er aktiv inden for deres territorium.

Verifikatorernes overholdelse af akkrediterings- og verifikationsforordningen har vist sig at være meget høj. Kun Polen har rapporteret om en suspension, og Sverige om en tilbagetrækning af akkreditering i 2016 (en verifikator i begge tilfælde). Dette skal sammenlignes med ingen rapporterede suspensioner eller tilbagetrækninger i 2015 og én suspension og én tilbagetrækning i 2014. Kun Polen har rapporteret om en begrænsning af omfanget for én verifikators akkreditering i 2016, sammenlignet med fire lande, som i 2015 rapporterede om en sådan begrænsning og tre lande for seks verifikatorer i 2014.

Færre lande rapporterede klager over verifikatorer dette år (otte sammenlignet med ni sidste år). Det samlede antal klager er 17 % lavere. 96 % af de modtagne klager rapporteres som behandlet (samme som sidste år). Ni lande har rapporteret om verifikatorers manglende overensstemmelse i forbindelse med informationsudveksling mellem nationale akkrediteringsorganer (NAB) og de kompetente myndigheder (sammenholdt med 11 året før).

7.OVERSIGT OVER ADMINISTRATIVE ORDNINGER 

Ingen væsentlige ændringer er blevet observeret i de administrative bestemmelser for deltagerlandene siden sidste rapporteringsperiode. Ifølge artikel 21-indberetninger i 2017 var der i gennemsnit fem kompetente myndigheder involveret i gennemførelsen af ETS pr. land. 61 Der blev rapporteret om forskellige værktøjer og metoder til koordinering mellem myndighederne som f.eks. lovgivningsinstrumenter til central administration af overvågningsplaner eller emissionsrapporter (i 12 lande), fastsættelse af bindende instruktioner og vejledning fra en central, kompetent myndighed til lokale myndigheder (i 10 lande), regelmæssige arbejdsgruppemøder eller møder mellem myndigheder (i 15 lande) og brugen af en fælles IT-platform (i 13 lande). Syv lande (CY, EE, HU, IT, IS, LI, LU) oplyste, at intet af den ovenstående er på plads.

Med hensyn til administrative gebyrer opkrævet i forbindelse med udstedelse af tilladelser og godkendelse af overvågningsplaner rapporterede 14 lande i 2017, at de ikke opkræver gebyrer af driftsledere (CY, DE, EE, FR, GR, IE, LI, LT, LU, LV, MT, NL, SE, SK) sammenholdt med 16 sidste år. I 15 lande betaler luftfartsoperatørerne ikke gebyrer (BE, CY, CZ, DE, EE, ES, GR, LI, LT, LU, LV, MT, NL, SE, SK) sammenholdt med 16 året før. Gebyrerne varierer betydeligt alt efter land og tjeneste. For eksempel varierer gebyrerne for tilladelse og godkendelse af overvågningsplan fra 5 EUR til 7 621 EUR, og for luftfarten varierer gebyrerne for godkendelse af overvågningsplan fra 5 EUR til 2 400 EUR.

Generelt er deltagerlandenes systemer i vidt omfang effektive, så længe de tilpasses til landenes administrative organisation. Kommunikationen mellem de lokale myndigheder og udveksling af bedste praksis blandt de kompetente myndigheder, herunder via aktiviteterne i EU ETS' overensstemmelsesforum, bør fortsat fremmes og styrkes. I denne henseende blev den 7. EU ETS-overensstemmelseskonference 62 holdt i 2016, ligesom der blev afviklet to separate uddannelsesbegivenheder inden for rammerne af overensstemmelsesforummet. Med den årlige konference sikres størst mulig opmærksomhed om overensstemmelsesforummets aktiviteter, navnlig hvad angår forummets fem taskforcer vedrørende overvågning og rapportering, akkreditering og verifikation, luftfart, elektronisk rapportering samt CO2-opsamling og -lagring.

8.OVERHOLDELSE OG HÅNDHÆVELSE 

EU ETS har en meget høj overholdelsesgrad: Hvert år dækkes ca. 99 % af emissionerne rettidigt af det påkrævede antal kvoter. 2016 var ingen undtagelse. Færre end 1 % af de anlæg, der indrapporterede emissioner for 2016, undlod at returnere kvoter svarende til alle deres emissioner inden fristen den 30. april 2017. Disse anlæg var typisk små og tegnede sig for cirka 0,4 % af emissionerne under EU-ETS. I luftfartssektoren var overholdelsesgraden også meget høj: Mere end 99 % af luftfartsemissionerne under EU ETS stammer fra luftfartøjsoperatører, som overholder kravene.

De kompetente myndigheder fortsætter med at udføre forskellige overholdelseskontroller af de årlige emissionsrapporter. Ifølge artikel 21-rapporterne i 2017 kontrollerer alle deltagerlande de årlige emissionsrapporter for fuldstændighed (100 % af rapporterne med undtagelse af FR 77 %, SE 3 % og UK 62 %). Rapporterne viser desuden, at landene gennemsnitligt kontrollerer mere end 75 % af rapporterne for konsistens med overvågningsplaner (alle lande) og omkring 75 % med tildelingsdata (alle lande undtagen FI, MT og NO). 25 lande har rapporteret, at de også krydstjekker med andre data. Kun tre lande (LV, SI, SK) lader ikke de kompetente myndigheder udføre en omhyggelig kontrol af emissionsrapporterne.

Baseret på artikel 21-rapporterne i 2017 har de kompetente myndigheder i 16 lande (BE, BG, DK, ES, FI, FR, EL, HR, IT, LU, NL, NO, PL, SE, SK, UK) udført forsigtige skøn vedrørende manglende data for 125 anlæg i 2016. 68 af disse blev rapporteret af Det Forenede Kongerige for emissioner i årene forud for 2016, baseret på operatørernes anmeldelser af nyopdagede historiske fejl. Når dataene fra Det Forenede Kongerige trækkes fra totalerne for 2016, så blev forsigtige skøn rapporteret af 15 lande for 57 anlæg (cirka 0,5 % af alle anlæg) sammenlignet med 45 anlæg (0,4 %) for 2015 og 37 (0,3 %) for 2014. Den rapporterede mængde af berørte emissioner i 2016 var på 1,9 mio. ton CO2 (sammenlignet med 8,3 mio. ton sidste år og 9,1 mio. året forinden), cirka. 0,1 % af de samlede emissioner (sammenholdt med knap 0,5 % i de foregående to år). De hyppigste grunde, der blev angivet for sådanne forsigtige skøn, var, at der ikke forelå nogen emissionsrapport pr. 31. marts, eller at emissionsrapporten ikke var helt i overensstemmelse med MRR/AVR-kravene.

Forsigtige skøn vedrørende manglende data for luftfart blev kun rapporteret af fire lande for 18 luftfartøjsoperatører (ca. 3,5 % af det samlede antal), hvoraf alle var meget små udledere (i alt under 2,0 % af emissionerne fra luftfarten). Dette skal sammenlignes med 103 luftfartøjsoperatører (knap 20 %) rapporteret af otte lande sidste år.

De kompetente myndigheders kontrol er også vigtigt som supplement til verifikatorens arbejde. Alle deltagerlande bekræftede for 2016, at de udfører yderligere kontroller af anlæg. De fleste lande rapporterede en tilsvarende tilgang for luftfartøjsoperatører (med undtagelse af HU, LV og SI). Dog rapporterede kun 17 lande, at de udførte inspektion på anlæg i 2016 (AT 63 , CY, CZ, DE, ES, FI, FR, GR, HR, HU, IE, IS, LT, LV, NL, NO, UK).

For 2016 blev der rapporteret pålagte sanktioner for overskridelse af emissioner for kun 14 anlæg i fire lande (BG 1, PL 1, RO 6 og UK 6). For luftfarten blev der rapporteret om pålagte sanktioner for overskridelse af emissioner for 48 luftfartøjsoperatører (BE 1, DE 4, ES 4 og UK 39).

Ti lande bekræftede spørgsmålet om sanktioner (ud over sanktioner for emissionsoverskridelse) i rapporteringsperioden 2016. Der blev ikke rapporteret om fængslinger, men bøder eller formelle sanktioner for 56 anlæg og 8 luftfartøjsoperatører blev rapporteret til en samlet finansiel værdi af 1 573 389 EUR. Cirka en sjettedel af beløbet blev tilskrevet fund gjort af de kompetente myndigheder og brancheforeninger på 19 anlæg i Det Forenede Kongerige, som var i drift uden tilladelse. Disse operatører har nu tilladelse og udgør størstedelen af stigningen i antallet af anlæg rapporteret af Det Forenede Kongerige.

De mest almindelige lovovertrædelser rapporteret for 2016 var drift uden tilladelse (21 tilfælde), manglende indberetning af ændringer i kapacitet (14 tilfælde), manglende fremsendelse af verificerede årlige emissionsrapporter inden for fristen (9 tilfælde), manglende overholdelse af godkendelsesvilkårene (6 tilfælde) og manglende udarbejdelse af en behørigt godkendt overvågningsplan (5 tilfælde). Andre tilfælde omfattede årlig emissionsrapport i uoverensstemmelse med kravene i MRR, manglende returnering af et tilstrækkeligt antal kvoter pr. 30. april og manglende fremsendelse af forbedringsrapporter.

9.KONKLUSIONER OG FREMTIDSPERSPEKTIVER 

I 2016 var ETS EU's flagskibsværktøj til tackling af klimaændringer på en omkostningseffektiv måde. Systemet leverede en emissionsreduktion på 2,9 % for de deltagende anlæg og fortsatte dermed en faldende tendens fra starten af fase 3 i 2013, mens overskuddet af kvoter på kvotemarkedet faldt til det laveste niveau siden begyndelsen af den aktuelle handelsperiode. I den henseende skaber første offentliggørelse af markedsstabilitetsreservens overskudsindikator i maj 2017 forudsætningen for, at markedsstabilitetsreserven, der er ETS' strukturelle løsning til stabilisering af det europæiske kvotemarked på mellemlangt sigt, kan få sin operationelle start i 2019.

Der er også gjort vigtige fremskridt inden for luftfartsområdet. Efter ICAO's resolution i 2016 om bekæmpelse af globale luftfartsemissioner har Kommissionen taget skridt til at fortsætte de nuværende foranstaltninger for luftfarten i ETS med udsigt til en global ordnings ikrafttrædelse og planlægge dens hurtige gennemførelse.

Desuden har EU ETS-arkitekturen i det fjerde år af fase 3 vist sig at forblive robust. Overholdelsesgraden har konstant holdt sig meget høj både for stationære anlæg og for luftfartsoperatører, og den administrative organisation i deltagerlandene har vist sig at være effektiv.

Auktion nummer 1 000 i maj 2017 markerede en symbolsk milepæl for en velfungerende infrastruktur, som bringer kvoter på markedet.

Efter mere end to års forhandlinger om forslaget om en reform af EU ETS for den fjerde handelsperiode blev der i november 2017 indgået en skelsættende aftale, som viser, at Den Europæiske Union er ved at omsætte forpligtelserne fra Paris til konkret handling. Et revideret og betydeligt styrket EU ETS vil være en stor del af EU's bidrag til gennemførelsen af Parisaftalen mod omstillingen til en global lavemissionsøkonomi.

Kommissionen vil fortsat overvåge det europæiske kvotemarked og udfærdige den næste rapport ved udgangen af 2018.

BILAG 

Tillæg 1

Tabel 1: Antal gratis kvoter nødvendige for modernisering af elektricitetssektoren

Tabel 2: Maksimalt antal årlige gratiskvoter ved dispensation fra fuld auktionering i energisektoren

Tillæg 2

Figur 1: Oversigt over auktioner med almindelige kvoter fra 2013 til 30. juni 2017

___ Clearingpris på auktion

. Dækning

Tillæg 3

Tabel 1: Oversigt over internationale kreditter ombyttet pr. 30. juni 2017

Tillæg 4

Tabel 1: Udbuds- og efterspørgselselementer i ETS

Tabel 2: Tidslinje for offentliggørelse af data

Tillæg 5

Tabel 1: EU-Domstolens præjudicielle afgørelser i perioden juli 2016 til juni 2017, som er relevante for ETS' funktion

(1)

I 2015 var EU's drivhusgasemissioner allerede 22 % under 1990-niveauet.

(2)

Ifølge nationale fremskrivninger vil emissionerne yderligere falde frem til 2020, men det vil være nødvendigt at gennemføre yderligere politikker for at nå målet for 2030.

(3)

COM(2015) 337, http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX:52015PC0337 .

(4)

Triloger er uformelle trepartsmøder med deltagelse af repræsentanter for Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Kommissionen.

(5)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).

(6)

Rapporter udgivet i de foregående år kan ses her: https://ec.europa.eu/clima/policies/ets_en#tab-0-1.

(7)

Med hensyn til artikel 21-rapporterne omfatter "deltagerlande" eller blot "lande" de 28 EU-medlemsstater plus EØS-landene (Island, Norge og Liechtenstein).

(8)

Emissioner fra biomasse har nulværdi i EU ETS, dvs. at de skal rapporteres, men der skal ikke returneres kvoter for disse emissioner.

(9)

I henhold til artikel 21-rapporterne svarer emissionerne fra anvendelse af biobrændsel til mindre end 0,04 % af de samlede emissioner fra de pågældende luftfartsoperatører.

(10)

Se Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 af 21. juni 2012 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 181 af 12.7.2012, s. 30), hvor kategori C-anlæg udleder over 500 000 ton CO2-ækvivalenter om året, kategori B-anlæg udleder mellem 500 000 og 50 000 ton CO2-ækvivalenter om året, og kategori A-anlæg udleder under 50 000 ton CO2-ækvivalenter om året. Derudover er "anlæg med små emissionsmængder" en delgruppe under kategori A-anlæg, der udleder under 25 000 ton CO2e om året.

(11)

Et eksempel på en kommerciel luftfartsoperatør kan være et passagerflyselskab, som leverer tjenesteydelser til den brede offentlighed. Et eksempel på en ikke-kommerciel luftfartsoperatør kan være et privatejet fly.

(12)

Antallet af tilladte luftfartskvoter i omsætning siden 2013 er resultatet af en bottom-up-tilgang med udgangspunkt i gratis tildeling (bestemt på basis af aktivitetsbaserede benchmarks for operatørernes aktivitet inden for EØS). Antallet af auktionerede kvoter afledes ud fra det faktum, at gratis kvoter (herunder en særlig reserve til senere fordeling til hurtigtvoksende luftfartøjsoperatører og nytilkomne) bør være 85 % af totalen, og auktionering bør være 15 %.

(13)

Antallet af luftfartskvoter i omsætning i årene 2017, 2018, 2019 og 2020 vil afhænge af resultatet af Kommissionens lovforslag (se afsnit 4).

(14)

De inkluderede auktioneringstal er fra august 2017 (jf. afsnit 4).

(15)

SWD(2015) 135 final, https://ec.europa.eu/clima/sites/clima/files/ets/revision/docs/impact_assessment_en.pdf.

(16)

NER300 er et støtteprogram for innovative kulstoffattige energidemonstrationsprojekter, som finansieres gennem monetarisering af 300 millioner kvoter fra NER (se afsnit 3.1.2.2.).

(17)

De fremlagte tal er fra juli 2017: https://ec.europa.eu/clima/sites/clima/files/ets/allowances/docs/170711_status_table_ner.pdf. https://ec.europa.eu/clima/sites/clima/files/ets/allowances/docs/170711_status_table_ner.pdf

(18)

Tallene omfatter indberetninger, der er modtaget frem til juli 2017. Tallene kan blive ændret betragteligt i henhold til senere indberetninger fra medlemsstaterne.

(19)

Oprindelig mængde inden anvendelse af de reduktioner, der er nævnt nederst i tabellen.

(20)

Den Europæiske Unions Domstol i dom af 28. april 2016 i de fælles sager C-191/14, C-192/14, C-295/14, C-389/14 og C-391/14 til C-393/14 Borealis Polyolefine GmbH og andre mod Bundesminister für Land- und Forstwirtschaft, Umwelt und Wasserwirtschaft og andre, EU:C:2016:311.

(21)

Kommissionens afgørelse 2017/126/EU (EUT L 19 af 25.1.2017, s. 93).

(22)

Kommissionens afgørelse 2010/670/EU (EUT L 290 af 6.11.2010, s. 39).

(23)

https://ec.europa.eu/clima/sites/clima/files/lowcarbon/ner300/docs/2017_draft_amendment_post_ccc_en.pdf

(24)

I overensstemmelse med Kommissionens afgørelse 2010/670/EU skal der træffes en endelig investeringsbeslutning inden udgangen af 2016 for projekter, der er bevilget under den første forslagsindkaldelse, mens skal der skal træffes beslutning inden udgangen af juni 2018 for projekter, der er bevilget under den anden forslagsindkaldelse.

(25)

Et interaktivt kort over projektgennemførelser kan ses på: https://setis.ec.europa.eu/NER300.

(26)

 De ikke-fortrolige udgaver af alle beslutninger kan ses på webstedet for Generaldirektoratet for konkurrence:  http://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/index.cfm?clear=1&policy_area_id=3

(27)

Anslået budget er for 2013-2015.

(28)

Anslået budget er for 2013-2015.

(29)

Maksimalt anslået samlet budget afhænger af den anslåede kulstofpris

(30)

Anslået budget for 2014-2015.

(31)

Anslået budget for 2015-2018.

(32)

 Der er gennemført tidlige auktioner med fase 3-kvoter i 2012 på grund af den almindelige handelspraksis i elsektoren med at sælge el gennem terminssalg og foretage de nødvendige indkøb (herunder kvoter), når produktionen sælges.

(33)

Desuden blev der mellem den 1. april og den 30. juni 2017 auktioneret 244 388 000 generelle kvoter. I overensstemmelse med de offentliggjorte auktionskalendere for 2017 vil yderligere 452 064 000 generelle kvoter blive auktioneret mellem juli og december 2017.

(34)

Sådanne rapporter er tilgængelige på Kommissionens særlige websted på http://ec.europa.eu/clima/policies/ets/auctioning/documentation_en.htm .

(35)

Se artikel 10, stk. 3, i ETS-direktivet.

(36)

En analyse af anvendelsen af auktionsindtægterne fra medlemsstaterne er tilgængelig på: https://ec.europa.eu/clima/sites/clima/files/ets/auctioning/docs/auction_revenues_report_2017_en.pdf.

(37)

Omfatter mængder fra auktionskalenderen i 2017.

(38)

Omfatter også annullerede kvoter.

(39)

Disse kvoter er blevet erstattet med fase 3-kvoter ved udgangen af den anden handelsperiode. Ingen andre kvoter fra før den tredje handelsperiode bidrager til den samlede mængde kvoter i omsætning. En nærmere beskrivelse af, hvordan emissionskvoter opspares, kan findes på: https://ec.europa.eu/clima/policies/ets/registry_en#tab-0-2.

(40)

Dette tal omfatter ikke tidlige auktioner med fase 3-kvoter, der har fundet sted i 2012, men afspejler brugen af internationale kreditter før starten af fase 3. Det samlede antal internationale kreditter, der er anvendt siden 2008, kan ses i afsnit 3.1.3.

(41)

C(2017) 3228 final, https://ec.europa.eu/clima/sites/clima/files/ets/reform/docs/c_2017_3228_en.pdf

(42)

C(2017) 3228 final, https://ec.europa.eu/clima/sites/clima/files/ets/reform/docs/c_2017_3228_en.pdf

(43)

Tallene for 2013-2016 er baseret på de allerseneste data for disse år, som de fremgår af EU's transaktionsjournal (EUTL). Det betyder, at de kan omfatte nylige data relateret til 2013, 2014, 2015 og 2016.

(44)

https://ec.europa.eu/transport/modes/air/news/2016-09-09-bratislava-declaration_en

(45)

ICAO's resolution om CORSIA findes på: https://www.icao.int/Meetings/a39/Documents/Resolutions/a39_res_prov_en.pdf.

(46)

COM(2017) 054 final, http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=COM:2017:0054:FIN.

(47)

Data fra juni 2017.

(48)

Data fra juni 2017.

(49)

Oplysninger fra august 2017, https://ec.europa.eu/clima/news/2017-auction-calendars-aviation-allowances-published_en

(50)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 377/2013/EU af 24. april 2013 om midlertidig fravigelse fra direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet EØS-relevant tekst (EUT L 113 af 25.4.2013, s. 1).

(51)

https://ec.europa.eu/info/law/markets-financial-instruments-mifid-ii-directive-2014-65-eu/amending-and-supplementary-acts/implementing-and-delegated-acts_en.

(52)

https://ec.europa.eu/info/law/market-abuse-regulation-eu-no-596-2014/amending-and-supplementary-acts/implementing-and-delegated-acts_en.

(53)

Den omvendte betalingsmekanisme flytter ansvaret for momsbetalingen fra sælgeren til køberen af en vare eller en tjenesteydelse og udgør en effektiv beskyttelse mod momssvig.

(54)

Dom afsagt af Domstolen den 8. marts 2017 i sagen C-321/15 ArcelorMittal Rodange et Schifflange SA mod État du Grand-duché de Luxembourg, EU:C:2017:179.

(55)

Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 af 21. juni 2012 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 181 af 12.7.2012, s. 30).

(56)

Kommissionens forordning (EU) nr. 600/2012 af 21. juni 2012 om verifikation af rapporter om drivhusgasemissioner og rapporter om tonkilometer og akkreditering af verifikatorer i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 181 af 12.7.2012, s. 1).

(57)

Disse handlingsplaner er specifikke for hver enkelt medlemsstat. Et eksempel på et almindeligt forekommende problem er den korrekte klassificering af rapporteret fejlinformation, afvigelser og manglende overholdelse i kontrolrapporter. Skabeloner og vejledninger til MMR og AVR kan findes her: https://ec.europa.eu/clima/policies/ets/monitoring_en#tab-0-1. https://ec.europa.eu/clima/policies/ets/monitoring_en#tab-0-1.

(58)

Den væsentligste årsag til dette er, at den målebaserede metode kræver anvendelse af betydelige ressourcer og knowhow til den kontinuerlige måling af koncentrationen af relevante drivhusgasser, som mindre operatører ikke er i besiddelse af.

(59)

I henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 skal alle driftsledere opfylde visse minimumsmetodetrin, hvor det er nødvendigt med større emissionskilder for at opfylde højere trin (dvs. inddragelse af mere pålidelig datakvalitet), mens der af hensyn til omkostningseffektiviteten gælder mindre strenge krav for mindre kilder.

(60)

EA-listen med adgangspunkter til nationale akkrediteringsorganer, der akkrediterer ETS-verifikatorer: http://www.european-accreditation.org/information/national-accreditation-bodies-having-been-successfully-peer-evaluated-by-ea.  

(61)

I nogle tilfælde kan landene indberette flere regionale/lokale myndigheder som én kompetent myndighed.

(62)

Akterne fra konferencen findes på: https://ec.europa.eu/clima/events/articles/0114_en.

(63)

Som led i inspektionerne i henhold til direktiv om industrielle emissioner.

(64)

HU gjorde kun brug af undtagelsen i artikel 10c i 2013.