52017DC0404

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 28.7.2017

COM(2017) 404 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

Sammendrag af de årlige gennemførelsesrapporter for de operationelle programmer, der medfinansieres af Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede i 2015

I. Indledning

Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD) blev oprettet ved forordning (EU) nr. 223/2014 1 . Formålet er at bidrage til at afhjælpe de værste former for fattigdom i EU såsom hjemløshed, børnefattigdom og fødevaremangel. I henhold til forordningen kan FEAD støtte de socialt dårligst stillede ved at sørge for mad, elementære forbrugsvarer som tøj, fodtøj og hygiejneartikler eller ved at arrangere sociale inklusionsaktiviteter. På denne måde er dens merværdi, at den yder dedikeret støtte til en gruppe af mennesker, som måske ikke selv har direkte adgang til eller kan drage nytte af andre EU-finansieringsinstrumenter såsom de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde)

Det samlede tilgængelige beløb til FEAD er 3 813 mio. EUR i løbende priser. Alle medlemsstater gennemfører fonden på nationalt niveau via de operationelle programmer. I programmeringsfasen kunne medlemsstaterne vælge at udvikle et operationelt materielt bistandsprogram for fødevarer og/eller et operationelt elementært materielt bistandsprogram (OP I) og/eller et program for social inklusion af de socialt dårligst stillede personer (OP II) 2 . De har også frihed til at bestemme målgrupperne, den type støtte, der ydes, og den geografiske dækning af deres programmer.

Selv om social inklusion af de socialt dårligst stillede er centralt for OP II, er det er også en vigtig del af OP I. Materiel bistand skal suppleres med ledsagende foranstaltninger til fremme af den sociale inklusion af de endelige modtagere (f.eks. henvise dem til de relevante tjenester, tilbyde rådgivning om en alsidig kost og rådgive om budgetstyring). På denne måde opfylder OP I de dårligst stilledes elementære materielle behov og hjælper dem med at tage et skridt i retning af fornyet integration i samfundet.

Medlemsstaterne samarbejder med partnerorganisationer om at gennemføre FEAD-programmerne. Disse organisationer, som kan være offentlige organer eller almennyttige organisationer, yder materiel bistand (OP I) eller opretter og står for de sociale inklusionsaktiviteter (OP II) som beskrevet i programmerne. På denne måde støtter fonden også socialpolitisk kapacitetsopbygning i partnerorganisationerne.

Ifølge overvågningsordningerne for fonden skal medlemsstaterne udarbejde en rapport om gennemførelsen af deres programmer og forelægge den for Kommissionen hvert år inden den 30. juni i det efterfølgende kalenderår 3 . Kommissionen vurderer gennemførelsesrapporterne og anmoder om nødvendigt den relevante medlemsstat om at foretage ændringer 4 . Kommissionen skal desuden forelægge et sammendrag af de rapporter, som medlemsstaterne har indsendt, for Europa-Parlamentet og Rådet 5 .

Forordningen fastsætter også, at Kommissionen mindst en gang om året skal høre de organisationer, der repræsenterer partnerorganisationerne på EU-plan, om gennemførelsen af støtten fra fonden, og aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet.

Denne sammenfatning er baseret på oplysningerne i gennemførelsesrapporterne for 2015 som godkendt af Kommissionen. Det Forenede Kongerige har ikke indgivet en rapport om gennemførelsen, fordi der ikke blev gennemført nogen aktiviteter i 2015. Oversigten giver et generelt overblik over udviklingen i forhold til FEAD på EU-plan og indeholder oplysningerne fra medlemsstaterne i overensstemmelse med strukturen i rapporterne. Den indeholder også en oversigt over de høringer om gennemførelsen af fonden, som fandt sted i 2015 med EU's repræsentanter for partnerorganisationerne. Værdierne for de fælles indikatorer findes i bilaget.

For at tage hensyn til den tid, der går mellem gennemførelse og rapportering, indeholder rapporten også oplysninger om udviklingen efter 2015, hvis disse oplysninger er tilgængelige.

II. Generelle udviklinger

Programmeringen af fondens ressourcer blev afsluttet i 2015 med de sidste tre resterende programmer (DE, SE, UK), der blev godkendt af Kommissionen i begyndelsen af 2015. To medlemsstater har også indsendt de første anmodninger om ændringer. RO foreslog en ændring af sit program for at gøre det lettere at finde frem til de endelige modtagere. CZ foreslog at udvide anvendelsesområdet for dets program for støtte til levering af gratis måltider til dårligt stillede elever. Der blev indgivet fire andre ændringsforslag i 2016.

Året igennem blev der gjort fremskridt i udviklingen af sekundær lovgivning for fonden. Ved udgangen af 2015 havde Kommissionen vedtaget og offentliggjort tre delegerede og fem gennemførelsesretsakter 6 , en gennemførelsesrate på 80 %. I november 2016 havde den vedtaget og offentliggjort alle gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter.

I 2015 oplevede EU en stor tilstrømning af migranter, herunder mange asylansøgere. Det gav anledning til mange bekymringer, herunder vedrørende mulighederne for at give dem den nødvendige materielle bistand. Generaldirektoratet for beskæftigelse, social politik og inklusion udarbejdede et notat 7 om den bistand, Den Europæiske Socialfond (ESF) og FEAD kan give asylansøgere. Asylansøgeres ret til bistand fra FEAD afhænger af, hvordan medlemsstaterne definerer, hvem der kan drage fordel af fonden. Notatet blev fremlagt og drøftet med medlemsstaterne på et ekstraordinært møde den 25. september 2015.

I 2016 tog Kommissionen et afgørende skridt hen imod at opbygge kapaciteten af FEAD's interessenter, med lanceringen af FEAD's netværk til udveksling af erfaringer og god praksis. Efter en indledende konference i juni 2016, hvori der deltog 200 aktører fra alle 28 medlemsstater, havde der ved udgangen af året fundet tre FEAD netværksmøder sted. Møderne fokuserede på de forskellige aspekter af fonden, hvis sigte er at bidrage til social inklusion af de socialt dårligst stillede personer. Deltagerne præsenterede casestudier og fælles udfordringer og løsninger vedrørende spørgsmål af fælles interesse i forbindelse med gennemførelsen af FEAD-programmerne. Der er planlagt fem møder med interessenterne i 2017.

I 2016 påbegyndte Kommissionen også fondens midtvejsevaluering for at vurdere resultaterne af FEAD-programmerne. Som led i denne evaluering blev der indledt en åben offentlig høring, som henvender sig til alle FEAD-interessenter og den brede offentlighed. Den foreløbige rapport vil være klar i sommeren 2017. Den endelige udgave vil blive forelagt for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. december 2018.

De første erfaringer med gennemførelsen af programmer på stedet og tilbagemeldinger fra forskellige interessenter viste, at reglerne for FEAD kan forbedres. I september 2016 vedtog Kommissionen et forslag til revision af finansforordningen ledsaget af en række foreslåede ændringer af den sektorspecifikke lovgivning 8 . Forslaget indeholder en række ændringer af forordning (EU) nr. 223/2014, der har til formål yderligere at forenkle forvaltningen af fonden.

III. Gennemførelsen af de operationelle programmer

Finansiel gennemførelse

Den finansielle gennemførelse af FEAD-programmerne blev fremskyndet i 2015. Der blev afsat 419,3 mio. EUR til FEAD-operationer i 21 medlemsstater, hvilket er en stigning fra 333,5 mio. EUR i 2014. Det giver i alt 752,7 mio. EUR i forpligtede udgifter for perioden 2014-15, svarende til 17 % af de samlede ressourcer fra programmer (EU-midler og national medfinansiering). Accelerationen var endnu mere udtalt i form af betalinger til støttemodtagerne: 388 mio. EUR blev betalt i 2015, en firdobbelt forhøjelse af bevillingerne på 96,3 mio. EUR i 2014. De fleste betalinger gik til fødevarebistandsoperationer (97,7 %).

Betalingsanmodninger blev indgivet til Kommissionen for første gang i 2015. Tre medlemsstater (EE, FR og LV) udnyttede 46,3 mio. EUR af de støtteberettigede offentlige udgifter. Den 31. december 2016 havde Kommissionen foretaget betalinger, der beløb sig til 732,3 mio. EUR, hvoraf 312,8 mio. EUR var mellemliggende betalinger.

Fysisk gennemførelse (OP I)

Den fremskyndte finansielle gennemførelse i 2015 var et resultat af yderligere fremskridt i forbindelse med den fysiske gennemførelse af FEAD-programmerne. Ved udgangen af året var ydet bistand i 16 ud af de 24 medlemsstater under OP I. I alt 408 770 ton fødevarer blev uddelt i 2015, hvor IT tegner sig for den største andel på 21,4 %. Fem lande (ES, FR, IT, PL, RO) ydede mere end 93 % af den samlede mængde fødevarebistand. Fødevarerne blev uddelt i form af pakker i 14 medlemsstater.

Antallet af lande, der uddeler måltider, blev øget fra to i 2014 til syv i 2015 (BE, BG, ES, FI, IT, LV, PL). Det skønnes, at fonden i 2015 helt eller delvist bidrog til at tilvejebringe 47 mio. måltider.

Mejeriprodukter, efterfulgt af stivelsesholdige fødevarer, tegner sig for den største andel af den samlede mængde fødevarebistand — over halvdelen af den samlede mængde. Med lidt over 10 % af den samlede mængde tegner frugt og grøntsager sig for den tredjestørste andel. Kommissionen ser gerne en støt stigning i mængden af uddelte frugter og grøntsager, da dette er den bedste garanti for at fremme sunde kostvaner i lavere socioøkonomiske grupper.

Eksempel: Fødevarer der uddeles i FR

Frossen smør, solsikkeolie, frisk smør; mel, couscous, pasta (makaroni), langkornet ris; letmælk, kondenseret mælk, sukker, hugget sukker; bønner, ærter/gulerødder, kartoffelmelspulver, linser (kogte løg, gulerødder osv.), grøntsagscassoulet, flåede tomater, ratatouille; couscous med kylling, frossen porretærte, hvidfisk og ris à la provençale, shephard's pie; emmentalerost, smelteost; chokoladebudding, karamelkage med fløde, risbudding, flødechokolade, chokoladekiks, æblesovs uden tilsat sukker, ferskner, kalorielet ananassirup; ris og fuldkornscerealier, malet kaffe, marmelade; frossen kalkunschnitzel, frosne hakkebøffer af oksekød, kyllingelår, frossen filet af hvid fisk, frossen skipjack-tun i saltlage, sardiner i saltlage.

Ud over de fødevarer, der købes med FEAD-midler, bidrog fonden i 2015 også til at mindske fødevarespild gennem finansiering af fødevaredonationer. I LU var 51 % af den uddelte mad donerede fødevarer, for hvilke FEAD kun dækkede partnerorganisationernes transport- og distributionsomkostninger . LU har også gennemført oplysningsaktiviteter 9 for at tilskynde potentielle donorer til at donere fødevarer.

I 2015 blev der også ydet elementær materiel bistand for første gang i tre medlemsstater. AT uddelte skoleartikler til 33 493 studerende fra dårligt stillede familier. LU kombinerede uddelingen af fødevarer med basale hygiejneartikler, som f.eks. shampoo og tandpasta, til 9 243 personer. Lignende hygiejneartikler blev også uddelt i LV, sammen med andre ting, såsom vaskemiddel og opvaskemiddel, til 25 675 endelige modtagere.

Over 14 mio. mennesker, heraf 47,2 % (6,7 mio.) kvinder, anslås at have modtaget fødevarebistand fra FEAD i 2015. Omkring 30 % af de endelige støttemodtagere (4,1 mio.) anslås at være børn på 15 år eller derunder og 10 % (1,4 mio.) personer 65 år eller derover. Blandt de endelige støttemodtagere er der også anslået 5,5 % (0,8 mio.) personer med handicap, næsten 14 % (2 mio.) migranter, mennesker af udenlandsk herkomst (herunder flygtninge og andre personer, der nyder international beskyttelse) og minoriteter samt 8,5 % (1,2 mio.) hjemløse.

Når man ser på de samlede værdier for de fælles indikatorer skal der tages højde for, at indikatorerne for antallet af personer, som har nydt godt af FEAD OP I, er baseret på skøn fra partnerorganisationerne, for at begrænse den administrative byrde for dem og de endelige modtagere. Skønnene kan være baseret på stikprøvemetoder (f.eks. optælling af modtagere på bestemte ugedage eller i bestemte uger af året og ekstrapolering) eller andre metoder. Det er muligt, at endelige modtagere i nogle tilfælde er talt med mere end en gang, med henblik på partnerorganisationernes opstilling af skøn. Desuden kan de endelige støttemodtagere, der har nydt godt af fødevarer, også have nydt godt af materiel bistand. Som følge af denne tilgang skal de indberettede værdier anses for at være et groft skøn over antallet af tilfælde af deltagelse snarere end af individuelle deltagere i FEAD-operationer, eller antallet af gange, der blev ydet bistand fra FEAD til dårligt stillede personer.

De endelige modtagere varierer mellem medlemsstaterne, da hvert enkelt land har en national definition af de socialt dårligst stillede personer. Oftest fastsættes målgruppen på grundlag af økonomiske kriterier, i hvilket tilfælde nationale myndigheder udarbejder lister over de personer, der er berettigede til støtte fra FEAD. I nogle lande er der andre, mere fleksible former for fastlæggelsen af de endelige modtageres berettigelse. I nogle tilfælde kan partnerorganisationerne selv bestemme "på stedet", om en person er berettiget på grundlag af de oplysninger, som denne person giver om sin situation. Undertiden er der ydet støtte til hjemløse på gaden eller i en varmestue, uden at det er nødvendigt formelt at identificere de pågældende personer eller anmode om oplysninger. I sådanne tilfælde kan de indberettede værdier for FEAD-resultatindikatorerne kun anslå det antal gange, der blev ydet bistand fra FEAD, snarere end det faktiske antal ugunstigt stillede personer, som har modtaget støtte.

Et vigtigt træk ved FEAD er, at den sigter efter at gå videre end tilvejebringelsen af materiel støtte ved at fremme den sociale inklusion af de socialt dårligst stillede personer. Det er grunden til, at bistanden blev ydet sammen med en række ledsageforanstaltninger. Den mest almindelige foranstaltning er stadig tilvejebringelsen af oplysninger og henvisning til de kompetente sociale myndigheder. Medlemsstaterne rapporterer også ofte om at have ydet vejledning om en afbalanceret kost, planlagt madlavningsworkshops til forebyggelse af fødevarespild og ydet rådgivning om forvaltning af husholdningsbudgettet. I nogle tilfælde ydes der også psykologisk støtte og bistand med at overvinde vanskeligheder (LU, LV), ligesom rådgivning om børneopdragelse (LV), rådgivning om måder til at håndtere nødsituationer (BG), hjælp til at forbedre sociale færdigheder hos de endelige modtagere, gratis retshjælp (SI), oplysninger om tilgængelige boliger og tiltag til forbedring af læse- og skrivefærdigheder (FR). Ledsageforanstaltninger i FI omfattede også forskellige foranstaltninger til at forbedre niveauet af den fysiske aktivitet og fremme en sund livsstil blandt de endelige støttemodtagere samt distribution af brochurer.

Ledsageforanstaltninger er en integreret del af gennemførelsen af OP I, idet de har til formål at fremme den sociale inklusion af de endelige modtagere. Det er obligatorisk at tilbyde ledsageforanstaltninger til endelige modtagere, men medlemsstaterne kan vælge, om de vil finansiere dem gennem FEAD eller ej. 2015-rapporterne viser forskellige resultater i forhold til udnyttelsen af ledsageforanstaltninger. I nogle lande synes de endelige modtagere at være mere åbne over for disse supplerende aktiviteter, i andre er interessen i dem ret lav. I nogle tilfælde gør den manglende erfaring hos de endelige modtagere med de sociale inklusionsaktiviteter dem tilbageholdende med at deltage. Øget inddragelse af de endelige modtagere i ledsageforanstaltninger er en af udfordringerne for partnerorganisationer i løbet af programmets gennemførelse. Dette er særlig vigtigt, da disse foranstaltninger har til formål at fremme den sociale integration af de endelige modtagere og danne forbindelse med ESF.

Fysisk gennemførelse (OP II)

I 2015 var programmer for social inklusion øremærket til forberedende aktiviteter, herunder nedsættelse af overvågningsudvalgene og udvælgelse af partnerorganisationer.

Den tyske OP II tager sigte på at forbedre den sociale inklusion af de socialt dårligst stillede EU-indvandrere og deres børn samt den sociale integration af hjemløse eller mennesker med risiko for hjemløshed. Efter vedtagelsen i begyndelsen af 2015 blev der oprettet et overvågningsudvalg. Det afholdt sit første, indledende møde i januar, og endnu et møde blev afholdt i marts. Forvaltningsmyndigheden iværksatte i juni 2015 en indkaldelse af forslag til første runde, der omfatter 2016-2018. I alt 191 projektforslag blev indsamlet i denne første runde. Indkaldelsen indførte anvendelsen af faste satser, der er udformet på nationalt niveau, som en forenklende foranstaltning.

I DK, hvor FEAD anvendes til at bekæmpe fattigdom og hjemløshed og sigter mod at styrke social inklusion blandt de mest socialt udsatte, var der en ændring i forvaltningen af programmet, med en ny forvaltningsmyndighed, der blev udpeget i august 2015. DK iværksatte en programændring for at ajourføre oplysningerne i programmet og var i stand til at iværksætte en indkaldelse af ansøgninger i april 2016.

I NL, hvor OP II sigter mod at reducere social udstødelse af ældre med lave disponible indkomster, blev der udvalgt en støtteansøger til at gennemføre aktiviteter vedrørende social inklusion i fire nederlandske byer, fra 2016: Amsterdam, Rotterdam, Haag og Utrecht.

Den svenske OP II, som har til formål at støtte sårbare EU/EØS-borgere i deres interaktion med det svenske samfund, blev lanceret med et arrangement i marts 2015. Overvågningsudvalget blev nedsat den følgende måned. Der blev iværksat en indkaldelse af forslag i juni 2015, og fem projekter blev tildelt midler. SE oprettede også en FEAD-forskergruppe, som mødtes for første gang i november 2015.

Forvaltnings- og kontrolsystemer

I 2015 har medlemsstaterne afsat betydelige ressourcer til at opfylde kravene i proceduren for udpegelsen af myndigheder, der er fastsat i rammelovgivningen for FEAD 10 . Dette omfattede udvikling af ordentlige procedurer på nationalt plan, udarbejdelse af beskrivelsen af forvaltnings- og kontrolsystemerne, udvikling af it-systemet og gennemførelse af de første revisioner af revisionsmyndighederne. Ved udgangen af 2015 havde seks medlemsstater (LV, EE, LT, FR, BG og HU) afsluttet udpegelsesproceduren, der giver dem mulighed for at indgive anmodninger om mellemliggende betalinger til Kommissionen.

I december 2016 havde 25 medlemsstater afsluttet udpegelsesproceduren.

Migrationskrisen

Flere medlemsstater har gjort brug af FEAD til at afhjælpe konsekvenserne af migrationskrisen. I BE var der partnerorganisationer, der er specialiserede i støtte til asylansøgere og flygtninge. LT og CZ udvidede rækkevidden af deres målgrupper til asylansøgere. MT og FI styrkede koordinationen mellem myndigheder på nationalt plan for at sikre komplementaritet mellem den støtte, der ydes af ESF, FEAD og Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF). For bedre at informere de sårbare befolkningsgrupper om muligheden for støtte fra FEAD gennemførte forvaltningsmyndigheden i LT en informationskampagne, som også omfattede elementer vedrørende bekæmpelse af forskelsbehandling, for at imødegå bekymringer, som offentligheden har givet udtryk for. Det forventes, at projektdeltagerne i NL har overvejende indvandrerbaggrund, og forvaltningsmyndigheden har tilpasset foranstaltningerne i overensstemmelse dermed til at omfatte sprogkurser.

Problemer

En række FEAD-programmer blev endnu ikke fuldt operationelle i løbet af året. I de fleste tilfælde var årsagen til denne forsinkelse, at det tog længere tid end først antaget for overgangen fra reglerne for det tidligere AGRI-instrument til reglerne for forvaltning af FEAD. Flere medlemsstater foretrak at færdiggøre etableringen af forvaltnings- og kontrolsystemer før udvælgelsen af operationer. I andre medlemsstater fandt den indledende gennemførelse sted, f.eks. var udvælgelsen af partnerorganisationerne afsluttet, men de faktiske aktiviteter blev først indledt i 2016.

For de medlemsstater, der i 2015 opnået visse resultater, varierer oplysningerne om vanskeligheder mellem rapporterne. Dette skyldes til dels de lette rapporteringskrav. I de fleste tilfælde blev hver udfordring taget op gennem en specifik foranstaltning. De vigtigste udfordringer er angivet nedenfor.

-Den ulige dækning af området eller en skæv fordeling af bistand: Dette syntes at være et problem i forskellige medlemsstater, og i nogle tilfælde blev der udvalgt yderligere partnerorganisationer til at yde den resterende bistand, i andre blev bistanden overført mellem partnerorganisationer (LV, PL).

-Problemer med at identificere de endelige modtagere: I ét tilfælde blev dette afhjulpet gennem en ændring af det operationelle program (RO).

-Forsinkelser i leveringen af bistand på grund af klager over resultaterne af udbudsproceduren, tilbagetrækning fra tilslagsmodtageren eller ikke-overensstemmende bud. De blev primært løst ved at udvide tilvejebringelsesperioden og, hvor det var hensigtsmæssigt, ved at genlancere udbuddene (BE, BG, MT).

-Problemer med kvaliteten af de indkøbte fødevarer: Dette nødvendiggjorde en udskiftning af de genstande, der var uegnede til distribution foretaget af kontrahenten, samt bestræbelser fra forvaltningsmyndighedens side på at fremskynde processen (FR).

-I nogle tilfælde blev rapporteringskravene for partnerorganisationerne anset for at være alt for komplekse, og forvaltningsmyndigheden tog de fornødne skridt til at forenkle dem (PL).

IV. Horisontale prioriteter

·Koordination med ESF og med andre relevante EU-politikker 11

Der er to vigtige aspekter i koordinationen mellem FEAD og ESF: At forebygge dobbeltfinansiering og sikre komplementariteten mellem de to fonde. Medlemsstaterne har indført en lang række foranstaltninger for at forhindre dobbeltfinansiering, herunder gennem udveksling af oplysninger mellem relevante myndigheder, brugen af et enkelt overvågningssystem eller sikring af, at der ikke er overlapning i planlægningsfasen ved at fastsætte forskellige målgrupper eller finansierede aktiviteter.

I 2015 blev der taget nogle indledende skridt hen imod at skabe komplementaritet mellem ESF og FEAD. Dette blev sædvanligvis opnået gennem ledsageforanstaltninger under OP I, hvorved partnerorganisationer underretter de endelige modtagere om mulighederne for at deltage i ESF-operationer. I PL indførte forvaltningsmyndigheden et indført krav for regionale og lokale partnerorganisationer om at give oplysninger om tilgængelige ESF-foranstaltninger til de endelige modtagere af støtte fra FEAD og hjælpe dem til at deltage. I LT er det muligt for ESF-deltagere, der er støtteberettigede i henhold til FEAD, at modtage supplerende støtte fra begge fonde samtidig. Andre endelige modtagere af støtte fra FEAD tilskyndes ligeledes til at deltage i ESF's operationer. FR beretter om tilfælde, hvor nogle partnerorganisationer også modtager støtte fra ESF-operationer. Dette gør det lettere for de endelige modtagere af støtte fra FEAD at opnå adgang til støtte fra ESF.

Etablering af forbindelser mellem FEAD og ESF-støtte kan øge den samlede virkning af FEAD's operationer ved at gå længere end at bidrage til at reducere de værste former for fattigdom. Det er grunden til, at mulighederne for at sikre komplementariteten mellem de to fonde i form af veje og supplerende foranstaltninger skal undersøges som en prioritet i forbindelse med planlægningen af operationer på nationalt plan.

·Ligestilling, integrering af kønsaspektet og forhindring af forskelsbehandling 12

I de fleste tilfælde identificeres de dårligst stillede personer på grundlag af økonomiske kriterier. Dette forhindrer forskelsbehandling i adgang til støtte på grund af køn, oprindelse, religion eller tro, handicap eller seksuel orientering. I nogle medlemsstater kan partnerorganisationer levere bistand på bopælen, hvis den endelige modtager ikke er i stand til at gå til fordelingspunktet. CZ har identificeret enlige mødre/kvinder med børn på krisecentre som værende blandt de mest sårbare personer og uddeler en særlig hygiejnepakke til deres behov. SK har tilpasset vægten af pakkerne, så de kan bæres af både mænd og kvinder. LV har taget en række skridt til at sikre, at principperne for bekæmpelse af forskelsbehandling anvendes. Disse omfatter bl.a., at distributionscentre gøres tilgængelige for personer med handicap, skabelse af fleksible åbningstider og børnepasning for forældre, der modtager støtte eller drager fordel af ledsageforanstaltninger.

·Klimatiske og miljømæssige forhold med henblik på reduktion af fødevarespild 13

De kriterier, som medlemsstaterne anvender til at udvælge fødevareprodukter, omfatter, at de er varige, lette at opbevare og har en lang holdbarhed, idet formålet er at reducere fødevarespild. LU finansierer også indsamling og distribution af donerede fødevarer. I BG omfordeles uafhentede pakker til andre endelige modtagere, mens de endelige støttemodtagere i LV tilskyndes til at efterlade alle produkter, de ikke påtænker at bruge, et bestemt sted i distributionscentre. Ledsageforanstaltninger er også et middel til at øge bevidstheden: En af de grundlæggende workshops, der udbydes i PL, er helliget forebyggelse af fødevarespild.

·Bidrag til en alsidig kost for de socialt dårligst stillede personer 14

Medlemsstaterne har indarbejdet ernæringsmæssige og fødevaresikkerhedsmæssige krav i specifikationerne for indkøb af fødevarer. De rådfører sig med partnerorganisationer, arbejdsmarkedets parter, kompetente myndigheder og eksperter om udvælgelse af fødevareprodukter, der vil bidrage til en afbalanceret kost. Listen over fødevareprodukter tager også hensyn til, hvordan målgruppen tidligere opfattede produkter.

BE ajourførte sin liste over produkter i 2015 ved at prioritere uforarbejdede og mindre forarbejdede produkter, der passer til retter fra alle kulturer, og tilskynde støttemodtagerne til at lave mad. Antallet af varer blev øget for at give større udvalg, og det blev besluttet at levere flere vegetabilske proteiner, f.eks. i form af linser. Det blev også besluttet at prioritere animalske proteiner fra fisk, som typisk nemmere accepteres af de endelige modtagere.

CZ sigtede efter et højt niveau af fødevarekvalitet under hensyntagen til de vigtigste elementer i en afbalanceret kost: Udvalgte produkter tog højde for behovet for et højt indhold af kød, en lav andel af tilsætningsstoffer, et lavt fedtindhold, en høj andel af frugt osv. Den mindste resterende levetid for hvert produkt ved leveringen blev også fastlagt, for at sikre anvendeligheden.

I EE blev nødder, de mest almindelige allergener, holdt uden for pakken, mens fisk på dåse og kød blev uddelt, samt korn med et meget højt næringsindhold. Indholdet af hver fødevarepakke varierer med hver uddeling med henblik på at skabe større diversitet for de endelige modtagere.

ES tog sigte på at opfylde de særlige ernæringsmæssige behov hos de endelige modtagere gennem tilvejebringelse af basale næringsstoffer (proteiner, kulhydrater, fedtstoffer, fibre, vitaminer og mineraler). Der blev uddelt særlige produkter til børn for at sikre deres vækst og udvikling.

I FI blev der angivet specifikke kvalitetskrav for hvert produkt. For eksempel skulle ærtesuppen have et indhold af kød på mindst 5 %, mens mælkepulveret skulle indeholde D-vitamin.

V. Høringer med repræsentanterne for partnerorganisationerne på EU-plan

I 2015 blev der afholdt to møder med repræsentanterne for partnerorganisationerne på EU-plan.

Det første møde fandt sted den 9. marts. Kommissionen redegjorde for de grundlæggende karakteristika ved FEAD og gav et overblik over resultatet af programmeringen af de nye ressourcer. Situationen med hensyn til forberedelsen af FEAD-netværket blev også drøftet. Deltagerne rejste en række spørgsmål, navnlig med hensyn til inddragelse af partnere i tilvejebringelsen af FEAD-støtte på nationalt plan.

Det andet møde fandt sted den 16. november. Kommissionen forelagde udkastet til sammenfatning af FEAD's årlige gennemførelsesrapporter, som medlemsstaterne havde forelagt til drøftelse. Dette blev fulgt af en drøftelse om mobilisering af ressourcer fra FEAD (og ESF) som reaktion på migrationskrisen. Det sidste punkt på dagsordenen var præsentationen af det centrale elementer i FEAD-netværket.

VI. Konklusion

Det overordnede mål for Europa 2020-strategien om at nedbringe antallet af mennesker i risiko for fattigdom eller social udstødelse med mindst 20 millioner afspejler den betydning, EU tillægger bekæmpelse af fattigdom. Kommissionen støtter medlemsstaterne i deres bestræbelser på at nedbringe antallet af personer, der er truet af fattigdom, herunder med hjælp fra FEAD. Eftersom fattigdom er et komplekst problem, som kræver en integreret tilgang, er komplementaritet med ESF og andre EU-instrumenter og nationale instrumenter og foranstaltninger af afgørende betydning. I betragtning af FEAD's begrænsede midler er dens specifikke rolle at mindske fattigdom og fremme social inklusion, herunder ved at kæde disse sammen med andre tilgængelige tjenester. På denne måde kan være det første skridt på vej væk fra fattigdom.

De nye modeller for FEAD-støtte tilbyder et bredere udvalg af støtte; en forudsætning for en mere skræddersyet tilgang til specifikke målgrupper. Erfaringerne fra 2015 viser, at asylansøgere og flygtninge samt repræsentanter for marginaliserede befolkningsgrupper såsom romaer, kan være målgruppen. Fonden bidrager også til at reducere fødevarespild, øge kapaciteten blandt partnerorganisationerne og tilliden hos potentielle donorer af fødevarer og materiel bistand.

FEAD's rapporter for 2015 viser opmuntrende resultater, som imidlertid er ulige fordelt. Ved årets udgang havde 12 medlemsstater endnu til gode at opnå deres første resultater. Dette viser, at perioden forud for gennemførelsen af operationer i marken i visse tilfælde kan overstige et år fra datoen for vedtagelsen af det pågældende program. For at være i stand til at nå det fulde potentiale er det af afgørende betydning, at rapporterne for 2016 viser, at langt de fleste medlemsstater opnåede resultater.

2015-rapporterne viste, at medlemsstaterne kort efter lanceringen af programmerne stødte på forskellige problemer og iværksatte konkrete foranstaltninger til at håndtere disse. Der blev vedtaget nogle få ændringer af de operationelle programmer for at sikre god dækning af medlemsstaten og let adgang til fonden for målgruppen. Det er afgørende, at problemer løses effektivt, under hensyntagen til at FEAD er oprettet som et instrument med en enkel forvaltning, som er i stand til at håndtere sociale nødsituationer. Gennemførelsen af FEAD er ganske vist enkel, men i praksis kun hvis de forenklede krav i lovgivningen finder anvendelse på det enkelte operationsniveau. Det er derfor også vigtigt at benytte alle til rådighed stående muligheder for at udveksle erfaringer og god praksis både på niveauet for programmyndigheder og partnerorganisationer, gennem de eksisterende kanaler: FEAD's ekspertgruppe, FEAD-netværket og de regelmæssige høringer af interessenter på nationalt og europæisk plan.

For første gang vil medlemsstaterne i de årlige gennemførelsesrapporter for 2016 fremlægge en vurdering af programmernes bidrag til opfyldelse af de specifikke og globale mål for FEAD. Disse oplysninger vil gøre det muligt at foretage en mere detaljeret vurdering af de eventuelle kumulative resultater og virkninger i forhold til FEAD's mål i det næste sammendrag, der udarbejdes af Kommissionen.

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 223/2014 af 11. marts 2014 om Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (EUT L 72 af 12.3.2014, s. 1).

(2)

Forordning (EU) nr. 223/2014 giver medlemsstaterne mulighed for at gennemføre begge typer programmer samtidig, men alle medlemsstater foretrak at udvikle kun ét af de to.

(3)

Artikel 13, stk. 1, i forordning (EU) nr. 223/2014.

(4)

Den 3. februar 2017 kunne Kommissionen acceptere den sidste af medlemsstaternes rapporter fra 2015. Denne regulerede tidspunktet for vedtagelsen af denne rapport fra Kommissionen.

(5)

Artikel 13, stk. 9, i forordning (EU) nr. 223/2014.

(6)

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 532/2014 af 13. marts 2014 (EUT L 148 af 20.5.2014, s. 54), Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1255/2014 af 17. juli 2014 (EUT L 337 af 25.11.2014, s. 46) og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1972 af 8. juli 2015 (EUT L 293 af 10.11.2015, s. 11), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 463/2014 af 5. maj 2014 (EUT L 134 af 7.5.2014, s. 32), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/212 af 11. februar 2015 (EUT L 36 af 12.2.2015, s. 1), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/341 af 20. februar 2015 (EUT L 60 af 4.3.2015, s. 1), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1386 af 12. august 2015 (EUT L 214 af 13.8.2015, s. 9), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1976 af 8. juli 2015 (EUT L 293 af 10.11.2015, s. 26).

(7)

http://ec.europa.eu/esf/main.jsp?catId=67&langId=en&newsId=2336

(8)

COM(2016) 605 final.

(9)

Disse aktiviteter blev ikke finansieret af FEAD.

(10)

Artikel 35 i forordning (EU) nr. 223/2014.

(11)

Artikel 5, stk. 6, i forordning (EU) nr. 223/2014.

(12)

Artikel 5, stk. 11, i forordning (EU) nr. 223/2014.

(13)

Artikel 5, stk. 13, i forordning (EU) nr. 223/2014.

(14)

Artikel 5, stk. 13, i forordning (EU) nr. 223/2014.

Top

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 28.7.2017

COM(2017) 404 final

BILAG

Værdier rapporteret for de fælles indikatorer under Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede i 2015

til

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

Sammendrag af de årlige gennemførelsesrapporter for de operationelle programmer, som er samfinansieret af Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede i 2015

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 28.7.2017

COM(2017) 404 final

ANNEX 1

BILAG

til

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

Sammendrag af de årlige gennemførelsesrapporter for de operationelle programmer, som er samfinansieret af Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede i 2015

Værdier rapporteret for de fælles indikatorer under Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede i 2015

I. Fælles inputindikatorer (OP I og OP II) 2014-2020

Medlemsstat	1		2		2a		2b		3
	De samlede støtteberettigede offentlige udgifter, der er godkendt i de dokumenter, der fastlægger betingelserne for støtte til operationer (EUR) 1		De samlede støtteberettigede offentlige udgifter, der er afholdt af støttemodtagerne, og som er udbetalt i gennemførelsesoperationer (EUR)		De samlede støtteberettigede offentlige udgifter, der er afholdt af støttemodtagerne, og som er udbetalt i gennemførelsesoperationer i forbindelse med fødevarebistand (EUR)		De samlede støtteberettigede offentlige udgifter, der er afholdt af støttemodtagerne, og som er udbetalt i gennemførelsesoperationer i forbindelse med elementær materiel bistand (EUR)		De samlede støtteberettigede offentlige udgifter, der er anmeldt til Kommissionen (EUR)
Periode	2015	Kumuleret	2015	Kumuleret	2015	Kumuleret	2015	Kumuleret	2015	Kumuleret
AT	2 910 741	2 910 741	2 302 674	2 302 674	—	—	2 173 950	2 173 950	0	0
BE	13 282 352	25 977 589	6 170 521	15 969 586	5 705 688	15 392 776	0	0	0	0
BG	22 238 451	22 238 451	1 756 863	1 756 863	1 756 863	1 756 863	—	—	0	0
CY	3 309	7 363	0	0	—	—	0	0	0	0
CZ	2 545 308	2 545 308	0	0	0	0	0	0	0	0
DE	0	0	0	0	—	—	—	—	0	0
DK	0	0	0	0	—	—	—	—	0	0
EE	1 365 193	1 365 193	1 359 647	1 359 647	1 359 647	1 359 647	—	—	519 018	519 018
ES	86 754 423	127 094 423	80 818 407	118 426 437	77 334 788	114 737 751	—	—	0	0
FI	6 401 754	6 401 754	1 595 957	1 595 957	1 507 125	1 507 125	—	—	0	0
FR	79 801 116	156 678 947	67 754 637	105 984 868	67 754 637	105 984 868	—	—	44 426 884	44 426 884
GR	2 592 814	2 592 814	2 151 320	2 151 320	1 927 582	1 927 582	223 738	223 738	0	0
HR	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
HU	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
IE	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
IT	71 500 000	111 500 000	52 023 915	52 023 915	52 023 915	52 023 915	0	0	0	0
LT	16 417 000	28 023 522	13 124 243	16 519 966	13 124 243	16 519 966	0	0	0	0
LU	582 471	1 053 031	253 907	266 327	104 020	104 020	54 188	54 188	0	0
LV	6 621 938	13 114 034	3 087 601	3 166 465	2 501 289	2 501 289	274 231	274 231	1 405 538	1 405 538
MT	0	0	0	0	0	0	—	—	0	0
NL	4 471 108	4 510 788	134 342	174 022	—	—	—	—	0	0
PL	80 003 086	89 302 607	53 225 776	53 225 776	51 747 995	51 747 995	—	—	0	0
PT	11 157 987	22 315 928	0	0	0	0	0	0	0	0
RO	0	122 997 381	100 793 293	107 971 343	100 793 293	107 971 343	0	0	0	0
SE	5 339 914	5 339 914	59 351	59 351	—	—	—	—	0	0
SI	5 000 000	6 500 000	1 477 073	1 478 879	1 429 656	1 429 656	—	—	0	0
SK	282 738	282 738	0	0	0	0	0	0	0	0
I alt	419 271 703	752 752 528	388 089 526	484 433 396	379 070 740	474 964 796	2 726 107	2 726 107	46 351 439	46 351 439

II. Fælles outputindikatorer for uddelt fødevarebistand (OP I) 2014-2020

Medlemsstat	4		5		6		7		8		9
	Mængden af frugt og grøntsager (tons) 2		Mængden af kød, æg, fisk og skaldyr (tons)		Mængden af mel, brød, kartofler, ris og andre stivelsesprodukter (tons)		Mængden af sukker (tons)		Mængden af mejeriprodukter (tons)		Mængden af fedt og olie (tons)
Periode	2015	Kumuleret	2015	Kumuleret	2015	Kumuleret	2015	Kumuleret	2015	Kumuleret	2015	Kumuleret
AT	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
BE	1 101	1 617	390	972	1 079	1 854	0	0	3 177	5 331	1 147	1 278
BG	97	97	85	85	189	189	1	1	35	35	12	12
CY	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
CZ	1	1	2	2	1	1	0	0	0,3	0,3	1	1
EE	33	33	217	217	224	224	84	84	0	0	82	82
ES	11 109	16 737	3 866	3 866	12 445	28 730	0	0	27 748	37 336	4 808	4 808
FI	0	0	60	60	410	410	0	0	47	47	0	0
FR	7 953	14 183	3 543	5 912	10 925	21 163	2 753	5 356	40 002	77 148	4 047	6 986
GR	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
HR	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
HU	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
IE	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
IT	12 197	12 197	1 306	1 306	20 634	20 634	3 777	3 777	33 823	33 823	4 641	4 641
LT	75	75	186	329	3 669	6 058	907	1 278	183	183	541	967
LU	120	120	50	50	106	106	38	38	169	169	44	44
LV	0	0	71	71	942	942	71	71	114	114	143	143
MT	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
PL	9 210	9 210	8 785	9 283	16 354	17 281	7 576	8 823	13 843	15 084	4 470	5 089
PT	1 368	2 585	984	1 843	1 928	3 686	539	981	2 982	5 492	449	1 370
RO	0	0	17 758	22 210	36 664	45 854	11 457	14 329	0	0	11 457	14 329
SI	0	0	0	0	1 087	1 158	0	0	665	814	132	147
SK	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
I alt	43 263	56 855	37 303	46 206	106 656	148 291	27 203	34 738	122 789	175 576	31 973	39 898

Medlemsstat	10		11		11a	11b	12		13
	Mængden af færdigretter, andre fødevarer (der ikke falder ind under ovennævnte kategorier) (ton)		Samlet mængde af uddelt fødevarebistand (tons)		Andel af fødevarer, hvor kun transport, distribution og oplagring blev betalt af det operationelle program (i %)	Andel af fødevarer, der er medfinansieret af FEAD, i den samlede mængde af fødevarer, som er uddelt af partnerorganisationerne (i %) 3	Det samlede antal uddelte måltider, der helt eller delvis er finansieret af det operationelle program 4		Det samlede antal uddelte fødevarepakker, der helt eller delvist er finansieret af det operationelle program 5
Periode	2015	Kumuleret	2015	Kumuleret	2015	2015	2015	Kumuleret	2015	Kumuleret
AT	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
BE	792	1 241	7 685	12 294	—	50	514 203	2 084 725	1 695 777	3 073 265
BG	23	23	442	442	—	0	466 609	466 609	0	0
CY	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
CZ	1	1	7	7	—	50	0	0	1 627	1 627
EE	68	68	708	708	0	45	0	0	40 050	40 050
ES	21 602	38 880	81 578	130 357	—	100	28 694 973	47 017 773	3 118 008	7 358 008
FI	81	81	598	598	—	41	6 608	6 608	74 285	74 285
FR	4 864	9 198	74 087	139 946	—	29	0	0	76 250 118	149 032 015
GR	0	0	0	0	—	0	0	0	0	0
HR	0	0	0	0	—	0	0	0	0	0
HU	0	0	0	0	—	0	0	0	0	0
IE	0	0	0	0	—	0	0	0	0	0
IT	11 140	11 140	87 517	87 517	0	63	16 981 240	16 981 240	51 876 352	51 876 352
LT	365	365	5 925	9 255	—	59	0	0	1 468 371	2 224 031
LU	647	647	1 174	1 174	51	14	0	0	8 338	8 338
LV	0	0	1 341	1 341	—	83	2 205	2 205	285 362	285 362
MT	0	0	0	0	—	0	0	0	0	0
PL	0	0	60 238	64 770	—	61	336 668	336 668	6 303 877	6 917 035
PT	0	0	8 250	15 957	—	0	0	0	408 737	857 423
RO	0	0	77 336	96 722	—	100	0	0	5 743 190	7 179 209
SI	0	0	1 884	2 119	—	40	0	0	794 347	815 472
SK	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
I alt	39 583	61 645	408 770	563 208	—	—	47 002 506	66 895 828	148 068 439	229 742 472

III. Fælles resultatindikatorer for uddelt fødevarebistand 6 (OP I) 2014-2020

Medlemsstat	14		14a		14b		14c		14d		14e		14f
	Samlet antal personer, der får fødevarebistand		Antal børn på 15 år eller derunder		Antal personer i alderen 65 år eller derover		Antal kvinder		Antal migranter, deltagere af udenlandsk herkomst, minoriteter		Antal handicappede		Antal hjemløse
Periode	2015	Kumuleret	2015	Kumuleret	2015	Kumuleret	2015	Kumuleret	2015	Kumuleret	2015	Kumuleret	2015	Kumuleret
AT	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
BE	273 121	498 670	70 143	131 311	19 241	34 133	89 980	159 569	99 111	186 129	5 858	10 871	11 021	32 370
BG	6 536	6 536	562	562	2 094	2 094	3 559	3 559	2 268	2 268	1 537	1 537	101	101
CY	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
CZ	1 916	1 916	436	436	98	98	364	364	152	152	54	54	1 015	1 015
EE	26 608	26 608	8 887	8 887	412	412	13 503	13 503	4 636	4 636	3 555	3 555	1 022	1 022
ES	1 676 836	3 864 822	470 689	1 104 834	108 619	259 494	844 463	2 008 472	442 974	1 069 857	32 407	73 322	30 132	70 750
FI	113 191	113 191	20 117	20 117	23 011	23 011	34 756	34 756	6 608	6 608	1 530	1 530	304	304
FR	4 166 337	8 214 149	1 423 018	2 894 166	179 640	430 441	1 978 105	4 397 395	0	0	0	0	1 010 198	1 010 198
GR	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
HR	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
HU	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
IE	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
IT	2 809 131	2 809 131	856 879	856 879	309 205	309 205	1 334 337	1 334 337	1 348 383	1 348 383	50 564	50 564	112 365	112 365
LT	250 560	522 673	57 688	114 961	9 138	9 138	83 898	151 106	2 616	3 612	18 866	32 559	566	566
LU	9 243	9 243	2 824	2 824	135	135	5 008	5 008	6 397	6 397	310	310	42	42
LV	68 876	68 876	17 782	17 782	5 991	5 991	41 036	41 036	1 445	1 445	7 598	7 598	358	358
MT	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
PL	1 678 367	2 053 256	542 796	673 686	97 883	118 737	836 645	1 037 488	30 338	34 812	245 516	299 991	34 750	42 216
PT	408 737	857 423	96 529	208 051	42 630	87 670	173 853	368 896	0	0	0	0	0	0
RO	2 449 049	3 061 311	493 959	617 234	589 296	733 324	1 142 282	1 427 853	0	0	408 627	507 681	0	0
SI	181 699	202 824	41 086	44 124	21 413	23 707	93 469	104 185	16 225	16 562	5 667	5 869	1 822	1 840
SK	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
I alt	14 120 207	22 310 629	4 103 395	6 695 854	1 408 806	2 037 590	6 675 258	11 087 527	1 961 153	2 680 861	782 089	995 441	1 203 696	1 273 147

IV. Fælles outputindikatorer for uddelt elementær materiel bistand (OP I) 2014-2020

Medlemsstat	15		15a		15b		15c
	Samlet pengemæssig værdi af uddelte varer (EUR)		Samlet pengemæssig værdi af varer til børn (EUR)		Samlet pengemæssig værdi af varer til hjemløse (EUR)		Samlet pengemæssig værdi af varer til andre målgrupper (EUR)
Periode	2015	Kumuleret	2015	Kumuleret	2015	Kumuleret	2015	Kumuleret
AT	2 250 523	2 250 523	2 250 523	2 250 523	0	0	0	0
BE	0	0	0	0	0	0	0	0
BG	—	—	—	—	—	—	—	—
CY	0	0	0	0	0	0	0	0
CZ	0	0	0	0	0	0	0	0
EE	—	—	—	—	—	—	—	—
ES	—	—	—	—	—	—	—	—
FI	—	—	—	—	—	—	—	—
FR	—	—	—	—	—	—	—	—
GR	0	0	0	0	0	0	0	0
HR	0	0	0	0	0	0	0	0
HU	0	0	0	0	0	0	0	0
IE	0	0	0	0	0	0	0	0
IT	0	0	0	0	0	0	0	0
LT	0	0	0	0	0	0	0	0
LU	54 188	54 188	0	0	0	0	54 188	54 188
LV	191 693	191 693	191 693	191 693	0	0	0	0
MT	—	—	—	—	—	—	—	—
PL	—	—	—	—	—	—	—	—
PT	0	0	0	0	0	0	0	0
RO	0	0	0	0	0	0	0	0
SI	—	—	—	—	—	—	—	—
SK	0	0	0	0	0	0	0	0
I alt	2 496 404	2 496 404	2 442 216	2 442 216	0	0	54 188	54 188

(16)

Kategorier af varer, der er uddelt til børn 7

16a

Babyudstyr

—

16b

Skoletasker

—

16c

Papirvarer, øvehæfter, kuglepenne, maleudstyr og andet udstyr, der kræves i skolen (ikke tøj)

—

16d

Sportsudstyr (sportssko, dansetrikot, badetøj osv.)

—

16e

Tøj (vinterfrakke, fodtøj, skoleuniform osv.)

—

(17)

Kategorier af varer, der er uddelt til hjemløse 8

17a

Soveposer/tæpper

—

17b

Køkkenudstyr (gryder, pander, bestik osv.)

—

17c

Tøj (vinterfrakke, fodtøj osv.)

—

17d

Linned (håndklæder, sengetøj)

—

17e

Hygiejneartikler (førstehjælpsudstyr, sæbe, tandbørste, engangsskraber osv.)

—

V. Fælles resultatindikatorer for uddelt elementær materiel bistand 9 (OP I) 2014-2020

Medlemsstat	19		19a		19b		19c		19d		19e		19f
	Antal personer, der modtager elementær materiel bistand		Antal børn på 15 år eller derunder		Antal personer i alderen 65 år eller derover		Antal kvinder		Antal migranter, deltagere af udenlandsk herkomst, minoriteter		Antal handicappede		Antal hjemløse
Periode	2015	Kumuleret	2015	Kumuleret	2015	Kumuleret	2015	Kumuleret	2015	Kumuleret	2015	Kumuleret	2015	Kumuleret
AT	33 213	33 213	30 493	30 493	0	0	15 942	15 942	10 628	10 628	0	0	0	0
BE	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
BG	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
CY	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
CZ	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
EE	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
ES	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
FI	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
FR	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
GR	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
HR	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
HU	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
IE	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
IT	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
LT	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
LU	9 243	9 243	2 824	2 824	135	135	5 008	5 008	6 397	6 397	310	310	42	42
LV	25 675	25 675	17 782	17 782	0	0	3 718	3 718	804	804	917	917	0	0
MT	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
PL	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
PT	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
RO	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
SI	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
SK	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
I alt	68 131	68 131	51 099	51 099	135	135	24 668	24 668	17 829	17 829	1 227	1 227	42	42

VI. Fælles outputindikatorer vedrørende bistand til social inklusion (OP II) 2014-2020

Medlemsstat	20		20a		20b		20c		20d		20e		20f
	Antal personer, der modtager bistand til social inklusion		Antal børn på 15 år eller derunder		Antal personer i alderen 65 år eller derover		Antal kvinder		Antal migranter, deltagere af udenlandsk herkomst, minoriteter		Antal handicappede		Antal hjemløse
Periode	2015	Kumuleret	2015	Kumuleret	2015	Kumuleret	2015	Kumuleret	2015	Kumuleret	2015	Kumuleret	2015	Kumuleret
DE	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
DK	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
NL	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
SE	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
I alt	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0

(1)

Medlemsstaterne har mulighed for at ændre de indberettede værdier for en indikator for de foregående år. Kolonnen "Kumuleret", der udgør summen af værdierne indberettet for hver indikator fra 2014 og frem, omfatter eventuelle ændringer, som medlemsstaterne har indført for de indberettede værdier for 2014 i deres 2015-rapporter om gennemførelsen.

(2)

Indikatorerne 4-11 omfatter enhver form for disse produkter, f.eks. friske og frosne fødevarer eller på dåse.

(3)

Værdierne for denne indikator fastlægges ud fra partnerorganisationernes velfunderede skøn.

(4)

Definitionen af, hvad der skal forstås som et måltid, kan tilvejebringes af partnerorganisationen/operationen/forvaltningsmyndigheden. Værdierne for denne indikator fastlægges ud fra partnerorganisationernes skøn.

(5)

Definitionen af, hvad der skal forstås som en fødevarepakke, kan tilvejebringes af partnerorganisationen/operationen/forvaltningsmyndigheden. Pakker behøver ikke at være standardiseret i størrelse eller indhold. Værdierne for denne indikator fastlægges ud fra partnerorganisationernes skøn.

(6)

Værdier for disse indikatorer fastlægges ud fra partnerorganisationernes velfunderede skøn. Det hverken forventes eller kræves, at de er baseret på oplysninger fra de endelige modtagere. De indberettede værdier skal anses for et groft skøn over antallet af tilfælde af deltagelse og ikke over individuelle deltagere.

(7)

Listen omfatter alle relevante kategorier og omfatter mindst 75 % af de uddelte varer.

(8)

Listen omfatter alle relevante kategorier og omfatter mindst 75 % af de uddelte varer.

(9)

Top

Choose the experimental features you want to try