EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 26.6.2017

COM(2017) 365 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

DEN EUROPÆISKE UNIONS KONSOLIDEREDE ÅRSREGNSKAB FOR 2016

INDHOLSFORTEGNELSE

FORORD    

Den Europæiske Unions politiske ramme, forvaltning og regnskabspligt    

NOTE TIL DET KONSOLIDEREDE ÅRSREGNSKAB    

KONSOLIDERET ÅRSREGNSKAB OG FORKLARENDE BEMÆRKNINGER    

BALANCE BALANCE

RESULTATOPGØRELSE RESULTATOPGØRELSE

PENGESTRØMSOPGØRELSE PENGESTRØMSOPGØRELSE

BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER

BEMÆRKNINGER TIL ÅRSREGNSKABET BEMÆRKNINGER TIL ÅRSREGNSKABET

DISKUSSION OG ANALYSE AF ÅRSREGNSKABET    

BERETNING OM GENNEMFØRELSEN AF BUDGETTET OG FORKLARENDE BEMÆRKNINGER    

GLOSAR    

FORORD

Mindre end halvandet år efter lanceringen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), som er det centrale element i investeringsplanen for Europa, havde den allerede givet håndgribelige resultater. Fonden, der er virksom i alle 28 medlemsstater, har frem til midten af maj 2017 mobiliseret over 190 mia. EUR i investeringer, hvilket er mere end halvdelen af det mål, der er sat frem til midten af 2018 på 315 mia. EUR, og bidrager til den økonomiske genopretning. Ved udgangen af 2016 havde garantifonden, der dækker de EFSI-transaktioner, der foretages af EIB-gruppen, fået tilført midler fra EU-budgettet, der i årsregnskabet beløber sig til i alt 1 mia. EUR.

At få sat gang i jobskabelsen, væksten og investeringerne er fortsat den overordnede prioritet i forhold til EU-budgettet. Kommissionen fortsætter sine bestræbelser på at styrke den økonomiske genopretning i EU og at investere i de unge og de jobsøgende samt i nystartede virksomheder og små og mellemstore virksomheder. Et godt eksempel er lånegarantifaciliteten under COSME-programmet ("Competitiveness of enterprises and small and medium-sized enterprises"), som fortsat havde stor fremgang i 2016, også takket være den supplerende risikokapacitet fra EFSI. Ved udgangen af 2016 havde flere end 143 000 små og mellemstore virksomheder i 21 lande allerede modtaget over 5,5 mia. EUR i finansiering via støtte fra COSME-programmet.

Forsknings- og innovationsprogrammet Horisont 2020 udgør en vigtig faktor for at skabe en økonomi og et samfund inden for EU, der er baseret på innovation og viden. Det lykkedes at få 49 000 deltagere, og der blev underskrevet støtteaftaler på i alt 20,5 mia. EUR. Over 21 % af alle deltagere var små og mellemstore virksomheder. Stigningen i aktiviteterne inden for rammerne af Horisont 2020 kan ses i den stigning på næsten 40 % i forhold til sidste år i garantiinstrumenterne under Horisont 2020, som indgår i regnskaberne.

Efter erklæringen om lanceringen af de indledende tjenester i 2016 overgik Galileo-programmet, som har til formål at skabe Europas eget globale satellitnavigationssystem, fra igangsættelsesfasen til udnyttelsesfasen i 2016. Værdien af de operationelle Galileo-satellitter og -infrastrukturer på jorden er opført i disse regnskaber og beløb sig ved udgangen af 2016 til 2 mia. EUR. Gennemførelsen af projekter inden for rammerne af Horisont 2020 var med til at sætte gang i udviklingen af nye anvendelsesmuligheder for Galileo-programmet. Disse projekter har allerede ført til markedsføringen af 13 innovationer, 5 patenter, 34 avancerede prototyper, to produkter på markedet og 223 offentliggjorte videnskabelige artikler. Markedet for det globale system for satellitnavigation forventes at vokse fra 5,8 mia. apparater, der er i brug i 2017, til omkring 8 mia. i 2020.

Connecting Europe-faciliteten (CEF) for transport, der har til formål at gøre det lettere at få adgang til finansiering til infrastrukturprojekter i transport-, telekommunikations- og energisektoren, bidrog til den 64 km lange jernbanetunnel under Brennerpasset, som bliver den længste tunnel i verden for højkapacitetstog. CEF-låneinstrumentet, som er indeholdt i regnskaberne, tilbyder risikodeling i forbindelse med lånefinansiering i form af foranstillede og efterstillede lån eller garantier samt støtte til projektobligationer.

I 2016 fortsatte EU's indsats for at klare de nye udfordringer som følge af den ændrede geopolitiske situation. Via EU-budgettet blev der ydet støtte til medlemsstaterne til på korrekt vis at håndtere migrationsstrømmene, tage fat på de grundlæggende årsager til migrationen og beskytte Schengenområdet. Gennemførelsen af medlemsstaternes nationale programmer inden for rammerne af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed tog fart i 2016.

Kommissionen oprettede også faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, som begyndte at fungere den 17. februar 2016, og som omfatter 630 mio. EUR i bidrag fra medlemsstaterne, som indgår i regnskaberne og blev betalt i 2016. Dette gjorde det muligt for Kommissionen blandt andre initiativer at lancere et innovativt program, der benævnes det sociale krisesikkerhedsnet, og som har til formål at bistå op mod en million af de mest sårbare flygtninge i Tyrkiet med regelmæssige udbetalinger i kontanter. Dette er et eksempel på den stadig større brug, der gøres af bistand fra EU's budget til på en effektiv og virksom måde at hjælpe mennesker i nødsituationer.

I juni 2016 foreslog Kommissionen desuden en ny ramme for partnerskaber med tredjelande som led i den europæiske dagsorden for migration. Rammen er en europæisk strategi for at uddybe samarbejdet med migranternes oprindelses-, transit- og destinationslandene. Den støttes af de fleste af programmerne vedrørende "Et globalt Europa" på budgettet og også af de relevante EU-trustfonde, navnlig trustfonden for Syrien, som er omfattet af årsregnskabet. Det er nødvendigt med tilstrækkelig finansiering for at gøre det muligt inden for rammerne af partnerskabsrammen at intensivere samarbejdet med prioriterede partnerlande og fortsætte indsatsen, hvad angår migrationen ad den centrale Middelhavsrute.

Andre globale udfordringer såsom bekæmpelse af klimaforandringerne udgjorde fortsat en prioritet på EU-budgettet. I 2016 lå det skønnede samlede bidrag til integrering af klimaindsatsen i andre politikker på 20,9 %, hvilket er i overensstemmelse med den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR) for perioden 2014-2020. 

I budgetmæssig sammenhæng udgør de europæiske struktur- og investeringsfonde og den fælles landbrugspolitik fortsat EU's vigtigste investeringsinstrumenter. Via EU-budgettet blev der i 2016 ydet 57,4 mia. EUR til landbruget og udvikling af landdistrikterne, og trods tidlige forsinkelser i indledningen og gennemførelsen af den nuværende FFR blev der brugt 37,8 mia. EUR til økonomisk, social og territorial samhørighed. 

Kommissionen har indledt en debat om EU's fremtid og prioriteter med de 27 medlemsstater. Vi vil fortsat arbejde sammen om at skabe en mere velstående, konkurrencedygtig og sikker fremtid. 

Günther H. Oettinger

Medlem af Europa-Kommissionen med ansvar for budget og menneskelige ressourcer

Den Europæiske Unions politiske ramme, forvaltning og regnskabspligt

Den Europæiske Union (EU) er en union, som 28 1 europæiske lande (medlemsstaterne) har givet en række beføjelser med henblik på at nå fælles mål. EU bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikkeforskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd.

1.Politisk ramme

EU forfølger de i traktaten fastsatte mål ved hjælp af en række redskaber, hvoraf det ene er EU's budget. Andre redskaber er f.eks. forslag til lovgivning eller at forfølge politiske strategier.

De politikker, hvortil der ydes støtte over EU-budgettet gennemføres i overensstemmelse med den flerårige finansielle ramme (FFR).

FFR er vedtaget med enstemmighed, hvilket viser, at alle medlemsstaterne er enige, hvad angår målene og udgifterne til at nå disse. EU's budget finansierer en lang række politikker og programmer i hele EU. I overensstemmelse med de af Europa-Parlamentet og Rådet fastsatte prioriteter i FFR gennemfører Kommissionen udgiftsprogrammer, aktiviteter og projekter. Inden for rammerne af et af hovedudgiftsområderne, nemlig de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI), er EU retligt forpligtet til at gennemføre disse foranstaltninger ved at vedtage de operationelle programmer.

EU's vigtigste finansieringskilder er egne indtægter, som suppleres af andre indtægter. Der er tre typer egne indtægter: de traditionelle egne indtægter (såsom told- og sukkerafgifter), egne indtægter baseret på moms og egne indtægter baseret på bruttonationalindkomsten (BNI). Andre indtægter fra EU's aktiviteter (f.eks. bøder i konkurrencesager) udgør normalt mindre end 10 % af de samlede indtægter. De samlede egne indtægter, der er nødvendige til finansieringen af budgettet, er altså lig de samlede udgifter minus andre indtægter. De samlede egne indtægter må ikke overstige 1,23 % af medlemsstaternes bruttonationalindkomst (BNI).

EU's aktionsudgifter dækker de forskellige udgiftsområder i FFR og antager forskellige former, afhængigt af hvordan pengene udbetales og forvaltes. EU's budget gennemføres ved hjælp af tre former for forvaltning:

Delt forvaltning: ved denne forvaltningsmetode overdrages visse budgetgennemførelsesopgaver til medlemsstaterne. Ca. 80 % af udgifterne henhører under delt forvaltning, f.eks. områder som landbrugsudgifter og strukturforanstaltninger.

Direkte forvaltning: det er tilfældet, når gennemførelsen af budgettet forestås direkte af Kommissionens tjenestegrene

Indirekte forvaltning: det er tilfældet, når Kommissionen overdrager opgaven med at gennemføre budgettet til EU-retlige eller nationalretlige organer som f.eks. EU-agenturer eller internationale organisationer.

2.FORVALTNING OG ANSVARLIGHED I EU

2.1.INSTITUTIONEL STRUKTUR

EU's organisatoriske forvaltning omfatter de institutioner, agenturer og andre EU-organer, som er opført på listen i bemærkning 9 til det konsoliderede regnskab. De vigtigste institutioner, hvad angår ansvaret for at udforme politikker og træffe beslutninger, er Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet og Kommissionen.

Kommissionen er den udøvende institution, som fremmer EU's generelle interesser. Det gør den ved at fremsætte forslag til lovgivning, gennemføre EU-politikker, sikre en korrekt gennemførelse af traktaterne og EU-retten, forvalte EU's budget og repræsentere EU uden for Europa.

Kommissionens måde at fungere på internt er baseret på en række vigtige principper for god forvaltning: klart fastlagte roller og ansvarsområder, et stærkt engagement, hvad angår resultatstyring og overholdelse af den retlige ramme, klart fastlagte mekanismer for opfyldelse af regnskabspligten, en inklusiv reguleringsmæssig ramme af høj kvalitet, åbenhed og gennemskuelighed samt høje standarder for etisk adfærd.

2.2.KOMMISSIONENS FORVALTNINGSSTRUKTUR

Europa-Kommissionen har et unikt forvaltningssystem med en klar sondring mellem politiske og administrative tilsynsstrukturer og en veldefineret ansvarsfordeling og finansiel ansvarlighed. Systemet er baseret på traktaterne, og strukturen har udviklet sig for at passe til et foranderligt miljø og for fortsat at være i overensstemmelse med bedste praksis som fastsat i de relevante internationale standarder 5 .

§Det er kommissærkollegiet, som kollegialt har det politiske ansvar for Kommissionens arbejde. Den operationelle gennemførelse af budgettet er uddelegeret til generaldirektørerne og cheferne for tjenestegrenene, som står i spidsen for Kommissionens administrative struktur 6 .

§Kollegiet uddelegerer opgaver vedrørende finansiel forvaltning til generaldirektørerne eller cheferne for tjenestegrenene, som derved bliver ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede. Disse opgaver kan videredelegeres til direktører, kontorchefer og andre, som derved bliver ved subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede. De anvisningsberettigedes ansvar dækker hele forvaltningsprocessen lige fra at fastslå, hvad det er nødvendigt at gøre for at nå de af institutionen fastsatte politiske mål, til at forvalte de iværksatte aktiviteter i aktions- og budgetmæssige henseende.

I Kommissionen er rollerne i forbindelse med og ansvaret for den finansielle forvaltning og anvendelsen heraf således klart fastsat. Der er tale om en decentraliseret tilgang med klare ansvarsområder med henblik på at skabe en administrativ kultur, der opmuntrer de ansatte til at tage ansvar for de aktiviteter, de kontrollerer, og at give dem kontrol over de aktiviteter, de har ansvaret for.

Inden for rammerne af Kommissionens cyklus for strategisk planlægning og programmering skal hver anvisningsberettiget udarbejde en "årlig aktivitetsrapport" om aktiviteter og opnåede politiske resultater i løbet af året, hvori den pågældende erklærer, at midlerne er blevet anvendt i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning, og at den pågældende har indført kontrolprocedurer, der giver den nødvendige sikkerhed for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Disse resultater vedtages på kommissionsniveau, og de offentliggøres i aggregeret form i en årlig forvaltnings- og resultatrapport for budgettet, som sendes til Europa-Parlamentet og Rådet, og som udgør det vigtigste redskab, hvorved kommissærkollegiet påtager sig det politiske ansvar for budgetforvaltningen.

Kommissionens regnskabsfører har det centrale ansvar for likviditetsstyring, inddrivelsesprocedurer, fastsættelse af regnskabsregler på grundlag af internationale regnskabsstandarder og -metoder for den offentlige sektor, validering af regnskabssystemerne og udarbejdelse af Kommissionens og EU's konsoliderede årsregnskab. Regnskabsføreren skal desuden underskrive regnskaberne og erklære, at de på alle væsentlige punkter giver et retvisende billede af EU's finansielle stilling, resultaterne af EU's transaktioner og pengestrømme. Regnskabsføreren har en uafhængig funktion og har et meget stort ansvar, hvad angår finansiel rapportering internt i Kommissionen. Kommissionens interne revisor har på samme måde en central og uafhængig funktion.

Administrationsrådet spiller en rolle i styringen af Kommissionen ved at sikre tilsyn og afstikke retningslinjer vedrørende de vigtigste aspekter af forvaltningen, navnlig hvad angår forvaltningen af de finansielle og menneskelige ressourcer. Det er Generalsekretæren, der leder administrationsrådet, som regelmæssigt samler generaldirektører og kabinetter med ansvar for budgettet, menneskelige ressourcer og IT for at sikre, at der er de nødvendige organisatoriske og tekniske strukturer til rådighed i Kommissionen for på effektiv og virkningsfuld vis at nå resultater, hvad angår formandens politiske prioriteter.

2.3.STABILE RESULTATRAMMER

At indføre stabile resultatrammer er vigtigt for at sikre et stærkt fokus på resultater, merværdi på EU-plan og forsvarlig forvaltning af EU-programmerne. Ved gennemførelsen af EU's budget skal der tages hensyn til en lang række mål samt komplementaritet og integrering af politikker og programmer og medlemsstaternes vigtige rolle i forbindelse med gennemførelsen af EU's budget. Kommissionen er forpligtet til at sikre, at der ved hjælp af EU's budget opnås bedre resultater for borgerne, og at det understøtter de politiske prioriteter. For at sikre, at der afsættes midler til prioriteterne, og at hver enkelt foranstaltning giver gode resultater og merværdi, gennemfører Kommissionen sit initiativ "Et EU-budget med fokus på resultater". Dette initiativ bygger på resultatrammen for 2014-2020 og fremmer en bedre balance mellem overholdelse af lovgivningen og resultater. Resultatrammen for 2014-2020 er medtaget som en ny obligatorisk del og et bærende element i den øgede resultatorientering i denne programmeringsperiode. Det er planlagt at fastsætte klare og målbare mål, indikatorer og målværdier samt en række ordninger for tilsyn, rapportering og evaluering.

Den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU's budget giver et omfattende overblik over resultaterne, forvaltningen og beskyttelsen af EU's budget. Det forklares heri, hvordan EU's budget understøtter EU's politiske prioriteter, de resultater, der nås ved hjælp af EU-budgettet, og den rolle, Kommissionen spiller for at sikre og fremme de højeste standarder for budgetmæssig og finansiel forvaltning.

2.4.REGNSKABSAFLÆGGELSE

Hovedelementet i EU's regnskabsaflæggelse er den såkaldte "integrerede regnskabsaflæggelsespakke" (IFRP), som omfatter EU's konsoliderede årsregnskab, dvs. den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for budgettet og beretningen om opfølgningen på decharge. IFRP giver offentligheden et samlet overblik over den finansielle og operationelle situation i EU hvert år.

EU's konsoliderede årsregnskab indeholder finansielle oplysninger om EU-institutionernes, EU-agenturernes og andre EU-organers aktiviteter på grundlag af et periodiseret regnskab og ud fra et budgetmæssigt perspektiv. Dette regnskab omfatter ikke medlemsstaternes årsregnskaber.

EU's årsregnskab omfatter to særskilte, men indbyrdes forbundne dele:

a)    det konsoliderede årsregnskab og

b)    beretningerne om gennemførelsen af budgettet, som giver en samlet oversigt over gennemførelsen af budgettet.

Derudover ledsages EU's konsoliderede årsregnskab af en regnskabsredegørelse og -analyse, hvori væsentlige ændringer og tendenser i regnskaberne sammenfattes, og det forklares, hvilke væsentlige risici og usikkerhedsfaktorer, EU står over for, samt de behov, det er nødvendigt at dække fremover.

Regnskab og ansvarlighed i Kommissionen:

2.5.KONTROL

Ekstern revision

Den Europæiske Revisionsret (Revisionsretten) er EU-institutionernes (og -organernes) eksterne revisor. Revisionsretten har til opgave at bidrage til at forbedre EU's økonomiske forvaltning, fremme ansvarlighed og gennemsigtighed og handle som den uafhængige beskytter af unionsborgernes finansielle interesser. Revisionsrettens rolle som EU's uafhængige eksterne revisor er at kontrollere, at EU's midler bogføres korrekt, oppebæres og anvendes i overensstemmelse med de relevante regler og forordninger, og at der opnås valuta for pengene.

EU's årsregnskaber og ressourceforvaltning kontrolleres af Revisionsretten, der som en del af dens aktiviteter til Europa-Parlamentet og Rådet udarbejder:

1)    en årsberetning om de aktiviteter, der er finansieret over det almindelige budget med nærmere bemærkninger til årsregnskaberne og de underliggende transaktioner

2)    en udtalelse på grundlag af revisionen, der afgives i årsberetningen i form af en revisionserklæring vedrørende i) regnskabernes pålidelighed og ii) de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, der omfatter både oppebårne indtægter og betalinger til slutmodtagere og

3)    særberetninger inden for bestemte områder.

Decharge

Den sidste fase i budgetproceduren er decharge for budgettet for et givet regnskabsår. Der gives decharge til Kommissionen og alle øvrige EU-institutioner og -organer. Dechargen udgør det politiske aspekt af den eksterne kontrol med budgetgennemførelsen og er den afgørelse, hvorved Europa-Parlamentet, der handler efter en henstilling fra Rådet, "befrier" Kommissionen (og andre EU-organer) for dens/deres ansvar for forvaltningen af et givet budget ved at markere afslutningen af budgettets eksistens. Europa-Parlamentet er dechargemyndighed for EU. Det betyder, at det efter revisionen og afslutningen af årsregnskabet påhviler Rådet at henstille og dernæst Europa-Parlamentet at give decharge til Kommissionen og andre EU-organer for gennemførelsen af EU's budget for et givet regnskabsår. Denne afgørelse træffes på grundlag af en gennemgang af regnskabet, Kommissionens årlige forvaltnings- og resultatrapport for budgettet, Revisionsrettens årsberetning, revisionsudtalelse og særberetninger samt Kommissionens svar på spørgsmål og yderligere anmodninger om oplysninger.

Dechargeproceduren kan give tre forskellige resultater: meddelelse, udsættelse eller nægtelse af decharge. Høringen af kommissærerne, som udspørges af medlemmer af Europa-Parlamentets budgetkontroludvalg om de politikområder, der er den enkelte kommissærs ansvar, indgår som en integreret del af Europa-Parlamentets årlige budget- og dechargeprocedure. Den endelige betænkning om decharge, der omfatter specifikke henstillinger til Kommissionen om at træffe visse foranstaltninger, vedtages på et plenarmøde i Europa-Parlamentet. Rådets dechargehenstillinger vedtages af Rådet for Økonomi og Finans (ECOFIN). Både Europa-Parlamentets betænkning og Rådets henstilling giver anledning til en årlig opfølgningsrapport, hvori Kommissionen beskriver de konkrete skridt, den har taget for at efterkomme henstillingerne.

NOTE TIL DET KONSOLIDEREDE ÅRSREGNSKAB

Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2016 er udarbejdet på grundlag af de oplysninger, som de andre institutioner og organer har fremlagt, jf. artikel 148, stk. 2, i finansforordningen vedrørende Den Europæiske Unions almindelige budget. Jeg erklærer herved, at regnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med afsnit IX i finansforordningen og med de regnskabsprincipper, -regler og -metoder, der er beskrevet i bemærkningerne til årsregnskabet.

Jeg har fra ovennævnte institutioners og organers regnskabsførere, som har attesteret pålideligheden heraf, modtaget alle de oplysninger, der var nødvendige for opstillingen af regnskabet, der viser Den Europæiske Unions aktiver og passiver samt budgetgennemførelsen.

Jeg attesterer herved, at jeg på grundlag af disse oplysninger og den kontrol, jeg har anset for at være nødvendig for underskrivelsen af Europa-Kommissionens regnskab, har rimelig sikkerhed for, at regnskabet på alle væsentlige punkter giver et retvisende billede af Den Europæiske Unions finansielle stilling, resultaterne af dens operationer samt dens pengestrømme.

[underskrevet]

Rosa Aldea Busquets

Kommissionens regnskabsfører

23. juni 2017

DEN EUROPÆISKE UNION

REGNSKABSÅRET 2016

KONSOLIDERET ÅRSREGNSKAB OG FORKLARENDE BEMÆRKNINGER

Det bemærkes, at tallene er afrundet til millioner euro, og at visse finansielle data i nedenstående tabeller derfor kan se ud til ikke at stemme.

INDHOLDSFORTEGNELSE

BALANCE    

RESULTATOPGØRELSE    

PENGESTRØMSOPGØRELSE    

BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER    

BEMÆRKNINGER TIL ÅRSREGNSKABET    

1. 1. VÆSENTLIGE REGNSKABSPOLITIKKER

2. 2. BEMÆRKNINGER TIL BALANCEN

3. 3. BEMÆRKNINGER TIL RESULTATOPGØRELSEN

4. 4. EVENTUALFORPLIGTELSER OG AKTIVER

5. 5. BUDGETFORPLIGTELSER OG RETLIGE FORPLIGTELSER

6. 6. FINANSIEL RISIKOSTYRING

7. 7. OPLYSNINGER OM NÆRTSTÅENDE PARTER

8. 8. BEGIVENHEDER EFTER BALANCEDATOEN

9. 9. KONSOLIDERINGSRAMME

BALANCE

*    Europa-Parlamentet vedtog den 1. december 2016 et budget, hvor EU's kortfristede forpligtelser betales af egne indtægter, der skal indkasseres af eller indkræves fra medlemsstaterne i 2017. I henhold til artikel 83 i tjenestemandsvedtægten (Rådets forordning (EØF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 som ændret) garanterer medlemsstaterne desuden i fællesskab pensionsforpligtelserne.

RESULTATOPGØRELSE

PENGESTRØMSOPGØRELSE

BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER

BEMÆRKNINGER TIL ÅRSREGNSKABET

1.VÆSENTLIGE REGNSKABSPOLITIKKER

1.1.RETSGRUNDLAG OG REGNSKABSREGLER

EU's regnskaber føres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1) (i det følgende benævnt "finansforordningen") og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 (EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1) om gennemførelsesbestemmelser til denne finansforordning.

EU udarbejder i henhold til finansforordningens artikel 143 sit årsregnskab på grundlag af en regnskabspraksis, der er baseret på periodisering, og som tager udgangspunkt i de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor (IPSAS). Disse regnskabsregler, der er fastlagt af Kommissionens regnskabsfører, skal anvendes af alle de EU-institutioner og -organer, der er omfattet af konsolideringen, således at man har et fælles sæt regler for regnskabsførelse, værdiansættelse og regnskabsaflæggelse, der gør det muligt at harmonisere proceduren for udarbejdelse og konsolidering af årsregnskabet.

1.2.REGNSKABSPRINCIPPER

Formålet med årsregnskaber er at give en række oplysninger om en enheds finansielle stilling, resultater og pengestrømme, som måtte være nyttige for en bred vifte af brugere. For EU som en enhed i den offentlige sektor er formålene mere specifikt at give oplysninger, som kan være nyttige i forbindelse med beslutningsprocessen, og at vise, at enheden forvalter de midler, den har fået betroet, på forsvarlig vis. Det er med disse mål for øje, at nærværende dokument er udarbejdet.

De overordnede hensyn (eller regnskabsprincipper), der skal følges under udarbejdelsen af årsregnskabet, er fastsat i EU-regnskabsregel 1 "Årsregnskaber" og er de samme som dem, der er beskrevet i IPSAS 1, dvs. principperne om et retvisende billede, periodisering, going concern, ensartethed, væsentlighed, sammendrag af poster, modregning og sammenligningstal. De kvalitative karakteristika for årsregnskabet i henhold til finansforordningens artikel 144 er, at oplysningerne er relevante, pålidelige, forståelige og sammenlignelige.

1.3.KONSOLIDERING

Anvendelsesområde for konsolideringen

EU's konsoliderede årsregnskab omfatter alle væsentlige kontrollerede enheder (dvs. EU-institutionerne, herunder Kommissionen, og EU-agenturerne), tilknyttede organer og joint ventures. Den fulde fortegnelse over konsoliderede enheder findes i bemærkning 9 til EU's årsregnskab. På nuværende tidspunkt er der i alt 52 kontrollerede enheder og et tilknyttet organ. De enheder, der er omfattet af konsolideringen, men som er uden betydning for EU's konsoliderede årsregnskab som helhed, er det ikke nødvendigt at konsolidere eller behandle regnskabsmæssigt efter den indre værdis metode, hvis det ville være for tidskrævende eller bekosteligt for EU. Der henvises til disse enheder som "mindre enheder". De er opført særskilt i bemærkning 9. I 2016 blev 7 enheder kategoriseret som mindre enheder.

Kontrollerede enheder

Beslutningen om at medtage en enhed i konsolideringen er baseret på kontrolbegrebet. Kontrollerede enheder er alle de enheder, i forbindelse med hvilke EU udsættes for eller har ret til varierende finansielle fordele som følge af EU's deltagelse og har mulighed for at påvirke arten og størrelsen af disse fordele gennem sin indflydelse på en anden enhed. Denne indflydelse skal kunne udøves umiddelbart og skal vedrøre enhedens relevante aktiviteter. De kontrollerede enheder konsolideres fuldt ud. Konsolideringen begynder på den første dag, hvor denne kontrol finder sted, og slutter, når kontrollen ophører.

De tydeligste tegn på, at EU udøver kontrol, er, at enheden oprettes via oprettelsesretsakter eller sekundær lovgivning og finansieres over EU's budget, at EU har stemmerettigheder i de styrende organer, at revisionen udføres af Revisionsretten, og at det er Europa-Parlamentet, der meddeler decharge. Der foretages en individuel vurdering for hver enkelt enhed for at afgøre, om der er tale om kontrol, når ét af ovennævnte kriterier er opfyldt, eller om alle kriterierne skal være opfyldt.

Ud fra denne synsvinkel betragtes EU-institutionerne (med undtagelse af Den Europæiske Centralbank) og agenturerne (med undtagelse af agenturerne fra den tidligere anden søjle) som værende underlagt EU's kontrol, og de er derfor også omfattet af konsolideringen. Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF), der er under afvikling, betragtes også som en kontrolleret enhed.

Alle væsentlige transaktioner og saldi mellem EU's kontrollerede enheder elimineres. De urealiserede gevinster og tab på sådanne transaktioner er ikke væsentlige og er derfor ikke blevet elimineret.

Fælles ordninger

En fælles ordning er en aftale, som to eller flere parter har fælles bestemmende indflydelse på. Fælles bestemmende indflydelse er en kontraktlig aftalt delt kontrol over en ordning, der kun eksisterer, når beslutninger om de relevante aktiviteter forudsætter enstemmigt samtykke fra de parter, der deler den bestemmende indflydelse. Fælles aftaler kan være enten driftsfællesskaber eller joint ventures. Hvis en fælles ordning er organiseret som et fælles foretagende, og parterne i den fælles ordning har ret til nettoværdien af ordningen, kategoriseres den fælles ordning som et joint venture. Investeringer i joint ventures bogføres ved hjælp af den indre værdis metode (se bemærkning 1.5.4). Hvis parterne har ret til aktiver og forpligtelser, hvad angår gæld i tilknytning til ordningen, kategoriseres den fælles ordning som et driftsfælleskab. Hvad angår EU's interesser i driftsfællesskaber, medtager EU følgende i sit årsregnskab: dets aktiver og forpligtelser, indtægter og udgifter samt dets andel af de fælles aktiver, forpligtelser, indtægter og udgifter.

Tilknyttede organer

Tilknyttede organer er enheder, hvori EU direkte eller indirekte har en betydelig indflydelse, men ingen kontrol. Det antages, at der udøves betydelig indflydelse, hvis EU direkte eller indirekte ejer mindst 20 % af stemmerettighederne. Investeringer i tilknyttede organer bogføres ved hjælp af den indre værdis metode (se 1.5.4 nedenfor).

Ikkekonsoliderede enheder, hvis midler forvaltes af Kommissionen

Midlerne i den fælles sygeforsikringsordning for personalet i EU, Den Europæiske Udviklingsfond og Deltagergarantifonden forvaltes af Kommissionen på deres vegne. Da disse enheder ikke kontrolleres af EU, er de imidlertid ikke omfattet af det konsoliderede regnskab.

1.4.GRUNDLAG FOR OPSTILLINGEN

Der fremlægges hvert år et årsregnskab. Regnskabsåret går fra den 1. januar til den 31. december.

2.Valuta og omregningsgrundlag

Funktionel valuta og indberetningsvaluta

Årsregnskabet er opstillet i millioner euro, medmindre andet er angivet, idet euroen er EU's funktionelle valuta og indberetningsvaluta.

Transaktioner og balancer

Valutatransaktioner omregnes til euro ved hjælp af de gældende kurser på transaktionsdagen. Gevinster og tab på udenlandsk valuta fra valutatransaktioner og fra omregning af monetære aktiver og forpligtelser i fremmed valuta til de valutakurser, der er gældende ved årets udgang, indregnes i resultatopgørelsen. Omregningsforskelle vedrørende ikkemonetære finansielle instrumenter, der er klassificeret som besiddet med handel for øje, medtages i dagsværdireserven.

Der anvendes særlige omregningsmetoder for materielle anlægsaktiver og immaterielle aktiver, nemlig værdiansættelse til købsprisen omregnet til den eurokurs, der var gældende på købsdagen.

Årsopgørelser over monetære aktiver og passiver i udenlandske valutaer omregnes til euro på grundlag af Den Europæiske Centralbanks (ECB) valutakurser, som var gældende den 31. december:

Euroens vekselkurser

3.Anvendelse af overslag

I henhold til IPSAS og almindeligt accepterede regnskabsprincipper omfatter årsregnskabet nødvendigvis beløb, der er baseret på overslag og forvaltningens antagelser på baggrund af de mest pålidelige tilgængelige oplysninger. Vigtige overslag omfatter, men er ikke begrænset til forpligtelser vedrørende ydelser til medarbejdere, hensættelser, finansielle risici forbundet med lageropgørelser og tilgodehavender, periodeafgrænsningsposter, eventualaktiver og -forpligtelser og værdiforringelsesgraden af immaterielle aktiver og materielle anlægsaktiver samt beløb, der er anført i bemærkningerne vedrørende de finansielle instrumenter. De endelige resultater kan afvige fra disse skøn. Ændringer i skøn indføres i den periode, hvor man får kendskab til ændringen.

3.1.BALANCE

4.Immaterielle aktiver

Erhvervede softwarelicenser opføres til kostpris med fradrag af den samlede amortisering og værdiforringelse. Aktiverne amortiseres på lineær basis over deres forventede levetid (3-11 år). Immaterielle aktivers forventede levetid afhænger af deres specifikke økonomiske levetid eller juridiske levetid som fastsat ved aftale. Immaterielle aktiver, der er udviklet internt, kapitaliseres, når de relevante kriterier i EU's regnskabsregler er opfyldt, og vedrører udelukkende aktivets udviklingsfase. De omkostninger, der kan kapitaliseres, omfatter alle nødvendige omkostninger, der er direkte forbundet med at oprette, fremstille og forberede aktivet til den af forvaltningen planlagte anvendelse. De omkostninger, der er forbundet med forskningsaktiviteter, udviklingsomkostninger, der ikke kan kapitaliseres, og vedligeholdelsesomkostninger indregnes som udgifter, efterhånden som de afholdes.    

5.Materielle anlægsaktiver

Alle ejendomme og installationer samt alt udstyr opføres til den historiske anskaffelsesværdi med fradrag af afskrivninger og værdiforringelse. Anskaffelsesværdien omfatter udgifter, der direkte kan henføres til anskaffelsen, opførelsen eller overførslen af aktivet.

Efterfølgende omkostninger bliver kun medregnet i aktivets regnskabsmæssige værdi eller indregnet som et selvstændigt aktiv, når det er sandsynligt, at det fremtidige økonomiske udbytte heraf eller aktivets tjenestekapacitet vil tilfalde EU, og dets værdi kan ansættes pålideligt. Reparation og vedligeholdelse opføres på resultatopgørelsen for den regnskabsperiode, hvor udgifterne er afholdt.

Grunde og kunstværker afskrives ikke, da de skønnes at have en ubegrænset levetid. Aktiver under opførelse afskrives ikke, da disse aktiver endnu ikke kan anvendes. Andre aktiver afskrives efter den lineære metode, således at anskaffelsesværdien fratrukket deres restværdi fordeles over den skønsmæssige levetid, som følger:

Gevinster eller tab på afhændelser fastlægges ved at sammenligne provenuet minus salgsomkostninger med den regnskabsmæssige værdi og medtages i resultatopgørelsen.

Leasing

Leasing af materielle aktiver, hvor EU bærer alle væsentlige risici og fordele ved ejendomsretten, klassificeres som finansiel leasing. Finansiel leasing kapitaliseres pr. datoen for indgåelse af leasingaftalen til den laveste dagsværdi for det leasede aktiv og nutidsværdien for minimumsbetalingerne på leasingaftalen. Renteelementet i de finansielle afgifter bogføres i resultatopgørelsen over leasingperioden, så der for hver periode fremkommer en konstant periodisk rentesats for den resterende gældssaldo. Lejeforpligtelserne fratrukket finansielle afgifter medregnes i finansielle forpligtelser (langfristede og kortfristede). Renteelementet i de finansielle afgifter bogføres i resultatopgørelsen over leasingperioden, så der for hver periode fremkommer en konstant periodisk rentesats for den resterende gældssaldo. Aktiver, der er erhvervet i henhold til finansiel leasing, afskrives over den korteste periode af aktivets levetid og leasingperioden.

Lejeaftaler, hvor udlejeren bærer en væsentlig del af risiciene og fordelene ved ejendomsretten, klassificeres som operationel leasing. Betalingerne for operationel leasing opføres på resultatopgørelsen på lineær basis over leasingperioden.

6.Værdiforringelse af ikkefinansielle aktiver

Aktiver med ubestemt levetid amortiseres/afskrives ikke, men vurderes årligt med hensyn til nedskrivning på grund af værdiforringelse. Amortisering/afskrivning af aktiver tages op til overvejelse, hver gang en begivenhed eller en ændring i de ydre omstændigheder giver anledning til at tro, at den regnskabsmæssige værdi ikke er erholdelig. Tab som følge af værdiforringelse opføres til differencen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og det erholdelige beløb. Det erholdelige beløb er det højeste beløb af et aktivs dagsværdi minus salgsomkostninger og dets brugsværdi.

De immaterielle aktivers og de materielle anlægsaktivers restværdi og levetid vurderes og korrigeres om nødvendigt mindst én gang om året. Et aktivs regnskabsmæssige værdi nedskrives straks til det erholdelige beløb, hvis den regnskabsmæssige værdi er større end de anslåede erholdelige beløb. Hvis de årsager til værdiforringelser, der blev bogført de foregående år, ikke længere er relevante, tilbageføres det tidligere bogførte værdiforringelsestab tilsvarende.

7.Investeringer regnskabsført efter den indre værdis metode

Andele i tilknyttede organer og joint ventures

Investeringer, der bogføres ved hjælp af den indre værdis metode, indregnes først til anskaffelsesværdien. EU's interesser i disse investeringer indregnes i resultatopgørelsen, og andelen af bevægelserne i reserverne indregnes i dagsværdireserven som nettoaktiver. Den indledende investering plus alle bevægelser (yderligere investeringer, andel af økonomisk overskud eller underskud og bevægelser i reserverne, forringelser og udbytte) giver tilsammen den bogførte værdi af investeringen i regnskabet på balancedatoen. Modtagne udlodningsbeløb fra investeringen nedbringer aktivets regnskabsmæssige værdi.

Hvis EU's andel af underskud i investeringen, der bogføres ved hjælp af den indre værdis metode, er lig med eller overstiger kapitalandelen i investeringen, ophører EU med at indregne sin andel af yderligere tab ("ikkeindregnede tab"). Efter at EU's kapitalandel er reduceret til nul, hensættes forpligtelser til yderligere tab, og der indregnes kun en forpligtelse i det omfang, EU har påtaget sig retlige eller faktiske forpligtelser eller foretaget betalinger på vegne af enheden.

Hvis der er tegn på værdiforringelse, er det nødvendigt at foretage en nedskrivning til det lavere erholdelige beløb. Det erholdelige beløb vurderes som beskrevet i bemærkning 1.5.3. Hvis årsagen til værdiforringelsen ikke længere er relevant på et senere tidspunkt, tilbageføres værdiforringelsestab til den regnskabsmæssige værdi, der ville være blevet bogført, hvis værdiforringelsestabet ikke var blevet bogført.

I de tilfælde, hvor EU har en andel på 20 % eller mere af en kapitalfond, har EU ikke et ønske om at udøve nogen betydelig indflydelse. Disse fonde behandles derfor som finansielle instrumenter, der kategoriseres som instrumenter, der besiddes med handel for øje.

Tilknyttede organer og joint ventures, der kategoriseres som mindre enheder, bogføres ikke efter den indre værdis metode. EU's bidrag til disse enheder bogføres som en udgift i den periode.

8.Finansielle aktiver

Klassifikation

EU klassificerer sine investeringer i følgende kategorier: finansielle aktiver til dagsværdi reguleret via resultatopgørelsen, lån og tilgodehavender, hold-til-udløb-investeringer, samt finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje. Klassifikationen af de finansielle instrumenter bestemmes ved den første bogføring og revurderes pr. hver balancedag.

(I)Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret via resultatopgørelsen

Et finansielt instrument klassificeres i denne kategori, hvis det hovedsagligt er erhvervet med henblik på salg på kort sigt, eller hvis EU betegner det således. Afledte finansielle aktiver hører også til i denne kategori. Aktiver i denne kategori klassificeres som kortfristede aktiver, hvis det kan forventes, at de realiseres inden 12 måneder fra balancedagen.

(II)Lån og tilgodehavender

Lån og tilgodehavender er ikkeafledte finansielle aktiver med faste eller bestemmelige betalinger, der ikke er noteret på et aktivt marked. De fremkommer, når EU direkte yder lån eller leverer varer eller tjenesteydelser til en debitor uden at have til hensigt at handle tilgodehavendet, eller når EU har overtaget den oprindelige långivers rettigheder efter en betaling foretaget af EU i henhold til en garantiaftale. Betalinger, der forfalder inden for 12 måneder fra balancedagen, klassificeres som omsætningsaktiver. Betalinger, der forfalder senere end 12 måneder fra balancedagen, klassificeres som langfristede aktiver. Lån og tilgodehavender omfatter indskud med en oprindelig løbetid på over tre måneder.

(III)Hold-til-udløb-investeringer

Hold-til-udløb-investeringer er ikkeafledte finansielle aktiver med faste eller bestemmelige betalinger og fast løbetid, som EU agter og formår at beholde til udløb. I dette regnskabsår havde EU ingen investeringer, der hørte til i denne kategori.

(IV)Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje

Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje, er ikkeafledte aktiver, der enten hører til i denne kategori eller ikke er klassificeret i nogen anden kategori. De klassificeres enten som omsætningsaktiver eller langfristede aktiver afhængigt af, hvornår EU forventer at afhænde dem, hvilket normalt svarer til udløbsdatoen. Investeringer i ikkekonsoliderede enheder, enheder, der ikke bogføres ved hjælp af den indre værdis metode, og andre kapitalandele (f.eks. risikokapitaltransaktioner) klassificeres også som finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje.

Første indregning og måling

Køb og salg af finansielle aktiver reguleret til dagsværdi via resultatopgørelsen, hold-til-udløb-aktiver samt aktiver, der besiddes med handel for øje, indregnes på handelsdatoen, som er den dato, hvor EU forpligter sig til at købe eller sælge aktivet. Likvide midler og lån indregnes, når låntagerne får et kontant beløb. Finansielle instrumenter indregnes første gang til dagsværdi. Alle finansielle aktiver, der ikke reguleres til dagsværdi via resultatopgørelsen, indregnes første gang til dagsværdi plus transaktionsomkostninger. Finansielle aktiver, der reguleres til dagsværdi via resultatopgørelsen, indregnes første gang til dagsværdi, og transaktionsomkostningerne bogføres under udgifter i resultatopgørelsen.

Dagsværdien af et finansielt aktiv ved første indregning er normalt transaktionsprisen (dvs. dagsværdien af det modtagne vederlag), medmindre dagsværdien af dette instrument kan dokumenteres ved en sammenligning med andre observerede aktuelle markedstransaktioner med samme instrument (dvs. uden ændring i form eller sammensætning) eller er baseret på en værdiansættelsesmetode, hvis variabler kun omfatter observerede markedsdata (f.eks. i forbindelse med visse derivatkontrakter). Når der ydes et langfristet lån, der er rentefrit eller forrentes under markedsrenten, kan dets dagsværdi dog vurderes til nutidsværdien af alle fremtidige kontantbetalinger skønnet ved hjælp af den gældende markedsrente for lignende instrumenter med en lignende kreditvurdering.

Ydede lån bogføres til deres nominelle beløb, som anses for at være lånets dagsværdi. Det skyldes følgende:

-"Markedsmiljøet" for EU-lån er meget specifikt og forskelligt fra det kapitalmarked, der bruges til at udstede kommercielle obligationer eller statsobligationer. Da långiverne på disse markeder har mulighed for at vælge alternative investeringer, indregnes offeromkostningerne i markedspriserne. Denne mulighed for alternative investeringer findes imidlertid ikke for EU, som ikke har lov til at investere penge på kapitalmarkederne. EU låner kun penge med henblik på udlån til samme rente. Det betyder, at EU ikke har nogen alternativ udlåns- eller investeringsmulighed for de lånte beløb. Der er således ingen offeromkostninger og derfor ikke noget grundlag for sammenligning med markedsrenten. Faktisk udgør EU's lånetransaktion i sig selv markedet. Da muligheden med offeromkostninger således ikke kan anvendes, afspejler markedsprisen ikke på rimelig vis forholdene i forbindelse med EU's lånetransaktioner. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at fastlægge dagsværdien af EU's lån i forhold til kommercielle obligationer eller statsobligationer.

-Da der ikke er noget aktivt marked eller tilsvarende transaktioner at sammenligne med, bør den rente, som EU skal bruge til at fastsætte dagsværdien af sine lånetransaktioner i forbindelse med EFSM-lån, betalingsbalancelån og andre tilsvarende lån, desuden være den faktisk anvendte rente.

-Desuden sker der for disse lån en udligning mellem långivning og låntagning, fordi der er tale om back-to-back-transaktioner. Den effektive rente for de ydede lån er således lig med den effektive rente for den tilsvarende låntagning. EU's transaktionsomkostninger, som videreføres til modtageren af lånet, indregnes direkte i resultatopgørelsen.

Finansielle instrumenter indregnes ikke længere i regnskabet, når rettighederne til at modtage pengestrømme fra investeringerne er ophørt eller overført, eller EU har overdraget alle væsentlige risici og fordele ved ejendomsretten til en anden part.

Efterfølgende måling

(I)Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret via resultatopgørelsen regnskabsføres efterfølgende til dagsværdi. Gevinster og tab som følge af ændringer i dagsværdien for kategorien "finansielle instrumenter reguleret til dagsværdi via resultatopgørelsen" indregnes i resultatopgørelsen i det regnskabsår, hvor de opstår.

(II)Lån og tilgodehavender bogføres til den amortiserede anskaffelsesværdi ved anvendelse af den effektive rentemetode. I tilfælde af lån ydet af lånte midler anvendes den samme effektive rente på både långivning og låntagning, da disse lån har de samme egenskaber som back-to-back-transaktioner, og forskellene mellem låntagnings- og långivningsvilkårene og beløbene ikke er væsentlige. EU's transaktionsomkostninger, som videreføres til modtageren af lånet, indregnes direkte i resultatopgørelsen.

(III)Hold-til-udløb-investeringer bogføres til den amortiserede anskaffelsesværdi ved anvendelse af den effektive rentemetode. EU har på nuværende tidspunkt ingen hold-til-udløb-investeringer.

(IV)Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje (AFS), indregnes efterfølgende til dagsværdi. Gevinster og tab som følge af ændringer i dagsværdien for kategorien "finansielle AFS-aktiver" indregnes i dagsværdireserven, bortset fra omregningsforskelle vedrørende monetære aktiver, der indregnes i resultatopgørelsen. Når aktiver, der er klassificeret som finansielle AFS-aktiver, ikke indregnes, eller de nedskrives, skal de akkumulerede dagsværdijusteringer, der før blev indregnet i dagsværdireserven, indregnes i resultatopgørelsen. Renter af finansielle AFS-aktiver, der udregnes efter den effektive rentemetode, indregnes i resultatopgørelsen. Udbytte af AFS-egenkapitalinstrumenter indregnes fra det tidspunkt, hvor EU's ret til at modtage betaling er fastslået.

Dagsværdien af noterede investeringer på et aktivt marked baseres på budprisen. Hvis markedet for et finansielt aktiv ikke er aktivt (og i tilfælde af unoterede værdipapirer og over-the-counter-derivater), ansætter EU dagsværdien ved hjælp af værdiansættelsesteknikker, f.eks. nylige armslængdetransaktioner, henvisninger til andre i hovedtræk identiske instrumenter, tilbagediskonteret pengestrømsanalyse, modeller for prisfastsættelse af optioner og andre værdiansættelsesteknikker, som i almindelighed benyttes af markedsdeltagerne.

Investeringer i risikokapitalfonde, der klassificeres som AFS-aktiver, som ikke er noteret på et aktivt marked, værdiansættes derfor til den identificerbare nettoaktivværdi, der anses for at svare til deres dagsværdi.

Når dagsværdien af investeringer i egenkapitalinstrumenter, som ikke er noteret på et aktivt marked, ikke kan måles pålideligt, værdiansættes disse investeringer til anskaffelsesværdien minus værdiforringelse.

Nedskrivning af finansielle aktiver

EU vurderer på hver balancedag, om der er objektive beviser for, at værdien af et finansielt aktiv er blevet forringet. Et finansielt aktiv bliver udelukkende nedskrevet, og der opstår udelukkende tab ved værdiforringelse, hvis der er objektive beviser for en værdiforringelse som følge af en eller flere begivenheder, der er indtruffet efter første indregning af aktivet, og den eller de tabsgivende begivenheder har en indvirkning på de skønnede fremtidige pengestrømme fra det finansielle aktiv, der kan værdiansættes pålideligt.

a)Aktiver regnskabsført til amortiseret anskaffelsesværdi

Hvis der er objektive beviser for, at der er opstået et værdiforringelsestab på lån og tilgodehavender eller hold-til-udløb-investeringer, som regnskabsføres til amortiseret anskaffelsesværdi, måles størrelsen af tabet som forskellen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af de skønnede fremtidige pengestrømme (ekskl. fremtidige kredittab, som endnu ikke er opstået) diskonteret til det finansielle aktivs oprindelige effektive rentesats. Aktivets regnskabsmæssige værdi reduceres, og tabet indregnes i resultatopgørelsen. Hvis et lån eller en hold-til-udløb-investering er variabelt forrentet, er diskonteringssatsen til måling af eventuelle værdiforringelsestab den gældende effektive rentesats, der er fastsat i kontrakten. Beregningen af nutidsværdien af de skønnede fremtidige pengestrømme fra et finansielt aktiv, der er stillet i pant, afspejler de pengestrømme, der kan hidrøre fra overtagelse af pantet med fradrag af de omkostninger, der er forbundet med erhvervelse og salg af pantet, uanset om en sådan overtagelse af pantet er sandsynlig. Hvis størrelsen af værdiforringelsestabet reduceres i et efterfølgende regnskabsår, og reduktionen objektivt kan henføres til en begivenhed, der er indtruffet, efter at værdiforringelsen er indregnet, tilbageføres det tidligere indregnede værdiforringelsestab gennem resultatopgørelsen.

b)Aktiver regnskabsført til dagsværdi

For kapitalandele, der klassificeres som AFS-aktiver, tages der ved vurderingen af, om aktierne er værdiforringet, hensyn til, hvorvidt der er tale om et væsentligt eller permanent (længerevarende) fald i aktiens dagsværdi til under anskaffelsesværdien. Hvis der findes belæg herfor for finansielle AFS-aktiver, bliver det akkumulerede tab, der måles som forskellen mellem anskaffelsesværdien og den aktuelle dagsværdi med fradrag af eventuelle værdiforringelsestab, som tidligere er indregnet i resultatopgørelsen, fjernet fra reserverne og indregnet i resultatopgørelsen. Værdiforringelsestab på egenkapitalinstrumenter, der er indregnet i resultatopgørelsen, tilbageføres ikke gennem resultatopgørelsen. Hvis dagsværdien af et AFS-gældsinstrument stiger i et efterfølgende regnskabsår, og stigningen objektivt kan henføres til en begivenhed, der er indtruffet, efter at værdiforringelsestabet er indregnet, tilbageføres værdiforringelsestabet gennem resultatopgørelsen.

9.Lagerbeholdninger

Lagerbeholdninger opføres til den laveste værdi af kostprisen og nettorealisationsværdien. Kostprisen bestemmes efter først ind, først ud-metoden (FIFU). Kostprisen på færdigvarer og varer under fremstilling omfatter råmaterialer, direkte løn, andre direkte omkostninger og tilknyttede produktionsomkostninger (baseret på normal driftskapacitet). Nettorealisationsværdien er den skønnede salgspris i et normalt forretningsforløb med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og salgsomkostninger. Når lagerbeholdninger gratis eller for et symbolsk beløb opbevares til distribution, måles de til det laveste beløb af kostprisen og de aktuelle genanskaffelsesomkostninger. De aktuelle genanskaffelsesomkostninger er de omkostninger, som EU skulle afholde, hvis den erhvervede aktivet på tidspunktet for regnskabsaflæggelse.

10.Forfinansiering

Forfinansiering er en betaling, hvis formål er at yde modtageren et forskud i form af et kontant beløb. Forfinansieringen kan opdeles i et antal betalinger over en periode, der er fastsat i den pågældende kontrakt, afgørelse, aftale eller basisretsakt. Kontantbeløbet eller forskuddet anvendes til det formål, det er ydet til, inden for den i aftalen fastlagte periode, eller tilbagebetales. Hvis modtageren ikke afholder støtteberettigede udgifter, har den pågældende pligt til at tilbagebetale forfinansieringen til EU. Forfinansieringsbeløbet kan nedsættes (helt eller delvist), efterhånden som de støtteberettigede omkostninger (der er indregnet som udgifter) godkendes.

Forfinansiering måles på efterfølgende balancedatoer til det oprindeligt indregnede beløb på balancen med fradrag af støtteberettigede omkostninger (inkl. skønnede beløb) afholdt i perioden.

Renter af forfinansiering indregnes, efterhånden som de påløber, i henhold til bestemmelserne i den pågældende aftale. Ved årets udgang foretages der på grundlag af de mest pålidelige oplysninger et skøn over indtægterne fra påløbne renter, og dette beløb indregnes i balancen.

Andre forskud til medlemsstaterne, der kommer fra EU's godtgørelse af beløb, som medlemsstaterne har betalt som forskud til deres støttemodtagere (inkl. "finansielle instrumenter under delt forvaltning"), indregnes som aktiver og vises under forfinansieringsposten. Andre forskud til medlemsstaterne måles efterfølgende til det oprindeligt indregnede beløb på balancen med fradrag af det bedst mulige skøn over de støtteberettigede udgifter, som modtagere af støtte har afholdt, beregnet på grundlag af rimelige og dokumenterede antagelser.

EU's bidrag til Den Europæiske Udviklingsfonds trustfonde eller andre klassificerede enheder er også klassificeret som forfinansiering, da deres formål er at stille likvide midler til rådighed for trustfonden, så den kan finansiere specifikke aktioner i overensstemmelse med trustfondens mål. EU's bidrag til trustfonde måles til det oprindelige bidragsbeløb minus støtteberettigede udgifter, herunder om nødvendigt skønnede beløb, som trustfonden har afholdt i rapporteringsperioden, og fordeles til EU-bidraget i overensstemmelse med aftalegrundlaget.

11.Kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb

Eftersom EU's regnskabsregler kræver en separat fremlæggelse af kommercielle og ikkekommercielle transaktioner med henblik på udarbejdelsen af regnskabet, defineres tilgodehavender som hidrørende fra kommercielle transaktioner og inddrivelige beløb som hidrørende fra ikkekommercielle transaktioner (når EU modtager værdi fra en anden enhed uden direkte at give omtrent den samme værdi tilbage, f.eks. inddrivelige beløb fra medlemsstaterne vedrørende egne indtægter).

Tilgodehavender fra kommercielle transaktioner opfylder definitionen på finansielle instrumenter og klassificeres derfor som lån og tilgodehavender (se bemærkning 1.5.5). Oplysningerne i bemærkningerne til de finansielle instrumenter vedrørende tilgodehavender fra kommercielle transaktioner omfatter periodeafgrænsningsposter fra kommercielle transaktioner, da disse er uvæsentlige.

Inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner regnskabsføres til det oprindelige beløb (justeret for renter og bøder) med fradrag af nedskrivninger for værdiforringelse. En nedskrivning for værdiforringelse af inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner foretages, når der er objektive beviser for, at EU ikke vil modtage alle forfaldne beløb i henhold til de oprindelige betingelser for inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner. Nedskrivningsbeløbet svarer til differencen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og det erholdelige beløb. Nedskrivningsbeløbet medtages i resultatopgørelsen. På grundlag af tidligere erfaringer foretages der også en almindelig nedskrivning for udestående indtægtsordrer, som endnu ikke specifikt er blevet nedskrevet. Se bemærkning 1.5.14 med hensyn til behandlingen af periodiserede indtægter ved regnskabsårets udgang. Beløb opført som inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner er ikke finansielle instrumenter, eftersom deres grundlag ikke er en kontrakt, der medfører en finansiel forpligtelse eller et egenkapitalinstrument. I bemærkningerne til årsregnskabet opføres inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner imidlertid sammen med tilgodehavender fra kommercielle transaktioner, når det er hensigtsmæssigt.

12.Kassebeholdning og tilsvarende likvide midler

Kontanter og likvide midler er finansielle instrumenter og omfatter kontantbeholdning, anfordringsindskud i banker og andre kortfristede let omsættelige investeringer med oprindelige løbetider på tre måneder eller mindre.

13.Pension og andre personaleydelser

Pensionsforpligtelser

EU har en ydelsesbaseret pensionsordning. Medarbejderne betaler en tredjedel af de forventede omkostninger til disse ydelser ud af deres løn, men forpligtelsen er ikke finansieret. Den forpligtelse, der opføres i balancen i forbindelse med ydelsesbaserede pensionsordninger, er nutidsværdien af den ydelsesbaserede forpligtelse på balancedagen med fradrag af dagsværdien for pensionsaktiverne. Den ydelsesbaserede forpligtelse bliver beregnet af aktuarer ved hjælp af den såkaldte projected unit credit-metode. Nutidsværdien af en ydelsesbaseret forpligtelse fastsættes ved at diskontere de skønnede fremtidige udgående pengestrømme ved hjælp af rentesatserne for statsobligationer, der er udstedt i den valuta, som pensionerne vil blive udbetalt til modtagerne i, og med løbetider, der er nogenlunde de samme som for pensionsforpligtelserne.

Aktuarmæssige gevinster og tab fra erfaringsbaserede justeringer og fra ændringer i de aktuarmæssige antagelser indregnes straks i resultatopgørelsen. Omkostninger vedrørende tidligere tjenesteår indregnes straks i resultatopgørelsen, medmindre ændringerne i pensionsordningen afhænger af, om de ansatte forbliver i tjeneste i en bestemt periode (vestingperioden). I dette tilfælde afskrives omkostningerne vedrørende tidligere tjenesteår på lineær basis over vestingperioden.

Ydelser ved sygdom efter medarbejdernes fratrædelse

EU godtgør medarbejdernes lægeudgifter. Der er oprettet en særskilt fond, som varetager den daglige administration. Både nuværende medarbejdere, pensionister, enker og enkemænd og deres ydelsesberettigede pårørende nyder godt af systemet. De ydelser, der udbetales til andre end nuværende medarbejdere (pensionister, forældreløse børn mv.), opføres som "Ydelser efter medarbejdernes fratrædelse". I betragtning af disse ydelsers art er det nødvendigt at foretage en aktuarberegning. Den forpligtelse, der indregnes i balancen, fastlægges på samme grundlag som forpligtelsen for pensionsforpligtelser (se ovenfor).

14.Hensættelser

Hensættelser indregnes, når EU som følge af tidligere begivenheder har en aktuel retlig forpligtelse eller en implicit forpligtelse over for tredjemand, og når det er overvejende sandsynligt, at en udbetaling bliver nødvendig for at opfylde denne forpligtelse, og der kan foretages et pålideligt skøn over beløbet. Der foretages ikke hensættelser for fremtidige driftstab. Størrelsen af hensættelsen er det bedst mulige skøn over de forventede udgifter, der er nødvendige for at afregne den aktuelle forpligtelse på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen. Når hensættelsen omfatter et stort antal poster, værdiansættes forpligtelsen ved at vægte alle mulige udfald og disses sandsynlighed (expected value-metoden).

15.Finansielle forpligtelser

Finansielle forpligtelser klassificeres som finansielle forpligtelser reguleret til dagsværdi via resultatopgørelsen eller finansielle forpligtelser regnskabsført til den amortiserede anskaffelsesværdi. Låntagning omfatter lån hos kreditinstitutter og gældsbeviser. Lånene indregnes først til dagsværdi, dvs. deres emissionsprovenu (dagsværdien af modtagne vederlag) fratrukket påløbne transaktionsomkostninger, og regnskabsføres efterfølgende til den amortiserede anskaffelsesværdi ved hjælp af den effektive rentemetode. Forskelle mellem provenuet med fradrag af påløbne transaktionsomkostninger og indløsningsværdien indregnes i resultatopgørelsen i hele låntagningsperioden ved hjælp af den effektive rentemetode.

Finansielle forpligtelser klassificeres som langfristede forpligtelser, undtagen hvis de udløber inden for 12 måneder fra balancedagen. Ud fra en væsentlighedsbetragtning må den effektive rentemetode ikke anvendes på långivning og låntagning, når der er tale om lån ydet med lånte midler. EU's transaktionsomkostninger, som videreføres til modtageren af lånet, indregnes direkte i resultatopgørelsen.

EU's trustfonde, der betragtes som en del af Kommissionens operationelle aktiviteter, bogføres i Kommissionens regnskab og konsolideres yderligere i EU's årsregnskab. Bidrag fra andre donorer til EU's trustfonde opfylder derfor kriterierne for betingede indtægter fra ikkekommercielle transaktioner, og de indregnes som finansielle forpligtelser, indtil betingelserne i tilknytning til de overførte bidrag er opfyldt, dvs. indtil trustfonden har afholdt de støtteberettigede omkostninger. Trustfonden skal finansiere specifikke projekter og tilbagebetale ikkeanvendte midler i forbindelse med afvikling. På balancedatoen måles de udestående bidragsforpligtelser som modtagne bidrag fratrukket udgifter, som trustfonden har afholdt, herunder om nødvendigt skønnede beløb. Af regnskabsmæssige hensyn fordeles nettoomkostningerne efter bidragene fra andre donorer i forhold til de nettobidrag, der er betalt pr. 31. december. Denne fordeling af bidrag er kun vejledende. Når trustfonden afvikles, træffer fondsbestyrelsen beslutning om den faktiske fordeling af de resterende midler.

Finansielle forpligtelser reguleret til dagsværdi via resultatopgørelsen omfatter afledte instrumenter, når deres dagsværdi er negativ. Regnskabsmæssigt behandles de på samme måde som finansielle aktiver reguleret til dagsværdi via resultatopgørelsen (se bemærkning 1.5.5).

16.Betalingsforpligtelser

En betydelig del af EU's betalingsforpligtelser er ubetalte betalingsanmodninger vedrørende udgifter fra modtagere af tilskud eller anden EU-finansiering (ikkekommercielle transaktioner). Kravene opføres som gæld med det krævede beløb, når kravet om godtgørelse modtages. Når de støtteberettigede omkostninger er verificeret og godkendt, værdiansættes gælden til det godkendte og støtteberettigede beløb.

Betalingsforpligtelser, der hidrører fra køb af varer og tjenesteydelser, indregnes ved modtagelse af fakturaen til det oprindelige beløb, og de tilsvarende udgifter opføres i regnskaberne, når varerne eller tjenesteydelserne er leveret til og accepteret af EU.

17.Periodeafgrænsningsposter

Transaktioner og begivenheder i regnskaberne i den periode, de vedrører. Hvis der ikke ved årets udgang er udsendt en faktura, og EU har leveret ydelsen eller varerne, eller hvis der findes en kontraktlig aftale (f.eks. med henvisning til en traktat), skal en periodiseret indtægt indregnes i årsregnskabet. Hvis der ved årets udgang derimod er udsendt en faktura, men tjenesteydelserne eller varerne endnu ikke er leveret, vil indtægten blive periodiseret og opført i den efterfølgende regnskabsperiode.

Indtægter bogføres også i den periode, de vedrører. Ved udgangen af regnskabsperioden fastsættes de påløbne udgifter ved hjælp af et skøn over periodens overførselsforpligtelser. Beregningen af de påløbne udgifter sker i overensstemmelse med detaljerede operationelle og praktiske retningslinjer fra Kommissionen, der skal sikre, at årsregnskabet giver et retvisende billede af den økonomiske og øvrige situation, som det giver en fremstilling af. Hvis der på forhånd er betalt for tjenesteydelser eller varer, der ikke endnu ikke er modtaget, vil omkostningerne analogt hermed blive periodiseret og opført i den efterfølgende regnskabsperiode.

17.1.RESULTATOPGØRELSE

18.Indtægter

INDTÆGTER FRA IKKEKOMMERCIELLE TRANSAKTIONER

Langt størstedelen af EU's indtægter vedrører ikkekommercielle transaktioner:

BNI-baserede indtægter og momsindtægter

Indtægter indregnes i den periode, hvor Kommissionen anmoder medlemsstaterne om at indbetale deres bidrag. De måles til deres "indkaldte beløb". Da momsindtægterne og de BNI-baserede indtægter bygger på skøn over oplysningerne for det pågældende regnskabsår, kan de revideres, når der sker ændringer, indtil medlemsstaterne indsender de endelige oplysninger. Virkningen af en ændring af et skøn medtages i beregningen af nettooverskuddet eller -underskuddet for den periode, hvor ændringen indtraf.

Traditionelle egne indtægter

Inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner og tilknyttede indtægter indregnes, når de relevante månedlige A-regnskaber (herunder told og skyldige beløb, som er garanteret og ikke anfægtes) modtages fra medlemsstaterne. På tidspunktet for regnskabsaflæggelse foretages der et skøn over de indtægter, som medlemsstaterne har opkrævet for perioden, men som endnu ikke er betalt til Kommissionen, og de indregnes som periodiserede indtægter. De kvartalsmæssige B-regnskaber (herunder told, der hverken er indbetalt eller garanteret, såvel som garanterede beløb, der anfægtes af debitor), der indsendes af medlemsstaterne, indregnes under indtægter efter fradrag af de opkrævningsomkostninger, som medlemsstaterne har ret til at fratrække. Derudover indregnes en værdinedskrivning på det beløb, der mangler at blive inddrevet.

Bøder

Indtægter fra bøder indregnes, når EU har truffet afgørelse om at pålægge en bøde, og det officielt er meddelt debitor. Hvis der er tvivl om virksomhedens solvens, indregnes der en værdinedskrivning af fordringen. Efter at der er truffet afgørelse om bødepålæg, har debitor to måneder fra meddelelsen til enten:

-at acceptere afgørelsen og derfor betale bøden inden for den fastsatte frist, hvorved EU har inkasseret beløbet endeligt

-eller ikke at acceptere afgørelsen og påklage den i henhold til EU-lovgivningen.

Selv hvis afgørelsen påklages, skal bøden imidlertid indbetales inden for den fastsatte frist på tre måneder, idet en klage ikke har opsættende virkning (artikel 278 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde). Debitor kan under visse omstændigheder og med Kommissionens regnskabsførers samtykke i stedet stille en bankgaranti.

Hvis virksomheden påklager afgørelsen og allerede foreløbigt har betalt bøden, indregnes beløbet som en eventualforpligtelse. Da en klage over EU's afgørelse ikke har opsættende virkning, anvendes det modtagne beløb til at frigøre det inddrivelige beløb. Hvis der er modtaget en garanti i stedet for betaling, udgør bøden fortsat et inddriveligt beløb. Hvis det forekommer sandsynligt, at Retten ikke giver EU medhold, indregnes en hensættelse til dækning af denne risiko. Hvis der i stedet er blevet stillet en garanti, nedskrives det udestående inddrivelige beløb som foreskrevet. De akkumulerede renter, som Kommissionen modtager på de bankkonti, hvor det modtagne beløb er indsat, indregnes som indtægt, og eventualforpligtelserne øges tilsvarende.

Siden 2010 forvaltes foreløbigt inkasserede bøder af Kommissionen gennem BUFI, en særlig fond, der er oprettet til formålet, og investeres i finansielle instrumenter.

INDTÆGTER FRA KOMMERCIELLE TRANSAKTIONER

Indtægter fra salg af varer og tjenesteydelser indregnes, når alle væsentlige risici og fordele ved ejendomsretten til varerne er overgået til køber. Indtægter fra transaktioner i forbindelse med tjenesteydelser bogføres på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen, i henhold til hvor stor en del af transaktionen der er fuldført.

Renteindtægter og -udgifter

Renteindtægter og -udgifter indregnes i resultatopgørelsen ved hjælp af den effektive rentemetode. Det er en metode til at beregne den amortiserede anskaffelsesværdi for et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse og til fordeling af renteindtægter eller renteudgifter i den relevante periode. Når den effektive rente beregnes, foretager EU et skøn over pengestrømmene under hensyntagen til alle kontraktlige betingelser for det finansielle instrument (f.eks. optioner på førtidig indfrielse), men uden hensyntagen til fremtidige kredittab. I beregningen medtages alle gebyrer og rentetillæg kontrahenterne imellem, der udgør en integrerende del af den effektive rente, transaktionsomkostninger samt alle andre tillæg og fradrag.

Når et finansielt aktiv eller en gruppe af ensartede finansielle aktiver er nedskrevet som følge af et tab ved værdiforringelse, indregnes renteindtægter på grundlag af den rentesats, som ved målingen af tab ved værdiforringelse blev anvendt til diskontering af de fremtidige pengestrømme.

Udbytte

Udbytte indregnes, når retten til at modtage betaling er fastslået.

19.Udgifter

Udgifter fra ikkekommercielle transaktioner udgør størsteparten af EU's udgifter. De vedrører overførsler til modtagere og kan opdeles i tre typer: fordringer, overførsler i henhold til aftaler samt støtte, bidrag og donationer ydet inden for rammerne af de skønsmæssige beføjelser.

Overførslerne posteres som udgifter i den periode, hvor den udløsende begivenhed fandt sted, for så vidt overførslen er tilladt ved forordning (finansforordningen, tjenestemandsvedtægten eller andre forordninger), eller der er indgået en aftale om tilladelse til overførslen, forudsat at støttemodtageren opfylder berettigelseskriterierne, og forudsat at der kan foretages et rimeligt skøn over beløbets størrelse.

Når en betalingsanmodning eller et godtgørelseskrav modtages og opfylder kriterierne for postering, opføres det som en udgift på det støtteberettigede beløb. Ved regnskabsårets udgang skønnes og indregnes støtteberettigede udgifter, der allerede er skyldige, men som endnu ikke er anmeldt, som påløbne udgifter i regnskabet.

Udgifter fra kommercielle transaktioner, der hidrører fra køb af varer og tjenesteydelser, indregnes, når ydelserne er leveret til og accepteret af EU. De værdiansættes til det oprindelige fakturabeløb. På balancedatoen anslås udgifterne vedrørende leverede tjenesteydelser i perioden, for hvilke en faktura endnu ikke er modtaget eller accepteret, og indregnes i resultatopgørelsen.

19.1.EVENTUALAKTIVER OG -FORPLIGTELSER

20.Eventualaktiver

Et eventualaktiv er et muligt aktiv, der hidrører fra tidligere begivenheder, og hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som ikke fuldstændigt kontrolleres af EU, indtræffer eller ej. Et eventualaktiv opstår, når der er sandsynlighed for økonomiske gevinster eller mulighed for tjenesteydelser.

21.Eventualforpligtelser

En eventualforpligtelse er en mulig forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, og hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som ikke fuldstændigt kontrolleres af EU, indtræffer eller ej, eller en nutidig forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, som endnu ikke er blevet indregnet, fordi det ikke er sandsynligt, at det vil være nødvendigt med en udgående strøm af ressourcer i form af økonomiske gevinster eller tjenesteydelsesmuligheder for at opfylde forpligtelsen, eller i de sjældne tilfælde, hvor forpligtelsens størrelse ikke kan måles tilstrækkeligt pålideligt.

21.1.PENGESTRØMSOPGØRELSE

Oplysningerne om pengestrømme anvendes som grundlag for at vurdere EU's evne til at generere likvide midler og dets behov for at anvende disse pengestrømme.

Pengestrømsopgørelsen udarbejdes ved anvendelse af den indirekte metode. Det betyder, at det økonomiske resultat for regnskabsåret reguleres for virkningen af transaktioner, som ikke har medført ind- og udbetalinger, udskydelse eller periodisering af tidligere eller fremtidige ind- eller udbetalinger vedrørende driftsaktiviteter samt indtægter og omkostninger forbundet med investeringspengestrømme.

Pengestrømme fra transaktioner i fremmed valuta indregnes i EU's rapporteringsvaluta (euro) ved omregning af beløb i fremmed valuta til den på betalingsdagen gældende valutakurs mellem euroen og den fremmede valuta.

Pengestrømsopgørelsen viser pengestrømme klassificeret efter driftsaktiviteter og investeringsaktiviteter (EU har ingen finansieringsaktiviteter).

Driftsaktiviteter er de af EU's aktiviteter, som ikke er investeringsaktiviteter. De fleste af de gennemførte aktiviteter falder ind under denne kategori. Lån ydet til modtagere (og i givet fald den tilknyttede låntagning) betragtes ikke som investeringsaktiviteter (eller finansieringsaktiviteter), da de indgår i de generelle målsætninger og dermed hører ind under EU's daglige transaktioner. Driftsaktiviteter omfatter også investeringer såsom investeringer i Den Europæiske Investeringsfond (EIF) og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) og risikokapitalfonde. Formålet med disse aktiviteter er at bidrage til gennemførelsen af politiske målsætninger.

Investeringsaktiviteter er anskaffelse og afhændelse af immaterielle aktiver og materielle anlægsaktiver samt andre investeringer, der ikke indgår i likvide midler. Investeringsaktiviteter omfatter ikke lån ydet til modtagere. Formålet er at vise de egentlige investeringer, EU har foretaget.

22.BEMÆRKNINGER TIL BALANCEN

AKTIVER

22.1.IMMATERIELLE AKTIVER

Ovenstående beløb vedrører hovedsagelig computersoftware.

22.2.MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER

Kategorien rumbaserede aktiver omfatter anlægsaktiviteter i tilknytning til to EU-rumprogrammer: det globale satellitnavigationssystem (GNSS) - Galileo og EGNOS og det europæiske jordovervågningsprogram Copernicus. I 2015 blev anlægsaktiverne i forbindelse med EGNOS og Copernicus, som beløb sig til 584 mio. EUR, opført under materielle anlægsaktiver.

Hvad angår Galileo, blev en balance på 2 165 mio. EUR (satellitter og jordbaseret infrastruktur) efter en erklæring fra Galileos indledende tjenester den 15. december 2016 overført fra anlægsaktiver under opførelse til anlægsaktiver, herunder 14 operationelle Galileo-satelitter og jordbaseret infrastruktur. Værdien af de operationelle Galileo-anlægsaktiver beløb sig til 2 146 mio. EUR den 31. december 2016 minus afskrivning. De resterende anlægsaktiver under opførelse, som beløb sig til 756 mio. EUR (2015: 2 110 mio. EUR), omfattede 4 satellitter, der blev sendt op i 2016, men for hvilke kredsløbstestningen endnu ikke var afsluttet på balancedagen. Udviklingen af Galileo-systemet vil fortsætte, indtil systemet når op på sin fulde operationelle kapacitet. Når systemet er færdigudviklet, vil det omfatte 30 satellitter.

Hvad angår Copernicus, er der opført et beløb på 1 073 mio. EUR vedrørende de operationelle Copernicus-satellitter (Sentinels 1A, 2A, 3A og 1B) under rumbaserede aktiver (2015: 498 mio. EUR) uden akkumulerede afskrivninger. Et andet beløb på 1 133 mio. EUR vedrørende Copernicus-satellitter er opført under anlægsaktiver under opførelse (2015: 1 188 mio. EUR).

Anlægsaktiver i forbindelse med den jordbaserede EGNOS-infrastruktur (den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste) for et beløb på 83 mio. EUR (2015: 85 mio. EUR) er også opført under rumbaserede aktiver. De resterende EGNOS-anlægsaktiver under opførelse beløb sig til 21 mio. EUR (2015: 14 mio. EUR).

Aktiverne i forbindelse med EU's rumprogrammer opføres med hjælp fra Den Europæiske Rumorganisation (ESA).

Materielle anlægsaktiver

22.3.INVESTERINGER REGNSKABSFØRT EFTER DEN INDRE VÆRDIS METODE

23.Andele i joint ventures

Der findes en række enheder, der delvist finansieres af EU, og som opfylder kravene for at blive behandlet regnskabsmæssigt efter den indre værdis metode, men som er uden betydning for regnskabet som helhed og derfor ikke er blevet behandlet regnskabsmæssigt efter den indre værdis metode i det konsoliderede årsregnskab for 2016. Der henvises til disse enheder som "mindre enheder" - se bemærkning 1.3. Der foretages en årlig væsentlighedsvurdering for at afgøre, om udelukkelsen af disse fortsat er berettiget. EU's bidrag til disse enheder er blevet bogført som en udgift. Bemærkning 9 indeholder en fortegnelse over disse enheder i 2016.

24.Investeringer i tilknyttede organer

EU's andel i Den Europæiske Investeringsfond (EIF) behandles som et tilknyttet organ ved anvendelse af den indre værdis metode. EIF er EU's finansieringsinstitution, der er specialiseret i risikovillig kapital og garantier til små og mellemstore enheder. EIF har sæde i Luxembourg og fungerer som et privat-offentligt partnerskab, hvis medlemmer er Den Europæiske Investeringsbank (EIB), EU og en gruppe af finansielle institutioner. Pr 31. december 2016 besad EU 28,1 % af ejerandelene i EIF (2015: 26,5 %) og 28,1 % af stemmerettighederne (2015: 26,5 %). EIF skal i henhold til sin vedtægt afsætte mindst 20 % af sit årlige nettooverskud til en lovbestemt reserve, indtil den samlede reserve udgør 10 % af den tegnede kapital. Denne reserve kan ikke uddeles.

Følgende regnskabsmæssige værdier kan tilskrives EU baseret på dets procentvise andel i tilknyttede organer:

EU har indbetalt 20 % af sin andel, mens resten, der svarer til 986 mio. EUR, ikke er krævet indbetalt.

24.1.FINANSIELLE AKTIVER

25.Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje

*    Beløb fra tidligere år vedrører initiativet for projektobligationer og lånegarantiinstrumentet for TEN-T-projekter. Disse to instrumenter blev i 2016 samlet i Connecting Europe-faciliteten.

Ud af det samlede beløb på 10 442 mio. EUR er EU i besiddelse af AFS-aktiver i form af gældsinstrumenter (f.eks. obligationer) til en værdi af 8 920 mio. EUR, egenkapitalinstrumenter til en værdi af 1 302 mio. EUR og investeringer i EIB's Unitary Fund (pengemarkedsfond) til en værdi af 221 mio. EUR. Gældsinstrumenterne og enhederne i EIB's pengemarkedsfond anvendes hovedsagelig til midlertidigt at investere de beløb, der er tildelt EU's garanti- og risikodelingsinstrumenter, indtil de anvendes til at imødekomme anmodninger om garanti.

BUFI-investeringer

Foreløbigt indkasserede bøder vedrørende konkurrencesager er fordelt til en særlig fond (BUFI-fonden - Budget Fines Fund) og investeres af Kommissionen i finansielle instrumenter, der er kategoriseret som AFS-aktiver.

EKSF under afvikling

Hvad angår beløbene under Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) under afvikling, er alle investeringer, der besiddes med handel for øje, udtrykt i euro og noteret på et aktivt marked.

Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD)

Da Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) ikke er børsnoteret, og i lyset af de kontraktlige restriktioner, der er indeholdt i EBRD's vedtægter om bl.a. salg af kapitalandele, som er begrænset til anskaffelsesværdien og kun tilladt for eksisterende aktieejere, værdiansættes EU's aktiepost til anskaffelsesværdien.

GARANTIFONDE FOR BUDGETGARANTIER

Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland

Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland dækker lån, der er garanteret af EU-budgettet, herunder navnlig EIB's lånetransaktioner uden for EU, der finansieres over EIB's egne indtægter, og lån i forbindelse med makrofinansiel bistand og Euratom-lån uden for EU - se bemærkning 4.1.1. Det er et langfristet instrument (langfristet del: 1 946 mio. EUR), som EIB forvalter, og det har til formål at dække misligholdte lån, der er garanteret af EU. Fondens midler stammer fra udbetalinger over EU's budget, renter af investering af fondens disponible midler og fra inddrivelser hos debitorer, der har misligholdt deres forpligtelser i tilfælde, hvor fonden har udbetalt garantien. Fonden bør fastholdes på et målbeløb på 9 % af det garanterede lån, der var udestående ved årets udgang. Forskellen mellem målbeløbet og værdien af fondens aktiver ved årets udgang dækker over EU-budgettet i år n+2, mens eventuelle overskud tilbagebetales til EU-budgettet.

EFSI-garantifonden

I henhold til forordningen om EFSI blev EFSI-garantifonden oprettet for at skabe en likviditetsbuffer mod potentielle tab for EIB i forbindelse med de af dets finansierings- og investeringsforanstaltninger, der er omfattet af EU-garantien for EFSI i medfør af EFSI-aftalen - se bemærkning 4.1.1. EFSI-garantifonden finansieres ved hjælp af bidrag fra EU-budgettet. Den finansieres desuden via afkast fra de investerede garantifondsmidler, de indtægter, EU modtager som betaling for garantien i henhold til EFSI-aftalen, og de beløb, som EIB inddriver fra debitorer, der misligholder deres forpligtelser i forbindelse med tidligere anmodninger om garanti. Fonden forvaltes af Kommissionen, som er bemyndiget til at investere EFSI-garantifondens aktiver på de finansielle markeder i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og under overholdelse af hensigtsmæssige forsigtighedsregler. EFSI-garantifonden indledte sine aktiviteter i april 2016. I tidsrummet 2016-2022 vil den gradvist få tilført midler for efterhånden at nå op på 8 mia. EUR, dvs. 50 % af EU's samlede EFSI-garanti.

FINANSIELLE INSTRUMENTER, DER FINANSIERES OVER EU-BUDGETTET

For at få et overblik over alle de finansielle instrumenter, der finansieres over budgettet, henvises til regnskabsredegørelsen og -analysen.

Horisont 2020

I henhold til EU-forordningen om oprettelse af Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020), er der etableret nye finansielle instrumenter med henblik på at forbedre adgangen til finansiering for enheder med aktiviteter inden for forskning og innovation. De omtalte instrumenter er: InnovFin-lån og -garantier til forskning og innovation, hvorunder Kommissionen deler den finansielle risiko vedrørende en portefølje af nye finansieringstransaktioner, som EIB har indgået, InnovFin-garanti til SMV'er, herunder SMV-initiativet angående instrumentet for garantier uden loft (SIUGI), som stiller garantier for faciliteter, der forvaltes af EIF, som yder garantier og modgarantier til finansielle institutioner for nye låneporteføljer (under SIUGI deler Kommissionen den finansielle risiko vedrørende den garanti, der ydes sammen med medlemsstater, EIF og EIB), og InnovFin-egenkapitalfacilitet til forskning og innovation, som bidrager til investeringer i risikokapitalfonde og forvaltes af EIF.

Finansieringsfaciliteten for Risikodeling (RSFF)

Finansieringsfaciliteten for risikodeling (RSFF) forvaltes af EIB, og Kommissionens investeringsportefølje anvendes til at dække finansielle risici for lån og garantier fra EIB til støtteberettigede forskningsprojekter. I alt var der på EU's budget afsat op til 1 mia. EUR til RSFF under FFR 2007-2013. Under FFR 2014-2020 er der ikke afsat nye budgetmidler til RSFF. Det skal bemærkes, at EU's samlede risiko er begrænset til det beløb, den har bidraget med til faciliteten.

Connecting Europe-faciliteten

I henhold til forordning (EU) nr. 1316/2013 blev Connecting Europe-faciliteten (CEF) oprettet med det formål at gøre det lettere at få adgang til finansiering af infrastrukturprojekter i transport-, telekommunikations- og energisektoren. Den forvaltes af EIB inden for rammerne af en aftale med EU. CEF-lånefinansieringsinstrumentet udgør fortsættelsen af lånegarantiinstrumentet for TEN-T-projekter og pilotfasen af initiativet for projektobligationer. Den 1. januar 2016 blev disse to samlet i CEF-lånefinansieringsinstrumentet. Dette instrument tilbyder risikodeling i forbindelse med lånefinansiering i form af foranstillede og efterstillede lån eller garantier samt støtte til projektobligationer.

ETF-iværksætterfaciliteten

Der er tale om egenkapitalinstrumenter, der finansieres af programmet for vækst og beskæftigelse, MAP-programmet, CIP-programmet og pilotprojektet for teknologioverførsel, hvis finansielle forvaltning varetages af EIF, og som støtter oprettelsen og finansieringen af små og mellemstore virksomheder i opstartsfasen ved at investere i passende specialiserede risikokapitalfonde.

26.Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret via resultatopgørelsen

I 2016 indgik EU to valutaterminskontrakter for at afdække valutarisikoen i forbindelse med dollardenominerede obligationer, som besiddes af EFSI-garantifonden. Inden for rammerne af disse valutaterminskontrakter skal EU betale det kontraktligt aftalte teoretiske beløb i udenlandsk valuta ("betalingssiden") og vil modtage et teoretisk beløb i euro ("modtagersiden") på forfaldsdatoen. Disse derivatkontrakter måles til dagsværdien på balancen og klassificeres enten som finansielle aktiver eller finansielle passiver reguleret til dagsværdien via resultatopgørelsen, afhængigt af om deres dagsværdi er positiv eller negativ. Den 31. december 2016 gav en valutaterminskontrakt, hvis teoretiske værdi var på 50 mio. EUR, en positiv dagsværdi på 0,5 mio. EUR og er blevet bogført under finansielle aktiver. En anden kontrakt, hvis teoretiske værdi var på 101 mio. EUR, gav en negativ dagsværdi og blev derfor bogført under finansielle passiver - se bemærkning 2.11.2.

Den 31. december 2016 blev alle finansielle aktiver reguleret til dagsværdien via resultatopgørelsen kategoriseret på niveau 2 i dagsværdihierarkiet - se tabellen nedenfor.

Dagsværdihierarki for finansielle aktiver målt i dagsværdi

I perioden var der ingen overførsler mellem niveau 1 og niveau 2.

Afstemning af finansielle aktiver målt ved hjælp af værdiansættelsesteknikker med input, som ikke bygger på observerbare markedsdata (niveau 3):

27.Lån

28.Lån i forbindelse med finansiel bistand

Ændringen i regnskabsmæssig værdi svarer til ændringen i påløbne renter.

Den nominelle værdi af lån til finansiel bistand beløb sig pr. 31. december 2016 til i alt 54 373 mio. EUR (2015: 56 011 mio. EUR).

EFSM gør det muligt at yde finansiel støtte til en medlemsstat, som er i vanskeligheder eller i alvorlig risiko for store vanskeligheder som følge af usædvanlige forhold, som den ikke selv er herre over. Støtten kan ydes i form af et lån eller en kreditlinje. ECOFIN-Rådets konklusioner af 9. maj 2010 begrænser mekanismen til 60 mia. EUR, men den retlige grænse begrænser det udestående låne- eller kreditlinjebeløb til den margen, der er til rådighed under loftet for egne indtægter. Låntagning i tilknytning til de lån, der ydes under EFSM, garanteres udelukkende af EU's budget. Det forventes ikke, at EFSM deltager i nye finansieringsprogrammer eller indgår nye lånefacilitetsaftaler.

Betalingsbalancefaciliteten er et politikforankret finansielt instrument, der yder mellemfristet finansiel bistand til de EU-medlemsstater, der ikke har indført euroen. Den gør det muligt at yde lån til medlemsstater, der har eller er i alvorlig fare for at få problemer med deres betalingsbalance eller kapitalbevægelser. Den maksimale samlede hovedstol for de lån, der kan ydes, er på 50 mia. EUR. Låntagning vedrørende betalingsbalancestøttelån garanteres af EU's budget.

Mikrofinansiel bistand (MFA) er et politikforankret finansielt instrument til ubunden og uspecificeret betalingsbalance- og/eller budgetbistand til partnerlande, der følger et IMF-program. Lånene ydes i form af mellem- og langfristede lån eller gavebistand eller en passende kombination af disse og supplerer generelt den finansiering, der ydes i forbindelse med et IMF-støttet tilpasnings- og reformprogram. Disse lån er garanteret af Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland. Pr. 31. december 2016 var et beløb på 1 313 mio. EUR vedrørende en lånefacilitetsaftale under MFA tildelt Ukraine (1 200 mio. EUR), Tunesien (100 mio. EUR) og Georgien (13 mio. EUR), men udbetalingen har endnu ikke fundet sted - se bemærkning 4.1.2.

Den retlige enhed Euratom (som repræsenteres af Kommissionen) udlåner penge til både medlemsstater og tredjelande for at finansiere projekter vedrørende energianlæg. Pr. 31. december 2016 var der ydet lån på 300 mio. EUR til Ukraine, som endnu ikke var blevet udbetalt - se bemærkning 4.1.2. Der er modtaget garantier fra tredjeparter på 252 mio. EUR (2015: 301 mio. EUR) til dækning af Euratom-lånene.

Lån fra EKSF under afvikling ydes af lånte midler, jf. artikel 54 og 56 i EKSF-traktaten.

Effektiv rente for lån (fordelt i følgende intervaller)

29.Andre lån

Ordningens samlede aktiver udgjorde pr. 31. december 2016 i alt 673 mio. EUR (2015: 609 mio. EUR).

Lån på særlige vilkår ydes til præferencesats som en del af samarbejdet med tredjelande.

Subrogerede lån er misligholdte lån, som blev ydet af EIB, og for hvilke alle rettigheder er blevet subrogeret til EU efter betalingen fra Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland. Disse lån er fuldt nedskrevet for et beløb på 332 mio. EUR (2015: 218 mio. EUR).

Værdiforringelse af andre lån

29.1.FORFINANSIERING

Størrelsen af forfinansieringen for de forskellige programmer skal være tilstrækkelig til at sikre, at modtagerne har de nødvendige midler til at starte projektet, samtidig med at EU's finansielle interesser beskyttes, og der tages hensyn til de retlige og operationelle krav og kravene om omkostningseffektivitet. Kommissionen har taget behørigt hensyn til alle disse elementer i sine bestræbelser på at forbedre opfølgningen af forfinansieringen.

30.Forfinansiering

Forfinansiering udgør midler, der er betalt og dermed gennemførelse af betalingsbevillingerne. Som forklaret i bemærkning 1.5.7 er der tale om forskud, der endnu ikke er bogført. Selv om forfinansiering således mindsker de uindfriede forpligtelser (se bemærkning 5.1), udgør den udgifter, der stadig skal indregnes i resultatopgørelsen.

Afslutningen af programmeringsperioden 2007-2013 og den gradvise etablering af programmer under programmeringsperioden 2014-2020 er de primære faktorer, der har indflydelse på beløbene på balancen: Den forfinansiering, som vedrører de gamle programmer, falder som følge af godkendelsen af omkostninger, mens der er udbetalt lavere forskud i forbindelse med den nye programmeringsperiode.

For delt forvaltning forklarer denne overgang mellem programmeringsperioderne også bevægelserne mellem kortfristede og langfristede balancer. Programmeringsperioden 2007-2013 er tæt på sin afslutning, og derfor er der flere beløb, som forfalder inden for 12 måneder. Med hensyn til programmeringsperioden 2014-2020 bogføres den første udbetalte forfinansiering som langfristet, mens den årlige forfinansiering bogføres som kortfristet.

Tabellen ovenfor viser et betydeligt fald i forfinansieringsbruttobeløbene under delt forvaltning, hvilket kan forklares ved frigørelsen af 18 521 mio. EUR delvist ved udbetalingen af nye forfinansieringsbeløb på 12 426 mio. EUR.

Modtagne garantier vedrørende forfinansiering

Der er tale om garantier, som Kommissionen i nogle tilfælde kræver af modtagere, når den udbetaler forskud (forfinansiering). Der skal opføres to værdier for denne type garanti, nemlig "den nominelle værdi" og "den løbende værdi". For så vidt angår den "nominelle" værdi er den udløsende begivenhed knyttet til eksistensen af en garanti. For så vidt angår den løbende værdi er den udløsende begivenhed for garantien udbetalingen af forfinansieringen og/eller den efterfølgende clearing. Pr. 31. december 2016 var den nominelle værdi af de modtagne garantier for forfinansiering på 683 mio. EUR, mens den løbende værdi af disse garantier var på 496 mio. EUR (2015: henholdsvis 844 mio. EUR og 626 mio. EUR).

Visse forfinansieringsbeløb udbetalt under det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (RP7) og under Horisont 2020 er dækket af en deltagergarantifond. Deltagergarantifonden er et instrument til gensidig gavn oprettet for at dække risiciene i forbindelse med modtagernes manglende betaling af beløb under gennemførelsen af de indirekte aktioner under RP7 og Horisont 2020. Alle deltagere i indirekte aktioner, som modtager et tilskud fra EU, bidrager med 5 % af det samlede beløb, der modtages fra Deltagergarantifondens kapital.

Pr. 31. december 2016 udgjorde de forfinansieringsbeløb, der er dækket af fonden, i alt 1,8 mia. EUR (2015: 1,7 mia. EUR). EU (repræsenteret ved Kommissionen) handler som eksekutivmyndighed for deltagerne i Deltagergarantifonden, men fonden ejes af deltagerne.

Ved årets udgang beløb Deltagergarantifondens samlede aktiver sig til 1 951 mio. EUR (2015: 1 838 mio. EUR). Deltagergarantifondens aktiver omfatter også finansielle aktiver, som forvaltes af Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender i Kommissionen. Eftersom Deltagergarantifonden er en særskilt enhed, er fondens aktiver ikke konsolideret i dette EU-årsregnskab.

31.Andre forskud til medlemsstaterne

Forskud til medlemsstaterne til finansielle instrumenter under delt forvaltning

Inden for rammerne af de europæiske struktur- og investeringsfondes (EFSI) programmer kan der foretages udbetalinger af forskud fra EU's budget til medlemsstaterne, således at de kan bidrage til finansielle instrumenter (dvs. lån, kapitalandele eller garantier). Disse finansielle instrumenter er oprettet og forvaltes på medlemsstaternes ansvar, ikke Kommissionens. Beløb, som ikke er anvendt via disse instrumenter ved årets udgang, tilhører EU (ligesom al anden forfinansiering) og behandles dermed som et aktiv på EU's balance.

Perioden 2014-2020:

Inden for rammerne af samhørighedspolitikken har medlemsstaterne bidraget med 3 681 mio. EUR, hvoraf det anslås, at 1 842 mio. EUR stadig manglede at blive gennemført pr. 31. december 2016. Dette omfatter medlemsstaternes bidrag til SMV-initiativet, et instrument, der har til formål at få banksektoren til i højere grad at låne til små og mellemstore virksomheder (745 mio. EUR er udbetalt, hvoraf det skønnes, at 481 mio. EUR stadig mangler at blive gennemført).

Ved årets udgang var 6 mio. EUR til udvikling af landdistrikterne endnu ikke udnyttet.

Perioden 2007-2013:

Inden for rammerne af den foregående programmeringsperiode forpligtede basisretsakterne ikke medlemsstaterne til at sende Kommissionen regelmæssige rapporter om anvendelsen af disse forskud, og i nogle tilfælde pålagde de ikke engang medlemsstaterne at udpege dem i de oversigter over udgifter, som de indsender til Kommissionen.

Med hensyn til samhørighedspolitikken indsamler Kommissionen hvert år oplysninger fra medlemsstaterne om disse finansielle instrumenter og samler dem i en årlig gennemførelsesrapport. Den næste rapport vil blive den endelige gennemførelsesrapport, men den vil ikke foreligge i tide til at indgå i dette regnskab. Som følge heraf foretages beregningen i lighed med tidligere år på grundlag af de mest pålidelige tilgængelige oplysninger, dvs. den årlige gennemførelsesrapport pr. 31. december 2015 og udbetalinger i løbet af 2016. Skønnet hviler også på den antagelse, at midlerne anvendes fuldt ud og jævnt over den resterende aktivitetsperiode (som slutter den 31. marts 2017). Det anslås, at et beløb på 686 mio. EUR ved udgangen af 2016 stadig manglede at blive udnyttet til investeringer i slutmodtagere.

Hvad angår udvikling af landdistrikterne, var alle beløb ved årets udgang gennemført eller omfordelt til andre foranstaltninger inden programperiodens afslutning.

Støtteordninger

På samme måde som ovenfor bogføres forskud, som medlemsstaterne har udbetalt i forbindelse med forskellige støtteordninger (statsstøtte, markedsforanstaltninger under EGFL eller investeringsforanstaltninger under ELFUL), men som ikke var anvendt ved årets udgang, som aktiver på EU's balance. Kommissionen har udarbejdet et skøn over disse forskud på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne, og de resulterende beløb medregnes under støtteordningerne ovenfor.

Perioden 2014-2020:

Ved årets udgang var 117 mio. EUR til samhørighedspolitikken endnu ikke udnyttet.

Hvad angår landbrugspolitikken, anmodede Kommissionen om oplysninger om de uudnyttede beløb direkte fra medlemsstaternes betalingsorganer. På grundlag af disse oplysninger anslås det, at et beløb på 721 mio. EUR stadig var uudnyttet ved årets udgang.

Perioden 2007-2013:

Det anslås, at et beløb på 461 mio. EUR i forskud udbetalt til udvikling af landdistrikterne stadig var uudnyttet ved udgangen af 2016.

31.1.KOMMERCIELLE TILGODEHAVENDER OG IKKEKOMMERCIELLE INDDRIVELIGE BELØB

32.Inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner

33.Inddrivelige beløb fra medlemsstaterne

De langfristede udestående beløb fra medlemsstaterne vedrører ikkegennemførte afgørelser om regnskabsafslutning vedrørende Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), som skal gennemføres i årlige trancher og/eller ved hjælp af udsættelser.

Inddrivelige beløb fra egne indtægter

De traditionelle egne indtægter består af told- og sukkerafgifter og inddrives af medlemsstaterne på Kommissionens vegne. Medlemsstaterne fastslår størrelsen af de egne indtægter og giver Kommissionen meddelelse om de konstaterede fordringer ved hjælp af et månedligt "A-regnskab". De konstaterede fordringer, der ikke er medtaget i "A-regnskabet", fordi de ikke er blevet inddrevet af medlemsstaterne, og der ikke er stillet sikkerhed for dem (eller hvis der er stillet sikkerhed, men fordringerne anfægtes), fremgår af et "særskilt regnskab".

Medlemsstaternes bidrag på grundlag af moms og BNI er underlagt en årlig tilpasning, der foretages hvert år på den første arbejdsdag i december. Tilgodehavenderne vedrørende egne indtægter omfattede også justeringerne for regnskabsårene 2014, 2015 og 2016 i forbindelse med de nye bestemmelser i afgørelsen om egne indtægter fra 2014 efter afslutningen af ratificeringsproceduren og ikrafttrædelsen den 1. oktober 2016, og de forfaldt til betaling for medlemsstaterne den 1. januar 2017.

Selv i de fire efterfølgende regnskabsår kan der foretages korrektioner af de endelige moms- og BNI-grundlag, medmindre der tages forbehold. Disse forbehold bør opfattes som potentielle fordringer på medlemsstaterne på et ubestemt beløb, da deres finansielle indvirkning ikke kan vurderes med nøjagtighed. Når beløbene kan fastslås nøjagtigt, indkaldes de tilsvarende moms- og BNI-baserede indtægter enten i forbindelse med moms- og BNI-saldi eller ved separate indkaldelser.

Inddrivelige beløb vedrørende EGFL og udvikling af landdistrikterne

Denne post omfatter navnlig de beløb, som medlemsstaterne skyldte pr. 31. december 2016, som anmeldt og attesteret af medlemsstaterne pr. 15. oktober 2016. Der skal udarbejdes et overslag over inddrivelige beløb opstået efter anmeldelsen og indtil den 31. december 2016. Kommissionen foretager også et skøn over nedskrivningen af fordringer på støttemodtagere, der sandsynligvis ikke vil kunne inddrives. Det forhold, at der foretages en justering, indebærer dog ikke, at Kommissionen giver afkald på i fremtiden at inddrive disse beløb. Justeringen omfatter også et fradrag på 20 % af beløbet, som svarer til det beløb, medlemsstaterne har ret til at tilbageholde til dækning af administrationsomkostninger.

34.Bøder

Her er der tale om bøder udstedt af Kommissionen, som ikke var (foreløbigt) indbetalt ved årets udgang (1 986 mio. EUR), fratrukket eftergivelser (178 mio. EUR). Der blev modtaget garantier på i alt 1 012 mio. EUR for de bøder, som endnu ikke var betalt ved udgangen af året (2015: 1 428 mio. EUR). Det skal bemærkes, at 651 mio. EUR af disse tilgodehavender forfaldt til betaling efter den 31. december 2016.

35.Periodeafgrænsningsposter

36.Tilgodehavender fra kommercielle transaktioner

Ovennævnte værdiforringelser af tilgodehavender hos kunder omfatter en værdiforringelse på 55 mio. EUR fastsat på individuelt grundlag.

36.1.LAGERBEHOLDNINGER

36.2.KASSEBEHOLDNING OG TILSVARENDE LIKVIDE MIDLER

37.Bankkonti til budgetgennemførelse og andre tidsindskud

Denne post omfatter Kommissionens disponible midler på bankkonti i hver medlemsstat og hvert EFTA-land (statskasse eller centralbank) og i forretningsbanker på løbende konti, forskudskonti og i mindre beløb. Den ekstraordinært høje likviditetssaldo ved udgangen af 2016 skyldes først og fremmest følgende:

·Med hensyn til egne indtægter indgår et samlet nettobeløb på 7,7 mia. EUR på balancen, som skal betales tilbage til medlemsstaterne i begyndelsen af 2017 som følge af ændringsbudgetter, som blev vedtaget sidst i 2016. Samtidig blev der i slutningen af 2016 modtaget forskud på egne indtægter på 1,5 mia. EUR.

·Der blev indkasseret et betydeligt endeligt beløb i 2016 fra bøder pålagt af Kommissionen for overtrædelse af konkurrencereglerne på 4,3 mia. EUR, som indgår i likviditetssaldoen ved udgangen af året

·På likviditetssaldoen indgår også uudnyttede formålsbestemte indtægter og betalingsbevillinger ved udgangen af 2016 på 11 mia. EUR.

38.Kassebeholdning vedrørende finansielle instrumenter

Beløb under denne post er primært andre likvide midler, der forvaltes af tilsynsførende på Kommissionens vegne med henblik på at gennemføre specifikke programmer vedrørende finansielle instrumenter, som finansieres over EU-budgettet (se bemærkning 2.4.1). Kassebeholdningen vedrørende finansielle instrumenter kan kun anvendes i forbindelse med det pågældende program.

39.Kassebeholdning vedrørende bøder

Her er der tale om kontante beløb modtaget i forbindelse med bøder pålagt af Kommissionen i sager, der endnu ikke er afsluttet. Disse beløb står på særskilte indlånskonti, der ikke anvendes til andre aktiviteter. Hvis afgørelsen er blevet påklaget, eller hvis det ikke vides, om modparten vil påklage den, opføres beløbet som en eventualforpligtelse, jf. bemærkning 4.1.4.

Faldet i denne saldo skyldes, at alle nye foreløbigt indkasserede bøder siden 2010 forvaltes af Kommissionen gennem BUFI, en særlig fond, der er oprettet til formålet, og at de investeres i finansielle instrumenter, der besiddes med handel for øje (se bemærkning 2.4.1).

PASSIVER

39.1.PENSION OG ANDRE YDELSER TIL MEDARBEJDERE

Nettoforpligtelser vedrørende ydelser til medarbejdere

Stigningen i de samlede medarbejderydelsesforpligtelser beror primært på stigningen i nettoforpligtelserne til EU-tjenestemændenes pensionsordning. Denne stigning skyldes hovedsagelig mindskelsen af diskonteringssatsen fra 0,6 % til 0,3 % og det forhold, at de supplerende rettigheder, som ordningens medlemmer havde opnået, oversteg de ydelser, der blev betalt via ordningen.

40.Pensionsordningen for EU-tjenestemænd

Denne fastsatte ydelsesbaserede forpligtelse udgør nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger, som EU skal foretage for at indfri pensionsforpligtelserne hidrørende fra arbejdsydelser i det aktuelle og tidligere regnskabsår. Ordningen er imidlertid fortløbende, og derfor indregnes alle udbetalinger fra ordningen på årsbasis hvert år i EU-budgettet.

I henhold til personalevedtægtens artikel 83 sker udbetaling af de ydelser, der er fastsat i pensionsordningen for EU-tjenestemænd, over EU-budgettet. Ordningen er ikke finansieret, men medlemsstaterne garanterer i fællesskab udbetalingen af disse ydelser. Der fratrækkes et obligatorisk bidrag til pensionsordningen fra de aktive medlemmers grundløn, på nuværende tidspunkt 9,8 %. Disse bidrag behandles som indtægter på årets budget og bidrager til finansieringen af EU's udgifter generelt, se også bemærkning 3.6.

Forpligtelserne i forbindelse med pensionsordningen blev vurderet på grundlag af antallet af medarbejdere og pensionerede medarbejdere pr. 31. december 2016 og i overensstemmelse med de regler i personalevedtægten, som var gældende på det tidspunkt. Vurderingen blev foretaget i overensstemmelse med IPSAS 25 (og dermed også EU's regnskabsregel nr. 12). I løbet af 2016 har Kommissionen taget skridt til at styrke processen og pålideligheden af de grundlæggende data, der anvendes til at beregne forpligtelser vedrørende ydelser til medarbejdere. Dette arbejde vil fortsætte i 2017 - eventuelle resultater vil, når det er relevant, blive afspejlet i regnskabet for 2017.

41.Andre pensionsordninger

Der er tale om pensionsforpligtelser over for nuværende og tidligere medlemmer af Kommissionen, Domstolen (og Retten), Revisionsretten, Rådets Generalsekretariat, Ombudsmanden, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Retten for EU-personalesager. Forpligtelser vedrørende pensioner til medlemmerne af Europa-Parlamentet er også medtaget under denne post.

42.Den fælles sygeforsikringsordning

Ud over ovennævnte pensionsordninger er der foretaget en vurdering af de forpligtelser, som EU har med hensyn til den fælles sygeforsikringsordning for så vidt angår sundhedsudgifter, der skal betales, når medarbejdere er gået på pension (med fradrag af deres bidrag).

Udviklingen i nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse

Nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse er den diskonterede nutidsværdi af de forventede fremtidige betalinger (uden fradrag af ordningens eventuelle aktiver), som er nødvendige for at indfri forpligtelsen hidrørende fra arbejdsydelser i det aktuelle og tidligere regnskabsår.